By- og Boligudvalget 2012-13
BYB Alm.del Bilag 114
Offentligt
byfornyelsesatlasdK2
208| Byfornyelsesatlasdk2
byfornyelsesatlasdk2
|1
2| byfornyelsesatlasdk2
byfornyelsesatlasdk2
|3
byfornyelsesatlasdk2Udgivelse:Ministeriet for By, Bolig og LanddistrikterUdarbejdelse:Tegnestuen Jens V. NielsenMedvirken ved eksempeludarbejdelse:arkitekturformidling.dk / birgitte kleisluftfoto: dragør luftfoto, aalborg luftfoto og Jens V. nielsenØvrige fotos, hvor intet andet nævnt: Jens V. nielsenProduktion: rosendahlsoplag: 1.500Isbn trykt udgave: 978-87-7134-070-9Isbn elektronisk udgave: 978-87-7134-071-6bogen kan bestilles hos:www.schultzboghandel.dk� Ministeriet for by, bolig og landdistrikter, 2013
4| byfornyelsesatlasdk2
byfornyelsesatlasdk2|forord
t for By, Bolig
efter år 2000.
BYFORNYELSESATLASDK2
ByforNyeLsesaTLas dk2Med ”byfornyelsesatlas dk2” præsenterer Ministeriet forby, bolig og landdistrikter et overblik over dansk byfornyelse – primært i periodenefter år 2000. atlasset indeholder indledningsvis en kort introduktion til byfornyelsenog dens historik og beskriver derefter er et antal udvalgte byområder gennem over-sigtlige luftfotos og korte tekster.Nye VeJe i ByforNyeLseNdet overordnede formål med byfornyelse er at skabe – ibred forstand – gode rammer for menneskers dagligdag. der er gennem mange årsbyfornyelse gjort en stor indsats for at opnå ikke mindst bedre fysiske rammer, og i2011 fik byerne og boligerne igen deres eget ministerium, hvor byfornyelsen har encentral placering som instrument til at skabe forbedringer.der skal i de kommende år arbejdes videre med at skabe gode boligforhold, gode om-givelser og gode rammer for fælleskaber for danskerne i byerne såvel som i landdi-strikterne. det er ministeriets håb, at atlasset kan være et nyttigt bidrag til dettearbejde og være til inspiration for alle, som beskæftiger sig med byfornyelse.ByforNyeLsesaTLas dkatlasset ligger i naturlig forlængelse af ”byfornyelsesatlasdk”, som det daværende by- og boligministerium udgav i 2001. det oprindelige atlasbeskrev de første generationer af byfornyelse i danmark fra 1980 til 2000 og præsen-terede 100 udvalgte byfornyelsesområder rundt i hele landet. Hovedvægten lå påden karreorienterede fornyelse i de større danske byer, men atlasset viste samtidigogså de første resultater af den bredere og mere helhedsorienterede tilgang, somfor alvor slog igennem fra midten af 1990’erne.fokus på udsaTTe ByoMråderVi bruger fortsat termen byfornyelse, men begre-bet omfatter nu mange slags by og mange forskellige typer af byområder. to typer afbyområder springer – på hver sin måde – særligt i øjnene i de senere års indsats.den ene type er de nyere byområder fra 1960’erne og 1970’erne med mange almeneboliger og sammensatte sociale problemer. Her er der både gennem fysiske og bolig-sociale helhedsplaner og gennem anden form for støtte (kvarterløft, områdeforny-else, særlig byfornyelsesindsats) gennemført omfattende fornyelsesprojekter, ogflere er under gennemførelse eller forberedelse.den anden type er de mange mindre bysamfund, som trues af de generelle urbanise-ringstendenser i danmark – ikke mindst, hvis de ligger i landets yderområder. en sti-gende del af byfornyelsesressourcerne er blevet kanaliseret til netop disse byområ-der og har i mange mindre byer været med til at gøre en forskel.88 udVaLgTe ByoMråderbyfornyelsesatlasset illustrerer den nyere byfornyelse idanmark gennem en beskrivelse af 88 udvalgte byområder. de valgte byområder re-præsenterer et udpluk blandt rigtig mange spændende danske byfornyelsesresul-tater – andre byområder kunne lige så godt være valgt ud. områderne er valgt, så debåde repræsenterer forskellige typer af byområder og forskellige dele af danmark.atlasset viser som udgangspunkt byområder, som er fornyet gennem en statslig støt-teordning. det betyder ikke, at beskrivelsen af de udvalgte byområder er afgrænset tilselve den offentlige fornyelsesindsats – en meget vigtig del af atlasset er netop atbeskrive helheden – den sammenhængende indsats, der har karakteriseret dansk by-fornyelse især efter år 2000 og som også vil karakterisere byfornyelsen fremover.
BYFORNYELSESATLASDK2
k, og beskriver
korte tekster.
m gav et overblik
mfatter nu
ere byområder
problemer og
nser i Danmark.
mer for menne-
at opnå ikke
at skabe gode
erne såvel som
Byfornyelses
atlasDK
BY&BOLIGMINISTERIET
MiNisTerieT for By, BoLig og LaNddisTrikTer
|5
sandVIg
gUdHJeMHIrtsHalsfrederIksHaVn
JersleV
læsØ
fJerrItsleV
aalborg
tHIstedlØgstØrVesterVIgrosleVnØragertHyborØn
arden
skIVestrUer
VIborgranderskJellerUPrØnde
HernIngIkastlInå
aarHUsHelsIngØr
kIbækleMbrandeodder
kokkedal
HorsensØlgodJellIngHolbækVeJlefrederIcIaesbJergkoldIngMIddelfartVeJencHrIstIansfeldassensglaMsbJergHadersleVtoftlUndsVendborgloHalsnæstVedkorsØrodenseslagelse
MålØV
ballerUPkØbenHaVnfrederIksbergaVedØrebrØndby
albertslUndtaastrUPIsHØJ
PræstØ
aabenraaHØJerrUdkØbIngnykØbIng fstokkeMarke
gedser
6| byfornyelsesatlasdk2
byfornyelsesatlasdk2|indhold
6
forordoversigtskortiNTrodukTioNdansk byfornyelse – overblikdansk byfornyelse 1970-2000dansk byfornyelse 2000-201288 daNske ByforNyeLsesoMråderalbertslundalbertslund sydardenarden bymidteassensavedøreballerupbrandebrøndbychristiansfeldesbjergfjerritslevfredericiafrederiksbergfrederiksbergfrederikshavngedserglamsbjerggudhjemHaderslevHelsingørHerningHirtshalsHolbækHorsensHøjerIkastIshøjIshøjJellingJerslevkibækkjellerupkokkedalkoldingkorsørkøbenhavnkøbenhavnkøbenhavnkøbenhavnkøbenhavnkøbenhavnkøbenhavnsukkerfabrikkenavedøre stationsbyVængerneBrande bymidteBrøndby strandChristiansfeld bymidteesbjerg bymidtefjerritslev bymidtefredericia bymidtesvømmehals kvarteretLindevangs kvarteretfrederikshavn bymidtegedser bymidteglamsbjerg bymidtegudhjem bymidtegammel HaderslevVapnagårdHoltbjergHirtshals bymidteHolbæk havnVestbyenHøjer bymidteikast bymidteishøj CentrumVejleåparkenJelling bymidteJerslev bykibæk bymidtekjellerup bymidteegedalsvængeskovparkenMotalavejindre Vesterbroydre Vesterbrosjællandsgade kvarteretNørrebro park kvarteretMimersgade kvarteretHaraldsgade kvarteretNordvest kvarteret
110112114116118120122124126128130132134136138140142144146148150152154156158160162164166168170172174176178180182184186188190192194196198200202
københavnkøbenhavnkøbenhavnkøbenhavnkøbenhavnlemlinålohalslæsøløgstørMiddelfartMåløvnykøbing fnæstvednøragerodderodenseodenseodensePræstørandersroslevrudkøbingrøndesandvigskiveslagelsestokkemarkestruersvendborgthistedthyborøntoftlundtaastrupVejenVejleVejleVestervigViborgØlgodaabenraaaabenraaaalborgaalborgaarhusaarhusaarhus
TingbjergHolmbladsgade kvarteretØresundsvej kvartereturbanplanengyldenrisparkenLem byLinå byLohals bymidteByrum, Vesterå havn, Østerby havnLøgstør bymidteMiddelfart bymidteMåløv bymidteslotsgade kvarteretsydbyenNørager byodder bymidterosenbæk kvarteretodense HavnVollsmosepræstø bymidteØstervold kvarteretroslev byrudkøbing bymidterønde bymidtesandvig byskive bymidteslagelse bymidtestokkemarke bystruer bymidteHømarkenThisted bymidteThyborøn bymidteToftlund bymidteVed TåstrupgårdVejen bymidteVejle bymidteNørremarkenVestervig byViborg bymidteØlgod bymidteaabenraa bymidteHøje kolstrupNørresundby bymidteskelagerfrederiksbjergViby sydgellerupparken
101216
283032343638404244464850525456586062646668707274767880828486889092949698100102104106108
206
oVersigTdansk byfornyelse – oversigt over byfornyelsesområder
|7
8| byfornyelsesatlasdk2
byfornyelsesatlasdk2introduktion
|9
dansk byfornyelseoverblik
fornyelsen af byerne har gennem årene haft mange betegnelser. det sammenfat-tende begreb byfornyelse, som i dette atlas primært anvendes om den offentligtstøttede byfornyelse, dækker således over en række indsatsmuligheder og støtte-ordninger.
afTaLT BoLigforBedriNg| 1998 – 2003fornyelse afbeboelsesejendomme.støtte tilistandsættelse og modernisering af beboelsesejendomme.
004 –2010særLig ByforNyeLsesiNdsaTs| 2004fornyelse af14 udsatte, primært nyere byområder.støtte tilfysiske og sociale initiativer, typisk i partnerskab med anden finansiering.
tidligere byfornyelseslovgivningsaNeriNg| 1969 – 1982fornyelse afnedslidte boligkarreer i de større byer.støtte tilnedrivning af bygninger, istandsættelse og modernisering af beboelses-ejendomme, indretning af fælles friarealer.ByforNyeLse| 1983 – 1997fornyelse afboligområder og boligkarreer i såvel større som mindre byer.støtte tilnedrivning af bygninger, istandsættelse og modernisering af beboelses-ejendomme, indretning af fælles friarealer.BoLigforBedriNg| 1983 – 1997fornyelse afbeboelsesejendomme.støtte tilistandsættelse og modernisering af beboelsesejendomme.priVaT ByforNyeLse| 1992 – 1997fornyelse afbeboelsesejendomme.støtte tilistandsættelse og modernisering af beboelsesejendomme.kVarTerLØfT| 1996 – 2001fornyelse afbyområder med særlige sociale eller beskæftigelsesmæssige problemer,primært i de større byer.støtte tilborgerinddragelse, sociale og kulturelle aktiviteter, boligforbedring, by-rumsfornyelse, trafikforbedring og miljøforbedring.BygNiNgsforNyeLse| 1996 – 2001fornyelse afbeboelsesejendomme.støtte tilistandsættelse og nedrivning samt indretning af fælles friarealer.puLJe TiL iNdsaTs i LaNdsByer og LaNddisTrikTer| 1996 – 2001fornyelse afmindre byer.støtte tilistandsættelse og nedrivning af boliger, forsøg og udvikling af metoder tilat styrke udviklingen i mindre lokalsamfund.HeLHedsorieNTereT ByforNyeLse| 1998 – 2003fornyelse afbyområder, som ikke løftes af traditionel byfornyelse – i såvel størresom mindre byer.støtte tilborgerinddragelse, sociale og kulturelle aktiviteter, kultur- og aktivitets-huse, byrumsfornyelse, trafikforbedring og byøkologiske initiativer.
byfornyelseslovgivning 2013oMrådeforNyeLse| 2004 –fornyelse afnedslidte byområder i større og mindre byer, nyere boligområder samtældre havneområder.støtte tilproces og borgerinddragelse, sociale og kulturelle aktiviteter, byrumsfor-nyelse samt planlægning af erhvervs- og havneomdannelse.BygNiNgsforNyeLse| 2004 –fornyelse afbygninger i større såvel som mindre byer.støtte tilistandsættelse og modernisering af beboelsesejendomme og til nedrivning.friareaLforBedriNg| 2004 –fornyelse afbolignære friarealer i typisk større byer.støtte tilindretning af fælles friarealer for flere beboelsesejendomme.iNdsaTspuLJeN| 2010 –fornyelse afmindre byer i udkantsområder.støtte tilopkøb og nedrivning af nedslidte ejendomme.puLJe TiL LaNdsByforNyeLse| 2014 –fornyelse aflandsbyer med under 3.000 indbyggere.støtte tilopkøb af nedslidte ejendomme, nedrivning af ejendomme, istandsættelseaf ejendomme.
andre væsentlige støtteordningerregeriNgeNs ByudVaLg| 1993 – 1998fornyelse afotte udvalgte modelområder.støtte tilboligsociale aktiviteter, integration af flygtninge og indvandrere samtbeskæftigelsesfremme.Byer for aLLe| 2002 – 2006fornyelse affem udvalgte byområder – alle nyere byområder med særlige socialeudfordringer.støtte tillokale velfærds- og beskæftigelsesinitiativer.
10| byfornyelsesatlasdk2
iNTrodukTioN|11
dansk byfornyelse1970-2000
Historien om nyere dansk byfornyelse starter i midten af 1970’erne. Her skete et af-gørende skift i samfunds- og byudviklingen, som udstak nye rammer for byernesfornyelse og for den offentligt støttede byfornyelse. århundreders mere eller mindrekontinuerlig byvækst var i årtierne forinden kulmineret i efterkrigstidens eksplosivebyvækst med en tredobling af byarealet, en femdobling af bilparken og en fuld-stændig fokusering på livet i de nye byområder frem for livet i byerne. Med energi-krisen og den generelle økonomiske stagnation blev der sat en brat stopper fordette, samfundsudviklingen og nybyggeriet gik i stå, og fokus blev i stedet rettetmod de eksisterende byer.fra midten af 1970’erne blev den danske byflade i store træk lagt fast for en langårrække ud i fremtiden. I de næste årtier handlede udviklingen af de danske byerom fornyelse, tilføjelse og forandring indenfor den eksisterende ramme – og byfor-nyelsen fik dermed en helt anderledes central placering end tidligere.NedriVNiNg og NyByggeriallerede i 1969 havde staten med vedtagelsen af en ny saneringslov taget initiativtil at sætte skub i den fornyelse af nedslidte bykvarterer, som havde ligget stilleunder højkonjunkturens byudvikling. Målet var i første række forbedringer i detætte bykarreer i storbyernes brokvarterer, som led under manglende lys og luft ogsom samtidig rummede en koncentration af dårligt stillede beboere.et af redskaberne til en mere effektiv fornyelse af byerne var oprettelsen af særligesaneringsselskaber, som på eget initiativ kunne udarbejde og gennemføre sane-ringsplaner på et almennyttigt grundlag. selskaberne, som senere fik betegnelsenbyfornyelsesselskaber, spillede en central rolle i den strategiske udvikling påbyfornyelsesområdet.den dominerende fornyelsesmetode igennem 1970’erne var de såkaldte totalsane-ringer, hvor hele bykarreer eller store dele heraf blev fjernet og erstattet med nytboligbyggeri. I praksis blev ejendommene eksproprierede og beboerne sagt op medtilbud om genhusning i andre bykvarterer, hvorefter bygningerne blev fjernet ogerstattet af nybyggeri, typisk i form af almennyttige boliger.I begyndelsen af 1970’erne blev stort set alle offentlige byfornyelsesmidler anvendti københavn. Mindre end 10% af midlerne blev brugt i andre byer, typisk i byer medsærlige bevaringsbehov som fx Helsingør, Haderslev og nyborg, hvor man tidligt varinde på at gennemføre en anderledes form for fornyelsesindsats end i københavn.
BeVareNde ByforNyeLseMod slutningen af 1970’erne blev strategien med totalsaneringer i de centrale by-områder mere og mere konfliktfuld, specielt i københavn. nybyggeriet i forstæder-ne var gået i stå, og det blokerede boligmarked gav ikke længere mulighed for ensocial opstigning til bedre bykvarterer for de beboere, som blev ramt af udtyn-dingen på brokvartererne. Industriarbejdspladserne forsvandt i hastigt tempo frastorbyernes centrale bydele, og beboerne på brokvartererne blev således trængt påbåde beskæftigelse og boligsituation.en stigende kritik af kommuner og saneringsselskaber for en unuanceret og til tiderhårdhændet fornyelsesstrategi førte til en gradvis omlægning af indsatsen i bådekøbenhavn og nogle af de større købstæder. der blev anlagt en mere kritisk vurde-ring af, hvornår det var nødvendigt at rive bygninger ned, og et begreb som gradvissanering så dagens lys. fornyelsen blev fortsat gennemført som samlede indgreb iudvalgte bykarreer, men nu med større vægt på bygningsbevaring og friarealindret-ning end tidligere set.I takt med, at strategien bevægede sig væk fra totalsaneringer og hen mod en merehensynsfuld og bevarende sanering, steg antallet af kommuner, der ville i gang medfornyelse. støttemidlerne kom under pres, og fornyelsen foregik i et lavere tempo,hvor mange større projekter måtte gennemføres i etaper.Modstanden mod totalsaneringer blev ledsaget af et stigende krav om beboer-indflydelse og demokratisering af fornyelsesprocessen. specielt i københavn slo-ges man bogstavelig talt om både byfornyelsens indhold og metoder. Modsætnin-gerne kulminerede i “slaget om byggeren” i 1981, og der var dermed lagt op til enhelt ny fornyelsesstrategi ved indgangen til 1980’erne.deCeNTraLiseriNg og BeBoeriNdfLydeLseda saneringsloven i 1982 blev erstattet af en lov om byfornyelse og boligforbedringvar der ikke blot tale om en begrebsmæssig fornyelse, men om et paradigmeskift iden offentligt støttede byfornyelse.den hidtidige centralstatslige styring af byfornyelsen blev erstattet af en decentralprocedure, hvor det i stedet blev op til den enkelte kommune at fastlægge byforny-elsens indhold og niveau. den centrale prioritering af midlerne blev alene varetagetgennem tildeling af årlige bevillingsrammer til kommunerne på grundlag af byfor-nyelsesbehov og byfornyelsesønsker. den anden store forandring var en øget beboer-indflydelse på byfornyelsen, udtrykt gennem formaliserede hørings- og indsigelses-perioder i planlægningsprocessen.Med saneringens afløsning af byfornyelse blev der lagt op til en bredere vifte af akti-viteter. I en række kommuner gennemførtes forsøg med både procedure og med for-nyelsens indhold. den hidtidige fokusering på beboelsesejendomme og deres nærefriarealer blev gradvist udvidet, blandt andet gennem forsøg med omdannelse afubenyttede erhvervsbygninger og gennem en større inddragelse af byrummet.den nye decentrale byfornyelsesmodel blev ledsaget af en kraftig forøgelse afbyfornyelsesmidlerne. forøgelsen var først og fremmest et forsøg på at imødegåfaldende aktivitet og beskæftigelse i byggesektoren, men afspejlede også den sti-gende spredning i interessen for byfornyelse. Mens der i 1980 var 36 kommuner,som søgte andel i de statslige byfornyelsesmidler, var det tilsvarende tal i 1990 ste-get til mere end 200 kommuner.byfornyelsesloven fra 1982 har været ramme om nogle af de mest omfattende byin-vesteringer i danmark og havde sin kulmination i afslutningen af den store karre-orienterede byfornyelse på Indre Vesterbro i københavn i slutningen af 1990’erne.
12| byfornyelsesatlasdk2
ByforNyeLse i 1980’erNe – iNdre NØrreBro, kØBeNHaVNbyfornyelsen i 1970’erne og starten af 1980’erne var mange steder fysiskomfattende med nedrivninger, gadegennembrud og nye boligbyggerier icentralt beliggende bykvarterer. særlig konfliktfuld var fornyelsen i køben-havn, hvor de mest omfattende forandringer fandt sted på Indre nørrebro.
spredT ByforNyeLsetrods forøgede midler var der igennem 1980’erne og starten af 1990’erne et stadigtstigende pres på den statslige investeringsramme med kommunale rammeønskersvarende til mere end det dobbelte af den samlede ramme. effektivisering ogprioritering blev derfor centrale begreber i byfornyelsen, både på det lovgiv-ningsmæssige plan og i det praktiske arbejde i de enkelte kommuner.den skærpede opmærksomhed omkring byfornyelsesmidlernes prioritering resul-terede i nye planlægningsredskaber og metoder. På baggrund af forsøgsprojekter iblandt andet nyborg, randers og skive blev den hidtidige metode med byfornyelsekarre for karre suppleret med en metode, hvor den samlede investering blev fordelti en punktvis indsats overfor de dårligste boliger i hele bymidten. erfaringerne medden spredte byfornyelse var gode, og strategien blev hurtigt en udbredt model isæri de små og mellemstore købstæder. I det hele taget var der i perioden en generelåbenhed overfor nye metoder, som pegede i retning af mere nuancerede rammerfor planlægningen af byfornyelse.I mange kommuner var hverken kommuneplan eller byfornyelsesplaner tilstræk-kelige redskaber til at sikre en overordnet prioritering af byfornyelsesindsatsen.
dette blev i stedet varetaget gennem særlige temaplaner, som sammenfattedebyfornyelsesproblematikken på tværs af de traditionelle sektorområder. temapla-nerne indeholdt en detaljeret kortlægning af behovene og gav kommunerne mulig-hed for dels at prioritere midlerne, dels at skabe sammenhæng mellem byfornyelseog øvrige initiativer i byen.de kommunale temaplaner kan ses som et vigtigt skridt i retning af den helhedsori-enterede byfornyelse, der senere blev et formaliseret element i byfornyelses-lovgivningen.ByØkoLogiMed rio topmødet i 1992 kom klodens økologiske tilstand for alvor på dagsordenen.Målsætningerne om en mere bæredygtig klode satte sit præg på en række områderi samfundet, herunder ikke mindst det byggede miljø i byerne og byernes energi- ogressourceforbrug.På byfornyelsesområdet gennemførtes i første halvdel af 1990’erne en række by-økologiske forsøg båret frem af idealistiske ildsjæle og støttet af forsøgsmidler. detdaværende boligministerium fulgte i 1995 op på de første forsøg og udsendte en
iNTrodukTioN|13
ByforNyeLse i 1990’erNe – LouisegadekVarTereT, aaLBorgfra midten af 1980’erne blev bevarende fornyelse og beboerinddragelse centralenøgleord i en fortsat overvejende karreorienteret byfornyelse. I 1990’erne komder fokus på byrum og bæredygtige løsninger som her i louisegade kvarteret iaalborg, der blev fornyet som et nationalt byøkologisk demonstrationsprojekt.
byøkologisk handlingsplan med særlig fokus på byfornyelsen. Ministeriet anvendtederudover størsteparten af sine forsøgsmidler i perioden til at understøtte og vide-reudvikle den byøkologiske tankegang.erfaringerne fra de mange forsøg blev siden indarbejdet i lovgivningen og gradvistomsat til almindelig byfornyelsesstandard. affaldssortering og individuel forbrugs-måling blev til almindelige lovkrav og det blev fx muligt at opnå offentlig byfor-nyelsesstøtte til opførelse af glaspåbygninger med passiv solvarme eller til instal-lation af regnvandsanlæg. de mange forsøgsprojekter og den generelle satsning påbyøkologi gjorde, at økologisk tankegang ved indgangen til det 21. århundrede varblevet en velintegreret del af byfornyelsen.regeriNgeNs ByudVaLgI løbet af 1990’erne opstod en erkendelse af, at problemerne i nogle byområder ikkekunne afhjælpes af den traditionelle fysisk orienterede byfornyelse. opmærksom-heden var især rettet mod nedslidte bydele i de større byers yderområder. den tilta-gende sociale opsplitning af byen med en koncentration af ressourcesvage grupperi bestemte bydele havde nu så negative konsekvenser, at en indsats var nødvendig.
På den baggrund nedsatte regeringen i 1993 et byudvalg, som skulle finde nye red-skaber til en mere sammenhængende indsats overfor levevilkårene i disse udsattebyområder. redskaberne til fornyelse blev afprøvet i otte modelområder: bispe-bjerg kvarteret og Holmbladsgade kvarteret i københavn, eskebjerggård i Måløv,Vapnagård i Helsingør, Hømarken i svendborg, Høje kolstrup i aabenraa, stengårds-vej i esbjerg samt aarhus syd. byudvalget pegede i sine anbefalinger på nødvendig-heden af, at en række forskellige myndigheder og organisationer gik sammen i entværgående boligsocial indsats. dette arbejde blev senere blandt andet fulgt opgennem oprettelse af by- og boligministeriets såkaldte ”bypulje”, hvor kommuner,beboere og interesseorganisationer kunne få støtte til lokale, bæredygtige samar-bejdsprojekter om byudvikling samt i projektet ”byer for alle”, som blev introduce-ret i starten af 2000’erne.de fØrsTe kVarTerLØfTerfaringerne med det boligsociale arbejde viste hurtigt, at heller ikke den socialeindsats kunne stå alene og begrebet kvarterløft blev introduceret som en ny stra-tegi i byfornyelsen. byfornyelse som kvarterløft var karakteriseret ved tre nøgleord:
14| byfornyelsesatlasdk2
dansk byfornyelse 1970-2000
helhedstænkning, borgerinddragelse og partnerskaber og adskilte sig primært fraden hidtidige byfornyelse gennem en langt mere tværgående indsats, hvor mangeforskellige kræfter understøtter hinanden.som pilotprojekt for kvarterløftstrategien blev udpeget et større byområde kaldetfemkanten i københavns nordvest kvarter, karakteriseret ved solidt byggeri medmange arkitektoniske kvaliteter, men med en overrepræsentation af ressourcesvagebeboergrupper. resultaterne i pilotprojektet var gode, og projektet blev i 1997 fulgtop med udpegning af seks kvarterløft projekter i henholdsvis Holmbladsgade kvar-teret og kgs. enghave kvarteret i københavn, avedøre stationsby i Hvidovre, sydvestkvarteret i kolding, tøjhushave kvarteret i randers og aalborg Øst i aalborg. afslut-ningen af projekterne har strakt sig et stykke ind i 2000’erne og flere af projekterneindgår således også i dette atlas.der blev senere i 2001 udpeget yderligere fem kvarterløftområder i nørrebro Parkkvarteret og nordvest kvarteret i københavn, brøndby strand i brøndby, Vestbyen iHorsens samt Vollsmose i odense. alle disse projekter indgår i atlasset.kvarterløftstrategien udgjorde med sin markante fokus på proces- og borgerind-dragelse, lokale og finansielle partnerskaber samt koordinerede samarbejder mel-lem forskellige involverede kommunale forvaltninger en afgørende nytænkning ibyfornyelsen. de første kvarterløft havde i forhold til den efterfølgende generationen fortsat stærk fysisk dimension, hvor en betydelig del af økonomien blev anvendttil bygningsrenovering og friarealforbedring samt byøkologiske initiativer. I de se-nere kvarterløft har det procesorienterede fyldt stadig mere med opbygning af so-ciale netværk, fokus på integration og kulturaktiviteter samt fremme af lokal be-skæftigelse. flere steder er opført eller indrettet nye kvarterhuse, der har fungeretsom ramme om sekretariat og aktiviteter.samlet set har de 12 gennemførte kvarterløft spillet en betydelig rolle for omdan-nelsen af udsatte danske byområder og i realiseringen af en sammenhængendebypolitisk indsats.HeLHedsorieNTereT ByforNyeLseden offentligt støttede byfornyelse udvidede efter byfornyelseslovens indførelse i1983 løbende sit virkefelt. Mange kommuner begyndte samtidig fra slutningen af1980’erne at gennemføre bymidtefornyelse med andre former for finansiering endde statslige byfornyelsesmidler – fx kommunale anlægsudgifter til byrumsfornyelseeller boligselskabers investeringer i nybyggeri.boligministeriet gennemførte midt i 1990’erne forsøg med helhedsorienteret byfor-nyelse i byerne sønderborg, nykøbing f og fredericia. forsøgene var vellykkede ogfra 1998 blev begrebet helhedsorienteret byfornyelse en integreret del af lovgivnin-gen. Justeringen af byfornyelsesloven formaliserede dermed delvis det udviklings-forløb, som mange byer havde været igennem op gennem 1980erne og 1990’erne.Med indførelsen af helhedsorienteret byfornyelse i lovgivningen fik kommunernemulighed for at opnå statslig støtte til aktiviteter på andre områder end det fysiske.Midlerne til helhedsorienteret byfornyelse udgjorde i de første år knap 10% af densamlede statslige byfornyelsesramme og blev tildelt efter ministeriets stillingtagentil samlede programmer for de enkelte byfornyelsesområder. selv om midlerne tildet enkelte byområde var begrænsede, har helhedsorienteret byfornyelse sidenintroduktionen været anvendt i en lang række både små og store byer.Intentionerne om en mere helhedsorienteret byfornyelse kom samtidig med, atden samlede investeringsramme for offentligt støttet byfornyelse blev reduceretfor første gang siden 1969. Med en overophedet byggesektor og et generelt behov
for opbremsning i samfundsøkonomien blev der sat yderligere fokus på det kvalita-tive aspekt i byfornyelsen – på muligheden for at opnå endnu mere byfornyelse forfærre penge.proJekT reNoVeriNgUnder overskriften Projekt renovering iværksatte boligministeriet i 1995 det hidtilmest omfattende forsøgs- og udviklingsprojekt for byfornyelsen i danmark. Meddet mål at fremme kvalitet, produktivitet, ressourcebevidsthed samt eksport- ogkonkurrenceevne i den danske byggebranche blev der over en 3-årig periode gen-nemført omkring 110 projekter over hele landet. Projekterne spændte lige fra megetspecifikke projekter som ”Indbygning af præfabrikerede badekabiner” til bredereprojekter som ”renovering af parcelhuse” eller ”analyse af renoveringsmarkedet ityskland.”erfaringerne fra udviklingsprojektet blev ved afslutningen opsamlet i 4 hoved-temaer – produktudvikling, procesudvikling/informationsteknologi, økologi og inter-nationalisering – og blev formidlet gennem både konferencer og en lang rækkepublikationer. selv om kun et begrænset antal af de mange delprojekter umiddel-bart kunne omsættes i højere effektivitet, lagde projektet uden tvivl vigtige spor forden efterfølgende byfornyelse.BypoLiTikder har til alle tider været ført bypolitik i danmark. når markedskræfternes frem-færd i byen ikke har været forenelige med overordnede sociale og politiske målsæt-ninger, har det offentlige altid søgt at gribe ind med reguleringer. det nye i 1990’ernevar, at bypolitikken dels blev til en erklæret hensigt, dels blev formuleret i en form,der kunne og skulle debatteres.I 1999 udsendte regeringen således en bypolitisk perspektiv- og handlingsplan medtitlen “fremtidens by”. Handlingsplanen definerede bypolitik som en helhedsorien-teret politik, der retter sig mod en konkret by eller et konkret byområde, og sommed udgangspunkt i byens fysiske rum tager fat om alle de forhold, der betingerlevevilkårene i byen. I handlingsplanen blev der lagt op til en øget samordning af demange initiativer i byernes fornyelse – blandt andet i form af tværsektorielle samar-bejder og anvendelse af partnerskaber – og der blev udpeget fem konkrete indsats-områder med fokus på gunstige erhvervsbetingelser, øget demokrati og medindfly-delse, boligsocial indsats, byens fysiske og rumlige indretning samt bypolitikkensgrundlag og organisering.byfornyelsen i danmark var ved indgangen til 2000’erne således karakteriseret vedtre overordnede træk: en afrunding af mange store traditionelle byfornyelsespro-jekter – som fx byfornyelsen på Vesterbro i københavn, en satsning på en mere hel-hedsorienteret tilgang samt en ny bypolitisk orientering som i praksis først ogfremmest kom til udtryk i de nye kvarterløftstrategier.
iNTrodukTioN|15
dansk byfornyelse2000-2012
ByoMdaNNeLse i 2000’erNefra midten af 1990’erne og godt et tiår frem var samfundsudviklingen i danmarkpræget af vækst. Udvikling af ny by kom igen på dagsordenen og nye bolig- og by-områder begyndte at skyde op stort set overalt i det danske bysystem. I københavns-området blev der sat fart i realiseringen af Ørestadsprojektet og i havneomdannel-sen i specielt sydhavnen og planlægning af andre store byomdannelsesprojektersom carlsberggrunden og nordhavnen blev påbegyndt. På samme måde udvikledeen række af de øvrige større byer i deres skala projekter for ny byudvikling i forstæ-derne eller i tidligere erhvervs- eller havneområder.Udviklingen var med til yderligere at fjerne opmærksomheden fra den klassiske bolig-og karreorienterede byfornyelse i byernes ældre kvarterer, hvor en række storesamlede byfornyelsesprojekter sidst i 1990’erne var under afslutning. det gjaldt fxområder som Vesterbro i københavn, svømmehalskvarteret i frederiksberg, frede-riksbjerg i aarhus og danmarksgade kvarteret i aalborg. Ved indgangen til 2000’ernehavde den ressourcemæssigt tunge byfornyelsesindsats i danmark således skiftetkarakter og de største kræfter blev nu anvendt i form af brede kvarterløft ellerandre sammenhængende indsatser i de mest udsatte byområder.sTraTegisk oMLægNiNg af ByforNyeLseNet regeringsskifte i 2001 indebar en større strategisk omlægning af den danske by-fornyelsesindsats. efter at have haft sit eget ressortområde siden 1947 blev politik-ken for vore fysiske omgivelser – boliger, byer, arkitektur mv – nu opdelt i selvstæn-dige politikområder og fordelt på flere ministerier. for byfornyelsesområdet betøddet fx, at nogle sagsområder blev placeret under erhvervs- og økonomiministeriet,andre under socialministeriet og igen andre under et nyoprettet ministerium forindvandrere, flygtninge og integration. arbejdet med at formulere de overordnedebypolitiske rammer blev overflyttet til Miljøministeriet som en del af landsplanar-bejdet, og i praksis blev det bypolitiske felt i vid udstrækning flyttet fra centralstatslig styring til decentral kommunal praksis.den traditionelle byfornyelse blev i starten af 2000’erne ikke længere betragtet somet centralt samlet politikfelt – operationen med at øge boligstandarden og kvalite-ten af de bolignære omgivelser i danmark blev i vid udstrækning betragtet somgennemført. den politiske opmærksomhed blev i stedet flyttet til en række merespecifikke problemfelter, som dermed krævede løsninger i specifikke sammenhænge– kvarterløftindsatsen blev fx en del af et nyt ministerium for integration, byggeskade-problematikken kom under økonomi- og erhvervsministeriet osv.den organisatoriske omlægning af byfornyelsen blev fulgt op af en modsvarendeøkonomisk omlægning. en til da stort set støt stigende kurve i udviklingen i de stats-lige byfornyelsesrammer blev brudt, og den direkte statslige finansiering reduceret
betydeligt. strategisk blev der i stedet satset på mere sammensatte finansierings-modeller, som skulle tilskynde til en endnu større privat finansieret andel af byforny-elsen – enten direkte gennem bygningsejerne og beboerne eller i form af fx partner-skaber mellem offentlige og private aktører.BygNiNgsforNyeLse og friareaLforBedriNgrevisionen af byfornyelsesloven i 2003 formaliserede den strategiske omlægning,og begrebet byfornyelse blev nu opdelt i to hovedindsatsområder: bygningsforny-else og områdefornyelse, som siden har delt den samlede investeringsramme.den indsats, som til da havde været byfornyelsens kerneområde – den bolig- ogbygningsorienterede indsats – fik nu betegnelsen bygningsfornyelse med en be-grænset økonomisk ramme, der ligesom tidligere byfornyelsesrammer blev fordeltmellem de enkelte kommuner i forhold til en stort set automatisk behovsopgørelse.lovgivningen lagde op til, at midlerne til bygningsfornyelse for at opnå synenergi-effekt blev særligt prioriteret i byområder med gennemførelse af områdefornyelse– en kombination som da også er udnyttet i stor udstrækning af kommunerne.den nye byfornyelseslovgivning indeholdt ved siden af bygningsfornyelsen fortsatmuligheden for indretning af fælles friarealer. denne mulighed er overvejende ud-nyttet i de største byer og først og fremmest i københavn, hvor kommunens ”grøn-ne gårde” efter indkomne ønsker fra beboere rundt i bydelene står for anlæg og fi-nansiering af 10-12 fælles friarealer årligt.oMrådeforNyeLseen væsentlig del af dansk byfornyelse har siden 2003 haft form af såkaldt område-fornyelse. begrebet tydeliggjorde den bevægelse, der var sket fra det bolig- og byg-ningsorienterede til det helheds- og byorienterede, og blev introduceret med etsamtidigt signal om, at nye typer af byområder – nyere byområder, mindre bysam-fund – nu ville blive prioriteret højere i byfornyelsen.områdefornyelsen planlægges og gennemføres lokalt i kommunerne, altid i snævertsamarbejde med borgere eller beboere og mange gange på direkte initiativ fra lo-kale kræfter. støtten til områdefornyelse bliver – fuldstændig som tidligere lovgiv-nings byfornyelse eller helhedsorienteret byfornyelse – tildelt centralt af ministerietefter en konkret vurdering af indkomne kommunale ønsker samt udarbejdede pro-grammer for fornyelsen.områdefornyelsen har fokus på fire typer af byområder: nedslidte byområder i min-dre byer, nedslidte byområder i større byer, nyere boligområder med sociale proble-mer samt ældre erhvervs- og havneområder. de fire byområder er her nævnt i mini-steriets prioriteringsrækkefølge, som understreger en tydelig tendens i 2000’erne iforhold til tidligere byfornyelse, nemlig en forskydning af byfornyelsesindsatsen frade større til de mindre byer. de største beløb anvendes fortsat i de største byer, menaf antallet af støttetilsagn, som er givet i til områdefornyelse i årene 2004-2012 er ca.halvdelen givet til mindre byer under købstadsniveau. den øgede opmærksomhedpå de mindste byers problemer er især tydeliggjort i de allerseneste år med initiati-ver som en indsatspulje for udkantsområderne og øremærkning af særlige byforny-elsesmidler til de mindste byer.områdefornyelsen har fokus på helheden og har derfor også meget brede lovgiv-ningsmæssige rammer for den støttede indsats. I lovgivningen er dog formuleretfire hovedindsatsområder for den statslige medfinansiering: planlægning og borger-inddragelse, fornyelse af byrum, kulturelle og sociale foranstaltninger (herunderaktivitetshuse) samt trafikforbedring.
16| byfornyelsesatlasdk2
dansk byfornyelse 2000-2012
BorgeriNddrageLse i Nye forMerborgerinddragelse er et vilkår for støtte og en forudsætning for en vellykket forny-elsesproces og har i flere årtier været en helt central og naturlig del af byfornyelsen.Inddragelse af brugere og lokale aktører sikrer, at forandringer kan slå rod og bliveandet end et midlertidige projektfænomener. der er i hovedparten af fornyelses-projekterne brugt betydelige kræfter og en stor del af de økonomiske ressourcer påprocesarbejde, netværksdannelse og forskellige forankringsstrategier. formen påinddragelsen har naturligt ændret sig gennem årene og også i 2000’erne har enrække nye metoder og redskaber set dagens lys.byfornyelsesområdernes meget forskellige karakter har gjort, at proces og borger-inddragelse har haft meget forskelligt omfang, men også inden for nogenlunde ens-artede byområder er set store forskelle i angrebsvinklerne. I stort set alle fornyelses-projekter er større fællesmøder suppleret af tematiske arbejdsgrupper, i mangetilfælde i form af såkaldte fremtidsværksteder eller forskellige andre procesredska-ber som fx den amerikansk inspirerede abcd-metode.Udgangspunktet har især i socialt udsatte byområder ofte været en såkaldt ressour-cebaseret tilgang, hvor der i højere grad er fokuseret på muligheder end på proble-mer. tilgangen har været at tage udgangspunkt i områdernes og beboernes egneressourcer. Med initiativer som fx forandringsagenter og kulturbærere (nørremarkeni Vejle) eller arkitekturworkshops og teaterkaravaner (Ved tåstrupgård i taastrup)blev der introduceret nye metoder i borgerinddragelsen, som måske bedre er istand til at nå grupper, det ellers kan være svært at nå. det var samtidig initiativer,som ikke bare førte frem mod noget andet, men som har givet selvstændige resulta-ter i form af nye kompetencer og nyt selvværd.borgernes engagement har meget naturligt været særligt stort i de mindste bysam-fund, hvor de sociale netværk er stærke og lokale ildsjæle ofte er helt bærende kræf-ter i fornyelsen. aktivitetsniveauet i de mindste byer kan illustreres af, at når der i enby som linå med ca. 250 voksne borgere kommer 60 personer til et borgermøde, såsvarer det til, at der i et område som frederiksbjerg Øst i århus skulle møde cirka2.000 personer op til borgermøde.ByeNs offeNTLige ruMfornyelsen af byens offentlige rum er de sidste årtier kommet til at spille en stadigstørre rolle i byfornyelsen og i en række byudviklingsprojekter. det gode byliv defi-neres ikke længere bare af livet i og omkring boligen, men i høj grad også af livetude i byen, i det store offentlige fællesskab på gader og pladser.den øgede fokus på byrum aflæses tydeligt i antallet af gennemførte projekter. derindrettes hvert eneste år et større antal nye byrum i danmark – i stort set alle typeraf byer og størrelser af byområder. Hvor velindrettede byrum for ikke så mange årsiden var forbeholdt de tætte centrale byområder og det mere kommercielle by-miljø, er det nu et langt bredere tilbud i bybilledet – i landsbyen, i brokvarteret, i dennye bydel ved vandet, i det almene boligområde og i mange andre bydele.I 2000’erne har langt de fleste programmer for helhedsorienteret byfornyelse ellerområdefornyelse således haft byrumsfornyelse som det absolut væsentligste del-element – mange steder er byfornyelse nærmest blevet til byrumsfornyelse.Indretningen af nye byrum har typisk følgende mål: for det første at gøre et byom-råde smukkere og skabe fysisk sammenhæng i mere eller mindre usammenhængen-de bymiljøer. for det andet at skabe rum for byliv, socialt liv og forskellige formerfor udendørs aktiviteter. for det tredie at synliggøre en fornyelses- eller udviklings-proces og derved bidrage til en afsmittende effekt, der rækker udover investeringen
i selve byrummet. Hvor fornyelsen af byrum tidligere ofte udgjorde afrundingen afen fornyelse har strategien i 2000’erne typisk været den modsatte, hvor investerin-ger i nye byrum er gået foran en efterfølgende bredere fornyelse. eksempler på detkan fx ses i projekterne i Højer bymidte, Måløv bymidte og odense Havn.byrumsfornyelsen er generelt gennemført i et meget højt kvalitetsniveau – ogsåhelt ned i detaljen. større brugsglæde, længere levetid og mindre hærværk er blevetgode argumenter, som har fortrængt de mest tarvelige løsninger, når der skal væl-ges nye belægninger eller nyt inventar. Med samme indfaldsvinkel er det ofte ogsåblevet prioriteret at finde økonomi og rum til kunsten i byen. Hvert byområde harefterhånden sit kunstværk i det offentlige rum.et særligt tema i 2000’ernes byrumsfornyelse har været etablering af rammer foraktivitet og bevægelse. Inspireret af en øget fokus på sundhed og motion er indret-tet stribevis af aktivitetsredskaber, parkour- og skateranlæg – med særlig appel tilbørn og unge. et andet tema, som er dyrket i 2000’erne, er belysning, hvor den rentfunktionelle belysning er blevet suppleret af lys som oplevelse. Interessante eksem-pler på anvendelse af kunstlys kan fx ses i esbjerg bymidte, hvor man var tidligt udemed en sammenhængende belysningsstrategi, samt i nørresundby i aalborg ognordvest kvarteret i københavn, hvor der begge steder er eksperimenteret med lysi form af farver og oplevelser.stort set alle eksempler i dette atlas har byrumsfornyelse som et delelement. blandtstribevis af spændende og vellykkede projekter kan måske fremhæves fredericia,odense og thisted bymidter for deres sammenhængende byrumsstrategier i denstore skala med nye byrum fra centrum til vand, sandvig by på bornholm for ind-dragelsen af det landskabelige samt sjællandsgade og Mimersgade kvartererne ikøbenhavn, som begge indeholder flere dynamiske og spektulære byrum.soCiaL og kuLTureLLe iNiTiaTiVerbyfornyelsens andet hovedområde i 2000’erne har været den socialt og kultureltorienterede indsats. Indsatsen har forenklet været karakteriseret ved to principieltforskellige former: den direkte sociale indsats i form af væresteder, arrangementerog rammer om frivilligt arbejde samt den mere indirekte social indsats, der ligger ihele procesforløbet og netværksdannelsen i forbindelse med byfornyelsen.en stor del af byfornyelsesressourcerne er i 2000’erne brugt i byområder med rettunge sociale problemer: fattigdom, misbrugere, psykisk syge, ensomme og i dethele taget mennesker i udkanten af det almindelige sociale fællesskab. disse udfor-dringer findes typisk i de større byers mindst attraktive kvarterer og i nyere byom-råder med en stor andel af almene boliger med kommunal anvisningsret. Men tun-ge sociale problemer kan bestemt også – omend i mindre skala – findes i mindrebysamfund, hvor problemer med misbrug eller kriminalitet kan præge en lille byrelativt lige så meget.en del fornyelsesprojekter har arbejdet direkte med sociale væresteder og andrefysiske rammer, som kan gøre hverdagen bedre for mennesker med særlige behov forstøtte og fælleskab. sådanne væresteder er ofte etableret i et samarbejde mellemkommunale forvaltninger og måske frivillige organisationer som fx kirkens korshær.Værestederne er i flere tilfælde indrettet i sammenhæng med bredere kultur- elleraktivitetshuse. eksempler på sociale væresteder ses fx i arden og fredericia eller iPakhuset i odder, hvor udviklingshæmmede driver en cafe i et lille velfungerendekulturhus ved stationen.kulturelle aktiviteter er i mange projekter brugt som katalysator for netværksdan-nelse og integration mellem forskellige grupper af borgere. aktiviteterne kan have
iNTrodukTioN|17
oMrådeforNyeLse i de MiNdre Byer – ØrsTed, NorddJursgennem 2000’erne er byfornyelsen i stigende grad rykket ud i de mindrebysamfund. Med stærkt lokalt engagement og finansielle partnerskaberindrettes mindre aktivitetshuse og der laves byforskønnelse i form af nyebytorve og gadefornyelse som fx her i Ørsted på norddjurs.
lejlighedsvis karakter eller være knyttet til egentlige kulturhuse, ofte opført somled i byfornyelsen. to markante eksempler med kulturen i centrum er fornyelsenved tåstrupgård i taastrup, hvor et ombygget teater har spillet en central rolle ifornyelsesprocessen samt Øresundsvej kvarteret i københavn, som har haft kultur-og især musikliv som omdrejningspunkt for opbygningen af en ny identitet.en tredje problemstilling, som blev aktualiseret i løbet af 2000’erne, er integrationenaf danskere med anden etnisk baggrund, især i byområder domineret af almeneboliger. der er i både områdefornyelsen og ikke mindst i den såkaldt særlige byfor-nyelsesindsats gennemført en række initiativer til styrkelse af integrationen, defleste af procesorienteret karakter med selve byfornyelsesforløbet eller fx idræts-aktiviteter som ramme for kulturel integration. flere steder er der også arbejdetmed fysiske rammer for integration, som det fx ses i et nyt læringscenter i Vollsmosei odense eller et projekt som ”Verdens haver” i Hømarken ved svendborg.Huse TiL fæLLesskaBeTnogle af de investeringer, som måske har flyttet mest i 2000’ernes byfornyelse, eropførelsen eller indretningen af aktivitets- og kulturhuse. det blev med indførelsen
af helhedsorienteret byfornyelse i 1998 muligt at støtte sådanne huse, som mangesteder har været helt afgørende omdrejningspunkter i en bredere byfornyelsesind-sats. kultur- og aktivitetshusene står som et levende katalog over det i bedste for-stand brogede danske forenings- og kulturliv og i husene ses alle former for aktivite-ter: væresteder, undervisning, teater, musik, udstillinger, mødeaktiviteter, foredrag,idræt, film, fester, fællesspisning osv. aktiviteterne kan have en mere eller mindreformel karakter, dog er det et lovbestemt vilkår, at der skal være tale om ikke-kom-mercielle aktiviteter med fri og åben adgang for alle.der er i løbet af 2000’erne skabt en lang række af sådanne kultur- eller aktivitetshuse,indrettet i mange forskellige udgaver med yderpunkterne i på den ene side det heltsimple forsamlingshus og på den anden side det store multifunktionelle kulturhus.de helt små kultur- eller medborgerhuse er typisk indrettet i mindre bysamfund,hvor der ikke er befolkningsunderlag til et større aktivitetsudbud – det ses fx i Jerslev,i nørager og i Præstø, hvor der med relativt beskedne investeringer er skabt nutidigeudgaver af det traditionelle forsamlingshus. Meget enkle kulturhuse kan dog ogsåses i de større byer, som fx i rosenbækhuset i odense eller i nyere byområder som fxHoltbjerg i Herning, skovparken i kolding eller sydbyen i næstved.
18| byfornyelsesatlasdk2
oMrådeforNyeLse i de sTØrre Byer – spydspidseN, kØBeNHaVNI de større byer afløses en karreorienteret fornyelse i 2000’erne af område-fornyelse med fokus på byens helhed og større byprojekter som fx herved spydspidsen i københavn, hvor nye byrum og en supercykelsti dogsamtidig suppleres af bygningsfornyelse og fælles friarealer i karreerne.
de fleste aktivitetshuse er dog opført som mere sammensatte byggerier med multi-funktionelle rammer for et bredt kulturliv. Her er typisk tale om større bygningereller bygningskomplekser, hvor de fysiske rammer i sig selv giver flere muligheder.eksempler på sådanne større huse kan fx ses i arden, i kjellerup og i struer.kulturhuse er den fysiske koncentration af de muligheder, der ligger i at udnyttebyernes mangfoldighed og fællesskaber. de umiddelbart bedste resultater er måskenået der, hvor kulturhuset ikke alene er et samspil mellem forskellige parter og finan-sieringsmuligheder, men hvor huset også indgår i en større symbiose med andre til-bud i byen. sådanne integrerede huse kan fx ses i kvarterhuset i Holmbladsgade kvar-teret i københavn, i Mosaikken i kjellerup og i spinderihallerne i Vejle. I disse huseer multianvendelige kulturlokaler kombineret med biblioteker, skolefunktioner,kommunale arbejdspladser eller kreative virksomheder – og resultatet ses i særde-les levende huse, hvor der er aktivitet og liv dagen rundt.TrafikforBedriNgdet fjerde hovedindsatsområde i områdefornyelsen har været trafikforbedringer.der er selv sagt en tæt sammenhæng mellem trafikforbedring og de generelle stra-
tegier for byens offentlige rum, og der er da også mange eksempler på, at byrums-fornyelse og trafikforbedring er gået hånd i hånd i velfungerende samlede løsnin-ger. gode resultater er især opnået i de historiske byområder omkring gågadenettet,mens det i mindre omfang er lykkedes at gøre noget ved trafikproblemerne i byer-nes yderområder.et af de helt store problemer for specielt mange nyere byområder i byernes yder-områder er netop store trafiksystemer i form af stærkt trafikerede omfarts- ellerfordelingsveje. disse vejanlæg udgør – udover daglig genevirkning i form af støj ogrisiko for ulykker – markante barrierer i byen, som på det fysiske plan er med til atforstærke nogle byområders isolation fra den øvrige by. Virkeligheden har vist, aterklærede mål om nedbrydning af fysiske og trafikale barrierer kun få steder er om-sat til praktisk virkelighed – løsningerne skal her nok findes i overordnede planred-skaber, som ligger udenfor den nuværende byfornyelseslovgivning.
iNTrodukTioN|19
dansk byfornyelse 1970-2012
oMrådeforNyeLse i erHVerVs- og HaVNeoMråder – sVeNdBorgI 2000’erne har mange byer fokus på byomdannelse i tidligere erhvervs- og havne-områder. et eksempel er havnen i svendborg, der udvikles efter det såkaldte”cittaslow” koncept med en bevidst styret træghed for at sikre mangfoldighedi udviklingen samt fastholdelse af nogle af de oprindelige havnekvaliteter.
trafikforbedring i byfornyelsen har først og fremmest handlet om at reducere ge-nerne ved biltrafik gennem omdisponering af arealer og etablering af hastigheds-dæmpende belægninger, bump og beplantning. en strategi, som har vundet stigendeudbredelse i 2000’erne, er indretning af såkaldte shared spaces, hvor de forskelligetrafikarter fungerer parallelt med hinanden i integrerede byrumsløsninger. Velfun-gerende eksempler på det ses fx i slotsgade kvarteret i nykøbing , i Præstø bymidteog i Østervold kvarteret i randers.den kollektive trafik har været et meget begrænset tema i byfornyelsen i 2000’erne.Inddragelse af den kollektive trafik er mest set som en bearbejdning af byrummetomkring busterminalen eller stationen – som fx i kjellerup, Præstø og rønde bymidter– hvorimod fornyelsen endnu ikke har inddraget mere offensive strategier for ændretlokalisering af fx arbejdspladser eller bedre kollektiv trafikbetjening.I nogle byer har udefrakommende trafikomlægninger givet helt nye rammebetin-gelser for bymidtefornyelsen. det kan være forandring af en jernbaneføring – som iarden bymidte – eller det kan være anlæg af motorveje eller omfartsveje, som befrierbymidten for gennemgående trafik. eksempler på udnyttelse af de muligheder, somstørre trafikomlægninger kan give ses fx i fjerritslev, Jelling og Ikast bymidter.
oMdaNNeLse af erHVerVs- og HaVNeoMråderde erhvervsmæssige omstruktureringer fra industriproduktion til serviceerhvervog informationsvirksomhed har gennem 1990’erne og 2000’erne sat sine tydeligespor i mange byer. en række centralt beliggende byarealer i form af tidligere industri-arealer, jernbaneterræner og også militærarealer har mistet deres tidligere anven-delse og åbnet muligheder for ny bymæssig udnyttelse. byfornyelsesmidlerne erher typisk indgået i en større og længerevarende planproces, hvor den efterfølgen-de realisering af omdannelsen er sket i forskellige former for partnerskaber mellemkommuner og private investorer. eksempler på anvendelse af byfornyelsesmidler iforbindelse med sådanne arealomdannelser kan fx ses i Mimersgade og Haralds-gade kvartererne i københavn og i nørresundby bymidte.de mest omfattende byomdannelsesprojekter er gennemført i havneområderne.strukturforandringerne på transportområdet har siden 1990’erne koncentreret trans-portarbejdet på et lille antal havne og dermed gjort en række tidligere erhvervs-havne overflødige. det har efterladt en række byområder med en central og megetattraktiv beliggenhed og stort set alle større danske byer har gennem 2000’erne rea-liseret eller planlagt omdannelse af havnearealer i større eller mindre omfang.
20| byfornyelsesatlasdk2
dansk byfornyelse 2000-2012
byfornyelsen er flere steder indgået med ressourcer og redskaber til planproces ogtil borgerinddragelse – som det fx ses i planlægningen ved odense Havn.omdannelsen af havnearealerne er sket med udgangspunkt i de enkelte områderssærlige kvaliteter og muligheder. en særlig udfordring har været at skabe sammen-hæng mellem havneområdet og den øvrige by – både konkret gennem nedbrydningaf fysiske og trafikale barrierer og på mere overordnet plan gennem fx en boligpolitik,der sikrer social mangfoldighed også i de attraktive byområdet ved vandet. I slut-ningen af 2000’erne ses således flere almene boligbyggerier ved vandet, hvilket varøkonomisk utænkeligt i havneomdannelser i 1990’erne.to byer har i særlig grad arbejdet med den lange tidshorisont, der af planlægnings-mæssige eller konjunkturmæssige årsager ofte indgår i havneomdannelse. I samar-bejde med realdania gennemføres i svendborg havneomdannelse og områdeforny-else efter det såkaldte ”cittaslow” princip, hvor udviklingen bevidst ikke går hurtigereend, at borgere og havnesjæl kan følge med. I fredericia er der, også i samarbejdemed realdania, lavet en samlet strategi for en midlertidig udnyttelse af de tidligerehavnearealer – med blandt andet aktivitetsområder og et stort byhaveprojekt – mensplaner og konjunkturer bliver klar til udbygning af et nyt fredericia c ved vandet.I Middelfart er etableret en sammenhængende havnefront med både boligbyggeri,kulturfaciliteter og rekreative områder. Her har byfornyelsen bidraget gennem enbearbejdning af arealerne mellem den nye havnefront og bymidten – den såkaldtebyfront. andre spændende eksempler på havneomdannelse kan i atlasset ses i Hol-bæk, thisted og aalborg.priVaT-offeNTLige parTNerskaBerPartnerskaber har været et helt centralt begreb i 2000’ernes byfornyelse og byom-dannelse. Med begrænsede offentlige finansieringsmuligheder i forhold til byområ-dernes størrelse og problemernes omfang har privat-offentlige partnerskaber spil-let en stor rolle som katalysatorer for bredere investeringer i byområderne. langtde fleste projekter er således gennemført i en form for partnerskab mellem de invol-verede parter – kommune, borgere og diverse aktører og interessenter.I nogle områder har partnerskabet været eksplicit formuleret med en samarbejds-kontrakt – typisk mellem kommune og et antal eksterne parter – i andre byområderhar partnerskabet haft en mere uformel karakter. Partnerskaberne har i enkelte til-fælde været af overordnet strategisk karakter – som i fx det store restaureringspro-jekt i christiansfeld bymidte – men har i langt de fleste tilfælde været projektorien-teret og afgrænset til en kortere tidsperiode.en række projekter har haft det finansielle og planlægningsmæssige som nøglepunkt.det gælder typisk projekter, hvor private ejendomsudviklere eller bygherrer harsamarbejdet med kommunen om større byomdannelser eller opførelse af nyt byg-geri. eksempler på det kan fx ses i slotsgade kvarteret i nykøbing, i rosenbæk kvar-teret i odense og i nørresundby i aalborg. andre partnerskaber har skabt synergimed et helt andet udgangspunkt. det gælder fx et projekt som Ved tåstrupgård itaastrup, der under overskriften ”kulturringen” har samlet en lang række lokaleparter i et samarbejde med tåstrup teater som knudepunkt.flere løfterige fornyelser har haft den lokale skole som omdrejningspunkt i et part-nerskab. Her kommer man tæt på hele lokallivet og udnytter samtidig forandrings-potentialet i de yngste generationer. særligt tydelige eksempler på det ses fx i Væn-gerne i ballerup og i sjællandsgade kvarteret i københavn.de fleste partnerskaber har helt sikkert medvirket til at skabe synergi i fornyelsen,men erfaringerne viser omvendt, at begrebet partnerskaber ikke er en trylleformular
i sig selv. nogle partnerskaber har ikke haft den ønskede effekt, enten fordi samar-bejdet måske ikke har været tilstrækkelig konkretiseret, eller fordi grundlæggendeinteressemodsætninger i projekterne ikke blot løses gennem organisationsformer.de sTore foNdeden reducerede statslige involvering i byfornyelsen siden år 2000 er i nogen grad imø-degået af en modsatrettet økonomisk bevægelse, nemlig en stigende fondsbaseretinvolvering i fornyelsen af de danske byer. Ikke mindst de to store fonde – realdaniasamt lokale og anlægsfonden – har i 2000’erne spillet en central rolle som partnerei en række byfornyelsesprojekter. de private fonde har dels støttet bredere planlæg-nings- og udviklingsprojekter som i fx fredericia og svendborg havneområder, menhar især givet støtte til enkeltprojekter, som ikke har kunnet finansieres fuldt udindenfor de statslige rammer eller det kommunaløkonomiske råderum.resultaterne af de store fondes medvirken ses i dag i en række projekter, som harløftet sig langt op over den gennemsnitlige byfornyelse. det er først og fremmeststørre byrumsprojekter, men kan også være projekter som bevaringen af christians-feld eller fornyelsesprojekter i de mindre samfund – fx gennem projektet ”Mulighe-dernes land” rettet mod landets yderområder.de store fondes samlede investering i byfornyelsen fik i løbet af 2000’erne et om-fang, så der ikke længere kan tales om et begrænset supplement til den offentligtstøttede byfornyelse, men om virkelig tungtvejende økonomiske partnere i densamlede indsats.proJekTer TiL akTiViTeT og BeVægeLseden fondsbaserede indsats er helt specielt kommet til udtryk på et område, som iløbet af 2000’erne blev et fokusområde i byfornyelsen, nemlig indretning af byrumtil aktivitet og bevægelse. disse faciliteter er i sig selv attraktive tilbud om bedreaktivitetsmuligheder og i sidste ende bedre folkesundhed, men de er i byfornyelseni høj grad også elementer i en social indsats, som skal forbedre mulighederne forisær børn og unge – ikke mindst i og omkring udsatte byområder.I nogle fornyelsesprojekter er nye aktivitetsmuligheder kernen i projektet. eksemplerpå det ses fx i omdannelsen af sukkerfabrikken i assens og i Haraldsgade kvartereti københavn, hvor et såkaldt bevægelsesstrøg er omdrejningspunkt for en rækkebyrumsfornyelser. andre steder er anlagt idræts- og aktivitetsanlæg, som med fonds-støtte har fået en størrelse, der ikke bare giver gode muligheder, men måske lige såvigtigt har skubbet kraftigt til et helt byområdes identitet. Her er tale om special-designede multianlæg, som ligger langt fra tidligere tiders kedelige fodbold- ellerhåndboldbaner. tydelige eksempler på det er fornyelsesprojekterne ved Høje kol-strup i aabenraa samt Vapnagård i Helsingør, hvor et af landets største skateranlæghar bidraget til at styrke bebyggelsens ry og image. I langt de fleste byfornyelses-projekter er der dog tale om mindre anlæg, som tilbyder aktiviteter for ikke mindstmange såkaldt besværlige unge.
iNTrodukTioN|21
dansk byfornyelse 2000-2012
udgaNgspuNkT i kuLTurarVeNde kulturhistoriske værdier i det byggede miljø har altid stået centralt i byfornyel-sen. der er brugt store ressourcer på kortlægning af bevaringsværdier i både enkelt-bygninger og samlede bymiljøer, på istandsættelse af værdierne og i mange tilfældeogså på diskussioner om forholdet mellem nyt og gammelt i byfornyelsesprojek-terne. I løbet af 2000’erne fik kulturarven en lidt ændret rolle, hvor de lokale kultur-værdier også udnyttes som en form for strategisk ressource, der kan skabe fællesidentitet og sammenhæng i et byfornyelsesområde, og dermed blive et vigtigt om-drejningspunkt i fornyelsen. kulturarven kom i lige så høj grad til at indgå som etprocesredskab som et mål i sig selv.anvendelsen af kulturarven og de fælles fortællinger, der ligger i den, har naturligtstået stærkt, hvor spektakulære værdier så at sige taler for sig selv. I eksempler somchristiansfeld bymidte og især Jelling bymidte er kulturarven ikke bare ét blandtandre elementer i byfornyelsen, men udgør den overordnede ramme, som definererhele den øvrige fornyelse.også mange mindre byer har set på sig selv med nye briller og har sat de kultur-historiske værdier i spil i fornyelsesprojekter. det ses fx i byer som gedser eller lem,hvor særlige fortællinger dels gøres til konkrete oplevelsescentre, der skal tiltrækketurister, og dels skaber lokal identitet, der kan tiltrække nye beboere. I en helt lilleby som stokkemarke på lolland er der som led i byfornyelsen udlagt kulturspor ilandsby og landskab – en meget konkret metode til aktivering af kulturarven.I slutningen af 2000’erne kom der fokus på kulturværdier, som tidligere måske ikkevar så oplagte, nemlig forstædernes kulturarv. en meget betydelig del af den danskebygningsmasse er opført i de tre årtier efter anden verdenskrig og rummer fortæl-linger og kvaliteter, som nu er blevet så gamle, at de kan udnyttes som positivehistorier om en fælles identitet. denne indfaldsvinkel er fx kommet til udtryk i for-nyelserne af brøndby strand og især albertslund syd, der står som et ikon for for-stadsudvikling og tæt-lavt boligbyggeri i danmark under udbygningsperioden i1960’erne og 1970’erne.fra ByØkoLogi TiL kLiMaTiLpasNiNgI 1980’erne og 1990’erne havde stort set alle byfornyelsesprojekter en byøkologiskvinkel og utallige projekter indeholdt tiltag som sunde materialer, passiv solvarmeeller udnyttelse af regnvand i friarealerne. der blev gennemført store demonstra-tionsprojekter i specielt københavn, kolding og aalborg – projekter, der fortsat stårsom vigtige inspirationskilder for en bæredygtig fornyelse af byen. I atlasset seseksempler på den byøkologiske indsats i fx den såkaldte Hestestaldskarre på IndreVesterbro og i Hedebygadekarreen på ydre Vesterbro i københavn.I 2000’erne er byøkologi blevet til bæredygtighed, til energirenovering og til klima-tilpasning. den overordnede målsætning om at beskytte kloden mod os selv er densamme, men fokus og redskaber nogle andre. Indsatsen er i vid udstrækning koblettil de nu største fornyelsesprojekter, de store renoveringer i de nyere almene bolig-områder. Her er effekten stor, og der er en tradition for et beboerdemokrati, somkan bære fælles løsninger igennem.
overordnet har de grønne eller bæredygtige bestræbelser overvejende været orien-teret mod det helt lokale niveau – mod bygningen eller bebyggelsen – og der er kunformuleret ret uforpligtende tanker om at bringe indsatsen op i en bymæssig skalamed strategier for fx ændrede lokaliseringsmønstre, nye trafiktilbud eller samledebeplantningsstrategier. de allerseneste år er klimaforandringerne imidlertid kom-met på dagsordenen på en ny og forstærket måde og problemstillingen må i dekommende år forventes at få en langt mere fremtrædende rolle i fornyelsen af vorebyer. eksempler på det kan i atlasset allerede ses i fx Ved tåstrupgård i taastrup,hvor klimabeskyttelse og rekreative tilbud er gået op i en højere enhed i et landskabs-projekt for selsmosen samt i egedalsvænge ved kokkedal, hvor et større partner-skab står overfor at skulle gennemføre, hvad man kalder landets hidtil største klima-projekt ”den blågrønne haveby”.koMMuNaLreforM og ØkoNoMisk kriseMed strukturreformen i 2007 ændredes den offentlige forvaltningsstruktur i dan-mark for første gang efter en lang og stabil periode siden kommunalreformen i 1970.13 amtskommuner blev til fem regioner, antallet af kommuner blev reduceret fra271 til 98 og den gennemsnitlige kommunestørrelse steg fra ca. 20.000 til ca. 55.000indbyggere pr. kommune. omlægningen og centraliseringen indebar selv sagt ogsåændrede rammebetingelser for byfornyelsen. det gjaldt specielt de mest sammen-bragte kommuner, hvor planlægnings- og forvaltningskulturer fra meget forskelligekommunestørrelser og bytyper nu skulle finde hinanden.endnu større konsekvens for byfornyelsen fik den ret voldsomme økonomiske kon-junkturforandring, som indtraf med den såkaldte finanskrise fra 2008. krisen lagdeet generelt låg på de private investeringer i landet, boligmarkedet frøs fast og dan-mark bevægede sig i retning af en skærpet skævdeling, hvor nogle egne og regionermærkede krisen stærkere end andre. begrebet udkantsdanmark blev fra midten af2000’erne et centralt element i den by- og samfundspolitiske debat.fokus på udsaTTe BoLigoMråderskærpelsen af de samfundsøkonomiske rammebetingelser lagde sig oveni den stra-tegiske omlægning af byfornyelsen, som fra 2001 havde flyttet ressourcerne fra enomkostningstung indsats i sammenhængende større byområder hen mod en foku-seret indsats i få udvalgte byområder. byfornyelsen i 2000’erne er karakteriseret veden stærk fokus på landets mest udsatte byområder, og her springer to typer af by-områder springer særligt i øjnene – byområder som på hver sin måde er udsattemed brug for særlig indsats og støtte.den ene type er de nyere byområder fra 1960’erne og 1970’erne med mange almeneboliger og sammensatte sociale problemer. Her er der både gennem fysiske og bolig-sociale helhedsplaner og gennem anden form for støtte (kvarterløft, områdeforny-else, særlig byfornyelsesindsats) gennemført omfattende fornyelsesprojekter. denanden type er de mange mindre bysamfund, som er truet af de generelle urbanise-ringstendenser i danmark – ikke mindst, hvis de ligger i landets yderområder. en sti-gende del af de samlede fornyelsesressourcer i danmark er i 2000’erne blevet kana-liseret til netop disse to typer af byområder.fysiske og soCiaLe HeLHedspLaNernæsten hver femte dansker bor i en almen bolig. Hovedparten i velfungerende be-byggelser med god boligkvalitet og stærke fællesskaber. den almene sektor omfattersamtidig en række bebyggelser, som i de seneste årtier har været ramt af fysiske og
22| byfornyelsesatlasdk2
forNyeLse i Nyere ByoMråder – LaNgkærparkeN, TiLsTde største fornyelsesmæssige udfordringer i 2000’erne knytter sig til de almeneboligområder. Her indgår mange forskellige kræfter i sociale og fysiske helheds-planer, som skal forvandle belastede boligområder til velfungerende og bære-dygtige byområder med blandt andet energirenoverede boliger som her i tilst.
sociale problemer og i et mindre antal bebyggelser har udfordringerne fået et om-fang, som har placeret dem på en særlig statslig liste over udsatte byområder (tidli-gere den såkaldte ghettoliste).Problemerne i de udsatte almene boligbebyggelser er langt hen ad vejen de samme:det er områder med en skæv beboersammensætning med fx en overvægt af beboereudenfor arbejdsmarkedet, af beboere på overførselsindkomster, af børn og unge, afbeboere med anden etnisk baggrund og af familier med tungere sociale problemer.I de mest udsatte områder er problemerne spidset til i form af kriminalitet, hærværkog generel utryghed. de fysiske udfordringer er både af byggeteknisk karakter medbyggeskader og for højt energiforbrug og af mere planmæssig karakter med mang-lende fælles faciliteter og med fysisk og mental isolation fra den øvrige by – områ-derne ligger ofte som byer i byen uden sammenhæng med byen omkring.der blev allerede i 1990’erne gennemført store helhedsplaner i nogle af de mest pro-blemfyldte bebyggelser, de fleste i københavnske forstadsområder. I løbet af 2000’-erne er indsatsen bredt ud til en lang række bebyggelser i stort alle større byer ilandet. Med finansiering primært gennem landsbyggefonden er placeret massiveinvesteringer og gennemført adskillige helhedsplaner med brede vifter af initiativer.
eksempler på sådanne indsatser kan her i atlasset ses i fx Vapnagård i Helsingør, iUrbanplanen i københavn, i Høje kolstrup ved aabenraa, i danmarks hidtil mest om-fattende gennemførte renoveringsprojekt i Vejleåparken i Ishøj og i danmarks mestomfattende planlagte renoveringsprojekt, nemlig fornyelsen af gellerupparken i aar-hus. et eksempel, som med sin kombinerede sociale indsats og fysiske fortætnings-strategi viser spændende nye veje, er gyldenrisparken i københavn. Projektet herudgør samtidig – sammen med fx fornyelsen i albertslund syd – eksempler på løs-ning af de store energimæssige udfordringer, som vil præge den almene boligsektori årene fremover og som – sammen med sociale og beskæftigelsespolitiske hensyn– er baggrund for de meget omfattende investeringer, der nu er sat af til renoveringeri almene byområder.de seneste generationer af fornyelsesprojekter har stærkere end tidligere lagt vægtpå områdernes sammenhæng med den øvrige by. adskillige projekter har derfor lagtkræfterne udenfor selve boligområdet og enten arbejdet med overgangsområdereller med faciliteter, som kan trække den øvrige by til det udsatte byområde i stedetfor omvendt. eksempler på denne strategi kan fx ses i brøndby strand, i Ved tåstrup-gård i taastrup og i Vollsmose i odense.
iNTrodukTioN|23
dansk byfornyelse 2000-2012
der er ved siden af de fysiske investeringer lagt store kræfter i sociale og kulturelleinitiativer i de almene bebyggelser og gennemført en kolossal række af arrange-menter og aktiviteter med illustrative navne som fx gadeplan, familieværksted,Jobexpres, kulturteam, kaos festival, kulturelle markedsdage og gaM3. en helt af-gørende vinkel på byfornyelsen i 2000’erne i forhold til tidligere har været at se aktivi-teter som disse som lige så forandrende som blivende fysiske forandringer – ogsåselv om de ikke er så umiddelbart målbare.der har været store og reelle problemer i mange nyere udsatte byområder, men pe-riodevis har områderne også rent mediemæssigt været udsatte på en måde, så dethar været svært for beboere og involverede at kende deres eget byområde. negativekonsekvenser af denne form for udsathed kan være ganske betydelige i bestræbel-serne på at understøtte en positiv udvikling. ændring af image og styrkelse af fællesidentitet er derfor en målsætning, som har gennemsyret de fleste helhedsplaner.Mange gode kræfter har i 2000’erne suppleret og støttet op om disse bestræbelserog om de boligsociale helhedsplaner generelt – heriblandt flere statsligt finansieredeprogrammer.Byer for aLLeI starten af 2000’erne gennemførtes med finansiering fra Integrationsministeriet ogde involverede kommuner programmet ”byer for alle”. Programmet havde til formålat vende udviklingen i udsatte boligområder og bestod i fornyelsesindsatser i ud-valgte modelområder i kommunerne Ishøj, Høje tastrup, karlebo, københavn ogranders. alle modelområderne havde de udsatte almene byområders traditionelleproblemer med en stor andel af beboere med anden etnisk baggrund, lave indkom-ster og en høj andel personer uden for arbejdsmarkedet. ”byer for alle” havde særligfokus på initativer, der kunne styrke den lokale velfærd og øge beskæftigelsen i by-områderne, og var som tidligere initiativer i vid udstrækning baseret på opbygningaf lokale partnerskaber.I atlasset er egedalsvænge i kokkedal og tingbjerg i københavn medtaget som ek-sempler på byområder, hvor programmet ”byer for alle” har medvirket i fornyelsen.særLig ByforNyeLsesiNdsaTset andet redskab, som i 2000’erne blev sat ind overfor problemerne i de udsatte by-områder, var den særlige byfornyelsesindsats – en statslig pulje på 100 mio kr, der iperioden 2004-2010 blev sat ind i 14 udvalgte byområder i landet. formålet med desærlige byfornyelsesmidler har været at ”understøtte en positiv udvikling i udvalgteproblemramte områder, herunder fremme integration og modvirke ghettodannelsei områderne”.Hovedparten af de byområder, som blev omfattet af den særlige byfornyelsesind-sats, har været nyere byområder i de større byers periferi med mange almene boli-ger, men støtten blev også givet til en række ældre blandede byområder i køben-havnske brokvarterer som fx sjællandsgade kvarteret og Øresundsvej kvarteret.Indsatsen har i alle tilfælde været områdebaseret og har indeholdt koordineredesociale, beskæftigelsesmæssige, kulturelle og fysiske initiativer. en række af de by-områder, som er fornyet gennem den særlige byformyelsesindsats, er medtagetsom eksempler i atlasset.
By, BoLig – og LaNddisTrikTeret regeringsskifte i 2011 afstedkom en organisatorisk omlægning, så hovedpartenaf byfornyelsesaktiviteterne igen blev samlet i et enkelt ministerium – Ministerietfor by, bolig og landdistrikter. tilføjelsen – og landdistrikter – sendte et klart signalom, at arbejdet med fornyelsen og udviklingen af befolkningens fysiske rammer nuogså havde fokus på forholdene i landområderne og i de mindste byer. det nye mi-nisteriums navn og arbejdsfelt opsummerede reelt en virkelighed, som igennem enårrække var kommet til udtryk gennem tildeling af en forholdsmæssig stor andel afmidlerne til områdefornyelse til de mindste byer.2000’erne har været præget af en stærk overordnet bevægelse fra land til by, somsammen med generelle centraliseringstendenser indenfor fx handel og offentligservice har sat pres på de mindste bysamfund. Problemerne blev ikke mindre efterden økonomiske krise fra 2008, og mange småbyer har oplevet en udvikling stærktop ad bakke – også efter en byfornyelsesindsats. særligt udtalte har problemerneværet i de såkaldte udkantsområder, som fra starten omfattede en bue fra nordjyl-land syd over Vest- og sønderjylland, over de fynske øer via lolland og falster og tilbornholm. Udkantsbegrebet er siden differentieret noget – i både geografi og i ud-pegning af problemer og potentialer.der er i en lang række fornyelsesprojekter arbejdet med at vende en negativ udvik-ling i et mindre lokalområde med faldende befolkningstal, dalende serviceniveauog i mange tilfælde forfald i bygninger og bymiljø. Udgangspunktet har typisk væretstærke lokale kræfter eller særlige lokale attraktioner.I nogle eksempler er taget udgangspunkt i oplevelsesøkonomi og i turistmæssigekvaliteter som fx på læsø, i sandvig på bornholm eller i thyborøn. I andre projektersom fx Jerslev ved brønderslev og stokkemarke på lolland er der mere klassisk ar-bejdet med nye fællesfaciliteter i form af medborgerhuse, trafikforbedring og by-forskønnelse. I Vestervig har et handlekraftigt og realpolitisk lokalt byfornyelses-selskab været bærende i en strategi, hvor nedrivninger har banet vej for enopblomstring i landsbyen. Mange projekter er gennemført i samarbejde med lag –lokale aktionsgrupper og flere af de nævnte projekter er yderligere løftet af etstærkt økonomisk tilskud gennem realdanias projekt ”Mulighedernes land”.2010 blev der under det daværende Indenrigs- og socialministerium oprettet en sær-lig Indsatspulje rettet mod de mindre byer i landets yderområder. fra 2013 blev prio-riteringen af de mindste bysamfund yderligere styrket gennem en ændring af by-fornyelsesloven med omfordeling af midlerne til områdefornyelse samt forhøjetstatslig støtte til bygningsfornyelse i landsbyerne, og der er i 2013 tanker om ensærlig landsbyfornyelsespulje til opkøb af ejendomme, samt nedrivning elleristandsættelse af nedslidte beboelsesejendomme i landdistrikter og i byer medfærre end 3.000 indbyggere. Indsatsen for at forny de danske byer er ved indgangentil 2010’erne virkelig nået ud i alle regioner og alle dele af bysystemet.
ByforNyeLseNs MaNgfoLdigHedbyfornyelsen er i 2000’erne blevet til så meget andet end det fysiske.den samlede aktivitetsoversigt fra områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret ikøbenhavn viser, hvilken kolossal mangfoldighed, der har været i anvendelsenaf de midler, som er brugt i kvarteret gennem en godt femårig periode– et godt billede på spændvidden i dansk byfornyelse på vej ind i 2010’erne.
24| byfornyelsesatlasdk2
3udseNdeLserom kvarterløft på nørrebro • 4suNdHedsTeMaaftenerfor kvinder •affaLdssorTeriNgtæt ved boligen • aften/fritidsklub •aLMeNT NeTVærk• at forskønneområdet medBepLaNTNiNg af HegN•BaLders pLadsog legepladsen i baldersgade • balloner i Mjølnerparken •BaNaNNa parki nannasgade • bazarMusiC-sHop• bodegakaos fesTiVaL• bog med billeder afMode og ideNTiTeT•BogproJekTom folmer bendtsen •BoNdegårdsTur•By X•ByVaNdriNgerog billedforedrag •BØrNeTeaTerog ansigtsmaling •Cirkusforestilling • cliffhanger •CuLTure CLuBarrangement for unge • danny green til sommer på banen •deLeBiLer– infokampagne •deMokraTipro-JekTpå rådmandsgade skole •deN HisToriske By:foredrag og plancheudstilling •deT MyToLogiske kVarTer•deT sTore LØfT•diaLogMØder•dJ-puLTtil udlån og brugi kvarteret, nørrebro bibliotek •dsB-areaLeT•eid-fesTfor danskere • etablering afCafe TiL soCiaLT saMVær•fasTeLaVNsfesT,’slå et slag for nørrebro’ •fiLM- og deBaTarrangementer omiNTegraTioNspoLiTik•fiLMom områdefornyelsens aktiviteter •fiskekLuBfor børn og unge • folk,farVer & kuLØr•foredragog publikation om astridnoack •forskØNNe pLaNkeVærkpå rådmandsgade •foræLdre Mod VoLdog våben •foToseMiNarer for kViNderi Mimersgadekvarteret• fægTekLuBBeN MaHauTsarraNgeMeNT for BØrN• fæLLes fiskeTure for aLLe Borgere • fæLLes reNgØriNgsdage + reNgØriNg af eT ByoMråde •fæLLes udfLugTerfor BØrNefaMiLier+koloni 07 •gaLLeri HaMLeT•gaVLMaLerier• gratisJuLefesTfor 200 enlige og ældre • gratispsykoLog rådgiVNiNg•grØNNe dipLoMertil boligforeninger • gymnastik-udstyr tilåBeN kViNdekLuB•gågadeakTiViTeTeri ægirsgade •gård- og NaTurVaNdriNger•Hip HoparraNgeMeNTpå nørrebro bibliotek • Holger Petersens Hegn i nan-nasgade •idræTssTæVNepå dsb-arealet grundlovsdag • Indkøb afLydaNLægtil balders Plads • Indretning afMuLTiareNai skolegården •iNdspiLNiNg af Cdmed lokale hitsiNforMaTioNsTaVLerom nordisk mytologi •iT-udsTyrtil børne-/ungdomsklub •JuLeafTeNfor enlige og ældre •JuLefesTfor blinde og svagtseende ældre • Juletræ på baldersPlads m.m. •kaffeBordpå gaden •kaLeNdermed motiver fra ydre nørrebro •keNd diN By– din nabo •kLaTreVægpå nørrebro •kLuB ’spriNgBræT’for somaliske kvinder•koLoNiTurfor danske og nydanske familier • konkurrence for ungeNØrreBro-TaLeNTer• kontakt mellem land og by •kriMiNaLpræVeNTiVTopsØgeNde gadearBeJde•kuLTureLLe Markedsdage• kultureltLæriNgsCeNTer•kuNsTNeriske akTiViTeTerfor børn og unge • kunstudstillinger •kVarTersHus/fælleshus/Mimershus• kvinder,krop, suNdHed og VeLVære•MeNTorordNiNgfor nydanske familier • Mentorordning mellemerHVerVsfoLk og uddaNNeLsessØgeNde•MiLJØaMBassadØreri boligforeninger •MiLJØNeTVærkfor butiksejere samt butikskonsulent •MiMers BØrN• Mimersmærker •MJØLNerparkeNfysisk åbning •MoTioNsTiLBudtil piger og drenge • MP fiskeklubskutterture på Øresund •Musik-undervisningsforløb• Møde mellemeTNiske grupper og daNskere•NaTureNi Mimersgadekvarteret • netværksjulemøde i barakken, lund-toftegade • nykuNsTNerisk BeLysNiNgpå balders Plads • nørrebroaNToLogi• Pigeklub ogkViNdesTØTTegruppe• ProjektNeTVærksopBygNiNg– ’du er ikke alene’ •puBLikaTioN og seMiNarom sId ned! •reN gade– ingen ballade: børn rydder op i 2200 • sId ned!saMTidskuNsTpå Mimersgade •soCiaLe proJekTeri kalejdoskop • sommerpå banen • sommerferieaktiviteter for børn •soMMerfesTi Mjølnerparken •soMMerskoLepå rådmandsgadeskole • sommertur til Vikingeskibsmuseet •sopraNsaNgtil jule-træsfest • spiseklubben – dialog gennemfæLLes MåLTid•sTraTegisk BeVægeLseog tænkning •sTreeT fodBoLdfor børn og unge i kvarteret • street(rulle)hockey til børn ogunge • strømforsyning til balders Plads arrangementer •sTyrkeLse af koMMuNikaTioNeNi Mjølnerparken • støtte til fodboldklub og turnering • støtte til lokalekuLTurNaT-proJekTer• støtte tilsHop-eT-JoBarrangement •suNdHedsNeTVærkfor somaliske kvinder •superkiLeN• talkaoke nørrebro •TeaTerforesTiLLiNgeNdanish dynamite •teaterforestillingen kropfantastisk! •THorsHaVe• thorstainer •Trafik- og ByruMspLaN•TriNVis iNTegraTioNaf fortrinsvis nydanske kvinder • træning afkreaTiV TæNk-NiNg for BØrN•TræpLaNTNiNg+ mindeplade for leif schiller • tur til bornholm foræLdre eTNiske MæNd•Turtil frilandsmuseet • tur til sommerland sjælland • ture forbørn og deres forældre • ture til copenhagen cablepark •TurisTguide+LysiNsTaLLaTioN• tømrersange:7 LokaLe MusikarraNgeMeNTer•udBygNiNg af NØrreBroHaLLeN• Udnyttelse afpLadseN foraN NØrreBroHaLLeN•udsTiLLiNg og deBaTMØdeom kulturhuse •uNderVisNiNg og akTiViTerfor især nydanskere • Ungdomshusets musik-arrangement •uNge-MagasiN•uNgerådeTydre nørrebro • U*netværk •V.i.p. fesTiVaL•VaNdreudsTiLLiNgom galleri Hamlet • VarigforskØNNeLse af gaderNe(beplantning) • Videreførelse afMadkLuBBeN•VægMaLeriproJekTeri bananna Park • Workshop omsuNd Madog sjov •yogai kalejdoskop •ØkoLogisk Madi gadeplan
iNTrodukTioN|25
26| byfornyelsesatlasdk2
byfornyelsesatlasdk2byområder
|27
1
4
4
3
2
156
1
albertslUnd |albertslund sydkoMMUneaLBerTsLuNdbyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLse, oMrådeforNyeLsestØttetIlsagn1999, 2001, 2007særlIge ParterLaNdsByggefoNdeN123456
VeLfærdssaMfuNdeTs kuLTurarValbertslund syd er opført som en gennem-planlagt by i perioden 1963-68. der bor i alt cirka 5.ooo mennesker i området – for-delt i cirka 1.000 gårdhavehuse, 500 rækkehuse og 600 lejligheder i etageejendomme.området er med sine skarpt adskilte zoner med henholdsvis boliger, fællesfaciliteterog grønne arealer samt separerede trafiksystem et konsekvent eksempel på funk-tionalistisk byplanlægning i danmark. den tæt-lave bebyggelsestruktur har inspire-ret mange efterfølgende byggerier og bebyggelsen udgør en vigtig fortælling i detdanske velfærdssamfunds kulturhistorie.forNyeLse freM Mod syd 2020allerede 15 år efter opførelsen måtte bebyggel-sen gennem en omfattende tag- og facaderenovering som følge af alvorlige bygge-skader i gårdhavehusene. de tekniske problemer blev siden fulgt af andre fysiskeproblemer og ikke mindst af stadig stigende sociale udfordringer frem imod årtusin-deskiftet. flere fornyelsesinitiativer har – indenfor de overordnede rammer, som erudstukket i Masterplan syd, en samarbejdsaftale mellem kommune og boligselskab– taget udfordringerne op. der er blandt andet fra 1999 gennemført helhedsoriente-ret byfornyelse i to faser samt fra 2007 også områdefornyelse med titlen syd2020.
etagehusene | bygningsrenoveringkanalkvarteret | legepladsbyparken | byrumsfornyelserækkehusene | energirenoveringgårdhavehusene | kommende energirenoveringtrafiksanering – lukning af vej, rekreativt område
28| byfornyelsesatlasdk2
kaNaLeNs kVarTer1etagehusene langs kanalen er renoveretmed ny facadebeklædning og nye altaner.kanalstrøget ud for byparken er renoveretsom prøveforløb på en mere sammen-hængende byrumsfornyelse ved kanalen.
eNergireNoVeriNg4et pilotprojekt i fiskens kvarter ligger tilgrund for en storstilet energirenoveringaf husene i albertslund syd.
ByparkeN3en vifte af fornyede byrum spredt ud over områdetgiver nu børn og voksne bedre muligheder for at mødes.Ved kanalen ligger aktivitetspladsen byparken, hvor fitness-maskiner inviterer til fysisk udfoldelse.
LegepLads2Indretningen af en legeplads ved kanalen illustrerer,at snusfornuftig og bæredygtig byfornyelse sagtens kankombineres med skæv kreativ tankegang.
forNyeLse af fæLLesfaCiLiTeTeralbertslund syd er karakteriseret ved få fælles-arealer og mødesteder. der er som en del af den helhedsorienterede byfornyelserundt i bebyggelsen indrettet et antal aktivitetspladser, som kan forskellige ting – frabypark til multiboldbane, beboerhave, beboerplads og legegade – og som er blevetsamlingspunkter for det sociale liv i området.syd for bebyggelsen er skabt ny sammenhæng med de rekreative områder i kongs-holmparken gennem en nedlæggelse af Vridsløsevej. Projektet er et eksempel påinddragelse af de ofte helt overdimensionerede vejanlæg, der indgik i 1960’ernesbyplanlægning.soCiaLe akTiViTeTeralbertslund boligsociale center har som paraplyorganisa-tion for det boligsociale samarbejde stået for en række aktiviteter sammen medbeboere og andre lokale aktører. Projekterne har dels sigtet på beskæftigelsesinitia-tiver, dels på informationsindsats og forbedring af områdets image. andre aktivite-ter har haft fokus rettet mod børn og unge, ligesom der er etableret særlige netværkkun for kvinder. centret har spillet en vigtig rolle ved at samle beboergrupper, dernormalt ikke taler med hinanden, og har blandt andet været ramme for en vifte af
selvkørende beboeraktiviteter som fællesspisning, temaaftener, It-cafe, fastelavns-fester, kvarterkoncerter, julearrangementer, bridgeklub og udflugter.BygNiNgs- og eNergireNoVeriNgen væsentlig del af fornyelsen i albertslundsyd består i bygningsrenovering. renoveringen finansieres hovedsagelig af midlerfra landsbyggefonden ud fra de overordnede retningslinjer, som er fastlagt i Master-plan syd. den samlede udgift til realiseringen af masterplanen er anslået til 1,8 mia kr– i dansk målestok et kolossalt beløb til byomdannelse. bygningsrenoveringen gen-nemføres i etaper. etagehusene ved kanalen stod færdige i 2009, renoveringen afrækkehusene er begyndt, og gårdhavehusene renoveres efter planen fra 2014.et væsentligt element i fornyelsen er at fremtidssikre bebyggelsen energimæssigt.der er i en enkelt blok af rækkehusene gennemført en forsøgsrenovering med testaf forskellige facadeløsninger. en arkitektkonkurrence afholdt i 2011 har udpegetyderligere interessante spor – ikke alene for albertslund syd, men for energirenove-ring generelt i danmark. den kommende energirenovering er således et vigtigt ele-ment i bebyggelsens mål om at blive ”det mest attraktive, visionære og moderneboligområde på københavns Vestegn”.
aLBerTsLuNd|albertslUnd syd|29
1
3
5
42
1
1
arden |arden bymidtekoMMUneMariagerfJordbyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn1998særlIge ParterBaNedaNMark, LokaLe og aNLægsfoNdeN12345
TrafikaL oMLægNiNg gaV Nye MuLigHederarden er en stationsby med ca.2.500 indbyggere i det centrale Himmerland syd for rold skov. byen er opbygget iårene efter jernbanens anlæggelse i 1869 og fungerer i dag som oplandsby med etbycenter, som skal konkurrere med blandt andre byer som Hadsund og Hobro. by-fornyelsen i arden har sit udgangspunkt i en udefrakommende forandring, nemligbanedanmarks beslutning om at øge hastigheden på banelinjen mellem aarhus ogaalborg ved at gøre linjeføringen fri for overkørsler. I arden betød det en trafikalomlægning, hvor hovedgaden Østergade/Vestergade blev lukket ved stationen,hvorefter der i stedet blev anlagt en ny omfartsvej syd om byen med to nye rund-kørsler. omlægningen medførte behov for at skabe en ny sammenhæng i bymidten,efter at gadeforløbet på den ene side var skåret over på midten, på den anden sidebefriet for gennemkørende trafik.CeNTerpLaN og parTNerskaBerfornyelsen i arden har udgangspunkt i idekata-loget ”nye veje i arden”, i en samlet centerplan for arden bymidte samt i program-met for den helhedsorienterede byfornyelse. fornyelsen er udover samarbejdetmed banedanmark om nye trafikforhold og byrum bundet op på et partnerskab
Møllebygger sørensens Vej | ny omfartsvejstationsområdetkulturhusetVestergade | byrumsfornyelsenybyggeri med erhverv og boliger
30| byfornyelsesatlasdk2
kuLTurHuseT3der er indrettet et kultur- og aktivitets-hus med bibliotek, en større sal, møde-lokaler og værestedet Viktoria, somdrives som en selvejende institutioni samarbejde med socialforvaltningeni kommunen.
sTaTioNsoMrådeT2banedanmark har gennemført en forny-else af hele stationsområdet i arden medelevatorbetjent fodgængerpassage underbanelinjen, samt stationsplads og vente-faciliteter.
ByruM VesTergade4Hovedgaden Vestergade er omlagt med ændret vejprofil, nybelægning og beplantning. også et par af de øvrige gaderhar fået ny belægning og trafikdæmpende foranstaltninger.
med borgere og lokale investorer om udvikling af et nyt bycenter. Partnerskabet harudover en planmæssig koordinering bestået i et finansieringsmæssigt samarbejde,hvor nedrivning af nedslidte bygninger er finansieret gennem byfornyelsen, kom-munen har etableret centertorv og en fornyelse af de tilstødende byrum, mens enejendomsinvestor har stået for opførelse af et efterfølgende nybyggeri, som er op-ført i flere etaper. I dag rummer centerbyggeriet både en større dagligvarebutik, for-skellige liberale erhverv som bank og apotek, samt stationsnære private og almeneboliger på de øvre etager.kuLTurHus og kuNsTet væsentligt element i den helhedsorienterede byforny-else har været udviklingen af nye sociale og kulturelle tilbud i bymidten. I den nord-lige del af bymidten ligger kulturhuset, hvor det tidligere bibliotek er udbyggetmed en tilbygning finansieret gennem den helhedsorienterede byfornyelse. kultur-huset rummer udover biblioteket nu også en større sal, mødelokaler og værestedetViktoria. Værestedet er et mødested, hvor mennesker med behov for støtte eller fæl-lesskab kan komme og deltage i aktiviteter og arrangementer og være hinandensnetværk i det daglige.
den kunstneriske dimension har haft en særlig dimension i fornyelsen. der har fraprocessens start været en kunstner tilknyttet planlægningsarbejdet og der er fun-det penge til finansiering af et par kunstværker i hovedgaden og ved kulturhuset.Indsatsen har inspirereret andre aktører – som fx en bank – til at følge op med privatbetalt udsmykning i gaderummet.Byer på sporeTdet skønnes, at der i fornyelsesperioden er investeret ca. 100 miokr i bymidten udover banedanmarks investeringer på ca. 70 mio kr til trafikomlæg-ning og stationsfornyelse. det er betydelige beløb i en by af ardens størrelse og vi-ser, hvilken betydelig synergieffekt, der kan ligge i planmæssig og ikke mindst tids-mæssig koordinering af byinvesteringer. Indrammet af en veldefineret centerplanhar statslige byfornyelsesmidler, kommunale anlægsmidler, private ejendomsinve-steringer, samt store investeringer fra banedanmark fået arden bymidte på sporetpå en helt ny måde.byfornyelsen i arden er fulgt med udgivelse af publikationen ”byer på sporet”, sommere generelt beskriver udviklingsmuligheder i byer, hvor der sker større trafikaleændringer.
ardeN| arden byMIdte |31
4
1
3
2
3
assens |sukkerfabrikkenkoMMUneasseNsbyfornyelseoMrådeforNyeLsestØttetIlsagn2007særlIge ParterLokaLe og aNLægsfoNdeN1234
geNaNVeNdeLse af faBriksaNLægbymidten i assens er gennem årene blevetfornyet gennem både offentligt støttet og privat fornyelse. der er blandt andet gen-nemført istandsættelse af bygninger og indretning af fælles friarealer i flere karreerog der er lavet en fornyelse af hovedgaden Østergade gennem hele bymidten. ethovedtema i fornyelsen i assens har været genanvendelsen af industrielle anlæg. Ibymidten er en tidligere kommandantgård indrettet til boliger, og Plums fabrikkerhar været genstand for flere transformationsforsøg.da danisco sugar nedlagde sin sukkerproduktion i 2006 sluttede en epoke i assensog det store by-og havnenære bygningskompleks skulle finde ny anvendelse. detstore fabrikskompleks fyldte ca. en trediedel af hele assens bymidte og rummedeadskillige kulturhistoriske og bevaringsværdige bygninger. På området stod blandtandet to høje kornsiloer, som i 2011 blev ofre for en spektakulær medrivning ledsa-get af en del medieopmærksomhed.efter en intensiv debat besluttede assens kommune at flytte den kommunale admi-nistration ind i fabriksanlæggets hovedbygninger og samtidig opfylde et behov foren ny idrætshal i byen i en anden del af komplekset. det hele er bundet sammen afet nyt udendørs aktivitetsområde med navnet Pulsen.
sukkerfabrikken | nyt rådhusarena assens | idræts- og aktivitetshalPulsen | byrum og aktivitetsområdeassens bymidte
32| byfornyelsesatlasdk2
puLseN3aktivitetsområdet Pulsen er indrettetmed en bred spændvidde af aktivitets-muligheder lige fra formaliseret idrættil skovtur og afslapning i det grønne.Indretningen genanvender dele af detgamle industrianlæg som fx mure ellercirkelformede aktivtetsområder indrettetpå fundamenterne af de gamle siloer.en rød belægning løber som en bankendepuls på tværs af området.
areNa asseNs2en gammel industribygning er ombyggetog indrettet til et 6.000 m2stort idrætshusmed idrætshal og en række andre tilbudfor bevægelse og aktivitet.
fra faBrik TiL rådHus1Hovedbygningerne i den tidligere sukkerfabrik rummer i dagassens kommunes administration.
pLaNLægNiNg og foruNdersØgeLserMidlerne fra områdefornyelsen er i førsterække brugt til det indledende planlægningsforløb med borgerinddragelse, forure-ningsundersøgelser samt udarbejdelse af en samlet struktur- og dispositionsplanfor hele området.fra sukkerfaBrik TiL rådHusefter overvejelse af alternative placeringsmulig-heder for et nyt rådhus har assens kommune fundet en velfungerende løsning i dentidligere sukkerfabrik. fabrikken tilbyder ikke bare god tilgængelighed, gode parke-ringsfaciliteter og gode udbygningsmuligheder men også spændende rammer ogen illustrativ fortælling om en vigtig brik i byens historie og identitet.fra safTsTaTioN TiL idræTs- og kuLTurHusarena assens er et kombineretidræts-, fritids- og kulturhus indrettet i saftstationen – en del af den tidligere sukker-fabrik. suppleret med en ny tilbygning rummer assens arena i dag en idrætshal, etmotionscenter, en cafe, samt forskellige faciliteter til brug for teater, koncerter,konferencer og kurser. Huset henvender sig til såvel organiserede som ikke-organi-serede idrætsudøvere.
akTiViTeTsoMrådeT puLseNMed fornyelsen har assens fået et af landets størstesammenhængende aktivitets- og bevægelsesområder. aktivitetsområdet har etsamlet grundareal på ca. 30.000 m2og er inddelt i tre forskellige zoner – den grønne,den urbane og gamezonen – som hver for sig tilbyder forskellige muligheder foraktiv bevægelse, rekreation eller leg. aktivitetsområdet er indrettet med støtte fralokale og anlægsfonden og er som den øvrige del af fornyelsen indviet i 2011.Ny kaNT MeLLeM By og HaVNI mange byer udgør overgangsområdet mellem byog havn på samme tid en stor udfordring – ofte med slidte bygninger og adskillendetrafikarealer – og et stort potentiale med sin beliggenhed og historie. Udviklingenaf dette overgangsområde har fået en stærk start i assens. Med fornyelsen omkringsukkerfabrikken har assens nu både et nyt velbeliggende rådhus og samtidig et ak-tivitetsområde med stor tiltrækningskraft, ikke bare for borgere i assens, men forhele Vestfyn. det historiske industrianlæg har fået en anvendelse, som rigtig mangeborgere har glæde af i det daglige, og en interessant fortælling om byen assens ervidereført. der er taget et stort skridt i den samlede udvikling af de bynære havne-arealer og af den samlede kvalitet i købstadsbyen assens.
asseNs| sUkkerfabrIkken |33
21
3
4
5
aVedØre |avedøre stationsbykoMMUneHVidoVrebyfornyelsekVarTerLØfTstØttetIlsagn1996særlIge ParterLaNdsByggefoNdeN12345
kVarTerLØfT i ByeN-i-ByeNavedøre stationsby er opført fra 1972-1982 i forlæn-gelse af fingerplanens ideer om den totalplanlagte by. byen er anlagt langs s-togs-linjen og rummer – udover boliger for ca. 6.000 beboere – dagligvareforretninger,institutioner og gymnasium, bibliotek, kirke, idrætsfaciliteter og store grønne om-råder. Højhuset store Hus afgrænser området mod øst, mens en bymur af etagebo-liger i fire etager i et knækket forløb afgrænser bebyggelsen mod verden omkringog forstærker indtrykket af en by-i-byen.bebyggelsen havde i 1990’erne sociale problemer, bygninger og udearealer var ned-slidte og bebyggelsens fysiske udformning gjorde problemer med isolation fra deomliggende byområder mindre. samtidig havde bydelens fysisk indadvendte karak-ter dog også resulteret i, at der over årene var udviklet en stærk egenidentitet, hvorressourcestærke beboere lagde et stort arbejde i områdets sociale liv.kvarterløftet er gennemført fra 1997-2001 med de overordnede mål dels at nedbrydeområdets isolation, dels at at udvikle både eksisterende samlingssteder og skabenye fælles rammer, som kunne styrke den sociale sammenhængskraft på tværs af fxkulturelle baggrunde. kvarterløftet har omfattet en lang række projekter af såvelfysisk som kulturel og social karakter.
avedøre stationstore Hus | bygningsfornyelse og energirenoveringbyparkenfolkets Plads | byrumsfornyelsefriarealfornyelse
34| byfornyelsesatlasdk2
CeNTersTrØg og Byparkkvarterløftet har omfattet en fornyelse af det centralebyrum fra stationsforplads til centerstrøg. fornyelsen har skabt en tryggere, mereoverskuelig samt venligere ankomst til kvarteret. strøget fra station til store Hushar fået et tydeligt bymæssigt præg med zoner til gående og cyklende trafik, lys ibelægningen og en lille plads ved biblioteket, anlagt med befæstet gulv og udsynover byparken og kanalområdet.selve byparken er renoveret med nye stier, legeskulpturer og siddemuligheder ogmed lysarmaturer, som giver tryghed, når mørket falder på. en bygning ud mod ka-nalen rummer toiletter og faciliteter til at afholde arrangementer i parken.I den anden ende af kvarteret er en nedslidt plads for enden af hovedstien, som gårtværs gennem avedøre stationsby fra store Hus, omdannet til folkets Plads medrum til ophold og leg. en lokal borgergruppe ”kunsten stiger”, som arbejder med atinddrage professionelle kunstnere og andre fagfolk i forskønnelsen af udearealernei avedøre stationsby, har sat sit aftryk på pladsen, som blandt andet har 12 lege-skulpturer udført af forskellige kunstnere.soCiaLe og kuLTureLLe MØdesTederder er indrettet flere sociale og kulturellesamlingssteder. cafe Hjertetræet er oprindelig realiseret som et byudvalgsprojektmellem Hvidovre kommune og statens byudvalg med det formål at åbne kirken forflere mennesker. cafeen har i forbindelse med kvarterløftet fået nye lokaler i en til-
bygning til kirken med egen indgang fra folkets Plads. kulturhuset buQetten er etværested, hvor kvinder af alle nationaliteter kan mødes på tværs af bosteder, kultu-rer og generationer – også kvinder som ikke bor i avedøre stationsby. endelig kannævnes fritidsbutikken, et tilbud for børn og unge som i dag drives for kommunalemidler og blandt andet har til opgave at bygge bro til det kulturelle liv i resten afHvidovre.kLiMa- og BygNiNgsreNoVeriNgVed siden af de mange projekter, som er gen-nemført under kvarterløftet, er der også gennemført fysisk renovering af bygningerog bolignære udearealer, blandt andet med midler fra landsbyggefonden.den mest omfattende fornyelse er sket i store Hus, hvor bygningsforbedringenblandt andet har omfattet udskiftning af vinduer, glasinddækning af altaner, samtrenovering af elevatorer og altangange. Indvendigt er baderum og køkkener renove-ret. renoveringen er suppleret af en klimarenovering ud fra en vision om at omdannestore Hus til ”solhuset”. klimarenoveringen har omfattet et solvarmeanlæg på taget,samt et større facadeintegreret solcelleanlæg på bygningens sydvendte facade.en ny helhedsplan omfatter blandt andet planer om en renovering af etageboligernei områdets nordlige del. I planerne indgår også her inddragelse af nye energivenligeog fremtidssikrede løsninger på udfordringerne i en boligbebyggelse som avedørestationsby.
eNergireNoVeriNg2den sydvendte gavl er beklædt med solceller og på et displaykan beboerne følge med i husets varme- og elproduktion samtco2forbrug, når de ankommer til området fra stationen.
friareaLforBedriNg5efter kvarterløftet har flere opfølgende initiativer væretrettet mod børn og unge, blandt andet er der indrettet nyeboldbaner og legepladser i den vestlige del af området.
ByparkeN3byparken er omlagt med stier og broer,der forbinder målpunkterne i området.Parken er møbleret af legeskulpturer ogsiddemuligheder og nye lysarmaturerskaber øget tryghed om aftenen.
aVedØre| aVedØre statIonsby |35
32
1
4
6
5
7
ballerUP |vængernekoMMUneBaLLerupbyfornyelsesærLig ByforNyeLsestØttetIlsagn2004særlIge ParterLaNdsByggefoNdeN1234567
aLMeN forNyeLseVængerne er et etageboligområde umiddelbart øst for ballerupbymidte omkring vejene rugvænget, kornvænget og bygvænget. Hele fem almeneboligselskaber har afdelinger i Vængerne. området er omgivet af store veje og har enåben karakter med store grønne arealer mellem treetages boligblokke. Midt i Væn-gerne ligger rugvængets skole fra 1961 med idrætshal og svømmehal, og områdetrummer derudover et antal børneinstitutioner og et plejecenter.Udfordringen for fornyelsen i Vængerne har ikke været tunge sociale problemer,men snarere et behov for etablering af fælles rammer og styrkelse af et fællesskab,som skulle hindre, at større problemer kunne udvikles. ballerup kommune har enstærk tradition for boligsocialt arbejde. fornyelsen i Vængerne bygger således vi-dere på de erfaringer, man i kommunen har gjort sig med blandt andet en megetstyret anvisning, som har spredt særligt ressourcekrævende beboere på mange be-byggelser i stedet for at koncentrere problemerne nogle få steder.fokus på BØrN og uNgede overordnede mål med den særlige byfornyelse hardels været at involvere beboerne som aktive medspillere og få områdets boligsel-skaber til at samarbejde, dels at sætte særlig fokus på områdets børn som aktive
kornvænget | bygningsrenoveringrugvænget | bygningsrenoveringfriarealfornyelserugvænget skoleglassalen | beboerhusfællespladsen | byrumsfornyelsesundhedsplads
36| byfornyelsesatlasdk2
gLassaLeN5Møde om fornyelsen i glassalen der eretableret af kommunen som en tilbygningtil idrætshallen i perioden lige op til, atfornyelsen skulle begynde.
fokus på uNgekvarterets unge har været inddraget som aktive frontløberei fornyelsen. Her har 8b på rugvængets skole lavet mad til etbeboerarrangement.
Nye aLTaNer2bygningsrenoveringen i området harblandt andet omfattet altantilbygningerpå boligejendomme i rugvænget.
fæLLespLadseN6I centrum af bebyggelserne symboliserer en ny mødepladsfællesskabet i området. Udsmykningen ved pladsen er udar-bejdet i samarbejde med børn fra Vængerne og processen erstøttet af børnekulturfonden i ballerup kommune.
deltagere i idéudformning og udførelse og endelig at anvende rugvængets skolesom et omdrejningspunkt i fornyelsen. der er i processen blandt andet arbejdetmed et ungdomsråd med ca. 15 unge. derudover er gennemført et kunstprojekt”børns spor i Vængerne”, hvor børns tegnede oplevelser af livet i Vængerne i samar-bejde med en kunstner er omsat til støbejernsrelieffer, som nu pryder fortovene iområdet. Projekter som disse har været med til at give børnene ejerskab til kvarte-ret og erfaringerne har vist, at børn og unge ikke alene kan være aktive aktører, menogså gode til at bløde konflikter op, skabe netværk og sikre forankring i fornyelsen.de kulturelle og sociale aktiviteter har – i måske endnu høj grad end fysiske resulta-ter – været den store drivkraft i at skabe nyt fællesskab i Vængerne. der er afholdtca. 20 forskellige kulturelle aktiviteter i løbet af projektet med en bred deltagelsefra området. en stor del af aktiviteterne er afholdt i fælleshuset glassalen, som harværet et vigtigt omdrejningspunkt i processen.fysisk forNyeLseden særlige byfornyelsesindsats er del af en samlet fornyelsegennemført i Vængerne. først og fremmest er der med midler fra landsbyggefondengennemført bygningsfornyelse og friarealforbedring i flere af boligafdelingerne.
der er blandt andet indrettet ældreegnede boliger med adgang fra hævet terræn ogramper og en bygning på rugvænget har fået nye tagboliger med elevatoradgang.områdets daginstitutioner er blevet fornyet, den kommunale servicebus kører nuomkring Vængerne til glæde for især mange ældre og der er i 2009 indviet en såkaldtsundhedsplads med forskellige motionsredskaber. sundhedspladsen er del af etstørre initiativ i ballerup med etablering af sundhedspladser i de største boligbe-byggelser. endelig kan nævnes et særligt belysningsprojekt, som har været med tilat øge trygheden i området.Nye raMMer for fæLLesskaBdet er i Vængerne lykkedes at prioritere en langrække kommunale og øvrige investeringer og aktiviteter i området samtidig medområdefornyelsen. fornyelsen er derudover et stærkt eksempel på brugen af denlokale skole som omdrejningspunkt for aktiviteter og som et godt forankringspunkti det lange seje træk efter at de særlige fornyelsesmidler er brugt op. fornyelsen iVængerne er endelig et sjældent tydeligt eksempel på, at fornyelsesresultater ikkenødvendigvis kan ses. de nye rammer for fællesskab ligger lige så meget i procesfor-løb og afholdte aktiviteter som i nye lokaler eller aktivitetspladser.
BaLLerup| Vængerne |37
54
3
25
1
6
brande |brande bymidtekoMMUneikasT-BraNdebyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn2000særlIge ParterreaLdaNia, LokaLe og aNLægsfoNdeN123456
forNyeLse i HaNdeLsBybrande er en aktiv handels- og erhvervsby på den midt-jyske hedeslette. byen er hovedsageligt udviklet som stationsby i årene efter jern-banens anlæggelse i 1914, og har i dag ca. 7.000 indbyggere. bymidten er spændt udmellem jernbanen mod nord og brande å mod syd og består af lave bolig- og er-hvervsbygninger overvejende fra første halvdel af det 20. århundrede.beslutningen om at anlægge en omfartsvej nord om brande by gav nye vilkår forudviklingen og var startskud til en efterfølgende helhedsorienteret byfornyelse. detoverordnede mål for fornyelsen har været at udnytte den trafikale fredeliggørelsetil at skabe nye kvaliteter for handelsliv og beboere.ByruM og kuNsTen stor del af kræfterne er brugt på at forny hovedgaden store-gade til en oplevelsesrig bygade med plads til både handelsliv og stilfærdig sivetrafik.efter afholdelse af en arkitektkonkurrence er gennemført en samlet omlægningmed nye belægninger og nyt byinventar. to nye byrum ved kirken mod nordøst ogsædbækken mod sydvest markerer yderpunkterne i den fornyede hovedgade.Udenfor byfornyelsen er gennemført en samtidig omlægning af sidegaderne store-gade og Jernbanegade til sivegader.
slagterstien | stiforbindelsestoregade | trafikregulering, byrumsfornyelsetorvet | byrumsfornyelseremisen | aktivitetshusboligbyggeriMølletorv | byrumsfornyelse
38| byfornyelsesatlasdk2
sLagTersTieN1byfornyelsen har skabt ny kontakt påtværs af bymidten. en ny bro over brandeå har forbundet det sydlige bolig- oguddannelsesområde med handelsområ-det og kulturfaciliteterne mod nord.
TorVeT3torvet er indrettet med nyt inventar ogskiftende belægninger, der optager deomgivende gaders retninger. en vand-kunst af poleret sort granit udgør sam-men med en sejloverdækning torvetscentrum og skaber siddemuligheder.
reMiseN4de bevaringsværdige gamle remisebygninger ved stationener restaureret og indrettet som kultur- og konferencecenter.foran bygningerne giver en halvcirkelformet forplads mulig-hed for udendørs arrangementer.
Midt i storegade ligger torvet, der er fornyet som byens samlingspunkt med bådeoverdækket scene og kunstnerisk udsmykning. kunst spiller generelt en vigtig rolle ibrandes offentlige rum, og nye skulpturer indgår i alle de fornyede byrum. et særligtkendetegn for brande er de mange gavlmalerier, som danske og internationale kunst-nere har skabt siden 1960’erne. Malerierne forsøges blandt andet gennem ”gavlmaleri-foreningen Muren” renoveret og bevaret som en vigtig del af byens branding.forBiNdeLser på TVærsen vigtig intention i fornyelsen har været at styrke detværgående sammenhænge gennem byen. det er dels sket gennem en forbindelsenord for bymidten fra remisen brande via en ny fodgængerbro over banelegemettil stationen, dels gennem en forbindelse fra storegade via slagterstien til byområ-det syd for brande å. I forbindelse med en frilægning af sædbækken er etableret ensti og et offentligt friareal langs med bækken på begge sider af Østre alle.kuLTurHus og NyByggeriParallelt med den helhedsorienterede byforyelse harbymidten fået flere nye bolig- og kulturtilbud. nord for stationen er et tidligereremiseanlæg omdannet til kultur- og konferencecentret remisen brande. centretNyByggeri5en ny boligbebyggelse langs sædbækken har udvidet bolig-udbuddet i bymidten. stiforløbet langs bebyggelsen møderhovedgaden i Mølletorvet med skulpturen ”Visdommens kilde”.
er etableret for midler tilvejebragt af et partnerskab mellem kommune, en rækkefonde og det lokale erhvervsliv og er i dag en vigtig dynamo i byens kulturliv. Vedsiden af remisen er opført remiseparken – et privat boligbyggeri med blandt andetældreegnede boliger. de nye tilbud og en generelt fornyet bymidte har hjulpetbrande til at finde sine ben efter kommunesammenlægningen og til at stå bedrerustet i kampen om handelsliv og tilflyttere i det midtjyske.
BraNde| brande byMIdte |39
8
1
6
5
4
362
1
7
brØndby |brøndby strandkoMMUneBrØNdBybyfornyelsekVarTerLØfTstØttetIlsagn2001særlIge ParterLaNdsByggefoNdeN12345678
kVarTerLØfT i HØJHusByeNbrøndby strand er opført i 1968-74 som en funktiona-listisk mønsterby i betonmontage. det 2,5 km lange byområde rummer både høj-huse, etageblokke og rækkehuse og har i alt ca. 8.500 beboere. bebyggelsen harstort set siden opførelsen haft sociale udfordringer med fx mange lavindkomstbe-boere og der er siden 1994 udarbejdet og gennemført en række boligsociale hel-hedsplaner. Med baggrund i blandt andet erfaringerne fra byudvalgsarbejdet i mid-ten af 1990’erne er der i perioden fra 2001 til 2007 gennemført et samlet kvarterløftmed både fysiske, kulturelle og boligsociale initiativer.BygNiNgsreNoVeriNg og suppLereNde Byggerider er med finansiering frabåde landsbyggefonden og kvarterløftet foretaget facaderenovering, opført flerenybyggerier, samt lavet forbedringer af områdets udearealer både inde i karreerneog i det fælles grønne område esplanadeparken. Her er fx indrettet naturlegepladssamt en motionsplads for ældre beboere. I den sydlige del er der – på baggrund afen omfattende beboerinvolveringsproces – gennemført energirenovering i række-husene ud mod esplanadeparken. energirenoveringen kan ses som et pilotprojektfor en mere gennemgribende energirenovering i hele brøndby strand.
esplanadeparken | rekreativt områdebrønden | kulturhusbrøndby strand centrum | bycenterstrandesplanaden | trafiksanering, nedlæggelse af del af vejguldborgvej | punkthuse og seniorbofællesskabrækkehusene | energirenoveringalbjergparken | bosted for psykisk sygeHallingparken | ældreboliger
40| byfornyelsesatlasdk2
I den østlige albjergparken er opført et bosted for psykisk syge og mellem Halling-parkens boligblokke er opført nye ældreboliger i ét plan. endelig er der ved brøndbystrand centrum opført et nyt bofællesskab for seniorer. byggerierne har med nyearkitektoniske udtryk givet fysisk variation i området, og har først og fremmest sup-pleret boligudbuddet med nye ejerformer og specialboliger.NyT kuLTurHuset af de markante resultater af kvarterløftet er kulturhuset brøn-den. Huset er opført i det grønne område, som efter nedlæggelse af en del af vejenstrandesplanaden skaber sammenhæng mellem brøndby strand samt centerområdeog nyt boligbyggeri mod syd. Huset danner ramme om en række kulturtilbud som fxbibliotek, multisal til koncerter og teaterforestillinger, mødelokaler, kontorer ogudstillingsområder, samt oplysningsforbundet aof og en cafe. der er i den arkitek-toniske udformning lagt vægt på at lave et image- og identitetsskabende hus medtransparente glasfacader og lysbånd, der skifter farve i løbet af døgnet.BoLigsoCiaLT arBeJdeder er som led i kvarterløftet gennemført en stribe socialeprojekter og fx etableret indtil flere væresteder for børn og unge. tranens drenge eret værested for drenge mellem 10 og 18 år etableret på initiativ fra de unge selv.Værestedet benyttes dagligt af omkring 100 børn og unge, der samles om fx street-
fodbold og counterstriketurneringer. Medlemmerne har blandt andet deltaget somfrivillige i projekt ”noget for noget”, hvor hjælp med vedligeholdelsesarbejde i be-byggelsen er gengældt med fodboldtrøjer eller biografbilletter. et andet værestedpå langbjergskolen er målrettet unge mænd mellem 18 og 25 år, der er i fare for atbegå kriminalitet. endelig kan nævnes værestedet Pigehuset, specielt målrettet to-sprogede piger i alderen 12-16 år. Pigehuset rådgiver om uddannelse og job og harstået for arrangementer som fx mor-datter aftener, højtidsfester og temaaftener.Herfra og Viderekvarterløftet er efterfulgt af den boligsociale helhedsplan ”Her-fra og Videre”, der er gennemført i perioden 2009-2012. kommunen har derudover i2009 efter afholdelse af en arkitektkonkurrence vedtaget en helhedsplan for udvik-ling af brøndby strand centrum med en bymæssig fortætning af området omkringstationen, kirken og centret. fra 2012 starter arbejdet med endnu en helhedsplanfor brøndby strand. Med overskriften ”brøndby strand Parkerne” fortsættes det bo-ligsociale arbejde, samtidig med at der skal ske en bygningsrenovering i blandt an-det de 12 højhuse, der har problemer med sundhedsskadelige byggematerialer.Med endnu en helhedsplan understreges det, hvor lang en proces det er at rette oppå de byplanmæssige idealer og byggetekniske fejltaglser, der i 1960’erne og1970’erne blev gjort i brøndby strand og mange tilsvarende danske byområder.
kuLTurHuseT BrØNdeN2kulturhuset brønden er indviet i 2009som nyt kulturelt samlingspunkt ikkebare for brøndby strand, men for helebrøndbyområdet.
suppLereNde BoLigByggeri5et nyt boligbyggeri i brøndby strand centrum med blandtandet bofællesskab for seniorer har sammen med fortæt-ningsbyggeri inde i selve brøndby strand skabt et bredereboligudbud i området.
friareaLforBedriNgbrøndby strand er gennem årene løbende renoveret,blandt andet med opholdsfaciliteter i udearealerne.fra 2012 forberedes en omfattende bygningsrenoveringogså i bebyggelsens højhuse.
eNergireNoVeriNg6rækkehusene ud mod strandesplanadener blevet energirenoveret med efter-isolering af facader og ny beklædningaf henholdsvis zink, glas og bølgepladersamt nye energibesparende vinduer.
BrØNdBy| brØndby strand |41
2
1
5
4
3
6
cHrIstIansfeld |christiansfeld bymidtekoMMUnekoLdiNgbyfornyelseBypuLJe, BygNiNgsforNyeLsestØttetIlsagnsærlIge ParterBrØdreMeNigHedeN, reaLdaNia123456
BrØdreMeNigHedeNs Bychristansfeld er en by med helt særlige kulturhistoriskerødder. byen er grundlagt omkring 1770 af den tyske Herrnhuttermenighed – brødre-menigheden fra byen Herrnhut – som på flugt fra religiøs forfølgelse oprettede etstort antal bysamfund over hele europa. alle brødremenighedens byer blev udlagtefter ensartede byplanprincipper med en stram gridstruktur og en nogenlunde fastplacering af kirke, større fællesbygninger, bolighuse og værksteder. byggeskikkenblev tilpasset traditionerne i de enkelte lande, men et gennemgående træk er enudsøgt håndværksmæssig kvalitet. det gælder også christiansfeld, som i gadenet-tet nørregade, lindegade og kongensgade rummer et betydeligt antal fredede byg-ninger og et enestående samlet bygnings- og kulturmiljø.parTNerskaB oM ByBeVariNgder er fra 1998 og frem gennemført en sammen-hængende fornyelsesindsats i christiansfeld. fornyelsen har udgangspunkt i detsåkaldte christiansfeldinitiativ, hvis mål var at trække opmærksomhed og finansi-ring til fornyelse af kulturværdierne. Initiativet er fulgt op af en række både strate-giske og projektorienterede partnerskaber – styret af et overordnet partnerskabmellem brødremenigheden, kolding kommune og realdania.
kirkepladsennørregade | bygningsrestaureringlindegade | bygningsrestaureringkongensgade | trafikregulering, bygningsrestaureringPrætoriustorvet | byrumsfornyelse, bygningsrestaureringchristiansfeld centret | formidling
42| byfornyelsesatlasdk2
resTaureriNg af kuLTurarVdet omfattende restaureringsarbejdehar udover fokus på helheden ogsåkræset om den lange række af finurligedetaljer, religiøse symboler og arkitek-toniske særheder – som fx de karakteri-stiske facadebeklædninger i træ – derkendetegner brødremenighedens by.
præToriusTorVeT5fornyelsen af Prætoriustorvet har både respekteret dehistoriske præferencer og givet plads til nye funktioner somfx udeservering. I baggrunden ses en af Herrnhutterbyensvigtigste bygninger – det smukt restaurerede Hotellet.
HaVer og gaderchristiansfeldprojektets senere faser har også inddragetrummene omkring bygningerne. efter en samlet plan gen-nemføres nu en retablering af flere historiske haveanlæg.
de konkrete restaureringsarbejder er dels finansieret af brødremenigheden inden-for dennes driftsmæssige muligheder, dels finansieret af en række private fonde medde største bidrag fra realdania og augustinusfonden. den offentlige finansieringhar dels ligget i en løbende medfinansiering fra kolding kommune, dels i tidlig støt-te fra regeringens bypulje, samt i støtte til bygningsfornyelse i enkelte ejendomme.HeLHedsTæNkNiNg og faseopdeLiNget vigtigt udgangspunkt for christiansfeld-projektet har været, at de enkelte restaureringsarbejder indgår i en indsats for helebymiljøet – byplanen, pladserne, gaderummet og haverne. der er således i 2004 ud-viklet en helhedsplan for christiansfeld bymidte, som har været styrende for gen-nemførelsen af de enkelte delprojekter. Helhedsplanen er revideret i 2009 og omfat-ter nu udover Herrnhutterbyens historiske område også bufferzonen omkringområdet samt omkringliggende bykvarterer i byen.fornyelsesindsatsen er forløbet i tre hovedfaser. I første fase er foretaget en grun-dig teknisk og bygningshistorisk registrering, der er gennemført flere bygningsre-staureringer, en fornyelse af Prætoriustorvet som byens nye centrale plads og der-udover blandt andet indrettet et formidlingscenter omkring fornyelsen.
I anden fase er der udover en fortsat bygningsrestaurering især arbejdet med kvar-terets haver og grønne arealer, som er kortlagt og registreret og fornyet i enkeltetilfælde. den tredje fase har afsluttet de vigtigste bygningsrestaureringer og harderuover afsluttet en fornyelse i gaderummene, som er af stor betydning for hel-hedsopfattelsen i fornyelsen.kuLTurHisTorisk forMidLiNgchristiansfeldprojektet har fra start arbejdet me-get aktivt med synlighed og branding. bag det har dels ligget en målrettet finansie-ringsstrategi, men naturligvis også et ønske om at udbrede en nationalt såvel sominternationalt interessant kulturhistorisk fortælling. et vigtigt redskab har væretchristiansfeldcentret, som er etableret i 2003 i en fredet ejendom i kongensgade.gennem udstillinger, publikationer og undervisningstilbud har centret løbende in-formeret om bevaringsprojektets igangværende aktiviteter samt generelt om byenshistorie og arkitektur. flere bogudgivelser samt internationale konferencer haryderligere udbredt kendskabet til den enestående byfornyelse i christansfeld, hvisresultater i dag fx kan ses i istandsatte bygninger som den gamle drengeskole,brødremenighedens Hotel, Honningkagebageriet og handelshuset spielwerg.
CHrisTiaNsfeLd| cHrIstIansfeld byMIdte |43
6
4
5
3
1
2
esbJerg |bymidtekoMMUneesBJergbyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn2002særlIge ParteresBJerg ByforuM123456
ByforNyeLse i Vores kVarTerfornyelsen af esbjerg bymidte har i en årrækkeværet koncentreret i kvarteret omkring torvegade. kvarteret udgøres af 28 bykar-reer og var før fornyelsen karakteriseret ved mange boliger med dårlig teknisk ellereller arkitektonisk standard samt mangel på ordentlige udearealer. fraflytningsfre-kvensen var høj – blandt andet som følge af mange studerende – og kommunen øn-skede gennem fornyelse at skabe nye bykvaliteter, som kunne tiltrække et brederespektrum af beboere og virksomheder. den helhedsorienterede byfornyelse er gen-nemført i perioden 2002-2009. der er parallellt med den helhedsorienterede byfor-nyelse sket en forsat fornyelse af bygningsmassen gennem spredte bygningsforny-elser og private renoveringer.Inddragelsen af borgere og lokale aktører har spillet en central rolle og fornyelsenhar da også haft overskriften ”Vores kvarter”. engagerede borgere har været ind-draget i udviklingen af programmet, blandt andet gennem en ”Ideernes Markeds-plads” og en række arbejdsgrupper.opHoLds- og akTiViTeTsMuLigHederen vigtig målsætning for den gennemførtebyfornyelse har været at skabe aktive byrum i bymidten. Ved sverrigsgade er indret-tet en såkaldt multiplads for større børn og unge med en dobbelt udnyttelse af
torvegade | trafikregulering, byrumsfornyelseskolegade | byrumsfornyelse, lysprojektMidlertidig byparkMultiparken | aktivitetsområdenorgesgade | lege- og aktivitetsområdekirkegade | trafikregulering, byrumsfornyelse
44| byfornyelsesatlasdk2
BesLysNiNgspoLiTik2den aftenlivlige restaurationsgade skolegade er et af desteder, hvor kommunens særlige udelyspolitik er kommettydeligst til udtryk.
gaderuMsforNyeLse1I torvegade sørger gadeindsnævringer med beplantningog pullerter for at regulere biltrafikken og på hjørnet af dan-marksgade har været indrettet en midlertidig lommepark.
MuLTipLads4På en parkeringsplads bag Museumshavener indrettet en basketball- og skaterbanetil større børn og unge.
grØN oase5et gårdrum ved norgesgade udgør i dag et grøntåndehul med legeområde, opholdsarealer ogparkering, knyttet sammen af en offentlig gang-sti, der løber midt ned gennem arealet.
guidefor at synliggøre kvarterets lokalhistorie er der med hjælpfra esbjerg byhistoriske arkiv i 2005 udarbejdet en lokal-historisk database med oplysninger om kvarterets huse,og en guide over kvarterets kulturelle tilbud og kvaliteter.
arealet i form af både parkering, basketball- og skateranlæg. I norgesgade er enkarre ved den lokale skole åbnet op og der er anlagt en legeplads for mindre børnmed multibane og klatrevæg.ByMidTesaMarBeJdeet særligt esbjerg byforum – et samarbejde mellem politi-kere, forvaltningschefer, embedsmænd, erhvervsfolk, beboere, organisationsrepræ-sentanter og græsrodsbevægelser – har sideløbende gennemført andre initiativer ibymidten. bymidtesamarbejdet har blandt andet gennemført et gaderums- og lys-projekt i kvarterets hovednerve torvegade. Her er trafikken dæmpet gennem ind-snævringer med beplantning, hævede belægninger samt pullerter til beskyttelse afde gående. bredere fortove har ligesom i skolegade givet bedre muligheder for ude-servering og byliv i det hele taget. kirkegade er indrettet som cyklistvenlig gademed markerede cykelstier i begge sider. endelig har en ubenyttet grund centralt ikvarteret været udlagt som midlertidig park.esbjerg var en af de første byer i danmark til at udnytte lyssætning aktivt i byrums-udformningen. arbejdet med belysning integreret i belægningerne samt opsætningaf særlig effektbelysning på torvet og i torvegade gjorde, at esbjerg allerede i 2001
blev kåret til årets udelysby. arbejdet med belysningen er siden yderligere raffinereti belysningen i skolegade, og der arbejdes nu med en samlet lysplan for hele bymid-ten i sammenhæng med den videre midtbyplanlægning.bymidtesamarbejdet er et af de længst fungerende partnerskaber i landet og harfungeret som en væsentlig dialog- og sparringspartner i at finde den nødvendigesamfinansiering mellem private og offentlige parter.oMrådeforNyeLse og eNergiMeTropoLden helhedsorienterede byfornyelse itorvegadekvarteret følges fra 2010 op af områdefornyelse i den sydvestlige del afbymidten mellem skolegade og Havnegade. Programmet for fornyelsen er klar ogomfatter blandt andet en ny havnepromenade og nye stiforbindelser fra by modhavn. områdefornyelsen skal skabe ny kvalitet i det havnenære byområde og der-udover på både det konkrete og det overordnede plan knytte bymidten stærkeresammen med havneområderne. byinvesteringerne indgår på den måde i esbjergkommunes milliardinvesteringer i infrastruktur, forsknings- og uddannelsesfacili-teter, som skal udnytte store vækstmuligheder inden for havenergi og energisyste-mer og underbygge byens satsning som ”danmarks energiMetropol”.
esBJerg| byMIdte |45
2
145
3
fJerrItsleV |fjerritslev bymidtekoMMUneJaMMerBugTbyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn1999særlIge Parter12345
ByforskØNNeLse i opLaNdsByfjerritslev er en oplandsby med ca. 3.400 indbyg-gere og ligger mellem Jammerbugten og limfjorden 50 km vest for aalborg. bymid-ten i fjerritslev havde før fornyelsen en måske lidt forsømt karakter, hvor trafik ogparkering dominerede gade- og byrum og hvor ikke alle bygninger var istandsat ellerskiltet med arkitekturen som første prioritet. det samlede bymiljø trængte til et løftog byen havde derudover brug for bedre rammer om sociale og kulturelle arrange-menter eller bare det daglige samvær i byen.byen er opland for ikke mindst store turistområder, hvilke stiller sine særlige krav.bymidten skal kunne håndtere store sæsonudsving og har derudover specielt isommerperioden behov for at kunne markere sig i konkurrencen med byer som aal-borg og løgstør. turister tiltrækkes ikke nødvendigvis bare af det nærmeste, fordem betyder handelsmuligheder, oplevelser og kvaliteten i bymiljøet ekstra meget.ByMidTegruppe og arBeJdsgrupperet omdrejningspunkt i processen har væ-ret en bymidtegruppe, som udover kommunen har haft repræsentanter for byenshandelsliv og foreninger. bymidtegruppen har været suppleret af arbejdsgrupper,som har prioriteret otte centrale projekter inden for de tre hovedudfordringer i for-
søndergade | trafikomlægning, byrumsfornyelseØstergade / Vestergade | byrumsfornyelsedroobs Plads | bolig- og centerbyggerigartnervænget | ældreboligeranlægget | bypark
46| byfornyelsesatlasdk2
nyelsen: forbedring af trafikforholdene, forskønnelse af bymiljøet samt etableringaf nye rum for socialt samvær og kulturel udfoldelse. en koordinationsgruppe harsamlet sammen på arbejdet med byfornyelsesprogrammet, som iøvrigt er supple-ret af en ny lokalplan for hele bymidten.gade- og ByruMsforNyeLseder er foretaget en omlægning af trafikken i byen,som har fredeliggjort byens hovedgader søndergade, Østergade og Vestergade.samtidig er rutebilstationen flyttet fra sin tidligere placering på byens torv til enmere hensigtsmæssig placering ved byens sydlige indgang. en tidligere kommunalfornyelse af Østergade og Vestergade er fulgt op af fornyelse i søndergade. Parke-ringen er fjernet og lagt om i bagarealerne ved søgade, der er lagt en smuk belæg-ning og opsat ny belysning og nyt inventar.forNyeLse i BagLaNdeTfornyelsen i strøggaderne er suppleret af en række størreinvesteringer i baglandet. byens rutebilstation er flyttet til en ny placering i densydlige ende af bymidten – et projekt, som er kommet i stand gennem et uformeltpartnerskab mellem kommunen og en lokal investor. den lokale investor har over-taget driften af terminalområdet og har samtidig fået lov at opføre dels en større
dagligvareforretning, dels et boligbyggeri for et lokalt boligselskab. den helheds-orienterede byfornyelse er i baglandet brugt til finansiering af et par mindrepladser samt til etablering af en stiforbindelse mellem handelsgaderne og byensgrønne område anlægget.priVaT-offeNTLigT saMspiLfornyelsen i fjerritslev er et godt eksempel på sam-spil mellem private og offentlige investeringer. den primært offentligt baseredefornyelse i byrummet er suppleret af en række byggeprojekter med privat finansie-ring – først og fremmest enkelte større investeringer i busterminal og nybyggerier,men også mange mindre investeringer i de enkelte ejendomme og butikker.resultatet er en bymidte med en helt ny karakter. specielt gaderne udgør nu et fintsammenhængende miljø, mens baglandet trods fornyelse fortsat er bagland – medbiler og indkøbsvogne som dominerende brikker i bybilledet. fornyelsen er et godteksempel på, at en tidligere lidt forældet tilgang til omsætning – bilerne helt fremtil varerne – kan afløses af en strategi, hvor man satser på den samlede kvalitet ibymiljøet, når man i et yderområde skal prøve at fastholde og liv og omsætning.Med både krævende kommunalsammenlægning og bankproblemer er denne udfor-dring i fjerritslev desværre ikke er blevet mindre de senere år efter byfornyelsen.
æLdreBoLiger4I randen af bymidten har et lokalt boligselskab opført ældre-egnede boliger. Med elevatoradgang, grønne omgivelser ognær adgang til bymidten er byggeriet et godt boligtilbud forældre i fjerritslev.
BoLig- og CeNTerByggeri3et boligbyggeri ved indkørslen til bymidten markerer arki-tektonisk fornyelse i fjerritslev. I bunden af bygningen erplaceret en større dagligvareforretning.
ByruM sØNdergade1Hele det centrale gadeforløb er fornyetmed ny belægning, ny belysning og nytinventar. resultatet er et sammenhæn-gende gademiljø fra facade til facade,som i højere grad fungerer på de gåendespræmisser.
fJerriTsLeV| fJerrItsleV byMIdte |47
1
1
4
2
3
1
5
6
frederIcIa |fredericia bymidtekoMMUnefrederiCiabyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLseforsØgstØttetIlsagn1996særlIge ParterreaLdaNia, LokaLe og aNLægsfoNdeN123456
forVaNdLiNg af eT sLidT HaVNekVarTerfornyelsen i fredericia bymidte har ien årrække været koncentreret i den sydligste del af bymidten omkring sjællands-gade og mod havnen. kvarteret er på godt og ondt præget af sin beliggenhed mel-lem fredericias kommercielle bymidte og havneområdet. På den ene side giverblandingen af handelsmiljø, boligområde og havn en levende og spændende bydel,på den anden side rummer blandingen også nogle indbyggede konfikter med tungtrafik, støj og miljøbelastning. kvarteret havde før fornyelsen en noget broget sta-tus og tiltrak blandt andet en stor del af de sociale problemer, som også findes i en byaf fredericias størrelse.ByforNyeLse soM forsØgder er i det såkaldte sjællandsgadekvarter frem til2004 gennemført en helhedsorienteret fornyelse, som har spændt hele vejen overgader og byrum, sociale væresteder, ungdomshus og nye idrætsfaciliteter. fornyel-sen er gennemført som forsøgsprojekt inden helhedsorienteret byfornyelse og se-nere områdefornyelse blev en integreret del af dansk byfornyelseslovgivning. for-nyelsen har haft tre hovedmål: en styrkelse af gader og byrum, bedre rammer forsocialt arbejde i kvarteret og bedre rammer for børn og unge.
Jyllandsgade, gothersgade mv | byrumsfornyelsenorgesgade | Ungdommens HusVendersgade | misbrugscenter og frivillighedshusgasværksgrunden | aktivitetsområdegrow your city | midlertidigt haveprojektHavneområdet | midlertidige rekreative arealer
48| byfornyelsesatlasdk2
gasVærksgruNdeN4På den såkaldte gasværksgrund i denøstlige del af bymidten er indrettet en7.500 m2stor lege/idrætsplads med pladstil uformelle fysiske udfoldelser ogsocialt samvær. Projektet er udført medstøtte fra lokale og anlægsfonden.
uNgdoMMeNs Hus2en tidligere godsbanegård og en tidligeretogvogn er i dag ramme om UngdommensHus – et samlingssted for byens ungei alderen 15-25 år. Uden for bygningener indrettet en skaterbane med ramperi alle kategorier.
HeLHedspLaN for gågader og pLadser1Hovedparten af gågader og pladser i det centrale fredericiaer blevet fornyet i en sammenhængende byrumsstrategi.Vand indgår som et gennemgående element, fx i form af etbassinanlæg ved gothersgade/Jyllandsgade.
grow your CiTy5som en del af byudviklingsprojektet fredericia c er etubenyttet havnenært areal midlertidigt udnyttet til projektetgrow your city – en grøn oase med over 300 mobile køkken-haver for borgere, børneinstitutioner, skoler mv.
ByruM og ByfaCiLiTeTerden helhedsorienterede byfornyelse har omfattet flerebyrumsprojekter. en af de vigtigste ambitioner har været at skabe bedre sammen-hæng mellem bymidte og havn, blandt andet ved at forstærke aksen fra gågadenet-tet til havnen via gothersgade over J.b. nielsens Plads og ud i de nye byudviklings-områder i havnen. fornyelsen indgår i storstilet sammenhængende byrumsstrategi,som er gennemført med det mål at styrke detailhandel og bymidte generelt.soCiaLT udsaTTe og uNgeMange byfornyelsesprojekter har en ambition om ensocial indsats, men få steder omsættes det til praksis, som det er set i fredericia.den sociale dimension er her taget meget konkret op med nye rammer for det dag-lige sociale arbejde. den fredede krackes gård i Vendersgade er indrettet med loka-ler for nogle af byens frivillige sociale organisationer – Vindmøllen, socialpsykia-trisk støttecenter, ældresagen og foreningen far – og på den anden side af gaden erindrettet et mødested med cafe for misbrugere.et andet socialt fokusområde har været kvarterets børn og unge, hvor der med sær-lig finansiering er gennemført to store projekter. I norgesgade er indrettet et Ung-dommens Hus i en tidligere godsbanegård med blandt andet cafe, lovlig graffitimur
samt øvelokaler i lydmuren og i den anden ende af bymidten er en tidligere gas-værksgrund indrettet til idræts- og aktivitetsområde.udVikLiNgsproJekTeT frederiCia Cfornyelsen af fredericia bymidte fortsæt-tes i de kommende år gennem projektet fredericia c. et partnerskab mellem frede-ricia kommune og realdania har etableret rammer for udvikling af en helt ny bydelved havnen med op mod 1.000 boliger og 2.800 arbejdspladser. Projektet har alle-rede sat sit præg på bymidten med flere spændende midlertidige anlæg som have-projektet grow your city og et stort rekreativt område øst for havneløbet.HeLHedsorieNTeriNg Når deT er BedsTfredericia bymidte er et af de byområ-der i landet, hvor tankegangen bag helhedsorienteret byfornyelse er kommet stær-kest til udtryk. I den meget brede vifte af gennemførte projekter er det måske isærinteressant at se, hvor konkret der kan arbejdes med sociale initiativer i en bymidte-fornyelse. en anden interessant dimension, som kunne være forbillede for andrebyudviklingsprojekter i landet, er den strategi for midlertidig arealanvendelse somfor øjeblikket er i spil, mens den kommende havneomdannelse afklares nærmere.
frederiCia| frederIcIa byMIdte |49
32
11
frederIksberg |svømmehals kvarteretkoMMUnefrederiksBergbyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLse, oMrådeforNyeLsestØttetIlsagn1999, 2006særlIge Parter1123
ByforNyeLse i karreerNesvømmehalskvarteret er med sine ca. 6.500 boliger i 29karreer et af de tættest befolkede byområder i landet. kvarteret består af regel-mæssige afsluttede karreer i fem etager og rummer bortset fra butikker i de om-kransende strøggader stort set kun beboelse. svømmehalskvarteret var og er ikkeet byområde med påtrængende sociale problemer og byfornyelsen i kvarteret er daogså i overvejende gennemført som en fysisk orienteret byfornyelse.der er gennem en 20-årig periode gennemført karreorienteret byfornyelse i svømme-halskvarteret med et samlet investeringsomfang mellem 2,5 og 3 mia kr. strategienbag fornyelsen har været et frivillighedsprincip, hvor rækkefølgen i fornyelsen ikkehar været fastlagt af kommunen, men i stedet defineret af interessen blandt bebo-erne. I en senere fase er investeringerne dog blevet prioriteret, så fx alle væsentligefriarealproblemer nu er forbedret.kaTaLog oVer ByforNyeLsekarrefornyelsen i svømmehalskvarteret har set ude-fra ikke medført de store forandringer. et hovedprincip i bygningsfornyelsen harværet en bevarende fornyelse af gadefacaderne og gadebilledet står, trods friskefacader, næsten som før fornyelsen. den fulde forståelse for hvilke betydelige res-
Hovedparten af boligkarreerne | bygningsfornyelse / friarealforbedringadilsvej | byrumsfornyelsebyggeriets Hus | kulturhusaksel Møllers Have ( med metrobyggeri)
50| byfornyelsesatlasdk2
karreforNyeLsebyfornyelsen i svømmehalskvarteret haromfattet flere hundrede ejendomme ogca. 15 fælles gårdanlæg. Mange steder eropholdsmulighederne nede i gårdrummetsuppleret af opholdsmuligheder på nyealtaner oppe i boligerne.
Nye BoLigkVaLiTeTerder er i svømmehalskvarteret i 1990erne og starten af 2000-erne gennemført et bredt spekter af de altan- og tilbygnings-løsninger, som siden er blevet så udbredt, når der skal skabesnye boligkvaliteter i de tætte byområder.
gadeforNyeLse1den helhedsorienterede byfornyelse har især fokuseret påat forene trafik, parkering og ophold i kvarterets brede gader.ovale flader med granitbelægninger er et særligt karaktertræki de nu meget velordnede gadekryds.
sourcer, der er investeret i kvarteret, opnås først ved at træde ind i gårdrummene.der er i hovedparten af de 28 karreer indrettet fælles gårdanlæg med opholdsarea-ler, legemuligheder, affaldshåndtering, cykelparkering og meget andet. gårdanlæg-gene er projekteret af en forskellige landskabsarkitekter og kvarteret udgør derfori dag et mindre katalog over indretning af bolignære udearealer i tætte bykvarterer.et andet tema, som også kun ses inde i karreerne, er brugen af tilbygninger – med fxglasinddækkede altaner eller solfyldte køkken-alrum – som en måde at skabe nyboligkvalitet. også her udgør kvarteret et mindre katalog, lige fra byfornyelsensallerførste tilbygningsløsninger med tunge søjlebårne konstruktioner til de senereårs lette systemløsninger, som fleksibelt kan tilpasses forskellige bygningstyper.HeLHedsorieNTereT ByforNyeLse i ØsTder er fra 1999-2007 gennemført en hel-hedsorienteret byfornyelse i den østlige del af kvarteret, som så at sige har afrundetden karreorienterede byfornyelse ved også at inddrage gaderummene. I samarbej-de med aktive borgere i et byforum er der udarbejdet en plan for trafikafviklingen,som blandt andet har betydet, at flere udkørsler til de omgivende trafikerede veje erlukket og hastigheden dæmpet på de interne veje. kvarteret har brede gader, som
giver mulighed for ophold og trafik på samme tid. dette potentiale er nu udfoldetbedre med yderligere træplantning, markerede parkeringsarealer, cykelparkeringog hævede belægninger, hvor vejene krydses.oMrådeforNyeLse i VesTden helhedsorienterede byfornyelse i den østlige deler siden fulgt op af områdefornyelse i svømmehalskvarteret Vest med de sammetemaer omkring trafik og byrum. en særlig problemstilling knytter sig til kvarteretscentrale park aksel Møllers Have, som i en årrække er byggeplads for Metrocityringen.der er lavet en fornyelse af nogle af de tilstødende gader og en midlertidig indret-ning af parkområdet, mens en samlet fornyelse afventer, at byggepladsen lukkes.TæT MeN grØNTdet færdigfornyede svømmehalskvarter er et godt bud på et bære-dygtigt bykvarter i storbyen. Her er en høj tæthed, som mindsker energiforbrugetog skaber underlag for byfunktioner og byliv. og her er samtidig gennem byforny-elsen skabt grønne omgivelser og lys og luft i hele skalaen – fra altanen i boligenover attraktive bolignære udearealer inde i karreerne og til gaderummet og – nårmetroen er færdig – også den store fælles bypark.
frederiksBerg| sVØMMeHals kVarteret |51
4
1
1
2
1
1
1
3
frederIksberg |lindevangs kvarteretkoMMUnefrederiksBergbyfornyelseHeLHedsorieNTerT ByforNyeLse, BygNiNgsforNyeLsestØttetIlsagn1999særlIge ParterfrederiksBerg BoLigfoNd1234
forNyeLse af TuNge eJeNdoMMelindevangs kvarteret er et tæt bebygget by-område i det såkaldte frederiksberg Vest kvarter. lindevangs kvarteret rummer pået meget koncentreret areal mere end 1.500 boliger og 3.000 indbyggere. områdetbestår af tætte boligkarreer med femetages beboelsesejendomme opført i solidmurstensarkitektur i perioden fra 1920’erne til 1950. ejendommene er opført af fre-deriksberg boligselskab, som i 1992 skiftede navn til frederiksberg boligfond.kvarteret har metrostation mod nord og grønne omgivelser i lindevangsparkenmod syd. kvarteret blev før fornyelsen karakteriseret som et tungere byfornyelses-område præget af en del sociale problemer med stor udskiftning, stor arbejdsløs-hed, mange beboere med anden etnisk baggrund, misbrugsproblemer og mang-lende sammenhængskraft.aMBiTiØs BygNiNgsforNyeLseder er fra midten af 1990’erne og frem gennem-ført en omfattende renovering af boligkarreerne i kvarteret. fornyelsen er gennem-ført og overvejende finansieret af boligfonden med støtte af byfornyelsesmidler iform af henholdsvis aftalt boligforbedring og senere bygningsfornyelse. de gennem-førte renoveringsløsninger er valgt efter grundig beboerinddragelse indenfor bolig-
bygningsfornyelse, friarealforbedringWilkensvej | byrumsfornyelselindevangsparken | legeområdeMetro station lindevang
52| byfornyelsesatlasdk2
BygNiNgsreNoVeriNg1lindevangskvarteret har været ramme omflere bygningstekniske forsøgsprojekter.flere har handlet om byggeprocessenog om optimering af økonomi og teknisksikkerhed. andre er omsat til ny boligkva-litet i form af fx elevatoradgang eller nyealtaner.
gadeforNyeLse2den karreorienterede byfornyelse er suppleret afen renovering af gaderum som fx her på Wilkensvej,hvor der blandt andet er opsat ny gadebelysning.
LiNdeVaNgsparkeN3en bemandet legeplads er et af mange tilbud i parken,som i det daglige bruges flittigt af kvarterets beboereog børneinstitutioner.
fondens udbyggede beboerdemokrati. Processen har blandt andet omfattet arran-gerede inspirationsture samt brug af pædagogisk effektive prøveindretninger i fuldskala. Med en enkelt gennemgående bygherre har vigtige erfaringer kunnet flyttesfra karre til karre og det har været lettere at holde et gennemgående højt ambitions-niveau end det fx typisk ses i traditionelle bykarreer med mange og meget forskel-lige bygningsejere.fornyelsen er gennemført i etaper. de fleste er afsluttet og kvarteret tilbyder nu enbred vifte af moderne byboliger med blandt andet tagboliger i en eller flere etager,elevatoradgang samt forskellige former for altaner. Mange steder er adgangen flyt-tet fra gade til gårdrum og der er samtidig indrettet nye spændende friarealer indei karreerne.gaderuM og parkfornyelsen i karreerne er i årene 1999-2007 suppleret af en hel-hedsorienteret byfornyelse med fokus på gaderum og kvarterets grønne lunge linde-vangsparken. fornyelsen har været koncentreret i en omlægning og fornyelse afWilkensvej, den øst-vest gående gade, som sammenbinder alle de byfornyede bolig-karreer. gaden er delvis lukket af på midten ved dalgas boulevard, der er lavet ha-
stighedsbegrænsende bump, lagt nye belægninger på gangarealer og opsat ny be-lysning. det hele gennemført i et design, som matcher de klassiske byejendomme.fornyelsesarbejderne i gaden har været tidsmæssigt koordineret med bygningsfor-nyelsen i karreerne, så der undervejs har været synenergi i stedet for gener.den programmerede fornyelse af lindevangsparken er kun gennemført i begræn-set omfang. Parken fungerer trods det i dag som et vigtigt socialt og kulturelt sam-lingspunkt i frederiksberg Vest med blandt andet legeområder, soppebassin ogskøjtebane og er lejlighedsvis ramme om arrangementer som fx street Party, Jazzfor kids og store legedag.opsaMLiNglindevangskvarteret var før fornyelsen et noget marginaliseret bykvar-ter på frederiksberg. de ellers så solide ejendomme manglede modrene faciliteterog beliggenheden var hverken tæt centrum eller grøn forstad. Med metrostationlige udenfor døren ligger kvarteret nu lige midt i hele københavn. samtidig har enambitiøs bygherre med en langsigtet huslejestrategi gjort det muligt at skabe heltnye kvaliteter i boligerne og i de nære omgivelser – uden beboerudskiftning i detomfang, som ellers typisk ses, når et byområde i den grad forandres til det bedre.
frederiksBerg| lIndeVangs kVarteret |53
4
3
2
1
frederIksHaVn |frederikshavn bymidtekoMMUnefrederiksHaVNbyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLse, oMrådeforNyeLsestØttetIlsagn2000, 2004særlIge Parter1234
fra iNdusTriBy TiL opLeVeLsesByfrederikshavn har efter årtusindeskiftet væretudfordret af flere større virksomhedslukninger og af de generelle vanskeligheder inordjylland med at fastholde arbejdspladser og øvrige byfunktioner. kommunenhar formuleret en overordnet strategi, hvor man i stigende grad vil markedsførebyen som oplevelsesby for ad den vej at tiltrække nye arbejdspladser og indbyggere.store årlige arrangementer som en lysfestival og en tordenskjoldfestival samt nyebytilbud som fx en bystrand med palmer er elementer i denne strategi.til en oplevelsesby hører også et attraktive og oplevelsesfyldte fysiske omgivelser.en aktiv bymidtefornyelse med smukkere gader og byrum er derfor blevet et vigtigtredskab i udviklingen af ”det nye frederikshavn”.fra BygNiNgs- TiL oMrådeforNyeLsefrederikshavn kommune har gennem1990’erne gennemført traditionel karreorienteret byfornyelse i den nordlige del afbymidten omkring danmarksgade. Her er givet støtte til bygningsrenoveringer, ind-rettet flere fælles friarealer og blandt andet opført nye ældreboliger.fra 2000 til 2005 er gennemført helhedsorienteret byfornyelse med hele bymidtensom ramme. fornyelsen har været begrænset i sin økonomi og sit omfang, men har
lodsgade/lodstorvet | byrumsfornyelsekirkepladsen | byrumsfornyelsedanmarksgade | byrumsfornyelsedanmarksgade | bygningsfornyelse, friarealforbedring
54| byfornyelsesatlasdk2
daNMarksgade3der er gennem årene gennemført facade-renovering og bygningsistandsættelse påbegge sider af danmarksgade. fornyelsenaf selve gaden afrunder og samler påsmuk vis den fornyelse, der er sket afbygningerne.
æLdreBoLiger4den tidlige byfornyelse i det såkaldtePalads kvarter er blandt andet resultereti ældrevenlige boliger med elevatoradgang.
LodsTorVeT1Indretningen af lodstorvet har blandt andet tagetudgangspunkt i de lokale vindforhold. specialudformedevægge skærmer således bylivet mod blæst fra havet.
både resulteret i fysisk forskønnelse af såkaldte restarealer og i forskellige socialtorienterede projekter blandt andet i forbindelse med værestedet team tema. fra2005 er indsatsen videreført i form af områdefornyelse i den nordlige del af bymid-ten med fokus på trafikforholdene og på de centrale byrum.Nye ByruMdanmarksgade er den nord-sydgående hovednerve gennem frederiks-havn bymidte. områdefornyelsen har medvirket til en forlængelse af gågadeforlø-bet mod nord, og gaden er i 2007 omlagt med nye belægninger, nyt inventar og medfaciliteter for et aktivt byliv blandt andet i form af overdækninger.Hvor danmarksgade krydser den øst-vestgående forbindelse mellem rådhuset oghavnen ligger kirkepladsen. Her er trafikken nedprioriteret og der er indrettet enstilfærdig flade med rolige belægninger mellem gågade og kirke.længere mod syd er der som del af byfornyelsen lavet en fornyelse af lodsgade oglodstorvet, som nu er et lille aktivt opholdstorv i forbindelsen mellem gågade oghavn. torvet er indrettet med rammer for lokalt cafeliv og er kreativt afskærmet afbåde beplantning og særlige skærmvægge. belysningen på stedet er udformet somled i en samlet lysplan for frederikshavn bymidte.
kirkepLadseN2byrumsfornyelsen ved kirkepladsen inddrager – som i flereaf de øvrige fornyelser – vandelementet som en kobling tilden maritime identitet i havne- og færgebyen frederikshavn.
forBiNdeLseN TiL HaVNeNden støttede byfornyelse har bidraget med fornyelseaf en række vigtige og iøjnefaldende knudepunkter i frederikshavn bymidte. en afde store udfordringer i den videre fornyelse bliver at etablere en tættere sammen-hæng mellem by og havn. en bearbejdning på det konkrete plan af de trafikale bar-rierer vil bidrage til at der også på det mere generelle plan bliver en bedre sammen-kobling af oplevelsesmulighederne i bymidten og ved vandet.
frederiksHaVN| frederIksHaVn byMIdte |55
1
2
3
5
4
gedser |gedser bymidtekoMMUneguLdBorgsuNdbyfornyelseoMrådeforNyeLsestØttetIlsagn2009særlIge ParterLag guLdBorgsuNd, BaNedaNMark, sCaNdLiNes1234
udfordriNger på sydspidseNgedser er danmarks sydligste by og har gennemmere end 100 år været en vigtig forbindelsesby mod europa. færgefarten til tysk-land dominerer byen, også efter nedlæggelsen af jernbaneforbindelsen, og gedserer således geografisk delt i to med selve gedser by mod øst, og fiskerihavnen ogfærgeterminalområdet mod vest. gedser har flere historisk interessante bygningerknyttet til jernbanens storhedstid omkring år 1900 – flere har imidlertid stået tommeog afventet renovering og ny anvendelse. samtidig har gedser umiddelbart modsyd fine naturkvaliteter omkring gedser odde og fyret med blandt andet nogle afde flotteste fugletræk i europa.gedser har de seneste årtier oplevet en stagnerende udvikling med nedlæggelse afarbejdspladser, skolelukning, butiksdød og et faldende befolkningstal. siden 1975er indbyggertallet således faldet fra ca. 1.100 til i dag ca. 800.saMMeNsaT oMrådeforNyeLseet hovedsigte med fornyelsen i gedser har væretat skabe udvikling gennem en satsning på nye oplevelsesmuligheder i og omkringbyen – og dermed udnytte det potentiale, der ligger i placeringen som danmarkssydligste punkt og i de fortællinger, der er om byen. områdefornyelsen er rammet
gedser odde | natur- og oplevelsesstilanggade | trafikregulering, byrumsfornyelsetorvet | byrumsfornyelsesansehave
56| byfornyelsesatlasdk2
ind af en helhedsplan for gedser bymidte og bygger derudover videre på forsøgs-projektet ”lokale vækststrategier og byfornyelse i udkantsområder”, som er gen-nemført forud for byfornyelsesprogrammet.Udviklingen af projektet har involveret mange parter. Udover midler til områdefor-nyelse har projektet anvendt eU-midler tildelt gennem lag og fødevareministeriet,midler fra et Interreg-projekt for seks havnebyer omkring Østersøen, samt tilskud tilbygningsfornyelse i udvalgte ejendomme i byen. På borgersiden er oprettet et særligtbylaug med deltagelse af lokale ildsjæle og nedsat et antal arbejdsgrupper omkringkonkrete delemmer og delprojekter. arbejdet har fx omfattet fokusgruppemøder,dialogmøder og projektvandringer. den kommunale indsats har været koordinereti et tværsektorielt forum på tværs af tre forvaltninger.parTNerskaB Med færgefarTeNMeget handler om at skabe bedre sammen-hæng mellem de to sider af gedser ved at få nogle af de ca. 1,7 mio mennesker, somårligt passerer igennem til og fra tyskland til også at besøge byen og gedser odde.en væsentlig medspiller i udviklingen er således færgeoverfarten gedser-rostocksom gennem aktørerne scandlines og banedanmark er indgået i et partnerskab omen tværgående udvikling af byen.
MeNNesker og NaTur i BeVægeLsefornyelsen har i den hidtidige fase fokuseretpå fysiske forbedringer. en stor del af midlerne er således brugt til byforskønnelse ihovedgaden langgade, som er fornyet gennem hele sit forløb og på midten har fåetet nyt bytorv med cafe og opholdsmuligheder. en tom grund i et nærliggende bebo-elseskvarter er indrettet som sansehave med stilfærdige opholdsmuligheder, plan-ter, pergolaer og andre oplevelser for øjne og lugtesans. arealet er et sjældenteksempel i byfornyelsen på et byrum specifikt målrettet voksne eller ældre. endelig erder nær en børneinstitution indrettet et mindre aktivitetsområde.fornyelsen af en natursti langs vandet har været første skridt i et større naturprojektpå gedser odde. Projektet indgår i det eU-finansierede projekt ”oplevelsessammen-hæng mellem gedser by og gedser odde – mennesker og natur i bevægelse”.fra TraNsiTBy TiL opLeVeLsesByfornyelsen i gedser er et markant eksempel påen satsning på oplevelsesøkonomi som strategi for at differentiere sig fra andrebyer. områdefornyelsen har været en brik i dette og vil forhåbentlig snart blive fulgtaf nye investeringer i byen på det tidligere baneterræn og udenfor byen af et udstil-lings- og formidlingshus på gedser odde med tilbud for både fuglekiggere, natur-elskere og krigshistorisk interesserede.
saNseHaVe4en ubebygget grund er indrettet som etstilfærdigt oplevelsesrum med fokus påen mere moden målgruppe.
NaTursTi1langs Østersøkysten er anlagt en første etape i et nyt stianlæg,som skal føre fra bymidten til natur- og oplevelsesområderneved gedser odde og gedser fyr.
3LaNggade2byens hovednerve langgade er fornyetmed hastighedsdæmpning, ny belægningog nyt byinventar. Midt i gaden er indret-tet et bytorv med opholdsmuligheder ogen lille cafe.
gedser| gedser byMIdte |57
3
4
5
6
1
2
1
glaMsbJerg |glamsbjerg bymidtekoMMUneasseNsbyfornyelseoMrådeforNyeLsestØttetIlsagn2004særlIge Parter123456
sTaTioNsBy Med kVaLiTeTerglamsbjerg er en oplandsby med ca. 3.500 indbyg-gere øst for assens. byen udgør et klassisk stationsby kulturmiljø med en tidligerestationsbygning, en statelig hotelbygning samt mange bevaringsværdige bygnin-ger fra perioden omkring år 1900. glamsbjerg har mange udddannelsessøgendemed blandt andet gymnasium, 10. klasse skole, musikskole og flere efterskoler.trods mange skoler og fx gode idrætstilbud har glamsbjerg haft svært at tiltrækkebørnefamilier. der manglede mødesteder og de fysiske forhold i bymidten signale-rede med slidt gade- og handelsmiljø, store parkeringsarealer og en trafikbelastethovedgade ikke ligefrem dynamik og tro på fremtiden.oMrådeforNyeLse soM LokaLT iNiTiaTiVInitiativet til områdefornyelsen iglamsbjerg er taget ”fra neden” og er startet med, at engagerede lokale ildsjæle harsamlet en række kræfter i byen bag tanken om at tilføre liv og charme til en bymid-te, der blev oplevet som ”mere end røvkedelig”. Initiativet fandt politisk opbakningog fornyelsen er planlagt og gennemført i perioden fra 2004 til 2009. borgerinddra-gelsen har været intensiv og har blandt andet omfattet et bypanel med deltagelseaf alle centrale aktører.
søndergade | trafikregulering, byrumsfornyelseglamsbjerg torv | byrumsfornyelseMultibaneglamsbjerghallenØstergård Plads | åbning mod idrætsanlægØstergård Plads | friarealforbedring
58| byfornyelsesatlasdk2
gLaMsBJerg TorV2Mellem hotel og tidligere station er ind-rettet et nyt torv med både urbane oggrønne arealer. til venstre i billedet sesdet gamle jernbanespor mellem assensog tommerup. sporet anvendes i dagsom trolleybane for sommerturister.
MuLTiBaNe3I tilknytning til byens øvrige idræts-tilbud med idrætshal og svømmebassiner anlagt en ny multibane.
åBNiNg af idræTsoMråde5et nyt transparent hegn udført i glashar åbnet idrætsområdet op i forholdtil resten af byen. foto: bn byfornyelse.
faCadeMaNuaL1glamsbjerg rummer mange bevaringsværdige bygninger frastorhedstiden som stationsby. en manual i god renoverings-og byggeskik skal hjælpe bygningsejerne med at sikre dissekvaliteter.
HaNdeLs- og kuLTurakseHovedmålet med fornyelsen har været at igangsætteen positiv udvikling og styrke glamsbjergs position som en hyggelig og velfunge-rende bolig- og handelsby samt et inspirerende og kreativt mødested for unge ogvoksne under uddannelse på hele Vestfyn. den konkrete fornyelsesindsats kansammenfattes gennem to overordnede vinkler.den ene vinkel omfatter fornyelse af handelsaksen – gadeforløbet nørregade-søn-dergade fra nord til syd. Her er lavet en samlet fornyelse med ny belægning, belys-ning og øvrigt byinventar. omlægningen har forøget trafiksikkerheden og skabt etsmukkere handels- og bymiljø. den anden vinkel er den såkaldte kulturakse fra dentidligere station via hotel og bibliotek til idræts- og aktivitetsområderne mod øst.fornyelsen her har blandt andet omfattet en ny multibane og et glashegn, der hargivet bedre indkig samt adgang til idrætsområdet oppe fra hovedgaden.I krydspunktet mellem de to akser er glamsbjerg torv indrettet som byens nye sam-lingspunkt. banen mellem assens og tommerup var for længst nedlagt og arealetved stationen siden blev blot anvendt til parkering. Pladsen er nu indrettet i en flotblanding af grønne opholdsarealer mod den tidligere stationsbygning og belagtearealer samt et led belyst spejlbassin mod søndergade.ByTiLBud på VesTfyNglamsbjerg har med sin satsning på aktivitets- og kulturtilbud fulgt en stra-tegi, som i samme kommune også er kommet til udtryk i store idrætsanlægved assens havn, ca. 10 km fra glamsbjerg. store men endnu ikke finansie-rede planer om et Vestfyns kulturhus eller et Ungdommens Hus i byens kul-turakse kan ses som yderligere forsøg på at markere byen selvstændigt påVestfyn. Uanset realiseringen af disse projekter har områdefornyelsen alle-rede styrket glamsbjergs bymæssige konkurrencemuligheder med nye kva-liteter i en klassisk dansk stationsby.
gLaMsBJerg| glaMsbJerg byMIdte |59
1
2
1
3
4
56
7
8
gUdHJeM |gudhjem bymidtekoMMUneBorNHoLMs regioNskoMMuNebyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn2002særlIge Parter12345678
TurisMeN HaVde TageT oVergudhjem er to byer. om sommeren en sprudlendeturistby med tusindvis af daglige besøgende, som nyder det idylliske bymiljø, deregionale seværdigheder og den smukke omgivende natur. resten af året – og omsommeren – den daglige ramme om livet for knap 1.000 mennesker. byen havdegennem en periode haft en lidt negativ udvikling med et turistliv, som helt havdetaget over og resulteret i færre helårsboliger, et dalende serviceniveau udenfor sæ-sonen og ikke mindst store trafikale problemer i sommerperioden, hvor turist-busser og biler dominerede bymidten og havnen.LiV i gudHJeMder er i perioden 2002-2008 gennemført en helhedsorienteret byfor-nyelse med overskriften ”liv i gudhjem” og den overordnede målsætning at skabeen mere rimelig balance mellem sommerturisme og helårsbosætning. Processenmed helhedsorienteret byfornyelse er formelt startet med udsendelse af et debat-oplæg og afholdelse af et fælles borgermøde. efterfølgende har tre arbejdsgruppermed interesserede borgere på en række idé-workshops udarbejdet ideer til fornyel-sen. Ideerne er samlet i et idékatalog, som har været grundlag for prioritering og forudarbejdelse af byfornyelsesprogrammet.
aflastningsparkeringtoftevej | trafikregulering, byrumsfornyelseaktivitetshusbrøddegade | trafikreguleringgudhjem Universitetsilopladsen | byrumsfornyelseHavnepladsen | byrumsfornyelsekyststi
60| byfornyelsesatlasdk2
TræNgseLssTraTegi for ByMidTeNet af byens store planlægningsproblemerhar været den massive trafik i sommersæsonen. Hele byen er så at sige indrettet tilat kunne tage den store trafikmængde, som kulminerer på store parkeringsarealerved havnen. trafikken i de tætte gyder og ved havnen har forringet udfoldelsesmu-lighederne i gudhjem og været belastende for det unikke bymiljø, som så mangenetop kommer for at opleve. Med udgangspunkt i tidligere udarbejdede trafik-analyser har strategien været at anlægge nye parkeringsmuligheder i randen af by-midten og at synliggøre disse muligheder for de besøgende. der er anlagt to nyeaflastningsparkeringspladser ved gudhjemvej og ved Helligdomsvej. I forlængelseaf det er forbindelsesvejen toftevej forskønnet og der er etableret sikre forgænger-overgange over vejen mod bymidten. I den anden ende af bymidten er parkerings-arealet indskrænket for at give plads til en natursti langs kysten mod nord.ByruM Med LokaL ideNTiTeTbyfornyelsesprogrammet indeholdt ud over gade-fornyelse planer for byrumsfornyelse i havneområdet. På den såkaldte siloplads iden sydlige ende af havnen har byens gamle mastekran har fået smukkere omgivel-ser og der er indrettet et opholdsareal med et enkelt bænkearrangement. ligesompå Havnepladsen lidt længere mod nord er byinventaret skulpturelt udført i delokale materialer træ og granit.
raMMer for fæLLesskaBgudhjem har savnet rammer for både foreningsliv ogfor et studie- og erhvervsmiljø. I et tidligere missionshus er indrettet et mindre akti-vitetshus specielt rettet mod børn og unge, men som står åbent for brug blandt allebyens borgere. aktivitetshuset er enkelt indrettet med rammer for aktiviteter somfx et filmværksted og lokale amatørmusikere.et andet aktivitetstilbud er indrettet i et tidligere uudnyttet rum på førstesalenover gudhjem bibliotek i bryggerstræde. Her er indrettet et mødelokale med for-skellige It-faciliteter. lokaler og udstyr kan bruges af alle og er blandt andet til-tænkt fjernstuderende ved videregående uddannelser og nystartede mindre virk-somheder. efter indretningen af it-lokalerne på øverste etage har bygningen skiftetnavn til gudhjem bibliotek & Universitet.kaTaLysaTor for Ny BaLaNCedet er en stor opgave for alvor at forandre balan-cen mellem turisme og hensynet til helheden i en by som gudhjem, og forandringenvil uden tvivl kræve andre redskaber end helhedsorienteret byfornyelse, fx på bolig-området. byfornyelsen har imidlertid været en god katalysator, som sammen meden bevarende lokalplan og ikke mindst en stærk lokal opbakning har skubbet udvik-lingen i den rigtige retning – mod mere kvalitet – hele året – i gudhjem.
gudHJeM uNiVersiTeT5På førstesalen over gudhjem biblioteker indrettet et gudhjem Universitet medlokaler og forskellige It-faciliteter.
LokaLT ByruMsiNVeNTarde nye byrum i gudhjem er indrettet med byrumsinventarmed klare lokale referencer i form af træ og groft tilhuggedegranitblokke. Møbel og skulptur på samme tid.
siLopLadseN6I den sydlige del af havnen er med enklemidler indrettet en opholdsplads medsiddepladser på et antal træplinte – dethele indrammet af et tyndt brostensbånd.
gudHJeM| gUdHJeM byMIdte |61
1
2
3
3
4
5
6
6
HadersleV |gammel haderslevkoMMUneHadersLeVbyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn1998særlIge Parter123456
ByforNyeLse og HaVNeoMdaNNeLseHaderslev har en af landets mest velbeva-rede og sammenhængende historiske bykerner. der er i 1980’erne og 1990’erne gen-nemført en større indsats i den østlige del af bymidten omkring slotsgade for atfastholde disse kvaliteter. fornyelsen i den østlige bymidte fortsættes i disse åryderligere mod øst gennem omdannelse af de bynære havneområder i Haderslevfjord til nyt byområde. Indimellem disse to fornyelser er der mellem 2000 og 2005gennemført en helhedsorienteret byfornyelse i kvarteret vest for bykernen – i detkvarter, der nu kendes som gammel Haderslev.Barrierer i gaMMeL HadersLeVbyfornyelsesområdet ligger som et lille selv-stændigt bykvarter mellem de stærkt trafikerede veje bredgade og omfartsvejen ogmed Haderslev dam mod syd. området rummer overvejende lav bebyggelse fraslutningen af 1800-tallet suppleret af nyere byggerier ned mod dammen. kvarteretvar inden fornyelsen præget af dårlig vedligeholdelse og nedslidte byrum og mulig-heder for fælles berøringsflader på tværs af de forskellige beboergrupper. en særligproblemstilling var trafikale barrierer i form af en jernbanelinje og en trafikeret ind-faldsvej fra vest, som gennemskar kvarteret.
slagtergade | kvarterhusslagtergade | byrumsfornyelseovergange over jernbanesporetVestergade | trafikregulering, byrumsfornyelsestoregade | trafikregulering, byrumsfornyelseHaderslev dam | rekreativt område
62| byfornyelsesatlasdk2
sLagTergade2en bugtning af vejforløbet i slagtergadehar medvirket til at sænke hastighedenog fredeliggøre trafikken. omlægningenhar samtidig dannet en lille opholdslommemed det passende navn fredens Plads.
oVergaNge3niveaufrie overgange over den gamle jernbanelinje medtrapper og ramper, hvor fodgængere og cyklister kan krydsesporet, har skabt ny forbindelse mellem boligerne og derekreative områder ved Haderslev dam.
TrafikreguLeriNg og Nye oVergaNgeden helhedsorienterede byfornyelse harhaft særlig fokus på trafikken. der er i flere gader gennemført hastighedsdæmpendetrafiksanering med gadeindsnævringer, bump, beplantning og vejtræer, og der erindført 40 km hastighedsbegrænsning i hele området. I den gennemgående store-gade er desuden anlagt cykelstier i begge retninger.for at nedbryde jernbanesporets fysiske barrierevirkning mellem kvartererne nordog syd for banen, er der etableret niveaufrie overgange. frivillige kræfter har arbej-det med at gøre banen til en attraktion i stedet for en barriere, og et veterantog er i2011 begyndt at køre på strækningen mellem Haderslev og Vojens.kVarTerHusI slagtergade er en fredet bygning renoveret i forbindelse med denhelhedsorienterede byfornyelse. Projektet er finansieret i samarbejde med dennærliggende sct. severin skole og bygningen bruges nu både af skolen og som kvar-terhus for områdets beboere.Ny ideNTiTeTden helhedsorienterede byfornyelse har ikke kun arbejdet med fysi-ske barrierer, men også med opbygning af ny identitet i et bykvarter, som tidligereVesTergade4smukke købstadsfacader og kvalitet i byrummet er nu medtil at definere det nye gammel Haderslev.
mest var ét, man kørte igennem. Processen omkring byfornyelsen har her spillet envigtig rolle. borgerne har i samarbejde med kommunen bidraget til idéudviklingenog har gennem hele processen været aktivt engagerede i projektet. Identitetsskif-tet har sågar markeret sig i kvarterets navn, der som led i fornyelsen skiftede fraingenting – eller slagtergadekvarteret som det hed i byfornyelsesprogrammet – ogtil det noget mere stemningsfulde gammel Haderslev.
HadersLeV| gaMMel HadersleV |63
3
32
1
4
5
HelsIngØr |vapnagårdkoMMUneHeLsiNgØrbyfornyelsestØttetIlsagnsærlIge ParterLaNdsByggefoNdeN, LokaLe og aNLægsfoNdeN12345
sTorskaLa i HeLsiNgØrVapnagård er en almen boligbebyggelse i udkanten afHelsingør opført 1967-73. der bor i dag ca. 4.000 mennesker i bebyggelsens ca. 1.700boliger. Husene i Vapnagård er opført efter byggesystemet ”boligforeningernesetagetypehus” fra 1963 og er med sine 57 helt ens boligblokke i tre etager et megetillustrativt eksempel på storskalatankegangen i den tids elementbyggerier.Vapnagård er et af flere almene byggerier i det sydlige Helsingør med fysiske og so-ciale udfordringer. den noget isolerede bebyggelse var fra start præget af dårligtimage som et sted, man ikke selv valgte at bo. dette image er siden forbedret bety-deligt, og der er gennem årene opbygget en række rigtig gode fællesfaciliteter og etstærkt lokalt fællesskab som grobund for den fremtidige udvikling.soCiaL og kuLTureL HeLHedspLaNI perioden 2009-2013 gennemføres i et samar-bejde mellem Vapnagård, Helsingør kommune og landsbyggefonden en social ogkulturel helhedsplan med fokus på beskæftigelse, kulturaktiviteter og bedre image.det daglige omdrejningspunkt for det boligsociale arbejde er servicecentret, somligger centralt i bebyggelsen i forbindelse med institutioner og grønne områder. cen-tret er udover ramme om daglige driftsfunktioner også ramme om socialrådgivning,
servicecentret | fællesfaciliteterfriarealforbedringbygningsrenoveringMultiparken | aktivitetsområdeVilla fem | drift af multipark
64| byfornyelsesatlasdk2
beboerrådgivning, bibiliotek og en række aktivitetstilbud i forbindelse med helheds-planen. blandt mange indsatsområder kan nævnes beskæftigelse, hvor der blandtandet gennemføres en indsats overfor de unges beskæftigelsesmuligheder gen-nem formidling af fritidsjobs, samt sundhed hvor der gennem aktiviteter som sund-hedsuge, madfestival, motionsløb og sundhedskurser sættes fokus på de såkaldtekraM-faktorer kost, motion, alkohol og rygning. det kriminalitetsforebyggende ar-bejde sker blandt andet gennem et fast ssPk-samarbejde og ugentlige træffetider iselve bebyggelsen for det lokale politi.landsbyggefonden har prækvalificeret Vapnagaard til at udarbejde en boligsocialhelhedsplan for perioden fra 2014 - 2017. dermed kan den boligsociale indsats videre-føres stort set som hidtil frem til udgangen af 2017.MuLTiparkI 2011 fik Vapnagård en ny facilitet i den store skala. På en tom grundmellem bebyggelse og indkøbscenter er der med støtte fra lokale og anlægsfondenindrettet mp:H – et stort aktivitetsområde med både udendørs og overdækkede fa-ciliteter. Parken danner ramme om en stribe uorganiserede sportsaktiviteter somstreetbasket, f0dbold, skate, bmx, parkour og skøjt om vinteren og er bemandetmed såkaldt konfliktløsende tilsyn i dagtimerne. aktivitetsområdet er med sine fan-tastiske rammer ikke bare et samlingspunkt for unge fra Vapnagård og Helsingør,
men besøges at skatere og unge fra hele regionen. Multiparken vurderes allerede athave haft en betydelig kriminalitetsforebyggende og imagefremmende effekt og erpå den måde eksempel på en tilsyneladende ret voldsom investering, som måske eralle pengene værd.BygNiNgsreNoVeriNgVapnagård er som andre byggerier fra samme periode såat sige født med byggetekniske og bygningsfunktionelle problemer. der er i 1990’-erne gennemført bygningsrenovering i en del af blokkene med fornyelse af klima-skærmen, etablering af nye sadeltage – delvist med tagboliger – samt indretning afnye udearealer. for at skabe variation i de 57 fuldstændig ens blokke blev renoverin-gen projekteret og gennemført af fire forskellige tegnestuer.fra 2012 og frem til 2015 gennemføres yderligere bygningsrenovering med en anslåetsamlet investering på ca. 1 mia kr. renoveringen omfatter både indvendige og ud-vendige arbejder og har en stærk fokus på energi med blandt andet opsætning afnye solcelleanlæg på tagene. I forbindelse med renoveringen er indgået en særligpartnerskabsaftale mellem kommune, boligselskab og entreprenør om at styrke denlokale beskæftigelse gennem forpligtet virksomhedspraktik, ansættelse af lokale lær-linge og sågar unge fra bandemiljøer. Partnerskabet er et godt eksempel på, hvordandet sociale og det fysiske ikke bare i ord men også i praktiske løsninger kan smeltesammen i gennemførelse af en boligsocial helhedsplan.
mp:H – MuLTiparkeN HeLsiNgØr4Multiparken ved Vapnagård er med sine 10.000 m2en afde største aktivitetspladser i danmark. mp:H har været enbetydelig investering, men også en kæmpemæssig succesmed over 100.000 brugere det første år.
MuLTikuLTureL fesTiVaLen årlig multikulturel festival er medtil både at skabe sammenhold på tværsaf kulturer i bebyggelsen og til at åbneop i forhold til det øvrige Helsingør.
BygNiNgsreNoVeriNg3bygningsrenoveringen i Vapnagårdgennemføres i en stramt styret fase-opdelt proces, der ikke står megettilbage for den oprindelige industrielleopførelsesteknik.
HeLsiNgØr| VaPnagård |65
3
4
2
1
HernIng |holtbjergkoMMUneHerNiNgbyfornyelsesærLig ByforNyeLsestØttetIlsagn2004særlIge ParterLaNdsByggefoNdeN11234
BoLigoMråde Med iMageproBLeMerbyområdet Holtbjerg ligger i den østligstedel af Herning, cirka en kilometer fra centrum. området ligger umiddelbart op tilHerningcentret og er omkranset af større vejanlæg eller jernbane på alle sider. om-rådet har omkring 850 boliger med cirka 1.800 beboere – hovedparten er almeneboliger drevet af boligselskaberne lejerbo og fællesbo. centralt i området ligger etstørre antal offentlige institutioner: Holtbjergskolen, børnehuset Holtbjerg, flerevuggestuer/børnehaver/fritidshjem samt et aktivitetscenter.Udfordringen i Holtbjerg har været at få vendt en negativ udvikling med ophobningaf ressourcesvage beboere, høj arbejdsløshed, kriminalitetsproblemer, fravælgelseaf lokale skoler og et generelt dårligt image. Målet har blandt andet været at styrkeforeningslivet, at gøre de grønne områder mere attraktive, at tilføre flere kulturtil-bud, at få flere i job og at forbedre det arkitektoniske udtryk i området.BoLigsoCiaL og fysisk iNdsaTsI de første år fra omkring 2ooo og frem var indsat-sen primært båret af boligsociale og fysiske aktiviteter gennemført af de almeneboligselskaber i området. en del af boligblokkene blev renoveret med nye altaner ogde bolignære udearealer fornyet med blandt andet nye legepladser.
Hele bebyggelsen | bygningsrenovering, friarealforbedringkulturama | kultur- og beboerhusHoltbjergskolen og institutioneraktitetsområde | bMX bane, klatrevægstiforbindelse til Holtbjergsø
66| byfornyelsesatlasdk2
kuLTuraMa1kultur- og beboerhuset kulturama erindrettet som tilbygning til områdetsskole. Ud over at være et dagligtværested for specielt mange unge erhuset ramme om aktiviteter som korsang,kurser i madlavning og børneopdragelse,zumbadans, parkour og hip-hop festival.
akTiViTeTsoMråde3et grønt område i den østligste endeaf området er indrettet som aktivitets-område med blandt andet en bmx-bane,et klatretårn og en lang klatrevæg.
udeareaLeraktivitetsmulighederne inde i boligbebyggelsen erforbedret med fem nye cirkelformede legearealer.
sTiforBiNdeLse4en ny stiforbindelse med en træbro over jernbanen ogen tunnel under motorvejen har skabt adgang fra det tætbeboede Holtbjerg til et stort naturområde med blandtandet den kunstige Holtbjergsø.
særLig ByforNyeLsefra 2004 har indsatsen kunnet styrkes med offentlige byfor-nyelsesmidler. På baggrund af et længevarende forløb med aktiv beboerinddragelseer formuleret en områdefornyelsesplan baseret på de fire temaer: boligliv, udeliv,kulturliv og arbejdsliv. Processen har anvendt abcd-metoden med en ressourceba-seret tilgang til beboerinddragelse og der er blandt andet gennem en ansat projekt-koordinator brugt kræfter på at være opsøgende og understøttende i forhold tilbeboergrupper, der normalt ikke kommer til orde i en sådan proces.de særlige byfornyelsesmidler har haft fokus på kulturliv og udeliv og hovedpartenaf den statslige støtte er således gået til indretning af et særligt aktivitetsområde forunge i udkanten af bebyggelsen samt til etablering af kulturhuset kulturama.sammenhængskraften i området er blandt andet styrket gennem et projekt finansie-ret af biblioteksstyrelsen, hvor skole og det lokale bibliotek har samarbejdet om enaktiv integrationsindsats.kuLTur- og BeBoerHusdet centrale omdrejningspunkt for fornyelsen i Holtbjerghar været kulturhuset kulturama, som blev indviet i august 2009. kulturhuset er ble-vet til efter en længere proces med inddragelse af forskellige brugergrupper i plan-
lægning og i byggeudvalg. navnet kulturama er opstået som beboerforslag. kultur-huset er fysisk opført som en mindre tilbygning til den eksisterende skole medinddragelse af skolens tidligere mødesal som en del af huset. bygningen rummermødesal, opholdsrum, it-faciliteter, et storkøkken samt adminstrationsrum. ligeudenfor kulturhuset er der – i samarbejde med skolen – indrettet en multibane.Vores HoLTBJergfornyelsen i Holtbjerg har allerede sat sine spor. samtidighedeni de mange initiativer har været vellykket og der er i dag både mindre beboerudskift-ning, mindre kriminalitet og ballade og generelt et bedre ry. den procesorienteredetilgang med overskriften ”Vores Holtbjerg” har skabt netværk, som skal bære forny-elsen videre og ikke mindst er kulturhuset kulturama blevet et godt fysisk og socialtsamlingspunkt i området.fra 2011-2016 gennemføres med midler fra landsbyggefonden bygningsrenoveringi den vestlige del af Holtbjerg samt yderligere forbedring af områdets udearealer ogfællesfaciliteter. Indsatsen bygger på en samlet masterplan og tager med redskabersom fx et detaljeret idékatalog udarbejdet i samarbejde med beboerne tråden op fraden hidtidige beboerproces i Holtbjerg.
HerNiNg| HoltbJerg |67
1
24
3
5
HIrtsHals |hirtshals bymidtekoMMUneHJØrriNgbyfornyelseoMrådeforNyeLsestØttetIlsagn2005særlIge Parter12345
forNyeLse i LagHirtshals er en ung by, hvis udvikling først tog fart i forbindelsemed havneanlæggelsen i starten af 1920’erne. byen har ca. 6.200 indbyggere og erpå flere planer præget af sin udsatte beliggenhed ved skagerak. som del af et yder-område har byen i en årrække oplevet et faldende befolkningstal og vanskelighederved at fastholde handelsliv og arbejdspladser. rent fysisk er især den østlige del afbymidten præget af tidligere tiders ”klondykestemning” og har en meget åben ogsammensat bygningsstruktur med adskillige potentielle byggemuligheder.kommunen har i 1990’erne støttet punktvise boligforbedringer i bymidten og harikke mindst med gennemførelsen af byrumsprojekterne den grønne Plads og trap-pen givet Hirtshals bymidte ny identitet. en helhedsplan for bymidten og område-fornyelse med start i 2005 har nu lagt nye lag oven på den tidligere fornyelse. endialoggruppe med relevante aktører i bymidten og på havnen har spillet en aktivrolle i formuleringen af målsætninger og program.Bedre BoLigerHirtshals har gennem nogle år oplevet et presset boligmarkedmed faldende priser og betydelige udlejningsvanskeligheder. størst problemer harværet i de private udlejningsboliger, som udgør ca. en fjerdedel af bymidtens ca. 400
trappen | byrumden grønne Plads | byrumsfornyelsenørregade | trafikregulering, byrumsfornyelseHjørringgade | byrumsfornyelserunddelen | trafikregulering
68| byfornyelsesatlasdk2
NØrregade3der er gennemført byrumsforbedringi hovedgaden nørregade, som medkvalitetsmaterialer og små pausemulig-heder nu udgør et attraktivt indkøbs-miljø for såvel fastboende som for demange besøgende og turister i Hirtshals.
By og HaVN1fornyelsen af arealet nedenfor trappen har færdiggjortden vigtigste forbindelse mellem bymidte og havn i Hirtshals.fornyelsen har færdiggjort området omkring trappen som etsamlet byrum i to niveauer – et byniveau og et havneniveau.
boliger og som ligger klart nederst i hierarkiet på det lokale boligmarked. et mål forfornyelsen har været at skabe boligtilbud med attraktive nære omgivelser, som kangive også ressourcestærke personer lyst til at bosætte sig. områdefornyelsen harsåledes – indenfor den begrænsede økonomi, der her har været til rådighed – forsøgtat gribe ind med en differentieret indsatsforNyeT HaNdeLsgadede største ressourcer i områdefornyelsen er lagt i en sam-let fornyelse af handelsgaden nørregade og nogle af dens sidegader. for at øge tra-fiksikkerheden og tryghedsfornemmelsen for gående er gadeprofilet ændret med entydeligere markering af de forskellige trafikale zoner. belægninger, belysning ogbyinventar er fornyet og gaden udgør i dag et smukt sammenhængende forløb frarunddelen ved indgangen til bymidten og frem til den grønne Plads og udsigtenover havnen. den offentlige fornyelse i gaden er fulgt op af et nyt gågaderegulativ.MØdeT Med skagerakskrænten mellem bymidte og havneområde er både enudfordring og et potentiale i Hirtshals. Med etableringen af forbindelsen og kunst-projektet trappen blev et vigtigt skridt taget i en bedre sammenhæng mellem byenoppe og nede. områdefornyelsen har taget yderligere fat i byrummene ovenfor ognedenfor skrænten, og der er dels skabt bedre opholdsfaciliteter på den grønnePlads, dels etableret en midlertidig pladsdannelse nedenfor trappen.som afslutning på forskønnelsen i bymidten etableres en karens Plads i Hjørring-gade, tæt på nørregade og den grønne Plads. den kommende pladsdannelse ind-rettes i samarbejde med en kunstner med belægning af store granitflader, der illu-strerer jordklodens tektoniske plader og med sprækker mellem granitfladerne, somlyser op, når mørket falder på.
HirTsHaLs| HIrtsHals byMIdte |69
7
65
4
3
22
2
1
Holbæk |holbæk havnkoMMUneHoLBækbyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn2001særlIge Parter1234567
Mod Ny saMMeNHæNgHolbæk er en karakteristisk købstadsby med en bymidtebygget op omkring byens gamle hovedgade ahlgade ovenfor kystskrænten og medmiddelalderlige stræder, der peger ned mod Isefjorden. der er siden 1990’erne gen-nemført fornyelse i Holbæk bymidte, hvor hovedaksen ahlgade er gennemgribendefornyet fra øst til vest, og der er gennemført støttet bygningsfornyelse og friareal-forbedring i flere bykarreer.Holbæk er samtidig en havneby med den såkaldte gammel Havn mod vest og dentidligere trafik- og erhvervshavn mod øst. størstedelen af havneområdet har de se-nere år været under omdannelse fra havnefunktion til by – en omdannelse som harinvolveret store investeringer fra primært private aktører. Holbæk kommune harfra 2001 gennemført en helhedsorienteret byfornyelse med det hovedsigte at skabebro mellem fornyelsen i bymidten og fornyelsen i havneområderne og på den mådemedvirke til at skabe en styrket sammenhæng mellem by og vand.MeLLeM By og HaVNden helhedsorienterede byfornyelse har fokuseret på forny-else i overgangen mellem by og havn. På gasværksgrunden er et stort identitetsløstog grimt parkeringsareal nyindrettet, og fra parkeringspladsen er skabt nye passager
ahlgade | byrumsfornyelsePassagergasværksgrunden | parkering og opholdelværket | aktivitetshusgammel Havn | trafikregulering, byrumsfornyelseØstre Havn | nyt bolig- og erhvervsområdeHavnen | bystrand
70| byfornyelsesatlasdk2
fra ByMidTe TiL HaVN2en række stræder eller passager skaberbåde konkret og visuel kontakt mellemHolbæk bymidte og havneområderne.Ved en af passagerne er opført et privatboligbyggeri.
gasVærksgruNdeN3Indretningen af arealet i et stramt designmed maritime motiver i belægninger ogbeplantning illustrerer, at en parkerings-plads ikke bare er en parkeringsplads.
eLVærkeT4et eksisterende kulturhus i et tidligere elværk har som ledi byfornyelsen fået nye faciliteter og fungerer nu også somlokalt medborgerhus.
BysTraNd7yderst i havnen er indrettet et rekreativt strandområdemed badestrand og omklædningsfaciliteter. fra strandenkigges ind mod Holbæks nye havnefront med bolig- ogerhvervsbyggeri i Østhavnen.
op ad skrænten til ahlgade og bymidten. foran kulturhuset elværket er indrettet etbilfrit forareal med mulighed for udendørs kulturaktiviteter.stræderne fra ahlgade mod havnen er en del af Holbæks historiske identitet, og envigtig del af fornyelsen har været at udbygge og revitalisere disse stræder. det erblandt andet sket gennem etablering af trappeanlæg og ved gennemførelse af etpar private byggeprojekter på skrænten mod fjorden.kuLTurHusPå det flade areal mellem by og havn ligger byens tidligere elværk – enmarkant industribygning i nyklassicistisk stil, som i en række år har fungeret somkulturhus med rammer for koncerter, teater og musikskole. som led i den helheds-orienterede byfornyelse er bygningen renoveret og der er etableret nye kultur- ogforeningsfaciliteter på første sal. der er samtidig etableret en hovedindgang modgasværksgrunden med en forplads, som danner overgang mellem kulturhuset ogde fornyede parkeringsarealer ved havnen.fra HaVN TiL ByI selve havneområdet har den helhedsorienterede byfornyelseværet koncentreret i en mindre indsats i den vestlige gammel Havn. Her er der efter
flytning af et færgeleje og nedrivning af slidte erhvervsbygninger etableret et stem-ningsfyldt havnemiljø med opholdsaraler og en restaurant med attraktiv oriente-ring mod vest og udsyn over Isefjorden.den helhedsorienterede byfornyelse har således skabt gode og synlige resultater ihavnen, men har selv sagt kun været en mindre brik i den store byomdannelse ihavneområdet. I den tidligere erhvervshavn mod øst har et intensivt byggeri i 5-6etager trukket byen helt frem til vandkanten. bygningerne rummer både erhverv,ejer- og andelsboliger og har navne som fjordstokkene, kanalstokken, fyrtårnet,Molehusene, Pakhuset og dokhuset til at understrege den maritime beliggenhed.byggerierne er første fase i en byudvikling, der er planlagt at fortsætte yderligeremod øst. yderst i havnen er lavet en udvidelse af havnens ydermole, som har givetlæ til en nyanlagt bystrand og der har været afholdt arkitektkonkurrence om et nytdgI byggeri på arealerne.de økonomiske rammebetingelser har sat den videre havneomdannelse på midler-tidigt stop – et stop, som blandt andet udnyttes til at indtænke nye kvalitetskrav iomdannelsen i form af fx en sammenhængende offentlig promenade fra øst til vestog endnu bedre rammer for byliv og kulturliv i det nye Holbæk ved vandet.
HoLBæk| Holbæk HaVn |71
12
3
64
5
Horsens |vestbyenkoMMUneHorseNsbyfornyelsekVarTerLØfTstØttetIlsagn2001særlIge ParterBoLigseLskaBer123456
kVarTerLØfT i iNdusTrikVarTerVestbyen er et gammelt arbejderkvarter i Hor-sens, udbygget i sidste halvdel af 1800-tallet. kvarteret består af beskedne arbejder-boliger opført i tilknytning til industrivirksomheder som ceres bryggeri, HorsensMalteri, crome & goldschmidts og bastians trævarefabrik. I takt med at industripro-duktionen i de gamle fabrikker stoppede, forslummede kvarteret og fik problemermed fysisk nedslidning, høj flyttefrekvens og sociale problemer blandt beboere medringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Inden fornyelsen boede ca. 3.500 mennesker ica. 2.200 boliger og ca. 60 procent af beboerne boede alene.Horsens kommune har i 1980’erne og 1990’erne gennemført en ret massiv byforny-else i den sydlige del af kvarteret med en del nedrivninger og nye boligbebyggelser.frem mod årtusindeskiftet har man i den nordlige del valgt en mere bevarende by-fornyelse, hvor stort set kun bagbygninger er revet ned til fordel fælles friarealer.samtidig blev genanvendelsestanken introduceret med omdannelsen af det storeceres kompleks til plejecenter og lokalcenter for bydelens ældre i 1997.fra 2001 til 2007 har fornyelsen haft form af en kvarterløftindsats, som skulle styrkekvaliteter og sammenhængskraft i kvarteret og tiltrække ressourcestærke beboere.borgerinddragelsen og det lokale engagement har først og fremmest fokuseret på
Vestergade | trafikreguleringVestergade | boligbyggeri ”fremtidens etagebolig”Vestbyens beboerhus | kvarterhusMalterigården | boligerceres centret | ældrecenter og plejeboligertordenskjoldsgade | aktivitetsområde
72| byfornyelsesatlasdk2
at skabe bedre fællesfaciliteter og på at gøre noget ved trafikken, men den størsteøkonomiske indsats har ligget på bolig- og bygningsfornyelse rundt i området.kVarTerHus i CeNTruMkvarterløftet er gennemført med en omfattende borger-inddragelse. et vigtigt omdrejningspunkt i processen har været indretningen af etnyt kvarterhus – Vestbyens beboerhus – i en tidligere fabriksbygning. bygningen ergennemgribende ombygget og kvarterhuset stod i flere år – indtil ny bebyggelselukkede for indkig fra Vestergade – med sine glasfacader og solceller som et megetsynligt symbol på kvarterløftet i bydelen. Huset er i dag et vigtigt samlingssted i Vest-byen. det er hjemsted for flere borgerstyrede foreninger og danner ramme om enlang række kulturelle, sociale og sportslige aktiviteter.TrafikreguLeriNgkvarteret er mod nord og øst omgivet af de trafikerede vejeVestergade og allegade. der er som led i kvarterløftet lavet en regulering af Vester-gade, som har fået cykelsti i begge retninger og hastighedsdæmpning gennem ty-delig markering af en bred helle midt i vejbanen. også nogle af de tilstødende gader,der leder fra Vestergade ind i kvarteret, er i samarbejde med beboerne trafiksaneretmed bump og chikaner, som har gjort kvarteret fredeligere at færdes i.
ByruM og BoLigByggeribyfornyelsens ambition om at skabe nye byrum og faci-liteter, der kunne fungere som mødested for bydelens beboere, er blandt andet til-godeset i tordenskjoldsgade, hvor en tidligere ubebygget grund nu er indrettet tilaktivitetsplads. Programmets planer om at indrette en kvarterpark på Vestbyskolensområde er realiseret med anden finansiering i forbindelse med opførelse af et nytskolebyggeri.et par interessante boligprojekter har fulgt op på den tidligere omdannelse af ceresbryggeriet. Ved nygade er det tidligere Horsens Malteri i 2009 omdannet til Malteri-gården med både almene og ejerboliger. I stueetagen er indrettet Malteriet – et bo-tilbud for mennesker med svær demens. byggeriet er suppleret af nyopførte ung-domsboliger i fem selvstændige bygninger omkring Malterigården. senest er hulletud for kvarterhuset i randbebygelsen i Vestergade fyldt ud med ”fremtidens etage-bolig” – et alment boligbyggeri som eksperimenterer med nye boligformer.fasTHoLdeLse af kuLTurarVde mange nye boligtilbud er en flot afrunding påfornyelsen i Vestbyen. den nutidige anvendelse af de ombyggede fabriksbygningerer samtidig med til at levendegøre den industrielle kulturhistorie, som gennemsy-rer hele Vestbyen og som er så væsentlig en del af kvarterets dna.
MaLTerigårdeN4det store gamle fabrikskompleks er sær-deles alsidigt udnyttet med såvel almenesom ejer- og ungdomsboliger samt etbotilbud for demente.
Ceres CeNTreT5efter nedlæggelse af ølproduktionen i 1997 er bygnings-komplekset omdannet til ældrecenter med plejeboliger.de fine gamle fabriksbygninger er bevarede og der er ind-rettet nye udearealer.
akTiViTeTsoMråde6en ubebygget grund i tordenskjoldsgade er indrettet tilaktivitetsplads med skaterbane, basketballbane og beach-volley for de unge og med grillområde for familierne.
kVarTerHus3Vestbyens beboerhus ligger som etcentralt samlingspunkt i kvarteret.den utraditonelle facadeløsning er medtil at udsende nogle af de grønne signaler,som også har været en del af kvarterløftet.
HorseNs| Vestbyen |73
2
3
4
1
HØJer |højer bymidtekoMMUneTØNderbyfornyelseoMrådeforNyeLsestØttetIlsagn2007særlIge ParterLag TØNder, a.p. MØLLer foNdeN1234
ByeN Bag digerNeHøjer ligger i danmarks sydvestligste hjørne i tøndermarskenmellem tønder og Vadehavet. byen har i dag 1.400 indbyggere, men bærer med sinvelbevarede bymidte tydeligt præg af tidligere storhedsstider – her er både storegamle frisergårde fra 1700- og 1800-tallet og fine byhuse opført i forbindelse medindustrialiseringen i starten af 1900-tallet.Udviklingen var i mange år gået uden om Højer. det har som i andre af landets yder-ste hjørner været vanskeligt at holde på de unge og erhvervsaktive og i bymidtenkunne man se både ledige erhvervslokaler og snigende forfald i bymiljøet. der varkort sagt behov for ny udvikling i Højer.TosideT forNyeLsessTraTegitønder kommune har i samarbejde med borgere,forretningsdrivende, lokale kunsthåndværkere, samt repræsentanter for foreningerog byens to efterskoler i årene 2008-2012 gennemført områdefornyelse i bymidten.områdefornyelsen bygger på en dobbelt strategi, hvor der på den ene side gennem-føres en her-og-nu og synlig fornyelse af torve og pladser og samtidig sættes gang iet langsigtet strategisk udviklingsarbejde, som skal analysere og operationalisereHøjers fremtidige muligheder indenfor bosætning, turisme og kultur.
kirketorvet | byrumsfornyelseMølleplads | byrumsfornyelsestoregade | gadefornyelsedet gamle rådhus | medborgerhus
74| byfornyelsesatlasdk2
MedBorgerHus4Med støtte fra a.P. Møller fonden harHøjer lokalråd købt byens gamle rådhus,som ligger lige nord for kirken. Medstøtte fra områdefornyelsen er husetindrettet til lokalt medborgerhus mednavnet ”det gamle borgmesterkontor”.
kirkeTorVeT1kirketorvet ligger centralt i den gamle bykerne. torvet ernyindrettet med belægninger i en vekslen mellem græs,stenmel og trædesten og er møbleret af borde og bænke.torvet er daglig ramme for leg og ophold, fx i sammenhængmed hotellet og bruges også til markedsdage.
ByruMs- og gadeforNyeLseder er gennemført en fornyelse af to byrum i byen– kirketorvet og Mølletorvet – samt af gademiljøet mellem de to torve. fornyelsenhar skabt nye rekreative opholdsmuligheder, bedre rammer om to af byens vigtigekulturmiljøer og en klarere struktur i bymidten. flest ressourcer er brugt på kirke-torvet, som er forvandlet fra lidt trist parkeringsareal til byens nye samlingsstedmellem kirke og hotel. de offentlige investeringer i bymiljøet er fulgt op af en ind-sats overfor bygningsejerne i forhold til at sikre og forbedre det enestående byg-ningsmiljø i Højer. der er blandt etableret en såkaldt ”sprossekasse” – et rådgivendeudvalg under kommunen, der kan stå for tildeling af istandsættelsesstøtte og ydekonkret rådgivning om vedligeholdelse af byens kulturarv.kuLTurarV og ByMidTeudVikLiNgHøjer har med den storslåede omgivende na-tur og det fine velbevarede kulturmiljø i bymidten oplagte potentialer for fremtiden.områdefornyelsen er et skridt i retning af at realisere dette potentiale og øvelsen ernu at tage yderligere skridt, der kan tiltrække bosætning og arbejdspladser. som ledi indsatsen for at fortælle omverdenen om byens kvaliteter, har Højer lokalråd fxetableret en hjemmeside, der informerer om byens kulturhistoriske kvaliteter og deBeLægNiNger og ByMiLJØflere steder i byen er den oprindelige brostens- og pikstens-belægning suppleret af mere moderne indslag som fx etfortov af sortbrændt tegl med blå keramiske glimt.
nuværende aktivitetstilbud. Med de lidt mere langsigtede briller er der isamarbejde med syddansk Universitet gennemført en bosætnings- og er-hvervsanalyse, som har udpeget lokale udviklingsbarrierer og potentialer.aktive og engagerede lokale kræfter, ideer som hjemmevirksomhed foriværksættere i kulturhistoriske byhuse og ikke mindste et velholdt bymiljøer nogle af de elementer, der skal give fremtidstro i Højer.
HØJer| HØJer byMIdte |75
4
3
1
1
2
Ikast |ikast bymidtekoMMUneikasT-BraNdebyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn2002særlIge Parter1234
Nye MuLigHeder i erHVerVsByIkast er en relativt ny by, bygget op omkring jern-banen mellem aarhus og Herning og et antal større erhvervsvirksomheder i specielttekstil- og byggeindustrien. den helhedsorienterede byfornyelse har omfattet demest centrale dele af Ikast, nord og syd for hovedgaden Østergade-Vestergade. om-rådet er et typisk bymidteområde med en blanding af kommercielle handelsområ-der, rådhus, parkering, boliger og mange forskellige erhvervsvirksomheder. I selvebyfornyelsesområdet bor ca 1.200 mennesker og hele 270 af områdets cirka 900 byg-ninger anvendes til erhverv.parTNerskaB oM forNyeLseet nøgleord i den helhedsorienterede byfornyelsehar været partnerskaber. Ud over et generelt partnerskab mellem kommune og bor-gere om bymidtefornyelsen er flere enkeltprojekter formuleret som specifikke part-nerskaber mellem konkrete aktører. Ikast er karakteriseret ved et meget aktivt er-hvervsliv og ved mange store virksomheder i forhold til byens størrelse. et erklæretmål har været at inddrage de ressourcer, der findes i disse virksomheder, stærkere ibymidtefornyelsen end det ses i de fleste andre byer – i en form for noget-for-nogetsamarbejde.
Østergade/Vestergade | fornyelse af vejforløbIkast torv | byrumsieferts Plads | boligbyggeriIkast biograf og kulturhus
76| byfornyelsesatlasdk2
TrafikoMLægNiNg og NyT TorVI 2002 åbnede den nye motorvej syd om Ikast,hvilket gav mulighed for en ny sammenhæng på tværs af hovedgaden Østergade-Vestergade, som tidligere var en stærkt trafikeret barriere tværs gennem bymidten.Vejstrækningen er som led i fornyelsen fuldstændig omlagt med nyt vejprofil og nyeovergange og resultatet er et langsgående byrum, som i lige så høj grad binder sam-men som adskiller. omlægningen af Østergade-Vestergade er suppleret af en forny-else af byens centrale torv foran rådhuset. torvet er omlagt fra en usammenhæn-gende plads domineret af parkering til et stort byrum, som på en flot måde samlerrådhus, kirke og den øvrige bebyggelse. et boligbyggeri har afrundet den vestligeside af rummet og et kunstprojekt i samarbejde med realdania har sat det sidstepunktum i fornyelsen. Med torvet har Ikast fået et byarkitektonisk centrum, som ikkealene ser flot ud, men også kan bruges til forskellige arrangementer.akTiViTeTsHus og CeNTerforNyeLseder er – med delvis støtte fra den helheds-orienterede byfornyelse – indrettet et aktivitetshus nord for indkøbsstrøget. Huseter sammenbygget med det eksisterende musik- og teatersted bakkehuset og og ud-gør sammen med en nyopført biograf og et nærliggende bibliotek et nyt samlet kul-turcenter i Ikast bymidte.
bag indkøbsstrøget er der i et partnerskab mellem en lokal projektudvikler og kom-munen opført to otte etager høje bygninger med blandede ejer- og udlejningsboli-ger. Partnerskabet har givet kommunen mulighed for tidligt i processen at påvirkeprojektets indhold til fordel for det samlede bymiljø.parTNerskaBer for freMTideNfornyelsen i Ikast har haft partnerskaber somoverskrift. der er gennemført flere projekter, heraf det måske mest succesfulde om-kring indretningen og driften af det nye aktivitetshus. den oplagte men dog sjæl-dent sete ambition om at inddrage byens største erhvervsvirksomheder i et forplig-tende samarbejde om fornyelsen af bymidten er kun opfyldt i en vis udstrækning,men der er lagt nogle samarbejdskim, som rækker ud over perioden med helheds-orienteret byfornyelse.gennemslagskraften af byrumsfornyelsen er der til gengæld ingen tvivl om. om-lægningen af hovedgaden er en af de mest konsekvente bearbejdninger af en trafi-keret vejstrækning i landet og har sammen med det nyindrettede torv givet Ikast etnyt bycentrum af høj kvalitet.
ikasT TorV2en tidligere parkeringsplads er i dag et storslået byrum, somsamler tre af byens markante bygninger – rådhus, kirke oghotel. torvet er indrettet som en kvadratisk flade med encirkelformet sænkning og et springvand i midten. to rækkerplatantræer adskiller torverummet fra trafikken i Østergade.
TrafikoMLægNiNg1den tidligere hovedvej a15 er omlagtmed indsnævring af kørebanen, cykel-stier, midterrabat og tydelig markeringaf vigtige overgange for fodgængere.
Biograf og kuLTurHus4Ved det eksisterende musik- og teater-sted bakkehuset er opført en kombina-tion af kulturhus og biograf.
Nye ByBoLiger3I partnerskab med en lokal bygherre eropført nye centernære boliger. to otteetagers bygninger står som fikspunkterfor fornyelsen i det ellers så flade Ikast.
ikasT| Ikast byMIdte |77
6
4
5
4
3
1
2
1
IsHØJ |ishøj centrumkoMMUneisHØJbyfornyelseoMrådeforNyeLsestØttetIlsagn2005særlIge Parter123456
eJerBoLiger Med aLMeNe proBLeMerIshøj centrum er et boligområde på denøstlige side af jernbanen i Ishøj bymidte. området er afgrænset af tæt trafikeredeveje, centerbebyggelse, parkeringspladser samt en rækkehusbebyggelse. selve bo-ligområdet består af ca. 540 boliger i syv blokke anlagt i en forskudt korsform om-kring et lille torv. trods navnet og det faktum, at Ishøj centrum ligger meget centralti Ishøj bymidte, var der tidligere ikke meget centrumstemning over bebyggelsen.Hverken bebyggelse eller friarealer var inden fornyelsen renoveret siden opførel-sen omkring 1970 og bebyggelsen savnede især sammenhæng med det øvrige Ishøj.I modsætning til de fleste andre boligområder med problemer i køgefingeren be-står Ishøj centrum af ejerboliger. når boligerne er billige nok, tiltrækkes beboere ilavindkostgrupperne, og der opstår mange af de samme problemer med manglendetilknytning og høj flyttefrekvens som i de almene boligområder.oMrådeforNyeLse og CeNTerforNyeLseHovedformålet med områdefornyel-sen, som er gennemført fra 2006-2010, har været at vitalisere området og ophævedets isolation. områdefornyelsen har været knyttet an til dels en overordnet trafik-handlingsplan, dels en vision for en kunstakse gennem Ishøj, samt projektet ”byen
boligbebyggelsen Ishøj centrumklydens Plads | byrumsfornyelseVejlebrovej | sikker passageny bolig- og centerbebyggelsestationsplads og undergang til bycenterbyhaven | byrumsfornyelse
78| byfornyelsesatlasdk2
kLydeNs pLads2Midt i elementbyggeriet fra 1960erneer et tidligere uinspirerende butikstorvomdannet til en spændende plads mednavnet klydens Plads. Pladsens midt-punkt er en skråtstillet sceneoverdæk-ning, der omkranses af en langstrakthalvcirkelformet betonbænk.
ByHaVeN6Vest for Ishøj centrum er byhavenomdannet til til en grøn plads medvandtrappe og vandkunst. fornyelsenaf den grønne oase er sket udenforområdefornyelsen, men indgår som envigtig del af den nye Ishøj bymidte.
CeNTerByggeri og sTaTioNsforpLads3der er opført nyt center- og boligbyggeri mellem Ishøjcentrum og Ishøj bycenter. byrummet øst for jernbanen erfornyet med blandt andet en tryggere passage under banenog over Vejlebrovej, som er gjort smallere, hvor stien passerer.
Ny arkiTekTur4byggeriet Vildtbanegården ved stationen er opført som præ-fabrikeret elementbyggeri, men adskiller sig fra Ishøjs storebebyggelser fra 1960erne gennem en mere varieret og åbenarkitektur.
ved stranden”, som har haft fokus på integration og beskæftigelse. borgerinddra-gelsen har været organiseret i temaer og har blandt andet omfattet fremtidsværk-steder og et dialogforum, der skulle hjælpe med at forankre fornyelsen.Nye forBiNdeLseret centralt element i fornyelsen har været at styrke de fysiskeforbindelser til det øvrige Ishøj, hvor forbindelserne på tværs af vejene hidtil mesthar bestået af tunneller og gangbroer, som beboerne følte utryghed ved at bruge. Iforbindelse med områdefornyelsen er stiforløbet i bebyggelsen blevet opgraderetog der er nu – i sammenhæng med byudviklingen ved centeret – skabt et sammen-hængende forløb gennem bebyggelsen, som mod vest knytter an til stations- ogcenterområdet og modsat mod øst til strandarealerne og kunstmuseet arken. forlø-bet indgår med navnet kunstaksen som en vigtig del af en fornyet Ishøj bymidte.ByruM i CeNTruMdet centrale torv i Ishøj centrum er i forbindelse med område-fornyelsen blevet nyindrettet og omdøbt til klydens Plads. Pladsen blev indviet i2009 og er både blevet et vigtigt samlingspunkt i bebyggelsen, et spændende punktundervejs langs kunstaksen og en synliggørelse af nye tider i Ishøj centrum.
NyT Byggeri – Nye TiderParallelt med fornyelsen i Ishøj centrum er gennemførten byudvikling på arealerne mellem bebyggelsen og stationen med opførelse af tonye byggerier med butikker og service i stueetagerne og almene boliger i de øvrigeetager. I mange almene helhedsplaner arbejdes med at udvide boligudbuddet gen-nem opførelse af nærliggende ejerboliger. Ved Ishøj centrum har man oplevet detmodsatte, at der op ad problemfyldte ejerboliger er opført nye attraktive og center-nære almene boliger.Mellem de nye boligbyggerier er forbindelsen under jernbanen fornyet med blandtandet ny belysning, som øger trygheden. selve stationsforpladsen er omlagt i over-ensstemmelse med resultaterne af en analyse af trafikforholdene i Ishøj bymidteog Ishøj centrum. analysen var en del af områdefornyelsen, mens realiseringen afselve projektet er finansieret ved hjælp af statslige og kommunale midler, tilveje-bragt gennem salg af kommunale grunde.I forbindelse med områdefornyelsen i bebyggelsen har kommunen peget på mulig-hederne for at indpasse suppleringsbyggeri på friarealerne eller på de flade tage,men beboerne i Ishøj centrum har hidtil ikke ønsket at udnytte denne mulighed forat lægge nye kvaliteter til området.
isHØJ| IsHØJ centrUM |79
3
1
2
2
IsHØJ |vejleåparkenkoMMUneisHØJbyfornyelsestØttetIlsagnsærlIge ParterLaNdsByggefoNdeN, ByggeskadefoNdeN1
daNMarks sTØrsTe reNoVeriNgsproJekTVejleåparken er opført i 1970-74 undernavnet Ishøjplanen og ligger centralt i Ishøj syd for københavn. bebyggelsen har ca.5.000 beboere og består af boligblokke i fire etager langs to svagt buede boliggadermed tre store rum midt i bebyggelsen med grønne arealer, butikscenter og institu-tioner. Udgangspunktet for det, der til nu har været danmarks mest omfattenderenoveringsprojekt, var byggetekniske problemer med fejl i facader og badeværel-ser, som fik et alvorligt omfang som følge af elementbyggeriets gentagelseseffekt.boligområdet havde samtidig massive sociale problemer med høj arbejdsløshed,hærværk og vold, som gjorde det svært at tiltrække ressourcestærke familier og isidste ende resulterede i et ringe omdømme i medier og omverden.en fysisk renovering af bygninger og udearealer og en opfølgende boligsocial hel-hedsplan har taget samlet fat i Vejleåparken, der i dag er et forvandlet byområdemed en række nye kvaliteter og funktioner.BygNiNgsreNoVeriNg Med profiLden fysiske renovering har omfattet en vifteaf aktiviteter som blandt andet facaderenovering med nye murede facader og glas-inddækkede altaner, udskiftning af tage samt nye badeværelser. facaderenoveringen
Hele bebyggelsen | bygningsrenovering,friarealforbedring og byrumsfornyelseglashuset | aktivitetshussøvej Huse I nye ejerboligerIshøj boulevard | ungdomsboliger
123
80| byfornyelsesatlasdk2
BygNiNgsreNoVeriNgrenoveringen af facaderne er sket medstort raffinement i detaljerne og med enambition om at skabe markant variationi Vejleåparkens otte delkvarterer. der erindrettet både fælles og mere individueltorienterede udearealer.
gLasHuseT1glashuset er opført i 2008 som kvarter-hus for hele bebyggelsen. Huset drivesprimært af frivillige kræfter og dannerramme om en cafe og aktiviteter somdanskundervisning, gadeteater, bydels-mødre, kor og zumba.
TagBoLigerVed tilføjelse af en ekstra etage under taget er der skabtmulighed for at supplere bebyggelsen med nye ældreboligermed elevatoradgang.
sØVeJ Huse2I bebyggelsens østlige kant er opført en lille almen række-husbebyggelse, som i sin ensartethed og teknik byggervidere på montagetanken, men som i sin skala tilbyder nogleandre kvaliteter end i karrebebyggelsen.
har gennem forskellighed i materialer og farver samt bearbejdning af forskelligekunstnere understreget en overordnet opdeling af bebyggelsen i otte delkvarterermed hver sin identitet. renoveringen har desuden givet en mærkbar energioptime-ring med en dokumenteret varmebesparelse på omkring 40% i forhold til før om-dannelsen.Processen med at sikre opbakning til fornyelsen blandt beboerne har omfattet enlang række forskellige redskaber, blandt andet har der været opstillet en infobox,som centrum for informations- og formidlingsprocessen.forNyeLse geNNeM suppLeriNgrenoveringen af de eksisterende boligblokke ersuppleret af forskellige former for tilføjelser. over 100 ældrevenlige boliger er op-ført som nye tagboliger ovenpå nogle af boligblokkene og forsynet med elevatorad-gang. bebyggelsens ca. 500 små et-værelses hybler er lagt sammen til moderne to-værelses ungdomsboliger, og der er mod Ishøj boulevard mod vest opført seks nyepunkthuse med ca. 50 nye ungdomsboliger. endelig er der i udkanten af bebyggel-sen mod øst opført en rækkehusbebyggelse med ca. 40 familieboliger som et mereindividuelt alternativ til storskalabyggeriet.
kuLTurBroeNden fysiske indsat er blevet fulgt op af den boligsociale helheds-plan ”kulturbroen”, der har arbejdet med tre indsatsområder: job og uddannelse,netværk og kulturel brobygning samt image og bosætning. formålet med de tresamvirkende indsatser har dels været at skabe rammer for en bredere beboersam-mensætning, dels at give beboerne kompetencer til at begå sig på det danske ar-bejdsmarked og endelig at fremme integrationen i det flerkulturelle samfund. denboligsociale indsats har været noget op ad bakke i en økonomisk krisetid, men deter lykkedes at skabe mange nye aktiviteter i området og etablere lokale netværk,der kan forebygge fremtidige sociale problemer.fra isHØJpLaN TiL VeJLeåparkden samlede investering i fornyelsen af Vejleå-parken har været på mere end 1,5 mia. kr og det kan heldigvis også ses. bebyggelsenstår i dag nærmest som et levendegjort katalog over renoveringsløsninger til forny-else af almene boligområder. Med spændende løsninger på begrebet arkitektoniskidentitet, på sammenhængen mellem bygning og udearealer og på tilføjelse af nyeboligtyper i bebyggelsen er der virkelig lagt afstand til det grå og triste betonmiljø,der tidligere hed Ishøjplanen.
isHØJ| VeJleåParken |81
1
4
3
4
2
5
6
7
8
JellIng |jelling bymidtekoMMUneVeJLebyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn2002særlIge Partera.p. MØLLers foNd12345678
fra arkæoLogi TiL ByoMdaNNeLseJelling er trods sin beskedne størrelse en aflandets bedst kendte byer. Her står danmarks dåbsattest i form af en runesten, herer gravhøje, kirke og begravelsespladser fra vikingetiden – kort sagt et levende stykkedanmarkshistorie, som årligt trækker mere end 150.000 besøgende til byen. Jelling-monumenterne er – sammen med kronborg og roskilde domkirke – landets enesteverdenskulturarv-monumenter, hvilket selvfølgelig i høj grad er med til at sætte envigtig dagsorden for udviklingen af bymidten.der er ikke mange byer, hvor ny arkæologisk viden bliver et afgørende element i denfremtidige byplanlægning, men sådan er det i Jelling. nye udgravninger af en pali-sadeindhegning har vist, at monumentområdet har haft en større udbredelse endhidtil antaget, og det har afstedkommet ønske om en fritlægning af et større arealomkring kirken og højene. Med det udgangspunkt er lavet en samlet udviklingsplanfor bymidten, hvor trafikken fjernes fra monumentområdet og i stedet ledes ind viastikveje fra en ny omfartsvej om bymidten. nye parkeringsmuligheder er samtidigintegreret i bymidten, blandt andet i form af et kunstudsmykket parkeringsareal iVestergade. etableringen af den nye kant mellem monumentområde og bymidtehar krævet opkøb og efterfølgende nedrivning af flere ejendomme i gormsgade.
overordnet trafikomlægningVestergade | parkeringsarealkongernes Jelling | udstillingsbygningJelling Monumenternegormsgade | nedrivninger og trafikomlægninggorms Plads | byrumsfornyelseJelling bycenterbyens Hus | bibliotek og kulturhus
82| byfornyelsesatlasdk2
HeLHedsorieNTereT ByMidTeforNyeLsekombinationen af nationale og lokaleinteresser gør, at mange parter har været – og fortsat er – i spil i udviklingen af Jelling,ligesom der gennem årene er udarbejdet en række forskellige planer for udviklingen,den seneste igangsat fra 2013.de mange lokale og nationale investeringer i udviklingen af Jelling bymidte har iperioden 2002-2008 været suppleret af en helhedsorienteret byfornyelse, som førstog fremmest har været rettet mod den bymidtefornyelse, der er sket syd for gorms-gade. Ud over støtte til plan- og procesarbejdet har byfornyelsen stået for medfinan-siering af byrumsfornyelse i forbindelse med en nye centerbebyggelse, samt indret-ning af kultur- og medborgerhuset byens Hus.ByeNs Husbyens Hus er indviet i 2010 efter et længere forløb, hvor lokale i 2002 toget initiativ, som siden blev fulgt op af Vejle kommune og derudover medfinansieretaf flere private fonde og foreninger. Huset rummer udover kommunale service-tilbud som bibliotek og borgerservice rammer for et varieret kultur- og kunstliv.foran byens Hus er indrettet et mindre byrum, som bruges til dagligt ophold og tiludendørs arrangementer i forbindelse med medborgerhuset. en større pladsdan-nelse – gorms torv – mellem centerbebyggelse og monumenter afventer en samletindretning af den nye bykant efter nedlæggelsen af gormsgade.
VerdeNskuLTurarV og HVerdagsraMMerI Jelling giver den ofte lidt misbrugtefrase – nyt møder gammelt – virkelig mening. Her har et omfattende byplanarbejdeskabt helt ny sammenhæng mellem kulturhistorisk arv og moderne levende dagligerammer for byens ca. 3.300 indbyggere. en helhedsorienteret byfornyelse er indgå-et i den samlede proces og har ydet sit begrænsede bidrag til de store investeringer,der nu er ved at udfylde planerne. når omlægningen er færdiggjort, vil der på bådedet meget konkrete og det mere abstrakte plan være skabt en helt ny kant i Jellingmellem by og kulturarv.
JeLLiNg MoNuMeNTerNe4de historiske monumenter udvikles løbende. I 2011 blevde to Jellingesten indrammet af beskyttende glas, smuktudformet efter afholdelse af en åben arkitektkonkurrence.
ByeNs Hus8I en blanding af offentlig og privat finansiering er opførtet byens Hus med blandt andet biograf, bryggeri, værksted,lokalhistorisk arkiv, cafe og bibliotek.
friTLægNiNg5langs gormsgade er flere bygningernedrevet som led i fritlæggelsen af dehistoriske monumenter. nedrivningernehar skabt mere luft omkring især gormshøj og har muliggjort en ny spændendekant mellem monumenter og bymidte.
JeLLiNg ByCeNTer7det nye centerområde i Jelling omfatterbåde bynære boliger, butikker, service-erhverv samt kultur- og aktivitetshus.til venstre i billedet udeserveringeni tilknytning til byens Hus.
JeLLiNg| JellIng byMIdte |83
1
1
1
23
1
JersleV |jerslev bykoMMUneBrØNdersLeVbyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn2003særlIge Parter123
LaNdsByudfordriNger i NordJyLLaNdJerslev er en landsby med ca. 800 ind-byggere og ligger i nordjylland ca. 10 km øst for brønderslev. landsbyen ligger midtmellem de to nordjyske motorveje og har således god tilgængelig som boligby forarbejdende i brønderslev, aalborg eller andre nordjyske byer. byen har et velbevaretbymiljø med alle de klassiske landsbybygninger kirke, kro, og forsamlingshus og erblandt andet kendt for afholdelse af årligt marked og kunstfestival.Nye saMLiNgspuNkTerfor at udbygge byens potentiale som botilbud er gennem-ført en helhedsorienteret byfornyelse med fire temaer: fartdæmpning på vejene gen-nem byen og regulering af parkeringsforholdene, forskønnelse og fredeliggørelseaf torvet, byfornyelse af forfaldne og utidssvarende boliger og erhvervsbygninger ibymidten samt etablering af et medborgerhus. Udviklingen af byfornyelsespro-grammet er båret frem af en aktiv borgerforening og har blandt andet omfattet af-holdelse af borgermøder og to planværksteder.byens nye indendørs samlingspunkt er medborgerhuset ”borgen”, som er indretteti den gamle forskole. omdannelsen er sket i snævert samarbejde med husets bru-gere og den lokale sparekasse har medfinansieret enkelte udgifter i huset.
trafikreguleringtorvet | byrumsfornyelseborgen | medborgerhus
84| byfornyelsesatlasdk2
TorVeT2torvet er landsbyens nyindrettedesamlingspunkt foran dagligvareforretningog kro. den sort-hvide granitbelægninger videreført i de øvrige byrumsprojekteri byen og giver helhed og sammenhæng.
kuNsT”dialog ved skillevejen” er et af flereskulpturprojekter gennemført påinitiativ af et aktivt kunstmiljø i byen.
parkeriNg1byrumsfornyelsen i Jerslev er eksempel på, at omhyggeligbearbejdning af de ellers ofte upåagtede parkeringsarealerer et vigtigt bidrag til et smukkere bymiljø.
TrafikreguLeriNg og TorV Med kuNsTdet umiddelbart mest iøjnefaldenderesultat af fornyelsen i Jerslev er en række fornyelser i gademiljøet – helt ude fraomfartsvejen og ind til torvet i midten. fornyelsen har både øget trafiksikkerhedenog skabt smukkere rammer for parkering og ophold.et centralt ønske til fornyelsen var en forskønnelse af byens torv som samlingspunktved dagligvarebutik og kro. På planværkstederne har byens borgere været med til atvælge mellem alternative indretningsforslag, og det nye torv er disponeret med klartmarkerede parkeringsarealer og er indviet i 2005. På torvet er der med støtte frablandt andet den kommunale landdistriktpulje, Jerslev samvirke og Jerslev spare-kasse opsat skulpturen ”Mennesker mødes”. skulpturen er et af flere projekter, somet aktivt kunstmiljø har fået stablet på benene i de fornyede byrum.fornyelsen i byrummene er suppleret af bygningsfornyelse i et par ejendomme,hvorimod en planlagt fornyelse af en central bykarre endnu ikke er realiseret.foraNdriNger der Mærkesfornyelsen i bymidten har forhåbentlig gjort detlettere at tiltrække børnefamilier, samtidig med at blandt andet et nyt plejecenterhar gjort det lettere at blive gammel i landsbyen. fornyelsen i Jerslev har hverkenMedBorgerHus3byens gamle forskole er indrettet som medborgerhusmed rammer for landsbyens meget aktive foreningsliv.
været omfangsrig eller spektakulær, men har sat ind med en præcis og ønsket ind-sats, som betyder noget for det daglige liv i en by af denne størrelse. det statsligebidrag gennem den helhedsorienterede byfornyelse på ca. 5 mio. kr til Jerslev meddens ca. 800 indbyggere svarer til, at der i en storby som fx aarhus blev givet et til-skud på ca. 1,3 mia kr – blot til illustration af, hvor mærkbare forandringer kan væreogså i de mindre bysamfund.
JersLeV|JersleV by|85
6
5
4
3
2
1
kIbæk |kibæk bymidtekoMMUneHerNiNgbyfornyelseoMrådeforNyeLsestØttetIlsagn2008særlIge ParterLag HerNiNg123456
eN sTaTioNsBy Medkibæk er en stationsby 15 km sydvest for Herning med ca.2.700 indbygger og en ældre bymidte med bygninger i en og to etager. byen savnedefør fornyelsen et veldefineret centrum, og såvel Jernbanepladsen, som de to gen-nemgående hovedstrøg fra nord til syd, brogade og nr. bredgade, var nedslidte oguden egentlige offentlige samlingssteder.områdefornyelsens overordnede mål har været at gøre kibæk mere attraktiv sombosætnings- og pendlerby. Indsatsen er funderet i en engageret borgerindragelses-proces, der har resulteret i bred enighed om prioritering af projekterne.kiBæks grØNNe HJerTeden overordnede idé med fornyelsen har været at tageudgangspunkt i byens grønne kvaliteter. kibæk er i bymidten begunstiget af storegrønne arealer, som før områdefornyelsen stod noget forsømte, utilgængelige oguden sammenhæng med resten af byen, ligesom de ofte var udsat for hærværk. Un-der overskriften ”kibæks grønne hjerte” blev det besluttet at udnytte dette grønnepotentiale som generator for byens fortsatte udvikling.første del af det nye grønne hjerte er nu etableret med stiforbindelser, rekreativeanlæg, samt scene og multibane. adgangen til det grønne område er blevet synlig-
nr. bredgadeJernbanegade og stationspladsen | byrumsfornyelsekibæks grønne hjerte | aktivitetsområdeMultibanekibæk Mølle | kultur- og udflugtsstedkibæk krydsfelt | multihal
86| byfornyelsesatlasdk2
kiBæks grØNNe HJerTe3kibæk har fåt et nyt grønt samlingspunkt.et stort rekreativt område er indrettetmed blandt andet nye stiforbindelser,nye broer, en børnesø med en lille bade-strand samt en multibane. I tilknytningtil børnesøen og legepladsen er der op-ført en ny toiletbygning. I det nordligehjørne af det grønne område er der, medfinansiel hjælp fra en lokal bank, opførten overdækket åben scenebygning.
kiBæk MØLLe5kibæk Mølle er et udflugts- og kultursted i udkantenaf kibæk. et grønt naturområde med søer og stier knyttermøllen sammen med kibæk krydsfelt og de rekreativearealer ved kibæks grønne hjerte.
JerNBaNegade2Jernbanegade og pladsen ved stationen er delvist fornyetmed ny belægning og nye parkeringsfaciliteter.der er samtidig foretaget privat istandsættelse af flere byg-ninger ud til pladsen.
gjort i bybilledet, dels med en cirkulær ankomstplads fra Møllevænget, dels med enmarkeret stiforbindelse fra Jernbanegade. de realiserede projekter i kibæks grønnehjerte er indviet i forbindelse med en folkefest i2009. for at generere en ejerskabs-følelse over for de nye faciliteter i byparken og mindske risikoen for hærværk erbeslutningsprocessen om, hvad byparken skulle indeholde, foregået i et tæt samar-bejde mellem områdets unge brugere og ssP.den anden dimension i områdefornyelsen har været en indsats over byrum og byg-ninger. der er gennemført en begrænset fornyelse af Jernbanepladsen med ny for-tovsbelægning, niveaufri overgang og hastighedsdæmpning, samt plantet træer,der markerer begyndelsen af stiforbindelsen til det grønne område. Øst for Jernbane-pladsen er en del af en en tidligere busholdeplads omdannet til en lille lommeparkmed siddemuligheder.MØLLe og krydsfeLTlidt nord for bymidten er kultur- og udflugtsstedet kibækMølle renoveret med støtte fra områdefornyelsen med blandt andet en ny forpladsog naturstier i et bagvedliggende naturområde. Møllen er i dag en velfungerenderamme om lokalt musik- og kulturliv og udgør samtidig en inspirerende ankomst
nordfra til kibæk. Udenfor områdefornyelsen, men tidsmæssigt parallelt med den-ne, har en borgergruppe nedsat af kibæk Hallens bestyrelse arbejdet med at få op-ført en multihal i tilknytning til den eksisterende idrætshal. Projektet er realiseretved hjælp af fondsmidler og private erhvervsbidrag og multihallen kibæk krydsfelter indviet i sommeren 2011.LaNdsBy Med ViLJeI forbindelse med borgernes inddragelse i områdefornyelsenopstod en borgerstyret arbejdsgruppe, der under overskriften ”kibæk – om 5 år?”har sat fokus på byens fremtidige udvikling, også efter områdefornyelsens afslut-ning. gruppen er siden blevet til et egentligt lokalråd,der arbejder sammen medHerning kommune om at udvikle og gennemføre nye projekter, der samfinansieresaf offentlige og private midler. senest er et projekt til et aktivt landsbytorv i tilknyt-ning til multihallen kommet på tegnebrættet. Projektet planlægges i samarbejdemed center for Idræt og arkitektur ved kunstakademiets arkitektskole.lokalrådet har en egen hjemmeside, ”kibæk – en landsby med vilje”, der orientererom udvikling og arrangementer – og i sin titel samtidig opsummerer de seneste årsengagerede indsats i byen.
kiBæk| kIbæk byMIdte |87
1
3
2
2
4
kJellerUP |kjellerup bymidtekoMMUnesiLkeBorgbyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn2002særlIge Parter1234
forNyeLse af MidTJysk CeNTerBykjellerup er en centerby med ca. 5.500 indbyg-gere midt mellem silkeborg og Viborg. byen er udviklet langs landevejen og en nunedlagt jernbane og har en karakteristisk struktur med en gennemgående hoved-gade med butikker og handelsliv, sammenhængende lav boligbebyggelse – typisk irøde mursten – i sidegaderne, villaer og parcelhusområder samt enkelte erhvervs-områder syd og vest for byen. kjellerup havde i 1990’erne svært ved at følge med iforhold til den udvikling, der var sket i de nærliggende større byer, bymiljøet trængtetil et løft, og der var behov for nye tiltag, som kunne skærpe byens identitet og skabeny tiltrækningskraft på tilflyttere og besøgende.ToTaLpLaN kJeLLerupfornyelsen af kjellerup bymidte har rødder i den såkaldtetotalplan kjellerup fra 2001, som indeholdt en samlet planlægning af hele center-området i byen. Målet var gennem trafikale omlægninger, byforskønnelse, opførelseaf en ny sportshal samt ikke mindst et nyt kulturhus at revitalisere kjellerup somcenter- og oplandsby for området mellem silkeborg og Viborg. Midlerne fra denhelhedsorienterede byfornyelse er primært brugt til byrumsprojekterne samt tildelvis medfinansiering af det nye kulturhus Mosaikken.
søndergade | byrumsfornyelsetinghusvej/skolevangen | busterminal og parkeringtorvet I butiks- og boligbyggeriMosaikken | kulturhus
88| byfornyelsesatlasdk2
Trafik og ByruMbyens gennemgående hovedgade søndergade er fredeliggjortgennem hastighedsdæmpning og bedre forhold for cyklister og gående. der er lagtnye belægninger i området omkring torvet og i den krydsende Vestergade og selvetorvet er nyindrettet, mens flere nedslidte bygninger på sydsiden af torvet er ned-revet og erstattet af nybyggeri med dagligvareforretninger og boliger. endelig eretableret en ny busterminal og indrettet nye parkeringsarealer, som betjener bådehandlende og ansatte og brugere af bymidtens institutioner og kulturtilbud.for at sikre arkitektonisk sammenhæng i byforskønnelsen – valg af belægninger,møblering, belysning osv – er der udarbejdet en designmanual for byinventar i detoffentlige rum.MuLTifuNkTioNeLT kuLTurHusden største investering i bymidtefornyelsen erlagt i opførelsen af kulturhuset Mosaikken. Huset er indviet i 2005 og rummer næsten3.000 m2bibiliotek samt kultur- og undervisningsfaciliteter.I 2010 blev idræts- og kulturcentret arena Midt i den østlige del af bymidten indviet.dermed har kjellerup fået yderligere en attraktion, som rækker udover byen selv.Huset er primært et idræts- og fritidscenter, men har en fleksibilitet, der også gørdet egnet til fx koncerter, messer, udstillinger og konferencer.
saMMeNHæNget nøgleord for fornyelsen i kjellerup bymidte har været sammen-hæng. de forskellige brikker i fornyelsen – trafikomlægninger, nedrivninger, nybyg-geri og byrumsfornyelse – har skabt ny sammenhæng og nye kvaliteter i center-området. sammenhængstanken er videreført ind i det nye kulturhus. Mosaikken ersåledes et flot eksempel på de muligheder, der opstår, når kulturtilbud indgår i enstørre symbiose med andre faciliteter i byen. Her er multianvendelige rum som salog mindre lokaler ikke alene kombineret med et bibliotek og dets mange facilitetermen også med en skole. denne symbiose har givet et særdeles levende hus, hvorder er aktivitet og liv dagen lang – en meget konkret form for sammenhæng, somhar inspireret andre senere kulturbyggerier rundt i landet.
kuLTurHuseT MosaikkeN4kulturhuset rummer bibliotek, en stor sal samt under-visningsfaciliteter for kommunens 10. klasser. I en centraltplaceret rotunde ligger multisalen med fleksible scene- ogstoleforhold, så rummet kan anvendes til både biograf, teater,koncerter og udstillingsformål.
sØNdergade1den centrale del af kjellerup bymidte harfået nyt gulv i form af en gennemgåendeflisebelægning, smukt indrammet af granit-belægninger.
kJeLLerup| kJellerUP byMIdte
|89
43
5
4
2
1
1
5
kokkedal |egedalsvængekoMMUnefredeNsBorgbyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn2001særlIge ParterLaNdsByggefoNdeN, reaLdaNia, LokaLe og aNLægsfoNdeN1
BeHoV for ViTaLiseriNg i NordsJæLLaNdkokkedal er et nyere byområde cirka25 km nord for københavn. området rummer en særlig blanding af parcelhuskvar-terer og almene boligbyggerier som fx egedalsvænge med sine ca. 2.000 beboere.området har gennem årene fået et lidt belastet image, som i en periode har gjortdet svært at tiltrække ressourcestærke beboere og nye investeringer. for at vendeudviklingen tog daværende karlebo kommune initiativ til en såkaldt vitalisering afhele det centrale kokkedal omkring egedalsvænge og Holmegårdscentret. Vitalise-ringen har blandt andet omfattet helhedsorienteret byfornyelse gennemført i åre-ne 2001 og fremefter.HeLHedsorieNTereT forNyeLse i oMgiVeLserNeden helhedsorienterede by-fornyelse er gennemført på baggrund af en helhedsplan for området, som blandtandet er resultat af en afholdt arkitektkonkurence. fornyelsen har primært sigtetmod fornyelsesprojekter i omgivelserne til bebyggelsen egedalsvænge og er der-med eksempel på en strategi, som ofte bruges i almene fornyelser, hvor fornyelseni tæt dialog med beboerne først tager fat i de fælles rammer for efterfølgende attage fat i bygninger og boliger.
egedalsvænge | kommende bygningsrenoveringog friarealforbedringegelunden | pleje- og aktivitetscenteregeparken | ejerboligerHolmegårdsvej | trafikreguleringbygrønning | fra vej til park til klimaprojekt
2345
90| byfornyelsesatlasdk2
NyT pLeJeCeNTer2som et af de første steder i landet eren almen boligblok nedrevet for at giveplads til nye funktioner i nyt byggeri,her i form af et pleje- og aktivitetscenter.
TrafikreguLeriNg4trafiksikkerheden i området er forbedretgennem vejomlægninger med blandtandet nye rundkørsler samt hastigheds-dæmning og nye overgange.
Nye eJerBoLiger3for at øge bredden i områdets boligtilbud er der ligeoverfor egedalsvænge opført nye ejerboliger med altanerog udsigt til det grønne.
BygNiNgsreNoVeriNg1en større renovering af bygninger og boliger i egedalsvængeforventes afsluttet i 2015. renoveringen indeholder blandtandet forskellige typer af facadeelementer, som vil styrkevariationen og identiteten i de enkelte boligblokke.
der er udarbejdet en samlet plan for trafikafviklingen og for de grønne omgivelser.Planen har blandt andet omfattet nedlæggelse af vejarealer og har givet områdeten klarere struktur og frigjort landskabelige potentialer. der er arbejdet med æn-dring af boligudbuddet i området gennem opførelse af nye ejerboliger og med enfornyelse af arealerne omkring Holmegårdscentret. Med bidrag til planudviklingenfra realdanias projekt bedre byrum er den tværgående forbindelse mellem centretog skoleområdet hen over Holmegårdsvej forbedret, og der er indrettet et lille by-rum med opholdsmulighed, trafiksikker overgang og en vandkunst på begge sider.NedriVNiNg af BoLigBLokfredensborg kommune har i 2008 opført et nyt pleje-og aktivitetscenter i egedalsvænge. centret var oprindelig tænkt indrettet i en om-bygget boligblok, men en længevarende debat endte i stedet med, at en boligbloknærmest Holmegårdscenteret er nedrevet til fordel for det nye center. Med pleje- ogaktivitetscentret har egedalsvænge fået tilført en ressource, som med sine mangebrugere og ansatte har været med til at skabe liv og løfte hele området. Projektet eret af landets først gennemførte eksempler på nedrivning af almene boligblokkesom en vej til at skabe nye kvaliteter.
BygNiNgsreNoVeriNgsom opfølgning på den hidtidige fornyelse gennemføresfra 2012 renovering af egedalsvænge og to nærliggende bebyggelser. renoveringenforventes at koste ca. 500 mio. kr og finansieres primært med midler fra landsbyg-gefonden. Indsatsen omfatter udover forbedring af klimaskærm og boliger også ind-retning af handicapvenlige boliger samt fornyelse af udearealerne. den fysiske ind-sats suppleres af en fortsat boligsocial indsats under overskriften ”kokkedal på vej”proJekT for kLiMaTiLpasNiNgarbejdet med fornyelsen af udearealer og grønneomgivelser er nu en del af, hvad der med navnet ”den blågrønne haveby” kaldes fordanmarks største klimatilpasningsprojekt. Her skal tilbagevendende problemer medoversvømmelser af den gennemgående Usserød å udnyttes til at skabe nye rekrea-tive værdier samt aktivitets- og mødesteder i de almene bebyggelser og ved udvalgteoffentlige funktioner i det centrale kokkedal. bag projektet står et partnerskabbestående af fredensborg kommune, realdania, lokale og anlægsfonden samt delokale boligselskaber. klimaprojektet vil uden tvivl få positiv effekt også på fornyel-sen i egedalsvænge og er et godt eksempel på et positivt partnerskab på det heltoverordnede plan.
kokkedaL| egedalsVænge
|91
1
2
34
koldIng |skovparkenkoMMUnekoLdiNgbyfornyelsesærLig ByforNyeLsestØttetIlsagn2004særlIge ParterLaNdsByggefoNdeN1234
BoLigoMråde Med dårLigT iMageskovparken er en almen boligbebyggelse idet nordlige kolding bestående af 21 boligblokke med i alt 550 boliger og ca. 1.200beboere. bebyggelsen er sammen med den almene nabobebyggelse skovvejen pla-ceret omkring et centerområde med institutioner og butikker. bebyggelsen har enhøj andel af beboere med anden etnisk baggrund, har mange unge og mange bebo-ere på overførselsindkomst. bebyggelsen har gennem en del år haft et dårligt ry ikolding og optræder på ministeriets liste over udsatte byområder.den særlige byfornyelsesindsats i skovparken har bygget videre på en tidligere gen-nemført fysisk renovering af blokkene og er foregået parallelt med en bredere bo-ligsocial indsats. fokus har ligget på etablering af kvarterhuset ambassaden.aMBassadeN – eT Hus for de uNgeProjekt ambassaden er startet i 2004, hvor engruppe unge i samarbejde med boligselskabet fik opsat to containere som møde-sted. fra to containere udviklede projektet sig med boligselskabets og kommunenshjælp til et byfornyelsesprojekt med opførelse af et nyt værested for børn og unge.drivkraften i arbejdet har været skiftende grupper af unge, som først har været enga-geret i husets planlægning og tilblivelse og nu er det i husets daglige drift.
torvetambassaden | ungdomshusambassaden | beachvolleybaneaktivitetsbånd
92| byfornyelsesatlasdk2
fæLLesHuseT aMBassadeN2ambassaden er et aktivitetstilbud ogværested for børn og unge. navnet sig-nalerer husets rolle som kontaktskaberudadtil og er fundet ved en konkurrenceafholdt af unge ildsjæle omkring huset.den fysiske udformning af huset ertænkt som en generelt anvendelig modelfor billige fælleshuse.
friareaLforBedriNg1den fysiske del af helhedsplanen harogså omfattet forbedring af udearea-lerne med nye legefaciliteter og et nyttorveområde.
uNge aMBassadØrerkvarterhuset er udviklet og efterfølgende drevet i tæt sam-arbejde med engagerede unge, som har siddet i bestyrelsenog løbende fungeret som ambassadører overfor de øvrigeunge i området.
børne- og ungehuset er indrettet med egne områder til de forskellige aktiviteter ogmed et fælleslokale. der kommer dagligt 30-50 børn i værestedet børnekontakten,mens Ung-klubben har 10-20 brugere en gang om ugen. Huset forpagtes i det dagligeaf boligselskabet aab.BoLigsoCiaL HeLHedsiNdsaTsambassaden er en af brikkerne i det samlede bo-ligsociale arbejde i skovparken. der er i den tidlige fase gennemført aktiviteter somfx sprogundervisning, særlig støtte til svage familier, indsats mod misbrug, tværkul-turelle projekter, indsats mod hærværk og støtte til netværksdannelse. arbejdet ervidereført i en helhedsplan for 2009-2013, hvor der fx er arbejdet med en indsatsoverfor teenagepiger, etablering af netværk for kvinder på barsel samt forældreen-gagement og forældreinddragelse. et kvarternetværk for alle aktører i skovparkenog skovvejen samler ressourcerne og styrker det boligsociale samarbejde.I et særligt ambasasadørprojekt har interesserede beboere kunnet gennemgå enform for miniuddannelse i demokrati og foreningsliv. Projektet har styrket mulighe-derne for integration i det lokale foreningsliv, hvad enten det drejer sig om beboer-demokrati, børnenes fodboldklub eller en partiforening.
BygNiNgsreNoVeriNg og friareaLerfysisk er der allerede i 1990’erne sket enret omfattende fornyelse af bebyggelsen med blandt andet nye tagboliger på enrække af blokkene. bebyggelsen skiftede da arkitektonisk udtryk fra kedelige blokkemed sadeltag til mere åbne glasfacader og løftede tagpartier. I en anden stor fase afbygningsrenovering i skovparken og skovvejen er der yderligere gennemført facade-renovering samt indvendige forbedringer af badeværelser og køkkener. en fornyelseaf udearealerne har blandt andet omfattet indretning af et nyt fælles torveområdecentralt i bebyggelsen, et nyt legeområde samt forbedringer af trygheden gennembedre belysning.ressourCeBasereT TiLgaNg TiL deN Videre forNyeLsefornyelsen i skovpar-ken er sket ud fra en ressourcebaseret tilgang, hvor respekten for det enkelte indi-vid, udvikling af beboerdemokrati, frivillighed og samarbejde har været i fokus. derer særligt brugt mange kræfter på at udvikle en organisationsmodel, som lader deunge komme til, for derigennem at sikre en forankring i lokalområdet. erfaringersom disse indgår nu i implementeringen af den initiativaftale som er indgået mellemkolding kommune og socialministeriet om den videre fornyelse.
koLdiNg| skoVParken
|93
2
1
3
korsØr |motalavejkoMMUnesLageLsebyfornyelsestØttetIlsagnsærlIge ParterLaNdsByggefoNdeN1123
udfordriNger Bag MoTorVeJeNMotalavej er et alment boligområde med ca.3.000 beboere i den nordlige udkant af korsør. området ligger lige ud til Vestmotor-vejen og består af fire større karreer på nordsiden af Motalavej og en række bolig-blokke på sydsiden. området har i en årrække været præget af de problemer medmanglende beskæftigelse og den ophobning af sociale problemer, som karakterise-rer mange almene boligbebyggelser. de særlige vanskeligheder i korsør med at om-stille byen efter lukning af færgetrafikken og flere større industrivirksomheder harikke gjort problemerne i byens mest udsatte boligområde mindre. området har lej-lighedsvis trukket overskrifter i medierne på grund af episoder med hærværk ogvold og der var kort sagt behov for en gennemgribende indsats.fysisk og soCiaL HeLHedspLaNI 2001 udarbejdede kommune og boligselskab itæt samarbejde med beboerne og med støtte fra landsbyggefonden en fysisk ogsocial helhedsplan for Motalavej. Helhedsplanen skulle udover et generelt kvali-tetsløft i bygninger og udearealer medvirke til at skabe en mere varieret beboer-sammensætning, blandt andet gennem omdannelse af en boligblok til nye særligeboliger. Helhedsplanen er i store træk gennemført og afsluttet i 2007.
Hovedparten af området | bygningsrenovering, friarealforbedringMotalavej | trafikreguleringMotalavej | kvarterhusMotalavej | ældreboliger og plejecenter
94| byfornyelsesatlasdk2
kVarTerHus2der er midt i området opført et kvarter-hus med cafe, køkken og en samlingssal.Huset danner ramme om en vifte afsociale og kulturelle aktiviteter lige fraklubber for børn og unge, linedance oglektiehjælp til besøg af sundhedsplejer-ske og fælles udflugter.
TrafikreguLeriNg1områdets hovednerve Motalavej er blevettrafikdæmpet med bump og trafikchikaneraf robust karakter.
faCadereNoVeriNg og æLdreBoLiger3der er gennemført friarealforbedring i hele området ogbygningsrenovering i dele af området. I nogle blokke erbetonfacaderne beklædt med gule skærmtegl. billedettil højre viser altanerne i bebyggelsens nye ældreboliger.
kVarTerHus og BoLigsoCiaLT arBeJdeet vigtigt element i helhedsplanen harværet opførelsen af et kvarterhus som samlingspunkt og som katalysator for detboligsociale arbejde. Huset er indrettet med mødefaciliteter og cafe og er omgivetaf en lille nyindrettet plads. den boligsociale indsats har omfattet en række megetforskellige aktiviteter, som kan styrke områdets sociale kapital. der er fx arbejdetintensivt med at engagere bebyggelsens forskellige etniske grupper og med at ind-drage unge i frivilligt arbejde til glæde for ældre beboere.BoLiger for æLdre og opgaNgsfæLLesskaBfor at få større variation i beboer-sammensætningen er en karre tættest på motorvejen ombygget til ældreboliger ogplejeboliger, tilknyttet et servicecenter. I samme forbindelse er indrettet et såkaldtopgangsfællesskab for udviklingshæmmede beboere med særlige psykiske behov.fællesskabet omfatter to opgange og en lejlighed, der bruges til fællesspisning ogandre aktiviteter. Hele karreen er gennemgribende renoveret med ny tilgængelig-hed via elevatorer, ligesom facaderne har fået nye store glaspartier med altaner.erfaringerne med at skabe nyt liv gennem nye boligtyper har været gode og bolig-selskabet har tanker om placering af fx nye handicapboliger i bebyggelsen.BeHoV for Ny HeLHedspLaNefter afslutningen af fornyelsen i 2007 oplevede be-byggelsen i nogle år en positiv udvikling med færre udlejningsvanskeligheder. dengenerelle krise og afmatningen på boligmarkedet har imidlertid siden strammetproblemerne og et område som Motalavej konkurrerer i dag med priser på omkring-liggende ejerboliger ned under en halv mio. kr. Motalavej har i dag så store udlej-ningsvanskeligheder, at det truer økonomi og sammenhængskraft, og der er derfori 2012 sat gang i forberedelse af en ny helhedsplan for området. Udviklingen illu-strerer, at der ikke findes engangsløsninger for udsatte byområder, men tværtimoder behov for både vedvarende ressourcetilførsel og stædighed.
korsØr| MotalaVeJ
|95
6
4
53
5
12
kØbenHaVn |indre vesterbrokoMMUnekØBeNHaVNbyfornyelseByforNyeLse, oMrådeforNyeLsestØttetIlsagn2011(oMrådefornyelse)særlIge Parter123456
daNMarks MesT oMfaTTeNde ByforNyeLsebyfornyelsen på Indre Vesterbro,der er foregået løbende fra midten af 1990’erne frem til i dag, er danmark hidtil størstesamlede byfornyelsesprojekt. fornyelsen repræsenterer samtidig det sidste byom-råde i københavn, hvor fornyelsen er gennemført karre for karre med store offentligeinvesteringer i bygningsistandsættelse og friarealforbedring. Ud fra en samlet hel-hedsplan er der fra midten af 1990’erne og frem gennemført fornyelse i 24 bykarreer.et betydeligt antal boligejendomme er sat i stand og der er indrettet fælles friarealeri de fleste gårdrum – flere med fokus på ressourcebesparelse og byøkologi. enkeltebygninger er nedrevet for at give plads til nye huludfyldningsbyggerier.oMrådeforNyeLse i CeNTraLe VesTerBrofornyelsesprocessen fortsættes i denkommende årrække, idet der frem til 2017 gennemføres områdefornyelse i den cen-trale del af Vesterbro med fokus dels på at vitalisere bydelsens glemte byrum ogubrugte hjørner, dels på at understøtte kvarterets sociale mangfoldighed gennemen særlig indsats overfor udsatte beboergrupper. fornyelsen af de mest trængendeboligejendomme vil fortsætte også i dette kvarter – der er fortsat boliger på Vester-bro uden eget toilet eller bad.
Halmtorvet | byrumsfornyelsebrune kødby | kultur- og idrætsområdeHvide kødby | erhvervsområdesønder boulevard | byrumsfornyelse, metrobyggeriHestestaldskarreen | eksempel på grøn karrefornyelseotto krabbes Plads | byrumsfornyelse
96| byfornyelsesatlasdk2
BygNiNgsforNyeLsebyfornyelsen har mere eller mindre efter-ladt gadebilledet på Vesterbro intakt,men med et gevaldig kvalitetsløft i selveboligerne og deres nære omgivelser.
sØNder BouLeVard4et af københavns få boulevardstrøg erforvandlet fra restareal mellem trafike-rede gader til et grønt samlingspunkt forhele Vesterbro. Indretningen er uformelog lægger op til fleksibel udnyttelse udfra vesterbroernes egne lyster og behov.
HesTesTaLdskarreeN5I en karre ved gasværksvej er gennemført et byøkologiskforsøgsprojekt under overskriften ”synlig ressourcebalance”.tekniske installationer helt ud i gårdrummet minder dagligtbeboerne om deres energi- og ressourceforbrug.
HaLMTorVeT1Halmtorvet har fuldstændigt ændret karakter efter fornyelsen.nu blomstrer kulturlivet, cool københavnere slås om pladsenved cafebordene og børnene om legeredskaberne, mens denoverlevelsesstærke kriminalitet er rykket til andre steder i byen.
de sTore ByaNLægfornyelsen i boligkarrerne er suppleret af to store byprojekter,nemlig omdannelsen af kødbyen samt indretningen af et gennemgående byrum iHalmtorvet og sønder boulevard. I brune kødby er der som led i byfornyelsen i slut-ningen af 1990’erne indrettet en lang række kulturelle tilbud som fx udstillingsbyg-ning i Øksnehallen, københavns billedskole i tvillingehallerne, medborger- og for-samlingshus, teater samt spisesteder og cafeer. sammen med dgI-byen på nabo-grunden, som rummer et meget søgt vandkulturhus og idrætsfaciliteter medtilhørende hotel- og konferencecenter, er brune kødby i dag en kulturel magnet forhele Vesterbro.siden 2005 har københavns kommune udviklet dele af den fredede Hvide kødby tilhjemsted for en lang række kreative erhverv og restauranter. de nye erhverv funge-rer i dag side om side med blandt andet slagteri- og engrosvirksomheder.Halmtorvet er fra 1999 til 2003 omlagt med en indretning, der opdeler torvet i tresektioner med hver deres karakter. nærmest Hovedbanegården er en urban byplads,dernæst et parkstrøg og længst mod syd, hvor Halmtorvet møder sønder boulevard,er indrettet en byhave. trafikken er reduceret til et spor i hver retning og afvikles nupå fodgængernes og især cyklisternes præmisser.
sønder boulevard var i mange år plaget af trafik, og dens ramblalignende udformningmed parkbælte i midten blev ikke udnyttet. københavns kommune har i 2005 nyind-rettet hele strækningen fra Halmtorvet til enghavevej til et nyt park- og aktivitets-bånd, hvis udformning og indhold er fastlagt i samarbejde med områdets beboere.I de kommende år tages der – i forbindelse med udviklingen af carlsberg – fat på atomlægge den sidste del af sønder boulevard fra enghavevej til Vesterfælledvej.kVaLiTeT Har siN prisbyfornyelsen på Indre Vesterbro har lært af erfaringernefra nørrebro og strategien har været en helt anden med vægt på beboerinddragelseog bevaring frem for nedrivninger. den bevarende strategi er da også resulteret i etbykvarter med langt større attraktioner end på Indre nørrebro, hvor forstadens mo-notone boligbebyggelser så at sige rykkede ind i tætbyen. det multifunktionelle ogflot fornyede Vesterbro har haft stor tiltrækningskraft på ressourcestærke beboereog lidt ironisk har den bevarende byfornyelsesstrategi på den led skabt større socialudskiftning end tilfældet i sin tid var på Indre nørrebro. Udfordringerne i det para-doks indgår meget centralt i den igangværende områdefornyelse, som arbejdermålrettet med bæredygtighed i bred – og ikke mindst social – forstand.
kØBeNHaVN| Indre Vesterbro
|97
5
5
4
213
32
23
kØbenHaVn |ydre vesterbrokoMMUnekØBeNHaVNbyfornyelseByforNyeLse, HeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn2003særlIge Parter12345
forNyeLse i HVide HesTydre Vesterbro kvarteret – også kaldet Hvide Hest – er ettrekantet byområde yderst på Vesterbro mellem Vesterbrogade og enghavevej. om-rådet er et traditionelt tæt brokvarter med sluttede karreer i op til fem etager ogbeboelsesejendomme opført omkring 1900. området har de seneste 15 år gennem-gået samme karreorienterede byfornyelse som på Indre Vesterbro med offentligtstøttede bygningsfornyelser og friarealforbedringer. fra 2003 til 2008 er den karre-orienterede fornyelse suppleret af en helhedsorienteret byfornyelse med fokus påisær områdets gaderum.ØkoLogisk deMoNsTraTioNskarreen karre ved Hedebygade er fra 1998 til 2003gennemgribende fornyet som et byøkologisk demonstrationsprojekt med en rækkedelprojekter, der har udpeget udviklingsmuligheder indenfor energi- og ressource-besparelse i byfornyelsen. den grønne tankegang er både kommet til udtryk i byg-ningsfornyelsen og i friarealforbedringen, som blandt andet har omfattet opførelseaf et fælleshus i gårdrummet.der er gennemført forsøg i otte af karreens 18 boligejendomme, hovedparten medfokus på reduktion af energiforbrug ved hjælp af solenergi. blandt forsøgene kan
Hedebygadekarreen | bygningsfornyelse, friarealforbedring, byøkologiballumgadekarreerne | bygningsfornyelse, friarealforbedringamerikavej, tøndergade, ballumgade | byrumsfornyelsetøndergade | nybyggerisundevedsgadekarreen | særlig byfornyelsesindsats
98| byfornyelsesatlasdk2
nævnes glasfacader med integrerede solceller og solvægge til foropvarmning afventilationsluft, såkaldt grønne køkkener med plantevægge samt et projekt, hvoren bevægelig heliostat på taget sender dagslys ned gennem en spejlbeklædt lodretskakt og på den måde oplyser de mørke køkkener i de nederste etager.byøkologiprojektet i Hedebygadekarreen er grundigt evalueret, og nogle løsningerhar vist sig mere energimæssigt eller arkitektonisk bæredygtige end andre – sådaner forsøg. Projektet står dog fortsat som et af de mest omfattende bæredygtigheds-eksperimenter i den tætte by og har med et hav af besøgende været med til at flyttevigtige grænser i byfornyelsen.I de øvrige karreer omkring tøndergade og ballumgade er gennemført bygningsfor-nyelse med blandt andet tilføjelse af altaner samt indretning af nye tagboliger. ende-lig er der opført huludfyldningsbyggeri i blandt andet tøndergade.fra gaderuM TiL opHoLdsruMfra 2003 er fornyelsen også rykket ud i gaderum-met. På baggrund af en byrumsanalyse og en efterfølgende visionsplan er der i sam-arbejde med kvarterets beboere foretaget en samlet fornyelse af flere gader samt
mindre pladser i kvarteret. I flere kryds er belægningen hævet for at reducere bilernesfart, belægninger er skiftet og der er opsat nyt byinventar i form af fx cykelstativer,affaldsbeholdere og skulpturelle stole. belysningen er skiftet til armaturer med la-vere lyspunkthøjde for at understrege det intime og boligorienterede i kvarteretfrem for det trafikfunktionelle.særLig ByforNyeLsesiNdsaTsen karre mellem sundevedsgade og enghavevejhar særlig kulturhistorisk interesse. I kvarteret boede digteren tove ditlevsen ogdele af denne karree står i dag fortsat med billeder på det Vesterbro, som var rammeom hendes forfatterskab. Med støtte fra de særlige byfornyelsesmidler har et part-nerskab med deltagelse af kommune, boligejere, beboere og repræsentanter forkarreens erhvervsvirksomheder fra 2004 og frem arbejdet på en nyindretning af kar-reen, som både kan tilgodese den nuværende beboelse, planer om nybyggeri samtudvikling af en tove ditlevsens Mindehave som offentligt grønt område.Planerne har indtil videre ikke kunnet gennemføres, og projektet står som en lære-rig illustration af, at begrebet partnerskab ikke er en universalløsning, når der ergrundlæggende interessemodsætninger mellem parterne i partnerskabet.
iN-fiLL Byggeri4et huludfyldningsbyggeri i tøndergade supplerer diskret deældre byejendomme. bygningen indgår med stofligt murværknaturligt i det omliggende bygningsmiljø men har samtidigmed fx franske altaner og træskodder sin egen karakter.
gadeforNyeLse3ballumgade er indrettet med nye belægninger af høj mate-rialemæssig kvalitet, som angiver hvor biler, fodgængere ogcykler hører til. nye træer og nye belysningsarmaturer fuld-ender omdannelsen fra bilgade til brugbart byrum.
grØNT fæLLesHus1Midt i det fælles gårdanlæg i Hedeby-gadekarreen er opført et beboerhus.Huset er gravet ind i en græsskrænt forat minimere bygningens overflade og haren sydvendt glasfacade til udnyttelse afpassiv solvarme.
ØkoLogisk deMoNsTraTioN1en gavl med solceller og beplantninger et af de få udadtil synlige resultateraf de mange økologiske eksperimenteri Hedebygadekarreen. efter ca. 10 årkæmper det grønne på gavlen med sol-cellerne om at have størst effektivitet.
kØBeNHaVN|ydre Vesterbro
|99
5
2
1
3
464
kØbenHaVn |sjællandsgade kvarteretkoMMUnekØBeNHaVNbyfornyelsesærLig ByforNyeLsestØttetIlsagn2004særlIge ParterLokaLe og aNLægsfoNdeN123456
forNyeLse på iNiTiaTiV af skoLeforæLdresjællandsgadekvarteret er et tæt be-bygget byområde på nørrebro i københavn. kvarteret er udbygget tilbage i 1880’erne,men rummer også nyere byggerier fra 1980’erne og 1990’erne. kvarteret er karakteri-seret ved at være meget sammensat med både traditionelle brokvartersejendomme,nyere almene bebyggelser, butikker og service langs strøggaderne samt mange krea-tive erhverv. en overvægt af beboere uden beskæftigelse, lav indkomst samt en delbeboere med anden etnisk baggrund gjorde, at kvarteret blev betegnet som et udsatbyområde i københavn.Initiativet til den byfornyelse, som er gennemført fra 2005 til 2011, er taget af en aktivforældregruppe, som mente, at problemer med at fastholde også ressourcestærkebørn i den lokale folkeskole blandt andet ville kunne imødegås gennem en højerekvalitet i det omgivende bymiljø – sikrere trafik og bedre muligheder for udendørsleg, idræt og bevægelse i skolens nærområder.denne ambition lå i fin forlængelse af en mere overordnet kommunal strategi om atanvende nye byrumskvaliteter som en motor i udviklingen af nørrebro – en strategisom fx ses i projekterne til den nye nørrebro Park, superkilen og omdannelsen afnørrebrogade til opholdsgade.
guldberg skolebypladsen | byrumsfornyelselegepladsen | aktivitetsområdeUniverset | institutionsbyggeriguldbergsgade | trafikreguleringnørrebrogade | trafikregulering
100| byfornyelsesatlasdk2
BypLadseN2”bypladsen” mellem guldberg skole ogsimeons kirke er indrettet som såkaldtshared space. Pladsen holdes sammenaf en smuk belægningsflade og rummersåvel fredelige opholdszoner som mereaktivitetsfyldte områder for børn.
sikker skoLeVeJ5Projekt ”sikker skolevej” går ud på atgøre skoleveje og trafik iøvrigt meresikker for kvarterets svage trafikanter.
LegepLadseN3”legepladsen” indeholder alt hvad et børnehjerte kanbegære af bjerge med farvestrålende gummibelægninger,rutsjebaner, klatreskulpturer, minitrampoliner, cykelbaner,jorden-er-giftig-baner og multiboldbaner.
grØN oaselige udenfor byfornyelsesområdet er der i samarbejde meddet lokale agenda 21 center indrettet en grøn oase, hvorstenbroens børn har mulighed for landskabelige oplevelser.
sJæLLaNdsgade ByruMefter en længevarende planlægningsproces er gennem-ført en samlet fornyelse af byrummene omkring guldberg skole og den nyopførtebørneinstitution Universet. det smukt proportionerede byrum ved simeons kirkeer omdannet til ”bypladsen” – et fredeligt byrum for gående og cyklister med et lege-område nærmest skolen. langs Prinsesse charlottes gade er grænsen mellem skole-gård og offentligt legeareal brudt ned og her er indrettet ”legepladsen” – et størreaktivitetsområde med boldbaner og fantasifulde legeredskaber. aktivitetsmulig-hederne fortsætter op på taget af Universet, som udover fritidshjem samt multirumfor beboere i stueetagen har en tagetage, der er indrettet som et offentligt tilgænge-ligt bevægelsesrum.TrafikproJekTer og fæLLes faCiLiTeTeret vigtigt element i byfornyelsen harværet udarbejdelsen af en trafik- og byrumsplan og efterfølgende etablering af ensikker skolevej i specielt guldbergsgade. guldbergsgade omdannes til nyt hoved-strøg for gående og cyklende trafikanter i bydelen og der er lavet hastighedsbe-grænsninger og en særlig bearbejdning af fem såkaldte nedslagspunkter på stræk-ningen fra sankt Hans gade til sjællandsgade.
flere projekter i området gennemført uafhængigt af den særlige byfornyelse ind-går i en synergieffekt mellem offentlige og private tiltag i kvarteret. Mod vest ernørrebrogade omlagt med ny gadebelysning, brede cykelstier og fortove. centralt ikvarteret er det lykkedes en borgerinitieret forening at få genåbnet sjællandsgadesbad, der lukkede i 2010. og endelig er der sydøst for kvarteret indrettet en grøn oasei et hjørne af de gamles by med naturlegeplads, dyrehold og andre grønne oplevel-sesmuligheder for børn og voksne. de nævnte projekter indgår alle i styrkelsen afudfoldelsesmulighederne i sjællandsgadekvarterets og i kvarterets fælles identitet.skoLeN og ByeNdet er med de nye byrumskvaliteter omkring guldberg skolelykkedes med den dobbelte ambition dels at skabe bedre rammer og nye tilbud forbørn og beboere i de omkringliggende karreer, dels at styrke skolens og kvarteretsimage for ressourcestærke børn og forældre udenfor skoledistriktet. fornyelsen eret inspirerende eksempel på udnyttelse af skolen som motor i en forandringsprocesog ikke mindst på de muligheder, der ligger i at nytænke de ofte så trøstesløse skole-gårde – landets mest benyttede byrum. Her er skolen kommet til byen og byen tilskolen – på en for begge parter meget berigende måde.
kØBeNHaVN| sJællandsgade kVarteret
|101
6
5
2
6
1
5
3
4
kØbenHaVn |nørrebro park kvarteretkoMMUnekØBeNHaVNbyfornyelsekVarTerLØfTstØttetIlsagn2001særlIge ParterLaNdsByggefoNdeN123456
kVarTerLØfT Med Bred profiLnørrebro Park kvarteret udgør en fin illustrationaf københavns udbygningshistorie, som fra 1900 til nu er faldet i tre store perioder.Mellem Jagtvej og nørrebroparken ligger tætte, smalle karreer fra 1900-tallets be-gyndelse, hvor det handlede om at udnytte byggegrundene maksimalt. områdetvest for parken, der blev anlagt i 1930’erne i sporet fra den tidligere slangerupbane,består af lukkede karreer og stokbebyggelser opført i perioden 1915-45 og endelig erden almene boligbebyggelse mellem lundtoftegade og bispeengbuen opført om-kring 1970. kvarteret er ikke et selvstændigt afgrænset byområde, men smelter i vidudstrækning sammen med det øvrige nørrebro.kvarteret har en central beliggenhed i københavn med gode rekreative tilbud, menvar før fornyelsen samtidig præget af mange små og nedslidte boliger, samt trafike-rede og nedslidte gader og pladser.der er fra 2001-2007 gennemført kvarterløft i nørrebro Park med en meget bred mål-sætning, som både har omfattet fysisk fornyelse, forbedring af beskæftigelse, for-bedring af sundhed, etablering af beboernetværk samt nye kulturelle tilbud i kvar-teret. kvarterløftet har bygget oven på en løbende boligsocial indsats i blandtandet bebyggelserne i lundtoftegade.
Jægersborggadekvarteret | bygningsfornyelseny nørrebro Park | rekreativt områdebyhaven 2200 | beboerstyrede fælleshaverborups Plads | byrumsfornyelsenærumgadekvarteret | bygningsfornyelse, friarealforbedringlundtoftegade | fysisk og boligsocial helhedsplan
102| byfornyelsesatlasdk2
Ny NØrreBro parkdet grønne bånd, der tidligere hed nørrebroparken, er byde-lens omdrejningspunkt og vigtigste mødested. efter afholdelse af en arkitektkon-kurrence er den fornyede park indviet i 2007. Parken er indrettet med forskelligeaktivitetszoner og rummer blandt andet bemandet legeplads, to pladser overdæk-ket af store ladeagtige tage, skaterbane, samt baner til fodbold, basketball, volley-ball og cykel-polo. Midt i parken har en gruppe frivillige, der kalder sig byhaven 2200,forvandlet et ubrugt hjørne til beboerstyrede grønne køkkenhaver. I forbindelsemed byfornyelsen er fodboldklubben nørrebro Park fc etableret med midler frakommune og kvarterløft med det formål at bruge organiseret fodbold til at samlebørn og forældre på tværs af etnisk herkomst.ny nørrebro Park har været kvarterløftets største og mest identitetsskabende pro-jekt og indgår i dag i det sammenhængende forløb langs supercykelstien fra rypar-ken til Vigerslev. Parken er blevet meget populær og det har naturligt vakt stor mod-stand, at dele af parken frem til 2018 er inddraget som byggeplads i forbindelse medanlæggelsen af Metro cityringen.kuLTur og BeskæfTigeLsekvarterløftet er i høj grad også resulteret i ikke-fysiskeaktiviteter. årlige ”kulturelle Markedsdage” giver lokalområdets boligforeninger,klubber, interessegrupper og kulturelle foreninger mulighed for at præsentere sigunder festlige former med fodboldturneringer, sportsopvisninger, teater, musik ogloppemarked og er siden kvarterløftet blevet en fast tradition. I Jægersborggade
har iværksætterprojektet ”born global” inddraget en stribe iværksættere og mento-rer i markedsføring af dem selv og gaden som helhed. et tredie projekt, der kan næv-nes, er ”Informateket” i stefansgade, som var en erhvervs- og beskæftigelsesrådgiv-ning med blandt andet en populær butikskonsulentordning for småbutikker.HeLHedspLaN for LuNdTofTegadeHøjhusbebyggelsen langs lundtoftegade erfacaderenoveret flere gange siden opførelsen for at afhjælpe støjgener fra bispeeng-buen, og der er siden midten af 1990’erne gennemført en række projekter for at for-søge at rette op på bebyggelsens sociale problemer. Indsatsen er videreført i kvar-terløftet og efterfølgende i yderligere en helhedsplan fra 2007, som gennemføresmed midler fra landsbyggefonden. Udover fysisk fornyelse med lejlighedssammen-lægninger og forbedret tilgængelighed er gennemført aktiviteter som fx brug afetniske unge som rollemodeller og brobyggere, sundhedsfremmende aktiviteterrettet mod ældre mænd samt etablering af en jobpatrulje.den gennemførte helhedsplan kan forhåbentlig skabe lidt mindre afstand mellemdagliglivet i lundtoftegade og i kvarteret omkring Jægersborgade på den andenside af ny nørrebro Park – et kvarter, som siden fornyelsen har udviklet sig til et afde mest hippe i københavn.
Ny NØrreBro park2grønne rammer, større tryghed og arkitektonisk sprælhar været nøgleord i indretningen af ny nørrebro Park– nu skal metroarbejdet bare blive færdigt.
Borups pLads4borups Plads er indrettet som en sammen-hængende betonflade med bænke ogudsparede felter til beplantning og træersamt rammer for cafeliv.
LuNdTofTegade6der er gennemført bygningsrenovering,hvor facadeudsmykning med bølgendereferencer til kvarterets gamle åløb stårsom signal om nye tider i lundtoftegade.Bedre BoLigsTaNdardI nørrebro Park fornyelsen er en væsentligdel af ressourcerne brugt på forbedringaf den generelle boligstandard gennemistandsættelses- og moderniseringsarbej-der samt indretning af fælles friarealer i enrække gårdrum.
kØBeNHaVN| nØrrebro Park kVarteret
|103
6
7
5
42
3
2
1
kØbenHaVn |mimersgade kvarteretkoMMUnekØBeNHaVNbyfornyelseoMrådeforNyeLsestØttetIlsagn2004særlIge ParterreaLdaNia, LaNdsByggefoNdeN1234567
oMrådeforNyeLse på ydre NØrreBroMimersgadekvarteret er et tæt bebyggetstorbykvarter med lidt over 16.000 indbyggere på ydre nørrebro. kvarteret afgræn-ses af tagensvej, Jagtvej, nørrebrogade og af jernbanen mod nord. Mimersgade-kvarteret er et sammensat og livligt byområde, der rummer alt fra boliger, erhvervog nedlagte industriområder til butikker og kultur- og idrætsinstitutioner. Udfor-dringerne i fornyelsen har dels været fysiske – massiv gennemkørende trafik, mangenedslidte boliger og ikke mindst en mangel på byrum og samlingssteder – dels væretsociale og kulturelle med blandt andet integrationsproblemer knyttet til boligbe-byggelsen Mjølnerparken.områdefornyelsen er i vid udstrækning gennemført som et brugerstyret projekt,hvor borgere, foreninger og institutioner har bidraget med ideer til fornyelsen.Mange af de ting og ændringer, som områdefornyelsen har været medvirkende til,kan ikke nødvendigvis ses i kvarteret i dag, men er kommet til udtryk i en impone-rende række af sociale og kulturelle aktiviteter af midlertidig eller tilbagevendendekarakter. de mange gennemførte aktiviteter har sat spor i bydelens fælles hukom-melse og identitet og spiller på den måde en lige så stor rolle i at samle bydelensmangfoldige nationaliteter og kulturer som nyindretning af de fysiske omgivelser.
nørrebrogade | trafikreguleringsuperkilen | byrumsfornyelsenørrebrohallerne | kultur- og aktivitetshusMjølnerparken | kunst og friarealerdsb arealet | aktivitetsområdebalders Plads | byrumsfornyelsebananna Park | aktivitetsområde
104| byfornyelsesatlasdk2
superkiLeN2superkilens byrum har hver sin farve ogfunktion. den røde plads er som nabo tilnørrebrohallen indrettet til fysisk udfol-delse, den grønne park indbyder til leg påbakkerne og frokost i græsset, mens detsorte rum på Mimers Plads kan bruges tilarrangementer som fx basar og marked.
MJØLNerparkeN4flere initiativer søger at åbne det almeneboligområde op for det øvrige nørrebro– blandt andet et kunstprojekt med gavl-malerier udført af kendte kunstnere.
BaNaNNa park7en aktivitetspark i nannasgade er indrettet med blandtandet boldbaner, en jordvold udformet som en gul gummi-banan og en miniskov. Porten ind til området udgøres af en14 meter høj klatrevæg.
BaLders pLads6balders Plads er indrettet som led i områdefornyelsen somen uformel ramme om dagligt udeliv – her slapper man af ogmøder sine naboer.
sTore ByproJekTerder er parallelt med områdefornyelsen gennemført en rækkestørre partnerskabsprojekter om trafikomlægninger og nye byrum. Projekterne erfinansieret i et samarbejde mellem københavns kommune, realdania og område-fornyelsen og har løftet fornyelsen i Mimersgadekvarteret til et sjældent set niveaui dansk byfornyelse.de noget nedslidte idrætsfaciliteter i nørrebrohallerne er renoveret og indrettetsom et kombineret idræts- og kulturcenter for hele nørrebro. Udearealerne foranhallerne er indrettet som en del af byrummet superkilen, der igen indgår i det sam-menhængende cykelstrøg fra Østerbro til Valby. selve superkilen består af en rækkebyrum med forskellige anvendelsesmuligheder og er med sin spektakulære indret-ning med blandt andet mange etniske referencer med til at styrke sammenhæng ogidentitet i det multikulturelle nørrebro. nord for bebyggelsen Mjølnerparken er dettidligere dsb-areal indrettet som en grøn bypark med rum for familieudflugter ogfor mere pladskrævende aktiviteter som fx boldspil.der er udarbejdet en samlet trafikplan for kvarteret, som udover en række begræns-ninger af trafikken i Mimersgade og andre af de indre gader først og fremmest harnedprioriteret nørrebrogade fra stærkt trafikeret bilgade til bus- og cykelgade.
kuNsT og kuLTurkunst giver anledning til meningsudveksling mellem menneskerog forskellige kultur- og kunstprojekter i det offentlige rum har været en rød tråd ifornyelsen i Mimersgadekvarteret. et af de gennemførte projekter har været galleriHamlet, hvor billeder taget af kvarterets børn og unge er vist i tre store udstillinger,s/H i kunst i kvarteret, nørrebrohistorier og feriepostkort. I Mjølnerparken har enny sti trukket besøgende ind til en række gavlkunstværker, mens hvide bænke meduvante proportioner i en periode har vakt undren og nysgerrighed i Mimersgade. Iprojektet det Mytologiske kvarter er der gennem skiltning fortalt om de nordiskeguder, der har lagt navn til kvarterets gader, og som også har været motivemne fordet store gavlmaleri ask yggdrasil, der indrammer aktivitetsparken bananna Park.forNyeLse i MJØLNerparkeNområdefornyelsen følges nu op af en omfattendefornyelse i boligbebyggelsen Mjølnerparken. Her er planlagt et ansigtsløft til næstenen mia. kr med blandt andet etablering af en basargade fra Mimersgade til tagensvej,omdannelse af stuelejligheder til butikker, tagterrasser og penthouses på toppen afblokkene samt facaderenovering og friarealforbedring. Målet er, at også Mjølner-parken skal blive en stærk og en integreret del af det nye ydre nørrebro.
kØBeNHaVN| MIMersgade kVarteret
|105
67
8
3
4
5
2
1
kØbenHaVn |haraldsgade kvarteretkoMMUnekØBeNHaVNbyfornyelseoMrådeforNyeLsestØttetIlsagn2006særlIge ParterroCkwooL foNdeN, VeLuX foNdeN12345678
eT iNdusTrikVarTers forVaNdLiNgHaraldsgadekvarteret ligger på ydre nørre-bro omgivet af dsb’s baneareal mod nord og store trafikerede trafikårer mod øst,syd og vest, og gennemskæres af et stjerneformet gadenet, udbygget i årene efterår 1900. Haraldsgadekvarteret er et af de bykvarterer i københavn, hvor transforma-tionen fra industriby til vidensby står tydeligst i bybilledet. Her er industrien flyttetsent ud og området præges fortsat i dag af både genanvendte industribygninger ogaf mange efterladte industrielle ’wastelands’. en stor del af disse arealer udnyttesnu i stor udstrækning af mindre virksomheder inden for kreative erhverv eller afuddannelsessteder som fx det store campus rådmandsmarken og udgør et stærktøkonomisk og beskæftigelsesmæssigt udviklingspotentiale i bydelen. Udover tidli-gere industriområder rummer området flere større almene boligbebyggelser meden række kulturelle, sociale og integrationsmæssige udfordringer – og styrker.oMrådeforNyeLse Med fokus på fæLLes faCiLiTeTerområdefornyelsen, derer gennemført fra 2006 til 2012, har taget udgangspunkt i syv overordnede temaer.temaerne er indkredset efter en indledende borgerinddragelse, som resulterede iikke mindre end 600 projektideer. Hvert tema er videreudviklet i en række arbejds-
sifs Plads | byrumsfornyelsecampus rådmandsmarken | uddannelsesområdekrakas Plads | byrumsfornyelseskjolds Plads | byrumsfornyelseosramhuset | kulturhusden grønne trekant | friarealforbedringden grønne trekant | aktivitetshusktk grunden | boligbyggeri
106| byfornyelsesatlasdk2
krakas pLads3krakas Plads er indrettet som en del afbevægelsesstrøget med skaterramper,basketbane og klatrestativer, der ogsåkan bruges til parkour og street fit.
sifs pLads1sifs Plads på hjørnet af rådmandsgade ogsigurdsgade er udformet som en lomme-park med en kæmpegynge og en skov afrøde stativer med ringe.
osraMHuseT5osramhuset har været områdefornyelsensomdrejningspunkt og fungerer nu sombydelens kulturhus med særlig fokus påkulturtilbud til børn og unge.
akTiViTeTsHus VerMuNdsgade7aktivitetshuset er opført af en almen boligafdeling paralleltmed områdefornyelsen. Husets indretning med blandt andeten boldbane på taget understøtter den samlede fornyelsesintention om rum for fysisk udfoldelse, kultur og integration.
eNergiVeNLigT BoLigByggeri8nyt boligbyggeri udvider boligudbuddet i kvarteret. På densåkaldte ktk grund er opført almene lavenergiboliger efterbolig+ konceptet. bebyggelsen rummer ud over toetagersrækkehuse blandt andet også en børneinstitution.
grupper, hvor det lidt usædvanligt i forhold til mange andre områdefornyelser erlykkedes at få deltagelse af flest beboere med anden etnisk baggrund end dansk. desyv temaer har handlet om mødesteder, byrum og trafik; boliger og friarealer; inte-gration; børn og unge; aktiviteter og arrangementer; erhverv samt identitet og om-dømme. den fysiske fornyelse har især handlet om at skabe sammenhæng i områ-det gennem indretning af nye fælles faciliteter – indendørs såvel som udendørs.kuLTur- og akTiViTeTsHuseen tidligere industribygning i Valhalsgade er medstøtte fra flere fonde indrettet til kultur- og aktivitetshuset osramhuset. bygningen,der indgik i klimatopmøde coP15 som eksempel på en bæredygtig energirenove-ring, var under områdefornyelsen ramme for sekretariat og de mange beboeraktivi-teter. osramhuset er i dag et bredt anvendt kulturhus med særlig fokus på børn ogunge. Ved den kommende metrostation på skjolds Plads er der etableret en cafe afsamme navn. cafeen drives som kombineret kaffebar og vaskeri på frivillig basis afen forening. endelig kan nævnes aktivitetshuset i Vermundsgade, som både er etfælleshus for danmarks største boligforening den grønne trekant og samtidig etfritidstilbud til Haraldsgadekvarterets mange børn og unge.
BeVægeLsessTrØgeTUnder overskriften bevægelsesstrøget er indrettet en rækkebyrum med det overordnede formål at forbedre folkesundheden blandt kvarteretsbeboere. bevægelsesstrøget er det samlende element på tværs af kvarterets socialeog fysiske forskelligheder. byrummene rummer forskellige redskaber og udfoldel-sesmuligheder og bruges udover kvarterets beboere også af elever og ansatte på destore uddannelsesinstitutioner, som ligger i kvarteret. Intentionerne bag strøgetunderstøttes blandt andet af friarealforbedring inde i bebyggelsen den grønne tre-kant, hvor der er indrettet flere aktivitetspladser.BoLiger og uddaNNeLseMed områdefornyelsen har Haraldsgadekvarteret fåetbedre rammer for fællesskab, samtidig med at kvarterets særlige industrielle histo-rie og lidt rå og sammensatte stemning er bevaret. flere igangværende eller plan-lagte projekter vil de kommende år forandre kvarteret og øge dets attraktionsværdiyderligere. boligbyggerier med ca. 500 boliger er undervejs, ved Haraldsgade byg-ges ny metrostation, i rovsinggade bygges moske og generelt forventes de storeuddannelsesinstitutioner og mange kreative erhverv at blive løftestang for flere nyeinvesteringer i det kvarter, der tidligere var lidt af et udkantsområde i københavn.
kØBeNHaVN| Haraldsgade kVarteret
|107
6
1
3
2
5
4
kØbenHaVn |nordvest kvarteretkoMMUnekØBeNHaVNbyfornyelsekVarTerLØfT, særLig ByforNyeLsestØttetIlsagn2001, 2004særlIge Parter123456
arBeJderkVarTer Med sLidT iMagenordvest kvarteret er et stort byområde iovergangen mellem københavns brokvarterer og villakvartererne i kommunensyderkant. kvarteret spænder helt fra nørrebro station til ring 2 og rummer i alt ca.15.000 indbyggere og ca. 9.000 arbejdspladser. kvarteret er fysisk og funktioneltmeget sammensat med både ældre industriområder, nyere erhvervs- og boligbyg-gerier, store almene bebyggelser og villaområder. kvarteret havde gennem åreneudviklet sig til et byområde med sociale udfordringer med blandt andet høj arbejds-løshed, mange enlige og marginaliserede beboere, integrationsproblemer samtfysiske udfordringer i form af slidte beboelses- og erhvervsområder, belastning fratung trafik og en generel mangel på kulturtilbud og rekreative faciliteter.aNdeN geNeraTioN kVarTerLØfTkvarterløftet i nordvest er gennemført i perio-den fra 2001 til 2007. erfaringer og netværksdannelser fra landets tidligste kvarter-løftprojekt, som blev startet allerede i 1996 i det nærliggende femkanten, har i højgrad kunnet indgå i projektet. en kvarterplan nord-Vest fra 2001 – udarbejdet i tætsamarbejde med brugere og interessenter i kvarteret – har med et omfattende kata-log af fornyelsesideer været en gennemgående rød tråd i projektet.
Pipperen | aktivitetsområdeHulgårdshave | boligbyggerinordvestparken | byparkkvarterhus / bibliotekrentemestervej | trafikreguleringemaljehaven | boligbyggeri, bypark
108| byfornyelsesatlasdk2
NordVesTparkeN3nordvestparken er en vigtig cykel- oggangforbindelse i kvarteret, fantasifuldtindrettet med stejl kælkebakke, smålunde af mange forskellige træsorter ogen interaktiv belysning, som både skabertryghed og en særlig eventyragtig stem-ning om aftenen.
pippereN1Pipperen er et bolignært legeområdeindrettet med et kunstigt bakkelandskab,hængebro, klatrestativ og boldbane.
LygTeN sTaTioNden gamle lygten station har fungeretsom sekretariat under kvarterløftproces-sen og er i dag omdrejningspunkt for etbrugerdrevet kultur- og foreningsliv.
BiBLioTek og kuLTurHus4guldhuset har folkeviddet omdøbt det kombinerede bibliotekog kulturhus på hjørnet af tomsgårdsvej og rentemestervej.bygningen er med sin iøjnefaldende udformning med referencetil en bogstabel blevet et identitetsskabende ikon i området.
eMaLJeHaVeN6Ved et boligbyggeri på rentemestervej er der i et partner-skab mellem den private bygherre, københavns kommuneog kvarterløft nord-Vest indrettet en offentlig tilgængeligbyhave og grøn passage.
soCiaLe og kuLTureLLe akTiViTeTeren hovedindfaldsvinkel i fornyelsen har væ-ret, at fysisk fornyelse ikke gør det alene. en stor del af ressourcerne er derfor brugtpå at lave arrangementer, skabe traditioner og etablere nye netværk. en intensivborgerinddragelse har givet borgerne mulighed for at deltage ud fra egne forud-sætninger og interesser i fx overordnet tilrettelæggelse, arbejdsgrupper eller frivil-ligt arbejde i forbindelse med de mange arrangementer. denne såkaldte værdibase-rede borgerinddragelse har ikke mindst været en succes i forhold til kvarteretsmange etniske grupper, som har deltaget i tværkulturelle arrangementer som fx”smag på nordvest”, der har samlet folk fra forskellige kulturer omkring fælles mad-lavning i skolekøkkenerne, udgivet to kogebøger samt afholdt en multikulturel jule-fest. en stærk tilbagevendende tradition er den årlige nordvest festival, som medaktiviteter som samba, hip-hop, og etniske kogekoner hvert år i maj trækker mangedeltagere og er med til at skabe fælles identitet i det mangfoldige kvarter.parTNerskaBer oM fysisk forNyeLseblandt de mest markante fysiske resulta-ter af fornyelsen i nordvest er to byparker, som begge er resultat af offentlig-privatepartnerskaber mellem kommunen og private bygherrer. Ved emaljehaven er der i for-
bindelse med boligbyggeriet etableret et offentligt tilgængeligt parkstrøg fra reb-slagervej til frederiksborgvej, hvor en ny plads med cafe samler folk fra områdetsmange virksomheder. nordvestparken i den anden ende af kvarteret er anlagt somen offentlig park rundt om boligbyggeriet Hulgårds Have, der bugter sig som enslange gennem området. der er udover de to byparker lavet trafikregulering fleresteder i kvarteret – blandt andet med en nyindretning af knudepunktet ved frede-riksborgvej og frederikssundsvej. I sammenhæng med kvarterløftet er der ogsåsket et løft i boligkvaliteten – et mindre antal ejendomme er renoveret og moderni-seret og der er anlagt syv fælles gårdanlæg.fra NordVærsT TiL NordBedsTen stor del af fornyelsen i nordvest har handletom at forbedre omverdenens billede af bydelen. fornyelsesindsatsen er formidletbredt – blandt andet gennem udgivelse af en guide til området og gennem en kam-pagne som ”I love nord-best”. de udfordringer, der lå i nordvest kvarterets brogedekarakter, er i dag samtidig kvarterets særlige kvalitet og attraktion, og det fornyedemultietniske kvarter med den stærke industrielle historie tiltrækker i dag både nyebeboere og kreative virksomheder, der peger fremad for kvarteret.
kØBeNHaVN| nordVest kVarteret
|109
5
51
2
3
2
4
kØbenHaVn |tingbjergkoMMUnekØBeNHaVNbyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn2003særlIge ParterLaNdsByggefoNdeN123455
MØNsTerByggeri Med udfordriNgertingbjerg er et hovedværk i dansk by-planlægning og boligbyggeri. området er opført i to perioder fra 1955 til 1958 og fra1964 til 1972 og er fra starten tænkt som et selvstændigt bykvarter med alle nødven-dige fællesfaciliteter som skole, plejehjem, bibliotek, kirke, daginstitutioner og dag-ligvarebutikker. bebyggelsen er anerkendt for sin byggelsesplan i human skala medtre etagers blokke i smukke grønne omgivelser og for sine fine murede arkitektur. I1996 blev tingbjerg suppleret med bebyggelsen Utterslevhuse, således at der i dager i alt ca. 2.700 boliger med ca. 6.000 beboere i området.en koncentreret anvisning af ressourcesvage beboere gav fra starten tingbjerg pro-blemer og den oprindelige mønsterby har gennem årene lejlighedsvis trukket nega-tive overskrifter og generelt fået et dårligt omdømme.Udfordringerne i det multietniske boligområde med mange socialt udsatte beboere,høj arbejdsløshed og lejlighedsvis kriminalitet er imødegået af en række fysiske ogboligsociale initiativer. Indsatsen er finansieret af mange forskellige midler frablandt andet landsbyggefonden, regeringens bypulje, københavns kommunesprojekt ”byer for alle” samt helhedsorienteret byfornyelse. den samlede investe-ring er siden 2004 løbet op i over 300 millioner kroner.
tingbjerg forum | områdesekretariat, beboerrådgivningruten | byrumsfornyelsetingbjerg skole og svømmehalHøjhuset | bygningsfornyelsearkaderne | bygningsfornyelse24 haverum | friarealforbedring
110| byfornyelsesatlasdk2
Udfordringerne i tingbjerg opvejes udover de smukke omgivelser af en udbredt lokaltilfredshed med bydelen som helhed. en trivselsundersøgelse har således vist, atca. 80% af beboerne er glade for at bo i tingbjerg, og fornyelsesesprocessen er daogså bakket op af et stort beboerengagement undervejs.ByruM og udeareaLeren helhedsplan fra 2004 har udgjort den overordnederamme om de fysiske fornyelser. en del af helhedsplanen har været en grøn struktur-plan, hvor beboernes ønsker til nye friarealfaciliteter er afstemt med ambitionenom at respektere de oprindelige grønne kvaliteter. der er gennemført en renoveringaf friarealerne i bebyggelsens haverum med nye lege- og opholdspladser og et områ-de med beboerhaver og der er derudover indrettet en række mindre byrum rundt iknudepunkter i bebyggelsen.centerstrøget ruten er bydelens aktivitetsbånd med butikker, skole og centerfunk-tioner. også her er sket en fornyelse med regulering af trafikken, bedre opholdsom-råder samt udsmykning af belægningerne. et særligt lysprojekt har øget tryghed ogoplevelsesværdi ikke bare ved ruten, men generelt i bebyggelsen.Bedre BoLigerbebyggelsens visuelle vartegn Højhuset er renoveret med nyt ind-gangsparti, inddækkede altaner og forbedret elevatoradgang. I arkadeblokkenemidt i bebyggelsen har renoveringen omfattet en del lejlighedssammenlægninger,således at området i dag tilbyder flere større familieboliger.BoLigsoCiaL iNdsaTs – Byer for aLLesiden 2007 har de fysiske forandringer væretsuppleret af den boligsociale helhedsplan ”åben by”, som har været ramme om en
lang række beskæftigelsesinitiativer samt sociale og kulturelle aktiviteter som fx for-eningsguider med idrætstilbud til børn og unge, opsøgende jobpatrulje og forældre-uddannelse. særligt succesfuld har været tingbjergs såkaldte bydelsmødre, som i2012 fik en pris for deres arbejde med på frivillig basis at hjælpe marginaliseredeetniske kvinder til at blive aktive medborgere og bygge bro til lokalsamfundet. Ud-over områdesekretariatet i tingbjerg forum har et beboercentrum og et særligtsundhedscentrum udgjort vigtige fysiske rammer omkring de mange aktiviteter ogarrangementer. sundhedscentrum blev indviet i 2008 og henvender sig især til kvin-der med anden etnisk baggrund end dansk med tilbud om motion, foredrag og råd-givning om sundhed.TiNgBJerg på VeJden omfattende og flerstrengede byfornyelsesindsats, der harfundet sted i tingbjerg de sidste ti år, følges nu op af endnu en helhedsplan, der efterplanen skal køre frem til 2016. ambitionen er fortsat at få flere beboere i arbejde, atflere voksne, børn og unge deltager i det lokale fritids- og foreningsliv, og at områdetopleves som et attraktivt og trygt sted at bo. blandt de større initiativer realiseres etmangeårigt ønske om et kulturhus, som opføres centralt i bebyggelsen i tilknytningtil tingbjerg skole og tingbjerg svømmehal samt renoveringen af tingbjerg kolle-giet til et såkaldt ”Iværksætterkollegium”..
forNyeLse af ruTeN2tingbjergs hovedstrøg ruten er fornyet som et sammen-hængende aktivitetsbånd med attraktive opholdsarealer ogregulering af trafikken. en kedelig grå-sort parkeringspladser fornyet med kulørte belægninger.
friareaLer og LegepLadserI alt 24 haverum er nyanlagt i overens-stemmelse med en grøn strukturplan.aktivitetsområder er adskilt fra opholdved hjælp af grønne plæner og terræn-forskelle. en gennemgående brug af desamme lyse betonmøbler skaber helhedog sammenhæng.
arkadeBLokkeNe5arkadeblokkene er ombygget og de op-rindelige små aldersrenteboliger er lagtsammen til treværelses familieboliger.der er i fornyelsen lagt særlig vægt på atskabe gode indretningsmuligheder, godtilgængelighed samt kontakt til de fælleshavearealer.
kØBeNHaVN| tIngbJerg
|111
3
2
1
kØbenHaVn |holmbladsgade kvarteretkoMMUnekØBeNHaVNbyfornyelsekVarTerLØfTstØttetIlsagn1996særlIge ParterLokaLe og aNLægsfoNdeN123
kVarTerLØfT i arBeJderkVarTerHolmbladsgadekvarteret indtager en særligrolle som det københavnske brokvarterer, der tydeligst har bevaret sin oprindeligeidentitet som blandet bolig- og industrikvarter. Her er næsten halvdelen af arealetfortsat optaget af erhvervsformål. størstedelen af boligmassen består af tætte kar-reer, opført som lejekaserner i årene omkring 1900, mens en mindre del er almeneboligbebyggelser fra 1940’erne og 1950’erne med små lejligheder samt nyere almeneboliger opført på ryddede industriarealer.der er i perioden 1997-2005 gennemført kvarterløft i kvarteret med en blanding afbygningsfornyelser og etablering af nye kvartersorienterede faciliteter. for ikke atgentage situationen fra andre byfornyelsesområder, hvor mange af de oprindeligebeboere har måttet flytte fra kvarteret på grund af huslejestigninger, er bolig-istandsættelserne tilstræbt gennemført med et omkostningsniveau, der ikke haroversteget beboernes økonomiske muligheder.et kernepunkt i kvarterløftarbejdet har været inddragelse af beboerne i planlæg-nings- og beslutningsprocesser. Processen har været omfattende, med et hav af ar-bejdsgrupper og møder, men har været en afgørende forudsætning for den forank-ring, der i dag kan konstateres i kvarteret, og som i 2009 er blevet prisbelønnet.
Jemtelandsgade | kvarterhusPrags boulevard | byrumsfornyelsePrismen | aktivtetshus
112| byfornyelsesatlasdk2
kVarTerHus1kvarterhuset er indrettet i en gammelfabriksbygning med en ny tilbygning iet markant design med klar henvisningtil kvarterets historie. Husets kombina-tion af bevaret industrihistorie og nyfunktionalitet har været en slags vartegnfor fornyelsen i Holmbladsgade kvarteret.
prags BouLeVard2Prags boulevard er et kilometerlangtparkforløb med forskellige aktivitets-zoner. 700 cafestole var oprindelig stilletud i parkområdet – en tankegang, der ligesom andre dele af parken har haft lidtvanskeligt med at møde daglig praksis.
prisMeN3Prismen klistrer sig på fire boligblokkes gavle og gemmerbag sin sære transluscente facade af polykarbonat en stormultihal, der både bruges i det daglige til idræts- og kultur-aktiviteter og til koncerter og teaterforestillinger.
kVarTerHusomdrejningspunkt for byfornyelsen har været kvarterhuset i Jemte-landsgade, som er indviet i 2001 i et gammelt lysstøberi og som i kvarterløftperiodenhar rummet sekretariat og rammer for beboerarbejdet. Huset er nu et velfungerendemødested for kvarterets borgere og fungerer som ramme om lokale foreninger,sociale netværk og frivilligt socialt arbejde. Integrationen af et bibliotek i bygningenhar sikret forankring af bygningen og dens funktioner i kvarteret, og der kommer idag ca. 30.000 mennesker i kvarterhuset hver måned.kVarTer Med Nye MuLigHederkvarterløftet har fokuseret på at skabe markantebyrum og velfungerende kulturelle faciliteter. Prags boulevard er indrettet som enform for folkepark med appel til fleste mulige borgergrupper, og Jemtelandsgade eromdannet til en plads, der ud over at lægge gulv til kulturelle arrangementer vedkvarterhuset knytter Holmbladsgade sammen med folkeparken. der er arbejdetmeget med belysningen i og omkring Holmbladsgade. nye kunstneriske gadelam-per og ’lysende brosten’ har været med til at give kvarteret et venligere præg og nyidentitet – også om aftenen og om natten. Idræts- og kulturhuset på Holmbladsgadeer indrettet med idrætshallen Prismen og i Moselgade er indrettet en naturlege-deT MariTiMe uNgdoMsHusdet Maritime Ungdomshus er blevet til på opfordring afbeboere, der i forbindelse med kvarterløftet formuleredeønske om også at få aktivitetsmuligheder ved vandet.
plads. endelig kan nævnes det Maritime Ungdomshus, som blev taget i brug i 2004,og som har været med til at trække kvarteret ud mod Øresund.kvarterløftet har medført markante forandringer i det gamle arbejderkvarter oghar – sammen med blandt andet to nye metrostationer, et fornyet amagercenter,nyt byliv i strøggaderne samt måske ikke mindst amager strandpark – gjort Holm-bladsgadekvarteret til en attraktiv del af det nye amager.
kØBeNHaVN| HolMbladsgade kVarteret
|113
3
4
2
1
kØbenHaVn |øresundsvej kvarteretkoMMUnekØBeNHaVNbyfornyelseoMrådeforNyeLse, særLig ByforNyeLsestØttetIlsagn2004særlIge ParterLokaLe og aNLægsfoNdeN1234
eT kLassisk aMagerkVarTerØresundskvarteret er et byområde mellem amager-brogade og kastrupvej i den centrale del af amager. området er et klassisk brokvar-ter, som dog i mindre udstrækning end andre brokvarterer i københavn har gennem-levet de sidste tiårs forvandling fra arbejderkvarterer til multikulturelle byområder.kvarteret har fortsat sin helt egen amageridentitet. Udfordringen i Øresundsvejkvar-teret har været brokvarterets traditionelle fornyelsesproblemer – en skæv boligmassemed for få familieboliger, høj flyttefrekvens, svage sociale netværk, utidssvarendeboligkvalitet samt mangel på gode byrum og fællesfaciliteter. en særlig udfordringer knyttet til den forholdsmæssigt store andel af såkaldt udsatte grupper, som bådeer vokset op i kvarteret og også kommet til fra andre dele af københavn.der er gennemført områdefornyelse i kvarteret siden 2004. rammen om indsatsener en kvarterplan fra 2005, som udpeger en række temaer i fornyelsen – musik, kulturog idræt, parker og grønne rum, kvartermiljø, trafik og boligmiljø.MusikTorVeTdet centrale element i fornyelsen har været indretningen af et nytsamlende byrum omkring et eksisterende musik- og kulturmiljø. Musiktorvet sam-menbinder i dag området omkring amager kulturpunkt – der består af tilbud som
Musiktorvet | kultur- og aktivitetsområdebørnekulturhusrødegårdsparken | rekreativt områdesundby Have | byrumsfornyelse
114| byfornyelsesatlasdk2
MusikTorVeT1bedre kulturfaciliteter har været en væ-sentlig del af fornyelsen i Øresundsvej-kvarteret. Musiktorvet er regelmæssigramme om fx musikarrangementer ellertorvedage.
BØrNekuLTurHus2børnekulturhus ama’r er indrettet efter børnenes egneønsker og rummer væresteder, nicher og hemse hvor mankan hygge sig, multimedieværksted, cafeområde, aktivitets-trapper, klatrerutsjebane og mange andre børnetilbud.
suNdBy HaVe4sundby Have indgår i ”den grønne forbindelse” og er etable-ret ved at åbne kirkegården op mod kirkegårdsvej. Haven erstilfærdigt indrettet i respekt for de særlige omgivelser til legog ophold og med grillpladser og solbænke.
spillestedet amager bio, klubscenen beta, teatret ZebU, øvelokalerne rUsk og bør-nekulturhuset ama’r – og udgør i sig selv ramme om forskellige udendørs kultur-aktiviteter. Projektet er på grund af manglende finansiering ikke kommet helt i husi forhold til planerne, men hovedparten af det planlagte byrum er realiseret. I densydlige del ved det nye børnekulturhus er indrettet en børnenes Plads, smøgenmellem rUsk og beta er indrettet som en art udendørs dagligstue med planter ogtræmøbler til at flyde i, og den store plads ud mod Øresundsvej er indrettet sombytorv med udendørs scene – indtil videre uden planlagt overdækning.det første børnekulturhus i danmark er indviet bag Musiktorvet i 2012. Huset var etcentralt ønske fra borgerne i forbindelse med programmeringen af områdefornyel-sen. Husets funktioner og indretning er blevet til i et nært samarbejde mellem bør-nene og arkitekten og det er realiseret ved hjælp af midler fra områdefornyelsen,københavns kommune, lokale og anlægsfonden samt nordea danmark fonden.Trafik og grØNNe ByruMområdefornyelsen indeholder flere andre byrumsfor-nyelser udover Musiktorvet. Projektet ”den grønne forbindelse” – en ny trafiksikkerrute nord-syd gennem kvarteret – er delvis realiseret, først og fremmest i et fint by-
rum ved kirkegårdsvej, hvor kirkegården er åbnet op og der er lavet et stilfærdigtopholdsareal i overgangszonen. der er gennemført trafikforbedring på den trafike-rede Øresundsvej og indrettet en lille plads ved rødegårdsparken.selve rødegårdsparken er forbedret som opholdsareal med blandt andet bedre ram-mer for kvarterets mere udsatte eksistenser. oprindelige planer om et bemandetopholdssted i parken mødte modstand blandt beboerne, som frygtede, at det villetiltrække flere misbrugere. en længere lokal holdningsbearbejdning er endt med tolæskure, der kan give misbrugerne ly i hårdt vejr, og samtidig holder dem fra parkensbænke og stier, så de ikke er til gene for andre.kuLTur soM driVkrafTfornyelsen i Øresundsvejkvarteret har i sjælden grad ta-get udgangspunkt i en lokal identitet. områdets levende musiktradition, der samlersåvel lokale borgere, som et stort publikum fra hele københavn, er her brugt som envæsentlig løftestang i processen med at omdanne kvarteret og skabe et nyt socialtog kulturelt kraftcenter. fornyelsen er på den måde med til at skubbe et lidt hendø-ende forslidt arbejderkvarter i retning af et nyt attraktivt sted i byen med en skarpprofil – ”Øresundsvej op på beatet”, som det hed i programmet for fornyelsen.
kØBeNHaVN| ØresUndsVeJ kVarteret
|115
4
5
3
1
12
1
kØbenHaVn |urbanplanenkoMMUnekØBeNHaVNbyfornyelsestØttetIlsagnsærlIge ParterLaNdsByggefoNdeN12345
forNyeLse i sTor skaLaUrbanplanen på amager har navn efter københavns tid-ligere overborgmester Urban Hansen, der opførte bebyggelsen for at kunne leve optil et valgløfte om at bygge 25.000 nye boliger i kommunen. byggeriet er opført fra1965-1971 som montagebyggeri i stor skala og består både femetagers boligkarreerog stokbebyggelser, to store otteetagers boligblokke samt toetagers rækkehuse.der bor godt 5.000 beboere i områdets ca. 2.500 boliger, som er samlet omkring detoffentlige grønne område remiseparken. Her ligger et udendørs butikscenter, folke-skole, bibliotek, kirke, børneinstitutioner, en byggelegeplads samt en bondegård,som årligt har mere end 200.000 besøgende.Urbanplanen havde før fornyelsen storskalabyggeriernes velkendte problemer medmangelfuld boligkvalitet og skæv beboersammensætning og bebyggelsen led derud-over af imageproblemer knyttet til det karakteristiske navn. Udbygningen af Ørestad– Urbanplanens nabo – satte ny fokus på området. fornyelsen af området har haftudgangspunkt i en partnerskabsaftale for 2003-2007 mellem københavns kommuneog områdets to boligorganisationer fb og ksb om en helhedsorienteret boligsocialindsats. aftalen byggede blandt andet på resultater fra projekt ”Urban U2 – byudvik-ling i Urbanplanen”, som startede med en workshop i 2002.
remisevænget | bygningsrenovering, friarealforbedringremiseparken | aktivitetsområdeHørgården | bygningsrenovering, friarealforbedringHørgården beboerhusamagerfælledvej | almenbolig+ boliger
116| byfornyelsesatlasdk2
fysiske og soCiaLe akTiViTeTerder er i perioden fra 2003 til 2007 gennemført enomfattende facaderenovering af alle boligblokke. renoveringen har indeholdt for-skellige løsninger, som har givet de enkelte delkvarterer deres eget arkitektoniskeudtryk. de nære friarealer i de enkelte gårdrum er nyindrettede, blandt andet ud fraet programsamarbejde med områdets børn. afdelingerne i remisevænget havde iforvejen mindre beboerhuse og i 2008 er der som led i den boligsociale helhedsplanopført et nyt aktivitetshus i det nordlige Hørgården.for at styrke den økonomiske bæredygtighed i området er den eksisterende bebyg-gelse suppleret med en ny mindre boligbebyggelse med billige boliger indenfor detsåkaldte almenbolig+ koncept.Helhedsplanen har udover fysisk genopretning haft fokus på temaer som sundhedog kompetenceudvikling, ligesom der har været rettet en særlig indsats mod atskabe bedre faciliteter og aktiviteter for områdets mange børn og unge.”stemmer fra opgangen”, ”kunsten i Planen”, ”ghetto gourmet” er titler på nogle afde sociale og kulturelle aktiviteter, som er opstået i kølvandet på den boligsocialehelhedsplan. førstnævnte blev landskendt takket være et tv-program, som fulgtearbejdet med at etablere et lokalt kor i Urbanplanen og koret eksisterer stadig med
base i aktivitetshuset i Hørgården. I projekt ”kunsten i Planen” har beboerne i sam-arbejde med en kunstnergruppe blandt andet lavet et såkaldt kulturelt suppekøk-ken med titlen ”soUP – sol over Urbanplanen”. ”ghetto gourmet” har trods navnetikke meget med mad at gøre, men er et forum, der har givet unge hip-hoppere ograppere fra bydelen mulighed for at arbejde med og udgive deres musik.BeBoeriNddrageLse for aLVorder er gennem hele processen lagt mange kræfteri at involvere beboerne i processen og i at udnytte alle lokale ressourcer med hen-blik på en længevarende forankring af fornyelsen. beboerarbejdet har blandt andetomfattet en byggeavis, workshops for børn, åben-hus arrangementer hvor mankunne se færdige resultater hos hinanden samt opsætning af prøvefelter på nyefacader. et særligt nytænkende initiativ har været såkaldte opsøgerteams, hvor an-satte medarbejdere er gået på besøg rundt i bebyggelsen for på den måde at få enmere ligeværdig dialog mellem professionelle og beboere end fx større møder tradi-tionelt giver basis for. der er i dag en fornyet stolthed over at bo i Urbanplanen oggrundlaget for det ligger måske lige så meget i at blive taget alvorligt i procesforlø-bet som i nye altaner, attraktive udearealer eller nyindrettede beboerhuse.
Nye aLTaNer1samtlige boligblokke har fået nye altaner. altanerne erudført som systemløsninger, men et tilvalgssystem har givetbeboerne mulighed for at vælge mellem forskellige typer ogdetaljeringer af løsningerne.
Nye friareaLer1legepladserne i gårdrummene er udformet i forlængelse afbørnenes egne ønsker, og rummer både multibaner, uden-dørs fitness-faciliteter, kuperede gummibelagte landskaberog et finurligt legehus a la Hurlumhejhuset i tivoli.
Nye BiLLige BoLiger5På arealet mellem Ørestaden og Urban-planen er opført nye billige boliger inden-for almenbolig+ konceptet, hvor lejen erlav mod at beboerne selv færdiggør denråindretning, som boligen leveres med.
BeBoerHus4der er i 2008 opført et nyt beboerhus i Hørgården. beboernehar været med til at udarbejde konkurrenceprogrammet ogdeltage som dommere. Huset rummer to dobbelthøje sale,møderum og en balkon bag glas i den trekantede spids.
kØBeNHaVN| UrbanPlanen
|117
453
2
1
kØbenHaVn |gyldenrisparkenkoMMUnekØBeNHaVNbyfornyelsestØttetIlsagnsærlIge ParterLaNdsByggefoNdeN112345
reNoVeriNg og forTæTNiNggyldenrisparken er et alment boligområde i sund-by på amager, opført fra 1965 til 1969 som et tidstypisk betonbyggeri. bebyggelsenhavde før fornyelsen ca. ca. 900 beboere i boliger med omfattende betonskader,tekniske mangler og nære udearealer uden kvalitet. fra 2008 har boligselskabetlejerbo i samarbejde med københavns kommune, landsbyggefonden og ikke mindstbeboerne gennemført en omfattende genopretning af gyldenrisparken.der er lavet en gennemgribende fysiske renovering af de eksisterende boligblokke,hvis betonfacader var nedslidte med utætte vinduer og døre, som slet ikke kunneleve op til dagens energikrav. I forbindelse med renoveringen er ca. 80 små lejlig-heder blevet lagt sammen til større familieboliger i et forsøg på at trække flere res-sourcestærke beboere til området.den store forandring i gyldenrisparken er sket ved, at der er opført nyt fortætnings-byggeri inde mellem boligblokkene. I et bugtet forløb er opført henholdsvis et pleje-center med plejeboliger i den østlige del og en daginstitution for børn i den vestligedel. den nye bebyggelse adskiller sig med med sin lave højde, sine sorte træfacaderog græsklædte tage arkitektonisk fra den eksisterende bebyggelse og har skabt nyeog mere intime rum til udearealer. Mod amagerbrogade er en etageblok med et tid-
Hele bebyggelsen | bygningsrenovering, friarealforbedringden grønne Planet | daginstitution, passivhusPlejecenter / ældreboligerbørnehusbeboerlokalerHøjhuset | ungdomsboliger
118| byfornyelsesatlasdk2
forTæTNiNg2byggeri af nye plejeboliger centralt ibebyggelsen har brudt de tidligere megetåbne områder op i flere mindre og klareredefinerede grønne områder med hverderes funktion. byggeriets sorte facaderbugter sig gennem de grønne friarealerog danner modspil til boligblokkeneslyse facader.
BØrN i Tre eTager3en blok ud mod amagerbrogade eromdannet til børnehus for børn fra 0-18år. Huset rummer indendørs boldbane,klatrevæg, legeplads og cafe, og etagernebindes sammen af en stor grøn trappe.På taget er anlagt en have med drivhuseog legemuligheder.
passiVHus og græsTag1daginstitutionen den grønne Planet er opført som passiv-hus med lavt energiforbrug og godt indeklima. Huset blevsammen med det øvrige gyldenrisparken fremvist ved klima-topmødet i københavn i 2009.
faCadereNoVeriNgbygningerne er efterisoleret og forsynet med nye forsats-facader af lys fiberton. Vinduespartierne har fået glaskar-napper, som giver både variation i facadebilledet og bedreudsyn fra boligerne.
ligere plejehjem omdannet til et børnehus med børnehave, fritidshjem og ung-domsklub fordelt over tre etager og med en grøn legeplads og sansehave på taget.Højhuset i bebyggelsen er solgt til en privat investor, som har indrettet 90 ung-domsboliger, der er indviet i 2010.foraNdriNg og fæLLesskaBersideløbende med renoveringen og de nye byg-gerier er gennemført en boligsocial helhedsplan under overskriften ”forandring ogfællesskaber”. Målet med indsatsen har dels været at sikre, at svage og udsatte be-boere er kommet godt igennem renoveringen, dels at etablere nye fælles aktiviteterog sociale netværk, som kan bære området videre efter renoveringens afslutning.etableringen af nye fællesskaber har taget udgangspunkt i beboernes egne res-sourcer og søgt at inddrage alle beboergrupper i områdets fællesaktiviteter. bebyg-gelsens børn og unge er blandt andet tilbudte aktiviteter som undervisning i taek-wondo, madklub, lektiehjælp, pigeklub, mens voksne beboere fx har kunnet deltagei sundhedstjek, seniorgymnastik, kostvejledning, massage, træningsvejledning ogyoga samt en madklub for mænd og endelig har de ældste beboere har kunnet del-tage i områdets ældrenetværk.
særlige initiativer i gyldenrisparken har fx været kurset ”evne til at bo”, der især harhenvendt sig til beboere med anden etnisk baggrund, og som har handlet om at øgeforståelsen for at bo alment og få større ansvarsfølelse i forhold til ressourcefor-brug og affaldshåndtering. andre initiativer har været et såkaldt lommepengepro-jekt, hvor unge har hjulpet ældre fx med indkøb samt et projekt hvor ejendomsfunk-tionærer og frivillige i området har kunnet deltage i kurser om konfliktløsning ogtværkulturel kommunikation.eT forBiLLede for BæredygTig reNoVeriNgfornyelsen i gyldenrisparken harskabt nye tider i bebyggelsen, hvilket blandt andet ses i en stigende efterspørgselefter bolig i området og i et højt aktivitetsniveau i områdets fællestilbud.den omfattende renovering er besøgt og studeret af mange, som først og fremmestinspireres af den overordnede tilgang med fysisk og funktionel fortætning som for-nyelsesstrategi i monofunktionelle og fysisk monotone almene bebyggelser. for-tætningen er få steder gjort så gennemført som her og med elementer som grønrenoveringsteknologi, blandet funktionalitet, aldersmæssig integration og spæn-dende arkitektur synes resultatet at være bæredygtigt i usædvanlig bred forstand.
kØBeNHaVN| gyldenrIsParken
|119
3
1
2
leM |lem bykoMMUneriNgkØBiNg-skJerNbyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn1999særlIge Parter123
forNyeLse i LiLLe iNdusTriBylem er en stationsby nær ringkøbing fjord medca. 1.500 indbyggere. byen er udbygget i slutningen af 1800-tallet i forbindelse medanlæggelsen af den vestjyske længdejernbane. byen har senere udviklet sig med enrække industrivirksomheder med udspring i smedeerhvervet og er derfor kendt som”smedenes by”. den industrielle arv gennemsyrer lem på mange planer. allermestkonkret i smedenes Hus, som udover at være lokalt kultur- og aktivitetshus ogsårummer udstillinger om byens industrihistorie og generelle udvikling.lem havde inden fornyelsen to hovedproblemer: et noget nedslidt centerområdeog en ubalance mellem boligudbud og arbejdspladser, som betød, at mange dagligtpendlede til lem i stedet for at bo i byen og på den måde styrke byens videre udvik-ling. Målene for den helhedsorienterede byfornyelse har således været at forøgeindbyggertallet, at øge boligudbuddet og dermed reducere indpendlingen samt attilskynde til privat istandsættelse af ejendomme i bymidten.LokaL foraNkriNgfornyelsen i lem har i helt usædvanlig grad været forankret ide lokale borgeres engagement og arbejdsindsats. Programmet for den helhedsori-enterede byfornyelse er oprindelig kommet op at stå på initiativ af lem borger- og
bredgade | byrumsfornyelseJernbanegade | byrumsfornyelsesmedenes Hus | kultur- og aktivitetshus
120| byfornyelsesatlasdk2
Håndværkerforening og tre arbejdsgrupper – bredgadegruppen, boliggruppen ogImagegruppen – har været drivende kræfter, ikke bare i udviklingen men også i gen-nemførelsen af fornyelsen.forNyeLse af HoVedgadeNbredgade er lems pulsåre. Her ligger byens forret-ninger og oplevelsesmuligheder. et af målene med fornyelsen har været at reducereomfanget af tung trafik i bredgade – en målsætning, som har været hjulpet godt påvej af en ny omfartsvej syd om byen. I selve bredgade er trafikken reguleret med nyeparkeringsbåse og med forskellige former for standsningsforbud.et andet vigtigt mål har været at opnå en generel forbedring af det fysiske miljø ibredgade. gadens profil er omlagt med et reduceret køreareal og dermed bedreplads til gående og til byliv langs bygningerne. Vigtige knudepunkter i gaden ermarkeret med nye torve. det gælder først og fremmest pladsen foran smedenesHus, men også en mindre plads ved Hotel smedegården på den anden side af jern-banen er fornyet med ny belægning og en vandkunst. der er gennemført en samletfornyelse af byudstyret – bænke, affaldsbeholdere, planteholdere mv. en del er re-sultat af en designkonkurrence, som er afholdt i forbindelse med fornyelsen.
påVirkNiNg af BoLigudBudkommunen har på flere måder prøvet at understøt-te projektets ambitioner om et øget boligudbud. det er dels sket gennem tilskud tilbygningsfornyelse af eksisterende ejendomme, dels gennem tildeling af kvote tilopførelse af nye andelsboliger. der er gennemført en enkelt støttet bygningsforny-else i bredgade, hvor en nedslidt ejendom er nedrevet og der i stedet er opført nyeboliger. de offentlige investeringer i fornyelsen har efterfølgende inspireret flereprivate bygningsejere til at følge op med private investeringer af et ret betydeligtomfang, byens størrelse taget i betragtning.ideNTiTeT og kuLTurarVMange områder med helhedsorienteret byfornyelse haren dagsorden, som handler om at ændre områdets identitet. ofte gås der nogetfamlende til dette – uden egentlige analyser af hvad, der definerer eller skal defi-nere identiteten. I lem er man gået sjældent direkte til problemstillingen med endecideret imagekampagne og med professionel bistand fra reklamefolk. dermedoverføres metoder, som ellers mere ses i konkurrencen mellem regioner og størrebyer, helt ned i det mindre byområde. budskabet er det dobbelte, at byen både haren klar og helt egen historie og et nutidigt tilbud med et attraktivt bymiljø og ikkemindst rigtig mange arbejdspladser.
oMfarTsVeJen ny omfartsvej syd om byen har væreten forudsætning for fredeliggørelsen afbymidten og har forbedret adgangs-forholdene til byens vindmølleindustri.
iMagekaMpagNefornyelsen i lem har håndteret det nogle gange lidt diffusebegreb branding meget målrettet og meget konkret. der ergennemført flere imagekampagner og der er fx arbejdet heltkonkret med synlighed i form af skiltning omkring byen.
kuLTurHisTorisk forMidLiNg3smedenes Hus er et kultur- og aktivitetshus og et lokal-historisk museum. Huset er etableret på initiativ af og medstøtte fra områdets lokale industrivirksomheder.
ByruMsforNyeLse1der er gennemført en samlet fornyelse af byens hoved-nerve bredgade.belægningerne er fornyet med chausse-sten på kørearealer og med fliser og pigsten ind mod byg-ningerne. en stribe i beton markerer, hvor cyklister kanfærdes sikkert i gadearealet.
LeM| leM byMIdte
|121
2
5
3
1
4
6
lInå |linå bykoMMUnesiLkeBorgbyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn2000særlIge Parter123456
aTTrakTiV BeLiggeNHedlinå er en landsby ved hovedlandevejen mellem aarhusog silkeborg cirka 10 km øst for silkeborg. byen har en meget attraktiv beliggenhedmed let adgang til silkeborgområdets store naturværdier og til arbejdspladser ogkulturtilbud i silkeborg og aarhus. linå har cirka 450 indbyggere og rummede dabyfornyelsen gik i gang både skole, forsamlingshus, idrætsanlæg, dagligvareforret-ning, kro og et par mindre småerhverv. byen har en velbevaret struktur med denældste bebyggelse koncentreret omkring kirken og det gamle landsbytorv og nyereparcelhuse i periferien. de seneste årtiers udvikling har dog i nogen grad udvisketden oprindelige landsbyidentitet, ligesom en stigende trafikmængde var blevet enbelastning af nærmiljøet.det overordnede mål for den helhedsorienterede byfornyelse i linå har været atreetablere linå som landsby og styrke byens kvaliteter som attraktivt bosted.eNgagerede BorgereInitiativet til fornyelsen er oprindelig udgået fra en kredsaf engagerede borgere i landsbyen. Med et begrænset antal berørte mennesker ogen stor grad af engagement har fælles borgermøder været et helt enkelt og effektivtforum for både information og debat. gennem hele processen har et par udhængs-
linå bygade | trafikreguleringtorvet | byrumsfornyelselinå forsamlingshuskløverpladsen | aktivitetsområde og idrætshallinågyden | legepladslinå skole | nu nedlagt som skole
122| byfornyelsesatlasdk2
LegepLads5I den østlige ende af landsbyen er ind-rettet en legeplads, suppleret med bordeog bænke som samlingssted for forældreog dagplejemødre.
TrafikreguLeriNg1der er lavet trafikdæmpning i de små bygader. flere stederer belægningen udskiftet og vejen hævet for at nedsættehastigheden.
akTiViTeTspLads4I forbindelse med byens idrætshal er indrettet et udendørsaktivitetsområde for børn og unge.
skabe ved købmanden derudover fungeret som en lavteknologisk, men driftssikkerkommunikation til borgerne. Her har alle kunnet se planer, skitser og nyhedsbreveog også på den måde nemt kunnet følge den seneste udvikling i projektet.NyT LaNdsByTorVI linås centrum absolutte centrum lå tidligere et savværk. denedslidte savværksbygninger, som ikke længere var i drift, er nedrevet og der et la-vet en retablering af arealet, som nu i det daglige kaldes torvet. for at give arealetindhold er indrettet en ny busholdeplads med tilhørende cykelparkering. belægnin-gen omkring det trekantede torv er fornyet og der er i det grønne areal udlagt encirkel af sten som en slags markering af landsbytorvet som historisk mødested.TrafikforBedriNg og akTiViTeTsoMråderder er som led i byfornyelsen lavettrafikfredeliggørelse ved torvet og ved et kryds i linå bygade. fornyelsen har ikkealene dæmpet trafikken, men har også bidraget til et smukkere bymiljø i landsbyen.linå har – måske lidt atypisk – flere større grønne arealer inde i selve landsbyen.kløverpladsen ved linåvej er et større grønt areal, som nu er nyindrettet med lege-faciliteter for små og større børn. Indretningen af arealet er blandt andet udviklet i
samarbejde med elever på byens tidligere skole og er sket med et højt ambitions-niveau i udformning og udstyr. der er derudover indrettet en legeplads i den østligeende af byen.Nye udfordriNgerforudsætningerne for den videre udvikling af linå er på flereområder blevet forandret efter afslutningen af den helhedsorienterede byfornyelse.først og fremmest er byens skole i 2011 blevet nedlagt som følge af nødvendigeøkonomiske prioriteringer og forsøg på i stedet at etablere en friskole er foreløbigstrandet. derudover er byens lille dagligvareforretning ved torvet lukket. dermeder to vigtige elementer i byens dagligliv og sammenhængskraft forsvundet. På denmere positive side åbner den nye motorvej mellem aarhus og silkeborg syd for linåsnart, hvilket indebærer en nedprioritering af rute 15 – hovedvejen gennem linå –og dermed en fredeliggørelse af byen.der er ingen tvivl om, at linå med sin beliggenhed og sit miljø fortsat vil være enattraktiv bosætningsmulighed for mange. Men eksemplet viser, hvordan forandrin-ger udefra hurtigt kan forandre vilkårene i en lille by – nu er det lidt mere op adbakke med udviklingen af linå end byfornyelsen egentlig havde givet håb om.
LiNå| lInå by
|123
3
2
541
3
loHals |lohals bymidtekoMMUneLaNgeLaNdbyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn2002særlIge Parter12345
Nye ViLkår på deT NordLige LaNgeLaNdlohals er en mindre by med ca. 600indbyggere på nordspidsen af langeland. byen skiftede i nogen grad karakter, dastorebæltsforbindelsen blev etableret og færgeforbindelsen korsør-lohals blevnedlagt. efter nedlæggelsen har i første række havnen, men i virkeligheden helebyen været præget af omstillingsproblemer. Indbyggertallet har været dalende,havnen har manglet liv og behovet for en ny udvikling har været markant. Udefra-kommende begivenheder havde gjort lohals til et mere skrøbeligt sted i forhold tilde bevægelser, der iøvrigt truer yderområderne rundt i landet.det overordnede mål for den helhedsorienterede byfornyelse har været at givebyen en ny identitet løsrevet fra den tidligere færgeforbindelse og med stærkerefokus på lohals som en attraktiv bosætningsmulighed – hele året. Hovedpunkternei indsatsen har været at skabe et mere attraktivt fysisk miljø og bedre rammer forsociale fællesskaber.akTiViTeTsHus på HaVNeNomdrejningspunktet i fornyelsen har været etableringaf et nyt aktivitetshus på havnen. for at få den ide op at stå har der været nedsat ensærlig gruppe med lohals Havn a/s, lohals sejlklub, borgerforeningen og kommunen
banjen | aktivitetshussmedegade | boligbyggerisøndergade | byrumsfornyelsenordstrandsvej | byrumsfornyelsenatursti
124| byfornyelsesatlasdk2
som deltagere. gruppen er et godt eksempel på et privat-offentligt partnerskabsom redskab til at initiere fornyelse. aktivitetshuset banjen er organiseret som etbrugerstyret hus med lokaler, der kan lejes af alle. Huset indeholder dels mødelokaleog festlokale med alle tilhørende faciliteter, dels lokaler og faciliteter til sejlere – detsidste finansieret uden for byfornyelsen.sMukkere og Mere sikkerT ByMiLJØtrafikken i lohals er meget sæsonpræget.I sommersæsonen er intensiteten høj med mange turister fra sommerhusområderog besøgende iøvrigt, mens der er stille den øvrige del af året. byens hovedgadesøndergade, som fører direkte ned ad skråningen mod havnen, har været plaget afalt for stor hastighed. gaden er nu omlagt med en ny vejprofil og med belægning,der signalerer ophold og dermed stilfærdig kørsel. de små fine, karakteristiske stræ-der, som går fra byen mod vandet, er markeret gennem en særlig bearbejdning afbelægning og udformning ved strædernes udmunding i søndergade.
søndergade bliver på den anden side af havnen til nordstrandsvej. også her er lavettrafikdæmpning og derudover indrettet små opholdspladser. endelig er der lavet enmindre fornyelse i byens anden fordelingsgade Østergade, hvor sikkerheden er for-bedret i et kryds og der er opsat ny belysning.udkaNT eLLer VaNdkaNTder er sket noget i lohals. nyt aktivitetshus, nyt bolig-byggeri og nye gaderum er meget konkrete resultater af et tæt samarbejde i et lille,men handlekraftigt bysamfund. byen har rammer og attraktioner, som rækker langtud over, hvad der tilbydes i de fleste byer af tilsvarende størrelse. Men det er ogsånødvendigt, når beliggenheden er, som den er. der skal noget ekstra til at trækkemennesker, investeringer og ny dynamik til en så isoleret del af danmark.en mindre by i et udkantsområde har gjort, hvad den kan, og den helhedsoriente-rede byfornyelse har været et stærkt redskab i processen. en række ydre omstæn-digheder vil nu i høj grad være med til at afgøre den fremtidige balance mellemhelårsby og fritidsby i lohals.
NordsTraNdsVeJ4der er lavet trafikdæmpning og indrettet et par mindreopholdspladser i nordstrandsvej, som i dag udgør et fintsammenhængende og bevaringsværdigt bymiljø.
NyT BoLigByggeri2Ved havnen er der med privat finansiering opført to bolig-byggerier. boligerne er opført som helårshuse med bopælspligt,men kan efter ansøgning også anvendes til fritidsbrug.
akTiViTeTsHus1aktivitetshuset banjen er opført som enkrum sort træbygning, der falder godt indi det maritime miljø i havnen. bygningener udformet med en lukket facade modlandsiden og med åbne glaspartier moden sydvendt terrasse og en smuk udsigtover vandet.
LoHaLs| loHals byMIdte
|125
14
23
læsØ |byrum, vesterø havn, østerby havnkoMMUneLæsØbyfornyelseoMrådeforNyeLsestØttetIlsagn2008særlIge ParterreaLdaNia, Lag LæsØlUftfoto byrUM1234
udVikLiNgsproBLeMer i eT ØsaMfuNdlæsø er danmarks mindste kommune.Øen har ca. 1.900 indbyggere, de fleste koncentreret i byens tre bysamfund ØsterbyHavn, byrum og Vesterø Havn. Hovedbeskæftigelsesmulighederne på øen er knyttettil fiskeri eller turisme. læsø har som yderområde de traditionelle problemer medat fastholde både arbejdspladser og helårsbeboere, ikke mindst unge og erhvervs-aktive. Øen har siden 1995 således mistet ca. 10% af sin samlede befolkning. derud-over kæmper læsø med nogle af de særlige øproblemer med blandt andet begræn-sede pendlingsmuligheder og forøgede transportudgifter for erhvervsvirksomheder.På den anden side rummer øen store naturkvaliteter med en række lokale karakte-ristika, som ikke findes andre steder i landet.kerNeVærdier og Nye kVaLiTeTerMålet med fornyelsen på læsø har været atetablere nye kvaliteter og nye udfoldelsesmuligheder, som skal skabe bedre rammerfor bosætning på øen. både kommune og forskellige private aktører har gennem enårrække arbejdet målrettet med at skabe ny udvikling med udgangspunkt i nogle aføens kerneværdier: fiskeri, natur, turisme og livskvalitet. konkrete resultater af ind-satsen er tiltag som læsø salt, læsø kur, orienteringsstævner og hummerfestival.
omfartsvej | trafikomlægningbyrum Hovedgade | gade- og byrumsfornyelsenaturlegepladsforsamlingshus
126| byfornyelsesatlasdk2
Nye ByruM2I landsbyen byrum er gennemført ensammenhængende fornyelse af fodgæn-ger- og kørearealer langs byens hoved-gade. de nye gaderum spiller sammenmed byens centrale plads Mejeritorvet,som er fornyet forud for områdefornyel-sen. små pladser og ensartede flader afgule sten knytter byens gademiljø sam-men og tilbyder nye opholdsmuligheder.en naturlegeplads bag Mejeritorvet sup-plerer med opholdsmuligheder for demindste.
forsaMLiNgsHus4byrum forsamlingshus drives og vedlige-holdes med brug af frivillig arbejdskraft.
geNaNVeNdeLse af VesTerØ HaVNekirkeMed støtte fra realdania er en tidligere kirkebygningomdannet til læsø kur med smukt indrettede spa- og helse-faciliteter for blandt andre psoreasispatienter.
ØsTerBy HaVNepLadsflere steder på øen er indrettet nye lege- og opholdsarealer– blandt andet på havnearealet i Østerby Havn.
områdefornyelsen har suppleret denne indsats med initiativer rettet mere bredtmod kvaliteten af de fysiske omgivelser på øen. fornyelsen er startet i 2008 på bag-grund af blandt andet tre planværksteder for borgere og interessenter. eU-midlerformidlet gennem lag læsø, samsø og ærø samt fødevareministeriet har suppleretde ca. 10 mio. kr, som var rammen for områdefornyelsen.oMrådeforNyeLse i Tre BysaMfuNdfornyelsesaktiviteterne på læsø er fordeltpå tre mindre bysamfund. Vesterø Havn repræsenterer ankomsten til læsø og ermed sine ca. 500 indbyggere samtidig øens største bysamfund. Inden områdeforny-elsen er her gennemført en fornyelse af Havnebakken med nye belægninger og dergennemføres nu en fornyelse af store dele af havneområdet med nye kajanlæg, tu-ristfaciliteter og legeområder.lidt længere oppe i byen er gennemført et af de mere spektakulære fornyelsespro-jekter på øen. Her har realdania finansieret et omdannelsesprojekt, hvor den tidli-gere Vesterø Havnekirke er ombygget og indrettet til et kur- og helsecenter, hvorman blandt andet udnytter overskudsprodukter fra øens saltproduktion i behand-lingen af psoreasispatienter. Projektet er et af foreløbig få realiserede eksempler på
transformation af de mange kirkebygninger landet over, som forventes at skulleskifte funktion i de kommende år.de mest omfattende aktiviteter under områdefornyelsen er gennemført i byrummidt på af øen. Her har en trafikal omlægning med en ny omfartsvej nord om byenfredeliggjort byens hovedgade. I forlængelse af den fornyelse, som tidligere varlavet på byens plads Mejeritorvet, er nu gennemført en samlet fornyelse af gade-,fortovs- og cykelarealer langs hele byrum Hovedgade.den sidste del af områdefornyelsen – en omlægning af gadearealer og byrum iØsterby Havn – er afsluttet i foråret 2013.MarkedsfØriNg af Ø-kVaLiTeTerHovedudfordringen på læsø er at sikre beskæf-tigelsesmuligheder og faciliteter, der ikke får befolkningstallet til at falde under denkritiske grænse, hvor en række funktioner ikke længere kan opretholdes – samtidigmed at øen videreudvikles som turistattraktion. der er på øen satset målrettet på atmøde denne dobbelte udfordring ved at styrke de lokale fortællinger og ved medinitiativer som områdefornyelsen at pakke fortællingerne ind i smukke og brugbareomgivelser.
LæsØ| byrUM, VesterØ HaVn, Østerby HaVn
|127
12
3
5
4
4
lØgstØr |løgstør bymidtekoMMUneVesTHiMMerLaNdbyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn2001særlIge ParterLokaLe og aNLægsfoNdeN12345
saMLeT ByMidTeforNyeLseløgstør er en gammel købstad ved limfjorden medca. 4.300 indbyggere. byen er oplandsby med handels- og kulturtilbud for den nord-vestlige del af Himmerland og derfor afhængig af en bymidte med kvalitet og liv.bymidten rummer på samme tid flere idylliske gadeforløb med bevaringsværdigegamle fiskerhuse og gader præget af tomme huse og manglende vedligeholdelse.Med dalende indbyggertal, nedlæggelse af jernbane samt lukning af et par vigtigevirksomheder var der behov for at se samlet på bymidten.der er i 1990’erne gennemført byfornyelse i kvarteret omkring fjordgade. fra 2002-2008 er gennemført en helhedsorienteret byfornyelse med et bredere sigte på helebymidten og havnefronten.HaVNefroNT og kuNsTen del af midlerne fra den helhedsorienterede byfornyel-se er anvendt til procesarbejde og borgerinddragelse i forbindelse med en samletbymidteplanlægning og udarbejdelse af en udviklingsplan for havneområdet. Pla-nen for havneområdet er realiseret i form af en ny havnefront mod limfjorden. finebelægninger, trædæk til ophold, spejlbassiner og kunst udgør nu et flot sammen-hængende promenadeforløb fra kulturtorvet i vest til limfjordsvej i øst. Med tilbage-
Havnefront | byrumsfornyelsekulturtorvet | byrumsfornyelseØstergade | aktivitetshusØsterbrogade | passager, byrumsfornyelseskoleengen | trafikregulering, bygrønning
128| byfornyelsesatlasdk2
HaVNefroNT1en samlet fornyelse af havnefronten harskabt helt nye kvaliteter mellem by ogfjord i løgstør. Havneområdet er fleresteder udsmykket med løgstørs vartegn– de store muslingeskaller – dekoreret afkendte kunstnere fra egnen.
kuNsT i ByeNVægkunst i rådhusgade – udført af børn.et af mange eksempler på anvendelsenaf kunst til at skabe identitet i bymiljøet.
skoLeeNgeN5et noget forsømt område med kolonihaver er blevet til etgrønt område i bymidten med et retableret vandløb og for-skellige aktivitetsmuligheder. området er samtidig en mulig-hed for passage gennem karreerne i grønne omgivelser.
vendende oversvømmelser fra limfjorden – senest en voldsom stormflod i 2005 –har stormflodssikring været en integreret del af udformningen.kunst spiller en vigtig rolle i løgstør, og det ses også på havnen. Her er omkringkulturtorvet opstået et særligt kunstnermiljø med atelier og arbejdende værkstederog langs hele havnen ses muslingeskulpturer dekoreret af lokale kunstnere som ud-smykning og samtidig markedsføring af muslingebyen løgstør. selve kulturtorveter blandt andet indrettet med en mindre overdækket scene.BygrØNNiNg og akTiViTeTsHusbymidtefornyelsen har omfattet renovering afflere gader for at skabe bedre trafikafvikling og plads til den nye bygrønning skole-engen. Med støtte fra lokale og anlægsfonden er her blandt andet indrettet sceneog multiplads. Indretningen af skoleengen er suppleret med nye passager, som for-binder de rekreative arealer og parkeringen med den centrale handelsgade. selvehovedgaden Østerbrogade er fornyet med ny belægninger med klar markering afgangarealer og arealer for sivekørsel samt ny belysning. I den østlige del af bymid-ten er et eksisterende aktivitetshus ”Østergade gamle skole” sat i stand, og der erblandt andet skabt bedre tilgængelighed for bevægelseshæmmede.passager4I forbindelse med fornyelse af handelsgaden Østerbrogadeer skabt passager med samme belægningsmaterialer til debagvedliggende parkeringsarealer.
BygNiNgsforNyeLseder er som led i den helhedsorienterede byfornyelse udar-bejdet en facadevejledning med gode råd og vejledning om fornyelse af bygningeri bymidten. som supplement til vejledningen er der i samarbejde med en bygnings-ejer i Østerbrogade gennemført en istandsættelse, der så at sige eksemplificerervejledningen i praksis – en sjældent set forpligtende konkretisering af gode tankeri praktisk og forståelig virkelighed overfor private ejere i en bymidte.
LØgsTØr| lØgstØr byMIdte
|129
6
5
432
1
MIddelfart |middelfart bymidtekoMMUneMiddeLfarTbyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn2003særlIge Parter123456
forNyeLse af ByfroNTeNMiddelfart har en enestående beliggenhed ud til lille-bælt med udsigt til begge lillebæltsbroer fra store dele af byen. byen har samtidigen meget velbevaret middelalderlig bykerne med pladser og gyder og mange beva-ringsværdige bygninger. I starten af 2000’erne er der etableret en helt ny havnefrontudlagt som et nyt lag udenpå den eksisterende by.der er fra 2003 gennemført helhedsorienteret byfornyelse i Middelfart bymidte.fornyelsen har specielt været målrettet området mellem bymidten og havnefronten– et byområde der i programmet beskrives som den gamle byfront. Målet med for-nyelsen har været at skabe ny sammenhæng i dette område og derudover genereltafhjælpe problemer i bymidten med trafikale gener og manglende rum til socialt liv(væresteder, mødesteder og opholdsarealer).sTrukTurpLaN og BykaTaLogen del af byfornyelsesmidlerne er anvendt påmedfinansiering af planlægningsarbejdet omkring og bag havnefronten. arbejdethar blandt andet inddraget et Midtbyforum med deltagelse af de centrale aktører ibymidten og er mundet ud i både et bykatalog og i en Midtbyplan – en samlet struk-turplan for området fra torvet i vest til rådhuspladsen i øst og på den anden led fra
Middelfart torv | byrumsfornyelseriisings gyde | byrumsfornyelseHavnegade | trafikreguleringHavnefront en | byrumsfornyelse, boligbyggeriHerman Jensens anlæg | rekreativt arealkulturøen
130| byfornyelsesatlasdk2
gyderNe2gydeforløb som riisings gyde har skabtvisuel kontakt fra gågaden hen over by-fronten til vandet og lillebæltsbroen.
TorVeT1torvet markerer den vestlige ende afgågaden i Middelfart. torvet er omlagtmed ny granitbelægning og brugesblandt andet til ugentlige markeder.
MaNuaL for BygNiNgsreNoVeriNgMiddelfart kommune har i 2008 udarbejdet en manualfor renovering af bygninger i bymidten. et særligt mål formanualen har været at få smukkere butiksfacader og butiks-skiltning.
HaVNefroNT4Middelfarts nye havnefront rummer en vellykket blandingaf nye boliger, offentlige byfunktioner og rekreative mulig-heder. det hele er bundet sammen af by- og landskabsdesignaf allerbedste kvalitet. foto land+.
strøggaden algade mod syd til Havnefronten mod nord. strukturplanen anviser,hvordan den lidt uklare kant mellem by og havnefront både funktionelt og byarki-tektonisk kan gøres klarere med ny bebyggelse, fælles friarealer, nye byrum medplads til parkering og en opprioritering af de karakteristiske gyder. de fleste af pla-nens forslag omkring trafik og byrum er realiseret, hvorimod der ikke er realiseretså meget byggeri i byfronten bortset fra en karre over for kulturøen samt en ganskespektakulær ny bankbygning.TorV og gyderder var i årene inden byfornyelsen allerede lavet fornyelse af byensøst-vestgående strøggade algade og der var fra øst en fin ankomst til byen ad denrenoverede Østergade. dette forløb er nu afrundet med en fornyelse af torvet i denvestlige ende af bymidten. torvet er omlagt med en gennemgående granitflade ogbruges blandt andet til marked, musik og andre arrangementer.Middelfart har som andre havnebyer et antal små smalle gyder mellem bymidte oghavn. disse gyder har med den nye havnefront fået endnu større betydning for denfysiske og visuelle kontakt mellem by og vand. et par af gyderne er nu istandsat ogder er lavet trafikdæmpning, hvor de krydser Havnegade.
BygNiNgsforNyeLsefornyelserne i de offentlige byrum har været ledsaget af enindsats over for bymidtens bygninger. der er givet støtte til enkelte istandsættelserog så er der udarbejdet en manual, der har fungeret som arbejdsredskab i dialogenmellem bygningsejere og kommune. Manualen tager udgangspunkt i et ønske omat værne om især algades og Østergades arkitektoniske arv og indeholder vejled-ning og anbefalinger, der skal inspirere bygningsejerne til at få husene istandsatmed respekt for den oprindelige arkitektur.prisBeLØNNeT HaVNefroNTomdannelsen af selve havnefronten er sket i privat-offentlige partnerskaber. området er i dag indrettet med både cafe- og aktivitets-område mod vest, boliger med fjordudsigt, større grønne arealer ved Herman Jen-sens anlæg og mod øst kulturøen med biograf, turistbureau, restaurant ogforedragssal. det hele er bundet sammen af et promenadeforløb langs vandet medsmukt bydesign og maritim beplantning.Havnefronten i Middelfart er et særdeles velfungerende eksempel på, hvordan køb-staden igen kan trækkes til vandet. Projektet repræsenterer en af de mest vellykke-de havneomdannelser i landet og blev i 2011 belønnet med byplanprisen.
MiddeLfarT| MIddelfart byMIdte
|131
1
2
36
3
4
3
5
4
MålØV |måløv bymidtekoMMUneBaLLerupbyfornyelseModeLoMråde ByudVaLgeTstØttetIlsagnsærlIge ParterLaNdsByggefoNdeN, reaLdaNia123456
forsTadskaTaLogMåløv på den københavnske nordvestegn er et illustrativt ek-sempel på den danske forstadsudvikling. I 1960’erne blev den gamle Måløv landsbyomgivet af vidtstrakte parcelhuskvarterer, i 1970’erne blev den almene boligbebyg-gelse eskebjerggård opført i det stærkt kuperede landskab mellem Måløv byvej ogMåløv bygade, i 1990’erne og 2000’erne blev den almene bebyggelse renoveret ogendelig skyder i disse år en ny bydel op syd for s-togslinien og føjer nye bymæssigeog også landskabelige kvaliteter til forstaden.ModeLoMråde for aLMeN forNyeLseden offentligt støttede fornyelse er sketi boligområdet eskebjerggård, en meget karakteristisk almen boligbebyggelse medforskudte blokke, som ud mod Måløv byvej tager sig ud som en slags bjerglandskabi op til otte etager. eskebjerggård var fra 1994 og frem til 2000 udpeget som et ud afotte modelområder af det daværende by- og boligministeriums byudvalg og hargennemgået en kombineret fysisk og social genopretning, der i dag betragtes somet af pionerprojekterne i en helhedsorienteret kvarterløftstrategi.fysisk skete en fornyelse af klimaskærmen samt en fornyelse af nedslidte fællesarea-ler – en fornyelse som er fulgt op af flere renoveringsprojekter i 2000’erne.
eskebjerggård | bygningsrenovering, friarealforbedringMåløvvang | ejerboligerMåløv aksen | byrumsøndergård | ny bydelsøndergård torv | nyt byrumsøndergård Plejecenter
132| byfornyelsesatlasdk2
BygNiNgsreNoVeriNg1boligbebyggelsen eskebjerggård erfornyet i flere omgange. de senestefysiske fornyelser har omfattet bådealtanrenovering samt forbedringaf udearealerne med blandt andetindretning af legeområder.
sTisysTeM3fornyelsen af de karakteristiskeforstadstunneler har på samme tidskabt tryghed og oplevelse.
sMeLTeVaNdsdaLeN3byrummet ”smeltevandsdalen” har hentet inspiration i istids-landskabet omkring Måløv. stiforløbet skærer sig her somen dal ned gennem ’isaflejringerne’ – et system af ramper,trapper, beplantninger og stærkt farvede belægninger.
sØNdergård5bydelen søndergård er et nyudviklet byområde syd for jern-banen. Midt i bydelen ligger søndergård torv med skulpturen”nåleøjet” udformet af kunstneren bjørn nørgaard.
Målsætningen for de boligsociale initiativer har primært været at forbedre bebyg-gelsens omdømme, at styrke beboerdemokrati og samvær på tværs af nationalite-ter samt ikke mindst at bygge bro til det omgivende bysamfund. Indsatsen er blandtandet resulteret i etablering af fælleshuset æsken og en genbrugsstation, ligesomman – som et af de første steder i landet – ansatte en fast beboerrådgiver. en efter-følgende evaluering af fornyelsen har vist, at indsatsen har skabt en positiv udvik-ling i bebyggelsen, med øget tryghed og mere holdbare netværk mellem beboerne.Ny BydeLsøndergård er et nyt by- og boligkvarter syd for Måløv station. den fær-digudbyggede bydel forventes at få 2-3.000 indbyggere og bydelen rummer alleredenu ca. 650 boliger med blandt andet seniorbofællesskaber, samt plejecenter, handi-capbofællesskab og ældreboliger, børneinstitution og hospice. områdets særligekendetegn er et ca. 600 m langt kunstigt sø- og kanalanlæg, der giver herligheds-værdi og karakter.MåLØV akseNen af forstadens typiske udfordringer er kvalitet og tryghed i sti- oggangsystemerne mellem de enkelte byområder. I Måløv bestod forbindelsen mellem
stationsområde og boligerne i bymidten tidligere af to gang- og cykeltunneler, somvar utrygge og ikke særlig attraktive at færdes i. samtidig øgede udbygningen afbydelen søndergård syd for jernbanen behovet for at skabe sammenhæng mellemden gamle og den nye by.ballerup kommune har med støtte fra realdania i 2010 indviet en ny nord-syd gå-ende forbindelse i form af det sammenhængende byrum Måløv aksen. Projektet ergennemført efter en omfattende borgerindragelsesproces, der mundede ud i et ka-talog over ønskede byrumskvaliteter og efterfølgende afholdelse af en arkitektkon-kurrence. Med kodeordene byliv, oplevelser, tilgængelighed og tryghed har Måløvaksen nedbrudt den mentale og fysiske barriere, som gangforløbene under Måløvbyvej og jernbanelinjen tidligere udgjorde.BoLig- og BykVaLiTeTfornyelserne i Måløv har en del år imellem sig og synesumiddelbart uden sammenhæng. Men nye kvaliteter omkring Måløv station samtbedre og sikrere stisystemer i byen er en forbedring også for bebyggelser, der liggerlidt på afstand som fx eskebjerggård. eksemplet viser, at begreberne boligkvalitet ogbykvalitet må ses i sammenhæng – ikke mindst i et i forstadsområde som Måløv.
MåLØV| MålØV byMIdte
|133
6
54
3
2
1
nykØbIng f |slotsgade kvarteretkoMMUneguLdBorgsuNdbyfornyelseoMrådeforNyeLsestØttetIlsagn2006særlIge Parter123456
forNyeLse i oVergaNgsoMrådenykøbing har en årelang erfaring med at an-vende byfornyelsesmidler aktivt i udviklingen af bymidten. efter fornyelse først inogle centrale bykarreer og senere i det sydøstlige forstadsområde Østerbro harindsatsen de senere år været rettet mod slotsgadekvarteret i den nordlige del afbymidten. kvarteret ligger som en form for overgangsområde mellem by og havnog afgrænses af det nyudviklede byområde slotsbryggen, af havnen, store gader(dele af den indre ring) samt mod syd af handelsområdet i bymidten.den overordnede udfordring for områdefornyelsen har været at skabe sammenhængmellem slotsbryggen og bymidten og samtidig skabe et attraktivt byområde i slots-gadekvarteret med et godt bymiljø og varierede bytilbud.ByLiV og parTNerskaBområdefornyelsen er gennemført under overskriften ”by-liv og partnerskab”. bag det ligger dels en videreudvikling af kommunens mange-årige erfaringer med borgerinddragelse, dels en ambition om at skabe et særligtinvesteringsmiljø gennem lokale partnerskaber. nykøbing har gennem de senesteca. 15 år gjort sig solide erfaringer med borgerindragelse i byfornyelsen og har eks-perimenteret med en række metoder. Metodeerfaringerne fra byfornyelsen er siden
Vandmøllepladsen | byrumsfornyelseslotsgade | trafikreguleringbyporten | byrumsfornyelseslotsbryggen | boligbyggeri og kulturfacilitetersophieholmen | boligbyggerinye stiforbindelser langs vandet
134| byfornyelsesatlasdk2
smittet af på borgerinddragelse på en række andre områder i kommunen. I slots-gadefornyelsen har procesforløbet udover borgerne i området omfattet aktørersom en borgerstyregruppe, en Mediatorgruppe og et tværsektorielt forum.eN række af ByruMslotsgade er kvarterets hovedforbindelse og nerve. der ersom led i områdefornyelsen sket en fornyelse af centrale punkter i gaden – helt indefra bymidten og frem til slotsbryggen. et centralt byrum ved Vandmøllestræde eromdannet til såkaldt shared space, hvor gående, cyklende og kørende siver mellemhinanden omkring et centralt opholdsareal.slotsgade er i det videre forløb omlagt med nye belægninger og byudstyr og ikkemindst mere sikre forhold for cyklister. I den nordligste ende af slotsgade er et tre-kantet areal fornyet som en mere indbydende ankomst til bymidten fra nord.sLoTsBryggeNslotsbryggen er første fase i større ambitioner om byudvikling påhavnearealerne i nykøbing. På baggrund af en samlet helhedsplan er her inden om-rådefornyelsen udviklet et nyt byområde med boliger, butikker, kulturfacilitetersom fx en biograf samt rekreative områder mod vandet. Helhedsplanen er byggetop om et nyt kanal- og bassinområde etableret i sammenhæng med en frilægning aftingsted å. Udgifterne til byudviklingen – frilægning af åen, anlæggelse af kajarea-
ler, stier og broer – er blandt andet finansieret gennem salg af grunde i området,mens områdefornyelsen har suppleret med finansiering af nye byrum. byggeriet eropført i etaper og omfatter både ejerboliger og almene boliger.den økonomiske krise efter 2008 har været hård ved de erhvervsdrivende på slots-bryggen og området har siden fået problemer med en del tomme butikker. forhå-bentlig kan erhvervsnetværk etableret som led i områdefornyelsen være med til atskabe nye muligheder og trække nye investeringer til området.iNVesTeriNgsHeLHedspLaNsom en integreret del af områdefornyelsen er gen-nemført et forsøgsprojekt med det mål så at sige at operationalisere begrebet af-smittende investeringer. forsøget er resulteret i en investeringshelhedsplan forslotsgadekvarteret. Planen giver den enkelte grundejer mulighed for at se sin ejen-dom og sine eventuelle investeringer i en større sammenhæng, hvilket vurderes atvirke enten direkte værdiforøgende eller beskyttende på den enkelte investering.den udarbejdede plan indeholder en kortlægning af såkaldte urbane ressourcer oghidtige investeringer med henblik på at udpege såvel eksisterende som potentiellesynergieffekter. kortlægningen giver basis for at lede efter investeringsmuligheder– i form af en slags investerings-søgemaskine – og er et interessant bud på et dyna-misk værktøj for fremtidige investeringssamarbejder i byfornyelsen.
VaNdMØLLepLadseN1Indretningen af byrummet som såkaldt shared space erinspireret af tanker udviklet af en hollandsk trafikingeniørom styrket trafiksikkerhed gennem blanding af trafikarter.
sLoTsgade2slotsgade er omlagt med nyt gadeprofil, som bedreer i stand til at håndtere gadens status som cyklendeindfartsvej til bymidten fra nord.
sLoTsBryggeN4by- og boligområdet slotsbryggener indrettet med mange attraktiveopholdsmuligheder ved vandet.en vippebro yderst mod havnen gørdet muligt at bevæge sig rundt og ikkebare frem og tilbage langs vandet.
NykØBiNg f| slotsgade kVarteret
|135
4
32514
næstVed |sydbyenkoMMUneNæsTVedbyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn2002særlIge ParterreaLdaNia12345
eT Typisk forsTadsoMrådesydbyen er et større forstadsområde med ca. 8.000indbyggere i den sydlige del af næstved. området er udbygget i 1970’erne og inde-holder en kombination af udstrakte parcelhusområder og større boligbebyggelser i3-4 etager. bydelen har store grønne arealer, institutioner og skoler, men ikke nogetnaturligt centrum, og er derudover præget af trafikale barrierer i form af et overdi-mensioneret vejsystem i og omkring området.bygningsstandarden i området er forholdsvis god og omdrejningspunktet for denhelhedsorienterede byfornyelse, som er gennemført i perioden 2003-2010, har der-for været at skabe nye rammer for kulturelle og sociale aktiviteter, som kunne styrkeidentitet og ejerskabsfølelse i området. sydbyen havde ikke et naturligt centrum ogsavnede faciliteter til såvel indendørs som udendørs aktiviteter.sydråd og BØrNeworksHopProjektet har gennem hele processen været prægetaf et stærkt borgerengagement, der blev indledt på et borgermøde i 2003, hvor aktiveborgere og ildsjæle meldte sig til den arbejdsgruppe, der sammen med kommunenefterfølgende har stået for udarbejdelsen af byfornyelsesprogrammet. I 2004 blevder etableret et særligt sydråd med repræsentanter for områdets boligforeninger,
sydbyskolensydpolen | multihussydpolen | multibanefolkeparken | aktivitetsområdeParkvej | trafikregulering
136| byfornyelsesatlasdk2
kulturinstitutioner, skole og beboere. rådets formål har været at samle ideer, sikredialog og information og samarbejde med næstved kommune igennem hele forny-elsesforløbet. sydrådet har blandt andet løbende udgivet den lokale avis sydavisenog har derudover drevet hjemmesiden naestved-syd.dk.der var i området en stor mangel på udfoldelsesmuligheder for børn og unge. børnog unges adfærd kan være stærkt prægende for en bydels image og identitet ogprojektet har derfor haft særlig fokus på – og succes med – at inddrage børn og ungei programmeringen af fornyelsen. en række særlige workshops for børn og unge harinspireret flere af de gennemførte anlæg og er blandt andet resulteret i et antalmindre kunstværker rundt i sydbyen. Værkerne omfatter fx indgangsportaler tilfolkeparken, asfaltbilleder på stier samt udsmykning af to tunneler.MuLTiHusder var i planlægningsfasen overvejelser om at opføre et nyt multihus iden planlagte folkepark. et nyt byggeri ville give stor synlighed og mulighed forstøtte til opførelsen fra lokale og anlægsfonden. det blev imidlertid vurderet, atden største synergieffekt kunne opnås ved en endnu tættere samlokalisering medden eksisterende skole og multihuset sydpolen er derfor indrettet i underetagen afsydbyskolen med egen indgang via et stort trappeanlæg. Huset samler borgere på
tværs af alder og baggrund og rummer musikværksted, kreativt værksted, cafe,samt et fælleslokale med teatersal. det fungerer i dag som en magnet for bydelenssociale og kulturelle liv med aktiviteter lige fra street-dancing, udstillinger med lo-kale kunstnere til foredrag om sund kost eller astrologi.foran sydpolen er anlagt en multibane, der i 2012 er opgraderet til et egentligt gade-idrætsanlæg. bag initiativet står realdania og organisationen gaM3, der indrettergadeidrætsanlæg i hele landet.grØN MasTerpLaN og foLkeparkder er som led i den helhedsorienterede byfor-nyelse udarbejdet en grøn masterplan for sydbyen. Planen indeholder et samletidekatalog for de grønne områder og områdets veje og stier. flere mindre initiativerer gennemført både under og efter byfornyelsen, blandt andet i samarbejde med delokale boligforeninger. der er fx arbejdet med nye belægninger og belysninger påstierne, og der er gennemført hastighedsdæmpning med farvede midterrabatter ogvejindsnævringer på den trafikerede Parkvej.det centrale element i masterplanen har været indretning af en folkepark på degrønne arealer ved sydbyskolen. Parken er indrettet med opholdspladser og for-skellige aktivitetsmuligheder og står i dag sammen med multihuset som et natur-ligt omdrejningspunkt for især børn og unge i sydbyen.
BØrNekuNsTet af resultaterne af afholdte workshopsfor børn og unge kan ses i udsmykningenaf en tunnel under Parkvej.
foLkepark4folkeparken er et stort grønt aktivitetsområde medfaciliteter som legeområde, skaterplads, boldbaner,cykelcrossbane og grillområde.
grØN MasTerpLaNdet grønne er et vigtigt aktiv i de åbne forstadsområder.I sydbyen har en samlet grøn masterplan blandt andetarbejdet med tryggere og mere spændende stisystemer.
3MuLTiHuseT sydpoLeN2Multihuset er indrettet i en underetagetil områdets skole med en række inden-dørs faciliteter for kulturliv og socialtsamvær. Udendørs suppleres multihusetaf aktivitetsmuligheder i både et såkaldtgadeidrætsanlæg og i den nærliggendefolkeparken.
NæsTVed| sydbyen
|137
12
3
4
5
nØrager |nørager bykoMMUnereBiLdbyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn1999særlIge Parter12345
LaNdsByforNyeLse i HiMMerLaNdnørager er en landsby med ca. 1.000 indbyg-gere i det centrale Himmerland på hovedvej 29 mellem Hobro og aars. byen bestårstort set udelukkende af villabebyggelse, bortset fra enkelte nyere flereetagers byg-gerier i den centrale del omkring hovedgaden bredgade. Hovedudfordringerne forfornyelsen i nørager har været at holde fast i byens udviklingsmuligheder ved delsat styrke butikslivet, dels at skabe bedre rammer for sociale og kulturelle aktiviteterog endelig at reducere gener fra den gennemkørende trafik.den daværende nørager kommune var en af de første kommuner, som anvendtebyfornyelsesmidler aktivt i fornyelsen af landsbyer. der er fra 2000 til 2004 gennem-ført helhedsorienteret byfornyelse i de to landsbyer nørager og Haverslev – beggesteder med aktivitets- eller medborgerhuse som det centrale element i fornyelsen.I nørager er midlerne derudover anvendt til supplerende udearealfornyelse i for-bindelse med nyt center- og boligbyggeri i den centrale karre i byen.kuLTur- og MedBorgerHusMed midler fra blandt andet helhedsorienteret by-fornyelse og landdistriktprogrammet er et tidligere møbelhus i Vestergade i 2003omdannet til kultur- og medborgerhuset kig Ind. Huset er indrettet med en større
kig Ind | kultur- og medborgerhusVestergade | bycenterPassagerbredgade | boliger og butikkerbredgade | trafikregulering
138| byfornyelsesatlasdk2
BiBLioTek og MedBorgerHus1en ny bibliotekstilbygning er blevet encentral del af kultur- og medborgerhusetkig Ind. Huset byder derudover på enbred vifte af muligheder for alle, som harlyst til at udfolde sig kulturelt og kreativtmed fx kunst, teater, musik, sang, dans,revy, gymnastik, foredrag, film, cafe,video, lokalhistorie, billard, bordtennisog andre former for spil.
passager3der er i forbindelse med fornyelse afden centrale karre i byen lavet fredeligepassager inde i området, ikke mindst tilglæde for ældre borgere.
sal til arrangementer, et cafelokale, køkken og en række mindre lokaler, som blandtandet rummer det lokalhistoriske arkiv og iøvrigt bruges af et varieret foreningsliv.et lokalt kunstudvalg sørger for skiftende kunstudstillinger i huset. kig Ind er etab-leret og ejes af kommunen, men drives af en almennyttig selvejende institution.aktivitetshuset er i 2011 udvidet med en tilbygning, som rummer en afdeling af rebildbibliotekerne, hvilket har givet liv i huset dagen og ugen igennem. biblioteket fun-gerer i dag desuden også som selvbetjeningsbibliotek, hvor man udenfor de fasteåbningstider selv kan låse sig ind ved hjælp af sit sundhedskort.effekTiVe iNVesTeriNgerden helhedsorienterede byfornyelse i nørager er endnuet eksempel på, hvor stor effekt der ligger i at anvende byfornyelsesmidlerne tilaktivitets- og kulturhuse. I disse huse skabes samlingspunkter og rammer for fælles-skab, som har bred anvendelse og oftest rigtig mange brugere – året rundt. selv omdet hverken er muligt eller rimeligt at beregne investeringsudbytte i form af antaldaglige brugere pr. investeret krone, er der ingen tvivl om, at investeringer i aktivi-tets- og kulturhuse er blandt de mest udbyttegivende i byfornyelsen overhovedet– ikke mindst i landets mindre bysamfund.TrafikreguLeriNg5chikaner ved indkørslen til byen samt en række bump sørgerfor at dæmpe hastigheden på trafikken gennem landsbyenog har derudover forbedret forholdene for cyklister. trafik-reguleringen er finansieret uden brug af byfornyelsesmidler.
NØrager| nØrager by
|139
65
4
1
2
3
odder |odder bymidtekoMMUneodderbyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn1999særlIge Parter123456
HaNdeLsBy saVNede BykVaLiTeTerodder ligger 20 km syd for århus og har ca.11.000 indbyggere, heraf ca. 1.000 i den centrale bymidte. odder er både pendlerbytil aarhus og en selvstændig oplandsby med handelsliv og servicetilbud. byen har etvelfungerende handelsmiljø, men manglede før fornyelsen kvalitet i byrummenesamt nogle særlige træk, som kunne give bymidten identitet. der var derudover be-hov for et nyt samlingsted for sociale og kulturelle aktiviteter i den mindre skala.den helhedsorienterede byfornyelse i odder er gennemført i perioden fra 2000 til2007. støttemidlerne har spillet en rolle som katalysator i en bymidtedebat, der vargået lidt i stå, og har således været igansætter af en størrre vifte af bymidteinveste-ringer siden da. støttemidlerne har derudover medvirket til at udbrede bymidte-debatten fra den fysiske dimension til også at omfatte sociale og kulturelle forhold.ByMidTepLaN og Nye ByruMder er i 2001 udarbejdet en helhedsplan for odderbymidte. Planen udpegede tre tværgående forbindelser som særlige temaer i denkommende fornyelse – mod nord et grønt-blåt strøg langs med odder å og rådhus-haven, i centrum et handelsstrøg i gågaden rosengade og i karreerne længere modsyd en såkaldt lokalhistorisk sti med rødder i en gammel kirkesti.
banegårdspladsen | byrumsfornyelsePakhuset | aktivitets- og kulturhusbanegårdsparken | boligertorvet | byrumsfornyelserosengade | byrumsfornyelseodder å | det blågrønne strøg
140| byfornyelsesatlasdk2
TorVeT4torvet i odder tilbyder efter fornyelsenfine opholdsmuligheder for såvel borgeresom turister. smukke belægninger ind-rammer nu skulpturen ”livets port”– af folkeviddet kaldet ”knoglebunken”.
odder å6et blågrønt byrum har åbnet åen modbyen og skabt sammenhæng mellemrådhuset, rådhushaven og bymidten.
pakHuseT2Pakhuset er et brugerstyret aktivitets- og kulturhus indretteti en tidligere stationsbygning. Huset er ramme om aktivitetersom fx akvareltegning i atelieret, stand-up i salen, foredrag,musik, møder, kurser og seminarer.
Med støtte fra den helhedsorienterede byfornyelse er lavet en omlægning af bane-gårdspladsen, som før fornyelsen var et rodet forareal med parkering og nedslidtebelægninger. området er omdisponeret med en klar adskillelse af trafikarealer ogopholdsarealer, og arealet udgør i dag en imødekommende sammenkobling af by-midte, stationsområde og kulturhuset Pakhuset.odder kommune har efterfølgende fulgt op med fornyelse af hele det centrale gå-gademiljø. der er lavet udskiftning af belægninger og belysning i rosengade oggennemført et fornyelsesprojekt for torvet. en fornyelse af Polititorvet – det sidstestørre byrum i bymidten – er igangsat. alle byrumsfornyelserne i gågadeområdet erfinansieret som kommunale anlægsarbejder.Umiddelbart syd for stationsområdet er i 2007 opført boligbebyggelsen banegårds-parken, som med sine ca. 80 stationsnære andels- og ungdomsboliger udgør en be-tydelig bymæssig fortætning, der kan være med til understøtte det fremtidige han-dels- og byliv i odder.BLågrØNT sTrØgden mere urbane byrumsfornyelse ved stationen og i handels-gaderne er suppleret af et såkaldt blågrønt byrum langs odder å, som løber mellem
bymidten og rådhushaven mod nord. der er lavet en samlet bearbejdning af åforlø-bet i området ved rådhuset med stiforløb og fine muligheder for ophold på blandtandet trædæk udkraget over åen. Med fornyelsen er skabt et sammenhængenderekreativt forløb langs odder å gennem hele bymidten.kuLTurHus Med soCiaL diMeNsioNet centralt element i den helhedsorientere-de byfornyelse var omdannelsen af en tidligere pakhusbygning på stationen til kul-tur- og aktivitetshuset Pakhuset. bygningen rummer en cafe, en større sal, møde- ogundervisningslokaler samt kontorer. lokalerne bruges meget alsidigt af byens bor-gere til fx musikarrangementer, aftenskole, møder og udstillinger og lejlighedsvisogså til arrangementer med et større opland uden for odder.Pakhuset ejes af odder kommune og drives i det daglige af foreningen Pakhuset,som blandt andet lever af indtægterne ved udlejning af lokalerne. Huset drives isamarbejde med socialforvaltningen, idet blandt andet udviklingshæmmede men-nesker har daglig base i huset og arbejder med madlavning og servering i cafeen.Pakhuset i odder er uden tvivl et af de mest velfungerende og bedste eksempler ilandet på et brugerorienteret aktivitetshus med et klart socialt sigte.
odder| odder byMIdte
|141
5
42
1
3
odense |rosenbæk kvarteretkoMMUneodeNsebyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn1998særlIge ParterBikuBeN foNdeN12345
parTNerskaB i deT CeNTraLe odeNserosenbæk kvarteret er et lille trekantetbyområde i den vestlige del af odense bymidte. området er mod øst omgivet af kul-turområdet ved brandts klædefabrik, mod syd af handels- og gågademiljøet i Ve-stergade og nord for Vindegade af blandede bolig- og erhvervskarreer. områdetligger meget centralt i odense, men var før fornyelsen fysisk usammenhængendemed store parkeringsarealer mellem mange side- og baghuse.der er fra 1998 til 2003 gennemført helhedsorienteret byfornyelse i området base-ret på et partnerskab mellem odense kommune og en privat projektudvikler. Måletfor partnerskabet har været at opføre nyt bolig- og erhvervsbyggeri i området ogsamtidig styrke udbuddet af byfunktioner og øge kvaliteten i det fysiske miljø. ensærlig ambition har været at knytte området tættere sammen med kulturområder-ne ved brandts.fornyelsen i rosenbæk kvarteret er et af i virkeligheden meget få eksempler på etbyfornyelsesprogram, som er stort set 100% realiseret – blandt andet på grund af enstærk projektidé og et forpligtende partnerskab. den helhedsorienterede byforny-else har udgjort et begrænset økonomisk bidrag, men har først og fremmest udgjortden organisatoriske ramme, som partnerskab og projekt har kunnet udfolde sig i.
rosenbækhuset | aktivitetshusbikubenkollegiet | ungdomsboligerfarvergården | byrumsfornyelsebrandts | kulturhusgrønnegade | byrumsfornyelse
142| byfornyelsesatlasdk2
uNgdoMsBoLiger2en offentlig passage binder byggeriernei karreen sammen med det omkringlig-gende byområde.roseNBækHuseT1rosenbækhuset er et lille aktivitetshus,som både henvender sig til nærområdetog til det øvrige odense. Huset er indret-tet med en stor sal og tilhørende service-lokaler og udlejes til såvel små som størrearrangementer.
grØNNegade5byrummet grønnegade er indrettet ovenpå en parkerings-kælder med opholdsarealer og en spændende udnyttelse afvand og lys på en bund af gule odenseklinker.
farVergårdeN4byrummet farvergården er et meget velindrettet aktivitets-og opholdsområde i kulturområdet omkring brandts.Pladsens industrielle historie afspejles blandt andet i farve-strålende parasoller, som er en vigtig del af møbleringen.
Nye Byggerierdet bærende element i fornyelsen har været opførelsen af flerenye byggerier, først og fremmest bikuben kollegiet inde i karreen. kollegiet har ca.90 ungdomsboliger og en række fællesfaciliteter og er i dag et attraktivt tilbud tilunge om en bolig lige i hjertet af kultur- og uddannelsesbyen odense.byggeriet ved rosenbækpassagen afrundes mod Pantheonsgade af en erhvervs-bygning med butikker og kontorer i fire etager og åben pasage i stueetagen. bygnin-gen står med sin mørke facade i aluminium og glas som en markant port ind til rosen-bækkarreen, når man kommer fra brandts. I centrum af karreen er opført aktivitets-huset rosenbækhuset, som er et tilbud til hele odense. rosenbækhuset ejes afodense kommune og udlejes til kulturelle og sociale arrangementer efter aftale. ettredie byggeri er opført som huludfyldning i Vindegade. Her har et alment boligsel-skab opført en ny ejendom med to opgangsfællesskaber. boligerne har adgang fraelevatorer på gårdsiden og der er indrettet et lille grønt friareal mellem nybyggerietog ungdomsboligerne.byggerierne i rosenbækkarreen er bundet sammen af et offentligt stiforløb, somløber hele vejen fra brandts klædefabrik til handelsgaden Vestergade. stiforløbethar en sammenhængende flade af lyse teglsten (odenseklinken) og indgår dermed
i en samlet helhed i odense bymidte. foran rosenbækhuset er indrettet en lilleplads med kunstnerisk udsmykning og en lille amfiscene med mulighed for optræ-den eller andre udfoldelser.Nye ByruModense kommune har i samarbejde med realdania ved siden af denhelhedsorienterede byfornyelse gennemført flere byrumsfornyelser i området umid-delbart øst for rosenbækkarreen. Mellem brandt og Vestergade er indrettet et offent-ligt byrum, som rummer opholdsmuligheder og aktivitetsrum for kulturmaskinenog samtidig fungerer som en attraktiv ny smutvej i centrum af odense. Pladsensnavn er farvergården efter nogle af de bygninger, som afgrænser pladsen, og somtidligere fungerede som farveri til brandts klædefabrik.bag brandts er et tidligere parkeringsareal omdannet til byrummet grønnegade.ovenpå den nu underjordiske parkering er indrettet et opholds- og aktivitetsrummed blandt andet spændende belysning med fx skyggespil gennem videoprojektio-ner. de gule odenseklinker er her brugt i en kreativ fortolkning med mere organiskeformer, men de er der – som symbol på den stærke sammenhæng, der de sidste 10år er skabt i de offentlige byrum i odense centrum.
odeNse| rosenbæk kVarteret
|143
3
4223
2
5
1
odense |odense havnkoMMUneodeNsebyfornyelseoMrådeforNyeLse, forsØgstØttetIlsagn2006særlIge Parter12345
Ny By i odeNse iNdre HaVNodense Havn er en kanalhavn, som i 1700-tallet blevgravet fra odense fjord og ind til byen for at forsyne byens købmænd og borgeremed varer. de oprindelige havnefunktioner er i de sidste årtier gradvist trukket udaf havnen og odense har siden 2002 arbejdet med – og også gennemført – en retomfattende byomdannelse i de inderste dele af havnen.
Havnepladsen | aktivtetsområdeenglandsvej | almene boligerenglandsvej | erhvervsbyggeribyens ø I kultur- og aktivitetsområde undervejsPromenadebyen | ejerboliger
oMrådeforNyeLse TiL proCesarBeJdeden offentligt støttede byfornyelse harmulighed for at bidrage til sådanne omdannelsesprocesser i områder, hvor mar-kedskræfterne så at sige har brug for et mindre skub. støtten gives til forberedelses-arbejde, planproces og til evaluering men ikke til selve den fysiske omdannelse.I odense er der i en periode fra 2006 til2009 gennemført områdefornyelse på forsøgs-basis med det primære fokus at inddrage såkaldt tredje parter og lokale aktører iomdannelsen og dermed være med til at sikre investeringernes lokale forankring.Procesarbejdet har været knyttet til konkrete cases, interessentinddragelse, rollefor-delinger i udvikling af byliv samt netværksdannelser i tilknytning til en årlig havne-kulturfestival. forsøgsprojektet har desuden integreret projektet i et netværk medandre havneomdannelser.
144| byfornyelsesatlasdk2
HaVNepLadseN1Havnepladsen er odenses største nyerebyrum og således ikke bare et lokalt op-holds- og aktivitetsområde, men et tilbudtil hele byen.
NyT BoLigByggeri2de nye boligbyggerier i odense Havn er opført med blandede ejer-former og fx mange almene boliger. området understøtter dermeden landsdækkende udvikling siden de tidligste havneomdannelser,hvor boliger ved vandet var forbeholdt et købestærkt segment.
BoLig- og erHVerVsByggeride overordnede rammer for havneomdannelsen erformuleret i ”byomdannelsesplan odense Havn 2003”, mens rammerne fyldes ud aflokalplaner for de enkelte delområder. grundsalg og projektudvikling har trodsgenerelt vanskelige byggekonjunkturer mere end levet op til det forventede tempoog store partier af inderhavnen er i dag omdannet fra havn til by.byomdannelsen arbejder sig indefra og udad. den inderste del af den centrale moleer under overskriften ”Monolitbyen” bebygget med en række bolig- og erhvervsbyg-gerier, og den inderste vestlige del af havnen bebygget med den første del af enplanlagt ”Promenadeby”. en bevarende lokalplan for områdets østlige del sikrer, atomdannelsen af det fine pakhusmiljø her sker med respekt for stedets særligekarakter. et sammenhængende promenadeforløb langs kajkanten binder hele om-rådet sammen og sikrer offentlig adgang langs alle kajstrækninger.HaVNepLads og kuLTurØI overgangen mellem by og havneområde er indrettetdet større byrum Havnepladsen. Pladsen er anlagt ovenpå en parkeringskældersom et multifunktionelt anlæg med varierede aktivitets- og opholdsmuligheder.Pladsen afsluttes mod vandet af en stor opholdstrappe og tre små bygninger, somByeNs Ø4Udviklingen af en kultur- og oplevelsesø er kommet i gangmed anlæg som multibane og scene og vil med tiden giveplads til også beachvolley, petanque, parkour, cross fitness,minigolf, boldspil, kajakhotel samt kunstnerværksteder.
både rummer adgang til parkering, toilet- og teknikrum samt en udsigtsplatform modvandet. Havnepromenaden og Havnepladsen er i 2012 suppleret af nye aktivitets-muligheder på ”byens Ø”, hvor der er etableret midlertidige aktiviteter med sports,fritids- og kulturaktiviteter, med det formål at ’holde området i gang’, indtil det erfuldt udbygget.
odeNse| odense HaVn
|145
43
3
2
1
odense |vollsmosekoMMUneodeNsebyfornyelsekVarTerLØfT, særLig ByforNyeLsestØttetIlsagn2001, 2004særlIge ParterLaNdsByggefoNdeN123
kVarTerLØfT i BeLasTeT ByoMrådeVollsmose er et af danmarks bedst kendteog også største sammenhængende boligområder. det ligger i den nordøstlige del afodense og består af ni almene boligafdelinger med både højhusbyggeri, etageejen-domme og rækkehuse. bydelen har i alt ca. 9.200 indbyggere, heraf ca. 70% med an-den etnisk baggrund end dansk. der er i forhold til det øvrige odense og danmarken overrepræsentation af ressourcesvage beboere, beboergennemstrømningenhar været høj og koncentrationen af mange sociale problemer har således lige fra1990’erne defineret Vollsmose som et udsat byområde.Vollsmose har i en årrække været genstand for en massiv indsats for at imødegåproblemerne og styrke sammenhængskraften i området, heriblandt et statsligtstøttet kvarterløft fra 2000 til 2007. Under paraplyen Vollsmoseindsatsen og medudgangspunkt i et lokalt placeret Vollsmosesekretariat er gennemført en stribeprojekter af både social, kulturel, beskæftigelsesmæssig og fysisk karakter. Projekt-titler som 500 i job, sociale mentorer, Projekt dukan, Virksomhed Vollsmose, sprogs-timulering, grøn plan, svømmehalspassagen, kulturpatruljen, netværksatlas, erin-dringens træ, børnebyen og lokale dynamoer viser noget af den spændvidde, derhar været i indsatsen.
Vollsmose centretkulturhus Vollsmoseegeparken, bøgeparken, birkeparken |bygningsrenovering, friarealforbedringMultibanen | aktivitetsområde
4
146| byfornyelsesatlasdk2
HeLHedspLaNer og særLig ByforNyeLsesiNdsaTsder er udarbejdet flere hel-hedsplaner for fornyelsen i Vollsmose. den første helhedsplan er udarbejdet tilba-ge i 2000 og har blandt andet været ramme for de fysiske ændringer, der de sidste5-7 år er sket i bebyggelsen, primært på bygningsniveau. en del af bygningerne ersåledes blevet renoverede og der er lavet en sammenhængende fornyelse af fæl-lesfaciliteter og udearealer. en af overskrifterne i fornyelsen har været lys og udsyn– så det fysiske miljø ikke i sig selv medvirker til at skabe utryghed. lukkede arealerer åbnet op, belysningen er forbedret, og der er skabt nye rekreative mulighederbåde i nærarealerne ved de enkelte huse og ved de grønne områder omkring mosen.kuLTurHus og LæriNgsCeNTeret væsentligt element i det lange seje træk medat forandre Vollsmose er udvikling af nye kompetencer hos beboerne i området. ensærlig byfornyelsesindsats gennemført fra 2004-2008 har taget udgangspunkt ipræcis dette gennem støtte til udvikling af et læringscenter i tilknytning til et for-nyet Vollsmose bibliotek. det nye Vollsmose kulturhus er opført som en udbygningaf indkøbscentret outlet fyn. kulturhuset åbnede i 2008 som et af de sidste initiati-ver under kvarterløftet i Vollsmose. det er et hus i to etager med bibliotek i stueeta-gen og første sal indrettet til forskellige kulturaktiviteter.som en del af det nye Vollsmose kulturhus er indrettet et læringscenter med detformål at styrke kulturel udveksling og kompetenceudvikling hos bestemte grup-per af beboere. den primære målgruppe for læringscentret er unge og voksne medanden etnisk baggrund, som har behov for at udvikle it-kvalifikationer, men centreter i det daglige åbent for alle. en vigtig funktion med læringscentret er også at for-
midle kontakt til forskellige institutioner, foreninger og etniske grupper i Vollsmose.etableringen af læringscentret er støttet med statslige midler fra den særlige by-fornyelsesindsats og odense kommune har samtidig forpligtet sig til at følge op påprojektet med en årlig driftsbevilling på ca. 4 mio. kr. Vollsmose bibliotek og læ-ringscentret har dannet model for lignende projekter i andre boligområder i landet.freMTidig iNdsaTskvarterløftsindsatsen har skabt tiltrængt fornyelse og lærings-centret i biblioteket har været et rigtig godt integrations- og udviklingsprojekt. detsamme kan siges om en lang række øvrige initiativer, som det sidste årti er ført ud ilivet i området. alligevel peger flere evalueringer – senest i 2012 – imidlertid på, atder trods alle gode kræfter ikke grundlæggende er ændret på struktur og funktions-måde i Vollsmose. der er fortsat mangel på sammenhæng – internt i bydelen og iforhold til det øvrige odense.der er i 2012 formuleret et nyt tosporet fokus for indsatsen i området. det ene sporer – efter flere alvorlige kriminalitetsepisoder – specifikt rettet mod en indsats over-for en hård kerne af kriminelle i bebyggelsen. det andet – generelle – spor peger påen bred helhedsorienteret indsats med det overordnede udgangspunkt, at Vollsmoseskal udvikles som en bydel i odense – på denne bydels egne vilkår og betingelser.
fysisk forNyeLse3der er gennemført ret omfattende fornyelse af bygningerog friarealer i løbet af kvarterløftperioden. På det fysiskeområde er udfordringen fremover først og fremmest at åbnebebyggelsen fysisk mod omgivelserne ved blandt andet atnedbryde de omgivende firesporede trafikbarrierer.
LæriNgsCeNTer2der er i det nye Vollsmose kulturhusindrettet et læringscenter med områdetsunge som særlig målgruppe. centret haret antal pc-stationer og små mødelokaler,som blandt andet giver mulighed forafholdelse af kurser. centret er fastbemandet med både en bibliotekar ogen tværkulturel medarbejder.
akTiViTeTsoMråde4et aktivitetsområde midt i bebyggelsenmed multibane, legeområde og picnic-areal forener målsætninger på kultur-,sundheds- og integrationsområdet.
odeNse| VollsMose
|147
654
321
PræstØ |præstø bymidtekoMMUneVordiNgBorgbyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn1998særlIge Parter123456
kØBsTadsidyL Med udVikLiNgsBeHoVPræstø er en mindre, meget velbevaretkøbstad i det sydlige sjælland. byen er oplandsby for et større landområde og er påden måde i hård konkurrence med større byer og centre som fx næstved om handels-liv og kulturtilbud. kommunen har tidligt gennemført offentligt støttet byfornyelsei bymidten med blandt andet fornyelse af den centrale hovedgade adelgade.denne fornyelse er fra år 2000 fulgt op af en helhedsorienteret byfornyelse med dethovedmål at skabe et nyt attraktivt centerområde omkring det gamle Halmtorvet– et centerområde, som både kunne styrke detailhandlen, løse trafikale problemer,tilbyde rammer for foreninger og kulturliv og ikke mindst løfte den sidste del afPræstø bymidte op på niveau med den øvrige smukke arkitektur i byen.sVeNd gØNges pLadsomdannelsen af Halmtorvet til svend gønges Plads er sketpå basis af en helhedsplan, som har struktureret hele torveområdet trafikalt ogbyarkitektonisk. Udgangspunktet for planen er en opdeling i forskellige trafikale ogfunktionelle zoner – nærmest gågaden en opholdszone uden biltrafik med opholds-muligheder, vandkunst og indgang til dagligvareforretninger, mod vest et størreparkeringsareal og mod nord en zone med trafikterminal og kiosk.
adelgade | byrumsfornyelseaktivitetshussvend gønges torv | trafikregulering, byrumsfornyelsestationsbygning | boliger, liberale erhvervboligbyggerirekreative arealer | vandkunst, stiforløb
148| byfornyelsesatlasdk2
sVeNd gØNges TorV3en busterminal er med til at skabe livpå byens centrale plads. et vandbassinfungerer som sløjfe for bustrafikken ogudgør samtidig en visuel akse med ende-punkt i den gamle stationsbygning.
kuLTurarVbymiljøet og de fine ældre bygninger eret vigtigt element i Præstøs fremtidigeudviklingsmuligheder.
VaNdkuNsT6springvandet ”Vandpavillon” udført af kunstneren JeppeHein var oprindelig en midlertidig installation. Men lokalekræfter samlede penge ind og vandkunsten er i dag med tilat levendegøre de rekreative arealer mod fjorden.
akTiViTeTsHus2aktivitetshuset i Præstø illustrerer, at lokalt liv kan trivesudmærket i ganske beskedne rammer. Huset er i dagramme om en stribe aktiviteter for blandt andet lokale ældre-organisationer.
fornyelsen af torveområdet er sket med ambition om at etablere et blandet bymiljømed både ophold, fjordkig, kunst, nettobutik samt forskellige former for trafik. Ind-retning af dagligvarebutik i et tidligere pakhus samt beslutning om at bibeholdebusterminalen på torvet har været to afgørende forudsætninger for det liv, der i dager i området store dele af døgnet. svend gønges torv er blevet et sjældent levendebyrum, fordi byfunktioner, som måske andre steder var blevet skubbet til side forrene rum og skarpt design, her er bibeholdt og integreret i en samlet løsning.By og fJordMange af de tidligere havnefunktioner er i dag forsvundet fra havneni Præstø og det rekreative aspekt har efterhånden taget helt over. en af ambitionernei fornyelsen omkring svend gønges torv har været at skabe bedre kobling til de re-kreative muligheder ved vandet. en åben grønning ligger nu som en slags urbaniseretstrandeng mellem den gamle stationsbygning og Præstø fjord og rummer blandtandet en velbesøgt og identitetsgivende vandinstallation. På den vestlige side afstationsbygningen er opført et mindre boligbyggeri med attraktiv bynær og natur-skøn beliggenhed. et offentligt stiforløb langs fjorden skaber sammenhæng mel-lem bymidte, havn og naturområderne mod feddet.
akTiViTeTsHusder er som led i den helhedsorienterede byfornyelse indrettet etmindre aktivitetshus i en af bygningerne ved svend gønges torv. aktivitetshuset erindrettet i to etager med garderobe og et par mindre rum forneden og en større salforoven. det er Vordingborg kommune, der ejer huset, mens en selvejende institutionstår for driften. aktivitetshuset ligger ved siden af det foreningsdrevne kulturhusetbernhardt, som blandt andet rummer cafe og biograf, og de to steder supplerer hin-anden fint i det daglige.ByMidTeforNyeLse geNNeM MægLiNgder er på flere fronter arbejdet med nyudvikling i Præstø bymidte efter afslutningen af den helhedsorienterede byfornyelseomkring svend gønges torv. byen har blandt andet fået et nyt multicenter med pleje-boliger, sundhedscenter samt nye idrætsfaciliteter. et hovedtema i en by som Præstøer balancen mellem udvikling og bevaring. Med støtte fra realdania afprøves en nymetode til midtbyplanlægning med inddragelse af professionelle mæglere somredskab i processen. Håbet er at nå til enighed om en visionær plan, som udnytterbyens enestående kulturarv og blågrønne kvaliteter aktivt i udviklingen af Præstøsom et attraktivt bosted.
præsTØ| PræstØ byMIdte
|149
8
7
6
1
5
3
42
randers |østervold kvarteretkoMMUneraNdersbyfornyelsekVarTerLØfT, oMrådeforNyeLsestØttetIlsagn1996, 2004særlIge Parter12345678
forNyeLse i deT ØsTLige raNdersefter en mangeårig byfornyelsesindsats i dencentrale og vestlige del af randers bymidte rykkede byfornyelsen fra sidst i 1990’ernetil den østlige del til byområdet mellem den historiske bykerne og havnen. Her er iårene 1996-2004 gennemført kvarterløft i det såkaldte tøjhushavekvarter på beggesider af den trafikerede rosenørnsvej og der er efterfølgende fra 2004 gennemførtområdefornyelse i området omkring Østervold. den støttede byfornyelse er sketsamtidig med omfattende private investeringer i kvarteret.kVarTerLØfT Ved TØJHusHaVetøjhushavekvarteret var før fornyelsen et klassiskbyfornyelsesområde fra omkring år 1900 med boliger, bygninger og friarealer i dår-lig kvalitet, trafikale gener og mangelfulde rammer for fællesskab og socialt liv. Idialog med meget aktive beboere er gennemført en bred fornyelse med særlig fokuspå aktivitetsmuligheder ude som inde.I den østlige del er det rekreative anlæg tøjhushaven renoveret med aktivitets- ogopholdsområder, der er etableret bedre stiforbindelse under rosenørnsvej, indrettetsmå lommeparker og gennemført et antal bygningsrenoveringer, heraf flere medinddragelse af ressourcebesparende løsninger. en tidligere remisebygning er ind-
thorgrunden | bolig- og kulturbyggeriØstervold | byrumsfornyelseUnderværket | aktivitetshus, butikkerJens otto krags Plads | byrumsfornyelseVIa University college | uddannelsesbyggeritøjhushavekvarteret | kvarterløftremisen | aktivitetshustøjhushave | rekreativt område
150| byfornyelsesatlasdk2
raMBLa i raNders2Østervold i randers er i dag omdannetfra trafikeret 1960’er gadegennembrudtil et storslået byrum hele vejen op gen-nem den østlige del af randers bymidte.byrummet er inddelt i en række forskel-lige zoner og rummer både cafe, scene,vandkunst og skulpturer.
ByØkoLogi6ressourcebesparende løsninger som fxsolcelleanlæg har været en integreret delaf både renoveringer og nybyggerieri tøjhushavekvarteret.
JeNs oTTo krags pLads4Jens otto krags Plads supplerer den langstrakte ramblai Østervold med en cirkulær flade, der samler de omgivendekultur- og uddannelsesbygninger randers kulturhus og VIaUniversity college.
TØJHusHaVeN8livet nydes i tøjhushaven, der som led i kvarterløfteter indrettet med både grønne opholdsmuligheder ogaktivitetsarealer.
rettet til beboer- og medborgerhuset remisen, som blandt andet rummer idræts-faciliteter i en ny tilbygning. endelig er der opført ny boligbebyggelse ved toldbod-gade mellem tøjhushaven og havnen. I den vestlige del af området har indsatsenværet koncentreret i integrationsprojektet Underværket, som blev indviet i 2000som et særligt handels- og kulturhus i randers med butikker og kulturaktiviteter frahele verden under samme tag.
storslået byrum fra Havnegade op ad bakken til de nye byggerier ved det tidligerethor bryggeri. byrummet er indrettet med forskellige aktivitetsmuligheder i tre for-skellige zoner og er blevet en ny og meget velbesøgt rambla, som blandt andet erramme for ugentlige markeder. fornyelsen af Østervold er suppleret af fornyelse ide tilstødende gader samt nye fælles friarealer i to karreer ved slotsgade/Østergade.dyNaMisk ByoMdaNNeLseder er samtidig med og efter områdefornyelsen fore-
raMBLa på ØsTerVoLdkvarteret omkring Østervold var før fornyelsen den for-sømte del af handels- og centerområdet i randers. området havde mange kulturtil-bud, men manglede både nære og fælles opholddsarealer og var især trafikalt ogfunktionelt skåret over af det gamle gadegennembrud i Østervold. en hovedudfor-dring i fornyelsen har været at finde en balance mellem beboernes ønsker om bo-kvalitet i nærmiljøet og ’byens’ ønsker til blandt andet bedre omgivelser omkringkulturfaciliteterne samt bedre parkeringsforhold.områdefornyelsen har haft udgangspunkt i en gennemgribende trafikal omlæg-ning, som har skabt bedre sammenhæng i kvarteret og frigjort vejarealer til nyebyrum. efter afholdelse af en arkitektkonkurrence er Østervold i 2006 indviet som et
taget massive private investeringer i Østervold kvarteret. Øst for randers kulturhuser opført VIa University college, som er en uddannelsescampus for blandt andetpædagog- og sygeplejerskeuddannelserne. en nyindrettet Jens otto krags Pladssamler campus og kulturhus og indrammes på nordsiden af cafeer og byliv.nord for Østervold lå indtil 2003 thor bryggeri – en af byens meget karaktergivendevirksomheder oppe på bakken. Hovedparten af bygningerne er i dag nedrevet, derer opført et bolig-, erhvervs- og centerbyggeri med navnet thors bakke og flere projek-ter er undervejs. Med store byomdannelsesprojekter omkring en samlende ramblaog med planer for de bynære havnearealer udgør det østlige randers således i daget af de mere dynamiske bymidteområder i landet.
raNders| ØsterVold kVarteret
|151
1
2
43
rosleV |roslev bykoMMUneskiVebyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn1999særlIge Parter1234
eN kLassisk sTaTioNsByroslev er en tidligere stationsby på den nu nedlagtejernbane mellem skive og glyngøre. den ældre del af byen er opført i perioden 1880-1915 og senere er nyere områder med villaer og parcelhuse kommet til, så roslev idag har har ca. 1.400 indbyggere. kulturhistorisk er der tale om et helstøbt stations-bymiljø med alle de karakteristiske enkeltelementer – hovedvej, kirke og en snorligeJernbanegade med fikspunkt i stationen.den helhedsorienterede byfornyelse har omfattet hele den ældre del af roslev by.Hovedtemaerne i fornyelsen har dels været at give den ældre del af byen et arkitek-tonisk løft, dels at skabe nye samlingssteder for forskellige sociale og kulturelleaktiviteter i byen. Indsatsen har blandt andet skulle ændre et lidt skævt image, hvortungere sociale problemer – blandt andet misbrugsproblemer – havde tendens tilat tiltrække flere problemer snarere end nye positive kræfter og investeringer.aBdC pLaNLægNiNgProgramarbejdet med byfornyelsen har blandt andet væretinspireret af den amerikanske planlægningsmodel abcd – asset based communitydevelopment. Udover traditionelle borgermøder og arbejdsgrupper har borgere ogaktører i roslev har været inddraget i opstilling af mulige fremtidsbilleder for byen.
Jernbanegade | byrums- og bygningsfornyelseroslev skole | aktivitetsområde med multibaneroslevhus | værestedkirkebakken | byrumsfornyelse
152| byfornyelsesatlasdk2
JerNBaNegade1den gamle stationsbygade Jernbanegadeudgør i dag en meget vellykket helhed,hvor det blandt andet er lykkedes at opnåen sammenhæng i gadeprofilet helt indtil facaderne.
BygNiNgskuLTurkommunen har ydet aktiv rådgivning omgod renoveringsskik i forbindelse medstøtte til private istandsættelser i roslev.
MuLTiBaNe2Med støtte fra lokale og anlægsfonden er indrettet etlille aktivitetsområde ved byens skole med blandt andeten multibane til boldspil og leg.
VæresTed3I et tidligere plejehjem er der på førstesalen indrettet etlokale til sociale og kuklturelle aktiviteter. en beskedenmen velfungerende løsning på behovet for et lokalt værested.
forNyeLse af ByMiLJØJernbanegade er den klassiske stationsbygade og roslevsbymæssige centrum. der er i den helhedsorienterede byfornyelse gennemført enomfattende fornyelse af hele gaden med ny belægning, nyindretning af pladsenforan kroen og med nyt byudstyr overalt. fornyelsen af gaderummet er fulgt op afprivate istandsættelser i gaden. flere bygninger i specielt den nordlige ende modden gamle station er sat i stand og der er indrettet enkelte nye opholdsarealer. for-nyelsesarbejderne har været understøttet af aktiv kommunal rådgivning om godrenoveringsskik og byrum og bygninger i Jernbanegade udgør i dag et sammen-hængende bevaringsværdigt bymiljø.Ud over fornyelsen i Jernbanegade er der også lavet byrumsfornyelse på kirkebak-ken, hvor der nye belægninger og diskret udformede parkeringsarealer har skabt etsmukkere bymiljø omkring roslev kirke.Nye akTiViTeTsMuLigHederroslev havde som mange andre mindre byer behovfor et lokalt værested og samlingspunkt. løsningen har i dette tilfælde været megetpragmatisk og helt uprætentiøs. Med den helhedsorienterede byfornyelse har mankunnet afslutte en årelang debat om udnyttelsen af tomme lokaler i byens tidligere
plejehjem roslevhus, og der er med statslig støtte indrettet et lille værested ovenpå den børneinstitution, der ligger i bygningens stueetage. Værestedet er indrettetmed et større mødelokale og en række mindre rum og bliver brugt til en lang rækkeaktiviteter så som musikforeninger, kortspil, banko, foredrag og spisning og afspej-ler det brogede foreningsliv, der folder sig ud specielt i mange mindre byer.I en efterfølgende opfølgning på den helhedsorienterede byfornyelse er der skabtnye udendørs aktivitetsmuligheder i tilknytning til den lokale skole. Men støtte fralokale og anlægsfonden er her indrettet et lille aktivitetsområde ”oasen” medblandt andet en multibane og en overdækket bålplads.dagLigLiV og kuLTurarVfornyelsen af roslev er først og fremmest en umiddel-bar og daglig gevinst for byens indbyggere og øvrige brugere af byen. Men fornyel-sen er samtidig et vigtigt bidrag til bevaring og udvikling af en bytype – stations-byen – som efterhånden er et truet kulturmiljø i danmark. Uden at give slip påbyens grundlæggende identitet er der skabt nye muligheder og ny kvalitet i de dag-lige omgivelser, og selve Jernbanegade udgør i dag et sjældent sammenhængendeog smukt fornyet bymiljø.
rosLeV| rosleV by
|153
555
1
32
4
rUdkØbIng |rudkøbing bymidtekoMMUneLaNgeLaNdbyfornyelseByforNyeLse, oMrådeforNyeLsestØttetIlsagn2004særlIge Parter12345
udfordriNger på LaNgeLaNdrudkøbing ligger midt på langeland og er øensstørste by med ca. 4.600 indbyggere. den gamle købstadsstruktur i byen er velbeva-ret med krogede brostensbelagte gader og mange bevaringsværdige og frededebygninger. bymidten var før fornyelsen sine steder præget af manglende vedlige-holdelse og det lettere forfald, som er kendetegnende, når udviklingen er gået lidt istå. rudkøbing har åbenlyse kvaliteter, som tiltrækker mange turister, men lidersom helårsby af yderomådernes karakteristiske problemer med fraflytning, lavt ud-dannelsesniveau blandt de unge, høj arbejdsløshed og manglende udvikling af detlokale erhvervsliv.fra saNeriNg TiL oMrådeforNyeLseder er i 1980’erne og 1990’erne gennemførttraditionel sanering og byfornyelse med istandsættelse af en række bevaringsvær-dige ejendomme i de ældste karreer og med blandt andet fornyelse af gåsetorvetsamt flere gadepartier. som opfølgning på denne fornyelse har rudkøbing kom-mune fra 2005 til 2012 gennemført områdefornyelse i hele bymidten. Målet har væ-ret at fastholde og udvikle de særlige kvaliteter, som findes i rudkøbing bymidte, ogsamtidig udvikle bymidten til et attraktivt sted at bo og arbejde.
torvet | byrumsfornyelseØstergade | gadefornyelseØrstedsgade | ungdomshusengdraget | værestedHavneområdet | ny byudvikling
154| byfornyelsesatlasdk2
Nye BykVaLiTeTerområdefornyelsen lægger først og fremmest nye lag på tidli-gere tiders fornyelse af bygninger og bymiljø. der er udarbejdet en bevarende lokal-plan for bymidten og der er givet tilskud til enkelte bygningsfornyelser. den størstepost i fornyelsen har været en omlægning af torvet, samt en fornyelse af de tilstø-dende gaderum i Østergade. en omlægning af trafikken har gjort gaden ensrettet,indskrænket parkeringsmulighederne i selve gaden og samlet set forbedret op-holdsmulighederne og mulighederne for en god indkøbsoplevelse.fornyelsen i rudkøbing har blandt andet medvirket til, at det som et af meget fåsteder i landet er lykkedes at leve op til en målsætning om at bibeholde al dagligvare-handel i centrum af bymidten.uNgdoMsHus og VæresTeddet andet fokusområde i fornyelsen har været etab-lering af væresteder – for unge og for udsatte borgere. efter nogen debat om belig-genheden blev der i 2010 indviet et Ungdomskulturhus i Ørstedsgade. Ungdomshu-set er indrettet i et tidligere VUc center og de unge brugere har selv haft indflydelsepå hvilke faciliteter, husets tre etager skulle tilbyde.endnu mere debat har været om placering af et værested for byens skævere eksi-stenser. et sådant værested udgør en bymæssig problemstilling, hvor idealistiskeviljer og ”not in my backyard” skal møde hinanden i en konkret løsning. efter flerehøringsperioder med alternative placeringsmuligheder er projektet centralt ogsmukt placeret ud til grønne arealer ved engdraget.
pLaNer for HaVNeoMdaNNeLseafslutningen af områdefornyelsen har gjort by-midten mere attraktiv, men mere skal til hvis rudkøbing skal tiltrække nye beboereog flere turister. fokus er derfor nu på det store udviklingspotentiale i havneområ-derne. Her er dels et enestående kulturmiljømiljø med mange unikke bygninger oglevende havnehistorier, dels oplagte muligheder for fx rekreative faciliteter, bolig-og kulturbyggeri. der er udarbejdet en helhedsplan for hele forløbet fra færge-havnen i syd over trafikhavnen, fiskerihavnen og lystbådehavnen til skudehavnenmod nord. Planen er udformet i samarbejde med ti borgerarbejdsgrupper og inde-holder udover analyser af udfordringer og muligheder et katalog over konkrete del-projekter. enkelte delprojekter er sat i værk, men rigtig mange afventer de finansie-ringsmuligheder, der for alvor skal sætte ”gang i rudkøbing”.
ØsTergade2Østergade er gjort ensrettet og indrettetsom sivegade med en opdateret brostens-belægning, der tydeligt angiver, hvor bilerog fodgængere kan færdes. ny belysningog nyt byrumsinventar skaber helhed ibyrummet.
TorVeT1torvet er indrettet med et stribet gulv afforskellige granitbelægninger og indram-mes mod kørebanen af granitblokke ogen række vanddyser.
VæresTed4et uformelt lille værested i bymidtentilbyder mulighed for ophold om dagen,diverse aktiviteter som fx fælles spisning,samt mulighed for lettere behandling.
rudkØBiNg| rUdkØbIng byMIdte
|155
2
431
5
rØnde |rønde bymidtekoMMUnesyddJursbyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn2000særlIge ParterregioN MidTJyLLaNd12345
ByMidTeforNyeLse i BJergByeNrønde ligger ca. 30 km nord for aarhus som dethandelsmæssige og trafikmæssige knudepunkt i det sydlige djursland. byen har ca.2.000 indbyggere og besøges i sommerperioden desuden af mange sommerturister.byen har en meget karakteristisk struktur, fuldstændig domineret af en lang hoved-gade, som over en distance på cirka halvanden km har en terrænforskel på næsten70 meter. rønde er mere eller mindre én lang bakke og markedsfører da også sigselv som danmarks eneste bjergby. den store udfordring i fornyelsen har været atudvikle et nyt attraktivt bycenter, som kunne overvinde de vanskelige forudsætnin-ger med en bymidte, som primært bestod af én tæt trafikeret hovedgade.Planlægningen af fornyelsen er sket i dialog med engagerede borgere, som blandtandet har deltaget i et rønde Midtbypanel og ikke mindst været meget aktive om-kring inddragelsen af kunst og kultur i fornyelsen. den helhedsorienterede byfor-nyelse har suppleret den samlede fornyelse gennem støtte til især byrumsprojekterog etableringen af et aktivitetshus.CeNTer- og TrafikforNyeLseMed baggrund i en samlet midtbyplan er der påden vestlige side af Hovedgaden indrettet et nyt bycenter med nyt bolig- og er-
Hovedgadenbycenter | busterminalkaløtorvet, Posthustorvet | byrumsfornyelse, skulpturprojektkulturhotellet | kultur- og aktivitetshusbirkevej | parkeringsområder
156| byfornyelsesatlasdk2
ByCeNTer og BusTerMiNaL2byrummet omkring det nye centerom-råde i rønde er indrettet med plads tilbåde trafik og ophold.
proJekT ”åBeN VaNd”3et byrum ved det tidligere posthus erindrettet som opholdsområde med envandskulptur udformet af Per kirkeby.skulpturen er første realiserede del afdet store kunst- og byrumsprojekt ”åbenvand”, som gennemføres i rønde.
kuLTurHoTeLLeT4en tidligere hotelbygning i Hovedgaden er indrettet tilkombineret kultur- og aktivitetshus samt turistinformation.bygningen rummer blandt andet administration og øve-lokaler for de kommunale musik- og billedskoler.
parkeriNgssTraTegi5frem for store samlede parkeringsflader er valgt en strategi,hvor parkeringen er indpasset punktvis i et antal mindrepladser, smukt indrammet af kampestensmure og forbundetmed hovedgaden gennem smøger og trappeanlæg.
hvervsbyggeri i randen, en ny busterminal med ventefaciliteter samt en samlet ud-formning af hele byrummet. I den nordlige ende af centerområdet er indrettet enmindre aktivitetsplads og længere nede ad hovedgaden er indrettet to nye byrum,Posthustorvet og kaløtorvet med blandet parkering og ophold. et af de store pro-blemer i en smal, langstrakt bymidte som i rønde er at skaffe plads til den nødven-dige parkering. I rønde er arbejdet med en decentral parkeringsløsning i baglandettil Hovedgaden langs birkevej. smukt udformede parkeringsområder, passager ogtrappeanlæg udgør her en både velfungerende og nænsom løsning på den vanske-lige parkeringsproblematik.kuLTur og kuNsTdet gamle Hotel rønde i Hovedgaden er købt af kommunen ogombygget til et multianvendeligt kultur- og aktivitetshus med en række forskelligefaciliteter og lokaler i to etager. I nedre etage er blandt andet turistkontor, møde- ogudstillingslokaler samt en større sal til musik, optræden og forsamlinger, mens denøverste etage indeholder mindre møde- og udstillingslokaler. bygningerne er om-bygget delvis som en kommunal investering og delvis med midler fra helhedsorien-teret byfornyelse.
kunsten er på flere måder integreret i fornyelsen i rønde. en kreds af engageredeborgere har således taget initiativ til gennemførelsen af et af danmarks størsteskulpturprojekter – projekt ”åben vand”. I samarbejde med kunstneren Per kirkebyskabes et sammenhængende skulpturprojekt nedover terrænnet i rønde med en 12meter høj akvædukt på toppen af bakken, to 7 meter høje tårne midt i byen samt et12 meter højt tårn nederst i byparken. Projektet bindes sammen af et afvekslendevandforløb hele gennem bymidten og afsluttes når den tilstrækkelige kombinationaf kommunal og privat finansiering er til stede.fra Trafik TiL opHoLdMed indretning af et nyt centerområde samt flere nye by-rum er et stort skridt taget i en ambitiøs bymidtefornyelse, der er ved at forandrerønde fra en énstrenget trafikåre til en sammenhængende bymidte med gode ram-mer omkring ophold og dagligliv. der er derudover gennemført en parkeringsløs-ning af høj kvalitet, som kan være til inspiration for mange tilsvarende bytyper.den forhåbentlig kommende omlægning af selve Hovedgaden samt ikke mindstfuldførelsen af kunstprojektet ”åben vand” vil ikke bare afrunde bymidtefornyel-sen, men samtidig give rønde by en ny attraktion og identitet.
rØNde| rØnde byMIdte
|157
6
4
3
5
2
1
sandVIg |sandvig bykoMMUneBorNHoLMs regioNskoMMuNebyfornyelseoMrådeforNyeLsestØttetIlsagn2004særlIge ParterreaLdaNia, Lag BorNHoLM123456
udkaNTsproBLeMer i TurisTBysandvig er et lille bysamfund på nordspidsen afbornholm med ca. 500 helårsbeboere og mange gange flere besøgende i sommer-perioden. byen har en enestående beliggenhed ud til osanbugten i læ af Hammer-knuden og har i over 100 år været et velbesøgt sommerturistmål med klassiske bade-hoteller og en række andre overnatnings- og turistfaciliteter.Ud over traditionelle udkantsproblemer med fraflytning og en skæv befolknings-sammensætning er byen stærkt præget af den store variation i og udenfor turist-sæsonen. om vinteren er byen lukket og slukket, der er ingen forretninger og mangehuse er omdannet fra helårs- til fritidshuse. de seneste årtier har turismen yder-ligere forandret sig med færre hoteller og fælles faciliteter og i stedet flere turisteri egne boliger. sandvig havde behov for et initiativ, som kunne forløse det store po-tentiale, som byen rummer med sin sammenhæng mellem et enestående landskabog et overvejende velbevaret bymiljø.eT godT LiV for aLLe i saNdVigfornyelsen i sandvig har udgangspunkt i et borger-initiativ med blandt andet afholdelse af fremtidsværkstedet ”et godt liv for alle isandvig”. det videre forløb har indeholdt flere workshops og har haft sandvig borger-
nyt klitlandskab med strandfaciliteterstrandpromenade | byrumsfornyelseUdsigtsplatform | byrumsfornyelserådstuen | beboerhussandvig scenen | mødestedsandvig Havn | udvidelse, nye faciliteter
158| byfornyelsesatlasdk2
forening og en særlig sandvig arbejdsgruppe som meget aktive parter gennem heleprocessen. Midlerne til områdefornyelse er dels brugt til planlægnings- og proces-arbejdet, dels til gennemførelse af en række anlægsprojekter.LaNdskaBs- og ByruMsproJekTdet store omdrejningspunkt i fornyelsen harværet etableringen af et nyt klitlandskab og en ny strandpromenade. efter nedriv-ning af bølgebadet, der lå som en dominerende og skæmmende betonbygning midti strandområdet, er etableret et strandlandskab med et sammenhængende asfaltereteller bræddebeklædt stiforløb langs hele vigen. nærmest byen er anlagt en gang-promenade med en lang sammenhængende bænk samt en opholds- og aktivitets-plads. Promenaden og pladsen bliver flittigt brugt til blandt andet ugentlige marke-der i sommerperioden.Parallelt med det store landskabs- og byrumsprojekt ved stranden er gennemførtflere andre projekter i bymidten. På en central plads er sandvig scenen indrettetsom musik- og mødested, nord for klitlandskabet er indrettet en naturlegeplads ogsyd for er en fredet bygning ved havnefronten indrettet til blandet bymuseum oglokalt medborgerhus. områdefornyelsen har også omfattet en udvidelse af sandvigHavn, som med nye faciliteteter har fået mulighed for at styrke sin driftsøkonomi.
MuLigHederNes LaNddet blev undervejs i forløbet muligt at løfte landskabs- ogpromenadeprojektet til et nyt niveau, da det blev en del af det fondsfinansieredeprojekt ”Mulighedernes land”. Projektet er et flerårigt samarbejdsprojekt mellemrealdania og blandt andre bornholms regionskommune med det formål at udviklelivskvaliteten i danske yderområder og øge tilgængeligheden til unikke kultur- ognaturmiljøer. klitlandskab- og strandpromenadeprojektet i sandvig er et af de førstafsluttede af i alt otte bornholmske delprojekter.Når der TæNkes sTorTfornyelsen i sandvig illustrerer mulighederne i at ind-drage landskabet til at skabe ny bykvalitet. det stort anlagte klit- og promenadepro-jekt har givet sandvig en helt ny attraktion, først og fremmest for de mange som-merturister men også for helårsboende i byen og på bornholm iøvrigt.Projektet viser, at ekstraordinære midler også kan skabe ekstraordinære resultater.sammen med promenadeprojektet i Hjerting ved esbjerg er her skabt en helt nystandard for, hvordan et mindre bysamfund kan få ny værdi gennem sit møde mednaturen. sandvig er begunstiget med en enestående sammenhæng mellem kultur-miljø og landskab. denne sammenhæng er nu fuldt udfoldet – og vil ikke bare væretil umiddelbar glæde for mange, men også styrke byens fremtidsmuligheder.
rådsTueN4en fredet bygning ved vandet er istandsat og indrettet somen kombination af lokalhistorisk museum og lokalt kultur- ogmedborgerhus. foran bygningen kan man på en bænk siddeog lytte til højttalerhistorier om markante sandvigboere.
saNdVig sCeNeN5en lille centralt beliggende plads i byen er indrettet somskiftevis parkerings- og aktivitetsområde. en mindre scene-bygning giver læ og danner ramme om kultur- og musik-arrangementer.
kLiTLaNdskaB1sTraNdproMeNade2udsigTspLaTforM3klitlandskabet og strandpromenadeni sandvig er et storslået byrums- og land-skabsprojekt, som samler by, strand ogklippelandskab i et sammenhængendeforløb langs hele osanbugten. stier ogen 160 meter lang træbænk bugter sigpå kanten mellem by og vand med entræbeklædt udsigts- og opholdsplatformsom midtpunkt i forløbet.
saNdVig| sandVIg by
|159
5
4
3
62
6
1
skIVe |skive bymidtekoMMUneskiVebyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn1999særlIge Parter123456
sTærk ByforNyeLsesTradiTioNskive har en lang tradition for byfornyelse ogboligforbedring i bymidten. kommunen har blandt andet på forsøgsbasis udvikleten model for spredt byfornyelse, som gav inspiration til den senere helhedsoriente-rede byfornyelse og områdefornyelse. der er fra 2000 gennemført helhedsorienteretbyfornyelse i den østlige del af bymidten, områdefornyelse i den sydlige del – medblandt andet en såkaldt intelligent trafikterminal – er under gennemførelse, og en-delig er områdefornyelse i den vestlige del af bymidten under forberedelse.forNyeLse i deN ØsTLige deL af ByMidTeNden helhedsorienterede byfornyelsehar fokuseret på bygnings- og især byrumsfornyelse i den østlige del af skive by-midte. dette byområde var inden fornyelsen karakteriseret af et usammenhængen-de bymiljø med mange slidte bygninger og en mangel på større samlingspunkter,som kunne give området identitet og danne ramme om forskellige former for akti-vitet. langt størsteparten af fornyelsesressourcerne er derfor anvendt i gader ogbyrum. en række gader og fortove har fået ny belægning, der er skabt nye parke-ringsmuligheder, og gadeinventar og gadebelysning er fornyet. carl Hansens Pladser omdannet fra et trafikeret område omkring et beskyttelsesrum til en lille plads
Posthustorvet | byrumsfornyelseadelgade / nørregade / torvet | byrumsfornyelseskive bymidte Øst | bygningsfornyelsecarl Hansens Plads | byrumsfornyelseskive anlæg | friarealforbedringrådhus- og bibliotekskompleks
160| byfornyelsesatlasdk2
posTHusTorVeT1byens største plads er Posthustorvet,som er indrettet med ny belægning ogspecialdesignet belysning. torvet funge-rer som en aktiv plads året rundt og om-dannes om vinteren til en 1.200 m2storvelbelyst og afskærmet skøjtebane.
HaNdeLsoMrådeT2rådhustorvet og det centrale gågade-område er fornyet med blandt andet engennemgående vandrende.
skiVe aNLæg5en bypark med et slidt image er fornyetmed nye aktivitetsmuligheder, grønneopholdsarealer og et flot springvand medkeramisk kunst.
eNergiBy6skive blev i 2002 udnævnt til danmarks første energiby.det er blandt andet kommet til udtryk i opførelse af et stortset co2-neutralt rådhus- og biblioteksbyggeri med blandtandet den solcellebeklædte bygning den blå diamant.
BygNiNgsforNyeLseder er som led i den helhedsorienterede byfornyelse udgiveten håndbog i bygningsfornyelse. Håndbogen er målrettetbygningsejere i bymidten og beskriver god renoveringsskikfra kælder til tag.
afskærmet fra trafikken og med smuk beplantning. en større byrumsfornyelse ergennemført på Posthustorvet i den sydlige ende af bymidten. torvet sammenkoblerdet centrale handelscenter med trafikknudepunktet ved stationen og benyttes dag-ligt af rigtig mange mennesker. torvet er nyindrettet med ny belægning, specialde-signet belysning og et vanddyseanlæg, som giver liv og oplevelse. I den nordlige delaf byfornyelsesområdet er gennemført en fornyelse af skive anlæg med nye aktivi-tetsmuligheder og en samlet ændring af parkens identitet.BydesigN soM foraNdriNgskrafTskive kommune har en stærk tradition foranvendelse af byrumsindretning og bydesign som aktive kræfter i forandringspro-cesser. kommunen udgav allerede i 1998 en gennemarbejdet designmanual for ind-retning og inventar i byens offentlige rum og har senere udarbejdet flere samledeplaner for gågader og byrum i skive Midtby. Planerne er blandt andet kommet tiludtryk i en nyindretning af størstedelen af gågadeforløbet, af det centrale råd-hustorv, samt i en samlet belysningsplan for bymidten.kunstnerisk udsmykning er en anden stærk tradition i skive, hvilket blandt andetspringer i øjnene på enhver, der kommer til byen i bil, idet der langs byens ringvej er
anlagt ikke mindre end 11 rundkørsler med forskellige og meget markante storeskulpturer. kunsten har også fået plads i den helhedsorienterede byfornyelse, fx iform af flere skulpturer.eNergiBy og ByoMdaNNeLsede seneste års største forandring i bymidten harværet opførelsen af et nyt rådhus- og biblioteksbyggeri. byggeriet udgør et sam-menhængende forløb gennem den østlige bymidte og er opført som energineutraltbyggeri i overensstemmelse med skives status som dansk energiby. energidimen-sionen er blandt andet synliggjort i bygningen den blå diamant, som er landetsførste plusenergi kontorhus og som med sine facader af blå solcellepaneler stårsom et symbol for et grønt og fornyet skive.Med byrumsfornyelser og nyt rådhusbyggeri er meget forandret i den østlige del afskive bymidte. fornyelsen vil i de kommende år suppleres af ny områdefornyelsemod vest, og i de kommende årtier desuden rykke yderligere mod øst til områdetomkring skive å, hvor tungere erhverv blandt andet skal omdannes til boliger. denneudvikling er i god overensstemmelse med skives overordnede strategi om at omdan-ne og kvalitetsforbedre i den eksisterende by fremfor at udvikle nyt på bar mark.
skiVe| skIVe byMIdte
|161
5
4
1
2
3
slagelse |slagelse bymidtekoMMUnesLageLsebyfornyelseoMrådeforNyeLsestØttetIlsagn2004særlIge Parter12345
ByforNyeLse og BaNeByslagelse har før årtusindeskiftet gennemført flere stør-re byfornyelsesprojekter. I 1980’erne blev det gamle arbejderboligkvarter fruegade-kvarteret i den sydlige del af bymidten bygnings- og byfornyet, og i 1990’erne varValdemarsgadekvarteret nær stationen ramme om et af landets første byøkologiskebyfornyelsesprojekter med elementer som regnvandsopsamling, væksthus, passivsolvarme og anvendelse af naturlige materialer.den statsligt støttede byfornyelse blev fulgt op af byrumsfornyelse på nogle af decentrale pladser og af flere udviklingsprojekter, først og fremmest projekt slagelsebaneby med busterminal og stationsnært boligbyggeri i bymidten. den overordnedemålsætning har været at styrke slagelses rolle som handels- og kulturcentrum forden vestlige del af sjælland.oMrådeforNyeLse og sLageLse Ny Byslagelse kommune har i årene 2005-2012gennemført en primært byrumsorienteret områdefornyelse i den centrale del afbymidten. områdefornyelsen er indgået som en del af projekt slagelse ny by, hvisambition har været at gennemføre en samlet fornyelse af otte af de vigtigste gade-og byrum i slagelse Midtby.
schweizerpladsen | byrumsfornyelserosengade | byrumsfornyelsegl torv | byrumsfornyelseValdemarsgadekarreen | tidligere økologisk byfornyelseslagelse baneby
162| byfornyelsesatlasdk2
3roseNgade og gL. TorV2rosengade er omlagt til gågade. der erlagt en gennemgående brostensbelæg-ning med bånd af store granitsten.rosengade løber over i gl. torv, som harfået en belægning af chaussesten, brudtaf et mønster af større fliser.
ByØkoLogisk pioNerproJekT5I Valdemarsgadekvarteret ses fortsatresultaterne af et af landets førstebyøkologiske byfornyelsesprojektermed blandt andet et fælles væksthus.
sCHweizerpLadseN1schweizerpladsen er efter omlægning og fredeliggørelseblevet et centralt samlingssted i bymidten. nyindretningenhar udnyttet pladsens faldende terræn til at etablere en vand-trappe, der adskiller de forskellige funktioner på pladsen.
Udover byrumsprojekterne har områdefornyelsen omfattet forskellige proces- ogformidlingsaktiviteter. der er blandt andet udarbejdet en branding- og masterplan,der med afsæt i partnerskaber mellem byråd, forvaltning, erhvervsforeninger, turist-foreninger, kulturforeninger og studenterforeninger har skullet generere såkaldt in-vesteringsfremmende fysisk planlægning.borgerne har været inviteret til at komme med forslag til projekterne og har blandtandet kunnet deltage i arrangerede byvandringer. Undervejs i processen er bymidte-projektet dels formidlet i form af et husstandsomdelt magasin, dels ved hjælp afinformationsstandere placeret på de torve og pladser som er indgået i projektet.Nye ByruMder er gennemført fornyelse af schweizerpladsen, gl. torv, nygade,rosengade og en del af skovsøgade, mens den planlagte fornyelse af nytorv og råd-huspladsen endnu ikke er gennemført.schweizerpladsen er blevet et centralt samlingssted i bymidten. Pladsen er dispo-neret med en gennemgående vandrende, som både giver liv og lyd og er et popu-lært legeområde og pladsen har en for andre projekter inspirerende klar opdelingmellem cafeområde og øvrige opholdsområder.
der er udover de nye nyrum arbejdet med forbedret tilgængelighed til gallerismø-gen i karreen ved skt. Mikkels kirke og med et nyt gårdmiljø i tilknytning til aktivitets-huset Midgården. endelig kan nævnes, at der i forbindelse med byrumsfornyelsen erudviklet og realiseret en samlet belysningsplan for bymidten, som mest spektaku-lært er kommet til udtryk i en avanceret computerstyret belysning på gl. torv.centralt i områdefornyelsen stod et ønske om at etablere et studenterhus, somkunne give byens mange uddannelsessøgende et socialt og kulturelt samlings-punkt og bidrage til at cementere slagelses rolle som regional uddannelsesby medblandt andet syddansk Universitet campus slagelse, børnehaveseminarium, syge-plejeskole og handelshøjskole. studenterhuset blev etableret i smedegade ved råd-huspladsen, men har efter en del turbulens måttet lukke igen i 2011.ByruM soM koNkurreNCeparaMeTerder er – som i mange andre byer – skabtnye byrum af høj kvalitet. det særlige i slagelse er den helhed, der er skabt gennemden koordinerede indsats i projekt slagelse ny by og områdefornyelsen. en indsats,der har resulteret i en flot sammenhæng i hele bymidtens byrum og gadeforløb, ogsom uden tvivl vil styrke slagelse bymidte i den regionale konkurrence.
sLageLse| slagelse byMIdte
|163
3
21
4
stokkeMarke |stokkemarke bykoMMUneLoLLaNdbyfornyelseoMrådeforNyeLsestØttetIlsagn2007særlIge ParterLag LoLLaNd1234
LaNdoMrådeforNyeLse på LoLLaNdlolland er en af de regioner i danmark,som tydeligst har mærket vanskelighederne ved at være et yderområde – ikkemindst i en tid med generelt svækket økonomi og beskæftigelse. Her er alle de klas-siske vanskeligheder med manglende beskæftigelse, fraflytning og en markantoverrepræsentation af personer på overførselsindkomst. en særlig problemstillingpå lolland har været tilflytning af socialt udsatte mennesker, som er rykket ind ifraflyttede og stærkt nedslidte ejendomme i både landsbyer og i landejendomme.der er kort sagt store udfordringer på lolland.Men lolland er samtidig en af de regioner, hvor der er taget mest fat i at vende ud-viklingen. der gennemføres således flere større tværgående projekter som ”Mulig-hedernes land” med støtte fra realdania og ”landsbyer i udkantsområder” og dergennemføres også områdefornyelse i en række landsbyer: birket, errindlev, lindet,sandby, søllested, torrig og altså stokkemarke.forNyeLse i sTokkeMarkestokkemarke er en landsby midt på lolland med rød-der tilbage i 1200-tallet. byen toppede i sin udvikling lige efter anden verdenskrigmed ca. 2.500 indbyggere og har i dag ca. 500 indbyggere. stokkemarke ligger langs
kultur- og beboerhusbytorvVestre landevej | trafikreguleringspor i landskabet
164| byfornyelsesatlasdk2
landevejen med den ældste del af byen omkring kirken og nyere parcelhuse i denvestlige ende. I betragtning af byens størrelse er der gode faciliteter med både enfriskole, plejecenter, idrætshal og flere dagligvareforretninger. fornyelsesproble-matikken i stokkemarke har specielt handlet om gener ved gennemkørende trafik,om bedre lokale mødesteder og om nedslidte og forfaldne bygninger.fornyelsen i stokkemarke er del af en samlet områdefornyelse i tre landsbyer:errindlev, sandby og stokkemarke. Målsætningen for det fælles projekt har været atforbedre levevilkårene i landsbysamfundene ved at skabe nye aktivitetsmulighederog øge beskæftigelsesmulighederne. Processen er startet med etablering af et kon-taktudvalg, som har koordineret borgernes forslag til fornyelsen og stået for denvidere udvikling i samarbejde med kommunen. der er afholdt borgermøder og gen-nemført byvandringer.Nye MØdesTederområdefornyelsen i stokkemarke har fokuseret særligt på nyeindendørs og udendørs mødesteder. der er indrettet et kultur- og beboerhus i endel af det, der først var byens gamle landsbyskole, senere bibliotek og nu ungdoms-klub og dagplejelokaler. beboerhuset indeholder et større rum til kulturarrange-menter og møder, samt fornyede køkken- og toiletfaciliteter. I tilknytning til huseter anlagt en udendørs aktivitetsbane med forskellige motionsredskaber.
byens centrale plads nær beboerhuset er nyindrettet som bytorv og i den vestligedel af byen er indrettet en opholdsplads ved byens gamle branddam.forskønnelsen af byrummene er suppleret med nedrivning af de mest synlige for-faldne bygninger, først og fremmest et ældre nedlagt mejeri, som var det første, dertidligere mødte tilrejsende ved indgangen til byen fra vest.kuLTurarVeN soM i ideNTiTeTsBæreren vigtigt element i fornyelsen af lands-byer er udnyttelsen af kulturarven som identitets- og værdiskaber. som en del af detlandsdækkende projekt ”spor i landskabet” er historien om landsby og landskab istokkemarke fortalt gennem udlæg af markerede stier med tilhørende foldere, somfås i opsatte brochureholdere. stiforløb og anlæg af en opholdsplads ved Hestehavesø er etableret i et samarbejde mellem private lodsejere og områdefornyelsen. Pro-jektet har samtidig haft en beskæftigelsesdimension, idet dele af anlægsarbejder-ne er lavet som beskæftigelsesprojekter i samarbejde med aktiv center lolland.Både opBygNiNg og NedriVNiNgfornyelsen i stokkemarke er eksempel på, atdet er lettere at tage fat i muligheder, før der bliver problemer, end senere at skullevende en udvikling, som er gået galt. eksemplet viser samtidig, at aktive borgere,som deltager i foreningsliv og fællesskab, er et afgørende potentiale for udviklin-gen i de mindste byer. Med udgangspunkt i et stærkt lokalt engagement er der nuopbygget nye faciliteter i stokkemarke og de mest synlige tegn på forfald er fjernet.fornyelsen er en vigtig brik i den samlede indsats – herunder områdefornyelsen iandre landsbyer og måske ikke mindst udsigten til nye arbejdspladser ved femern-bælt-projektet – der skal skabe nye fremtidshåb på lolland.
2ByTorVbyens centrale plads er fornyet ogindrettet med grønning og et cirkelformetopholdsareal. torvet kan ses som ennyfortolkning af det gamle landsbytorv.
kuLTur- og BeBoerHus1en del af byens tidligere biblioteks-bygning er indrettet til lokalt kultur-og beboerhus. Udearealerne ved huseter indrettet som aktivitetsområde medmotionsredskaber.
spor i LaNdskaBeT4en markeret rute gennem stokkemarkeog det nærliggende landskab – med entilhørende folder – introducerer til kultur-værdierne i området.
TrafikreguLeriNg3trafiksikkerheden langs Vestre landevejer forbedret med bedre forhold for cykli-ster og fodgængere. Projektet er gennem-før af regionsmyndighederne forud forområdefornyelsen.
sTokkeMarke| stokkeMarke by
|165
7
56
34
2
1
strUer |struer bymidtekoMMUnesTruerbyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn2001særlIge ParterreaLdaNia1234567
eN By i udVikLiNgstruer er en nyere by, hovedsagelig udbygget efter jernbanensanlæggelse i midten af 1800-tallet. byen er opbygget med en kommerciel bymidteomgivet af blandede boligområder mod syd, et større uddannelsesområde mod østsamt havnen og limfjorden mod nord. det klassiske problem med en trafikal barrie-re mellem by og havn er i struer særlig udtalt med jernbaneføringen lagt på en hævetvold langs havnen. struer kommune har tidligere gennemført dels en renovering afgågadeforløbet og rådhustorvet, dels flere traditionelle byfornyelsesbeslutninger,blandt andet i en karre ved bryggergade og stationen.CaMpus og HaVNeoMdaNNeLsede senere år har byudviklingen i struer haft tofokusområder. I den østlige bymidte er opbygget et stationsnært campus strueromkring videns- og kulturinstitutioner som struer statsgymnasium, struer erhvervs-skole og det udbyggede struer Museum. Med støtte fra realdania er udearealerne icampusområdet omdannet til et inspirerende frirum mellem læringsmiljø og kultur-historie. og ved limfjorden er en omdannelse fra havn til by godt i gang. Mellemdisse to poler har struer kommune i perioden 2002-2008 gennemført en helhedsori-enteret byfornyelse i bymidten med hovedvægt på byrum og et nyt aktivitetshus.
campus struer | uddannelsesområdesøndergade | trafikreguleringtegltorvet | byrumsfornyelsefolkets Hus | kultur- og aktivitetshusbredgade | boligbyggeri, byrumsfornyelsesmedegade | trafikregulering, byrumsfornyelseHavneomdannelse
166| byfornyelsesatlasdk2
TegLTorVeT3Pladsen foran folkets Hus er indrettetsom parkerings- og opholdsareal. I bag-grunden ses nyt boligbyggeri, hvis lejlig-heder har udsigt over bymidte og fjord.
foLkeTs Hus4kulturhuset på tegltorvet har facilitetertil større arrangementer og konferencer,og rummer derudover cafe, værkstederog udstilling af kunst.
5Bredgadedækket over en parkeringskælder erindrettet som et spændende lille pause-rum i bymidten.
sMedegade6et byrum, som før var fuldstændig domineret af biltrafik,er nu omdannet til en sammenhængende byflade medsort-hvide steler mellem smukke granitbelægninger.
HaVNeoMdaNNeLse7en masterplan for dele af havneområdet har udstukketrammer for fremtidige bolig- og byfunktioner ved vandet.en af de første aktiviteter har været opførelsen af sejlhusenepå trekanten i den vestlige del af havnen.
HeLHedsorieNTereT ByMidTeforNyeLsestruer bymidte var før fornyelsen karak-teriseret ved et nydeligt gågademiljø og bag det et usammenhængende ”bagland”med tæt trafik i fordelingsgaden smedegade og uinspirerende parkeringsarealer.Med udgangspunkt i en samlet midtbyplan er hele baglandet omkring smedegadeomdannet til et smukt sammenhængende bymiljø. trafikken er dæmpet gennemindsnævring af kørebane, tværgående granitbelægninger og spraglede steler, somskaber trygge forhold for cyklister og gående. tegltorvet er omdannet fra et trist til etlangt mere indbydende parkeringsareal med et nyt bytorv foran kulturhuset. I bred-gade er der for foden af et nyopført boligbyggeri i otte etager indrettet et fint lillebyrum ovenpå en underjordisk parkering.fornyelsen i bymiljøet har styrket struer bymidte som et attraktivt handelstilbud,der bedre kan tage konkurrencen op med fx handelsmiljøer i Holstebro.foLkeTs HusPå en grund centralt i bymidten er et tidligere folkets hus nedrevetog der er i 2005 indviet et nyt og helt anderledes folkets Hus. Med sin markanteglasfacade mod tegltorvet sender huset nye signaler om åbenhed for folket og stårsamtidig som et stærkt arkitektonisk udtryk for det nye struer. Huset er i samarbejde
med brugerne disponeret til både kultur- og konferencecenter samt lokalt forenings-liv. foreningsaktiviteterne er i dag rykket til lokaler i en nærliggende tidligere borger-skole. den helhedsorienterede byfornyelse er indgået som medfinansiering ved op-førelsen og huset drives i dag af struer kommune.ByeN TiL VaNdeTde næste skridt i udviklingen af struer bymidte tages mod og ihavneområderne. der er udarbejdet en masterplan for dele af havnen og alleredegennemført flere byggerier. I den vestlige del er fx opført nyt lavt boligbyggeri og iden østlige del er der på det areal, som før husede struer skibsværft, opført et mar-kant byggeri med navnet ”Værftet ved fjorden”. Huset rummer både beboelse, libe-rale erhverv og flere udadvendte faciliteter, som trækker besøgende til fjorden.Med havneomdannelsen er byen trukket til vandet og struer by har fået større glædeaf sin særlige beliggenhed med vand på tre sider. den tilbageværende udfordring erat skabe endnu bedre kontakt på tværs af den barriereskabende jernbanelinje. en-kelte passager i volden har antydet mulighederne og to markante højhuse på hen-holdsvis havnen og ved tegltorvet står nu som en visuel markering af fikspunkternei den nye sammenhæng i struer bymidte.
sTruer| strUer byMIdte
|167
1
3
42
sVendborg |hømarkenkoMMUnesVeNdBorgbyfornyelsesærLig forNyeLsestØttetIlsagn2004særlIge ParterLaNdsByggefoNdeN1234
ByparkeN og skoVparkeNHømarken ligger i den østlige del af svendborg ogbestår af de to almene boligafdelinger byparken og skovparken. Hømarken er enblokbebyggelse i tre etager i et område med en meget grøn karakter. der bor ca.1.600 mennesker i bebyggelserne, som har mange små boliger – 50% af husstandenei området er således enlige uden børn. omkring halvdelen af beboerne har andenetnisk baggrund – flest fra tyrkiet, det tidligere Jugoslavien samt Vietnam. beboer-sammensætningen har vanskeliggjort en god sammenhængskraft, fraflytningspro-centerne ligger omkring de 35% årligt og området har de senere år haft problemermed både utryghed og dårligt image. Hømarken har således flere gange stået påregeringens liste over udsatte boligområder.forNyeLse i eTaperfornyelsen i Hømarken sker med udgangspunkt i en helheds-plan fra 2008. Hovedparten af udgifterne finansieres gennem landsbyggefonden,men en række andre midler har også været i spil, herunder midler fra den helheds-orienterede byfornyelse. Indsatsen forløber i to hovedetaper – i første etape er gen-nemført en fornyelse af udearealerne samt udført forskellige former for boligsocialtarbejde, i anden etape gennemføres en renovering af boligblokkene.
byparken | bygningsrenoveringskovparken | bygningsrenoveringVerdens haver | friarealprojektbørne- og unge park | aktivitetsområde
168| byfornyelsesatlasdk2
iNiTiaTiVafTaLe og BoLigsoCiaLT arBeJdeder er i 2011 indgået en såkaldt initia-tivaftale mellem svendborg kommune og socialministeriet. Initiativaftalen beskri-ver en række konkrete sociale indsatsområder som opfølgning på de projekter, derallerede er gennemført som led i helhedsplanen for området.Med base i et såkaldt multicenter ved navn anemonen er fx gennemført sprogun-dervisning, særlige projekter for kvinder med anden etnisk baggrund, morgenmads-ordning og udført generel beboerrådgivning. et særlig fokus har været rettet modsundhedsaspektet, dels gennem regelmæssige besøg af sundhedsplejere, skoletand-læge og en vietnamesisk læge, dels gennem et projekt målrettet overvægtige kvinder.svendborg kommune er konkret til stede i bebyggelsen med socialrådgivning,jobcenterfunktioner og anden borgerservice, og har ansat en såkaldt brobygger,som har formidlet kontakt mellem unge i bebyggelsen og foreninger og fritidstilbudi det øvrige svendborg.VerdeNs HaVerden helhedsorienterede byfornyelse har primært været rettetmod forbedring af udearealer og sociale projekter i tilknytning til det. I projekt ”Ver-dens Haver” er anlagt en række prydhaver, som de enkelte beboergrupper har haftansvar for at udforme og vedligeholde. Målet med projektet har været dobbelt: dels
at forbedre områdets udearaler og samtidig gennem dette arbejde at styrke per-sonlige kompetencer hos de deltagende beboere. Projekt ”Verdens Haver” har ud-gangspunkt i en ressourcebaseret tilgang til beboerinddragelse, som bygger viderepå allerede eksisterende værdier og kompetencer.Projekt ”Verdens Haver” er suppleret af friarealforbedring flere andre steder i bebyg-gelsen, blandt andet er der i overgangen mellem bebyggelse og skole og institutions-område etableret en børne- og ungepark.deT LaNge TrækI Hømarken er man bevidst om, at forandring skabes gennem enlængevarende og bred indsats. det illustreres fx i initiativaftalens målsætning om,at Hømarken i 2020 ikke længere skal være at finde på regeringens såkaldte ghetto-liste. den første fase af fornyelsen har prioriteret opbygning af stærkere fællesskaberog et bedre image. På den måde har det givet mening med et tilsyneladende lidt over-skudsagtigt haveprojekt i en tid, hvor bebyggelsen har haft store generelle proble-mer med kriminalitet og utryghed. den helhedsorienterede byfornyelse har på denmåde været en vigtig og synlig forløber for den bredere fysiske og boligsociale ind-sats, der nu er i gang i Hømarken og som forhåbentlig kan skabe forandringer, derholder i et lidt længere perspektiv.
BØrNe- og uNgepark4som led i friarealforbedringen er indrettet en børne- og unge-park. området er indrettet som et stort aktivitetsområde med etkæmpenet og en række forhindringer, som børnene selv har valgtog købt ud fra et opstillet budget.
BygNiNgsreNoVeriNgMed midler fra landsbyggefondengennemføres fra 2011 en etapevisrenovering af boligblokkene i Hømarken.Ud over en generel forbedring af bolig-standarden arbejder planen blandt andetmed lejlighedssammenlægninger og nyeældreboliger.
VerdeNs HaVer3I ”Verdens Haver” har beboere med for-skellig etnisk baggrund haft mulighedfor at lave kulturel udveksling gennemindretning og dykrning af haver. der er tilvidere indrettet en tyrkisk, eks-jugoslavisk,vietnamesisk og dansk have.
sVeNdBorg| HØMarken
|169
1
2
7
5
634
tHIsted |thisted bymidtekoMMUneTHisTedbyfornyelseByforNyeLsestØttetIlsagnsærlIge ParteroTiCoN foNdeN1234567
TidLig ByMidTeforNyeLsethisted kommune har gennem flere årtier anvendtbyfornyelsesmidler i en løbende fornyelse af bymidten. der er lavet bygningsforny-else, indrettet friarealer og bygget nye boliger, specielt i den ældste del af byen om-kring nørregade og Østergade. der er i samme periode samtidig gennemført enfornyelse af flere mindre pladser i en stilfærdig udformning med granitbelægningerog klassisk byudstyr, som modsvarer de omkringliggende renoverede bygninger. etsærligt tema i fornyelsen har været genanvendelse af tidligere industribygninger,blandt andet er et tidligere uldspinderi ombygget til ungdomsboliger.Nye ByMidTeiNVesTeriNgerkommunen har de seneste år prioriteret først ogfremmest at anvende byfornyelsesmidlerne til områdefornyelse i kommunens min-dre byer, blandt andet som led i det realdania-støttede projekt ”Mulighedernesland”. samtidig er der så fulgt op på den tidligere byfornyelse i thisted bymidtemed omfattende offentlige investeringer i byomdannelse på havnearealerne, i opfø-relse af et nyt bycenter og i indretning af en række nye byrum. en overordnet ambi-tion har været at skabe bedre sammenhæng mellem bymidte og havn, blandt andetgennem en regulering af den trafikerede kystvej.
nørregade | byfornyelseUldspinderiet | ungdomsboligerstoretorv | byrumsfornyelseJ.P. Jacobsens centretstoregade | byrumsfornyelsethisted kystvej | trafikreguleringHavnetorvet | byrumsfornyelse
170| byfornyelsesatlasdk2
Bedre ByruMMed udgangspunkt i realdanias idekonkurrence ”bedre byrum” erder siden 2002 arbejdet med en byrumsstrategi for den centrale del af thisted by-midte og ned mod havneområdet. efter et længere planlægningsforløb blev Havne-torvet, storegade og store torv udpeget som indsatsområder i en sammenhængendeindsats, som på det overordnede plan har forbundet by og havn og på det konkreteplan har skabt nye opholdsmuligheder og attraktive rammer omkring en række afbymidtens væsentligste bygninger.neden for thisted kirke ligger store torv, der er byens centrale plads og samlings-punkt. torvet indrammes udover kirken af byens gamle rådhusbygning, af ældrebyejendomme og af det nyopførte J.P. Jacobsens center med butikker og boliger.torvet er fornyet i 2009. Pladsen rummer både cafefaciliteter og et meget benyttettrappeformet opholdsareal mod kirken. Udvikleren af centret har betalt det under-jordiske p-anlæg, mens oticonfonden har støttet den øvrige torvefornyelse.fra store torv udgår storegade, som ligeledes er fornyet i hele sit forløb med nyebelægninger og nyt byinventar. lidt nede ad storegade er J.P. Jacobsens Plads reno-veret som ny smuk ramme omkring forfatteren J.P. Jacobsens hus og fødested.en omlægning af thisted kystvej, som går langs hele havnefronten, har sænket ha-stigheden og forbedret muligheden for at fortsætte forbindelsen fra storegade og
over i det nye Havnetorvet ved vandet. selve Havnetorvet er indrettet i 2005 imel-lem to nye erhvervsejendomme, som skaber læ ved den ofte vindblæste limfjorden.de to nye bygninger har publikumsorienterede funktioner som cafe og butikker istueetagerne og torvet danner ramme for aktiviteter som turistinformation, sejlturepå limfjorden og mindre koncerter.eN HeL ByMidTefornyelsen i thisted bymidte er et godt eksempel på, hvordanbyfornyelsesmidler i nogle dele af byen og private og offentlige investeringer i andredele understøtter hinanden i en sammenhængende indsats. flere årtiers indsatssupplerer nu hinanden i en sammenkobling af bymidte og havneområde og thistedkan i dag fremvise et af landets måske flotteste byrumsforløb fra toppen af byen ogtil vandkanten.
sToreTorV3Parkeringen er flyttet i et underjordisk parkeringsanlæg,og pladsen er udlagt med en smuk sammenhængende fladei røde granitsten med afvandingsrender i rusten støbejern.niveauforskellen mod kirken er udnyttet til et trappeanlægmed vand og attraktive opholdsmuligheder.
BygNiNgsforNyeLse1den tidlige byfornyelsesindsats medbygningsfornyelse og friarealforbedring– som her i nørregade – er fulgt op afprivat istandsættelse i dele af bymidten.
HaVNeTorVeT7Havnetorvet er indrettet som et stortterrasseret opholdsområde med vand-bassiner og granitfliser. gentagelse afmaterialer skaber sammenhæng overthisted kystvej og videre i bymidten.
THisTed| tHIsted byMIdte
|171
6
5
2
34
2
1
tHyborØn |thyborøn bymidtekoMMUneLeMVigbyfornyelseoMrådeforNyeLsestØttetIlsagn2005særlIge Parter123456
Nye Tider Ved VesTerHaVeTthyborøn er præget af sin isolerede beliggenhedyderst på Harboøre tange. fysisk ligger byen med sine lave huse godt trykket nedbag havdiget som beskyttelse mod det barske Vesterhavsklima og funktionelt erdet fortsat fiskeriet, som udover turismen præger byen. thyborøn har ca. 2.200 ind-byggere og består udover en flade af nyere parcelhusområder af to ældre bydele:området omkring havnen og bredgade, som i dag er byens handelsmæssige og turist-mæssige centrum, samt de vestligste dele lige bag havdiget med Vesterhavsgadeog de ældste fiskerhuse.den særlige beliggenhed og det stærke fokus på fiskeriet er på samme tid byensstyrke og svaghed. fiskeriet er i tilbagegang, turistattraktioner som kystcenter ogJyllandsakvariet trækker folk nu til, men byen har savnet en sammenhæng mellemattraktioner og dagligliv samt en helhed i bymiljøet, som kan tiltrække både helårs-beboere og turister.fokus på ByruM og TrafikProcessen omkring områdefornyelsen har blandtandet omfattet flere borgermøder samt et planvæksted af en uges varighed, hvoraktive borgere har bidraget til udvikling af en helhedsplan for thyborøn. der er gen-
trappen | byrumsfornyelsebredgade | byrumsfornyelsesvanegade | parkeringsfacilitetergodsbanen | parkeringsfaciliteterVesterhavsgade | trafikreguleringkirkepladsen | byrumsfornyelse
172| byfornyelsesatlasdk2
Bredgade2thyborøns handels- og turistmæssigecentrum fra bredgade til havnefrontener fornyet med nyt gadeprofil, nyebelægninger samt nyt byinventar.sammen med mange bevaringsværdigebygninger – flere i den karakteristiskegule farve – danner bymidten nu etsmukt sammenhængende bymiljø.
parkeriNgspLads3I svanegade er indrettet et nyt parkeringsareal efter ned-rivning af flere bygninger, blandt andet en tidligere brand-station. der er samtidig etableret nye passager og stier fraparkeringsarealet til handelsgaden.
1TrappeNHvor byen møder vandet er etableret opholds- og udsigts-anlægget trappen. anlægget står i en robust betonkonstruk-tion og på toppen står en gul- og sortmalet lysmast som etfikspunkt i det fornyede thyborøn.
nemført en bygningsregistrering af ældre bygninger for dels at identificere byensbevaringsværdier, dels at indkredse ejendomme med det mest påtrængende behovfor istandsættelse.områdefornyelsen er primært brugt til en indsats over de fysiske forhold med trafik-omlægning, forbedrede parkeringsforhold og mere atraktive byrum. strategien harværet at prioritere de begrænsede midler i udvalgte punkter i den geografisk retspredte by og samtidig supplere med bygningsfornyelse i udvalgte ejendomme.forNyeLse i HaNdeLs- og TurisToMrådeTder er lavet en sammenhængendefornyelse af området omkring hovedgaden bredgade. flere nye parkeringsfacilite-ter – blandt andet et areal med mulighed for nedsivning af regnvand på det tidligeregodsbaneterræn – har muliggjort en ændring af bredgade, hvor bilerne nu fyldermindre og der er kommet større vægt på opholdsmuligheder og smukt bymiljø. derer etableret stiforbindelser mellem bredgade og glentevej, hvorfra man kan bevæ-ge sig videre til Jyllandsakvariet og kystcentret.fornyelsen i bredgade munder ud i et nyanlagt opholdsområde mod havnen, hvorder er lavet en mindre fornyelse af udearealerne ved fiskehallen – den såkaldte
røde Hal – med fiskebutik og restauranter og derudover ved havnekiosken etable-ret opholds- og udsigtsanlægget trappen. en samlet fornyelse af hele arealet vedhavnefronten er endnu kun i planlægningsstadiet.forNyeLse i deN gaMLe BydeLområdet langs Vesterhavsgade udgør et sammen-hængende og bevaringsværdigt bymiljø med mange fine og karakteristiske ejen-domme. adskillige ejendomme er istandsat for private midler, og enkelte har fåetstøtte fra kommunens midler til bygningsfornyelse. der er som led i områdefornyel-sen udført trafikdæmpning i selve Vesterhavsgade. Midt i gaden er den gamle kirkerevet ned og der er i 2011 opført et helt ny kirkecenter. områdefornyelsen har hersuppleret ved medfinansiering af gade- og byrummet omkring kirken.TurisTer og TiLfLyTTerethyborøn er eksempel på en by, som har været stærktpræget af en enkelt funktion, nemlig fiskeriet, og som nu skal finde nye ben at stå påi en fremtid med øget turisme, og forhåbentlig også bæredygtig helårsbeboelse.områdefornyelsen er et vigtigt skridt i denne dobbelte strategi: at forbedre turister-nes oplevelse og brug af bymidten og at øge tiltrækningskraften for nye tilflyttere.
THyBorØN| tHyborØn byMIdte
|173
2
1
3
1
45
toftlUnd |toftlund bymidtekoMMUneTØNderbyfornyelseoMrådeforNyeLsestØttetIlsagn2005særlIge Parter12345
kuLTurBy Med fysiske MaNgLertoftlund er med sin beliggenhed midt mellemtønder, aabenraa, ribe, kolding og Haderslev sønderjyllands geografiske midt-punkt. toftlund er handelsby for et større landområde i det centrale sønderjyllandog kan tilbyde et levende kultur-, uddannelses- og idrætsmiljø med blandt andetbiograf, bibliotek, studenterkursus samt en højskole for musik og teater. disse kvali-teter til trods har toftlund i en periode oplevet tomme butikslokaler samt faldendeindbyggertal, specielt med hensyn til indbyggere i den erhvervsaktive alder. en delaf forklaringen på det har ligget i byens manglende fysiske kvaliteter. bilerne fyldtefor meget og bymiljøet blev oplevet som usammenhængende og kedeligt og udengode byrum, der kunne danne ramme om oplevelser og aktiviteter.MasTerpLaN og oMrådeforNyeLseUnder overskriften ”en rigtig by” gennem-førte den daværende nørre-rangstrup kommune i 2003 en konkurrence for at fåbud på en fremtidig udvikling af toftlund. resultatet af konkurrencen blev omsat ien masterplan, der siden 2005 i store træk er er realiseret blandt andet gennem midlertil områdefornyelse. det overordnede mål har været at gennemføre initiativer, somkunne kickstarte en udvikling af toftlund som attraktiv bolig- og handelsby.
Østergade / Vestergade | trafikreguleringaktivitetsaksebytorvet | byrumsfornyelsekulturtorvet | byrumsfornyelseMusik- og teaterhuset
174| byfornyelsesatlasdk2
kommunen har gennem hele processen arbejdet intensivt med at inddrage bor-gerne og med at markedsføre projektet overfor omverden. der er fx holdt messe forbyens borgere i begyndelsen af processen og interesserede borgere har deltaget ien række fokusgrupper, der blev nedsat i forbindelse med realisering af de enkelteprojekter. På hjemmesiden www.enrigtigby.dk har alle interesserede kunnet holdesig orienterede om forløbet af fornyelsen.akTiVe ByruMområdefornyelsen har primært fokuseret på at skabe nye byrumog landskabelige forbindelser i den centrale del af toftlund.allerede inden selve områdefornyelsen var kulturtorvet ved byens biograf og bibli-otek blevet fornyet. torvet er nu funktionsopdelt, så det både kan bruges til kultu-relle udendørsaktiviteter og samtidig fungere som byens trafikale knudepunkt medbusholdeplads og ventefaciliteter.I byens knudepunkt, hvor Østergade, søndergadeog Vestergade mødes, lå tidligereen forsømt hotelbygning, som nu er nedrevet. I stedet er her indrettet et bytorvmed to discount-dagligvareforretninger, nogle meget begrænsede opholdsarealersamt et større parkeringsareal.
Hvis bytorvet endnu ikke har fået den karakter af bymæssigt samlingspunkt i toft-lund, som der var lagt op til i programmet for områdefornyelsen, er der til gengældkommet masser af opholds- og aktivitetsmuligheder i aktivitetsaksen, som er reali-seret som en række aktivitetsfelter lige nord for bytorvet. I samarbejde med de om-kringliggende idræts- og uddannelsessteder er her indrettet flere udendørs aktivi-tetstilbud som fx skaterbane og boldbaner.stiforbindelsen ”den grønne linie” er delvist realiseret som et samlende element,der løber på tværs af byens nordlige del, fra øst til vest. det er tanken, at stien udbyg-ges i takt med, at boligområderne i den nordlige del af toftlund udvikles yderligere.raMMer for udBygNiNgfornyelsen i toftlund bygger oven på en længevarendetradition for gode rammer for kultur, idræt og fælles liv. Med nye byrum og nye akti-vitetsmuligheder er der skabt rammer for ikke bare at fastholde, men også at ud-bygge det fælles liv i byen. disse faciliteter øger sammen med et generelt kvalitets-løft i bymiljøet muligheden for at leve op til ambitionerne i kommuneplanlægningen:at trække flere mennesker til toftlund og dermed udbygge toftlund som oplandsbyi det centrale sønderjylland.
TrafikreguLeriNg1I forsøg på at skabe en mere sikker ogopholdsvenlig bymidte er kørehastig-heden i hovedgaden begrænset vedhjælp af løftet og markeret belægning.
Musik- og TeaTerHus5Musik- og teaterhøjskolens store sal er opført tilbage i 1990,men står fortsat som et markant vartegn for de mange kultur-tilbud i toftlund. foran huset er indrettet et cirkulært byrummed granitbelægning og granitsteler.
kuLTurTorVeT4kulturtorvet er indrettet med robuste naturstens-belægninger, og har fået ny beplantning og belysningi overensstemmelse med de retningslinjer, der gælderfor byinventar i toftlund.
akTiViTeTsakse2den nye aktivitetsakse i toftlund løberfra bytorvet langs stadionvej og toftlundHallerne til et skovområde nord for byen.aktivitetsaksen består af en række uden-dørs aktivitetsfelter med blandt andetlegeplads, skaterramper, multibane ogbeachvolley-bane. aktiviteterne kanbenyttes af alle og kræver ikke tilknytningtil en idrætsforening.
TofTLuNd| toftlUnd byMIdte
|175
7
5
66
34
2
1
taastrUP |ved tåstrupgårdkoMMUneHØJe-TaasTrupbyfornyelsesærLig ByforNyeLsestØttetIlsagn2005særlIge ParterTåsTrup TeaTer,reaLdaNia, LokaLe og aNLægsfoNdeN1234567
Ny fokus i forNyeLseNtåstrupgård er en almen boligbebyggelse opført i 1972med ca. 2.500 beboere. bebyggelsen har periodevis haft markante sociale problemerog der er siden 1995 gennemført en ret omfattende boligsocial og fysisk indsats. derer med midler fra landsbyggefonden gennemført fysiske fornyelser med facadere-novering, nye udearaler og energimæssige forbedringer. og der er gennemført enstribe projekter, som har arbejdet med integration, beskæftigelse og kultur.trods den ret massive indsats har tåstrupgård haft svært ved at komme af med etimage som lavstatusområde på den københavnske vestegn. det blev derfor beslut-tet at flytte fokus i fornyelsen fra en indsats koncentreret inde i selve tåstrupgård tilen indsats rettet mod hele byområdet. Målet med den særlige byfornyelsesindsatshar været at få tåstrupgård til at hænge sammen med byen og omvendt ved at laveen samlet fornyelse af hele området mellem bebyggelsen og taastrup station. områ-defornyelsen blev startet i 2005 under overskriften ”kulturringen”.parTNerskaBeT kuLTurriNgeN”kulturringen”er et offentligt-privat partnerskabunder ledelse af Høje taastrup kommune og med deltagelse af en række aktører iområdet: boligforeninger, erhvervsvirksomheder, skole, klubber og taastrup teater.
tåstrupgård | social og fysisk helhedsplantaastrup Havetaastrup teater | fornyelse og ny forpladståstrupgårdsvej | trafikreguleringselsmosevej | ny vejføringselsmosen | landskabsprojekttaastrup stationscenter | privat centerrenovering
176| byfornyelsesatlasdk2
seLsMoseN6landskabsprojektet ved selsmosen harudgangspunkt i klimaforandringer ogbehovet for et nyt vandreservoir. I stedetfor et kedeligt teknisk anlæg er indretteten ny ’blå park’ med vandlegepladser,klatrebroer, beachvolley og andre mulig-heder for bevægelse. Vandspejlet erudvidet til det dobbelte og nye øer ogbroer har skabt en helt anderledes for-bindelse mellem tåstrupgård, teater ogbycenter – konkret og i overført betydning.
TåsTrupgård1der er i flere omgange gennemført fysiskeog sociale forbedringsprojekter i boligbebyggelsentåstrupgård. fra 2012 gennemføres fornyelse medrenovering af badeværelser og installationer.
TåsTrup TeaTer3ombygningen af tåstrup teater har med en ny spændendeglasfacade åbnet teatret mod den omgivende by. Pladsenforan teatret er ramme om forskellige bylivsaktiviteter.
de involverede kulturaktører har først og fremmest været taastrup teater som om-drejningspunkt i fornyelsen, men derudover har fx en skole og et bowlingcenter del-taget. kulturringen har sat kulturen i centrum for fornyelsen – både i procesarbejdetog i opbygningen af et nyt mere positivt image for byområdet omkring tåstrupgård.Partnerskabet har derudover handlet om at finde fælles løsninger, som kommer flesttil gode. de særlige byfornyelsesmidler er gået til fysiske projekter – forpladsen vedteatret, selsmoseprojektet, trafikforbedringer – samt til en lang række kulturelle ak-tiviteter som fx ”framework” – et flerårigt kunstnerisk og pædagogisk samarbejdemellem områdets teater og skole – og ”kulturteamet”, der har stået for opsøgendekulturarbejde overfor de mange børn og unge i tåstrupgård.kuLTur og LaNdskaBsfaCiLiTeTerfornyelsen ved tåstrupgård har haft fokus påde kulturinstitutioner, som ligger mellem tåstrupgård og taastrup bymidte samt påen forbedring af det fysiske miljø i området med trafikomlægning, nye byrum, nyeidrætsfaciliteter og nye rekreative områder. der er i samarbejde med realdania gen-nemført en fornyelse af taastrup teater med ny facade, ny foyer og et nyt byrumforan teateret med navnet kjeld abels Plads. det fornyede teater har været fysisk
ramme om en stor del af det særlige procesarbejde, der er gennemført med blandtandet åben tegnestue, forumteater og en årlig teaterkaravane rundt i tåstrupgård.den fysiske fornyelse har endvidere omfattet selsmoseprojektet med indretning afet helt nyt blåt landskab med helt nye rekreative tilbud. Indretningen er sket medstøtte fra lokale og anlægsfonden samt friluftsrådet.fokus på deT posiTiVeProjekt ”kulturringen” er historien om et partnerskabspro-jekt, der har fungeret – hvor løsningerne netop i kraft af ”ringen” er blevet nogleandre end de enkelte parter havde forestillet sig eller kunnet opnå. en vigtig forud-sætning har været udpegningen af kulturen som et positivt og identitetsskabendeudgangspunkt for samarbejdet. I projektet trækkes kulturen så at sige ud af sin boksog bliver et redskab til dialog mellem meget forskellige parter om jordnære og på-trængende problemer.”kulturringen” erstatter ikke hårdt arbejde med kriminalpræventiv indsats, beskæf-tigelses- og integrationsprojekter, men projektet har i høj grad været med til at sættefokus på det positive i stedet for det belastende – et fokus, der er så nødvendigt i alleudsatte byområder.
HØJe TaasTrup| Ved tåstrUPgård |177
3
4
2
1
VeJen |vejen bymidtekoMMUneVeJeNbyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn2003særlIge Parter1234
forNyeLse af sLidT ByMidTeVejen er en stationsby med godt 9.000 indbyggere idet centrale sønderjylland. byen er udviklet fra 1870’erne, hvor etablering af en nyjernbaneforbindelse betød, at flere store industrivirksomheder etablerede sig i byensopland. Vejen bymidte er bygningsmæssigt præget af stationsbyarkitektur med ka-rakteristiske rødstensbygninger – blandet med nyere bygninger fra vækstperiodeni 1960’erne, ikke mindst rundt om rådhuspladsen, hvor flere dominerende beton-facader vidner om den tids arkitekturidealer.Vejen bymidte var før fornyelsen præget af en ret omfattende forretningsdød, dermanglede kulturelle samlingssteder og bymidten var generelt fysisk nedslidt medfor meget trafik og et måske lidt for broget bymiljø. kommunen fik i 2003 midler tilat gennemføre en helhedsorienteret byfornyelse med det formål at vende udviklin-gen ved hjælp af sociale, kulturelle og først og fremmest fysiske initiativer.HeLHedspLaN og Nye ByruMUdgangspunktet for fornyelsen er en helhedsplanfor bymidten med trafikregulering, byrumsfornyelse samt rammer for udbygningmed nye butikker og boliger. for at reducere trafikbelastningen i den centrale del afbyen er den gennemgående indkøbsgade nørregade omlagt til sivegade. gaden er
nørregade | trafikregulering, byrumsfornyelserådhuspladsen | byrumsfornyelsenørre torv | byrumsfornyelseHuset | frivilligcenterbakkely Ungdomscenter
178| byfornyelsesatlasdk2
rådHuspLadseN2byens centrale plads rådhuspladsen erindrettet, så den både kan danne rammeom kulturelle arrangementer og rummeparkering. et vandspejl med fontænerafgrænser pladsen mod nørregade oget lille forhøjet kvadrat kan bruges somscene. der er desuden mulighed for atlave overdækkede stader i forbindelsemed torvedage.
1
NØrreTorV3Hvor nørregade og skovvej mødes er der indrettet et stem-ningsfuldt lille torv med siddemuligheder og en plakatsøjle,der fortæller om arrangementer i byen.
uNgdoMsCeNTerbakkely Ungdomscenter er et socialt og kulturelt samlings-sted for unge i kommunen. Huset rummer udstillingsfacilite-ter og bruges desuden af lokale musikere, standupkomikereog teaterfolk.
sammen med den tværgående Østergade nyindrettet og belagt med chaussesten,der spænder fra facade til facade – med markering af gang- og kørezoner gennemfantasifulde og kunstneriske skift i belægningerne. der er overalt brugt materialerog byrumsinventar af høj kvalitet, og den kunsteriske dimension kommer flere stedertil udtryk i byrummet.soCiaLe saMLiNgssTederPå det sociale og kulturelle område er der blandt andetskabt bedre rammer om det frivillige sociale arbejde. det har resulteret i etablerin-gen af ”Huset – frivilligcenter Vejen” som er ramme om selvhjælpsgrupper, driveren cafe og formidler flere former for frivilligt arbejde.I 2010 er der i bakkely Ungdomscenter i den vestlige del af bymidten indrettet etmultirum med tilhørende cafe. Multirummet er blevet et velfungerende socialt ogkulturelt samlingssted, som bruges af byens unge samt af borgergrupper og af for-eninger udenfor ungdomscentrets åbningstid. Planer om etablering af et størresocialt, kulturelt samlingssted for hele byen med biograf, multirum og restaurant inørregade indgik også i den helhedsorienterede byfornyelse, men har endnu ikkefundet tilstrækkelig opbakning og finansiering til at blive realiseret.
Nye BoLiger i ByMidTeNfornyelsen har også omfattet en forbedring af boligud-buddet i bymidten. det er dels sket gennem enkelte bygningsfornyelser, men erisær sket gennem nedrivning af nedslidt erhvervsbebyggelse og efterfølgende op-førelse af nye boliger, blandt andet støberigården i torvegade, samt et bofælles-skab for handicappede i nørregade.ByruMMeT soM ideNTiTeTsgiVerI Vejen er bymiljøet og byrummet anvendt me-get bevidst som dynamo for en ny udvikling i bymidten. byens centrale gader ogpladser er ganske enkelt blevet et kendemærke og en vigtig del af Vejens ansigtudadtil. der er i overensstemmelse med det lokale temperament ikke valgt tids-typiske eller larmende byarkitektoniske løsninger. tværtimod karakteriseres by-midten i dag af sammenhængende rolige granitflader, hvor der til gengæld er kæletfor detaljerne. Her er valgt løsninger, der ikke kræver myldrende byliv, men som fun-gerer, uanset om man er mange eller måske ingen på en stille dag.Med den helhedsorienterede byfornyelse har Vejen bymidte – udover nye aktivitets-og væresteder – bogstaveligt talt fået et helt nyt underlag for sit dagligliv og sinelejlighedsbegivenheder – et underlag i allerbedste kvalitet.
VeJeN| VeJen byMIdte
|179
1
3
4
2
5
VeJle |vejle bymidtekoMMUneVeJLebyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLse, oMrådeforNyeLsestØttetIlsagn2002, 2005særlIge ParterreaLdaNia12345
30 års ByforNyeLseVejle har mere end 30 års erfaring med byfornyelse i bymid-ten, lige fra tidligere karrefornyelser og friarealforbedringer over helhedsorienteretbyfornyelse til senest flere områdefornyelser. Vejle vedtog i 1997 som den første byi landet en egentlig arkitekturpolitik og har siden været kendt og anerkendt for atføre en meget aktiv by- og arkitekturpolitik. dette er gennem de sidste årtier kom-met til udtryk i en række markante byggerier som fx Vejle Musikteater, bryggen ogboligbyggeriet bølgen og i en stærk indsats i det offentlige byrum med indretningaf en række pladser og fx det store grønne område byparken. rammerne for forny-elsesprojekterne er udstukket i en samlet strategi- og handlingsplan for Midtbyen.iNNoVaTioN i spiNderiHaLLerNeden helhedsorienterede byfornyelse har fun-det sted i det gamle arbejderkvarter i den vestlige del af bymidten. Hovedindsatseni fornyelsen har været omdannelsen af en tidligere bomuldsfabrik til kultur- og er-hvervsformål under navnet spinderihallerne. efter afholdelse af en internationalarkitektkonkurrence er komplekset ombygget og indrettet til et levende kreativt oginnovativt vækstcenter og repræsenterer på den måde en videreførelse af Vejlestraditioner som en af Østjyllands vigtigste industribyer.
spinderihallerne | aktivitets- og innovationshusbyparken | rekreativt områdenørretorv | byrumsfornyelseVolmers Plads | byrumsfornyelsedæmningen | trafikregulering, byrumsfornyelse
180| byfornyelsesatlasdk2
koMMuNaL ByruMsforNyeLsekommunen har gennem årene finansieret enrække sammenhængende gade- og byrumsfornyelser i bymidten. gaderne sønder-gade, torvegade og nørregade blev renoveret i årene fra 1999-2001 og senere er fulgtdele af sidegaderne, blandt andre Vissingsgade, grønnegade og flegborg. I 2001blev en del af Mølleåen fritlagt ved nørretorv med en buet gangbro over åen mel-lem nørregade og nørretorv. endelig blev en del af Vestergade i 2005 indrettet somgågade og nørretorv blev nyindrettet.oMrådeforNyeLse Ved dæMNiNgeNfrilægningen af den første bid af Mølleåenpegede på den oplagte mulighed at fortsætte frilægningen af åen langs dæmnin-gen. Vejle kommune søgte og fik midler til at gennemføre en områdefornyelse, derkunne vitalisere byen på begge sider af dæmningen. området omkring dæmningenligger centralt i Vejle, men er ikke en bydel i traditionel forstand – snarere et mel-lemrum mellem det historiske bykvarter og brokvartererne mod øst. nogle hoved-mål for områdefornyelsen har været at reducere dæmningens trafikale barriere-virkning og etablere gode udendørs opholdsarealer til de omkringliggende boliger.Processen omkring områdefornyelsen har blandt andet indeholdt en såkaldt åbentegnestue, hvor interesserede borgere ved hjælp af tegninger, modeller og diskus-sion med arkitekter har været med til at udvikle projektet. forløbet var succesfuldtog resulterede i ideer fra omkring 1.000 borgere i alle aldersgrupper.
Med frilægningen af åen langs dæmningen er det lykkedes at opbløde den trafikalebarriere, som vejstrækningen før udgjorde i byens centrum. otte nye broer krydsernu åen på strækningen fra nørretorv til Vissingsgade og skaber gode mulighederfor forbindelse på tværs. På den østlige side af dæmningen er indrettet et spændendeopholdsrum på Volmers Plads med utraditionelle lege- og aktivitetsmulighederinspireret af en interaktiv tankegang. Pladsen Ved anlæget har i nogle år været ind-rettet som midlertidigt aktivitetsområde for unge med multibane, klatrevæg ogskaterramper. området får nu anden endelig anvendelse og de unge får i stedet etnyt storslået aktivitetsområde, som med støtte fra lokale og anlægsfonden er vedat blive indrettet på Marias Plads som led i områdefornyelsen ved sønderåen.akTiV By- og arkiTekTurpoLiTikfornyelsen i Vejle bymidte er et flot eksempelpå en by- og arkitekturpolitik, som ikke forbliver på papiret. Vejle kommune er gen-nem sine egne projekter i bymidten på mange måder gået forrest og har sat en stan-dard, hvor kvaliteten er høj, og der samtidig er mod til at gå nye veje. de statsligebyfornyelsesmidler er brugt målrettet så en række helhedsorienterede fornyelser /områdefornyelser både har suppleret hinanden og har lagt lag til den øvrige bymidte-fornyelse.
spiNderiHaLLerNe1spinderihallerne er indrettet som et kreativt og innovativtvækstcenter i byens vestlige del. arkitektonisk er der gjorten dyd ud af de begrænsede ressourcer i form af et tilstræbtråt udtryk i både bygningernes indvendige indretning og detilstødende udearealer.
MØLLeåeN5broerne over den fritlagte Mølleå er enmoderne gendigtning af de broer, som i1930’erne førte hen over åen. de er udførti rustrødt corten-stål og er udsmykket afotte danske og internationale kunstnere.
VoLMerspLads4Volmers Plads er et opholdsrum indrettetsom en slags interaktiv legeplads medoverdækkede opholdsmuligheder ogen futuristisk udformet toiletbygning.Pladsens udformning er blevet til i sam-arbejde med kunstneren Morten stræde.
VeJeN| VeJle byMIdte
|181
3
12
1
4
7
1
56
VeJle |nørremarkenkoMMUneVeJLebyfornyelsesærLig ByforNyeLsestØttetIlsagn2004særlIge ParterLaNdsByggefoNdeN1234567
ByeN i BaLaNCe”byen i balance” er navnet på den særlige byfornyelsesindsats, somer blevet gennemført fra 2007 til 2012 i byområdet nørremarken i den nordlige del afVejle. nørremarken består af meget forskellige kvarterer – almene boligbebyggelsermod nord, tæt-lav-bebyggelse i lille grundet samt ældre parcelhuse og andelsboli-ger mod syd. de største udfordringer lå i de almene bebyggelser finlandsparken ogMoldeparken, hvor ressourcestærke beboere i arbejde over en årrække er flyttetvæk, og området nu har en overvægt af yngre beboere, af beboere uden arbejde ogaf beboere med anden etnisk baggrund. det har resulteret i, at nørremarken har etdårligt omdømme i lokalområdet og også har været stigmatiseret af en række for-domme mellem forskellige boligselskaber og mellem forskellige etniske grupper.særLig ByforNyeLseselv om det særligt er de almene boligområder, der er ud-satte og problemfyldte, har fornyelsen omfattet hele nørremarken i den hensigt atnedbryde skel og skabe nye alliancer – og større balance – i byen. de største posteri finansieringen står også her landsbyggefonden for, mens midlerne fra den særligebyfornyelse dels er gået til metodeudvikling og procesarbejde, og dels til medfinan-siering af nogle af de efterfølgende fysiske arbejder.
finlandsparken | bygningsrenoveringdet kulinariske Hus | aktivitetshusnaturlegepladsgrundet sivevej | trafikomlægningnørremark centernørremark center | byrumsfornyelsenørremarkskolen
182| byfornyelsesatlasdk2
BygNiNgsreNoVeriNg1der er gennemført bygningsrenoveringi finlandsparken, hvor bygningerne harfået nye facadepartier i glas med storealtaner. På toppen af tre af boligblokkeneer desuden opført nye tagboliger.
deT kuLiNariske Hus2det kulinariske Hus samler beboere påtværs af nationaliteter og sociale skelomkring madlavning. Huset har udgivetkogebogen ”smag på nørremarken” medopskrifter fra en lang række lande.
LegeareaL6en lille plads mellem butikscenterog børneinstitutioner er indrettetsom såkaldt intelligent legeområde.
geNNeM iLd og VaNdI samarbejde med Vejle brandvæsen har en gruppe ungefået et kursus i førstehjælp, brandforebyggelse og brand-slukning. Projektet har øget de unges bevidsthed om vigtig-heden af at kunne samarbejde og har givet styrket selvværd.foto: Vejle kommune.
VeJoMLægNiNg4en tidligere gang-og cykelsti er opgraderet til kørendeadgangsmulighed ind til nørremarken. for at tilgodesebløde trafikanter er vejen udformet som sivevej udformeti et slynget og oplevelsesrigt forløb.
aBCd MeTode og kuLTurBærereProjektet har introduceret flere nye redskaber,som ikke tidligere havde været anvendt i det boligsociale arbejde i danmark. der erarbejdet med den såkaldte abcd-metode (asset based community development) ,som tager udgangspunkt i muligheder i stedet for i problemer og anerkender bebo-ernes egne ressourcer som en væsentlig brik i arbejdet. denne tilgang er konkretise-ret i en række involverende projekter som fx et rollemodelprojekt, hvor beboere medanden etnisk baggrund har udviklet kompetencer og fået succes på områder, sombetød særligt for dem – nogle er blevet dygtige til boksning, andre til dans eller it.et hovedelement i projektet har været uddannelse af et antal såkaldte kulturbærere– også kaldet rollemodeller eller forandringsagenter. kulturbærerne er repræsen-tanter for beboerne i området, som efter en kort uddannelse har fungeret som spyd-spidser i arbejdet med ideudvikling og opsamling af lokale syn på fornyelsen. I løbetaf de fem års byfornyelse er i alt 70 beboere uddannet som kulturbærere.et andet beboerprojekt under overskriften tjansen har gennem målrettede fritids-job styrket unges kompetencer til at begå sig på arbejdsmarkedet. de unge harblandt andet arbejdet med på renoveringen af områdets naturlegeplads byg & leg,der blev gennemført som det første fysiske fornyelsesprojekt.
fysisk forNyeLseefter flere års indsats med beboerinddragelse og netværksdan-nelse er der siden 2010 også kommet gang i de fysiske fornyelser i nørremarken. Medbaggrund i en helhedsplan er der sket en fornyelse af centerområdet med blandtandet flere små opholds- og aktivitetspladser. en forudsætning for et fornyet center-område og et skridt imod en bedre fysisk sammenhæng i området har været en om-lægning af trafikken med en ny tværgående forbindelse i form af grundet sivevej.endelig og ikke mindst gennemføres med midler fra landsbyggefonden en omfat-tende renovering i finlandsparken med facaderenovering og nye friarealer.proCesseN soM resuLTaTfornyelsen af nørremarken har på det metode- og pro-cesmæssige plan været vellykket og projektets erfaringer med ressourcebaseretborgerinddragelse og kulturbærere har givet inspiration til beboerarbejde bådeandre steder i danmark og i udlandet. den omfattende borgerinddragelse har giveten lidt langsom beslutningsproces og de fysiske forandringer har måske været læn-gere om at komme i gang i nørremarken end i andre fornyelsesområder. til gengælder fornyelsen solidt forankret på områdets og beboernes egne betingelser – og somi mange andre situationer handler det om også at se processen som resultatet.
VeJLe| nØrreMarken
|183
4
513
2
1
1
1
VesterVIg |vestervig bykoMMUneTHisTedbyfornyelseoMrådeforNyeLsestØttetIlsagn2004særlIge ParterVesTerVig ByforNyeLsesseLskaB aps, reaLdaNia,Lag THy Mors, a.p. MØLLer foNdeN12345
forsLuMNiNg i THyVestervig er en landsby i det sydvestlige thy med ca. 700 ind-byggere. byen var før fornyelsen mest kendt for danmarks største landsbykirke, somligger lidt udenfor byen, og var ellers karakteriseret ved de samme problemer sommange andre småbyer – fraflytning, vanskeligheder med at opretholde butiksliv ogarbejdspladser samt fysisk forslumning i form af tomme og forfaldne bygninger.adskillige ejendomme stod tomme, enten som almindelige menneskers usælgeligehuse, som dødsboer eller som spekulationsobjekter for en berygtet jysk ejendoms-spekulant. frem for at sidde stille og enten afvente yderligere afvikling eller hjælpudefra har lokale kræfter og ildsjæle i den grad selv taget fat i problemerne.VesTerVig ByforNyeLsesseLskaB apssom organisatorisk og finansiel rammeom borgernes fornyelsesinitiativ er etableret et Vestervig byfornyelse aps byggetop om anparter købt af lokale borgere. der blev i første fase tegnet anparter for ca.200.000 kroner, hvilket efter håndfast forhandling med den kreditforening, somejede flere af de i princippet usælgelige bygninger, muliggjorde opkøb af en førstepulje af ejendomme til nedrivning. en usentimental kortlægning af problemerne ogforfaldet i byen er sket med hjælp fra studerende på arkitektskolen i aarhus.
klostergade | eksempler på grunde efter nedrivningerthinghuset | kulturhusklosterparken | ny indgangklosterparken | rekreativt områdetorvet | byrumsfornyelse
184| byfornyelsesatlasdk2
Nye TiLfLyTTeredet vigtigste resultat af fornyelseni Vestervig ses her cykle gennem hoved-gaden: nye generationer – måske tilflyt-tere – som er tiltrukket af den positiveudvikling, der er skabt af stærke lokalekræfter i tæt samarbejde med en rækkeeksterne kræfter.THiNgHuseT2byens gamle tinghus fra 1833 er indrettetsom kunstudstilling og kulturhus og errenoveret, delvis for byfornyelsesmidler.Huset udvides i 2014 med et fængsels- ogretshistorisk museum.
kLosTerparkeN4byens grønne område klosterparken har fået nye faciliteter og gjortsynlig fra hovedgaden. Her afholdes en del arrangementer i sommer-halvåret, blandt andet det velbesøgte klostermarked. der er planerom at anlægge thys største udendørsscene i østsiden af parken.
grØNNe areaLer i kLosTergade1grønne arealer har afløst forfaldne bygninger i hovedgaden.arealerne er i adskillige tilfælde opkøbt af naboerne som fx påbilledet til højre, hvor en lokal kunstner for et beskedent beløb haropkøbt grunden overfor sin egen og indrettet en lille skulpturpark.
finansieringen via Vestervig byfornyelse aps er suppleret af midler fra thisted kom-mune, realdania via projekt Mulighedernes land, lag thy Mors, a.P. Møller fonden,regeringens indsatspulje samt midler til områdefornyelse, der blandt andet er an-vendt til fornyelse af byrum, nye stiforbindelser og forberedelse af et aktivitetscenter.NedriVNiNg soM sTraTegiMålet med byfornyelsen i Vestervig har været dobbelt– på den ene side at fjerne spor af forfald og tilbagegang gennem nedrivning af tommehuse, og på den anden at skabe nye tilbud i byen – i form af nye boliger, rekreativemuligheder eller samlingspunkter. en erklæret målsætning har været ikke kun atskabe resultater på langt sigt, men hele tiden afslutte initiativer, der har kunnetstyrke moralen og pege i den rigtige retning. siden fornyelsens start er 17 forfaldneejendomme opkøbt og nedrevet. I de fleste tilfælde er de tomme grunde købt af na-boerne, mens enkelte grunde ligger som offentlige passager mod fx byens park.Nye kVaLiTeTernedrivningerne er fulgt op af en række fornyelser. byens grønneoase klosterparken, som er oprettet af borgerforeningen i 1998, er fornyet med op-holdsterrasser og nyt indgangsparti mod hovedgaden. en gammel tennisbane er
ordnet, en nedlagt fodboldbane er blevet til en frugtplantage, lidt udenfor byen eranlagt en parkeringsplads og bygget et formidlingshus, og der er anlagt et net aftrampestier, der går fra byen ud i det omliggende landskab. I hovedgaden er thing-huset renoveret og indrettet som kultur- og medborgerhus og er i dag – sammenmed et aktivitetscenter – ramme om et rigt foreningsliv i byen.LaNdsByforNyeLse Med egNe kræfTerfornyelsen af Vestervig er en solstråle-historie om vellykket dansk landsbyfornyelse. det er med lokal foretagsomhed ogstædighed lykkedes at vende en negativ udvikling, forfaldne ejendomme er fjernet,nye muligheder er opstået, byen er fremtidssikret med fiberforbindelse og ikkemindst er 25 nye familier flyttet til byen siden fornyelsens start. Vestervig byfornyelseaps fik gennem ildsjælen bjarne nilsen i 2013 tildelt landdistriktsprisen for en mar-kant landsbyfornyelse skabt med udgangspunkt i borgernes egne initiativer.byen har været dygtig til at markedsføre sine initiativer med blandt andet egenhjemmeside. det betyder dels, at det positive billede er nået omkring og har hjulpettil at tiltrække nye beboere, men også at Vestervig står tydeligt som inspirerendeeksempel på, at det kan lykkes at skabe forandring i såkaldt udsatte bysamfund.
VesTerVig| VesterVIg by
|185
7
6
5
13
4
2
VIborg |viborg bymidtekoMMUneViBorgbyfornyelseoMrådeforNyeLsestØttetIlsagn2006særlIge Parter1234567
forNyeLse oMkriNg graVeNegravene er et blandet bolig- og erhvervsområde iden nordvestlige del af Viborg bymidte. der er i de senere år gennemført store for-nyelsesprojekter både nord og syd for dette kvarter. Mod syd er sket en omdannelseaf området ved stationen og blandt andet opført en bynær svømmehal ud til dennye stationsplads. nord for kvarteret er det tidligere kaserneområde blevet omdan-net til et nyt stort kultur- og fritidsområde med blandt andet stadion, biograf og enanimationsskole.Viborg kommune har gennem snart 20 år arbejdet med byfornyelse i kvarteret om-kring gravene. Her er gennemført en række bygningsfornyelser, flere fælles friarea-ler, enkelte huludfyldninger og udenfor byfornyelsen er opført Viborg Musikskoleog Musiksal. en områdefornyelse, som blev igangsat i 2006, har så at sige skulletlægge et sidste lag på de tidligere initiativer og ikke mindst skabe sammenhæn-gende kvalitet i Viborgs nord-syd forbindelse langs gravene.TrafikoMLægNiNg og Nye ByruMen af udfordringerne i områdefornyelsen harværet at forbedre de trafikale forhold i kvarteret. gravene var før fornyelsen en me-get brugt tilkørselsvej til parkering nær Viborgs gågadeområde samt et trafikalt
gravene/boyesgadekvarteret | byfornyelsetrappetorvetMusikskolegravene | trafikomlægning og byrumsfornyelsegl. vagt | byrumsfornyelsestationen | borger- og kulturhuskaserneområdet | kultur- og fritidsområde
186| byfornyelsesatlasdk2
knudepunkt for både by- og regionalbusser. Med omlægningen af hele gadeforlø-bet er trafikken reguleret til fordel for de bløde trafikanter og med bedre opholds-muligheder langs facaderne.kvarterets centrale byrum trappetorvet er fornyet i en tidligere fase af byfornyel-sen. Med områdefornyelsen er også pladsen ved gl. Vagt omdannet. gadeprofilet eromlagt, så der nu er et sammenhængende parkerings- og opholdsareal mod denøstlige randbebyggelse. der er i Viborg en stærk tradition for at anvendelse af vandi byrummene. denne tradition er videreført på pladsen ved gl. Vagt, som blandt an-det rummer et forløb af spejlbassinner. I den nordlige del af Vintapperkarreen erskabet mulighed for passage fra gade til gade gennem karreen.Borger- og kuLTurHusUmiddelbart nord for gl. Vagt er to bygninger med hen-holdsvis en tidligere brandstation og en politistation ombygget til kultur- og borger-hus til erstatning for et dårligt fungerende eksisterende medborgerhus i Vesterbro-gade. da to kommunalt ejede bygninger er opført som selvstændige bygninger ihenholdsvis 1900 og 1943, men havde fælles hovedindgang. efter en gennemgri-bende ombygning har bygningerne siden 2008 fungeret som ét hus med rammer forbåde strukturerede og mere spontane borgeraktiviteter.
deT Nye ViBorgden tidligste byfornyelse i Viborg koncentrerede sig om de ældsteog mest bevaringsværdige østlige bydele omkring domkirken. Med områdefornyel-sen langs gravene kan fornyelsen af den vestlige del af bymidten nu siges at havefået en afrunding. områdefornyelsen har på det konkrete plan skabt en attraktivforbindelse mellem nord og syd i bymidten og har på det mere overordnede planskabt forbindelse mellem den historiske bymidte og byudviklingsområderne i dettidligere kaserneområde – mellem det gamle og det nye Viborg.
ByruM Ved gL. VagT5Pladsen ved gl. vagt er indrettet til blandet opholds- ogparkeringsområde. byrummet er blandt andet anvendt tiludstillingsprojektet ”kunst i midtbyen”.
sTaTioNeN6en tidligere brandstation er omdannet til medborgerhusmed cafe, øvelokaler, værksteder, mødelokaler, rum til dans,drama, udstillinger og foredrag samt mulighed for rådgivningog vejledning.
sTaTioNspLadseNden nyindrettede stationsplads udgørden sydlige afslutning af Viborgs nyenord-syd linje langs med gravene.
TrappeTorVeT2Pladsen ved trappetorvet er etablereti en tidlig fase af byfornyelsen og er fort-sat et vigtigt samlingspunkt i den nyeakse i Viborg langs gravene.
ViBorg| VIborg byMIdte
|187
2
1
3
4
5
Ølgod |ølgod bymidtekoMMUneVardebyfornyelseoMrådeforNyeLsestØttetIlsagn2006særlIge ParterBaNedaNMark12345
udfordriNger i VesTJyLLaNdØlgod er en stationsby med knap 4.000 indbyggerei det sydvestjyske hedelandskab mellem Herning og esbjerg. byens udviklingspro-blemer er – som i andre mindre byer i yderområderne – kommet synligt til udtryk ibymidten. det fysiske miljø var nedslidt, der var mange butikslukninger, og der vartrafikale problemer med en tæt øst-vest-gående trafik gennem byens hovedgade ogen nord-syd-gående jernbane som delte byen i to på den modsatte led. det har væretsvært at fastholde unge og erhvervsaktive i byen, og oveni i det har man oplevetkonflikter mellem forskellige etniske grupper blandt de unge, som blev i byen.samlet set havde bymidten – som det blev formuleret i programmet – brug for enkraftig saltvandsinsprøjtning for at undgå et videre forfald og en negativ spiral,som kunne give endnu større problemer for Ølgod som bolig- og erhvervsby.parTNerskaB oM oMrådeforNyeLseUdviklingspotentialet i Ølgod ligger i højgrad i et stærkt kulturelt og foreningsmæssigt potentiale med fx mere end 70 aktiveforeninger. Programmet for områdefornyelsen er således også formuleret efter enengageret programmeringsfase, hvor byens borgere og erhvervsliv har deltaget ifokusgrupper og arbejdsgrupper omkring de tre centrale temaer i fornyelsen: etab-
Hotelpassagen | byrumsfornyelsekulturpassagen | byrumsfornyelsePagoden | aktivitetshusPagodepladsen | byrumsfornyelsestoregade | nedrivning og nybyggeri
188| byfornyelsesatlasdk2
4pagodepLadseN3torvet er indrettet som et fleksibelt par-kerings- og aktivitetsareal. Pagodebyg-ningen i midten har oplukkelige facadermod syd og vest, hvilket giver mulighedfor fleksibelt samspil med aktiviteterude på pladsen.
ByforskØNNeLseØlgod bymidte rummer flere fine bygnin-ger og karakteristiske stationsbymiljøersom fx her i storegade. det er håbet, atområdefornyelsens investeringer i gaderog byrum vil have en afsmittende effektpå den private lyst til bygningsistandsæt-telse og vedligeholdelse af disse miljøer.
uNgdoMsHusI skolegade er opført et ungdomshus i tilknytning til ØlgodIdrætshal. Huset er opført med hjælp af mange frivillige,herunder de unge brugere.
HoTeLpassageN1Hotelpassagen er en af flere passager i bymidten, som erfornyet med tydeligere markeringer og med anlæg af enlille lommeplads med borde og taburetter af beton.
lering af et ungdomshus, forbedring af bymiljøet samt etablering af partnerskaber,som kan styrke incitamentet til, at også private investerer i fornyelsen af Ølgod.ØLgod uNgdoMsHustanken om at etablere et ungdomshus blev født allerede i2005 af lokale borgere, men har først været mulig at realisere gennem områdeforny-elsen samt tilskud fra lokale fonde og erhvervsdrivende. efter diskussion af fleremulige placeringer af huset – ikke alle er lige glade for et ungdomshus som nabo –er huset opført i udkanten af bymidten i tilknytning til Ølgod Idrætshal. den dagligedrift af huset foregår i et samarbejde mellem forskellige institutioner, foreninger, fri-villige og de unge selv, der et tildelt et medansvar for afviklingen af husets aktiviteter.forNyeLse i ByMiLJØeTtorvet i Ølgod er anlagt i 1970erne med en finurlig pago-debygning i midten og har primært fungeret som parkeringsplads. torvet er nu ind-rettet som et multifunktionelt område, hvor parkeringsarealer efter behov kan an-vendes til forskellige former for bymæssige aktiviteter. selve pagodebygningen erombygget med et privat rum, som anvendes til cafe og et mere offentligt rum, somkan anvendes til fx kræmmermarked, gadeteater, koncerter eller multimedieshow.
et kendetegn ved bystrukturen i Ølgod bymidte er passager på tværs af gadestruk-turen som forbindelse mellem torvet og forskellige andre målpunkter i byen. Pas-sagerne har navne som kulturpassagen og Hotelpassagen. der er som led i område-fornyelsen sket en fornyelse og udbygning af disse passager, fx gennem markeringerover storegade.for at øge opmærksomheden på kulturværdierne i Ølgod er udarbejdet en kultur-guide i form af skilte, som rundt i byen fortæller bygnings- eller byhistorier.parTNerskaBer oM deN freMTidige udVikLiNgområdefornyelsen i Ølgod hari sig selv haft en meget beskeden økonomisk ramme. en væsentlig del af projektethar derfor været at etablere partnerskabsaftaler, som kan initiere andre former forbymidteinvesteringer. der er således som led i områdefornyelsen indgået partner-skabsaftaler mellem Varde kommune, Ølgod detalinvest a/s, Ølgod Håndværker-og Handelsstandsforening samt boligforeningen bsb. derudover er etableret etvigtigt partnerskab med banedanmark med blandt andet udlæg af rekreative stierlangs banelinjen som resultat. det er det stærke lokale engagement og samarbejdersom disse, der skal være fundamentet under den videre udvikling af Ølgod bymidte.
ØLgod| Ølgod byMIdte
|189
2
3
1
4
5
aabenraa |aabenraa bymidtekoMMUneaaBeNraabyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn1999særlIge Parter12345
eT saMMeNHæNgeNde kØBsTadsMiLJØaabenraa rummer en af landsts bedstbevarede købstadsbykerner med mange fredede bygninger og smukke bykvartererfra byens storhedsperiode fra omkring 1750 til 1864, hvor byen var en driftig havne-by. I lighed med andre sønderjyske byer var aabenraa underlagt tysk herredømmefrem til 1920, hvilket præger bygningskulturen i bymidten flere steder. topografisker bymidten præget af store terrænforskele, som giver levende gadeforløb, menogså er en udfording for sammenhængen specielt øst-vest i bymidten.BygNiNgs- og og ByruMsforNyeLseaabenraa kommune har i årtier arbejdetmed balancen mellem bevarelse af kulturarv overfor nutidige behov for en levendebymidte med tidssvarende boliger, attraktivt handelsmiljø og god trafikal adgang.kommunen har i 1990erne selv stået for finansiering af flere gade- og byrumsforny-elser, blandt andet på torvet og i gågaden. Man har i samme periode anvendt denstøttede byfornyelse i en større fornyelse i det sydlige slotsgadekvarter, hvor byg-ningsfornyelse og nyt boligbyggeri er kombineret med nedrivning af gamle bagbyg-ninger og plads til nye fælles opholdsarealer. Indsatsen er fulgt op med vejledningoverfor de private bygningsejere i hele bymidten og en designmanual med retnings-
nygadenygadekarreen | kulturområdegenforeningshaven | aktivitetsområdetorvet | byrumsfornyelseslotsgade | tidlig byfornyelse
190| byfornyelsesatlasdk2
linjer for facaderenovering og skiltning på byens butikker. dette arbejde har med-virket til at generere en fælles forståelse for vigtigheden af at tage vare på byg-ningsarven.kuLTuroMråde i NygadekarreeNder er fra 2000 til 2007 gennemført helheds-orienteret byfornyelse i området omkring nygade skole. skolen lukkede tilbage i1986 og bygningerne stod tomme i mange år indtil byfornyelsen og en række kom-munale grundsalg gjorde det økonomisk muligt at istandsætte og omdanne områ-det til et nyt kulturcentrum i bymidten.en tidligere skolebygning og den såkaldte gymnastiksalsbygning fungerer i dagsom et samlet kulturtilbud under navnet nygadehuset og rummer lokaler til møder,værksteder, kulturelle aktiviteter samt en cafe i stueetagen. karreen rummer derud-over blandt andet en musikskole, som for kommunale midler er istandsat og nuholder undervisningstraditionen på stedet i hævd. arealet omkring bygningerne erindrettet med fine udendørs opholdsmuligheder og forbindelsen gennem karreentil byens indkøbsstrøg er omlagt med adskillelse af parkering og gangarealer.fornyelsen i nygadekarreen er eksempel på en usædvanlig koncentreret anvendel-se af helhedsorienteret byfornyelse. der er skabt nyt liv i gamle skolebygninger ogdet er lykkedes etablere et kulturelt og uddannelsesmæssigt kraftcenter i tilknyt-ning til byens handelscentrum.
freMTideNs kØBsTadder er i de senere år skabt flere nye spændende aktivitets-tilbud i aabenraa. byen har blandt andet fået en bynær strandpark og i 2011 er gen-foreningshaven i den østlige del af bymidten omdannet til et aktivitetsområde med enmultibane, som om sommeren anvendes til forskellige former for boldspil og kultu-relle arrangementer som teater og koncerter og om vinteren til skøjtebane. derud-over ligger de store fornyelsesprojekter i aabenraa bymidte imidlertid efterhåndenen række år tilbage og bymidten er i dag præget af lettere slid og ikke mindst af enstigende konkurrence fra handelscentre og indkøbsmuligheder i udkanten af aaben-raa og andre byer.for at tage kampen op med dette udarbejdes nu – blandt andet med støtte fra real-dania – en strategisk helhedsplan for udviklingen af bymidten. kommunen harsamtidig i 2012 fået tilsagn til områdefornyelse i den centrale bymidte med fokuspå bedre byrum og nye bykvaliteter. dermed kan de næste skridt tages i retning afat opfylde byrådets meget langsigtede målsætning om, at aabenraa ved byens 700-års jubilæum i 2035 skal være intet mindre end danmarks mest moderne købstad.
NygadeHuseT2for enden af den smukt istandsatte nygade er en tidligereskole indrettet til nygade kulturhus med en lille cafe samtudfoldelsesmuligheder for en række kulturelle foreninger.foran huset er skabt et lille byrum, der udnytter det faldendeterræn med en sydvendt terrasse med udsigt over områdetog en række brede trappeafsatser med bænke.
MuLTiBaNe3genforeningshaven i den østlige del afbymidten er omdannet til et aktivitets-område omkring en multibane. Modnord afgrænses anlægget af en langtræbænk i et organisk formsprog, derindbyder til at ligge og slappe af efterde fysiske udfoldelser.
aaBeNraa| aabenraa byMIdte
|191
67
5
41
3
2
aabenraa |høje kolstrupkoMMUneaaBeNraabyfornyelsesærLig ByforNyeLsestØttetIlsagn2004særlIge ParterLaNdsByggefoNdeN, reaLdaNia, LokaLe og aNLægsfoNdeN1234567
eT ufuNkTioNeLT forsTadsoMrådeHøje kolstrup ligger, som navnet antyder,højt i bakkedragene nordvest for aabenraa med fint udsyn til byen og fjorden. byde-len er opført som en del af den såkaldte sydjyllandsplan i 1960erne og har i overens-stemmelse med den tids byplanidealer skarpt adskilte funktioner, en stor bred ad-gangsvej og gang- og stisystemer adskilt fra den kørende trafik. der bor ca. 4.000mennesker i hele Høje kolstrup, heraf ca. 1.600 i seks almene boligafdelinger.Høje kolstrup er i funktionalistisk planlægningstradition tænkt som en integreretbydel, som skulle fungere uafhængigt af det øvrige aabenraa. Men det der var tænktsom en kvalitet – et byområde, der kunne selv – er i stedet blevet det modsatte. Højekolstrup er på flere måder isoleret fra den øvrige by og manglede før fornyelsen fæl-les service- og kulturfaciliteter. områdets almene boliger har en overvægt af socialeudfordringer og har mange beboere med anden etnisk baggrund. dele af bebyggel-sen har været stærkt nedslidt, ikke mindst var et tidligere indkøbscenter, som i man-ge år lå forladt og hærget, med til at sende dårlige signaler om området.soCiaL og fysisk HeLHedspLaNden samlede indsats for at vende udviklingen iHøje kolstrup står på flere ben. det ene ben er en fysisk fornyelse i de tre almene
agoraen | idræt og institutionerHøje kolstrup skolePlayzone | aktivitetsområdeaktivt torv | aktivitetsområdecenterbyggeriUglekær | bygningsrenoveringHørgård | bygningsrenovering
192| byfornyelsesatlasdk2
pLayzoNe3fornyelsen ved centerområdet i Højekolstrup er ikke sådan at overse. der erknald på farverne på legepladsens gummi-belægninger og masser af udfordrendelegeredskaber til områdets børn.
akTiVT TorV4aktivt torv har siddepladser som i et amfiteater og er delvistoverdækket af et solsejl. den cirkulære belægning markerersceneområdet og de overdækkede nicher ind mod agoraenkan bruges til spillested eller torveboder.
BygNiNgsreNoVeriNg6der er ved bygningsrenoveringen i Høje kolstrup lagtvægt på at styrke det arkitektoniske særpræg i de enkelteboligafdelinger.
boligbebyggelser Uglekær/frueløkke, Hørgård og damms teglgård. dele af byggeri-erne er renoveret og de øvrige vil blive det – alt sammen med finansiering gennemlandsbyggefonden. det andet ben er en boligsocial helhedsplan ”trivsel, aktivitetog image i bydelen Høje kolstrup”, som har taget hånd om en række sociale proble-mer. det er blandt andet lykkedes at etablere en familiebase henvendt mod udsattefamilier, at gennemføre en generel sundhedsindsats og at gennemføre et kursus-forløb i konflikthåndtering, som har nedbragt klager mellem beboerne betragteligt.et nyt værested for unge mellem 18-25 har betydet at utrygheden i området og pro-blemer med kriminalitet er reduceret, og endelig har et korps af bydelsjournalisterbidraget med positive historier fra området, hvilket sammen med etableringen afbydelsportalen www.hoejekolstrup.dk har styrket områdets image.forNyeLse af CeNTeroMrådedet tredie ben er en fornyelse af bydelscentret vedHøje kolstrup skole, blandt andet finansieret gennem midler fra den særlige byfor-nyelsesindsats, realdania samt lokale og anlægsfonden. Udover skolen indeholdercentret institutionsbygningen agoraen, oprindelig opført som et kombineret idræts-og kulturhus i 1970erne, men i dag ramme for fritidshjem og klublokaler. arealet mel-
lem skole og agoraen er indrettet som aktivitetszone, mens arealet på den anden sideaf agoraen er indrette til aktivt torv med scene, siddepladser og grønt opholdsareal.det nyanlagte aktivt torv henvender sig især til voksne, mens aktivitetszonen medsin multibane, legepladser og skaterbane er en mere fartfyldt magnet for områdetsunge. for at skabe sammenhæng og åbenhed har agoraen fået ny glasfacade modsyd, og nordfacaden har fået nyt indgangsparti. synliggørelse af det nye bydelscen-ter udadtil er forøget gennem en udtynding af bevoksningen omkring aktivt torv.Umiddelbart vest for aktivitetsområdet er en stærkt nedslidt centerbygning revetned og erstattet af en ny dagligvareforretning. tiltrækningen af nyt forretningsliv eren – i disse år sjældent set – planlægningsmæssig succes, som har stor betydning forbåde dagligliv og investeringslyst i byområdet iøvrigt.saMLiNgspuNkT og sigNaLaktivitetsområdet og centerfornyelsen er en vigtigbrik i den brede fornyelse, der sker i Høje kolstrup. der er nu skabt et nyt dagligtsamlingspunkt, som kan styrke fællesskabet i området. og, ikke mindre væsentligt,er der samtidig – gennem et højt kvalitetsniveau og markant arkitektur – sendt etsignal om, at nye investeringer og forhåbentlig nye tider er på vej i Høje kolstrup.
aaBeNraa| HØJe kolstrUP
|193
82
1
7
654
3
aalborg |nørresundby bymidtekoMMUneaaLBorgbyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn1998særlIge ParterpriVaT iNVesTor12345678
pLaNLægNiNgsMæssige udfordriNgernørresundby er et meget blandet by-område med mange forskellige boligtyper, store erhvervsområder, et centerområdemed butikker og gågade og fordelingsveje med tæt og tung trafik. aalborg kommu-ne havde gennem 1990erne investeret kraftigt i nørresundby i form af både byfor-nyelse, trafikale forbedringer og omdannelse af torvet. tilbage var en række storeplanlægningsmæsige udfordringer, først og fremmmest i form af nye byudviklings-muligheder efter udflytning af tung industri samt en mangelfuld sammenhængmellem bymidte og limfjorden. en sammenhæng som i årtier har været effektivtblokeret af blandt andet flere store, miljøbelastende industrivirksomheder og etjernbanespor.BorgeriNddrageLse og HeLHedspLaNden helhedsorienterede byfornyelse,som er gennemført i perioden 2000 til 2008 har især bidraget med ressourcer til heleplanlægningsprocessen og beboerdialogen samt mindre skala til gennemførelse afen række delprojekter. aalborg kommune har stor erfaring med utraditionelle vinklerpå planproces og planmetoder og også i nørresundby er der arbejdet med redskabersom bykatalog, byfornyelsespanel og projektværksteder.
centerområde | byrums- og bygningsfornyelseVesterbrogade / Vestergade | trafkreguleringbrolandingen | byrumsfornyelsekulturbroen | aktivitetshusbyhaven | byrumsfornyelseHavnefronten | boligbyggeri og promenadesundby brygge | byrumsfornyelseslagterigrunden | boligbyggeri
194| byfornyelsesatlasdk2
suNdBy Brygge7et nyetableret fodgængerstrøg skaberforbindelse mellem bymidte og havn.strøget er finansieret i et samarbejdemellem aalborg kommune og en privatbygherre og er blandt andet indrettetmed vandrender og spejlbassiner, somforsynes med vand fra limfjorden.
ByHaVeN5byhaven tilbyder en både fred- og læfyldtpause ved havnefronten. byrummet erutraditionelt indrettet med blandt andetbelægninger af muslingeskaller.
akTiViTeTsHus4kulturbroen er et mindre aktivitetshus indrettet indeunder broen over limfjorden. Huset er ramme for en rækkesmå lokale foreninger som kortklubber og et træskibslaug,hvor ældre mænd genopfrisker aalborgs maritime fortid.
HaVNefroNTeN6nye boligbyggerier har trukket nørresundby helt ned tillimfjorden. den første fases mere eksklusive ejerboliger eri dag suppleret af blandt andet almene boliger – så brederebeboergrupper kan få del i attraktionerne.
ByudVikLiNg på iNdusTriareaLerPå baggrund af en overordnet helhedsplanudviklet i 2005 er der i et samarbejde mellem aalborg kommune og en lokal investoretableret et helt nyt byområde ved havnefronten og på de arealer, som indtil dahusede en større slagterivirksomhed. der er opført flere nye boligbebyggelser iform af både ejer, andels- og almene boliger og der er udlagt rekreative arealer indemellem bebyggelserne. enkelte grunde afventer i 2012 fortsat at blive udnyttet, lige-som en samlet renovering af havnepromenaden mellem broerne er undervejs.byudviklingen på slagterigrunden og ved vandet er suppleret med traditionel byg-ningsfornyelse og friarealindretning ved flere af de store etageejendomme på syd-siden af Vesterbrogade. Jernbanesporet, som tidligere gik tværs igennem området,er indrettet som et fælles parkeringsareal for nybyggeriet og de ældre ejendomme.ByruM og kuLTurTiLBudfornyelsen i nørresundby har omfattet en række nyebyrum. Ved havnefronten ligger byhaven, et lille opholdareal i læ inde bag den ofteforblæste havnepromenade og mod vest er den tidligere slagterivej med privat fi-nansiering i dag omdannet til fodgængerstrøget sundby brygge. Hvor limfjordsbro-en møder nørresundby ligger brolandingen, som i lang tid havde været en slags in-
genmandsland med ubenyttede lokaler og arealer og som mest fungerede somsamlingssted for byens skævere eksistenser. Her er efter fornyelse skabt nye facili-teter både ude og inde, og området rummer i dag en række små kulturtilbud, somellers kan have svært ved at finde plads i byen. som en del af fornyelsen er gennem-ført et lysprojekt med farvestrålende effektbelysning af udearealer.dyNaMisk HaVNeoMdaNNeLseI nørresundby er en betydelig del af midlerne fraden helhedsorienterede byfornyelse blevet brugt i planprocessen til udarbejdelseaf både helhedsplan og til konkrete delplaner. de penge har sat sine spor. nørre-sundby bymidte udgør i dag et multifunktionelt byområde med en meget attraktivsammenhæng mellem by og vand. fornyelsen i området kan samtidig vise interes-sante bud på forskellige typer af byrum i form af både oasen (byhaven), forbindelsen(sundby brygge) og udnyttelsen af restarealet (brolandingen).fornyelsen i nørresundby har på flere måder været forløber for den omdannelse afde havnenære byområder, som siden er sket og fortsat sker langs det meste af havne-fronten omkring aalborg – en byomdannelse som med sin dynamik og sine resultaterer til stor inspiration for andre havneomdannelser i landet.
aaLBorg| nØrresUndby byMIdte
|195
1
1
5
2
3
5
4
aalborg |skelagerkoMMUneaaLBorgbyfornyelsesærLig ByforNyeLsestØttetIlsagn2004særlIge ParterLaNdsByggefoNdeN12345
på kaNTeN af aaLBorgskelagerområdet ligger mellem bydelene skalborg ogHasseris i det sydvestlige aalborg – i et udbygningsområde med mange byggerierfra det seneste tiår. centralt i området ligger den almene boligbebyggelse skelager-gårdene, som består af seks boligkarreer med ca. 450 boliger og ca. 950 beboere.bebyggelsen var før fornyelsen præget af en skæv beboersammensætning medmange yngre beboere, mange udenfor arbejdsmarkedet og mange med anden et-nisk baggrund. selve byggeriet stod som grå og rå betonbygninger og med nedslidteog noget uinspirerende friarealer. skelagergårdene var fysisk og ikke mindst mentaltnoget isoleret fra det omkringliggende byområde. et væsentligt element i fornyelsenaf området har således været at nedbryde barrierer mellem bebyggelsen og ”dempå den anden side” af de omkringliggende veje.reNoVeriNg af skeLagergårdeNeder er gennemført en meget omfattende om-bygning af de seks boligblokke i skelagergårdene. Med en finansiering fra landsbyg-gefonden på ca. 400 mio kr er både bygninger og udearealer renoveret og står i dagmed et næstent luksuriøst udtryk, som i den grad signalerer nye tider. forvandlingenfra betonfacader og triste flisearealer er endda meget markant. adgangen til boli-
skelagergårdene | bygningsrenovering og friarealforbedringkolonihaveområdeMultihuset | aktivitetshusMulighedernes Park | aktivitetsområdeMulighedernes Park | grønt forløb
196| byfornyelsesatlasdk2
BØrNe- og uNgepark4Mulighedernes Park indeholder etcentralt aktivitetsområde med et stortskateranlæg, en bMX bane og en multi-bane. I baggrunden ses aktivitetshusetMultihuset – fornyelsens iøjnefaldendeomdrejningspunkt.
skeLagergårdeNe1de seks almene boligblokke i skelagergårdene har gennem-gået en af landets mest markante almene fornyelser. gråbetonfacader og triste udearealer er her forvandlet til ensammenhængende helhed af høj arkitektonisk kvalitet.
MuLTiHuseT3Multihuset er indrettet som et ca. 500 m2stort beboerhusmed flere sale, storkøkken samt kontorer og møderum.Huset er en vigtig ramme om fællesskab og beboerarbejdei skelager.
gerne er forbedret og der er sket lejlighedssammenlægninger, således at antallet atlejligheder er reduceret fra ca. 460 lejligheder til ca. 390 lejligheder.MuLigHederNes parkden særlige byfornyelsesindsats har været koncentreret iprojekt Mulighedernes Park, som er et næsten kilometerlangt park- og aktivitetsom-råde syd for skelagergårdene. Parken er indviet i 2008 og er planlagt i tæt samarbej-de med børn og unge fra området. Inddragelsen af børn som ’bygherrer’ har været envellykket demokratiøvelse, fordi inddragelsen rent faktisk er blevet til virkelighed idet realiserede projekt. det nye parkområde er disponeret som et langt forløb medet centralt aktivitetsområde placeret sammen med det nyopførte aktivitetshus Mul-tihuset. Ud over at fungere som lokalt rekreativt område er parken samtidig en me-get brugt forbindelse mellem de nærliggende boligområder og ind mod det centralealborg. På den måde har parken været med til at åbne skelagergårdene mod restenaf aalborg – en vigtig ambition i fornyelsen.MuLTiHus og BoLigsoCiaLT arBeJdeMultihuset er et kvarterhus for hele skel-agerområdet. Huset er indviet i 2010 og er med sine faciliteter hurtigt blevet en vel-
fungerende ramme om det boligsociale arbejde ved skelagergårdene. Huset er pla-ceret med udsyn over parken og med en fantastisk udsigt over de åbne naturområderi Hasseris enge. Multihuset ligger fuldt synligt oppe på bakken og med en facadebe-klædning i skrigende grønne farver, så ingen er i tvivl om, at her sker der noget – etgodt eksempel på bevidst brug af synlighed som en del af arkitektur, der forandrer.det boligsociale arbejde i skelagergårdene er baseret på den såkaldte aalborg-model,hvor der er brudt med kassetænkning og kommunen kommer til problemerne i stedetfor omvendt. fundamentet har været et meget velfungerende samarbejde mellemfem kommunale forvaltninger og anvendelse af såkaldte netværkskoordinatorer,som har fungeret som øjenåbnere overfor problemerne, lavet behovsanalyser og ihele forløbet været vigtige sparringspartnere for kvartersekretariatet.TiLfredsHedsuNdersØgeLseen tilfredshedsundersøgelse gennemført efter for-nyelsens afslutning har vist flere indikatorer, som peger den rigtige vej: der er kom-met venteliste til boligerne, flere beboere er kommet i arbejde, hærværksudgifterneer faldet mærkbart og det er i nogen grad også lykkedes at opfylde en målsætningom at tiltrække seniorer og ældre fra de omkringliggende boligkvarterer.
aaLBorg| skelager
|197
1
6
2
3
5
4
7
aarHUs |frederiksbjergkoMMUneaarHusbyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLsestØttetIlsagn1998særlIge Parter1234567
forNyeLse i aarHusInvesteringerne i byfornyelse og byomdannelse i aarhus hardet seneste årti flyttet sig fra byfornyelse i midtby og brokvarterer i to nye retninger.en række offentlig-private partnerskaber står nu bag omdannelse af de bynære hav-nearealer og af flere arealer i tilknytning til jernbaneterrænnet, mens den offentligtstøttede fornyelse i vid udstrækning er rykket ud i udsatte byområder i byens yder-områder. den seneste mere klassiske byfornyelse er afsluttet i bydelen frederiks-bjerg Øst – det gamle brokvarter syd for midtbyen.forNyeLse i BrokVarTereTfrederiksbjerg Øst afgrænses af frederiks allé, Mar-selis boulevard, strandvejen og banegraven. kvarterets nordlige del er et blandetbolig- og handelsområde med lavere bygninger opført før 1900, mens den sydligstedel overvejende består af større boligkarreer i 4 etager. der bor i alt ca. 8.000 men-nesker i frederiksbjerg Øst.kvarteret har siden 1990erne været ramme om den største samlede byfornyelses-indsats i aarhus. der er i den tidlige fase gennemført karrefornyelse og flere byøko-logiske pionerprojekter som fx en økologisk friarealforbedring i en karre ved sanktannagade og det grønne kontorhus i dannebrogsgade. fra 1998 har aarhus kom-
Jægergårdsgadeskolemarken | byparksct annagade | aktivitetsområdeIngerslevs boulevardkirketorvet | byrumlundings Plads | byrumn.J fjordsgade skole | aktivitetsområde10 karreer | friarealfornyelse, gårdanlæg
198| byfornyelsesatlasdk2
mune fulgt op med en helhedsorienteret byfornyelse, der især har drejet sig omfornyelse af gader og byrum og etablering af nye aktivitetsmuligheder.gader og ByruMProjektet i frederiksbjerg har taget fat i byrummet fra den heltstore skala og ned til mindre aktivitetspladser. flere af byrumsprojekterne er ind-gået i forsøgsprojektet ”Mellemrummets arkitektur – et arkitektonisk kvarterløft”,som er gennemført på frederiksbjerg med midler fra både den helhedsorienteredebyfornyelse og den såkaldte bypulje.Ingerslevs boulevard er et storslået byrum udlagt efter en klassisk byplan fra 1898.boulevarden har med fornyelsen fået ny anvendelighed med grønne opholdsarealermod vest og en mere urban indretning med grusbelægning mod øst. flere gader erfredeliggjort i forbindelse med fornyelsen vd hjælp af nye vejtræer, hastigheds-dæmpende belægninger og indsnævringer. langs jernbanen er en eksisterende sti-forbindelse fornyet med ny belysning og større tryghed.akTiViTeTsoMråder Ved skoLeret centralt projekt i den helhedsorienteredebyfornyelse har været etablering af et kultur- og fritidsområde ved den tidligere
sankt anna gade skole. området er indrettet med skaterbaner, beachvolleybane ogmultibane og en forhøjet forplads ud mod Ingerslevs boulevard, som giver et fintoverblik over de mange tilbud og faciliteter. det urbane aktivitetsområde omkringselve skolen er mod nord suppleret af aktivitetsområdet skolemarken, som er etanderledes grønt og frodigt tilbud, primært målrettet kvarterets mindste børn. en-delig er der også ved n.J. fjordsgades skole syd for Ingerslevs boulevard indrettet etaktivitetsområde med blandt andet en multibane og større grønne arealer.fra sLidT TiL MoNdæNTfrederiksbjerg Øst er i dag et gennemrenoveret bykvar-ter med stor tiltrækningskraft i århus. løftet i kvarteret har tiltrukket nye typer afbeboere og butikker og bydelen udgør i dag et eftertragtet boligområde med bolig-priser i den højere ende.fornyelsen i frederiksbjerg Øst er omgivet af flere store byprojekter gennemført ipartnerskaber mellem offentlige og private investeringer. nye boliger på den tidli-gere oliemøllegrund og butikscentret bruuns galleri er allerede opført og byom-dannelsen på jernbaneterrænnet og på de bynære havnearealer vil helt sikkertyderligere gøre det endnu nemmere at være ejendomsmægler i frederiksbjerg Øst.
skT aNNa gade kuLTuroMråde13kultur- og fritidsområdet skt. anna gade er både udendørsaktivitetsområde og indendørs rammer for en række folke-oplysende foreninger, som dagligt eller ugentligt benytterstedets lokaler.
Jægergårdsgade1Jægergårdsgade er fornyet med kommunal finansiering.der er taget initiativer til forskønnelse af butiksfacader ogharmonisering af skiltningen og gaden udgør i dag et af demest hippe bymiljøer i aarhus .
iNgersLeVs BouLeVard4den store boulevardakse er fornyet irespekt for områdets klassiske byplan.fornyelsen har blandt skabt rammer foren velbesøgt ugentlig torvehandel.
LuNdiNgs TorV6lundings torv er en lille trekantet plads,som er anlagt, hvor ole rømersgade løberud i frederiks alle. Pladsen er anlagt medmønsterbelægning opdelt af blå lyssporog møbleret med en vandkunst og op-holdsmuligheder.
aarHus| frederIksbJerg
|199
1
32
4
5
aarHUs |viby sydkoMMUneaarHusbyfornyelseHeLHedsorieNTereT ByforNyeLse, oMrådeforNyeLsestØttetIlsagn1999, 2009særlIge ParterLaNdsByggefoNdeN, reaLdaNia12345
forNyeLsesBeHoV i deT sydLige aarHusViby syd er et større byområde i detsydlige aarhus og består af de almene boligområder rosenhøj, kjærslund og søn-dervangen, samt to parcelhusbebyggelser. området er udbygget i 1960erne og1970erne og har i alt ca 4.500 beboere. fysisk består området af spredte stokbebyg-gelser i tre og fire etager med store parkeringsarealer og store grønne områder.som andre forstadsområder gennemskæres kvarteret af store vejanlæg, ringvejsyd på den ene led og søndervangs allé på den anden.Viby syd har været præget af sociale problemer i varierende omfang med rosenhøjsom det mest belastede område. Her er en overrepræsentation af børn og unge, derer mange socialt dårligt fungerende familier, høj arbejdsløshed, samt problemermed kriminalitet og utryghed.fokus på BeskæfTigeLse og soCiaL iNdsaTsden helhedsorienterede byforny-else, som er gennemført fra 2001 til 2005 har inddraget alle tre delområder, dog medden største indsats i rosenhøj. I modsætning til de fleste andre områder med hel-hedsorienteret byfornyelse har indsatsen her handlet mere om at realisere socialeog beskæftigelsesfremmende initiativer end om fysisk fornyelse.
søndervang | bygningsrenoveringrosenhøj | helhedsplanrosenhøj | aktivitetsområdekjærslund | bygningsrenoveringsøndervangskolen
200| byfornyelsesatlasdk2
NyT roseNHØJ2en helhedsplan for hele Viby syd byggervidere på den hidtidige beskæftigelses-mæssige og sociale indsats i specieltrosenhøj, som i 2011 fik tildelt social-ministeriets integrationspris.
Lege- og sporTsoMråde3der er indrettet nye lege- og sportsområder i søndervangenog i rosenhøj. områderne er indrettet i samarbejde med engruppe af 10-16-årige, som gerne ville til orde i byfornyelses-processen.
BygNiNgsreNoVeriNg4Med midler fra landsbyggefonden gennemføres en størrebygningsrenovering i rosenhøj, samt en renovering af ind-gangspartierne i kjærslund.
den sociale og beskæftigelsesmæssige indsats har især rettet sig mod kontant-hjælpsmodtagere og har omfattet tre konkrete delprojekter. et projekt med titlen”tilbage til arbejdsmarkedet” har forsøgt at skabe lokal aktivering gennem kursus-forløb tilrettelagt efter de enkelte deltageres behov. et andet projekt har forsøgt atfå kontanthjælpsmodtagere i arbejde gennem inddragelse af såkaldte virksom-hedskonsulenter til at hjælpe med direkte kontakt til lokale virksomheder.det måske mest succesfulde projekt har omfattet beskæftigelse af kontanthjælps-modtagere på en lokal genbrugsstation i rosenhøj. tanken var at etablere flere så-danne lokalt bemandede genbrugspladser, hvor beboerne kunne aflevere affald ogbrugte ting, som kunne sorteres, sættes i stand og genbruges, men det er i førsteomgang blevet ved den ene.BegræNseT fysisk forNyeLseVed siden af de sociale initiativer er der indrettetet sports- og legeområde i rosenhøj, som skulle give områdets unge bedre fritids-muligheder og medvirke til at reducere hærkværk i området. der er derudover gen-nemført et relativt beskedent trafikprojekt i form af etablering af bump på den syd-lige del af søndervangs alle, ved skole og gymnasium.
HeLHedspLaN for ViBy sydI 2009 udarbejdede aarhus kommune i samarbejdemed de involverede boligafdelinger og andre aktører en helhedsplan for hele Vibysyd. Helhedsplanen omfatter blandt andet bygningsrenovering i rosenhøj, et nytmedborgerhus til brug for idræt og kulturelle arrangementer – efter planen place-ret i tilknytning til søndervangskolen – samt renovering af et eksisterende butiks-torv med blandt andet indretning af et såkaldt fremtidens forstadstorv. endeligskal nævnes, at aarhus kommune vil placere 100 administrative arbejdspladser i etnyt lavenergibyggeri, som skal opføres i tilknytning til det nye torv.de fysiske indsatser i helhedsplanen suppleres af en boligsocial helhedsplan, somdels indeholder en fortsat bestræbelse på at øge uddannelsesniveau og beskæfti-gelse blandt områdets beboere, dels arbejder med forskellige initiativer til forbed-ring af sundhedstilstanden i området.der er i 2010 gennemført en arkitektkonkurrence om udformningen af de fysiskeelementer i helhedsplanen og de enkelte delprojekter er nu under gennemførelseeller forberedelse. Udover midler fra landsbyggefonden til bygningsrenoveringindgår også statslige midler til områdefornyelse samt midler fra lokale- og anlægs-fonden og realdania i realiseringen.
aarHus| VIby syd
|201
5
2
34
1
aarHUs |gellerupparkenkoMMUneaarHusbyfornyelseoMrådeforNyeLsestØttetIlsagn2008, 2009særlIge ParterLaNdsByggefoNdeN, reaLdaNia12345
fra Luksus TiL proBLeMoMrådeda gellerupparken efter fire års byggeperiodestod færdig i 1972, var det ikke alene landets største almene boligområde med sinemere end 1.700 lejligheder, det var også et meget attraktivt boligtilbud i datidensaarhus med faciliteter som centralvarme, badekar og vaskemaskine i boligerne samtindkøbscenter, svømmebad, daginstitutioner og bibliotek i bebyggelsen. siden harboligmarkedet ændret sig markant, og meget er sket i gellerupparken.områdets monofunktionalitet, fysiske udtryk samt isolerede status og ophobningaf sociale problemer har ført til, at området er i stigende grad er blevet præget afbeboere med fx svag tilknytning til arbejdsmarkedet, lave indkomster eller svagenetværk og området har generelt fået et rigtig dårligt omdømme. Hovedudfordrin-gen har i mange år været at imødegå en risiko for at gellerupparken udviklede sigsom et parallelsamfund i forhold til det øvrige aarhus.HeLHedspLaN for eN Ny BydeLaarhus kommune har i samarbejde med brabrandboligforening og en række lokale aktører i 2007 udarbejdet en langsigtet helhedsplanfor gellerupparken og toveshøj. Planen er siden konkretiseret i en dispositionsplan,som byrådet vedtog i 2011. den overordnede ambition med planen er at ændre gel-
city Vestgellerup Østgellerup Vestfremtidig byaksebazar Vest
202| byfornyelsesatlasdk2
aLMeN udfordriNggellerupparken er prototypen på detmonofunktionelle almene boligområde,hvor man kan leve et liv i ’bomaskinen’uden synderlig kobling til den omgivendeby og samfundet iøvrigt.
freMTideNs ByoMrådePlanerne for fornyelsen i gellerupparken omfatter – med ny bygade,nye kontor- og erhvervsfaciliteter, nye boligformer samt indpasning afkommunale arbejdspladser – den mest gennemgribende omdannelseaf et alment boligområde i danmark. Visualisering: effekt.
lerupparken fra et monofunktionelt boligområde til en multifunktionel bydel medboliger, arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og grønne områder.et centralt element i helhedsplanen er etablering af nye fikspunkter i området, somindeholder andet end beboelse, og som med spændende funktioner og attraktivarkitektur kan være med til at tiltrække mennesker fra hele aarhusområdet. Hoved-parten af de nye funktioner placeres i forbindelse med en ny byakse, som skal løbegennem området fra city Vest mod syd til bazarområdet mod nord. etableringen afbyaksen forudsætter nedrivning af tre boligblokke, men vil efter realisering føre tilen både fysisk og funktionel fortætning i området. Ved siden af byaksen består destørste planlagte fysiske forandringer i en ny indre ringgade, en bypark samt en nycentral plads, der kommer til at hedde Verdenspladsen.Helhedsplanen har en ambition om at etablere ca. 1.000 nye arbejdspladser i områ-det. aarhus kommune har besluttet at gå forrest i realiseringen af denne ambitionved at flytte administrative arbejdspladser fra henholdsvis teknik- og Miljøforvaltnin-gen samt dele af socialforvaltningen til nyopførte bygninger i området.Mange gode kræfter har i mange år været i gang i forskellige boligsociale indsatserog disse indsatser fortsætter sideløbende med den fysiske omdannelse.
oMrådeforNyeLse i ØsT og VesTrealiseringen af helhedsplanen forudsætterfinansiering fra en række aktører som udover brabrand boligforening og aarhuskommune fx vil være landsbyggefonden, statslige puljemidler, eU-midler samt pri-vate fonde. staten er gået ind i fornyelsen med dels midler fra trafikstyrelsen ogdels midler til helhedsorienteret byfornyelse i gellerup Øst og gellerup Vest. en delaf disse midler er allerede kommet i spil i borgerinddragelsesprocessen, men hoved-parten af midlerne vil indgå i realiseringen af den nye byakse samt blandt andet tilvej- og friarealprojekter. nogle af de første delprojekter er sat i gang, blandt andetmed gennembrydning af voldene ved åby ringvej for at skabe bedre sammenhængmellem gellerup og resten af aarhus samt etablering af tryggere stiforløb.fra BoLig- TiL ByoMrådeHelhedsplanen for gellerupparken illustrerer et nyt kvan-titativt niveau i fornyelsen af almene danske byområder – et niveau, som modsvarerde massive investeringer, der omtrent samtidig lægges i omdannelsen af de bynærehavnearealer i aarhus. Planen illustrerer samtidig en kvalitativ fornyelse, hvor derlægges betydelige og meget konkrete kræfter i at gå fra bolig- til byområde blandtandet gennem målrettet tilførsel af nye arbejdspladser.
aarHus| gellerUPParken
|203
204| byfornyelsesatlasdk2
byfornyelsesatlasdk2oversigt
|205
byfornyelsesområderoversigt over byområder, som har fået områdeorienteret statslig støtte til by-fornyelse i den periode, som dette atlas omfatter. byfornyelsesbeslutninger ogsaneringsplaner med støtte efter byfornyelseslovgivningen før år 2000 er ikkemedtaget. disse områder indgår iøvrigt i ”byfornyelsesatlas dk” – udgivet afby- og boligministeriet i 2001.de enkelte byområderskommunale tilhørsforholder i oversigten – og i atlassetiøvrigt – angivet i forhold til kommunalreformen januar 2007.
nykøbing fguldborgsundodderodderPadborgaabenraaroslevskiveskivetinglevaabenraaViborgaabenraaaalestrupVesthimmerlandaarhusbrandeIkast–brandeebeltoftsyddjursfrederikshavnglostruplinåsilkeborg
Hollandsgård kvarteretodder bymidtePadborg bymidteroslev bymidteskive bymidte østtinglev bymidtesøndre bydelaabenraa bymidteaalestrup bymidtesøndervangs kvarteretbrande bymidteebeltoft bymidtefrederikshavn bymidteglostrup bymidtelinå byØsterbro kvarteretrønde bymidteskelby byskørping bymidtetrøjborg kvarteretalbertslund syd 2frederiksberg vestfuglebjerg bymidteskibsgade kvarteretHolbæk bymidteegedalsvængeIndre nørrebroløgstør bymidtenykøbing Mors bymidteringsted bymidtestruer bymidteØstre havn kvarterettorvegade kvarteretgudhjem bymidteHadsund bymidteHøje taastrup bymidteJelling bymidtefortunen østkjellerup bymidtefolehavenlohals bymidtesydbyenVestbyenthrige bymidtebrovst bymidteIkast bymidteJerslev bymidteydre Vesterbrotingbjerg-Utterslevhuselemvig bymidteMaribo bymidteMiddelfart bymidtetønder bymidteVejen bymidte
199919991999199919991999199919991999199920002000200020002000200020002000200020002001200120012001200120012001200120012001200120012002200220022002200220022002200220022002200220022003200320032003200320032003200320032003
kVarTerLØfTkøbenhavnavedøreHvidovrekoldingkøbenhavnkøbenhavnrandersaalborgbrøndbyHorsenskøbenhavnkøbenhavnodensefemkantenavedøre stationsbysydvestHolmbladsgade kvarteretkgs enghavetøjhushavenaalborg Østbrøndby strandVestbyennordvestnørrebro ParkVollsmose199519961996199619961996199620012001200120012001
nykøbing fguldborgsundrøndesyddjursskelbynæstvedskørpingrebildaarhusalbertslundfrederiksbergfuglebjergnæstvedHobroMariagerfjordHolbækkokkedalfredensborgkøbenhavnløgstørVesthimmerlandnykøbing MorsMorsøringstedstrueraalborgesbjerg
ModeLoMråder – Byer for aLLekøbenhavnIshøjHøje-taastrupHøje-taastrupkokkedalfredensborgkokkedalfredensborgranderstingbjerg-UtterslevhuseIshøj kommunetåstrupgård, torstorpcharlotteager, Hedehuseneegedalsvængenivåhøjparken, nivåranders nordby2002200220022002200220022002
gudhjembornholmHadsundMariagerfjordHøje taastrupJellingVejlelyngbylyngby–taarbækkjellerupsilkeborgkøbenhavnlohalslangelandnæstvedVejleaarhus
HeLHedsorieNTereT ByforNyeLsefredericiaardenMariagerfjordfrederiksbergHaderslevHinnerupaarhusnøragerrebildnørholmaalborgodensePræstøVordingborgsvendborgsønderborgaalborgaarhusalbertslundfjerritslevJammerbugtfrederiksbergkertemindelemringkøbing–skjernsjællandsgade kvarteretarden bymidtesvømmehalskvarteretHaderslev bymidteHinnerup bymidteHaverslev / nørager bynørholm byVesterbro kvarteretPræstø bymidteØrkilsgade kvarteretst. rådhusgade kvarteretnørresundby bymidtefrederiksbjerg Østalbertslund sydfjerritslev bymidtelindevangs kvarteretkerteminde bymidtelem bymidte199619981998199819981998199819981998199819981998199819991999199919991999
brovstJammerbugtIkastIkast–brandeJerslevbrønderslevkøbenhavnkøbenhavnlemvigMaribolollandMiddelfarttønderVejen
særLig ByforNyeLsesiNdsaTsballerupHerningHøje taastrupkoldingVængerneHoltbjergVed tåstrupgårdskovparken2004200420042004
206| byfornyelsesatlasdk2
københavnkøbenhavnkøbenhavnkøbenhavnodenseranderssvendborgVejleaabenraaaalborg
nordvestparkensjællandsgade kvarteretsundevedsgadekarreenØresundsvej kvarteretVollsmosenørrevangHømarkennørremarkenHøje kolstrupskelager kvarteret
2004200420042004200420042004200420042004
svenstrupaalborgsønder feldingHerningVejleØrumViborgbækmarksbrolemvigdurupskivegedserguldborgsundHaslebornholmHobroMariagerfjordkøbenhavnkøbenhavnkøngVordingborgPoulstrup m.flHjørring
svenstrup bymidtesønder felding bymidtesønderåenØrum bymidtebækmarksbro bydurup bymidtegedser bymidteHasle bymidteHobro bymidtesundholmsvej nord kvarteretsundholmsvej syd kvarteretkøng byPoulstrup by m.flgellerupparken vestbirket by m.flfrøstrup bykolind bymidteHusum kvarteretgammel Valbynakskov bymidtenørre snede bymidteryslinge bymidtegellerupparken østViby sydesbjerg bymidtefelsted byflade bygørding byHedehusene bymidtekarby byskt kjelds kvarteret nordskt kjelds kvarteret sydringsted bymidterønbjerg byselde bythorsminde bymidteVestervig, krik byerVammen byVordingborg bymidteaarup bymidteborris bymidtekværndrup bymidtecentrale Vesterbro østcentrale Vesterbro vestlihme bynørre nissum bymidtesindal bymidteØster assels byØster Jølby byØster tørslev byaalestrup bymidteHaslev bymidtenordre fasanvej syd og nordlangeskov bymidtefuglekvarteret Vest og Østassens bymidtesejerslev og Ørding byerHørve bygl. bedsted og Morup Møllebredebro bymidteegtved bymidteaabenraa bymidte
20072007200720072008200820082008200820082008200820082008200920092009200920092009200920092009200920102010201020102010201020102010201020102010201020102010201020102011201120112011201120112011201120112011201120122012201220122012201220122012201220122012
oMrådeforNyeLsebylderup-bovaabenraafrederiksbergfrederikshavnglamsbjergassenskøbenhavnkøbenhavnrandersrudkøbinglangelandsandvigbornholmslagelseaalborgØrstednorddjursaugustenborgsønderborgHerlevHirtshalsHjørringHolbækHovodderIshøjkøbenhavnrødovresvendborgtoftlundtønderthyborønlemvigtroldhederingkøbing–skjernVejlefrederiksbergHarboørelemvigkøbenhavnkøbenhavnnykøbing fguldborgsundnykøbing MorsMorsøodenseskivestenstrupsvendborgsøllestedlollandtranebjergsamsøViborgØlgodVardealbertslundassensbagsværdgladsaxelæsøfrederiksberggladsaxeHøjertønderkibækHerningMariagerMariagerfjordstokkemarke m.fllollandbylderup-bov bymidteflintholm kvarteretfrederikshavn bymidteglamsbjerg bymidteMimersgade kvarteretØresundsvej kvarteretØstervold kvarteretrudkøbing bymidtesandvig bymidteslagelse bymidteØsterbro kvarteretØrsted bymidteaugustenborg havnMarielund erhvervskvarterHirtshals bymidteHolbæk bymidteHov havnIshøj centrumspydspidsenkærenesvendborg havnearealertoftlund bymidtethyborøn bymidtetroldhede byVejle bymidtesvømmehalskvarteretHarboøre bymidteHaraldsgade nord kvarteretHaraldsgade syd kvarteretslotsgade kvarteretnykøbing Mors bymidteodense Havnsøndergade kvarteretstenstrup bymidtesøllested bytranebjerg bymidteViborg bymidteØlgod bymidtealbertslund sydsukkerfabrikkenbagsværd Parkbyrum, Vesterø Havn, Østerby Havnsøndermarks kvarteretsøborg HovedgadeHøjer bymidtekibæk bymidteMariager havnstokkemarke by m.fl200420042004200420042004200420042004200420042004200520052005200520052005200520052005200520052005200520062006200620062006200620062006200620062006200620062007200720072007200720072007200720072007
aarhusbirket m.fllollandfrøstrupthistedkolindsyddjurskøbenhavnkøbenhavnnakskovlollandnørre snedeIkast–branderyslingefaaborg–MidtfynaarhusaarhusesbjergfelstedaabenraafladeMorsøgørdingesbjergHedehuseneHøje taastrupkarbyMorsøkøbenhavnkøbenhavnringstedrønbjergskiveseldeskivethorsmindeHolstebroVestervig, krikthistedVammenViborgVordingborgaarupMiddelfartborrisringkøbing–skjernkværndrupfaaborg–Midtfynkøbenhavnkøbenhavnlihmeskivenørre nissumlemvigsindalHjørringØster asselsMorsøØster JølbyMorsøØster tørslevrandersaalestrupVesthimmerlandHaslevfaxefrederiksberglangeskovkertemindekøbenhavnassensMariagerfjordsejerslevMorsøHørveodsherredbedstedthistedbredebrotønderegtvedVejleaabenraa
oVersigT|207
208| byfornyelsesatlasdk2
208| Byfornyelsesatlasdk2
byfornyelsesatlas DK2Med ”byfornyelsesatlas dK2” præsenterer Ministeriet for by, boligog landdistrikter et overblik over den danske byfornyelse – primært i perioden efter år 2000.Atlasset giver indledningsvis en kort introduktion til byfornyelsen og dens historik, og beskriverderefter et antal udvalgte byområder gennem oversigtlige luftfotos og ganske korte tekster.bogen ligger i naturlig forlængelse af ”byfornyelsesatlas dK”, udgivet i 2001, som gav et overblikover de første generationer af byfornyelse i danmark fra 1980 til 2000.begrebet byfornyelse har de seneste årtier fået et stadig bredere indhold – og omfatter numange forskellige slags by. To typer af byområder er særligt kommet i fokus: nyere byområderfra 1960’erne og 1970’erne med mange almene boliger og sammensatte sociale problemer ogmindre bysamfund i landdistrikterne, som trues af generelle urbaniseringstendenser i danmark.det overordnede formål med byfornyelse er at skabe – i bred forstand – gode rammer for menne-skers dagligdag. der er gennem mange års byfornyelse gjort en stor indsats for at opnå ikkemindst bedre fysiske rammer, og der skal i de kommende år arbejdes videre med at skabe godeboligforhold, gode omgivelser og gode rammer for fælleskaber for danskerne i byerne såvel somi landdistrikterne. ”byfornyelsesatlas dK2” er til inspiration for dette arbejde.
Ministeriet for by, bolig og landdistrikterGammel Mønt 4, 1117 København K, Telefon 33 92 29 00
