BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 40: Henvendelse af 8/11-12 fra Det Digitale Råd vedr. online selvevalueringsværktøj

NOTAT OM SELVEVALUERINGSVÆRKTØJ FORSKOLELEDERE1. INDLEDNING – PÅ TÆRSKLEN TIL DEN DIGITALE FOLKESKOLESiden man i starten af halvfemserne tog det første tilløb til at afsøge digitale mediersmuligheder i de forskellige undervisnings- og læringspraksisser, står vi nu – med tyveårs opbyggede erfaringer om digitalisering af folkeskolen og et skærpet politisk fokus pådigitalisering – på tærsklen til en endelig realisering af den digitale folkeskole.Gennem de sidste tyve år har vi kunnet observere, hvordan man inden for folkeskolenhar oparbejdet erfaringer med it, udbygget it-infrastruktur samt italesat rammerne forden digitale folkeskole. På baggrund heraf har vi nu nået et digitalt modenhedsniveauinden for folkeskoleområdet, som kombineret med et fælles politisk fodslag for denstrategiske og økonomiske ramme for den digitale folkeskole gør, at vi endelig er gåetind i eksekveringsfasen.En endelig realisering af den digitale folkeskole skal ikke mindst ses tilskyndet af detfaktum, at de nuværende modtagere af undervisningen i folkeskolen er født ind i dendigitale tidsalder og derfor er vokset op med de digitale midler som en del af deresvirkelighed. Dertil kommer, at vi i disse år imødegår en virkelighed, der omfatter såvelfærre hænder som færre økonomiske ressourcer på folkeskoleområdet, hvorfor det måforventes, at integrationen af it og digitale læremidler på folkeskoleområdet inden længebliver en bydende nødvendighed for, at vi ikke går på kompromis med kvaliteten afundervisning og læring.I lyset af ovenstående erkendelser er det ikke overraskende, at der hersker bred politiskenighed om, at folkeskolen skal gøres digital, hvilket har givet sig udslag i, at stat ogkommuner tilsammen har afsat 1,5 mia. kr. til at forbedre adgangen til it og digitalelæremidler på folkeskoleområdet1. Den politiske enighed har desuden medførtfastsættelsen af en strategisk ramme for en digitaliseret folkeskole, hvilken præsenteres iden fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. I hovedtræk omfatter strategien envelfungerende it-infrastruktur, at lærere og elever har let adgang til digitale læremidler,samt at læringsmål og it og digitale læremidler indgår som en naturlig del afundervisningen2.Skønt det digitale modenhedsniveau inden for folkeskolen er nået, og den strategiske ogøkonomiske ramme er på plads, skal udfordringerne i forhold til at indfri strategien ogadministrere de digitale investeringer decentralt ikke underkendes. Internationale studierviser, at det er et udbredt fænomen selv i lande med en politik for brug af it iundervisningen, at skoleledere og lærere savner konkrete værktøjer til at omsættevisionen til en konkret undervisningspraksis i deres hverdag3. Dertil kommer, at

digitaliseringen af den danske folkeskole ikke finder sted i et vakuum, men derimodforegår sideløbende med en række andre strømninger, der – ligesom integrationen af itog digitale læremidler – udfordrer folkeskolens traditionelle undervisningsformer og synpå læring. Konkrete eksempler herpå er bl.a. undervisningsdifferentiering, linjeopdelingi overbygningsklasserne samt Cooperative Learning4.For den enkelte skoleleder – der i vid udstrækning er ansvarlig for det sidste ogafgørende skridt i retningen mod den digitale skole – kan det derfor synes at være nogetaf en udfordring at skulle administrere denne digitale omstillingsproces. Det aktuellespørgsmål er, hvordan vi så sørger for, at skoleledere og lærere har de fornødneværktøjer til at sikre kvaliteten og udviklingen af it og digitale læremidler ude på denenkelte skole.Det Digitale Råd vil med dette notat stille et værktøj til rådighed for den enkelte skoleog skoleleder i form af en selvevalueringsmodel. Værktøjet er tænkt som en hjælp til deskoler, der ønsker at tilrettelægge deres omstillingsproces med afsæt i skolensnuværende digitale ståsted. Værktøjet giver en første indikation af, hvor man somskoleleder skal prioritere indsatsen og forslag til, hvilke praktiske skridt, skolen kan tagefor at for at få det størst mulige udbytte af it og digitale læremidler i undervisning oglæring.Den resterende del af dette notat falder i tre afsnit:Afsnit 2 skitserer folkeskolens digitale udvikling gennem de seneste 30 årAfsnit 3 sammenfatter nogle af de væsentligste internationale erfaringer medselvevalueringsværktøjerAfsnit 4 beskriver, hvordan Rådets selvevalueringsværktøj kan anvendesDet Digitale Råds selvevalueringsværktøj er tilgængeligt online påhttp://selvevaluering.cedi.dk.

2. TRE FASER I SKOLENS DIGITALE UDVIKLING – ET TILBAGEBLIKInden vi præsenterer de nærmere elementer i selvevalueringsmodellen vil vi kortskitsere den historiske udvikling, som efter Rådets opfattelse har præget og vil prægeanvendelsen af teknologi i den danske folkeskole. Udviklingen kan grundlæggende delesop i tre faser:1980-1993: VISIONEN OM IT I UNDERVISNINGEN DANNESI første fase handlede det i al væsentlighed om at anskaffe teknologi og danne sig deførste erfaringer med, hvad teknologien kunne. Området blev båret frem af lokaleildsjæle og nød kun undtagelsesvist særlig bevågenhed på ledelsesplan som mere end etfag på linje med alle andre fag.Skal man i tilbageblik sammenfatte, hvad ledelsesopgaven i væsentlighed gik ud påunder denne fase i udviklingen af den digitale folkeskole, kan man sige, at de godeledere gav plads, at visionen for brug af it i folkeskolen spirede frem og blev dannet –de bedste ledere engagerede sig aktivt i denne proces.1993-2009: MÅL OG MIDLER ITALESÆTTESI anden fase begyndte man at fokusere på, hvordan it konkret kunne integreres i deenkelte fag. Den konkrete anledning var vedtagelsen af den nye folkeskolelov i 1993,hvor det blev slået fast, at it skal bruges og integreres i alle fag samtidig med, at der blevtaget de første skridt til at gøre op med enhedsskolen som læringsmæssig vision.I den forbindelse tog mange skoler og skoleforvaltninger initiativ til at anskaffeprogrammer til undervisningsbrug, mens lærere og elever i stigende grad begyndte atbruge digitale værktøjer til kommunikation og deling af viden. Det var også i denneperiode, at internettet slog igennem – ikke bare i folkeskolen, men i hele samfundet ogpå globalt plan.Omstillingen i folkeskolen skete dog ikke fra den ene dag til den anden. Som BirgitteHolm Sørensen, Lone Audon og Karin Levinsen fra DPU har bemærket det:”Industrisamfundets undervisnings- og læringspraksisser er vanskelige at bryde, idet deer resultater af årtiers overleverede traditioner og udgør en del af lærernes habitus – ogfor den sags skyld også forældrenes og i nogle tilfælde elevernes, hvilket spiller ind påforventningsplanet og medvirker til en fastholdelse af praksis. Dette betyder ofte, at nårde digitale medier introduceres i skolen, bliver de objekt for læring, idet man skal lære atbruge teknologien, før man kan tænke de digitale medier ind som didaktiske mulighederi den eksisterende og sædvanlige lærings- og undervisningspraksis”5.Hvad angår skolernes tekniske infrastruktur markerede rapporten”Informationsteknologi i folkeskolen” fra 1996 for alvor et skift i tænkningen omkringanvendelsen af it og digitale læremidler ved undervisningen i folkeskolen. Indtil da bar itmåske præg af at være et lidt stedmoderligt behandlet nicheområde, som de enkelte

skoler og kommuner investerede i alt afhængigt af interesser og profileringsønsker. Menmed rapporten fra 1996 blev det imidlertid klart, at kommunerne for at nå dendaværende regerings målsætning om én tidssvarende pc for hver 5-10 elever ifolkeskolen, måtte fordoble deres årlige anskaffelser af computere. Rapportensanbefalinger blev indføjet i aftalen om kommunernes økonomi for 1997, hvorvedrammerne for anvendelse af it i undervisningen gradvist blev forbedret6.I perioden fra 2004-2007 blev skolernes samling af computere yderligere opgraderetgennem Undervisningsministeriets program for It i Folkeskolen, hvor 500 mio. kr. blevudmøntet over tre år primært til anskaffelse af computere for elever i 3. klasse, menogså i nogen udstrækning til anskaffelse af interaktive whiteboards og lignende.Sideløbende med opgraderingen af den fysiske maskinpark skete der en udvikling afden faglige og administrative infrastruktur ved at UNI-C – styrelsen for it iundervisningen – forestod udviklingen af en række løsninger, der dels gjorde det muligtfor lærerne at trække på grundlæggende digitale læremidler (undervisningsportalenEMU) samt fik mulighed for at varetage grundlæggende administration, forberedelse ogkommunikation med såvel kolleger som elever og forældre via nettet (SkoleIntra ogSkoleKom).Set i tilbageblik har ledelsesopgaven i denne periode været præget af, at man i bredereomfang har italesat visionen, sørget for udbredelse den nye teknologi i større omfangog gjort sig erfaringer med, hvordan det har påvirket didaktik og arbejdsgange ifolkeskolen.2009-NU: DEN DIGITALE FOLKESKOLE REALISERESI tredje fase handler det om at inkorporere de mange nye måder at lære på, som den nyteknologi muliggør i en ny ’digital didaktik’, der supplerer det traditionelle,klasseværelse-baserede læringsbegreb med forløb, hvor digitale læringsmidler og elevensselvstændige arbejde med disse udgør den væsentligste strukturerende ramme medlæreren som en aktiv medspiller og vejleder.I takt med forbedringerne i adgangen til it-udstyr samt udviklingen og udbredelsen af deadministrative og faglige it-systemer på folkeskoleområdet er det blevet muligt forstadig flere lærere at danne sig deres egne erfaringer omkring brug af it i en fagligsammenhæng. Det er i den forbindelse gradvist blevet klart, at der er potentiale for atanvende it bredt i undervisningen og ikke som et selvstændigt fag. MedUndervisningsministeriets faghæfte 48 ”Fælles Mål” om it- og mediekompetencer ifolkeskolen, er denne udvikling blevet cementeret. Inddragelse af it i undervisningen eri dag et læringsmæssigt krav i alle fag, og der foreligger konkrete retningslinjer for,hvordan it kan inddrages med brug af tværfaglige undervisningsforløb7.

Ledelsesopgaven er i den forbindelse at identificere, hvor den enkelte skole har særligepotentialer og svage sider og sørge for at sætte en plan i værk, der kan kompensere forde svage sider og udfolde potentialet fuldt ud.Det nye ideal for undervisningen er, at eleverne i højere grad sættes i stand til at deltagefrem for at modtage, så de derigennem kan udvikle sig både læringsmæssigt og somaktive medborgere. Digitaliseringen er samtidig blevet et værktøj, der kan bidrage til, atskolelivet og skoleaktiviteterne ikke er bundet til det fysiske klasseværelse og et stramtfastlagt tidsforløb.Med den seneste aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2012har indsatsen for øget anvendelse af it i folkeskolen politisk set nået sit foreløbigehøjdepunkt: Mens kommunerne på den ene side forpligter sig til at afsætte en milliardkroner til opgradering af skolernes fysiske infrastruktur, har regeringen reserveret 500mio. kr. til over de kommende år at bidrage til at udvikle markedet for digitalelæremidler og understøtte udviklingen af effektive distributionskanaler samterfaringerne fra brug af disse til skolesektoren som helhed. Det må forventes, atkvaliteten i brugen af it og digitale læremidler i undervisningen som følge heraf vilopleve et kvalitativt løft i de kommende år8.Nedenstående figur sammenfatter skolens digitale udvikling som skitseret ovenfor.

3. INTERNATIONAL ERFARINGER MED SELVEVALUERINGDet skal indledningsvis bemærkes, at en selvevalueringsmodel for den enkelte skolesdigitale indsats ikke fjerner de førnævnte udfordringer, som den enkelte skoleleder stårover for i forhold til at realisere den digitale skole. Til gengæld kan enselvevalueringsmodel klæde skolelederen på til at imødekomme aktuelle udfordringerved at angive mål og retning for skolens digitaliseringsindsats. Det fordrer imidlertid, atmodellen anvendes systematisk og som et redskab til refleksion, så modellen derved kanblive et konkret hjælpeværktøj og bidrage til læring frem for blot kontrol.En selvevaluering for skolens arbejde med it og digitale læremidler vil skulle kortlæggeskolens digitale ståsted, og derudfra angive de praktiske skridt, skolen kan tage, for atforbedre udbyttet af it og digitale læremidler i undervisning og læring. På den måde vilskolelederen være bedre i stand til at tilrettelægge en digital omstillingsproces, ligesomlederen gives en platform, hvorfra en dialog med lærere, elever, forældre og andreinteressenter kan finde sted.Vender man blikket mod lande såsom England, Norge og Ungarn, har man i disselande udviklet lignende selvevalueringsmodeller for skolers brug af it og digitalelæremidler. Mens der endnu ikke foreligger nogle effektstudier fra Ungarn – hvilketmed al sandsynlighed skyldes, at selvevalueringsmodellen her er relativ ny – viserundersøgelser fra England og Norge, der har beskæftiget sig medselvevalueringsmodeller siden henholdsvis 2006 og 2008 imidlertid, at skolelederneserfaringer med modellerne har været overvejende positive.Erfaringer fra England viser, at brug af selvevalueringsmodellen kan være et nyttigtværktøj for skoler, der scorer højt såvel som lavt i deres selvevaluering. For skoler derplacerer sig lavt i modellen, har modellen bidraget til at højne skolens egneforventninger samt givet lærerne et nyt syn på, hvordan it og digitale læremidler kananvendes på tværs af fag og bidrage til læring. For skoler der er højt placeret harmodellen bidraget til at strukturere skolens digitale dagsorden og inspirere til, hvordanden digitale indsats kan blive endnu bedre9.Lignende konklusioner nås i en norsk undersøgelse, hvor de adspurgte skoleledereligeledes konkluderer, at et selvevalueringsværktøj for skolernes udviklingsarbejde medit og digitale læremidler, har angivet retning og mål for skolernes it-indsats. I sammeundersøgelse nævnes også, at selvevalueringsværktøjet har været medvirkende til, atskolen har fået blik for, at it er mere end blot infrastruktur – det også kan være med tilat flytte rammerne for undervisning og læring10.

4. DET DIGITALE RÅDS SELVEVALUERINGSVÆRKTØJDet Digitale Råds selvevalueringsværktøj er udviklet for at give skolerne et redskab ideres arbejde med it og digitale medier i folkeskolen.Selvevalueringsværktøjet er primært målrettet skoleledere, men har relevans for skolensom helhed og dermed også lærerne. Værktøjet kan udfyldes af skolelederen på egenhånd, eksempelvis hvis han eller hun ønsker hurtigt input til det videre arbejde påområdet. Værktøjet kan også bruges som et samtaleværktøj, hvor lærere og skolelederpå et miniseminar kan gå spørgsmålene igennem og få en samlet snak om skolens statuspå it-området. Selve værktøjet består af en række spørgsmål, der besvares online,hvorefter man får en profil på skolens status omkring brug af it og digitale medier.Målet med selvevalueringsværktøjet er at hjælpe den enkelte skole til at få et samletoverblik over stærke og svage sider i forhold til at bruge it og digitale medier i skolen.Hermed kan værktøjet forhåbentlig sætte en proces i gang, der kan hjælpe den enkelteskole med at udvikle anvendelsen af it og digitale medier.Selvevalueringsværktøjet gør det muligt for den enkelte skole at få en indikation på,hvor man bør fokusere indsatsen, når det handler om at udvikle skolen til i endnuhøjere grad at inddrage it og digitale læremidler i undervisningen.Værktøjet fungerer på den måde, at det på baggrund af skolens input præsenterer noglerelevante anbefalinger til det videre arbejde. Det foregår grundlæggende på denne måde:Trin 1: Skolen udfylder et spørgeskemaTrin 2: Værktøjet matcher besvarelse med anbefalingerTrin 3: Skolen præsenteres for en samlet status med anbefalinger

Vi vil i det følgende beskrive nærmere, hvordan selvevalueringsværktøjet omsætter etudfyldt spørgeskema til en række anbefalinger.TRIN 1: SKOLEN UDFYLDER ET SPØRGESKEMAFor at bruge værktøjet skal skolen først udfylde et spørgeskema med 25 spørgsmål.Spørgsmålene i skemaet repræsenterer til sammen de rammebetingelser, der bør være tilstede på en skole, hvor anvendelsen af it og digitale læremidler er fuldt udviklet.De 25 spørgsmål fordeler sig med fem spørgsmål i hver af fem følgende kategorier:Ledelse og rammevilkårSkolens ressourcerUndervisning i praksis7

For hvert spørgsmål skal skolen placere sig selv på et niveau fra 1 (laveste modenhed)til 5 (højeste modenhed).TRIN 2: VÆRKTØJET MATCHER BESVARELSE MED ANBEFALINGERNår skolen har vurderet sig selv på alle 25 parametre, giver selvevalueringsværktøjetfeedback på baggrund af besvarelserne i spørgeskemaet. Værktøjet giver feedback ved –for hver af de fem kategorier – at slå skolens besvarelser op i en database, der rummerskræddersyede anbefalinger for en lang række ’scenarier’, som kan udledes af skolensbesvarelse af de fem spørgsmål inden for kategorien:Feedback-databasen rummer 75 forskellige scenarier for hver kategori i spørgeskemaet– i alt 375 scenarier på tværs af de fem kategorier. Hvert scenarie er beskrevet dels veden titel og en beskrivelse, dels ved en række anbefalinger til konkrete initiativer, der kaniværksættes, hvis skolen ønsker at forbedre sig selv inden for denne kategori.For at finde det scenarie i databasen, der bedst passer til skolens situation inden forhver af de fem kategorier, bruges skolens besvarelse af de fem spørgsmål inden for denpågældende kategori. De 75 udviklede scenarier dækker ikke alle muligesvarkombinationer for de fem spørgsmål i en kategori. Det skyldes, at en lang rækkesvarkombinationer vil være næsten ens, når det kommer til en sammenfattendebeskrivelse af skolens situation og forslag til anbefalinger. De 75 scenarier er designet,så de beskriver en bredt dækkende vifte af de hyppigst forekommendesvarkombinationer.TRIN 3: SKOLEN PRÆSENTERES FOR ANBEFALINGERNENår værktøjet har matchet skolens besvarelse med scenarier og anbefalinger for alle femkategorier, præsenteres skolen for dem side om side med deres egen besvarelse af defem spørgsmål inden for området.LINK TIL DET DIGITALE RÅDS SELVEVALUERINGSVÆRKTØJDet Digitale Råds selvevalueringsværktøj er tilgængeligt online påhttp://selvevaluering.cedi.dk.