Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddan-nelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om folkeskolen(Etablering af en Europaskole)§1I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lov-bekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 514 af 4. juni 2012,foretages følgende ændringer:1.Efter § 33 indsættes:»§33 a.Børne- og undervisningsministeren kan yde et taxametertilskud til Københavns Kommunesdrift af de sidste tre klassetrin på Europaskolen godkendt efter § 58. Tilskuddet fastsættes på grund-lag af takster på de årlige finanslove. Taxametret gives alene på grundlag af elever, hvortil skolenikke i forvejen modtager anden finansiering, herunder tilskud fra EU. Børne- og undervisningsmini-steren kan fastsætte regler om tilskud, herunder aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet.«2.§ 44, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Handicappede elever, der er optaget på uddannelser godkendt efter § 1, stk. 3, eller på desidste tre klassetrin af Europaskolen godkendt efter § 58, og som har behov for specialundervisningeller anden specialpædagogisk bistand, skal have tilbud herom. Børne- og undervisningsministerenkan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til specialpædagogisk bistand.«3.§ 58 affattes således:»§ 58.Børne- og undervisningsministeren kan tillade, at Københavns Kommune driver gymnasie-afdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, og at Københavns Kommune i tilknytning til Sankt AnnæGymnasium opretter og driver en Europaskole.Stk. 2.Bestemmelserne i denne lov finder tilsvarende anvendelse for gymnasieafdelingen på SanktAnnæ Gymnasium, hvis gymnasieafdelingen drives af Københavns Kommune.Stk. 3.For Europaskolens sidste tre klassetrin finder § 46, stk. 4-8, og § 50-55, § 56, stk. 1, og §57 i denne lov tilsvarende anvendelse.Stk. 4.For Europaskolens første ti klassetrin finder § 3, stk. 2, 2. pkt., § 12, stk. 2, og § 50, stk. 1,nr. 1, og stk. 2-9, i lov om folkeskolen tilsvarende anvendelse.Stk. 5.For hver elev, der er på de første ti klassetrin på Europaskolen, betaler bopælskommunenden faktiske udgift forbundet med elevens undervisning. Betalingsforpligtelsen udløses for elever,der den 5. september i et givet skoleår er optaget på Europaskolen, og som har folkeregisteradresse ien anden kommune end Københavns Kommune. Bopælskommunens betalingsforpligtelse udløses

alene for elever, hvortil Københavns Kommune ikke i forvejen modtager tilskud fra EU. Betalings-forpligtelsen gælder for hele skoleåret.Stk. 6.Afgørelser samt beslutninger truffet af bestyrelsen for den samlede institution og afgørelsertruffet af Borgerrepræsentationen vedrørende de første ti klassetrin på Europaskolen kan ikke ind-bringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser om henvisning eller afslag på specialunder-visning kan efter bestemmelser i lov om folkeskolen indbringes for Klagenævnet for Specialunder-visning. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre afgørelser kan ind-bringes for ministeren.Stk. 7.Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om driften af gymnasieafdelingenpå Sankt Annæ Gymnasium samt for Europaskolen, herunder regler, som fraviger bestemmelserne idenne lov.«§2I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010, som senest ændret ved § 3i lov nr. 558 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 33, stk. 2, 1. pkt.,indsættes efter »i en statsskole«: », i en Europaskole«.§3Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. marts 2013.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning1.1. Lovforslagets hovedindhold1.2. Lovforslagets baggrund2. Lovforslagets hovedpunkter2.1. Etablering og drift af Europaskole2.1.1. Gældende ret2.1.2. Den foreslåede ordning2.2. Undervisningspligt2.2.1. Gældende ret2.2.2. Den foreslåede ordning3. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner4. Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder10. Sammenfattende skema1. Indledning1.1. Lovforslagets hovedindholdMed lovforslaget foreslås det, at børne- og undervisningsministeren kan godkende, at Københavns Kom-mune opretter og driver en Europaskole i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium. Det foreslås endvidere, atMinisteriet for Børn og Undervisning skal kunne give tilskud til Europaskolens gymnasiedel (de sidste treklassetrin), svarende til det tilskud, der gives til stx-uddannelsen, herunder tilskud til specialpædagogisk støt-te. Det skal med lovforslaget samtidig sikres, at undervisningspligten kan opfyldes på Europaskolens grund-skoledel (de første ti klassetrin); at der bliver mulighed for mellemkommunal udligning for grundskoledelen(de første ti klassetrin) i relation til børn bosiddende uden for Københavns Kommune, og at der er reguleringaf grundskoleelevernes (de første ti klassetrin) klagemulighed.1.2. Lovforslagets baggrundAf S-R-SF’s regeringsgrundlag »Et Danmark, der står sammen« fremgår det, at »Regeringen vil satse mål-rettet på at forbedre vilkårene for at tiltrække udenlandske virksomheder og højtkvalificeret arbejdskraft fraudlandet. Regeringen vil derfor styrke den internationale rekruttering og blandt andet forbedre modtagelsenaf medrejsende familier og ægtefæller samt sikre bedre rammevilkår for familiernes liv, mens de er her.Blandt andet ved at fremme muligheden for etablering af internationale skoler.«

Sammenslutningen af Europaskoler er en mellemstatslig organisation, der er uafhængig af Europa-Kommissionen, og som alle EU-lande har tilsluttet sig. Europaskolesystemet blev oprettet i 1953 med detformål at undervise børn af ansatte i det, der senere blev til EU. Ved kgl. resolution af 24. august 1974 til-trådte Danmark Europaskolernes statut, jf. bekendtgørelse af statut af 12. april 1957 for Europaskolen (BKInr. 20 af 4. februar 1975). Danmark har den 21. juni 1994, undertegnet den gældende aftale om vedtægtenfor Europaskolerne. Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret den 5. januar 1995, og aftalen om ved-tægten for Europaskolerne trådte i kraft for Danmark den 1. oktober 2002, jf. bekendtgørelse om aftale af 21.juni 1994 om vedtægten for Europaskolerne (BKI nr. 30 af 17. august 2009).Der findes for øjeblikket 14 Europaskoler af type I, som er de oprindelige skoler ved de store EU-agenturer, herunder i Belgien, Luxembourg, Tyskland, Italien, Spanien, Holland og England. Der er i dagingen Europaskole i Danmark. Der er indskrevet ca. 23.000 elever på Europaskolerne, herunder ca. 680 dan-ske elever. Undervisningen begynder i børnehaveklassen og afsluttes med en europæisk studentereksamen(EB).Europaskolernes Øverste råd vedtog i april 2005 i byen Mondorf-les-Bains i Luxembourg kriterierne ogprocedurerne for nationale myndigheder for at ansøge om at blive akkrediteret til at anvende det europæiskeskolesystem (dokument ref.: 2005-D-342-en-4).Europaskolernes Øverste Råd vedtog endvidere i april 2009 i Stockholm en reform af Europaskolerne (do-kument ref.: 2009-D-353-en-4). I forbindelse hermed blev der åbnet mulighed for nye typer af Europaskoler:De såkaldte type II skoler i byer med et EU-agentur og type III skoler i byer uden et EU-agentur. Ved beggetyper giver Europaskolernes Øverste Råd medlemslandet tilladelse til at anvende skolesystemet, men delta-ger ikke økonomisk i skolens drift. Europa-Kommissionen betaler dog et tilskud for de EU-ansattes børn.Der er nu syv skoler af type II: Helsinki, Parma, Heraklion, Donshaughlin, Manosque, Strasbourg og DenHaag, og andre lande søger, herunder Estland. Tjekkiet og Malta planlægger åbning af type II skoler i 2014.En type III skole er endvidere under opførelse i Bad Vibel, nær Frankfurt. Processen for etablering af enEuropaskole er således, at det er medlemslandet, der ansøger Europaskolernes Øverste Råd om tilladelse tilat anvende skolesystemet.Danmark kan i kraft af Det Europæiske Miljøagentur i København søge godkendelse til etablering af entype II skole. Børne- og undervisningsministeren har med brev af 27. januar 2012 på baggrund af ansøgningog bidrag fra Københavns Kommune sendt en interessetilkendegivelse til Europaskolernes Øverste Råd medhenblik på etablering af en Europaskole (type II) i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium i København.Interessetilkendegivelsen blev behandlet og godkendt ved det Øverste Råds møde i april 2012. Den egentligeansøgning, som blev sendt fra ministeriet september 2012, forventes behandlet og godkendt i Europaskoler-nes Inspektørråd i oktober 2012 og dernæst i Europaskolernes Øverste Råd i december 2012.Det Øverste Råd er Europaskolernes højeste myndighed. Det består af repræsentanter fra medlemslandene,den Europæiske Patentorganisation og Europa-Kommissionen. Medlemmer uden stemmeret er bl.a. repræ-sentanter for forældre, elever og direktører for skolerne. Det Øverste Råd er ansvarligt for al undervisning,administration og budget for type I skolerne og for selve undervisningssystemet for type II og type III sko-lerne. Inden et forslag forelægges det Øverste Råd skal det gennem de forberedende udvalg, som er Inspek-tørrådene, Det pædagogiske Fællesråd samt Budgetkomiteen. Inspektørerne deltager i en række andre ar-bejdsgrupper, som er oprettet af Det Øverste Råd, og som arbejder med pædagogisk udvikling og kvalitets-sikring af Europaskolesystemet. I visse af disse arbejdsgrupper deltager også forældrerepræsentanter. Euro-paskolesystemet omfatter herudover et klagenævn, der behandler klager vedrørende type I skoler.Københavns Kommune har i deres ansøgning givet udtryk for, at en Europaskole i København vil være etværdifuldt aktiv for at fastholde og tiltrække internationale virksomheder, organisationer, investeringer ogkvalificeret arbejdskraft og dermed understøtte økonomisk vækst og udvikling i hele hovedstadsregionen.Københavns Kommune forventer at åbne skolen sommeren 2013.Parallelt med dette lovforslag forventes der fremsat et lovforslag om internationale grundskoletilbud ikommunalt regi.

2.Lovforslagets hovedpunkter2.1 Etablering og drift af Europaskole2.1.1. Gældende retDer er i gældende lovgivning bestemmelser, hvorefter børne- og undervisningsministeren kan tillade, atKøbenhavns Kommune driver gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, jf. § 58 i lov om institutio-ner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Af samme bestemmelses stk. 2 føl-ger, at bestemmelserne i loven i øvrigt, herunder tilskudsbestemmelserne, finder tilsvarende anvendelse forgymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium.Der er i gældende lovgivning ingen bestemmelser om, at børne- og undervisningsministeren kan godkendeetablering og drift af en Europaskole, herunder bestemmelser, hvorefter staten kan yde tilskud til en Europa-skoles gymnasieafdeling (de sidste tre klassetrin), herunder tilskud til specialpædagogisk bistand til gymna-sieelever på Europaskolen.Der er i gældende lovgivning ingen bestemmelser, der for så vidt angår en Europaskole regulerer mulighe-den for mellemkommunal udligning og grundskoleelevers (de første ti klassetrin) klagemuligheder.2.1.2. Den foreslåede ordningHensigten med lovforslaget er at få skabt de retlige rammer for indplacering af en Europaskole i tilknyt-ning til Sankt Annæ Gymnasium i det danske uddannelsesbillede. Det bliver med lovforslaget muligt forbørne- og undervisningsministeren efter godkendelse af Europaskolernes Øverste Råd at godkende, at Kø-benhavns Kommune opretter og drive en Europaskole (type II) i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium iKøbenhavn. Det er forventningen, at Europaskolernes Øverste Råd i december måned 2012 vil godkende dendanske ansøgning herom, jf. forslagets almindelige bemærkninger, afsnit 1.2.Københavns Kommune er i gang med planlægningen af etablering af Europaskolen, der organisatorisk vilblive tilknyttet Sankt Annæ Gymnasium med en fælles bestyrelse og rektor. Sankt Annæ Gymnasium ogEuropaskolen struktureres under en ny organisation koblet på den allerede eksisterende organisering, somfindes på Sankt Annæ Gymnasium. Europaskolen bliver således ikke en fritstående institution. Den nuvæ-rende ordning for organiseringen af Sankt Annæ Gymnasium beror på en dispensation givet efter § 55, stk. 4,i lov om folkeskolen og vil på baggrund af nyorganiseringen skulle justeres.Der er i regi af Københavns Kommune truffet beslutning om, at Europaskolen fra opstarten i 2013 midler-tidigt placeres på Skolen i Sydhavnen, men at skolen permanent søges placeret på Carlsberg-området, og atder arbejdes for at samlokalisere det nuværende Sankt Annæ Gymnasium med Europaskolen dér. Det vilbero på ekstern fondsfinansiering.På Europaskolen vil undervisningen blive opdelt i sprogsektioner. Opstarten i 2013 vil blive med to sprog-sektioner (dansk og engelsk). Undervisningssproget i den danske sektion er dansk i alle fag undtagen ifremmedsprog, samt i geografi, historie og økonomi, som finder sted på det første fremmedsprog. Elever iden danske sprogsektion vil herudover kunne indgå i blandede hold, hvor undervisningssproget ikke nød-vendigvis er dansk. Første fremmedsprog påbegyndes allerede i 1. klasse og er et valg mellem de tre arbejds-sprog: engelsk, fransk og tysk. Godkendelsen fra Ministeriet for Børn og Undervisning vil omfatte, hvilkesprogsektioner, der kan være på Europaskolen. Den tredje sprogsektion forventes at blive opstartet i 2016.Københavns Kommunes valg af sprog til en 3. sprogsektion skal baseres på forudgående analyser af elev-grundlag og forudsætter godkendelse fra Ministeriet for Børn og Undervisning.En Europaskole skal følge de af Europaskolernes Øverste Råd til enhver tid udstukne retningslinjer, herun-der fastlagte læreplaner. Europaskolesystemet har 180 skoledage på et skoleår. Undervisningstiden, opgjort iundervisningstimer, kan arrangeres anderledes på en type II skole, hvis en anden fordeling passer bedre imedlemslandets skolesystem. Grundskoledelen lægger vægt på undervisning af modersmål, matematik ogførste fremmedsprog (engelsk, fransk eller tysk). Endvidere findes fag som kunst, musik, idræt, ”opdagelseaf verden”, religion og moral samt ”europæiske timer”. Undervisningen på og fagbeskrivelsen for Europa-skolens grundskoledel (de ti første klassetrin) vurderes at opfylde stå-mål-med-kravet i folkeskoleloven,

hvorved undervisningspligten opfyldes. I overbygningen, som fører frem til den Europæiske Studentereksa-men, findes der obligatoriske fag og valgfrie fag. Der er to obligatoriske fremmedsprog, og flere kan vælges.Endvidere er bl.a. matematik, et naturvidenskabeligt fag, historie og geografi obligatoriske. Herudover skalder vælges flere fag bl.a. på A-niveau. En Europæisk Studentereksamen kan således bestå af modersmål, tofremmedsprog samt tre matematisk/naturvidenskabelige fag på A-niveau. Der lægges særlig vægt på videnom Europa. EU-ansattes børn har krav på modersmålsundervisning i deres eget sprog uanset deres numeriskestørrelse på skolen. Københavns Kommune lægger i den forbindelse op til, at de EU-ansattes børn integreresi den nuværende modersmålsundervisning i København. Der vil forventeligt blive behov for oprettelse af nyehold, da der for indeværende ikke tilbydes modersmålsundervisning i en række mindre europæiske sprog iKøbehavn.Europaskolen forventes fuldt indfaset i 2028 at give 900 internationale skolepladser på 13 årgange. Euro-paskolen vil til den tid omfatte en etårig børnehaveklasse, en femårig grundskole og en syvårig overbygning,der afsluttes med den europæiske studentereksamen. Børnehaveklassen, den femårige grundskole samt deførste fire år af overbygningen udgør det, der i Danmark kaldes grundskolen, og som er omfattet af undervis-ningspligt. Der vil, jf. forslagets bilag 2, blive tale om en gradvis indfasning. Dette skyldes, at KøbenhavnsKommune ikke har den nødvendige ledige kapacitet til at rumme alle tre sprog/sektioner frem mod 2017,hvor bygningen på Carlsberg-området forventes færdigbygget.Der opereres i Europaskolesystemet med tre elevkategorier. Kategori 1-elever er garanteret optagelse uag-tet klassetrin og tidspunkt på skoleåret. Omfattet heraf er børn, hvis forældre arbejder i en EU-institution,herunder Det Europæiske Miljøagentur. Elever, hvis forældre arbejder i en EU-institution, får et tilskud tilderes skolegang fra EU. Derudover indbefatter kategori 1 børn af forældre, der ansættes på skolen og som errekrutteret fra udlandet for at kunne undervise på skolen. Der er ikke tilskud fra EU til disse kategori 1-børnpå type II-skoler. Kategori 2 omfatter elever, hvor forældrenes ansættelsessted betaler skolegangen. Da Eu-ropaskolen i København ikke er en privatskole, men oprettes i offentligt regi, er denne kategori ikke aktuel iKøbenhavn. Kategori 3 omfatter de resterende elever, som forventes at udgøre den antalsmæssigt størstegruppe. Der er ikke tilskud fra EU til kategori 3-børn. Disse elever optages på baggrund af en optagelsespro-cedure, så længe der er tilgængelige pladser. Da Europaskolen, jf. ovenfor oprettes i offentligt regi, vil un-dervisningen på Europaskolen også for kategori 3 elever være vederlagsfri. Det vil være op til KøbenhavnsKommune at fastlægge optagelsesproceduren for børn i kategori 3. Kategori 3 forudsættes at omfatte børnfra det storkøbenhavnske område. Løbende optagelse på Europaskolens enkelte årgange, herunder på gym-nasiedelen (de sidste tre årgange), beror på de af Københavns Kommunen herom fastsatte optagelseskriterier.Københavns Kommune planlægger en evaluering af optagelseskriterierne efter 1. og 2. års optag. Optagel-seskriterierne vil skulle baseres på objektive og pædagogiske, herunder faglige kriterier.Aftalen om vedtægten for Europaskolerne, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 1.2., garante-rer alle med en europæisk studentereksamen (EB) adgang til alle universiteter og højere læreranstalter i de 27medlemslande i EU efter samme regler, som gælder for landets egne borgere. Såfremt en Europaskoleelevønsker at overgå til undervisning i folkeskolen, kan dette ske efter frit valg, jf § 36, stk. 3, i lov om folkesko-len, hvoraf følger, at forældrene har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopæls-kommunen m.v., og for så vidt angår overgang til det almene gymnasium, kan dette ske efter § 10, stk. 2, ibekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser, hvoraf følger, at ansøgere fra Europaskolerne,som er oprykket i Europaskolens 5. sekundærklasse, har krav på optagelse på de treårige gymnasiale udan-nelser og den toårige hf-uddannelse.Lærerne på Europaskolen i København ansættes af Københavns Kommune på nationale, overenskomst-mæssige vilkår. Afdelingslederen for Europaskolen i København vil fra tidspunktet, hvor Europaskolen op-starter sekundærklasser, skulle opfylde de af Europaskolesystemet for en vicedirektør på en type I skole fast-satte kompetencer (dokument ref.: 2009-D-422-fr-5). Det betyder i praksis, at Afdelingslederen for Europa-skolen, jf. § 25 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.,skal have undervisningskomptence i et eller flere fag inden for den pågældende uddannelses fagrække. Her-udover skal afdelingslederen være i besiddelse af specifikke administrative og pædagogiske kompetencer,foruden at vedkommende skal tale mindst tre sprog, heraf mindst to af arbejdssprogene (engelsk, fransk,tysk). Kendskab til det danske sprog, spiller endvidere en stor rolle. Endelig kræves kendskab til Europasko-lesystemet.

Europaskolesystemet fører et periodisk tilsyn med undervisningen på Europaskolen gennem en inspektørved børnehaveklassen og den femårige grundskole samt en inspektør ved overbygningen. Ministeriet forBørn og Undervisning øver indflydelse på Europaskolesystemet gennem en repræsentant i Budgetkomiteensamt i Det Øverste Råd. Herudover har inspektørerne mulighed for gennem inspektørråd, ansættelseskomite-er og arbejdsgrupper at påvirke Europaskolesystemet.I forbindelse med type II skoler er der områder, hvor det er op til de nationale myndigheder at fastlæggerammen for Europaskolen. Det foreslås, at relevante bestemmelser i lov om institutioner for almengymnasia-le uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. i relation til bl.a. deltagerbetaling, tilsyn og klageadgangskal finde anvendelse for de sidste tre klassetrin på Europaskolen. Det foreslås endvidere, at relevante be-stemmelser i lov om folkeskolen i relation til specialundervisning og specialpædagogisk bistand, pædago-gisk-psykologisk rådgivning, herunder fornøden forældreinddragelse, og deltagerbetaling skal finde tilsva-rende anvendelse for de første ti klassetrin. Der henvises til forslagets § 1, nr. 3, (§ 58, stk. 3 og 4).At have et barn gående på Europaskolens grundskoledel (de første ti klassetrin) betragtes som tilsvarendeat have gjort brug af det frie skolevalg. Der er ikke befordringsstøtte til forældre, der har gjort brug af det frieskolevalg mellem folkeskoler. Der vil derfor heller ikke blive etableret mulighed for befordringsstøtte tildenne elevgruppe. Med hensyn til elever i Europaskolens gymnasiedel (de sidste tre klassetrin) betragtes detsom sidestillet med øvrige gymnasieelever, hvor der er mulighed for befordringsrabat, jf. lov om befor-dringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. For så vidt angår befordringsrabat til europa-skoleelever i de sidste tre klassetrin, er det derfor hensigten i medfør af § 2, stk. 2, i lov om befordringsrabattil uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. at ændre bekendtgørelse udstedt i medfør heraf, såledesat denne elevgruppe ligeledes kan omfattes af rabatordning til befordring.Med henvisningen i forslagets § 1, nr. 3, (§ 58, stk. 3) til øvrige bestemmelser i lov om institutioner for al-mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. er der gjort op med klagemulighederne for desidste tre klassetrins vedkommende, herunder klagemulighederne i relation til specialpædagogisk bistand,hvor afgørelser vil kunne indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten. For at sikre grundskoleelever-ne klarhed over deres klagemuligheder foreslås det, i lighed med principperne for folkeskoleområdet, at af-gørelser samt beslutninger truffet af bestyrelsen for den samlede institution og afgørelser truffet af Borgerre-præsentationen vedrørende de første ti klassetrin på Europaskolen ikke skal kunne indbringes for anden ad-ministrativ myndighed. Afgørelser om henvisning eller afslag på specialundervisning foreslås efter bestem-melser i lov om folkeskolen at kunne indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning. Der henvises tilforslagets § 1, nr. 3, (§ 58, stk. 6). Europaskolen vil blive en del af en kommunal institution, og således om-fattet af den almindelige regulering af sådanne.Udgifterne pr. elev på en Europaskole forventes at blive højere end udgifterne pr. elev i folkeskolen eller igymnasiet i Danmark. Da Europaskolens elevgrundlag forventes og forudsættes at komme fra det storkøben-havnske område, vil det med forslaget blive muligt for Københavns Kommune at opkræve den faktiske ud-gift forbundet med elevens undervisning af elevens bopælskommune på de første ti klassetrin, svarende tilbørnehaveklassen til og med 9. klasse. Dette afviger fra den mellemkommunale afregning i forbindelse medfrit valg, hvor udgangspunktet er, at betaling til skolekommunen udgør bopælskommunens gennemsnitligeudgift pr. folkeskoleelev, dog højst et beløb svarende til skolekommunens tilsvarende udgift. Sigtet medbetalingsforpligtelsen for elevens bopælskommune er at sikre Københavns Kommune dækning for de fakti-ske udgifter i forbindelse med elevens undervisning. Det forventes, at Københavns Kommune vil drøfte ud-giftsniveauet med de typiske bopælskommuner.Der er i forbindelse med indledningen af ansøgningsproceduren over for Europaskolernes Øverste Råd op-nået forståelse mellem Københavns Kommune og børne- og undervisningsministeren om vilkårene for øko-nomi og kapacitet for Europaskolen. Københavns Kommune afholder alle udgifter i forbindelse med grund-skoledelen (de første ti klassetrin) inden for kommunens eksisterende økonomiske rammer. KøbenhavnsKommune forestår alle forpligtelser i forbindelse med tilvejebringelse og vedligeholdelse af kapacitet tilEuropaskolen for såvel grundskoledelen som gymnasiedelen. Børne- og undervisningsministeren har tilslut-tet sig, at staten under forudsætning af, at der tilvejebringes bevillingsmæssig hjemmel, yder et taxametertil-skud til driften af gymnasiedelen, dvs. de sidste tre klassetrin, svarende til det tilskud, der gives til stx. Medforslaget vil dette blive muligt. Taxametret vil alene blive givet på grundlag af elever, hvortil Europaskolen

ikke i forvejen modtager anden finansiering, herunder fra EU. Grundet indfasningsplanen, jf. forslagets bilag2, vil forslaget først få budgetmæssige konsekvenser fra 2023. Der henvises til forslagets § 1, nr. 2, (§ 33 a).Med forslaget vil det være muligt at give særlige tilskud til udgifter til specialpædagogisk bistand til eleverpå gymnasiedelen på Europaskolen. Der henvises til forslagets § 1, nr. 3, (§ 44, stk. 2). For grundskoleele-vernes (de første ti klassetrin) vedkommende, vil det, jf. forslagets § 1, nr. 3, ( § 58, stk. 4) påhvile Køben-havns Kommune at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.2.2. Undervisningspligt2.2.1. Gældende retDet følger af grundlovens § 76, at alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning ifolkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med,hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.Det følger af § 32 i lov om folkeskolen, at ethvert barn, der bor her i landet, er undervisningspligtigt. Un-dervisningspligten medfører, jf. samme lovs § 33, stk. 1, pligt til at deltage i undervisningen i folkeskolensgrundskole eller i undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Af § 33, stk.2, fremgår, at børn, der følger undervisningen i en anmeldt fri grundskole, i en statsskole eller i en gymnasie-skole, eller som modtager hjemmeundervisning efter reglerne i lov om friskoler og private grundskoler m.v.,ikke skal deltage i folkeskolens undervisning.Der er i gældende lovgivning ingen bestemmelser om, at undervisningspligten kan opfyldes på en Europa-skole.2.2.2. Den foreslåede ordningDer foreslås som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, jf. afsnit 2.1.2., indført en mulighed for, at un-dervisningspligten kan opfyldes også på en Europaskole. Det er vurderingen, at undervisningen i Europasko-lesystemet står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.Der henvises til forslagets § 2, nr. 1.3. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommunerKøbenhavns Kommune afholder alle udgifter til oprettelse og drift af Europaskolens grundskoledel (de før-ste ti klassetrin) inden for de eksisterende rammer. Finansieringsgrundlaget for kommunen vil være det udvi-dede skattegrundlag, der følger af tilknytning af udenlandsk arbejdskraft, aflastning af den kommunale folke-skole for allerede optagede elever samt mellemkommunal betaling. For de elevers vedkommende, som erbørn af EU-ansatte, modtager Københavns Kommune et tilskud fra Europa-Kommissionen pr. elev, til dæk-ning af skoleudgifterne. Tilskuddet fra Europa-Kommissionen er ikke en automatisk krone for krone dæk-ning, men derimod et fast tilskud, udregnet specifikt for hvert land (dokument ref.: 2009-D-353-en-4). Til-skuddet fra Europa-Kommissionen indløber dog først, når skolen er akkrediteret til at være en Europaskole.Akkrediteringen forventes at være på plads inden for det første år.Københavns Kommunes har afsat budgetmidler til at dække de forventede merudgifter i forbindelse medoprettelsen af en Europaskole i København, der følger skolens indfasningsplan frem mod 2028. KøbenhavnsKommune forventer at kunne tilvejebringe anlægssummen både via kommunal medfinansiering samt ekster-ne fondsmidler og donationer.Hvad angår udgifterne til Europaskolens gymnasiedel (de sidste tre årgange), udløser disse elever som ud-gangspunkt taxameter på linje med elever i det almene gymnasium (stx-uddannelsen). For så vidt angår børnaf herboende forældre, der arbejder ved en EU-institution, modtager Europaskolen efter akkreditering et til-skud fra Europa-Kommissionen pr. elev til dækning af skoleudgifterne. Dette tilskud træder i stedet for detstatslige taxameter, hvorfor der for disse elevers vedkommende er tale om statslige mindreudgifter. Tilskud-det beløber sig til mellem 85.000 kr. pr. elev og 87.000 kr. pr. elev pr. år. Det skønnes, at disse elever viludgøre ca. 20 pct. af eleverne, i alt ca. 30 elever ved to sprogsektioner og 45 elever ved tre sprogsektioner.

Åbningen af en Europaskole kan tiltrække yderligere aktivitet til gymnasiedelen i form af tilflyttende uden-landsk arbejdskraft, som ikke er EU-ansatte, hvis børn kan være gymnasiesøgende. Det skønnes, at en sådaneffekt kan udgøre op til 4 pct. af den forventede samlede aktivitet, hvilket vil udløse statslige merudgifter tiltaxameter. Det skønnes, at udgifterne hertil vil udgøre mellem 0,4 mio. kr. (ved to sprogsektioner) og 0,6mio. kr. (ved tre sprogsektioner) årligt, fuldt indfaset.Indregnes denne eventuelle meraktivitet i skønnet for de statslige mindreudgifter, vil de samlede statsligemindreudgifter ved forslaget være mellem 1,6 mio. kr. (ved 2 sprogsektioner) og 2,3 mio. kr. (ved tre sprog-sektioner) årligt, fuld indfaset.Den foreslåede ordning vil, jf. indfasningsplanen, jf. forslagets bilag 2, først få økonomiske konsekvenserfor staten i 2023.4. Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerLovforslaget vurderes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for staten, regioner og kommu-ner.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenSammenslutningen af Europaskoler er en mellemstatslig organisation, som alle EU-lande har tilsluttet sig.Europaskolesystemet blev oprettet i 1953 med det formål at undervise EU-ansattes børn.Der henvises til forslagets almindelige bemærkninger, afsnit 1.2.Lovforslaget vurderes ikke herudover at indeholde EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Det foreslås med den ny bestemmelse, at Europaskolen for så vidt angår gymnasiedelen (de sidste tre klas-setrin) bliver berettiget til at modtage tilskud fra Ministeriet for Børn og Undervisning, svarende til det til-skud, der gives til stx-uddannelsen. Tilskuddet gives i lighed med, hvad der gør sig gældende for Sankt An-næ Gymnasium, uden dækning af Københavns Kommunes udgifter til købsmoms, da disse er dækket via denkommunale momsrefusionsordning. Taxametret gives alene på grundlag af elever, hvortil skolen ikke i for-vejen modtager anden finansiering, herunder tilskud fra EU. Ministeren gives med lovforslaget bemyndigel-se til at fastsætte regler for tilskud, herunder krav til aktivitetsindberetning, opgørelse af årselever, udbetalingaf tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, tilbagebetaling af tilskud og kontrol med udbetalte tilskud. Det ertanken, at Sankt Annæ Gymnasium med henblik på tilskudsberegning og udbetaling skal indberette europa-skoleaktiviteten på samme måde, som Sankt Annæ Gymnasium indberetter deres øvrige aktivitet til Kvali-tets- og Tilsynsstyrelsen.Til nr. 2.Der foreslås indsat hjemmel til at give særlige tilskud til Europaskolens udgifter til specialpædagogisk bi-stand til gymnasieelever (de sidste tre klassetrin) på Europaskolen. Med specialpædagogisk bistand tænkespå hjælpemidler og anden bistand, der skal være et individuelt tilrettelagt supplement til den almindeligeundervisning, og som skal sikre, at eleverne kan opfylde uddannelsens mål på baggrund af deres særligeuddannelsesforudsætninger, og ikke på undervisning, der skal afhjælpe generelt mangelfulde skolemæssigeforudsætninger. Ordningen svarer til det, der i øvrigt gælder på ungdomsuddannelsesområdet, herunder IB.Til nr. 3.

Det foreslås med den ny bestemmelse, at børne- og undervisningsministeren på baggrund af tilladelse fraEuropaskolernes Øverste Råd i Bruxelles kan godkende, at Københavns Kommune i tilknytning til SanktAnnæ Gymnasium opretter og driver en Europaskole. Godkendelsen vil omfatte, hvilke sprogsektioner, derkan være på Europaskolen. Der vil i første omgang blive tale om en godkendelse til oprettelse af to sprogsek-tioner (dansk og engelsk) med henblik på senere oprettelse af en tredje sprogsektion. Københavns Kommu-nes valg af sprog til en tredje sprogsektion skal baseres på forudgående analyser af elevgrundlag og forud-sætter tilslutning fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Der henvises til forslagets almindelige bemærk-ninger, afsnit 2.1.2.Det foreslås, at relevante bestemmelser i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse m.v. i relation til bl.a. deltagerbetaling, tilsyn og klageadgang skal finde anvendelse forgymnasiedelen (de sidste tre klassetrin) på Europaskolen. Det foreslås endvidere, at relevante bestemmelser iLov om Folkeskolen i relation til specialundervisning og specialpædagogisk bistand, pædagogisk-psykologisk rådgivning, herunder fornøden forældreinddragelse, og deltagerbetaling skal finde tilsvarendeanvendelse for de første ti klassetrin. Dette vil indebære, at Europaskolen for så vidt angår grundskoledelen(de første ti klassetrin) vil skulle give specialundervisning i samme omfang som langt de fleste almindeligefolkeskoler, hvor elever ikke udskilles til specialklasser eller specialskoler og således bevarer tilhørsforholdettil den almindelige klasse. Henvisningen medfører endvidere, at det er de nævnte bestemmelser, der skalfinde anvendelse, hvis Københavns Kommune måtte ønske at oprette en SFO i forbindelse med Europasko-len, og at der ikke udover, hvad der er nævnt i de pågældende bestemmelser, vil kunne opkræves deltagerbe-taling. Der henvises til forslagets § 1, nr. 3, (§ 58, stk. 3 og 4).I relation til den mellemkommunale udligning er der tale om en fravigelse fra den efter lov om folkeskolenudmøntede bekendtgørelse herom, idet Københavns Kommune med den foreslåede bestemmelse vil kunneopkræve en elevs bopælskommune den faktiske udgift forbundet med elevens undervisning på Europaskolen.Ordningen vedrører de første ti klassetrin på skolen, som svarer til børnehaveklassen til og med 9. klasse.Bopælskommunens betalingsforpligtelse udløses alene på grundlag af elever, hvor Københavns Kommuneikke i forvejen modtager tilskud fra EU.Klagebestemmelsen for så vidt angår Europaskolens grundskoledel (de første ti klassetrin) svarer til prin-cipperne i klagebestemmelserne i lov om folkeskolen. Det samme gør bemyndigelsesbestemmelsen.Stk. 2 og stk. 7 i den ny bestemmelse er en uændret videreførelse, dog således at bemyndigelsen i stk. 7 tilfor børne- og undervisningsministeren at fastsætte regler, som fraviger bestemmelserne i lov om institutionerfor almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., udvides til også at omfatte Europasko-len. Dette for at sikre, at der også, om nødvendigt, for så vidt angår en Europaskolen i tilknytning til SanktAnnæ Gymnasium, kan fastsættes regler, der fraviger bestemmelserne i denne lov.Til § 2Til nr. 1Med tilføjelsen af »i en Europaskole« i den nuværende bestemmelse foreslås det muliggjort at opfylde un-dervisningspligten også i en Europaskole.Til § 3Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. marts 2013, således at Københavns Kommune i løbet af for-året kan optage elever til Europaskolen med henblik på skolestart august 2013.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I lov om institutioner for almengymnasialeuddannelser og almen voksenuddannelse m.v.,jf. lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011,som senest ændret ved § 1 i lov nr. 514 af 4.juni 2012, foretages følgende ændringer:1.Efter § 33 indsættes:»§ 33 a.Børne- og undervisningsministerenkan til yde et tilskud til Københavns Kommu-nes drift af de sidste tre klassetrin på Europa-skolen godkendt efter § 58. Tilskuddet fastsæt-tes på grundlag af takster på de årlige finanslo-ve. Taxametret gives alene på grundlag af ele-ver, hvortil skolen ikke i forvejen modtageranden finansiering, herunder tilskud fra EU.Børne- og undervisningsministeren kan fastsæt-te regler om tilskud, herunder aktivitetsindbe-retninger og opgørelse af aktivitet.«§ 44.[…]Stk. 2.Handicappede elever, der er optaget påuddannelser godkendt efter § 1, stk. 3, og somhar behov for specialundervisning eller andenspecialpædagogisk bistand, skal have tilbudherom. Undervisningsministeren kan yde særli-ge tilskud til institutionernes udgifter til speci-alpædagogisk bistand.2.§ 44, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Handicappede elever, der er optaget påuddannelser godkendt efter § 1, stk. 3, eller påde sidste tre klassetrin af Europaskolen god-kendt efter § 58, og som har behov for special-undervisning eller anden specialpædagogiskbistand, skal have tilbud herom. Børne- og un-dervisningsministeren kan yde særlige tilskudtil institutionernes udgifter til specialpædago-gisk bistand.«3.§ 58 affattes således:§ 58.Undervisningsministeren kan tillade, atKøbenhavns Kommune driver gymnasieafde-lingen på Sankt Annæ Gymnasium.»§ 58.Børne- og undervisningsministerenkan tillade, at Københavns Kommune drivergymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasi-um, og at Københavns Kommune i tilknytningtil Sankt Annæ Gymnasium opretter og driveren Europaskole.Stk. 2.Bestemmelserne i denne lov finder til-

svarende anvendelse for gymnasieafdelingen påSankt Annæ Gymnasium, hvis gymnasieafde-lingen drives af Københavns Kommune.Stk. 3.For Europaskolens sidste tre klassetrinfinder § 46, stk. 4-8, og § 50-55, § 56, stk. 1, og§ 57 i denne lov tilsvarende anvendelse.Stk. 4.For Europaskolens første ti klassetrinfinder § 3, stk. 2, 2. pkt., § 12, stk. 2, og § 50,stk. 1, nr. 1, og stk. 2-9, i lov om folkeskolentilsvarende anvendelse.Stk. 5.For hver elev, der er på de første tiklassetrin på Europaskolen, betaler bopæls-kommunen den faktiske udgift forbundet medelevens undervisning. Betalingsforpligtelsenudløses for elever, der den 5. september i etgivet skoleår er optaget på Europaskolen, ogsom har folkeregisteradresse i en anden kom-mune end Københavns Kommune. Bopæls-kommunens betalingsforpligtelse udløses alenefor elever, hvortil Københavns Kommune ikke iforvejen modtager tilskud fra EU. Betalingsfor-pligtelsen gælder for hele skoleåret.Stk. 6.Afgørelser samt beslutninger truffet afbestyrelsen for den samlede institution og afgø-relser truffet af Borgerrepræsentationen vedrø-rende de første ti klassetrin på Europaskolenkan ikke indbringes for anden administrativmyndighed. Afgørelser om henvisning ellerafslag på specialundervisning kan efter be-stemmelser i lov om folkeskolen indbringes forKlagenævnet for Specialundervisning. Børne-og undervisningsministeren kan fastsætte reglerom, at andre afgørelser kan indbringes for mi-nisteren.Stk. 7.Børne- og undervisningsministeren kanfastsætte regler om driften af gymnasieafdelin-gen på Sankt Annæ samt for Europaskolen,herunder regler, som fraviger bestemmelserne idenne lov.«§2I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelsenr. 998 af 16. august 2010, som senest ændretved § 3 i lov nr. 558 af 18. juni 2012, foretagesfølgende ændringer:1. 1.I§ 33, stk. 2, 1. pkt.,indsættes efter »i enstatsskole«: », i en Europaskole«.

Bilag 2

IndfasningsplanI oversigten angives Københavns Kommunes planlagte gradvise indfasning af klassetrin for Euro-paskolen i København med henvisning til, hvad det svarer til af klassetrin i en dansk skolekontekst.Klassetrinene opbygges gradvist ”fra bunden” med hhv. en elevmasse på 56 elever for en tosporetårgang indtil 2016, hvor elevmassen kommer op på 84 elever pr. årgang.OpstartsårAugust 2013August 2014August 2015August 2016August 2017August 2018August 2019August 2020August 2021August 2022August 2023August 2024August 2025August 2026August 2027August 2028Europaskole klassetrin: 1.og 2. sprogsektion - Fase 1BørnehaveklassePrimær (P1)Primær (P2)Primær (P3)Primær (P4)Primær (P5)Sekundær (S1)Sekundær (S2)Sekundær (S3)Sekundær (S4)Sekundær (S5)Sekundær (S6)Sekundær (S7)(1. Europæiske Studenter-eksamen)Tilsvarende klassetrin:folkeskole/ gymnasiumFase 1Fase 2Bh.kl.1. klasse2. klasse3. klasseBh.kl.4. klasse5. klasse6. klasse7. klasse8. klasse9. klasse1.g2.g3.g1. klasse2. klasse3. klasse4. klasse5. klasse6. klasse7. klasse8. klasse9. klasse1.g2.g3.gIndfasning af 3. sprogsektion -Fase 2