BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 84: Henvendelse af 21/12-12 fra Tænketanken SOPHIA om kritik af Finansministeriets begreber "normalisering af lærernes arbejdstid og produktivitet"

Kære Bjarne CorydonVedr. dit begrebnormalisering af lærerens arbejdstidog dit ønske om, at løn (her lærernesundervisningstid forstået som konfrontationstimer) ses i sammenhæng med begrebetproduk-tivitet.I Information den 18. december fremhæver du side 6, at du har ét hovedkrav til overens-komstforhandlingerne med lærerne, her de statsansatte, nemlig ovennævntenormalisering aflærernes arbejdstid.Fuldstændig magen til det, du har fremført i forhold til folkeskolelærerne.Det er ogsåproduktivitetstænkningen,der ligger bag dit krav om, at også lærerne i folkesko-len skal undervise flere timer, også selv om det betyder, at de skal forberede sig mindre – idetdu med undervisning mener konfrontationstimer med børnene.Synspunktet er udtryk for et menneskesyn og metode, der ligger milevidt fra det menneskesynog de metoder, der karakteriserer folkeskolelovens formålsparagraf med 22 delformål, somden enkelte lærer skal have for øje i hver eneste undervisningslektion og dermed i forberedel-sen deraf. Tænkningen baserer sig tydeligt på en positivistisk videnskabsteori, som stadigvæker fremherskende blandt mainstreamøkonomerne. En teori, som indebærer, at ”menneskear-bejde” som undervisning objektgøres og kvantificeres for at muliggøre den produktivitets-tænkning, der gennemsyrer det, professor Ove Kaj Pedersen beskriver som konkurrencesta-ten, hvor vi alle konkurrerer mod hinanden med konkurrencemålsætninger eller kompetitivemål som drivkraft.Tilfældigvis var din ministerkollega Marianne Jelved også i medierne den 18. Det var hos ”Cle-ment”. Her fremhævede Marianne Jelved sin modstand mod konkurrencestatstænkningen, idethun fremhævede, hvad det eksempelvis gjorde ved kulturinstitutionen skolen. Den blev gjorttil et marked som et slags firma: men det var et ”som om marked”, for skolen som kulturinsti-tution kan ikke markedsgøres! Efter Mariane Jelveds mening var det en trussel imod skolen, atman med produktivitetsmålinger skulle se på skolen som et marked. Det ville svække skolensdannelsesopgave, hvor det at fremme samarbejde, at arbejde med kooperative mål og skabeforpligtende og rummelige, inkluderende fællesskaber skulle have højeste prioritet. MarianneJelved afslørede her et menneskesyn og metodetænkning, der understøtter folkeskolens virke.På få minutter skabte hun optimisme hos underviserne og foretog dermed det løft af uddannel-sessystemet i Danmark, som du efterstræber. Marianne Jelved har de holdninger og den videnog indsigt, som forskningen understøtter – at lærertrivsel er den vigtigste parameter for ele-vernes udbytte af undervisningen.

Konflikten mellem de to forskellige menneskesyn har været kendt i årtier, med det objektgø-rende og kvantificerende i førertrøjen det seneste tiår – så med en erklæret centrum-venstreregering kunne man godt have forventet, at VKO-flertallets NPM (new public management)tænkning og neoliberale tilgang til udvikling af uddannelsessystemet ville blive afløst af ensamarbejdsorienteret og [neo]social tilgang. Som idehistoriker Jens Erik Christensen fremhæ-ver det i en artikel i Folkeskolen den 12. september i år, er det en metodekamp mellem dem,”derser skolen som en institution, der primært udstyrer eleverne med kompetencer, og[dem], som ser skolen som et sted, der primært giver eleverne almen dannelse. Og … bag deto skolesyn ligger to forskellige menneskesyn. Et, der ser mennesket som menneske, og etandet, der opfatter mennesket som arbejdskraft”.Trist at vores finansminister, som erklæret socialdemokrat, har så snævert et menneskesyn, atlæreres produktivitet skal måles på antallet af undervisningstimer, opfattet som konfronta-tionstimer. Konsekvenserne synes alvorlige. Som lærerErik Schmidt skriver på SOPHIAs blogpå Folkeskolen.dk om produktivitetsmålinger af det ovenfor nævnte ”menneskearbejde”, at”det,vi er vidner til, er ikke bare [et krav om] innovation, effektivisering og højere produktivi-tet, men snarere en afhumanisering, en afdemokratisering og en udmarvning af den offentligesektor. Man kan derfor undre sig over, at det netop er under den siddende S-R-SF-regeringsauspicier, at denne historiske stækkelse af ….….. uddannelsespersonalet finder sted.Med det, du har lagt op til, overser eller negligerer du helt det kvalitative aspekt i lærernes ar-bejde. Det burde ellers ligge dig nært at anerkende, at et socialt og demokratisk dannelsesar-bejde, der naturligvis inkluderer elevernes tilegnelse af kundskaber, ikke kan produktivitets-måles, som var der tale om objektive kvantiteter! Så det er da betryggende med Marianne Jel-veds kloge betragtninger at konstatere, at der i regeringen er divergerende opfattelser af, hvil-ket menneskesyn og metode, der bør lægges til grund for udviklingen af uddannelsessystemet,– og dermed også af din embedsførelse, som den udmønter sig over for lærerne og koblingentil muligheden for et kvalitativt løft af uddannelsessystemet, in casu folkeskolen.

Per Kjeldsen,

Erik Schmidt,

Peter Kemp,

Steen Nepper

Larsen,

Louise Nabe Nielsen,

Jens Raahau-

ge

John Rydahl