BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 78: Henvendelse af 18. december 2012 fra Danske Erhvervsskoler om folkeskoleudspil, styrkelse af de merkantile uddannelser og de tekniske erhvervsuddannelser.

Styrkelse af de merkantile erhvervsuddannelserSkal vi få flere til at vælge de merkantile erhvervsuddannelser, må vi udvise respekt for de unge og tilpasseuddannelsessystemet de unges behov. Hos Danske Erhvervsskoler – Lederne mener vi, at de unge har brugfor stabile rammer, hvor de kan modnes, når de store livsvalg skal træffes. Politikerne må indse, at få deunge til at vælge hurtigere er et mislykket projekt og at tiden ikke er til kortere uddannelser.I Danmark er der de facto 13 års enhedsskole. 70% vælger efter folkeskolen at gå i gymnasiet mens færreog færre vælger den erhvervsfaglige vej. Tendensen er et udtryk for, at de unge har behov for stabile ogtrygge rammer, mens de fagligt og personligt bliver klædt på til at træffe deres uddannelsesvalg. Dennemulighed skal der også være på erhvervsuddannelserne, hvis de unge og deres forældre i fremtiden skalvælge erhvervsuddannelserne til.De merkantile erhvervsuddannelser stiller alle krav om høje personlige, almene og faglige kompetencer.Det er derfor vigtigt, at eleverne allerede i grundforløbet bibringes disse kompetencer i et omfang, der gør,at de er attraktive for arbejdsmarkedet og kan få en praktikplads. Skolerne skal levere livsduelige,erhvervsparate og fagligt stærke elever til virksomheder. Og så skal eleverne i de merkantileerhvervsuddannelser have et solidt fundament for et livslangt arbejdsliv herunder gode muligheder forvidereuddannelse på akademi- eller diplomniveau.Med så store krav til elevernes personlige og faglige niveau i såvel hovedforløb og efter afsluttetuddannelse mener DE-L ikke, at det er hensigtsmæssigt at afkorte det merkantile grundforløb.I debatten høres det ofte, at det merkantile grundforløb skal ”normaliseres” på linje med de tekniskeuddannelser. Når de unge på de tekniske uddannelser kan tage grundforløbet på 20 uger, hvorfor kan demerkantile elever så ikke gøre det samme? Fordi det er en myte, at de tekniske unge kommer hurtigereigennem. Mange unge forlænger deres grundforløb eller vælger om flere gange og cirkulerer i det enetekniske grundforløb efter det andet.Politikerne må indse, at tiden ikke er til kortere ungdomsuddannelser. Når de unge påerhvervsuddannelserne skifter grundforløb gang på gang, så er det ikke kun fordi, de ikke kan få enpraktikplads. Nej, så er det et udtryk for behovet for stabile omgivelser, hvori de kan modnes, inden destore livsvalg skal træffes. Skal vi få flere unge til at vælge den erhvervsfaglige vej efter folkeskolen, er detafgørende at kunne tilbyde dem en fast ramme, hvori de kan træffe kvalificerede uddannelsesvalg underkyndig vejledning. At prøve at få de unge til at vælge hurtigere er et mislykket projekt og i respekt for deunge, bør uddannelsessystemet tilpasse sig de unges behov.Alternativet til en styrkelse af det merkantile grundforløb er at acceptere den 13 års enhedsskole og sendealle elever i gymnasiet. Så kan de merkantile hovedforløb konverteres til kortere videregåendeuddannelser. Det mener DE-L dog ikke er en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig model og det vil ikkematche erhvervslivets behov.Danske Erhvervsskoler har fire konkrete forslag til styrkelse af de merkantile uddannelser:

1. Grundforløb tilpasset de unge og virksomhedernes behovDe unge, som vælger det merkantile grundforløb, skal kunne starte på et forløb, hvor eleven skal lære,mens han/hun blive vejledt hen mod grundforløbets anden del, hvor fokus er på den specifikke faglighed iform af fagpakker rettet mod det valgte hovedforløb. De elever, som får en praktikplads undervejs ibasisforløbet, kan med det samme overgå til grundforløbets anden del. Eleven kan også vælge dengymnasiale vej efter forløb.2. Den merkantile erhvervsuddannelse skal kunne føre til fuld studiekompetenceDer skal indføres en EUX.merk og kravet om praktik i EUX skal fjernes. EUX.merk skal kunne tages som delaf eller en påbygning på det samlede grundforløb. Således kan elever uden praktikplads afslutte med fuldstudiekompetence og fortsætte direkte på f.eks. en kort videregående uddannelse. EUX.merk skal ogsåkunne opnås ved at fordele den over på grundforløb og hovedforløb (den klassiske EUX model).3. Højere niveauer på hovedforløbeneUddannelsesmålene skal beskrives, så de reflektere det meget højere niveau, der reelt undervises i. Derskal kunne tilbydes højere niveauer i form af gymnasiale fag eller dele af videregående uddannelser.4. Øget praksisorientering af uddannelsernes indhold og formLivsduelighed, faglig styrke og erhvervsparathed er det moderne dannelsesbegreb og de merkantileuddannelser skal målrettes endnu mere mod erhvervslivet. På grundforløbet er der brug for at udviklepædagogik og didaktik i en mere praksisnær, projektorienteret og erhvervsrettet vej. Læringsforløbene skali langt højere grad være erhvervsrettede temaer, cases og projekter.