BYB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 20: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene bolger m.v. og lov om leje af alemen boliger, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter

ForslagtilLov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger(Fremrykket underretning om boligsocialt anviste lejere, midlertidig genhusning, fFremrykketmidlertidigforenkling ogtekniske ændringer)§1I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 10. august 2011, som ændret2011ved lov nr.123 af 23. februar 2011, lov nr. 1363 af 28. december 2011, § 1 i lov nr. 518 af 5.juni 2012 og lov nr. 556 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:1.Overalt i loven ændres ”Økonomistyrelsen” til ”Statens Administration” ogOveralt”Økonomistyrelsens” til ”Statens Administrations”.2. § 20, stk. 2, 1.pkt., affattes således:”En afdelings udgifter til tab som følge af lejeledighed og tab som følge af lejeres manglendeopfyldelse af istandsættelsesforpligtelsen ved fraflytning, der ikke er omfattet af reglerne omsforpligtelsenkommunal betaling af leje og garanti ved fraflytning, dækkes af dispositionsfonden.”3. I § 20, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:,”Udgifter til tab som følge af fraflyttede lejeres manglende huslejebetaling dækkes også afdispositionsfonden.”4. I § 27, stk. 2, ændres ”almen boligorganisation, til en selvejende almen institution” til:”almen boligorganisation eller til en selvejende almen institution”.5. I § 28, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: ”Arbejder omfattet af § 39, stk. 6, i lov om leje af.pkt.:almene boliger, kan dog foretages uden kommunalbestyrelsens godkendelse.”

6. § 31, stk. 1, affattes således: ”§§ 5 b, 6 a – 6 e, 27 a og § 28, stk. 3 og 4, finder tilsvarendeanvendelse på almene ældreboliger, som ejes af en kommune eller en region.”7. I § 34, stk. 3, ændres ”ældre” til: ”beboere”.8. I § 51, stk. 7, indsættes efter ”§ 86, stk. 1”: ”og 6”.9. I § 51 b, stk. 1, 1. pkt., udgår ”eller starthjælp” og ”eller introduktionsydelse efter lov omintegration af udlændinge i Danmark”.10. I § 51 b, stk. 5, ændres ”stk. 2 og 3” til: ”stk. 3 og 4”.11. I § 59 indsættes som stk. 11 og 12:”Stk. 11. Fremsender boligorganisationen påkrav efter § 90, stk. 2, i lov om leje af almeneboliger til lejere af almene familie- og ungdomsboliger anvist af kommunalbestyrelsen indenfor det første år efter lejeforholdets påbegyndelse, skal boligorganisationen samtidig hermedunderrette kommunalbestyrelsen om påkravet ved at fremsende kopi af påkravet.Stk. 12. Kommunalbestyrelsen skal efter modtagelsen af den underretning, som er nævnt istk. 11, indkalde lejeren til et møde med henblik på drøftelse af den restance, som ergrundlag for boligorganisationens påkrav, og den fremtidige betaling af huslejen og andrepligtige pengeydelser i lejeforholdet. Mødet skal fastsættes til at finde sted inden udløbet afpåkravsfristen.”12. I § 64, stk. 4, ændres ”§ 59, stk. 3 og 8-10” 2 steder til ”§ 59, stk. 3 og 8-12”.13. Overskrifterne til kapitel 5 ændres til: ”Vedligeholdelse og istandsættelse samtbeboerindskud”.14. I § 74, stk. 2, ændres ”stk. 1” til: ”§ 118, stk. 1 eller 2”.15. I § 74, stk. 3, ændres ”Regionen eller kommunen” til: ”Kommunen”, og efter ”§ 118, stk.”indsættes: ”1 eller”.16. I § 74, stk. 4, udgår: ”eller regionen”.17. I § 74, stk. 5, 1. pkt., udgår: ”eller regionens”, og i 2. pkt. udgår: ”eller regionen”.18. I § 80 b, stk. 1, udgår ”, der har fået tilsagn om støtte før den 1. januar 1999,”.19. I § 82 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:”Stk. 4. Landsbyggefonden kan efter aftale med Statens Administration foretage opkrævningaf de likvide midler, der er nævnt i § 179, stk. 6, 2. pkt.”Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

20. § 82, stk. 4, som bliver stk. 5, affattes således:”Stk. 5. Med ministeren for by, bolig og landdistrikters godkendelse fastsætter fondennærmere regler om registrering af ibrugtagelsesår, jf. §§ 79 og 80, omindbetalingsgrundlaget, jf. §§ 80 a-e, om indberetninger efter stk. 1 og om opkrævning aflikvide midler efter stk. 4.”21. § 91 c, 1. pkt., affattes således:Landsbyggefonden bidrager i 2013 med 2,7 mio. kr. og i årene 2014-2016 med 5,6 mio. kr.årligt til drift af Center for Boligsocial Udvikling, jf. § 172 a.”22. § 104, stk. 2, 1. pkt., affattes således:”Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse over antallet af ledige almenefamilie- og ungdomsboliger og boliger i selvejende ungdomsboliginstitutioner, som er opførtmed offentlig støtte, og som medfører lejetab.”23. § 115, stk. 7 affattes således:”Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal underrette Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, hvisden meddeler tilsagn til nye almene familieboliger eller ungdomsboliger på et tidspunkt, hvordet samlede antal ledige boliger i kommunen, som medfører lejetab, overstiger 2 pct. Antalletaf ledige boliger opgøres som det samlede antal ledige almene familie- og ungdomsboligersamt ungdomsboliger tilhørende en selvejende institution, hvortil der er meddelt tilsagn omoffentlig støtte efter denne lov eller tidligere love om boligbyggeri. Underretningen tilministeriet skal indeholde denne opgørelse, oplysning om hvilke foranstaltningerkommunalbestyrelsen har iværksat for at nedbringe boligledigheden samt oplysning ombaggrunden for, at kommunalbestyrelsen har fundet det nødvendigt at give tilsagn til nytalment boligbyggeri.”24. I § 137, stk. 1, udgår ”gennem kommunalbestyrelsen” 2 steder.25. I § 142 ophæves stk. 1, og stk. 2, der herefter bliver stk. 1, affattes således:”§ 142. Bestemmelserne i § 173 finder tilsvarende anvendelse på tilskud til etablering afservicearealer efter §§ 140 og 141.”26. § 160 k affattes således:"§ 160 k. Ved salg helt eller delvist af en ejendom tilhørende en andelsboligforening, hvortilstaten har ydet støtte, kan den ydede støtte kræves helt eller delvist tilbagebetalt efterStatens Administrations nærmere bestemmelse. Det påhviler andelsboligforeningen atunderrette Statens Administration om salget.Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en andelsboligforening som nævnt i stk. 1sammenlægges med en eller flere andre andelsboligforeninger. Sker sammenlægningenudelukkende med andelsboligforeninger, der ligeledes har modtaget støtte som nævnt i stk.

1, kan tilbagebetaling udskydes, indtil den samlede forening opløses eller sælger sineejendomme helt eller delvist.Stk. 3. Tilbagebetalingskravet påhviler de andelshavere, der er medlemmer afandelsboligforeningen ved salget. Disse hæfter solidarisk og personligt fortilbagebetalingskravet, dog kun med et beløb svarende til den enkelte andelshavers andel afprovenuet. Er salg sket til andelshaverne som ejerboliger til en pris, der er lavere endejendommenes markedsværdi, opgøres provenuet som det provenu, der ville være opnåetved salg til markedsværdien.Stk. 4. Tilbagebetalingskravet forrentes fra datoen for købers overtagelse af ejendommen."27. Overskriften til kapitel 15 ændres fra ”Økonomistyrelsen” til: ”StatensAdministration”.28. § 194 ophæves.§2I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 11. august 2012, som ændretved § 2 i lov nr. 1611 af 22. december 2010, § 3 i lov nr. 517 af 5. juni 2012 og § 2 i lov nr.518 af 5. juni 2012, foretages følgende ændringer:1. I § 86, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter ”i kommunen”: ”, medmindre lejer tilbydes midlertidiggenhusning, jf. stk. 6”2. I § 86, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:”Boligen kan være beliggende uden for kommunen, hvis lejeren er indforstået hermed”3.I § 86 indsættes efter stk. 5, som nyt stykke.:”Stk. 6. Har udlejer besluttet, at genhusning, jf. stk. 1, skal være midlertidig, skal udlejer udenunødigt ophold tilbyde lejeren midlertidigt at overtage en anden bolig. Varer ombygningen imere end 12 måneder har lejeren dog ret til genhusning efter stk. 1. Den midlertidigeerstatningsbolig skal være passende og ligge i kommunen. Boligen kan dog være beliggendeuden for kommunen, hvis lejeren er indforstået hermed. Som midlertidig erstatningsbolig kananvises ophold på hotel eller lignende. Udlejeren skal samtidig tilbyde at dække lejerensrimelige og dokumenterede flytteudgifter i forbindelse med flytning til en anden bolig. Detgælder også, hvis lejeren tilbyder selv at skaffe sig anden bolig. Lejeren fortsætter som lejeri den hidtidige bolig og fortsætter med at betale lejen for denne bolig. Lejeren bliver ikke lejeri den midlertidige erstatningsbolig, hvor udlejeren betaler lejen. Er lejen i den midlertidigeerstatningsbolig lavere end lejen i den hidtidige bolig, betaler lejeren kun beløb svarende tillejen i den midlertidige erstatningsbolig, og udlejeren betaler differencen. Udlejeren ogkommunalbestyrelsen kan aftale, at kommunalbestyrelsen overtager udlejerens forpligtelserefter 1. pkt.”Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Lovforslagets baggrund og formål2. Lovforslagets indhold3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige4. Administrative konsekvenser for det offentlige5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Høring10. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser1. Lovforslagets baggrund og formålBaggrunden for lovforslaget erbl.a. den indgåede aftale mellem regeringen og Enhedslistenom finansloven for 2013 vedr. udsættelsestruede boligsocialt anviste lejere. Dette element iaftalen kræver nye regler i almenboligloven. Der har herudover vist sig behov for at justeredet gældende regelsæt for at tage højde for den udvikling, der er sket på almenboligområdet,herunder at forenkle det gældende regelsæt på en række punkter. Der er tale om forslag tilforskellige styringsmæssige og tekniske ændringer, herunder forslag som følge afsatspuljeaftalen og opfølgning på regeringens initiativer vedr. kommunal regelforenkling.Regeringen har gennem det seneste år gennemført flere indsatser for at knække de sidste10 års vedvarende stigning i antallet af lejere, der er blevet sat ud af deres bolig, fordihuslejen ikke er betalt. Regeringen har afskaffet de såkaldte fattigdomsydelser, lejelovenesløbedage og igangsat forsøg med rådgivning i almene boligområder.I første halvår af 2012 er konstateret et fald i antallet af udsættelser af lejere. Med henblik påat støtte op om denne udvikling vurderes der at være et særligt behov for at styrke

kommunernes forebyggende indsats for at undgå udsættelser af lejere, som er boligsocialtanvist af kommunen. Skønsmæssigt 10-12 pct. af de almene udlejninger sker ved boligsocialanvisning, og denne lejergruppe er overrepræsenteret blandt udsatte lejere Den gruppe afpersoner, der kan komme i betragtning til boligsocial anvisning, består bl.a. af socialt sårbarepersoner, som har et akut behov for en bolig, og som ikke selv har mulighed for at skaffe sigen bolig på anden måde. Der kan eksempelvis være tale om personer med handicap, ældre,unge, fraskilte eller enlige med børn.Som led i forhandlingerne om finansloven for 2013 har regeringen og Enhedslisten derforsom nævnt aftalt at gennemføre et initiativ, som har til formål at forebygge udsættelser afboligsocialt anviste lejere.Med initiativet pålægges de almene udlejere at underrette kommunen, når udlejeren indenfor det første år efter anvisningen rykker en boligsocialt anvist lejer for huslejebetalingen.Modtager kommunen en sådan underretning, skal den snarest derefter holde en opfølgendesamtale med lejeren. Formålet med samtalen er at finde en løsning på den aktuellehuslejerestance samt at undgå, at lejeren fremover igen bringer sig i huslejerestance.Den indgåede aftale om finansloven for 2013 omfatter endnu et forslag, som har til formål atforebygge udsættelser af lejere. Med dette forslag foreslås, at der indføres mulighed for atyde midlertidig økonomisk hjælp til børnefamilier m.v., der i en periode ikke kan betale dereshusleje, f.eks. på grund af indtægtsnedgang. Dette initiativ indgår i lovforslag nr. L 85, somblev fremsat den 16. november 2012 af social- og integrationsministeren.Efter de gældende regler må kommunalbestyrelsen ikke meddele tilsagn om støtte til nytalment byggeri, hvis der er mere end 2 pct. ledige støttede boliger i den pågældendekommune. Reglerne blev indførti 1994 – det vil sige før kommunalreformen -og har dermedsit udgangspunkt i en kommunal struktur med flere og mindre kommuner. Med degennemførte kommunesammenlægninger er reglerne i nogle tilfælde blevet en hindring for,at der gives tilsagn om støtte til almene ældreboliger, selv om der er behov herfor, og selvom det er kommunalbestyrelsens ansvar at sørge for, at der tilvejebringes det nødvendigeantal af disse boliger. På denne baggrund foreslås det at ændre den omhandlede 2 pct.-regel, idet der lægges op til at give den enkelte kommunalbestyrelse mere handlefrihed iplanlægningen af den lokale udvikling.Herudover har det vist sig, at de gældende regler om genhusning ved omfattendeombygninger af almene boliger ikke helt dækker behovet for genhusningsregler. Der findeskun regler om permanent genhusning. I nogle tilfælde, hvor et ombygningsarbejde kangennemføres på kortere tid, er det ikke nødvendigt at gennemføre en permanentgenhusning. Det foreslås derfor nu at indføre mulighed for en midlertidig genhusning, hvilket ihøjere grad sikrer, at processen kan tilrettelægges på den måde, som findes mesthensigtsmæssig i den enkelte afdeling.2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:Fremrykket underretning om boligsocialt anviste lejereIndførelse af regler om midlertidig genhusningved omfattende ombygninger af almeneboligerÆndring af 2 pct.-reglenOphævelse af kravet om kommunal godkendelse af skillevægsarbejder, som udføres efterden individuelle råderetForenkling af processen for udbetaling af ungdomsboligbidragÆndrede regler om afholdelse af tabet ved lejeres manglende opfyldelse af deres forpligtelsetil istandsættelse ved fraflytning og ved fraflyttede lejeres manglende huslejebetalingÆndring af regler om kommunens og regionens forpligtelser til i visse situationer at yde etbeløb til dækning af beboerindskud i almene ældreboligerRegulering af tilbagebetaling af støtte ved opløsning af støttede private andelsboligforeningerForskellige småændringer og præciseringer2.1 Gældende retUdlejeren skal efter de gældende regler i almenlejeloven underrette kommunen, når enrestancesag sendes til fogedretten. Der gælder ikke særlige regler i forhold til boligsocialtanviste lejere.Efter de gældende regler i almenboligloven kan kommunen anvise boliger til boligsøgende,som af forskellige grunde selv kan have vanskeligt ved at skaffe sig en bolig. Enboligsøgende, som får en bolig på denne måde, er en boligsocialt anvist lejer.Kommunen råder som udgangspunkt over hver 4. ledigblevne almene familiebolig til løsningaf påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Kommunen og boligorganisationerne kanaftale en højere anvisningsprocent – helt op til 100 pct. Det samme gælder for almeneungdomsboliger, idet disse boliger dog skal anvendes til løsning af unges boligsocialeproblemer.Ved kommunal anvisning hæfter kommunen over for boligafdelingen for den anviste lejersgæld til istandsættelse af boligen ved fraflytning af boligen. Kommunen hæfter derimod ikkefor eventuelle huslejerestancer. Bringer den anviste lejer sig i huslejerestance må denpågældende boligafdeling forsøge at inddrive restancen hos lejeren.2.1.2 LovforslagetMed lovforslaget sikres, at kommunen underrettes, når en boligsocialt anvist lejer rykkes forhuslejebetalingen inden for det første år efter lejeforholdets påbegyndelse.Dette gøres ved at forpligte udlejeren til at underrette kommunen samtidig med, at udlejerensender påkrav til en boligsocialt anvist lejer, som ikke har betalt sin husleje eller andrepligtige pengeydelser i lejeforholdet. Denne pligt for udlejeren skal gælde i et år efter, at denanviste lejer har påbegyndt lejeforholdet.

Forslaget vil betyde, at kommunerne får besked om mulige udsættelsessager minimum 14dage tidligere end i dag, når det drejer sig om en boligsocialt anvist lejer, som kommer ihuslejerestance. Kommunen får dermed mulighed for at sætte tidligere ind i forhold til dennegruppe af lejere og sammen med lejeren søge at finde en løsning på betalingsproblemet –både i forhold til den aktuelle huslejerestance og mere fremadrettet.Modtager kommunen en sådan underretning fra udlejeren, skal den indkalde lejeren til enopfølgende samtale om huslejebetaling m.v. Det forventes, at kommunen i den forbindelsetager skridt til f. eks. at undersøge, om lejeren får den boligstøtte, som lejeren kan væreberettiget til at modtage, om der er mulighed for at etablere en eller anden form forautomatisk overførsel af huslejen til udlejer, eller om kommunen fremover skal administrerehuslejebetalingen for lejeren.Det må forventes, at forslaget vil styrke kommunernes incitament til allerede ved anvisningenat sikre sig, at der er et rimeligt forhold mellem lejerens betalingsevne og huslejen i denanviste bolig, således at der ikke af denne grund opstår risiko for restancer. Endviderestyrkes kommunens incitament til i forbindelse med selve anvisningen af boligen atundersøge, om lejeren vil være berettiget til boligstøtte og at drøfte mulighederne for atetablere automatisk overførsel af huslejebetalingen med lejeren eller overveje mulighedernefor at lade kommunen administrere huslejebetalingen.2.2 Indførelse af regler om midlertidig genhusning ved omfattende ombygninger af almeneboliger2.2.1 Gældende retDet følger af reglerne i den almene lejelov, at ombygning af almene boliger eropsigelsesgrund, hvis ombygningen indebærer, at det lejede må fraflyttes. Opsigelse i dennesituation ledsages af en pligt for udlejeren til at sørge for permanent genhusning af lejerne.Lejerne har dog i et vist omfang mulighed for at vende tilbage til afdelingen.Loven indeholder ikke regler om midlertidig genhusning.2.2.2 LovforslagetDer kan som hovedregel ikke gennemføres ombygninger af almene ejendomme udenlejernes godkendelse. Det er således lejerne selv, som via en flertalsbeslutning påafdelingsmødet godkender, at der skal foretages en ombygning af afdelingen. En sådanombygning kan bestå af sammenlægninger af boliger og forskellige forbedringsarbejder. Detkan her forekomme paradoksalt, at de lejere, som selv har godkendt ombygningen, ikke fårglæde af den, fordi de efter de gældende regler må genhuses permanent i andre boliger. Detkan endvidere forekomme ret indgribende at skulle genhuses permanent, hvis der er tale omen ombygning, som kan gennemføres på kort tid.

Boligorganisationerne har da også udviklet den praksis, at de rent faktisk foretagermidlertidig genhusning af lejerne. Dette forhold indebærer usikkerhed om de berørte lejeresrettigheder.Der er således behov også for regler om midlertidig genhusning, hvorfor det foreslås atindføre sådanne regler i den almene lejelov.Der foreslås bl.a. regler om krav til den midlertidige bolig og regler om samarbejde mellemudlejeren og kommunalbestyrelsen og andre boligorganisationer. Der henvises tilbemærkningerne til § 2, nr. 1 og 3.2.3 Ændring af 2 pct.-reglen2.3.1 Gældende retStyringen af nybyggeri i den almene sektor hviler på et princip om, at beslutningskompetencepå den ene side og finansieringsansvar og -risiko på den anden side skal gå hånd i hånd.Samtidig tages der afsæt i, at kommunerne bedst kender de lokale boligmarkeder og behov.Kommunalbestyrelsen har kompetencen til at give tilsagn til etablering af almene boliger ogdermed på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til boligerne. Kommunernemedfinansierer byggeriet i form af kommunal grundkapital. For tilsagn, der meddeles iperioden 1. juli 2012 til og med den 31. december 2016, fastsættesden til 10 pct. afanskaffelsessummen, jf. L 3 fremsat den 3. oktober 2012. Desuden er det en forudsætningfor tilsagn, at kommunen garanterer for lånene til anskaffelsessummen.Kommunalbestyrelsens fordeling af støtte til almene boliger skal ske på baggrund af ensamlet vurdering af situationen på det lokale boligmarked og behovet for nyt støttetboligbyggeri i kommunen.Der er krav om, at kommunalbestyrelsen hvert år opgør bestanden af ledige støttede boligeri kommunen. Kommunen skal på baggrund af opgørelsen foretage en vurdering af årsagentil ledigheden og træffe foranstaltninger til at nedbringe denne. I opgørelsen afboligledigheden medregnes det samlede antal ledige almene familieboliger, ungdomsboligerog ældreboliger, hvortil der er ydet offentlig støtte.Kommunalbestyrelsen skal samtidig drage omsorg for, at der tilvejebringes det nødvendigeantal almene ældreboliger. Samtidig er det som udgangspunkt kommunen, der finansiererlejetab ved lejeledighed i ældreboliger.Ved tilsagn til nyt alment boligbyggeri skal kommunalbestyrelsen på ministeren for by, boligog landdistrikters forlangende kunne godtgøre, at den samlede boligledighed i kommunenikke overstiger 2 pct. (2 pct.-reglen). Det betyder, at kommunalbestyrelsen ikke kan meddeletilsagn til alment nybyggeri, når boligledigheden overstiger 2 pct.

2.3.2 LovforslagetEfter gældende regler opgøres boligledigheden samlet for ungdoms-, familie- ogældreboliger. Det betyder, at kommunerne ikke kan opføre ældreboliger, hvisboligledigheden i kommunen overstiger 2 pct. som følge af mange ledige ungdoms- og/ellerfamilieboliger. Dette er uhensigtsmæssigt og kan gøre det vanskeligt for en kommune atopfylde forpligtelsen til at tilvejebringe ældreboliger, herunder plejeboliger til opfyldelse afplejeboliggarantien, i nødvendigt omfang. Generelt er ældreboliger i mindre grad endungdoms- og familieboliger præget af tomgang. Samtidig kan ældreboliger typisk ikkesubstitueres af andre boligtyper på grund af særlige krav til indretningen.Det foreslås på den baggrund, at kommunalbestyrelsen uanset boligledigheden i kommunenskal kunne give tilsagn til ældreboliger, hvis den vurderer, at det er nødvendigt. Samtidigforeslås det, at ældreboliger udgår af opgørelsen over ledige boliger. Det bemærkes, at somfølge af den begrænsede boligledighed i ældreboliger vil ændringen umiddelbart medføre enmindre stigning i den procentuelle boligledighed, når den opgøres alene for ungdoms- ogfamilieboliger i en række kommuner.Det foreslås endvidere at lempe 2 pct.-reglen, så kommunalbestyrelsen, hvor det ervelbegrundet, kan give tilsagn til nye almene familie- eller ungdomsboliger, selvomboligledigheden for disse boligtyper overstiger 2 pct.Formålet med ændringen er at udstyre kommunerne med flere redskaber og merehandlefrihed i planlægningen af den lokale udvikling. Dette er ikke mindst relevant i landetsyderområder, hvor der nogle steder opleves behov for almene boliger i de større byer,samtidig med at der er boligledighed på grund af faldende befolkningstal andre steder ikommunen.Sammenlægningen af kommuner i forbindelse med kommunalreformen har resulteret i færre,men større kommuner. Nogle af de nye kommuner rummer som følge af længere afstandeinden for den enkelte kommune i praksis flere lokale boligmarkeder - lokale boligmarkeder,som kan være i vækst, stagnation eller egentlig tilbagegang. Forekomsten af flere lokaleboligmarkeder med forskellige udviklingstendenser betyder, at en kommunerelateretregulering som den gældende 2 pct.-regel ikke er meningsfuld i samme grad som vedreglens indførelse.Med regelændringerne muliggøres tilpasning af boligmassen i forhold til den demografiskeudvikling og strategisk kommunal prioritering af særlige udviklingsområder, hvor kommunensboligpolitik sammentænkes med kommuneplaner, erhvervsudvikling, infrastruktur, offentligtransport og den kommunale kernedrift.Kommunernes økonomiske incitamenter til at foretage en grundig vurdering af behovet foralment nybyggeri ændres ikke. Kravene om kommunal medfinansiering og garantistillelse iforbindelse med opførelse af almene boliger sikrer fortsat, at kommunernesbeslutningsansvar er forbundet med et økonomisk ansvar.

Forslaget indebærer desuden, at kommunerne skal underrette Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikter, hvis de giver tilsagn til nye almene familie- eller ungdomsboliger på ettidspunkt, hvor boligledigheden for disse boligtyper overstiger mere end 2 pct.Underretningen skal dels indeholde opgørelsen over boligledigheden, oplysning om hvilkeforanstaltninger kommunen har iværksat for at nedbringe ledigheden og en begrundelse for,at der trods den konstaterede ledighed i kommunen skønnes behov for at give tilsagn til nyeboliger.Som altovervejende hovedregel bør der således heller ikke fremover gives tilsagn til nyeboliger i en kommune, hvis boligledigheden i kommunen overstiger 2 pct.2.4. Ophævelse af kravet om kommunal godkendelse af skillevægsarbejder, som udføresefter den individuelle råderet2.4.1 Gældende retAlmene lejere kan udføre skillevægsarbejder, herunder f.eks. opsætning af skillevægge, somled i den individuelle råderet. Sådanne arbejder anses som væsentlige forandringer og skalderfor godkendes af kommunalbestyrelsen. Baggrunden for, at skillevægsarbejder ansessom væsentlige forandringer, er tidligere udlejningsregler, hvorefter børnehusstande havdefortrinsret til boliger med 3 rum og derover. Denne fortrinsret indebar, at det var vigtigt forkommunalbestyrelsen at have overblik over sammensætningen af kommunens almeneboliger. Det havde været vanskeligt at sikre dette overblik, hvis lejerne havde haft ret til udenkommunalbestyrelsens viden at opsætte og fjerne skillevægge og dermed til f.eks. at ændre2-rumsboliger til 3-rumsboliger og omvendt. Nu har børnehusstande kun fortrinsret til destore boliger, hvis kommunalbestyrelsen og boligorganisationenhar aftalt dette.2.4.2 LovforslagetDet foreslås at forenkle processen med at få gennemført skillevægsarbejder ved at ophævekravet om kommunalbestyrelsens godkendelse.Det skønnes hensigtsmæssigt at fjernekravet om godkendelse, da sondringen mellem store og små boliger som anført overfor ikkehar den samme betydning som tidligere. Ved at ophæve kravet om kommunalbestyrelsensgodkendelse generaliseres den godkendelse, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistriktertidligere har meddelt en kommune, til ikke at skulle godkende skillevægsarbejder efter denindividuelle råderet. Godkendelsen blev givet som led i udfordringsretten, hvorefter deenkelte offentlige institutioner kan få tilladelse til at fravige gældende regler og dermed fåstørre frihedsgrader til at gå nye veje og afprøve enklere måder at løse opgaverne på ved attillade fravigelser fra de gældende regler.Herudover indgår forslaget som en del af moderniseringsaftalen i aftalen mellem KL ogregeringen om kommunernes økonomi for 2013.2.5 Forenkling af processen for udbetaling af ungdomsboligbidrag

2.5.1 Gældende retBoligorganisationen skal hvert år foretage indberetning af det forventede støtteberettigedeudlejningsomfang i det følgende år til Statens Administration. Herudover skal denefterfølgende fremsende opgørelse over det endelige udlejningsomfang. Materialet skalindsendes til Statens Administration via kommunalbestyrelsen.2.5.2 LovforslagetDet foreslås at lette sagsgangen, således at materialet fremover sendes direkte til StatensAdministration.Dette forslag ligger også i forlængelse af en tilladelse efter udfordringsretten,ligesom forslaget er en del af moderniseringsaftalen mellem KL og regeringen, jf. ovenforunder pkt. 2.4.2.2.6 Ændrede regler om afholdelse af tabet ved lejeres manglende opfyldelse af deresforpligtelse til istandsættelse ved fraflytning og ved fraflyttede lejeres manglendehuslejebetaling.2.6.1 Gældende retHvis lejere flytter uden at have opfyldt deres forpligtelse til at istandsætte boligen vedfraflytningeller uden at have betalt deres husleje, er det den pågældende boligafdeling, dermå bære disse tab. Nogle boligafdelinger har forholdsvist store udgifter til disse tab, someventuelt skal dækkes via huslejestigninger for de øvrige lejere.2.6.2 LovforslagetDet foreslås at lade boligorganisationens dispositionsfond bære de omhandlede tab, i stedetfor den enkelte afdeling, da der kan være stor forskel på, hvor meget de belaster de enkelteafdelinger, og da det er boligorganisationen og ikke afdelingen, der administrerer udlejningenaf boligerne. Herved kommer der til at gælde det samme som for tab ved lejeledighed.2.7. Ændring af regler om kommunens og regionens forpligtelser til i visse situationer at ydeet beløb til dækning af beboerindskud i almene ældreboliger2.7.1 Gældende retKommunen eller regionen skal yde et beløb til dækning af beboerindskud, når plejehjem,beskyttede boliger eller institutioner opført efter den tidligere bistandslovs § 112, § 92 i dentidligere lov om social service og § 108 i lov om social service nedlægges, og beboernegenhuses i almene ældreboliger. Det samme gælder, når beboere visiteres fra en af denævnte boformer til almene ældreboliger. Retten for beboeren til at få dækketbeboerindskuddet afhænger af, om genhusningen sker i regionale almene ældreboliger elleri andre almene ældreboliger, idet kommunen skal betale indskuddet i visse situationer ogregionen eller kommunen i andre situationer afhængig af, hvilken slags ældreboliggenhusningen sker i.2.7.2. Lovforslaget

2.8.1 Gældende retEfter de gældende regler skal ydet støtte tilbagebetales helt eller delvist, hvis en støttet privatandelsboligforening opløses. Tilbagebetalingskravet påhviler de andelshavere, der ermedlemmer af foreningen på tidspunktet for dens opløsning.2.8.2 LovforslagetDet foreslås, at tilbagebetalingspligten indtræder ved salg af foreningens ejendom.Tilsvarende vil der som udgangspunkt skulle ske tilbagebetaling, hvis foreningen indgår isammenlægning med en anden forening, men det foreslås, at tilbagebetalingspligten i vissesammenlægningssituationer kan udskydes.Der vil fortsat skulle træffes en konkret afgørelse om tilbagebetalingspligten. Afgørelsernetræffes efter aftale med Statens Administration af Statens Administration. Det foreslås derfor,at kompetencen formelt overført dertil. Desuden indføres en formel underretningspligt forandelsboligforeningen, nærmere regulering af hæftelsen og en bestemmelse om forrentningaf tilbagebetalingskravet, hvis dette ikke honoreres i forbindelse med salget.2.9Forskellige småændringer og præciseringerUd over ovennævnte ændringer indeholder lovforslaget forskellige mindre ændringer ogpræciseringer.3. Økonomiske konsekvenser for det offentligeForslagets del om fremrykket underretning af boligsocialt anviste lejere forventes at medføremerudgifter i kommunerne til opfølgende samtaler med anviste lejere, som har bragt sig irestance. Kommunernes årlige merudgifter hertil skønnes at udgøre 5,3 mio. kr. i 2013 og7,0 mio. kr. i 2014 og de efterfølgende år.Forslagets del om ændring af regler om kommunens og regionens forpligtelser til i vissesituationer at yde et beløb til dækning af beboerindskud i almene ældreboliger forventes ikkeeller i ubetydeligt omfang at medføre merudgifter i kommunerne.Øvrige forhold skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommunerne.I nedenstående tabel er vist de samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget forkommunerne.

Forslagets del om tilskud til driften af Center for Boligsocial Udvikling vedrører finansieringenaf centrets fortsatte drift. I perioden 2013 til 2016 modtager centret et driftstilskud på i alt 39mio. kr. (PL-niveau 2013), der fordeler sig med 5,4 mio.kr. i 2013 og 11,2 mio. kr. årligt iperioden 2013-2016. Halvdelen heraf finansieres af Landsbyggefonden, således atLandsbyggefonden i 2013-2016 afsætter 2,7 mio. kr. i 2013 og herefter 5,6 mio. kr. årligt iperioden 2014-2016. Den anden halvdel finansieres af staten i henhold til Aftale omudmøntning af satspuljen for 2013, således at der afsættes 19,5 mio. kr. (PL-niveau 2013)over satspuljen i den nævnte periode.Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for staten og regionerne.De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med KL.Samlede økonomiske konsekvenser for staten, regionerne og kommunerne af lovforslaget(Mio.kr.,prisniveau)StatenKommunerneRegionerneI alt2013-20130,05,30,05,320140,07,00,07,020150,07,00,07,020160,07,00,07,0

4. Administrative konsekvenser for det offentligeFlere af forslagene medfører en administrativ mindrebelastning for kommunerne. Det drejersig om ophævelsen af kravet om kommunal godkendelse af skillevægsarbejder, som udføresefter den individuelle råderet, samt om forenkling af processen ved udbetaling afungdomsboligbidrag, således at det sker ”uden om” kommunalbestyrelsen. Forslagene ersom nævnt aftalt med KL som en del af moderniseringsaftalen.Forslaget om, atkommunerne skal underrette Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, hvisde giver tilsagn til nye almene familie- eller ungdomsboliger på et tidspunkt, hvorboligledigheden for disse boligtyper overstiger mere end 2 pct., indebærer isoleret set enadministrativ merbelastning. Indholdet i denne underretning svarer dog stort set til detgældende krav om, at kommunerne skal vurdere årsagen til boligledighed m.v. Endvidere erdet ikke tilsigtet, at kommunerne skal give tilsagn til nye af familie- eller ungdomsboliger, hvisledigheden overstiger 2 pct., jf. pkt. 2.3.2.På den baggrund skønnes lovforslaget samlet set ikke at have nævneværdigeadministrativekonsekvenser for kommunerne.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser forerhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for borgerneDen del af lovforslaget, som vedrører skillevægsarbejder, indebærer en administrativ lettelsefor lejerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9. HøringAdvokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BAT-Kartellet, BL – Danmarks almene boliger, BOSAM,By og Bolig, Byfornyelsesrådet, Byggeriets Evaluerings Center, Byggeskadefonden,Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri,Danske arkitektvirksomheder, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, DanskeUdlejere, Dansk Ældreråd, Dansk Flygtningehjælp, Datatilsynet, Det centrale Handicapråd,Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI,Foreningen til fremskaffelse af boliger for ældre og enlige, Forsikring og Pension, Husleje- ogBeboerklagenævnsforeningen,Håndværksrådet,InstitutforMenneskerettigheder,Kommunekredit, KL, Landsbyggefonden, Landsforeningen Ældre Sagen, LejernesLandsorganisation i Danmark, O. K. – fonden, Organisationen af Selvejende Institutioner,Realkreditforeningen,Realkreditrådet,RådetforSocialtUdsatte,StatensByggeforskningsinstitut og Ældremobiliseringen.10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 og 27Indtil den 20. januar 2011 blev den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af den offentligestøtte og de statslige garantier varetaget af Økonomistyrelsen. Nu varetages opgaven afStatens Administration. Navnet er ikke blevet ændret i almenboligloven, hvorfor det nuforeslås at ajourførestyrelsens navn.Til nr. 2 og 3Nogle almene boligafdelinger har forholdsvis store udgifter til tab på lejere, der ikke opfylderderes forpligtelse til istandsættelse af boligen ved fraflytning, og på fraflyttede lejere, der ikkehar betalt husleje. Disse udgifter kan være belastende for økonomien i den enkelteboligafdeling, og det er de øvrige lejere, der ender med dække tabet via stigninger i huslejen.Der kan være stor forskel på, hvor store disse udgifter er i de enkelte boligafdelinger indenfor en boligorganisation og dermed på, hvor stor en regning der overlades til de øvrige lejere.Derfor foreslås det, at udgifterne til disse fraflytningsregninger og huslejerestancer på linjemed udgifterne til tab på grund af lejeledighed fremover skal dækkes viaboligorganisationens dispositionsfond, i stedet for at tabet skal dækkes af den enkelteafdeling. Behovet for ændringen underbygges af, at det er boligorganisationen, og ikke denenkelte afdeling, der administrerer udlejningen af boligerne. Boligorganisationen børbestræbe sig på at sikre, at der ikke opstår væsentlige lejerestancer ved at fremskyndeopsigelses- og ophævelsessager mest muligt. Dermed har boligorganisationen en mulighedfor at påvirke udgifternes størrelse, hvilket afdelingen ikke har. Derudover har viceværterne,der er ansat af boligorganisationerne, mulighed for at reagere, hvis de bliver opmærksommepå misligholdelser.Til nr. 4Der er alene tale om en lovteknisk ændring.Til nr. 5Efter almenlejelovens § 39, stk. 6, kan lejeren som led i den individuelle råderet flytte ogfjerne ikke-bærende skillevægge og opsætte skillevægge i sædvanligt omfang. Sådanne

arbejder anses som væsentlige forandringer og kræver derfor kommunalbestyrelsensgodkendelse efter almenboliglovens § 28 ligesom f.eks. sammenlægninger af boliger.Det foreslås at ophæve kravet om kommunalbestyrelsens godkendelse afskillevægsarbejder, da det vil gøre sagsgangen mere enkel både for lejeren, udlejeren ogkommunalbestyrelsen.Til nr. 6Pr. 1. juli 2011 blev der i almenboligloven indført en bestemmelse - § 27 a – som regulererretsstillingen for lejere i almene boligorganisationer og selvejende almene ungdoms-ogældreboligorganisationer, hvis bolig afhændes til f.eks. en privat investor. Disse boliger erefter afhændelsen ikke omfattet af reglerne i almenlejeloven.Sådanne lejere bliver efter overdragelsen omfattet af den private lejelovgivning. Hvis lejen påafhændelsestidspunktet er lavere end den leje, der kan fastsættes efterlejeloven/boligreguleringsloven, sikrer § 27 a lejerne mod store lejeforhøjelser, idet dengældende leje fremover kun reguleres med nettoprisindekset indtil det tidspunkt, hvor lejenkommer op på niveau med lejen fastsat efter lejeloven/boligreguleringsloven.Der er intet til hinder for, at også kommunalt og regionaltejede ældreboliger kan sælges til enprivat erhverver, hvis der ikke længere er behov for boligerne som almene (ældre)boliger.Derfor er der også i denne situation behov for klarhed over lejernes retsstilling. Det foreslåsderfor at udvide anvendelsesområdet for § 27 a, således at bestemmelsen også finderanvendelse ved afhændelse af ældreboliger, som tilhører kommuner og regioner.Til nr. 7Ved lov nr. 490 af 12. juni 2009 fik lovens § 34, stk. 3, sin nuværende ordlyd. Hensigten varat skabe mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan udpege en afdelingsbestyrelse iafdelinger, der alene består af ældreboliger, der udelukkende bebos af svage ogplejekrævende beboere, når disse ikke selv har valgt en afdelingsbestyrelse, eller når enafdelingsbestyrelse har nedlagt sit hverv, uden at en ny er valgt. Ved en fejl kombestemmelsen kun til at omfatte afdelinger, der alene består af ældreboliger, derudelukkende bebos af svage og plejekrævendeældre.Ved den foreslåede ændredeformulering sikres det, at kommunalbestyrelsen – som forudsat –kan beslutte, atafdelingsbestyrelsen udpeges af kommunalbestyrelsen ikke blot for så vidt angår afdelinger,som kun består af ældreboliger, der bebos af svage og plejekrævendeældre,men også iafdelinger, som kun består af ældreboliger, der bebos af svage og plejekrævendebeboere.Til nr. 8Det foreslås, at den eksisterende hjemmel til, at andre boligorganisationer kan bidrage medfamilieboliger ved permanent genhusning, også kommer til at gælde ved midlertidiggenhusning, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.Til nr. 9

Almenboliglovens § 51 b giver kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte, at almeneboligorganisationer skal afvise boligsøgende på ventelisten, når der er tale om boligsøgende,som inden for en bestemt periode har modtaget bestemte former for hjælp, herunderstarthjælp og introduktionsydelse.Da de nævnte ydelser ikke længere findes, foreslås det at lade dem udgå af bestemmelsen.Til nr. 10De gældende regler i § 51 b om kombineret udlejningkan anvendes i områder med en højandel af personer uden for arbejdsmarkedet. Områderne defineres via en række betingelser istk. 3 og 4. Ministeren skal efter stk. 5 beregne og offentliggøre, hvilke områder der opfylderbetingelserne. I stk. 5 er der henvist til stk. 2 og 3. Der skulle rettelig henvises til stk. 3 og 4.Til nr. 11 og 12Som led i de fortsatte bestræbelser på at mindske antallet af lejere, som mister deres boligved ophævelse af lejeforholdet, fordi de ikke får betalt lejen (eller anden pligtig pengeydelse ilejeforholdet) i rette tid, foreslås en ny indsats over for lejere, som får boligen anvist afkommunen. Indsatsen foreslås at skulle gælde for lejere af almene familie- ogungdomsboliger ejet af almene boligorganisationer og for lejere af almene ungdomsboligerejet af selvejende institutioner. Det foreslås således, at der indføres en pligt for udlejeren tilat underrette kommunen, når udlejeren sender påkrav til lejeren om betaling af restancen.Pligten gælder for påkrav, der sendes inden for det første år efter lejeforholdetspåbegyndelse. Herved får kommunen som anført i de almindelige bemærkninger mulighedfor at bistå ”nye” lejere med at få orden på den fremtidige lejebetaling. Risikoen forophævelse for denne lejergruppes vedkommende bliver således mindre. Udlejerens påkravskal efter reglerne i den almene lejelov være afgivet efter sidste rettidige betalingsdag ogskal udtrykkeligt angive, at lejeforholdet kan ophæves, hvis lejerestancen ikke betales indenfor en bestemt frist. Udlejeren skal give lejeren en frist på mindst 14 dage efter modtagelsenaf påkravet. Underretningen til kommunen foreslås at skulle ske ved fremsendelse af en kopiaf påkravet.Det foreslås endvidere at give kommunen pligt til at afholde et møde med de omhandledelejere. Formålet hermed er både at finde en løsning på det aktuelle problem, således atlejeren kan blive boende, og at forebygge, at lejeren fremover ikke får betalt huslejen i rettetid, f.eks. ved at bistå lejeren med at blive tilknyttet Nets (Betalingsservice). Da udlejerensom anført ovenfor kan fastsætte en frist på kun 14 dage for betalingen af restancen,foreslås det, at mødet i kommunen skal finde sted inden udløbet af påkravsfristen. Hensigtenmed mødet er inden udløbet af denne frist at finde en løsning på det akutte betalingsproblemog mere fremadrettet at iværksætte tiltag, som kan mindske risikoen for, at lejeren bringer sigi samme situation igen. Udlejerens adgang til at hæve lejeaftalen efter udløbet afpåkravsfristen påvirkes ikke af evt. svigt i den proces, der er beskrevet i de to bestemmelser.Får udlejeren eksempelvis ved en fejl ikke sendt kopi af påkravet til kommunen, ellerindkalder kommunen ved en fejl ikke lejeren til møde inden for den angivne frist, har dettesåledes ikke konsekvenser for forholdet mellem lejeren og udlejeren. Ophæver udlejeren

lejeaftalen, og indgiver udlejeren efterfølgende anmodning til fogedretten om lejerensudsættelse af det lejede, vil kommunen alligevel blive underrettet om lejerestancen. Dette vilske som følge af de generelle regler om udlejerens underretningspligt i almenlejelovens § 92,stk. 2.Tilbuddet om at deltage i mødet i kommunen er et tilbud til lejeren. Reagerer lejeren ikke påkommunens indkaldelse til mødet, er kommunen ikke forpligtet til at foretage yderligere.Den foreslåede nye indsats skal kun gælde over for den person, som kommunen anviserboligen og ikke over for f.eks. en efterlevende ægtefælle, som fortsætter lejeforholdet efterlejerens død.Til nr. 13I forbindelse med indførelsen af den almene lejelov pr. 1. juli 1998 blev almenboliglovenslejeretlige bestemmelser,herunder bestemmelserne om råderet, flyttet over i den nye lov.Detforeslås at ændre formuleringen af overskriften til almenboliglovens kapitel 5, således at derbliver overensstemmelse mellem teksten i kapiteloverskriften og indholdet i selve kapitlet.Til nr. 14Efter den gældende § 74, stk. 2, skal kommunen yde et beløb til dækning af beboerindskudefter lovens § 118, stk. 1, til:1. beboere på plejehjem eller i beskyttet bolig, der nedlægges eller ombygges til almeneældreboliger, når beboerne genhuses i almene ældreboliger, og2. beboere, der visiteres fra plejehjem eller beskyttet bolig til almene ældreboliger.Som følge af henvisningen til lovens § 118, stk. 1, kan der ikke ydes et beløb til dækning afbeboerindskuddet, hvis beboerne genhuses i regionale almene ældreboliger, idetbeboerindskud til disse boliger betales efter § 118, stk. 2. Der vil således kunne ske enforskelsbehandling af beboerne afhængigt af, om de genhuses i regionale almeneældreboliger eller i andre almene ældreboliger.Det er kommunen, der træffer beslutning om nedlæggelse eller ombygning af plejehjem ogbeskyttede boliger og om udvisitering fra sådanne boformer. Det er ligeledes kommunen, derhar forpligtelsen til at tilbyde anden bolig til de pågældende beboere. Denne anden bolig vilkun undtagelsesvist være en regional almen ældrebolig.En forskelsbehandling begrundet i, om den tilbudte bolig er en regional almen ældreboligeller en anden almen ældrebolig, kan ikke anses for tilsigtet eller rimelig. Det foreslås derfor,at bestemmelsen ændres, så der ydes et beløb til dækning af beboerindskuddet, uanset omindskuddet skal betales efter § 118, stk. 1, eller efter § 118, stk. 2.Til nr. 15-17

Efter den gældende § 74, stk. 3, skal regionen eller kommunen yde et beløb svarende tilbeboerindskud efter lovens § 118, stk. 2, i de situationer, der nævnes i bestemmelsen. Detdrejer sig om:1. beboere i en institution opført efter den tidligere bistandslovs § 112, § 92 i den tidligere lovom social service og § 108 i lov om social service, der nedlægges eller ombygges tilregionale almene ældreboliger, når beboerne genhuses i almene ældreboliger, og2. beboere, der visiteres fra en institution opført efter den tidligere bistandslovs § 112, § 92 iden tidligere lov om social service og § 108 i lov om social service til almene ældreboliger.Som følge af henvisningen til almenboliglovens § 118, stk. 2, skal regionen eller kommunenkun yde det nævnte beløb til dækning af beboerindskud, når genhusning sker i regionaleældreboliger.Det er i dag kommunerne, der har forpligtelsen til at sikre, at der er et tilstrækkeligt antalboliger til rådighed for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne. Regionerne skal alene etablere boliger for den nævnte målgruppe, hvis detaftales i den årlige rammeaftale, og kommunerne løser i stigende omfang selv opgaven medat stille boliger til rådighed for målgruppen. Det foreslås derfor, at retten til at få dækketbeboerindskuddet ikke skal afhænge af, om genhusning sker i regionale almeneældreboliger eller i andre almene ældreboliger.Det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om anvisning af en almen ældrebolig tilpersoner, der bor i de botilbud, som omfattesaf bestemmelsen, og som nedlægges ellerombygges til almene ældreboliger. På samme måde er det kommunalbestyrelsen, der træfferafgørelse om at visitere beboere fra et botilbud omfattet af bestemmelsen til en almenældrebolig, når dette ikke sker som følge af en nedlæggelse eller ombygning af botilbuddet.Hertil kommer, at regionen ikke selv har midler til at dække udgifter til beboerindskud, derderfor må forudsættes refunderet af kommunen.Det foreslås derfor, at pligten til at yde det nævnte beløb til dækning af beboerindskud i alletilfælde pålægges kommunen. Hvor en anden kommune er forpligtet til at refunderebeliggenhedskommunens udgifter til den pågældende beboer, vil det værebetalingskommunen, der skal yde det omhandlede beløb.Forslagene i § 1, nr. 16 og 17 er konsekvensændringer som følge af forslaget i § 1, nr. 15.Til nr. 18Efter almenboliglovens § 20, stk. 1, nr. 4, indbetaler både støttede og ustøttede afdelingerlikvide midler til boligorganisationens dispositionsfond. Det har samtidig været meningen, atboligafdelinger - støttede som ustøttede – skulle videreindbetale en del af de likvide midler tilLandsbyggefonden. Ved formuleringen af de samlede indbetalingsbestemmelser i §§ 80 a-eblev det ved en fejl ikke præciseret, at også ustøttede boligafdelinger skal indbetale likvidemidler til Landsbyggefonden.

Det foreslås derfor at præcisere formuleringen af lovens § 80 b, stk. 1, således at 2/3 af alleindbetalinger fra boligafdelingerne efter § 20, stk. 1, nr. 4, herunder også indbetalinger fraustøttede boligafdelinger, skal indbetalestil Landsbyggefonden.Til nr. 19 og 20Rentesikringslån er i sin tid ydet med forskellig løbetid. Når det første lån udløber, skal derindbetales midler til dispositionsfond og Landsbyggefond i medfør af lovens § 20, stk. 1, nr.4, og § 80 b, stk. 1. Samtidig skal der tages højde for, at ydelsen på det fortsat eksisterenderentetilpasningslån kan være mindre end beboerbetalingen, hvorfor forskellen i medfør aflovens § 179, stk. 6, skal indbetales til Statens Administration. Der skal derfor ske en entydigfordeling af de nævnte likvide midler mellem Landsbyggefonden og Statens Administration iafdelinger med flerlagsbelåning og rentesikringslån, som er konverteret tilrentetilpasningslån.I dag foretager Statens Administration og Landsbyggefonden hver især opkrævning afmidler, der fremkommer, når beboerbetalingen på en afdelings lån overstiger låneydelsen.Det er vigtigt, at der sker en koordinering af disse opkrævninger med henblik på at sikre, atden samlede opkrævning svarer til de likvide midler. Det foreslås derfor, at der indføreshjemmel til, at Landsbyggefonden kan foretage den nævnte opkrævning af likvide midler ogherefter overføre en eventuel andel til Statens Administration. Det er hensigten, atLandsbyggefonden i denne type sager overtager den samlede opkrævning af overskydendebeboerbetaling, herunder også opkrævning vedrørende det eksisterende lån.Det foreslås endvidere, at Landsbyggefonden med ministeren for by, bolig og landdistriktersgodkendelse fastsætter de nærmere regler for opkrævningen af overskydendebeboerbetaling og overførsel af en eventuel statslig andel af de likvide midler til StatensAdministration. Reglerne skal indeholde retningslinjer for opkrævningen, herunder fondensafregning over for Statens Administration, og indsendelse af revisorerklæring vedrørende deopkrævede og afregnede midler til Statens Administration. Statens Administrationoversender oplysninger om basisrente for de omfattede boligafdelinger til Landsbyggefondentil brug for fondens beregning af fordelingen af den overskydende beboerbetaling mellemfonden og Statens Administration.Til nr. 21Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) åbnede i 2009. Centeret har til formål at understøtteindsamlingen og brugen af viden, erfaringer og idéer om den boligsociale indsats, så denfremtidige boligpolitiske indsats kan målrettes og effektiviseres mest muligt. Centeret skaltilvejebringe vidensgrundlaget for en kvalificering og styrkelse af den boligsociale indsatsgennem effektmåling af konkrete indsatser, systematisk vidensindsamling samt rådgivningog processtøtte til centrale aktører indenfor feltet.Der er fortsat mange udfordringer i de udsatte boligområder, og der er et stort behov for, atder udvikles viden om effektfulde metoder i den boligsociale indsats. CFBU’s arbejde skalbåde understøtte den fremtidige indsats i udsatte områder, og dokumentere effekten afiværksatte tiltag.

Ved Aftale om udmøntning af satspuljen for 2013er der opnået enighed om at afsætte midlertil fortsat drift af Center For Boligsocial Udvikling (CFBU) i perioden 2013-2016. Det foreslås,at Landsbyggefonden som hidtil finansierer et driftstilskud svarende til det statsligedriftstilskud på 2,7 mio. kr. i 2013 og 5,6 mio. kr. årligt i årene 2014-2016(PL 2013), jf.finanslovens konto 14.51.50.Til nr. 22Det foreslås, at ældreboliger udgår af den opgørelse over boligledighed, somkommunalbestyrelsen årligt skal foretage. Formuleringen af bestemmelsen foreslås derforændret, således at opgørelsen fremover alene skal omfatte almene familie- ogungdomsboliger samt boliger i selvejende ungdomsboliginstitutioner, der er opført medoffentlig støtte.Det forhold, at ældreboliger fremover ikke skal indgå i den pågældende opgørelse,indebærer ikke, at kommunalbestyrelsen ikke skal være opmærksom på evt.udlejningsproblemer i kommunens ældreboliger.Til nr. 23Med den foreslåede ændring af 2 pct.-reglen tages højde for, at ældreboliger udgår afopgørelsen af boligledigheden, jf. lovforslagets § 1, nr. 22. Samtidig foreslås indført en pligtfor kommunalbestyrelserne til at underrette Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, hvisder gives tilsagn til nye almene ungdoms- og familieboliger, selvom boligledigheden for disseboligtyper overstiger 2 pct. i kommunen. Der er tale om en lempelse af 2 pct.-reglen, idettilsagn i en situation med mere end 2 pct. boligledighed muliggøres. Underretningen skalindeholde opgørelsen over boligledigheden, oplysning om hvilke foranstaltninger kommunenhar iværksat for at nedbringe ledigheden og en begrundelse for, at der trods denkonstaterede ledighed i kommunen skønnes behov for at give tilsagn til nye boliger.Til nr. 24Proceduren for udbetaling af ungdomsboligbidrag, som er en særlig støtte tilungdomsboliger, og som kommunalbestyrelsen kan meddele tilsagn om på statens vegne, erret omstændelig. Den enkelte boligorganisation skal således hvert år gennemkommunalbestyrelsen indberette det forventede støtteberettigede udlejningsomfang i detfølgende år til Statens Administration, ligesom den også efterfølgende skal indberette detendelige udlejningsomfang ligeledes gennem kommunalbestyrelsen.For at forenkle sagsgangen både for boligorganisationerne og kommunalbestyrelserneforeslås det, at boligorganisationerne ikke længere skal foretage indberetningerne viakommunalbestyrelsen, men skal sende dem direkte til Statens Administration.Til nr. 25

Efter almenboliglovens § 141 udgør servicearealtilskuddet et bestemt beløb pr. bolig, doghøjst 60 pct. af anskaffelsessummen, og efter § 142, stk. 1, kan kommunalbestyrelsengodkende, at der ud over dette beløb afholdes udgifter til etablering af servicearealer.§ 142, stk. 1, hidrører fra den periode, hvor servicearealtilskuddet blev givet som en løbendeydelse, og formålet med bestemmelsen var alene at sikre mod den fejlslutning, at udgifternetil etablering af servicearealer ikke måtte overstige tilskuddet.Som det fremgår af ovenstående,skaludgifterne til etablering af servicearealer efter degældende regler overstige tilskuddet. § 142, stk. 1, er således overflødig, og det foreslåsderfor at ophæve bestemmelsen.Til nr. 26Efter almenboliglovens § 160 k skal en ydet offentlig støtte i form af rentesikring, rentebidrag,andelsboligbidrag, ydelsesstøtte eller tilskud til private andelsboligforeninger tilbagebetaleshelt eller delvist efter ministerens nærmere bestemmelse, hvis andelsboligforeningenopløses.Langt de fleste henvendelser om tilbagebetaling af støtte ved opløsning af støttede privateandelsboligforeninger sendes til Statens Administration. Det er aftalt, at StatensAdministration behandler såvel disse henvendelser som de henvendelser, der sendes tilMinisteriet for By, Bolig og Landdistrikter. Med det foreslåede § 160 k, stk. 1, bringeslovteksten i overensstemmelse med denne praksis.Herudover har det vist sig, at det er hensigtsmæssigt med en række præciseringer ogændringer i bestemmelsen.Det har været gjort gældende, at en andelsboligforening efter omstændighederne kan beståuden at eje fast ejendom. Uanset om dette måtte være korrekt, er formålet med § 160 k atsikre, at andelshaverne ikke kan kapitalisere værdien af den offentlige støtte, hvisejendommen sælges, hvad enten dette sker til tredjemand eller til andelshaverne selv somejerboliger. Der har ligeledes været rejst spørgsmål, om tilbagebetalingspligten udløses vedfrasalg af en del af andelsboligforeningens ejendom.Med den foreslåede affattelse af § 160 k, stk. 1, tydeliggøres det dels, at ethvert salg afandelsboligforeningens ejendom udløser tilbagebetalingspligt, dels at andelsboligforeningenhar en underretningspligt. Frasælges kun en del af andelsboligforeningens ejendom, og giversalgsprisen ikke mulighed for dækning af statens fulde tilbagebetalingskrav, vil der ialmindelighed kun blive stillet krav om indbetaling af nettoprovenuet af handlen, men dettekrav vil blive ledsaget af en betingelse om, at yderligere salg vil udløse yderligeretilbagebetalingskrav. Hvis der ved frasalget fortsat ydes støtte, kan der desuden stilles kravom, at der ved salget sker forholdsmæssig indfrielse af det støttede lån.Sammenlægning af andelsboligforeninger kan som udgangspunkt ikke ske, men er efterandelsbolig-lovens § 2, stk. 2, 3. pkt., mulig, hvis de to eller flere andelsboligforeningers

ejendomme er opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse, eller hvis de har fællesfriarealer.En sammenlægning af foreninger må betragtes som opløsning af mindst den ene af desammenlagte foreninger og kan derfor efter de gældende regler udløse krav mod den ellerde foreninger, der opløses, om tilbagebetaling af den ydede støtte, uanset at der ikke sker etsalg.Med det foreslåede § 160 k, stk. 1, vil en sådan opløsning ikke fremover være omfattet afkravet om tilbagebetalingspligt. Det foreslås derfor, at der som stk. 2 optages enbestemmelse om tilbagebetalingspligt ved sammenlægning af andelsboligforeninger. I dissetilfælde vil der ikke være noget salgsprovenu at måle tilbagebetalingskrav med, ogudgangspunktet vil derfor være fuld tilbagebetalingspligt. Det foreslås desuden, attilbagebetalingspligten kan udskydes til en senere opløsning af den samlede forening eller tildennes salg af ejendommene helt eller delvist. Det er dog efter forslaget en betingelse fordenne udskydelse af tilbagebetalingspligten, at alle de andelsboligforeninger, der indgår isammenlægningen, er opført med offentlig støtte. Derimod vil der ikke efter forslaget kunneske udskydelse af tilbagebetalingspligten, hvis der i sammenlægningen indgår ustøttedeandelsboligforeninger. Dette skyldes, at hensynet til andelshaverne i de ustøttede foreninger,der ellers ville kunne blive mødt med et krav, der har ligget helt udenfor deresforudsætninger, taler for, at der sker en endelig opgørelse i forbindelse medsammenlægningen.Efter den gældende § 160 k påhviler tilbagebetalingskravet de andelshavere, der ermedlemmer af andelsboligforeningen på tidspunktet for foreningens opløsning. Det fremgårikke af bestemmelsen, hvilken hæftelse der er tale om, men det må antages, at der er taleom en solidarisk og personlig hæftelse. Bestemmelsen har kun praktisk betydning, hvistilbagebetaling ikke sker umiddelbart i forbindelse med foreningens opløsning eller frasalg afen del af ejendommen.Med det foreslåede § 160 k, stk. 3, kommer det til at fremgå udtrykkeligt af lovteksten, athæftelsen er solidarisk og personlig, idet den dog begrænses til den enkelte andelshaversandel af provenuet. Hvor der sker salg af hele andelsboligforeningens ejendom i forbindelsemed foreningens opløsning, vil det være den enkelte andelshavers andel aflikvidationsprovenuet, der danner overgrænse for hæftelsen. Sker der kun salg af en del afejendommen, er det andelen af nettoprovenuet ved salg, der danner overgrænse. Sker salgtil andelshaverne som ejerboliger til en kunstig lav pris, vil ejendommens markedsværdi blivelagt til grund ved fastsættelse af maksimum for den enkelte andelshavers hæftelse. Ialmindelighed vil et salg til en pris svarende til ejendommens værdi efter seneste offentligevurdering eller mere blive anset for salg til markedsværdien.Der er i den gældende bestemmelse ikke fastsat regler om forrentning af statenstilbagebetalingskrav. Dette indebærer, at forrentning først sker fra den 1. i måneden efter atrestanceinddrivelsesmyndigheden har modtaget kravet til inddrivelse. Herved kanandelsboligforeningen opnå en udskydelse af tidspunktet for rentetilskrivning ved at undladeeller forsinke meddelelsen til Statens Administration om salget. Dette vurderes ikke at være

rimeligt, og det foreslås derfor med § 160 k, stk. 4, at tilbagebetalingskravet skal forrentes fradatoen for købers overtagelse af ejendommen.Da de foreslåede nye regler kun finder anvendelse på salg sket efter lovændringernesikrafttræden, opstår der ikke spørgsmål om lovgivning med tilbagevirkende kraft i det omfangde foreslåede ændringer har karakter af realitetsændringer.Til nr. 28I forbindelse med styringsreformen af den almene sektor, jf. lov nr. 490 af 12. juni 2009, blevder i almenboliglovens § 9 a, stk. 2, indsat en bestemmelse, som giver garanterne (findeskun i boligorganisationer organiseret som garantiorganisationer) ret til til enhver tid at kræveindløsning af garantibeviserne til pålydende værdi. Hermed blev lovens § 194, hvorefterenhver garant kan forlange, at selskabet overtager den pågældendes garantibeviser tildisses værdi, overflødig.På denne baggrund foreslås det at ophæve § 194.

Til § 2Til nr. 1 og 3Efter de gældende regler må udlejeren, når der skal ske en så gennemgribende ombygningaf en almen boligafdeling, at lejerne ikke kan blive boende under ombygningen, sige lejerneop. En sådan opsigelse ledsages af en pligt for udlejeren til at sørge for permanentgenhusning af lejerne, jf. §§ 85 og 86 i almenlejeloven. Der er størrelseskrav m.v. tilerstatningsboligen, udlejeren skal tilbyde at dække lejerens rimelige og dokumenteredeflytteudgifter, udlejeren og kommunalbestyrelsen kan aftale, at kommunalbestyrelsenovertager genhusningsforpligtelsen, og ved ombygning af familieboliger kanboligorganisationen indgå aftaler med andre boligorganisationer om, at de bidrager mederstatningsboliger.Loven indeholder ikke regler om midlertidig genhusning.De lejere, som selv har godkendt ombygningen af afdelingen, får ikke glæde af den, hvis degældende regler følges, og lejerne således genhuses permanent i andre boliger.Boligorganisationerne har da også udviklet den praksis, at de foretager midlertidiggenhusning af lejerne.På denne baggrund foreslås det at lovfæste denne praksis. Ved at indføre regler ommidlertidig genhusning fastlægges udlejerens forpligtelser og lejerens rettigheder, hvilketforebygger konflikter mellem parterne. Forslaget ændrer ikke på udlejerens adgang til atopsige lejeren. Det indebærer blot, at der ikke i alle tilfælde ved opsigelse som følge afomfattende ombygninger skal foretages permanent genhusning.

Det foreslås, at udlejeren og den enkelte lejer skal kunne aftale enten permanent ellermidlertidig genhusning uanset den forventede længde af ombygningsperioden. Udlejeren måi forbindelse med forhandlingerne med lejerne orientere dem om, hvor lang tidombygningsperioden forventes at blive, så lejerne får et rimeligt grundlag for deresstillingtagen.Kan parterne ikke blive enige, foreslås det at give udlejeren ret til – under hensyntagen tilafdelingens økonomi m.v. – at beslutte, om genhusningen skal være permanent ellermidlertidig. Den enkelte lejer er dog nødt til at have sikkerhed for ikke at skulle bo midlertidigtet andet sted i urimelig lang tid, hvorfor det foreslås at give lejerne ret til permanentgenhusning, hvis ombygningen forventes at vare mere end 12 måneder, ligesom de, hvis enombygning, som forventes at vare f.eks. 8 måneder, ikke er færdig efter 12 måneder,foreslås at få ret til at vælge mellem at blive boende permanent i den midlertidigeerstatningsbolig eller at flytte til en permanent erstatningsbolig. Hvis lejeren vælger at flytte tilen permanent erstatningsbolig, skal den opfylde de gældende krav hertil.For ikke at gøre den nye ordning unødigt besværlig for udlejerne ved at stille krav om f.eks.en bestemt størrelse, foreslås, at de midlertidige erstatningsboliger skal være ”passende” ogi øvrigt som udgangspunkt ligge i kommunen. At boligerne skal være passende betyder, atudlejerne skal finde boliger, der er rimelige i forhold til størrelsen af den konkrete husstand,varigheden af ombygningsperioden m.v. En erstatningsbolig behøver ikke at være enegentlig bolig. Det kan også være f.eks. et hotelværelse eller en barak, hvis der er tale omombygninger af kort varighed.Det er mest nærliggende, at lejerne fortsætter som lejere af de fraflyttede boliger og dermedfortsat betaler leje der. Det foreslås derfor, at lejerne ikke skal have lejerstatus ierstatningsboligerne, hvilket indebærer, at de ikke får beboerdemokratisk indflydelse igenhusningsafdelingen. Hvis lejerengenhuses i en bolig, som har en lavere lejeend denfraflyttede bolig, foreslås, at lejeren kun skal betale den lavere leje.Det foreslås endvidere, at lejerne skal betale for forbrug, f.eks. varme, i erstatningsboligerne.For at holde lejerne skadesløse foreslås, at de – ligesom ved permanent genhusning – skalhave ret til at få dækket rimelige og dokumenterede flytteudgifter. Der bliver således typisktale om 2 x flytteudgifter.Lejere, som selv skaffer sig midlertidigt husly, f.eks. ved at bo i sommerhus eller hos familie,foreslås også at få ret til at få dækket rimelige og dokumenterede udgifter dertil, f.eks.udgifter til flytningerne og opmagasinering.De udgifter, der er forbundet med permanent genhusning, afholdes overombygningsregnskabet. Det samme vil gælde for så vidt angår udgifterne til midlertidiggenhusning. Her bliver der tale om udgifter til flytningerne, beboerindskud/depositum og lejeni erstatningsboligerne,herunder evt. difference mellem lejen i den hidtidige bolig og lejen ierstatningsboligen, og udgifter til istandsættelse ved fraflytning, medmindre der foreliggermisligholdelse.

Det foreslås præciseret, at udlejeren og kommunalbestyrelsen – ligesom ved permanentgenhusning - skal kunne aftale, at kommunalbestyrelsen overtager genhusningsforpligtelsen.Til nr. 2For at skabe mulighed for en større fleksibilitet for udlejer foreslås det, at udlejer medlejerens samtykke skal kunne tilbyde lejeren en permanent erstatningsbolig uden forkommunen.Til § 3Det foreslås i stk. 1 at lade loven træde i kraft den 1. april 2013.I stk. 2 foreslås det, at den del af lovforslaget, som omhandler de boligsocialt anviste lejere,finder anvendelse på påkrav afgivet efter den 31. marts 2013 – det vil sige også på påkrav tillejere, hvis lejeforhold er påbegyndt før denne dato.Med forslaget i § 1, nr. 15, kommer pligten til at yde et beløb til dækning af beboerindskud ide tilfælde, der nævnes i almenboliglovens § 74, stk. 3, i alle tilfælde til at påhvilekommunen. Det er derfor også kommunen, der skal have beløbene tilbagebetalt vedlejemålets ophør, jf. lovens § 74, stk. 4, kommunen der modtager statsrefusion, jf. lovens §74, stk. 5, 1. pkt., og kommunen, der skal indbetale modtagne beløb til staten, jf. lovens § 74,stk. 5, 2. pkt.Imidlertid kan regionen efter den hidtidige affattelse af almenboliglovens § 74, stk. 3, haveydet beløb til dækning af beboerindskud i regionale almene ældreboliger. Med det foreslåedestk. 3 vil det fortsat være regionen, som skal have sådanne beløb tilbagebetalt vedlejemålets ophør, jf. den nugældende affattelse af lovens § 74, stk. 4. Det vil desuden væreregionen, der modtager statsrefusion efter den nu gældende affattelse af lovens § 74, stk. 5,1. pkt. I konsekvens heraf vil det også være regionen, der skal indbetale modtagne beløb tilstaten, jf. den nu gældende affattelse af lovens § 74, stk. 5, 2. pkt.I § 1, nr. 19, foreslås, at Landsbyggefonden efter aftale med Statens Administration kanforetage opkrævning af likvide midler, der er nævnt i almenboliglovens 179, stk. 6, 2. pkt. Detforeslås i stk. 4, at Landsbyggefonden kan foretage opkrævning af likvide midler, derfremkommer i 2013 og derefter. Loven træder i kraft den 1. april 2013 og har såledestilbagevirkende kraft for så vidt angår opkrævningen af likvide midler. Baggrunden er, at detforekommer mest hensigtsmæssigt, at fonden overtager opgaven gældende for et fuldtkalenderår.