BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 75: Orientering om pressebriefing d. 17/12-12 vedr. overenskomstforhandlinger i 2013, fra børne- og undervisningsministeren

Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode vok-sen- og efteruddannelser. Men de kan og skal blive endnubedre.Det er regeringens mål, at vores børn og unge skal bliveden bedst uddannede generation i Danmarkshistorien.Samtidig skal de voksne have gode muligheder for at op-kvalificere og omskole sig, så de har de kvalifikationer, derer brug for. Det gælder især de voksne, som ikke har enkompetencegivende uddannelse.Et højt uddannelsesniveau er en forudsætning for, at Dan-mark kan begå sig i den globale konkurrence og sikre godejob til den enkelte. Det kræver blandt andet et højt vi-densniveau og en evne til at tænke nyt.

at sikre de unge en praktikuddannelse og mod øget kvaliteti erhvervsuddannelserne.Men vi er ikke i mål endnu.At sikre den bedst uddannede generation i Danmarkshisto-rien kræver blandt andet et vedvarende og konstant fokuspå at øge kvaliteten på både erhvervsuddannelserne og degymnasiale uddannelser. Og den teknologiske udvikling ogden globale konkurrence kræver fokus på voksen- og ef-teruddannelsesområdet – især for dem, der har fået mindstuddannelse.

Flere skal have en uddannelse afhøj kvalitetRegeringens målsætning er, at 95 pct. af alle unge skalgennemføre mindst en ungdomsuddannelse, så de kanklare sig på fremtidens arbejdsmarked. Kvaliteten af ud-dannelserne skal være høj, uanset hvilken ungdomsud-dannelse, de unge vælger. Og alle unge skal udfordres ogløftes mest muligt i forhold til deres forudsætninger og po-tentiale. Endelig skal flere unge gennemføre en erhvervs-uddannelse – gerne som et skridt til en videregående ud-dannelse.

Styrker i ungdomsuddannelsernesamt voksen- og efteruddannelserneVores ungdomsuddannelser samt voksen- og efteruddan-nelser har en række styrker, som vi skal bygge videre på.De er tilgængelige for alle elever og kursister – uanset so-cial og økonomisk baggrund. Erhvervsuddannelserne forde unge skaber grundlag for beskæftigelse – og kan væreet skridt på vejen til en videregående uddannelse. De gym-nasiale uddannelser giver grundlaget for videre uddannel-se. Og voksen- og efteruddannelserne giver muligheder tildem, som ikke kom med på uddannelsesvognen i førsteomgang.Samtidig er uddannelserne i høj grad karakteriseret vedengagerede lærere og skoleledere. Lærerne og lederne ernøglen til, at der kan gennemføres reelle forandringer påskolerne og i undervisningen.Der er gennem de seneste år gennemført en række initiati-ver og brugt mange ressourcer på at forbedre ungdomsud-dannelserne. Der er blandt andet lavet en stor gymnasiere-form, og regeringen har med et bredt flertal i Folketingetmed aftalen omBedre erhvervsuddannelser og styrket ud-dannelsesgaranti(november 2012) taget første skridt mod

Boks 1Uddannelser omfattet af kvalitetsløft af ungdoms-uddannelserne samt voksen- og efteruddannelserneStxHFHhxHtxEUDEUXSOSUAMUAvuFVUOBUAlmen studentereksamenHøjere forberedelseseksamen – 2-årig og enkeltfagHøjere handelseksamenHøjere teknisk eksamenErhvervsuddannelserneStudiekompetencegivende eksamen i forbindelse mederhvervsuddannelseSocial- og SundhedsuddannelsenArbejdsmarkedsuddannelserneAlmen voksenuddannelseForberedende voksenuddannelseOrdblindeundervisning for voksne

Samtidig skal særligt de voksne ufaglærte have gode mu-ligheder for at opkvalificere og omskole sig, så de har dekvalifikationer, der er brug for på arbejdsmarkedet. Detgælder især de voksne, som ikke har en kompetencegi-vende uddannelse.Regeringen vil derfor styrke kvaliteten af erhvervsuddan-nelserne yderligere og sikre et kvalitetsløft af de gymnasia-le uddannelser og voksen- og efteruddannelsesindsatsen,til dem der har fået mindst uddannelse – blandt andet vedat anvende de eksisterende ressourcer mere hensigts-mæssigt.

UdfordringerDet er regeringens mål, at 95 pct. af alle unge skal gen-nemføre mindst en ungdomsuddannelse. De nyeste tal vi-ser, at 92 pct. af en ungdomsårgang forventes at få mindsten ungdomsuddannelse. Nu skal vi have de sidste med.Vi står imidlertid over for markante udfordringer,jf. boks 2.

Anm.:Andelen af en ungdomsårgang, som søger direkte ind på enerhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, er faldet fra 32pct. i 2001 til 20 pct. i 2012. Samtidig er andelen, som søgerdirekte ind på en gymnasial uddannelse, steget fra 58 pct. til72 pct.Kilde:Ministeriet for Børn og Undervisning.

Boks 2Udfordringer på ungdomsuddannelserne samt voksen- ogefteruddannelserneFor mange falder fraFor få unge vælger en erhvervsuddannelseSocial baggrund har fortsat stor betydning for faglige resultaterMere sammensat elevgruppe stiller øgede krav til kvaliteten afundervisningenMindre studieforberedende fokusFor få voksne ufaglærte opkvalificeres til faglært niveau pga.manglende basale kompetencer

Social baggrund har fortsat stor betydning forfaglige resultaterElevernes sociale baggrund afspejler sig i frafaldsmønstretog de faglige præstationer. Forældrenes uddannelses-mæssige baggrund har således fortsat stor betydning forunges uddannelsesadfærd. Unge, hvis forældre udeluk-kende har grundskolen som uddannelsesbaggrund har så-ledes størst risiko for ikke at få en uddannelse.

Mere sammensat elevgruppe stiller øgedekrav til kvaliteten af undervisningenJo tættere vi kommer på at nå målsætningen om, at 95 pct.af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsud-dannelse, jo større forskel er der på elevernes og kursi-sternes faglige, sociale og personlige forudsætninger. Detstiller stigende krav til lærerne og til brug af forskellige un-dervisningsformer i forhold til at udfordre eleverne og sikretrivslen i uddannelserne.

For mange falder fraMange unge, der begynder på en ungdomsuddannelse, tri-ves ikke og falder fra. Frafaldet er især et problem på er-hvervsuddannelserne, hvor 47 pct. af alle elever falder fra iløbet af deres uddannelse. Men også på gymnasierne erder i gennemsnit ca. 13 pct. af eleverne, som ikke fuldføreruddannelsesforløbet.

For få unge vælger en erhvervsuddannelseFor mange unge betragter ikke erhvervsuddannelsernesom en tilstrækkelig attraktiv og udfordrende ungdomsud-dannelse. Det er desuden en udfordring at få oprettet et til-strækkeligt antal uddannelsesaftaler med virksomheder.Resultatet er, at et stigende antal unge søger mod degymnasiale uddannelser, og samtidig er søgningen til er-hvervsuddannelserne vigende. På 11 år er andelen af un-ge, der påbegynder en erhvervsuddannelse umiddelbart ef-ter grundskolen faldet fra 32 pct. i 2001 til 20 pct. i 2012,jf.figur 1.Den faldende søgning til erhvervsuddannelserne eren udfordring, da vækst og øget velstand også forudsætterdygtige og veluddannede faglærte.

Mindre studieforberedende fokusStadig flere unge vælger en gymnasial uddannelse, menfor mange benytter ikke deres eksamen til at påbegynde envideregående uddannelse. Dermed opnår de ikke en er-hvervskompetencegivende uddannelse, eller de vælger atstarte på en ny ungdomsuddannelse – fx en erhvervsud-dannelse, som de kunne have gennemført direkte eftergrundskolen. Mange må desuden gennemføre gymnasialesuppleringskurser for at kunne blive optaget på en videre-gående uddannelse. Kravene til kvaliteten i undervisningenog til de gymnasiale uddannelser som forberedende til vi-dere uddannelse skærpes, når flere elever med mere for-skelligartet baggrund og mål med gennemførelsen af ud-dannelsen søger ind på uddannelserne.

For få voksne ufaglærte opkvalificeres tilfaglært niveau pga. manglende basalekompetencerDer er alt for mange voksne ufaglærte beskæftigede, derikke kan læse, skrive eller regne tilstrækkeligt. Samtidig erder for få ufaglærte, der opkvalificeres til faglært niveaumed udgangspunkt i en anerkendelse af deres faktiskekompetencer. Det betyder, at de må tage et unødigt langtuddannelsesforløb for at opkvalificere sig. De grundlæg-gende kvalifikationer blandt voksne ufaglærte skal forbed-res, så de bliver i stand til at efterkomme de skiftende be-hov på arbejdsmarkedet og få de grundlæggende almeneog erhvervsrettede kompetencer, der muliggør, at de kantage en kompetencegivende uddannelse.Samlet set er der brug for et markant kvalitetsløft af ung-domsuddannelserne og voksen- og efteruddannelsesind-satsen, hvis Danmark også i fremtiden skal klare sig i denglobale konkurrence.

elev eller elevgruppe undervises efter sit faglige niveau.Når eleverne møder op på uddannelserne, skal de mødefagligt engagerede lærere, der kan hjælpe hver enkelt elevmed at blive dygtigere, uanset hvilket niveau, eleven er på.Det kan i nogle tilfælde bedre lade sig gøre ved, at to ellerflere lærere underviser elever, som fx er inddelt i grupperomkring løsningen af en problemorienteret opgave.

Uddannelserne skal mindske betydningen afsocial baggrund i forhold til faglige resultaterMere tid mellem lærere og elever er helt nødvendigt for atskabe et godt læringsmiljø, hvor læreren bedre kan kommei dialog med den enkelte elev og give passende instruktionog forklaringer samt feedback, der tilgodeser elevernes for-skellige faglige niveau samt sociale og personlige forud-sætninger. Det kan styrke fastholdelse og gennemførelse iuddannelserne, ligesom det kan mindske effekten af socialbaggrund.Lærernes undervisning og tid med elever og kursister skalopprioriteres. Det kan ske i form af både flere undervis-ningstimer og et fornyet syn på undervisningsformer og læ-ringsaktiviteter. Det kan også ske gennem en ny tilrette-læggelse af det skriftlige arbejde på skolerne.

KvalitetsløftRegeringen vil give uddannelserne et kvalitetsløft. Målet erat sikre, at alle unge og voksne får de centrale fagligekompetencer, der er nødvendige på arbejdsmarkedet og ide videregående uddannelser, og at alle får udfoldet derespotentiale i endnu højere grad.Regeringens vision om kvalitetsløft for erhvervsuddannel-ser, gymnasiale uddannelser samt voksen- og efteruddan-nelserne bygger på tre mål,jf. boks 3.

Elever og kursisters trivsel skal øgesGode uddannelser er lig med uddannelser, hvor elever ogkursister trives. Trivsel handler blandt andet om, at elever-ne mødes med faglige udfordringer, der passer til netopderes niveau. Samtidig skal eleverne opleve, at dereskompetencer styrkes i et spændende og udfordrende ud-dannelsesmiljø. Hvis vi kan øge trivslen i uddannelserne,kan det bidrage til, at alle uddannelser er attraktive, og atflere vælger og gennemfører den rette uddannelse.Eksempler på initiativer, der kan bidrage til at understøtteregeringens mål for ungdomsuddannelserne samt voksen-og efteruddannelse for dem, der har fået mindst uddannel-se, fremgår afboks 3.

Boks 3Tre klare mål for udvikling af ungdomsuddannelserne samtvoksen- og efteruddannelserneAlle elever og kursister skal blive så dygtige, de kanUddannelserne skal mindske betydningen af social baggrund iforhold til faglige resultaterElever og kursisters trivsel skal styrkes

Alle elever og kursister skal blive så dygtige,de kanHver enkelt elev og kursist skal udfordres og løftes mestmuligt i forhold til sine forudsætninger og sit potentiale. Detgælder både de gode elever, de fagligt svage og de særligtdygtige elever. Og klassefællesskabet skal give en god so-cial ramme for læringsaktiviteterne. Et højt fagligt niveau påalle uddannelser kan gøre, alle uddannelser attraktive forde unge, og sikre at flere opnår kompetencer, der fører tilrelevant beskæftigelse eller videre uddannelse.En god lærer og et velfungerende lærerteam skal være istand til at differentiere undervisningen, dvs. at den enkelte

Boks 4Idé-katalog: Mulige initiativer på ungdomsuddannelsernesamt voksen- og efteruddannelserneFlere og bedre undervisningstimerLærere og elever og voksne kursister skal have mere tid sam-men til undervisning og læringMere differentieret, målrettet og elevtilpasset undervisningMere lektiehjælp og skriftligt arbejde med tilstedeværelse afen lærerStyrket og professionel strategisk skoleledelseStyrket og målrettet kompetenceudvikling af ledere og lærere

Vejen til et samlet kvalitetsløft– en fælles opgaveRegeringen vil i 2013 fremlægge udspil til kvalitetsløft påerhvervsuddannelserne, de gymnasiale uddannelser samtvoksen- og efteruddannelsesindsatsen for dem, der har få-et mindst uddannelse.Et samlet kvalitetsløft forudsætter, at alle bidrager og ind-drages: Elever og kursister, lærere, skoleledere og rekto-rer, bestyrelser, arbejdsmarkedets parter og Folketinget.Alle skal tage ejerskab, så vi i fællesskab kan skabe denbedst uddannede generation i Danmarkshistorien.Regeringen vil invitere de relevante partier til forhandlingerom vores udspil. Og vi vil videreføre det gode og konstruk-tive samarbejde, der er på erhvervsuddannelsesområdetmed arbejdsmarkedets parter, ligesom dialogen med decentrale aktører på det gymnasiale område vil dannegrundlag for det endelige udspil.

Udspil til udvikling af de gymnasialeuddannelserRegeringen har nedsat et ministerudvalg for ungdomsud-dannelser. Regeringen vil – blandt andet på baggrund afpejlemærker fra ministerudvalget for ungdomsuddannelser– komme med et samlet udspil om styrket kvalitet i degymnasiale uddannelser. Gymnasieforligskredsen (rege-ringen samt Venstre, Det Konservative Folkeparti og DanskFolkeparti) inviteres til drøftelser om udspillet.Udspillet fuldender regeringens serviceeftersyn af de gym-nasiale uddannelser og skal blandt andet øge undervisnin-gens kvalitet, styrke den studieforberedende faglighed,mindske brugen af gymnasiale suppleringskurser samt be-grænse frafaldet og effekten af elevernes sociale bag-grund.Sigtet er at gennemføre forbedringerne med virkning fraskoleåret 2014/2015.

Samlet udspil om erhvervsuddannelsernePå baggrund af blandt andet anbefalingerne fra fase II i Er-hvervsuddannelsesudvalget, hvor arbejdsmarkedets parterdeltager, vil regeringen i midten af 2013 komme med etsamlet udspil til et løft af erhvervsuddannelserne. Udspilletskal drøftes med partierne bagAftale om bedre erhvervs-uddannelser og styrket uddannelsesgaranti,som regerin-gen indgik i november 2012 med Venstre, Dansk Folkepar-ti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.Sigtet er at gennemføre forbedringerne med virkning fraskoleåret 2014/2015.

Mere tid til undervisning og læringEn forbedring af kvaliteten på alle de tre områder – er-hvervsuddannelser, voksen- og efteruddannelse og degymnasiale uddannelser – forudsætter, at lærerne og ele-ver og voksne kursister skal have mere tid sammen til un-dervisning og læring.Forskningen viser, at læreren er en afgørende faktor forelevernes faglige resultater. Lærere og ledere er såledesfundamentet i gode uddannelser og sikringen af elevers ogkursisters trivsel.Lærerne i det almene gymnasium underviser i gennemsnitkun ca. 9 timer om ugen. På erhvervsgymnasierne under-viser lærerne i gennemsnit ca. 11 timer om ugen, på er-hvervsuddannelserne ca. 14 timer, og på de almene vok-senuddannelser (AVU) ca. 11 timer om ugen i de 40 ugeret skoleår typisk varer1.Lærerne skal ikke arbejde mere, men de skal tilbringe meretid sammen med eleverne. Samtidig skal skoleledelsernehave et større ansvar for og mere fleksibilitet i tilrettelæg-gelsen af undervisningen og prioriteringen af lærernes ar-bejdstid.

Målrettet kvalitetsløft i voksen- ogefteruddannelse til de, der har fået mindstuddannelseRegeringen vil fremlægge initiativer, der skal understøtte,at flere ufaglærte tilegner sig de grundlæggende læse-,skrive- og regnefærdigheder, så de bliver bedre i stand tilefterfølgende at opkvalificere sig til faglært niveau. Samti-dig skal der ske en større anerkendelse af realkompetencerog sikres attraktive uddannelsestilbud til voksne i voksen-og efteruddannelsessystemet, som skal understøtte, at fle-re ufaglærte voksne med erfaring på arbejdsmarkedet fåren hurtig vej til en erhvervsuddannelse, hvilket blandt andetskal ske med baggrund i Erhvervsuddannelsesudvalgetsanbefalinger.Forslagene skal ses i sammenhæng med det samlede ud-spil om erhvervsuddannelserne og drøftes med partiernebag Aftaleom bedre erhvervsuddannelser og styrket ud-dannelsesgaranti,som regeringen indgik i november 2012med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Kon-servative Folkeparti.

Opgørelsen af antal undervisningstimer er i klokketimer og omfatterden ordinære undervisning. Alle tallene er opgjort ud fra den antagelse,at lærerne underviser 40 uger årligt (svarende til et typisk skoleår). Detsvarer til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 42 timer. Kilde: Egneberegninger på baggrund af Pluss Leadership og Ministeriet for Børn ogUndervisning,”Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige ud-dannelsesområder”,2010 og,”Analyse af lærernes arbejdstid på detalmene gymnasium og hf”,2012.

Boks 5Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne omgymnasielærernes arbejdstidRigsrevisionen konkluderede i sin beretning til Statsrevisorerne omgymnasielærernes arbejdstid (11/2011, april 2012), at hverken dealmene gymnasier eller erhvervsgymnasierne bruger lærerresurser-ne tilstrækkelig effektivt. Det skyldes, at lærerne får tildelt den sam-me tid til arbejdsopgaverne uanset fagenes indhold, lærernes forud-sætninger for at løse disse opgaver eller om lærerne underviser fle-re hold sideløbende.Forberedelse er den arbejdsopgave, som lærerne bruger mest tidpå. Reglerne i lærernes overenskomst og gymnasiets lokale aftalegiver lærerne ret til et fastlagt antal minutter pr. undervisningstime.Der ligger ikke nogen pædagogiske begrundelser til grund for om-fanget af forberedelsestiden, ligesom tiden ikke er begrundet i for-hold til undervisningens mål og indhold. Konsekvensen er, at allelærere får lige meget tid til at forberede undervisningen uanset fxfag, lærernes erfaring, og om lærerne underviser flere hold i sammefag på samme niveau. Det samme gør sig gældende for den tid, læ-rerne får til at rette elevernes skriftlige opgaver og til at forberede ogafhold eksamen.

Kompetenceløft til lærere og ledereEt kvalitetsløft på de tre uddannelsesområder forudsætterogså, at den enkelte lærer skal være rustet og have støttetil at udvikle undervisningen og håndtere udfordringerne.Et kvalitetsløft kræver blandt andet målrettet og strategiskskoleledelse, ligesom det kræver, at lærere og ledere harde bedste forudsætninger for at undervise og for at lede.Der anvendes i dag betydelige ressourcer på efteruddan-nelse, men regeringen ønsker at opprioritere denne opkva-lificeringsindsats.Et markant kvalitetsløft og en ændret anvendelse af ar-bejdstiden stiller samtidigt store krav til den enkelte skole-ledelse i forhold til at gennemføre forandringer lokalt på in-stitutionerne. Også de nye undervisnings- og læringsformervil stille krav til lærernes kompetencer.Kvalitetsløftet skal derfor understøttes af et målrettet kom-petenceløft. Lærerne og lederne skal være fagligt og pæ-dagogisk kvalificerede og opdaterede.Det vil indgå i de videre overvejelser, hvordan vi kan un-derstøtte, at lederne bliver endnu bedre til at lede, og læ-rerne endnu bedre til at undervise.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 har finansmini-steren derfor som arbejdsgiver på de statslige uddannel-sesområder stillet krav om, at der sker en normalisering aflærernes særlige arbejdstidsregler, så lærerne får arbejds-tidsregler, der svarer til dem, andre medarbejdere på ar-bejdsmarkedet har. Regler, som sætter ydre rammer forarbejdstiden og ikke binder selve anvendelsen af arbejdsti-den.