Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
BUU Alm.del Bilag 97
Offentligt
Sammen gør vien god skole bedre
3
1
Danmark ligger i top i eninternational undersøgelseaf,hvordan skolesystemer,skoler og lærere i heleverden forbereder elevernepå deres fremtidige liv som34samfundsborgere.
2
Forord
Regeringen har med sit oplægGør en god skolebedre – et fagligt lø af folkeskolenlagt ramme ogretning for den politiske vision med folkeskolen.Målsætningerne og det beskrevne brede værdi-fællesskab om folkeskolens videre udvikling,kan Danmarks Lærerforening tilslutte sig.Lærerne har på møder i faglig klub påskolerne drø et regeringens oplæg og udfor-dringerne for folkeskolen. Ligesom foreningenshovedstyrelse og kongres med interesse harstuderet og drø et oplægget.Der er ingen lette veje til at opfylde rege-ringens målsætninger, men den viden vi harfra den pædagogiske forskning, kan hjælpe ospå vej. En reform må nødvendigvis bygge påden viden, vi har fra forskningen og praksis.I modsat fald skyder vi i blinde og risikerer atbruge mange menneskelige og økonomiskeresurser forgæves.Med dette oplæg ønsker DanmarksLærerforening at komme med vores bud på,hvordan vi ved en kombination af de rette ram-mer og en forpligtende indsats i fællesskab vilkunne komme langt med at skabe en ny startfor en ambitiøs folkeskole. Vi kommer ikke med
færdige løsninger, men vi håber, at oplæggetkan bidrage til en konstruktiv debat om refor-men på såvel Christiansborg som på landetsskoler og i den brede o entlighed.Det er blevet nævnt, at alle parter skalbidrage, hvis en reform af folkeskolen skal blivetil virkelighed. Som det fremgår af dette oplæg,så er vi lærere, ledere og børnehaveklasse-ledere parate til at yde vores bidrag. Vi håber, atde øvrige parter om folkeskolen også er paratetil at yde deres.Lad os tage ved lære af de gode erfaringer frafx Ontario, hvor en stor reform blev til virkelig-hed, da regeringen, arbejdsgiverne, lærerneog deres faglige organisation med afsæt i denpædagogiske forskning og i gensidig respekttrak i samme retning.Lad os sammen gøre en god skole bedre.
Anders Bondo ChristensenJanuar 2013
3
Fælles mål og værdier
Danmark har en god folkeskole, men vi skalaltid stræbe e er at gøre det bedre. De esteelever forlader skolen som livsduelige men-nesker, der får en ungdomsuddannelse og jobpå arbejdsmarkedet. Men desværre er der ogsåelever, som burde have fået mere ud af deresskolegang. Vi skal ikke i folkeskolen stille ostilfreds, så længe vi ikke har brudt den negativesociale uddannelsesarv – og vi skal aldrigbillige, at der er elever, som forlader folkeskolenmed en oplevelse af, at de ikke dur.Folkeskolen er kra igt udfordret på inklusi-onsopgaven, hvor rammer og planer i mangekommuner stadig ikke er på plads. Skolen kanikke løse alle problemer, der fx skyldes socio-økonomiske og hjemlige forhold, men skolenskal stræbe mod, at alle børn møder udfordringerog får den rette undervisning.Den danske folkeskole har tidligere vist, atden kan rykke og skabe tydelige forandringer ielevernes resultater, når det er nødvendigt. Detkom som et chok for den samlede skoleverden,da undersøgelser viste, at de yngste danskeelever læste dårligere end deres nordiske
kammerater, og eleverne på mellemtrinnetvar placeret i bunden på niveau med Trinidad-Tobago. I dag klarer eleverne på de sammeklassetrin sig helt i top, når det gælder såvellæsekompetencer, som kompetencer inden formatematik og naturfag1. Det må give anledningtil stor anerkendelse, at folkeskolen trods deseneste års massive kommunale besparelserhar leveret en kvali ceret undervisning, derhar givet disse markante resultater.Folkeskolen skal fortsat udvikle sig, så den tilstadighed kan sikre, at eleverne bliver klædt påtil fremtidens udfordringer. En fremtid i englobaliseret verden, hvor internationaltsamkvem, arbejdsdeling og konkurrence ergrundvilkår. De lande, der klarer sig godt i englobaliseret verden, er dem, der formår atkvali cere alle elever, så de kan bruge deresviden og færdigheder i en nytænkende,kreativ og innovativ sammenhæng. Derfor skalfolkeskolen skabe motivation hos eleverne forlivslang læring.Den danske folkeskole har vist, at der ikke ernogen modsætning mellem faglighed og
4
kreativitet. Tværtimod er en høj faglighedgrundlaget for at kunne tænke kreativt.Kreativitet er en del af fagligheden. Her har viigen og igen fået bekræ et, at de danske eleverhar en særlig styrke. Danske elever er selvstæn-dige, kreative, kritiske, kan samarbejde og tageansvar. De styrker skal vi fastholde og udvikle,hvis den kommende generation skal mødefremtidens udfordringer.Danmarks Lærerforening hilser det derforvelkommen, at regeringen har fremlagt enreform, hvor målsætningen er, at de børn, somgår i folkeskolen, skal lære så meget de kan, ogat den sociale arv ikke skal være en hindring forlæring og personlig udfoldelse. Det skal derforvære en reform, som har fokus på professionelviden og praksis.
Styrker i den danske folkeskole34- Danske elever ligger i den internationaletop, når det gælder kompetencer inden-for læsning, matematik og naturfag- Danske elever er gode til at forstå ogdeltage i demokratiske processer- Både elever og lærere oplever en goddebatkultur og et godt socialt klima påskolen. I en international undersøgelseligger Danmark i top, når det gælderklassens debatklima- Forældre har grundlæggende stor tillidtil lærere- Lærerne hører til blandt de mest trovær-dige faggrupper- Rammerne om lærernes arbejdstid styr-ker fokus på undervisningens kvalitet
5
Tre strategiske mål,der kan give retningfor hele folkeskolen
Regeringen har fremlagt tre strategiske mål forfolkeskolens udvikling.1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så debliver så dygtige, de kan.2. Folkeskolen skal mindske betydningen afsocial baggrund i forhold til faglige resultater.3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes,blandt andet gennem respekt for professionelviden og praksis.Det er tre gode strategiske mål. DanmarksLærerforening foreslår, at målene bliverstyrende for folkeskolen på alle niveauer. Sombeskrevet i grundlaget forNy Nordisk Skole,ermålene beskrevet som pejlemærker2, men deskal konkretiseres og gøres operationelle påalle niveauer.På politisk niveau betyder det, at alle forslag,der bliver drø et, skal udsættes for en simpellakmusprøve: Hvad er det forskningsmæssigebelæg for, at forslaget vil fremme de tre mål?Hvis der ikke er et solidt vidensgrundlag om etforslags e ekt, bør denne viden ska es, inden
forslaget omsættes til et rammevilkår for helefolkeskolen. Folkeskolens udvikling skal byggepå solid viden og ikke på tilfældige ideer ogfornemmelser.Danmarks Lærerforening foreslår, atparterne på nationalt niveau indgår a ale omnogle fælles målbare mål for folkeskolen. Detkan fx være om elevernes læsekompetence i9. klasse eller for inklusionsindsatsen. Måleneskal følges op af en fælles indsats, der under-støtter skolernes mulighed for at fremmemålene. Regeringens forslag om læringskonsu-lenter kan være et væsentligt bidrag til dette.På den enkelte skole må man gennem dialogmellem medarbejdere, ledelse og skolebesty-relse omsætte de overordnede strategiske måltil operationelle målbare mål, der giver meningfor skolen. Målene skal således afspejle skolenselevsammensætning og skolens lokale forhold.Når målene er klar, må skolen i dialog med denkommunale forvaltning a ale, hvordan der kanmåles på målene, så graden af målopfyldelse ergrundlaget for en fælles vurdering af skolenskvalitet. Kommune og skole a aler, hvad derskal måles e er. Det er skolen, der beslutter,hvordan man vil indfri målene.
6
I sin omsætning af målene må skolernefokusere på skolens samlede faglige og pæda-gogiske ansvar, som bl.a. omfatter, hvordaneleverne lærer, og hvordan undervisningenpåvirker deres resultater. Det er vigtigt, at kom-munalbestyrelsen kan tilslutte sig de mål, denenkelte skole sætter. Og det er vigtigt, at skolenslærere og ledelse deltager aktivt i målsætning,dokumentation og evaluering. Dette samspilmellem praktikere og politikere skaber et godtafsæt for folkeskolens udvikling3.På tilsvarende vis bør den enkelte kom-munalbestyrelse med afsæt i de beskrevne målfra kommunens skoler beskrive målsætningerfor det kommunale skolevæsen. Den enkeltekommune skal indgå a ale med staten om,hvilke parametre der skal lægges til grund foren vurdering af, hvordan kommunen fremmerkvaliteten i forhold til de tre strategiske mål forfolkeskolens udvikling.På den måde mener DanmarksLærerforening, at de af regeringen fremsattemål kan blive et reelt styringsredskab, som kansikre, at folkeskolens udvikling ikke kommerud af kurs som følge af ukoordinerede dagsor-dener centralt og lokalt.
Folkeskolens hovedudfordringer35- Den negative sociale uddannelsesarvbliver ikke brudt i det ønskede omfang- Der er elever, der forlader folkeskolenuden tilstrækkelige læse- og matematik-færdigheder- Manglende kommunal indsats i forholdtil inklusionsopgaven- Undersøgelser peger på, at lærerne erikke tilstrækkelig systematiske i at sættemål for undervisningen og give løbendefeedback til eleverne- Mange lærere har svært ved at yde endifferentieret undervisning- At 15 pct. af eleverne oplever lav livstil-fredshed- En stigende gruppe forældre fravælgerfolkeskolen
7
Fokus på etfagligt lø
Regeringen sætter iGør en god skole bedre –fagligt lø af folkeskolenfokus på:1. En sammenhængende aktiv skoledag medere og bedre timer til undervisning ogaktiviteter2. Styrket e eruddannelse og anvendelse afviden om god undervisning3. Klare mål og lokal frihed.Danmarks Lærerforening foreslår en sammen-hængende og aktiv skoledag med en forøgelseaf elevernes undervisningstid, der giver tid tilaktivitet og fordybelse. Ligesom vi med detteoplæg vil lægge op til en drø else af en reelforøgelse af lærernes e eruddannelse, hvoralle parter bidrager.Med manifestet fra børne- og undervisnings-ministerens projektNy Nordisk Skoleer derskabt en god ramme for lokal skoleudvikling,der er båret af klare mål og frihed på skolerne.Folkeskolens udvikling skabes af stadigt dyg-tigere professionelle, der tager ansvar for valgaf metoder og arbejder systematisk undersø-gende i samarbejde med andre professionelle4.For at fremme regeringens mål foreslårDanmarks Lærerforening et samarbejde omreformen, hvor alle bidrager. I dette oplæg vil viderfor uddybe forslag om:
-
Kvali ceret undervisning i en sammenhæn-gende og afvekslende undervisningsdag medtydelige mål for elevernes læringEn styrket inklusion med kvali ceret under-visning til alleTværprofessionel indsats for at bryde dennegative sociale arvEn åben skole, hvor eleverne inddrages ogbliver, fordi de har lystTrepartssamarbejde om styrket e eruddannelse
-
-
-
-
Danmarks Lærerforening foreslår- Gennem sammenhængende undervis-ning øges elevernes undervisningstidmarkant- Lærerne underviser fem sammenhæn-gende klokketimer pr. dag (25/uge)- Kommuner, stat og lærerne bidrager alletil massiv styrkelse af lærernes efterud-dannelse- Ministerens manifest om Ny NordiskSkole gøres til ramme for lokal frihed
8
Regeringens tre klare målfor folkeskolens udviklingskal på den enkelte skoleomsættes til målbarekvalitetsmål9
Mere og sammenhængendeundervisning
Danmarks Lærerforening bakker helt op omregeringens ønske om en mere sammenhæn-gende skole- og undervisningsdag for elevernemed mulighed for fordybelse og mulighed forat inddrage praktiske elementer i undervisnin-gen. Derfor foreslår Danmarks Lærerforening,at der gøres op med en traditionel lektionsop-delt skole, hvor elevernes undervisning brydesop af på forhånd fastlagte frikvarterer. Et skimellem aktivitets- og undervisningstimer måligeledes ikke føre til nye brud på en sammen-hængende undervisningsdag.Danmarks Lærerforening foreslår, at under-visningens organisering for alvor nytænkes,så der skabes reel mulighed for fordybelse ogbedre rammer for at inddrage praktiske aktivi-teter i elevernes læring. Der skabes mulighedfor, at elevernes undervisning kan organiseresi et sammenhængende forløb uden den tradi-tionelle lektionsopdeling og faste frikvarterer.I et sammenhængende forløb placeres elever-nes pauser, når det falder naturligt i forhold tilundervisningen.Regeringen har foreslået, at det eksisterendevejledende timetal sættes nogle timer op – oggøres til et nyt minimumstimetal for eleverne.Danmarks Lærerforening foreslår, at vi gårskridtet videre.Den samlede undervisningsuge vil for
eleverne i 6. klasse i den traditionelle lektions-opdelte undervisning være på 22 timer og 45minutter e er regeringens forslag. Hvis vi får ensammenhængende undervisningsdag, vil denudvidede undervisningstid, der er til rådighedfor eleverne, være på ca. 28 timer og 30 minut-ter om ugen. Den udvidede undervisningstidskal skabe bedre rum og mulighed for enafveksling i undervisningsaktiviteterne e erelevernes behov.Det forudsætter, at lærerne underviserfem sammenhængende klokketimer pr. dag(femogtyve pr. uge). I lærerteamet struktureresundervisningen omkring de enkelte klassereller årgange, ski ende periode for periodemed afsæt i elevernes udvidede undervis-ningstimetal og de beskrevne mål for fagene.I nogle perioder kan skoledagen således væreorganiseret e er fagrækken, eller man kan væl-ge at fordybe sig hele eller halve dage i et enkeltfag. I andre perioder kan undervisningenvære organiseret på tværs af fagene i menings-fulde temaer, hvor bl.a. elevernes interesserinddrages. Lærerne kan i øget omfang tilret-telægge undervisningen med udgangspunkti elevernes behov, så eleverne er bedst muligtmotiverede og dermed lærer mest muligt.Som det fremgår af bilag A, er mange skolerallerede gået et langt stykke af vejen mod
10
Billedkunst og danskfor Emil 2.cMandagEmil går i 2.c. Dagen starter med den ugentlige klasseplanlægning, hvorEmils klasselærer gennemgår ugen, så alle er klar over, hvilke mål klassenog de selv skal arbejde med i den kommende uge.I denne uge arbejder 2. årgang i dansk og billedkunst med et emne omkunstneren Henry Heerup. Målet for forløbet er hentet fra Fælles Mål forbilledkunst26. Ud over de faglige mål for det overordnede emne, som erfælles for hele klassen, har eleverne nogle personlige og faglige mål, somde har a alt med læreren. I denne periode har de i dansk specielt fokus pålæsning, og på at alle elever forbedrer deres læseforståelse og læsehastig-hed, så Emils læsemål er, at han skal forbedre sin læsehastighed, derforhar han a alt med dansklæreren, at han skal læse min. en bog om ugen i ensværhedsgrad, der passer til hans niveau27.Det meste af mandagen går med, at billedkunstlæreren viser klassendigitale billeder af Heerups værker, mens klassen snakker om kunstnerensvalg af farver, motiver og materialer. De lærer om farvelære og symboler, ogsnakker ud fra billedtitlerne om, hvad Heerup vil sige med billederne.Emil arbejder i gruppe med 3 andre drenge med et billede af Heerup.Ud fra billedet skriver de en lille historie, der har guren på billedet somhovedperson. De ski es til at læse deres historier op for hinanden.E erhånden kniber det for Emil at koncentrere sig, så han er glad for, atklassen har idræt sidst på dagen tre dage om ugen.TirsdagI dag skal 2.c arbejde med at fremstille deres egne ”Heerup-skulpturer”.Med udgangspunkt i en stor bunke ”skrald” - papkasser, gammelt legetøj,forskellige plastik- og metaldimser – arbejder eleverne i ere timer med vha.limpistol og malertape at fremstille skulpturer. Der er fuldt tryk på det prakti-ske arbejde, så det er godt, at der er to voksne i klassen hele dagen i dag.Det er meningen, at skulpturerne til sidst skal præsenteres på en udstil-ling på skolebiblioteket, så da Emils skulptur er færdig, tager han et billedeaf den med det digitale kamera og sætter sig ved computeren i skolebiblio-teket og skriver en lille tekst, der præsenterer skulpturen. Han får hjælp afskolebibliotekaren, da han vil sætte sit foto ind i teksten og tekstprogrammetdriller ham.E er frokost besøger klassen skolebiblioteket en halv time.Skolebibliotekaren hjælper ham med at nde en helt ny serie, som hanglæder sig til at begynde på.E er skoletid har Emil a alt med sine to bedste venner at de går over ilæsecafeen. Læsecafeen er navnet på 2. årgangs lektiecafé, for i denneperiode er der fokus på, at alle elever skal forbedre læseforståelse og læseha-stighed . For at opnå både klassens og de enkelte elevers læsemål, skal alleelever i denne periode læse ½ time pr. dag e er skoletid.
11
denne form for organisering. Foreningensforslag om generelt at nytænke undervisnings-tiden uden faste pauser vil skabe en e ektivise-ring, der kommer alle landets elever til gode.
God undervisning kræver ledelse ogsamarbejdeLedelse og lærerteam skal mødes regelmæssigtog drø e målopfyldelsen for klassens læring ogudfordringen for enkeltelever og elevgrupper.Ledelsen sparring med lærerne kvali ceres ved,at ledelsen med jævne mellemrum observererog deltager i undervisningen. En synlig, invol-verende og støttende ledelse, der interesserersig for undervisningen og målene for eleverneslæring, har betydning for elevernes udbytte afundervisningen. Forskningen viser, at ledelsensinvolvering især har betydning for resultaternehos elever med lav socioøkonomisk baggrund5.Lærerteamet har det daglige råderum ogansvar for elevernes undervisning, men veddeltagelse i teammøder og i undervisningen– samt ved fokuserede observationer i under-visningen – får ledelsen et afsæt til at drø eundervisningen, herunder hvordan de væsent-lige lærerkompetencer for elevernes udbytte afundervisningen kommer i spil (fagdidaktiskekompetencer, klasserumsledelse og relations-kompetence), og ledelsen får et afsæt til at sikrestøtte og opbakning, når det er nødvendigt.
Skolelederen beslutter også, om lærerneskal varetage biblioteksfunktion, vejledningmv. som en del af undervisningen. Med mindreandet a ales har alle lærere ligeledes et antalaktivitetstimer i relation til undervisningen.Timerne bruges som udgangspunkt til aktivi-teter med egne elever. Det kan være i form aflektiecafe, elevsamtaler, ud ugter, lejrskoler,bevægelse mv. Ligesom aktivitetstimer, jf.regeringens reformudspil, kan benyttes tilto-lærer-ordninger ved, at lærerne deltager ihinandens undervisning og dermed styrkerinklusionen.I Danmarks Lærerforenings forslag arbejderog samarbejder lærerne på skolen. Ledere ogmedarbejdere a aler tilstedeværelse medafsæt i gensidig eksibilitet, skolens facilitetermv.Ved at skabe sammenhæng i lærernesundervisning fremmes regeringens ønske ommere glidende overgange og sammenhængei elevernes skoledag, hvor lærerne med fagligkunnen og engagement er omdrejningspunktetfor at skabe denne sammenhæng. Lærernesørger for, at undervisningen er afvekslende,så der ski es mellem stillesiddende aktiviteter,bevægelse og forskellige organisationsformer iklasse og på hold. Dagen kan fx organiseres, såeleverne går i kantinen og spiser på ski , mensde øvrige elever har koncentreret holdunder-
12
Natur/teknikmed Frida 5.bI denne uge arbejder Fridas årgang videre med et to-ugers forløb omemnet vand. Undervisningens mål er primært beskrevet ud fra trinmåletfor faget natur/teknik, men eleverne arbejder også med emnet i fagenedansk og billedkunst30.MandagDagen starter med den ugentlige klasseplanlægning, hvor Fridas klas-selærer gennemgår ugen sammen med eleverne i 5.b, så alle er klar over,hvilke mål klassen og de selv skal arbejde med i den kommende uge.Ud over de faglige mål for det overordnede emne vand31, som er fællesfor hele klassen, har eleverne nogle læringsmål, som de har a alt medlæreren.Resten af dagen arbejder Frida og 5.b i klassen med emnet spildevand.Natur/teknik-læreren gennemgår med udgangspunkt i lærebogen nogetteori om vandrensning. Klassen arbejder dere er i små grupper i to timermed nogle små vandrensningsforsøg, som de skriver en forsøgslog om.Læreren hjælper Frida med at stille sin forsøglog logisk op, for det er et mål,hun har a alt med sin lærer, at hun skal have særligt fokus på.Sidst på dagen arbejder Fridas gruppe videre på det storyboard, de er igang med og udarbejder nogle grafer, der viser udviklingen i vandforbrugetog som skal indgå i deres lm.Tirsdag starter dagen med den ugentlige morgenmotion, hvor Fridaførst varmer op sammen med idrætslærerne og resten af eleverne på 5. og6. årgang. E erfølgende løber de 5 km i den nærliggende skov. Tilbage påskolen registrerer alle elever deres tid og puls, som føres ind i en database,5. og 6. årgang er ved at udarbejde sammen med årgangens idrætslærere.Frida er lidt stolt af endelig at have nået sit personlige mål om at løbe de 5km på under 28 min!Onsdag er klassen på ekskursion til det lokale vandrensningsanlæg.De bliver vist rundt og får en masse at vide om rensning af spildevandog får mulighed for at stille de spørgsmål, de har forberedt i klassen.Forskellige elevgrupper har forskellige opgaver, som er planlagt i klassen.Fridas gruppe har medbragt skolens videokamera og optager smålmklip, der viser forskellige trin i vandrensningsprocessen.Torsdag er afsat til at 5.b skal arbejde med at formidle den viden om defaglige problemfelter, som de har fået om vand i undervisningsforløbet.Fridas gruppe arbejder med at fremstille en lille lm. De ski es til at skrivespeak og optræde i rolle som interviewer og ”ekspert” på lmen. De er ef-terhånden gode til at producere lm, for de har ha et forløb i billedkunst,hvor de har arbejdet med at lave storyboard.Det er planlagt, at hele 5. årgang skal hold en reception for forældreneom fredagen, hvor de små lm får premiere og eleverne fortæller om,hvad de har lært i emnearbejdet med vand.
13
visning eller målsamtaler med deres lærere.Aktivitetstimerne kan jf. regeringens reform-udspil benyttes til to-lærer-ordninger ved, atlærerne deltager i hinandens undervisningog dermed styrker inklusionen. DanmarksLærerforening nder det fornu igt at gå denvej. Det er væsentligt, at den enkelte skole kanfastlægge eventuelle aktivitetstimer eksibelti relation til undervisningen, så aktiviteternemålrettet understøtter elevernes indlæring.Skal hensigten med regeringens oplægopfyldes, kræver det, at relationsarbejde,alsidig udvikling og fysisk udfoldelse bringesind i en sammenhængende undervisning – ogikke er påklistrede sideaktiviteter. DanskClearinghouse for Uddannelsesforskningbeskriver i sit store review om, hvad der gørDen gode skole,betydningen af at skabe enskolekultur, hvor der er høje forventninger, højtengagement og eleverne er bevidste om måletfor undervisningen6.Kontakt og interaktion mellem lærere ogelever er den allervigtigste faktor for vellykketundervisning, målt på elevernes præstatio-ner7.
tencer. De gode resultater, som de danske eleveri 4. klasse har præsteret i læsning, matematikog naturfag, må ikke blive en sovepude8. Deter derfor positivt, at næsten halvdelen afskolerne i landets kommuner er – med afsæt iDanmarks Lærerforenings projektVi læser forlivet– fokuseret på at skabe kvalitetsfremgangi elevernes læseundervisning gennem ensatsning på læsning og skrivning i alle fag.97 pct. af de skoleledere, læsevejledere ogtillidsrepræsentanter, der er blevet præsenteretfor projektet, nder, at det i nogen eller høj gradgiver dem lyst og inspiration til at iværksættetiltag på deres skole9.Ideen med at etablere en målrettet indsats,hvor der er fokus på, hvordan eksisterendeuddannelsesforskning og praktikernes viden ien fælles forpligtende proces skaber resultater.Der er derfor god grund til at udbrede formen til
Danmarks Lærerforening foreslår:- at der etableres et forpligtende sam-arbejde mellem forskere, politikere oglærerne, som kan etablere en målrettetindsats på områder, der bliver prioriteretsom afgørende for folkeskolens udvik-ling.
Fagligt lø i dansk og matematikDanmarks Lærerforening deler regeringensambition om at fortsætte den markante styr-kelse af elevernes læse- og matematikkompe-
14
15
andre områder, hvor der er behov for en syste-matisk indsats – og til at forpligte de kommuner,der ikke har taget udfordringen op, til at deltage.Som beskrevet, så foreslår DanmarksLærerforening, at der på nationalt niveausættes konkrete mål for disse indsatser. Det vilstyrke tilliden til folkeskolen, hvis parterne ifællesskab kan sætte ambitiøse mål for elever-nes læring mv. – og i fællesskab dokumenterer,at målene bliver indfriet.De kommende læringskonsulenter børbestå af dygtige lærere og ledere, der er udlåntfra deres kommuner til at implementere encentral a alt indsats på et prioriteret områdefor folkeskolens udvikling. Det betyder også,at korpset ikke kan være stationært, men atkorpsets kompetencer skal matche de mål,som parterne er enige om at fokusere på i denpågældende periode.Børne- og Undervisningsministeren harmed inspiration fra Danmarks LærerforeningsVi læser for livetinviteret en ekspertgruppe tilet lignende tiltag inden for anvendt matematik.Matematik er folkeskolens næststørste fag ogdermed et helt centralt fag, som involverer allefolkeskoleelever og en stor gruppe af skolenslærere. Matematik har dermed også status somet almendannende fag, og at eleverne forladerskolen med relevante matematiske kompe-tencer er centralt for, at de kan begå sig som
medborgere i samfundet og på arbejdspladsen.Det væsentlige for matematikprojektetssucces bliver, at vi i lighed medVi læser for livetbliver i stand til at sætte en målrettet indsats igang, der giver mening for de udfordringer, somlærerne har på området. Det kræver ledelses-mæssig opbakning på alle niveauer og ejerskabtil projektet hos de involverede lærere.
IT og digitaliseringEt af de områder, hvor der er behov for en struk-tureret indsats, er brugen af digitale læremidler.Der har de seneste år været stort fokus påindkøb af elektroniske tavler, bærbare pc’ere,iPads mv. samt på de generelle it-færdigheder iundervisningen. Nu er tiden kommet til at retteopmærksomheden og resurserne mod skolensfag og brugen af it i fagene. Inddragelse af it erikke et mål i sig selv. Det centrale er, hvordandigitale læringsmidler kan medvirke til atstyrke undervisningen. Der skal altså fokuspå målene for undervisningen, ikke alene påmidlerne. Der er behov for at få udviklet enit-didaktik for de enkelte fag, hvis it skal bidragetil bedre læring for eleverne. En kvali ceretbrug af it kan skabe en højnelse af kvaliteten iundervisningen.
16
Dansk og matematikmed Aydin 9.aAydin går i 9. klasse. I denne uge har Aydins klasse i dansk og samfundsfaget forløb hvor de producerer en elektronisk avis. Ugen starter med atdansklæreren gennemgår ugens arbejde og de faglige mål for forløbet. Måletfor undervisningen i dansk er at ”beherske skri sproget i forskellige genrer”og ”skrive struktureret og med bevidst valg i en form, der passer til genre ogkommunikation”32.Derfor gennemgår dansklæreren kendetegnene for genren avisartikel,og klassen arbejder med at læse artikler fra forskellige aviser for at sam-menligne sprog og indhold. Aydin er medlem af avisens sportsredaktion, oge er frokost cykler han sammen med sin gruppe ud til klubhuset, hvor de haren a ale om at interviewe nogle frivillige instruktører om deres engagementsom trænere.Tilbage på skolen skal han skrive artiklen om interviewet. Det er ikke heltlet, og Aydin ved fra den målsamtale han har ha med sin lærer, at han skalarbejde systematisk med at blive bedre til skri lig dansk. Læreren hjælperham med at strukturere teksten, og de snakker om genrekendetegnene.Han bruger den elektroniske ordbog på computeren ittigt. Han er ikkefærdig med sin tekst, da undervisningens slutter, så han er glad for at skolenslektiecafe har åbent i dag. Om mandagen er det heldigvis hans dansklærer,der er i lektiecafeen.Om e ermiddagen er der åben skole, hvor eleverne fra 8. og 9. årgang kanvælge sig ind på forskellige valghold. Aydin er selv rigtig god til taekwondo,så han er blevet tilknyttet taekwondo-holdet som ”hjælpe-træner”, og hjælperlæreren med at instruere de andre elever. Han kunne også have valgt loso ,hverdagsfransk, fysik for viderekomne, mediekundskab eller drama.Dagen e er har klassen matematik på skemaet, og de arbejder med et forløbom statistik33. Målet er at eleverne skal ”tilrettelægge og gennemføre enklestatistiske undersøgelser”, og forløbet er planlagt, så de indgår i arbejdet medat skrive avis. Eleverne er i små grupper ved at forberede spørgeskemaun-dersøgelser om skoleelevers idrætsvaner. I Aydins gruppe arbejder de medet spørgeskema til 5. og 8. klasses eleverne på skolen, der skal undersøge,hvor mange elever der går til idræt e er skole. Aydin har brug for hjælp til atformulere spørgeskemaet, så det bliver både sprogligt og fagligt helt korrekt,så han er glad for, at det er i dag, at der er to lærere i timen. Den ene lærer hardansk som andetsprog og har særligt fokus på, at Aydin og de andre tospro-gede elever får hjælp til at arbejde med det svære fagsprog i statistikemnet.Sidst på dagen har skolen besøg af UU vejlederen, og Aydin har en samtalemed ham sammen med sin klasselærer. De snakker om, at Aydin gerne vilvære automekaniker, og om hvad der kræves for at tage denne uddannelse.De taler som sidst bl.a. om, hvor vigtigt det er at Aydin arbejder med at blivebedre til dansk og matematik. Selv om Aydin gerne vil direkte på erhvervs-skole e er 9. klasse, snakker de om, at det nok er en god ide, at gå i 10. klasse,så han får et år mere til at arbejde med at blive sikker i det danske sprog.
17
18
19
Inklusion –en folkeskolemed plads til alleVed en nytænkning af organiseringen af under-visningen er det nødvendigt også at indtænkeskolernes opgave med at løse inklusionsopga-ven. Alle elever – uanset alder – skal sikres enskoledag, hvor de lærer så meget som muligt ogtrives.Det er helt afgørende for opbakningen tilfolkeskolen, at inklusionsindsatsen blivervellykket. Alle elever skal trives i skolen, og skalhave såvel et fagligt som et socialt og personligtudbytte af undervisningen. Og alle elever skalvære aktive deltagere i fællesskabet, før vikan sige, at inklusionsindsatsen er vellykket.Mislykket inklusion er til stor skade for denenkelte elev, men det vil også være årsag til, atet stigende antal forældre vil vende folkeskolenryggen. Og regeringens målsætning om atstyrke tilliden til folkeskolen vil slå fejl.Målet med en vellykket inklusion i skolener et højere fagligt udbytte for alle elever.Forældrene og de ca. 49.000 elever, der e erden seneste lovændring på området nu ikkelængere er ”specialelever”, har krav på tryghedog sikkerhed for, at de får den nødvendigestøtte, så deres undervisning bliver kvali ceret.Og resten af eleverne i folkeskolen og deresforældre har krav på, at den øgede inklusionikke sker på bekostning af kvaliteten af under-visningen i normalklassen.Der er ingen lette veje til at gøre skolen mereinkluderende, men der er en viden, som kanhjælpe på vej.Regeringen har indgået en a ale medlandets kommuner om, at ere elever skalinkluderes i den almindelige undervisning.For at løse denne udfordring er der iværksaten række initiativer til at støtte kommunerne iomstillingen, men vi kan i dag konstatere, atder er behov for et kvalitetsmæssigt lø afindsatsen i mange kommuner.En del kommuner er godt i gang med indsat-sen, men undersøgelser viser, at i mange kom-muner er der behov for at kvali cere indsatsen.Omstillingen forventes årligt at kunne frigive1,4 milliarder på kommunernes budgetter10.Undersøgelser viser, at det er helt nødven-digt i højere grad at sikre, at disse resurser følgermed over i den almindelige undervisning11.En styrkelse af den almindelige undervisninger en forudsætning for, at skolerne kan lø eopgaven.Elever og forældre har krav på, at den øgedeinklusion ikke sker på bekostning af kvalitetenaf undervisningen i de almindelige klasser.Det kræver, at kommunerne i samarbejde medskolelederne og medarbejderne har formuleretstrategi og handleplaner for inklusionsproces-sen og tydeligt klarlægger, hvordan de resurser,der hidtil har været brugt på specialundervis-ningen, nu kommer de inkluderede elever ogderes klassekammerater til gode.Erfaringerne fra skolestartsforsøgene viser,at en al for omski elig skoledag vil udfordre deelever, der har behov for faste rammer. Det børmedtænkes ved tilrettelæggelsen af skoleda-gen.Vi har i dag en viden om, hvilke inklusions-tiltag, der har en positiv e ekt for alle elever12.Resurserne bør sættes ind for at understøttedisse tiltag. Det handler om, at den enkeltekommune og skole skal råde over personalemed forskellige kompetencer til at udvikleog understøtte inkluderende læringsmiljøer.Forskningen viser, at det drejer sig primært om:-fagligt kvali cerede resursepersoner, der kanrådgive og vejlede lærerne og indgå i undervis-ningsforløb, når det er nødvendigt,generel kompetenceudvikling af lærerne, og
-
20
-
to-lærer-ordninger med fagligt kvali ceredelærere.
Hver skole skal derfor have et støttecentermed tilknyttede resursepersoner, bl.a. special-undervisningslærere, herunder AKT-lærere,læsevejleder, tale-/hørelærer samt psykolog.De skal udgøre et team, der har mulighed formed kort frist at træde til med rådgivningog vejledning af kollegaerne og ledelsen,udarbejde handleplaner, og som kan indgå iundervisningen i klassen. Centret skal have ettæt samarbejde med Pædagogisk PsykologiskRådgivning og specialinstitutioner.Vi ved, at lærernes kompetencer er afgø-rende for, at eleverne får udbytte af undervis-ningen. Lærerne e erspørger faglig kompeten-ceudvikling inden for det specialpædagogiskeområde13. Lærerne i den almindelige under-visning oplever, at de ikke har de nødvendigekompetencer til at hjælpe elever med særligebehov. Baggrunden for denne e erspørgseler bl.a., at specialpædagogiske problemstil-linger i perioden 1983 – 2007 ikke har indgåeti læreruddannelsen med tilstrækkelig vægt.Det er derfor nødvendigt, at der bliver igangsatkompetenceudvikling af lærerne. Høj faglighedinden for de fag, lærerne underviser i, kombi-neret med generel viden om specialpædagogikgiver mulighed for en øget undervisningsdif-ferentiering.Fra forskningen ved vi, at der hvor inklusioni den almene undervisning er til gavn for bådeelever med særlige behov og almenelever, erder sat ind med to-lærer-ordninger14. Det er heltafgørende, at de to voksne har undervisnings-mæssig kompetence, at den ene af lærernehar specialpædagogisk indsigt, og at begge haransvaret for hele klassens undervisning.De skal sammen planlægge og tilrettelægge
undervisningen, og sammen med elevernesætte læringsmål for undervisningen, oge erfølgende evaluere denne. Deres fællesfokus er klassen, men i tilrettelæggelsen afundervisningen og i valg af undervisnings-materiale bliver der taget højde for de enkelteelevers individuelle behov. Lærerne udnytterden eksibilitet, det giver i tilrettelæggelsen afundervisningen, at de er to til at undervise. Detgiver mulighed for at holddele i forhold til, hvadeleverne – såvel inkluderede som de øvrige –har brug for og er motiverede til.I drø elserne om øget inklusion har mangepeget på, at undervisningsassistenter ellerlignende kunne være med til at understøttedenne. Men den seneste forskning viser, athvis en sådan ordning skal have e ekt, så skalundervisningsassistenten have undervisnings-mæssig kompetence. Ellers har det ikke denønskede e ekt, at der er to voksne i klassen15.
Danmarks Lærerforening foreslåret kvalitetsløft af inklusionsindsat-sen, hvor fokus rettes mod- Sikring af, at resurserne fra specialunder-visningen følger med over i den alminde-lige undervisning- Alle skoler har fagligt kvalificerede resur-sepersoner, der kan rådgive og vejledelærerne og indgå i undervisningsforløb,når det er nødvendigt- Generel kompetenceudvikling af lærerne- To-lærer-ordninger, fagligt kvalificeretstøtte til klasser med inkluderede elever
21
At mindske betydningen afelevernes sociale baggrund
Regeringen har fokus på, at folkeskolen skalmindske betydningen af social baggrund iforhold til faglige resultater. Det hænger godtsammen med målsætningen om, at 95 pct. af enungdomsårgang skal gennemføre en ungdoms-uddannelse. Regeringens vision er også, atudbyttet af undervisningen ikke skal a ængeaf, hvor man bor, eller hvem der er ens forældre.Børn af forældre med få års uddannelse klarersig væsentligt dårligere end børn af forældre,der har en videregående uddannelse.Danmarks Lærerforening deler regeringensambition om at mindske betydningen af elever-nes sociale baggrund. Alle børn og unge skalmødes med ambitioner og udfordringer og haveden rette støtte, så de opnår maksimalt udbytteaf undervisningen såvel fagligt og personligtsom socialt.
for tidlig indsats og for samarbejde på mangemåder på institutionsniveau og tværsektorielti kommunen og regionen. Mange rapporteranbefaler en tidlig og en tværfaglig indsats iarbejdet med børn, der ikke trives, udsættes formobning, overgreb eller andre svigt17.
Styrkelse af det tværprofessionellesamarbejdeFor at mindske betydningen af elevernesbaggrund og oprindelse i forhold til deresfaglige resultater skal indsatsen styrkes overforalle børn, der på den ene eller anden måde erudsatte.På skoler, der ligger i områder med storesocioøkonomiske problemer, skal indsatsenoverfor de udsatte elever styrkes.Der er evidens for, at en indsats med et styrket
Behov for en fælles indsatsVi skal blive bedre til at nedbryde konsekven-serne af den sociale arv. For få elever ikke-uddannelsesvante miljøer får en uddannelse,og for mange elever forlader skolen med forringe kundskaber. Det er en kendsgerning, atdet at have succes i skolegangen, er det bedstemiddel til at bryde en negativ social arv, skabetrivsel og sikre gennemførelse af en uddannel-se. Men trods denne viden, er det ikke lykkedesat inddrage skolegang og undervisning tydeligtsom et element i det sociale arbejde.Gennem mange år er der argumenteret
Danmarks Lærerforening foreslår- at der til alle skoler knyttes skole-social-rådgivere, for at styrke kontakten mellemfamilie, skole og kommune- at de resurser, der i forvejen er i skole- ogøvrige forvaltninger koordineres medstørre udbytte for eleverne.Både på skole- og forvaltningsniveau er derbehov for ikke at tænke i ”siloer”.
22
23
samarbejde mellem skole og andre kommunalemyndigheder som sundhedsplejen, skoletand-plejen og socialrådgiverne giver de bedsteresultater18. En sådan ”helskoleindsats” hargod e ekt på elevers trivsel, når den bygger påstøtte til forældre, den enkelte skoles speci kkeforhold (fx elevsammensætning, lærerkom-petencer, skolens organisering og ledelse,forældresam-arbejde samt det omliggendesamfund), og at der er involveret så mangeaktører som muligt (elever, lærere, forældre,beslutningstagere, eksterne samarbejdsparter,specialister mv.).Danmarks Lærerforening foreslår derfor, atalle skoler får tilknyttet en skole-socialrådgiver,der skal styrke kontakten mellem familie, skoleog kommune.Danmarks Lærerforening bakker op omregeringens forslag om etableringen af obli-gatoriske lektiecafeer på alle skoler. Et sådantiltag kan være til gavn for alle elever, menerfaringerne viser, at især elever med andenetnisk oprindelse og/eller fra hjem med ikke-uddannelsesvant baggrund kan have gavn af,at de her kan få den rigtige støtte og de rigtigeudfordringer.De resurser, der i forvejen er på skolen ogi kommunen, kunne med fordel koordineresmed større udbytte for eleverne, fx AKT-vejleder, skole-hjem-vejleder, PPR, SSP, special-pædagogisk støtte, samt kontakten mellemskole og familie og socialrådgivning. Både på
skole- og forvaltningsniveau er der behov forikke at tænke i ”siloer”. Det er væsentligt, at re-surserne og indsatsen kommer ud på skolerne,hvor eleverne er. Danmark bruger uforholdsvismange resurser på administration. Vi har enandenplads i OECD, når det angår andelen afresurser til skolerne, der bruges til administra-tion19.De forskellige tiltag vil variere fra kommunetil kommune og fra skole til skole a ængigt aflokale forhold. Men de skal inddrage kortlæg-ning af de lokale resurser og problemstillinger,styrke samarbejdet både i skolens teams og itværgående samarbejder.
VidensformidlingDerudover er det nødvendigt, at den eksiste-rende viden om, hvilke forskningsmæssigebaserede tiltag der fremmer trivsel og læringhos børn og unge ved en styrket e eruddan-nelsesindsats, bliver formidlet til lærerne samtandre faggrupper såsom sundhedsplejerske,skole-socialrådgiver, pædagoger, PPR, skole-tandlæge. Regeringens forslag om et korps aflæringskonsulenter kan være et bidrag til det.
Gennemførelse af ungdomsuddannelseForeningen har længe ønsket, at der stilles kravtil skolerne om at følge eleverne et år e er, at dehar forladt folkeskolen. Den viden kan brugessom et supplement til regeringens ønske omat have et måltal for betydningen af elevernes
24
sociale baggrund i forhold til faglige resultater.Det må være et rimeligt krav, at folkeskolensleder mindst en gang om året har formaliseretmøde med lederne af de omkringliggendeungdomsuddannelser for at drø e årsager tilfrafald mv. blandt folkeskolens tidligere elever.Et intensiveret samarbejde mellem folkesko-len, UU, ungdomsuddannelserne, forældrene,arbejdsmarkedets parter og andre betydnings-fulde aktører er nødvendigt, når ere unge skalmotiveres til at tage en ungdomsuddannelse.Samarbejdet bør også indeholde en forvent-ningsafstemning, så der ikke er uklarhed overde forskellige aktørers roller og opgaver.Regeringens forslag om en mentorord-ning mellem elever i udskolingen og eleverpå en ungdomsuddannelse er en god ide.Mentorordningen signalerer, at vi har brug forhinanden i skolen og i uddannelsessystemet.UU og relevante samarbejdspartnere kanyde et væsentligt bidrag til at gøre de unge merekompetente til at træ e et uddannelsesvalg. Etvalg, som forudsætter indsigt i mulighedernepå det o entlige og det private arbejdsmarked.Et valg, der kræver klarhed over personlige,sociale og faglige forudsætninger og interesser.Regeringen peger på, at udviklings-samtaler om elevens personlige, sociale ogfaglige udvikling kan være et skridt i den rigtigeretning. Danmarks Lærerforening er enig iperspektiverne og vil derfor fremhæve, at bådeklasselærerens kendskab til den enkelte elev og
UU-vejlederens viden om uddannelsesmulig-heder er en forudsætning, hvis samtalerne skalhave betydning for elevens videtre uddannel-sesrejse.
Dansk som andetsprogEn del elever med anden etnisk oprindelse harsærlige udfordringer. Det gælder ikke mindstdem, der både har en svag socioøkonomiskbaggrund og en udfordring med dansk somandetsprog.Det er derfor også vigtigt, at alle lærere ogbørnehaveklasseledere integrerer dansk somandetsprog i deres undervisning. Det tilgode-ser eleven i alle sammenhænge, og sprogligopmærksomhed i undervisningen gavner bådetosprogede og etsprogede elever. At der tilbydesmodersmålsundervisning, så eleverne får detbedst mulige fundament for indlæringen afdansk som andetsprog forekommer naturligt.
Danmarks Lærerforening foreslår– at skolen skal stå til rådighed for elevernehele dagen og være åben for at trække detomgivende samfund ind. Både i undervis-ningen og i bredere sammenhæng skalskolen samarbejde med lokalsamfundet,fritids- og idrætsorganisationer, musik-skolen, erhvervslivet, frivillige interes-seorganisationer m.fl.
25
Åben skole, det åbne centrumfor læring, aktivitet og kultur
Regeringen fremhæver i sit reformudspil,at folkeskolen også skal udvikle børnenespersonlige og sociale kompetencer og uddannedem til engagerede medborgere i et levendedemokrati. Det skal være spændende at gå iskole, og skolen skal være en skole indrettete er nutidens børn, så de trives og kan lide at gåi skole. Danmarks Lærerforening deler helt ogfuldt ud dette synspunkt.Der er skoler, der bl.a. på baggrund af dereselevsammensætning har stort udbytte af at ind-rette skolen som en heldagsskole. Erfaringernefra forsøgene på området viser imidlertid ikke,at den skoleform i sig selv fremmer elevernesindlæring20. Det bør derfor sættes mere fokuspå at skabe helhed i skolen end at sikre enbestemt heldagsform. Skolen skal ikke være etsted, hvor eleverne føler, at de skal være heledagen, men et sted, hvor eleverne ser et formål iat være aktive.Danmarks Lærerforening foreslår derfor,at man gentænker, hvordan skolen kan stå tilrådighed for eleverne hele dagen. Det er ikkealle skoler, der skal være heldagsskoler, menskolen bør være et åbent lokalt kulturcenter.Der skal være sammenhæng og helhed iskolen. Skolens kerneydelse er undervisning.Skolen skal levere en undervisning, hvorelevernes læring og trivsel er i centrum.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så debliver så dygtige, som de kan. Mere bevægelseog inddragelse af praktiske aktiviteter i under-
visningen er midler til dette. Men for at nå alledisse mål er det vigtigt, at skolen er åben – bådei undervisningen, så eleverne kommer ud afskolen for at tilegne sig viden og kompetence.Ligeledes skal skolen være åben for at trækkedet omgivende samfund ind i undervisningen.Det kan bl.a. ske ved aktivt at bruge skolen ibredere sammenhænge – i samarbejde medfx Natur og ungdom, Amnesty International,Skolesport, Ungdommens Røde Kors. Samtidiger det væsentligt, at også forældre får øgetmulighed for at være inddraget i skolen.Aktiviteter, der inddrages i skolen, skalfremme elevernes læring. De skal derfortænkes ind i undervisningen. Aktiviteter, derløsrives fra undervisningstiden, fremmer ikkenødvendigvis elevernes udbytte. De aktiviteter,der sættes i værk på skolerne, skal først ogfremmest handle om at nå nogle relevantelæringsmål med eleverne. I den åbne skoleindgår uddannelses- og erhvervspraktik samtbrobygningsforløb side om side med praktik iinteresseorganisationer, besøg hos medlem-mer af forskellige trosretninger og politiskeorganisationer m.m.
Valgfag, der aktiverer og motiverereleverSom regeringen skriver, så kan valgfag bidragetil at give eleverne indblik i en række nye fag ogafprøve andre interesser, som fx kan være nyt-tige for deres valg af videre uddannelse. De kan
26
Åben skole –et eksempel påsamarbejde mellem folke-skolen og lokale idrætsorgani-sationerneSkolen åbning mod lokalsamfundet vil bl.a. kunne bygge på samarbejdemed fritids- og idrætsorganisationer. I november måned skal 3. klas-serne introduceres til institutioner i deres lokalsamfund, de besøgerældrecenter, kulturhus, idrætsforeninger m.v. Samtidig skal eleverne i 8.klasse arbejde med emnet bevægelse og sundhed. 8. klassernes emneer tilrettelagt i samarbejde mellem klassetrinets lærere, de lærere, dertilbyder valgfag/aktivitetstimer i 8. klasse og de organisationer som ele-verne er medlemmer af eller som de gerne vil vide mere om. Eleverne i 8.klasse skal tilrettelægge korte introduktionsforløb for eleverne i 3. klassei samarbejde med organisationernes repræsentanter, som fx trænere ogvejledere.Derfor tilbydes: 3. klasse på ski i løbet af november tilbud i dans,basket, badminton og håndbold m.v. – tilbud som eleverne i 8. klasse harværet med til at tilrettelægge. Det drejer sig ikke bare om at få boldeneud af skabet, men om opvarmning, samarbejde og træning samt om,hvad der skal til for at en idrætsforening eller interesseorganisation kaneksistere.A ængig af klassetrin lærer eleverne at indgå i forskellige idrætsligelege sammen med andre, at forstå sammenhængen mellem fysisk aktivi-tet og teori samt at kende til idrættens rolle i samfundet – for blot at nævnenogle af faget idræts Fælles Mål, som er i spil. Desuden lægger sådannesamarbejder op til at styrke elevinddragelsen ved at bygge på elevernesumiddelbare interesser, samt inddrage deres engagement i fritidsaktivite-ter i undervisningsforløb, som de også er med til at planlæggeNår lærerteamet i 3. klasserne i samarbejde med teamsene i 8. klassegennemfører disse fælles undervisningsforløb, styrkes det målrettedearbejde på de forskellige klassetrin, og både elever og læreres bevidsthedom progressionen i læringsmål bliver større. Eleverne får hjælp til atnde rundt i de mange tilbud, de lærer nye muligheder at kende ogfællesskabet i skolen mellem klasser og klassetrin styrkes. Samtidig fåreleverne lettere ved at vælge, hvilke aktiviteter de vil deltage i uden forselve undervisningen fx i fritiden og i de aktivitetstimer, som er omtalt iregeringsforsalget. Det vil også styrke samarbejdet mellem SFO og idræts-organisationerne m. . Flere får lyst til at blive medlem af en idrætsklub ogidrætsforeningernes arbejde for at uddanne frivillige idrætsinstruktørerog vejleder styrkes.
27
samtidigt være med til at fastholde elevernesmotivation og interesse for at lære.Både i valgfag og i de obligatoriske fag skalmuligheden for at bygge på elevernes egne inte-resseområder styrkes. Øget elevinddragelse vilvære med til at styrke elevernes udbytte af un-dervisningen og øge deres trivsel. Aktivitetsni-veauet stiger, lyst og motivation øges, og videnkommer i spil. Ud over disse positive resultatervil øget elevinddragelse være med til at skabe enåben og demokratisk skole helt i overensstem-melse med folkeskolens formål.Regeringen foreslår, at valgfag gøresobligatoriske i 7. - 9. klasse, og at bindingernetil fagrækken ernes. Det kan DanmarksLærerforening tilslutte sig. Danske Skoleeleverhar foreslået, at man rokerer om på timetalsblok-kene for de ældste elever, og således frigiver20 pct. af det samlede timetal til valgfag21. Detvil Danmarks Lærerforening gerne være medtil at etablere forsøg om. Som en del af en åbenskole bør det ligeledes afprøves, at også deyngre elever får muligheder for at vælge særligefagområder til.Undervisningstimer, hvor eleverne e er
interesse, forudsætninger og behov kan vælgeat fordybe sig i faglige områder på tværs afklasser og for de ældre elever måske også påtværs af skoler. Her vil elever, der fx har en særliginteresse indenfor en kunstnerisk disciplin,kunne udfolde den blandt ligesindede, ligesomelever, der er optaget af fx et naturfagligt emne,kan beskæ ige sig med det på et niveau og ien detaljeringsgrad, der går ud over det, der erfastlagt i folkeskolens fælles mål. Her vil eleverkunne udvikle og styrke deres passion for fxastronomi, poesi eller robotteknologi. En delaf disse tilbud på tværs af skolerne i det kom-munale skolevæsen kunne med fordel placeresi fokuserede forløb i en af skolens hidtidigelukkeuger.
Skolebiblioteket – centrum for læringi og uden for undervisningenSkolebiblioteket bliver i dag de neret som”læringscenter” eller ”pædagogisk center”, hvorlæremidler er samlet. Det er skolens naturligecentrum for læring, som ikke kun knytter sig tilselve undervisningen. Skolebibliotekaren harføling med skolens pædagogiske retning og den
28
daglige undervisning og er dermed kollegaernesog elevernes naturlige sparringspartner i forbin-delse med valg af materiale til brug i undervis-ningen og ved eksempelvis projektopgaver.Skolebiblioteket vil kunne bruges tillektiecafé, center for it og andre elektroniskemedier. Herfra kan mange tilbud og samarbejderstruktureres omkring skolens daglige virke, defælles og de individuelle indsats- eller udvik-lingsområder. Her kommer og går elever, lærereog forældre til de mange forskellige aktiviteter,fx a enskole, foredrag, klubarrangementer.
Opbakning fra aktive forældreSom regeringen fremhæver, så har forældrenesaktive deltagelse i barnets læring og opbakningtil skolen en helt central betydning for eleverneslæring og faglige resultater. Flere undersøgelserviser, hvilken positiv rolle aktive og engageredeforældre spiller for fx børns læsning22.Vi har en god tradition for skole-hjemsam-arbejdet Danmark, også med forældre i udsattepositioner23. Skole-hjemsamarbejde er en inte-greret og selvfølgelig del af den danske folke-skole. Samarbejdet er kendetegnet ved en række
traditionelle aktiviteter og samarbejds ader, fxforældremøder og skole-hjem-samtaler, samtden løbende kommunikation mellem lærereog forældre via fx telefonisk kontakt og brugaf videndelingssystemer som Forældreintra.Selv når forældresamarbejdet er udfordret, erder mange gode strategier at hente i skolernespraksis.Men trods denne positive historie omsamarbejdet mellem skole og hjem er der mu-lighed for at styrke dette yderligere. DanmarksLærerforening stiller gerne sin viden til rådighedfor at udvikle skole-hjemsamarbejdet yderligere.Faget iværksætter er i dag kun et fag for 10.klasse, men dets elementer kunne med fordelinddrages i undervisningen på ere klassetrinend i dag, da det på bedste vis kan være medtil at styrke elevernes kompetencer i forholdtil fremtidens udfordringer. Faget kombinererpå eksemplarisk vis teori og praksis, og givereleverne mulighed for at lære nyt om detarbejdsmarked og det samfund de skal væreaktive i. Samtidig vil det være en god ramme forinddragelse af forældre og de virksomheder,som de arbejder på.
29
Linjefagskompetencertil alle lærere
Regeringen ønsker at styrke e eruddan-nelsesindsatsen for folkeskolens lærere. Detfremhæves bl.a., at lærerne skal have endnubedre kompetencer til at undervise i deres fag.Det er regeringens mål, at eleverne i folkeskoleni 2020 skal undervises af lærere, som har un-dervisningskompetence (linjefag) fra lærerud-dannelsen eller har opnået en tilsvarendefaglig kompetence via deres e eruddannelse.Danmarks Lærerforening deler regeringensambition om, at alle lærere inden 2020 skal havelinjefagskompetence i de fag, de under-viser i.Mange af lærerne i den danske folkeskoleunderviser i et eller ere fag, som de ikke harspecialiseret sig i på læreruddannelsen, desåkaldte linjefag. Det er især kristendomskund-skab, natur/teknik, historie, dansk og matematik,som lærerne underviser i uden at være linjefags-uddannede i dem. Og det har stor betydning forundervisningen: Knap 80 pct. af de lærere, somunderviser i fag, de ikke er linjefagsuddannedei, mener, at e eruddannelse vil kunne forbedrederes forudsætninger for at undervise i disse fag.Ni ud af ti af samtlige lærere vurderer, at det harstor eller nogen betydning for kvaliteten af deresundervisning, om de har kompetencer svarendetil linjefag i de fag, de underviser i24.
er således en kontinuerlig proces. Internationalesammenligninger viser tydeligt, at danskelæreres deltagelse i faglig kompetenceudviklinger lav sammenlignet med de øvrige lande iundersøgelsen25.Ca. 25 pct. af de danske lærere har ifølgeundersøgelsen ikke deltaget i kompetence-udvikling (for eksempel e eruddannelse) afmindst en dags varighed inden for en periodepå 18 måneder. Danmark ligger tredje lavest afTALIS-landene. Antallet af dage, lærerne hardeltaget i faglig kompetenceudvikling i løbetaf 18 måneder, er i gennemsnit for alle lande 15dage. Danmark ligger med 10 dage et godt stykkeunder gennemsnittet.
Trepartsprojekt om e eruddannelseFor at sikre den nødvendige e eruddannelse tillærerne foreslår Danmarks Lærerforening, atvi sammen med KL og regeringen iværksætteret trepartsprojekt, der skal sikre en markantstyrkelse af lærernes deltagelse i e eruddan-nelse. Både lærerne selv, kommunerne og statenskal bidrage til dette.Den supplerende e eruddannelse skalprimært bruges til at skabe rum for længere,sammenhængende forløb, der er kompeten-cegivende. Uddannelsesmidlerne skal i førsteomgang målrettes fagområder og emner, derpå landsplan er særligt behov for at styrke. Deter helt afgørende, at de resurser, som kommu-nerne normalt afsætter til e eruddannelse,fastholdes, således at der reelt bliver tale om
Massivt behov for mere e eruddannelseDer er et massivt behov for at styrke lærernes ef-teruddannelse. Kravene til elevernes kundska-ber ændrer sig løbende, og det stiller nye krav tillærernes kompetencer. Kompetenceudvikling
30
en forøgelse af resurserne til e eruddannelse –elles giver det ingen mening at tale om en styrkete eruddannelsesindsats, som kan lø e skolen.Det beløb, der er afsat i regeringens forslag, vilsom udgangspunkt ikke række til at nå rege-ringens ambition om, at eleverne i folkeskolen i2020 skal undervises af lærere, som har under-visningskompetence (linjefag). De tre parter måderfor sammen lave en e eruddannelsesplan,der sikrer, at målet kan realiseres.
Regional koordinering af uddannelses-tilbudMed udgangspunkt i ovennævnte trepartsa aleom en national indsats for lærernes e eruddan-nelse bør der lokalt laves en konkret uddan-nelsesplanlægning, der kan sikre, at skolernesbehov og uddannelsesinstitutionernes kapacitetkordineres. Det er helt nødvendigt at drø eeksempelvis, hvad det konkrete behov er iregionen, hvem der udbyder uddannelserne oghvordan de udbydes. Tager man et område somfx specialpædagogik, vil der være stor forskelpå, hvad lærerne har behov for e eruddannelseinden for, a ængigt af landsdel/region.Der bør derfor etableres rammer, som sikreroprettelse af regionale uddannelsesfora, hvorregionens uddannelsesudbydere, kommunerneog Danmarks Lærerforenings lokale kredse ien forpligtende dialog koordinerer, sikrer ogudvikler de nødvendige uddannelsestilbud.
JobrotationI forbindelse med en sådan trepartsdrø elseom supplerende e eruddannelse vil det værenaturligt at indtænke jobrotationsordninger, såden halve milliard, der i dag bruges på passivforsørgelse af ledige lærere, bringes i spil. Vi ved,at der i dag er en stor ledighed blandt lærerne.Denne ellers ulykkelige situation kan vendes,hvis vi tør bruge den aktivt til at skabe grundlagfor et målrettet kompetencelø af de danskelærere.Danmarks Lærerforening foreslår, atledige lærere ansættes i et timetal svarendetil dagpenge. Det kunne give mulighed for enekstraordinær uddannelsesindsats i de første år.Ordningen ville betyde, at eleverne får en kvali -ceret undervisning, mens deres lærer uddannersig, da det organiseres, så den ledige lærer bliveren naturlig del af teamet omkring klassen ogforløbet derfor kan planlægges kvali ceret.
Danmarks Lærerforening foreslår- en styrkelse af lærernes efteruddan-nelse til gavn for eleverne sikres gennemiværksættelse af et trepartsprojekt, derved jobrotation og bidrag fra alle treparter sikrer et kompetenceløft af allelærere.
31
Afslutning
Folkeskolen er et spejl af samfundet. Valget afskoleform er afgørende for, hvilket samfundman udvikler i fremtiden. Målet er et samfund,hvor alle børn har lige muligheder, hvor allebørn møder hinanden i et forpligtende fæl-lesskab, og hvor alle børn hver dag udfordresoptimalt.Alle elever skal forlade folkeskolen somlivsduelige og handlekra ige mennesker medtillid til og viden om egne muligheder.
32
33
Noter
1)
Jan Mejding og Louise Rønberg: PIRLS 2011, AarhusUniversitet 2012Peter Allerup: TIMSS 2011, Aarhus Universitet 2012www.nynordiskskole.dk
16)
Kortlægning af undervisning på døgninstitutioner,opholdssteder og dagbehandlingstilbud, Rambøll forMinisteriet for Børn og Undervisning, 2012,Rapport fra ekspertpanel om overgreb mod børn, Anke-styrelsen, juni 2012,Wisto og Grabowski: Mental sundhed I skolen, DPU 2010Projekt Optur: Fremme af psykisk trivsel blandt skoleele-ver, Fobus og Institut for Folke-sundhedsvidenskab (Link)OECD: Education at a Glance, 2012Rambøll: Evaluering af heldagsskoler, Ministeriet for Børnog Undervisning, 2012Reform for forandring. Danske Skolelever, 2012Niels Egelund (red.): Pisa 2009, danske unge i en interna-tional sammenligning, DPU, 2010Det gode skole-hjemsamarbejde med forældre i udsattepositioner, Danmarks Evalueringsinstitut 2012Spørgeskemaundersøgelse om omfanget af, der lærereunderviser i fag, som de ikke er linjefagsuddannede i.Megafon, 2012Niels Egelund: TALIS. Lærere og skoleledere om under-visning, kompetenceudvikling og evaluering – i et interna-tionalt perspektiv 2008, Skolestyrelsen, 2009
2)
17)
3)
Danmarks Lærerforening udarbejdede i 2007 Kvalitetssy-stem for folkeskolen, der giver et bud på, hvordan proces-sen kan gribes an i praksisMål, manifest og dogmer for Ny Nordisk Skole, Børne- ogUndervisningsministeriet 2012
18)
4)
19)
5)
Dansk Clearinghuse for Uddannelsesforskning: Input,Proccess and Learning in primary and lower secondaryschools, DPU – Aarhus Universitet 2011Dansk Clearinghuse for Uddannelsesforskning: Input,Proccess and Learning in primary and lower secondaryschools, DPU – Aarhus Universitet 2011John Hattie: Visible Learning: A Synthesis of over 800Meta-Analyses Relating to Achievement, AucklandUniversity 2009Jan Mejding og Louise Rønberg: PIRLS 2011, AarhusUniversitet, 2012Peter Allerup: TIMMS 2011, Aarhus Universitet, 2012
20)
21)6)
22)
7)
23)
24)8)
25)9)
Vi læser for livet - en virkningsevaluering af en læseind-sats, Danmarks Evalueringsinstitut, 2012Notat 1. Om mulige mindre udgi er/frigørelsespotentialeved inklusion, MBU
10)
11)
Undersøgelse af vedtagne budgetter for 2013, DanmarksLærerforeningCamilla Dyssegård e.a: E ekt og pædagogisk indsats vedinklusion af elever med særlige behov. Forskningskortlæg-ning, Dansk Clearinghouse 2013OECD, Talis 2008
12)
Faghæ e 8, trinmål for faget billedkunst e er 2. klassetrin:beskrive billeders indhold og historie i billedsamtalerundersøge og vurdere egne og andres billederudforske og anvende forskellige rumlige materialer igen-nem konstruktioner- anvende digitale fotos som dokumentation og udtryks-middel- eksperimentere med form, farve, komposition med vægtpå billedfortællinger26 )
---
13)
27)14)
Camilla Dyssegård e.a:.E ekt og pædagogisk indsats vedinklusion af elever med særlige behov. Forskningskortlæg-ning, Dansk Clearinghouse 2013
Faghæ e 1, Fælles mål i dansk. Opnå passende læseha-stighed og præcision, læse ktive og ikke ktive bøger.Faghæ e 6, Fælles Mål i idræt: ”- deltage i idrætsaktivite-ter i uderummet, - kende og anerkende forskelle fysiskeforskelle mellem sig selv og andre – udføre enkle grund-træningselementer”.
28)
15)
Camilla Dyssegård e.a:.E ekt og pædagogisk indsats vedinklusion af elever med særlige behov. Forskningskortlæg-ning, Dansk Clearinghouse 2013
34
29)
Faghæ e 1, Fælls mål i dansk. Opnå passende læsehastig-hed og præcision, læse ktive og ikke ktive bøger.
Faghæ e 8, Fælles Mål for Billedkunst, slutmål e er 5.klasse:- anvende teknikker, metoder og materialer i digitale ogmaterielle billedarbejder- udtrykke sig i forskellige former for digitale billeder,herunder animationer og video- kommunikere i forskellige billedformer, herunder maleri,installation og multimedie30)31)
Arbejdet med vand og vandrensning er planlagt mhp påopfyldelse af g. formulerede mål for faget natur/teknik:- ”redegøre for eksempler på ressourcer og anvendelseaf teknik, der har betydning for menneskers levevilkår,herunder vand, energi og transport.- ”give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknolo-gi på et område kan skabe problemer på andre områdersom vand/spildevand og energiforsyning/forurening.”(Faghæ e 13, trinmål 6. kl., Undervisningsministeriet 2009).Faghæ e 1, Fælles Mål for dansk, slutmål for 9. klasse.Faghæ e 12, Fælles Mål for matematikKilder:Aarhus Universitet, Timms, Pirls 2012, DanmarksPædagogiske Universitet (2010): ICCS 2009, Internatio-nale hovedresultater, Gallup/Kommunerners Landsfor-ening (2007): Resultat fra gallupundersøgelse foretagetfor KL i 2007, Radius/Epinion(2012): Troværdighedsundersøgelse 2012.Imple-mentering af A08 (2012)KilderOECD (2010): PISA 2009, DLF (2012): Undersø-gelse af den kommunale inklusionsopgave, EVA (2011):Undervisnings-di erentiering som bærende princip, EVA(2012): Fælles Mål i folkeskolen, Statens Institut for Folke-sundhed (2011): Skolebørnsundersøgelsen, UVM (2012):Statistik om elever i folkeskolen og frie skoler
32)
33)
34)
35)
35
Bilag A
Nogle af de billeder, der bliver tegnet affolkeskolen i debatten, giver indtryk af, atudviklingen i folkeskolen generelt er gået i stå.Alle, der har besøgt en folkeskole de senesteår, ved, at det ikke passer. I dette oplæg foreslårvi fra Danmarks Lærerforening, at vi foralvor tænker nyt omkring organiseringen afundervisningen. Det er dog ikke mere nyt end,at vi har fundet inspiration på rigtig mangeskoler, der allerede er kommet langt med attænke i sammenhæng og helhed. Det er ikkemuligt at nævne dem alle her, men følgende ereksempler fra alle dele af landet:
Lærerne på årgangen tilrettelægger indholdeti undervisningen hen over året, således atfagene ikke nødvendigvis har samme vægtåret rundt. Skolen skriver selv om ordningen:”Det betyder, at indholdet i undervisningen istigende omfang vil bestemme skemaet - ikkeomvendt.”
Issø skole afd. Kirkeby, Svendborg,www.issoe-skolen.dkDer arbejdes med en sammenhængende dag.Der arbejdes i teams, hvor den enkelte lærerhar alle fag på en årgang, hvilket betyder, atfagene kan smelte sammen i temaer og emner.Det er ikke det enkelte fag, der styrer, men defor-skellige emner. Der arbejdes med fordybel-sesdage, både i de enkelte klasser men også påtværs af hele årgange.
Alkjærskolen, Ringkøbing-Skjern,www.alkjaerskolen.dkMan arbejder med en eksibel tilrettelæg-gelse af undervisningen. Skoledagen er ikkebundet i perioder à 45 minutter, og den dagligeundervisning er ikke bundet til et skema, derer det samme uge e er uge hele året igennem.Undervisningsformerne og -perioderneslængde samt skemaets indhold varieres ogorganiseres ud fra de mål, der aktuelt er stilletfor elevernes undervisning. Planlægningenforegår i selvledende grupper/team, som o estorganiseret omkring de enkelte årgange.
Hellerup skole, Gento e,www.hellerupskolen.dkMan har et bredt læringsbånd, som foregåri tidsrummet 8 14, hvor der tilrettelæggeslæringsaktiviteter, der skaber helhed i og tilgo-deser børnenes behov hen over dagen. Kl. 14 16gennemføres fritidsaktiviteter af forskellig art.På mellemtrinnet arbejder man med eksibleskemaer, så den enkelte elev får mulighed forat fordybe sig i netop de problemområder, someleven særligt skal have fokus på i den pågæl-dende periode.
Gladsaxe skole, Gladsaxe,www.gladsaxeskole.dkSkoledagen er organiseret uden egentligelektioner hele skoleåret. 0. til 5. klasse undervi-ses i sammenhæng fra 8 11, har en times pauseog optager undervisningen igen fra 12 13. 6. til9. klasse møder kl. 9 og har undervisning fra9 12, har en times pause, og der undervises igenfra 13 15. Mellem 5 og 15 minutter af hver timebruges til fysisk aktivitet og fordybelse. Derer en ”legepatrulje” til stede i den lange pause.
Røsnæs skole, Kalundborg,www.roesnaes-skole.dkUdeskole er en undervisningsform, hvor klas-serne er sammen med deres lærer i en ubrudtperiode på 3 – 4 lektioner. Undervisning ogpausetid er et ydende begreb og tilpasses e erde planlagte forløb, der aktuelt arbejdes med.
36
Det foregår en fast ugentlig dag, hvor samtligeskolens elever undervises fx i naturen, menlige så vel i byen eller i forbindelse med andrekulturinstitutioner. Udeundervisningen er i for-længelse af den traditionelle undervisning, ogalle fag kan derfor i forskellige perioder være endel af undervisningen. Undervisningsformener o e meget praktisk anlagt og sigter mod atkræve fysisk aktivitet og meget samarbejde afeleverne.
eleverne ro til fordybelse, og det giver ro, atman er sammen en hel dag, men det kræver enveltilrettelagt undervisning, der er afvekslendeog særdeles varieret med et fast mål for øje.
Øster Snede skole, Hedensted,www.oester-snede-skole.dkHer ringer det aldrig ud. Klokken ringer ind tregange om dagen. Klokken 8, når skoledagenstarter, samt kl. 10.10 og 12.20. Disse tider erlagt e er, at eleverne skal have mulighed forat få spist. Men i princippet er det læreren,der bestemmer, om spisepausen lægges opaf ringetiderne, eller om den lægges på etmere hensigtsmæssigt tidspunkt i forhold tilundervisningen.
Utterslev skole, København,www.utterslevskole.kk.dkHer organiseres undervisningen med årsnorm,således at der ikke er faste skemaer, men attimerne til et fag a oldes i løbet af året. Detbetyder, at undervisningen tilrettelæggeseksibelt, fx a oldes i nogle perioder mangehistorietimer, i andre perioder ingen. Dennestrukturering giver mulighed for naturfagsda-ge, valgfag i blokke, aktiviteter ud af skolen osv.Skoledagen er modulopdelt med 2 til 3 modulerhver dag a ængigt af klassetrin. På skolenarbejder man i team, så en gruppe lærere erfælles om én og kun en årgang.
Sakskøbing skole, Lolland Falster,www.sakskoebing.skoleintra.dkFordybelsesdag hver onsdag hele skoleåretrundt. Det betyder, at det normale skema erryddet og eleverne i stedet undervises af 2 3lærere i fem timer i træk, så man kan fordybesig i et bestemt emne uden at skulle ski e fageller lokale undervejs. Skolelederne og lærernemødes en gang om året, hvor lærerne kan bydeind på de enkelte fordybelsesdage. Dagene kantage udgangspunkt i både et enkelt fag, mende kan også være tværfaglige. Disse dage giverbåde bedre tid til fordybelse og mere tid til atstøtte de svageste elever.
Horsens Byskole, Horsens,www.horsensbyskole.dkMed 2 ugentlige dage med 5 lektioners blokti-mer har man i udskolingen skabt mulighed foren afvekslende undervisning med en praktiskdimension. Fx kan eleverne være ude at ndematematik i hverdagen, i dansk får de bedremulighed for fx at producere reklamespots, isamfundsfag kan man tage en dag i retten osv.Ud over ovenstående, så er en af blokdagenei en periode valgfag. Her har der bl.a. væretvalgfag som feltbiologi, projektopgave ogspansk. De 5 sammenhængende lektioner giver
37
Bjedstrup Skole, Skanderborg,www.bjedstrupskole.dkHer har alle elever en ugentlig, afdelingsopdeltudeskole/projektdag, og en gang om åretkører et 3 4 ugers langt projektforløb for heleskolen. I begge situationer undervises der i etlangt forløb (typisk fra 8 13), hvor der arbejdestværfagligt og praktisk med relevante pauserindlagt. De forskellige fags teori indgår naturligti det praktiske arbejde. På udeskole/projektdagundervises eleverne af de samme lærere hvergang. I projektugerne ski er de forskelligeelevhold typisk mellem forskellige lærere alte er hvilke fagligheder, der er ”på”.
Tre Falke Skolen, Frederiksberg,www.trefalkeskolen.dkHer er ingen skoleklokke. I løbet af året arbejdesder med projektuger, hvor undervisningenbrydes op, og teamet står for planlægningog tilrettelæggelse af skemaet. Skolen er enoverbygningsskole med 10. klassescenter medfokus på bevægelse. Tolærertimer er lagt ud tilteamene til fordeling e er behov.
Torstedskolen, Horsens,www, Torstedskolen.dkSammenhæng med moduler á to lektioner. Iindskolingen er der fagdag ca. en gang om må-neden. Her brydes skemaet op, og der arbejdesen hel dag med et fag. Udskolingen har fagdaghver fredag. Her arbejdes der ligeledes med étfag en hel dag, og disse dage bruges o e somanderledes (praktisk) undervisning. Ringetider/frikvarter følges e er behov.
Gilbjergskolen, Gribskov,www.gilbjergskolen.dkI kommunen arbejder alle lærere med ek-sibel planlægning og selvstyrende team. PåGilbjergskolen er man gået skridtet videre. Herhar man ikke noget grundskema, og undervis-ningen planlægges af lærere ud fra fagdidakti-ske overvejelser og pædagogiske målsætnin-ger. Det foregår typisk i emneforløb.
Holsted skole, Næstved,www.holstedskole.dkHver dag er struktureret som en vekselvirk-ning mellem basis- og emnebåndstimer.Emnebåndstimerne består af forskellige faga ængig af årgangen. Basistimer består typiskaf dansktimer, matematiktimer, idræt samtsprogtimer. Emnebåndet består af to lektionerdagligt på 1. – 6. klassetrin, hvor der hovedsage-ligt er samarbejde på tværs af hele årgangen.Her arbejdes tematiseret og helhedsorienteretmed vægt på re eksion og fordybelse. Derarbejdes også på tværs af årgangene i emne-bånd i et mere begrænset antal uger. I et antalskoledage i løbet af skoleåret inddrages heleskoledagen til at fordybe sig i et fagområde elleret tværfagligt område.
Filstedvejens skole, Aalborg,www. lstedvejensskole.dkUndervisningen foregår i moduller af 1 ½ timesvarighed. Fra kl. 9.30 – 10.00 er der frikvarter.Der arrangeres frikvartersidræt for en til toklasser af gangen. Her er lærerne til stede for atsætte aktiviteterne i gang. Modulundervisningoptages igen til 11.30, hvor der er 10 minuttersspisefrikvarter. Resten af dagen køres igennemuden pauser – der lægges dog pauser ind e erbehov. I pauserne er lærerne ude i afdelingerne,hvor eleverne altid kan kontakte dem.
38
Skal inddragelse afpraktiske elementerstyrke undervisningen,skal undervisningensmål være styrende foraktiviteterne og ikkeomvendt.39
Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske tilDanmarks LærerforeningVandkunsten 121467 København KTelefon: 33 69 63 00Fax: 33 69 63 33[email protected]Januar 2013ISBN87 7921 082 1FotoUlrik Jantzen, DAS BURODesignPrimetime CreativeTrykCentertryk A/S
40
Lærerne hører tilblandt de mesttroværdigefaggrupperRadius/Epinion (2012): Troværdigheds-undersøgelse 2012
Danmarks LærerforeningVandkunsten 121467 København KTelefon: 33 69 63 00Fax: 33 69 63 33dlf.org[email protected]facebook.com/dlforgenbedrefolkeskole.dk
2
