Tysklærerforeningen for Grundskolens møde med børne- oguddannelsespolitisk udvalg tirsdag den 22. januar 2013Tysklærerforeningen for Grundskolen takker for den mulighed, vi har fået for over forudvalget her at kunne fremlægge og drøfte vore synspunkter vedrørendesprogundervisningen i folkeskolen. Når vi har bedt om foretræde for udvalget, er det, fordivi mener, at der på sprogområdet er behov for kritisk at kommentere regeringens udspil tilen folkeskolereform ”Gør en god skole bedre”.

Tysklærerforeningen for Grundskolen

Tysklærerforeningen er på mødet repræsenteret ved sit sprogpolitiske udvalg: Carl Kinze,lærer på Balsmoskolen i Smørumnedre. Poul Kok, lærer på Herskindskolen i Århus,Hjalmar Jess, lærer på Stengård skole i Gladsaxe, og af foreningens formand FlemmingNygaard, der har undervist på Molsskolen i tysk i 34 år. Sidstnævnte har endvidere enfortid bag sig som bl.a. fagkonsulent i undervisningsministeriet.På mødet den 22. januar vil formanden fremkomme med et kort mundtligt oplæg, hvorpåder i den resterende tid kan stilles spørgsmål, hvor foreningens synspunkter kan uddybes.

”Gør en god skole bedre”

”Gør en god skole bedre”. Hvem kan være uenig i den overskrift? At vi i et lillesprogområde og i et eksportafhængigt land med mange udenlandske (specielt tyske!)turister skal være rigtig gode til fremmedsprog, er der vist heller ingen, der sætterspørgsmålstegn ved (at Tyskland er Danmarks største handelspartner, er i den forbindelseen ikke uvæsentlig faktor, når vi speciﬁkt ser på behovet for at kunne tale tysk).

Ingen skyklapper - og ingen forgyldte vandhaner!

Men som tysklærerforening har vi ingen skyklapper på. Vi arbejder for at styrke elevernessamledesprogkompetencer. Og i en tid, hvor ressourcerne er knappe og krisen kradser, vilvi argumentere for, at der i folkeskolen indføres en sprogmodel, som giver mest muligfremmedsprog for pengene. Desuden er det for os en vigtig pointe, at alle eleverne ifolkeskolen skal have to fremmedsprog, og alle skal have mulighed for at vælge et tredje.Når vi således har fokus på 2. og 3. fremmedsprog, falder det ﬁnt i tråd medregeringsgrundlagets formuleringer på sprogområdet, hvor undervisning i ”op til trefremmedsprog” eksplicit er nævnt. Regeringen vil – citat: ”styrke elevernes muligheder i englobaliseret verden, f.eks. gennem udvidelse af sprogundervisningen, så der tilbydesundervisning i op til tre fremmedsprog”.

Tyskland er fortsat Europas stærkeste økonomi, og tæt ved ﬁre ud af fem danskevirksomheder er aktive på tysktalende markeder.VisitDenmark, Hamborg, der arbejder med udvikling og markedsføring af dansk turismeoplyser, idet der henvises til tallene fra 2010, at tyske turister tegnede sig for 13 ud af 22millioner overnatninger i Danmark, og direktøren for Visit Denmark, Lars Ramme Nielsenkonkluderer:“Tyskerne er handelsfolk - de sælger på engelsk, men de køber på tysk.”Ovenstående citat viser med al tydelighed, at engelsk ikke er nok!Engelsk er et meget vigtigt sprog, menkunat fokusere på engelsk er ikke nok. Vi har set,at Fransklærerforeningen for kort tid siden havde foretræde for dette udvalg. Og vi er heltsikre på, at franskfolkene havde mange gode argumenter for vigtigheden af at lære fransk.De har sikkert også argumenteret godt og grundigt for, hvorfor det er for sent atpåbegynde 2. fremmedsprog midt i puberteten i 7. klasse. I rapporten ”Sprog er nøglen tilverden” foreslås det, at 2. fremmedsprog skal påbegyndes i 5. klasse. Rapporten foreslårogså, at engelsk påbegyndes i 1. klasse. Det ville være ﬁnt - hvis ellers der var ressourcerog timer i overﬂod – at styrke alle fremmedsprogene i folkeskolen. Når det ikke er tilfældet,må politikerne jo prioritere og sætte ind, hvor behovet er størst – og hvor man får mestfremmedsprog for pengene.Det betyder også, at man i folkeskolen må prioritere sprogene efter, hvor vigtige de er forlandet. Der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved engelskfagets status. Engelsk ståroverordentlig stærkt i folkeskolen og i hele uddannelsessystemet. Er der evidens for dette?Ja, det er der! Kigger man på karaktergennemsnittet for mundtlig engelsk på Børne- ogundervisningsministeriets webside, kan man se, at de gennemsnitlige mundtligeprøvekarakterer i engelsk gennem de seneste 6 år kontinuerligt har været stigende.Mundtlig engelsk topper nu listen sammen med mundtlig dansk i forhold til alle andre fag!Engelsk er ikke noget nødlidende fag i folkeskolen!Niels Christian Sauer,medlem af Skoleog uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening, har udtalt: at engelsk fra 1.klasse svarer til "forgyldte vandhaner på drengetoiletterne".For nu at gøre situationen helt klart, og for at blive i billedet: Vi har bestemt ikke nogetimod forgyldte vandhaner på hverken drenge- eller pigetoiletterne, men når det regnergennem taget og trækker fra pilrådne vinduer, så mener vi altså ikke, at forgyldtevandhaner er det mest presserende, når den økonomiske indsats skal prioriteres.Overført til sprogundervisningen i folkeskolen betyder dette, at regeringsudspillets ensidigesatsning på engelsk - ved kun at foreslå flere engelsktimer - i den nuværende situation erforkert. Det er ikke engelsk, som er nødlidende i Danmark, men så godt som alle andrefremmedsprog.I folkeskolen er det 2. og 3. fremmedsprog, som skal have tilført ekstra ressourcer.Fransklærerforeningen og rapporten ”Sprog er nøglen til verden” foreslår, at tysk/franskskal være obligatorisk fra 5. klasse. Det mener vi imidlertid ikke, er en realistisk oghensigtsmæssig model.Det er en meget dyr fravalgsmodel, som tvinger eleverne til at fravælge enten tysk ellerfransk. Hermed tilbydes der netop ikke ”op til tre fremmedsprog”, som nævnt iregeringsgrundlaget. Selvfølgelig kan Fransklærerforeningens model så udbygges medmuligheden for et tredje fremmedsprog, fx fra 7. el. 8. klasse. Men i så fald bliver modellenjoheltubetalelig! (og man skal i den forbindelse måske lige minde om, at sproglærerneallerede i dag beklager sig over kommunale nedskæringer i de vejledende timetal). Voreskommentar til Fransklærerforeningens model er derfor: ”Wer soll das bezahlen?”. Om lidt

vil vi afsløre vores sprogmodel, som både styrker fransk og tysk og som er til at betale,men allerførst begrunder vi gerne, hvorfor det er vigtigt at styrke tysk.Derfor bør tysk styrkesLad os først vende tilbage til problematikken omkring karakterne: Hvor de gennemsnitligemundtlige engelskkarakterer til FSA-prøven lå i top og tilmed stiger og stiger, skraber demundtlige tyskkarakterer bunden.Minister Christine Antorini sagde for et par uger siden i radioen: ”Tysk er et særlig vigtigtsprog for Danmark.” Det er vi selvfølgelig enige i, men så må vi også nødvendigvis fortælleministeren, at dette sprog er i krise i Danmark! Professor Per Øhrgaard brugte dettebillede, da han i Politiken illustrerede problemet med de unges mangelfuldetyskkundskaber: Når han har tyske middagsgæster og gerne vil udvide selskabet med enhåndfuld danskere, er han nødt til at invitere nogen fra sin egen generation. Øhrgaardsiger: ”For generationen over 50 er efterhånden den eneste, der forstår og taler ethæderligt tysk.” Øhrgaard har også en kommentar til det ensidige fokus på engelsk:”Engelsk, engelsk, engelsk. Danmark er i fuld gang med en sproglig selvkolonisering, derafskærer os fra at følge med i, hvad der foregår i eksempelvis Tyskland og Frankrig. Deresforskning, medier og debat har vi efterhånden kun adgang til på anden hånd – nemlig nårdet bliver oversat til engelsk. Det får konsekvenser, at det er gået så galt med densproglige dannelse.” Han siger desuden: ”Det er ikke særlig svært at lære tysk, og derforer det dumt at lade være.” Men hvis det i virkeligheden ikke er særlig svært, hvorfor erfaget så inde i den onde spiral, som bl.a. kommer til udtryk i karaktergivningen vedfolkeskolens afgangsprøve? Det er der selvfølgelig mange forskellige grunde til.Helt overordnet handler det om at fortælle eleverne, at faget er vigtigt. Derfor bør tyskgøres obligatorisk i folkeskolen. Allerede i Kulturministeriets rapport ”Sprog til tiden” blevder argumenteret for at gøre tysk obligatorisk. Citat: ”Både indlæringsmæssigt og kultureltgiver det altså god mening, at alle danske skoleelever skal have tysk sprog som detnaturlige og obligatoriske 2. fremmedsprog efter engelsk. Tysk som obligatorisk fag vilderudover sende et stærkt signal om, at tyskundervisning ikke er et levn fra fortiden menderimod en central brik i danske skoleelevers pensum. Tysk som obligatorisk 2.-sprog vilogså fritage elever for meget tidligt at skulle tage ansvar for valg og fravalg af sprog, somsenere er styrende for deres muligheder i ungdomsuddannelserne.”Hvordan styrker vi så fransk, når tysk bliver obligatorisk?Men hvordan styrker vi så fransk, når tysk bliver obligatorisk? Her skal man huske på, atdet i dag kun er ganske få folkeskoler, som overhovedet tilbyder fransk. Fransk er derfor idag ingen valgmulighed for de allerfleste elever. Det skal der laves om på! Fransk ogeventuelle andre fremmedsprog som spansk skal fremadrettet være et reelt tilbud for alleelever senest fra 8. klasse. Vigtigt er det dog, at det bliver muligt, at disse sprog kan værefortsættersprog i gymnasiet (hvilket ikke er tilfældet for det etårige spansk, som i dagteoretisk er en mulighed i folkeskolen, men som stort set ikke findes – sikkert også fordielever med folkeskole-spansk i gymnasiet skal ”starte forfra” med begynder-spansk).3-6-8-modellenVores model er 3-6-8-modellen, fordi den er ”til at betale”, fordi den styrker både tysk ogfransk, og fordi den sproglige rækkefølge: Først engelsk, så tysk, så fransk, svarer til

sprogenes betydning i en dansk sammenhæng. Når det hedder 3-6-8, betyder dette, atengelsk skal tilbydessenestfra 3. klasse, tysksenestfra 6. og fransk (og evt. andrefremmedsprog)senestfra 8. klasse Vi har stor sympati for det synspunkt, at 2.fremmedsprog skal påbegyndes i 5. klasse. Men vi er også realister. Lokalt har man jomulighed for at starte med sprogene endnu tidligere – også med engelsk. Men obligatorisktysk fra 6. klasse og muligheden for fransk eller et andet fremmedsprog for alle elever vilgive sprogundervisning den tiltrængte saltvandsindsprøjtning og skabe 3 vindere ifolkeskolen, som det er blevet illustreret af vores tegner her på siden. I en årrække har alleandre fremmedsprog end engelsk været i krise. Vi opfordrer til, at denne onde spiral nubrydes. Det skal også ske i de videregående uddannelser. Men det brede grundlag forbefolkningens sprogkompetencer lægges i folkeskolen. Det er her vi skal begynde! Og såvidt vi kan se, er det nu eller aldrig. Hvis man nu, som regeringen foreslår, fylder elevernesskoledag op med flere timer i flere fag og med andre aktiviteter, så bliver der ikkefremadrettet plads til nye reformer med endnu flere timer. Også derfor står vi sprogpolitiskved en korsvej. Det er virkelig nu, den onde spiral skal brydes!