Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26. - 27. november 2012

Uddannelse og ungdom

Uddannelse

Punkt 1: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Erasmus for Alle – EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt.- KOM(2011) 788- status- ny tekst markeret med streg i margen(s. 3)Punkt 2: Læsefærdigheder- KOM-dokument foreligger ikke- rådskonklusioner(s. 15)Punkt 3: Uddannelse i Europa 2020 strategien- KOM-dokument foreligger ikke- rådskonklusioner(s. 18)Punkt 4: Validering af ikke-formel og uformel læring- KOM(2012) 485- henstilling(s. 21)Punkt 5: Forbedring af lærerstandens kvalitet og status i en tid med knappe finansielle ressourcer- KOM-dokument foreligger ikke- politisk debat(s. 24)

Ungdom

Punkt 6: Den strukturerede dialog med unge om unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa- KOM-dokument foreligger ikke- rådsresolution(s. 26)Punkt 7: Fælles rapport om implementeringen af den fornyede ramme om det europæiske samarbejdepå ungdomsområdet (2100-2018)- KOM(2012)495- fælles rapport(s. 28)

Punkt 1: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Erasmus for Alle – EU-

programmet for uddannelse, ungdom og idræt.

- KOM(2011) 788- status- ny tekst markeret med streg i margen

1. Resumé

Kommissionen har ved KOM(2011) 788 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse afErasmus for Alle – EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt. Programmet skal bidrage til opfyldelsen af deeuropæiske målsætninger på uddannelses-, ungdoms-, og idrætsområdet herunder målsætningerne i Europa 2020-strategien. Erasmus for Alle skal kun yde støtte til aktioner og aktiviteter, der skaber en europæisk merværdi og bidragertil at nå de overordnede målsætninger. Programmet har til formål at støtte alle uddannelsessektorer og fokuserer på tretyper aktioner. Aktionerne er læringsmobilitet, samarbejde om god praksis og innovation mellem uddannelsesinstitutionerog ungdomsorganer og endelig støtte til politiske dagsordener. I alle tre aktionstyper lægges der i et vist omfang op til sam-arbejde med tredjelande. Derudover indeholder programforslaget et separat kapitel vedrørende aktiviteter på idrætsområdet.Kommissionens forslag indeholder et budget på ca. 19 milliarder euro svarende til ca. 142 milliarder kroner i den 7-årigebudgetperiode (løbende priser).Ved rådsmødet for uddannelse, ungdom, kultur og sport den 11. maj 2012 vedtog Rådet en delvis generel indstilling. Derer efterfølgende ikke sket fremskridt i Rådet, og Europa-Parlamentet har endnu ikke vedtaget en holdning. På rådsmødetfor uddannelse, ungdom, kultur og sport den 26. november 2012 vil det cypriotiske formandskab orientere om status forforhandlingerne og kontakt med Europa-Parlamentet.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 23. november 2011 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordningom oprettelse af Erasmus for Alle – EU-programmet for uddannelse, ungdom og idrætten(KOM(2011) 788). Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 165, stk. 4 og artikel 166, stk.4.Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træfferafgørelse med kvalificeret flertal. I programmets gennemførelse anvendes undersøgelsesproceduren(komitologi) jf. forordning (EU) nr. 182/2011, art. 5.Forslaget skal erstatte de eksisterende programmer for uddannelse og ungdom samtidig med, at idræt,som ikke tidligere har været omfattet af et program, inkluderes som et element i det samlede program.

3. Formål og indhold

Den delvise generelle indstilling omhandler ikke de elementer i Kommissionens forslag, som er tætkoblet til den flerårige finansielle ramme og det samlede budget for Erasmus for Alle. Det indebærer, atden delvise generelle indstilling ikke tager stilling til fordelingen af andelen af midler til henholdsvisde enkelte aktioner i programmet og til de enkelte sektorer. Der tages heller ikke stilling til, hvor stor enandel af det samlede budget, der i programmet skal allokeres til uddannelsessektorerne, og hvor stor enandel, der skal allokeres i programkomiteen. Desuden tages der i den delvise generelle indstillingikke stilling til Kommissionens forslag om oprettelse af en lånegarantiordning for kandidatstuderende,da beslutningen om oprettelse af en lånegarantiordning vurderes at være knyttet til det samlede budgetfor programmet.Forslaget fastlægger bestemmelserne for et nyt samlet program for uddannelse, ungdom og idræt mednavnet Erasmus for Alle. De eksisterende uddannelses- og ungdomsprogrammer samles dermed i étprogram, der desuden inkluderer idræt, som ikke tidligere har været omfattet af et EU-program.

Erasmus for Alle skal kun yde støtte til aktioner og aktiviteter, der skaber en europæisk merværdi ogbidrager til at nå de overordnede målsætninger. Programmets europæiske merværdi skal sikres ved akti-onernes og aktiviteternes tværnationale karakter, ved en synergi med andre nationale, internationale ogeuropæiske programmer og politikker og ved aktiviteternes bidrag til en effektiv udnyttelse af EU’sværktøjer til anerkendelse af kvalifikationer og åbenhed.FormålProgrammet har en række generelle mål og et sæt specifikke mål for hver af de tre sektorer. Program-mets generelle mål er:Europa 2020-strategien og herunder uddannelsesmåletMålsætningerne i strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET2020)Den bæredygtige udvikling af tredje lande indenfor videregående uddannelseDe overordnede mål for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010 – 2018)Udvikling af den europæiske dimension indenfor idræt i overensstemmelse med Unionens ar-bejdsplan for idrætProgrammets specifikke mål på uddannelsesområdet er følgende:At forbedre niveauet af nøglekompetencer og nøglekvalifikationer særlig med hensyn til deresrelevans for arbejdsmarkedet og samfundetAt fremme forbedringer af kvalitet, innovation, excellence og internationaliseringAt fremme udviklingen af et europæisk område for livslang læring, komplementere politiske re-former på nationalt niveau og støtte modernisering af uddannelsessystemerAt fremme den internationale dimension af uddannelse særligt indenfor videregående uddannel-se ved at gøre EU’s videregående uddannelsesinstitutioner mere attraktive og ved at støtte EU’sindsats udadtilAt forbedre sprogundervisningen og sprogindlæringenAt fremme høj kvalitet i undervisnings- og forskningsaktiviteter i europæisk integrationPå uddannelsesområdet skal programmets målsætninger forfølges gennem tre typer af aktioner.Den første type aktioner er støtte til den enkeltes læringsmobilitet. Dette omfatter tværnational mobili-tet for studerende på videregående uddannelser og elever i erhvervsuddannelser og kan være i form afstudier eller praktikophold. Der ydes også støtte til tværnational mobilitet for personale. Støtte ydes iudgangspunktet til mobilitet mellem deltagerlande i programmet, men der er også mulighed for støtte tilmobilitet til og fra tredjelande for så vidt angår videregående uddannelse og herunder også støtte tildobbelt eller fællesgrader.Den anden type aktion er støtte til samarbejde om innovation og god praksis. Det omfatter støtte tiltværnationale partnerskaber mellem organisationer, som er involveret i uddannelses- aktiviteter ellerandre relevante sektorer, tværnationale partnerskaber mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioneri form af videnalliancer mellem videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder, alliancer ved-rørende sektorspecifikke kvalifikationer mellem uddannelsesudbydere og virksomheder og endelig it-platforme, som omfatter uddannelsessektorer og ungdom. Der ydes desuden støtte til udvikling, kapaci-tetsopbygning, regional integration, videnudveksling og moderniseringsprocesser gennem partnerskabermellem videregående uddannelsesinstitutioner i EU's medlemslande og tredjelande.

Den tredje type aktion er støtte til politisk reform, som omfatter støtte til aktiviteter i forbindelse medgennemførelsen af EU’s politiske dagsorden for uddannelse samt Bologna- og Københavnprocesserne.Det omfatter også gennemførelsen i EU’s deltagerlande af åbenhedsværktøjer som fx den europæiskekvalifikationsramme. Der ydes støtte til politisk dialog med relevante europæiske interesserede parter påuddannelsesområdet, ligesom der ydes støtte til politisk dialog med tredjelande og internationale organi-sationer.Jean Monnet aktiviteterProgramforslaget indeholder desuden en artikel om Jean Monnet aktiviteter, der blandt andet skal støttehøj kvalitet i undervisning og forskning om europæisk integration. I den delvise generelle indstilling erstøtten til seks institutioner, som støttes under det eksisterende Jean Monnet program opretholdt.Kommissionens forslag indeholdt kun støtte til Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze og Euro-pakollegiet beliggende i Brugge og Natolin. I formandskabsudkastet foreslås således støtte til følgendeseks institutioner:- Det Europæiske Universitetsinstitut, Firenze- Europakollegiet, Brugge og Natolin- Det Europæiske Institut for Offentlig Forvaltning administration (EIPA), Maastricht- Det Europæiske Retsakademi, Trier- Det Europæiske Agentur for Undervisning af Personer med Særlige Behov, Odense- Det Internationale Center for Europæisk Uddannelse (CIFE), NiceUngdomsområdetDen delvise generelle indstilling indeholder et selvstændigt kapitel på ungdomsområdet. I Kommissionens forslag er uddannelses- og ungdomsområdet indeholdt i samme kapitler. Ungdomskapitlet iden delvise generelle indstilling har samme opbygning som Kommissionens forslag for så vidt angårspecifikke mål og de tre typer af aktioner.Programmets specifikke mål på ungdomsområdet vil være følgende:At forbedre niveauet af nøglekompetencer og nøglekvalifikationer samt unges deltagelse i detdemokratiske liv i EuropaFremme kvalitetsforbedringer i ungdomsarbejdetStøtte europæisk samarbejde og fremme politiske reformer på nationalt niveau på ungdomsom-rådetFremme den internationale dimension af ungdomsaktiviteter særligt gennem fremme af mobili-tet og samarbejde mellem EU og interessenter og organisationer i tredje lande.Den delvise generelle indstilling indeholder forslag om de samme tre typer af aktioner som på uddannelsesområdet. Dvs. læringsmobilitet for individer, samarbejde om innovation og god praksis ogstøtte til politiske reformer.Læringsmobilitet for individer på ungdomsområdet skal støtte unges mobilitet i uformelle læringssam-menhænge, mobilitet indenfor ungdomsarbejde, ungdomsorganisationer og ungdomsledere herunderogså mobilitet til og fra tredjelande.Aktionen samarbejde om innovation og god praksis skal støtte strategiske partnerskaber mellem organi-sationer på ungdomsområdet og it platforme indenfor ungdomsområdet.Aktionen støtte til politiske reformer vil omfatte aktiviteter relateret til implementering af EU’s dagsor-den på uddannelsesområdet, deltagerlandenes implementering af EU’s gennemsigtigheds- og anerken-

delsesredskaber, politisk dialog med relevante europæiske interessenter. Endelig skal aktionen støtte deteuropæiske ungdomsforum og Eurodesk netværket og politisk dialog med tredjelande og internationaleorganisationer.Aktioner på idrætsområdetHerudover indeholder programforslaget et kapitel om aktiviteter på idrætsområdet. Denne del skal pri-mært have fokus på græsrodsidræt og forfølge følgende specifikke mål på området:Bekæmpelse af grænseoverskridende trusler som f.eks. doping, aftalt spil, vold, racisme ogmanglende toleranceFremme af og støtte til god forvaltningsskik i idræt og dobbelte karrieremulighederFremme af frivillige aktiviteter indenfor idræt herunder social integration og sundhedsfrem-mende fysisk aktivitetDet foreslås, at målsætningerne særligt forfølges gennem støtte til tværnationale samarbejdsprojekter,styrkelse af videngrundlaget for udarbejdelse af politikker inden for idrætsområdet og dialog med rele-vante europæiske interesserede parter. Fokus skal særligt være på græsrodsidræt.For både uddannelses-, ungdoms- og idrætsområdet gælder det, at der med henblik på programmetsevaluering skal udvikles målbare og relevante indikatorer for hver af de specifikke målsætninger indenfor de tre områder. I den delvise generelle indstilling skal indikatorerne vedtages i programkomiteen.Kommissionens forslag indeholder forslag til indikatorer i selve forordningen.BudgetI Kommissionens forslag til en flerårig finansiel ramme for perioden 2014 – 2020 er der i alt afsat ca. 19mia. euro svarende til ca. 142 mia. kr. i løbende priser til Erasmus for Alle. Det endelige beløb fastsæt-tes som led i forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014 – 2020. De underliggendebeløbsangivelser og fordelingen af andele mellem aktiviteter og sektorer fastlægges derfor ikke i for-mandskabsudkastet, da de anses for at være afhængige af det overordnede budget.Der er afsat 17,2 mia. euro svarende til ca. 128 mia. kr. under budgetkategori 1 til gennemførelsen afprogrammet. Beløbet dækker 16,7 mia. euro (ca. 124 mia. kr.) afsat til aktioner indenfor uddannelse ogungdom, 0,3 mia. euro (ca. 2,2 mia. kr.) afsat til Jean Monnet-aktiviteter og ca. 0,2 mia. euro (ca. 1,5mia. kr.) afsat til idræt. Derudover er der afsat ca. 1,8 euro (ca. 13 mia. kr.). under udgiftsområde 4 frade forskellige instrumenter for EU’s samarbejde udadtil til aktioner vedrørende læringsmobilitet til ellerfra tredjelande og vedrørende samarbejde og politiske dialog med tredjelande. Disse midler vil blivestillet til rådighed på grundlag af to flerårige tildelinger dækkende hhv. 4 og 3 år. De kan justeres i til-fælde af, at der opstår uventede situationer eller vigtige politiske ændringer.Det beløb som foreslås afsat til aktioner indenfor uddannelse og ungdom tildeles vejledende efter føl-gende satser:- [65 %] af beløbet tildeles til den enkeltes læringsmobilitet- [26 %] tildeles til samarbejde for innovation og god praksis- [4 %] tildeles til støtte til politiske reform- [3 %] tildeles til driftstilskud til nationale kontorer- [2 %] tildeles til administrationsudgifterDen delvise generelle indstilling tager ikke stilling til de endelige satser blot gengives de vejledendesatser indeholdt i Kommissionens forslag.

I den delvise generelle indstilling fastlægges minimumsfordelinger for de enkelte sektorer opdelt på- videregående uddannelser:- erhvervsuddannelse- voksenuddannelse- skolerModsat Kommissionens forslag er voksenuddannelsesområdet i den delvise generelle indstillingudskilt fra erhvervsuddannelsesområdet som et selvstændigt område i fordelingen af minimumsalloke-ringer. Kommissionen har i deres forslag foreslået, at 56 procent af det samlede budget skal allokeres tilde enkelte uddannelsessektorer og ungdomsområdet. Den delvise generelle indstilling tager ikkestilling til, om den andel af budgettet som allokeres til sektorerne skal være højere eller lavere end forslået af Kommissionen. Den delvise generelle indstilling tager heller ikke stilling til størrelsen påandelen af minimumsfordelinger til de enkelte sektorer indbyrdes. I den delvise generelle indstillingetableres der en separat budgetlinje for ungdomsområdet i stedet for Kommissionens foreslåede minimumsandel til ungdomsområdet. Den delvise generelle indstilling tager ikke stilling til beløbet påbudgetlinjen for ungdomsområdet. Der er ikke i programforslaget foreslået tildelingsandele for aktivite-ter på idrætsområdet.Fordelingen af midler til individuel mobilitet, som skal administreres af de nationale agenturer, baserespå befolkningens størrelse, leveomkostningerne i de enkelte medlemsstater, afstanden mellem med-lemsstaternes hovedstæder samt resultater. Resultatparametret tegner sig for 25 procent af de samledemidler. Resultatkriterierne baserer sig på det årlige resultatniveau og det årlige betalingsniveau.LånegarantiordningKommissionens forslag indeholder forslag om oprettelse af et nyt finansielt instrument – en lånegaran-tiordning – som skal gøre det muligt for studerende at tage deres kandidatuddannelse i et andet europæ-isk land. Det kan være svært for studerende at finansiere sådanne studier, fordi national støtte og natio-nale lån ofte ikke kan tages med til andre lande. Lån fra private banker kan være svære for studerende atoptage og betale. Derfor foreslår Kommissionen, at man via den Europæiske Investeringsbank skalstille delgarantier over for finansielle institutioner (banker eller institutter, der er specialiseret i lån tilstuderende), der er villige til at yde lån til kandidatstudier i andre deltagende lande på favorable vilkårfor de studerende. Da oprettelsen af lånegarantiordningen er tæt koblet til det overordnede budget forprogrammet, tages der i den delvise generelle indstilling ikke stilling til forslaget.Resultater og formidlingKommissionen skal i samarbejde med medlemsstaterne overvåge effektiviteten og resultaterne af pro-grammet i forhold til dets mål og navnlig med hensyn til programmets merværdi og fordelingen af mid-ler i forbindelse med de primære uddannelsessektorer. Derudover vil Kommissionen sikre, at der udar-bejdes en evalueringsrapport senest i slutningen af 2017 med henblik på at vurdere, i hvor høj grad må-lene er nået samt vurdere programmets effektivitet og dets europæiske merværdi med henblik på enafgørelse om videreførelse, ændring eller afbrydelse af programmet. Medlemsstaterne skal senest den30. juni 2017 indsende rapporter til Kommissionen om programmets gennemførelse og indvirkning.Kommissionen skal senest den 30. juni 2022 aflevere en slutevaluering af programmet.Det foreslås, at navnet ”Erasmus” skal anvendes i forbindelse med kommunikation og formidling omprogrammet. Der foreslås følgende navne tilknyttet til de enkelte uddannelsessektorer:- ”Erasmus videregående uddannelse”- ”Erasmus erhvervsuddannelse”:- ”Erasmus voksenuddannelse”

Adgang og deltagerlandeOffentlige og private organer der er beskæftiget med uddannelse, ungdom og breddeidræt kan indsendeansøgning om støtte under programmet. Programmet skal også støtte grupper af unge, som er involve-ret i ungdomsarbejde, der ikke nødvendigvis foregår i regi af en ungdomsorganistaion. Kommissionenog medlemsstaterne yder derudover en indsats for at fremme deltagelsen af personer med særlige be-hov.Erasmus for Alle skal være åbent for medlemsstaterne, tiltrædelseslande, kandidatlande og potentiellekandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi i overensstemmelse med de generelle prin-cipper og vilkår, der er for disse landes deltagelse i EU-programmer, de EFTA-lande, der er part i EØS-aftalen og Schweiz, forudsat der indgås bilateral aftale herom. Programmet støtter derudover samarbej-de med partnere fra tredjelande, navnlig partnere fra naboskabslande.Forvaltnings- og revisionssystemProgrammet skal forvaltes i overensstemmelse med princippet om indirekte forvaltning. Ansvaret vilblive delt mellem medlemsstaterne og Kommissionen. I den delvise generelle indstilling kan medlemsstaterne have flere nationale myndigheder og flere nationale agenturer modsat Kommissionensforslag, der kun indeholder mulighed for én national myndighed og ét nationalt agentur. I de tilfældehvor medlemsstaterne har mere end ét nationalt agentur, skal medlemsstaten etablere passende struktu-rer for en koordineret administration af programmets implementering på nationalt niveau.Den nationale myndighed skal overvåge administrationen af programmet på nationalt niveau og tilveje-bringe passende medfinansiering til det nationale agenturs administration af programmet. Den nationalemyndighed skal udpege et uafhængigt revisionsorgan, som skal udstede en revisionserklæring om denårlige forvaltningserklæring.Det nationale agentur skal være en juridisk person. Et ministerium må ikke udgøre et nationalt agentur.Det nationale agentur skal udpeges for programmets løbetid. Det nationale agentur skal være ansvarligtfor implementering af følgende aktioner:- Individers læringsmobilitet på nær mobilitet på grundlag af dobbelte og fællesgrader og lånega-rantiordningen- Strategiske partnerskaber indenfor aktionen samarbejde om innovation og god praksis- Mindre aktiviteter der støtter den strukturerede dialog indenfor aktionen støtte til politiske re-former.Kommissionen stiller årligt følgende programmidler til rådighed for det nationale agentur: midler tiltilskud i medlemsstaterne til de opgaver, som agenturet skal forvalte og et finansielt bidrag til at støttefor de forvaltningsopgaver, det nationale agentur skal løse under programmet.Kommissionen vil delegere forvaltningen af større samarbejdsprojekter, politisk støtte, Eurydice-netværket samt Jean Monnet- og idrætsaktiviteter til det eksisterende forvaltningsorgan.Delegerede beføjelser og gennemførelsesbestemmelserMed forordningen indføres der delegerede beføjelser. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtagedelegerede retsakter for en periode på syv år fra forordningens ikrafttræden, jf. forslagets art. 27.

Kommissionens delegerede beføjelser vedrører bestemmelser vedrørende aktioner forvaltet af de nati-onale kontorer. Kommissionens forslag indeholdt også forslag om, at der skulle delegeres beføjelser forså vidt angår de resultatkriterier, som lægges til grund for tildelingen af midler. Denne delegation er ikkevidereført i formandskabets kompromisudkast.Med henblik på programmets gennemførelse vedtager Kommissionen årlige arbejdsprogrammer, deromfatter de opstillede mål, forventede resultater, gennemførelsesmetoden og det samlede beløb. I im-plementeringen af programmet bistås Kommissionen af en komité, der fungerer efter undersøgelses-proceduren.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Ifølge TEUF artikel 165, stk. 1 skal Unionen bidrage "til udviklingen af et højt uddannelsesniveau vedat fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt at støtte og supplere disses indsats,med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddan-nelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed".Derudover skal Unionen ifølge TEUF artikel 165, stk. 1 bidrage ”til fremme af sport i Europa og tager iden forbindelse hensyn til idrættens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, ogdens sociale og uddannende funktion.”Ifølge TEUF art. 165, stk. 2 er et af målene for Unionens indsats ”at tilskynde til udvikling af udveks-lingen af unge og ungdomsledere og fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa”.Ifølge TEUF artikel 166 skal Unionen iværksætte "en erhvervsuddannelsespolitik, der støtter og supple-rer medlemsstaternes aktioner med fuld respekt for, at ansvaret for undervisningsindholdet og tilrette-læggelsen af erhvervsuddannelserne ligger hos medlemsstaterne".I henhold til begge artikler skal Unionen og medlemsstaterne fremme samarbejdet med tredjelande ogmed de kompetente internationale organisationer, der beskæftiger sig med henholdsvis uddannelsesfor-hold og idræt (artikel 165, stk. 3) og erhvervsuddannelsesforhold (artikel 166, stk. 3).På baggrund af Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet og taget i betragtning, at de delegeredebeføjelser, som indføres, vedrører de aktioner, der forvaltes af de nationale kontorer, vurderer regerin-gen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, eftersom Danmarkhar lovgivning, der omfatter Erasmus Mundus programmet, der ikke er videreført i sin nuværende formi programforslaget. Det er ikke muligt at vurdere det eventuelle omfang på baggrund af det foreliggendeforslag.

7. Konsekvenser

Forslaget medfører en udgift på EU’s flerårige finansielle ramme for 2014 – 2020 på ca. 19 mia. eurosvarende til ca. 142 mia. kr. De 142 mia. kr., der er afsat i Kommissionens forslag vil, med den eksiste-

rende EU budgetfinansieringsnøgle, føre til et dansk bidrag på i størrelsesordenen 2,8 mia. kr. i perio-den 2014 – 2020.Hvis forslaget gennemføres som forelagt vil der kunne forventes en øget national medfinansiering tiladministration af programmet på grund af et øget antal aktiviteter. Den konkrete størrelse hertil kanførst vurderes, når forslaget er uddybet yderligere. På FL 2012 er der afsat 10,7 mio. kr. til nationalmedfinansiering til administration af de nuværende uddannelsesprogrammer.Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Kommissionen forslag blev den 23. november 2011 sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget foruddannelse, ungdom mv. Der blev modtaget høringssvar fra 13 organisationer og institutioner. Neden-for følger et kort resumé af de enkelte høringssvar.Aalborg Universitet (AAU)AAU støtter overordnet programforslaget. AAU er usikker på, hvorvidt støtten til udarbejdelsen afjoint eller double degree vil forsvinde med det nye program, hvilket vil være beklageligt.Aarhus Universitet (AU)AU er overvejende positive overfor sammenlægningen af uddannelsesprogrammerne herunder mulig-heden for administrative forenklinger. AU er positive overfor, at EU-stipendier fremover vil kunneanvendes i en øget kreds af lande. AU er kritiske overfor, at Erasmus Mundus navnet ikke videreføres,da det er kendt som et godt brand internationalt. AU påpeger, at denne ændring også vil kræve ændringaf danske regler, hvor navnet fremgår. AU støtter programmets øgede fokus på degreemobility herun-der det foreslåede låneprogram men mener, at konsekvenserne af dette for danske universiteter skaldrøftes med relevante myndigheder.AOF DanmarkAOF er positive overfor forenklinger i programforslaget og forslagets budgetforøgelse. AOF er skepti-ske overfor sammenlægning af Grundtvig programmet med øvrige programmer. AOF foreslår, at vok-senundervisning fortsat bør have et eget program, der kan tilgodese de udfordringer denne målgruppestår overfor i form af uddannelse, social inklusion og arbejdsmarkedet. AOF mener, at forslaget om attildele 2 % af programmets midler til voksenuddannelse er for lavt i forhold til den demografiske udvik-ling. AOF mener, at forslaget tilgodeser store organisationer og projekter, og at dette vil være et pro-blem for mindre organisationer, som netop er gode til at inkludere ufaglærte, ældre og svage grupperDansk Arbejdsgiverforening (DA)DA støtter sammenlægningen, strømligningen og fokuseringen på Europa 2020-strategien. DA læggerstor vægt på, at programmet bidrager til at styrke koblingen til arbejdsmarkedet. DA støtter mulighedenfor at programmerne kan støtte modernisering af uddannelsessystemerne og peger på at vekseluddan-nelse kan udbredes til andre europæiske lande. DA støtter ikke, at den økonomiske ramme for pro-grammet udvides. DA kan støtte, at der sættes fokus på partnerskaber etc. med videninstitutioner. DAstøtter øget samarbejde med tredjelande. DA kan støtte at livslang læring perspektivet med støtte tilformel og uformel læring i sammenhængende uddannelsesperspektiver styrkes.Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)

DFS anerkender behovet for forenkling og effektivisering af de eksisterende programmer. DFS støttermuligheden for deltagelse af partnere fra tredjelande. DFS er positive overfor budgetforøgelsen. DFSmener, at der er for stort fokus på studentermobilitet og videregående uddannelse. DFS mener, at for-slaget om at tildele 2 % af programmets midler til voksenuddannelse er for lavt særligt i lyset af de de-mografiske udfordringer. DFS mener, at der bør være bedre balance i forslagets målgrupper for at kun-ne understøtte Europa 2020-strategien og ET 2020. DFS anerkender, at det er vigtigt med fokus påerhvervsrettede kompetencer men mener, at sammenhængskraft, medborgerskab og demokratisk dan-nelse også er vigtigt. Her spiller den ikke-formelle voksenlæring og folkeoplysning en vigtig rolle. DFSforeslår, at voksenlæring og folkeoplysning bør have egen sektor ved siden af de fire sektorer, der erangivet i forslaget. DFS foreslår, at minimumsbeløbet til voksenuddannelse øges fra 2 % til 7 %. DFSforeslår, at programmet skal understøtte implementering af New European Agenda for Adult LearningDFS mener ikke, at effektivisering bør gå ud over mangfoldighed og inklusion. DFS foreslår, at der børgives samme muligheder for mobilitetsprojekter for voksne som for unge og studerendeDanske Lærerorganisationer International (DLI)DLI er generelt positive overfor sammenlægningen af programmer og støtter budgetforøgelsen samtforslaget om at simplificere ansøgningsproceduren. DLI frygter dog, at sammenlægningen vil bidrage tilen centralisering og betyde, at små projekter om fx folkeoplysning eller underviseres mobilitet kan for-svinde. DLI mener, at navnet Erasmus for All kan skabe forvirring. DLI er betænkelige overfor Kom-missionens forslag om at knytte tildelingen af midler til Europa 2020-strategien, da det fx kan betyde atsmå, innovative projekter overses. DLI mener, at programmet bør have et bredere mål end Europa2020-strategiens mål og er skeptiske overfor forslaget om at knytte universiteter og erhvervsliv tætteresammen. DLI savner oplysninger om og forklaring om Erasmus Master lånegarantien. DLI støtter for-slagets fokus på lærermobilitet.Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)Aktive Unge er en vigtig finansieringskilde for DUF’s aktiviteter. DUF ønsker at det nye program fort-sætter med at prioritere og støtte ikke-formelle læringsaktiviteter for unge. DUF er positive overforbudgetforøgelsen. DUF er desuden positive overfor, at forslaget er inkluderende og støtter etableringenaf Erasmus Youth Participation. DUF er skeptiske overfor forslaget stærke arbejdsmarkedsfokus, idetder også bør være fokus på medborgerskab og deltagelse. DUF mener ikke, at forslaget er tilstrækkeligtrettet mod den ikke-formelle læring og ikke er inkluderende nok i forhold til NGO’er. DUF frygter, atforslaget kan give konkurrence og skævvridning på både nationalt og europæisk plan. DUF ønsker, atder også skal være støtte til organisationernes driftsøkonomi og ikke kun til deres aktiviteter. DUF fore-slår, at den budgetmæssige fordeling mellem de eksisterende programmer skal angives i faste mini-mumsbeløb i euro. DUF foreslår, programmet i højere grad skal anerkende og prioritere den ikke-formelle læring. DUF foreslår, at støtten skal være mindre bureaukratisk, mere fleksibel og give mulig-hed for flere langsigtede aktiviteter.Danske Universiteter (DK-Uni)Overordnet støtter DK-Uni Kommissionens forslag herunder dets fokus på administrative forenklingermen opfordrer til, at krav til afrapportering og nye, statiske indberetninger holdes på et minimum. DK-Uni støtter, at navnet Erasmus fastholdes men beklager, at brandet Erasmus Mundus ikke er indeholdti det nye forslag, idet danske universiteter har brugt ressourcer på at opbygge Erasmus Mundus som etbrand. DK-Uni gør opmærksom på, at danske regler og rammer ikke bør være en barriere for danskeuniversiteters deltagelse i programmet. DK-Uni foreslår, at programmet støtter universitetssamarbejder,der har til formål at udvikle innovative lærings- og uddannelsesformer.FTF

FTF ser fordele ved at samle programmerne, der gør det muligt at fokusere indsatsen og udnytte syner-gien, og FTF støtter de tre valgte aktioner. Men FTF mener, at det bør sikres, at der fortsat er mulighedfor og reel plads til, at alle typer af uddannelser kan deltage indenfor de tre valgte aktioner. FTF mener,at valget af Erasmus navnet er problematisk, da det signalerer videregående uddannelser. Et nyt navnbør være uafhængigt af de eksisterende programnavne. FTF støtter prioritering af målsætningerne un-der Europa 2020 og ET 2020. FTF kan også støtte de specifikke mål, men mener at der bør fastsætteset bredt formål hvad angår ”key competences and skills”. Aktionen ”Cooperation for innovation andgood practices” er for snævert beskrevet med et for entydigt fokus på videnalliancer mellem virksom-heder og videregående uddannelser. FTF forslår, at artikel 8 formuleres brederes, så partnerskaber medden offentlige sektor også indgår.Københavns Universitet (KU)KU er overordnet positive og ser forslaget som en forbedring med ambition om begrænsning af admi-nistration. KU mener, at Erasmus Higher Education bør implementeres med begrænset ressourcetrækpå universiteterne i form af bl.a. afrapportering. KU mener, at stipendier til mobilitet for undervisere ogpersonale bør stå i mål med administrationen. KU er kritiske overfor låneordningen, der kan føre tiløget ubalanceret mobilitet i EU. KU mener, at administration, kontrol og udbetaling relateret til låne-ordningen skal ligge udenfor universiteternes regi for at begrænse deres administrative byrde. KU øn-sker at beholde Erasmus Mundus som navn.Professionshøjskolernes Rektorkollegium (UC-DK)UC-DK støtter forslaget om et integreret program, da det skaber mulighed for at sammentænke ogskabe synergi mellem aktiviteter. UC-DK er også positive overfor intentionen om at reducere komplek-siteten og skabe forenklet administration. UC-DK støtter forslaget om støtte til strategiske partnerska-ber, mobilitet for undervisere, udvikling af IT-support platforme og sammentænkningen af mobilitet ogindsatser for kapacitetsopbygning. UC-DK udtrykker bekymring for forslagets nedprioritering af visseaktiviteter som fx forberedende besøg. UC-DK ønsker, at der tages særligt hensyn til tildeling af midlertil mindre ressourcestærke aktører, der bør sikres lige muligheder for at søge og få tildelt midler. UC-DK foreslår, at programmet giver mulighed for at søge støtte til udveksling med alle lande udenforEU/EØS. UC-DK er positive overfor muligheden for at opnå støtte til double degrees og multipledegrees og støtter brugen af flat rate grants. UC-DK foreslår, at der for de strategiske projekter kanopereres med budgetter for mere end 500.000 euro. UC-DK foreslår, at offentlige institutioner elleroffentligt anerkendte institutioner, der er godkendt til at forestå praktikophold som led i en uddannelse,og som har en skriftlig uddannelsesaftale med en uddannelsesinstitution, som har et Erasmus Universi-ty Charter omfattes af aftalen.RUCRUC er positive overfor sammenlægningen af uddannelsesprogrammer herunder administrative forenk-linger og mulighed for fleksibilitet i midlerne og er positive overfor fastholdelsen af Erasmus navnet.Hvad angår nøgleaktion 1 om mobilitet mener RUC, at det vil være positivt om studerende får mulig-hed for flere studieophold, hvis blot den samlede periode ikke overstiger et max antal måneder. RUCmener, at 3 måneders grænsen for ophold bør kunne ophæves i særlige tilfælde.Syddanske Universitet (SDU)SDU støtter videreførelsen af navnet Erasmus men udtrykker bekymring for, om der vil være uklarhedom de enkelte aktiviteter, når Erasmus udbredes til alle områder. SDU mener derfor, at man kan over-veje, at foretage en præcisering af betegnelserne på de underliggende aktiviteter. SDU støtter regel- ogprocedureforenklingen herunder indførelsen af lump sums. SDU støtter inddragelsen af sport i pro-grammet herunder muligheden for dual career. SDU støtter at der åbnes op for øget mobilitet til lande

udenfor EU/EØS herunder muligheden for kapacitetsopbygning men påpeger eventuelle udfordringeri forhold til danske regler. SDU støtter forslaget til lånegarantiordning. SDU støtter forslagets opfor-dring til, at medlemsstater fjerner lovmæssige og administrative hindringer for programmet herunderstuderendes indrejse.Forslaget har desuden været sendt i høring blandt interessenter på idrætsområdet med særlig henblik påhøringssvar for så vidt angår idrætsdelen af forslaget. Frist for høringssvar fra disse interessenter var 20.januar 2012. Der blev modtaget 6 høringssvar, hvoraf tre ikke indeholdt bemærkninger. Nedenfor føl-ger et kort resumé af de øvrige tre høringssvar.Idrættens Fællesråd (IF) (DIF, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund)IF er enige i programforslagets målsætninger på idrætsområdet. For så vidt angår de foreslåede aktivite-ter finder IF, at der bør sikres national og lokal forankring af de tværnationale samarbejdsprojekter,som opnår støtte. IF finder videre, at der bør ske en præcisering af betingelser for støtte til ikke-kommercielle europæiske idrætsarrangementer, og at støtte til styrkelse af videnbasen inden for idrætsærlig bør fokusere på breddeidrætsområdet, herunder bl.a. på breddeidrættens potentiale for forbed-ring af folkesundheden. Yderligere finder IF, at dialog med relevante europæiske parter bør udvides tilogså at omfatte relevante globale parter. Endelig foreslår IF, at programmidler fordeles via tre forskelli-ge tildelingsordninger: 20 procent af støtten bør fordeles til nationale enheder (fx nationale idrætsorga-nisationer) med henblik på støtte til mindre udvekslingsprojekter, 55 procent bør gå til tværnationalesamarbejdsprojekter, der bringer ressourcestærke og ressourcesvage idrætsorganisationer sammen,mens 25 procent bør gå til en udviklingspulje, som fordeles til flerårige samarbejder mellem fx 3-5 af defremmeste lande på et givet område med henblik på udviklingen af et specifikt område af idrætten.Idættens analyseinstitut (Idan)Idan finder programforslagets fokusområder på idrætsområdet nyttige og velvalgte. Idan støtter særligtaktiviteten om styrkelse af videngrundlaget for politiskudvikling på idrætsområdet. Derudover under-streger Idan vigtigheden af, at programmet støtter breddeidræt. Endelig påpeger Idan, at programmetikke bør støtte tværnationale idrætsbegivenheder – hverken på bredde- eller eliteniveau – i væsentliggrad.Sport Event Denmark (SEDK)SEDK foreslår, at ”ikke-kommercielle events” - det være sig eliteevents såvel som breddeevents - tolkespå en sådan måde, at f.eks. et EM i regi af enten det europæiske forbund eller det internationale for-bund ikke bliver opfattet som en kommerciel event, idet disse rettighedshavere som udgangspunkt erikke-kommercielle.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater støttede den delvise generelle indstilling ved rådsmødet for uddannelse, ung-dom, kultur og sport den 11. maj 2012.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet positiv overfor forslagets aktioner og aktiviteter herunder programmets fokuspå europæisk merværdi og systemisk effekt.Regeringen er overordnet positiv overfor Kommissionens ønske om, at forenkle strukturen for pro-grammerne. Regeringen ønsker i den forbindelse, at forenklingen også kommer de nationale agenturertil gavn i deres administration af programmet. Regeringen ønsker, at alle uddannelsessektorer tilgodeses

Punkt 2: Læsefærdigheder

- KOM-dokument foreligger ikke- rådskonklusioner

1. Resumé:

Udkastet har til formål at sætte fokus på værdien af gode læsefærdigheder blandt EU’s borgere i alle aldreog opfordrer til iværksættelsen af en række initiativer, der kan styrke læsefærdighederne i EU. Gode læsefærdigheder er enforudsætning for al læring, og det er en forudsætning for at deltage aktivt i et demokratisk samfund. Særligt den digitale ogteknologiske udvikling sætter krav til borgernes læsefærdigheder og til inddragelsen af nye redskaber i undervisningen.Medlemsstaterne opfordres til at iværksætte en række tiltag, der bl.a. kan øge opmærksomheden om problemer med ringelæsefærdigheder, at inddrage alle relevante aktører – herunder også familier – i arbejdet med at styrke borgernes læsefær-digheder. Endvidere opfordres medlemsstaterne til at gøre brug af nye teknologier i indsatserne og sikre, at undervisernehar de relevante kompetencer i den sammenhæng. Kommissionen inviteres til at oprette et netværk af relevante europæiskeorganisationer og til at fremsætte en rapport om samarbejde om grundlæggende færdigheder i 2013.

2. Baggrund

Udkastet følger blandt andet op på målsætningen i Strategirammen for det europæiske samarbejde påuddannelsesområdet frem mod 2020 (ET 2020) fra 2009, hvori EU’s undervisningsministre tilsluttedesig en række målsætninger for uddannelsesniveauet i EU herunder et mål om at reducere andelen afborgere med ringe færdigheder i læsning og matematik til højst 15 procent i 2020. Udkastet skal desu-den ses i lyset af rådskonklusionerne fra 2011 om en fornyet europæisk dagsorden for voksenuddannel-se og i lyset af rådskonklusioner om en Europæisk strategi for et bedre internet for børn, som ventesvedtaget på rådsmødet for uddannelse, ungdom, kultur og sport den 26. - 27. november 2012. Udkastetbygger desuden på en rapport om læsefærdigheder, som er udarbejdet af EU’s højniveau gruppe af eks-perter indenfor læsefærdigheder.

3. Formål og indhold

Formålet med udkastet til rådskonklusionerne om læsefærdigheder er, at sætte fokus på nødvendighe-den af gode læsefærdigheder blandt EU’s borgere og iværksætte en række tiltag, der skal styrke læsefær-dighederne. Gode læsefærdigheder er forudsætning for læring og for evnen til at begå sig i et demokra-tisk samfund. Det gælder endnu mere i dag, hvor udbredelsen af digitale medier forudsætter at brugernehar gode læsefærdigheder. Forskellen i læsefærdigheder afspejler desuden også socio-økonomiske for-skelle i samfundet, i det de dårligst stillede elever i højere grad har dårlige læsefærdigheder.Rådskonklusionerne anerkender, at styrkelsen af læsefærdigheder – udover at være et uddannelsesmæs-sigt spørgsmål – også handler om personlige, økonomiske og sociale faktorer. Derfor bør læsefærdig-hederne i Europa også styrkes ved at involvere et bredt udsnit af samfundets aktører. Derfor er detogså nødvendigt at skabe et miljø, som kan fremme læsefærdigheder hos børn både på biblioteker, imediesammenhænge og i familierne. Desuden skal der sikres dagtilbud af en høj kvalitet, som under-støtter indlæring af sprog. Ny teknologi skal inddrages bedre i indlæringen af læsefærdigheder, og un-derviserne skal støttes i deres anvendelse af teknologien. Desuden bør der over et bredt spektrum isamfundet være større opmærksomhed omkring voksnes problemer med læsefærdigheder, og deresbehov for støtte skal imødekommes bedre.I rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne til, at,- koordinere initiativer for læsefærdigheder både lokalt, regionalt og nationalt- udvikle monitorering og dataindsamling og nationale tilgange til læsefærdigheder, som inddrageralle relevante i aktører- iværksætte tiltag der øger opmærksomheden/bevidstheden om problemer med læsefærdighederog bryder med tabuet om dårlige læseevner – i særdeleshed for voksne

udvikle og implementere familiebaserede læsefærdighedsprogrammer særligt med fokus på so-cioøkonomisk udfordrede familierøge arbejdsgiveres opmærksomhed om fordelene ved at styrke læsefærdigheder hos deres ansat-te og opfordre arbejdsgiverne til at iværksætte relevante tiltagfremme lige adgang til dagtilbud af en høj kvalitet som led i at mindske de socio-økonomiskeforskelle i relation til læsefærdighederse på undervisningsmaterialer og metoder i lyset af den digitale udvikling bl.a. med det formål atgøre større brug af uformelle læringsressourcer. Desuden bør industrien inddrages i udviklingenaf relevant software til skoler og underviseresikre at alle undervisere har tilstrækkeligt kendskab til den teoretiske baggrund om læring i læse-færdigheder og sikre, at alle skoler har et tilstrækkeligt med undervisere specialiserede i læsefær-dighederudvikle klare retningslinjer for underviseres undervisningskompetence indenfor læsning ogskrivning.

I rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne og kommissionen til i fællesskab at arbejde for, atlæsefærdigheder behandles i Europa 2020 processen, hvor det er relevant.I rådskonklusionerne inviteres kommissionen til at,-støtte europæisk samarbejde om læsefærdigheder særligt ved at etablere et netværkrelevante afeuropæiske organisationer i medlemsstaterne, som skal fremme tværnationalt samarbejde ogudviklingen af nationale politikker for læsefærdigheder, og organisere for første gang i 2013,sammen med interesserede medlemsstater, en Europa Elsker at Læse uge, som skal skabe of-fentlig opmærksomhed om læsefærdigheder i EU.fremsætte i 2013 en rapport om samarbejde om grundlæggende færdigheder og udstikke effek-tive politikker, der kan reducere antallet af elever med ringe færdighedersikre at Kommissionens initiativer indenfor IKT i uddannelse og på ungdomsområdet adresse-rer de relevante udfordringer og muligheder, som digitalisering og nye teknologier giver i for-hold til læsefærdighederfacilitere identifikation, analyse og deling og god praksis om politiske initiativer, der kan forbed-re læsefærdigheder herunder også instrumenter, som er tilgængelige under den åbne koordinati-onsmetodeanvende alle relevante aktioner under det eksisterende program for Livslang Læring og underdet kommende EU program for uddannelse og ungdom samt ressourcer under Socialfonden tilat støtte og sprede tilgange i EU, der kan styrke læsefærdigheder. Under det kommende EUprogram for uddannelse inviteres kommissionen desuden til, at støtte strategiske og tværgåendeinitiativer indenfor læsefærdighederanvende den løbende Education Monitor til at tilvejebringe date og analyser om fremskridtenemod ET 2020 benchmarket om grundlæggende færdigheder og sikre, at læsefærdigheder be-handles tilstrækkeligt i den kommende fællesrapport om ET 2020 i 2015.anvende den nye ramme for samarbejde med OECD indenfor uddannelse med det formål atstyrke tilgængeligheden af nationale monitorering og dataindsamling

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på uddannelsesom-rådet jf. TEUF art. 165 og art. 166 respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.

6. Gældende dansk ret

Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Forslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse, ungdom mv. den 31. okto-ber 2012. I den skriftlige høring fremkom følgende bemærkning:Danske Handicaporganisationer (DH) påpeger, at når man taler om læsefærdigheder er det relevantogså at have fokus på at opfange og diagnosticere ordblindhed og som følge deraf muligheden forhjælpemidler til at kompensere for funktionsnedsættelsen.Forslaget blev desuden drøftet ved et møde i EU-specialudvalget for uddannelse, ungdom mv. den 7.november. Ved mødet fremkom følgende bemærkninger:Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kan støtte udkastet til rådskonklusioner. DA fremhæver i den for-bindelse særligt nødvendigheden af at adressere den gruppe af voksne, som har ringe læsefærdigheder.DA fremhæver desuden vigtigheden af de nye digitale muligheder særligt i forhold til at styrke læsefær-digheder hos de immigranter og drenge, som har vanskeligheder.AOF Danmark påpegede, at det uformelle uddannelsessystem er en vigtig faktor i at skabe et lærings-miljø som supplement til både familien og bibliotekers rolle. Det gælder i særdeleshed indsatsen overforudsatte voksne.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Udkastet til rådskonklusioner adresserer en række problemstillinger om læsefærdigheder, som er rele-vante i dansk kontekst. De løsningsmuligheder som anvises i udkastet er desuden i overensstemmelsemed dansk holdning på området og igangværende danske tiltag. Regeringen støtter derfor vedtagelsenaf rådskonklusionerne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Punkt 3: Uddannelse i Europa 2020 strategien: uddannelses bidrag til økonomisk bedring,

vækst og beskæftigelse

- KOM-dokument foreligger ikke- rådskonklusioner

1. Resumé:

Rådskonklusionerne omhandler uddannelses rolle i Europa 2020 strategien og målsætningen om at skabevækst og beskæftigelse i Europa. Medlemsstaternes opfordres til at sikre målrettet og tilstrækkelig investering i uddannelseog til at arbejde for en styrket kobling mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet. I den forbindelse fremhæves praksisbase-rede elementer i uddannelserne som et vigtigt fundament for at øge de færdiguddannedes beskæftigelsesegnethed. Kommissio-nen opfordres til at understøtte medlemsstaternes indsatser herunder særligt opfølgning på de landespecifikke anbefalinger.

2. Baggrund

Udkastet til rådskonklusioner tager afsæt i Europa 2020 strategien og rådskonklusionerne fra 2011 omuddannelses rolle i implementeringen af Europa 2020 strategien. Desuden tager udkastet udgangspunkti rådskonklusionerne fra 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesom-rådet ("ET 2020"), den fælles rapport mellem Rådet og Kommissionen fra 2011 om strategirammensimplementering og kommende prioriteter og Kommissionens årlige vækstundersøgelse fra 2012 og delandespecifikke anbefalinger, der blev vedtaget som opfølgning herpå.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne anerkender, at uddannelses bidrag til Europa 2020 strategien skal sikres ved atstyrke de færdiguddannedes beskæftigelsesegnethed og sikre, at de har kompetencer, som matcher ar-bejdsmarkedets behov. Desuden bør overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked styrkes. Det kanblandt andet ske ved at skabe en bedre balance mellem teori og praksis i udannelserne.I rådskonklusionerne inviteres medlemsstaterne til at implementere de reformer på uddannelsesområ-det, som er blevet adresseret i de landespecifikke anbefalinger. Medlemsstaterne opfordres desuden tilat tilvejebring målrettet og tilstrækkelig investering i uddannelse herunder også ved brug af relevanteEU programmer. Medlemsstaterne inviteres til at forbedre rekrutteringen, udviklingen og attraktivitetenaf lærerstanden. Medlemsstaterne inviteres til at inkorporere praktiske elementer i uddannelserne – sær-ligt i erhvervsuddannelserne, at etablere strukturere for bedre samarbejde mellem erhvervsuddannelses-institutioner, virksomheder og arbejdsmarkedets parter, at øge attraktiviteten af erhvervsuddannelserneog at åbne for bedre veje mellem erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Medlemsstaterneinviteres til at øge deltagelsen i videregående uddannelse blandt andet ved tiltag målrettet underrepræ-senterede grupper.I rådskonklusionerne inviteres Kommissionen til, at evaluere og videreudvikle konceptet om enpeerreviewkoblet til Europa 2020 strategien. Kommissionen inviteres til at forelægge Rådet et udkast til etET 2020 arbejdsprogram, der skal sikre implementering af strategirammens prioriteter for 2014 – 2020og sikre implementering af de landespecifikke anbefalinger.Medlemsstaterne og Kommissionen inviteres til i fællesskab, at sikre en bedre koordinering mellemEurydice og andre netværk med henblik på at forbedre analysen af medlemsstaterne uddannelsessyste-mer og relevante reformer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på uddannelsesom-rådet jf. TEUF art. 165 og art. 166 respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.

6. Gældende dansk ret

Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Forslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse, ungdom mv. den 31. okto-ber 2012. I den skriftlige høring fremkom følgende bemærkning:Dansk Folkeoplysnings Samråd påpeger, at rådskonklusionerne har fokus på et bedre samarbejde mel-lem erhvervsuddannelser, virksomheder, og arbejdsmarkedets parter samt attraktiviteten af erhvervsud-dannelser, bedre veje mellem erhvervsuddannelser og videregående uddannelser og øget deltagelse ivideregående uddannelse, hvorimod demokratiske værdier, social sammenhængskraft, aktivt medbor-gerskab og interkulturel dialog ikke nævnes. Dette er værdier, som der i Danmark traditionelt læggesvægt på, hvorfor man måske bør overveje, om ikke disse aspekter også bør fremhæves fra dansk side idenne sammenhæng.Danske Handicaporganisationer (DH) påpeger, at det i forbindelse med ambitionen om at øge deltagel-sen af underrepræsenterede grupper i videregående uddannelser er relevant også at tænke på unge medhandicap, der er underrepræsenterede på videregående uddannelser og generelt har et lavere uddannel-sesniveau end andre unge.Forslaget blev desuden drøftet ved et møde i EU-specialudvalget for uddannelse, ungdom mv. den 7.november. Ved mødet fremkom følgende bemærkninger:Akademikernes Centralorganisation (AC) påpegede, at vigtigheden af praktiske elementer i uddannel-serne i ligeså høj grad vedrører de videregående uddannelser. AC anførte i den forbindelse, at regerin-gen ikke kun bør lægge vægt på at der er praktiske elementer i erhvervsuddannelserne.Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener, at rådskonklusionerne er et vigtigt signal, som fremhæveruddannelsernes bidrag til at skabe vækst og beskæftigelse og vigtigheden af, at der uddannes til et ar-bejdsmarked. DA anførte i den forbindelse, at det er vigtigt med praktik og praktiske elementer i alleformer for uddannelse. DA påpeger desuden, at den foreslåede peer-review eventuelt kan bredes ud tilogså at omfatte arbejdsmarkedets parter således, at der ikke kun er deltagelse af medlemsstaternes rege-ringer.BUPL påpegede vigtigheden af dagtilbudsområdet, når det gælder uddannelses bidrag til vækst og be-skæftigelse.FTF mener, at rådskonklusionerne indeholder en række vigtige elementer herunder fokus på værdien afpraktiske elementer i uddannelserne. Men FTF efterspørger omtale af vigtigheden af at se på, hvorledesudviklingen af nye uddannelser bedre kan spille sammen med nye vækstmuligheder.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

Punkt 4: Validering af ikke-formel og uformel læring

- KOM(2012) 485- henstilling

1. Resumé:

Udkastet til rådskonklusioner har til formål at understøtte udviklingen af valideringssystemer for ikke-formel og uformel læring i medlemsstaterne og styrke landenes samarbejde indenfor området. Bedre muligheder for valide-ring og anerkendelse af kompetencer skal bidrage til at styrke arbejdstagernes adgang til arbejdsmarkedet i særdeleshedhvad angår unge og ledige. Udkastet indeholder en række henstillinger til medlemsstaterne om blandt andet senest i 2018at gennemføre tiltag, der giver borgerne mulighed for at få vurderet og anerkendt deres ikke-formelle og uformelle kvalifika-tioner. Kommissionen skal understøtte medlemsstaternes indsatser og følge op på henstillingen ved at afrapportere til Rådeti 2020.

2. Baggrund

Bedre vurdering og anerkendelse af ikke-formelle og uformelle kompetencer skal bidrage til at indfriEuropa 2020-strategiens målsætninger ved at styrke koblingen mellem arbejdsstyrkens færdigheder ogarbejdsmarkedets efterspørgsel. Det skal desuden bidrage til, at mennesker i periferien af arbejdsmarke-det får bedre adgang til arbejdsmarkedet i kraft af deres erfaring, ligesom unge mennesker kan brugerealkompetencevurdering til at dokumentere deres færdigheder med henblik på at få nemmere adgangtil det første job. Der er siden 2001 taget en række tiltag på europæisk niveau med det formål at styrkelivslang læring og validering heraf. Det gælder blandt andet Europass-rammen og den europæiske refe-renceramme for kvalifikationer (EQF). Men flere medlemsstater har fortsat ikke et sammenhængendenationalt valideringssystem, hvorfor der er behov for at styrke indsatsen.Forud for henstillingen er foretaget en online høring blandt europæiske interessenter. Desuden har maninddraget rådgivningsgruppen for den europæiske referenceramme for kvalifikationer, der blandet be-står af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.

3. Formål og indhold

Formålet med henstillingen er at understøtte udviklingen af valideringssystemer i medlemsstaterne.Desuden er formålet at sikre et bedre samarbejde på området landene i mellem for derved at øge bådestuderendes og arbejdstageres mobilitet. Det skal ske ved en række tiltag i medlemsstaterne og ved ind-satser på europæisk niveau initieret af Kommissionen.Udkastet indeholder en række henstillinger til medlemsstaterne om at styrke borgernes muligheder forat få foretaget en vurdering og anerkendelse af deres kompetencer. De opfordres til at sikre, at der se-nest i 2018 etableres rammer, som giver borgerne mulighed for at få vurderet deres ikke-formelle oguformelle kompetencer og få bevis herpå. I den forbindelse bør der tages hensyn til, at valideringsme-kanismerne er koblet til de nationale kvalifikationsrammer og er i overensstemmelse med den europæi-ske kvalifikationsramme (EQF). Ledige og korttidsansatte bør sikres mulighed for at få foretaget enrealkompetencevurdering indenfor en rimelig periode og ideelt set indenfor tre til seks måneder. Derbør tilvejebringes vejledning, som gør det nemmere for borgerne at identificere og få vurderet dereskvalifikationer. Medlemsstaterne skal inddrage relevante interessenter som fx arbejdsmarkedets parter iudviklingen og implementeringen af valideringstiltag.Udkastet indeholder fælles henstillinger til medlemsstaterne og Kommissionen om, at anvende rådgiv-ningsgruppen for den europæiske kvalifikationsramme til at følge op på henstillingen, at anvende rele-vante EU-agenturer i implementeringen af henstillingen og at afrapportere om relevante fremskridt påområdet i de fremtidige fælles rapporter mellem Rådet og Kommissionen under ET 2020 strategiram-men og under de fremtidige fælles EU ungdomsrapporter.

Udkastet indeholder en række henstillinger til Kommissionen om at støtte medlemsstaternes og interes-senters indsatser på området ved at facilitere peer-learning og ved løbende at revurdere de europæiskeretningslinjer for validering. Inden 2017 opfordres Kommissionen til at overveje, om der skal udviklesyderligere valideringsinstrumenter under Europass-rammen. Kommissionen bør i samarbejde medmedlemsstaterne sikre, at EU’s eksisterende og fremtidige uddannelsesprogrammer og strukturfondeanvendes til at understøtte en implementering af henstillingen. Kommissionen skal i samarbejde medmedlemsstater og interessenter evaluere henstillingens initiativer og give en afrapportering til Rådetsenest ved udgangen af 2020.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på uddannelsesom-rådet jf. TEUF art. 165 og art. 166 respekteres fuldt ud i henstillingen.

6. Gældende dansk ret

Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Forslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse, ungdom mv. den 31. okto-ber 2012. Forslaget blev desuden drøftet ved et møde i EU-specialudvalget for uddannelse, ungdommv. den 7. november. Ved mødet fremkom følgende bemærkninger:Dansk Industri (DI) fremførte, at man er positiv overfor anerkendelsen af realkompetencer. Men DIsatte spørgsmålstegn ved, om den tilgang som er valgt i udkastet til henstilling er den rette vej frem. DIpåpegede i den forbindelse, at det er uhensigtsmæssigt, hvis der stilles krav om, at nationale validerings-systemer skal være tæt koblet til de nationale kvalifikationsrammer og den europæiske kvalifikations-ramme, i det anerkendelse af kvalifikationer kan forstås bredere end hvad der fastlægges i kvalifikations-rammerne. DI anførte desuden, at medlemsstaterne har begrænsede erfaringer med de nationale kvalifi-kationsrammer, som derudover er individuelt forskellige.FTF fremførte, at validering ikke kun vedrører kobling til det formelle system i den nationale kvalifika-tionsramme og den europæiske kvalifikationsramme. Det vedrører også den enkeltes mulighed for atstyrke sin position på arbejdsmarkedet på baggrund af uformelle kompetencer. FTF mener, at det ervigtigt, at valideringssystemet kan rumme begge elementer.Akademikernes Centralorganisation (AC) støttede, at udkastet bl.a. har fokus på arbejdsløse og korttid-sansatte. AC anførte desuden, at det er vigtigt at afklare, om validering skal finde sted på alle uddannel-sesniveauer og på alle fagniveauer.Dansk Arbejdsgiverforening (DA) fremførte også, at det er uhensigtsmæssigt såfremt at validering ude-lukkende opfattes som snævert knyttet til både den nationale og den europæiske kvalifikationsramme.

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) anførte, at det er vigtigt, at validering vedrører en bred vifte af kom-petencer, som den enkelte har erhvervet så som fx kompetencer opnået gennem frivilligt ungdomsar-bejde.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark har allerede etableret rammer for anerkendelse og vurdering af ikke-formelle og uformellekvalifikationer, og regeringen er derfor positiv overfor tiltag, der kan styrke indsatsen i medlemsstaterog på europæisk niveau. De tiltag som anvises i udkastet er i overensstemmelse med dansk holdning ogigangværende tiltag på området. Regeringen støtter derfor vedtagelsen af rådskonklusionerne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Punkt 5: Forbedring af lærerstandens kvalitet og status i en tid med knappe finansielle res-

sourcer

- KOM-dokument foreligger ikke- politisk debat

1. Resumé:

Det cypriotiske formandskab har udarbejdet et diskussionsoplæg, som skal sætte fokus på hvorledes lærer-standens kvalitet og status kan forbedres. Dygtige undervisere er en forudsætning for et godt uddannelsessystem, der ud-danner dygtige og selvstændige elever. Undervisningsministrene inviteres derfor til at diskutere, hvilke tiltag der kan styrkelærers kvalitet og status, og hvilke tiltag, der kan understøtte lærere i deres arbejde.

2. Baggrund

Diskussionsoplægget skal sætte fokus på lærerstandens betydning for den vigtige rolle, som uddannelsespiller i ambitionen om at indfri Europa 2020 strategiens målsætning om øget vækst og beskæftigelse iEuropa. Diskussionsoplægget tager blandt udgangspunkt i strategirammen for det europæiske samar-bejde på uddannelsesområdet frem mod 2020 (ET 2020), der har som et af sine mål at øge kvaliteten ogeffektiviteten i udannelsessystemet. Oplægget baserer sig desuden på den politiske debat om læsefær-digheder, som fandt sted på det uformelle ministermøde på Cypern i oktober 2012.

3. Formål og indhold

Lærere er en vigtig faktor i arbejdet med at styrke kvaliteten i undervisningen og i at sikre, at elever ogstuderende får et højt læringsudbytte. Medlemsstaterne har længe haft fokus på nødvendigheden i atstyrke lærernes status og kvalitet. I forlængelse heraf ønsker formandskabet at sætte fokus på behovetfor at sikre, at lærerne er kvalificeret til at tilpasse sig samfundets ændrede vilkår herunder særligt denteknologiske og digitale udvikling. Det kræver, at lærerne tager del i vedvarende efteruddannelse.Undervisningsministrene inviteres derfor til at reflektere over følgende to spørgsmål:1. På hvilke måder kan lærerstandens kvalitet og status styrkes i en tid med knappe finansielle res-sourcer?2. På hvilke måder kan lærernes rolle understøttes således, at de kan reagere på nuværende ogfremtidige udfordringer?

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Diskussionsoplægget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Diskussionsoplægget har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at deltage i den politiske debat.

Ungdom:

Punkt 6: Den strukturerede dialog med unge om unges deltagelse i det demokratiske liv i Eu-

ropa

- KOM-dokument foreligger ikke- rådsresolution

1. Resumé:

I rådsresolutionen gøres der status for arbejdet med den strukturerede dialog med unge for perioden 1. juli2011 til 31. december 2012, hvor trio-samarbejdet mellem Polen, Danmark og Cypern har fundet sted under den fælles-overskrift ”Unges aktive deltagelse i det demokratiske liv i Europa.” Specielt fremhæves processens inklusion, styrkelse afden tværsektorielle tilgang til ungdomspolitik, politisk opfølgning og synlighed og bæredygtighed som vigtige for den fremti-dige proces.

2. Baggrund

Som det tredje og sidste land i trio-samarbejdet mellem Polen, Danmark og Cypern med den fællesoverskrift ”unges aktive deltagelse i samfundslivet” har det cypriotiske formandskab udarbejdet udkasttil en rådsresolution, der opsamler erfaringerne med den strukturerede dialog med unge inden for denfornyede, niårige ramme for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet 2010-2018. En tilsvarenderesolution blev vedtaget i maj 2011 under det ungarske formandskab som opsamling på det første trio-samarbejde mellem Spanien, Belgien og Ungarn.Dialogen har været gennemført i tæt samarbejde med nationale ungdomsorganisationer, EuropeanYouth Forum og Kommissionen via halvårlige høringsrunder over hvert formandskabs særlige priori-tet. Det har i den nuværende trio været øget samarbejde mellem unge i EU og Østeuropa og Kaukasus(Polen), fremme af unges innovation, kreativitet og talent som led i deres aktive medborgerskab ogovergang til beskæftigelse (Danmark) og fremme af den sociale integration af unge, særligt unge medmigrantbaggrund (Cypern).

3. Formål og indhold

Formålet med resolutionen er at opsummere de sidste 18 måneders erfaringer med processen med denstrukturerede dialog med unge – perioden fra 1. juli 2011 til 31. december 2012 - og på den baggrund atgive nogle anbefalinger videre til arbejdet under den næste trio (Irland, Litauen og Grækenland.) Føl-gende fire punkter fremhæves som vigtige for processens heldige gennemførelse hidtil og som ønsk-værdige for fremtiden:1. Inklusivitet: Flere unge end før har været involveret i høringsprocessen via nationale arbejds-grupper i alle 27 medlemsstater.2. Styrkelse af den tværsektorielle tilgang til ungdomspolitik: Processen involverer nu flere aktørerpå nationalt, regionalt og lokalt plan i form af eksperter som fx ungdomsforskere, og resultater-ne bør tilsvarende spredes til en bredere kreds af sektorer i medlemslandene.3. Politisk opfølgning og synlighed: Dette bør øges blandt andet ved at processens formål gøresmere klart og kommunikeres bedre til omverdenen helt fra begyndelsen.4. Bæredygtighed: De halvårlige ungdomskonferencers rolle i processen bør styrkes tillige medKommissionens afholdelse af fremtidige Ungdomsuger, og der bør sikres gennemgående støttetil processen i fremtiden, uden at dette foruddiskonterer forhandlingerne om EU's’ flerårige fi-nansielle ramme.Herudover opfordres medlemslandene til at:

Øge unges aktive deltagelse i beslutningsprocesserne på alle niveauer ved at tage nye metoderog værktøjer i brug som for eksempel de sociale medier og e-deltagelseAnerkende ungdomsorganisationernes rolle, vejledningsstrukturer for unge og unges frivilligearbejde som vigtige kanaler for udvikling af unges færdigheder og kompetencer, specielt for un-ge med færre mulighederTage særlige initiativer for at få en dialog i gang også med ikke-organiserede unge og unge medfærre mulighederSørge for tilstrækkelige faciliteter til aktiv deltagelse i ungdomsprojekter for alle unge.Godkende emnet social inklusion som nyt overordnet tema for den strukturerede dialog medunge i den næste 18-måendres arbejdscyklus (1. januar 2013 til 30. juni 2014) med tilhørendenationale prioriteter for landene Irland, Litauen og Grækenland som anført i bilag I.

Endvidere inviteres medlemslandene til i samarbejde med Kommissionen at udbrede kendskabet tilformålet med og indholdet i processen med den strukturerede dialog med unge til alle relevante aktører.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på ungdomsområ-det jf. TEUF art. 165 respekteres fuldt ud i resolutionen.

6. Gældende dansk ret

Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Forslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse, ungdom mv. den 31. otko-ber 2012. Forslaget blev desuden drøftet ved et møde i EU-specialudvalget for uddannelse, ungdommv. den 7. november. Ved mødet fremkom følgende bemærkning:Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) påpegede, at det er vigtigt, at det lades op til de nationale arbejds-grupper selv at vurdere, hvordan anbefalingerne i udkastet til resolution skal udmøntes.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen. Processen med den strukturerede dialog med ungeer nu en integreret del af det europæiske samarbejde på ungdomsområdet og inddrager via de nationaleungdomsorganisationer - i Danmark Dansk Ungdoms Fællesråd – de unge i nyttige dialoger om deressituation.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Punkt 7: Fælles rapport om implementeringen af den fornyede ramme om det europæiske

samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018)

- KOM(2012)495- fælles rapport

1. Resumé:

Rapporten gør status over de første tre års arbejde med de nye rammer for det europæiske samarbejde påungdomsområdet, som blev vedtaget i november 2010 under det svenske formandskab for perioden 2010 til 2018 medfølgende otte fælles indsatsområder: Uddannelse og erhvervsuddannelse - Beskæftigelse og iværksætterkultur - Sundhed ogtrivsel – Deltagelse - Frivilligt arbejde - Social inddragelse - Kreativitet og kultur - Unge og verden (mobilitet). Som kon-klusion fremhæver rapporten en styrkelse af forbindelsen mellem de fornyede rammer på ungdomsområdet og Europa2020 målsætningerne som vigtig for arbejdet i den næste, tredje 18-måneders periode. Det samme gælder øget brug afinstrumenterne under den åbne koordinationsmetode: Peer learning-aktiviteter, udveksling af data og eksempler på godpraksis, inddragelse af unge i beslutningsprocesserne på alle relevante niveauer via den strukturerede dialog og de halvårligeungdomskonferencer, øget brug af tværsektorielt samarbejde, indikatorer og af Aktive Unge-programmet og den fremtidigeafløser herfor.

2. Baggrund

På ministerrådsmødet den 27. november 2009 vedtog EU's’ ungdomsministre en resolution om nyerammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet i perioden 2010 til 2018. Resolutionenopererer med to typer af mulige initiativer:Initiativer på det specifikke ungdomsområde – dvs. politikker og tiltag, der specifikt er rettetmod unge på områder såsom ikke-formel læring, deltagelse og frivilligt arbejde, ungdomsarbejdeog information, ogsektorspecifikke initiativer inden for følgende otte indsatsområder:1. Uddannelse og erhvervsuddannelse2. Beskæftigelse og iværksætterkultur3. Sundhed og trivsel4. Deltagelse5. Frivilligt arbejde6. Social inddragelse7. Kreativitet og kultur8. Unge og verden (mobilitet).Formålet med de nye rammer er dels at arbejde for at skabe flere og mere lige muligheder for alle ungepå uddannelses- og beskæftigelsesområdet og dels at fremme unges aktive medborgerskab, sociale in-klusion og indbyrdes solidaritet, begge dele ved hjælp af en tværsektoriel tilgang inden for de otte sekto-rer inden for den åbne koordinationsmetode. Det er endvidere forudsat, at Kommissionen forelæggerministerrådet en rapport hvert tredje år med status for implementeringen af strategiens forskellige dele,første gang nu i 2012.

3. Formål og indhold

Formålet med den fælles rapport er at gøre status over unge europæeres situation, baseret på de senesttilgængelige statistiske data fra medlemslandene og et sæt af 41 indikatorer til måling af de mest centraleaspekter af unges liv. I den forbindelse konstaterer rapporten følgende om de otte indsatsområder:1. Uddannelse og erhvervsuddannelse: Arbejdet med implementering af ET 2020 målsætningerneskrider godt frem, og i den forbindelse bør ikke-formel og uformel læring ses som supplerendeværktøjer til hjælp for unge til at opnå de nødvendige kompetencer, som skal til for at få be-skæftigelse på arbejdsmarkedet. Her understreges også den rolle, som ungdomsorganisationerne

spiller og endvidere unges frivillige aktiviteter som vigtige for at fange op på tidligt skolefrafaldog at få medlemslandene til at anerkende læringsudbyttet på nationalt niveau.Beskæftigelse og iværksætterkultur: Unges beskæftigelse var hovedprioritet for arbejdet i denførste 18-måneders cyklus på grund af den høje ungdomsarbejdsløshed i Europa. Rapportenanerkender den lange række af initiativer, som medlemslandene har iværksat for at bekæmpeungdomsarbejdsløsheden og opfordrer både dem og Kommissionen til at fortsætte med at givedette arbejde høj prioritet, ikke mindst via flere tværsektorielle initiativer.Sundhed og trivsel: Også her er der iværksat en række nationale tiltag for at imødegå ungesproblemer med især rygning, alkohol, overvægt og narkotikamisbrug.Social inklusion: Mange medlemslande har iværksat tværsektorielle initiativer under Det Euro-pæiske År for Bekæmpelse af Fattigdom og Social Eksklusion 2011 og fortsætter med dette.Deltagelse: Unges aktive deltagelse i det demokratiske liv i Europa har været overskriften forarbejdet i den nuværende 18-måneders cyklus i fællesskab mellem Polen, Danmark og Cypern. Ialle medlemslande er der nedsat nationale arbejdsgrupper til at gennemføre en struktureret dia-log med unge for at udvikle passende strukturer til deres aktive deltagelse i de demokratiskeprocesser i overensstemmelse med Art. 165 i Lissabon-traktaten. Endvidere vil Kommissionensarbejde med initiativet Unge på Vej, den europæiske ungdomsportal og ”Unge på Vej-kortet”sammen med yderligere målrettede nationale initiativer give unge endnu flere muligheder formobilitet og aktivt medborgerskab.Frivilligt arbejde: Unges frivillige arbejde møder stigende anerkendelse og støtte i medlemslan-dene som et værktøj til både øget adgang til arbejdsmarkedet og social inklusion. Som en ho-vedkilde til mobilitet fremhæver mange lande Aktive Unge-programmet og specielt dets særligeEVS-aktion (European Voluntary Service). Det konstateres dog, at kun en lille andel af europæ-iske unge deltager i transnational mobilitet, og landene opfordres derfor til at se nærmere påmulighederne for at fjerne barriererne for dette.Kultur og kreativitet. Her er medlemslandenes rapportering af initiativer mere begrænset, menindeholder dog eksempler på god praksis om unges øgede adgang til kuturelle oplevelser vedblandt andet at se på omkostningerne og nærheden af tilbuddene.Unge og verden: Her fremhæves en række initiativer på mobilitetsområdet som partnerskabs-samarbejdet med Europarådet, samarbejdet med EU’s østlige nabolande, EU-Kina Ungdoms-året 2011 og FN’s Ungdomsår 2011 med topmødet i Mexico.

Som konklusion fremhæver rapporten en styrkelse af forbindelsen mellem de fornyede rammer påungdomsområdet og Europa 2020 målsætningerne som vigtig for arbejdet i den næste, tredje 18-måneders periode. Det samme gælder øget brug af instrumenterne under den åbne koordinationsmeto-de: Peer learning-aktiviteter, udveksling af data og eksempler på god praksis, inddragelse af unge i be-slutningsprocesserne på alle relevante niveauer via den strukturerede dialog og de halvårlige ungdoms-konferencer, øget brug af tværsektorielt samarbejde, indikatorer og af Aktive Unge-programmet og denfremtidige afløser herfor.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Punkt 8: Aktiv deltagelse og social inklusion af unge, særligt unge med migrantbaggrund

- KOM-dokument foreligger ikke- rådskonklusioner

1. Resumé:

Det cypriotiske formandskab ønsker med rådskonklusionerne at sætte fokus på de problemer med socialinklusion, som især unge med migrantbaggrund oplever i Europa på grund af racefordomme, fremmedhad og andre formerfor intolerance.

2. Baggrund

Det nuværende trio-samarbejde på ungdomsområdet mellem Polen, Danmark og Cypern har den fællesoverskrift ”unges aktive deltagelse i samfundslivet.” Inden for denne ramme har det cypriotiske for-mandskab valgt social inklusion af unge med særligt fokus på unge med migrantbaggrund som deresnationale prioritet. Hermed ønsker formandskabet at understrege betydningen af, at medlemsstaternehar opmærksomheden rettet mod de problemer, som især unge med migrantbaggrund står overfor iuddannelsessystemet såvel som på arbejdsmarkedet.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i, at mobiliteten og migrationen har været en hovedkilde tilden nuværende den nuværende situation i Europa, hvor ca. 4 % af den samlede befolkning i EU i 2011iflg. Eurostat levede som immigranter i et EU-land, hvor de enten ikke selv er født eller hvor de haropnået statsborgerskab, men er født af forældre uden for EU. Af disse var over halvdelen i 2011 mel-lem 20 og 34 år gamle.I rådskonklusionerne anerkendes det, at specielt unge med migrantbaggrund kan have særlige proble-mer på grund af racefordomme, fremmedhad og andre former for intolerance; det er derfor er vigtigt atstyrke dem i at kunne udnytte deres potentiale til at deltage aktivt i samfundslivet, både på lokalt, regio-nalt, nationalt og europæisk niveau. Endvidere, at her spiller ikke-formel og uformel læring, fremme afligestilling mellem mænd og kvinder, ungdomsorganisationerne og andre dele af civilsamfundet samtinterkulturel dialog mellem unge med forskellig kulturel baggrund en nøglerolle i denne proces.På denne baggrund opfordres medlemsstaterne til at:Tage specielt hensyn til behovene og vanskelighederne hos unge med migrantbaggrund ved ud-viklings af politikker og servicefunktioner på områdetFremme unges frivillige arbejde og personlige udvikling specielt med henblik på de unges aktivemedborgerskab med det formål at øge accepten af unge med forskellig kulturel baggrundStøtte unge immigranters engagement i lokalsamfundet, specielt via deres frivillige arbejdeLette adgangen til kulturelle, sportslige og fritids- aktiviteter som vigtige værktøjer for social in-tegration af unge med migrantbaggrund og mobile unge EU-borgereUdvikle uddannelsessystemerne såvel som lærerkompetencer til at imødekomme de særlige be-hov hos unge med migrantbaggrundFremme flersprogetheden hos unge mobile EU-borgere og unge med migrantbaggrundSamarbejde med ungdomsledere og ungdomsorganisationerne om at udvikle og støtte mentor-ordninger med det formål at fremme gensidig forståelse og toleranceFremme social inklusion i informationssamfundet ved for eksempel at øge mediekundskabernehos unge med migrantbaggrundStøtte unge med migrantbaggrund i overgangen fra skole til erhverv og sikre lige adgang for alleunge til ungdomsgarantiordninger, afhængig af den nationale lovgivning på området

Endelig inviteres Kommissionen til at samle og fremme udveksling af information om god praksis påområdet ”social inklusion” af unge med migrantbaggrund og unge mobile EU-borgere og at øge syner-gierne mellem relevante politikker, særligt sammenhængen mellem EU’s ungdomsstrategi og EU 2020-prioriteten ”inklusiv vækst.”

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på ungdomsområ-det jf. TEUF art. 165 respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.

6. Gældende dansk ret

Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Forslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse, ungdom mv. den 31. okto-ber 2012. Forslaget blev desuden drøftet ved et møde i EU-specialudvalget for uddannelse, ungdommv. den 7. november. Der fremkom følgende skriftlige bemærkning:Danske Handicaporganisationer (DH) påpeger, at det er vigtigt at være opmærksom på, at dobbeltmi-noriteter som fx unge med etnisk baggrund og handicap har en ekstra forhøjet risiko for eksklusion,

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Der er bred enighed blandt medlemslandene om,at unge med migrantbaggrund udgør en særlig risikogruppe set i forhold til emner som racisme, frem-medhad og manglende interkulturel dialog, og at tiltag til at imødegå dette og bedre udnytte også disseunges ressourcer bør fremmes.

Punkt 9: Mobilitet og diversitet: Hvordan forbedres den sociale inklusion?

- KOM-dokument foreligger ikke- politisk debat

1. Resumé:

Det cypriotiske formandskab ønsker en diskussion blandt ministrene af spørgsmålet om, hvordan mansikrer en bedre social integration af unge med migrantbaggrund i den nuværende situation med øget mobilitet blandt ungemed deraf følgende risiko for social fragmentering.

2. Baggrund

Formandskabet ønsker at pege på den risiko for social fragmentering og manglende integration, somden øgede mobilitet blandt unge med migrantbaggrund frembyder. Iflg. tal fra Eurostat lever 12,8 mio.EU-borgere i en anden medlemsstat end deres egen, svarende til 2,5 % af den samlede befolkning.

3. Formål og indhold

Med diskussionsoplæg ønsker formandskabet en drøftelse af de problemer med fremmedhad, racefor-domme og diskrimination, som ikke mindst den øgede ungdomsarbejdsløshed har medført for mangeunge med indvandrerbaggrund.På den baggrund stiller formandskabet to spørgsmål til ministrenes drøftelse:1. Hvad kan medlemslandene gøre for at modvirke social fragmentering som følge af den øgedemobilitet blandt unge både inden for og uden for EU?2. Hvordan kan medlemslandene blive bedre til at udnytte evnerne og potentialet hos unge medmigrantbaggrund med det formål at sikre en bedre social integration?

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Diskussionsoplægget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Diskussionsoplægget har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at deltage i den politiske debat.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser diskussionsoplægget velkomment.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26. - 27. november 2012

Uddannelse og ungdom

Uddannelse

Ungdom

Punkt 1: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Erasmus for Alle – EU-

programmet for uddannelse, ungdom og idræt.

1. Resumé

2. Baggrund

3. Formål og indhold

4. Europa-Parlamentets udtalelser

5. Nærhedsprincippet

6. Gældende dansk ret

7. Konsekvenser

8. Høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

10. Regeringens generelle holdning

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Punkt 2: Læsefærdigheder

1. Resumé:

2. Baggrund

3. Formål og indhold

4. Europa-Parlamentets udtalelser

5. Nærhedsprincippet

6. Gældende dansk ret

7. Konsekvenser

8. Høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

10. Regeringens generelle holdning

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Punkt 3: Uddannelse i Europa 2020 strategien: uddannelses bidrag til økonomisk bedring,

vækst og beskæftigelse

1. Resumé:

2. Baggrund

3. Formål og indhold

4. Europa-Parlamentets udtalelser

5. Nærhedsprincippet

6. Gældende dansk ret

7. Konsekvenser

8. Høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

10. Regeringens generelle holdning

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Punkt 4: Validering af ikke-formel og uformel læring

1. Resumé:

2. Baggrund

3. Formål og indhold

4. Europa-Parlamentets udtalelser

5. Nærhedsprincippet

6. Gældende dansk ret

7. Konsekvenser

8. Høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

10. Regeringens generelle holdning

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Punkt 5: Forbedring af lærerstandens kvalitet og status i en tid med knappe finansielle res-

sourcer

1. Resumé:

2. Baggrund

3. Formål og indhold

4. Europa-Parlamentets udtalelser

5. Nærhedsprincippet

6. Gældende dansk ret

7. Konsekvenser

8. Høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

10. Regeringens generelle holdning

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Ungdom:

Punkt 6: Den strukturerede dialog med unge om unges deltagelse i det demokratiske liv i Eu-

ropa

1. Resumé:

2. Baggrund

3. Formål og indhold

4. Europa-Parlamentets udtalelser

5. Nærhedsprincippet

6. Gældende dansk ret

7. Konsekvenser

8. Høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

10. Regeringens generelle holdning