BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 91: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Regulering af de godkendte udbyderes virksomhed, sanktioner, forsøgsvirksomhed m.v.)), fra børne- og undervisningsministeren

§1I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 26. marts 2010, somændret ved § 22 i lov nr. 639 af 14. juni 2010, § 2 i lov nr. 277 af 5. maj 2011 og § 2 i lov nr. 573 af7. juni 2011, foretages følgende ændringer:1.I§ 4, stk. 1, nr. 3,ændres »5« til: »6«.2.§ 4, stk. 1, nr. 4,ophæves.Nr. 5 bliver herefter nr. 4.3.I§6, stk. 2, 2. pkt.,indsættes efter »indberetningerne«: »og informationssystemet«.4.I§ 10 aindsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk.4.Børne- og undervisningsministeren kan med henblik på opfyldelse af internationale for-pligtelser fastsætte regler om adgang for personer, der ikke er omfattet af stk. 1, til arbejdsmarkeds-uddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, herunder om, at der kanopkræves fuld deltagerbetaling og ydes kost og logi som indtægtsdækket virksomhed.«Stk. 4 bliver herefter stk. 5.5.I§ 10, a, stk. 4,der bliver stk. 5, indsættes efter »stk. 3«: »og 4«.6.I§ 11, stk. 4,indsættes efter »tilrettelæggelse«: »og undervisningens afholdelse«.7.§ 12affattes således:»§ 12.Uddannelsesinstitutionerne udsteder bevis for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse, forprøver aflagt som selvstuderende og for individuel kompetencevurdering. Børne- og under-visningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse fastsætte nærmereregler om udformning og udstedelse af beviser samt om videregivelse af oplysninger om deltagelseog bevisudstedelse.Stk. 2.Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om institutionernes udstedelse afcertifikater for uddannelser med myndighedskrav.«8.I overskriften til§ 14samt i§ 14, stk. 1og3, § 16, stk. 2,og§ 19, stk. 3,ændres»flygtningeogindvandrere« til: »tosprogede«.

9.I§ 14, stk. 3,indsættes efter »herunder«: »om deltagerkreds og«.10.I§ 16indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:»Stk.5.Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de godkendte institu-tioners forvaltning af udbudsgodkendelsen efter stk. 1.«Stk. 5 bliver herefter stk. 6.11.§ 17affattes således:»§17.Børne- og undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efterud-dannelse pålægge institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse atudbyde bestemte arbejdsmarkedsuddannelser. Børne- og undervisningsministeren kan endvidereefter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse tilbagekalde en udbudsgodkendelse efter §16, stk. 1, hvis der ikke længere er behov for udbuddet.Stk. 2.Børne- og undervisningsministeren kan tilbagekalde en udbudsgodkendelse efter § 16, stk.1, hvis en eventuel, fastsat minimumsaktivitet ikke opretholdes.Stk. 3.Børne- og undervisningsministeren kan tilbagekalde en udbudsgodkendelse efter § 16, stk.1, hvis det skønnes, at institutionen ikke forestår undervisningen og aktiviteten i overensstemmelsemed godkendelsens indhold samt reglerne om godkendelsen, om uddannelserne og om aktiviteten.Godkendelsen kan ligeledes tilbagekaldes, hvis det skønnes, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhedfor, at institutionen vil forestå undervisningen og aktiviteten i overensstemmelse med godkendel-sens indhold og reglerne.Stk. 4.Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte vilkår for en udbyders forvaltning af enudbudsgodkendelse, herunder fastsætte vilkår, der fraviger regler fastsat i medfør § 16, stk. 2, hvisdet skønnes, at udbyderen ikke har forestået undervisningen og aktiviteten i overensstemmelse medgodkendelsens indhold samt reglerne om godkendelsen, om undervisningen og om aktiviteten, ellerdet skønnes nødvendigt for at sikre, at udbyderen forestår undervisningen og aktiviteten i overens-stemmelse med godkendelsens indhold og reglerne.Stk. 5.Uddannelsesinstitutionen skal underrette børne- og undervisningsministeren, hvis forud-sætningerne for en udbudsgodkendelse efter § 16, stk. 1, ikke længere er til stede.«12.Ioverskriftentil kapitel 7 indsættes efter »arbejdsmarkedsuddannelser«: »og forsøg«.13.Efter§ 27indsættes:»§27 a.Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvisdet sker for at fremme uddannelsesforsøg.«

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning1.1. Lovforslagets hovedpunkter.1.2. Lovforslagets baggrund1.2.1. Oversigt vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser1.2.1.1. Formål, karakter, varighed og beviser1.2.1.2. Arbejdsmarkedsuddannelserne og de fælles kompetencebeskrivelser1.2.1.3. Udvikling og godkendelse af arbejdsmarkedsuddannelser1.2.1.4. Udbud af arbejdsmarkedsuddannelser1.2.1.5. Forvaltning af udbudsretten1.2.2. Den aktuelle situation, som lovforslaget sigter på2. Lovforslagets indhold2.1. Vilkår for godkendelse til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser2.1.1. Gældende ret2.1.2. Den foreslåede ordning2.2. Indgreb over for fortsat udøvelse af en godkendelse2.2.1. Gældende ret2.2.2. Den foreslåede ordning2.3. Forsøg med arbejdsmarkedsuddannelser2.3.1. Gældende ret2.3.2. Den foreslåede ordning2.4. Ændring af VEU-rådets sammensætning.2.4.1. Gældende ret.2.4.2. Den foreslåede ordning.2.5. Arbejdsmarkedsuddannelser og særlige uddannelsesforløb for tosprogede.2.5.1. Gældende ret2.5.2. Den foreslåede ordning2.6. Særlige optagelsesregler af hensyn til internationale aftaler2.6.1. Gældende ret2.6.2. Den foreslåede ordning2.7. Krav til undervisningens afholdelse.2.7.1. Gældende ret2.7.2. Den foreslåede ordning2.8. Nye regler om beviser, certifikater, informationssystemer og inddeling af uddannelserne2.8.1. Gældende ret2.8.1.1. Uddannelsesbeviser2.8.1.2. Certifikater2.8.1.3. Tekniske forhold omkring beviser og certifikater2.8.2. Den foreslåede ordning2.8.2.1. Uddannelsesbeviser2.8.2.2. Certifikater2.8.2.3. Tekniske forhold omkring beviser og certifikater2.9. Tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor der i forvejen findes private uddannelser2.9.1. Gældende ret2.9.2. Den foreslåede ordning3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skema1. Indledning1.1. Lovforslagets hovedpunkterLovforslaget indeholder ændringer af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.381 af 26. marts 2010, som ændret ved § 22 i lov nr. 639 af 14. juni 2010, § 2 i lov nr. 277 af 5. maj 2011 og§ 2 i lov nr. 573 af 7. juni 2011, og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lov-bekendtgørelse nr. 952 af 2. oktober 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 1525 af 27. december 2009, § 13 ilov nr. 140 af 9. februar 2010 og § 3 i lov nr. 1570 af 21. december 2010.Lovforslaget vil på én gang gøre reglerne om arbejdsmarkedsuddannelserne både klarere og mindre sårbareover for misbrug og samtidig sikre forsyningssikkerheden og øge fleksibiliteten, så det kan medvirke til atruste arbejdsmarkedsuddannelserne til også i fremtiden smidigt at opfylde samfundets behov for efter- ogvidereuddannelse af faglærte og ufaglærte.Med lovforslaget skabes der udtrykkelig hjemmel til en række generelle reguleringer af arbejdsmarkedsud-dannelserne med henblik på dels at tilvejebringe større synlighed og klarhed omkring de betingelser, hvorun-der arbejdsmarkedsuddannelser udbydes, dels at justere vilkårene på punkter, hvor dette vil kunne begrænsemisbrug af arbejdsmarkedsuddannelser. De administrativt fastsatte regler vil i vidt omfang komme til at re-gulere de områder, der i dag er reguleret i godkendelsesvilkår.Overtrædelser af de generelle bestemmelser og vilkårene kan have konsekvenser for uddannelsesinstitutio-nernes udbudsgodkendelser, og der er behov for, at bestemmelserne om denne sanktion tydeliggøres. Detkommer herved til mere klart at fremgå, at der på baggrund af forskellige typer af forhold træffes afgørelserom enten hel eller delvis tilbagekaldelse af godkendelsen eller opstilling af særlige vilkår for dens udøvelse,og disse afgørelsers skønsmæssige karakter fremhæves. Som opfølgning på lovforslaget lægges op til enmere systematisk og intensiveret tilsynsindsats.Der indføres en hjemmel til forsøgsvirksomhed vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser.Terminologien vedrørende den undervisning, der hidtil efter lovens ordlyd har været tiltænkt »flygtningeog indvandrere«, bringes i bedre overensstemmelse med den praktiske afgrænsning af målgruppen, tospro-gede, som børne- og undervisningsministeren samtidig får hjemmel til at definere nærmere.Derudover indeholder lovforslaget forskellige præciseringer og administrative ændringer, blandt andet iforhold til at opfylde internationale forpligtigelser. Der tilvejebringes mere tidssvarende regler om beviser ogregistreringer, ligesom sammenhængen mellem arbejdsmarkedsuddannelseslovens godkendelsesregler ogtilskudsbestemmelserne i lov om åben uddannelse tydeliggøres.1.2. Lovforslagets baggrund1.2.1. Oversigt vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser1.2.1.1.Formål, karakter, varighed og beviserArbejdsmarkedsuddannelser løfter en væsentlig uddannelses- og arbejdsmarkedspolitisk opgave med atuddanne målgruppen af faglærte og ufaglærte. Arbejdsmarkedsuddannelsessystemet skal også fremadrettetsikre en fleksibilitet og bedre mulighed for løbende at kunne tilpasse uddannelsesudviklingen til arbejdsmar-kedets behov blandt andet ved at være styret af efterspørgslen på arbejdsmarkedet, ved hurtigt at kunne ud-vikle nye uddannelser og ved en let og smidigadgang til at tilrettelægge, afvikle og afholde arbejdsmarkeds-uddannelser.Arbejdsmarkedsuddannelser er korterevarende uddannelser, som giver landsdækkende kompetence ogimødekommer nye eller udækkede behov for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervs-

uddannelsesniveau. De beskrives - med en handlingsorienteret målbeskrivelse og en vejledende maksimalvarighed - i forhold til jobområder, jf. § 10, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.Uddannelserne varer fra ½ dag til 10 uger. Der udstedes uddannelsesbevis til deltagere, som efter undervi-serens vurdering, i nogle tilfælde efter en prøve, har nået det fastsatte mål med uddannelsen. For en række»certifikatuddannelser«, som giver adgang enten til regulerede erhverv eller til arbejdsopgaver, som i praksiskræver den pågældende uddannelse, kan der opnås et certifikat. De certifikater, der udstedes i anledning afde to typer af certifikatuddannelser, betegnes i praksis henholdsvis »myndighedscertifikater« og »branche-certifikater«. Der redegøres nedenfor i afsnit 2.8.1.1. – 2.8.1.2. nærmere for uddannelsesbeviser og certifika-ter.1.2.1.2. Arbejdsmarkedsuddannelserne og de fælles kompetencebeskrivelserDe ca. 3.000 arbejdsmarkedsuddannelser er, jf. § 2 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., organiseret iet system af ca. 150 fælles kompetencebeskrivelser, der hver beskriver et jobområde på de faglærtes og ufag-lærtes arbejdsmarked. Derudover er omkring 250 enkeltfag fra erhvervsuddannelserne tilkoblet de fælleskompetencebeskrivelser.Fælles kompetencebeskrivelser udarbejdes af efteruddannelsesudvalgene, jf. § 2, stk. 1, i lov om arbejds-markedsuddannelser m.v. De angiver de jobområder og de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencersamt de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der kan bidrage til udviklingen af disse kompetencer, jf. §2, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., og de godkendes af ministeren for børn og undervisningefter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, jf. § 2, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelserm.v. De tages op til vurdering hvert tredje år, jf. § 2 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.1.2.1.3. Udvikling og godkendelse af arbejdsmarkedsuddannelserArbejdsmarkedsuddannelser udvikles af efteruddannelsesudvalgene inden for de fælles kompetencebeskri-velsers rammer, jf. § 10 stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. De tilkobles med godkendelse frabørne- og undervisningsministeren en eller flere fælles kompetencebeskrivelser, hvorefter de kan udbydes afuddannelsesinstitutioner, som er godkendt til den pågældende fælles kompetencebeskrivelse. Efter admini-strativ praksis nedlægges arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag som udgangspunkt, hvis de ikke har væretanvendt i tre år.Uddannelser, som sigter mod generelle tværgående mål – på tværs af brancher – optages ifølge § 6, stk. 2, ibekendtgørelse nr. 802 af 22. september 2003 om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen-og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser (amu-bekendtgørelsen) med senere ændringer i over-ensstemmelse med bemærkningerne lovforslaget i 2002 (Folketingstidende 2002 – 03, tillæg A sp. 1573 –1574) i et særligt katalog, det såkaldte »fælleskatalog« og tilkobles en eller flere fælles kompetencebeskri-velser. En særlig gruppe af disse uddannelser er udviklet for flygtninge og indvandrere. (Målgruppen foreslåsfremover betegnet »tosprogede«, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne nedenfor i afsnit 2.5. Dennegruppe af uddannelser omfatter supplerende undervisning i dansk som andetsprog, introducerende uddannel-se til et brancheområde og uddannelser, der inden for et specifikt fagligt område har et særligt indhold, der errelevant for gruppen. Efteruddannelsesudvalgene skal tilkoble uddannelserne i dansk som andetsprog til allefælles kompetencebeskrivelser.1.2.1.4. Udbud af arbejdsmarkedsuddannelserDer findes i dag knap 100 udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser, hvoraf 14 er private uddannelsesinsti-tutioner. De godkendte offentlige uddannelsesinstitutioner (selvejende institutioner) er institutioner for er-hvervsrettet uddannelse (tekniske skoler, handelsskoler, social- og sundhedsskoler, AMU-centre m.fl.) samtet mindre antal professionshøjskoler m.fl.Børne- og undervisningsministeren godkender institutioner til udbud efter udtalelse fra VEU-rådet, jf. § 16i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Institutionen får en eller flere udbudsgodkendelser, der hver om-fatter en fælles kompetencebeskrivelse og de hertil koblede arbejdsmarkedsuddannelser.. En godkendelsekan dog i medfør af § 16, stk. 1, 3. pkt., begrænses, så en eller flere arbejdsmarkedsuddannelser, der er til-koblet den fælles kompetencebeskrivelse, undtages fra godkendelsen. Landet er opdelt i geografiske dæk-

1.2.1.5. Forvaltning af udbudsgodkendelsenUdbudsgodkendelsen vil blive genovervejet i Ministeriet for Børn og Undervisning, hvis den godkendteinstitution ikke realiserer en minimumsaktivitet for den enkelte fælles kompetencebeskrivelse, der er fastsat iforbindelse med indkaldelse af ansøgninger om godkendelse. Der kræves ikke en bestemt minimumsaktivi-tet, hvis der kun er en udbyder i landet.Alle godkendte udbydere skal deltage i et VEU-center. Udbud af arbejdsmarkedsuddannelser sker i øvrigt,jf. § 20 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, efter reglerne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksen-uddannelse) m.v. Uddannelsesinstitutionerne har mulighed for at tilrettelægge uddannelserne fleksibelt indenfor rammerne af uddannelsernes handlingsorienterede målbeskrivelse. De vælger selv materialer og redska-ber etc. og afholder arbejdsmarkedsuddannelser enkeltstående eller i forløb sammensat af flere arbejdsmar-kedsuddannelser. Undervisningen kan tilrettelægges for hold, i åbne værksteder, opsplittet over enkeltdage, iweekender, om aftenen eller natten, virksomhedsforlagt, som fjernundervisning m.v., jf. §11 i lov om ar-bejdsmarkedsuddannelser m.v.De godkendte uddannelsesinstitutioner kan for en begrænset periode udlægge undervisning til en andengodkendt institution eller til en institution for erhvervsrettet uddannelse, der ikke er godkendt til at udbydearbejdsmarkedsuddannelser, ligesom de kan udlicitere undervisning til en ikke-godkendt privat udbyder. Denudbudsgodkendte uddannelsesinstitution har tilsynsforpligtelse over for udlagt og udliciteret uddannelse.Undervisning i uddannelser i fælleskataloget kan ikke udliciteres, og udliciteret undervisning kan ikke afhol-des virksomhedsforlagt.

1.2.2. Den aktuelle situation, som lovforslaget sigter på.En række tilsynssager har i de senere år afsløret et omfattende misbrug af arbejdsmarkedsuddannelser, ogministeren har i den anledning taget en række initiativer, som er beskrevet i en rapport udarbejdet på bag-grund af en kulegravning iværksat i april 2011. Formålet med kulegravningen var at sikre, at midlerne påområdet anvendes bedst muligt på at opkvalificere arbejdsstyrken, hvilket kræver både en stram styring og eteffektivt tilsyn med passende sanktioner.Tilsynssagerne på arbejdsmarkedsuddannelsesområdet har afdækket en lang række af forskellige typer afmisbrug, hvor de generelle regler og vilkårene for at varetage en godkendelse til udbyde arbejdsmarkedsud-dannelser er blevet udfordret. Der har været sager vedrørende f.eks. opretholdelse af produktion under (på-stået) kursusdeltagelse, ulovlig markedsføring, tilmelding af personer uden adgang til arbejdsmarkedsuddan-nelser, ukorrekt afkortning af kurser, misbrug af virksomhedsinterne kurser osv. En række initiativer er alle-rede taget af ministeriet for at imødegå misbrug af arbejdsmarkedsuddannelser. Blandt andet har børne- ogundervisningsministeren etableret»TilsynsTaskforce AMU«, der ved opsøgende virksomhed gennemførertilsynsundersøgelser på institutioner for at sikre et bedre og mere offensivt tilsyn.2. Lovforslagets indhold2.1. Vilkår for godkendelse til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser2.1.1. Gældende retUddannelsesinstitutioner godkendes til udbud af alle uddannelser tilknyttet en fælles kompetencebeskrivel-se, i visse tilfælde dog bortset fra en eller flere udtrykkeligt undtagne uddannelser. Der henvises nærmere tilbeskrivelsen ovenfor i afsnit 1.2.1.2. og 1.2.1.4. En række bestemmelser i lov om arbejdsmarkedsuddannel-

ser m.v. giver børne- og undervisningsministeren hjemmel til at udstede regler om de godkendte udbyderesaktiviteter på området. Udbyderne vil blive direkte eller indirekte berørt af regler om adgang til arbejdsmar-kedsuddannelser, udstedt i medfør af lovens § 10 a, stk. 2 og 3, og om uddannelsernes tilrettelæggelse, jf.lovens § 11, stk. 4. Der udstedes ligeledes regler om arbejdsmarkedsuddannelsesbeviser, jf. lovens § 12, stk.2, om lærerkvalifikationer, jf. lovens § 13, og om særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere,jf. lovens § 14, stk. 3.Administrativt udstedte regler regulerer ligeledes vurdering af basale færdigheder, jf.lovens § 14 a, stk. 4, og individuel kompetencevurdering, jf. lovens § 15, stk. 6, § 15 a, stk. 4, og § 15 c.Endelig indeholder loven hjemmel til regler om markedsføring, jf. lovens § 18, om digital tilmelding, jf.lovens § 18 a, om udbetaling af tilskud til kost og logi, jf. lovens § 23, stk. 3, om refusion af fejlagtigt udbe-talte tilskud til kost og logi, samt om kvalitetsudvikling og –kontrol, jf. lovens § 29, stk. 1.Hermed er reguleringen af udbydernes udøvelse af den godkendte virksomhed imidlertid ikke udtømt.Ifølge § 16, stk. 1, godkender børne- og undervisningsministeren efter udtalelse fra VEU-rådet, hvilke of-fentlige og private uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, derer optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, jf. nærmere afsnit 1.2.1.4. I tilknytning til denne skønsmæssigeudbudsgodkendelse er det forudsat i praksis, at børne- og undervisningsministeren efter almindelige forvalt-ningsretlige principper kan fastsætte nærmere vilkår, som skal opfyldes af uddannelsesinstitutionerne somforudsætning for godkendelse efter § 16, stk. 1. Sådanne vilkår fastsættes i de udbudsbreve, som udsendes iforbindelse med indkaldelse af ansøgninger til godkendelse efter § 16, stk. 1, og ved den endelig udbudsgod-kendelse. Uddybende beskrivelser af disse vilkår vedrørende forvaltningen af godkendelsen fremgår af mini-steriets vejledning af 10. marts 2010 og senere breve til uddannelsesinstitutionerne.Vilkårene er alle fundet nødvendige for bedre at sikre formålet med arbejdsmarkedsuddannelsesprogram-met, herunder imødegå misbrug af arbejdsmarkedsuddannelsessystemet. Overholdelsen af vilkårene indgår iden samlede vurdering af tilsynssager.2.1.2. Den foreslåede ordningEn af hensigterne med lovforslaget er at skabe større gennemsigtighed omkring de regler, som de godkend-te udbydere skal rette sig efter ved forvaltningen af deres udbudsgodkendelse. Det foreslås at supplere deovenfor nævnte eksisterende bemyndigelser for børne- og undervisningsministeren til at regulere diversespecifikke forhold omkring uddannelserne og undervisningen med en bemyndigelse til generelt at fastsætteregler om forvaltningen af godkendelserne, dvs. at regulere de godkendte udbyderes virksomhed vedrørendeudbuddet og uddannelserne. Der foreslås som nyt stk. 5 i lovens § 16 indsat en bestemmelse, som giver bør-ne- og undervisningsministeren en udtrykkelig hjemmel til i bekendtgørelsesform at fastsætte generelle reg-ler for udnyttelsen af godkendelser efter § 16, stk. 1. Hjemmelen vil umiddelbart blive anvendt til i bekendt-gørelsesform at fastsætte regler, der som udgangspunkt hovedsageligt svarer til de eksisterende vilkår, såle-des at det her tydeligt fremgår for både de godkendte udbydere og andre interessenter, hvilke regler der regu-lerer godkendelser meddelt i medfør af § 16, stk. 1. Der vil blive tale om regler vedrørende udlægning, udli-citering, omfanget og kvaliteten af udbuddet, samarbejde om udbud, udbudsforpligtigelser og rammer forudbuddet, og reglerne vil løbende kunne tilpasses de aktuelle behov og erfaringerne fra praksis. Hidtidigevilkår vedrørende pligt til annoncering omkring udbuddet vil blandt andet kunne suppleres med krav omannoncering vedrørende forhold, som deltagerne bør være bekendt med, fx vedrørende institutionernes evneog vilje til at opbevare og videregive oplysninger om gennemført uddannelse.Der vil være tale om krav, der stilles til samtlige godkendte udbydere efter § 16, stk. 1, eller til nærmerebeskrevne grupper af udbydere. Udbudsgodkendelsen i medfør af § 16, stk. 1, vil således i fremtiden omfatterettigheden til at kunne udbyde arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, og den vil fortsat også indebæreudbudsforpligtigelsen til at udbyde de godkendte arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag. Hertil vil kommepligten til at overholde de regler, der er fastsat i forbindelse hermed. Der vil fortsat være mulighed for efteralmindelige forvaltningsretlige principper at fastsætte vilkår for de enkelte godkendelser, jf. at der i forholdtil den enkelte godkendelse bliver truffet afgørelse om geografisk dækningsområde. Eventuelle vilkår vedrø-rende minimumsaktivitet vil fortsat blive fastsat som vilkår i godkendelsen.Vilkår opstillet i relation til eksisterende godkendelser berøres ikke af selve indførelsen af denne bemyndi-gelse i loven, men de nye regler vil til sin tid afløse de generelle vilkår, der i dag er fastsat for godkendelser-

ne. I det omfang, der på et tidspunkt vil ske skærpelser, vil der i fornødent omfang blive fastsat overgangsbe-stemmelser, således at de godkendte udbydere kan nå at indrette sig på eventuelle skærpelser. Den foreslåedebestemmelse i loven og bestemmelser udstedt i medfør deraf vil ikke ændre vilkår om arbejdsmarkedsud-dannelser, som er fastsat i henhold til andre love, f.eks. lov om åben uddannelse. Disse vil således stadiggælde.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.2.2. Indgreb over for godkendelser2.2.1. Gældende retIfølge lovens § 17, stk. 2, 1. pkt., kan børne- og undervisningsministeren efter udtalelse fra VEU-rådet til-bagekalde en godkendelse efter § 16, stk. 1, hvis der ikke længere er behov for udbuddet, eller hvis regler omuddannelserne, herunder kvalitetskrav, eller påbud om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprethol-delse af forsvarlige uddannelses- og undervisningsmæssige forhold ikke overholdes. Børne- og under-visningsministeren kan ifølge lovens § 17, stk. 2, 2. pkt., uden VEU-rådets udtalelse tilbagekalde en godken-delse efter § 16, stk. 1, hvis en fastsat minimumsaktivitet ikke opretholdes, eller udbudsgodkendelsen mis-ligholdes.Godkendelse til at varetage arbejdsmarkedsuddannelser gives endvidere under forudsætning af, at aktivite-ten administreres og gennemføres efter reglerne for arbejdsmarkedsuddannelser, jf. afsnit 1.2.1.5. ovenfor,herunder bl.a. at kursisterne optages i overensstemmelse med adgangsbetingelserne, at markedsføringen skeri overensstemmelse med reglerne herom, og at kursernes indhold lever op til reglerne for uddannelserne m.v.Under en senere tilsynssag vil Ministeriet for Børn og Undervisning som udgangspunkt lægge til grund, atudbydere, der har overholdt reglerne, også har sikret sig dokumentation herfor og således vil kunne fremlæg-ge denne dokumentation. Hvis en godkendt udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser eller en modtager af ud-lægning eller udlicitering fra den godkendte udbyder overtræder reglerne for uddannelserne, vil det kunne fåøkonomiske konsekvenser i form af dels bortfald af tilskud til undervisningen, dels erstatningspligt for godt-gørelse og tilskud til befordring samt kost og logi. Herudover kan børne- og undervisningsministerens sank-tion afhængigt af overtrædelsen gå ud på fratagelse eller begrænsning af udbudsgodkendelsen for den pågæl-dende udbyder.Tilbagekaldelse af en udbudsgodkendelse sker efter et konkret skøn, hvori indgår misligholdelsens ind-hold, omfang og andre relevante oplysninger, herunder ministeriets samlede erfaring med udbyder", især irelation til tilsynssager, men også vedrørende andre informationer om udbyderens virksomhed. Ministerietvil i overensstemmelse med forvaltningsloven sikre sig, at udbyderen er bekendt med, hvilke oplysninger derinddrages til ugunst for udbyderen..Ved afgørelsen om fratagelse eller begrænsning af udbudsgodkendelsen lægger ministeriet vægt på forhol-dets grovhed. Fratagelse af udbudsretten kan blandt andet ske, hvis udbyderen har tilsidesat helt grundlæg-gende regler for arbejdsmarkedsuddannelser, eksempelvis reglerne for kursisternes adgangsberettigelse, lige-som hvis der er tale om en enkeltstående, men alvorlig overtrædelse af lovgivning eller vilkår.Endvidere vil der blive lagt vægt på, om udbyderen i flere tilfælde har tilsidesat gældende regler, og ommisligholdelserne samlet set viser udbyderens manglende evne eller vilje til at administrere i overensstem-melse med de gældende regler.I det samlede skøn indgår også en vurdering af, hvorvidt udbyderens lovovertrædelser har en bevidst ellersystematisk karakter, omfanget af den pågældende aktivitet og om udbyderen – hvis udbyderen blev klarover overtrædelsen– har truffet foranstaltning til straks at bringe forholdene i overensstemmelse med lovgiv-ningen.Det kan i dag være svært at foretage – og ikke mindst begrunde – den sondring, som findes i § 17, stk. 2,mellem på den ene side overtrædelse af regler eller påbud, hvor VEU-rådet ifølge 1. pkt. skal høres, og påden anden side misligholdelse af godkendelser, hvor rådet ifølge 2. pkt. ikke skal høres. Hertil kommer, atafgørelsen vedrørende sanktion i anledning af overtrædelse af regler ofte træffes på baggrund af en længere-varende sagsbehandling, der er detaljeret og – om end principielt skønsmæssig – i høj grad regelbundet, samtreguleret af uskrevne forvaltningsretlige grundsætninger som proportionalitetsgrundsætningen, ligheds-

grundsætningen etc. På grund af de involverede hensyn til navnlig kursisterne og de offentlige midler vilafgørelsen ofte være hastende.2.2.2. Den foreslåede ordningLovforslagets § 1, nr. 11, der foreslår en ny formulering af § 17, ligger i forlængelse af de gældende reglerom sanktioner og den nuværende tilsynspraksis, og bestemmelsens udformning tager især sigte på at tydelig-gøre tilsynets præventive funktion og dermed modvirke misbrug eller misligholdelse af godkendelser til atudbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Sanktionen kan fortsat være rettet mod udbuddet af enkelte arbejdsmar-kedsuddannelser, af alle uddannelser under en fælles kompetencebeskrivelse, dvs. mod hele denne godken-delse, eller mod hele udbuddet af arbejdsmarkedsuddannelser, dvs. mod alle institutionens godkendelser. Dervil også kunne blive tale om sanktioner rettet mod en del af institutionens udbud, som omfatter andre fælleskompetencebeskrivelser (godkendelser) end den, der er berørt af overtrædelsen, men ikke alle de kompeten-cebeskrivelser, hvortil institutionen har godkendelse. Der henvises til beskrivelsen ovenfor i afsnit 1.2.1.3. og1.2.1.4. af sammenhængen mellem fælles kompetencebeskrivelser og arbejdsmarkedsuddannelser.Bestemmelsen vedrører såvel fuldstændig fratagelse af en godkendelse som en egentlig begrænsning deraf,i tilfælde hvor en uddannelse, som hidtil har været omfattet af godkendelsen, undtages fra den. Det fremgåraf bestemmelsen, at en institution kan miste en udbudsgodkendelse, hvis udbyderen samlet set udviser enadfærd, der sandsynliggør, at udbudsgodkendelsen ikke vil blive varetaget i overensstemmelse med reglerne.Denne adfærd kan for det første bestå i overtrædelse af regler eller vilkår vedrørende den pågældende god-kendelse, det vil sige vedrørende uddannelser under samme fælles kompetencebeskrivelse, jf. at institutio-nerne som beskrevet under punkt 1.2.1.4. godkendes for hver enkelt fælles kompetencebeskrivelse.For det andet kan der blive tale om at tilbagekalde en godkendelse, selvom der ikke er sket lovovertrædel-ser vedrørende den, men vedrørende andre godkendelser.For det tredje kan tilbagekaldelsen i særlige tilfælde skyldes forhold, der ikke i sig selv udgør overtrædel-ser af regler eller vilkår, men som alligevel sandsynliggør en konkret risiko for alvorlige overtrædelser. Derkan for eksempel være tale om, at en fysisk eller juridisk person, som tidligere har været involveret i særligtbelastende tilsynssager, direkte eller indirekte får en afgørende indflydelse på institutionen eller indleder etsamarbejde med den. Især hvis de tidligere sager har ført til fratagelse af en godkendelse på grund af risikoenfor misbrug af den fra den pågældendes side eller på grund af mistillid til den pågældendes evne til at forval-te godkendelsen på betryggende vis, vil formålet med denne fratagelse kunne tale for at forebygge nye over-trædelser ved at gribe ind over for den udbyder, som nu berøres. Et andet eksempel vil være situationer, hvordet kan lægges til grund, at institutionen planlægger overtrædelser eller forsømmer nødvendige forholdsreg-ler for at imødegå misbrug eller misligholdelse.Endvidere vil det komme til at fremgå udtrykkeligt af bestemmelsen, at ministeren har mulighed for – lige-ledes på grund af forhold vedrørende selve godkendelsen eller andre forhold - at vælge at fastsætte særligevilkår for benyttelsen af godkendelsen. Sådanne vilkår kan for eksempel bestå i begrænsning af adgangen tiludlicitering, til at gennemføre virksomhedsforlagt undervisning, til at tilbyde kost og logi eller til at undervi-se tosprogede eller i pålæg om forskellige former for kontrol- og tilsynsforanstaltninger såsom påbud omsærligt indgående revisortilsyn eller om løbende indrapportering vedrørende uddannelsernes gennemførelse.Vilkårene kan begrænses i tid, og et vilkår kan gå ud på, at godkendelsen ikke benyttes i en periode, navnligsåledes at godkendelsen kan begrænses ved en hel eller delvis suspension indtil et bestemt tidspunkt ellerindtil afslutningen af en eller flere nærmere angivne tilsynssager, der verserer mod institutionen. Ved afgø-relse om en sådan suspension – et vilkår om, at godkendelsen ikke udnyttes i en periode - vil der ske en sam-let vurdering af de foreliggende oplysninger. Der vil navnlig blive lagt vægt på, om der aktuelt udøves ellervil blive påbegyndt en aktivitet af et betydeligt omfang, om hvis lovlighed der består alvorlig tvivl, og på, omdenne tvivl beror på manglende eller forsinket medvirken til sagsoplysningen fra den godkendte udbydereller nogen, for hvem udbyderen er ansvarlig, dvs. typisk den, til hvem den godkendte udbyder har udlagteller udliciteret undervisningen.Valget af sanktion vil skulle ske under iagttagelse af de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger,herunder proportionalitetsprincippet, således at det sikres, at indgrebet ikke er mere vidtgående, end hvadformålet med indgrebet tilsiger. Ved en fremhævelse af afgørelsernes skønsmæssige karakter tydeliggøres, at

der må være et tilstrækkeligt spillerum for vurderingen af de fremkomne oplysninger til, at der i tvivlstilfæl-de kan lægges afgørende vægt på hensynet til beskyttelse af både uddannelsernes brugere og statskassen modmisbrug. Dette indebærer, at det som udgangspunkt må være op til de godkendte udbydere at sikre sig do-kumentation for overholdelse af lovgivningens krav samt de opstillede vilkår, idet det uden udbydernes med-virken ofte vil være vanskeligt at belyse, på hvilket grundlag deltagerne er optaget, hvordan undervisningener gennemført etc.Hverken muligheden for pålæg om at udbyde uddannelser eller muligheden for fratagelse af godkendelsepå grund af bortfald af behovet for uddannelsen eller på grund af manglende opfyldelse af krav om mini-mumsaktivitet, jf. afsnit 1.2.1.5. ovenfor, berøres af ændringen. Der vil fortsat ikke være nogen pligt for mi-nisteren til at fastsætte en minimumsaktivitet, men er der fastsat en sådan for den pågældende fælles kompe-tencebeskrivelse, finder bestemmelsen anvendelse, således at godkendelsen kan blive frataget, hvis kravetikke opfyldes.I forbindelse med den påtænkte ændring af en række forhold fra at være reguleret som vilkår for godken-delse til at være reguleret af administrativt fastsatte regler, jf. punkt 2.1., må der tages stilling til, i hvilketomfang VEU-rådet fremover skal involveres i afgørelser om fratagelse af godkendelse som sanktion. Derhenvises til beskrivelsen ovenfor under punkt 2.2.1. af den gældende lovs sondring mellem på den ene sideovertrædelse af regler eller påbud og på den anden side misligholdelse af godkendelser.Forslaget går ud på at gennemføre en klar sondring, som fører til, at VEU-rådet vil skulle høres i sager,hvor arbejdsmarkedspolitiske og uddannelsespolitiske overvejelser er bærende, det vil sige før der udstedespålæg om at udbyde uddannelser, og før en godkendelse fratages på grund af, at behovet er bortfaldet, men iøvrigt ikke skal høres. De detaljerede og i en del tilfælde hastende afgørelser om tilbagekaldelse på grund afovertrædelse af regler og påbud m.v. træffes i første række på baggrund af en rent juridisk sagsbehandling,og retstilstanden er allerede i dag, at tilfælde af misligholdelse af udbudsgodkendelsen afgøres uden forelæg-gelse for rådet, hvilket ikke har givet anledning til problemer.Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 11.2.3. Forsøg med arbejdsmarkedsuddannelser2.3.1. Gældende retDer kan i dag laves forsøg og udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser, som overholder lov om arbejds-markedsuddannelser m.v., men det er ikke muligt at dispensere fra loven ved forsøg med arbejdsmarkedsud-dannelser, således som det var tilfældet indtil reformen af området ved lov nr. 446 af 10. juni 2003, jf. herved§ 14 i den tidligere gældende lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj2002.2.3.2. Den foreslåede ordningDer foreslås i lovforslagets § 1, nr. 13, at der i en ny § 27 a i loven indsættes særskilt hjemmel for børne-og undervisningsministeren til i særlige tilfælde at dispensere fra lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. forat fremme uddannelsesforsøg. Hensigten er, at hjemmelen f.eks. vil blive anvendt i de tilfælde, hvor størrenye uddannelsesinitiativer skal afprøves i en periode før endelig beslutning om indførelse. Ved tekstan-mærkning nr. 212 ad § 20.72.01 og § 20.72.03 på finansloven for 2013 blev der åbnet mulighed for afholdel-se af arbejdsmarkedsuddannelse i fængsler. Det er hensigten, at forsøget skal løbe frem til og med 2016. Forårene 2014 – 2016 vil de nødvendige undtagelser fra lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. blive gennem-ført med hjemmel i den nye forsøgsbestemmelse.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12 og 13.2.4. Ændring af VEU-rådets sammensætning2.4.1. Gældende retSammensætningen af VEU-rådets medlemmer fremgår af § 4 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Indtilden 1. juli 2012 eksisterede Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), som i hen-

hold til § 4, stk. 1, nr. 4, skal indstille 1 medlem til VEU-rådet. SALA har endvidere udpeget en suppleant,jf.§ 4, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Efter 1. juli 2012, hvor SALA ophørte med at eksi-stere, har de virksomheder, der hidtil har været medlemme af SALA, været optaget i medlemsorganisationerunder Dansk Arbejdsgiverforening.2.4.2. Den foreslåede ordningDet foreslås ved lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, at fjerne indstillingsretten for SALA og tillægge Dansk Ar-bejdsgiverforening indstillingsret til yderligere 1 medlem, hvilket giver en samlet indstillingsret på 6 med-lemmer. Herved opretholdes pariteten i rådet mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentationen. Derændres ikke ved bestemmelsen i § 4, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., hvorfor DA ikke kanudpege flere suppleanter end i dag.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.2.5. Arbejdsmarkedsuddannelser og særlige uddannelsesforløb for tosprogede2.5.1. Gældende ret§ 14 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. beskriver med ordene »flygtninge og indvandrere« den delaf uddannelsernes målgruppe, som adskiller sig fra resten ved, at der til den kan udvikles og udbydes særligeuddannelsesforløb, jf. ovenfor i afsnit 1.2.1.3., som blandt andet kan indeholde praktik, og hvis varighed kanforlænges med op til 25 %. Af lovens forarbejder, jf. Folketingstidende 2002 – 03, tillæg A, spalte 1585, afbekendtgørelse nr. 802 af 22. september 2003 om fælles kompetencebeskrivelser og om arbejdsmarkedsud-dannelser med senere ændringer og af vejledning nr. 9216 af 29. april 2004 til AMU’s program for flygtnin-ge og indvandrere fremgår det imidlertid, at den reelle afgrænsning af målgruppen for flygtninge- og indvan-drerkurser i praksis sker efter sproglige kriterier frem for ud fra statsborgerskab og/eller baggrunden for del-tagerens tilknytning i Danmark. Det bemærkes, at de adgangskrav vedrørende tilknytning til Danmark, somalle deltagere skal opfylde, også gælder for flygtninge og indvandrere, jf. nærmere lovens § 10, stk. 1, ogbemærkningerne nedenfor under 2.7.1. om lovforslagets § 1, nr. 4.Det antages i praksis, at forløbene er forbeholdt personer inden for målgruppen, men på grund af denupræcise afgrænsning af målgruppen kan dette i nogle tilfælde være svært at konstatere, om deltagerne allehar opfyldt dette krav.2.5.2. Den foreslåede ordningI lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås lovens terminologi bragt i bedre overensstemmelse med den praktiskeanvendelse af bestemmelsen. Udtrykket »tosprogede« er valgt som en kort måde at beskrive den del af per-sonkredsen, der ikke har dansk som modersmål, som for at kunne få tilstrækkeligt udbytte af undervisningenog for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet har behov for undervisning, der tager højde for særlige sprogli-ge eller faglige forudsætninger. Deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, der udbydes på dansk, forudsætteret vist dansksprogligt niveau, da grundlæggende sprogundervisning ikke indgår i arbejdsmarkedsuddannel-serne. Børne- og undervisningsministeren vil endvidere efter lovforslagets § 1, nr. 9, i lovens § 14, stk. 3, fåhjemmel til i en bekendtgørelse at bestemme, hvorledes uddannelsesforløbenes målgruppe nærmere skalafgrænses.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8 og 9.2.6. Særlige optagelsesregler af hensyn til internationale aftaler2.6.1. Gældende retVed lov nr. 1525 af 27. december 2009 om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov omåben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (Digital tilmelding og framelding ved erhvervsrettetvoksen- og efteruddannelse og adgang til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.) blev optagelsesbetingelsernevedrørende tilknytning til Danmark, der hidtil fremgik af amu-bekendtgørelsen, indsat i § 10 a, stk. 1, i lovom arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Kravet er, at den pågældende skal have fast bopæl eller beskæftigelse i

Danmark. Personer med tilsvarende tilknytning til Færøerne eller Grønland kan deltage på særlige vilkår, jf.lovens § 10 a, stk. 3 og 4. Børne- og undervisningsministeren kan ifølge lovens § 10 a, stk. 2, fastsætte nær-mere betingelser for adgangen og således nærmere fastlæggeindholdet af betingelserne »fast bopæl« og »be-skæftigelse«. Kravet om beskæftigelse er nærmere fastlagt ved bekendtgørelse nr. 1545 af 27. december2009 om ændring af bekendtgørelse om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efter-uddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser (amu-bekendtgørelsen). Adgangskravet vedrørende tilknyt-ning til Danmark er ifølge § 8, stk. 2, i amu-bekendtgørelsen nu enten fast bopæl eller reel og faktisk beskæf-tigelse i Danmark.Der er derimod efter loven ingen mulighed for at gøre egentlig undtagelse fra disse betingelser, heller ikke itilfælde af internationale aftaler om adgang til arbejdsmarkedsuddannelser på tværs af landegrænserne. Ifølgeartikel 1 - 2 i Den nordiske overenskomst af 6. marts 1982 om samarbejde mellem myndigheder og instituti-oner inden for erhvervsmæssig revalidering og arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. bekendtgørelse nr. 92 af 9.september 1983, kan personer med bopæl i de øvrige nordiske lande imidlertid under visse særlige omstæn-digheder tildeles pladser på arbejdsmarkedsuddannelserne. Til opfyldelse af denne aftale, som efter sin tekstikke er udgiftskrævende, idet bopælslandet skal betale en takst, som institutionen fastlægger, kræves enhjemmel til at fravige optagelsesreglerne.2.6.2. Den foreslåede ordningVed lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås der i lovens § 10 a indsat en hjemmel for børne- og undervisningsmi-nisteren til med henblik på opfyldelse af internationale aftaler at fastsætte regler, der fraviger kravet om, atdeltagere skal have fast bopæl eller reel og faktisk beskæftigelse i Danmark, og som samtidig nærmere regu-lerer vikårene for deltagelse, herunder navnlig med mulighed for at fravige regler om deltagerbetaling ogtilskud i lighed med, hvad der ifølge § 10 a, stk. 3, kan træffes bestemmelse om for færøske og grønlandskedeltagere.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.2.7. Krav til undervisningens afholdelse2.7.1. Gældende retIfølge § 11, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. kan arbejdsmarkedsuddannelser tilrettelæggessom fjernundervisning og afholdes som undervisning på en virksomhed, jf. afsnit 1.2.1.5. ovenfor. Lovens §11, stk. 4, giver børne- og undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om undervisnin-gens tilrettelæggelse, men nævner ikke afholdelsen, der på baggrund af formuleringen af paragraffens stk. 2kan opfattes som noget forskelligt fra tilrettelæggelsen. En nærmere regulering af, hvor undervisningen kanforegå, hvilket blandt andet kan få indflydelse på, hvorledes der kan føres tilsyn, fremgår ikke af loven, om-end der i praksis er antaget at følge et ufravigeligt krav om, at undervisningen foregår i Danmark, direkte afloven. Børne- og undervisningsministeren kan derimod ikke fastsætte regler, der tager højde for – og mod-virker – tendenser til at træffe valg med hensyn til afholdelsen ud fra tilskudsmæssige betragtninger og andrehensyn, der er mindre saglige set i forhold til det faglige udbytte af undervisningen.2.7.2. Den foreslåede ordning.Den foreslåede ændring af lovens § 11, stk. 4, som fremgår af lovforslagets § 1, nr. 6, vil blandt andet giveudtrykkelig hjemmel tili bekendtgørelsesform at regulere og begrænse brugen af afholdelsesformer, hvisudbredelse findes at være uheldig i forhold til arbejdsmarkedsuddannelsernes formål og reguleringen af om-rådet. Som eksempler, det i den aktuelle situation kan være relevant at gribe ind over for, kan nævnes afhol-delsesformer, der vil spille ind i forhold til gennemførelsen af et tilsyn, fx afholdelse i udlandet, hvor sådanmyndighedsudøvelse vil frembyde problemer, og afholdelsesformer, der uden saglig grund vinder frem somudtryk for en tendens til at tænke i tilskudsmaksimering frem for pædagogisk udbytte og praktisk ressource-udnyttelse. Der vil være mulighed for, at børne- og undervisningsministeren i forhold til formentlig ganskesjældne situationer kan enten dispensere konkret eller fastsætte administrative regler om generelle undtagel-ser, hvis der kan identificeres tilfælde, hvor bevæggrundene bag reguleringen af den pågældende afholdelses-

form er eller kan blive afgørende svækket, og hvor særlige omstændigheder i øvrigt taler for at fravige ho-vedreglen.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.2.8. Nye regler om beviser, certifikater, informationssystemer og inddeling af uddannelserne2.8.1. Gældende ret2.8.1.1. Uddannelsesbeviser§ 12 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder i dag i første række regler om udstedelse af ud-dannelsesbeviser, jf. afsnit 1.2.1.1. ovenfor, herunder en bemyndigelse til at fastsætte regler om bevisernesudformning og udstedelse. Med henblik på at belyse behovet for yderligere regulering redegøres her kort fordisse reglers anvendelse.Beviser i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. udstedes efter gennemførelse af egentlig ar-bejdsmarkedsuddannelse, men derimod ikke for så vidt angår undervisning meddelt som indtægtsdækketvirksomhed, idet der ikke føres tilsyn med denne undervisning som med egentlige arbejdsmarkedsuddannel-ser. Undervisning finansieret af jobcentrene, jf. lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelsemed lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 14. juni 2007 med senereændringer, er egentlig arbejdsmarkedsuddannelse, hvormed der føres tilsyn, og det samme vil gøre sig gæl-dende for så vidt angår den ovenfor under pkt. 2.7.1. omtalte undervisning af personer fra Færøerne, fraGrønland og efter lovforslagets vedtagelse fra de lande omfattet af en bekendtgørelse om internationale afta-ler. Som led i projekter finansieret med støtte fra Den Europæiske Socialfond kan deltagere efter lang og fastpraksis deltage i undervisning på ordinære arbejdsmarkedsuddannelseshold, hvormed der føres tilsyn efter dealmindelige regler.Den gældende hjemmel til at udstede regler om bevisernes indhold er for eksempel benyttet til at regulereangivelsen på beviserne af den indplacering af den enkelte uddannelse i den nationale kvalifikationsrammefor livslang læring, som børne- og undervisningsministeren har godkendt efter indstilling fra det pågældendeefteruddannelsesudvalg. Ifølge § 12 i amu-bekendtgørelsen skal der ved udstedelse af uddannelsesbeviser forarbejdsmarkedsuddannelser anvendes den til uddannelsen godkendte bevistekst efter det centrale informati-onssystem for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (www.efteruddannelse.dk).2.8.1.2. CertifikaterEn række uddannelser adskiller sig fra flertallet af arbejdsmarkedsuddannelser ved at være adgangsgivendetil regulerede erhverv, dvs. erhverv, hvis udøvere skal opfylde bestemte faglige (og eventuelt andre) kvalifi-kationer, jf. afsnit 1.2.1.1. ovenfor. Der er fx tale om arbejde med epoxy, gaffeltruck og kran. Uddannelses-institutionerne udsteder i dag i medfør af lovens § 12, stk. 1, 2. pkt., dels arbejdsmarkedsuddannelsesbeviser,dels særlige certifikater for gennemførelsen af disse uddannelser, såkaldte ”myndighedscertifikater”. Disseuddannelser bliver i praksis markeret på særlig måde i det centrale informationssystem for erhvervsrettetvoksen- og efteruddannelse, jf. lovens § 6, stk. 2.Hertil kommer en række andre tilfælde, hvor der – ofte i tilknytning til Dansk Standard – andetsteds kanudstedes et såkaldt ”branchecertifikat”, når man har gennemført en uddannelse, og hvor det pågældende ud-dannelsesudvalg har benyttet sig af en mulighed for at markere dette i informationssystemet. Der udstedesikke certifikater i medfør af lovens § 12, stk. 1, 2. pkt., ved gennemførelse af disse uddannelser.2.8.1.3. Tekniske forhold omkring beviser og certifikaterDer er i de gældende regler i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. ikke taget højde for den mulighed, atder i praksis udvikles nye metoder – især vedrørende anvendelse af ny informationsteknologi - til godtgørel-se af, at et bestemt kursus er fulgt.Yderligere offentliggøres de individuelle bevisskabeloner, hvis anvendelse til de enkelte 3.000 uddannel-ser, jf. pkt. 1.2.1., er obligatorisk, i dag i det centrale informationssystem for erhvervsrettet voksen- og efter-uddannelse, som er helt generelt anvendt i den daglige praksis. Således henviser § 12, stk. 3, i bekendtgørelse

nr. 802 af 22. september 2009 om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddan-nelse og om arbejdsmarkedsuddannelser som affattet ved bekendtgørelse nr. 806 af 29. juni 2007 til bevis-tekster på www.efteruddannelse.dk.2.8.2. Den foreslåede ordning2.8.2.1. UddannelsesbeviserMed den nye placering af hjemmelsbestemmelsen vedrørende udstedelse af regler om uddannelsesbeviserog den sproglige justering af selve formuleringen om uddannelsesbeviser i forslaget til § 12, stk. 1, 2. pkt., iforhold til den gældende § 12, stk. 2, tilsigtes ingen realitetsændring i forhold til den hidtidige bestemmelseom fastsættelse af regler om udstedelse af regler om udformning og udstedelse af beviser. Formålet med atflytte reglen til stk. 1 er alene at samle reglerne om arbejdsmarkedsuddannelsesbeviser i dette stykke. Denhidtidige praksis vil således blive opretholdet for så vidt angår såvel anvendelsen af uddannelsesbeviser,herunder grænsedragningen over for indtægtsdækket virksomhed. Også de emner, der efter bestemmelsenkan fastsættes regler om, for eksempel om indplacering i kvalifikationsrammen, vil fortsat være de samme.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.2.8.2.2. CertifikaterFor myndighedscertifikaternes vedkommende tilvejebringes ved lovforslagets § 1, nr. 7, udtrykkelighjemmel i lovens § 12, stk. 2, til at regulere selve udstedelsen, hvorom det vil blive fastsat, at den ikke måpåføre uddannelsesinstitutionen væsentlige merudgifter. Børne- og undervisningsministeren får ikke herveden hjemmel til som vedrørende uddannelsesbeviser at fastsætte bestemmelser om udformningen, idet dettehenhører under de myndigheder, der regulerer det pågældende erhverv. For at modvirke tvivl om rækkevid-den af de to hjemmelsbestemmelser er bestemmelser om uddannelsesbeviserne samlet i stk. 1, mens be-stemmelsen om certifikater fremover findes i stk. 2. Bestemmelsen i den nye § 12, stk. 2, vil som den hidtilgældende § 12, stk. 1, 2. pkt., ikke omhandle udstedelse af branchecertifikater, jf. ovenfor i afsnit 1.2.1.1.Endvidere vil markeringen i informationssystemet af visse uddannelser som uddannelser med henholdsvismyndighedscertifikat og branchecertifikat efter lovforslagets § 1, nr. 3, på baggrund af en ny formulering aflovens § 6, stk. 2, 2. pkt., kunne reguleres i regler udstedt i medfør af en ny bemyndigelse til at fastsætteregler om informationssystemet. For branchecertifikaternes vedkommende vil det blive bestemt, hvornårbørne- og undervisningsministeren ved en konkret, skønsmæssig afgørelse fremover vil kunne imødekommeansøgninger om sådan markering af nye uddannelser. Der vil ved fastsættelse af reglerne blive lagt vægt attilstræbe at begrænse sådan markering til tilfælde, hvor det sandsynliggøres, at gennemførelsen af den på-gældende uddannelse efter kutymer inden for erhvervet vil være en forudsætning for at udøve bestemte, ud-bredte jobfunktioner, således som det fx er tilfældet for certifikatuddannelser inden for svejseområdet.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 og 7.2.8.2.3. Tekniske forhold omkring beviser og certifikaterDer tilvejebringes hjemmel til at udstede regler om videregivelse af oplysninger om deltagelse i arbejds-markedsuddannelse og bevisudstedelse, således at der løbende kan tages højde for den praktiske og ikkemindst teknologiske udvikling på området. Lovgivningen om databeskyttelse vil selvsagt blive respekteret idenne forbindelse.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.2.9. Tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor der i forvejen findes private uddannelser2.9.1. Gældende retIfølge § 20, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser og § 6, stk. 2, nr. 1, i lov om åben uddannelse (er-hvervsrettet voksenuddannelse) m.v. skal staten yde tilskud i henhold til lov om åben uddannelse til uddan-nelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Samtidig følger det af § 11, stk. 3, i lov om åben uddan-nelse, at institutionerne »ikke med tilskud efter denne lov [må] udbyde en uddannelsesaktivitet, der påfører

private initiativtagere ny konkurrence. Dette gælder, hvor den private initiativtagers udbud af uddannelsesak-tiviteter hidtil har fundet sted uden konkurrence fra uddannelsesaktiviteter finansieret helt eller delvis medoffentlige midler.«Hvis den sidstnævnte bestemmelse i lov om åben uddannelse finder anvendelse på arbejdsmarkedsuddan-nelser, kan nye arbejdsmarkedsuddannelser ikke tilskudsfinansieres, hvis de kommer til at konkurrere medprivate uddannelser, der hidtil har været fri for konkurrence fra tilskudsfinansierede uddannelser. Hvis nyearbejdsmarkedsuddannelser ikke kan tilskudsfinansieres, kan de heller ikke godkendes, da tilskudsberettigel-sen som anført ovenfor følger automatisk af godkendelsen.Imidlertid følger det af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 10, stk. 3, 2. pkt., at efteruddannelsesud-valgene »kan udvikle nye arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor private initiativtagere allerede udby-der uddannelsesaktiviteter, hvis væsentlige arbejdsmarkedspolitiske og uddannelsesmæssige hensyn taler foren statslig regulering af det pågældende uddannelsesområde«. Af denne lovs § 10, stk. 4, 2. pkt., fremgår det,at det er denne betingelse vedrørende forholdet til private uddannelser, der skal være opfyldt for, at ministe-ren kan godkende en ny uddannelse.§ 6, stk. 2, nr. 1, i lov om åben uddannelse og § 10, stk. 3, 2. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelserm.v. blev indsat ved samtidigt vedtagne love i 2003 lov nr. 446 og 447 af 10. juni 2003, jf. L 73 og L 74 ifolketingsåret 2002/03 - dvs. senere end bestemmelsen i § 11, stk. 3, i lov om åben uddannelse, hvis indholdstammer fra lov nr. 508 af 30. juni 1993. Der blev ved lov nr. 446 af 10. juni 2003 samtidig gennemført enlempelse af betingelserne for godkendelse af arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor der allerede varprivate aktører i markedet. På denne baggrund kan det i 2003 ikke have været hensigten, at den i 1993 ind-førte tilskudsbetingelse i § 11, stk. 3, i lov om åben uddannelse skulle finde anvendelse på det nye områdefor lov om åben uddannelse, altså arbejdsmarkedsuddannelser. Dette fremgår af, at tilskudsbetingelsen i §11, stk. 3, 2. pkt., i lov om åben uddannelse er strengere end godkendelsesbestemmelsen i § 10, stk. 3, i lovom arbejdsmarkedsuddannelser m.v., og at den lempelse af godkendelsesbestemmelsen i lov om arbejdsmar-kedsuddannelser m.v., som man samtidig gennemførte, ville have mistet sin mening, hvis man samtidig lodAMU blive omfattet af de endnu strengere tilskudsbetingelser i lov om åben uddannelse, idet godkendelsenaf arbejdsmarkedsuddannelser reelt netop drejer sig om, hvorvidt uddannelsen kan udbydes med det tilskud,der er en automatisk følge af godkendelsen. Der henvises til Folketingstidende 2002 – 03, tillæg A, spalte1585 – 1586.Ministeriet har på denne baggrund i sin sagsbehandling lagt til grund, at tilskudsberettigelsen af arbejds-markedsuddannelser, hvor private udbydere allerede udbyder uddannelsesaktiviteter, er en automatisk følgeaf godkendelsen i henhold til § 10, stk. 3, 2. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, og at betingelserne i§ 11, stk. 3, i lov om åben uddannelse således er fortrængt. Antog man ikke dette, ville der foreligge en re-gelkonflikt med samme lovs § 6, stk. 2, nr. 1, jf. § 10, stk. 3, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.2.9.2. Den foreslåede ordningDet foreslås med henblik på at modvirke usikkerhed, navnlig blandt uddannelsesinstitutionerne og andre iundervisningsverdenen, vedrørende retstilstanden, i lovforslagets § 2, at der i § 11, stk. 3, i lov om åben ud-dannelse indsættes et 3. pkt., som præciserer, at uddannelser i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelserm.v. ikke er omfattet af begrænsningen i § 11, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om åben uddannelse. Den udtrykke-lige undtagelse i lov om åben uddannelse vil gøre det muligt umiddelbart at se af denne lov, at nye godkend-te arbejdsmarkedsuddannelser, uanset om private udbydere allerede udbyder konkurrerende uddannelsesak-tiviteter, vil kunne modtage tilskud efter lov om åben uddannelse. Vurderingen af forholdet til eksisterendeprivate uddannelser, herunder af hvorvidt væsentlige arbejdsmarkedspolitiske og uddannelsesmæssige hen-syn taler for denne statslige regulering, finder således sted ved godkendelsen af arbejdsmarkedsuddannelser-ne, jf. § 10, stk. 3, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.. At kriterierne i § 11, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lovom åben uddannelse derimod som hidtil antaget ikke finder anvendelse i denne situation, vil herefter fremgådirekte af selve denne lov.Arbejdsmarkedsuddannelser har en ganske nøje afgrænset målgruppe, som er de faglærte og ufaglærte, ogder kan netop i særlig høj grad kan være væsentlige arbejdsmarkedspolitiske og uddannelsesmæssige hensyn,som taler for statslig regulering af og støtte til uddannelsestilbud med lav deltagerbetaling til denne gruppe.

Til nr. 4 (§10 a, stk. 4)Formålet med bestemmelsen er at åbne mulighed for at opfylde internationale forpligtelser ved at fravige deoverordnede krav i § 10 a, stk. 1, om tilknytning til Danmark i form af fast bopæl eller beskæftigelse. Samti-dig vil der kunne fastsættes regler om opkrævning af fuld deltagerbetaling og om, at kost og logi kan ydessom indtægtsdækket virksomhed, jf. i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, vedrørende andreafvigelser fra det almindelige regelsæt. Begrebet fuld deltagerbetaling er i § 8, stk. 4, 2. pkt., i lov om åbenuddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 952 af 2. oktober 2009, somaffattet ved § 3, nr. 6, i lov nr. 1570 af 21. december 2010 om ændring af lov om institutioner for almengym-nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om private gymnasieskoler, studenterkurser ogkurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddan-nelse) m.v. defineret som »en betaling, der svarer til taxametertilskuddene og den almindelige deltagerbeta-ling«. Udnyttelsen af den nye hjemmel vil skulle ske i bekendtgørelsesform.Der vil for de pågældende deltagere, der hverken har fast bopæl eller reel og faktisk beskæftigelse i Dan-mark, ikke blive åbnet for godtgørelse og tilskud til befordring, jf. lov om godtgørelse og tilskud til befor-dring ved deltagelse i erhvervsrettet voksne- og efteruddannelse, idet beskæftigelse i Danmark ifølge § 2 ilov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf.lovbekendtgørelse nr. 860 af 24. august 2012, er en betingelse for opnåelse af disse ydelser..Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.

Til nr. 6 (§ 11, stk. 4)Tilføjelsen gør udtrykkeligt undervisningens afholdelse, herunder især valget af stedet, hvor der undervi-ses, til mulig genstand for administrativt fastsatte regler. § 11 har hidtil kunnet læses således, at alene dennugældende særregel om virksomhedsforlagt undervisning i lovens § 11, stk. 2, omhandlede dette aspekt afden praktiske afholdelse af undervisningen. Dette måtte føre til, at bemyndigelsen i stk. 4 til at fastsættenærmere regler om tilrettelæggelsen af uddannelsen ikke omfattede dette praktiske aspekt. I sin nye formule-ring vil bestemmelsen blandt andet blive benyttet til at værne mod afholdelsesformer, som efter børne- ogundervisningsministerens vurdering og på baggrund af indvundne erfaringer i praksis må forventes at kunnelægge hindringer i vejen for tilsynet.Det forventes navnlig, at fremtidige administrativt fastsatte regler vil komme til at omfatte den regel, som iministeriets hidtidige praksis er antaget at kunne udledes af loven og dens forarbejder, nemlig at arbejdsmar-kedsuddannelse skal gennemføres i Danmark. Der vil herefter være mulighed for at fastsætte regler om und-tagelser eller undtagelsesvis at dispensere konkret fra dette krav, hvis ganske særlige grunde taler derfor, oghvis hensynet til tilsynets gennemførelse i tilstrækkelig grad kan tilgodeses på anden vis.Samtidig vil bestemmelsen øge muligheden for at reagere på uheldige tendenser i praksis til at prioriteredet højere at afholde af undervisningen på den måde, der giver højere tilskud, end det at afholde den på den

Til nr. 7 (§ 12)I den foreslåede paragrafs stk. 1, 1. pkt., finder man som hidtil reglen om institutionernes udstedelse af be-viser for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse.I medfør af stk. 1, 2. pkt., kan det komme på tale at regulere videregivelse af oplysninger med henblik påudstedelse af andre attester eller lignende eller fx godtgørelse elektronisk af de opnåede kompetencer. Denteknologiske udvikling gør, at noget sådant i vidt omfang vil kunne komme til at afløse skriftlige beviser iden daglige praksis.De særlige regler om udstedelse af certifikat, jf. stk. 1, 2. pkt., vil blive benyttet til nærmere at regulerepraktiske forhold omkring udstedelsen og til at bestemme, at denne ikke må påføre den godkendte institutionvæsentlige udgifter. Børne- og undervisningsministeren får ikke hjemmel til at udstede administrative for-skrifter om certifikaternes indhold, idet dette spørgsmål henhører under den myndighed, der er kompetent tilat regulere det pågældende erhverv.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.8.

Til nr. 8 og 9 (§ 14, stk. 3)Formuleringen »flygtninge og indvandrere« ændres til »tosprogede«, og den nye formulering af bemyndi-gelsen i lovens § 14, stk. 3, vil sikre ministeren en adgang til at præcisere afgrænsningen af målgruppen. Deter fortsat hensigten, at undervisningen skal målrettes mod personer, som har dansk ikke som modersmål,men som såkaldt »andetsprog«, og hvis færdigheder på dansk er begrænsede, men dog over et vist mini-mumsniveau. Der gives ikke og vil fortsat ikke blive givet ren begynderundervisning i dansk som arbejds-markedsuddannelse, idet dette behov opfyldes i andre dele af uddannelsessystemet.Bemyndigelsen giver blandt andet mulighed for løbende at indrette eventuelle præcise kriterier efter defaktiske forhold, herunder de danskprøver og lignende, der til enhver tid benyttes i praksis. I dag forudsætterdeltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, der udbydes på dansk, efter praksis et sprogligt niveau, der somminimum svarer til Prøve i Dansk I i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.

Til nr. 10 (§ 16, stk. 2)Bestemmelsen vil medføre en tydeliggørelse og lovfæstelse – i form af administrativt fastsatte regler -af deregler, som regulerer udøvelsen af de udbudsgodkendte institutioners virksomhed. Derved vil de kommendeadministrativt fastsatte regler komme til at erstatte de vilkår, som på nuværende tidspunkt fastsættes i til-knytning til godkendelsen efter § 16, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Det vil hovedsageligt væreregler af tilsvarende karakter som de nugældende vilkår, der bliver fastsat med hjemmel i bestemmelsen. Devilkår, der er fastsat i relation til de gældende godkendelser, vedrører krav til den faglige og administrativeformåen, undersøgelse af behovet for udbud, synlighed af udbuddet, samarbejdet mellem godkendte ar-bejdsmarkedsuddannelsesudbydere og grænser for adgangen til udlicitering samt VEU-centersamarbejde.Bestemmelsen supplerer lovens § 11, som giver hjemmel til at fastsætte regler om uddannelsernes tilrette-læggelse og undervisningens afholdelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.De aktuelle vilkår vil være gældende, indtil de udtrykkeligt ophæves. De administrativt fastsatte regler vilindeholde nærmere bestemmelser om overgangen mellem de to sæt af styringsinstrumenter.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

opnåelse af en fastsat minimumsaktivitet, hvortil kommer de tilfælde, hvor tilbagekaldelse sker i anledningaf konkrete forhold omkring institutionens virksomhed, i praksis normalt som sanktion i forbindelse medtilsynssager. Lovforslaget indeholder endvidere hjemmel til i særlige tilfælde at tilbagekalde en godkendelse,når der foreligger andre forhold, som medfører, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at vilkår og reglervil blive overholdt. Endelig bliver der indført bestemmelser, som udtrykkeligt beskriver de tilsvarende mu-ligheder for som alternativ til en tilbagekaldelse at fastsætte vilkår i anledning af overtrædelser eller risikofor overtrædelser.Ved lovforslaget klargøres systematikken i paragraffen, således at stk. 1 omhandler børne- og under-visningsministerens reaktioner på ændringer af behovet for bestemte arbejdsmarkedsuddannelser. Ministerenkan fortsat både komme med pålæg om at udbyde uddannelser, jf. det hidtidige stk. 1, og tilbagekalde ud-budsgodkendelser, jf. det hidtidige stk. 2, 1. punktum, 1. led. I begge tilfælde skal sagen (som hidtil) forindenafgørelse forelægges for Rådet for Voksen- og Efteruddannelse.Stk. 2 vil omhandle fratagelse af godkendelser på grund af manglende opretholdelse af en vis minimums-aktivitet, svarende til første del af 2. punktum i det nuværende stk. 2.Reglerne om egentlige sanktioner, der nu findes i resten af gældende stk. 2, 1. pkt., og resten af gældendestk. 2, 2. pkt., udskilles til den foreslåede nye stk. 3 om fratagelse af godkendelse i anledning af en tilsynssageller anden særlig grund til bortfald af den nødvendige tillid til udbyderen og den foreslåede nye stk. 4 omministerens ret til i en tilsvarende situation at opstille særlige vilkår for udøvelse af benyttelse af en godken-delse.Den foreslåede stk. 5 vil svarende til det hidtidige stk. 3 omhandle uddannelsesinstitutionernes pligt til atunderrette børne- og undervisningsministeren om manglende opfyldelse af forudsætningerne for en godken-delse.Det er således de foreslåede stk. 3 og 4, der beskriver sanktionssystemets funktion for så vidt angår de kon-sekvenser, der kan blive draget med hensyn til godkendelserne. I disse tilfælde skal Rådet for Voksen – ogEfteruddannelse ikke høres, hvilket hidtil har været tilfældet, når der var tale om en sanktion i anledning af,at regler og påbud ikke blev overholdt, men ikke hvis tilbagekaldelsen skyldtes, at udbudsgodkendelsen varmisligholdt.Den foreslåede stk. 3 vedrører tilbagekaldelse af en godkendelse efter § 16, stk. 1, i lov om arbejdsmar-kedsuddannelser m.v. på grund af, at det skønnes, at udbyderen ikke har varetaget en udbudsgodkendelse ioverensstemmelse med reglerne om uddannelserne, eller at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at udbyde-ren vil varetage en udbudsgodkendelse i overensstemmelse med reglerne om uddannelserne, altså henholds-vis på grund af overtrædelser vedrørende den pågældende godkendelse eller andre forhold, som bl.a. kanvære overtrædelser vedrørende andre godkendelser. Vilkår, der efter almindelige forvaltningsretlige princip-per er fastsat i forbindelse med godkendelsen, omfattes af udtrykket ”godkendelsens indhold” i § 17, stk. 3,mens vilkår m.v., der senere er pålagt udbyderen i medfør af den foreslåede § 17, stk. 4, betragtes som om-fattet af udtrykket ”reglerne om godkendelsen”. Også forhold, som ikke i sig selv udgør en overtrædelse aflovgivningen om arbejdsmarkedsuddannelser eller af vilkår for godkendelser etc., kan i særlige tilfælde føretil, at børne- og undervisningsministeren skønner, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at institutionenvil overholde reglerne. Der skal sandsynliggøres en konkret risiko for alvorlige overtrædelser.Endvidere vil det fremgå af stk. 4, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte vilkår – herunderbegrænsninger – for en udbyders godkendelse efter § 16, stk. 1, ligeledes på grund af enten overtrædelservedrørende samme godkendelse eller andre forhold.Den konsekvens af manglende opfyldelse af lovens krav, der består i bortfald af tilskud og i eventuel er-statningspligt for uberettiget udbetalt tilskud og godtgørelse, omhandles for så vidt angår tilskud til kost oglogi i lovens § 23. Øvrige regler herom - foruden almindelige erstatningsretlige grundsætninger – findes i lovom godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og i lovom åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., § 16. Disse konsekvenser berøres ikke af æn-dringen.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 12 og 13 (overskriften til kapitel 7 og § 27 a)Ændringen skal åbne mulighed for at lave forsøg med arbejdsmarkedsuddannelser, som fraviger lovenskrav, hvor dette findes hensigtsmæssigt, f.eks. ved introduktion af nye uddannelser eller nye afholdelsesfor-mer.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.Til § 2Til nr. 1 (§ 11, stk. 3)På områder, hvor private initiativtagere allerede udbyder uddannelsesaktiviteter, må arbejdsmarkedsuddan-nelser ifølge § 10, stk. 3, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. kun udvikles, hvis væsentlige arbejds-markedspolitiske og uddannelsesmæssige hensyn taler for en statslig regulering af det pågældende uddannel-sesområde. Opfyldelsen af denne betingelse er ifølge lovens § 10, stk. 4, 2. pkt., en betingelse for godkendel-se og dermed for den tilskudsberettigelse, der ifølge § 6, stk. 2, nr. 1, i lov om åben uddannelse, er en auto-matisk følge af godkendelsen. Godkendte arbejdsmarkedsuddannelser vil således inden godkendelsen væreblevet underkastet en særlig prøvelse vedrørende forholdet til allerede eksisterende private uddannelser.Hensigten med tilføjelsen af § 11, stk. 3, 3. pkt., er at præcisere, at det er godkendelsen af arbejdsmarkeds-uddannelser, der er afgørende også for disses tilskudsberettigelse, således at der ikke også efter § 11, stk. 3, ilov om åben uddannelse skal tages stilling til, om der inden for disse arbejdsmarkedsuddannelser er private,som allerede udbyder uddannelsesaktiviteter, og til hvilke konsekvenser dette i givet fald måtte få for til-skuddet. Vurderingen af forholdet til de private uddannelser, herunder af hvorvidt der er væsentlige arbejds-markedspolitiske og uddannelsesmæssige hensyn, som der taler for dette offentligt finansierede uddannelses-initiativ, finder således sted én gang for alle ved godkendelsen af arbejdsmarkedsuddannelserne.Bestemmelsen ændrer ikke retstilstanden i forhold til, hvad Ministeriet for Børn og Undervisning i forvejenhar lagt til grund i praksis, men gør det unødvendigt at være bekendt med bestemmelsernes forhistorie forumiddelbart at være sikker på denne forståelse.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.9.Til § 3Til stk. 1 – 2:Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2013 og finder anvendelse på forløb på arbejdsmarkedsuddan-nelser, der er påbegyndt den 1. juli 2013 eller senere. Lovens bemyndigelsesbestemmelser berører ikke i sigselv lovligheden af den måde, hvorpå godkendte uddannelsesinstitutioner og deres samarbejdspartnere fore-står undervisningen og aktiviteten. I den nye affattelse af § 17 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dergennemføres ved lovforslagets § 1, nr. 11, sker der en tydeliggørelse af de hidtil gældende bestemmelser om,hvordan der som sanktion i anledning af overtrædelser af lovgivning og vilkår kan gribes ind over for ud-budsgodkendelsen. Disse nye bestemmelser kan ikke give anledning til en skærpelse af sanktionerne vedrø-rende forhold begået før lovens ikrafttræden. Ved udnyttelsen af den nye bemyndigelse i § 16, stk. 5, i lovom arbejdsmarkedsuddannelser m.v., der indsættes ved denne lovs § 1, nr. 10, vil børne- og undervisnings-ministeren i de administrativt fastsatte regler sikre allerede godkendte uddannelsesinstitutioner og dissessamarbejdspartnere konkret fastsatte rimelige frister til at indrette sig på reglerne.

10.I§ 16indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:»Stk.5.Børne- og undervisningsministerenkan fastsætte nærmere regler om de godkendteinstitutioners forvaltning af udbudsgodkendel-sen efter stk. 1.«Stk. 5 bliver herefter stk. 6.§ 17. Undervisningsministeren kan efter udtalel-11.§ 17affattes således:se fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse»§17.Børne- og undervisningsministeren kanpålægge institutioner godkendt efter lov omefter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efter-institutioner for erhvervsrettet uddannelse atuddannelse pålægge institutioner godkendt efterudbyde bestemte arbejdsmarkedsuddannelser.lov om institutioner for erhvervsrettet uddannel-Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter udta- se at udbyde bestemte arbejdsmarkedsuddannel-lelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelseser. Børne- og undervisningsministeren kantilbagekalde godkendelse efter § 16, stk. 1, hvis endvidere efter udtalelse fra Rådet for Voksen-der ikke længere er behov for udbuddet, ellerog Efteruddannelse tilbagekalde en udbudsgod-hvis regler om uddannelserne, herunder kvali-kendelse efter § 16, stk. 1, hvis der ikke længeretetskrav, eller påbud om at gennemføre konkrete er behov for udbuddet.foranstaltninger til opretholdelse af forsvarligeStk. 2.Børne- og undervisningsministeren kanuddannelses- og undervisningsmæssige forhold tilbagekalde en udbudsgodkendelse efter § 16,ikke overholdes. Undervisningsministeren kanstk. 1, hvis en eventuel, fastsat minimumsaktivi-endvidere tilbagekalde godkendelse efter § 16,tet ikke opretholdes.stk. 1, hvis en fastsat minimumsaktivitet ikkeStk. 3.Børne- og undervisningsministeren kanopretholdes eller udbudsgodkendelsen mislig-tilbagekalde en udbudsgodkendelse efter § 16,holdes.stk. 1, hvis det skønnes, at institutionen ikkeStk. 3 Uddannelsesinstitutionen skal underretteforestår undervisningen og aktiviteten i overens-undervisningsministeren, hvis forudsætningerne stemmelse med godkendelsens indhold samtfor en godkendelse ikke længere er til stede.reglerne om godkendelsen, om uddannelserneog om aktiviteten. Godkendelsen kan ligeledestilbagekaldes, hvis det skønnes, at der ikke ertilstrækkelig sikkerhed for, at institutionen vilforestå undervisningen og aktiviteten i overens-