Flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelseDer er i dag en lang række samarbejder mellem regioner og de enkelteerhvervsskoler. Samarbejdet er intensiveret på baggrund af den faldendesøgning til erhvervsuddannelserne med det formål at styrke kvaliteten ogsøgningen til erhvervsuddannelserne. Med dette samarbejdspapir ønskerDanske Regioner og Danske Erhvervsskoler at understøtte samarbejdetmellem regioner og erhvervsskoler. Med udgangspunkt i de fælles syns-punkter vil de to foreninger desuden styrke samarbejdet og tage konkreteinitiativer.Danmark har brug for højt kvalificeret arbejdskraft. Derfor er det en ud-fordring, at den faldende søgning til erhvervsuddannelserne fortsætter.Søgningen til erhvervsuddannelser er gået tilbage med 11 procentpointpå 11 år. I 2001 ønskede 31,7 procent af en årgang en erhvervsuddannelse,og i år er det kun 20,4 procent.Udviklingen skal vendes og flere skal fremover gennemføre en erhvervsuddannelse. Delsfordi, der ifølge prognoser forventes at mangle 30.000 faglærte i 2020. Mangel på faglærtarbejdskraft kan blive en barriere for virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevneog dermed for væksten. Dels fordi erhvervsuddannelserne spiller en vigtig rolle for at nåmålsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsud-dannelse.Danske Regioner og Danske Erhvervsskoler er derfor enige om en række indsatsområder, derskal bidrage til øget søgning til og reduktion af frafald på erhvervsuddannelserne.1.Erhvervsuddannelsernes faglige niveau bør hævesDet indebærer et løft af undervisningsmetoder og pædagogik og bedre muligheder forfaglig specialisering, herunder også styrkede indsatser for talenterne. Specialisering og ta-lentindsatser kan også bidrage til øget vækst ved at videreudvikle uddannelser og fag, såde uddannede i højere grad matcher virksomhedernes behov.

2.Der er behov for en systematisk praktikpladsindsatsJagten på praktikpladser bør styrkes og i højere grad målrettes virksomheder i geografiskeområder og brancher i vækst.3.Erhvervsskolerne kan styrke deres rolle i vækstdagsordenenGennem erhvervsskolernes viden om og tætte samarbejde med erhvervslivet, kan der ihøjere grad skabes forretningsudvikling og innovation i især små og mellemstore virksom-heder.4.Øget samarbejde og dialog skal medvirke til at indfri målsætningen om, at 95 procentaf en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelseEt tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, regioner, arbejdsmarkedets par-ter, vejledningscentre, jobcentre m.fl. kan sikre en sammenhængende indsats for unge ogvoksne ved at skabe bedre muligheder for overgange mellem uddannelser og mellem sy-stemer. Der bør også i samarbejdet være en stærkere dialog om en bredere geografiskuddannelsesdækning.Danske Regioner og Danske Erhvervsskoler vil styrke samarbejdet inden for de områder, deruddybes nedenfor.

Erhvervsuddannelsernes faglige niveau bør hæves

Det er en forudsætning for vækst, at der er et godt match mellem udbud af uddannelserog de kvalifikationer, som virksomhederne har brug for. 80 procent af alle faglærte bor ogarbejder fortsat i den region, de har uddannet sig i, 10 år efter uddannelsen er afsluttet.Skolerne uddanner således overvejende til det omkringliggende erhvervsliv. Der kan derformed fordel tages udgangspunkt i de regionale erhvervsmæssige styrkepositioner og frem-tidens væksterhverv, når der skal foretages offensive satsninger og specialiseringer. Enkelteskoler kan vælge at specialisere sig inden for specifikke fag, der adskiller sig fra andre skoler.Der er udviklet forsøg med centres of excellence. Erfaringer fra disse kan anvendes og ud-bredes til andre steder og fag.Der er behov for en styrket lokal, regional og national dialog om udvikling af uddannelser, fagog toninger mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, faglige udvalg mv.Gode erfaringer om undervisningsmetoder, -former og -pædagogikker kan med fordelogså udbredes. Dette er et indsatsområde i de regionale vækstpartnerskaber med rege-ringen.Et fagligt løft kan også bidrage til at udvikle og udfordre talenterne på erhvervsuddannelserne.Talenterne kan indgå i supplerende programmer, konkurrencer og øvrige tiltag, eksempelvismed virksomheder eller videregående uddannelser, der kan stimulere og dygtiggøre eleverneyderligere.Der er i dag få adgangskrav til elever på erhvervsuddannelserne. Skolerne skal både håndterede elever, der kommer med meget stærke forudsætninger for at uddanne sig og dem, somikke har gode forudsætninger. Erhvervsuddannelserne har således gennem en årrække fåetet ry for at være et tilbud til de svagere elever. Erhvervsuddannelserne har derfor brug for etbedre omdømme.

Behov for en systematisk praktikpladsindsats

Der er behov for en systematisk praktikpladsopsøgende indsats rettet mod områder og bran-cher i vækst, og især overfor private virksomheder, der ikke er praktikpladsgodkendte. I RegionHovedstaden er der 18.000 virksomheder, som ikke er praktikpladsgodkendte. Det er desudennødvendigt, at skolerne gør mere for at forberede eleverne på mødet med virksomhederne ogforbereder virksomhederne på læringsforpligtigelsen overfor eleven.I 2010 iværksatte Region Nordjylland i samarbejde med de nordjyske erhvervsskoler en ekstra-ordinær indsats for at skaffe flere praktikpladser. Der blev gennemført en brandingkampagnei de nordjyske medier rettet mod virksomheder, samt foretaget en direkte opsøgende kontakttil nordjyske virksomheder. Kontakten til virksomhederne blev foretaget af et konsulentfirma,der ringede rundt til mere end 6.000 ikke-praktikgodkendte virksomheder. Virksomhedernefik derigennem tilbud om et uforpligtende besøg af en konsulent fra en af de nordjyske er-hvervsskoler, hvor de kunne høre om mulighederne for at indgå en aftale om virksomheds-praktik. Der blev også etableret en jobportal på nettet, hvor elever kunne lægge deres profilerind, som virksomhederne kunne søge i.Resultatet var, at der i Region Nordjylland var en vækst på 28 procent i antallet af indgåedeaftaler i forhold til året før. Der blev således indgået 4.263 praktikaftaler mod 3.347 året før.Sådanne indsatser kan med fordel bredes ud til andre dele af landet.Skolerne kan desuden styrke samarbejdet om koordineringen af delepraktikker, skolepraktikkermv. da ikke alle skoler formodes at kunne udbyde skolepraktik af høj kvalitet inden for alle fag.

Erhvervsrettede uddannelser styrker vækstdagsorden

Behovet for øget produktivitet og vækst fordrer, at alle centrale aktører bidrager til at styrkeinnovationsevnen. Den viden, der er i erhvervslivet og på uddannelserne, og som kan bidragetil øget innovation og forretningsudvikling, bør udnyttes bedre.Det kræver et systematisk samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Et bi-drag til samarbejdet er de netop indgåede vækstpartnerskaber mellem de regionale vækstforaog regeringen. Heri er det aftalt at arbejde for at fremme etableringen af partnerskaber mel-lem erhvervsskoler, virksomheder og GTS-institutioner på initiativ ved vækstforum.De erhvervsrettede uddannelser kan for det første styrke virksomhedernes produktivitet gen-nem kompetenceudvikling af medarbejdere. På de områder, hvor de har specialiseret sig, kande også levere viden om de nyeste metoder og værktøjer til virksomhederne.For det andet skal viden og praksis om entreprenørskab og innovation i højere grad indarbej-des i erhvervsuddannelserne. En analyse af Mandag Morgen viser, at det kun er 12 procentaf eleverne på erhvervsuddannelserne, der har modtaget undervisning i entreprenørskab. Påde erhvervsgymnasiale uddannelser er det over 80 procent af eleverne, mens det på almenegymnasier er fire procent. På erhvervsakademierne er det 22 procent.For det tredje kan flere uddannelsesinstitutioner understøtte iværksættere, så flere bliver væk-stiværksættere. Uddannelsesinstitutionerne kan stille faciliteter til rådighed og guide elevernevidere i erhvervsfremmesystemet, så de kan få god vejledning fra start. Der er derfor behov foren dialog mellem vækstfora og erhvervsfremmesystemet på den ene side og uddannelsernepå den anden side om, på hvilken måde de erhvervsrettede uddannelser konkret kan bidragetil væksten. Denne dialog er påbegyndt i bl.a. Region Midtjylland og i Region Hovedstaden eren taskforce etableret, der netop skal kortlægge og udvikle disse muligheder.

Øget samarbejde og dialog skal medvirke til at indfri målsætningen om,

at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsud-

dannelse

Et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og centrale aktører kan bidrage til:a) En sammenhængende indsats for unge og voksne, der går på tværs af sektorerb) Styrket brobygning fra grundskole til erhvervsuddannelsec) En bredere geografisk uddannelsesdækningEn sammenhængende indsats for unge og voksne, der går på tværs af sektorerFor unge, ledige og frafaldstruede er der behov for en målrettet og håndholdt indsats, dergår på tværs af uddannelses- og beskæftigelsesaktører. De unge må ikke havne mellem tostole, men skal guides til det rette tilbud. De unge skal endvidere være uddannelsesparate,når de påbegynder en uddannelse. Det forudsætter et tæt samarbejde mellem vejlednings-centre, skoler, jobcentre, region mv. Det skal ses i lyset af, at der f.eks. i Region Syddanmark er13 procent af de 18-19 årige, som har utilstrækkelige matematik- eller læsefærdigheder osv.,mens kun en procent er erklæret ikke-uddannelsesparat. I år er blot 100 unge på nationalt planvurderet til ikke at være uddannelsesparate til en erhvervsuddannelse.Hvis de unge mangler for mange forudsætninger kræver det store indsatser på både gymna-sier og erhvervsuddannelser for at hjælpe de unge gennem uddannelsen. Der skal derfor værenogle forløb, som gør de unge mere uddannelsesparate.Styrket brobygning fra grundskole til erhvervsuddannelseMålrettet vejledning og brobygning til ungdomsuddannelserne fra folkeskolen og centrene forUngdommens Uddannelsesvejledning (uu) skal klæde de unge på til at foretage det rette valgtidligere end i dag. Vejledningssystemet og folkeskolen kritiseres for at orientere sig for megetmod de gymnasiale uddannelser. Der er derfor behov for, at de unge allerede i folkeskolensundervisning præsenteres for mulighederne i erhverv suddannelserne, f.eks. via eksempler påerhverv og undervisningsforløb i samspil med især erhvervsuddannelserne. Det er desudencentralt, at alle uu-centre får bedre indsigt i forskellene på og nødvendige forudsætninger til atkunne starte på de forskellige erhvervsuddannelser.En bredere geografisk uddannelsesdækningFor mange unge er det afgørende, at der er et uddannelsestilbud inden for rimelig geografiskafstand. Der er en sammenhæng mellem, hvor langt de unge har til en ungdomsuddannelse,og hvor stor en andel der gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er derfor behov for enbred, varieret geografisk dækning, der giver de unge reelle valgmuligheder mht. uddannelse.Regionerne koordinerer i dag udbud af uddannelser mht. geografisk placering gennem enindstillingsret til Børne- og Undervisningsministeren. Der er dog behov for en styrket dialog påtværs af uddannelserne om placering af udbud, herunder også grundforløb på erhvervsuddan-nelserne, fusioner, samlokalisering mv. Der skal være en vis volumen i den enkelte uddannelsefor at sikre en høj faglig kvalitet, et inspirerende studiemiljø og en effektiv institutionsdrift. Derkan derfor udvikles forsøg med lokale filialer, eventuelt med bredere indgange, der skabergrundlag for et større elevgrundlag og dermed er mere økonomisk bæredygtigt. De kan giveflere unge mulighed for at starte på en erhvervsuddannelse.