BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 67: Henvendelse af 7/12-12 fra SOPHIA vedr. blogindlæg på folkeskolen.dk

Ved regeringens indtrædelse blev det tidligere Undervisningsministerium omlagt tildet såkaldte Børne- og Undervisningsministerium. Glæden var stor, fordi vi nu endeligfik et ministerium, der dels tog daginstitutionsområdet med under sine vinger, delsfremhævede betydningen af overgangene mellem de tre områder: daginstitution,grundskole, ungdomsuddannelse.Samme forestilling om en sammenhæng mellem de tre områder, fremhævedeministeren igen, da hun fremsatte de første forslag om en Ny Nordisk Skole. Tankenvar, at Ny Nordisk Skole skulle forstås som et’tværgående forandringsprojekt’,hvordet enkelte barns vej fra børnehave til ungdomsuddannelse bliver set på som enhelhed, hvor vejen bliver lettet, fordi der er sammenhæng i tænkning og praksis – oghvor overgangsproblematikkerne bliver minimeret.Nu er der imidlertid meget, der tyder på, at folkeskolen igen pilles ud af sinsammenhæng, og at man atter justerer og skruer på folkeskolens knapper – heltuafhængigt af daginstitutions- og ungdomsuddannelsesområdet. Er dette tilfældet, erder ikke meget nyt under solen.I selvsamme forestilling om en Ny Nordisk Skole vægtes praktikerne, fordiforandringerne først og fremmest skal komme ’nedefra’. Det hedder sig, at projektetskal’inddrage, begejstre og støtte praktikere til selv at igangsætte forandringer.’Denne betragtning er både anerkendende og fornuftig – og i øvrigt ganske ny påuddannelsesområdet. Konkret har der været åbnet for ’indspark’ på Ny Nordisk Skoleshjemmeside, ministeren tager rundt i landet for at gå i dialog med praktikere, ogendelig opfordres der fra ministeriel side til, at forskellige institutioner, skoler mv.melder sig som en Ny Nordisk Skole-institution. Så langt så godt.Er der imidlertid en folkeskolereform på vej allerede nu, må visionen om forandringerfra neden, inddragelse af feltets praktikere osv. siges at være et luftkastel. Hvadhjælper det at melde sig som Ny Nordisk Skole-institution, hvis erfaringerne alligevelikke får betydning ved udformningen af en ny folkeskolelov? Hvilken betydning får demange ’indspark’, og hvordan vælges kriterierne for at bruge indsparkene iudformningen af bekendtgørelser og lign.? Er det ikke netop her praktikerne skal påbanen? Er det ikke netop her, vi har brug for en lang proces, hvor erfaringer fraudviklings- og forsøgsarbejde bruges konstruktivt og i dialog mellem politikere,forskere og ja, praktikere?Opfordringen til ministeren handler først og fremmest omtid.Giv nu skolen oginstitutionerne tid – tid til at erfare, formulere, handle og tænke nyt. Og lad projektet

Opråb fra praksis, kære minister!