Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
BUU Alm.del Bilag 62
Offentligt

Det naturvidenskabeligefagområde før og efter reformenEffekter af gymnasiereformen

Det naturvidenskabelige fagområdefør og efter reformenEffekter af gymnasiereformen

2012

DANMARKSEVALUERINGSINSTITUT

Det naturvidenskabelige fagområde før ogefter reformen� 2012 Danmarks EvalueringsinstitutCitat med kildeangivelse er tilladtPublikationen er kun udgivet i elektronisk formpå: www.eva.dkISBN (www) 978-87-7958-685-7Foto: Thomas Søndergaard

Indhold

Forord122.12.1.12.2

57991013

ResumeIndledningBaggrundDen naturvidenskabelige dimensionFormål og metode

33.13.1.13.1.23.1.33.1.43.23.2.13.2.2

Opnåede niveauer i de naturvidenskabelige fagOpnåede niveauer blandt alle studenterMatematikKemiFysikTeknologi på htxOpnåede niveauer blandt studiestartere på naturvidenskabelige, sundhedsfaglige ogtekniske uddannelserFagkompetencer på lange videregående uddannelserFagkompetencer på mellemlange videregående uddannelser

171718191920212123

44.14.24.3

Optag på videregående naturvidenskabelige, sund-hedsfaglige og tekniske uddannelserOptag på lange videregående uddannelserOptag på mellemlange videregående uddannelserBrug af GS-kurser og hf-enkeltfag

27282930

Forord

I 2005 trådte den største reform af de gymnasiale uddannelser i mange år i kraft. EVA igangsattei 2009 et projekt, der løber til 2014. Her følger vi de første årgange efter reformen, fra de afslut-ter gymnasiet, til de forhåbentlig er godt i gang med en videregående uddannelse. Formålet er atbelyse betydningen af gymnasiereformen for en række dimensioner: betydningen af elevernessociale baggrund for gymnasiekarakterer, valget af videregående uddannelse samt frafaldet fravideregående uddannelser.Denne rapport er den anden udgivelse inden for rammerne af dette projekt. EVA fremlægger irapporten en række tal, der på forskellig vis belyser den naturvidenskabelige dimension på degymnasiale uddannelser.Med reformen ønskede man at styrke den naturvidenskabelige dimension i gymnasiet og hermedrekrutteringsgrundlaget for naturvidenskabelige videregående uddannelser. Rapporten bidragertil at samle viden om studenternes naturvidenskabelige kompetencer og optaget på de naturvi-denskabelige uddannelser efter reformen.God læselyst!Agi CsonkaDirektør for EVA

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Resume

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en registerbaseret undersøgelse, hvor vi følgerto årgange før og efter gymnasiereformen for at undersøge reformens betydning for studenter-nes studiekompetence. I den forbindelse har vi bl.a. sat fokus på reformens intention om at styrkeden naturvidenskabelige dimension i gymnasiet. Det handler denne publikation om.Øget tilgang til naturvidenskabelige og sundhedsfaglige uddannelser efter reformenUndersøgelsen viser, at tilgangen til naturvidenskabelige og sundhedsfaglige videregående ud-dannelser er øget efter gymnasiereformen. Det sker, på trods af at der på netop disse uddannel-ser er sket en markant skærpelse af optagelseskravene med udstedelsen af den nye adgangsbe-kendtgørelse i 2008, altså samtidig med at de første studenter efter reformen sprang ud. Gymna-siet efter reformen kan på den baggrund siges at matche de skærpede adgangskrav til videregå-ende uddannelse. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at næsten dobbelt så mange studenter efterreformen besidder fagkombinationen: matematik A, fysik B og kemi B som før reformen. Dennekombination er adgangsgivende til størstedelen af de naturvidenskabelige, sundhedsfaglige ogtekniske videregående uddannelser.Resultatet er interessant, fordi søgningen til og optaget på videregående uddannelser netop i2008 var lav, og det var oplagt at sætte dette i forbindelse med gymnasiereformen. Styrken vedindeværende undersøgelse er imidlertid, at den ved at tage udgangspunkt i individdata fra Dan-marks Statistik kan adskille studenterårgangene fra hinanden. Resultaterne siger altså ikke nogetom, hvordan optaget på videregående uddannelser var i bestemte årstal, men fokuserer på,hvordan studenterne fra årgang 2008 og 2009 (efter reformen) agerer i op til 2,5 år efter studen-tereksamen sammenlignet med studenterne fra 2006 og 2007 (før reformen), hvad angår ud-dannelsesvalg.Det er kun muligt at sammenligne studenter, der påbegynder deres første mellemlange eller lan-ge videregående uddannelse inden for naturvidenskab, sundhed eller teknik inden for 2,5 år efterafsluttet studentereksamen. Analysen er derfor følsom over for årgangens længde af uddannel-sespause. Hvis reformstudenterne går hurtigere i gang med en videregående uddannelse endDet naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen7

studenterne før reformen, pga. bonusordning, økonomisk krise eller andet, kan det se ud somom, de generelt har en højere overgangsfrekvens. Dette kan vi ikke tage højde for i analysen.Derimod har vi taget højde for, at optaget på de videregående uddannelser generelt er steget fraårgang 2006 til årgang 2009. Når analysen viser, at reformstudenter i højere grad starter på na-turvidenskabelige og sundhedsfaglige uddannelser, gælder dette både i absolutte tal, og når mankorrigerer for, at optaget på videregående uddannelser i det hele taget steg efter reformen. På detekniske uddannelser – både de lange og mellemlange – har det absolutte optag stort set væretuændret i årene efter reformen. I lyset af at der har været et øget optag generelt, er optaget påtekniske uddannelser altså faldet relativt.Den naturvidenskabelige dimension i gymnasiet er styrketMed reformen gennemførte man en række ændringer i den obligatoriske fagrække på stx, sombl.a. sikrede, at alle studenter som minimum får et obligatorisk niveau i både matematik, fysik ogto andre naturvidenskabelige fag. Derved har man opnået en styrkelse i bredden, som slår tyde-ligt igennem i studenternes profil. Billedet er mere broget, hvis man kigger efter en styrkelse idybden. Studenterne fra stx opnår højere niveauer i kemi, mens der er sket et markant fald i op-nåede niveauer højere end C-niveau i fysik. I matematik er der sket en lille forskydning, således atflere elever opnår B-niveau på bekostning af såvel A- som C-niveau. Blandt htx-studenter er bille-det mere entydigt. Her opnår studenterne højere niveauer i både matematik, fysik og kemi samt iprofilfaget teknologi.Det overordnede billede går igen, når man zoomer ind på de studenter, der påbegynder en mel-lemlang eller lang videregående naturvidenskabelig, sundhedsfaglig eller teknisk uddannelse.Studenter fra 2008 og 2009 har klart øget deres formelle fagkompetencer i kemi og mindsketderes fagkompetencer i fysik, mens de har uændrede fagkompetencer i matematik sammenlignetmed studenterne før reformen.Ligeledes går billedet igen, når man ser på udviklingen inden for hf-kurser og gymnasiale supple-ringskurser. På de lange videregående uddannelser er der en tendens til, at studenterne efter re-formen og udstedelsen af adgangsbekendtgørelsen i mindre grad supplerer med kurser i kemi ogi højere grad må supplere med kurser i fysik, inden de starter på en lang videregående naturvi-denskabelig, sundhedsfaglig eller teknisk uddannelse.Samlet set er andelen, der tager gymnasiale suppleringskurser og hf-enkeltfag, inden de påbe-gynder videregående uddannelse inden for områderne naturvidenskab, sundhed og teknik, kunsteget beskedent efter reformen. Derudover viser analysen, at anden reformårgang (2009) i min-dre grad må supplere med kurser i fagene matematik, fysik og kemi end første reformårgang(2008).

Danmarks Evalueringsinstitut

Indledning

I den politiske aftale om gymnasiereformen, der trådte i kraft i 2005, var der en eksplicit intentionom at styrke den naturvidenskabelige dimension. Aftalen beskriver, at naturvidenskab i det alme-ne gymnasium skal styrkes dels ved at ”udbygge og supplere de dannelsesmæssige aspekter foralle elever i forhold til i dag, dels ved at give de særligt interesserede bedre muligheder for fagligfordybelse gennem studieretningsfag og valgfag”.Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har undersøgt, om denne intention har afspejlet sig i en øgetinteresse for videreuddannelse inden for naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og tekni-ske uddannelser og/eller i en styrkelse af de studerendes formelle naturvidenskabelige fagkompe-tencer. I den forbindelse har vi undersøgt, om flere studenter har været nødt til at supplere medet gymnasialt suppleringskursus (GS-kursus) eller hf-enkeltfag inden optag på ovennævnte ud-dannelser.Undersøgelsen bygger på en registerundersøgelse baseret på data fra Danmarks Statistik. Desu-den inddrages resultater fra UNI-C’s publikation ”Studenternes fagvalg 2005-2009” fra 20101ogEVA’s egen evaluering af det tekniske og naturvidenskabelige fagområde på htx og stx fra 20092.I denne rapport præsenterer vi resultaterne af undersøgelsen. Rapporten er udarbejdet af meto-dekonsulent Mikkel Bergqvist (projektleder) og souschef Rikke Kirkeskov Sørup.

2.1

Baggrund

Den politiske aftale af 28. maj 2003 mellem regeringspartierne, Venstre og Det Konservative Fol-keparti, og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre ogKristeligt Folkeparti danner grundlag for gymnasiereformen, som trådte i kraft i august 2005. Re-http://www.uvm.dk/Service/Statistik/Statistik-om-gymnasiale-uddannelser/Statistik-om-studieretninger-og-fag-paa-de-gymnasiale-uddannelser/~/media/UVM/Filer/Stat/Gym/PDF10/210505_Fagvalg_2005-2009.ashx2http://www.eva.dk/eva/projekter/2008/fagomraadeevalueringer-i-gymnasiale-uddannelser-2008/rapporter/det-tekniske-og-naturvidenskabelige-fagomraade-paa-htx-og-stxDet naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen91

formen ændrer ikke ved de gymnasiale uddannelsers principielle sigte og de studieforberedendeog almendannende formål, som de havde også før reformen. Men reformen skal ifølge den poli-tiske aftale føre til, at almendannelsen opdateres, og at det studieforberedende sigte styrkes ogfornys.I den politiske aftale var der indbygget krav om, at reformen skulle evalueres. EVA gennemførte i2008 en samlet evaluering af gymnasiereformen efter første gennemløb. Evalueringen så på im-plementeringen af reformen og pegede på en række uhensigtsmæssigheder såvel ved implemen-teringen som ved selve reformen. Af aftalen fremgik det, at reformen skulle evalueres efter andetgennemløb. Denne evaluering offentliggjorde EVA i 2010. Det var på dette tidspunkt muligt atsætte fokus på studenternes oplevede studiekompetence ved overgangen til videregående ud-dannelse, men stadig for tidligt at vurdere, om studenterne rent faktisk var blevet studiekompe-tente i betydningen kompetente til at gennemføre en videregående uddannelse.EVA gennemfører derfor en undersøgelse, hvor vi følger studenter fra før og efter reformen, bl.a.med henblik på at undersøge deres reelle studiekompetence belyst gennem deres studiemønstreefter endt studentereksamen. Undersøgelsen afsluttes i 2014. Indeværende rapport om studen-ternes naturvidenskabelige kompetencer og overgangen til naturvidenskabelige uddannelser erden anden rapport inden for rammerne af dette projekt. I juni 2012 offentliggjorde vi den førsterapport om betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen.2.1.1Den naturvidenskabelige dimensionSammen med det overordnede formål om at styrke de studerendes studiekompetence var det eneksplicit intention at styrke den naturvidenskabelige dimension, herunder at give naturvidenskaben plads i det opdaterede dannelsesbegreb. På sigt ønskede man at styrke rekrutteringsgrundla-get på de tekniske og naturvidenskabelige videregående uddannelser. Dette afsnit giver en over-sigt over de væsentligste ændringer inden for det tekniske og naturvidenskabelige område påhhv. htx og stx. Hf indgår ikke i den overordnede undersøgelse, da hf på væsentlige punkter ad-skiller sig fra de treårige gymnasiale uddannelser. Hhx indgår ikke i denne delundersøgelse, dauddannelsen er karakteriseret ved netop fraværet af en naturvidenskabelig dimension.Intentionen om at styrke det naturvidenskabelige og tekniske område kommer til udtryk gennemen række ændringer – særligt på stx. Ændringerne repræsenterer en styrkelse i såvel breddensom dybden. Introduktionen af studieretninger på begge uddannelser skulle give mulighed forstørre fordybelse for de særligt naturvidenskabeligt interesserede elever. Desuden indgår de na-turvidenskabelige fag i almen studieforberedelse (AT) på stx, hvilket bidrager til, at dannelsesdi-mensionen på stx også præges af naturvidenskabelig tankegang. Desuden blev naturvidenskabe-ligt grundforløb (NV) oprettet. NV er et obligatorisk, formaliseret, flerfagligt forløb i grundforlø-bet, der blandt andet skal understøtte og fremme elevernes nysgerrighed og engagement inden10

Danmarks Evalueringsinstitut

for det naturfaglige område. NV er defineret som et selvstændigt forløb på 60 timer, og det om-fatter en projektorienteret introduktion til de naturvidenskabelige fags fællestræk og forskellig-heder. Karaktererne for NV indgår ikke i studenternes karaktergennemsnit, men siden 2010 erkarakteren fremgået af eksamensbeviset.Endelig får flere elever flere naturvidenskabelige fag. Tabel 1 giver et overblik over de formelleændringer i obligatoriske fag for stx-elever i forbindelse med reformen.Tabel 1Ændringer i de obligatoriske naturvidenskabelige fag på stx efter reformenFør reformenFysik CFysik BMatematik CMatematik BKemi CBiologi C(Natur)geografi CNaturfagNaturvidenskabelige fag på C-niveau*Naturvidenskabelige fag på B-niveaumatik B som obligatoriske fagObligatorisk for matematisk linjeObligatorisk for matematisk linjeObligatorisk for alleObligatorisk for alleObligatorisk for alle sproglige klasserFaget er omdøbt til naturgeografi og erikke længere obligatoriskFaget findes ikke længereAlle skal have mindst to af fagene kemi,biologi og naturgeografi på C-niveauMatematisk linje havde fysik B og mate- Alle skal som hovedregel have mindst étnaturvidenskabeligt fag på mindst B-niveau**Obligatorisk for matematisk linjeObligatorisk for alleEfter reformenObligatorisk for alle

Kilde: BEK nr. 22 af 16/01/2004 (historisk) og BEK nr. 741 af 30/06/2008 (gældende).* Naturfag på sproglig linje gav formel kompetence i matematik. Dette blev indført med bekendtgørelsen om æn-dring af bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen (gymnasiebekendtgørel-sen – BEK nr. 483 af 19/06/2002). Desuden gav det merit for hf-faget fysik/kemi C.** Studenter fra 2008 og 2009, der havde fire fremmedsprog, var dog fritaget for dette krav. Efterfølgende er derblevet slækket yderligere på kravet for at give reel mulighed for at vælge en udpræget sproglig studieretning.

Tabellen viser, at omfanget af obligatoriske naturvidenskabelige fag og niveauer er en del ander-ledes end tidligere. Overordnet gælder det, at gymnasieeleverne i dag har mere obligatorisk na-turvidenskab end de sproglige studenter havde før reformen, men mindre end de matematiskestudenter havde før reformen. Flere elever har dermed mulighed for at vælge naturvidenskab påhøjere niveauer efter reformen, og hvis de vil have et niveau, der svarer til det obligatoriske ni-Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen11

veau for en matematisk student før reformen, skal de tilvælge matematik B og et naturvidenska-beligt fag på B-niveau som studieretnings- eller valgfag.På htx er der kun sket en enkelt ændring i de obligatoriske fag: Efter reformen er kemi B blevetobligatorisk for eleverne. Før reformen var kemi obligatorisk på C-niveau. Denne ændring afspej-les i oversigten i tabel 2.Tabel 2Ændringer i de obligatoriske tekniske og naturvidenskabelige fag på htx efter reformenFør reformenFysik BKemi CKemi BTeknologi BTeknikfag AMatematik BBiologi CXX (valg mellem fem varianter)XXXXXXX (valg mellem tre varianter)XXEfter reformenX

Kilde: Den tidligere og nuværende bekendtgørelse for htx.

Afgrænsning af den naturvidenskabelige dimensionDefinitionen af den naturvidenskabelige dimension er ikke nødvendigvis entydig. Fx kan det dis-kuteres, om idræt er et naturvidenskabeligt fag eller ej. Det, der ifølge lærere og elever især ka-rakteriserede de naturvidenskabelige fag, da EVA evaluerede fagområdet i 2008, var den ekspe-rimentelle tilgang – en tilgang, der er blevet styrket efter reformen, bl.a. gennem ændrede prøve-former i mere eksperimentel retning. Det er dermed fysik, kemi og biologi, der udgør grund-stammen i de naturvidenskabelige fag på både htx og stx. På stx suppleres de desuden af natur-geografi, mens matematik på begge uddannelser fremstår som et nært beslægtet fag. På htx erde naturvidenskabelige fag og matematik desuden beslægtet med de tekniske fag teknologi ogteknik i en af følgende varianter: byggeri og energi, design og produktion, proces samt levneds-middel og sundhed.Denne afgrænsning har været gældende for beskrivelserne i tabel 1 og tabel 2 ovenfor. I indevæ-rende undersøgelse – og dermed i den resterende rapport – har vi imidlertid angrebet afgræns-ningen mere pragmatisk. For det første er der behov for en vis volumen for at kunne uddragesignifikante resultater, når man sammenligner årgangene før og efter reformen, for det andet erdet ligegyldigt at inddrage et fag som teknik, der både før og efter reformen var obligatorisk påhtx på A-niveau, da der ikke vil være procentuel forskel på andelen af elever med A-niveau. Da12

Danmarks Evalueringsinstitut

fokus for rapporten er på overgangen til videregående naturvidenskabelige og tekniske uddan-nelser, har vi koncentreret analysen om de fag, der er formelt adgangsgivende til videregåendenaturvidenskabelige uddannelser, nemlig fysik, kemi og matematik3. Da teknologi er et profilfagpå htx og relevant i forhold til overgangen til videregående tekniske uddannelser, inddrages det,selvom det ikke er forbundet med nogen specifikke adgangskrav.

2.2

Formål og metode

Med undersøgelsen har vi ønsket at besvare følgende tre spørgsmål:1 Har reformstudenter, der påbegynder videregående uddannelser inden for naturvidenskab,sundhed og teknik, bedre formelle matematiske og naturvidenskabelige fagkompetencer?2 Er der efter reformen sket et øget optag på videregående uddannelser inden for naturviden-skab, sundhed og teknik?3 Tager reformstudenter i højere grad GS-kurser og hf-enkeltfag, inden de påbegynder videre-gående uddannelser inden for naturvidenskab, sundhed og teknik?For at besvare disse spørgsmål har EVA lavet en registerundersøgelse baseret på data fra Dan-marks Statistik. I registerundersøgelsen har vi sammenlignet de to første studenterårgange, der erdimitteret efter reformen (2008, 2009), med de to sidste studenterårgange før reformen (2006,2007). Studenterårgangene er sammenlignet med udgangspunkt i følgende registerdata:• Niveauer i de naturvidenskabelige fag på htx og stx• Optag på videregående uddannelser• Brug af GS-kurser og hf-enkeltfag.Når man sammenligner niveauer før og efter reformen, er det væsentligt at være opmærksompå, at der er sket ændringer i såvel betegnelser som indhold i de enkelte fag. På det naturviden-skabelige område er det især naturfag, der kræver opmærksomhed. Naturfag var et obligatorisktoårigt fag for sproglige studenter før reformen, hvor de skulle stifte bekendtskab med både ma-tematik, fysik og kemi. I 2002 udvidede man timetallet, og det blev skrevet ind i bekendtgørelsen,at naturfag udløste et C-niveau i matematik. En tilsvarende formulering fandtes ikke for fysik ellerkemi, men af meritbekendtgørelsen fra 1996 fremgår det imidlertid, at naturfag giver merit forhf-faget fysik/kemi C. I denne undersøgelse har vi ved sammenligning af niveauer før og efter re-formen taget udgangspunkt i den gældende meritbekendtgørelse fra 2011 og regnet naturfagsom C-niveau i matematik, men ikke som et officielt niveau i fysik eller kemi.

Faget bioteknologi A blev indført som studieretningsfag i 2008 og er fra 2009 adgangsgivende på linje med ke-mi. Ingen studenter på de to årgange, der indgår i denne undersøgelse, har dog nået at afslutte faget.Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen13

Ved at sammenligne studenterårgange før og efter reformen har undersøgelsen givet nogle indi-kationer af, hvad den nye reform har haft af betydning for det naturvidenskabelige fagområde.Det er dog ikke muligt at isolere effekten af reformen. Der er en lang række faktorer ud over re-formen, der kan påvirke fx optaget på videregående uddannelser og brugen af GS-kurser og hf-enkeltfag. Fx er optaget på nævnte uddannelser afgjort også præget af udstedelsen af en ny ad-gangsbekendtgørelse, som fra 2008 skærper de fagspecifikke krav til optag på lange videregåen-de uddannelser. Adgangsbekendtgørelsen kan derfor på den ene side tænkes at begrænse opta-get af reformstudenter. På den anden side kan adgangsbekendtgørelsen medføre, at reformstu-denter har bedre formelle matematiske og naturvidenskabelige fagkompetencer pga. de skærpe-de fagspecifikke krav. Undersøgelsen er altså ikke en effektmåling af gymnasiereformen, men eren analyse af, hvordan det naturvidenskabelige område har udviklet sig før og efter reformen.Den årgang, der blev studenter i sommeren 2009, har vi kun mulighed for at følge ca. 2,5 årfrem til og med december 2011. For at gøre de fire årgange mest sammenlignelige følger vi alleårgange i 2,5 år, efter at de bliver studenter. For at besvare undersøgelsesspørgsmålene inddra-ger vi alle studenter, der inden 2,5 år påbegynder deres første mellemlange eller lange videregå-ende uddannelse inden for naturvidenskab, sundhed eller teknik. Studenter, der påbegynder enmellemlang eller lang videregående uddannelse efter 2,5 år, medtages derfor ikke i analysen.Analysen er af samme grund følsom over for årgangens længde af uddannelsespause. Hvis re-formstudenter fx påbegynder de nævnte uddannelser hurtigere, fx som en konsekvens af denøkonomiske krise, der gør det sværere at få job som ufaglært, vil det fejlagtigt se ud, som om derer et større optag af reformstudenter. EVA vil i 2014 lave en opfølgende undersøgelse, som kanfølge årgangene i længere tid og på den måde levere et mere dækkende billede.Vores data viser, at i takt med at der optages flere elever på de gymnasiale uddannelser, så stigeroptaget på mellemlange og lange videregående uddannelser også. Optaget på lange videregå-ende uddannelser er steget med 28 procentpoint, når man sammenligner årgang 2006 med år-gang 2009. På mellemlange videregående uddannelser er optaget for de samme årganges ved-kommende steget med 30 procentpoint. Disse udviklinger baserer sig igen på optaget af studen-ter, der har en uddannelsespause på maksimalt 2,5 år efter den gymnasiale uddannelse. Når vivurderer, om optaget er steget inden for specifikke uddannelsesområder, korrigerer vi udviklin-gen i optaget for den nævnte generelle stigning. Det betyder, at optaget på et specifikt uddan-nelsesområde kun vurderes at være steget, hvis optaget er steget mere end de 28 eller 30 pro-centpoint. Det korrigerede optag giver mulighed for at besvare, om optaget på et specifikt ud-dannelsesområde er steget mere, end optaget er steget gennemsnitligt på alle andre uddannel-sesområder.

Danmarks Evalueringsinstitut

Når vi i rapporten skriver, at der har været en ændring over tid, betyder dette, at ændringen erstatistisk sikker ved et konfidensniveau på 95 %. Når vi skriver, at en udvikling har været uændreteller stort set uændret over tid, betyder det, at forskellene er så små, at de ikke er statistisk sikre.I undersøgelsen har vi et specifikt fokus på de studenter, der vælger en mellemlang eller lang vi-deregående uddannelse inden for naturvidenskab, sundhed eller teknik. Vi har anvendt Dan-marks Statistiks definitioner på naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og tekniske uddan-nelser. Naturvidenskabelige uddannelser har vi dog valgt at slå sammen med de uddannelser,Danmarks Statistik betegner ”levnedsmiddel og ernæring” og ”jordbrugsvidenskab”, da vi vurde-rer, at de lange videregående uddannelser i disse kategorier i høj grad er beslægtet med naturvi-denskabelige uddannelser. For de mellemlange videregående uddannelser har vi ikke konstruereten kategori af naturvidenskabelige uddannelser, da denne gruppe er relativt lille. Fokus er i stedetpå de mellemlange tekniske og sundhedsvidenskabelige uddannelser. I nedenstående tabel ses,hvordan vi har afgrænset de relevante uddannelser ved hjælp af de overordnede kategorier forDanmarks Statistiks variabel ”igangværende uddannelse”. For at lette forståelsen af, hvilke ud-dannelser der er placeret i kategorierne, har vi givet eksempler på store uddannelser, der er place-ret i kategorierne.Tabel 3Afgrænsning af lange videregående uddannelser (LVU) og mellemlange videregåendeuddannelser (MVU) inden for naturvidenskab, sundhed og teknikUddannelsesniveau Danmarks Statistiks overordnede kategorier Eksempler på store uddannelsermed forspaltekode for variablen ”igangvæ-rende uddannelse”LVUNaturvidenskab (6035)Levnedsmiddel og ernæring (6075)Jordbrugsvidenskab (6080)Teknik (6059)Sundhed (6090)MVUTeknik (5090)Sundhed (5090)Bygningsdiplomingeniør, maskindiplomingeniørSygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeutBiologi, idræt, fysik, kemi, matematik, datalogiLevnedsmiddelvidenskabVeterinær (dyrlæge)Ingeniør, arkitektLægevidenskab, farmaceut, ondontolo-gi(tandlæge)

Kilde: Danmarks Statistiks dokumentation:http://dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Nomenklaturer/Forspalter/forspalte-1-for-igangvaerende-uddannelser.aspx

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Opnåede niveauer i de naturviden-skabelige fag

Efter reformen har der været markante ændringer i studenters opnåede niveauer i fagene mate-matik, kemi og fysik samt i faget teknologi for htx-studenter. Htx-studenter opnår højere niveaueri samtlige fire fag efter reformen, mens billedet er mere broget for stx-studenter. Det viser tal fraUNI-C’s publikation ”Studenternes fagvalg 2005-2009”. Dette er interessant, da det giver et bil-lede af rekrutteringsgrundlaget på de videregående uddannelser.I dette kapitel viser vi, at det samme gør sig gældende blandt de studenter, der søger ind og bli-ver optaget på en videregående naturvidenskabelig, sundhedsfaglig eller teknisk uddannelse.Først beskriver vi i afsnit 3.1. udviklingen i opnåede faglige niveauer i de naturvidenskabelige fagblandt alle studenter. I afsnit 3.2 zoomer vi ind på niveauet blandt de studenter, der har påbe-gyndt en videregående naturvidenskabelig, sundhedsfaglig eller teknisk uddannelse.

3.1

Opnåede niveauer blandt alle studenter

Ser man på studenternes afgangsniveau, er der overordnet sket en styrkelse af de naturvidenska-belige fag. På stx er der sket næsten en fordobling af antallet af studenter med matematik A ikombination med fysik og kemi på mindst B-niveau. Denne fagkombination er fra 2008 ad-gangsgivende til stort set alle videregående uddannelser inden for naturvidenskab, sundhed ogteknik. På htx er antallet af studenter med den nævnte kombination også steget markant, så næ-sten 8 ud af 10 htx-studenter har kombinationen. Ændringerne i studenternes niveau er i højgrad udtryk for de ændringer, der er sket i den obligatoriske fagrække, jf. afsnit 2.1.1 – det gæl-der især for C- og B-niveau – og er til dels udtryk for studenternes valg af studieretning og valg-fag. Det gælder især A-niveau.Fælles for htx- og stx-studenterne er, at kemi er det fag, der er mest styrket efter reformen. Detskyldes i høj grad, at kemi på htx er blevet obligatorisk på B-niveau, og at alle stx-studenter skalhave mindst et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Fysik er styrket i bredden, for så vidt at alleDet naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen17

stx-studenter nu har fysik på mindst C-niveau. Til gengæld er det svækket i dybden på stx, idetmarkant færre elever end tidligere har faget på B-niveau, mens A-niveauet er uændret. På htx erder sket en forskydning fra B- til A-niveau. Det samme er tilfældet med teknologi og matematik.Alle tre fag er altså blevet styrket i dybden på htx. På stx er B-niveauet blevet styrket en smule påbekostning af såvel A- som C-niveau.3.1.1MatematikHtx-studenter har højere niveau i matematik efter reformen, mens billedet er mere broget for stx-studenter. Nedenstående tabel viser udviklingen i, hvilke niveauer studenter på htx og stx opnår imatematik før og efter reformen.Det er naturligvis værd at være opmærksom på, at volumen på stx er væsentlig større end volu-men på htx. I absolutte tal opvejes den relative svækkelse af nogle faglige niveauer på stx altsåikke af en tilsvarende styrkelse på htx.Tabel 4Htx- og stx-studenters opnåede niveauer i matematik, fordelt på studenterårgangNiveau2006%HtxABStxABC72284624302007%71294624302008%78224132282009%7822413227Ændring fra07-097-7-58-3

Kilde: Tal fra ”Studenternes fagvalg 2005-2009”, UNI-C.

Htx-studenter opnår i højere grad matematik på A-niveau efter reformen. 78 % opnår matematikpå A-niveau efter reformen mod 71 % i 2007. Stx-studenter opnår i mindre grad matematik påA-niveau efter reformen, andelen er her faldet med 5 procentpoint. Til gengæld er andelen afstx-studenter, der opnår matematik på B-niveau, steget med 8 procentpoint. Andelen af studen-ter med matematik på C-niveau er faldet en smule (3 procentpoint). Det gælder, at de studenter,der før reformen havde opnået matematik på C-niveau, havde opnået dette niveau gennem na-turfag, mens de studenter, der efter reformen opnår C-niveau i matematik, opnår dette gennemundervisning og evt. prøveaflæggelse i matematik C som et selvstændigt fag, jf. afsnit 2.2.

Danmarks Evalueringsinstitut

3.1.2KemiKemi er klart det fag, der på både htx og stx er blevet styrket mest efter reformen. Det skyldes ihøj grad, at kemi på htx er blevet obligatorisk på B-niveau, og at stx-studenter skal have mindstet naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Nedenstående tabel viser udviklingen i, hvilke niveauer ikemi studenter på htx og stx opnår før og efter reformen.Tabel 5Htx- og stx-studenters opnåede niveauer i kemi, fordelt på studenterårgangNiveau2006%HtxABCStxABCIntet852399843402007%1053379744402008%1981--82323462009%2179--8252344Ændring fra07-091126-37-118-214

Kilde: Tal fra ”Studenternes fagvalg 2005-2009”, UNI-C.Note: Studenter uden formelt niveau i kemi har haft naturfag hhv. NV.

Htx-studenters formelle fagkompetencer i kemi er entydigt blevet styrket efter reformen. Der ersket mere end en fordobling af andelen af htx-studenter, der opnår kemi på A-niveau efter re-formen, og andelen, der opnår kemi på B-niveau, er steget med 26 procentpoint. Sidstnævnte eren naturlig konsekvens af, at det obligatoriske niveau er hævet fra C- til B-niveau.Stx-studenter har også styrket deres formelle fagkompetencer i kemi efter reformen. Der er et lillefald i andelen, der opnår kemi på A-niveau (1 procentpoint), mens der er en markant højere an-del, der opnår kemi på B-niveau (18 procentpoint). Og tilsvarende er der en del færre (21 pro-centpoint), der opnår kemi på C-niveau. Lidt under halvdelen af studenterne har ikke haft kemi igymnasiet – hverken før eller efter reformen. Før reformen havde disse studenter imidlertid allesammen naturfag, hvor kemi indgik. Efter reformen har de alle haft NV, hvor kemi kan indgå.3.1.3FysikHtx-studenters formelle fagkompetencer i fysik er blevet styrket efter reformen, mens billedet forstx-studenter er mere broget. Nedenstående tabel viser udviklingen i, hvilke niveauer i fysik stu-denter på htx og stx opnår før og efter reformen.

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Tabel 6Htx- og stx-studenters opnåede niveauer i fysik, fordelt på studenterårgangNiveau2006%HtxABStxABCIntet22781050--402007%24761149--402008%3565102763--2009%356592763--Ændring fra07-0911-11-2-2263-40

Kilde: Tal fra ”Studenternes fagvalg 2005-2009”, UNI-C.Note: Studenter fra 2006 og 2007 uden formelt niveau i fysik har alle haft naturfag.

Der er 11 procentpoint flere htx-studenter, der opnår fysik på A-niveau. På stx har alle studenterefter reformen fysik på mindst C-niveau, hvor der før reformen var 40 %, som ikke havde fysik –ud over i forbindelse med naturfag. Det skyldes, at C-niveau i fysik er blevet obligatorisk. Til gen-gæld er andelen af studenter med B-niveau i fysik faldet med 22 procentpoint. Det skyldes, at fy-sik, før reformen, var obligatorisk på B-niveau for matematiske studenter, hvor kravet efter re-formen er C-niveau. Andelen af stx-studenter med fysik på A-niveau har i hele perioden liggetomkring 10 %.3.1.4Teknologi på htxHtx-studenters formelle fagkompetencer i teknologi er blevet styrket efter reformen. Denne ud-vikling ses i nedenstående tabel.Tabel 7Htx-studenters opnåede niveauer i teknologi, fordelt på studenterårgangNiveau2006%AB14862007%15852008%22782009%2278Ændring fra07-097-7

Kilde: Tal fra ”Studenternes fagvalg 2005-2009”, UNI-C.

Danmarks Evalueringsinstitut

I 2009 er der 22 %, der opnår teknologi på A-niveau, hvilket er 7 procentpoint flere htx-studenter end før reformen.

3.2

Opnåede niveauer blandt studiestartere på naturviden-skabelige, sundhedsfaglige og tekniske uddannelser

Det samlede billede af studenternes fagkompetencer i naturvidenskabelige fag går igen, når manzoomer ind på de faglige kompetencer blandt de studerende, der starter på en mellemlang ellerlang videregående uddannelse inden for områderne naturvidenskab, sundhed og teknik. Stude-rende, der påbegynder en sådan uddannelse, har efter gymnasiereformen mindsket deres formel-le fagkompetencer i fysik og øget deres fagkompetencer i kemi, mens de har uændrede fagkom-petencer i matematik.Analysen baserer sig på studerende, der inden 2,5 år efter at de er dimitteret, påbegynder deresførste lange eller mellemlange videregående uddannelse. Analysen inddrager ikke studerendemed en længere uddannelsespause og giver derfor ikke et komplet billede af udviklingen i for-melle fagkompetencer. Som det vil fremgå af afsnit 4.3, er der en mindre andel af studiestarter-ne, der har hævet deres niveau fra gymnasiet gennem et GS-kursus eller hf-enkeltfag. De formel-le faglige niveauer, som studiestarterne har, når de begynder på især en lang videregående ud-dannelse, kan altså være højere, end det fremgår af nedenstående tabeller.3.2.1Fagkompetencer på lange videregående uddannelserStuderende, der påbegynder en lang videregående uddannelse inden for områderne naturviden-skab, sundhed og teknik, har øget deres formelle fagkompetencer i kemi og mindsket deres fag-kompetencer i fysik, mens de har uændrede fagkompetencer i matematik. I nedenstående tabelses udviklingen i formelle fagkompetencer i kemi.Tabel 8Udvikling i formelle fagkompetencer i kemi for studenter på htx og stx, der inden 2,5 årefter afsluttet gymnasial uddannelse vælger en lang videregående naturvidenskabelig,sundhedsfaglig eller teknisk uddannelseNiveau2006(N = 3.446)%A-niveauB-niveau24272007(N = 3.551)%24262008(N = 4.006)%22532009(N = 4.570)%2353-127Ændring fra07-09

fortsættes næste side …

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

… fortsat fra forrige sideNiveau2006(N = 3.446)%C-niveauIntet niveauTotal4271002007(N = 3.551)%4361002008(N = 4.006)%14121002009(N = 4.570)%1311100-305Ændring fra07-09

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.Note: Studenter uden formelt niveau i kemi har haft naturfag hhv. NV.

Efter reformen er andelen af studerende, der har kemi på B-niveau, steget markant med hele 27procentpoint, mens andelen af studerende, der kun har kemi på C-niveau, er faldet med hele 30procentpoint. Til gengæld er der efter reformen en mindre andel studerende (11 % i 2009-årgangen), som slet ikke har opnået et niveau i kemi. Før reformen var andelen på blot 7 % hhv.6 %, og disse studenter havde alle haft naturfag.I nedenstående tabel ses udviklingen i formelle fagkompetencer i fysik.Tabel 9Udvikling i formelle fagkompetencer i fysik for studenter på htx og stx, der inden 2,5 årefter afsluttet gymnasial uddannelse vælger en lang videregående naturvidenskabelig,sundhedsfaglig eller teknisk uddannelseNiveau2006(N = 3.446)%A-niveauB-niveauC-niveauIntetTotal2865--71002007(N = 3.551)%2865--71002008(N = 4.006)%294922--1002009(N = 4.570)%284923--1000-1623-7Ændring fra07-09

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.Note: Studenter uden formelt niveau i fysik har haft naturfag.

Formelle fagkompetencer i fysik har udviklet sig modsat kompetencerne i kemi. Efter reformen erder sket et fald i andelen af studerende, der har fysik på B-niveau, svarende til 16 procentpoint,mens andelen af studerende, der kun har fysik på C-niveau, er steget med 23 procentpoint. An-delen af studerende med fysik på A-niveau er uændret efter reformen.22

Danmarks Evalueringsinstitut

Før reformen havde studerende på naturvidenskabelige, sundhedsfaglige og tekniske uddannel-ser bedre formelle fagkompetencer i fysik end i kemi. Efter reformen er de studerendes formellefagkompetencer i de to fag meget ens. Der er ikke sket en ændring i de studerendes formellefagkompetencer i matematik. Langt størstedelen (ca. 85 %) har både før og efter reformen ma-tematik på A-niveau.I nedenstående tabel ses udviklingen i formelle fagkompetencer i faget teknologi på htx.Tabel 10Udvikling i formelle fagkompetencer i teknologi for studenter på htx, der inden 2,5 årefter afsluttet gymnasial uddannelse vælger en lang videregående naturvidenskabelig,sundhedsfaglig eller teknisk uddannelseVideregående ud-dannelsesområdeNiveau2006%TekniskeuddannelserA-niveauB-niveauTotalNaturvidenskabeligeog sundhedsfagligeuddannelserA-niveauB-niveauTotal6941007931009911008921001-16941008921002377100267410018-182007%2008%2009%Ændring fra07-09(N = 311, 262) (N = 302, 317) (N = 338, 405) (N = 342, 475)

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.

For studenter, der har valgt en lang videregående teknisk uddannelse, er andelen med A-niveau iteknologi steget med 18 procentpoint. På 2009-årgangen er der nu ca. en fjerdedel, der har tek-nologi på højeste niveau. For studerende, der har valgt en natur- eller sundhedsvidenskabelig ud-dannelse, er billedet uændret.3.2.2Fagkompetencer på mellemlange videregående uddannelserStudenter, der påbegynder en mellemlang videregående sundhedsfaglig eller teknisk uddannelse,har klart øget deres formelle fagkompetencer i kemi. Alle har efter reformen mindst C-niveau ifysik. Dermed er der ikke længere en stor andel studerende (ca. 28 %), der ikke har haft fysik iDet naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen23

gymnasiet. Til gengæld er der langt færre, der har fysik på B-niveau. De formelle fagkompetenceri matematik er uændrede. I nedenstående tabel ses udviklingen i formelle fagkompetencer i kemi.Tabel 11Udvikling i formelle fagkompetencer i kemi for studenter på htx og stx, der inden 2,5 årefter afsluttet gymnasial uddannelse vælger en mellemlang videregående sundhedsfag-lig eller teknisk uddannelseNiveau2006(N = 2.374)%A-niveauB-niveauC-niveauIntet niveauTotal101745281002007(N = 2.386)%91746281002008(N = 2.557)%114023271002009(N = 2.987)%10421928100125-270Ændring fra07-09

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.Note: Studenter uden formelt niveau i kemi har haft naturfag hhv. NV.

Efter reformen er andelen af studerende, der har kemi på B-niveau, steget markant med hele 25procentpoint, mens andelen af studerende, der kun har kemi på C-niveau, er faldet tilsvarendemed 27 procentpoint.Efter reformen er der altså sket det, at klart flere studerende har et B-niveau i kemi i stedet for etC-niveau. Andelen af studiestartere med kemi på A-niveau er uændret efter reformen.I nedenstående tabel ses udviklingen i formelle fagkompetencer i fysik.

Danmarks Evalueringsinstitut

Tabel 12Udvikling i formelle fagkompetencer i fysik for studenter på htx og stx, der inden 2,5 årefter afsluttet gymnasial uddannelse vælger en mellemlang videregående sundhedsfag-lig eller teknisk uddannelseNiveau2006(N = 2.374)%A-niveauB-niveauC-niveauIntetTotal1259--291002007(N = 2.386)%1557--281002008(N = 2.557)%163647--1002009(N = 2.987)%163548--1001-2248-28Ændring fra07-09

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.Note: Studenter uden formelt niveau i fysik har haft naturfag.

Efter reformen er der sket et fald i andelen af studiestartere, der har fysik på B-niveau, svarendetil 22 procentpoint, mens andelen af studerende, der kun har fysik på C-niveau, er steget med 48procentpoint. Andelen af studerende med fysik på A-niveau er stort set uændret efter reformen.Der er ikke sket en ændring i de studerendes formelle fagkompetencer i matematik. Størstedelen(ca. 55 %) har både før og efter reformen matematik på A-niveau, og ca. en fjerdedel har mate-matik på B-niveau.I nedenstående tabel ses udviklingen i formelle fagkompetencer i faget teknologi på htx.

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Tabel 13Udvikling i formelle fagkompetencer i teknologi for studenter på htx, der inden 2,5 årefter afsluttet gymnasial uddannelse vælger en mellemlang videregående teknisk ud-dannelseNiveau2006(N = 331)%A-niveauB-niveauTotal14861002007(N = 331)%13871002008(N = 341)%21791002009(N = 414)%21791008-8Ændring fra07-09

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.

På de mellemlange videregående tekniske uddannelser er andelen af studerende med A-niveau iteknologi steget med 8 procentpoint. På 2009-årgangen er der nu ca. en femtedel, der har tek-nologi på højeste niveau. Htx-studerende, der har valgt en mellemlang sundhedsfaglig uddannel-se, er ikke medtaget i analysen, da gruppen er for lille til at kunne give en sikker pejling af udvik-lingen for denne gruppe.

Danmarks Evalueringsinstitut

Optag på videregående naturviden-skabelige, sundhedsfaglige og tek-niske uddannelser

I de første år efter reformen er optaget på naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige ud-dannelser generelt steget på lange og mellemlange videregående uddannelser. Samtidig er opta-get på lange og mellemlange tekniske uddannelser faldet.Det er overraskende, at der er sket en stigning i optaget på de lange videregående uddannelserinden for naturvidenskab og sundhed. Netop på disse uddannelser er der nemlig sket en markantskærpelse af optagelseskravene med udstedelsen af den nye adgangsbekendtgørelse i 2008.Grunden til, at adgangsbekendtgørelsen ikke lader til at bremse optaget, er formentlig, at antal-let af studenter med den adgangsgivende kombination af matematik på A-niveau og fysik ogkemi på mindst B-niveau næsten er fordoblet efter reformen (jf. afsnit 3.1).I dette kapitel beskriver vi udviklingen i optaget på de videregående naturvidenskabelige, sund-hedsfaglige og tekniske uddannelser og ser samtidig på udviklingen inden for supplerende kurseri form af GS-kurser og hf-enkeltfag.Vores analyse viser, at i takt med at der optages flere elever på de gymnasiale uddannelser, såstiger optaget på mellemlange og lange videregående uddannelser også. Når vi i dette afsnit vur-derer, om optaget er steget inden for specifikke uddannelsesområder, korrigerer vi udviklingen ioptaget for den generelle stigning, der har været i optaget på mellemlange og lange videregåen-de uddannelser. Det betyder, at optaget på et specifikt uddannelsesområde kun vurderes at væresteget, hvis optaget er steget mere end den generelle stigning inden for uddannelsesniveauet.Det korrigerede optag giver mulighed for at besvare, om optaget på et specifikt uddannelsesom-råde er steget mere end gennemsnittet af samtlige uddannelsesområder inden for samme ud-dannelsesniveau.

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

4.1

Optag på lange videregående uddannelser

På trods af skærpede optagelseskrav er optaget efter reformen steget på lange videregående na-turvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser. Optaget på tekniske uddannelser ertil gengæld faldet efter reformen set i forhold til det generelle optag på de lange videregåendeuddannelser.Nedenstående tabel viser udviklingen i optag på de nævnte uddannelsesområder.Tabel 14Udvikling i antal studenter på htx og stx, der inden 2,5 år efter afsluttet gymnasial ud-dannelse vælger en lang videregående naturvidenskabelig, sundhedsfaglig eller tekniskuddannelse2006NaturvidenskabAntalÆndring af optag i forhold til 2006korrigeret for udvikling i antal stu-denter, der vælger en LVUSundhedAntalÆndring af optag i forhold til 2006korrigeret for udvikling i antal stu-denter, der vælger en LVUTeknikAntalÆndring af optag i forhold til 2006korrigeret for udvikling i antal stu-denter, der vælger en LVU1.086--1.059-8 %1.152-11 %1.206-17 %884--9340%1.0775%1.26515 %1.476--20071.5580%20081.7773%20092.09915 %

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.Note: I tabellen har vi for hvert år angivet ændringen i optaget sammenlignet med 2006. Hvis procentangivelsen erpositiv, betyder det, at optaget er steget, mens en negativ procentangivelse betyder, at optaget er faldet. Ændrin-gen i optaget er korrigeret for den samlede udvikling i antallet af htx- og stx-studenter, der vælger at påbegyndeen lang videregående uddannelse. Følgende tal angiver studenterårgangenes samlede optag på en lang videregå-ende uddannelse 2,5 år efter afsluttet gymnasial uddannelse: 2006: 8.946, 2007: 9.430, 2008: 10.493, 2009:11.417.

Efter reformen er optaget på lange videregående naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabeligeuddannelser steget med 15 procentpoint for 2009-årgangens vedkommende. Optaget på tekni-ske uddannelser faldt inden reformen med 8 procentpoint fra 2006-årgangen til 2007-årgangen.Efter reformen er optaget yderligere faldet, så der på 2009-årgangen er 17 procentpoint færre,der påbegynder en teknisk uddannelse set i forhold til 2006-årgangen. Det absolutte optag er28

Danmarks Evalueringsinstitut

steget med 120 studerende, men da det absolutte optag generelt på lange videregående uddan-nelser er steget med hele 28 procentpoint, fås en negativ udvikling i optaget på tekniske uddan-nelser, når der korrigeres for det generelle optag.

4.2

Optag på mellemlange videregående uddannelser

Optaget efter reformen på mellemlange tekniske uddannelser er faldet, mens optaget på de mel-lemlange sundhedsvidenskabelige uddannelser er steget lidt efter reformen. Nedenstående tabelviser udviklingen i optaget på de nævnte uddannelsesområder.Tabel 15Udvikling i antal studenter på htx og stx, der inden 2,5 år efter afsluttet gymnasial ud-dannelse vælger en mellemlang videregående sundhedsfaglig eller teknisk uddannelse2006SundhedAntalÆndring af optag i forhold til 2006korrigeret for udvikling i antal stu-denter, der vælger en MVUTekniskAntalÆndring af optag i forhold til 2006korrigeret for udvikling i antal stu-denter, der vælger en MVU890--9482%941-8 %1.047-13 %1.48420071.438-8 %20081.616-5 %20091.9400%

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.Note: I tabellen har vi for hvert år angivet ændringen i optaget sammenlignet med 2006. Hvis procentangivelsen erpositiv, betyder det, at optaget er steget, mens en negativ procentangivelse betyder, at optaget er faldet. Ændrin-gen i optaget er korrigeret for den samlede udvikling i antallet af htx- og stx-studenter, der vælger at påbegyndeen mellemlang videregående uddannelse. Følgende tal angiver studenterårgangenes samlede optag på en mellem-lang videregående uddannelse 2,5 år efter afsluttet gymnasial uddannelse: 2006: 4.238, 2007: 4.437, 2008:4.831, 2009: 5.520.

Optaget på de mellemlange sundhedsvidenskabelige uddannelser faldt inden reformen fra 2006-årgangen til 2007-årgangen med 8 procentpoint. Herefter steg optaget både for 2008- og for2009-årgangen, så optaget for 2009-årgangen er det samme som for 2006-årgangen. Optagetpå de mellemlange tekniske uddannelser er faldet efter reformen både for 2008- og for 2009-årgangen. Der er 15 procentpoint færre på 2009-årgangen, der påbegynder en teknisk uddan-nelse, end på 2007-årgangen.

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

4.3

Brug af GS-kurser og hf-enkeltfag

Andelen, der tager GS-kurser og hf-enkeltfag, inden de påbegynder videregående naturviden-skabelige, sundhedsfaglige eller tekniske uddannelser, er steget beskedent fra årgang 2006 tilårgang 2009. Andelen, der tager GS-kurser og hf-enkeltfag, afhænger af, om der er tale om denstuderende påbegynder en lang eller en mellemlang videregående uddannelse. Der er langt flere,der tager kurser, inden de påbegynder en lang videregående uddannelse.På de lange videregående uddannelser er der en tendens til, at studenter efter reformen og efterudstedelsen af adgangsbekendtgørelsen i mindre grad supplerer med kurser i kemi og i højeregrad må supplere med kurser i fysik, hvilket er i tråd med udviklingen inden for disse fag, jf. kapi-tel 3. Derudover viser analysen, at 2. reformårgang (2009) i mindre grad må supplere med kurseri fagene matematik, fysik og kemi end 1. reformårgang (2008).Blandt studenter, der påbegynder en mellemlang videregående uddannelse, er der sket en be-skeden stigning i andelen, der supplerer med GS-kurser og hf-enkeltfag. Det er stadig en relativtlille andel (10 % på årgang 2009), der supplerer med kurser inden påbegyndelse af en mellem-lang videregående uddannelse. Andelen af studenter, der tager kurser specifikt i fagene matema-tik, fysik og kemi, er uændret på tværs af årgangene.Analysen baserer sig igen kun på studenter, der inden 2,5 år efter at de er dimitteret, påbegynderderes første lange eller mellemlange videregående uddannelse inden for områderne naturviden-skab, sundhedsvidenskab og teknik. Analysen inddrager ikke studenter med en længere uddan-nelsespause og giver derfor ikke det fulde billede af udviklingen i GS-kurser og hf-enkeltfag. Ana-lysen fokuserer desuden på studenter, der har afsluttet mindst et kursus, inden de påbegynderden videregående uddannelse. En student, der afbryder kurset, eller som afslutter kurset efterpåbegyndelse af videregående uddannelse, vil ikke figurere som en, der har taget et kursus.I nedenstående tabel ses udviklingen i antallet af studenter, der afslutter et GS-kursus eller hf-enkeltfag, inden de påbegynder en lang videregående naturvidenskabelig, sundhedsfaglig ellerteknisk uddannelse. I tabellen vises både en udvikling i andelen af studenter, der afslutter et kur-sus uanset fag, og specifikke udviklinger i andelen af studenter, der tager kurser i matematik, fy-sik og kemi.

Danmarks Evalueringsinstitut

Tabel 16Udvikling i andelen af studenter, der afslutter GS-kurser eller hf-enkeltfag, inden de på-begynder en lang videregående naturvidenskabelig, sundhedsfaglig eller teknisk ud-dannelse2006(N = 3.446)%Studenter, der har taget mindstet kursus uanset fagStudenter, der har taget mindstet kursus i matematikStudenter, der har taget mindstet kursus i fysikStudenter, der har taget mindstet kursus i kemi1316105441275795162007(N = 3.551)%212008(N = 4.006)%232009(N = 4.570)%20

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.

Den største stigning i andelen, der afslutter et kursus uanset fag, sker fra årgang 2006 til årgang2007. Blandt 2006-studenterne er der 16 %, der afslutter et kursus, mens der blandt 2007-studenterne er 21 %, der afslutter et kursus. For årgang 2008 stiger andelen igen en smule til 23%, men denne stigning er ikke statistisk sikker. Fra årgang 2008 til årgang 2009 sker der et min-dre fald i andelen på 3 procentpoint, så der på årgang 2009 er 20 %, der tager et kursus. Dettefald er statistisk sikkert.For fagene matematik og fysik ser vi nogenlunde samme tendens. Det er på årgang 2008, at denstørste andel studenter afslutter kurser i matematik og fysik, hvorefter andelen falder på årgang2009. De mest markante ændringer i udviklingen sker for kurser i fysik. Her stiger andelen af stu-denter, der afslutter et kursus, fra 4 % på årgang 2006 og 2007 til 12 % på årgang 2008. Detteer en stigning på 8 procentpoint. Herefter falder andelen fra årgang 2008 til årgang 2009 med 5procentpoint. En mulig forklaring på udviklingen kan være, at der efter reformen er langt færrestudenter, der har et B-niveau i fysik (jf. afsnit 3.1.3), samtidig med at der med den nye adgangs-bekendtgørelse kræves et B-niveau i fysik for mange lange videregående uddannelser. Faldet iandelen fra årgang 2008 til 2009 kan måske forklares ved en højere grad af bevidsthed om, hvil-ke uddannelser der kræver et B-niveau.

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Andelen af studenter, der afslutter et kursus i kemi, følger en lidt anden udvikling end for de an-dre kursers vedkommende. Her er det årgang 2007, som har den højeste andel studenter, derafslutter et kursus i kemi. Hele 16 % af studenterne fra årgang 2007 afslutter et kursus i kemi,inden de påbegynder en lang videregående uddannelse inden for områderne naturvidenskab,sundhedsvidenskab og teknik. Herefter falder andelen på årgang 2008 til 10 %, hvorefter denigen falder på årgang 2009 til 5 %.En mulig forklaring på, at andelen, der tager et kursus i kemi, er særligt høj blandt 2007-studenter, kan være, at hovedparten har påbegyndt videregående uddannelse, efter at adgangs-bekendtgørelsen er blevet udstedt og optagelseskravene er skærpet, samtidig med at disse stu-denter ikke har fået gavn af den nye gymnasiereforms stigning i andelen, der tager kemi på B-niveau.I nedenstående tabel ses udviklingen i antallet af studenter, der afslutter et GS-kursus eller hf-enkeltfag, inden de påbegynder en mellemlang videregående sundhedsfaglig eller teknisk ud-dannelse. Som i ovenstående tabel vises både en udvikling i andelen af studenter, der afslutter etkursus uanset fag, og specifikke udviklinger i andelen af studenter, der tager kurser i matematik,fysik og kemi.Tabel 17Udvikling i andelen af studenter, der afslutter GS-kurser eller hf-enkeltfag, inden de på-begynder en mellemlang videregående sundhedsfaglig eller teknisk uddannelse2006(N = 2.374)%Studenter, der har taget mindstet kursus uanset fagStudenter, der har taget mindstet kursus i matematikStudenter, der har taget mindstet kursus i fysikStudenter, der har taget mindstet kursus i kemi33441122333362007(N = 2.386)%72008(N = 2.557)%92009(N = 2.987)%10

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.

I tabellen ses, at andelen, der tager et kursus uanset fag, er steget relativt beskedent med 1-2procentpoint pr. årgang. Fra årgang 2006 til årgang 2009 stiger andelen, der tager et kursus, be-32

Danmarks Evalueringsinstitut

skedent med 4 procentpoint, så der på årgang 2009 er 10 % af alle studenter, der tager mindstet kursus, inden de påbegynder en mellemlang videregående sundhedsfaglig eller teknisk uddan-nelse.Det er meget få studenter, der supplerer med kurser i fagene matematik, fysik og kemi, og udvik-lingen er stort set uændret. På årgang 2009 er der 3 %, der supplerer med kurser i matematik, 2%, der supplerer med kurser i fysik, og 4 %, der supplerer med kurser i kemi.Studenter, der tager mellemlange videregående uddannelser, benytter i mindre grad GS-kurserog hf-enkeltfag end studenter, der tager lange videregående uddannelser. Det skyldes naturligvis,at adgangskravene for langt de fleste uddannelser er mindre, hvad angår optagelse på mellem-lange videregående uddannelser, og at optagelseskravene på mellemlange videregående uddan-nelser ikke i samme grad er blevet skærpet i den undersøgte periode.

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

DANMARKSEVALUERINGSINSTITUT

Østbanegade 55, 3.2100 København ØT 35 55 01 01F 35 55 10 11E [email protected]H www.eva.dk

Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvalitetenaf dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden,der bruges på alle niveauer – fra institutioner og skoler tilkommuner og ministerier.Læs mere om EVA på vores hjemmeside, www.eva.dk.Her kan du også downloade alle EVA’s udgivelser– trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler.

ISBN: 978-87-7958-685-7

9 788779 586857