BYB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 107: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2013

INDHOLDForord ........................................................................................ 81. Socialt udsattes situation – sammenfatning .....................................102. Udsatte unges svære møde med systemet .......................................163. Sundhedsvæsenet skal i øjenhøjde med udsatte ...............................204. Mangelfuld misbrugsbehandling ..................................................245. Flere hjemløse trods strategi ........................................................286. Endelig en fattigdomsgrænse........................................................347. Ulighed i demokratiet ..................................................................388. Slunken satspulje kræver alternativer ............................................409. Kommunerne og socialt udsatte ....................................................4210. Oversigt over forslag ...................................................................4811. Rådets udadrettede aktiviteter siden juni 2012 .................................5212. Summary in English ....................................................................6413. Rådets kommissorium .................................................................72Noter ........................................................................................73

FORORDSiden Rådets sidste årsrapport er dersket mange og store politiske forandrin-ger på området for socialt udsatte – po-sitive såvel som negative. De negative er ihøj grad blevet til på grund af en politiskdebat med et helt skævvredet fokus: Denser på mennesket som arbejdskraft ogspørger konstant, hvor meget den enkeltebidrager til eller trækker på samfundetsøkonomiske bundlinje. Men arbejdslivet erlangt fra hele livet.Vi har brug for nogetat leveaf,men lige så meget noget at levefor:At blive anerkendt, respekteret oghave mulighed for at bidrage så godt, vihver især kan. Men at vi mennesker harværdi som mennesker, det tager den poli-tiske debat ikke tilstrækkeligt alvorligt. Ogdet ensidige fokus på samfundsborgerensom yder eller nyder har i det forgangneår ført til reformer, hvor mennesket letoverses.Politikernes reformiver – der har ført tilbåde tilbagetrækningsreform, dagpengere-form, skattereform, førtidspensionsreformog kontanthjælpsreform – er først ogfremmest drevet af et ønske om at spareog om at øge arbejdsudbuddet. Udgangs-punktet for reformerne er nemlig enforventet mangel på arbejdskraft i 2020.Om der bliver eller ikke bliver mangel på

arbejdskraft i 2020 ved ingen endnu, menkonsekvenser af politikken mærker mangeaf de socialt dårligst stillede allerede nu.Midlerne til at spare og øge arbejds-udbuddet er traditionelle økonomiskevirkemidler som at sænke niveauet forindkomstoverførsler og/eller gøre krite-rierne for at få ydelser mere restriktive– virkemidler, der skal give flere et størreincitament til at arbejde. Lavere ydelses-niveauer og begrænset adgang til ydelserhar yderligere det plus – set med økono-miske briller – at det også giver besparel-ser på det offentlige budget og reducererunderskuddet. Flere af reformerne harogså – og det er vigtigt at understrege –gode elementer af socialpolitiske virke-midler i form af bedre rehabilitering. Detsidste gælder førtidspensionsreformen ogkontanthjælpsreformen.I den offentlige debat fremstår densnævre økonomiske tænkning næstenuanfægtet. Debatten om konsekvensernefor de mennesker, der ikke længere kanfå ydelser eller skal leve af ydelser, somikke gør det muligt at deltage i samfunds-livet på en rimelig måde, er druknet idebatten om de ’udfaldstruede’ dagpen-gemodtagere, selvom der er mange flerepå kontanthjælp. Eller også er debatten

blevet til en diskussion om arbejdsmoraltakket være et dygtigt udført mediestuntmed provokerende kilder, der fejlagtigtkommer til at repræsentere alle fattigeeller alle ledige.I medierne og den politiske debat synesder at være en bred enighed om, at derikke er nogen vej uden om at spare på deoffentlige udgifter til samfundets dårligststillede borgere, og at det faktisk ogsåer godt for dem, der rammes af nedskæ-ringerne. Økonomer beregner som sagt,at lavere og mere restriktiv adgang tilindkomstoverførsler får nogle menneskeri job eller uddannelse – men de glemmerbehændigt at understrege, at incitamen-tet højst gælder for et mindretal af deberørte. Det kan man for eksempel sei effektvurderingen af kontanthjælpsre-formens uddannelseshjælp til unge, hvorhøjst 20 procent af de berørte forventesi uddannelse. Andre fremhæver, hvadingen er uenig i, at det grundlæggende ergodt at være i job, hvis man har evnerneog mulighederne, men lader ligge, at detstore flertal, der ikke kan reagere på inci-tamentet om at arbejde, kommer længerevæk fra fællesskabet. Og endelig hævderpolitikere, at reformerne gør noget veddet påståede moralske problem, at mod-

tagere af overførselsindkomster ikke ermotiverede nok til at arbejde.Der er en væsentlig risiko for, at refor-merne marginaliserer flere mennesker(yderligere) og giver dem det sidste skubhelt ud over kanten af samfundet. Hvisdet sker, bliver samfundet mere opdelt,det bliver hårdere at være socialt udsat,og vores fællesskab bliver fattigere, fordimange udsatte ikke får lov til at bidragemed det, de kan.Men er der ikke noget godt at sige omreformerne? Absolut! Kontanthjælpsre-formen har for eksempel mange godeintentioner om en helhedsorienteret ogrehabiliterende indsats for de kontant-hjælpsmodtagere, der er længst væk fraarbejdsmarkedet og har brug for hjælptil sociale problemer. Forhåbentlig erdet startskuddet på en omstilling af densociale indsats, så mennesket fremoverkommer i centrum.Regeringens anerkendelse af forslaget tilen fattigdomsgrænse fra ekspertudvalgetom fattigdom er forhåbentlig også etudtryk for, at regeringen tager ansvar forikke at marginalisere mennesker fra fæl-lesskabet. Fattigdom marginaliserer men-

nesker både økonomisk og socialt. Derforskal fattigdom bekæmpes, og forhåbentligvil regeringen gå videre og udarbejdeen strategi til bekæmpelse af fattigdom isamarbejde med civilsamfundet.Rådet for Socialt Udsatte har i det for-gangne år og vil også fremover arbejdefor at skabe forståelse for socialt udsatteslivsvilkår og for, at samfundet skal skabebedre forhold for socialt udsatte. Deter forudsætningen for, at socialt udsattemennesker får et bedre liv, og at samfun-det som helhed bliver mere menneskeligtog bedre for os alle.Også i år har vi haft meget travlt i Rådet.Tak til rådsmedlemmerne for engageretarbejde og god vilje til at samarbejde ognå fælles resultater. Tak til sekretariatetfor råd og dåd gennem hele året. Endeligtak til de mange samarbejdspartnere ogenkeltpersoner, der på forskellig vis harbidraget til Rådets arbejde.God læselyst!Jann SjursenFormand for Rådet for Socialt Udsatte

Socialt udsattes situation– sammenfatningVelfærdssamfundet præges i disse år af enrække reformer, der især har et øko-nomisk sigte. Men de påvirker også denmåde, vi som mennesker og samfundsbor-gere ser på hinanden. Vores menneskesynhar stor betydning for, hvordan vi ser påvores fællesskab og ansvar for hinanden.Hjemløse, misbrugere, mennesker ramtaf en sindslidelse og andre socialt udsattehar ofte mistet fodfæstet i livet og harbrug for et rummeligt samfund og en hjæl-pende hånd til at komme på benene igen.Reformer med konsekvenser…Reformerne af førtidspension og kon-tanthjælp er nogle af de store og kon-sekvensfyldte tiltag. Reformerne sætteren tyk streg under, at alle skal uddannesig eller arbejde. Rådet mener, det er etpositivt fokus, at socialt udsatte kan ogskal hjælpes i en retning, hvor de så vidtmuligt kan leve et selvstændigt liv på egnepræmisser. Men de gode hensigter børaldrig ske på bekostning af de mennesker,som enten ikke kan arbejde, eller somikke er et arbejde forundt for øjeblikket.Alle uanset baggrund skal modtage enrespektfuld, nærværende og individueltilrettelagt hjælp, som gør det muligt atopretholde en tilværelse, hvor man kanbetale de mest basale ting som husleje ogordentlig mad, og hvor man kan deltagei samfundslivet på et rimeligt niveau. Alleskal mærke, at de er værdige modtagereaf hjælp uanset grunden til deres behov.Siden sidste sommer er der – blandtandet med reformerne – kommet mangenye regler for kommunerne at forholdesig til, når de skal hjælpe socialt udsatte.Kontanthjælpsreformen blev vedtaget den28. juni 2013 og træder i kraft fra den1. januar 2014. Den giver mulighed for atmålrette hjælpen og foretage en helheds-orienteret tværfaglig indsats for de mestudsatte kontanthjælpsmodtagere. De fårblandt andet mulighed for at få en mentor,og der bliver sat en koordinerende sags-behandler ind til at navigere, holde styr påog sikre sammenhæng i systemets ind-satser. Det er positivt og meget kærkom-ment. Det er også positivt, at kommunener forpligtet til at iværksætte aktiviteterog tilbud tidligere i forløbet. Men i deaktuelle politiske toner fra Christiansborgligger desværre også en forsimpling afsocialt udsattes problemstillinger, og derer en tendens til at mistænkeliggøre de

SOCIALTgrupper, som samfundet skal hjælpe. Detgrundlæggende synspunkt synes at være,at udsatte mennesker som udgangspunktmangler motivation og incitament til atklare sig selv. Den holdning bliver afspejleti reformerne.…især for de ungeKontanthjælpsreformen bygger på en for-udsætning om, at lavere ydelser motiverermodtagerne i uddannelse eller job. Mende lavere ydelser rummer måske snarereen risiko for at skubbe flere menneskerud over kanten og skabe flere socialtudsatte. Det gælder ikke mindst, når mål-gruppen for den lave ungeydelse udvidestil at gælde store grupper af unge under30 år.Ydelsen bliver ganske vist omdøbttil ’uddannelseshjælp’, men er på sammeniveau, som ungeydelsen i dag er efterseks måneder: 5.753 kroner om månedenfør skat. Staten har budgetteret med atspare 375 millioner kroner på kontant-hjælp, ved at uddannelses- eller jobparateunder 30 år for fremtiden modtager denlave uddannelseshjælp.Ifølge Beskæftigelsesministeriets beregnin-ger vil 17.450 uddannelsesparate under

T UDSATTES SITUATIO30 år skulle modtage uddannelseshjælpen.Samtidig forventer ministeriet, at kun1.000 personer i 2014 kommer i ordi-nær uddannelse. I 2020 forventes 4.400personer at komme i ordinær uddannelse.Ministeriet tror altså ikke selv på, at denlave ydelse er særlig effektiv for flertallet.Langt de fleste personer på uddannel-seshjælp kommer til at leve på hjælpen ilængere tid. Og som det fremgår af kapitel6 om fattigdom, er beløbet for uddannel-seshjælp så lavt, at det ikke engang rækkertil et såkaldt minimumsbudget. Den nyeuddannelseshjælp er sat på niveau medSU for at lette overgangen til ordinær SU,og det kan virke logisk nok på overfla-den. Men langt de fleste SU-modtagerearbejder ved siden af, har SU-lån og/ellerbor på et billigt kollegieværelse, mens derikke er de samme muligheder for folk,der udelukkende kommer til at modtageuddannelseshjælp. Der er derfor en risikofor, at modtagere af uddannelseshjælp måstifte gæld eller bliver hjemløse, fordi deikke kan betale deres bolig. I kapitel 2 omudsatte unge og kapitel 6 om fattigdomkan du læse mere om uddannelseshjæl-pens mulige konsekvenser for udsatteunge.

SOCIALTde for eksempel ganske få måneder til atoprette rehabiliteringsteam, der skal givebud på de såkaldte ressourceforløb. Medændringerne på kontanthjælpsområdetbliver der heller ikke lang tid til at er-statte matchsystemer med visitationspro-cesser. Da kommunerne med kommunal-reformen for snart syv år siden fik størremyndighedsansvar for tilbud til socialtudsatte mennesker, var formålet blandtandet at give indsatserne større sam-menhæng. Nu har en evaluering af kom-munalreformen set på, om reformen erlykkedes. Før reformen oplevede socialtudsatte mennesker problemer med at fåden rette hjælp, og det gør de desværrefortsat. Evalueringen peger på, at det ernødvendigt at modarbejde afspecialiserin-gen af det sociale område. Der er indgåeten aftale mellem alle Folketingets partierom at justere kommunalreformen. Blandtandet vil Socialstyrelsens overordnedeansvar for at sikre de nødvendige speciali-serede sociale tilbud blive styrket. Rådetsanbefaling om, at kommunerne på udsat-teområdet i højere grad skal forpligtestil at benytte den specialviden, som VISO(den nationale Videns- og Specialrådgiv-ningsorganisation) har, er ikke imødekom-met. Kommunerne bruger alt for sjældentVISO i forhold til indsatserne for socialtudsatte. Læs mere i Rådets høringssvarom kommunalreformen under ’Hørings-svar’ i kapitel 11.

Netop unge hjemløse fylder stadig merei statistikkerne. Det samme gør ande-len af unge misbrugere og psykisk syge,som også er stigende. Det skyldes blandtandet, at det bliver mere og mere nød-vendigt at kunne uddanne sig og begå sigpå et stadigt mere komplekst arbejds-marked. Men der er unge, som ikke harforudsætningerne for at følge med denudvikling, og som kommunerne ikke for-mår at hjælpe på rette spor. For at bliveklogere på gruppen af udsatte unge harRådet gennemført sin egen undersøgelse.Læs mere i kapitel 2 om undersøgelsensresultater og den ungekonference, somRådet holdt i maj måned 2013.Godt med fattigdomsgrænseEt af de i Rådets øjne positive tiltag,der er sket i årets løb, er den nye fat-tigdomsgrænse, som Danmark fik den 7.juni 2013. Straks da ekspertudvalget omfattigdom offentliggjorde deres rapportom fattigdom, som indeholdt et forslag tilen fattigdomsgrænse, meddelte social- ogintegrationsminister Karen Hækkerup,at regeringen anerkender og indførerden foreslåede fattigdomsgrænse. Rådethilser regeringens beslutning om den nyegrænse velkommen. Hermed er det slåetfast, at der findes mennesker i dagensDanmark, som lever i fattigdom. Detforpligter politikere og alle andre, somhar indflydelse på samfundsudviklingen,til aktivt at sætte ind med initiativer til at

bekæmpe fattigdommen. I kapitel 6 kan dulæse mere om, hvad Rådet mener, græn-sen kan bruges til, og hvilke konsekvenserden fører med sig.Færre penge til indsatserfor socialt udsatteDen økonomiske krise er ikke ny. Det ertil gengæld en af de konsekvenser, den fårfor udsatte: Krisen betyder, at satspuljenformentligt ikke får tilført nye midler før2017. Det er på den ene side positivt, atpensionister, kontanthjælpsmodtagere mv.ikke skal bidrage til satspuljen, som ellerser den måde, puljen bliver finansieret på.Men det betyder desværre samtidig, atudviklingen af indsatser for socialt udsattegår i stå – med mindre satspuljen tilføresnye midler på anden vis. Denne tendensforstærkes af, at kommunerne også holderigen med pengene til de mest udsatte.Fra 2010 til 2012 har kommunerne ifølgeregnskaber fra Danmarks Statistik spareten milliard kroner på indsatser for socialtudsatte. Andre kilder peger dog på, at detikke står så slemt til med kommunernesbesparelser. I kapitel 9 kan du læse mereom kommunernes budgetter for udsat-teområdet.Kommunalreformen evalueretSom nævnt skal kommunerne implemen-tere mange nye regler i denne tid, og derer ofte meget dårlig tid til at planlæggedet. Med reformen af førtidspension fik

T UDSATTES SITUATIOManglende fokus påbrugerindflydelseDet er vedtaget at oprette et nyt social-tilsyn med det mål at sikre et højt fagligtniveau på først og fremmest døgntilbudpå det sociale område. Tilsynet omfatterogså den sociale stofmisbrugsbehandling.Tilsynsreformen er primært foranledi-get af de mange forfærdelige børnesager,som har fundet vej til medierne. Tilsynetbygger på en kvalitetsmodel, som inde-holder syv overordnede kvalitetstemaersom eksempelvis ledelse og organisation,økonomi, uddannelse og beskæftigelse.Brugerinddragelse og -indflydelse indgårikke som et af de syv kvalitetstemaer,hvilket Rådet har kritiseret. De syv over-ordnede kvalitetstemaer er vigtige, menhvis ikke tilbuddene vurderes i forhold tilevnen til at involvere brugeren og give ogudvikle brugerens magt over eget liv, såfejler kvaliteten. Hvis tilsynet rent faktiskskal være med til at løfte kvaliteten af desociale tilbud, er det afgørende, at tilsy-nene i praksis lægger stor og afgørendevægt på brugerinddragelse og relationenmellem bruger og hjælper.Muligvis forbedringer i psykiatrienOgså på psykiatriområdet er der ændrin-ger på vej – og det er tiltrængt. Regerin-gens psykiatriudvalg er ved at gennemgåden sociale, sundheds-, uddannelses- ogbeskæftigelsesmæssige indsats over formennesker med psykiske lidelser for atkomme med forslag til, hvordan den kanforbedres og samordnes. Og der er ingentvivl om, at den psykiatriske behandling,strukturerne omkring den og samspilletmellem indsatsformer kan blive bedre.Psykisk syge fylder i statistikkerne forsocialt udsatte, for eksempel blandthjemløse og misbrugere. Det ville væreet stort fremskridt, hvis man blandt andetfremmede muligheden for at tilbyde bor-gere med en såkaldt dobbeltdiagnose ensamordnet behandling for både misbrugog psykisk lidelse. Det er en anbefaling,Rådet også tidligere er kommet med.Rådet opfordrer i særdeleshed psykiatri-udvalget til at tage denne problemstillingop og behovet for at ændre hele kulturenomkring tvangspsykiatri. Der er brug for,at personalet i langt højere grad forsø-ger at sætte sig ind i, hvordan patientenoplever en tvangssituation, og brug for atinddrage patienten og de pårørende.Socialt udsatte er stadig meresyge og dør tidligereSocialt udsatte dør i gennemsnit 22 årfør den gennemsnitlige dansker. Det erde hårde fakta fra en undersøgelse, somStatens Institut for Folkesundhed (SIF)har gennemført for Rådet. Det er ikkeså overraskende, men ikke desto mindreskræmmende. Det allermest skræm-mende er den manglende sundhedsfagligebehandling, der ligger bag tallet, og somer et udslag af et sundhedssystem, derhar svært ved at rumme socialt udsatte.Rådet har i 2012 gentaget sin undersø-gelse fra 2007 af socialt udsattes sundhed,sygelighed og trivsel, og de nye tal viser,at socialt udsatte fortsat har en markantdårligere sundhedstilstand end den øvrigebefolkning. Ulighed i sundhed er altså ikkeet nyt fænomen, og det er derfor ærger-ligt, at der trods et vist fokus på proble-met stadig ikke er sket den nødvendigekulturforandring i sundhedssystemet. Læsmere om det i kapitel 3.

SOCIALTviser, at mellem cirka 70 procent og over90 procent af projektets deltagere, dermodtog bostøtte, fastholdt en bolig vedslutningen af projektperioden. Det er etvigtigt resultat – i alt blev cirka 1.400 for-løb med bostøtte gennemført i forbindel-se med strategien. Strategien blev finan-sieret med cirka 500 millioner kroner frasatspuljen. Strategien har dog ikke været istand til at forhindre en stigning i antalletaf hjemløse på cirka 1.000 personer fra2009-2013. Ud fra det perspektiv lykke-des strategien ikke. Der er derfor behovfor en forstærket indsats mod hjemløs-hed og for en bredere vifte af tilbud. Ikkemindst er der fortsat stort behov forkvalificerede indsatser på forsorgshjem ogherberger (læs mere i kapitel 5).Exit ProstitutionLigesom der har været en strategi forindsatsen mod hjemløshed, er indsatsenfor mennesker i prostitution også på vejtil at gennemgå en metodeudviklingsstra-tegi med den såkaldte ’Exit Prostitution’-strategi. Det blev der tilbage i satspuljeaf-talen for 2012 afsat 46 millioner kronertil. Pengene har længe ligget stille i Social-og Integrationsministeriet, og først nurulles en del af indsatserne langsomt udtil de mennesker, der ønsker at kommeud af prostitution, og som bor i én aflandets fire største byer. Rådet finder detogså vigtigt at inddrage mennesker, somikke længere er i prostitution, men somhar svære senfølger af et liv i prostitution.

SkadesreducerendestofindtagelsesrumEt af de tilbud, som kan virke skadesre-ducerende for socialt udsattes liv, er destofindtagelsesrum, som kommunerne1. juli 2012 fik mulighed for at oprette.Den mulighed har København og Odenseallerede benyttet sig af, og Aarhus er godtpå vej. Dermed har en del af landets stof-misbrugere fået mulighed for at indtagederes stoffer under mere rene og roligeformer. Meldingen er, at rummene bliverbenyttet hyppigt. Tilbuddene er dog sånye, at Rådet stadig venter spændt på enevaluering. Indsatsen for landets misbru-gere bør imidlertid ikke stoppe her. Derer stadig behov for en opkvalificering afindsatsen. Som et skridt på vejen præsen-terede social- og integrationsministereni efteråret 2012 ’Metoder der virker på

narkoområdet,’ som indeholdt ti intentio-ner til at forbedre misbrugsbehandlingen.For at give sit besyv med i forhold til,hvordan intentionerne skal vokse til reelleinitiativer, inviterede Rådet i december2012 cirka 50 eksperter til at kommemed konkrete forslag til, hvordan manbedst muligt fører intentionerne ud i livet.Det kan du læse mere om i kapitel 4.Flere hjemløse trods goderesultater fra strategienDe seneste fem år har der været taltmeget om Hjemløsestrategien. Strategienhar både været ramme for initiativer somhjemløsetællingerne, hvoraf vi i 2013 fikden fjerde tælling, og for udvikling af nyemetoder i den sociale indsats. Evaluerin-gen af Hjemløsestrategiens bostøttemeto-der, de såkaldte ’Housing First’-metoder,

T UDSATTES SITUATIOPå nuværende tidspunkt er denne gruppeikke omfattet af strategien. Selvklart erdet også vigtigt at inddrage de organisati-oner (NGO’er), der arbejder på området.Rådet finder det positivt med en natio-nal strategi, som har fokus på at anvendeevidensbaserede metoder og vurdere ef-fekter. Det er dog en mangel ved strategi-en, at der ikke er lagt op til at udvikle nyetilbud til målgruppen. Det er påfaldende,eftersom SFI’s kortlægning af prostitutioni Danmark fra juni 2011 for eksempelviste, at kun seks procent af de, der eri prostitution, oplever, at der eksisterertilbud, der kan hjælpe dem med at stoppei prostitution.Generelt er det vigtigt at understrege,som det også fremgår af Rådets tidligereundersøgelse ’Jeg siger jo ikke, at jeg vilvære astronaut, vel… ‘, at udsatte i pro-stitution også oplever en kompleksitet afproblemer, som handler om mange andreting end lige netop deres erfaringer medprostitution – eksempelvis stofmisbrug,ensomhed, økonomi og forhold til familieog børn. Undersøgelsen viser også, atkvinderne får den mest relevante hjælp,når de bliver inddraget, og når andrelytter til deres erfaringer, refleksioner ogløsningsforslag. Det er derfor essentielt,at der sker en overensstemmelse mellembehov og indsats, og at formål og mål erklart og meningsfuldt for de mennesker,som er en del af ’Exit Prostitution.’Udsatte stemmerTil november skal vi atter til stemmeur-nerne i forbindelse med kommunalvalget.En undersøgelse foretaget ved sidstekommunalvalg viste en meget lav valg-deltagelse blandt modtagere af kontant-hjælp – markant lavere end den øvrigebefolkning. Det tegner et kedeligt billedeaf, at udsatte borgere er stået af i forholdtil grundlæggende demokratiske proces-ser – ellerfølersig sat af. Rådet opfordrertil, at politikere arrangerer vælgermøderpå steder, hvor socialt udsatte opholdersig, og til at landets kommunalbestyrel-ser giver mulighed for at brevstemme påværesteder og botilbud.Demokrati er imidlertid ikke kun etspørgsmål om stemmeafgivelse. Det hand-ler allermest om det, der skermellemval-gene. Når udsatte står af eller føler sig sataf i forhold til de demokratiske processer,kan det blandt andet skyldes, at de ikkeføler sig hørt. Oprettelsen af kommunaleudsatteråd kan være med til at bygge bromellem udsatte og det politiske system. Ikapitel 7 kan du læse mere om ulighedeni demokratiet og i kapitel 8 om Rådets ef-terlysning af politiske udviklingsinitiativerpå området for socialt udsatte voksne.Redaktionen af årsrapporten for 2013 erafsluttet ultimo juni 2013. Rapporten dækkerRådets arbejde siden sommeren 2012.

Grønlændere i klemmemellem to kulturerEt af de meget tiltrængte områder, der fiksatspuljemidler ved sidste forhandling, erindsatsen i forhold til grønlændere. Trodsstort behov har denne indsats sidenmidten af 00’erne ikke fået meget op-mærksomhed. Grønlændere, der kommertil Danmark, har en stor risiko for at blivesocialt udsatte. De er danske statsbor-gere, og derfor afviser nogle kommunerat foretage en særlig integrationsrettetindsats mod dem. Men den sprogligebarriere og uvante samfundsindretninggør det svært for de sårbare i gruppen atbede om og profitere af de sociale hjæl-pemuligheder.Vi skal arbejde hen mod, atgrønlænderes statsborgerskab bliver enpositiv faktor, der sikrer og ikke fratagerrettigheder. Udfordringen er at hjælpegrønlændere, som kommer til Danmark,så de ikke falder mellem to stole.

organisationer om en stigning af ungemellem 18-25 år, der opsøger værestederog varmestuer – det er en gruppe, somfor få år siden var næsten fraværendepå værestederne, men som nu udgør enfemtedel af brugerne.Udsatte unge falderuden for normenMan kan allerede finde en del forklaringer1på denne udvikling : Først og fremmestsker der generelt en polarisering blandtde unge i dag. Arbejde og uddannelse erefterhånden blevet den rigtige og enestemåde at blive integreret i samfundet på.Samtidig bliver uddannelsernes og ar-bejdsmarkedets krav til de unge størreog mere snævre. Målrettethed er blevetnormen, ligesom mange forældre i højeregrad end tidligere støtter op om deresbørns skolegang ved for eksempel athjælpe med lektielæsning. Det betyder, athvis man som ung vakler i forhold til atvælge uddannelse, og/eller man ikke harressourcestærke forældre, er man hurtigttabt bag den vogn, som andre velfunge-rende unge sidder i. Oveni kæmper en deludsatte unge også med psykosociale pro-blemer. Den nuværende høje arbejdsløs-hed har også store negative konsekvenserfor de grupper, der i forvejen er langt fraarbejdsmarkedet. Og så gør den lave un-geydelse det endnu sværere at opretholdeen hverdag for unge med økonomiske

”Første gang jeg oplevede, atnogen faktisk læste min journal,blev jeg så glad.”Fælles for de unge er, at de meget oftehar søgt hjælp hos det offentlige og næ-sten lige så ofte har oplevet ikke at få denhjælp, de har behov for. En af udfordrin-gerne er, at mange af de unge på overfla-den ser ’almindelige’ og velklædte ud elleri perioder er i uddannelse eller har job,så det for sagsbehandlere og andre kanvære svært at gennemskue eller opdageomfanget af de unges problemer.Et system med modsatrettede kravDe unges beretninger tegner et gennem-gående billede af et system, der tilsynela-dende ikke formår at hjælpe den gruppeaf unge, der har flere problemer end bareledighed. De unge oplever at stå i et vir-var af forskellige ukoordinerede indsatser,som stiller modsatrettede krav og modar-bejder hinanden. Der er også fortællingerom unge, der næsten ikke får tilbudt nogleindsatser, hvis problemer bliver negligeretog journaler ikke bliver læst, og om skif-tende sagsbehandlere, som ikke lytter, nårde unge forsøger at gøre opmærksom påderes meget alvorlige problemer.

Det offentlige system har et gennemgåen-de fokus på uddannelse og beskæftigelse.Det betyder, at de unge med problemer,der kræver misbrugs- eller psykiatriskbehandling, ofte i stedet bliver mødt medkrav om uddannelses- og beskæftigelses-rettede aktiviteter. I mange tilfælde har deunge kun et netværk baseret på anspænd-te sociale relationer, som de kan trækkepå, hvis de overhovedet HAR et netværk,og derfor rammer det dem særligt hårdt,når der ikke er hjælp at hente i systemet.Nogle gange tvinger det de unge til atsøge hjælp hos den dysfunktionelle familie,som måske var en del af problemet tilat starte med. For at give udsatte ungeen realistisk chance for en tilknytning tilarbejdsmarkedet, mener Rådet, at det ernødvendigt at udvikle fleksible uddannel-sesforløb og et mere rummeligt arbejds-marked, hvor unge kan være på tilpassedevilkår eller på ordinære vilkår med særligstøtte. Det kræver en socialfaglig oprust-ning af uddannelsesinstitutionerne ogarbejdspladserne.

Mistillid til systemetSocialt udsatte har generelt mistillid tildet offentlige system. Det viser Rådetspublikationer ’Jeg drømmer om, at minjournal bliver brændt’ og ’Prostitueredesmøde med systemet.’ Og det samme gørsig gældende for socialt udsatte unge,hvoraf mange føler sig overset, overhørteller mistænkeliggjort. De unge ople-ver ofte kommunernes sanktioner somuretfærdige, for eksempel når de blivertrukket i kontanthjælp på grund af mang-lende fremmøde, som imidlertid skyldessygdom, angst eller at forskellige offentligeinstanser selv er kommet til at lægge toaftaler på samme tidspunkt. De unge bli-ver også frustrerede, når de får afslag påenkeltydelser med den begrundelse, at debør finde en billigere bolig – det er ikkenemt på et boligmarked, hvor lejeboligerbliver stadigt dyrere (læs mere om mang-len på billige boliger i kapitel 5 om hjem-løse). Det giver alt sammen næring til denofte negative relation til sagsbehandlere.Så godt som alle de unge i Rådets un-dersøgelse udtrykker ønske om i højeregrad at blive inddraget i beslutningerneom, hvilke indsatser de bliver visiteret til.Og de ønsker sig målrettede indsatser ogsagsbehandlere, som tager hensyn til oghar viden om de unges komplekse udfor-dringer.

”Man skulle samle en bus medtværfagligt personale fra psykia-trien, enkeltydelsesafdeling, bolig-forening og andre. Så kunne manlave en handleplan og skaberesultater med det samme, hvorman tager højde for helheden.”Kontanthjælpsreformensmuligheder og manglerBeskæftigelsesministeren har gang på gangsagt, at kontanthjælpsreformen skal hjælpeflere unge i uddannelse og job ved at udvi-de den lave ungeydelse – den såkaldte ud-dannelseshjælp – til flere unge (læs merei kapitel 5 om hjemløse og kapitel 6 omfattigdom). Tanken med uddannelseshjæl-pen er at give flere unge større incitamenttil at uddanne sig eller søge arbejde. Meni stedet kan den lave ydelse ende med atskubbe så hårdt til unge med lavt forsør-gelsesgrundlag, at de mister fodfæstet ilivet og i sidste ende bliver hjemløse.Kontanthjælpsreformen har dog også enambition om at lave en helhedsorienteretog tværfaglig indsats for de mest udsattekontanthjælpsmodtagere. Det falder i trådmed det, som mange unge efterlyser.Men det kræver, at der udarbejdes klareretningslinjer for, hvad mentorordningenskal indeholde og kunne – det er der pånuværende tidspunkt ingen overordnederetningslinjer for. Rådets undersøgelse vi-ser også, at mange unge opfatter den eksi-sterende mentorordning som en fragmen-teret indsats. På nuværende tidspunkt erdet op til den enkelte kommune at sættestandarder for det faglige niveau, og deter ikke altid vellykket. Når mentorfunktio-nen spiller en så central rolle i den socialeindsats og i kontanthjælpsreformen, er dethelt afgørende, at mentorerne har dennødvendige faglige ballast til at løfte op-gaven. Rådet opfordrer til, at mentorstøt-ten til de allermest socialt udsatte skalforankres i den sociale lovgivning, så dersikres en tættere berøring med øvrigeindsatser som social stofmisbrugsindsats,botilbud og behandlingstilbud. Mentorerkan med fordel forankres i brugerorgani-sationer og frivillige organisationer.

Sundhedsvæsenet skal iøjenhøjde med udsatteSocialt udsatte i Danmark er på alle sam-menlignelige mål for sundhed og trivseldårligere stillet end den danske befolkninggenerelt. Det viser nyere undersøgelser,som Rådet for Socialt Udsatte har ud-ført sammen med Statens Institut forFolkesundhed. Den dårligere sundheds-tilstand er så alvorlig, at den koster dyrti antallet af leveår: Socialt udsatte dørhele 22 år tidligere end gennemsnittetaf befolkningen. Og de dør vel at mærkeofte af sygdomme og lidelser, som kanforebygges eller behandles, for eksempelakut alkoholforgiftning, forgiftningsulykkersom følge af narkotika eller infektionssyg-domme2.Socialt udsattes ringe sundhed og trivselskyldes altså langt hen ad vejen, at deikke får en hensigtsmæssig behandlingi tide. Rådet mener, at det i høj grad ersundhedssystemets ansvar, at socialtudsatte ikke i samme grad som den øvrigebefolkning har mulighed for at drage nytteaf det moderne sundhedsvæsens tilbud.Mange socialt udsatte udskrives før tid,fordi sundhedstilbuddene ikke kan rummederes særlige behov. Andre oplever atblive talt ned til, fordi de er stofmisbru-gere eller hjemløse, ikke at blive tagetseriøst eller at blive sprunget over i køeni venteværelset3.Behov for kulturændringi sundhedsvæsenetI maj 2013 kom regeringen og sundheds-og forebyggelsesminister Astrid Krag meddet sundhedspolitiske udspil ’Mere borger,mindre patient. Et stærkt fælles sundheds-væsen’. Ministeren skriver i sit forord, atden stigende ulighed i sundhedsvæsenetskal bekæmpes med bedre forebyggelseog mere fokus på sundhedsvæsenetsmøde med patienten, og at sundhedsvæ-senet skal komme alle danskere til gavnuanset sygdom, indkomst og uddannelse.I selve udspillet er det alligevel megetsvært at få øje på konkrete tiltag, derskal komme de socialt dårligst stillede tilgode. I første omgang lægger regeringen idet sundhedspolitiske udspil op til, at dergennemføres et lighedstjek i sundheds-væsenet. Der skal bruges 20 millionerkroner på at få mere viden om, hvor derer behov for at sætte ind med en målret-tet indsats, hvis ligheden skal blive større.Regeringen skriver selv i udspillet, at derer behov for en kulturændring i sund-hedsvæsenets møde med patienterne. Dethilser Rådet velkommen, men med denkritiske bemærkning, at man faktisk al-lerede ved, hvor skoen trykker. Er ligheds-tjekket blot en udskydelse af konkretehandlinger? Der er her og nu behov forkonkrete ændringer i sundhedsvæsenet,så der i højere grad bliver taget hensyn tilsocialt udsattes særlige behov.Lokale projekter har vist, at socialt ud-satte kan få en mærkbart bedre sundhed,når sundhedssystemet har deres særligebehov for øje. Projekterne har blandt an-det handlet om gadesygepleje, opsøgendesundhedsarbejde og indsatser på socialeværesteder eller i kommunernes psykoso-ciale indsats.Socialsygeplejersker kan mægleNår en hjemløs stofmisbruger eller andenudsat borger med et svært misbrug bliverindlagt, kan indlæggelsesforløbet værekaotisk og alt for kort. Det kan skyldes, atsundhedspersonalet oplever misbrugerensom en besværlig patient, eller at perso-nalet på sygehuset ikke har de fornødneredskaber til at håndtere de komplekseproblemstillinger, som udsatte patientermed svære misbrug ofte kæmper med.Her kan en socialsygeplejerske mægle

Sociale omkostningerDe mange sygdomme og skader begrænser socialt udsattes muligheder for atleve et aktivt liv og betyder ofte dårlig trivsel, som går ud over det sociale liv ogvelbefindende:• Mere end hver tredje føler sig aktivitetsbegrænset på grund af sin lidelse• Cirka hver anden føler sig stresset i hverdagen• Cirka hver fjerde har været ængstelig, nervøs eller angst inden for en 14-dagesperiode, og lige så mange har følt sig nedtrykte, deprimerede eller ulykkelige• Fire ud af ti føler sig altid eller for det meste trætte• Næsten hver anden har forsøgt selvmord• Hver fjerde føler sig uønsket alene• Hver femte regner ikke med at få hjælp fra andre til praktiske problemer, nårde er syge• En ud af syv oplever aldrig eller næsten aldrig at have nogen at tale med, hvisde har problemer eller brug for støtteOBS: De dårlige trivselstegn forøges betydeligt, jo flere belastende livsomstændig-heder den enkelte har af misbrug, sindslidelse, hjemløshed og fattigdomKilde: ’SUSY UDSAT 2012 – sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark’,Rådet for Socialt Udsatte og Statens Institut for Folkesundhed21

mellem misbrugeren og personalet oggive det øvrige personale nødvendig viden,sådeogså kan hjælpe misbrugeren bedre.Socialsygeplejersker sørger på den mådefor, at socialt udsatte får en værdig og godbehandling på sygehusene og bygger sam-tidig bro til eksterne samarbejdspartneresom for eksempel udgående sundheds-team,sygeklinikker i herberg, alkoholbe-handling og psykiatriske behandlingstilbudfor at sikre den videre behandling, nårborgeren udskrives.Der findes i dag allerede socialsygeplejer-sker på seks sygehuse i hovedstadsregio-nen. Men der er behov for, at ordningenogså kommer ud til resten af landet.Ministeren for sundhed og forebyggelsetaler ofte varmt om socialsygeplejer-skerne. Rådet opfordrer ministeren til atsætte handling bag ordene og målrettetsikre udbredelse af brugen af socialsyge-plejersker på somatiske og psykiatriskesygehuse.Dårlig eller ingen kontakt medpraktiserende lægeGruppen af socialt udsatte som helhedgør forholdsvis ofte brug af den praktise-rende læge foruden skadestuer, vagtlægerog andet. Der er dog en tendens til, atbrugen er usystematisk og slet ikke stårmål med gruppens dårlige sundheds-

tilstand. Kontakten er måske først ogfremmest begrundet i akut sygdom, ellerden er alt for kortvarig eller ikke fore-byggende. Det skyldes, at socialt udsatteikke i tilstrækkelig grad kan rummes i denalmene praksis.Der er en betydelig mangel på kontaktmed lægen, når man kigger på misbrugere,som lever på gaden. Nogle er faktisk ikkevelkomne i lægeklinikken og har slet ikkeden nødvendige kontakt til en praktise-rende læge. Alene dét at skulle bestilletid hos lægen og møde op til konsultationefterfølgende kan være en stor barriere.Helt konkret viser dataudtræk fra Kø-benhavns Kommunes opsøgende Sund-hedsTeam for eksempel, at blandt de cirka1.000 hjemløse, der er tilknyttet teamet,har ni ud af ti aldrig haft en fungerendekontakt med deres praktiserende læge.Rådet mener, at den manglende lægekon-takt blandt udsatte generelt er et stortproblem, da netop disse mennesker harbetydeligt behov for en læge.Det er altså værd at stræbe efter at virke-liggøre visionerne i regeringens sundheds-udspil om en almen praksis, der arbejdersammen med kommuner og sygehuse, ogsom er tilgængelig efter brugerens behov.Men når det gælder de allermest socialtudsatte, kræver det et langt mere målret-

tet fokus og en konkret handleplan medkonkrete værktøjer. Det kan for eksempelvære tilskud, som dækker de ekstra om-kostninger, når en udsat borger behøvermere tid, flere konsultationer eller merekoordineringsarbejde mellem almenpraksis, kommune, psykiatri og sygehus.Samtidig er der behov for at etableretilbud uden for det generelle almenepraksissystem i form af en systematiskudgående og opsøgende lægeindsats, hvorsundhedsfaglige tilbud er kombineret meden socialfaglig indsats.Tandbehandling til socialt udsatteCirka hver anden socialt udsat har mindreend 20 tænder tilbage. Hver syvendehar været meget generet af tandsmerterinden for en 14-dages periode. For stof-misbrugere gælder det hver fjerde. Medfinansloven for 2013 blev der indført nyemuligheder for, at personer med lave ind-komster kan få tilskud til tandlægeregnin-gen. Rådet hilser mulighederne velkomne,men mener, at tandlægebehandlingen børvære gratis for folk på de meget lave ydel-ser, og at der også bør sættes ind medmålrettede tiltag for at få de udsatte til atbenytte sig af tandplejen.

Mangelfuld misbrugsbehandlingI det forgangne år har misbrugsområ-det været på den politiske dagsorden. Ihvert fald hvad angår strategier og udspil,debatmøder og konferencer. Men Rådetsavner mere handling bag de mange ord.Social- og integrationsministeren barsledei efteråret 2012 med strategien ’Metoder,der virker på stofmisbrugsområdet’, ogumiddelbart efter lancerede KL deres ud-spil ’En styrket misbrugsbehandling’. Beggeudspil har ambitioner om at hæve kvali-teten på hele misbrugsområdet. Nogle affællesnævnerne i de to udspil er blandtandet fokus på snitfladeproblemerne,evidensbaserede metoder, en styrkelse afudredningsarbejdet hos de kommunalesagsbehandlere og fælles retningslinjer påstofmisbrugsområdet. KL har endda tagetskridtet videre og foreslået, at der skallaves fælles retningslinjer på både stof- ogalkoholområdet.Social- og integrationsministeren ønskerat oprette et metodeprogram, som blandtandet skal udvikle og afprøve nye me-toder på områder, hvor der endnu ikkefindes metoder med dokumenteret effekt.Det falder helt i tråd med Social- ogIntegrationsministeriets mantra for tidenom ”fokus på metoder, der virker.” KLefterspørger i deres udspil ikke nødven-digvis nye metoder, men peger derimodpå, at man ude i kommunerne skal haveet ledelsesmæssigt fokus på den eksiste-rende evidensbaserede viden og få denomsat til praksis.Sidstnævnte anbefaling er Rådet megetenig i, og netop stofmisbrugsområdet erkendetegnet ved, at der allerede er megetviden om, hvad der virker. Vi ved blandtandet, at det er afgørende, at kommu-nerne anvender flere metodiske tilgangei deres misbrugsbehandling – der findesså at sige ikke én metode, som passer allemennesker med et misbrug. Der er i ste-det brug for en bred vifte af tilbud for atopnå kvalitet i behandlingen. Der skal dogarbejdes intensivt med implementeringenaf KL’s og regeringens intentioner, for atde kan blive til reelle initiativer.Eksperter foreslår fælles ognationale retningslinjerRådet inviterede i december 2012 enrække relevante aktører på stofmisbrugs-,sundheds- og socialområdet til en tema-dag om udvalgte initiativer fra social- ogintegrationsministerens strategi. Formå-let var at komme med anbefalinger til,hvordan man kan implementere initiati-verne. Til temadagen blev der især satfokus på ministerens forslag om nationaleretningslinjer for den sociale stofmis-brugsbehandling, forslaget om at indføreobligatorisk opfølgning efter endt behand-ling og afprøvning og udbredelse af frivilligefterbehandling. Alle anbefalingerne blevsamlet i en pjece, som blandt andet blevsendt til social- og integrationsministeren,og som kan findes på Rådets hjemmesideunder ’Publikationer.’En af de essentielle anbefalinger hand-ler om at lave fælles retningslinjer påstofmisbrugsområdet. Al forskning ogerfaring peger på, at forudsætningen foret vellykket behandlingsforløb – bådefor stof- og alkoholmisbrug – er, at mantager udgangspunkt i den enkelte bor-gers samlede livssituation, så der bliveren overensstemmelse mellem behov ogbehandlingstilbud. Den viden skal også af-spejle sig i de nationale retningslinjer, derskal udarbejdes. Forudsætningen må være,at retningslinjerne både skal omfatte enpsykosocial og sundhedsfaglig behandling.Derudover er der behov for at inddrageuddannelsessektoren. Som man kan læsei denne rapports kapitel 2 om udsatteunge, er andelen af unge med misbrugdesværre stigende, og rigtig mange ungepå ungdomsuddannelserne har problemermed brug og misbrug af rusmidler.

BEHANDLINLigesom på stofmisbrugsområdet bør derogså på alkoholområdet blive udviklet na-tionale retningslinjer. Siden amterne blevnedlagt, og alkoholbehandlingen overgiktil kommunerne, som hver især har megetforskellige ressourcer og kompetencer,har der været efterspurgt forpligtendenationale retningslinjer. Socialt udsattemisbrugere har behov for en samtidig ogbred indsats, der kigger på hele personenssituation og ikke kun misbruget. Man børsikre god behandling og ikke bare godscreening. Der er behov for tværfagligeindsatser for at sikre, at udsatte misbruge-re får en visitation, der beror på fyldest-gørende begrundelser.Bedre sammenhæng mellem socialog medicinsk behandlingEn begrundelse for, hvorfor det er vigtigtat lave retningslinjer på tværs af sektorer,er den kommunale visitationsproces, somkan være en uoverkommelig forhindringfor mange alkohol- og stofmisbrugere.Som lovgivningen er i dag, har man somstofmisbruger ret til social stofmisbrugs-behandling (eksempelvis terapeutiskesamtaler) inden for 14 dage efter, at manhenvender sig til kommunen. Den sammebehandlingsgaranti gælder imidlertid ikkei substitutionsbehandlingen. Heller ikkeselvom loven siger, at det er kommunensopgave at sikre en tæt sammenhæng mel-lem den sociale og medicinske indsats.Det er særligt et problem for de cirka13.000 aktive injektionsmisbrugere, somSundhedsstyrelsen vurderer der er pålandsplan, og hvor halvdelen menes atbefinde sig uden for behandlingssystemet.Det skal ses i sammenhæng med, at døde-ligheden blandt stofmisbrugere i Danmarker højere end nogensinde.En del af problematikken handler om denstore mangel på læger i den kommunalemisbrugsindsats, hvilket medfører, at rigtigmange stofmisbrugere må vente længepå at blive tilset af en læge – og i noglekommuner får man slet ikke en udredningaf en læge, når man henvender sig for atfå behandling. I realiteten kan visitations-udvalget eksempelvis beslutte, at perso-nen skal i stoffri behandling, og dermedvurdere, at der ikke er behov for enlægefaglig involvering. Det er ikke kun etproblem for heroinmisbrugere, men ogsåbrugergrupper med et misbrug af hashog centralstimulerende midler. Mange afdisse mennesker har i høj grad behov foren lægefaglig vurdering, da de kæmpermed psykiske vanskeligheder, som kræveren lægefaglig udredning. Rådet mener,at denne praksis slet ikke er i orden, ogat ubalancen mellem den medicinske ogsociale behandling skal udlignes.

Flere skal kunne få heroinbehandlingKriterierne for at blive henvist til hero-inbehandling, hvor man får lægeordineretheroin, bør også ændres for at skabebedre vilkår for misbrugere i behandlings-systemet. Mange af de allermest udsatteinjektionsmisbrugeres mål er at få noglerammer for at leve en sundere og bedretilværelse med bolig, mindre forbrug aføvrige illegale rusmidler og reducerekriminalitet og fængselsophold. Dennuværende heroinbehandling har væreten succes for de få udvalgte, der har fåetadgang til den. Men visitationskriterierneer desværre så rigide, at de allermestbelastede stofmisbrugere udelukkes frabehandling, fordi deres belastede livs-situation gør, at de ikke kan overskue atmøde op to gange om dagen på bestemtetidspunkter. Det er meget beklageligt ogdybt uhensigtsmæssigt, at der ikke bliverarbejdet mere intenst med at lave tilbud,som også kan bruges af de allermestudsatte.

Mangelfuld misbrugsbehandlingfor de mest udsatteSom man kan læse i kapitel 3 om sund-hedsområdet for socialt udsatte, ønskerregeringen med sit sundhedspolitiskeudspil ’Mere borger, mindre patient – Etstærk fælles sundhedsvæsen’ at gøre opmed uligheden i sundhed. Der er blandtandet afsat 112 millioner kroner til enforbedret alkoholbehandling. Regeringener særligt optaget af at sikre bedre hjælptil familier med alkoholproblemer. Rådetfinder det meget positivt, at der afsættesmidler til at styrke den familieorienteredealkoholbehandling, men initiativet kommerdesværre ikke gruppen af socialt udsattetil gavn, da mange at de mest belastedealkoholmisbrugere for længst har mistetkontakten til deres familie.De særligt belastede alkohol- og stofmis-brugere lades ofte i stikken af systemet,som enten tilbyder dem ambulant be-handling eller en meget kortvarig døgnbe-handling. For mange af de hårdt belastedemisbrugere er den indsats slet ikke nok tilat få bugt med problemerne. Eksempelvisviser undersøgelsen fra Statens Institutfor Folkesundhed, ’Alkoholbehandling ikommunerne’ fra 2012, at den bevilligedelængde af døgnbehandling generelt er ble-vet kortere og kortere. Ofte giver kom-munerne kun seks ugers døgnbehandling,hvilket er helt urealistisk i forhold til såbelastede mennesker. Et andet problemer, at kvaliteten i alkoholbehandlingenvarierer meget mellem kommunerne,

på trods af at der findes vejledning omevidensbaseret behandling. Samtidigscreener kun 40 procent af kommunerneen misbruger for, om han eller hun harpsykiske problemer – dét til trods for, atman ved, at cirka 50 procent af patientermed afhængighed samtidig har en psykisklidelse. Den dårlige udvikling forstærkes af,at indsatsen i forhold til denne målgruppeofte kun gives som et ambulant tilbud,hvilket udelukker mange.De ældre misbrugereSelvom socialt udsatte i gennemsnit dørtidligere end resten af befolkningen, skerder en generel stigning af ældre misbru-gere. De er ofte socialt isolerede, og detbegrænsede netværk, de eventuelt har,består ofte af andre misbrugere. Få harkontakt til familien, og mange har ingenpartner. Generelt er de ældre misbrugerefysisk og psykisk nedslidte og fremtrædertypisk markant ældre end deres faktiskealder. Mange har nedsat kognitiv funktionpå grund af et mangeårigt alkohol- og/eller stofmisbrug. Enkelte har tydeligdemens. Det stigende antal ældre mis-brugere er en stor udfordring for bådesocial- og sundhedsvæsnet, og mange harbehov for en egentlig plejehjemsplads. Forat løse dette problem er der i de sene-ste år etableret en række tilbud af bådemidlertidig og permanent karakter forældre misbrugere, eksempelvis alternativeplejehjem, som ofte er etableret i tilknyt-ning til et forsorgshjem. Behovet for dissepladser bliver i hvert fald ikke mindre.

Flere hjemløse trods strategiHjemløshed er et voksende problem iDanmark. Den seneste tælling af hjemløseviser, at antallet af hjemløse er steget fracirka 5.000 i 2009 til cirka 6.000 hjemløsei 2013 på trods af politisk fokus på om-rådet. Hjemløshed er en af de ultimativeformer for social udsathed, og hjemløsemangler mere end et tag over hovedet.Hjemløsheden er den økonomiske fat-tigdoms følgesvend og hænger typiskogså sammen med flere alvorlige socialeproblemer som psykiske vanskeligheder,misbrug, fysiske sygdomme og mangel påsociale netværk.Bekæmpelse af hjemløshed skal stå højtpå den politiske dagsorden. Det er derbred enighed om. Med aftalen om satspul-jen for 2008 blev der afsat 500 millionerkroner til Hjemløsestrategien, hvis meto-der er afprøvet i 17 kommuner. Strategienhar bred politisk opbakning, og den harfået meget stor opmærksomhed i central-administrationen og forskningsverdenen,ligesom den både politisk og administra-tivt har nydt meget opmærksomhed i dekommuner, som har været med. Strate-gien passer godt ind i tidens ånd, som harfokus på dét, som kan måles, og på socialprogression frem for alt. Spørgsmålet erdog, om ikke fokus er blevet for ensidigtpå Hjemløsestrategien og dens metoder?Rådet frygter, at man overser vigtighedenaf dag-til-dag-omsorgen i det sociale ar-bejde på forsorgshjem, herberger, være-steder og på gaden.Hjemløsestrategien har ubetinget givetet løft til området på flere måder. Deperiodiske hjemløsetællinger er centralefor den politiske og faglige debat, og detpolitiske fokus både nationalt og kom-munalt er helt afgørende for at forbedreindsatsen. Det systematiske arbejde medmetoderne giver bedre socialt arbejde.Men der er behov for et bredere fokuspå, at kommunerne løfter ansvaret forhjemløseindsatsen og giver området denpolitiske og socialfaglige prioritering, dertilkommer området som en del af denspecialiserede sociale indsats. På trodsaf Hjemløsestrategien, vokser antallet afhjemløse – blandt andet stiger antallet afgadesovere. Det understreger, at selv omder er gode resultater med Hjemløsestra-tegien, er det ikke nok. Indsatsviften skalvære bredere!Strategiens resultaterI maj 2013 offentliggjorde Social- ogIntegrationsministeriet evalueringen afHjemløsestrategien. Heri fremgår det, atder under strategien er gennemført 1.400forløb under én af de tre ’Housing First’-bostøttemetoder (se faktaboksen’HousingFirst’). Der er dog store forskelle kom-munerne og metoderne imellem. ACT erfor eksempel kun afprøvet i Københavnog Aarhus med 107 forløb i alt. ICM erden metode, som flest kommuner harafprøvet.Målgruppen for strategiens indsatser erbåde mennesker helt uden tag over hove-det, som behøver hjælp til at få en bolig,og mennesker, der af den ene eller andengrund har vanskeligt ved at bo alene ogderfor behøver støtte til dét. Billedet,som evalueringen tegner, er tvetydigt:Med hjælp fra bostøttemetoderne er70-90 procent af de personer, der får enbolig, ikke faldet tilbage i hjemløshed. 15procent af personerne under strategienhar slet ikke en bolig på noget tidspunkti projektperioden og modtager derforbostøtte, mens de for eksempel er pået forsorgshjem eller herberg. Billedetaf resultaterne er derfor noget merekomplekst, end det blotte øje måske ser.Overordnet viser evalueringen, at ingenaf strategiens målsætninger er nået, og atder er kommet flere hjemløse til.Stigningen er særligt markant blandt deunge hjemløse, som der er blevet dobbeltså mange af i projektperioden (se fakta-boksen ’Antal hjemløse’). I evalueringenpeges der på forskellige barrierer for,at indsatserne lykkes. Især manglen på

HJEMLØSEboliger og lave ydelser problematiseres(se mere nedenfor). Af konkrete barriererpeges der – foruden de lange ventelistertil boliger – på manglende mulighed for atfå for eksempel indskudslån og hjælp tiletablering samt lange og uhensigtsmæs-sige sagsgange.Et andet interessant resultat af evalu-eringen stammer fra den samfundsøko-nomiske analyse, som er foretaget afmetoderne CTI og ICM. Den viser etbesparelsespotentiale for kommunenallerede det første år ved brugen af CTI-metoden. Samtidig viser den, at der ikkeer besparelsespotentiale ved ICM-me-toden for kommunen det første år. Deter meget nærliggende at forestille sig, atCTI – som er en tidsafgrænset og billigereløsning end ICM – nu bliver kommuner-nes foretrukne. Mantraet synes også herat være effektivitet og styring – det vilsige fokus på, hvad det koster, frem for på,hvad der er bedst for borgeren.

’Housing First’Metoderne i Hjemløsestrategien er baseret på et ’Housing First’-princip. Det indebærer, at hjemløse tidligt i forløbet får løstderes boligsituation og dermed får nogle stabile rammer, hvor der med social støtte tages fat om de problemer, som gjorde, atden hjemløse mistede fodfæstet i livet til at starte med. I Hjemløsestrategien er der afprøvet tre ’Housing First’-metoder:ACT (Assertive CommunityTreatment):ACT er til borgere med kompleksestøttebehov, som får tilknyttet ettværfagligt team af både medarbej-dere, der giver social og praktiskstøtte (eksempelvis socialpædago-ger), medarbejdere, der kan givesundhedsbehandling (eksempelvispsykiatere, sygeplejersker ellermisbrugsbehandlere) og medarbej-dere med myndighedskompetence(eksempelvis socialrådgivere). Allemedarbejdere støtter hovedsageligtborgeren i borgerens eget hjem.ICM(Individual Case Management):ICM er henvendt til borgere, somselv kan benytte sociale og sund-hedsmæssige tilbud mv., men somhar brug for betydelig støtte til deti en længerevarende periode. ICMbestår af en støtteperson – en ’casemanager’ – der både støtter socialtog praktisk i dagligdagen og samtidiger tovholder for borgerens brug afeksisterende tilbud for at sikre denhelhedsorienterede indsats.CTI(Critical Time Intervention):CTI består ligesom ICM af en støt-teperson, der støtter i dagligdagenog er tovholder for borgerens brugaf sociale og sundhedsmæssige tilbudmv. for at sikre en helhedsoriente-ret indsats. Til forskel fra ICM giverstøttepersonen i CTI-metoden kunstøtte i en tidsbegrænset periode påni måneder i en kritisk overgangsfase– for eksempel når en borger skalflytte fra et herberg til egen bolig.

Invester 100 mio. i forstærketindsats mod hjemløshedFlere af kommunerne, som var med iHjemløsestrategien, har allerede for-talt, at de vil fortsætte hele eller dele afindsatserne, når projektperioden stoppertil september 2013. Det fremgår da ogsåaf den seneste aftale om kommunernesøkonomi, at der er enighed om at udbre-de ’Housing First’-metoderne på hjem-løseområdet. Rådet for Socialt Udsatteer enig i, at metoderne bør forankres ogudbredes. Men uden den nødvendige na-tionale understøttelse er der stor risikofor, at indsatserne over tid udvandes ellergennemføres i ’light-udgaver’, som manikke kender effekten af. Det kan blivebåde menneskeligt og økonomisk omkost-ningsfuldt, hvis indsatserne mislykkes.Der er øremærket 10 millioner kroner afHjemløsestrategiens oprindelige 500 mil-lioner til forankring og udbredelse. MenRådet for Socialt Udsatte mener slet ikke,at det er nok til at sikre, at kommunernesfokus på området bevares. Rådet mener,at der skal afsættes 100 millioner kronerover fire år til en forstærket indsats modhjemløshed. Den forstærkede indsats skalsikre, at det politiske ejerskab fastholdesi både de 17 kommuner og resten af lan-dets kommuner. Den politiske styregrup-pe fra Hjemløsestrategien skal fortsætteog udvides til nye kommuner. Det sammegælder for strategiens nationale følge-gruppe, som blandt andet består af KL og

hjemløse i forbindelse med for eksempelen livskrise, sygdom eller misbrug. Akut-teamene skal have særligt fokus på enligeog unge. Og de skal supplere den alleredeeksisterende ordning, som giver kom-muner ret til at hjælpe udsættelsestruedeborgere ved at betale deres husleje, hvisalternativet ellers er, at borgerne bliversat på gaden. Det vil være oplagt at knyttepraksisnær forskning til den ny, opsøgendeindsats. Kommunerne og staten bør i fæl-lesskab finansiere teamene, mens statenalene bør finansiere forskningen.Løft kvaliteten af boformer ogbevar selvmøderprincippetUdviklingen i antallet af hjemløse viserentydigt, at der også fremover er behovfor forsorgshjem og herberger mv. – desåkaldte paragraf 110-boformer. Der erbehov for akuttilbud til mennesker, dermister fodfæstet i livet og mister boligen.’Selvmøderprincippet’ er helt essentieltfor indsatsen. Princippet betyder, at enperson når som helst og hvor som helsti landet kan møde op og få hjælp uden atskulle omkring kommunen først. Kommu-nen får på grund af selvmøderprincippetdækket halvdelen af sine udgifter til bofor-merne af staten. Brugere af forsorgshjemog herberger, som ikke er klar til ellerikke ønsker at flytte i egen bolig, skal ogsåhave muligheden for at bo på 110-bofor-mer i en periode og ikke presses i egenbolig – hjemløsestrategi eller ej.

Med den seneste aftale om kommunernesøkonomi fremgår det imidlertid, at der iden kommende tid skal laves en analyse afområdet for forsorgshjem og herberger(foruden kvindekrisecentre) med fokuspå ’kommunernes praksis og styringsmu-ligheder’. Selvmøderprincippet er underpres fra kommunal side, da det hævdesat gøre det vanskeligt for kommunerneat styre området. Refusionsordningen erfra statslig side under pres, angiveligt fordider er risiko for, at kommunerne ’speku-lerer i’ refusionsmuligheden. Rådet er me-get bekymret for, om der bliver tale omen spareøvelse på bekostning af brugernesrettigheder. Selvmøderprincippet og dentilhørende statsrefusion er helt afgørendefor, at der altid findes kvalificerede tilbudi kommunerne til mennesker, som pludse-ligt befinder sig i hjemløshed. Derfor skalbegge dele bevares.Samtidig mener Rådet, at en forbedringaf kvaliteten af tilbuddene på forsorgs-hjem og herberger skal være en del afen fremadrettet forstærket indsats modhjemløshed med henblik på at målrettetilbuddene den enkeltes behov. Med denrette socialpædagogiske indsats og et tætsamarbejde med kommunen kan et for-sorgshjem eller herberg være det førsteskridt ud af hjemløshed.

FORSLAGRådet foreslår, der afsættes 100millioner kroner over fire år til enforstærket indsats mod hjemløshedmed henblik på at fastholde det poli-tiske fokus på at bekæmpe hjemløs-hed i Danmark.Strategien skal indeholde følgendepunkter:• En udvikling af den socialpæda-gogiske indsats på herberger ogforsorgshjem• Etablering af et rejsehold i regi afSocialstyrelsen, der skal stå for atudbrede og videreudvikle meto-derne fra Hjemløsestrategien• En fortsat overvågning af kom-munernes indsats med ’HousingFirst’-metoderne• En fortsættelse af den nationalehjemløsetælling hvert andet år• En udvidet opsøgende indsats forat forhindre (ny) hjemløshed iform af kommunale akutteam• En fortsættelse og udvidelse afden politiske styregruppe og denfaglige følgegruppe fra Hjemlø-sestrategien

Flere unge hjemløseRådet for Socialt Udsatte er meget be-kymret over stigningen i antallet af ungehjemløse. Fremtiden tegner ikke lys foret ungt menneske, når han eller hun såtidligt i livet lever et omflakkende liv udenen fast bopæl. Evalueringen af Hjemlø-sestrategien peger især på to problemeri forhold til de unge: Manglen på billigeboliger og de unge hjemløses lave beta-lingsevne. De fleste unge hjemløse er påkontanthjælp og har svært ved at findeen bolig, de kan betale. Problemet medat finde billige boliger, der engang var etstorbyfænomen, har efterhånden spredtsig til store dele af landet.Manglen på billige boliger hænger sam-men med den generelle udvikling påboligmarkedet, herunder også at omkring100.000 almene boliger i disse år bliverrenoveret og moderniseret for cirka 30milliarder kroner. Renoveringen skal gørede almene boliger mere attraktive, ogdet er på mange måder positivt. Der kandog være en alvorlig social slagside vedrenoveringen i form af mærkbare hus-lejestigninger flere steder, blandt andetfordi små, billige lejligheder slås sammentil større, dyrere lejligheder. Generelt eralmene boliger med en husleje på max3.000 kroner om måneden helt ved atforsvinde mange steder. Det er i denforbindelse tankevækkende, at en enligkontanthjælpsmodtager uden børn kunkan få dækket 15 procent af en husleje-stigning fra boligsikring.Boligudsigterne for udsatte borgere meden lav betalingsevne ser endnu mørkereud med kontanthjælpsreformen. Refor-men udvider nemlig, som beskrevet i ka-pitel 1 og 2, den nedsatte kontanthjælps-ydelse for unge – uddannelseshjælpen – tilogså at gælde personer op til 29 år (seregnestykke for de unges betalingsevnei kapitel 6 om fattigdom.) Rådet mener,at der skal findes varige løsninger på detalvorlige problem med manglen på boliger,som unge på uddannelseshjælp kan betale– ellers vil hjemløsekurven blandt ungeforsat vokse.

Endelig en fattigdomsgrænseAntallet af langvarigt fattige danskere ertredoblet på bare 11 år – det betyder, atder i dag lever 42.000 langvarigt fattige iDanmark. Det kan man læse i rapportenfra regeringens ekspertudvalg om fattig-dom, som blev offentliggjort i juni 2013.Det skriger på behovet for, at regeringog Folketing tager konkrete og markanteskridt til at bekæmpe den voksende fat-tigdom i Danmark.Ekspertudvalget havde i dets rapport ogsåanbefalet en fattigdomsgrænse. I sammeøjeblik, som rapporten blev offentliggjort,meddelte social- og integrationsministerKaren Hækkerup, at regeringen aner-kender forslaget og indfører det som nyfattigdomsgrænse. Hun lovede også, at deri 2014 vil blive udarbejdet en rapport omudviklingen af fattigdom i Danmark.Rådet har i mange år efterlyst en fattig-domsgrænse og anerkender og glæder sigderfor over ministerens udmelding. Nårfattigdommen er tredoblet i perioden1999-2010, er det imidlertid essentielt, atregeringen ikke bare nøjes med at følgeudviklingen, men også udarbejder en sam-let strategi for bekæmpelse af fattigdom.Fattigdomsgrænse på103.200 kroner årligtEkspertudvalgets definition på fattigdomer en situation, hvor personer – uden atville det – vedvarende har væsentligt dår-ligere livsvilkår end den øvrige befolkning,især på grund af manglende ressourcer, oghvor personerne kun har ringe eller ingenmulighed for selv at ændre situationen.Den nye fattigdomsgrænse betyder ipraksis, at hvis en person tre år i træktjener eller modtager ydelser op til ellerunder 50 procent af medianindkomsten,er man fattig. Det svarer til 103.200kroner om året efter skat for en enlig.Det tal bliver lavere per person, hvis maner flere i hustanden. Personer med enformue over 100.000 kroner, studerendeog familier med studerende regnes ikkesom fattige. Studerende har ved siden afderes SU adgang til lån, billigere boligerog mulighed for supplerende arbejdsind-komst – det har kontanthjælpsmodtagereikke. Fattigdomsgrænsen er på niveau medet minimumsbudget for en familie (se fak-taboks om minimumsbudget på modsatteside.) Det viser, at fattigdomsgrænsen ernogenlunde stabil og desuden stemmeroverens med andre og tidligere bud pået minimumsbeløb for, hvordan man kanopretholde et acceptabelt leveniveau iDanmark.Over 100.000 fattige i kortereeller længere tidDen nye grænse indebærer, at cirka 42.000personer i 2010 (som er de nyeste tal, derfindes) var ramt af langvarig fattigdom.Den største gruppe fattige er ledige kon-tanthjælpsmodtagere, som udgør 12.400personer. Selvstændige er den næststør-ste gruppe med 4.300 personer. Der er10.700 børn i gruppen af langvarigt fattige.Fattigdomsgrænsen skal afspejle langvarigfattigdom. Men det er også vigtigt at væreopmærksom på den kortvarige fattigdom,som personer, der lever under grænsen iet år, oplever – dem er der nemlig cirka166.000 af. I det første år, en person leverunder fattigdomsgrænsen, er vejen til atkomme ind i langvarig fattigdom en be-tragtelig risiko. En akut økonomisk krisekan føre til, at mennesker skubbes ud ien livskrise, ikke har råd til medicin ellerordentlig mad, isolerer sig fra sociale sam-menhænge, dulmer sig med misbrug og isidste ende måske mister deres bolig.Der er altså over hundredtusind danskerei kortere eller længere fattigdom, som deter vigtigt at hjælpe med politiske tiltag. Enfattigdomsgrænse kan være en målestokfor, om hjælpen virker. Derfor anerken-der Rådet ekspertudvalgets forslag somet godt bud på en fattigdomsgrænse.Grænsen har meget restriktive og spe-cifikke krav om, at en persons indkomstskal være under grænsen tre år i træk.Den bør derfor kunne få bred politisk ogfolkelig opbakning.

Giv nye lovforslag et fattigdomstjekDet vil være vigtigt løbende at følgeudviklingen i fattigdom bagudrettet. Dataom indkomster er altid mindst et parår gamle. Og det er disse bagudrettedeanalyser og opgørelser, der viser, om oghvordan den samfundsmæssige udviklingog førte politik har effekt på fattigdom.Der er mange politikområder, der harindflydelse på udviklingen i fattigdommen– selvfølgelig socialpolitik i bred forstand,det vil sige indkomstoverførsler, hjælp tilløsning af sociale problemer og misbrug.Men også boligpolitik, sundhedspolitik,beskæftigelses- og uddannelsespolitik ogskattepolitik har indflydelse. Både fordide er helt centrale i forhold til, at menne-sker kan få og fastholde et job, men ogsåfordi de påvirker, hvor mange penge ellerforskellige ydelser forskellige menneskerfår. Rådet anbefaler, at regeringen frem-

FORSLAGRådet foreslår, at alle lovforslagkonsekvensvurderes for udvikling ifattigdom.Lav en strategi til atbekæmpe fattigdomI en proaktiv fattigdomsbekæmpendepolitik er det helt centralt, at politikernearbejder målrettet mod helt at afskaffefattigdom. Derfor mener Rådet, at po-litikerne bør lave en egentlig strategimed en sammenhængende indsats for atbekæmpe fattigdom. Strategien skal førstog fremmest sikre, at en fattig person el-ler person på vej i fattigdom kan bidragetil fællesskabet i det omfang, den enkelteformår, og på den måde tjene nok pengetil at forsørge sig selv på et rimeligt ogværdigt niveau. Man skal samtidig sikre,at ydelser som kontanthjælp og pensionogså har et niveau, som sikrer en rimeligforsørgelse for de personer, der underingen omstændigheder kan arbejde.Strategien skal også forholde sig til, hvadman gør ved forhold, der kan fastholdefolk i fattigdom, for eksempel når de har

rådighedsbeløbet langt under dét, somminimumsbudgettet angiver er nødvendigtfor at opretholde en tilværelse i Danmark(se faktaboks om minimumsbudget påside 35). Lægger man dertil, at huslejeni-veauer under 3.000 kroner om månedenstort set er umulige at finde mange stederi landet, står det lysende klart, at regne-stykket slet ikke går op. Ungeydelsen vilføre til flere unge, som ikke kan betale enbolig eller forsørge sig selv, bliver ’sofasur-fere’ eller ender som hjemløse på herber-ger og forsorgshjem.Mål om færre fattige i EUEU har i Europa 2020-strategien, densåkaldte vækststrategi for EU, vedtaget,at der i 2020 skal være 20 millionerfærre fattige i Europa. Det mål skal nåsved, at de enkelte medlemsstater bidra-ger hver især. Danmark fastsatte i DetNationale Reformprogram 2011 et målfor at reducere fattigdom inden 2020 til22.000 færre personer i husstande medingen eller meget lav beskæftigelse. Dennemålsætning er ikke revideret af den nyeregering.Hvis regeringen skifter definitionen ’per-soner i husstande med ingen eller megetlav beskæftigelse’ ud med fattige efter eks-pertudvalgets definition, så vil en reduk-tion på 22.000 personer inden 2020 værehalvdelen af de nuværende 42.000 fattige.Dét ville være en ambitiøs målsætning.

Ulighed i demokratietSocialt udsatte mennesker interesserer sigikke for resten af samfundet og gider ikkestemme eller deltage i den politiske debat.Sådan er der måske nogen, der tænker.Men det er slet ikke den oplevelse, Rådetfor Socialt Udsatte har. Når Rådet arran-gerer politiske debatter under former ogpå steder, hvor alle kan være med, er derstor opbakning og interesse fra socialtudsatte borgere til at debattere forskel-lige emner. Det gælder for eksempel,når der bliver afholdt det årlige arrange-ment Brugernes BaZar i Kongens Have iOdense. Ligeledes viser en undersøgelsefra LVS (Landsforeningen af Væresteder),at omkring 80 procent af værestedernesbrugere ville stemme, hvis der var fol-ketingsvalg i morgen, mens kun cirka 10procent ikke ville stemme. Man kan seLVS’s målinger af en potentiel høj væl-gerdeltagelse som udtryk for brugernesønske om at afgive deres stemme, mensgrunden til, at det så ikke altid sker, nokskal findes i praktiske barrierer. I hvertfald vidner de 80 procent og de storefremmøder ved Rådets arrangementerom lysten til og intentionen om at deltageog påvirke den politiske debat – og detbør understøttes.Derfor mener Rådet, at politikerne børtilrettelægge den politiske debat på enmåde, så de i højere grad får mødt oghørt socialt udsatte. Det kan for eksem-pel ske ved at afholde politiske debat- ogvælgermøder på bosteder og opholds-steder for socialt udsatte. Politikerne børsamtidig overveje, om der er praktiskegrunde, som forhindrer socialt udsatte iat deltage i den politiske debat og afgivederes stemme, og hvordan disse praktiskebarrierer kan nedbrydes.Færre socialt udsatte stemmerDet står nemlig ikke bare skidt til medudbredelsen af den politiske debat, menogså med valgdeltagelsen. Den gene-relle valgdeltagelse ved kommunalvalgetfaldt med 3,7 procentpoint fra 2005 til2009. Og flere ting tyder på, at det stårendnu værre til for socialt udsatte grup-per. For eksempel viser en undersøgelseaf valgdeltagelsen ved kommunalvalget i2009, at personer uden fast tilknytningtil arbejdsmarkedet generelt stemmersjældnere end befolkningen som helhed:Kun 51 procent arbejdsløse stemte, ogfor kontanthjælpsmodtagere, der ofte ermere marginaliserede fra arbejdsmarke-det end andre arbejdsløse, var deltagelsenhelt nede på 32 procent i 20094.En af årsagerne til det generelle fald ivalgdeltagelsen kan være borgernes lavereinteresse i lokaldemokratiet. I takt med atde fleste kommuner er blevet større, ogat kommunerne i højere grad er underlagtbesparelser, kan nogle borgere opleve, atder er blevet en større distance mellemdem selv og deres lokale politikere, og atde dermed har mindre indflydelse på denlokale politiks udvikling.Barrierer og mulighederfor at stemmeMen hvad er det derudover for barrierer,der afholder kontanthjælpsmodtagere ogsocialt udsatte fra at deltage i den politi-ske debat og stemme? For nogle vil detvære en følelse af allerede at være margi-naliseret og udstødt med en efterfølgendetendens til at isolere sig. Derudover kander være en række helt konkrete og prak-tiske grunde: Det kan være den hjemløse,der ikke modtager et vælgerkort med po-sten. Det kan være den fattige, der mang-ler penge til busbilletten for at komme tilvalgstedet. Eller det kan være mennesketmed social fobi eller depression, for hvemdet virker helt uoverskueligt at tage tilvalgstedet.Ryk valgstederne ud, hvor folk er. Sådanskrev økonomi- og indenrigsministerMargrethe Vestager i en pressemeddelelsei foråret 2013 som opfølgning på sit brevtil landets borgmestre, hvor hun opfor-drer dem til at tage initiativer, der kan giveen højere valgdeltagelse ved kommunal-

FORSLAGvalget i november 2013. I sin opfordringfremhæver ministeren et godt eksempelfra Folketingsvalget i 2011, hvor Køben-havns Kommune rykkede et brevstemme-sted ind midt på Hovedbanegården. Rådetmener, det var fint på denne måde at øgetilgængeligheden – men det er også vigtigtat gør en særlig indsats for at understøtteden politiske debat og valgdeltagelsenspecifikt blandt socialt udsatte grupper.Og muligheden er der – det kræver bare,at politikerne og kommunerne tager mini-sterens opfordring alvorligt og handler påden: Kommunalbestyrelser kan for eksem-pel vælge at oprette et brevstemmestedpå forsorgshjem og herberger, som lovenom kommunale og regionale valg givermulighed for. Rådet opfordrer alle landetskommunalbestyrelser til at give udsattegrupper muligheden for at brevstemmepå landets botilbud og væresteder. Og Rå-det opfordrer botilbuddene og væreste-derne til at tage initiativ til og understøtteprocessen med at få brevstemt.Konsekvensen er et truet demokratiDemokrati er imidlertid ikke kun etspørgsmål om stemmeafgivelse. Det hand-ler allermest om det, der sker mellem val-gene. Når udsatte står af eller føler sig sataf i forhold til de demokratiske processer,kan det blandt andet skyldes, at de ikkeføler sig hørt. Oprettelsen af kommunaleudsatteråd er et vigtigt politisk signal omprioritering og interesse og kan være medtil at bygge bro til det politiske system.Læs mere om de lokale udsatteråd ikapitel 9. Hvis der ikke vises interesse for

Slunken satspulje kræver alternativerPå grund af den økonomiske krise forven-tes der ikke tilført nye midler til satspul-jen i 2014, 2015 og 2016. Det meddeltefinansministeren i april 2013. Der erheller ikke blevet overført midler i 2013.Det er et stort problem, fordi satspuljenstort set har været den eneste kilde til atfinansiere udvikling af indsatser for socialtudsatte. Det er derfor nødvendigt, at derfindes alternativer, hvis udviklingen af ind-satsen ikke skal gå helt i stå. Der manglerafløsere til de store udviklingsinitiativersom Fælles Ansvar II, som udløb i 2011,og Hjemløsestrategien, som udløber medaugust 2013. Satspuljeaftalen for 2013indebar samtidig, at der blev taget 75 mil-lioner kroner netto fra udsatteområdetog givet til andre områder under satspul-jen, så udsatteområdet nærmest starter iminus.Hjemløsestrategien (læs mere i kapitel 5),som er finansieret af satspuljen, har overen fireårig periode udviklet den social-faglige indsats og holdninger til, hvordanden optimale indsats bør være over forhjemløse, i de 17 kommuner, der har af-prøvet strategiens metoder. Det er vigtigt,at de gode erfaringer bredes ud til restenaf landets kommuner, så de ikke går tilspilde. Det Fælles Ansvar II udviklede ogløftede indsatsen på mange væresteder.Men siden projektbevillingerne udløb i2011, har mange væresteder oplevet fal-dende bevillinger, fordi kommunerne ikkeefterfølgende overtager finansieringen afpuljeprojekterne.Nationalt ansvar at oprustekommuner socialfagligtMed kommunalreformen i 2007 overtogkommunerne ansvaret for hele det spe-cialiserede socialområde, herunder indsat-serne til socialt udsatte voksne. Det stillerstore krav til den socialfaglige indsats ogden økonomiske formåen i kommunerne.Der kan være store forskelle mellem ek-sempelvis behandlingen af stofmisbrugerefra den ene kommune til den anden. MenDanmark er ét land, og der skal være étfælles niveau for den specialiserede socia-le indsats. Rådet mener, det er et nationaltansvar at sørge for en løbende udviklingaf den socialfaglige indsats og -udvikling, såden kommer alle borgere til gavn – uansethvilken kommune, en borger er heldig el-ler uheldig at være tilknyttet.Udsatte er nedprioriteredeSatspuljen løber tør efter en periode,hvor udsatteområdet i øvrigt har væretnedprioriteret i satspuljeaftalerne. En års-rapport fra 2012 fra LVS (Landsforeningenaf Væresteder) viser, at udsatteområdetsandel af den samlede satspulje er faldetfra ni procent i 2008 til cirka syv procenti 2013 – det svarer til over 200 millionerkroner. Den meget beskedne priorite-ring af udsatteområdet på satspuljen hardelvist været kompenseret af finanslovs-aftalerne, hvor der eksempelvis har væretafsat midler til afskaffelse af fattigdoms-ydelserne i finanslovsaftalen for 2012 oget større tilskud til kontanthjælpsmodta-gernes tandbehandling på finanslovsaftalenfor 2013.Ubrugte midler skal tilbagetil satspuljenI de kommende år vil der efter forvent-ningen kun blive ført penge tilbage tilsatspuljen, hvis projektbevillinger ophører,eller hvis projekter bliver omprioriterettil et andet formål. Ofte er der bevillinger,som slet ikke bliver brugt. Ministrene børoverveje at finde andre ubrugte midler.Når kommunerne får kompensation afstaten til at løse nye opgaver, som deefterfølgende nedprioriterer og derforikke gennemfører i den aftalte form, børpengene føres tilbage.Et eksempel på sådan en situation eroverførslen i 2009 af den daværende puljepå 30 millioner kroner til kommunernesbloktilskud til årlig finansiering af behand-ling af socialt udsatte alkoholmisbrugere(hidtil havde behandlingsinstitutionernekunnet søge midler fra puljen til behand-

ling af socialt udsatte alkoholmisbrugere.)Siden 2009 er der sket et kraftigt fald isocialt udsattes adgang til døgnbehand-ling, som er den behandling, gruppenofte har behov for. Selvom det var endel af satspuljeaftalen at offentliggøre entilfredsstillende statistik over udviklin-gen i ambulant, dag- og døgnbehandlingfor alkoholmisbrug, er der ikke kommetsådan en offentliggørelse. De kommunaleregnskaber viser tilmed et fald i offent-lige udgifter til alkoholbehandling fra 317millioner kroner i 2008 til 310 millioner i2012. Det er langt fra en stigning på cirka10 procent, som ville svare til overførslenfra satspuljen.Regeringen og satspuljepartierne børgennemgå satspuljebevillingerne til detkommunale og regionale serviceområdefor at sikre sig, at midlerne fortsat anven-des i overensstemmelse med formålet omat hjælpe socialt udsatte, eller se, om derer ledige midler, der kan bruges til detteområde.

Fond for socialt udsatteDet er et nationalt ansvar at udvikleindsatser for socialt udsatte. Det gælderbåde indsatser i kommunerne og i denfrivillige sektor.Meget få – om nogen – vil investere i ud-vikling af indsatsen til socialt udsatte. Derer derfor brug for en politisk beslutningom at prioritere en sådan investering. Deter primært et kommunalt ansvar at sørgefor indsatsen, så i det lys kunne det væreen fælles kommunal opgave at etablereen udviklingspulje for indsatser til socialtudsatte. De samlede kommunale udgifteraftalt med regeringen for 2014 udgør cirka325 milliarder kroner. En udviklingsfond på300 millioner kroner ville svare til lidt un-der 0,1 procent af kommunernes udgifter,hvis denne finansieringsmodel blev valgt.En anden mulighed er en statslig fond tilinvestering i området. Den ekstra beskat-ning af Nordsøolien på 27,5 milliarder røgi Togfonden. Men næste gang der graves såstore og uventede beløb op af Nordsøen– eller andre steder – bør en fond til in-vestering i udvikling af indsatsen til socialtudsatte komme på den politiske dagsor-den. Så ville man også komme ud overden særegne konstruktion ved satspuljen,som minder om, at man fodrer hundenmed dens egen hale – satspuljen er nemligfinansieret af danskernes overførsels-indkomster. Men udsatte kan ikke ventepå den uventede gevinst – og derfor måfonden finansieres over finansloven.

Kommunerne og socialt udsatteKommunerne er den myndighed, somsocialt udsatte først og fremmest møderi det daglige og får hjælp fra. Det skyldesikke mindst, at kommunerne med kom-munalreformen fik det fulde ansvar fordet specialiserede socialområde, som ind-satserne for socialt udsatte hører under.Regeringen har netop evalueret kommu-nalreformen og lægger i den forbindelseop til, at det specialiserede socialområdestadig skal være kommunernes opgave(læs mere om evalueringen af kommunal-reformen i kapitel 1.)Bliver der sparet på indsatserfor socialt udsatte?Den økonomiske krise har ført til enmeget stram styring af de offentligeudgifter med straf til kommuner, der ikkeoverholder budgetter, og en budgetlov,der fastsætter et loft for udgifter i stat,regioner og kommuner. Måske er det detenorme fokus på besparelser, der harført til, at kommunerne faktisk har sparetmere på budgettet til serviceudgifter (so-ciale tilbud, hjemmehjælp, skoler, dagtilbudmv.), end de egentligt behøvede i forholdtil økonomiaftalen for 2013. Derfor harregeringen og KL aftalt, at kommunernei 2013 kan bruge yderligere to milliarderkroner på anlæg. Imidlertid skal service-udgifterne i 2014 fastholdes på det lavereniveau, det vil sige to milliarder kronerunder, hvad kommunerne kunne bruge i2013. Med andre ord skal kommunerneogså spare på serviceudgifterne næste år.Besparelserne på området kan blandt an-det mærkes i de organisationer, der arbej-der med socialt udsatte. Det er, hvad defortæller Rådet. Rådet følger derudoverudgiftsudviklingen i de officielle regnska-ber fra Danmarks Statistik for at se, omder er dokumentation for meldingerne.Regnskaberne viser umiddelbart, at kom-munerne i perioden 2010-2012 har skåreten milliard kroner i udgifterne til socialtudsatte. Det svarer til en besparelse på13 procent, som er en meget stor ned-gang. Tallene skal tolkes med forsigtighed,da to kommuner, København og Aarhus,alene står for over halvdelen af besparel-sen. Når kommunerne spørges direkteom deres udgifter til socialt udsatte (læsmere om denne undersøgelse på side 44under ’Et nærmere kig på 14 kommu-ner’), oplyser de to kommuner, at der harværet en stigning i udgifterne til socialtudsatte på over 300 millioner kroner i deto kommuner. Bag den stigning ligger enanden afgrænsning af udgifterne end den,som umiddelbart kan hentes i DanmarksStatistik.

regnskabstal ikke umiddelbart kan sam-menlignes med budgettal på området forsocialt udsatte.Rådet for Socialt Udsatte har derfor bedtrevisionsselskabet BDO KommunernesRevision om at indsamle regnskabs- ogbudgetoplysninger direkte fra kommuner,der har lokale udsatteråd (læs mere omlokale udsatteråd senere i dette kapitel.)Undersøgelsen bruges som en suppleren-de kilde til tallene fra Danmarks Statistik.14 af de 20 kommuner, der i 2012 havdelokale udsatteråd, har leveret data.BDO har indsamlet oplysninger om kom-munernes regnskab i 2010, 2011, 2012 ogbudget 2013. BDO har samtidig haft endialog med de kommunale økonomian-svarlige for at sikre, at data er så korrektesom muligt. Det er alligevel vanskeligt atfå tal, som er fuldt sammenlignelige kom-munerne imellem, fordi der er forskel-lige måder at indrette indsatserne på ogforskellige registreringspraksis i kommu-nerne.Som det fremgår af tabel 9.2 er udgiftentil indsatser for socialt udsatte megetforskellig fra kommune til kommune. Enårsag kan være, at der er store forskellei, hvor stor en andel af udgifterne – somrent regnskabsmæssigt er opgjort sam-men med udgifter til ældre eller handicap-pede – de forskellige kommuner regner

KOMMUNERNEmed. Der kan også være tekniske forkla-ringer, forskelle på målgruppens størrelseog den lokale politiske prioritering afområdet.Høje-Taastrup, København og Holstebroer de tre kommuner, der har den høje-ste udgift til socialt udsatte pr. indbygger.Aarhus, Svendborg og Randers er de trekommuner, der har den laveste udgift.Ser man på udviklingen i perioden fra2010 til 2012 og i perioden fra 2012 til2013, tegner der sig et noget broget bil-lede. Fem kommuner (Esbjerg, Fredericia,Helsingør, Horsens og Slagelse) har isammenligning med de øvrige kommu-ner moderate ændringer, som for noglekommuner summer op til en nedskæringpå cirka fem procent, mens én kommunerammer udgangspunktet nogenlunde,og én kommune har en moderat vækstpå fem procent. Andre fem kommuner(Holstebro, Høje-Taastrup, København,Odense og Svendborg) har pæne stignin-ger i udgifterne i perioden fra 2010-2012.Med undtagelse af Svendborg har kom-munerne en stor besparelse på områdeti perioden fra 2012-2013. Endelig er derfire kommuner (Herning, Randers,Viborgog Aarhus), der har tocifrede nedskærin-ger i udgifterne i perioden fra 2010-2012og – med undtagelse af Herning – fort-sætter med markante nedskæringer afbudgettet i 2013.De lokale udsatteråd får stillet undersø-gelsens resultater til rådighed til brug forden lokale debat om de kommunale bud-getter for 2014. Der er samtidig udarbej-det en vejledning i lokale budgetprocesser,som sammen med de 14 lokalrapporterfindes påwww.udsatte.dk under ’Lokaleudsatteråd.’Stort fokus på økonomistyringI de seneste kommuneaftaler har detværet et fast punkt, at kommunernes mu-ligheder for økonomistyring skal styrkes.Det førte i 2012 til en ændring af service-loven, så de økonomiske hensyn nu vejertungere i kommunernes afgørelser omtildeling af hjælp. I den seneste kommune-aftale står der, at servicelovens bestem-melser for voksne skal forenkles blandtandet for at ”understøtte kommunernesmuligheder for at prioritere”. Det betyder,at borgeres rettigheder begrænses, ogkommunernes værktøjer til økonomisty-ring udvides. Men hvor er det egentlig, dermangler styring? Danmarks Statistiks talviser, at udgifterne falder med en milliardi perioden 2010-2012 – det må være sty-ring nok. BDO-tallene viser, at udgifternesvinger meget fra år til år.

Kommunale udsatterådRådet har igen i år undersøgt udbredelsenaf kommunale udsatteråd og udsattepoli-tikker i de enkelte kommuner. Undersø-gelsen er blevet gennemført årligt sidenkommunalreformen i 2007 for at følgeden lokalpolitiske udvikling på områdetfor socialt udsatte. I 2013 har 81 af landets98 kommuner deltaget i undersøgelsen,som viser, at 21 kommuner på nuværendetidspunkt har etableret udsatteråd. Indenudgangen af 2013 forventes det tal at stigetil 24 kommuner, da endnu tre kommunerkommer til: Køge, Vesthimmerland ogSønderborg har fået bevilget midler tiletableringen af udsatteråd i 2013.I 2011 og igen i 2012 blev der afsat tremillioner kroner på satspuljen til atunderstøtte kommunerne i at etablereudsatteråd. Interessen har dog ikke væretovervældende. Siden sidste år har endnuto kommuner imidlertid vedtaget ensærskilt udsattepolitik, så i alt 14 kommu-ner nu har en sådan. En række kommuneroplyser, at deres udsattepolitik er formu-leret under handicap- eller socialpsykiatri-området. Rådet opfordrer alle kommunertil at vedtage en særskilt udsattepolitik, dertager højde for målgruppens særlige behov.Det er et fremskridt, at der nu er 24kommuner, der frivilligt har etableret etudsatteråd. Der er dog langt igen, nårmålet er, at socialt udsatte i alle landets98 kommuner skal få mulighed for at blive

helhedsorienterede og vedvarende indsat-ser for de unge. Det er en stor udfordringfor kommunerne at skabe ordentligeindsatser, der kan modsvare det enormepres, der er på unge mennesker i samfun-det i dag. Helt konkret efterspurgte udsat-terådene øgede muligheder for at igang-sætte efterværn, og de ønskede sig flerestøtte- og kontaktpersoner til udsatteunge. Det blev også foreslået, at kommu-nerne forholder sig langt mere proaktivt iforhold til unges misbrug, og at misbrugs-behandling igangsættes langt tidligere, enddet er tilfældet i dag. Derudover blev detfremhævet, at der er et stort behov forboligtilbud, der kan rumme udsatte unge,og som de kan betale. Det blev nævnt, atmange unge benytter sig af forsorgshjemog herberger, som ikke er beregnet tilunge. Denne situation marginaliserer disseunge yderligere (læs mere om de udsatteunge i kapitel 2 om udsatte unge og kapi-tel 5 om hjemløse.)På mødet blev årets BDO-undersøgelseaf de kommunale budgetter også præ-senteret, og formand for Slagelse udsat-teråd, Jette Engelbrecht, holdt et oplægtil inspiration for de øvrige udsatterådom, hvordan budget- og regnskabstal kananvendes i det praktiske arbejde. Findflere informationer om oplæggets cen-trale pointer på Rådets hjemmeside www.udsatte.dk under ’Lokale udsatteråd.’

ETS FORSLADKAPITEL 10ORSLAG•RÅFLAG•RÅDEAG•RÅDETSSLRÅDETS FORÅDETS FORS•RLTS FORSLAGS FORSLAG•DEÅDETS FORSÅRFORSLAG•RS FORSLAG•TAG•RÅDETSSLAG•RÅDESLAG•RÅDERRÅDETS FOR•RÅDETS FO•GETS FORSLTS FORSLAGETS FORSLADDORSLAG•RÅORSLAG•RÅFG•RÅDETS FAG•RÅDETSASLRSLAG•RÅDRO•RÅDETS FOG•RÅDETS FATS FORSLAGDETS FORSLDETS FORSLÅÅFORSLAG•RFORSLAG•RSETSDAG•RÅDKAPITEL 2DETS FORSLAG•RÅDETORSLAG•RÅFG•RÅAG•RÅDETSUdsattesværeETS FORSLAungesRSLAG•RÅDETS FORSLÅDETS FORSRS FORSLAG•møde medFOSsystemetTLAG•RÅDETSLAG•RÅDERSLAG•RÅDR•RÅDETS FO•RÅDETS FOFORSLAGGGSRSforeslår,ETS FORådetLAat det sikres,SLAGpå meget laveETS FORSLARÅDETS FORat borgere•RÅDydel-•TS FORtil at opretholde en bolig. DetG•RÅDETS FORSLAGserDEfå tilstrækkeligLAG•RÅkan eksempel være hjælp af særlig gunstig boligstøtteRSLAG•RÅDRSLAOkan forformKAPITEL 3ÅDETS F•RiÅDETS FOG•Reller hjælp tilGETS FORSLAbetaling af husleje.AG•RÅDETS FORSLAÅDETS FORSSLiFORskalAG•RFORSLSundhedsvæsenetÅDETSÅDETSFORSLAGLAG•Rforeslår, at der bliver udviklet modeller for fleksibleG•RORSLAG•RÅORSLAFFRådetG•RÅDETSat der sker enETS FøjenhøjdeG•RÅDETSAmed udsatteAORSLuddannelses-ogDETS FORSLaf og beskæftigelsesforløb,G•påRÅDRÅDETS FOR•FORSLAGTS FORSLAGoprustningTSsocialfagligeSLAdenFORkompetence uddannelses-RÅDEoginstitutionerne.SLAG•Rådet foreslår, at statenRregionerne igangsætterRSLAG•RÅSLAG•RÅDEÅDETS FOensocialtÅDETS FORstrategiSatAgøre•tilgængeligtFORSLAG•RS FORforLbørGsundhedsvæsenetAG•at: forDETS FORETSFORSLAGDETudsatte. Det sættes som målL2015,RÅDRÅORalmenFORSLAG•psykologhjælpG••RÅDETS Fhar egenSindenpraktiserende lægeAG•RÅatAlle socialt udsatteRÅDEregi,der som det allerede sker med mis-•Rådet foreslår,TSetableres lettilgængeligORSLASLAGi kommunalt sådanÅDETS Feller adgang til praktiserende læge iTS FODEnærområdetRSLÅRbrugsbehandling. Og•ORSLAGbåde psykologhjælp og misbrugsbe-ETS F•ORSLAG•RpsykiatriskeG•RharDETS FORAlle større somatiske ogsygehuseÅDETS Fhandling skal etableres på ungdomsuddannelserne.ÅDRSLAsocialt udsatteRSLAG•ROviden og indsigt iFOindlagteRÅDG•RÅDETSbehandling afafETS FORSLAG•RÅG•FORSLAGETS FASLApersoner, for eksempel i form socialsygeplejerskerDETS FORSL•adgang til•RÅskal opkvalificeres fag-TS FORSLudsatte fårRÅDgratis tandbehandling,TS FOR• Alle socialtAGFORSLAGDETSRådet foreslår, at mentorordningenLAGvejledningDE•RÅomog at der samtidig sikres tandbehandling, der tager hen-SLAG•RÅDESRORligt og sikre socialfaglig støtte,ogETSkan med fordel forankres iSLsyn til ogErumme•RÅDOrdningenFOrådgivningS FOfrivilligeAG•RÅDkanTS Fgruppens særlige behovORSLAG•RRRSLAGrettigheder.ÅDETorganisationerAG•Reller brugerorganisationer.G•RÅDETS FAETS FORSLDETS FORSLD•RÅDETS FO•RÅGTS FORSLAGETS FORSLAEDRSLAG•RÅDORSLAG•RORSLAG•RÅFFRAG•RÅDETSAG•2013ÅDETSLL48RÅDET FOR SOCIALT UDSATTEÅDETS FORS•ÅRSRAPPORTORSLAG•RÅDETS FORS•RÅDETS FOAGETS FDETS FORSLÅRÅD

AG•RÅFORSLAG•RFORSLAG•RSAG•RÅDETSLAG•RÅDETSSETS FORSLRÅDETS FORRÅDETS FOR•S FORSLAG•TS FORSLAGELAG•RÅDETRSLAG•RÅDRSLAG•RÅDO•RÅDETS FOG•RÅDETS FGARETS FORSLADETS FORSL•RÅDETS FO•RÅGTS FORSLAGETS FORSLADDLAG•RÅDEORSLAG•RÅKAPITELRÅDETS FORSLAG•RÅFAG•RÅDETSSLRSLAG•4DETS FORÅDETS FORÅDETS FORRFORSLAG•S FORSLAG•TSmisbrugsbehandlingSLAG•RÅEMangelfuldLAG•RÅDETRSLAG•RÅDÅDETS FORÅDETS FORRFORSLAGS FORSLAG•nationale retningslinjer•påRÅogETS FORS FORSLAG•TDDETRådet foreslår, at deORSLAGstof-SLAG•RÅDERRÅDETskal•alkoholområdetS Fbåde en psykosocialRSLAG•RÅ•RÅDETS FOAGLAGhedsfaglig behandling.omfatteDETbørFOet tvær-SLSlaves i og sund-S FORSTAG•RetningslinjerneSLsamarbejdeRÅde relevante ministerier.ETS FORSLAG•RÅDERministerieltmellemDETS FOR•RÅDETS FOAGRSLAG•RÅDRSLORÅDE•RÅDETS FOG•FORSLAGTS FSLAGORSLARådet foreslår at indføreRÅDETS FORSLAG•RÅFpåAG•RÅDETSORSLAG•samme behandlingsgarantipå denFden substitutionsmedicinske behandling,G•RÅDETS FOFORSLSDETSsom findesLAG•RÅDETsociale stofmisbrugsbehandling. Garantien betyder, at manORSFORSLAETG•RÅDETS FAG•RÅDat bliveStilset af en lægeETS FORfraLAG•RÅLSSLAhar krav påÅDETS FORSRÅDinden for 14 dageRførste henvendelse.S FORSLAG•S FORSLAG•ÅDET•RÅDETS FO•RÅDETGTS FORSLAGETS FORSLAE•RÅDRSLAG•RÅDORSLAGFORSLAGat ændre•kriterierneETS Fhenvist tilLAG•RRådet foreslårDfor at bliveORSDETS FÅÅFORSLAG RFORSLAG•Rså flereheriblandt de mestÅDETS•RÅDETSheroinbehandling,TSogsåpersoner,Ltil behandlingen medETS FOLAGS AG•RÅDSbelastede misbrugere,FORfår adgangRÅDETS FOR•RÅDERSLAG•FORSLAGlægeordineret heroin.•RÅDETS FORSLAG•RAG•RÅDETSFORS GETSFORSLAGLAETS FORSLÅDRÅD•RÅDETS FO•SLAGRådet foreslår,Ebåde stof-ORatTS Fog alkoholbehandlingenTS FORSLAGE•RÅDRSLAGtilrettelægges for den enkelte, så misbrugereSfår et mereSLAG•RRSLAG•RÅDRÅDEhver deresORRÅDETS FOGudgangspunkt iT FsærligeETS FOG•intensivt forløbAFOR Lmed•S FORSLATSog samledeSlivsituation.EÅDETRSLAG•RÅDRSLAG•RÅDO•RÅDETS FOG•RÅDETS FRSLAGORSLAFORSLAGFORSLAG•FSG Rflere alternativeAG•RÅDETSLAbliver•lavetÅDETplejetil-DETS FLSRådet foreslår, atÅDETS FORSRÅDETS FORstof-deralkoholmisbrugere.AG•RÅRbud til ældreogS FORSLAG•DETS FORSLDET•RÅ•RÅORSLAGFORSLAG•FORSLAGSSLAG•RÅDETLAG•RÅDETSSRÅDETS FOR•RÅDETS FRÅDETS FOR•GTS FORSLAGETS FORSLAEDRSLAG•RÅDORSLAG•RÅO49G•RÅDETS FORSLARÅDETS F

DETS FORSLDETS FORDETS FORSLAG•RÅDETSAG•RÅDETSFORSLAG•RFORSLAG•RRSLKAPITEL 10ÅDAG•R ETSÅDETS FORSFORSLAG•RLAG•RÅDETÅDETS FORSDETS FORSLS FOLAG•RÅDETAG•RÅDETSS FORSLAG•FORSLAG•RSLAG•RÅDERÅÅDETS FORSTS FORSLAGLAG•RÅDET•RÅDETS FODETS FORSLS FORRSLAG•RÅDAG•RÅDETSETS FORSLAFORSLAG•RSLAG•RÅDEG•RÅÅDETS FORSTS FORSLAGLAG•RÅDET•RÅDETS FODETS FORSLS FORRSLAG•RÅDAG•RÅDETSETS FORSLAFORSLAG•RSLAG•RÅDEG•RÅÅDETS FORSTS FORSLAGLAG•RÅDET•RÅDETS FODETS FORSLS FORRSLAG•RÅDAG•RÅDETSETS FORSLAFORSLAG•RKAPITEL 6LAG•RÅDET5KAPITELG•RÅÅDETS FORSS FORSLAG•LAG•RÅDETS FORen fattigdomsgrænseRÅDETS FORETS FORSLAEndeligAG•RFlere hjemløseÅSLSG•Rtrods strategiÅDETS FORSDETS FORSLLAG•RÅDETLAG•RÅDAG•RÅDETSFORSLAGS FOFORSLAGFORSLAG•RRSLAGkroner over fireRådet foreslår, der afsættes 100 millioner•RÅDETSRådet foreslår, at Folketinget anerkender ekspertudval-TÅDE S FORSETS FORSLAFORSLAG•RG•RÅmodTS Får til en forstærket indsatsDhjemløshed med henblikgets forslag til fattigdomsgrænse og bruger den som enDETogFresultater afEpå at bekæmpeSLAORhjemløs-G•RÅfor udviklingenÅfattigdomSforORSLAG•RmålestokafLAG•Rpå at fastholde det politiske fokusÅDETSÅDDETS FOpolitikker.hed i Danmark.FORSLAGfattigdomsbekæmpendeRSLAG•RÅDETS F•ETS FORSLAskal indeholde følgende punkter:RÅDETS FORSLAStrategienORSGaf denÅDETS Findsats på herber-•RsocialpædagogiskeOFORSLAGG•RÅDETS• En udviklingFORSLRSLAG•RRådet foreslår, at en uafhængig instans udarbejder denAG•RÅDAG•RÅDETSÅDETS FORSger og forsorgshjemFORSLAG•RLAregeringenÅforpligterapport omatG•ÅDder• EtableringTS FORSLAGaf et rejsehold i regi af Socialstyrelsen,ETS FOårlige at reagere påfattigdom, ogvurderingerRskalDETS FORSLsig tilLAGrapportensogRS•RÅDETS FOskal stå for at udbrede og videreudvikle metoderne fra•RÅDETS FOinddragecivilsamfundet i dén proces.RSLAG•RÅDRSLAG•RÅDHjemløsestrategienAG•RÅDETSETS FORSLAFORSLAG•R• En fortsat overvågning af kommunernes indsats medG•RÅDETS FFORSLAGÅDETS FORSTS FORS’Housing First’-metoderneORSLLAG•RÅDETRådetLAGat•alle lovforslag konsekvensvurderes forforeslår,RÅDETS FORS FORSLAG• En fortsættelseudvikling iSLAG•RÅDEAG•RÅDETSaf den nationale hjemløsetælling hvert•RÅDETfattigdom.andet årFORSS FORSLAG•LAG•RÅDETRÅDETS FORFORSLAGTS FOR•SEn udvidet opsøgende indsats for at forhindre (ny)S FORSLAGSLLAGiRÅkommunale•RÅDvedtagerFORådet foreslår, at FolketingetETSen samlet strategi tilhjemløshed•form afDETSakutteamFORRSfor enAG•RÅDEn fortsættelse og udvidelse af den politiskeSLAG•RÅDETfattigdom og fastsætter ambitiøse målLAG•RÅDEat bekæmpe•ETS FOstyregrup-RSLAG•RÅDhalvering afS FORSLAG•Rpe og den faglige følgegruppe fra HjemløsestrategienÅDETS FORSETS FORSLAfattigdom inden år 2020.TS FORSLAGLG•RÅDETS F•RÅDETS FOORSLAG•RÅRSLAG•RÅDG•RÅDETS FDEETS FORSLAORSLAG•RÅG•RÅDETS FDETS FORSLORSLAAG•RÅDETS50RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE•ÅRSRAPPORT 2013FORSLAG•RÅDET

RSLAG•RÅDETS FORSLAG•RÅDETS FRÅDETS FORORSLAG•RÅSLAG•RÅDEDETS FORSLTS FORSLAGORSLAG•RÅAG•R•RÅDETS FODETS FORSLRSLAG•RÅDAG•RÅDETSÅDETS FORSETS FFORSLAG•RLAG•RÅDETÅDETS FORSS FORSLAG•RSLAG•RÅDLAG•RRÅDETS FORETS FORSLASLAG•RÅDEG•RÅDETS FÅDETS FORSTS FOORSLAG•RÅLAG•RÅDETDETS FORSLS FORSLAG•RSLAG•RÅDAG•RRÅDETS FORETS FORSLASLAG•RÅDEG•RÅDETS FÅDETS FORSTS FOORSLAG•RÅLAG7RÅDET•KAPITELDETS FORSLS FORSLAG•RSLAG•RÅDAG•RRÅDETS FORETS FORSLASLAG•RÅDEÅDETS FORSi demokratietG•RÅDETS FORSUlighedTS FOLAG•RÅDETLAG•RÅDETS FORSLAG•S FORSLAG•SLAG•FORSLAGRÅforeslår,TS FORRÅDETS FORRRådetDEat der holdes debatter og afstemninger påSLAG•socialt ud-ESLAG•RÅDEDETS Fforsorgshjem, herberger og væresteder, hvorRÅD TS FORSLTS FOORSLAGAG•RÅDETSsatte opholder sig.•RÅDETS FORSLAG•FORSLAG•RSLAG•RÅDERÅDETS FORÅTS FORSLAGSLAG•RÅDE•RÅDETS FODETS FORSLTS FORRSLAG•RÅDAG•RKAPITEL 8ÅDETS FETS FORSLAORSLAG•RÅSLAG•RÅDEG•RÅDETS FORSLTS FORkræver alternativerAG•RÅDETSSlunkenDETS FORSLsatspuljeSLAG•RÅDETS FORSLFORAG•RÅDETSAG•RÅDETSFORSLAGFORSLAG•RFORSLAG•RLAG•RÅDETÅDETS FORSÅRådet foreslår,Ssatspuljepartierne gennemgår de satspul-atFORSLAG•RÅDETLAG•RÅDETjebevillinger,DETS FORSLder bliver overført til det kommunale bloktil-S FORSLS FORAG•RÅDETSskud ellerAregioner tilÅDEtilG•Rderes indsats for socialt udsatteTS Fanvendes efterKAPITEL 9FORSLAG•RLAG•Rfor at undersøge, om der er midler, der ikkeORSLAG•RÅDEÅDETS FbørRStilbage til satspuljen.ÅDTS FORSLAGformålet og derforOføresLAG•RÅDETS FO•RÅETS FORSLAKommunerne og socialt udsatteDETS FORRSLAG•RÅDFORSLAGG•RÅDETS FETS FORSLAORSLLAG•RÅDETat der etableres en fond til investering iAG•RÅDEGFORSLAGRådet foreslår,TS FORSLAGfor kommunerne at•RÅDS FORsocialtAG•Fonden skal kunneforeslår, at det gøres obligatorisk•afDETETS FOudviklingAindsatsen forSLtiludsatte.RÅDETS FORådetLAudsatteråd efter samme praksisRÅde kom-S FORSRSL G•RÅDRSnedsætte etG•somfinansiere udviklingsaktiviteter en samlet sum af 300 mil-RÅD(retssikkerhedsloven.)ETS FORSLAmunale ældre- og handicaprådETS FORSLlioner kroner årligt.LAG•RÅDETAG•RÅDG•RÅDETS FS FORSLAG•ORSLAG•RÅRÅDETS FORDETS FORSETS FORSLASLAG•RÅDEG•RÅDETS FTS FORSLAGORSLAG•RÅAG•RÅDETS•RÅDDETS FORSL51FORSLAG•RAG•RÅDEÅDETT

Rådets udadrettedeaktiviteter siden juni 2012Brugernes BaZar 2012De grønne omgivelser i Kongens Have iOdense lagde rammerne om BrugernesBaZar i 2012. Årets tema var ’Retten tilforskellighed eller pligten til fællesska-bet?’ Omkring 900 personer dukkedeop - heraf mange brugere, som fortalteRådet, hvad der var på deres dagsordenog gav ideer til, hvad Rådet kan arbejdevidere med fremover. Rådets formandJann Sjursen åbnede basaren med råd-mand Peter Rahbæk Juel fra Social- ogArbejdsmarkedsforvaltningen i Odenseog brugerrepræsentant Maria Nagel fraSAND, landsorganisationen for hjemløse.Herefter sang Hjemløsekoret dagen igang, inden Cafe-dialogerne begyndte.Her kunne alle – brugere, fagpersoner ogpolitikere – give deres besyv med til da-gens tema og udveksle erfaringer og ideer.Cafe-dialogerne blev udgangspunkt forden efterfølgende panel-dialog, hvor JannTemadag om bedre socialstofmisbrugsbehandlingI efteråret 2012 fremlagde social- og inte-grationsminister Karen Hækkerup en planom misbrugsbehandling: ’Metoder dervirker på narkoområdet.’ Rådet mener, atdens ti intentioner er gode, men at der ermeget lidt om, hvordan intentionerne skalvokse til reelle initiativer. Derfor invite-rede Rådet den 17. december 2012 cirka50 eksperter til at mødes og komme medkommentarer til ministerens intentionerog komme med mere konkrete forslagtil, hvordan man bedst muligt fører demud i livet. Eksperternes anbefalinger blevsamlet i en pjece, som blandt andre blevsendt til ministeriet. Nogle af eksper-ternes anbefalinger var, at der skal lavessucceskriterier for indsatsen, at man ihøjere grad skal inddrage den misbru-gende person, at behandlingen skal foregådér, hvor misbrugerne er, og at der skalmeget mere tværfaglighed ind i behandlin-gen af misbrugere. Når en person med etmisbrug skal hjælpes, handler det også omat se på misbrugerens sociale baggrund,familieforhold, psykiske og fysiske velbe-findende, økonomi, boligsituation og om,hvorvidt vedkommende har en uddan-nelse eller et job.

Sjursen styrede ordet mellem brugere,politikere og interesseorganisationer. Derblev blandt andet diskuteret, at man skalmøde mennesker, hvor de er, at der skalske opfølgning på hjemløsestrategien ogopstramning af værestederne, at rets-sikkerheden skal sikres, og at satspuljenskal på finansloven. Efter den livlige debatdiskede elever fra Elsesminde Produkti-onshøjskole op med grillmad, før sangerRasmus Nøhr indtog scenen. Dagen blevsluttet af med socialminister Karen Hæk-kerups tale.Brugernes BaZar 2012 blev arrangeret afRådet i samarbejde med SAND (de hjemlø-ses landsorganisation), Brugerforeningen forAktive Stofbrugere, LAP (Landsforeningen afnuværende og tidligere psykiatribrugere), ogSVID (Sammenslutningen af Værestedsbru-gere i Danmark.)

Konference om fattigdomI starten af juni 2013 offentliggjorde etekspertudvalg om fattigdom deres budpå en fattigdomsgrænse i Danmark – etaf udvalgsmedlemmerne var Jann Sjursen,formanden for Rådet for Socialt Udsatte.I januar, da vi stadig ventede på grænsen,afholdt Rådet en konference om fattig-domsgrænsen og fattigdom i al almindelig-hed. Det foregik på Borups Højskole, ogde 200 deltagere talte både fagfolk, ildsjæ-le og politikere. De diskuterede, hvad derskulle komme ud af fattigdomsgrænsen,hvordan den kan være et værktøj i kam-pen mod fattigdom, og hvad en strategifor sådan en kamp skal indeholde. Rådetsformand Jann Sjursen var ordstyrer i enpaneldebat bestående af politikerne AnneBastrup (SF), Eyvind Vesselbo (V), Bene-dikte Kiær (K) og Mikkel Warming (E.) Idebatten blev der diskuteret, hvilke andrefaktorer end penge, man skal tage fat i, nårman skal bekæmpe fattigdom – eksem-pelvis jobcentre, sygdomsproblematikker,boliger og retssikkerhed. Efter frokostvar folk ladet op til endnu en debat, derhandlede om forventningerne til ekspert-udvalget. Denne gang var paneldeltagerneskiftet ud med Lars Lydholm fra FrelsensHær, Per K. Larsen fra European AntiPoverty Network og Dorrit Hermann fraRed Barnet. Organisationerne bakkedegenerelt op om en fattigdomsgrænse,som de håbede kunne sætte fokus påfattigdom, samtidig med at de efterlystepolitisk opbakning.

tør på Dagens Medicin, Helle Petersen,socialoverlæge i Københavns Kommuneog Sandra Feodor Nilsson fra BispebjergHospital, forsker i psykisk sygdom og dø-delighed blandt hjemløse. Der blev blandtandet diskuteret, hvordan man får udsattetil at udnytte sundhedsvæsenet bedre.Møde med lokale udsatterådHvert år inviterer Rådet for Socialt Ud-satte alle de lokale udsatteråd til et fællesmøde. Der er i skrivende stund udsat-teråd i 21 kommuner, og tre er underoprettelse. Formålet er at dele erfaringer.I 2013 skulle de cirka 40 fremmødtediskutere to temaer; kommunernes øko-nomi på udsatteområdet og udsatte unge.Ved bordene diskuterede medlemmer påtværs af de forskellige råd, hvad der skaltil for at skabe en bedre indsats for deudsatte unge. Efter frokost præsenteredeRådets sekretariatschef Ole Kjærgaard deforeløbige resultater af en undersøgelseaf kommunernes udsattebudgetter anno2013. Det blev efterfulgt af et oplæg vedformand for Slagelse Udsatteråd, JetteEngelbrecht, om anvendelsen af budget-og regnskabstal i udsatterådenes praktiskearbejde. Afslutningsvis var der mulighedfor at diskutere sager af fælles interessefor såvel det nationale som de lokaleudsatteråd.

Konferencen blev arrangeret af Rådet i sam-arbejde med EAPN (European Anti PovertyNetwork), Socialpolitisk Forening, FrivilligtForum og Stop Fattigdom Nu-netværket.Pressebriefing omdødelighedsanalysenEn stor flok journalister havde tagetplads i mødelokalet på HerbergscentretSundholm den 14. marts 2013 for at høreRådet præsentere sin nye undersøgelse’Dødelighed blandt socialt udsatte i Dan-mark 2007-2012.’ Rapporten viser blandtandet en overdødelighed blandt socialtudsatte personer, og den sammenlignerdødsårsager mellem socialt udsatte ogden generelle danske befolkning. Til pres-sebriefingen opridsede Rådets formandJann Sjursen indholdet i undersøgelsen,og herefter blev resultaterne diskuteretud fra fire personers forskellige bag-grunde og synspunkter: Finn Diderichsen,professor i forebyggelse ved KøbenhavnsUniversitet, Kristian Lund, chefredak-

Konference om udsatte ungeOver 200 personer havde meldt sig til Rå-dets konference om udsatte unge i DGI-byen i København den 27. maj 2013, hvordagen blev skudt i gang af Rådets formandJann Sjursen med ordene: ”De unge bliverikke set. De bliver ikke hørt. Og denkommunale sagsbehandling tager modetfra dem.” Han opridsede de frustrationer,som udsatte unge oplever i deres mødemed det offentlige system, og som 30unge har fortalt om til Rådet, og som erblevet til publikationen ’Man føler sig somen tennisbold, der bliver kastet frem ogtilbage i systemet.’ Herefter præsenteredeJann Sjursen Rådets fem anbefalinger til,hvordan man kan hjælpe de unge. Anbefa-lingerne handler om mentorer, fleksibeltuddannelses- og jobmarked, lettilgængeligpsykologhjælp og misbrugsbehandling,billige boliger og mere samarbejde medfrivillige. Herefter fik social- og integra-tionsminister Karen Hækkerup ordet.Hun fortalte om regeringens indsatserfor udsatte unge og nævnte blandt andetkontanthjælps- og førtidspensionsrefor-merne som eksempler herpå. Bagefterfulgte tre oplæg. Noemi Katznelson, lederaf Center for Ungdomsforskning, fortalte,at den måde, ungdomslivet er på i dag,medfører mere marginalisering af udsatteunge end tidligere. ”Målrettethed er ble-vet normen i dag.” Herefter fortalte LarsKunov, direktør for foreningen De DanskeErhvervsskoler, hvordan erhvervsskolerneofte bliver en opbevaringsplads frem foruddannelse for udsatte unge, fordi de

mangler motivation til at gennemføre.Hvis de unge mangler et netværk til atguide, kan de få vejledning hos en men-tor. Det fortalte den sidste oplægsholder,Rikkeline Facius, som selv er mentor. Hunfortalte om mentorernes meget forskelli-ge opgaver som for eksempel få den ungei misbrugsbehandling eller udredt for enpsykisk lidelse, hjælpe med at betale reg-ninger eller navigere i de offentlige reglerog kontorer. Majbrit Berlau, formand forDansk Socialrådgiverforening, styredeordet mellem publikum og fem deltagere,der efter frokosten havde sat sig til rettei et panel: Dalín Waldo, repræsentant forde unge, Joan Münch, medlem af Rådet forSocialt Udsatte og programchef i FrelsensHær, Orla Hav, formand for FolketingetsBørne- og Undervisningsudvalg og med-lem af Folketingets Socialudvalg, AnnieArnoldsen Petersen, formand for Beskæf-tigelsesudvalget i Rødovre Kommune ogAnny Winther, formand for KL’s social- ogsundhedsudvalg. Panelet og publikum dis-kuterede blandt andet hjemløshed, billigeboliger, forældrenes rolle, lettilgængeligpsykologhjælp på uddannelser og bloktil-skud versus satspulje.

Folkemøde på Bornholm 2013Sammen med 60.000 andre deltagere varRådet for Socialt Udsatte i juni 2013 medpå Folkemødet på Bornholm. Rådet varmed til at afholde et større arrangement iCirkusteltet i Allinge. Sammen med Social-politisk Forening, European Anti PovertyNetwork, Missionen blandt Hjemløse, Kir-kens Korshær, Frelsens Hær og FrivilligtForum satte Rådet fokus på den stigendeulighed i vores samfund. Til arrangementetpræsenterede rådsmedlem Joan MünchRådets nye publikation om udsatte unge.Og senere deltog rådsmedlemmerne NinaBrünés og Henrik Thiesen i en paneldebatom ulighed i sundhedsvæsenet. Rådsmed-lem Hanne Thomsen var ordstyrer, ogde andre paneldeltagere var Anja Bloch,mor med brugererfaring og formand forBrugernes Akademi, Lise Müller, regions-medlem for SF i Region Hovedstaden,Sophie Hæstorp Andersen, formand for

AKTIVITETFolketingets Sundheds- og Forebyggelses-udvalg og Lisbeth Lintz, formand for YngreLæger. Skuespiller Anne Marie Helger varkonferencier, og i pauserne bød FrelsensHær på gratis suppe og orkestermusik.Rådet mener, det er vigtigt at deltage i etforum, hvor der er så mange beslutnings-tagere og interessenter, man kan kommei en dialog med, og derfor vender Rådetefter planen tilbage til Folkemødet i 2014.RådsmøderRådet har i det forgangne år holdt råds-møder i blandt andet Mændenes Hjem(socialt- og sundhedsfagligt tilbud tilhjemløse og udsatte), LivaRehab (tilbudtil nuværende og tidligere prostitueredeog udsatte kvinder generelt), Hotellet (be-skæftigelsestilbud) og Det GrønlandskeHus (tilbud for grønlændere i Danmark.)Det har givet Rådet mulighed for at fåmere viden om de tilbud og indsatser, derfindes for socialt udsatte. Til tre af mø-derne har Rådet haft besøg af henholdsvisbeskæftigelsesminister Mette Frederiksen,social- og integrationsminister KarenHækkerup og sundheds- og forebyggelses-minister Astrid Krag.Deltagelse i udvalg og følgegrupperI det forgangne år har formanden ogrådsmedlemmer deltaget i forskelligeudvalg og følgegrupper. FormandJann Sjursen deltog i regeringensekspertudvalg om fattigdom,som blev nedsat i maj 2012, og hvisanbefalinger er beskrevet i kapitel 6. Iarbejdet med strategien ’Exit Prostitution’deltager Jann Sjursen som repræsen-tant for Rådet for Socialt Udsatte, mensrådsmedlem Flora Ghosh deltager somrepræsentant for Center LivaRehab. Denfaglige følgegruppe skal følge projektetsudvikling i kommunerne og fortsæt-ter indtil udgangen af 2015. Endeligt erRådet af Socialstyrelsen blevet inviterettil at deltage i den faglige følgegruppe forSocial- og Integrationsministeriets udspilpå stofmisbrugsområdet ’Bedre kvalitet iStofmisbrugsindsatsen’, den såkaldte stof-misbrugspakke. Rådets næstformand NinaBrünés deltager som repræsentant forRådet, mens rådsmedlem Cliff Kaltoft re-præsenterer Landsforeningen af Væreste-der. Følgegruppens opgave er at bidragemed relevante erfaringer og synspunkterfra eksperter på feltet og fra kommunaleforvaltninger. Følgegruppen fortsætter tilog med 2016.

Pressemeddelelser7. juni 2013’Tre gange så mange fattige på 11 år– lav en samlet strategi mod fattigdom!’På baggrund af regeringens ekspertudvalgs nye rapport om fat-tigdom og forslag til fattigdomsgrænse anbefaler Rådet, at manindfører fattigdomsgrænsen som led i en større strategi modfattigdom.4. juni 2013’Opret lokale udsatteråd og afstemning på væresteder ’I anledning af Grundlovsdag kommer Rådet med forslag til, hvor-dan man kan komme den demokratiske ulighed til livs.25. maj 2013’Invester 100 mio. i arbejdet for hjemløse’Oven på den nyeste hjemløsetælling i 2013, der viser en stigningi antallet af hjemløse, foreslår Rådet, at regering og Folketinginvesterer 100 millioner kroner for de kommende fire år i enstrategi mod hjemløshed.30. april 2013’Tørlagt satspulje forhindrer nyeinitiativer for socialt udsatte’Formand Jann Sjursen reagerer på finansministerens udmeldingom, at satspuljen ikke får tilført nye midler før 2017: ”Det er enbombe under indsatsen for socialt udsatte.”

AKTIVITETER19. april 2013’Kan kontanthjælpsreformens godeintentioner realiseres?’Formand Jann Sjursen kommenterer på kontanthjælpsreformen,som blev vedtaget 18. april: ”Der er mange gode intentioner ireformen, der kan gøre stor gavn for socialt udsatte – forudsatat intentionerne realiseres.”19. marts 2013’Rådet for Socialt Udsatte mødes medsocial- og integrationsministeren’Rådet for Socialt Udsatte skal diskutere udsatteområdet medsocial- og integrationsministeren på Mændenes Hjem i Køben-havn den 20. marts 2013.26. februar 2013’Ny fattigdomsydelse overskyggerkontanthjælpsreformens positive elementer’Det er nærmest en tilståelsessag for regeringen, at laverekontanthjælp til unge ikke er noget mirakelmiddel til at få ungei uddannelse. Regeringen regner nemlig slet ikke med, at hoved-parten af denne gruppe kommer i gang med uddannelse, udtalerRådet.28. januar 2013’Råd advarer regeringen mod at indføreny fattigdomsydelse’Regeringen er på vej med en kontanthjælpsreform, og det hilserRådet velkomment. Men formand Jann Sjursen advarer på ennational fattigdomskonference imod at indføre en ny fattigdoms-ydelse.14. december 2012’Gå ikke tilbage til en fuser’Folketinget behandlede et beslutningsforslag fra Dansk Folke-parti om genindførelse af to af de afskaffede fattigdomsydelser,starthjælp og introduktionsydelse. Det advarer Rådet mod.11. november 2012’Finansloven 2013 er et lyspunkt for socialt udsatte’Finansloven indeholder i år en socialpakke, der forbedrer indsat-sen konkret for udsatte grupper.29. juni 2012’Fælles Værdier’Social- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Sundhedog Forebyggelse offentliggør en rapport om fælles værdier i detsociale og sundhedsmæssige arbejde med social udsatte. Bag-grunden for De Fælles værdier er et forslag fra Rådet fra 2009.28. juni 2012’Budgetlægning på udsatteområdet’Rådet præsenterer en nøgletalsanalyse fra BDO KommunernesRevision om budget på udsatteområdet i 2010, 2011 og 2012 ikommuner med udsatteråd.22. juni 2012’De socialt udsatte rammes dobbelt af krisen’Rådet kommenterer på nye tal fra Danmarks Statistik, der viser,at kommunerne fra 2010 til 2011 procentvis har skåret dobbeltså meget på udgifterne til de socialt udsatte grupper som på deøvrige serviceydelser.

Debatindlæg, kronikker mv.6. juni 2013’Udvikling af sociale indsatser ligger på nationale skuldre’Hvis der ikke bliver kompenseret for de midler, som ikke blivertilført satspuljen, vil udviklingen af nye tilbud til socialt udsattegå i stå og igangværende projekter dø ud. Sådan skriver Rådetsformand Jann Sjursen i et debatindlæg på Altinget.dk.23. maj 2013’Hvor skal hjemløsestrategien nu bo?’Et politisk ansvar kan være hjemløst, hvis der ikke er nogen po-litikere, der tager det på sig. Det kan blive scenariet, når projekt-perioden for hjemløsestrategien udløber til september i år. Sådanskriver fem centrale aktører i et debatindlæg i Politiken - blandtandet Rådets formand Jann Sjursen og to rådsmedlemmer.16. maj 2013’Formand: Godt KL-udspil med fokus på forebyggelse’Formand Jann Sjursen udtaler sig til Radioavisen om KL’s nyesocialpolitiske udspil ’Invester før det sker.’8. maj 2013’Spillet uden vindere’Kommuner og regioner spiller tit ”Sorteper” om socialt udsattemenneskers sundhed, og her er taberen næsten altid den socialtudsatte, skriver Rådets formand Jann Sjursen i et debatindlæg påAltinget.dk.3. maj 2013’Behov for flere boliger til hjemløse’Der mangler både ”skæve boliger” og almindelige boliger til enlav husleje, udtaler formand Jann Sjursen sig i en artikel i Politi-ken.

14. februar 2013’Er kontanthjælpsreformen bare en spareøvelse?’Formand Jann Sjursen skriver i en kronik i Kristeligt Dagblad, aten kontanthjælpsreform med rehabilitering som kerne vil væreet centralt element i en ambitiøs socialreform. Reformen børikke reduceres til en spareøvelse.19. december 2012’Udsatte taber 75 mio. kr. på satspuljeaftalen 2013’I en kronik i Kristeligt Dagblad kommenterer formand Jann Sjur-sen på aftalen om udmøntning af satspuljen 2013.17. oktober 2012’På bunden af samfundet’Formand Jann Sjursen laver i et debatindlæg i Politiken en ana-lyse af den vandrende fattigdom og hjemløshed, som betyderflere hjemløse udlændinge i de større danske byer.14. september 2012’Regeringen fylder 1 år - Tillykke, men...’Rådets formand Jann Sjursen har skrevet et debatindlæg i Kriste-ligt Dagblad om regeringens første år.

KTIVITETPublikationer’Man føler sig som en tennisbold, derbliver kastet frem og tilbage i systemet.’Rådets samtaler med 30 udsatte unge om deresmøde med det offentlige system.’Socialpolitisk grundlag’I denne publikation kan man læse om Rådets fælles sæt afværdier, som har ligget til grund for Rådets arbejde siden detsetablering.’Dødelighed blandt socialt udsattei Danmark 2007-2012’Socialt udsatte dør i gennemsnit 22 år før den gennemsnitligedansker. Det viser denne undersøgelse, som Statens Institut forFolkesundhed (SIF) og Syddansk Universitet har gennemført forRådet.’Afsavn og indkomst’Denne rapport sætter fokus på afsavn i den danske befolkningog ser på sammenhængen mellem indkomst og afsavn. Rappor-ten er lavet for Rådet af Center for Alternativ Samfundsanalyse(CASA.)’SUSY Udsat 2012’Rådet har lavet en spørgeskemaundersøgelse af sundhed, sygelig-hed og trivsel blandt socialt udsatte i Danmark. Undersøgelsener gennemført af Statens Institut for Folkesundhed (SIF) og Syd-dansk Universitet.’Årsrapport 2012’Årsrapporten 2012 afspejler Rådets arbejde i det forgangne år.’10 år med ærlige meninger’Tilbageblik på de seneste 10 års rådsarbejde med Peter Juul,tidligere sekretariatschef i Rådet.’Anbefalinger til implementeringen af udvalgteinitiativer i strategien ’Metoder der virker pånarkoområdet’’Rådet kommer med anbefalinger til socialministerens plan fornarkoområdet, som Rådet mener mangler konkrete initiativer.59

Høringssvar5. juni 2013Nej tak til den lave ydelse, der følgermed reformen af kontanthjælp mv.Rådet havde en række anbefalinger til reformen om kontant-hjælp: Den lave uddannelseshjælp bør fjernes og erstattes af al-mindelig kontanthjælp. Aktivitetstillæg bør gives til unge fra star-ten og ikke tre måneder efter en visitation. Særlig støtte efteraktivlovens § 34 bør kunne gives til unge på uddannelseshjælpmed høj husleje mv. Antallet af unge hjemløse skal monitorereshvert kvartal. Der bør ikke være sanktioner for socialt udsatte.Den kvalitative personlige kontakt og en socialfaglig vurderingbør fremmes i stedet for frister og bureaukratiske kontrolfunkti-oner. Der bør stilles faglige krav til mentorstøtten, som også børtilbydes med refusion efter serviceloven. Kriterierne for, at ungeunder 30 år kan få almindelig kontanthjælp, er efter lovforslagetspecifikke psykiatriske diagnoser. Rådet mener, at diagnoserneskal afløses af sociale- og sundhedsfaglige vurderinger.24. maj 2013Rådet opfordrer til sammenhængendepatientforløb i sundhedslovenRådet opfordrer til, at der i lovforslaget om ændring af sund-hedsloven tages skridt til at forbedre rammerne, så socialtudsatte også får gavn af et mere sammenhængende, koordineretog integreret patientforløb.8. april 2013Kommunalreformen har ikke hjulpet socialt udsatteRådet havde blandt andet efterspurgt en bedre koordinering afindsatserne for socialt udsatte. Men det bør ikke begrænses tilen koordinering af tilbuddene. I høringssvaret har Rådet påpegetvigtigheden af, at kommunerne i deres sagsbehandling forpligtes

AKtil i højere grad at anvende den fornødne specialviden, som ertilgængelig i VISO med henblik på udredninger af kompliceredeproblemstillinger for udsatte voksne. På den måde kan detfaglige niveau få et tiltrængt løft. Endvidere fraråder Rådet en ud-bredelse af systemet med ydelsespakker, der kan medføre storeforskelle i serviceniveauet mellem de enkelte borgere i sammetilbud.12. marts 2013Positiv ændring af frikommunelovenRådet bakker op om friere rammer for frivilligt socialt arbejde.Rådet anbefaler derudover, at borgerens samtykke bør indhen-tes ved brug af ’shared care’. Desuden har Rådet betænkelighe-der ved, at borgere kan tvinges til at flytte fra særlige boliger.17. februar 2013Nyt socialtilsyn mangler brugerinddragelseRådet hilser en ændring af socialtilsynet, der skal styrke fokuspå at udvikle fagligt bedre tilbud, velkomment. Til gengæld er detærgerligt, at fokus på at fremme brugerinddragelse og brugerin-volvering er så lavt prioriteret.10. februar 2013Socialt udsatte bør kunne frabedesig offentlig digital postPost fra det offentlig skal fremover foregå digitalt. Men ikke allesocialt udsatte magter at administrere denne ordning, og noglehar ikke jævnligt adgang til pc. Derfor bør socialt udsatte kunnefrabede sig ordningen, og der skal være mulighed for at modtagehjælp til ordningen.

1. februar 2013Rådet siger nej til strafrefusionI forslaget om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring oglov om aktiv socialpolitik er Rådet mod administrative regler ogøkonomiske incitamenter, der kan påvirke den fagligt rigtige ogindividuelle løsning på en borgers jobsituation.22. januar 2013Beskyttelse af børn mod overgreb handlerogså om at hjælpe voksne i udsatte familierRådet mener, at der i forslag til lov om beskyttelse af børn modovergreb bør fremhæves tydeligere, at sociale myndigheder skalvære mere opmærksomme på, om tegn på mistrivsel hos barneteller den unge skyldes manglende muligheder i familien, som skalafhjælpes med en social indsats.11. januar 2013Nej til en klageinstans mindre– mere offentlighed om beslutningerneI et forslag om ændring af klagestrukturen på det sociale ogbeskæftigelsesrettede område er Rådet bekymret for borger-nes retssikkerhed, hvis der bliver en klageinstans mindre, somforslaget lægger op til. For at øge offentligheden foreslår Rådet,at det via web-tv bliver muligt at overvære møder, hvor sager afprincipiel karakter behandles.7. december 2012Rehabilitering forudsætter en reelinddragelse af borgerenEn borgers motivation til at rehabilitere sig forstærkes, hvis bor-geren føler sig inddraget og har rettigheder. Sådan siger Rådet tilet udkast til ny bekendtgørelse om rehabilitering og rehabilite-ringsteams.

1. november 2012Gode forslag i den nye lov om frikommunerRådet synes godt om, at frikommuneloven skal give mulighedfor at forsøge at udvide muligheden for frivilligt ulønnet arbejdesom A-kasse-medlem, og at der skal kunne laves forsøg medarbejdsdusør til særligt udsatte kontanthjælpsmodtagere.23. oktober 2012Forebyggelsesfonden udvides til atomhandle inklusion på arbejdsmarkedetRådet synes, det er en god ide, at Forebyggelsesfonden udvidestil også at kunne arbejde for at styrke inklusion på arbejdsmar-kedet.5. oktober 2012Evaluering af kommunalreformen:Fagligheden er under presRådet hilser en evaluering af kommunalreformen velkommen.Kommunalreformen har ikke hjulpet socialt udsatte, og eva-lueringen bør derfor som minimum se på ændringer, der kanimødekomme problemerne med: 1) manglen på specialisering ikommunerne trods større enheder, 2) at økonomien er sty-rende frem for fagligheden, 3) manglen på systematisk anven-delse og inddragelse af specialviden, 4) manglen på koordineringinternt i kommunen og mellem kommune og region.24. september 2012Ja til rehabiliterende ressourceforløb- nej til aldersdiskriminationForslaget om ændring af lov om aktiv beskæftigelsespolitik rum-mer gode elementer som eksempelvis ressourceforløb, tværgå-ende rehabiliteringsteams og koordinerende sagsbehandler. Tilgengæld finder Rådet forslagets skelnen mellem personer underog over 40 år direkte diskriminerende.

AKTIVITETER14. september 2012Suspension af kommunernes finansieringaf arbejdsløshedsdagpenge mv.Rådet støtter en toårig suspension af kommunernes100 procent finansiering af arbejdsløshedsdagpenge.31. august 2012Rådet afviser telefonisk indkaldelse til møder i rettenI forhold til en betænkning om revision af reglerne om forkyn-delse anbefaler Rådet, at telefonisk forkyndelse ikke gennemfø-res. Hvis det alligevel gennemføres, bør der udarbejdes retnings-linjer for, hvilke typer sager, der kan forkyndes telefonisk.7. august 2012Startboliger til unge mellem 18 og 24 årkan forebygge hjemløshedRådet er positiv overfor vedtagelsen af L123 (Startboliger tilunge mellem 18-24 år.) Boligerne og den boligsociale indsatskan forhåbentlig være med til at forebygge tilstrømningen af nyeunge hjemløse.26. juli 2012Skattereformen marginalisererEfter Rådets opfattelse vil konsekvenserne af den fremlagte skat-tereform være en yderligere marginalisering af socialt udsattemennesker, enten fordi de ikke har muligheden for at arbejde,eller fordi der ikke er arbejde til socialt udsatte mennesker.

Summary in EnglishSummary of the 2013 Annual Report1. The situation of sociallydisadvantaged people – summaryThe amount of funds available to so-cially disadvantaged people in Denmarkis declining, one reason being the con-sequences of today’s many reforms onsocial assistance, etc., and another thatthe rate adjustment pool, which financesa large number of projects for sociallydisadvantaged people, is unlikely toreceive new means until 2017. Moreover,the local authorities are showing restraintin relation to funds for the most sociallydisadvantaged people. This being the case,a considerable need exists to focus onpreventing socially disadvantaged peoplefrom becoming even more socially disad-vantaged in times of crisis.Hopefully, Denmark’s new poverty linewill help prevent that from happening.Minister for Social Affairs and IntegrationKaren Hækkerup recognised the povertyline on the same day it was presentedby the expert committee which hadprepared the proposal. Chairman of theCouncil Jann Sjursen was a member ofthe expert committee. The Council forSocially Marginalised People welcomesboth the poverty line and the recognitionof poverty. The poverty line establishesthat poverty does exist in Denmark andthat it is important to discuss measuresto bring people out of poverty.As already mentioned, many areas areundergoing reform these days. On 1 Janu-ary 2013, the new reform on disabilitypension and flex-jobs took effect, and asocial assistance reform will take effecton 1 January next year. The objective ofboth reforms is to reduce the numberof people receiving income support andraise the number of people going intoeducation and finding a job. This is to beachieved, through a resource-clarifyingprocess, by rehabilitating those whoare otherwise at great risk of ending upreceiving disability pension. Moreover,social assistance claimants under the ageof 30 found to be education-ready are toreceive a lower benefit on a par with theDanish State Educational Grant and LoanScheme – a benefit previously intendedonly for social assistance claimants underthe age of 25. It was renamed educationalassistance. The low benefit must motivateand encourage young people to go intoeducation. The Council is very concernedabout the extension of the low benefit.For instance, the Council fears that it mayforce some young people into homeless-ness because the benefit is somewhatlower than the minimum budget set asthe limit for what is needed to cover thenecessary expenses of daily sustenance.Over the past four years, a total of 17local authorities have taken on methodsto bring people out of homelessness. Thisformed part of what is called the Home-lessness Strategy. The Council recom-mends that the methods of the strategybe embedded in and communicated toall local authorities in Denmark and is ofthe opinion that a future need exists forstronger measures to combat homeless-ness, which is on the rise in Denmark –despite the strategy. However, it is impor-tant to point out that the HomelessnessStrategy did not succeed in lowering thenumber of homeless people. In 2013, thehomeless number worked out at about6,000 in the count made in the week of 4February. This represents a rise of some1,000 people on 2009.

The Council also hopes that the – hope-fully – good results from the upcomingproject «Exit Prostitution» will spread.The project pool grant of DKK 47 millionhas been lying dormant for a long time,but now, at long last, the project is beinglaunched. The project aims at developingand testing methods to help people exitprostitution. The Council looks forwardto following the work, not least in rela-tion to the embedding of the project.Due to the small wage and salary in-creases, the rate adjustment pool, whichfinances many large-scale social initiativesin Denmark, is very unlikely to receivenew funds until 2017. One of the fewareas receiving a grant from the rateadjustment pool in 2013 is that of sociallydisadvantaged Greenlanders. Sociallydisadvantaged Greenlanders have Danishnationality, and this means that they aregenerally not regarded as foreign nation-als and so they are not offered the helpnormally offered to foreign nationals.However, they also face linguistic barriersand lack an understanding of Danish so-ciety’s ways and possibilities of providinghelp. Against this backdrop, the area hadto be given priority again.It is paramount that councils, organisa-tions and other parties interested in thearea of socially disadvantaged people tryto make a difference. However, the voices

2. The difficult meeting with thesystem of socially disadvantagedyoung peopleThe number of young social assistanceclaimants with problems of homelessness,misuse and mental disorders is on therise. The Council has therefore com-pleted a study of young people to findout why the local authorities often donot succeed in helping them. Polarisationamong young people is increasing today.Focus is now the standard. So the oneshaving difficulties choosing and complet-ing a training/education programme and ajob become socially disadvantaged alreadyat an early time in their lives.One of the problems is that many so-cially disadvantaged young people ap-pear «ordinary» and well-dressed on thesurface and are studying or undertaking ajob at times, and this makes it difficult forcaseworkers to detect the extent of their

problems. The public system generally fo-cuses on training, education and employ-ment, which become both the goal of andsolution to the problems of young people.However, instead young people sufferingfrom misuse or mental difficulties andperhaps only with a small network need,for instance, easily accessible psychologi-cal counselling or misuse treatment underthe auspices of the local authorities andin the youth education programmes. Thismay help prevent social disadvantagesand people from dropping out of youtheducation programmes. The Council alsoproposes that models be developed fortraining, education and employment initia-tives and that socio-professional skills ateducational institutions be enhanced.As many young people feel overlooked,ignored or under suspicion, they startmistrusting the system, which they alsofind hard to navigate. Some young peopleare actually faced with opposing require-ments from different public sector bodiesor they have to be at two different placesat the same time, and they are thendisciplined for failing to show up. Somepeople are denied individual benefits, thereason being that they must find cheaperaccommodation. But that is not easy inthe current housing market where findingaffordable accommodation is extremelydifficult, and it only becomes all the moredifficult when you have not saved up for

3. The health care sector tobe at eye level with sociallydisadvantaged peopleAs regards all comparable benchmarks ofhealth and welfare, the health of sociallydisadvantaged people is inferior to thatof the Danish population in general. Sosocially disadvantaged people die 22years earlier on average. And, it should bepointed out that socially disadvantagedpeople often die from diseases that canbe treated or prevented. The poor healthand welfare is very much due to the factthat socially disadvantaged people havedifficulties applying the facilities of themodern health care sector. A very largenumber of people do not have sufficientlysystematic contact with their generalpractitioners. Others feel that they arepatronised in their encounters with thehealth care sector, that they are not takenseriously or that they are ignored in thequeue in the waiting room because theyare drug misusers or homeless. And thehospitalisation of socially disadvantagedpeople is often far too short because thehealth care sector cannot accommodatethem. The Council is therefore of theopinion that specific political action iscalled for to change the culture of theDanish health care system and proposesthat the politicians of the Danish parlia-ment launch a strategy for making thehealth care sector more accessible tosocially disadvantaged people.

5. More homeless peopledespite strategyAbout 6,000 people in Denmark arehomeless – and the number is climb-ing. This is despite the fact that 17 localauthorities have over the past four yearstaken on methods aiming to bring peopleout of homelessness. This was part ofwhat is called the Homelessness Strategyfinanced by the rate adjustment pool. Themethods are based on a ‘Housing First’approach. With an early housing solutionand the right social support, many of thepeople participating have moved intotheir own homes. The methods shouldbe extended to all local authorities inDenmark. The Council proposes that itbe used to bolster efforts against home-lessness in which the government shouldinvest DKK 100 million over a four-yearperiod. The strategy may also include ele-ments such as an emergency team and aboost for reception centres and sheltersfor those who still cannot stay in theirown home.

In particular, the number of young home-less people increases. It is thus a matterof great concern to the Council that thesocial assistance reform extends the lowyouth benefit, which is on a par with theDanish State Educational Grant and LoanScheme, to comprise social assistanceclaimants under the age of 30 found tobe education-ready – a benefit previouslyintended for social assistance claim-ants under the age of 25. The benefitsare renamed educational assistance. TheCouncil fears that the benefits will resultin more young homeless people becausethe benefits cannot finance the minimumbudget (used in the work of the theexpert committee on poverty) set as thelimit for what a person in Denmark needsto cover the necessary expenses of dailysustenance. The Council is also concernedthat the amount of affordable housingcontinues to decline throughout Den-mark. In combination with the low youthbenefits, the number of young homelesspeople is unfortunately likely to increasein future. The Council proposes that it beensured that citizens receiving very lowbenefits be offered sufficient help to payfor housing. This could for instance be inthe form of special housing benefits orrent subsidies.

6. Finally a poverty lineOn 7 June 2013, Denmark adopted a pov-erty line. The Council for Socially Margin-alised People welcomes both the povertyline and the recognition of poverty. Thepoverty line establishes that poverty doesexist in Denmark and that it is importantto discuss measures to bring people outof poverty.According to the definition of the povertyline, a person is poor if he or she as asingle earns or receives benefits of up toor less than DKK 103,200 a year after taxfor three consecutive years. The figure islower for each person, if the householdconsists of more people. According to thenew poverty line, the calculated numberof people living in long-term poverty inDenmark is about 42,000. However, theCouncil believes that it is very importantalso to focus on people living under thepoverty line for one year. The risk of fall-ing into long-term poverty materialisesduring the first year, and this is when themeasures to combat poverty are to betaken. About 166,000 people live underthe poverty line for (at least) one year.The Council proposes that politiciansprepare a strategy for combating pov-erty and set ambitious goals for reduc-ing poverty by 50% by 2020. The expertcommittee proposing the poverty line hasalso proposed that an annual report be

This might be attributable to gener-ally lower interest from citizens in lo-cal democracy. As the local authoritieshave become larger, some citizens mayexperience increased distance betweenthemselves and their local politicians. Andbecause local authorities are subject tocutbacks, citizens may also feel that theydo not have any influence anyway. Butoften very specific and practical circum-stances prevent socially disadvantagedcitizens from voting: Poor people may nothave the money to buy a bus ticket tothe polling station. Homeless people donot receive a polling card by post. Andfor some mentally ill people, going to thepolling station might seem like a dauntingand very unpleasant task.To make it easier for socially disadvan-taged people to vote in an election andexpress their opinion in general, theCouncil recommends that debates beheld and postal ballot be possible atreception centres, shelters and join-incentres.

socially disadvantaged people. As a result,alternatives are called for to preventdevelopments in this area from coming toa standstill.One alternative might be to find unspentfunds. The Council proposes that, whenlocal authorities receive compensationfrom the government to solve new tasksin the area and such tasks are subse-quently downgraded and not completedin agreed form, the money must bereturned. The government and the rateadjustment pool parties should also makea general review of grants under the rateadjustment pool to ensure that funds arespent in accordance with the purpose ofhelping socially disadvantaged people.Even though money are returned to therate adjustment pool/the government orfunds are restructured, this will hardlybe enough to compensate for the lackingtransfers of funds to the rate adjustmentpool. Thus, the Council proposes that afund be established for the purpose ofdeveloping initiatives for socially disad-vantaged people. The fund should be ableto finance development activities worth atotal amount of DKK 300 million annually.

9. Local authorities and sociallydisadvantaged peopleThe local authorities are the authoritieswhich socially disadvantaged people firstand foremost meet and receive help fromin their daily lives. This is not least dueto the fact that, as a result of the LocalGovernment Reform, the local authori-ties were given full responsibility for thespecialised social area to which theinitiatives for the socially disadvantagedpeople belong. However, the financialcrisis has resulted in very tight rein onpublic expenditure, and local authori-ties which do not meet the budget arepunished. Perhaps this huge focus on costsavings has made the local authorities cutback more on service expenditure (socialservices, home-help services, schools, daycare, etc.) than they really had to accord-ing to the 2013 financial agreement.The cutback on expenditure can be feltin the organisations working with sociallydisadvantaged people. That is what theytell the Council. The Council also fol-lows the official financial statements fromStatistics Denmark to see whether thereports are well-founded. At first sight,the financial statements show that duringthe period 2010-2012, the local authori-ties cut back DKK 1 billion on expendi-ture for socially disadvantaged people.However, figures are ambiguous. When

the local authorities are asked directlyabout their expenditure for socially disad-vantaged people in a survey made by theCouncil, the picture is somewhat differ-ent. The City of Copenhagen states thatexpenditure from 2010 to 2012 increasedby almost DKK 300 million, and Aarhusstates an increase of just over DKK 35million.The figures from Statistics Denmarkshow that the most significant cutbacksare made for the type residential facili-ties where people with mental or socialproblems can live for longer periods oftime or permanently. Expenditure declinesfrom just over DKK 4,500 million to justover DKK 3,700 million or just over 17%.One reason is that the local authorities toa higher extent implement initiatives forusers who live in ordinary housing and re-ceive assistance and support in the home.Local councils of socially disadvantagedgroups can help the local authoritiesfocus on socially disadvantaged peopleon an everyday basis. At this point intime, 21 local authorities have establishedcouncils of socially disadvantaged groups.This figure is expected to increase to 24by the end of 2013 as another three localauthorities will establish such councils. In2011 and again in 2012, DKK 3 millionwas earmarked for the rate adjustment

pool to support the local authorities intheir establishment of councils of sociallydisadvantaged groups. However, interesthas not been overwhelming. The Coun-cil proposes that the establishment ofcouncils of socially disadvantaged groupsbe mandatory.A number of local authorities state thattheir policy for socially disadvantagedpeople is set out under the disability orsocial psychiatry area. However, since lastyear, another two local authorities haveadopted a separate policy for the sociallydisadvantaged people, meaning that a totalof 14 local authorities now have such apolicy. The Council urges all local authori-ties to adopt a separate policy for thesocially disadvantaged people which takesinto account the special needs of thetarget group.

Rådets kommissoriumSocialministeren nedsætter Rådet for Socialt Udsatte. Regerin-gen ønsker med nedsættelsen af Rådet at forstærke det fællesansvar for de svageste i samfundet.Værdien af velfærdssamfundet kan i høj grad måles på indsatsenover for de svageste borgere. De, der på grund af stofmisbrug,sindslidelser, hjemløshed eller andre alvorlige problemer befin-der sig i udkanten af det sociale fællesskab.Det er kendetegnende, at stort set alle grupper i det danskesamfund har deres eget talerør. Ofte store velfungerende organi-sationer. De svageste er dog ofte blevet glemt og overset, da deikke har deres eget talerør. Det vil regeringen lave om på og givede svage et stærkt talerør – Rådet for Socialt Udsatte. Rådet forSocialt Udsatte er uafhængigt af Socialministeriet.Ved de socialt udsatte tænkes især på hjemløse, stofmisbrugere,prostituerede, sindslidende, alkoholikere m.fl. Rådet for SocialtUdsatte skal følge den sociale indsats for de svageste i forhold tilhandlingsprogrammet ’Det Fælles Ansvar’.Endelig skal Rådet udarbejde en årlig rapport om de svagestegruppers situation og i forbindelse hermed komme med forslagtil en forbedret indsats, herunder forslag til, hvordan det civilesamfund til stadighed kan inddrages i opgaveløsningen.Regeringen rådfører sig efter behov med Rådet.Rådets sammensætningRådet for Socialt Udsatte består af 8-12 medlemmer. Socialmi-nisteren udpeger formanden og medlemmerne. Formanden ogmedlemmerne udpeges personligt i kraft af deres særlige indsigtog erfaring fra praktisk arbejde inden for områderne. Rådet skalfagligt rumme viden inden for områderne: Hjemløse, stofmisbru-gere, prostituerede, sindslidende, alkoholikere. Rådet bistås af etsekretariat i Socialministeriets regi.Rådets medlemmerRådet for Socialt Udsatte blev oprettet den 29. april 2002. Med-lemmerne er personligt udpeget af socialministeren på baggrundaf deres særlige indsigt og erfaringer med de udsatte grupper. Tilsammen dækker de det felt, Rådet for Socialt Udsatte beskæf-tiger sig med. Det nuværende Råd er beskikket for perioden 1.januar 2010-31. december 2013.Rådets mødeaktivitetRådet har holdt to rådsseminarer og fem rådsmøder sidenudgivelsen af sidste årsrapport:2012Rådsseminar 18.-19. septemberRådsmøde 1. novemberRådsmøde 5. december2013Rådsmøde 5. februarRådsmøde 20. martsRådsseminar 24.-25. aprilRådsmøde 21. maj