BYB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 104: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. samt udlejningsbekendtgørelsen, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter

1.§61aaffattes således:»§61 a.Ved et ghettoområde forstås fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst1.000 beboere, som opfylder mindst tre af følgende kriterier:1) Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande overstiger 50 pct.ikke-vestlige2) Andelen af beboere i alderen 1818-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse,overstiger 40 pct., opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.3) Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stofferoverstiger 2,7 pct. af antallet af beboere på 18 år og derover, opgjort som gennemsnit over de senestebeboere2 år.4) Andelen af beboere i alderen 30 59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst30-59uddannelse), overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe5) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15 64 år i området eksklusive15-64uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for sammegruppe i regionen.Stk. 2.Ministeren for by, bolig og landdistrikter beregner og offentlioffentliggørførste gang den 1. februarførste2014 og derefter hver den 1. december hvilke områder, der opfylder betingelserne i stk. 1.1.«

Stk. 3.Boligorganisationer kan behandle oplysninger modtaget i medfør af stk. 1, i det omfang det ernødvendigt for, at oplysningerne som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i detpågældende boligområde kan tjene som dokumentation i sager om opsigelse og ophævelse af lejemålefter reglerne herom i lov om leje af almene boliger.Stk. 4.Ansatte hos og bestyrelser i boligorganisationer har tavshedspligt med hensyn til oplysningermodtaget i medfør af stk. 1. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse.§ 63 e.Boligorganisationer, der udlejer almene boliger i et samlet boligområde, kan give andreboligorganisationer, selvejende institutioner, kommuner og regioner, der udlejer almene boliger iboligområdet, oplysninger om, at et af boligorganisationens lejemål beliggende i boligområdet erblevet opsagt eller ophævet efter § 85, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller § 90, stk. 1, nr. 7-9 eller 12, i lov omleje af almene boliger, hvis videregivelsen må anses for nødvendig for at styrke dentryghedsskabende indsats i boligområdet. Videregivelsen må alene omfatte oplysninger om navnet ogadressen på den pågældende lejer samt oplysning om, at opsigelsen eller ophævelsen er sket efter85, stk. 1, eller § 90, stk. 1, i lov om leje af almene boliger.Stk. 2.Forinden videregivelse af oplysninger efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen i den kommune,hvor boligerne er beliggende, have vurderet, at der er tale om et samlet boligområde.Stk. 3.Boligorganisationer kan behandle oplysninger modtaget i medfør af stk. 1, i det omfangbehandlingen må anses for nødvendig for at vurdere, om der af hensyn til den tryghedsskabendeindsats i boligområdet skal ske afvisning af en boligsøgende.”3.I§ 64, stk. 2,ændres ”§ 56 og §§ 58 a-58 c” til: ”§ 56, §§ 58 a-58 c, 63 d og 63 e”, og som sidstepunktum indsættes: ”Bestemmelserne i § 63 d, stk. 1-3, og § 63 e finder tilsvarende anvendelse påalmene ældreboliger, som ejes af kommuner og regioner.”4.I§ 64, stk. 4,ændres ”og § 62” til: ”§§ 62, 63 d og 63 e”.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Lovforslagets baggrund og formålDen 10. juni 2013 er der indgået aftale mellem regeringen, Liberal Alliance og Det KonservativeFolkepartiom nye kriterier for særligt udsatte boligområder. Dettelovforslag udmønter aftalen vedr. nyekriterier for særligt udsatte boligområder samt de dele af aftalen, som skal styrke boligorganisationensmulighed for at skride ind overfor utryghedsskabende lejere.Siden 2011 er der hvert år udarbejdet en liste over ghettoområder på baggrund af en række kriterier.Listen offentliggøres hver den 1. oktober.Regeringen finder, at det er vigtigt, at der holdes fokus på de boligområder, som er særligt udsatte ogsom har store udfordringer med sociale problemer, mange indvandrere og efterkommere samt mangeuden for arbejdsmarkedet med ringe uddannelse. Der skal derfor fortsat måles på udviklingen i deudsatte boligområder med henblik på at kunne holde fokus og styrke indsatsen i disse områderyderligere.De eksisterende kriterier for udvælgelse af de udsatte områder har nu fungeret i nogle år. Det erregeringens opfattelse, at de gældende kriterier skal suppleres med to nye kriterier vedr. henholdsvisuddannelse og indkomst. Det vil gøre den samlede udvælgelse af boligområder mere bredspektret oginddrage flere relevante dimensioner.Man skal man trygt kunne færdes i sit boligområde. Det er en af de allervigtigste egenskaber ved etattraktivt boligområde.Det er boligorganisationens ansvar at sikre, at overtrædelser af husordenen hører op ved brug afpåtale, advarsel eller i grove tilfælde opsigelse eller ophævelse. Boligorganisationerne oplever dogofte, at de mangler det bevismæssige grundlag for at forfølge disse sager. Med henblik på, atboligorganisationerne i højere grad kan skride ind overfor lejere, som chikanerer og skaber utryghedfor de øvrige beboere er der behov for en klar hjemmel til, at politiet kan videregive relevanteoplysninger til boligorganisationerne.I samlede boligområder, hvor flere forskellige boligorganisationer ejer boliger, er der behov for atkunne forhindre, at uroskabende lejere, der har fået opsagt eller ophævet deres lejemål, flytter ind i enanden bolig i det samme område. Det foreslås derfor, dels at ændre udlejningsbekendtgørelsen,således at boligorganisationerne får hjemmel til at afvise udlejning til sådanne beboere, som har fåetopsagt eller ophævet deres lejemål i en anden boligorganisation,dels at indføre hjemmel til atboligorganisationerne kan udveksle relevante oplysninger med henblik på at udnytte denne mulighed.2. Lovforslagets indhold- Ny identifikation af ghettoområder-Mulighed for at politiet kan give boligorganisationerne oplysninger om strafferetlige afgørelser- Mulighed for at udveksle oplysninger om lejere, der har fået opsagt eller ophævet deres lejemål pågrund af husordensovertrædelser, samt forbedret mulighed for at afvise disse personer fra en ny boligi samme boligområde.

2.1. Ny identifikation af ghettoområder2.1.1. Gældende reglerDe gældende regler vedr. identifikation af ghettoområder findes i almenboliglovens § 61 a. Detfremgår heraf, at der ved et ghettoområde forstås fysisk sammenhængende almene boligafdelinger,hvor der bor mindst 1.000 beboere. Samtidig skal området opfylde mindst to af følgende kriterier:1. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.2. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet elleruddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 4 år.3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr.10.000 beboere på 18 år og derover overstiger 270 personer, opgjort som gennemsnit over deseneste 4 år.Ministeren for by, bolig og landdistrikter beregner og offentliggør hver den 1. oktober, hvilke områderder opfylder betingelserne for at være et ghettoområde.

2.1.2. Forslag til ny identifikation af ghettoområderMed henblik på at sikre en bredere tilgang til identifikationen af ghettoområder foreslås det, at denugældende tre kriterier suppleres med to nye kriterier vedr. uddannelse og indkomst.De nuværende kriterier er fortsat af afgørende vigtighed. Integration af indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande i de udsatte boligområder er et fokuspunkt. Det er vigtigt, at beboere iboligområderne omgås på tværs af etnisk oprindelse. Hvis ikke, kan det blive sværere at forståhinanden kulturelt og sprogligt, og der kan lettere opstå fordomme, negative holdninger og en farligopdeling i ’dem’ og ’os’. Det truer sammenhængskraften i samfundet. En høj koncentration af borgeremed anden etnisk herkomst er således et signal om, at der bør være fokus på området. Det foreslås,at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande fortsat anvendes som mål forintegrationen med en grænseværdi på 50 pct.En øget beskæftigelse er stadig et væsentligt mål for indsatsen i de udsatte boligområder.Beskæftigelse styrker integrationen og forbedrer hverdagslivet for den enkelte. Som kriterium foreslåsanvendt andelen af de 18-64 årige beboere, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet elleruddannelse, med en grænseværdi på 40 pct.Mange af de udsatte boligområder er præget af kriminalitet. Det medfører utryghed for beboerne oggør det vanskeligt at tiltrække en bredere kreds aftilflyttere. Som mål for kriminaliteten anvendesantallet af beboere, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov omeuforiserende stoffer, i forhold til antallet af beboere på 18 år og derover med en grænseværdi på 2,7pct.For de to sidstnævnte kriterier foreslås endvidere, at opgørelsen sker på baggrund af 2-årigegennemsnit og ikke som i den gældende opgørelse på baggrund af 4-årige gennemsnit. Opgørelsenkommer således til at bygge på mere aktuelle tal, som gør det lettere at følge udviklingen.Som supplement til de tre gældende kriterier foreslås to nye kriterier om henholdsvis uddannelse ogindkomst.Uddannelse er et væsentligt indsatsområde for regeringen. Uddannelse er endvidere af væsentligbetydning for beboernes muligheder for at få og fastholde et arbejde. Det foreslås derfor, at andelen af

beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), anvendessom kriterium med en grænseværdi på 50 pct. Der ses bort fra beboere under 30 år, idet mange afdisse endnu ikke har fuldført deres uddannelse.De udsatte boligområder er præget af mange beboere med lav indkomst. De udsatte boligområder erpræget af mange beboere med lav indkomst. Lav indkomst kan have betydning for livskvaliteten, f.eks.hvis børnene må lide afsavn. Som kriterium foreslås, at den gennemsnitlige bruttoindkomst forskattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. afden gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.Det foreslås, at mindst 3 af de 5 kriterier skal være opfyldt som betingelse for at blive optaget på listenover ghettoområder. Der skal fortsat være mindst 1.000 beboere i området. Det foreslås videre, atministeren for by, bolig og landdistrikter fortsat beregner og offentliggør listen første gang den 1.februar 2014 og derefter hver den 1. december.2.2. Nye muligheder for udveksling af oplysninger om lejere i almene boligerI forbindelse med de løbende drøftelser, der er mellem bl.a. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter,boligorganisationer, kommuner og andre aktører, der arbejder med at øge trygheden i de særligtudsatte boligområder, er der blevet peget på, at der ofte er en lille gruppe af beboere, hvis adfærdskaber utryghed blandt de øvrige beboere i boligområdet. Boligorganisationer m.v. har endviderepeget på, at det kan gøre en stor forskel for trygheden i et boligområde, hvis man kan få den hårdekerne af beboere, der skaber problemer, helt væk fra boligområdet.Boligorganisationer m.v. erfarer dog, at det er svært at få disse uroskabende personer væk fraområdet gennem en opsigelse eller ophævelse af deres lejemål, da de ofte mangler det bevismæssigegrundlag for at forfølge sagerne. I en del tilfælde vil politiet være i besiddelse af oplysninger omstrafferetlige afgørelser, der vil kunne bruges i sådanne opsigelses- og ophævelsessager. Derforforeslås det med dette lovforslag, at politiet skal have mulighed for at videregive disse oplysninger tilboligorganisationerne m.v., hvis politiet finder det nødvendigt som et led i den tryghedsskabendeindsats i området.I samlede boligområder, der består af boliger fra flere forskellige boligorganisationer, opleves det somen hindring for den tryghedsskabende indsats, at uroskabende personer, som det er lykkedes at få udaf en bolig i området gennem en opsigelses- eller ophævelsessag, kan flytte ind i en anden bolig iområdet, fordi denne bolig tilhører en anden boligorganisation. I boligområder, hvor alle boligernetilhører samme boligorganisation, vil man med hjemmel i udlejningsbekendtgørelsen konkret kunneafvise sådanne personer fra at flytte ind igen. Med lovforslaget og en tilhørende ændring afudlejningsbekendtgørelsen foreslås indført en mulighed for, at disse boligsøgende kan afvises fra etsamlet boligområde, som består af boliger fra flere forskellige boligorganisationer, men som ellersopleves som ét boligområde, på linje med, hvad man kan i boligområder, hvor alle boligerne tilhørersamme boligorganisation, samt en mulighed for, at boligorganisationerne m.v. kan udveksle denødvendige oplysninger om disse lejere.

lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt athemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller privates interesser.I forvaltningslovens § 27, stk. 1, er opregnet en række hensyn, der efter en konkret vurdering kan føretil, at en oplysning er fortrolig og dermed undergivet tavshedspligt. Efter bestemmelsens nr. 6 kanhensynet til enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i at beskytteoplysninger om deres personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold begrunde tavshedspligt.Oplysninger om bl.a. strafbare forhold vil være omfattet af tavshedspligten.Det fremgår af straffelovens § 152, stk. 1, at den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste ellerhverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende iden forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.En oplysning er ifølge straffelovens § 152, stk. 3, fortrolig, når den ved lov eller anden gyldigbestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for atvaretage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.Det følger af straffelovens § 152 e, at bl.a. bestemmelsen i § 152 ikke omfatter tilfælde, hvor denpågældende er forpligtet til at videregive en fortrolig oplysning eller handler i berettiget varetagelse afåbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.Efter forvaltningslovens § 28, stk. 1, gælder reglerne i bl.a. § 5, stk. 1-3, og §§ 6-8 i persondataloven(jf. nærmere herom under pkt. 2.2.1.2 nedenfor) om videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner(personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed, jf. også persondatalovens § 1, stk. 3.Af forvaltningslovens § 31, stk. 1, følger, at i det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til atvideregive en oplysning, skal myndigheden på begæring af en anden forvaltningsmyndighedvideregive oplysningen, hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse,som myndigheden skal træffe.2.2.1.2. PersondatalovenPersondataloven regulerer behandling af personoplysninger, som foretages af offentlige myndighederog private, når behandlingen helt eller delvist foretages ved hjælp af elektronisk databehandling. Denomfatter ligeledes ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i etregister, jf. persondatalovens § 1, stk. 1.Persondatalovens regler gælder endvidere for anden ikke-elektronisk systematisk behandling afpersonoplysninger, som udføres for private, og som omfatter oplysninger om personers private ellerøkonomiske forhold eller i øvrigt oplysninger om personlige forhold, som med rimelighed kan forlangesunddraget offentligheden, jf. persondatalovens § 1, stk. 2.Det følger af persondatalovens § 2, stk. 1, at regler om behandling af personoplysninger i andenlovgivning, som giver den registrerede en bedre retsstilling, går forud for reglerne i persondataloven.Af bemærkningerne til persondatalovens § 2, stk. 1, fremgår, at bestemmelsen indebærer, atpersondataloven finder anvendelse, hvis regler om behandling af personoplysninger i anden

lovgivning giver den registrerede en dårligere retsstilling. Det fremgår imidlertid også, at dette ikkegælder, hvis den dårligere retsstilling har været tilsigtet og i øvrigt ikke strider moddatabeskyttelsesdirektivet (Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 ombeskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om friudveksling af sådanne oplysninger).Persondatalovens § 5 indeholder en række grundlæggende principper, der gælder for allebehandlinger af personoplysninger. Bestemmelsen fastsætter således bl.a., at behandling afpersonoplysninger skal ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik, at indsamling afoplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må væreuforenelig med disse formål, at oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige ogikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles,og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles, at der skal foretages fornøden ajourføring afoplysningerne, og at indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for atidentificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål,hvortil oplysningerne behandles.I persondatalovens § 6, stk. 1, fastsættes de generelle betingelser for, hvornår behandling afpersonoplysninger må finde sted. Af bestemmelsen følger, at behandling af oplysninger kun må findested, hvis en eller flere af de i nr. 1-7 angivne betingelser er opfyldt.Behandling af personoplysninger kan bl.a. efter § 6, stk. 1, nr. 1, finde sted, hvis den registrerede hargivet sit udtrykkelige samtykke hertil. Behandling kan efter § 6, stk. 1, nr. 7, desuden finde sted, hvisbehandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningernevideregives, kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til den registrerede ikke overstigerdenne interesse. Bestemmelsen i § 6, stk. 1, nr. 7, forudsætter, at der i hvert enkelt tilfælde, hvoroplysninger ønskes behandlet, foretages en konkret vurdering af, om de nævnte betingelser er opfyldt.Videregivelse og anden behandling af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold er regulereti persondatalovens §§ 7 og 8. De oplysninger, der er omfattet af bestemmelsen i § 7, er oplysningerom racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning,fagforeningsmæssige tilhørsforhold samt helbredsmæssige og seksuelle forhold. Sådanne oplysningermå kun behandles i visse situationer, f.eks. hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykkehertil, eller hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende ellerforsvares, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 1 og 4.Lovens § 8 omfatter oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rentprivate forhold end dem, der er nævnt i § 7.Det fremgår af persondatalovens § 8, stk. 2, der alene vedrører oplysninger, som behandles for denoffentlige forvaltning,at de i stk. 1 nævnte oplysninger ikke må videregives. Videregivelse kan dogefter § 8, stk. 2, nr. 1, finde sted, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke tilvideregivelsen, og efter § 8, stk. 2, nr. 2, hvis videregivelsen sker til varetagelse af private elleroffentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse,herunder hensynet til den, som oplysningen angår. Bestemmelsen forudsætter, at der i hvert enkelt

tilfælde, hvor oplysninger ønskes videregivet, skal foretages en konkret vurdering af, om de nævntebetingelser er opfyldt.Af persondatalovens § 8, stk. 4, følger, atprivatemå behandle, herunder opbevare, oplysninger ombl.a. strafbare forhold, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Herudover kanbehandling ske, bl.a. hvis det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse, og denneinteresse klart overstiger hensynet til den registrerede. Også denne undtagelsesbestemmelseforudsætter, at der i hvert enkelt tilfælde, hvor private skal behandle oplysninger, foretages en konkretvurdering af, om de nævnte betingelser er opfyldt.Af persondatalovens § 8, stk. 5, følger, at private ikke må videregive oplysninger om bl.a. strafbareforhold uden den registreredes udtrykkelige samtykke. Videregivelse kan dog ske uden samtykke,bl.a. når det sker til varetagelse af offentlige eller private interesser, herunder hensynet til denpågældende selv, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse.Det følger af persondatalovens § 50, stk. 1, nr. 2, at en privat dataansvarlig, der ønsker at behandlepersonoplysninger med henblik på at advare andre mod forretningsforbindelser med elleransættelsesforhold til en registreret, skal indhente entilladelsefra Datatilsynet, inden behandlingenpåbegyndes.I den forbindelse vurderer Datatilsynet i hvert enkelt tilfælde, om oprettelsen af det pågældendeadvarselsregister tjener anerkendelsesværdige interesser. Ved behandlingen af en ansøgning vil detblive taget i betragtning, om der kan formuleres objektive kriterier for, hvad der kan føre til optagelse iadvarselsregistret. Registrering og videregivelse i et advarselsregister accepteres ifølge Datatilsynetspraksis således ikke, hvis optagelse på listen alene beror på den enkelte deltagers subjektivevurdering. Registreringerne skal ske på baggrund af konkrete omstændigheder, som skal kunnedokumenteres, og som skal opfylde de objektive kriterier, der fastlægges for det enkelteadvarselsregister.Herudover skal de generelle betingelser i persondatalovens §§ 6-8 for, hvornår behandling afpersonoplysninger må finde sted, være opfyldt.I Datatilsynets praksis er det fast antaget, at de restriktive betingelser for behandling af oplysninger omstrafbare forhold i den private sektor ikke giver mulighed for registrering og videregivelse afoplysninger om strafbare forhold i forbindelse med førelsen af et advarselsregister.Datatilsynet har i en udtalelse af 2. maj 2007 udtalt, at tilsynet ikke kunne give en sammenslutning afseks boligorganisationer tilladelse til oprettelse af et fælles advarselsregister med oplysninger ompersoner med ubetalt forfalden gæld og uefterrettelige lejere, idet advarselsregistret ikke tjenteanerkendelsesværdige interesser. Datatilsynet kunne heller ikke give tilladelse til oprettelse afindividuelle registre for de enkelte boligorganisationer med det formål at videregive oplysninger ompersoner med gæld og lejere med uefterrettelig adfærd til de øvrige boligorganisationer.Datatilsynet lagde herved vægt på, at den enkelte boligorganisation ifølge det, som var oplyst fraSocialministeriet (nu Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter), kun lovligt måtte afvise boligsøgende,der havde forfalden gæld til samme boligorganisation, eller som var blevet tvunget til at fraflytte en

bolig i samme boligorganisation. Det fremgår således af den nugældende udlejningsbekendtgørelses(bekendtgørelse nr. 1303 af 15. december 2009 med senere ændringer) § 28, at en boligorganisationkan afvise udlejning til en boligsøgende, hvis boligorganisationen i ganske særlige tilfælde har enrimelig grund til at modsætte sig udlejning til den pågældende. En boligorganisation kan derfor efter enkonkret vurdering afvise udlejning til en boligsøgende, der har fået opsagt eller ophævet sit lejemål ien af boligorganisationens afdelinger som følge af overtrædelse af husordenen. Bestemmelsen i § 28fortolkes imidlertid således, at en boligorganisation derimod ikke kan afvise udlejning til enboligsøgende, der på grund af husordenovertrædelser har fået opsagt eller ophævet et lejemål i enandenboligorganisation.2.2.2 Politiets videregivelse af oplysninger til boligorganisationer m.v.2.2.2.1 IndledningLov om leje af almene boliger giver i en række situationer mulighed for at opsige eller ophæve lejemålfor urostiftende beboere i almene boliger.Således kan en udlejer efter lov om leje af almene boliger eksempelvis opsige eller ophæve enlejeaftale, når lejeren har tilsidesat god skik og orden, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerensflytning er påkrævet.Eksempler på adfærd, der udgør en tilsidesættelse af god skik og orden, er en lejers vold, trusler omvold eller chikane, som er udøvet mod udlejeren, dennes ansatte, lejere i ejendommen eller andre, derlovligt færdes i ejendommen. Ligeledes er det efter bestemmelsen en tilsidesættelse af god skik ogorden, når lejeren ødelægger ejendommen eller løsøre på ejendommen eller på fællesarealer, ellernår lejeren i øvrigt udøver adfærd, som er til gene for ejendommen eller den førnævnte personkreds.En forudsætning for, at udlejerne kan rejse sådanne sager om opsigelse eller ophævelse af lejemål,er, at udlejerne har kendskab til sagerne og kan fremlægge den fornødne dokumentation. I praksis hardet vist sig, at det kan give anledning til vanskeligheder at dokumentere, at der er grundlag foropsigelse eller ophævelse. Hvis en adfærd, der vil kunne danne grundlag for opsigelse ellerophævelse af et lejemål har ført til, at der er rejst straffesag, vil politiet ligge inde med oplysninger, derefter omstændighederne vil kunne udgøre den fornødne dokumentation.Det må antages, at politiet efter de gældende regler i persondataloven i visse tilfælde vil kunnevideregive oplysninger til boligorganisationer om strafbare forhold uden samtykke fra vedkommendeperson. Betingelsen herfor vil være, at videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentligeinteresser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunderhensynet til den, oplysningen angår, jf. nærmere herom under pkt. 2.2.1.2 ovenfor.Således må der eksempelvis antages at være hjemmel til, at politiet videregiver personoplysninger ide tilfælde, hvor en beboer har begået meget grov kriminalitet inden for boligområdet, og hvor der erspørgsmål om at ophæve beboerens lejemål som følge af den begåede kriminalitet.I andre tilfælde vil det kunne give anledning til tvivl, om der vil være den fornødne hjemmel ipersondataloven til at videregive oplysninger om strafbare forhold til boligorganisationerne mv. udensamtykke fra den omhandlede person.

Samtidig indebærer de relevante bestemmelser i persondataloven som nævnt, at såvel politietsvideregivelse af personoplysninger som boligorganisationernes efterfølgende opbevaring og andenbehandling heraf alene kan ske på baggrund af en konkret vurdering. Der er således ikke ipersondataloven hjemmel til, at politiet mere systematisk kan videregive de omhandlede oplysningerom strafbare forhold til boligorganisationer mv. som led i en tryghedsskabende indsats, eller til atboligorganisationerne mv. mere systematisk kan behandle oplysningerne.Det er vigtigt, at forudsætningerne for den tryghedsskabende indsats i de udsatte boligområderforbedres. Derfor bør der indføres en udtrykkelig hjemmel til, at politiet kan videregive oplysninger tilen boligorganisation om strafferetlige afgørelser om forhold, som en beboer har begået, og som ogsåville kunne bruges i en opsigelses- eller ophævelsessag. Ligeledes bør der indføres en udtrykkelighjemmel til, at boligorganisationerne kan behandle de således modtagne oplysninger. Tilsvarende gørsig gældende i forhold til andre udlejere af almene boliger, det vil sige selvejende institutioner,kommuner og regioner.Persondatalovens regler om videregivelse og anden behandling af personoplysninger bygger pågenerelle og principielle overvejelser om afvejningen af de forskellige hensyn, der gør sig gældendepå området. Der skal derfor foreligge væsentlige grunde for at gennemføre særlige regler ilovgivningen, som fraviger persondatalovens regler.Ved vurderingen af, hvorvidt der bør tilvejebringes en særlig lovgivning i det foreliggende tilfælde, erder lagt vægt på, at en særregulering som nævnt vil forbedre forudsætningerne for dettryghedsfremmende arbejde i de udsatte boligområder, der oplever størst problemer med kriminalitetog utryghedsskabende adfærd.Samtidig bør det tillægges vægt, at den videregivelse og behandling af personoplysninger, der ilovforslaget lægges op til, vil være undergivet en række begrænsninger, jf. nærmere under pkt. 2.2.2.2umiddelbart nedenfor.2.2.2.2. Den foreslåede ordningDen foreslåede § 63 d er afgrænset således, at der alene kan videregives oplysninger omstrafferetlige afgørelser om forhold, som en beboer har begået inden for eller med virkning på detboligområde, som den pågældende bor i, eller mod en ansat hos boligorganisationen, nårvideregivelsen må anses for nødvendig som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i detpågældende område. Politiet kan tilsvarende videregive oplysninger til selvejende institutioner,kommuner og regioner, der udlejer almene boliger.”Strafferetlige afgørelser” omfatter i denne sammenhæng såvel domme som vedtagne bødeforelæg.Politiet vil eksempelvis kunne videregive oplysninger om, at en beboer har udøvet hærværk på enbygning i boligområdet, eller at en beboer har begået vold mod en anden beboer i området. Politiet vilogså kunne videregive oplysninger eksempelvis i tilfælde, hvor en beboer står på nabogrunden ogaffyrer skud ind i boligområdet.Afgrænsningen afspejler de opsigelses- og ophævelsesgrunde i lov om leje af almene boliger, somden foreslåede ordning skal understøtte anvendelsen af.

Den foreslåede ordning indebærer, at videregivelse kun kan ske, når den må anses for nødvendigsom led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende område.Der vilsåledes ikke være tale om, at politiet generelt får adgang til at videregive oplysninger omstrafferetlige afgørelser af den omhandlede type til udlejere af almene boliger. Baggrunden herfor er,at ordningen er tiltænkt de boligområder, der oplever særlige problemer med kriminalitet ogutryghedsskabende adfærd.De særligt udsatte boligområder (SUB-områder) er et særskilt indsatsområde for politiet. Somopfølgning på flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2012-2015 harpolitikredsene på baggrund af lokale analyser og trusselsvurderinger udpeget de særligt udsatteboligområder, der ud fra en politimæssig vurdering er mest belastede af kriminalitet ogutryghedsskabende adfærd, og som skal være genstand for en styrket politiindsats med henblik på atsænke kriminaliteten og øge trygheden for områdernes beboere. Som led i den samledemyndighedsindsats er der i disse områder endvidere et særligt tæt samarbejde mellem politiet ogandre aktører, der ligeledes arbejder for at øge trygheden i området, herunder kommuner ogboligorganisationer m.fl.Den foreslåede ordning kan være et godt redskab i indsatsen i disse særligt udpegede områder, menden er ikke begrænset hertil. Den vil således også kunne anvendes i forhold til andre udsatteboligområder, hvor der er et samarbejde mellem politiet og andre aktører om at forebygge ogbekæmpe kriminalitet og utryghedsskabende adfærd.Politiet vil ikke være forpligtet til at videregive de omhandlede oplysninger, ligesomboligorganisationerne m.v. ikke vil kunne gøre krav på at modtage oplysningerne.I det omfang udlejer er en kommune eller en region, indebærer bestemmelsen således en fravigelse afforvaltningslovens § 31, hvori det er fastsat, at en forvaltningsmyndighed, i det omfang denne erberettiget til at videregive en oplysning, på begæring af en anden forvaltningsmyndighed skalvideregive oplysningen, hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed eller en afgørelse,som myndigheden skal træffe.For så vidt angår modtagernes anvendelse af oplysningerne er den foreslåede bestemmelse affattetsåledes, at boligorganisationerne m.v. alene vil kunne behandle oplysningerne fra politiet i detomfang, det er nødvendigt, for at oplysningerne som led i en tryghedsskabende indsats i området kantjene som dokumentation i sager om opsigelse og ophævelse af lejemål efter reglerne herom i lov omleje af almene boliger. Modtagernes anvendelse af oplysningerne vil således være afgrænset til detteformål.Betingelsen om, at behandlingen af oplysninger skal være nødvendig som led i en tryghedsskabendeindsats i området, indebærer bl.a., at oplysningerne skal have en vis aktualitet. Det forudsættes i denforbindelse, at behandling af oplysninger om forhold, der ligger mere end 2 år tilbage i tiden, ikke vilkunne anses som et nødvendigt led i en tryghedsskabende indsats, medmindre der foreligger særligeomstændigheder. Således vil der ikke med hjemmel i den foreslåede § 63 d, stk. 3, kunne behandlesoplysninger i mere end 2 år fra forholdet er begået, medmindre der er taget sagsskridt i retning af

opsigelse eller ophævelse af det omhandlede lejemål, eller der i øvrigt foreligger særligeomstændigheder.I visse tilfælde vil oplysninger modtaget i medfør af den foreslåede § 63 d, stk. 3, skulle slettes, indender er gået 2 år, eksempelvis hvis den omhandlede person fraflytter boligorganisationen, eller hvisoplysningerne af andre grunde ikke længere er nødvendige i forhold til en eventuel sag om opsigelseeller ophævelse af den pågældendes lejemål.Hvis politiet videregiver oplysninger om strafferetlige afgørelser i strid med de foreslåede regler, vil derefter omstændighederne være tale om et brud på tavshedspligten, som vil kunne være omfattet afstraffelovens § 152 om strafansvar for uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger fra enmyndighedsperson.Det samme er tilfældet, hvis ansatte hos kommuner og regioner, der udlejer almene boliger,videregiver oplysninger om strafferetlige afgørelser, som de modtager fra politiet efter den foreslåedebestemmelse.Ansatte hos og bestyrelser i boligorganisationer pålægges med den foreslåede bestemmelses stk. 4en strafbelagt tavshedspligt med hensyn til de oplysninger, som de modtager efter den nyeordning.Det samme foreslås at gælde for ansatte hos og bestyrelser i selvejende institutioner.Den foreslåede bestemmelse i § 63 d indebærer, at spørgsmålet om, hvorvidt det er berettiget forpolitiet til en boligorganisation m.v. at videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser om forhold,som en beboer har begået inden for boligområdet m.v., fremover skal bedømmes efter den foreslåedebestemmelse – og ikke efter de generelle regler, der følger af persondataloven m.v. – nårvideregivelsen sker, fordi den anses for nødvendig som led i en eksisterende tryghedsskabendeindsats i det pågældende boligområde.Ligeledes skal den efterfølgende behandling af oplysningerne hos boligorganisationerne m.v., som ernødvendig for, at oplysningerne som led i en tryghedsskabende indsats i boligområdet kan tjene somdokumentation i sager om opsigelse og ophævelse af lejemål efter reglerne herom i lov om leje afalmene boliger, alene bedømmes efter den foreslåede bestemmelse.Med den foreslåede ændring af lovens § 64 udstrækkes dette til at gælde for alle udlejere af almeneboliger.Det bemærkes, at lovforslaget ikke indebærer en fravigelse af andre dele af persondatalovensregulering, herunder grundprincipperne vedrørende behandling af oplysninger i § 5, reglerne om denregistreredes rettigheder og om den dataansvarliges anmeldelsespligt. Lovforslaget indebærersåledes alene en fravigelse af §§ 6-8, i det omfang disse har relevans for politiets videregivelse ogden efterfølgende behandling af oplysningerne. Eksempelvis fraviges persondatalovens regler omanmeldelsespligt ikke, og boligorganisationerne m.v. vil skulle anmelde behandling af oplysningermodtaget fra politiet til Datatilsynet efter reglerne i persondatalovens kapitel 13.2.2.3. Boligorganisationers udveksling af oplysninger om lejere2.2.3.1. Indledning

Som anført under pkt. 2.2.1.2 ovenfor kan en boligorganisation efter udlejningsbekendtgørelsens § 28afvise udlejning til en boligsøgende, hvis boligorganisationen i ganske særlige tilfælde har en rimeliggrund til at modsætte sig udlejning til den pågældende. En boligorganisation kan således efter enkonkret vurdering afvise udlejning til en boligsøgende, der har fået opsagt eller ophævet sit lejemål ien af boligorganisationens afdelinger som følge af overtrædelse af husordenen. Bestemmelsen i § 28gælder også for selvejende institutioner, kommuner og regioner, der udlejer almene boliger.Bestemmelsen i § 28 fortolkes som ligeledes anført under pkt. 2.2.1.2 ovenfor således, at enboligorganisation derimod ikke kan afvise udlejning til en boligsøgende, der på grund af eksempelvishusordenovertrædelser har fået opsagt eller ophævet et lejemål i en anden boligorganisation. Isamlede boligområder, der består af flere forskellige boligorganisationer, kan en boligorganisationsåledes i konkrete tilfælde være forpligtet til at leje en bolig ud til en person, der umiddelbart forindenhar fået opsagt eller ophævet sit lejemål i en anden bolig i området på grund afhusordenovertrædelser eller lignende, selv om boligområdet ellers opleves som ét samletboligområde.Flere boligorganisationer og kommuner har givet udtryk for, at dette er en stor hindring i dettryghedsskabende arbejde i navnlig de udsatte boligområder. Der efterspørges derfor en mulighed forat afvise disse boligsøgende fra boligområder med boliger fra flere forskellige boligorganisationer påsamme måde, som man kan i boligområder, hvor alle boligerne tilhører samme boligorganisation. Isammenhæng hermed efterspørges en udtrykkelig hjemmel til at udveksle de relevante oplysningermellem de implicerede boligorganisationer.Der bør på den baggrund skabes samme mulighed for at afvise uroskabende boligsøgende iboligområder, der består af boliger fra flere forskellige boligorganisationer (f.eks. Vollsmose ogTingbjerg), som man har i boligområder, hvor alle boligerne tilhører den samme boligorganisation(f.eks. Gellerup). En sådan mulighed kan skabes uden lovændringerog vil blive indført ved en ændringaf udlejningsbekendtgørelsen.Det må antages, at boligorganisationerne efter en sådan ændring af udlejningsbekendtgørelsen indenfor rammerne af persondataloven efter omstændighederne vil kunne give andre boligorganisationer,selvejende institutioner, kommuner og regioner, der udlejer almene boliger i samme boligområde,oplysninger om, at et af boligorganisationens lejemål beliggende i området er blevet opsagt ellerophævet på grund af husordensovertrædelser eller lignende. Det må f.eks. antages at være tilfældet,hvis den pågældendes lejeaftale er blevet opsagt, fordi lejerens adfærd har været til fare for andrelejere i ejendommen, og det konkret må befrygtes, at den pågældende på ny vil være til fare for andrelejere i området.Det vurderes imidlertid, at det i andre tilfælde, hvor en opsigelse eller ophævelse skyldes en udvistutryghedsskabende adfærd, vil være tvivlsomt, om der er den fornødne hjemmel i persondataloven tilat videregive de nødvendige personoplysninger til andre boligorganisationer m.v. Samtidig indebærerpersondataloven som nævnt, at såvel boligorganisationers videregivelse af personoplysninger som demodtagende boligorganisationers opbevaring og anden behandling heraf alene kan ske på baggrundaf en konkret vurdering.

Det foreslås på den baggrund, at der etableres en udtrykkelig hjemmel til at udveksle de relevanteoplysninger mellem de implicerede boligorganisationer, selvejende institutioner, kommuner ogregioner.Persondatalovens regler om videregivelse og anden behandling af oplysninger bygger som ogsånævnt under pkt. 2.2.2.1 ovenfor på generelle og principielle overvejelser om afvejningen af deforskellige hensyn, der gør sig gældende på området. Der skal derfor foreligge væsentlige grunde forat gennemføre særlige regler i lovgivningen, som fraviger persondatalovens regler.Ved vurderingen af, hvorvidt der bør tilvejebringes en særlig lovgivning i det foreliggende tilfælde, erder som udgangspunkt lagt vægt på, at lovforslaget alene indebærer en adgang til at videregive ogbehandle personoplysninger i det omfang, dette er nødvendigt for at udføre den væsentligesamfundsopgave, som styrkelse af den tryghedsskabende indsats i boligområder udgør. Det tillæggesi den forbindelse vægt, at boligorganisationernes udveksling af oplysninger om lejere er nødvendig forat kunne afvise boligsøgende, der tidligere har fået opsagt eller ophævet deres lejemål på grund afhusordenovertrædelser, og dermed er et nødvendigt led i den tryghedsskabende indsats. Samtidig børdet tillægges vægt, at den videregivelse og behandling af personoplysninger, der i lovforslaget læggesop til, vil være undergivet en række begrænsninger, jf. nærmere pkt. 2.2.3.2 nedenfor.Hvis lovforslaget vedtages, vil der samtidig med lovændringernes ikrafttræden ske en administrativændringaf udlejningsbekendtgørelsens § 28, således at en boligorganisation med boliger i et samletboligområde, hvor der også er boliger tilhørende andre boligorganisationer, efter en konkret vurderingkan afvise en boligsøgende, der inden for en periode på 2 år har fået opsagt eller ophævet sit lejemålpå grund af husordenovertrædelser. Dette vil også gælde, selv om det tidligere lejemål tilhører en afde andre boligorganisationer i området.2.2.3.2. Den foreslåede ordningFor at styrke forudsætningerne for den tryghedsskabende indsats til gavn for alle beboere iboligområderne foreslås det med lovforslaget, at boligorganisationer, der udlejer almene boliger i etsamlet boligområde, kan give andre boligorganisationer, selvejende institutioner, kommuner ogregioner, der udlejer almene boliger i området, oplysninger om, at et i boligområdet beliggende lejemåltilhørende boligorganisationen er blevet opsagt eller ophævet efter § 85, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller § 90,stk. 1, nr. 7-9 eller 12, i lov om leje af almene boliger, hvis videregivelsen må anses for nødvendig forat styrke den tryghedsskabende indsats i boligområdet.De pågældende bestemmelser i lov om leje af almene boliger har det til fælles, at der er tale omhjemler til at opsige eller ophæve lejemål på grund af forhold, som også kan være egnede til genereltat skabe utryghed i boligområder. Det drejer sig f.eks. om tilsidesættelse af god skik og orden, og atnogen er straffet i medfør af § 4 i lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler for at havemodtaget besøgende i eller ved det lejede i strid med et forbud nedlagt i medfør af loven.Det vil være en betingelse for, at oplysningerne kan videregives, at den pågældende boligorganisationvurderer, at videregivelsen må anses for nødvendig for at styrke den tryghedsskabende indsats iboligområdet. Det vil være tilfældet, hvis den pågældende lejers adfærd må forventes fortsat at villeskabe en sådan utryghed i boligområdet, at de øvrige boligorganisationer m.v. i boligområdet vil kunnebenytte den omtalte nye hjemmel i udlejningsbekendtgørelsens § 28 til at afvise lejeren.

Det foreslås, at den boligorganisation, der har opsagt eller ophævet lejemålet, alene må videregiveoplysninger om navnet og adressen på den pågældende lejer samt oplysning om, at opsigelsen ellerophævelsen er sket efter 85, stk. 1, eller § 90, stk. 1, i lov om leje af almene boliger. Adgangen til atvideregive omfatter derimod ikke oplysninger om, hvad der er den nærmere årsag til opsigelsen ellerophævelsen, ligesom den ikke omfatter oplysninger om, hvilken nærmere bestemmelse (§ 85, stk. 1,nr. 3 eller 4, eller § 90, stk. 1, nr. 7-9 eller 12) opsigelsen eller ophævelsen er foretaget efter.Herved undgås det, at der vil blive videregivet følsomme personoplysninger, f.eks. oplysninger omeventuelle strafbare forhold, der måtte være årsag til opsigelsen eller ophævelsen. Dette skal bl.a. sesi lyset af, at det som nævnt under pkt. 2.2.1.2 følger af Datatilsynets praksis, at de restriktivebetingelser for behandling af oplysninger om strafbare forhold i den private sektor ikke giver mulighedfor registrering og videregivelse af oplysninger om strafbare forhold i forbindelse med førelsen af etadvarselsregister.Boligorganisationerne får med den foreslåede ordning alene mulighed for at videregive oplysninger tilandre boligorganisationer m.v., der har almene boliger i samme boligområde. For at sikre, atoplysningerne ikke videregives i videre omfang end nødvendigt, foreslås det, at kommunalbestyrelseni den kommune, hvor boligerne er beliggende, skal have vurderet, at der er tale om et samletboligområde.Ved vurderingen af om der er tale om et samlet boligområde, er det afgørende, at der ertale om et fysisk sammenhængende boligområde. Derudover skal der være en social samhørighed,der gør, at området i det daglige opfattes som ét samlet boligområde. Det forudsættes, at kommunensvurdering foreligger, inden boligorganisationerne begynder at anvende den foreslåede ordning.For at sikre, at boligorganisationer m.v., der har almene boliger i et samlet boligområde, kan behandlemodtagne oplysninger om opsagte eller ophævede lejemål, foreslås det desuden, at der skabes enudtrykkelig hjemmel til, at modtagne oplysninger kan behandles af boligorganisationerne m.v., i detomfang behandlingen må anses for nødvendig for at vurdere, om der af hensyn til dentryghedsskabende indsats i boligområdet skal ske afvisning af en boligsøgende.Som anført ovenfor under pkt. 2.2.3.1 foreslås ordningen udformet således, at der alene kan skeafvisning af en boligsøgende, som inden for en periode på 2 år har fået opsagt eller ophævet sitlejemål. Dette indebærer, at det ikke vil være muligt for den afgivende boligorganisation at videregiveog for den modtagende boligorganisation m.v. at opbevare eller i øvrigt behandle de pågældendeoplysninger, når der er forløbet mere end 2 år fra det tidspunkt, hvor opsigelsen eller ophævelsen erblevet meddelt den pågældende. Hvis opsigelsen eller ophævelsen eventuelt måtte bliver underkendtved eksempelvis boligretten, skal den afgivende boligorganisation give besked herom til demodtagende boligorganisationer m.v. Oplysninger om opsigelser eller ophævelser, der efterfølgendemåtte blive underkendt, vil skulle slettes, jf. også persondatalovens § 5.Det overlades i øvrigt til boligorganisationerne m.v. selv at afgøre, hvordan de vil administrere den nyeordning, idet det understreges, at der ikke indføres pligt til at videregive de omhandlede oplysninger.Den foreslåede bestemmelse i § 63 e indebærer, at spørgsmålet om, hvorvidt det er berettiget for enboligorganisation at videregive oplysninger om, at boligorganisationen har opsagt eller ophævet etlejemål beliggende i et samlet boligområde efter § 85, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller § 90, stk. 1, nr. 7-9 eller

12, i lov om leje af almene boliger til en anden boligorganisation m.v. i boligområdet, fremover skalbedømmes efter den foreslåede § 63 e – og ikke efter de generelle regler, der følger af bl.a.persondataloven – når videregivelsen sker, fordi det er nødvendigt for at styrke den tryghedsskabendeindsats i boligområdet. Ligeledes skal de modtagende boligorganisationers m.v. behandling afoplysningerne, som må anses for nødvendig for at vurdere, om der af hensyn til dentryghedsskabende indsats i boligområdet skal ske afvisning af en boligsøgende, alene bedømmesefter den foreslåede § 63 e.Med den foreslåede ændring af lovens § 64 udstrækkes dette til at gælde for alle udlejere af almeneboliger, således at selvejende institutioner, kommuner og regioner også vil kunne videregive deomhandlede oplysninger.Det bemærkes, at lovforslaget ikke indebærer en fravigelse af andre dele af persondatalovensregulering, herunder grundprincipperne vedrørende behandling af oplysninger i § 5 samt reglerne omden registreredes rettigheder og om den dataansvarliges anmeldelsespligt. Lovforslaget indebærersåledes alene en fravigelse af persondatalovens § 6, i det omfang denne bestemmelse har relevansfor videregivelsen og den efterfølgende behandling af oplysningerne.Som nævnt under pkt. 2.2.1.2 følger det af persondatalovens § 50, stk. 1, nr. 2, at en privatdataansvarlig, der ønsker at behandle personoplysninger med henblik på at advare andre modforretningsforbindelser med eller ansættelsesforhold til en registreret, skal indhente entilladelsefraDatatilsynet, inden behandlingen påbegyndes.Som ligeledes nævnt under pkt. 2.2.1.2har Datatilsynet i en udtalelse af 2. maj 2007 udtalt, at tilsynetikke kunne give en sammenslutning af seks boligorganisationer tilladelse til at oprette et fællesadvarselsregister eller til oprettelse af individuelle registre med oplysninger om personer med ubetaltforfalden gæld og uefterrettelige lejere. Datatilsynet lagde herved vægt på, at den enkelteboligorganisation kun lovligt måtte afvise boligsøgende, der havde forfalden gæld til sammeboligorganisation, eller som var blevet tvunget til at fraflytte en bolig i samme boligorganisation.Med den ændring af udlejningsbekendtgørelsen, som er omtalt under pkt. 2.2.3.1, vil der blive skabtmulighed for, at boligorganisationer med boliger i et samlet boligområde, hvor der også er boligertilhørende andre boligorganisationer m.v., efter en konkret vurdering kan afvise en boligsøgende, derinden for en periode på 2 år har fået opsagt eller ophævet sit lejemål på grund afhusordenovertrædelser eller lignende, selv om det tidligere lejemål tilhører en af de andreboligorganisationer m.v. i området.Det forudsættes på den baggrund, at boligorganisationer m.v. eller sammenslutninger afboligorganisationer m.v. herefter vil have den fornødne anerkendelsesværdige interesse og vil kunneopnå tilladelse fra Datatilsynet i henhold til persondatalovens § 50, stk. 1, nr. 2, til at behandleoplysninger om lejemål opsagt eller ophævet efter § 85, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller § 90, stk. 1, nr. 7-9eller 12, i lov om leje af almene boliger.Som nævnt ovenfor overlades det i øvrigt til boligorganisationerne m.v. selv at afgøre, hvordan de viladministrere den nye ordning. Det er således op til boligorganisationerne m.v. at afgøre, om der skaludpeges én boligorganisation som dataansvarlig for et fælles register, eller om ordningen skal

administreres ved individuelle registre, hvor hver enkelt boligorganisation m.v. er dataansvarlig forbehandlingen. Den dataansvarlige vil bl.a. skulle sikre, at der i fornødent omfang foretagesanmeldelse m.v. til Datatilsynet i overensstemmelse med persondatalovens regler herom.2.2.4. Forholdet til databeskyttelsesdirektivetDatabeskyttelsesdirektivets (direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995) artikel 7 fastsætter bl.a., atbehandling af personoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn tiludførelsen af en opgave i samfundets interesse eller henhørende under offentligmyndighedsudøvelse, som den registeransvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningernevideregives, har fået pålagt. Behandling kan desuden finde sted, hvis behandlingen er nødvendig, forat den registeransvarlige eller den tredjemand eller de tredjemænd, til hvem oplysningernevideregives, kan forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser eller degrundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der skal beskyttes i henhold til direktivet, går forudherfor.Af direktivets artikel 8, stk. 5, 1. afsnit, følger, at behandling af rent private oplysninger omlovovertrædelser, straffedomme eller sikkerhedsforanstaltninger som udgangspunkt kun må foretagesunder kontrol af en offentlig myndighed. Behandling af de nævnte oplysninger må således efterbestemmelsen som udgangspunkt kun ske for en offentlig myndighed. Hvis der gælder tilstrækkelige,specifikke garantier i medfør af den nationale lovgivning, herunder administrative forskrifter fastsat ihenhold til lov, kan behandling af sådanne oplysninger dog også udføres for private.Det bemærkes, at direktivet giver mulighed for, at medlemsstaterne uafhængigt af de generelle reglerkan fastsætte særlige betingelser for databehandling på specifikke områder, jf. direktivets artikel 5 ogbetragtning 22.Det vurderes, at den foreslåede § 63 d ligger inden for rammerne af databeskyttelsesdirektivet. Detsnævert afgrænsede databehandlingsformål samt indførelsen af en strafbelagt tavshedspligt for depersoner, der skal behandle de omhandlede personoplysninger, må antages at udgøre tilstrækkeligespecifikke garantier i databeskyttelsesdirektivets forstand.Det vurderes ligeledes, at den foreslåede § 63 e ligger inden for rammerne afdatabeskyttelsesdirektivet. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at der efter den foreslåede bestemmelsealene vil kunne ske videregivelse og anden behandling af personoplysninger, i det omfangbehandlingen må anses for nødvendig for at styrke den tryghedsskabende indsats i boligområdet, atkommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne er beliggende, skal godkende, at der er tale omet samlet boligområde, inden videregivelsen finder sted, og at ordningen er tidsbegrænset til 2 år efter,at opsigelsen eller ophævelsen er blevet meddelt den pågældende.I overensstemmelse med direktivets artikel 8, stk. 6, vil EU-Kommissionen blive underrettet om dengennemførte regulering på området.

Det er efter lovforslaget frivilligt for politiet at videregive de pågældende oplysninger. Det er derforikke hensigten, at forslaget herom skal medføre merudgifter for politiet eller andre dele af staten.Kommunen skal godkende, at der er tale om et samlet boligområde, men det vurderes ikke at medførevæsentlige økonomiske konsekvenser for kommunerne. Forslaget har heller ingen økonomiskekonsekvenser for regionerne.4. Administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenDer henvises til afsnit 2.2.1.2 og 2.2.4 i de almindelige bemærkninger. Lovforslaget indeholder ikkeEU-retlige aspekter herudover.9. HøringLovforslaget er sendt i høring hos følgende organisationer m.v.: Advokatrådet, AkademiskArkitektforening, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,BAT-Kartellet, BL – Danmarks almene boliger, BOSAM, Byfornyelsesrådet, Byggeskadefonden,Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Danskearkitektvirksomheder, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Ældreråd, DanskeUdlejere, De Samvirkende Invalideorganisationer DSI, Det centrale Handicapråd, EjendomsforeningenDanmark, Finansrådet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI, Foreningen til fremskaffelse afboliger for ældre og enlige, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet, Institut forMenneskerettigheder,Kommunekredit,KommunernesLandsforening,Landsbyggefonden,Landsforeningen Ældre Sagen, Lejernes Landsorganisation i Danmark, O.K.-fonden, Organisationenaf Selvejende Institutioner, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rådet for Socialt Udsatte, StatensByggeforskningsinstitut og Ældremobiliseringen.10. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenserPositive konsekvenser/MindreudgifterMerudgifterØkonomiskekonsekvenser for stat,kommuner og regionerIngenIngenNegativekonsekvenser/

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Det foreslås, at identifikationen af et ghettoområde tager udgangspunkt i fem dimensioner, nemligbeskæftigelse, integration, tryghed, uddannelse og indkomst.Konkret foreslås, at ghettoområder identificeres som fysisk sammenhængende almene boligafdelingermed mindst 1.000 beboere, som opfylder mindst tre af følgende kriterier:1) Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct.2) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet elleruddannelse, overstiger 40 pct., opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.3) Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stofferoverstiger 2,7 pct. af antallet af beboere på 18 år og derover, opgjort som gennemsnit over deseneste 2 år.4) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplystuddannelse), overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe5) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusiveuddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for sammegruppe i regionen.Samtidig foreslås i stk. 2, at ministeren for by, bolig og landdistrikter beregner og offentliggør førstegang den 1. februar 2014 og derefter hver den 1. december, hvilke områder der kan identificeres somghettoområder.Til nr. 2Ad § 63 dDen foreslåede bestemmelse i § 63 d indebærer, at spørgsmålet om, hvorvidt det er berettiget forpolitiet til en boligorganisation m.v. at videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser om forhold,som en beboer har begået inden for eller med virkning på det boligområde, som den pågældende bori,eller mod en ansat i boligorganisationen, mv., fremover skal bedømmes efter den foreslåedebestemmelse – og ikke efter de generelle regler, der følger af persondataloven m.v. – nårvideregivelsen sker, fordi den anses for nødvendig som led i en eksisterende tryghedsskabendeindsats i det pågældende boligområde.Ligeledes skal den efterfølgende behandling af oplysningerne hos boligorganisationerne m.v., som ernødvendig for, at oplysningerne som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i boligområdetkan tjene som dokumentation i sager om opsigelse og ophævelse af lejemål efter regler herom i lovom leje af almene boliger, alene bedømmes efter den foreslåede bestemmelse.Med den foreslåede ændring af lovens § 64 udstrækkes dette til at gælde for alle udlejere af almeneboliger.Det bemærkes, at lovforslaget ikke indebærer en fravigelse af andre dele af persondatalovensregulering, herunder grundprincipperne vedrørende behandling af oplysninger i § 5, reglerne om denregistreredes rettigheder og om den dataansvarliges anmeldelsespligt. Lovforslaget indebærersåledes alene en fravigelse af §§ 6-8, i det omfang disse har relevans for politiets videregivelse og

den efterfølgende behandling af oplysningerne. Eksempelvis fraviges persondatalovens regler omanmeldelsespligt ikke, og boligorganisationerne m.v. vil skulle anmelde behandling af oplysningermodtaget fra politiet til Datatilsynet efter reglerne i persondatalovens kapitel 13.Bestemmelsensstk. 1er afgrænset således, at der alene kan videregives oplysninger om strafferetligeafgørelser om forhold, som en beboer har begået inden for eller med virkning på det boligområde, somden pågældende bor i, eller mod en ansat i boligorganisationen, når videregivelsen må anses fornødvendig som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende område. Politiet kantilsvarende videregive oplysninger til selvejende institutioner, kommuner og regioner, der udlejeralmene boliger.”Strafferetlige afgørelser” omfatter i denne sammenhæng såvel domme som vedtagne bødeforelæg.Politiet vil eksempelvis kunne videregive oplysninger om, at en beboer har udøvet hærværk på enbygning i boligområdet, eller at en beboer har begået vold mod en anden beboer i området. Politiet vilogså kunne videregive oplysninger eksempelvis i tilfælde, hvor en beboer står på nabogrunden ogaffyrer skud ind i boligområdet.Afgrænsningen afspejler de opsigelses- og ophævelsesgrunde i lov om leje af almene boliger, somden foreslåede ordning skal understøtte anvendelsen af.Den foreslåede ordning indebærer, at videregivelse kun kan ske, når den må anses for nødvendigsom led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende område.Der vil således ikke være tale om, at politiet generelt får adgang til at videregive oplysninger omstrafferetlige afgørelser af den omhandlede type til udlejere af almene boliger. Baggrunden herfor er,at ordningen er tiltænkt de boligområder, der oplever særlige problemer med kriminalitet ogutryghedsskabende adfærd.De særligt udsatte boligområder (SUB-områder) er et særskilt indsatsområde for politiet. Somopfølgning på flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2012-2015 harpolitikredsene på baggrund af lokale analyser og trusselsvurderinger udpeget de særligt udsatteboligområder, der ud fra en politimæssig vurdering er mest belastede af kriminalitet ogutryghedsskabende adfærd, og som skal være genstand for en styrket politiindsats med henblik på atsænke kriminaliteten og øge trygheden for områdernes beboere. Som led i den samledemyndighedsindsats er der i disse områder endvidere et særligt tæt samarbejde mellem politiet ogandre aktører, der ligeledes arbejder for at øge trygheden i området, herunder kommuner ogboligorganisationer m.fl.Den foreslåede ordning kan være et godt redskab i indsatsen idisse særligt udpegede områder, menden er ikke begrænset hertil. Den vil således også kunne anvendes i forhold til andre udsatteboligområder, hvor der er et samarbejde mellem politiet og andre aktører om at forebygge ogbekæmpe kriminalitet og utryghedsskabende adfærd.Politiet vil ikke være forpligtet til at videregive de omhandlede oplysninger, ligesom boligorganisationerm.v. ikke vil kunne gøre krav på at modtage oplysningerne, jf. også bestemmelsensstk. 2.

I det omfang udlejer er en kommune eller en region, indebærer bestemmelsen således en fravigelse afforvaltningslovens § 31, hvori det er fastsat, at en forvaltningsmyndighed, i det omfang denne erberettiget til at videregive en oplysning, på begæring af en anden forvaltningsmyndighed skalvideregive oplysningen, hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed eller en afgørelse,som myndigheden skal træffe.For så vidt angår modtagernes anvendelse af oplysningerne er den foreslåede bestemmelsesstk. 3affattet således, at boligorganisationerne m.v. alene vil kunne behandle oplysningerne fra politiet i detomfang, det er nødvendigt, for at oplysningerne som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats iområdet kan tjene som dokumentation i sager om opsigelse og ophævelse af lejemål efter reglerneherom i lov om leje af almene boliger. Modtagernes anvendelse af oplysningerne vil således væreafgrænset til dette formål.Betingelsen om, at behandlingen af oplysninger skal være nødvendig som led i en eksisterendetryghedsskabende indsats i området, indebærer bl.a., at oplysningerne skal have en vis aktualitet. Detforudsættes i den forbindelse, at behandling af oplysninger om forhold, der ligger mere end 2 årtilbage i tiden, ikke vil kunne anses som et nødvendigt led i en tryghedsskabende indsats, medmindreder foreligger særlige omstændigheder. Således vil der ikke med hjemmel i den foreslåede § 63 d, stk.3, kunne behandles oplysninger i mere end 2 år fra forholdet er begået, medmindre der er tagetsagsskridt i retning af opsigelse eller ophævelse af det omhandlede lejemål, eller der i øvrigt foreliggersærlige omstændigheder.I visse tilfælde vil oplysninger modtaget i medfør af den foreslåede § 63 d, stk. 3, skulle slettes, indender er gået 2 år, eksempelvis hvis den omhandlede person fraflytter boligorganisationen, eller hvisoplysningerne af andre grunde ikke længere er nødvendige i forhold til en eventuel sag om opsigelseeller ophævelse af den pågældendes lejemål.Hvis politiet videregiver oplysninger om strafferetlige afgørelser i strid med de foreslåede regler, vil derefter omstændighederne være tale om et brud på tavshedspligten, som vil kunne være omfattet afstraffelovens § 152 om strafansvar for uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger fra enmyndighedsperson.Ansatte hos og bestyrelser i boligorganisationer pålægges med den foreslåede bestemmelsesstk. 4en strafbelagt tavshedspligt med hensyn til de oplysninger, som de modtager efter den nye ordning.Det samme foreslås at gælde for ansatte hos og bestyrelser i selvejende institutioner, jf. lovforslagets§ 1, nr. 3 og 4.For så vidt angår ansatte hos kommuner og regioner, der udlejer almene boliger, følger det afforvaltningslovens § 27, at de ansatte har tavshedspligt med hensyn til de pågældende oplysninger.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Ad § 63 eDen foreslåede bestemmelse i § 63 e indebærer, at spørgsmålet om, hvorvidt det er berettiget for enboligorganisation at videregive oplysninger om, at boligorganisationen har opsagt eller ophævet et

lejemål beliggende i et samlet boligområde efter § 85, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller § 90, stk. 1, nr. 7-9 eller12, i lov om leje af almene boliger til en anden boligorganisation m.v. i boligområdet, fremover skalbedømmes efter den foreslåede § 63 e – og ikke efter de generelle regler, der følger af bl.a.persondataloven – når videregivelsen sker, fordi det er nødvendigt for at styrke den tryghedsskabendeindsats i boligområdet. Ligeledes skal de modtagende boligorganisationers m.v. behandling afoplysningerne, som må anses for nødvendig for at vurdere, om der af hensyn til dentryghedsskabende indsats i boligområdet skal ske afvisning af en boligsøgende, alene bedømmesefter den foreslåede § 63 e.Med den foreslåede ændring af lovens § 64 udstrækkes dette til at gælde for alle udlejere af almeneboliger, således at selvejende institutioner, kommuner og regioner også vil kunne videregive deomhandlede oplysninger.Det bemærkes, at lovforslaget ikke indebærer en fravigelse af andre dele af persondatalovensregulering, herunder grundprincipperne vedrørende behandling af oplysninger i § 5 samt reglerne omden registreredes rettigheder og om den dataansvarliges anmeldelsespligt. Lovforslaget indebærersåledes alene en fravigelse af persondatalovens § 6, i det omfang denne bestemmelse har relevansfor videregivelsen og den efterfølgende behandling af oplysningerne.Efter bestemmelsensstk. 1kan boligorganisationer, der udlejer almene boliger i et samletboligområde, give andre boligorganisationer, selvejende institutioner, kommuner og regioner, derudlejer almene boliger i området, oplysninger om, at et i boligområdet beliggende lejemål tilhørendeboligorganisationen er blevet opsagt eller ophævet efter § 85, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller § 90, stk. 1, nr.7-9 eller 12, i lov om leje af almene boliger, hvis videregivelsen må anses for nødvendig for at styrkeden tryghedsskabende indsats i boligområdet.Det vil være en betingelse for, at oplysningerne kan videregives, at den pågældende boligorganisationm.v. vurderer, at videregivelsen må anses for nødvendig for at styrke den tryghedsskabende indsats iboligområdet. Det vil være tilfældet, hvis den pågældende lejers adfærd må forventes fortsat at villeskabe en sådan utryghed i boligområdet, at de øvrige boligorganisationer m.v. i boligområdet vil kunnebenytte den i pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger omtalte nye hjemmel iudlejningsbekendtgørelsens § 28 til at afvise lejeren.Det foreslås, at den boligorganisation, der har opsagt eller ophævet lejemålet, alene må videregiveoplysninger om navnet og adressen på den pågældende lejer samt oplysning om, at opsigelsen ellerophævelsen er sket efter 85, stk. 1, eller § 90, stk. 1, i lov om leje af almene boliger. Adgangen til atvideregive omfatter derimod ikke oplysninger om, hvad der er den nærmere årsag til opsigelsen ellerophævelsen, ligesom den ikke omfatter oplysninger om, hvilken nærmere bestemmelse (§ 85, stk. 1,nr. 3 eller 4, eller § 90, stk. 1, nr. 7-9 eller 12) opsigelsen eller ophævelsen er foretaget efter.Boligorganisationerne m.v. får med den foreslåede ordning alene mulighed for at videregiveoplysninger til andre boligorganisationer m.v., der har almene boliger i samme boligområde. For atsikre, at oplysningerne ikke videregives i videre omfang end nødvendigt, foreslås det medbestemmelsensstk. 2,at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne er beliggende, skalhave vurderet, at der er tale om et samlet boligområde.Ved vurderingen af om der er tale om et samletboligområde, er det afgørende, at der er tale om et fysisk sammenhængende boligområde. Derudover

skal der være en social samhørighed, der gør, at området i det daglige opfattes som ét samletboligområde. Det forudsættes, at kommunens vurdering foreligger, inden boligorganisationerne m.v.begynder at anvende den foreslåede ordning.For at sikre, at boligorganisationer m.v., der har almene boliger i et samlet boligområde, kan behandlemodtagne oplysninger om opsagte eller ophævede lejemål, foreslås det desuden med bestemmelsensstk. 3,at der skabes en udtrykkelig hjemmel til, at modtagne oplysninger kan behandles afboligorganisationerne m.v., i det omfang behandlingen må anses for nødvendig for at vurdere, om deraf hensyn til den tryghedsskabende indsats i boligområdet skal ske afvisning af en boligsøgende.Det er en betingelse for at kunne behandle modtagne oplysninger efter denne bestemmelse, at denmodtagende boligorganisation m.v. har vurderet, at det af hensyn til den tryghedsskabende indsats iboligområdet er nødvendigt at kende til de pågældende oplysninger i tilfælde af, atboligorganisationen modtager en ansøgning fra den pågældende lejer. De modtagne oplysninger skalsåledes være relevante for behandlingen af eventuelle fremtidige ansøgninger fra den pågældendelejer.Det vil være op til den enkelte boligorganisation m.v. at vurdere, om der på baggrund af eventuelleindsamlede oplysninger om en boligsøgende er grundlag for at afvise den pågældende. Det kan i denforbindelse være nødvendigt, at boligorganisationen m.v. indsamler yderligere oplysninger omopsigelsen eller ophævelsen hos den boligsøgende. En sådan indsamling vil skulle ske underiagttagelse af persondatalovens regler og kan således efter omstændighederne kræve, at denpågældende giver udtrykkeligt samtykke hertil.Ordningen foreslås udformet således, at der alene kan ske afvisning af en boligsøgende, som indenfor en periode på 2 år har fået opsagt eller ophævet sit lejemål på grund af husordenovertrædelsereller lignende. Dette indebærer, at det ikke vil være muligt for den afgivende boligorganisation m.v. atvideregive og for den modtagende boligorganisation m.v. at opbevare eller i øvrigt behandle depågældende oplysninger, når der er forløbet mere end 2 år fra det tidspunkt, hvor opsigelsen ellerophævelsen er blevet meddelt den pågældende. Hvis opsigelsen eller ophævelsen eventueltefterfølgende måtte bliver underkendt ved eksempelvis boligretten, skal den afgivendeboligorganisation m.v. give besked herom til de modtagende boligorganisationer m.v. Oplysninger omopsigelser eller ophævelser, der måtte blive underkendt, vil skulle slettes, jf. også persondatalovens §5.Det overlades i øvrigt til boligorganisationerne m.v. selv at afgøre, hvordan de vil administrere den nyeordning, idet det understreges, at der ikke indføres pligt til at videregive de omhandlede oplysninger.Det er således op til boligorganisationerne m.v. at afgøre, om der skal udpeges én boligorganisationsom dataansvarlig for et fælles register, eller om ordningen skal administreres ved individuelleregistre, hvor hver enkelt boligorganisation mv. er dataansvarlig for behandlingen. Den dataansvarligevil bl.a. skulle sikre, at der i fornødent omfang foretages anmeldelse mv. til Datatilsynet ioverensstemmelse med persondatalovens regler herom.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 og 4Det foreslås at udvide § 64, som regulerer, i hvilket omfang de regler i almenboliglovens kapitel 4, dergælder for almene boligorganisationer, også gælder for de andre typer almene ejere (stk. 2 for så vidtangår selvejende ældreboligorganisationer og stk. 4 for så vidt angår selvejendeungdomsboliginstitutioner). Det foreslås også at give både selvejende ungdoms- ogældreboliginstitutioner og kommuner og regioner mulighed for at behandle de oplysninger, som demåtte få fra politiet. Den tavshedspligt, der i den nye bestemmelse i § 63 d, stk. 4, jf. lovforslagets § 1,nr. 2, foreslås pålagt ansatte hos og bestyrelser i boligorganisationer, for så vidt angår oplysningernefra politiet, foreslås tillige pålagt de samme personer i selvejende institutioner. Derimod foreslås dennetavshedspligt ikke at skulle gælde kommunerne og regionerne, fordi offentligt ansattes tavshedspligt erreguleret i anden lovgivning.Herudover foreslås, at den mulighed, som de boligorganisationer, der udlejer boliger i et samletboligområde, får for at videregive oplysninger om opsigelse og ophævelse af lejemål til de andrealmene udlejere i det pågældende område, også skal finde anvendelse på selvejende institutioner,kommuner og regioner, således at disse udlejere også skal kunne videregive oplysninger til de andreudlejere. Hermed indføres hjemmel til, at alle udlejere, som udlejer almene boliger inden for et samletboligområde, kan videregive de omhandlede oplysninger til de øvrige udlejere af almene boliger i detpågældende boligområde.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 og pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 61 a.Ved et ghettoområde forstås en fysisksammenhængende almen boligafdeling, hvor derbor mindst 1.000 beboere, og som opfylder mindstto af følgende kriterier:1) Andelen af indvandrere og efterkommere fraikkevestlige lande overstiger 50 pct.2) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der eruden tilknytning til arbejdsmarkedet elleruddannelse, overstiger 40 pct. opgjort somgennemsnit over de seneste 4 år.3) Antal dømte for overtrædelse af straffeloven,våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr.10.000 beboere på 18 år og derover overstiger 270personer, opgjort som gennemsnit over de seneste4 år.Stk. 2.Ministeren for by, bolig og landdistrikterberegner og offentliggør første gang den 1. januar2011 og herefter hver den 1. oktober, hvilkeområder der opfylder betingelserne i stk. 1.

1.§61 aaffattes således:»§61 a.Ved et ghettoområde forstås fysisksammenhængende almene boligafdelinger medmindst 1.000 beboere, som opfylder mindst tre affølgende kriterier:1) Andelen af indvandrere og efterkommere fraikke-vestlige lande overstiger 50 pct.2) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der eruden tilknytning til arbejdsmarkedet elleruddannelse, overstiger 40 pct., opgjort somgennemsnit over de seneste 2 år.3) Antal dømte for overtrædelse af straffeloven,våbenloven eller lov om euforiserende stofferoverstiger 2,7 pct. af antallet af beboere på 18 år ogderover, opgjort som gennemsnit over de seneste 2år.4) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alenehar en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse),overstiger 50 pct. af samtlige beboere i sammealdersgruppe5) Den gennemsnitlige bruttoindkomst forskattepligtige i alderen 15-64 år i områdeteksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst forsamme gruppe i regionen.Stk. 2.Ministeren for by, bolig og landdistrikterberegner og offentliggør første gang den 1. februar2014 og derefter hver den 1. december, hvilkeområder, der opfylder betingelserne i stk. 1.

om forhold, som en beboer har begået inden foreller med virkning på det boligområde, som denpågældende bor i, eller mod en ansat iboligorganisationen, når videregivelsen må ansesfor nødvendig som led i en eksisterendetryghedsskabende indsats i det pågældendeboligområde. Politiet kan tilsvarende videregiveoplysninger til selvejende institutioner, kommunerog regioner, der udlejer almene boliger.Stk. 2.Politiet er ikke forpligtet til at videregiveoplysninger efter stk. 1.Stk. 3.Boligorganisationer kan behandleoplysninger modtaget i medfør af stk. 1, i detomfang det er nødvendigt for, at oplysningerne somled i en eksisterende tryghedsskabende indsats idet pågældende boligområde kan tjene somdokumentation i sager om opsigelse og ophævelseaf lejemål efter reglerne herom i lov om leje afalmene boliger.Stk. 4.Ansatte hos og bestyrelser iboligorganisationer har tavshedspligt med hensyn tiloplysninger modtaget i medfør af stk. 1.Straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f findertilsvarende anvendelse.§ 63 e.Boligorganisationer, der udlejer almeneboliger i et samlet boligområde, kan give andreboligorganisationer, selvejende institutioner,kommuner og regioner, der udlejer almene boliger iboligområdet, oplysninger om, at et afboligorganisationens lejemål beliggende iboligområdet er blevet opsagt eller ophævet efter §85, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller § 90, stk. 1, nr. 7-9 eller12, i lov om leje af almene boliger, hvisvideregivelsen må anses for nødvendig for at styrkeden tryghedsskabende indsats i boligområdet.Videregivelsen må alene omfatte oplysninger omnavnet og adressen på den pågældende lejer samtoplysning om, at opsigelsen eller ophævelsen ersket efter 85, stk. 1, eller § 90, stk. 1, i lov om leje afalmene boliger.Stk. 2.Forinden videregivelse af oplysninger efterstk. 1, skal kommunalbestyrelsen i den kommune,hvor boligerne er beliggende, have vurderet, at derer tale om et samlet boligområde.Stk. 3.Boligorganisationer kan behandleoplysninger modtaget i medfør af stk. 1, i detomfang behandlingen må anses for nødvendig forat vurdere, om der af hensyn til dentryghedsskabende indsats i boligområdet skal ske

afvisning af en boligsøgende.”§ 64. …Stk. 2. Bestemmelserne i § 54, § 55, stk. 1-4, 6 og8, § 56 og §§ 58 a-58 c finder tilsvarendeanvendelse på selvejende almene ældreboliger.Bestemmelserne i § 54, stk. 1, 4. pkt., § 55, stk. 1, §56 og § 57, stk. 3, finder dog ikke anvendelse påselvejende almene ældreboliger efter det tidligerekapitel 9 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 857 af 8.august 2006, jf. dog stk. 3.§ 64. …Stk. 4. Bestemmelserne i § 59, stk. 3 og 8-12, og §62 finder tilsvarende anvendelse på almeneungdomsboliger, som ejes af en selvejendeinstitution. For universitetsnære almeneungdomsboliger efter § 115, stk. 6, gælder § 59,stk. 3 og 8-12, dog ikke.3.I§ 64, stk. 2,ændres ”§ 56 og §§ 58 a-58 c” til: ”§56, §§ 58 a-58 c, 63 d og 63 e”, og som sidstepunktum indsættes: ”Bestemmelserne i § 63 d, stk.1-3, og § 63 e finder tilsvarende anvendelse påalmene ældreboliger, som ejes af kommuner ogregioner.”