BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 79: Talepapir fra samrådet den 18. december 2012 vedr. inklusion og kommunernes økonomi jf. BUU alm. del - samrådsspm. C-I, fra børne- og undervisningsministeren

Jeg har aftalt med udvalgssekretæren, at jeg laver en samlet besvarelse afspørgsmålene, så vi har god tid til behandling af spørgsmålene efterfølgende.2. Svar på spørgsmål C-ITak for spørgsmålene. Formålet med lovændringen (lovforslag nr. L 103) er atlave en folkeskole, der udskiller færre elever og inkluderer flere elever i denalmindelige undervisning selvfølgelig med de nødvendige støtteforanstaltnin-ger og faglige udfordringer, som de har fortjent, uanset om de har brug for eks-tra støtte eller ej.Et bredt flertal i Folketinget er enigt om, at vi skal have en fagligt stærk folke-skole for alle. Vi har desværre de seneste år udskilt flere og flere elever fra denalmindelige undervisning til segregerede tilbud. Udgifterne til området har væ-ret i kraftig vækst over årene.Udviklingen har betydet, at en stor del af eleverne ikke har fået mulighed for atvære en del af fællesskabet i den almindelige folkeskole – uden at vi har sikkerviden om, at tilbuddene er blevet bedre for eleverne. Udviklingen har samtidigtbetydet, at den almindelige folkeskole langsomt er blevet udhulet, fordi mid-lerne er gået til dyre specialklasse- og specialskoletilbud.Vi er kommet i en situation, hvor det vi gør, hverken er godt for de elever, derhar brug for ekstra støtte i den almindelige undervisning eller dem, som ikke eren del af den almindelige undervisning. Derfor er jeg glad for, at der har væretenighed om, at vi skal vende denne tænkning i forhold til, hvordan vi kan sættepengene bedre i spil på en bedre måde til gavn for alle elever, herunder de ele-ver, som har brug for ekstra støtte, så de i højere grad kan få støtte sammenmed deres kammerater.Lovændringen betyder, at det vi kalder specialundervisning fremover er forbe-holdt elever med omfattende støttebehov – forstået som over 9 timers støtte omugen i den almindelige undervisning eller specialklasse eller specialskole. Derskal således ikke længere træffes en afgørelse i forhold til den enkelte elev, nårdet drejer sig om støtte i mindre end 9 timer om ugen. At der ikke skal træffesen afgørelse, betyder ikke, at de ikke skal have støtte, hvis de har brug for det.Det betyder tværtimod, at skolelederen kan handle med det samme, hvis der erbehov for at give en elev støtte, og at støtten kan gives til klassen som helhed.Lovgivningen betyder også, at der frigøres ressourcer hos PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning i kommunerne), der ikke længere skal foretage udred-

ning af elever, som ikke har et omfattende støttebehov. Det betyder, at de ele-ver kan blive hjulpet hurtigere.De ressourcer kan blandt andet bruges til øget inklusion i skolerne og til atstyrke indsatsen for elever med særlige behov i de almindelige klasser – og tilen generel styrkelse af undervisningen blandt andet fordi de personer, der ar-bejder i PPR i højere grad kan gå ud og rådgive på skolerne og i klasserne i ogmed at der frigives ressourcer fra udredning.Lovændringen ændrer ikke ved, at eleverne stadig skal have et fyldestgørendeundervisningstilbud, der imødekommer elevernes behov.Forældrene til børn, som har behov for omfattende støtte svarende til 9 timerom ugen, har stadig samme mulighed for at klage til Klagenævnet for Special-undervisning, hvis de ikke føler, at deres barn får et fyldestgørende tilbud.Der spørges i spørgsmålene til sammenhængen mellem det vedtagne lovforslagog tal fra DLF om kommunernes budgettal for 2013 og forventninger til detfremtidige serviceniveau, som DLF har indhentet fra deres kredsformænd.Jeg vil gerne understrege, at lovændringen ikke betyder, at kommunerne skalgive et mindre kvalificeret tilbud til elever med særlige behov. Lovændringengiver større fleksibilitet til skolerne til at tilrettelægge en skoledag, hvor res-sourcerne i højere grad kan komme alle elever til gavn. Der er således ikke ensammenhæng mellem det vedtagne lovforslag om øget inklusion og en eventu-el besparelse på kommunens budgetter.Jeg vil gerne understrege, at målet med øget inklusion er ikke er en spareøvel-se. Men vi kan ikke komme uden om, at vi lever i en tid, hvor den økonomiskesituation betyder, at kommunerne er nødt til at se på, om pengene anvendesbedst muligt. Sådan har også været, før lovændringen om inklusion blev vedta-get.De generelle økonomiske vilkår gælder også på skoleområdet, hvor kommu-nerne i mange år har udskilt flere og flere elever fra fællesskabet til dyre tilbud– måske uden kommunerne i høj nok grad har vurderet, om det var den bedstemåde at anvende ressourcerne på.Det er vigtigt at huske, at udgiftsniveau ikke i sig selv er et fyldestgørende bil-lede på serviceniveauet, eller om inklusionsindsatsen er tilstrækkelig eller vel-lykket. En vurdering af serviceniveauet afhænger også af fx timetal, klassestør-relse og elev-lærer-ratio.. Vi har ikke tal for dette for 2013 på nuværende tids-punkt, og det er derfor ikke muligt at vurdere, om eleverne får et ringere tilbudi 2013 end i 2012.3

Det afgørende er, at vi bruger de midler, vi har til folkeskolen, mest hensigts-mæssigt – til gavn for alle elever og selvfølgelig også for de elever, som harbrug for støtte.For så vidt angår de spørgsmål, som drejer sig om, hvordan kommunernefremover vil prioritere ressourcer fra specialundervisningsområdet til en styrketalmindelig undervisning, kan jeg oplyse følgende:Det er for tidligt at vurdere, om budgettallene for kommunerne er udtryk for enændret inklusionsindsats. De endelige tal offentliggøres først i januar 2013.De generelle budgettal foreligger desuden på et sådant overordnet niveau, at deikke alene muliggør en vurdering af inklusionsindsatsen.Det er også vigtigt at holde sig for øje, at lovændringen først har haft betydningfra skoleåret 2012/13. Vi er kun i december 2012. Derfor er det for tidligt atfælde dom over kommunernes omstilling til øget inklusion på baggrund af lov-givningen.Folkeskolen er et kommunalt ansvar. Det er derfor et kommunalt ansvar at givealle børn et fyldestgørende undervisningstilbud, der lever op til folkeskolensformålsparagraf – også børn med særlige behov, der før har modtaget special-undervisning.Det er intentionen med lovændringen, at flere elever skal inkluderes i den al-mindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger og fagligeudfordringer og at omstilling skal ske fagligt forsvarligt, så elever, der inklude-res i den almindelige undervisning, får den støtte, de har behov for.Jeg kan ikke, selv jeg gerne ville, udstede garantier på vegne af kommunerne,men regeringen og KL har aftalt, at kommunerne forventes at prioritere frigiv-ne ressourcer fra specialundervisningsområdet til at styrke den almindelige un-dervisning. Det er selvfølgelig min forventning, at kommunerne lever op til deaftaler, som regeringen har aftalt med kommunerne.Regeringen og KL har i økonomiaftalen for 2013 aftalt tre målsætninger foromstilling til øget inklusion, som fokuserer på både faglighed og trivsel.De fælles målsætninger er:at 96 pct. af det samlede antal elever i folkeskolen er inkluderet i den al-mindelige undervisning i 2015 mod 94,4 pct. i dag.at andelen af elever, der får 2 eller derunder i dansk og matematik, skal væ-re reduceret i 2015.4

at elevernes trivsel skal fastholdes i takt med omstillingen til øget inklusion.Regeringen og KL har i den forbindelse aftalt en årlig opfølgning på kommu-nernes omstillingsproces.Den årlige opfølgning skal belyse, hvordan kommunerne arbejder med mål-sætningerne for en succesrig omstilling – herunder hvordan de pædagogisk ogstyringsmæssigt har håndteret omstillingen til øget inklusion.Opfølgningen vil følge op på følgende parametre:Segregeringsgrad, herunder bevægelsesmønstre for elever fra fx specialsko-ler til specialklasser – eller fra specialklasse til almindelig undervisningElevernes faglige niveau ved afgangsprøverne, herunder hvor mange derfritages fra prøverne.Kommunernes ressourceforbrug til henholdsvis specialskoler og til den al-mindelige undervisning og specialklasser.Antallet af elever pr. lærer, det vil sige, elev/lærer-ratioen.Opfølgningen skal også se på, hvor mange ressourcer skolerne bruger påinklusionsindsatser. Det er indsatser, som fx ekstra lærertimer eller andenstøtte, som gives til klassen som helhed.Derudover følger vi udviklingen i kommunernes inklusionsindsats inden forcentrale fokusområder via en repræsentativ undersøgelse, hvor vi ser på aspek-ter, som ikke kan følges med statistik og det foreløbige udgiftsniveau, fxinklusionsfremmende styringsmodeller,kompetenceudvikling,opbakning til inklusion,elevernes trivsel ogelever, der modtager supplerende undervisning.De årlige opfølgninger vil indgå i regeringen og KL’s politiske opfølgning påomstillingen til øget inklusion i aftalerne om kommunernes økonomi.Den første opfølgning vil ligge klar til forhandlingerne om kommunernes øko-nomi i maj 2013.

Jeg vil godt understrege, at omstilling til øget inklusion ikke handler om, atkommunerne skal overføre ressourcerne fra specialområdet krone for krone tilden almindelige undervisning.Det handler om, at kommunerne bruger pengene til folkeskolen mere hen-sigtsmæssigt – så alle elever får gavn af de mange ressourcer, der faktisk afsæt-tes.Jeg oplever mange eksempler på, at kommunerne anvender ressourcerne på enny måde, eller at kommunerne foretager strategiske investeringer på kort sigt,så de kan spare penge på langt sigt.Et eksempel, som vi har talt om flere gange her i udvalget, er Herning Kom-mune, som har investeret i kompetenceudvikling af lærere for på langt sigt at fåmere ud af pengene. Jeg synes, at man kan lære af Herning, at man – på trodsaf økonomisk knappe tider – kan tænke organiseringen af folkeskolen på enanderledes måde, som kommer alle børn til gavn. Det er det, lovændringen gi-ver bedre muligheder for.Furesø Kommune er et andet godt eksempel. De har hjemtaget elever fra andrekommuner til specialtilbud i kommunen og udvidet deres tilbudsvifte for fxelever med ADHD og autisme i kommunen. Og med de penge, de sparer, harde etableret en inklusionspulje, som støtter skolernes inklusionsindsatser lokalt.Mange kommuner er rigtig godt i gang. Jeg ser frem til at følge udviklingenudgiftsmæssigt og indholdsmæssigt, men det er alt for tidligt over en bred kamat kritisere kommunernes indsats, fordi det ved vi ikke nok om endnu, men vihar en meget tæt opfølgningsproces, som jeg også har redegjort for her i optak-ten til samrådet.Til slut spørges der til, hvordan skolerne og lærerne skal kunne leve op til dennye inklusionslov, hvis kommunerne sparer.Jeg synes, at det er vigtigt, at skolerne og lærerne ikke står alene med opgaven.Det er en fælles opgave, og jeg synes, at vi er godt på vej. Jeg medgiver, at detville have været godt, hvis der var blevet taget en række af disse initiativer tid-ligere, men det er nu, at den nye lov er lavet, og lavet en forpligtende aftaleom, hvordan vi følger inklusionsindsatsen, og det er nu, der er taget en rækkeinitiativer for at støtte øget inklusion.Jeg vil gerne nævne nogle af understøttende initiativer, som vi har sat i gang.Vi har etableret en udgående konsulentenhed, Inklusionsudvikling, som skalstøtte kommunernes omstillingsproces.

Vi har etableret et Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning,som skal give overblik og udvikle ny viden om inklusion.Vi har igangsat kampagner, der skal sikre dialog og tryghed hos forældrene.De er iværksat blandt andet sammen med forældreforeningen Skole ogForældre og Danske Handicaporganisationer.Vi har igangsat forsøg med tolærerordninger på cirka 230 skoler for at bliveklogere på den indsats ift. inklusion.Vi har også netop sammen med Danmarks Lærerforening og KL afholdt 4 re-gionale møder for lærere, skoleledere, pædagoger, konsulenter, PPR medarbej-dere og kommunale embedsmænd, som har sat fokus på, hvordan kommunernekan skabe fælles dialog om inklusion i praksis.Inklusion er et fælles ansvar. Jeg har derfor etableret en følgegruppe for inklu-sion i folkeskolen, hvor de centrale parter på folkeskoleområdet er repræsente-ret, så vi hele tiden kan høre, hvad der foregår i felten, og hvad kan vi gøre forat understøttestøtte, hvis vi oplever, at der er steder, hvor det måtte halte.Formålet med følgegruppen for inklusion er at skabe et forum, hvor vi løbendekan tage temperaturen på omstillingen og drøfte de aktuelle udfordringer, somder måtte være. Det kan fx være kommunernes organisering af omstillingen tiløget inklusion.Følgegruppen har mødtes tre gange i 2012 og skal mødes igen i begyndelsenaf det nye år.