BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 78: Henvendelse af 18. december 2012 fra Danske Erhvervsskoler om folkeskoleudspil, styrkelse af de merkantile uddannelser og de tekniske erhvervsuddannelser.

Tiden er ikke til kortere ungdomsuddannelser-Styrkelse af de tekniske erhvervsuddannelserDanske Erhvervsskoler præsenterede i oktober et forslag til styrkelse af overgangen fra folkeskolen. Vinoterer os med tilfredshed, at regeringens udspil til folkeskolereform indeholder flere af de initiativer, somDE-L har foreslået. I november lancerede DE-L et forslag til styrkelse af de merkantile erhvervsuddannelser.I finansloven 2013 er der vedtaget en del initiativer, der styrker uddannelsesgarantien. Dette forslag vilderfor primært sætte fokus på de tekniske erhvervsuddannelsers struktur og kvalitet.I 2001 valgte 15% af ungdomsårgangen en teknisk erhvervsuddannelse efter folkeskolen. I 2012 var dettefaldet til 11%.1Nedgangen på næsten en tredjedel er sket på trods af, at det samlede antal af unge, derstarter en ungdomsuddannelse aldrig har været så højt som nu.Søgning fra folkeskolens 9. og 10. klasse til de tekniske erhvervsuddannelser220019. kl.45048,5%808226,3%15%200244568,3%807426,4%14,8%200350719,2%818525,7%15%200451699%761725%14,6%200555029%769425,4%14%200661999,8%781325%14,8%2007684910,8%747824,4%15%2008691210,3%634921,5%13,7%200962249,8%627220,8%13,3%201056718,6%657920,6%12,5%201150287,4%658219,5%11,4%201244806,8%659118,8%11%

En undersøgelse blandt unge i 7.- 10. klasse viser, at kun 10% af de kommende årgange overvejer enmerkantil eller teknisk erhvervsuddannelse.3Endnu værre ser det ud med forældrene, hvor kun 7% ønsker,at deres børn får en erhvervsuddannelse.4Tidligere blev en faglært uddannelse opfattet som det tryggevalg, der sikrede den enkelte beskæftigelse. Sådan er det ikke længere. I dag anses studentereksamen somdet trygge at falde tilbage på. Men en studentereksamen giver ikke arbejde. Den skal jo bruges til at læsevidere med. Og det er der mange studenter, som ikke gør. De unge og forældrenes uddannelsesvalg er enblinkende advarselslampe om, at der er behov for at gøre noget drastisk.

De tekniske erhvervsuddannelser er på vej til at tabe kampen om de unge til de gymnasiale uddannelser og13 års enhedsskole er en realitet sneget ind ad bagdøren. En barsk realitet, som er dyr og uhensigtsmæssig.Der er ikke råd til at have et dysfunktionelt uddannelsessystem, hvor de unge kan sejle rundt, som de harlyst. I et samfund med knappe ressourcer er det afgørende, at de midler der er til rådighed til uddannelsebruges optimalt. Set fra de unges perspektiv skaber det nuværende system usikkerhed og nederlag for altfor mange.Samtidig står Danmark i fremtiden overfor en akut mangel på faglært arbejdskraft. Skal vi ændre påsituationen, er det afgørende, at politikerne har mod til at sætte barren højt: Minimum 35% af enungdomsårgang skal have en erhvervsuddannelse. Ellers vil målsætningen om, at Danmark både skal væreet produktions- og videnssamfund ikke være realiserbar. Erhvervslivet efterspørger i stigende grad faglærteunge med en videregående uddannelse og unge driftige iværksættere. Skal uddannelsessystemet leveredem, skal flere ind på de tekniske erhvervsuddannelser efter folkeskolen.Hvordan er vi havnet her?Det er kombinationen af mange forskellige forhold, der har skabt den nuværende situation, f.eks.:En folkeskole med alt for lidt kontakt til erhvervslivetEt vejledningssystem, der kun er målrettet de fåEt ungdomsuddannelsessystem, der er vanskeligt at overskueDet massive fokus på gymnasiet og de videregående uddannelserMantraet om vidensamfundet synes at have overflødiggjort fokus på Danmark somproduktionssamfundUngdomskulturEn oplevelse af, at de tekniske erhvervsuddannelser er præget af frafald, manglende praktikpladserog er et opholdsted for de dumme, der ikke kan andet.Det nytter ikke kun at sætte ind overfor en eller to af ovennævnte problemer. Så ender vi medmiddelmådige lappeløsninger, der ikke vil ændre på situationen, men blot koste staten penge og pålæggeskolerne yderligere resultatløse byrder.Skal vi vende udviklingen, er der brug for en indsats, der adresserer alle problemerne. DanskeErhvervsskoler - Lederne mener, at der er brug for en samlet og grundlæggende genopbygning af detekniske erhvervsuddannelser.Hvad vil vi med de tekniske erhvervsuddannelser?Målet er, at de unge skal opleve en spændende og anerkendt ungdomsuddannelse, hvor de, når de er klar,kan starte på deres fag og herefter være sikre på at færdiggøre den uddannelse, de er optaget på. Samtidigskal de kunne se gode muligheder for relevant beskæftigelse samt et godt afsæt for en videre karriere medgode videreuddannelsesmuligheder.Skal dette lykkes, skal erhvervslivet opleve, at de unge, der søger praktikpladser og senere job, er sådygtige, at de er værdifulde for virksomhederne. Det er det gode produkt, der sælger bedst – den dygtigelærling og den kompetente svend. Ikke kampagner og bonusordninger.

Myten om den skoletrætte ungeI dag bygger de tekniske erhvervsuddannelser på den grundlæggende antagelse, at de unge hurtigst muligtvil ud i en læreplads, og at virksomhederne gerne tager dem i en alder af 15-16 år. Alt tyder på, at denantagelse ikke holder længere. De unge er langt ældre, når de er parate til at vælge uddannelse. Ogvirksomhederne efterspørger lærlinge, som er mere modne og afklarede end dem, som kommer direkte frafolkeskolen.Det er de færreste unge, der går 20 uger i grundforløb og så direkte i lære. I stedet tager de unge på enuddannelsesmæssig ekspedition, indtil de finder den uddannelse, hvor de har størst chance for at få enpraktikplads samt faglig og personlig succes. En del virksomheder udtrykker utilfredshed med, at de ikkekan få kvalificerede ansøgere til deres ledige praktikpladser. De er simpelthen ikke interesserede i dem,som kommer direkte fra 20 ugers grundforløb.Rigtig mange af dem, som tidligere valgte en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, vælger nu en gymnasialuddannelse. Så virkeligheden harmonerer ikke med antagelsen om, at de unge er skoletrætte og hurtigstmuligt vil ud i lære. Mange unge søger i stedet den tryghed og stabilitet, som gymnasieskolen giver.Fuldførtes gennemsnitsalder på tekniske hovedforløbEUD – hovedforløbBil, Fly og Anden transportBygge & AnlægProduktion & UdviklingStrøm, Styring & ITTransport & LogistikFuldførtes gennemsnitsalder 200122,525,226,623,928,4Fuldførtes gennemsnitsalder 201122,824,227,625,934,6

Hvad koster det?Det nuværende system er dyrt i forhold til det resultat, man opnår. Det koster både taxameter, SU ogmistet skatteindtægt for staten, at en stor gruppe unge tager to ungdomsuddannelser og at den gruppe,der på papiret tager et 20 ugers grundforløb, i stedet tager på årelange uddannelsesekspeditioner.Danske Erhvervsskoler - Lederne mener, at der vil være mange midler til at øge kvaliteten, hvis deressourcer, der allerede nu bruges i systemet, blev anvendt mere systematisk.Hvad koster omvalg på tekniske grundforløb5Samlet prisUden modtagelse af SUMed hjemmeboende SUMed udeboende SU5

Hvad skal vi gøre?Vi skal gøre det langt mere attraktivt for de unge at starte på og gennemføre en tekniskerhvervsuddannelse. Dette kræver en mere tiltrækkende vej ind i uddannelserne og en uddannelsesgaranti.Samtidig skal der ske et markant kvalitetsløft, så de unge bliver mere attraktive for virksomhederne. Detekniske erhvervsuddannelser er en meget fleksibel indgangsvej til arbejdsmarkedet, men opleves ikkesådan af de unge. Det skal gøres tydeligt, at det ikke er et endegyldigt valg, når den unge vælger at bliveelektriker, men at dette valg både giver jobmuligheder inden for mange forskellige brancher, men samtidigkan føre til videregående uddannelse.En stor andel af studenterne bruger ikke deres gymnasiale uddannelse som studieforberedelse, da mangeikke læser videre. For dem vil erhvervsuddannelserne have langt større værdi. De vil få enungdomsuddannelse, der giver dem job og som de kan bygge videre på. De unge og deres forældre skalopleve et ligeværdigt ungdomsuddannelsessystem, hvor erhvervsuddannelserne er et trygt valg forfremtiden.

Fire forslagDanske Erhvervsskoler - Lederne har på baggrund af ovenstående, fire konkrete forslag til styrkelse af detekniske erhvervsuddannelser:1. Indførelsen af et basisår2. Integration af praktik i grundforløbet3. Ensartet EUX på alle tekniske erhvervsuddannelser4. Overbygningsuddannelse på alle tekniske erhvervsuddannelser1. Indførelsen af et basisårDen nye vej til de tekniske erhvervsuddannelser skal være starten på en ungdomsuddannelse. Den startermed et basisår, hvorefter de unge optages på grundforløbet. Forudsætningen for optagelse på basisåret er,at man er vurderet uddannelsesparat. De unge, som har en praktikplads, kan vælge at starte direkte pågrundforløbet eller vælge mesterlærevejen.Basisåret skal bruges til at informere og guide de unge om de mange uddannelsesmuligheder på tværs afindgangene og give dem lejlighed til at prøve forskellige fag i praksis. De skal lære, mens de bliver vejledt.Det betyder, at eleverne vil gå sammen i en længere periode. Derfor bliver det også muligt at skabe etattraktivt ungdomsmiljø, som i dag har stor betydning for de unges valg af ungdomsuddannelse.Basisåret skal hverken være en karruseltur mellem uddannelser eller en forlængelse af folkeskolen. Derforskal eleverne erhverve sig nogle grundlæggende erhvervskompetencer, som gør dem klar til fortsatuddannelse og det kommende arbejdsmarked. Det kunne være innovation, iværksætteri, logistik,planlægning, teamarbejde, internationalisering etc. Der skal være fokus på spændende og projektorienteretundervisning med kombination af teori og praksis, der udfordrer elevernes evner og hjælper til en afklaringaf den enkeltes kompetencer og ønsker for valg af uddannelse. Det er afgørende, at basisåret ogerhvervsuddannelsen opleves som noget helt andet end folkeskole og gymnasiet, men lige så attraktivt somgymnasiet. Erhvervsuddannelsen skal være omdrejningspunktet for det moderne dannelsesbegreb omlivsduelighed, erhvervsparathed og faglig styrke.

2. Integration af praktik i grundforløbetAlle grundforløb skal slutte med et obligatorisk ophold i praktikcentret. Opholdet skal dels kvalificere deunge, så flere virksomheder finder dem attraktive, dels reducere behovet for praktiktid i virksomhederneog dermed det samlede praktikpladsbehov. Det obligatoriske ophold skal sikre den unge en bred fagligtræning, så kravet om faglig bredde i praktikvirksomheden mindskes, og flere virksomheder dermed kangodkendes. Samtidig vil det få flere til at fortsætte fra grund- til hovedforløb.3. Ensartede EUX på alle tekniske erhvervsuddannelserNår 60% af en årgang skal gennemføre en videregående uddannelse, så skal flest mulige med en tekniskerhvervsuddannelse have mulighed for at læse videre enten direkte eller senere i deres arbejdsliv.Derfor skal der på de tekniske erhvervsuddannelser indføres en EUX.tek.EUX.tek skal kunne opnås ved at fordele den over både basisår, grundforløb og hovedforløb (den klassiskeEUX model). Det vil tiltrække unge, der gerne vil arbejde praktisk men samtidig vil sikre sig mulighed for atlæse videre senere hen i livet. En EUX.tek vil være med til at løfte erhvervsuddannelsernes image.4. Overbygningsuddannelse på alle tekniske erhvervsuddannelserPå alle tekniske erhvervsuddannelser skal der etableres en overbygningsuddannelse i stil med f.eks.værktøjsmageren, hvor trin 3 er værktøjsteknikeren. Et ekstra trin muliggør en yderligere faglig og teoretiskudvikling af den enkelte inden for rammen af vekseluddannelsessystemet.På nogle uddannelser vil der ikke være elevgrundlag for en fagspecifik overbygning. Her skal der i stedettilbydes en overbygning, der er fælles for flere beslægtede uddannelser. Det er vigtigt, at de unge på enteknisk erhvervsuddannelse kan se, at der også er en erhvervsfaglig udviklingsmulighed ved siden afmulighederne i videreuddannelsessystemet. Overbygningsuddannelsen bør ligeledes kunne erhverves somkurser i AMU systemet og dermed bidrage til det såkaldte dobbelte uddannelsesløft.