BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 96: Henvendelse af 17/1-13 fra Karina Stoumann vedr. foretræde

er er så smukt ude på de danske ungdoms-uddannelser. De unge læser bøger, lærerom sprog og tal. De bliver nysgerrige efterviden og har ambitioner for fremtiden.De tager deres uddannelser, får huer på og fortsæt-ter i lærepladser, på arbejdsmarkedet eller ind på devideregående uddannelser. Optaget på landets vide-regående uddannelser har aldrig været større end iår. Det gør de unge, for det har de lært, at samfundetog politikerne forventer. Målsætningerne for unge iuddannelse er: 95 pct. skal have en ungdomsuddan-nelse, og 50 pct. skal have en videregående uddan-nelse. Og de unge skal rustes til globale udfordringer.De unge har mod på at forlade den trygge andegårdog opleve verdens mange muligheder – både sombusinessog sompleasure.Det er rigtignok dejligtalt sammen! Og så kunne min historie jo godt endeher – og vi kunne hæve os mod den skinnende sol ogjuble som den smukke svane i H.C. Andersens even-tyr: »Så megen lykke drømte jeg ikke om, da jeg varden grimme ælling«. Men helt sådan går det ikke tilher. Der er en troldsplint – for nu at blive i H.C. An-dersens univers.u vil jeg indvie dig. Vejen frem mod envideregående uddannelse er belagt medsten: Ungdomsuddannelser er ikke stil-let lige godt, når det gælder frembringelseaf kandidater til videregående uddannelser. Før jeggår dybere ned i min forklaring, vil jeg stille dig trespørgsmål:Skal to jævnbyrdige og ligeværdige uddannelses-institutioner modtage markant forskellig økonomipr. studerende?Hvad tænker du, hvis du fik at vide, at den eneuddannelsesinstitution kunne fremvise dokumen-terbare bedre resultater end den anden på en rækkevæsentlige samfundsrelevante parametre?Hvad hvis nu jeg fortæller dig, at uddannelsesin-stitutionen med de gode resultater modtager færremidler pr. studerende?Undrer du dig?Det gør de også på handelsgymnasierne…Nu skal jeg fortælle dig en sand historie, for det erganske vist. I årevis har erhvervsskolerne og Under-visningsministeriet kæmpet, støttet hinanden oglavet udvikling sammen. Området har været under-lagt mange radikale ændringer, men handelsgym-nasierne er omstillingsparate og har fået tilfredsstil-let deres nysgerrighed for udvikling og innovation:kompetenceudvikling, differentieret undervisning,pædagogisk udvikling med fokus på forskellighedog forskellige læringsstile mv. Hele tiden har skoler-ne set muligheder i samarbejdet.Lad det være sagt med det samme: Handelsgym-nasierne skatter deres rolle som vidensmediator forsamfundet højt. Løbende er de med til at trække nyviden og forskning fra universiteterne, som de im-plementerer direkte i undervisningen. Mediatorenfungerer som en cyklus, når de unge i uddannelsemelder tilbage med, hvordan de omsætter deres vi-den på arbejdsmarkedet. Erfaringerne fra erhvervs-livet bringer skolerne videre til forskerne. Skolernesikrer på den måde viden og innovation til samfun-det. Det er den slags gyldne muligheder, der er op-stået i samarbejdet med Undervisningsministeriet.Men taknemlighed gør ingen rig.Og det er her, troldsplinten kommer ind i billedet:Taxametersystemet forfordeler handelsgymnasi-erne. De almene gymnasier scorer højere i taxame-terpenge, og sådan har det altid været. Men tingenehar ændret sig, og der er nu kommet så meget pres påhandelsgymnasierne, at de snart må tage bladet framunden – selvom de ikke synes, det er pænt at an-give deres kollegaer i det almene gymnasium. Mennød lærer som bekendt nøgen kvinde …

ennem flere år – og med regeringer medNyrup, Fogh, Løkke og nu Thorning-Schmidt i spidsen – har forklaringen pågymnasiers ulige vilkår været: »Det er hi-storisk bestemt«. Handelsgymnasier modtager la-vere taxameter pr. elev. Renser man tallene, står detlysende klart: Løn og arbejdstidsaftaler er simpelt-hen dyrere på de almene gymnasier. Her får lærernemere tid til udvikling, forberedelse, undervisningog sågar højere løn. Forskellen mellem handels-gymnasier og de almene gymnasier er 12.000 kr. pr.elev i sidstnævntes favør. Det er paradoksalt, når detviser sig, at handelsgymnasierne er langt bedre til atløfte samfundsopgaven, når det gælder uddannelse.Handelsgymnasiet uddanner flest første studen-ter i familier, hvor der ikke er tradition for uddan-nelse. Det betyder, at handelsgymnasierne brugermange ressourcer i arbejdet med de unge udenforudsætninger. De tre år bliver ikke blot rammenfor ungdomsuddannelsen – der er tale om en dan-nelsesrejse, hvor den unge skal tilegne sig en helt nybevidsthed og et nyt sprog: det akademiske. Og detfalder ikke alle let eller naturligt. Men med den retteånd og indsats – foruden støtte fra skolen og omgi-velsernes forståelse – kan det lade sig gøre. Og detbliver bevist ved translokationer på handelsgym-nasierne landet rundt hver sommer. Her får adskil-lige HHx-studenters eventyr en lykkelig slutning,som bliver begyndelsen på en ny mønsterbryder-tilværelse. Og det er jo det, der skal til, hvis den tid-ligere og nuværende regerings målsætninger skalkunne realiseres.ndersøgelser viser – og senest den storeundersøgelse offentliggjort af EVA Eva-lueringsinstituttet i juni 2012 – at han-delsgymnasier er bedre til at minimerekarakterforskellene på unge fra hjem med rige ud-dannelsestraditioner end unge fra hjem uden.Altså løfter handelsgymnasierne samfunds-opgaven for langt færre midler – men det er nu ble-vet bragt i fare ved indførelse af klasseloftet på 28

elever pr. klasse. Klasseloftet smadrer rent ud sagthandelsgymnasiets mulighed for at fortsætte detgode arbejde. Alt det gode, handelsgymnasiernehidtil har gjort, har de finansieret med et par ekstraelever i klassen. Nu er der blevet endnu færre midlerpå handelsgymnasierne til lektiecafé, mentorord-ning, fastholdelse, udvikling, forberedelse, koordi-nering, undervisning, differentieret undervisningog tid til den enkelte elev.Regeringen og dens støtteparti må forstå konse-kvenserne af loftet. At spise handelsgymnasierne afmed et »ikke-svar«, som at det er historisk bestemt,giver dem ikke bedre betingelser til at fortsættei samme positive spor. Det er den nuværende re-gerings kernevælgeres børn, som bliver familiensmønsterbrydere og første student. Det er handels-gymnasiernes daglige arbejde med unge, der ermed til at muliggøre regeringens strategi om, at 95pct. af en generation skal have en ungdomsuddan-nelse. Handelsgymnasiet formår at løfte samfun-dets uddannelsesopgave langt billigere end det al-mene gymnasium. Altså må det nu være historiskbestemt: Der er belæg for at udviske de økonomiskeskel mellem gymnasierne! Med et økonomisk løftskal der ydes sen retfærdighed for de unge, der væl-ger en anden vej end det almene gymnasium. Han-delsgymnasiet har som den smukke svane spejletsig i de nationale uddannelsesundersøgelser, somhar afsløret, at den er smuk og gør det godt …

Komedie eller tragedie.