Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
BUU Alm.del Bilag 72
Offentligt
Økonomi- ogKoncernafdelingFrederiksholms Kanal 251220 København KTlf. 3392 5000Fax 3392 5567E-mail [email protected]www.uvm.dkCVR nr. 20-45-30-44
Status for opfyldelse af 95 pct. målsætningenDet er regeringens mål, at 95 procent af alle unge gennemfører mindst en ungdomsud-dannelse i 2015.Til at måle dette anvendes den såkaldte profilmodel, somi en årrække er blevet brugt til at vise, hvilke kompetencer en årgang iløbet af 25 år fremadrettet forventes at opnå, hvis den sendes igennemuddannelsessystemet i udgangsåret jf. boks 1 side 4.Den seneste beregning af profilmodellen viser, at andelen af ungdomsår-gangen 2011, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, er pågodt 92 pct., mod godt 91 pct. for 2010-ungdomsårgangen,jf. tabel 1.Over 88 procent forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, og 4procent forventes at gennemføre en videregående uddannelse uden ung-domsuddannelse.1Efter at have været stagneret i flere år er den forventede andel medmindst en ungdomsuddannelse steget fra 86 procent i 2008 til godt 92procent i 2011, dvs. en stigning på 6 procentpoint. Over 1 procentpointaf denne stigning skyldes Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse(STU),som er talt med siden 2007. Den udgør i 2011 1,4 procent af en årgang.Tabel 1. Andel som opnår mindst en ungdomsuddannelse 2008-2011Pct.Andel af ungdomsårgang, der forventes at gennem-føre mindst en ungdomsuddannelseAndel af ungdomsårgang, der forventes at gennem-føre en ungdomsuddannelseAndel elever, som gennemfører en videregåendeuddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse2008200920102011
27. november 2012Sags nr.:016.91N.351
86,082,1
88,484,6
91,287,5
92,188,4
3,9
3,8
3,7
3,7
Det gælder fx personer, der har gennemført en ungdomsuddannelse i udlandet, ellersom optages på en videregående uddannelse på dispensation uden en fuld eksamen viaerhvervskompetence og hf-enkeltfag (fx sygeplejerskeuddannelsen eller pædagogud-dannelse) eller via en optagelsesprøve (fx kunstneriske og musiske uddannelser) samtuddannelser inden for militær og politi.1
2Note: Da grunddata ændres løbende også tilbage i tid, bliver alle historiske tal genbereg-net hvert år og vil derfor afvige fra sidste års opgørelse.Kilde: Profilmodellen 2011 UNI-C statistik og analyse
Status for opfyldelse af 95 pct. målsætningen opdelt på aldersgrupperSamlet er andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføremindst en ungdomsuddannelse som ca. 20-årig, stigende alle år fra 2008-2011.Det fremgår af tabel 2, at knap 72 pct. forventes at have gennemførtmindst en ungdomsuddannelse, når de er ca. 20 år gamle. Ved 25-årsalderen er andelen steget til godt 86 pct., og de efterfølgende 15 årforventes yderligere ca. 6 pct. at gennemføre en ungdomsuddannelse,hvormed i alt knap 92 pct. af en ungdomsårgang forventes af have gen-nemført en ungdomsuddannelse, når de er ca. 40 år gamle.Tabel 2 Status for opfyldelse af 95 pct. målsætningen opdelt på aldersgrupperPct.Ca. 20-årigeCa. 25-årigeCa. 30-årigeCa. 35-årige2008200920102011
65,079,783,385,0
66,682,185,887,4
69,285,088,790,2
71,586,289,891,3
86,088,491,292,1Ca. 40-årigeAnm.: Ungdomsårgangens uddannelsesstatus er opgjort henholdsvis 5, 10,15, 20 og 25år efter afslutningen af 9. klasse, hvor elevernes gennemsnitsalder er 16,1 år.Note: Da grunddata ændres løbende også tilbage i tid, bliver alle historiske tal genbereg-net hvert år og vil derfor afvige fra sidste års opgørelse.Kilde: Profilmodellen 2011 UNI-C statistik og analyse
Profilmodellens tal viser også, at andelen af en ungdomsårgang, der ikkeforventes at forsætte i ungdomsuddannelse, er faldende. I perioden 2008-2011 er andelen faldet med 2 pct. point fra 4,5 pct. til 2,4 pct. Såledesforventes kun godt 2 pct. af en ungdomsårgang ikke at være begyndt påen uddannelse inden for 5 år efter 9. klasse.jf. bilag 3.Generelt er der væsentligt flere piger end drenge, der 25 år efter afslut-ningen af 9. klasse forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddan-nelse,jf. bilag 1.Det gælder både for unge med dansk herkomst og forunge med anden etnisk herkomst.Forskellen mellem drenge og piger er dog indsnævret til det halve i peri-oden. I 2008 var forskellen på 8 pct. point, mens den kun er på 4 pct.point i 2011.Der er imidlertid fortsat flere med dansk herkomst end med anden etniskherkomst, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse,jf. tabel 3.og etnicitetTabel 3Status 2011 for opfyldelse af 95 pct. målsætningen opdelt på køn
3Pct. (2010)AllePigerDrengeDansk herkomst92,994,691,3Anden etnisk herkomst85,690,980,4
Note: Da grunddata ændres løbende også tilbage i tid, bliver alle historiske tal genbereg-net hvert år og vil derfor afvige fra sidste års opgørelse.Kilde: Profilmodellen 2011 UNI-C statistik og analyse
Som det fremgår af tabel 3, forventes i alt næsten 93 pct. af en ungdoms-årgang med dansk herkomst at gennemføre mindst en ungdomsuddan-nelse mod i alt knap 86 pct. af en ungdomsårgang med anden etnisk her-komst. Både for unge med dansk herkomst og anden etnisk herkomstgælder, at der er forskel på kønnene, hvilket især gælder for personermed anden etnisk herkomst. Således er der en forskel på godt 3 pct. po-int mellem drenge og piger med dansk herkomst og på over 10 pct. pointmellem drenge og piger med anden etnisk herkomst.Selvom væsentlig flere med dansk herkomst opnår mindst en ungdoms-uddannelse, er andelen for elever med anden etnisk herkomst steget me-re end for elever med dansk herkomst, så forskellen mellem grupperne erfaldet fra næsten 10 procent i 2008 til godt 7 procent i 2011.
Boks 1.
Profilmodellen som metode til opgørelse af status for 95 pct. målsætningen
I profilmodellen beregnes en gang årligt en ungdomsårgangs samlede uddannelsesstatus fra degår i 9. klasse og 25 år frem. Beregningerne foretages under antagelse af, at 9. klasseeleverne ideres vej gennem uddannelsessystemet vil have samme adfærd (fx fuldførelsesprocenter ogovergangssandsynligheder mellem de forskellige uddannelser), som var kendt i fremskrivnings-året
Profilen viser således det uddannelsesmønster en given ungdomsårgang vil nå som cirka 40-årige, hvis årgangen i de næste 25 år forudsættes at have samme studie adfærd, som alle destuderende havde i fremskrivningsåret.