BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 61: Regeringens folkeskoleudspil Gør en god skole bedre – et fagligt løft af folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren

IndholdEn endnu bedre folkeskole – vision og udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7Samlet løft af folkeskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11En sammenhængende og aktiv skoledag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .39Klare mål for folkeskolens udvikling og mere lokal frihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .47En fælles opgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .53

En endnu bedre folkeskole– vision og udfordringerDanmark har en god folkeskole . Men vi skal udvikle folke-skolen, så den bliver endnu bedre .Det er regeringens mål, at vores børn skal blive den bedstuddannede generation i danmarkshistorien .Alle børn i folkeskolen skal have en god undervisning, hvordet enkelte barns muligheder og evner bliver udviklet mestmuligt . Og folkeskolen skal lægge fundamentet for, at 95pct . af alle unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse .Derfor har Danmark brug for et løft af folkeskolen, så allebørn bliver dygtigere .Børn har en naturlig lyst til at lære og en nysgerrighed pålivet . Den skal vi opmuntre gennem alle skoleår .Grundlaget lægges allerede i børnenes første år . Dagtil-buddene skal stimulere børnenes naturlige lyst til at læreog gennem legende læringsaktiviteter skabe en mereglidende overgang til folkeskolen .

Vision for en endnu bedre folkeskoleDet er regeringens vision, at vi skal have en folkeskole,der udfordrer alle børn, så de bliver så dygtige, de kan .En folkeskole, der giver børnene endnu bedre fagligekundskaber og de bedste muligheder for at tage enungdomsuddannelse og klare sig godt i livet . Udbyttetaf undervisningen skal ikke afhænge af, hvor man bor,eller hvem der er ens forældre .Folkeskolen skal også udvikle børnenes personlige ogsociale kompetencer og uddanne dem til engageredemedborgere i et levende demokrati . Og det skal værespændende at gå i skole . Folkeskolen skal være en skoleindrettet efter nutidens børn, så de trives og kan lide atgå i skole . Lærerne skal have uddannelse og efteruddan-nelse, så de har stærke kompetencer i deres fag, og deskal anvende de bedste undervisningsmetoder . Lærerneskal nyde respekt og tillid .Alle børn har lyst til at lære, og lærerne har lyst til at un-dervise børnene . Med det udgangspunkt skal vi udviklefolkeskolen .

Folkeskolens faglige hovedudfordringer– For mange elever læser dårligt: 15 pct. af eleverne har ikkefunktionelle læsekompetencer, når de forlader grundskolen.– Få elever læser godt: Kun 5 pct. vurderes til at være stærkelæsere.– Mange elever har problemer i matematik: 17 pct. af elevernevurderes til ikke at have funktionelle matematikkompetencer.– For mange elever har dårlige naturfagsevner: 17 pct. af elevernevurderes til ikke at have funktionelle naturfagskompetencer.– Mange lærere har svært ved at yde en differentieret undervis-ning, der tager højde for forskelle mellem de enkelte elever.KilderOECD (2010): PISA 2009 Results: What Students Know and CanDo: Student Performance in Reading, Mathematics and Science (vol . I) .EVA (2011): Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogiskprincip .

elev har ikke de helt basale færdigheder i matematik . Detbetyder, at der i en klasse i gennemsnit sidder tre eller fireelever, som ender med ikke at få det udbytte af folkeskolen,som de skal have . Og børn med forældre med få års ud-dannelse klarer sig væsentligt dårligere end børn medforældre, der har en videregående uddannelse .Det er langt fra godt nok, når så mange børn og unge hardårlige færdigheder i grundlæggende fag som dansk ogmatematik . Det er en barriere for at lære andre fag i skolen .Det er en barriere for at gennemføre en ungdomsuddan-nelse . Og det er i det hele taget en barriere for at kunnehåndtere mange forhold på arbejdspladsen og i hverdagen .Der er også børn, der har let ved at lære . Dem skal folkesko-len også udfordre, så deres talenter bliver udviklet fuldt ud .Det sker ikke i tilstrækkeligt omfang i dag . Dygtighed smit-ter, og et løft af de fagligt stærkeste vil gavne alle elever .Dagens folkeskole har også andre udfordringer . Det knibermed at fastholde børnenes motivation og glæde ved at gå iskole gennem hele skoleforløbet .Og mange skoleklasser oplever uro og larm, der forstyrrerundervisningen . Det er problemer, der både kan gå ud overbørnenes trivsel i folkeskolen og de faglige resultater .Regeringen finder det derfor afgørende, at der sker et løft affolkeskolen . Et løft, der samtidigt bør bygge videre på folke-skolens nuværende styrker, herunder at folkeskolen er godtil forberede eleverne til at være samfundsborgere og til atdeltage i demokratiske processer mv .

Styrker i den danske folkeskole– Danmark ligger i top i en international undersøgelse af, hvor-dan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forberedereleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere.– Danske elever er gode til at forstå og deltage i demokratiskeprocesser.– Både elever og lærere oplever en god debatkultur og et godtsocialt klima på skolen. I en international undersøgelse liggerDanmark i top, når det gælder klassens debatklima.– Forældre har grundlæggende stor tillid til lærere.– Skolelærere hører til blandt de mest troværdige faggrupper.KilderDanmarks Pædagogiske Universitet (2010): ICCS 2009, Interna-tionale hovedresultater, Gallup/Kommunerners Landsforening (2007):Resultat fra gallupundersøgelse foretaget for KL i 2007, Radius/Epinion(2012): Troværdighedsundersøgelse 2012 .

Samlet løftaf folkeskolenI de seneste ti år har folkeskolen taget flere skridt i denrigtige retning . Der er gennemført en række ændringeraf folkeskoleloven . Der er blandt andet sat øget fokuspå undervisningen i de yngste klasser, og det har givetmærkbare forbedringer .Men der er brug for et stort og grundlæggende løft afskolen, så vores børn kan blive den bedst uddannedegeneration i danmarkshistorien . Et løft, hvor vi ikke blotgør lidt mere af det samme, men også gør tingene på enny og bedre måde . Og hvor folkeskolen herefter får enreformpause, så folkeskolen ikke fortsat år efter år bliverpålagt nye og omfattende regelændringer . Og hvor deri stedet kan fokuseres på at gennemføre et samlet løft affolkeskolen .Kun ved et kvalitetsløft af folkeskolen kan vi sikre, at allebørn får de helt centrale, faglige færdigheder, og at allebørn får udfoldet deres potentiale i endnu højere grad .Mange bidrager til udviklingen af folkeskolen . Lærereyder en værdifuld indsats med deres store faglige kun-nen og engagement og er omdrejningspunktet for enbedre skole . Mange forældre tager aktivt og interesseretdel i deres børns skolegang . Kommunalbestyrelsernehar stort fokus på kvaliteten af skolerne i deres kom-muner . Og i Folketinget har man blandt andet i år aftalten reform, som gør læreruddannelsen fagligt stærkereog mere attraktiv .Et samlet kvalitetsløft af folkeskolen forudsætter, at allebidrager: Elever, forældre, lærere, pædagoger, skoleledere,kommunalbestyrelser og Folketinget . Alle skal tage ejer-skab, så vi løfter folkeskolen i fællesskab .Regeringen ønsker en løbende dialog med folkeskolenscentrale parter, som sikrer, at alle bliver inddraget i udvik-lingen af folkeskolen .

Kompetenceløft til lærere, pædagoger og skoleledere– Lærere, pædagoger og skoleledere skal markant havestyrket og målrettet deres efteruddannelse . Lærerneskal have endnu bedre kompetencer til at undervisei deres fag . Det er regeringens mål, at eleverne i fol-keskolen i 2020 skal undervises af lærere, som entenhar undervisningskompetence (tidligere linjefag) fralæreruddannelsen eller har opnået en tilsvarendefaglig kompetence via deres efteruddannelse mv . Mål-sætningen om fuld kompetencedækning skal skrivesind i folkeskoleloven . Regeringen vil afsætte i alt 1 mia .kr . i perioden 2014-2020 til efteruddannelse af lærereog af pædagoger, der varetager opgaver i folkeskolen .– Lærerne skal have bedre adgang til viden om, hvilkeundervisningsmetoder der virker, så de kan yde enmoderne undervisning af høj kvalitet .

Et løft af folkeskolen – mere og bedre undervisningRegeringen vil løfte folkeskolen ved mere og bedre undervisning.Mere undervisning i form af flere timer i dansk, matematik,engelsk, praktiske/musiske fag, natur/teknik og valgfag.Bedre og mere moderne undervisning gennem blandt andet:– Nye aktivitetstimer, der understøtter og supplerer undervis-ningen, og gør dagen mere spændende og afvekslende.– Udvikling af nye undervisningsmetoder og værktøjer.– Bedre lokale muligheder for to voksne i undervisningen.– Mere anvendelse af it og digitale læringsformer.– Styrket efteruddannelse af lærerne og pædagogerne i folke-skolen.– Øget fokus på ledelse og styrket efteruddannelse af skole-lederne.– Styrket forskning i pædagogik og undervisningsmetoder, derskal stilles til rådighed for lærere og ledere.– Nyt korps af læringskonsulenter, der rådgiver kommunerog folkeskoler om kvalitetsudvikling.– Klare mål for folkeskolens udvikling.– Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler.

Hovedelementerne i regeringens udspil til et løft af folkeskolenEn sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteterBørnene skal have en sammenhængende og aktiv skoledag, som betyder en 30 timers skoleuge for børnehave-klassen til 3 . klasse, en 35 timers skoleuge for 4 . til 6 . klasse og en 37 timers skoleuge for 7 . til 9 . klasse .– Mere og bedre undervisning i dansk og i matematik .– Aktivitetstimer med lærere og pædagoger skal give en mere afvekslende og spændende skoledag .Aktivitetstimerne skal bruges til at understøtte de faglige undervisningstimer bedst muligt og til leg,bevægelse og lektiehjælp .– Alle børn skal bevæge sig hver dag .– Bedre lokale muligheder for to voksne i undervisningen i de yngste klasser og i klasser med helt særlige behov .– Styrket undervisning i andre fag•Engelsk allerede fra 1 . klasse .•Mere og bedre undervisning i de praktiske/musiske fag og i natur/teknik .•Valgfag fra 7 . klasse .– Andre forbedringer af kvalitet og trivsel•Mere anvendelse af it og digitale læringsformer .•Inddragelse af elever og forældre og øget fokus på trivsel .•En udskoling med øget fokus på overgangen til ungdomsuddannelser .•Inklusion – en folkeskole med plads til alle .Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning– Styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger . Det er regeringens mål, at lærerne i 2020 skal have under-visningskompetence (tidligere linjefag) i de fag, de underviser i . Regeringen vil afsætte i alt 1 mia . kr . i perioden2014-2020 til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen .– Forbedrede karriereveje for lærere .– Statsligt løft på i alt 60 mio . kr . i 2013-2015 til kompetenceudvikling for ledere .– Styrket forskning i pædagogik og undervisningsmetoder, der skal stilles til rådighed for lærere og ledere .– Korps af læringskonsulenter skal understøtte kvalitetsarbejdet i folkeskolen .– Nyt råd for børns læring .Klare mål for folkeskolens udvikling og mere lokal frihed– Tre klare nationale mål for folkeskolens udvikling .– Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler .

En sammenhængende og aktiv skoledag,der skaber en bedre skoleBørnenes mere sammenhængende skoledag betyder, atderes skolegang fra børnehaveklasse til og med 9 . klasseudvides med mange timer, der skal bruges til mere og bedreundervisning, og til nye aktivitetstimer, der skal gøre skole-dagen mere spændende og afvekslende . Udvidelsen skalses i sammenhæng med, at mange børn med den sammen-hængende skoledag vil tilbringe færre timer i fritidsord-ninger eller klubtilbud .Det er et af hovedelementerne i løftet af folkeskolen: Ved atflytte tid og aktiviteter fra fritidsordninger og klubtilbudover i skolen får børnene en mere sammenhængende ogspændende skoledag .På den måde opnår vi flere positive ting på én gang:– Børnene vil opleve en skole, hvor de både får mere un-dervisning og nye aktivitetstimer . Aktivitetstimerneskal blandt andet underbygge og supplere undervis-ningen med fagligt understøttende aktiviteter – fxi form af praktiske projektforløb om faglige temaer,øvelser, leg-og-læring og lektiehjælp . Denne kombi-nation af undervisning og aktiviteter skal fremmebørnenes faglige udvikling .– Børnene vil i deres skoledag få mere tid til fysisk bevæ-gelse og motion . Ud over at fremme børnenes sundhedog fysiske udvikling vil det understøtte indlæringenog bidrage til større koncentration og mere ro i under-visningstimerne .– Børnene vil få bedre tid til at arbejde med fælles pro-jekter og temaer, der kan fremme deres alsidige udvik-ling, herunder deres sociale og personlige udvikling .Det vil udvikle børnenes evne til at samarbejde medandre og give dem sociale kompetencer, som de ogsåskal bruge senere i deres voksenliv .En sammenhængende skoledag med undervisning ogaktivitetstimer vil samtidigt betyde, at skoledagen blivermere afvekslende og spændende . Det kan øge børnenestrivsel i skolen og deres motivation til at lære .Hertil kommer, at de børn, som i dag ikke benytter sig affritidstilbuddene, også vil være omfattet af de nye aktivi-tetstimer i skolen . Det giver en større inklusion – blandtandet af børn med anden etnisk baggrund end dansk .Der vil fortsat være god tid til fritids- og sportsaktiviteter,når skoledagen er slut . For børn i børnehaveklassen og tilog med 3 . klasse vil skoledagen typisk slutte kl . 14 . Børn i4 .-6 . klasse vil typisk have fri fra kl . 15 . Og de ældste børnvil normalt få fri fra skole omkring kl . 15 .30 .

En sammenhængende skoledagfor Jasmin i 1. klasseEt eksempelJasmin går i 1. klasse. Når hun vågner mandag morgen, glæderhun sig til at komme i skole, hvor hun skal starte med at fortæl-le om sin weekend. Hver mandag mødes alle 1. klasseeleverne iden første halve time, hvor de synger, inden det i dag er Jasminstur til at fortælle. Efter morgensamling skal Jasmin have mate-matik, hvor klassen skal lære at lægge tal sammen.Jasmins lærer er god til at gøre undervisningen sjov. I dag harde en masse klodser i forskellige farver, som de bruger til atregne med. Før frokost har Jasmin dansk. Klassen har venskabsom tema for tiden både i dansk, engelsk og i klassens tid.I dansk skal de skrive ord og sætninger, som de synes sigernoget om at være en god ven. De starter med at finde på nogleord sammen, som læreren skriver på klassens interaktive tavle.Ordene gemmes, så eleverne selv kan hente dem frem på deresegen computer derhjemme. Derefter skal de selv skrive helesætninger ned.Frokostpausen er lang, så de når både at spise og komme ud atlege. Legepatruljen organiserer forskellige lege i skolegården.Alle skal vælge en leg, hvor de får bevæget sig. Jasmin vælger“kongeløber” sammen med nogle af de andre piger fra klassen.Efter frokost fortsætter klassen med dansk, hvor Jasmin kom-mer i en gruppe, der skal samarbejde om at vise tre forskelligeord om venskaber gennem et lille skuespil.Inden Jasmin får fri, har hun aktivitetstime, hvor alle elever fraindskolingen er opdelt i hold, der laver forskellige aktiviteter.I starten af 1. klasse havde Jasmin nogle udfordringer med atkoble bogstaver og lyde. Jasmin har derfor hver mandag akti-vitetstime med andre elever i indskolingen, der har lignendelæseudfordringer. På den måde kan hun forbedre sine læsekom-petencer uden at gå glip af danskundervisningen i klassen. Ogdet er også rart at lære nogle af de andre elever bedre at kende.Jasmins forældre kan allerede mærke fremgang, når de læsermed hende om aftenen.

En sammenhængende og aktivskoledagmed flere og bedre timertil undervisning og aktiviteterDet er lærerne, der får skolen til at leve og eleverne til atlære . Derfor skal elever og lærere tilbringe mere tid sam-men på skolen . Eleverne skal have en sammenhængendeog aktiv skoledag med kvalitetstid, der styrker undervis-ningen og gør skolen mere levende .Det handler både om mere tid og om bedre kvalitet . Det eren ny måde at indrette en skoledag på .Regeringen foreslår en sammenhængende og aktiv skole-dag med mere og bedre undervisning og med mere tid tilforskellige aktiviteter . På den måde får eleverne en merelevende og moderne skoledag .Regeringen foreslår, at en skoleuge kommer til at bestå af– 30 timer for børnehaveklassen til 3 . klasse– 35 timer for 4 . til 6 . klasse– 37 timer for 7 . til 9 . klasse .Det svarer til en gennemsnitlig skoledag på henholdsvis6, 7 og 7,4 timer (inkl . pauser) .Den sammenhængende skoledag giver mulighed for flereundervisningstimer i dansk og matematik og andre fag .Det vil styrke elevernes faglige færdigheder .Regeringen foreslår, at ca . 1/5 af den ekstra skoletid bliverbrugt til flere undervisningstimer . Det vil øge undervis-ningen over et helt skoleforløb med 800 ekstra undervis-ningslektioner set i forhold til i dag .Det giver mulighed for at øge antallet af undervisnings-lektioner på alle klassetrin fra 1 . til 9 . klasse:– 1 lektion om ugen for 1 .-3 . klasse– 3 lektioner om ugen for 4 .-6 . klasse– 4 lektioner om ugen i 7 . klasse– 2 lektioner om ugen for 8 .-9 . klasse .I dag har de fleste skoler et skoleår, der består af 200 skole-dage . Det skal der ikke ændres ved .De ekstra timer skal især bruges til at styrke undervis-ningen i dansk og matematik med flere timer . Men der er

En sammenhængende og aktiv skoledagmed flere og bedre timer til undervisningog aktiviteter1.Mere og bedre undervisning i dansk og i matematik .2.Aktivitetstimer med lærere og pædagoger skalgive en mere afvekslende og spændende skoledag .Aktivitetstimerne skal bruges til at understøtte defaglige undervisningstimer bedst muligt og til leg,bevægelse og lektiehjælp . Alle børn skal bevægesig hver dag .3.Bedre lokale muligheder for to voksne i undervis-ningen i de yngste klasser og i klasser med heltsærlige behov .4.Styrket undervisning i andre fag•Engelsk allerede fra 1 . klasse .•Mere og bedre undervisning i de praktiske/musiske fag og i natur/teknik .•Valgfag fra 7 . klasse .5.Andre forbedringer af kvalitet og trivsel•Mere anvendelse af it og digitale læringsformer .•Inddragelse af elever og forældre og øget fokuspå trivsel .•En udskoling med øget fokus på overgangen tilungdomsuddannelser .•Inklusion – en folkeskole med plads til alle .

1.Mere og bedre undervisningi dansk og matematikDansk og matematik er de to grundlæggende fag i folke-skolen . De er forudsætningen for, at eleverne klarer siggodt i skolens øvrige fag . Og gode færdigheder i danskog matematik er afgørende for, at eleverne senere kangennemføre en ungdomsuddannelse og klare sig godt påarbejdsmarkedet og i hverdagen .Regeringen foreslår derfor, at undervisningen for alleelever i 4 .-9 . klasse:– udvides med 1 lektion om ugen i dansk, så elevernefremover har 7 lektioner om ugen,– udvides med 1 lektion om ugen i matematik, så ele-verne fremover har 5 lektioner om ugen .Det betyder, at 60 pct . af den tid, som undervisningsti-merne skal udvides med, anvendes til de to grundlæg-gende fag .

Bedre undervisning i dansk og matematikUd over det øgede antal lektioner i dansk og matematikskal kvaliteten i undervisningen i fagene styrkes . Det erregeringens mål, at alle børn skal kunne læse, skrive ogregne, når de forlader 2 . klasse, og det faglige fokus skalfastholdes hele vejen gennem skolen .Derfor skal der opstilles mere præcise faglige mål for, hvilkefærdigheder, kompetencer og metoder eleverne skal til-egne sig i dansk og matematik på de enkelte klassetrin .Undervisningen i dansk og matematik skal samtidigt for-bedres ved en styrket efteruddannelse af lærerne . Målet er,at lærerne skal have undervisningskompetence svarendetil linjefag i de fag, de underviser i .Eleverne skal være mere aktive i timerne . Mange elever harbrug for at få tingene i hænderne for at lære . For at hæve kva-liteten i dansk- og matematiktimerne vil regeringen ogsåafsætte midler til et treårigt forsøgs- og udviklingsprojekt,som skal udvikle nye undervisningsmetoder til dansk ogmatematik, der udfordrer alle børn . Blandt andet ved mereanvendelse af it som en integreret del af undervisningen .Og fx ved i de ældste klasser at bruge matematik til løsningaf praktiske opgaver som fx privatøkonomi, så det skabermere mening for eleverne .Der skal også udvikles nye værktøjer til at kortlægge ele-vernes færdigheder i dansk og matematik – som fx test tilordblindhed og talblindhed . Resultaterne af projektet skalløbende formidles til kommuner og skoler gennem et nytkorps af læringskonsulenter .

Fremskridt i dansk og matematiki de yngste klasserI de seneste år er danske elever i indskolingen blevet markantbedre til at læse. I dag læser elever i 3. klasse lige så godt, som detidligere gjorde i 4. klasse. Og deres læseresultater er nu megetbedre end det europæiske gennemsnit.Danske elever i 4. klasse skønnes at have rykket deres færdig-heder i matematik med det, der svarer til et helt klassetrin, sam-menlignet med danske 4. klasseelevers færdigheder i 1995. Detviser den internationale undersøgelse TIMSS af 4. klasseeleverspræstationer i matematik og naturfag i 37 lande og regioner.Til gengæld har de danske elevers faglige niveau på mellemtrin-net og i udskolingen ikke fulgt samme positive udvikling som iindskolingen. Samlet set ligger de danske skoleelevers niveau idansk og matematik omkring gennemsnittet sammenlignet medandre OECD-lande, når de forlader folkeskolen. Det har de gjort desidste ti år.Skolerådets formandskab skriver i sin beretning for 2011, athvis der tages højde for, at danske elever i gennemsnit har bedreuddannede forældre end elever i de fleste andre OECD-lande, erde danske elever noget under OECD-gennemsnittet i læsning ogmatematik. Der er derfor behov for at styrke indsatsen fra 4.-9.klasse.KilderProgress in International Reading Literacy Study (PIRLS)2006, Trends in International Mathematics and Science Study(TIMSS) 2007, Programme for International Student Assessment(PISA) 2009 .

2.Aktivitetstimer skal give en bedreog mere aktiv skoledagRegeringen ønsker, at skoledagen skal være mere spæn-dende, afvekslende og levende .Derfor foreslår regeringen, at eleverne i den sammen-hængende skoledag skal have en ny type timer – akti-vitetstimer . Aktivitetstimerne skal med deres form ogindhold forny folkeskolen og præge den måde, eleverneoplever den enkelte skoledag på .Aktivitetstimerne skal primært indeholde:–Fagligt understøttende aktiviteter,der i forlængelseaf undervisningen skal underbygge og supplere denfaglige indlæring . Fx i form af praktiske projektforløbom faglige temaer, øvelser og lektiehjælp . I de yngsteklasser desuden ved en kombination af leg og læring .–Motion og bevægelse,der skal fremme elevernessundhed, trivsel og koncentration . Eleverne skal havemotion og bevægelse hver dag .– Aktiviteter, der skal fremme elevernesalsidige ud-vikling,herunder særligt deres sociale og personligeudvikling . Det kan for eksempel være udvikling afelevernes samarbejdsevner . I de ældste klasser kandet blandt andet være besøg på virksomheder og ung-domsuddannelser, som kan forberede de unge på deresvidere uddannelsesforløb .Regeringen foreslår, at eleverne i den sammenhængendeskoledag skal have mange nye aktivitetstimer . Ca . 13aktivitetstimer om ugen i børnehaveklassen og ca . 5-9aktivitetstimer om ugen i 1 .-9 . klasse .Den sammenhængende skoledag vil typisk slutte kl . 14for elever i børnehaveklassen og til og med 3 . klasse, kl . 15for elever i 4 .-6 . klasse og kl . ca . 15 .30 for de ældste elever .Der vil således fortsat være god tid til fritidsaktiviteter,når skoledagen er slut .Skolerne skal sikre sig, at kvaliteten i aktivitetsstimerneer høj, og at aktivitetstimerne i vidt omfang indgår i etkonstruktivt samspil med undervisningen .Regeringen foreslår, at kommuner og skoler får udstraktfrihed til at anvende aktivitetstimerne til de formål, som deønsker i lyset af lokale forhold . Alle skoler skal dog tilbyde

Eksempler på hvad aktivitetstimerne i densammenhængende skoledag kan anvendes til:Fagligt understøttende aktiviteterAktivitetstimerne skal ses i forlængelse af de faglige timer. Akti-vitetstimerne kan anvendes til, at eleverne øver sig og træner deting, de har lært i undervisningen. Timerne kan fx anvendes tilpraktiske projektforløb,hvor eleverne arbejder med at omsætteteori til praksis. Det kan fx være ved at lave mindre filmklip, derforklarer matematikken for kammeraterne eller ved at bygge etlille drivhus.I de yngste klasser kan aktivitetstimerne bruges tilleg,derogså understøtter indlæringen. Timerne kan også anvendestillektiehjælp,hvor eleverne fx får tilbudt hjælp til de sværeregnestykker. Lektiehjælpen kan også være særligt tilrettelagteforløb rettet mod elever med fx læse-, stave- eller matematik-vanskeligheder.Aktivitetstimerne giver også mulighed for at bringeomverdenenind i skolen, så eleverne kan relatere viden fra konkrete fag tilpraksis i det omgivende samfund. Det kan blandt andet være vedat have udeskole, hvor eleverne fx indsamler spiselige råvarer inaturen, som efterfølgende anvendes i hjemkundskab, eller be-søg på et autoværksted, hvor eleverne stilles praktiske opgaver.Motion og bevægelseDet vil være oplagt at anvende aktivitetstimerne til dagligmotion og bevægelse. Det kan enten være traditionellefysiskeaktivitetersom morgenløb, boldspil eller lignende, eller aktivi-teter, der understøtter elevernesfaglige læring– fx bogstavkrig,orddart, dramatisering af historie mv.Skolen kan også vælge at samarbejde med det lokale idræts- ogforeningsliv ved fx at invitere en lokal træner til at træne elevernei en sportsdisciplin.Elevernes alsidige udviklingAktivitetstimerne kan også bruges til at understøtte elevernesalsidige udvikling. I sådanne timer kan der fx arbejdes med klas-sens interne relationer, mobning og skolensundervisningsmiljøgenerelt. Det kan fx være elevmægling og andre elev-til-elev-aktiviteter.Det kan også afholdesudviklingssamtalermellem voksen og elevom elevens personlige, sociale og faglige udvikling. I de ældsteklasser vil aktivitetstimerne også kunne anvendes til at arbejdemed elevernesuddannelsesparathed.Der kan etableres mentor-ordninger, hvor elever fra udskolingen får en mentor i form af enelev på en ungdomsuddannelse.Eleverne kan fx besøge virksomheder og uddannelsessteder,og de kan forberedes på voksenlivet ved at møde praktiskeproblemstillinger, som de vil møde som voksne. Det kan væreovervejelser om tilrettelæggelse af privatøkonomien, forståelseaf forsikringer, betaling af regninger etc.

lektiehjælp i aktivitetstimerne . Og skolerne forpligtestil at sikre, at eleverne får bevægelse og motion hver dag .Det kan enten ske i aktivitetstimerne eller på anden måde .Det vil fremme elevernes sundhed og fysiske udviklingog understøtte, at der er ro og koncentration i timerne .Regeringen ser gerne et endnu tættere samarbejde mel-lem folkeskolen og forenings- og idrætslivet .Skolerne skal kunne benytte de former for holddannelserog samværsformer, der passer bedst til de forskelligetyper af aktiviteter . Timerne vil fx kunne anvendes påtværs af klasser og årgange . Længden af aktivitetstimerkan desuden variere fra fx 10 minutter til en hel skoledagafhængig af den planlagte aktivitet .Aktivitetstimerne kan både varetages af lærere, pædago-ger og personale med andre kvalifikationer . Pædagogerkan for eksempel spille en særlig rolle i forhold til relations-arbejde, alsidig udvikling og fysisk udfoldelse . På den mådebringes der nye, værdifulde kompetencer i spil i løbet afskoledagen, og sammen med lærerne kan pædagogerneskabe bedre rammer for et sammenhængende børneliv .Det er op til de enkelte kommuner, hvordan samarbejdetskal ske . Det kan blandt andet afhænge af, hvilket kon-kret indhold man vil give aktivitetstimerne på de enkelteklassetrin .For at understøtte kvaliteten af aktivitetstimerne iværk-sættes et udviklingsprojekt, der skal give skolerne kvalifi-ceret viden om, hvordan aktivitetstimerne kan anvendes,så de bedst understøtter elevernes læring, motivation ogtrivsel .

3.Bedre lokale mulighederfor to voksne i undervisningenRegeringen foreslår, at kommunerne får mulighed forat give skolerne dispensation til at nedsætte antallet afugentlige aktivitetstimer for en eller flere klasser i op til etår, hvis de samtidig øger antallet af undervisningstimermed to voksne, herunder særligt i dansk og matematik .Dispensationsmuligheden gælder for de yngste klasser –børnehaveklasser og 1 .-3 . klasser – og for 4 .-9 . klasser medhelt særlige behov .Dispensationen kan gives til de yngste klasser, hvis detvurderes, at de faglige mål, elevernes trivsel og alsidigeudvikling samlet set bedre kan fremmes ved at benytteto voksne i undervisningen end ved en længere skoledag .For de øvrige klassetrin skal der være tale om helt særligebehov, hvis der skal gøres brug af dispensationen til tovoksne i klassen .To voksne i undervisningen kan fx gennemføres som enundervisningsassistentordning, hvor pædagoger ellerandre faggrupper indgår i løsningen af undervisnings-opgaven i samarbejde med læreren . Det kan give bedremulighed for at tage hånd om den enkelte elev . Elevernefår en kortere skoledag, men opnår til gengæld en tætterevoksenkontakt .

Flere og bedre timer i de praktiske/musiske fagDe praktiske/musiske fag skal være gennemgående fagi børnenes skolegang, så de kan bidrage til at understøtteden faglige udvikling og folkeskolens øvrige fag . Fageneskal fx tydeliggøre, at det, eleverne lærer i skolen, kan om-sættes til praktiske og anvendelige ting . Og fagene skalbidrage til at motivere og engagere eleverne og fremmederes kreativitet .Regeringen foreslår, at det vejledende timetal for de prakti-ske/musiske fag, som omfatter idræt, sløjd, hjemkundskab,håndarbejde, billedkunst og musik øges med én lektion omugen i 3 . og 6 . klasse .Regeringen vil endvidere ændre fagene sløjd og håndar-bejde til et nyt fælles fag – håndværk og design .For at bidrage til at hæve kvaliteten i både de praktiske/musiske fag og i folkeskolens øvrige fag igangsættes enrække forsøg, der skal afdække effekterne af praktiskori-enterede læringsformer både i relation til dansk og mate-matik og til at understøtte andre fag som fx de praktiske/musiske fag .

Valgfag fra 7. klasseValgfag bidrager til at give eleverne indblik i en rækkenye fag og afprøve andre interesser, som fx kan værenyttige for deres valg af videre uddannelse . De kan sam-tidigt være med til at fastholde elevernes motivation oginteresse for at lære .I dag har eleverne i 8 . og 9 . klasse mulighed for mindst2 lektioner om ugen i valgfag – fx medier, fransk, sløjd,hjemkundskab og motorlære .Regeringen foreslår, at valgfag indføres fra 7 . klasse . Derforeslås et vejledende timetal på 2 lektioner om ugen ivalgfag i 7 . klasse, og at det ikke længere vil være valgfritfor eleverne at deltage i valgfagsundervisningen .Regeringen foreslår samtidig, at kommunerne får mulig-hed for at tilbyde flere valgfag end i dag . Fx valgfag somastronomi, metal/teknologiværksted og udformning afhjemmesider . Valgfagene kan også grupperes i valgfags-pakker, hvor det overordnede emne fx kan være sprog,naturfag, teknologi eller innovation .

En sammenhængende skoledagfor Mathias i 4. klasseEt eksempelMathias går i 4. klasse og deltager aktivt i undervisningen.Mathias er særlig glad for, at han kan se, at det, han laver iskolen, kan bruges i den virkelige verden, som når hans klassepå tværs af fagene matematik og “håndværk og design” harberegnet og bygget en kompostbeholder i skolegården.Så giver matematikken god mening for Mathias.I dag er det onsdag, men ikke en helt almindelig en af slagsen.To gange om måneden har 4. klasserne udeskole, hvilket be-tyder, at hele skoledagen foregår udenfor. De er mange elever,men der er også flere lærere, og Kristian, der er pædagog, ermed dem hele dagen. Dagen starter med, at Søren – dereslærer i natur/teknik – fortæller om, hvor mange spiselige tingder egentlig er i den danske natur. Bagefter skal eleverne i holdsamle råvarer ind, som de kan bruge til at lave mad. De skalbåde i skoven og må bruge skolens køkkenhave.De går frem og tilbage fra skoven – det gør de tit, og det givergod frisk luft og mulighed for at få rørt sig. Da de kommer til-bage, skal de tænde bål og lave mad i gryder over bålet. Dereshjemkundskabslærer har sørget for lidt ekstra ingredienser.Alt det grønne affald fra de indsamlede planter samles ind ogkommes i kompostbeholderen. Eleverne skal senere under-søge, hvad der sker med affaldet nede i kompostbeholderen.Mens de spiser, snakker de om, hvor den mad, de har der-hjemme i køleskabet, kommer fra.Efter de har spist og holdt pause, skal Mathias og hans klasse-kammerater have matematik i skoven. De skal afprøve forskel-lige simple metoder til at finde højden på et træ, og de skal findeud af en smart måde at tælle alle træerne i skoven på.

5.Andre forbedringer af kvalitetog trivselRegeringen foreslår en række andre tiltag, der skal med-virke til et løft af folkeskolen:Det kan fx være konkrete metoder og redskaber i forholdtil tilrettelæggelse af skolebestyrelses- og skole-hjem-samarbejde og særlige indsatser i forhold til at engagereudsatte familier positivt i børnenes skolegang .Elevernes evne til at deltage aktivt i undervisningen ogbidrage til at skabe et godt undervisningsmiljø på skolenskal styrkes ved at formidle viden og erfaringer om, hvor-dan elever kan inddrages i planlægning og gennemførelseaf undervisning og sociale aktiviteter . Og ved at rustelærerne til at bruge engagerende undervisningsmetoder .Desuden skal elevernes medansvar over for deres kam-merater og fælles læring øges ved at styrke elev-til-elev-aktiviteter, mentorordninger og elevrådgivning .Ro i klassen, gode kammeratskaber og et godt skolemiljøer en forudsætning for, at eleverne har lyst til og mulig-heder for at lære . Samtidig er det en forudsætning for, atlærerne har ro til at kunne lære fra sig .Regeringen foreslår, at det bliver ét af de nationale måltalfor folkeskolen at forbedre børnenes trivsel i folkeskolen .Og at det samtidig skal være et centralt element i kom-munernes og skolernes arbejde med at udvikle kvaliteten,at de følger børnenes trivsel på de enkelte skoler . Desudenskal skolerne have rådgivning om arbejdet med under-visningsmiljø og trivsel, så de kan mindske den under-visningsforstyrrende uro og understøtte elevernessociale og faglige udvikling .

Mere anvendelse af it og digitalelæringsformerAnvendelse af it skal styrke elevernes faglighed og rustedem bedre til fremtidige uddannelses- og jobmuligheder .Den skal samtidig understøtte en mere målrettet tilret-telæggelse af undervisningen og muliggøre en bedreudnyttelse af ressourcerne i folkeskolen .For at fremme anvendelsen af it i folkeskolen har regerin-gen afsat en pulje på i alt 500 mio . kr . i perioden 2012-2015 .Puljen skal især bidrage til at øge anvendelsen af it ogsikre bedre brug af digitale læremidler i folkeskolen .Regeringen har som led i den fællesoffentlige digitalise-ringsstrategi indgået aftale med KL om, at kommunernefrem mod 2014 skal sikre den nødvendige infrastruktur,herunder blandt andet stabilt trådløst netværk medtilstrækkelig kapacitet og adgang til en computer for deelever, der ikke selv kan medbringe en .En øget og kvalificeret brug af it i undervisningen kræ-ver imidlertid også, at it ikke ses isoleret, men som enintegreret del af undervisningen . Regeringen vil derforsikre, at digitale kompetencer og digital understøttelse afundervisningen tænkes ind i alle fag og øvrige aktiviteteri folkeskolen .Regeringen vil desuden over en årrække sikre øget brugaf it i forbindelse med afgangsprøverne . Det kan blandtandet være gennem selvrettende skriftlige digitale prø-ver i udvalgte fag .

og kendskab til arbejdsmarkedet lægges der endvidereop til, at aktivitetstimerne kan indeholde uddannelses-,erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering .Folkeskolens afgangsprøver skal afspejle, at 9 . klasse ikkeblot er afslutningen på folkeskolen, men også begyndel-sen på videre uddannelse . Prøverne har betydning for,hvordan undervisningen tilrettelægges, og hvilken ind-sats eleverne lægger i fagene .Regeringen foreslår derfor, at afgangsprøverne får et merevirkelighedsnært fokus og en moderne form, hvor brug afit, gruppeprøver samt tværfaglige-, projekt- og produkt-orienterede prøver fylder mere .Regeringen foreslår også, at afgangsprøverne skifter navntil ”9 . klasseprøver” for at understrege, at der ikke er tale omafslutningen på et uddannelsesforløb .Med de flere timer i en sammenhængende skoledagbliver der desuden bedre tid til at samarbejde med bådeungdomsuddannelser og det lokale erhvervsliv, særligtpå de ældste klassetrin . Aktivitetstimerne i de ældsteklasser kan blandt andet bruges til at forberede de ungesvidere uddannelsesforløb . Det kan være gennem besøgpå erhvervsskoler, gymnasier og virksomheder, mentor-ordning, hvor elever fra ungdomsuddannelser taler medfolkeskoleelever om deres erfaringer, kortere praktikop-hold mv .Regeringens forslag til et løft af folkeskolen er rettet modbørnehaveklassen og til og med 9 . klasse og skal blandtandet sikre, at flere elever går ud af 9 . klasse med kompe-tencer til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse .Regeringen vil i forbindelse med arbejdet med 95 pct .-målsætningen og et kommende forslag til fleksuddan-nelse have fokus på overgange til ungdomsuddannelseog gennemførelsen heraf .

Inklusion - en omstilling af folkeskolenFolkeskolen udskiller alt for mange elever fra den almindeligeundervisning. I den seneste årrække har antallet af elever, derer henvist til specialundervisning, været kraftigt stigende.Udgifterne til specialtilbud har været stigende og udgør ifølgeden seneste samlede opgørelse ca. 30 pct. af de samlede udgif-ter til folkeskolen. Udviklingen skal ses i lyset af, at der ikke erdokumentation for, at elever, som udskilles til specialskoler ogspecialklasser, klarer sig bedre fagligt, end de ville have gjort iden almindelige folkeskole. Alle børn skal blive dygtigere gen-nem inklusion, ved at den almene undervisning styrkes, og denenkelte får støtte sammen med sine kammerater.For at løse denne udfordring er der iværksat en rækkeinitiativer, der skal understøtte kommunernes omstilling:–Ny lovgivning om en inkluderende folkeskole.Regeringen har gen-nemført en lovændring om øget inklusion med en ny afgræns-ning af specialundervisningen, der skaber mere fleksible rammerfor skolernes tilrettelæggelse af den inkluderende undervisning.–Opfølgning på omstillingen til øget inklusion.Regeringen og KLer enige om, at andelen af elever, der inkluderes i den alminde-lige undervisning, skal øges fra 94,4 pct. i dag til 96,0 pct. af detsamlede elevtal i folkeskolen i 2015, og at elevernes faglige niveauog trivsel fastholdes eller styrkes.–Inklusionsudvikling.Regeringen har etableret et nationaltrådgivningsteam for inklusion i dagtilbud, skoler og fritids-tilbud, der skal hjælpe kommunerne med en helhedsorienteretog fagligt forsvarlig omstilling af inklusionsindsatsen.–Nationalt Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervis-ning.Regeringen har oprettet et nyt ressourcecenter for inklu-sion og specialundervisning for at understøtte og kvalificerekommunernes omstilling til øget inklusion ved at stille videntil rådighed til fagpersoner i og omkring folkeskolen.–Informations- og holdningskampagner målrettet forældre ogelever.Regeringen støtter to kampagner, som skal skabe dialog lo-kalt om, hvordan der kan sikres en fagligt stærk folkeskole for alle.–Følgegruppen for Inklusion.Børne- og undervisningsministe-ren har etableret en følgegruppe for inklusion i folkeskolen,der skal sikre opbakning og dialog blandt centrale parter tilmålsætningen om en mere inkluderende folkeskole.–Puljen til it til fagligt svage elever og elever med særlige behov.I forbindelse med satspuljeaftalen for 2012 er der afsat midlertil udvikling af nye digitale læringsformer og pædagogik til in-klusion samt til at fremme anvendelse af it-baserede redskaberfor at styrke undervisningsdifferentiering.

En sammenhængende skoledagfor Frederik i 8. klasseEt eksempelFrederik i 8. klasse får en bedre start på dagen, hvis den startermed et ordentligt måltid. Han er derfor glad for skolens morgen-madsordning for udskolingsklasserne. Han er også glad for, athan selv er med til at vælge nogle af de fag, der skal stå på skole-skemaet. Han har valgt et innovationstema med valgfag, derbåde indeholder design, produktion og branding/markedsføring.Frederik er blevet mere interesseret i danskundervisningen, efter athan kan se, hvor stor en betydning fortællingen har for et produkt.Det er torsdag i dag, og skoledagen slutter af med, at han skal be-søge det lokale handelsgymnasium gennem den mentorordning,som skolen har. Men inden da skal han have fysik/kemi, biologi ogmatematik. Fagene er for en periode slået sammen, da klassenhar tema om sundhed og alkohol. De skal blandt andet beregnevægt, volumen og alkoholprocenter af forskellige drikke, tale omoptagelse i kroppen, forskelle på kvinder og mænd og deres for-brænding osv. De skal også beregne reaktionstiders betydning forbremselængder, og så skal der sættes gæringsprocesser i gang,som klassen samler data fra og senere bearbejder på computeren.Inden Frederik skal besøge handelsgymnasiet, er der en timeslektiehjælp, hvor Frederik noget af tiden skal have en kort snakmed sin klasselærer. For en måned siden fik han en foreløbiguddannelsesparathedsvurdering, hvor han fik besked på at ar-bejde med at kunne løse sine opgaver mere selvstændigt. Hansklasselærer vil komme med et forslag til, hvordan de sammenkan sikre en positiv udvikling for Frederik, så han er klar til atbegynde på en ungdomsuddannelse, når tiden kommer dertil.Frederik cykler hen til handelsgymnasiet. Det giver point i skolenscykelkonkurrence, hvor alle elever konkurrerer med hinandenom, hvem der kører flest kilometer. Alle resultater samles digitalt,og overbygningsklasserne på skolen skiftes til at fremstille denugentlige statistik på computer. Han skal tilbage til skolen bag-efter. Han spiller på skolens baskethold, som træner hver tirsdagog torsdag efter almindelig skoletid. Det er fedt, at de har fået enny træner, som spiller på 1. holdet i den lokale klub.

Lærere, pædagoger og skoleledere skalløfte folkeskolenRegeringens forslag til et løft af folkeskolen skal gøreeleverne dygtigere .Folkeskolens 45 .000 lærere er nøglen til at gennemføreet fagligt løft . Lærernes dygtighed og engagement er heltafgørende for, at eleverne får god undervisning . Samtidiger et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger med tilat skabe øget fokus på trivsel, kvalitet i skole-hjem-sam-arbejdet og bedre muligheder for at inkludere alle elever .Folkeskolens ledere har også en meget vigtig rolle i atløfte folkeskolen . Blandt andet ved at give retning forskolens arbejde, ved at udøve pædagogisk ledelse, derstyrker medarbejdernes undervisning, og ved at skabe etmiljø på skolerne, hvor elever og medarbejdere trives, oghvor der er et stærkt samarbejde mellem hjem og skole .Med løftet af folkeskolen kommer der også færre reglerog mere frihed til skolerne og dermed et større ledelses-rum, som skal udfyldes .Derfor vil regeringen styrke lærernes, pædagogernesog ledernes kompetencer med en række initiativer .

1.Styrket efteruddannelse af lærereog pædagogerRegeringen vil som led i løftet af folkeskolen styrkeden nuværende efteruddannelsesindsats for lærere ogpædagoger .Regeringen ønsker, at lærerne skal have undervisnings-kompetence – svarende til linjefag – i de fag, de under-viser i . Lærerne, som har en faglig fordybelse i faget, vilsikre, at eleverne møder en undervisning af endnu højerefaglig og pædagogisk kvalitet .Regeringens mål er derfor, at alle elever i folkeskolen i2020 skal undervises af lærere, som enten har undervis-ningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannel-sen eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence viaderes efteruddannelse mv .Målsætningen om fuld kompetencedækning skal skrivesind i folkeskoleloven og indeholder alle fag og alle klasse-trin og skal gælde på kommuneniveau . Regeringen vildrøfte den konkrete operationalisering og implemente-ring af målsætningen om kompetencedækning med KL ide kommende forhandlinger om kommunernes økonomifor 2014 .Med målet sætter regeringen fokus på, at lærernes fag-lige kompetence og løbende faglige udvikling er centralfor elevernes læring . Og på, at kommunerne og skolernesystematisk skal arbejde hermed .Regeringen vil samtidigt bidrage med i alt 1 mia . kr . i 2014-2020, som skal lægges oveni kommunernes nuværendeefteruddannelse af lærere og pædagoger . Det statsligebidrag fordeles med 600 mio . kr . i 2014-2016 og 400 mio . kr .i 2017-2020 . Midlerne skal medfinansiere kommunernesudgifter til opkvalificering af lærere og til opkvalificeringaf pædagoger, der varetager opgaver i folkeskolen .I regeringens drøftelse med KL om målsætningen omkompetencedækning vil blandt andet indgå, hvordanregeringen og KL i fællesskab kan følge op på målsæt-ningen, og hvordan kommunerne får lagt planer for enmålrettet opkvalificeringsindsats, herunder løbendefaglig opdatering . Der vil også indgå muligheden for lokalfleksibilitet i forhold til målsætningen, hvis der i enkeltekommuner og skoler er helt særlige udfordringer .Som grundlag for kompetenceløftet vil regeringen sam-men med KL kortlægge og analysere den nuværendeefteruddannelsesindsats i kommunerne og udarbejde enstatus for kompetencedækningen . Analysen skal sam-tidig belyse mulighederne for målretning af efteruddan-nelsen af lærerne, der blandt andet tager udgangspunkt ilærernes faglige kernekompetencer, nye læringsformer ifolkeskolen og behovet for it-understøttelse af indlæringeni folkeskolen .

Reform af læreruddannelsenRegeringen indgik den 1. juni 2012 forlig med Venstre, Konservativeog Dansk Folkeparti om en ny læreruddannelse. Målet er en fag-ligt stærkere og mere attraktiv læreruddannelse, der matcherfolkeskolens behov. Hensigten er, at lærerne underviser i fag, dehar undervisningskompetence i, så eleverne i folkeskolen i højeregrad møder lærere, der har en faglig fordybelse i netop de fag, derer på skoleskemaet.Nogle af hovedelementerne i reformen er:– Der skal stilles højere krav til både de lærerstuderende og tilunderviserne på læreruddannelsen.– Den nuværende detailregulering af, hvad den studerende skaligennem, afløses af styring via mål for, hvad den studerendeskal kunne. Hensigten er at sikre, at læreruddannelsen løbendekan tilpasse sig folkeskolens fagrække – uden at der først skalgennemføres lovændringer.– De studerende skal som norm have tre undervisningsfag, herafenten dansk eller matematik. Målet er, at folkeskolens lærereunderviser i fag, som de har undervisningskompetence i.– Lærernes grundfaglighed skal styrkes markant.– Lærernes kompetencer i forhold til at bruge it som pædagogiskredskab styrkes.– Der skal være mere folkeskole i læreruddannelsen. Blandtandet indføres karakter ved bedømmelse af praktikken og kravom større praksisforankring af professionsbachelorprojektet.– Der indføres en ny model for adgang og optag på læreruddan-nelsen, som baseres på en centralt fastsat optagelseskvotientkombineret med optagelsessamtaler.– Undervisningen på læreruddannelsen skal i langt højere gradbaseres på praksisrelevant og evidensbaseret viden.Reform af pædagoguddannelsen er på vejPædagoguddannelsen skal fornys, så pædagogerne bliver endnudygtigere til at understøtte børns leg og læring lige fra vuggestueog børnehave til folkeskolen, SFO’en, fritidshjemmet og klubben,hvor de forskellige pædagogiske fagligheder skal bringes i spilsammen med andre professioner.

2.Forbedrede karriereveje for lærereVi skal fastholde dygtige lærere i folkeskolen og værebedre til at bruge deres kompetencer .Regeringen foreslår derfor, at der i folkeskolen skal væremere spændende og udviklende karrieremulighederfor lærerne . Folkeskolen skal være en moderne arbejds-plads med gode udviklingsmuligheder . Udviklingen affolkeskolens kvalitet hænger tæt sammen med fokuspå undervisningsopgaven som en attraktiv karrierevej .Samtidig skal andre karrieremuligheder i folkeskolenudvikles og synliggøres .Regeringen vil derfor invitere KL og Danmarks Lærerfor-ening til et samarbejde om, hvordan der kan skabes bedrekarrieremuligheder .Forbedrede karriereveje kan for eksempel bestå af, at sko-lelærere, der har opbygget særligt stærke kompetencer in-den for et bestemt område, i endnu højere grad kan fungeresom faglige fyrtårne, vejledere, samarbejdspartnere for læ-ringskonsulenterne mv . Det er også tanken, at de dygtigstelærere skal indgå i det nye korps af læringskonsulenter, såde kan understøtte det nationale løft af folkeskolen .

3.Styrket efteruddannelse af ledereDen praktiske gennemførelse af løftet af folkeskolen vilgive lederne på skolerne og i kommunerne en meget storopgave .Den sammenhængende skoledag er en ny måde at tilret-telægge skolen på og medfører en markant ændring ikommunernes og skoleledernes rolle i folkeskolen .Succesfuld realisering af løftet af folkeskolen afhængeri høj grad af kommunalbestyrelsernes og skoleledernesevne til at lede forandringer og få det bedste ud af de nyerammer og muligheder . Alle erfaringer viser, at succes-fuld forandring forudsætter tydelig og kompetent ledelse .Skolerådets formandskab har i sin beretning fra 2012anbefalet, at skolelederne i deres pædagogiske ledelsesop-gave fokuserer mere på at forbedre selve undervisningen,herunder det professionelle samarbejde mellem skolensmedarbejdere . Det indebærer blandt andet, at skolelede-ren sætter mål og en klar retning for skolens didaktiskeog pædagogiske arbejde og sikrer målrettet kompetence-udvikling af medarbejderne .Regeringen foreslår, at der afsættes yderligere i alt 60 mio .kr . i 2013-2015 til et kompetenceudviklingsforløb for skole-ledere og kommunale forvaltningsledere med fokus påpædagogisk ledelse og den faktiske realisering af initiati-verne i løftet af folkeskolen .Kompetenceudviklingen skal blandt andet målrettes til:– Ledernes konkrete opgaver og udfordringer i forholdtil planlægningen af en sammenhængende skoledag,– En styrkelse af skoleledernes pædagogiske ledelse,– En opkvalificering af ledere og forvaltningschefer tilat styre gennem mål og evalueringer og at anvendeefteruddannelse af lærere og pædagoger strategisktil at nå skolens mål .

4.Styrket forskning i pædagogikog undervisningsmetoderRegeringen har afsat 320 mio . kr . årligt i 2013-2015 tiludviklings- og evidensbasering af uddannelserne påerhvervsakademier og professionshøjskoler, herunderlærer- og pædagoguddannelserne . 268 mio . kr . skal an-vendes på professionshøjskolerne, hvor de blandt andetskal styrke grund- og efteruddannelsen for lærere ogpædagoger og dermed undervisningen i folkeskolen .Med de nye midler har professionshøjskolerne fået en nyog mere klar opgave og bedre muligheder for at opbyggeviden i relation til folkeskolen . Professionshøjskolerne skali samarbejde med folkeskoler og universiteter udvikle ogformidle den viden, som er nødvendig for at møde folke-skolens udfordringer . I den forbindelse skal der blandtandet sikres en tættere dialog med folkeskolerne somaftagere af viden .Der vil blive etableret et nyt forum, der skal sikre en bedreeffekt og koordinering af udviklings- og forsknings-aktiviteterne i relation til uddannelsesområdet, herundertil folkeskolen .

5.Etablering af korps aflæringskonsulenterRegeringen foreslår, at der oprettes et nationalt korps af ca .40 læringskonsulenter, som skal tilbyde de enkelte kom-muner og folkeskoler rådgivning om kvalitetsudviklingen .Korpset skal blandt andet bestå af dygtige lærere og skole-ledere . Læringskonsulenterne skal sparre med ledelsen ogvære med til at sprede gode metoder, værktøjer og viden,så de inspirerer lærerne på skolerne til at gøre mere af det,der virker .Læringskonsulenterne skal yde en rådgivning, der ertilpasset de enkelte skolers behov . Skoler med storeudfordringer kan for eksempel have behov for særligerådgivningsforløb og hjælp til at genoprette kvaliteten,mens de mest velfungerende skoler for eksempel kanhave behov for rådgivning på særlige indsatsområder –som for eksempel styrket lærersamarbejde .Læringskonsulentkorpset skal etableres ved en sammen-lægning og en udvidelse af den nuværende fagkonsulent-ordning, Tosprogs-Taskforcen og Inklusionsudvikling iMinisteriet for Børn og Undervisning .

Den faktiske gennemførelse er afgørende for etløft af folkeskolenNår nye metoder og redskaber skal gennemføres ved ny lovgiv-ning, er det typisk en udfordring at få tingene ændret ude i denpraktiske verden. Det er ikke usædvanligt, at store ændringer ipraksis kan støde på vanskeligheder, der forsinker – eller ligefremforhindrer – gennemførelsen og måske også betyder, at vigtigekvalitetstiltag ikke får deres fulde virkning.I forbindelse med implementeringen af ny praksis i folkeskolener det derfor vigtigt, at der ikke kun fokuseres på selve lovgivnin-gen eller kvalitetsudviklingsredskabet. Der skal også fokus på atklæde de aktører på, der skal gennemføre og anvende tingene ipraksis. Derfor skal et løft af folkeskolen hjælpes på vej af rådgiv-ning og vejledning – blandt andet fra et nyt korps af læringskon-sulenter.

Klare mål for folkeskolensudviklingog mere lokal frihedDen danske folkeskole er en del af en stærk dansk tra-dition for lokalt selvstyre . Den tradition vil regeringenbygge videre på .Det afgørende for en god folkeskole er ikke regler for, hvor-dan kommunerne og skolerne tilrettelægger indsatsen . Detafgørende er, at alle folkeskoler giver eleverne de færdighe-der, de skal have, og at eleverne trives godt i skolerne .Derfor skal vi have mindre detailregulering og styre min-dre på processer og mere på mål og resultater . Regeringenvil opstille få, nationale mål og give øget frihed til kom-munerne og skolerne til at opfylde målene .Vi skal vise folkeskolen tillid .Skolerådets formandskab har i sin beretning for 2012blandt andet anbefalet, at der formuleres nogle få, klare ogambitiøse politiske udviklingsmål, som er fælles for helefolkeskolen . Og at der løbende bliver fulgt op på, om der skerfremskridt i forhold til at nå målene .Anbefalingerne fra Skolerådets formandskab bygger blandtandet på positive er-faringer fra Ontario i Canada, hvor manhar opnået markant forbedrede resultater ved blandt andetat sætte få, klare nationale mål for folkeskolen og knytte kon-krete måltal til målene .Regeringen foreslår tre nationale mål:– Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver sådygtige, de kan .– Folkeskolen skal mindske betydningen af social bag-grund i forhold til faglige resultater .– Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandtandet gennem respekt for professionel viden og praksis .De tre mål afspejler regeringens overordnede vision forfolkeskolen .Målene harmonerer med de mål, som er opstillet for ”NyNordisk Skole” og drøftet med partnerskabet for folkeskolen .De tre nationale mål skal supplere regeringens målsæt-ning om, at 95 pct . af en ungdomsårgang skal gennemføremindst en ungdomsuddannelse .Nationale mål giver en klar retning og et højt fælles am-bitionsniveau for folkeskolens udvikling . Regeringen haropstillet operative måltal for de nationale mål, der vil gøredet muligt løbende at følge op på udviklingen . Måltalleneer klare, enkle og målbare .I kommunerne skal de nationale mål og de operative mål-tal danne grundlag for dialogen med skolerne og mellemskoleleder og skolens medarbejdere om udvikling af kva-

Samarbejdet om “Ny Nordisk Skole”Regeringen har lanceret initiativet “Ny Nordisk Skole” som etunderstøttende perspektiv til et løft af folkeskolen. Formålet med“Ny Nordisk Skole” er at styrke pædagoger, lærere og lederes ar-bejde med læring, så alle børnene lærer mest muligt. “Ny NordiskSkole” tager ligesom udspillet til et løft af folkeskolen udgangs-punkt i, at praksissen på dagtilbudsområdet og i uddannelses-systemet skal bygge på viden om det, vi ved, der virker.I “Ny Nordisk Skole” samarbejder folkeskoler med dagtilbud, ung-domsuddannelser og fritidstilbud i netværk om at styrke kvalitetenog skabe øget sammenhæng i tilbud til børn og unge fra 0 til 18 år.Lærere, pædagoger, undervisere på ungdomsuddannelser m.fl.bruger hinanden til at blive klogere på egen og hinandens praksisog til at dele viden om, hvad der virker.“Ny Nordisk Skole” skal underbygge effekten af løftet af folkeskolenved at sikre de professionelles ejerskab til målet og forpligte alle– på tværs af faggrupper og institutionsområder - til at arbejdesammen om at nå målet om, at alle børn lærer mest muligt uansetsocial baggrund.

ledelsesværktøj baseret på eksisterende data, som stilles tilrådighed på en brugervenlig måde på folkeskoleområdet .Ledelsesværktøjet skal give brugerne på forskelligeniveauer en nem, samlet adgang til data og målrettederesultatindikatorer .De opstillede måltal vil ikke føre til yderligere offentlig-gørelse af testresultater, da adgangen til data ligesom idag vil være målrettet de enkelte brugergrupper og værebegrænset til de indikatorer, som er nødvendige for atunderstøtte kvalitetsudviklingen på det givne niveau .På baggrund af de nationale mål og de operative måltalskal regering, kommuner og folkeskolens øvrige parterhvert år have en dialog om folkeskolens resultater, og omder er behov for justeringer af indsatsen . Det skal ske påbasis af en årlig statusredegørelse fra Ministeriet for Børnog Undervisning .Regeringen vil også ændre det nuværende statsligekvalitetstilsyn, så det tager udgangspunkt i de nationaltfastsatte måltal og kvalitetsindikatorer . Tilsynet skalsåledes primært have fokus på at skabe grundlag for kva-litetsudviklingen på skolerne og skal ses i sammenhængmed læringskonsulenternes arbejde .

liteten og resultatopfølgning . Med udgangspunkt i data ogviden om resultater skal der hvert år følges op på kvalitetenog realiseringen af måltallene .Som støtte til kommunernes og skolernes arbejde medopfølgning på måltallene og kvalitetsudvikling stilles dersupplerende indikatorer til rådighed for kommunerne,herunder hvor stor en andel af skolens elever, der påbe-gynder og gennemfører en ungdomsuddannelse .Kommunalbestyrelserne kan supplere de nationale målmed lokale udviklingsmål, hvis de ønsker det . Det kanfx være lokale udviklingsmål i forhold til skoler, som harsærlige kvalitetsproblemer, eller skoler, der har høj kvali-tet, og som skal udfordres yderligere .Kommuner og skoleledere skal have redskaber til at følgekvalitetsudviklingen . Den kvalitetsrapport, som kom-munalbestyrelsen i dag skal udarbejde én gang om åretfor kommunens skoler, skal forenkles og opdateres . Ogregeringen vil i samarbejde med KL udvikle et it-baseret

2.Regelforenkling med større frihedtil kommuner og skolerRegeringen vil give kommunerne større frihed til at tilrette-lægge arbejdet i folkeskolen . Folkeskolen skal i højere gradstyres efter fælles mål og mindre efter regler og procedurekrav .Ufleksible regler hindrer skolerne i at anvende skolens res-sourcer på den bedste måde . Der er blandt andet en rækkestatslige regler, der i dag afskærer skolerne fra fleksiblesamarbejdsformer med andre skoler, dagtilbud og bibliote-ker . Sådanne regler er med til at indskrænke ledelsesrum-met i kommunerne og for den enkelte skoleleder . Resultateter, at kommuner og ledere må bruge uforholdsmæssigmegen tid på formelle processer og forhindres i at anvendeskolens ressourcer på den bedste måde .I en undersøgelse fra 2011 af ledelsesvilkår for danske skole-ledere mente 61 pct . af lederne, at den statslige og kommunaleregulering af skolernes arbejde var unødigt bureaukratisk .Derfor vil regeringen fjerne en række af de statslige reglerpå folkeskoleområdet for at styrke det lokale ledelsesrum ikommunerne og på de enkelte skoler . Flere af forenklingernevil også give større frihed til lærerne .Regeringen foreslår på den baggrund en forenkling af enrække statslige regler:– Forenkling af elevplanerne med udgangspunkt i en eva-luering i 2013 af de igangsatte forsøg i medfør af udfor-dringsretten med elevplaner i 56 kommuner . Det kunneske ved at opretholde de årlige, skriftlige elevplaner idansk, matematik, engelsk og evt . andre kernefag, menherudover give den enkelte skole adgang til selv at vur-dere ud fra en helhedsvurdering af eleven, hvilke andrefag det er væsentligt at udarbejde skriftlige elevplaner i .– Forenkling af ”Fælles Mål”, der blandt andet inde-holder mål for undervisningen i de enkelte fag ogangiver trinmål for, hvad der skal læres på de enkelteklassetrin . ”Fælles Mål” for dansk og matematik skalforenkles inden udgangen af 2013 med henblik på, atde bedre kan anvendes af lærerne i undervisningen,og at det bliver tydeligt for lærere, ledere, forældre ogelever, hvad det forventes, at den enkelte elev kan påhvert klassetrin . Med udgangspunkt i erfaringernefra ændring af ”Fælles Mål” for dansk og matematikvil ”Fælles Mål” for resten af fagrækken ligeledes bliveforenklet inden skolestart 2014 .– Enklere styring af timetallet for folkeskolen . Deeksisterende minimumstimetal for de tre fagblokke(humanistiske fag, naturfag og praktiske/musiskefag) vil blive afskaffet .– Enklere regler for fritagelse af undervisning i kristen-domskundskab . Det nuværende krav om afholdelse afet møde forud for fritagelse skal ophæves .– Forenkling af afgangsprøver . Der igangsættes etudredningsarbejde med henblik på at vurdere mulig-heden for færre og bedre prøver med mindre censur– herunder i forhold til målet, om at lærerne skal væremest muligt sammen med eleverne .– Afskaffelse af loft over daglig undervisningstid . Loftetover timetallet i indskolingen på 7 timer afskaffes ogerstattes af en bestemmelse om, at en skoleuge set overet skoleår i gennemsnit ikke må overskride 40 timer .– Forenkling af de årlige kommunale kvalitetsrapporterfor folkeskolerne .– Øget adgang til fælles ledelse for folkeskoler og forfolkeskoler og dag- og fritidstilbud . Der skal være bedremulighed for kommunerne for at etablere fælles ledelsemellem flere mindre folkeskoler og mellem mindreskoler og dagtilbud .– Mere fleksible regler for sammensætning af skole-bestyrelser . Kommunalbestyrelserne får kompetencetil at fastsætte regler for valg af skolebestyrelser ogmere frihed til at fastlægge deres sammensætning .

– Forenkling af folkeskolelovens bestemmelse om klas-selærere . Alle klasser skal fortsat have en klasselærer,men skolerne skal have frihed til at fastsætte, hvordanorganiseringen og ansvaret for løsningen af klasse-læreropgaven skal varetages . Bestemmelsen om, atklasselæreropgaven tillægges et antal årlige under-visningstimer til varetagelsen af opgaven ophæves .– Pligten til at oprette et pædagogisk råd ophæves, sådet bliver frivilligt for kommunerne .Herudover vil regeringen give kommuner og skoler heltnye frihedsgrader på en række områder:– De nye aktivitetstimer skal ikke være underlagt de tra-ditionelle regler for undervisningstimerne i folkeskolen .Kommunerne får udstrakt frihed til at anvende aktivi-tetstimerne til de formål, som de ønsker i lyset af lokaleforhold . Timerne skal også kunne anvendes på tværsaf klasser og årgange og ikke være omfattet af reglerneom holddannelse .– Øget frihed til at anvende pædagoger i undervisningenpå 1 .-3 . klassetrin . Kommunerne skal have adgang til atanvende pædagoger i undervisningen på 1 .-3 . klassetrin .– Kravet om, at det kun er lærere på skolen, der kan vare-tage skolebiblioteksfunktionen, bortfalder .– Mulighed for flere valgfag . Kommunalbestyrelserneskal have adgang til at godkende, at der tilbydes un-dervisning i valgfag, der ligger ud over de valgfag, derfindes ”Fælles Mål” for, og som ikke nødvendigvis erpraktisk eller kunstnerisk betonede fag .

En fællesopgaveEt løft af folkeskolen forudsætter, at alle bidrager: Elever,forældre, lærere, pædagoger, skoleledere, kommunalbe-styrelser og Folketinget . Når vi skal nytænke folkeskolen,er der brug for, at alle tager ejerskab til ændringerne .Vi skal løfte i fællesskab .Regeringen vil invitere den brede kreds af partier i folke-skoleforligskredsen til forhandlinger om vores udspil .Desuden vil regeringen videreføre det partnerskab forfolkeskolen, som blev etableret i foråret 2012 . Regeringenvil invitere partnerskabet til dialog om, hvordan udspilletsmålsætninger og initiativer kan gennemføres i praksis .Sigtet er at vedtage den nødvendige lovgivning i 2013,så den kan få virkning fra skoleåret 2014/15 .Regeringen vil drøfte med partierne, hvordan et løft affolkeskolen kan opnås ved omprioritering og nytænkning,så pengene til folkeskolen bruges bedre . Danmark bruger idag 39 mia . kr . til folkeskolen om året, hvilket svarer til ca .66 .000 kr . pr . elev . Det gør os til ét af de lande i OECD, sombruger flest penge på hver elev . Herudover anvender vi idag ca . 4½ mia . kr . til skolefritidsordninger (SFO) .Den sammenhængende skoledag indebærer, at elevernetilbringer mere tid sammen med lærerne . Det kan opnåsved en bedre brug af de eksisterende ressourcer og for-udsætter især en mere fleksibel anvendelse af lærernesarbejdstid . KL har forud for overenskomstforhandlinger-ne i 2013 meldt ud, at kommunerne anser den nuværendearbejdstidsaftale for at være en barriere for bedre ledel-sesprioritering og dermed bedre resultater i folkeskolen .Kommunalbestyrelserne og skolelederne skal have etstørre ansvar og større fleksibilitet i tilrettelæggelsen afskoledagen og prioriteringen af lærernes arbejdstid .Den sammenhængende skoledag vil desuden indebærefærre udgifter til fritidsordninger og klubtilbud, idet bør-nene vil få mindre behov for at benytte disse ordninger,når skoledagen udvides, og aktiviteter flytter fra fritids-tilbuddene over i skolen . Det vil frigøre midler til et løft affolkeskolen .Regeringen foreslår også en række forenklinger i reglernefor folkeskolen . Det vil give kommuner og skoler størrefrihed og frigøre ressourcer, som de i stedet kan anvendetil at styrke folkeskolen .Regeringen vil samtidigt prioritere flere ressourcer tilfolkeskolen – i alt ca . 4 mia . kr . ekstra i perioden 2013-2020 .Heraf målretter regeringen i alt 1 mia . kr . i 2014-2020 til etkompetenceløft for lærere og pædagoger .Der er også afsat ½ mia . kr . i perioden 2012-2015 til styrketanvendelse af it i folkeskolen . Pengene skal især bidragetil øget anvendelse og bedre brug af digitale læremidler ifolkeskolen .I 2013-2015 er der endvidere afsat 320 mio . kr . om årettil udviklings- og evidensbasering af uddannelserne påprofessionshøjskoler og erhvervsakademier og forskningi professionsfagene . Pengene skal blandt andet styrkelæreruddannelsen og pædagoguddannelsen og under-visningen i folkeskolen .Regeringen vil sikre, at tilskuddene til de frie skoler til-passes, så skolerne får tilsvarende muligheder for at øgekvaliteten i undervisningen som folkeskolen . Der vil ikkeblive stillet krav til, at frie grund- og efterskoler også skallevere en længere sammenhængende skoledag .