Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
BUU Alm.del Bilag 87
Offentligt
Nye prøveformer i folkeskolen i historie, samfundsfag og kristendom
Jeg underviser til dagligt i ovennævnte fag og må desværre sige, at jeg har svært ved at se de nyebeskrevne prøveformer som værende af det gode.For det første synes jeg, at prøveformen med selvvalgt problemstilling stort set er en kopi af denobligatoriske projektopgave, der findes, hvor mange elever i forvejen arbejder med historiske,samfundsmæssige og/eller etiske problemstillinger. De nødvendige kompetencer bliver altså i forvejentrænet og plejet i rigt mål. Desuden favouriserer denne type prøve de elever der et velstrukturerede, har etgodt overblik, har gode it-kompetencer og redskaber, og ikke mindst, har veluddannede og engageredeforældre, som naturligvis vil bidrage til et godt prøveresultat. Det rimer på ingen måde med at forsøge atbryde den sociale arv.Et andet væsentligt kritikpunkt - hvor bliver afprøvningen af elevernes breddeviden inden for de pågældendefag af i de to prøveformer??? De kan altså nu nøjes med at opbygge/vedligeholde en relativ smal viden iforbindelse med det valgte emne/tema og så brillere inden for det i stedet for at læse indgående op påf.eks. 200 års dansk og international historie, som de har fået undervisning i i løbet af 8.-9. klasse. Mangeelevers største problem er ikke mangel på stimulering og opgaver i forhold til de arbejdsmetoder de nyeprøveformer lægger op til at dyrke, men derimod mangel på solid og bred faglighed og almen dannelseinden for de aktuelle fag. De ved ofte som udgangspunkt utrolig lidt om utrolig mange ting. Det er, undskyldmig, endnu et skud fra de reformpædagogiske og tværfaglighedsmessende embedsmænd fraUndervisningsministeriet og forskere fra Danmark pædagogiske universitet, der igennem de sidste mange århar trukket deres spor gennem såvel folkeskole som gymnasier og videregående uddannelser med megettvivlsomme resultater til følge, mildt sagt. Ægte kreativitet, evne til at optage viden og anvende og omsætteden i en praktisk virkelighed forudsætter en bred og dyb viden inden for en bred vifte af faglige discipliner,men i Danmark leger reformfløjen stadig, at viden i sig selv ikke er et mål - næ bare eleverne ved hvordande skal søge viden, når de har brug for den, så er alt godt.Du synes muligvis jeg lyder som en sur gammel mand, men jeg er såmænd blot 37 ;-) Ikke desto mindre ermin undervisningserfaring efterhånden ganske lang og jeg må sige, at mine og mange andre lærereserfaringer med den projektorienterede og elevstyrede lærings/undervisningsform ikke er positiv, hvis denkommer til at optage for stor en del af tiden/faget. Det bliver altid på bekostning af breddeviden som er densande baggrund for at udvikle selvstændige, kritiske og kreative mennesker og på bekostning af de elever (15-80 procent afhængig af skoledistrikt ) som ikke evner hvad denne arbejdsform kræver, hvis der skalvære et rimeligt udbytte.P.S. Hvor "ved" I fra, at de nye prøveformer i højere grad skulle være i tråd med undervisningsformen ipågældende fag i folkeskolen/privatskolerne. Det er afgjort ikke min erfaring, at det skulle forholde sigsådan. De ca 80 procent af de ikke linjefagsuddannede lærere der underviser i disse fag er ofte mere endlykkelige for de undervisningsbøger der er til rådighed, og som er det vigtigste redskab for at kommeomkring en god bredde i fagene og sikre struktur og sammenhæng i undervisningen. Kravene til breddeninden for det enkelte fag og det abstraktionsniveau/metodiske kundskaber hos eleverne der er påkrævet forat opfylde faghæfternes krav og målsætninger hører for øvrigt mere til på et universitetsstudie, hvilket i sigselv er udtryk for en bekymrende mangel på realitetssans i forhold til folkeskolens virkelighed hos depersoner der har formuleret dem.Det var mine inputs, jeg håber I inddrage dem alvorligt i jeres overvejelser, trods de mange kritiske ord. Deter skrevet ud af oprigtig bekymring for mine og mange andre elever.
Venlig hilsen Nicolai Krageskov Eriksen.
