Fra folke-skole til kommune-skole?Med udmøntningen i loven ser Skole og Forældre en klar decentralisering af kompetencernefra ministeriet til kommunerne, men samtidig en centralisering af kompetencen fra de enkelteskolebestyrelser til kommunalbestyrelsen. Disse forskydninger af magtbeføjelserne ser visom baggrund for vores påstand om, at folkeskolen, med de foreslåede lovændringer, går fraat værefolke-skoletil at blive enkommune-skole.Dermed udvandes skolebestyrelsens, og dermed forældrenes, indflydelse på skolensudvikling, hvilket vi mener, vil modarbejde reformens mål, herunder forældrenes tillid tilfolkeskolen. En række af lovforslagets ændringer svækker det lokale demokrati, hvor detfremover bliver kommunalbestyrelsen, der beslutter ændringer på skolerne, frem for at det erskolerne selv, der kan tage initiativ og indstille til ændringer.Skole og Forældre finder det nødvendigt, at skolebestyrelsen og dermed den enkelte skole,tillægges større beslutningskompetence eller indstillingskompetence end det er tilfældet inærværende lovforslag. Dette ikke mindst set i lyset af, at kommunalbestyrelserne i de størrekommuner, som følge af kommunalreformen, har fået vanskeligere ved at have føling medde enkelte skolers ønsker, behov og muligheder.

Resumé af vigtigste punkter i Skole og Forældres høringssvar1.Sammensætning af skolebestyrelsenKompetencen til at sammensætte skolebestyrelsen, bør, ligesom det i lovforslagetforeslås for valgreglerne, godkendes af skolebestyrelsen. Dette vil sikre ensammensætning, der er i overensstemmelse med ønsker og behov på de enkelteskoler.Bibeholdes den i lovforslaget foreslåede formulering, hvor det erkommunalbestyrelsen der egenhændigt træffer beslutning om skolebestyrelsenssammensætning, så finder Skole og Forældre den mulige massive repræsentation afikke-stemmeberettigede ledere yderst problematisk. Tab af forældreindflydelse ogineffektive møder vil uundgåeligt blive resultatet, hvis dette ikke ændres (se ændringnr. 79-81).2.Fælles skoleleder og skolebestyrelseBeslutninger om fælles skoleleder og fælles bestyrelse bør alene kunne vedtages afkommunalbestyrelsen på baggrund af indstilling fra de berørte bestyrelser, sådansom det er i gældende lovgivning. Det vil sikre, at der er et reelt borgernært ønskebag en beslutning om fælles ledelse og fælles bestyrelse.Skole og Forældre er således kritiske overfor den udvanding af forældrenesindflydelse på deres børns skole, som lovforslaget lægger op til, hvorskolebestyrelsen kun får lov til at udtale sig om sagen til kommunalbestyrelsen, somene og alene kan tage beslutningen. Skole og Forældre forudser en omfattendenedlæggelse af skolebestyrelser og fyring af skoleledere med den foreslåedelovændring og hermed en svækkelse af det lokale demokrati (se ændring nr. 51).

3.Definition på små skolerDefinitionen på små skoler bør bevares som den er i gældende lovgivning. Medlovforslagets udvidelse og samtidig svækkelse af skolebestyrelsen, åbnes der foromfattende fyringer af skoleledere og sammenlægninger af skolebestyrelser, så detkan blive mere eller mindre almindeligt, at hver skole ikke har sin egen skoleleder ogsin egen skolebestyrelse. Det er en meget problematisk udvikling efter Skole ogForældres opfattelse (se ændring nr. 52 og nr. 101).4.SkolebestyrelsesvalgeneSkole og Forældre har forståelse for regelforenkling i forhold til valg afforældrerepræsentanter til skolebestyrelsen. Vi mener dog, at der bør være centraleretningslinjer, som stadfæstes i den kommende bekendtgørelse, for at sikre, atkommunen fortsat er ansvarlig for planlægning og udførelse af valgene, samt at derfortsat er mulighed for at tildele forældre- og elevrepræsentanter vederlag for deresarbejde i bestyrelserne (se ændring nr. 86).5.Borgerligt ombudBorgerligt ombud skal bibeholdes for de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer,fordi skolebestyrelsen er et selvstændigt forvaltningsorgan, en del af skolens ledelseog med lovgivningsmæssigt pålagte opgaver, og således ikke sammenligneligt medandet frivilligt arbejde. Lovforslagets mål om bl.a. enklere regler for udtrædelse afskolebestyrelsen, kan sikres på anden vis fx via delegering af kompetencen frakommunalbestyrelsen til fx kommunens skoleudvalg, sådan som praksis reelt er iflere kommuner i dag (se ændring nr. 86 og bemærkninger hertil).6.PrincipperDet er positivt, at skolebestyrelsen forpligtes til at udarbejde principper forholddannelse, forældreansvar og deltagelse i eliteidrætsudøvelse i foreninger. I denforbindelse er det hensigtsmæssigt at tydeliggøre i selve lovtekstens § 44, atskolebestyrelsen også forpligtes til at fastsætte principper for den understøttendeundervisning og samarbejde med musik- og ungdomsskoler, samt kultur- ogforeningsliv (se ændring nr. 5 og 34).7.Fravigelse af varighed af undervisningstidenDet er positivt, at skolebestyrelsen har myndighed til at indstille til fravigelse afreglerne om en mindste varighed af undervisningstiden med henblik på yderligerepersonale i en klasse, og at kommunalbestyrelsen har myndighed til at beslutte dette.Dette sikrer, at en beslutning herom, bunder i skolens egen vurdering af behovet. (seændring nr. 34).

ved kommunens skolevæsen…” på fornemste vis præciserer hvem der kan hentes ind tildisse opgaver. Vi anerkender også skolelederens ansvar for at vurdere deres kvalifikationer.Skole og Forældre finder det positivt, at skolebestyrelsens mulighed for at fastsætte principherom udtrykkes direkte i lovteksten. Vi finder dog, at det kan blive yderligere styrket, hvisdet bliver udtrykt i § 44, så skolebestyrelsen bliver forpligtet til at fastsætte et princip herfor,så implementeringen af, og tilsynet med, disse samarbejder og partnerskaber i skolensdagligdag sikres.Præciseringen i stk. 4 afkommunalbestyrelsens fastlæggelse af mål og rammer for detkommunale skolevæsen,ser vi som positivt, da kompetencerammerne mellemkommunalbestyrelsen og skolebestyrelserne ikke altid forstås helt klart af begge parter.

Ændring nr. 33(§ 16)Skole og Forældre er tilfredse med at ministeriet i kommentarerne præciserer en væsentligambition for elever i specialtilbud i forhold til at timetallet kun med få undtagelser kanændres, som fx ”….hvordet med forældrenes samtykke konstateres, at elevernes helbredikke tillader gennemførelse af fuld undervisning…….”.Også ministeriets skærpede bemærkninger til vikardækning vil løse mange bekymringer,både i skolebestyrelserne og i skolens forældrekreds, i forhold til elevernes faglige udbytte,som udtrykt i formuleringen:”Hvis en planlagt undervisningstime i et fag må overtages af enikke-læreruddannet vikar, som har andre relevante kvalifikationer… kan undervisningstimeni stedet tælle med i tiden til understøttende undervisning inden for den samledeundervisningstid og erstattes af en time i det givne fag, når læreren er tilbage.”

Ændring nr. 34(§16 a-c)Der er uklarhed i kommentarerne om, hvem der kan varetage den understøttendeundervisning, udover lærerne og pædagogerne. I bemærkningerne bruges betegnelserne:”andre medarbejdergrupper i kommunens skolevæsen med en relevant baggrund”, ”andetrelevant personale”, ”andre relevante medarbejdere” og “andre med relevant baggrund”.Disse forskelligartede formuleringer bekymrer Skole og Forældre, da vi anser denunderstøttende undervisning som en meget vigtig del af reformens udmøntning og vil derforindstille til, at der bliver en ensartet og klar formulering af disse grupper.Skole og Forældre vil foreslå at bruge betegnelsen “andre med relevant baggrund” for atsikre muligheden for at hente personer ind, der ikke er ansat i det kommunale skolevæsen.Men naturligvis med skolelederens ansvar for at vurdere deres kvalifikationer, som fxbeskrives i bemærkningerne til § 3, stk. 5 omkring overdragelse af svømmeundervisningen tilkompetente medarbejdere i svømmehallen (se i øvrigt vores bemærkninger til ændring nr. 5).Skole og Forældre er meget tilfredse med bemærkningerne om, at den understøttendeundervisning ”…skalspille sammen med og støtte op om undervisningen...” og ”…koblingenaf teori og praksis og undervisning, som tager udgangspunkt i virkelighedsnæreproblemstillinger, der af eleverne opleves som relevante og interessante”.Vi er tilfredse med,at ændringerne har fokus på elevernes læringspotentiale og progression i fagene, men ogsåat der kan arbejdes med elementer i den bredde alsidige udvikling, så længe skolens lederhar ansvaret for den læringsmæssige sammenhæng.Skole og Forældre vil samtidig foreslå, at det i selve lovteksten fremgår, at skolebestyrelsenforpligtes til at fastsætte principper for den understøttende undervisning, på lige fod medprincipper for holddannelse. Fx ved at indskrive dette i folkeskolelovens § 44, stk. 2. Dette vilsikre retning og rammer for den understøttende undervisning ude på de enkelte skoler.§ 16 a. stk. 3.I bemærkningerne står der, at eleverne skal have mulighed ”…forat udførehjemmearbejde/lektier på skolen med støtte fra en kvalificeret voksen”.Det står ikke klarthvem disse voksne er. Da tilbuddet både gælder elever der har brug for konkret lektiehjælpog elever, der har brug for faglig fordybelse, bør det sikres, at det er skolens undervisendepersonale, der på baggrund af deres kvalifikationer, påtager sig ansvaret for støtten i dettetilbud. Også på sigt, når tilbuddet bliver permanent, er kvaliteten i dette tilbud afgørende jf.erfaringerne fra Norge med lektiecafeer.Skole og Forældre er enige i kommentarerne til ændring nr. 34, hvor forældrenes behov for”kontrolleret fremmøde” omtales.§ 16 b.Skole og Forældre finder det positivt, at skolebestyrelsen har myndighed til at indstille tilfravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden med henblik påyderligere personale i en klasse, og at kommunalbestyrelsen har myndighed til at besluttedette. Dette sikrer, at en beslutning herom, bunder i skolens egen vurdering af behovet.Skole og Forældre vil foreslå, at det i kommentarerne præciseres, hvad der menes medformuleringen ”efter indstilling”. Her støtter Skole og Forældre sig til Svend Erik Gertz’formulering i ”Folkeskoleloven med kommentarer. 15. udgave” (Dafolo, 2012, p. 161):

”Formuleringen ’efter indstilling fra skolebestyrelsen …’ skal forstås således, atkommunalbestyrelsen kan tage initiativ til at foreslå fælles leder mv., men det er enforudsætning for, at noget sådant kan iværksættes, at der foreligger en indstilling frabestyrelserne.”(§ 16 a, stk. 5 og § 16 b, stk. 2) Skole og Forældre anerkender at kommunalbestyrelsen skaltilbyde pasningsordning til eleverne uden særskilt betaling fra forældrene. Formuleringen ”…eller i et andet relevant fritidstilbud….”bekymrer os imidlertid, fordi vi allerede nu hører omkommuner, der for at spare penge og samtidig opfylde deres pasningsforpligtelse, ændrerskolestrukturen, nedlægger SFO-en og sender indskolingselever tilbage til børnehaverne tilpasning. Skole og Forældre ønsker derfor præciseret, at det skal være et andet relevantalderssvarende fritidstilbud.Skole og Forældre vil gerne bemærke, at der fortsat vil være et massivt forældrebehov for etfritidstilbud til deres børn i indskolingen efter reformens fulde implementering. Dettedokumenteres i Gallup’s undersøgelse for Berlingske, september 2013, der viser, at 74% afforældrene stadig vil have behov for pasning også fra 2014.

Ændring nr. 51.(§ 24, stk. 3)Skole og Forældre er meget kritisk overfor den udvanding af forældrenes indflydelse påderes børns skole som denne lovændring, og tilhørende politiske aftale, lægger op til, hvorskolebestyrelsen fremover kun får mulighed for at udtale sig om kommunalbestyrelsenspåtænkte beslutning om fælles skoleleder og fælles bestyrelse. Skole og Forældre forudseren omfattende afskaffelse af skolebestyrelser og fyring af skoleledere, da snæversynedebesparelseshensyn uhindret kan overtrumfe nærhedsprincippet om én skoleleder og énskolebestyrelse for hver skole.Beslutninger om fælles skoleleder og fælles bestyrelse bør kun kunne vedtages afkommunalbestyrelsen på baggrund af en egentlig indstilling fra de berørte bestyrelser, sådansom det er i gældende lovgivning. Det vil sikre at der er et reelt borgernært behov bag enbeslutning om fælles ledelse og fælles bestyrelse.I bemærkningerne til lovforslaget (side 32 ø.) begrundes forslaget om denne lovændringmed, at kommunerne herved gives bedre mulighed for at indrette skolevæsenet ioverensstemmelse med lokale ønsker og behov. Det er i realiteten det stik modsatte derbliver tilfældet, eftersom kommunalbestyrelsen gives mulighed for og magt til at handledirekte i modstrid med skolens lokale ønsker og behov (se også vores bemærkninger tilændring nr. 101).I bemærkningen til ændring nr. 51 (side 62 m.) mener Skole og Forældre, at det er decideretmisvisende at skrive at”Kommunalbestyrelsen er som hidtil ikke bundet af skolebestyrelsensudtalelse.”Dette antyder nemlig, at der ikke ændres på praksis, men der er jo netop tale omat ændre lovgivningen fra, at skolebestyrelsen indstiller til at skolebestyrelsen udtaler sig tilkommunalbestyrelsen.Det er med andre ord skue-demokrati ikke at give skolebestyrelserne en prioriteret vægtigstemme i forbindelse med beslutningen om fælles skoleleder og fælles bestyrelse.

Ændring nr. 52(§ 24 stk. 3)Skole og Forældre ser med meget stor bekymring på den ændrede definition af små skoler,ikke mindst i relation til kommunalbestyrelsens uhindrede mulighed for at beslutte fællesskoleleder og fælles skolebestyrelse (jf. vores kommentar til lovændring nr. 51). Medændring nr. 101 og ændringen i nr. 52, åbnes der for en massiv afskaffelse af skoleledere ogselvstændige skolebestyrelser, eftersom det foreslås, at det fremover skal være skoler medelevtal helt op til 300 og uden andre betingelser, der kan blive besluttet fælles skoleleder ogfælles skolebestyrelse for. Enten sammen med andre små skoler, eller sammen med en storskole. Dette betyder, at ”små skoler” herefter vil omfatte 34,8% af alle folkeskoler (seNotatom elevtal)som kan få fælles skoleleder og skolebestyrelse med op til 34,8% andrefolkeskoler.Der er med andre ord tale om en definitionsændring for ”små skoler” som sammen medforskydningen af magt fra skolen til kommunalbestyrelsen, åbner for en almindeliggørelse afbrugen af fælles skoleleder og skolebestyrelse.Dette finder Skole og Forældre som sagt yderst kritisabelt og ikke i tråd med de oprindeligehensigter i regeringens udspil ”Gør en god skole bedre”.

Ændring nr. 54.(§ 24a)Det er bekymrende for demokratiet, at kommunerne fremover ikke er bundet af en positivudtalelse fra skolebestyrelser og forældrebestyrelser ved dagtilbuddet i forhold tilkommunalbestyrelsens beslutning om fælles skoleleder og fælles bestyrelse mellem skolerog et dagtilbud eller fritidshjem. Bemærkningerne viser, at det er det økonomiske aspekt derher lægges vægt på; at der kan opnås en besparelse. Det er dermed ikke børnenesdagligdag og behov, der er i centrum.Skole og Forældre foreslår at bibeholde den tidligere formulering om, at en sådan beslutningskal ske efter indstilling fra skole- og forældrebestyrelsen, subsidiært at skole- ogforældrebestyrelse tildeles en godkendende funktion. Det vil sikre, at børnene og de lokalebehov sættes i centrum for beslutninger om fælles skoleleder og bestyrelse, fremforkommunens besparelseshensyn.(§ 24a stk. 4). Skole og Forældre er bekymrede over ordningen for fælles ledelse af skolerog dagtilbud eller fritidshjem, hvor hver institution skal have et forældreflertal og at det erforældreflertallet fra den enkelte institution, der træffer beslutninger i den fælles bestyrelsevedr. deres egen institution. Vi har forståelse for denne flertalsfordeling, men mener, at det ipraksis bliver en vanskelig håndterbar ordning. Skole og Forældre forslår i stedet, at enfælles bestyrelse også agerer som en fælles bestyrelsen og at alle beslutninger er fællesanliggende.(§ 24a stk. 5.) I betragtning af normen for personale i SFO i forhold til en børnehave, serSkole og Forældre med stor bekymring på, at børn fra det fyldte 3. år kan optages i SFO,selvom det er betinget af, at det er små skoler/afdelinger (se også vores bemærkninger tilændring nr. 52 og nr. 101). Skole og Forældre ser dog positivt på muligheden for bedresamarbejde mellem personalegrupperne til fordel for børnene. Bekymringen går på, hvordandet sikres, at en så bred aldersgruppe af børn kan tilgodeses i et SFO-tilbud. Vi mener, at

Ændring nr. 55(§ 24b stk. 1)Skole og Forældre ser, tilsvarende ændring 54, også her en klar svaghed iskolebestyrelsernes og Ungdomsskolebestyrelsernes manglende kompetence til selv atkunne indstille til fælles leder og fælles bestyrelse. Skole og Forældre foreslår at dennekompetence indskrives i loven, så lokale ønsker og behov bliver respekteret.(§ 24, stk. 2.) Skole og Forældre mener også, at det er meget bekymrende atkommunalbestyrelsen får mulighed for at fravige § 42 stk. 1 om, at der skal væreforældreflertal i en evt. fælles bestyrelse. Det er undergravende i forhold til forældrenesindflydelse på beslutninger om elevernes forhold og derfor ikke i forældrenes interesse.Skole og Forældre ønsker at dette forslag til kommunernes fravigelse af §42, stk. 1,bortfalder.(§ 24, stk. 4, 2. pkt.) Tilsvarende vores bemærkninger til ændring nr. 54, mener Skole ogForældre, at ordningen omkring beslutninger i bestyrelsen er vanskelig håndterbar i praksis.Skole og Forældre foreslår også her, at en samlet bestyrelse træffer beslutninger sammen.

Ændring nr. 61(§ 25a stk. 1. og 2.)Skole og Forældre ser meget positivt på præciseringen af mulighederne for holddannelsemed udgangspunkt i den enkelte elev, i forhold til at tilpasse og differentiere undervisningen.(§ 25 stk. 3, 4 og 5) Skole og Forældre er positive overfor uddybning afholddannelsesreglerne for de enkelte klassetrin/faser med baggrund i løbende evaluering.Den løbende evaluering sikrer, med vurderinger hver 3 måned, at elever ikke fastholdes i enbestemt placering, men at det hele tiden skal begrundes med udgangspunkt i elevensprogression.Skole og Forældre mener, at det bør tilføjes, at denne vurdering løbende videregives tilforældrene, for at sikre deres opbakning til lærernes og skolens arbejde.

Ændring nr. 79 - 81(§ 42)Skolebestyrelsen på den enkelte skole er et selvstændigt forvaltningsorgan samt en del afskolens ledelse. En at grundtankerne i forbindelse med indførelse af skolebestyrelser var, atborgerne og brugerne af skolen fik en væsentlig og vægtig stemme i skolen.I den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, ønskes følgende:”Kommunalbestyrelsen får endvidere mere frihed til at fastlægge skolebestyrelsernessammensætning”.Skole og Forældre mener, at forslagene i ændringerne nr. 79 – 81, vil givekommunalbestyrelsen ikke blot mere frihed, men på afgørende områder så stor frihed, at denkan sammensætte skolebestyrelser, der er i modstrid med de enkelte skolers interesser ogbehov, og ikke mindst vil forringe grundtanken om forældrenes indflydelse på den lokaleskole.For at sikre skolens interesser og behov i bestyrelsens sammensætning er det afgørende, atskolebestyrelsen tildeles en rolle som enten indstillende eller godkendende instans. Detteskal sikre, at kommunalbestyrelsen ikke kan beslutte uden om de lokale skoleaktørersholdning og ønsker.

At Skolebestyrelsernes mandat fremover vil blive givet af kommunalbestyrelsen,mens det i dag er lovmæssigt stadfæstet i Folkeskoleloven. Skole og Forældre menerat dette ændringsforslag er en klar nedprioritering af skolebestyrelsens status, ikkemindst når det ses i sammenhæng med kommentarerne til ændring nr. 86, hvor detforeslås at det borgerlige ombud og muligheden for vederlag skal afskaffes forforældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen.At de nu foreslåede større bestyrelser vil medføre, at bestyrelsesarbejdet bliverineffektivtpå en række områder:oAntallet af deltagere i skolebestyrelsesmøderne for en skole med tre afdelingervil med ændringsforslagene blive mindst 20, hvilket Skole og Forældre sersom en aldeles uhåndterbar størrelse i denne sammenhæng.oAt skolens professionelle ledere kan være massivt tilstede ved møderne medtaleret, vil naturligvis give mindre taletid til de beslutningsdygtige medlemmeraf skolebestyrelsen (forældre, lærere og elever).oMed de mange ledere bliver det nu en egentlig ledergruppe, der deltager iskolebestyrelsesmøderne og dermed er der en betydelig risiko for, atskolebestyrelsens bestræbelse på at føre et kvalificeret tilsyn med skolensvirksomhed kan affærdiges af en samlet og koordineret ledergruppe.oMed muligheden for to pladser til lokale repræsentanter, der potentielt intet vedom skolens virksomhed, skal der påregnes betydelig mødetid til at forklaredisse deltagere baggrunden for de enkelte dagsordenspunkter.

(§ 42, stk. 1) Skole og Forældre mener ikke det giver en fornuftig mening i forhold tildecentralisering og regelforenkling, at det er kommunalbestyrelsen der skal beslutteskolebestyrelsernes sammensætning. Med de større kommuner som var en del afkommunereformen, har kommunalbestyrelsen langt de fleste steder ikke fornemmelse forhvad der konkret er af muligheder, behov og ønsker på den enkelte skole. Derfor ønskerSkole og Forældre, at det er den enkelte skolebestyrelse, der skal indstille tilkommunalbestyrelsen eller godkende kommunalbestyrelsens forslag til sammensætning afskolebestyrelsen.(§ 42 stk. 1. nr. 1) Skole og Forældre er tilfredse med præciseringen af, at der skal være etflertal af forældre, om end det bekymrer os at der er tale om et stemmeflertal og ikke etrepræsentationsflertal.(§ 42 stk. 1, a og b.) Skole og Forældre gør opmærksom på at der i lovforslaget skelnesmellem repræsentanterforog repræsentanterfra.Skole og Forældre ser det som en god mulighed at forældre fra afdelinger og skoler underfælles skoleleder og fælles skolebestyrelse, bliver repræsenteret i skolebestyrelsen. Det er etsignal om at det lokale demokrati fungerer, når alle får en stemme. Derfor ønsker vi, at derså vidt muligt, skal vælges forældrerepræsentanterfraafdelinger og skoler.(§ 42 stk. 1. c) Skole og Forældre er tilfredse med at der bliver en repræsentationforspecialklasser på skolen. Her er vi opmærksomme på, at det ikke altid har været muligt at fåforældrene til at stille op til valget og ønsker derfor som minimum at sikre, at der er enrepræsentantfordenne forældrekreds, hvis det ikke viser sig muligt at vælge enrepræsentantfradenne forældrekreds. Denne mulighed bør indskrives i bemærkningerne fordenne §.

(§42 stk. 1 nr. 2) Skole og Forældre mener ikke, at lærerne bør fremhæves i loven, men atdet bør fremgå, at der er tale om det undervisende personale og de øvrige medarbejdere påskolen.(§ 42 stk. 1 nr. 3) Skole og Forældre ser det som positivt at elevernes repræsentation iskolebestyrelsen matcher medarbejdernes.Ændring nr. 80(§ 42, stk. 2)Skole og Forældre er meget positive over for målet om et øget samarbejde med det lokaleerhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner og lokale foreninger. Skole og Forældremener imidlertid at dette målikkenås gennem en fast repræsentation af to lokalerepræsentanter i skolebestyrelsen.Skole og Forældre mener derimod, at det skal være skolebestyrelserne, der, gennemfastsættelse af principper, sikrer mål og rammer for skolens samarbejde og partnerskaber,samt gennem tilsyn med disse principper sikrer, at målet om øget samarbejde nås.Skole og Forældre finder, at den nuværende lovgivning, som giver skolebestyrelsenmulighed for at invitere relevante parter til belysning og drøftelse af konkretedagsordenpunkter, vil kunne bruges også i denne sammenhæng. Således vil lokalerepræsentanter kunne involveres i skolebestyrelsens arbejde når det er relevant, fremfor atde også skal deltage i drøftelser som reelt ikke har interesse for dem.Dersom man ønsker at fastholde ændring nr. 80, vil Skole og Forældre foreslå, at det bliverefter indstilling fra skolebestyrelsen, som besidder den nødvendige viden om mulighedernefor samarbejder med det lokale forenings- og erhvervsliv.Det fremgår ikke klart af lovændringen og bemærkningerne til denne § om disse lokalerepræsentanter er stemmeberettigede, men Skole og Forældre vil gerne gøre opmærksompå, at det implicit i § 42, stk. 5 er præciseret, at det er de medlemmer der er nævnt i § 42 stk.1 der er tillagt stemmeret og således ikke disse lokale repræsentanter. På den anden sideomtales de lokale repræsentanter som havendeto pladser

i

skolebestyrelsen,hvilketantyder, at de har stemmeret.Skole og Forældre foreslår under henvisning til ovennævnte at disse lokale repræsentanterikke er medlemmer af skolebestyrelsen og dermed heller ikke tildeles stemmeret.

Ændring nr. 81(§ 42, stk. 7)At kommunalbestyrelsen kan beslutte at afdelingsledere, SFO-ledere, evt. leder af dagtilbudeller fritidshjem og ungdomsskolelederen, kan deltage i skolebestyrelsens møder, menerSkole og Forældre vil underminere hele grundtanken med skolebestyrelsenssammensætning. At skolens professionelle ledere, som kommunale embedsmænd, kan bliverepræsenteret i så stort antal, dog uden stemmeret, men med taleret, mener vi klart vil skademulighederne for at få et ligeværdigt samarbejde og være tidsrøvende i forhold til møderne.Det er Skole og Forældres erfaring, at bestyrelserne på fornem vis allerede i dag udnyttermuligheden for at invitere andre ledere til at deltage under relevante dagsordenspunkter.

Ændring nr. 86(§ 43)Skole og Forældre ser positivt på, at der sker en forenkling af rammerne for valg afforældrerepræsentanter til skolebestyrelsen. Vi finder det dog ikke acceptabelt, at man ilovforslagets knyttede kommentarer vil give den enkelte kommune tilnærmelsesvis frit spil iforhold til at sætte rammerne for valgene og vi ønsker derfor, at der fortsat bliver fastsatoverordnede centrale rammer gennem den kommende revision af valgbekendtgørelsen.Disse centralt bestemte rammer skal sikre at:1) Hvervet som skolebestyrelsesmedlem bibeholdes som borgerligt ombud2) Kommunalbestyrelsen fortsat får mulighed for at give forældrerepræsentanternevederlag3) Kommunalbestyrelsen pålægges det overordnede ansvar for valgene, herunder:a. Kommunalbestyrelsen bærer valgets omkostningerb. Kommunalbestyrelsen forpligtes til overordnet at koordinere valgene påskolerne bl.a. ved fastsættelse af ensartede tidsrammer og procedurerc. Kommunalbestyrelsen gives den endelige afgørelse omkring valgret ogvalgbarhedd. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre de lokale valgregler4) Udtrædelse af skolebestyrelsen godkendes af kommunens skoleudvalgAd 1) Borgerligt ombud.I bemærkningerne fremgår det, at hvervet som forældrerepræsentant i skolebestyrelsen er etborgerligt ombud, men at man ønsker at det borgerlige ombud bortfalder. Forældredeltagelsei skolebestyrelserne sidestilles således med andet frivilligt bestyrelsesarbejde, hvilket Skoleog Forældre finder højst uforståeligt, eftersom skolebestyrelsen er et selvstændigtforvaltningsorgan, en del af skolens ledelse og med lovgivningsmæssigt pålagte opgaver. Vimener, at man skal fastholde det borgelige ombud og den borgerpligt det omfatter, dels set ilyset af de opgaver der ligger i skolebestyrelsens arbejde jf. bl.a. § 44, dels i forhold til atbevare rettigheden til at blive fritaget fra ens primære arbejde til deltagelse iskolebestyrelsens møder.Ad 2) Vederlag.Skole og Forældre mener, at det fortsat skal være muligt at give forældrerepræsentantervederlag for deres arbejde i skolebestyrelsen. Bestyrelsen er et selvstændigtforvaltningsorgan i forhold til implementering af folkeskoleloven og den kommunalestyrelsesvedtægt og bør sidestilles med andet lokalpolitisk arbejde.Ad 3) Kommunalbestyrelsens ansvar.Skole og Forældre ønsker at sikre, at skolebestyrelserne henholdsvis skoleledelsen ikkebliver unødigt belastet i forhold til valgprocedurerne.

Ad 4) Udtrædelse af skolebestyrelsenSkole og Forældre bifalder målet, som de nævnes i kommentarerne i ændring nr. 86, om”…enklere og mere fleksible regler end de hidtil gældende, herunder især om udtrædelse.”Skole og Forældre mener imidlertid ikke, at dette mål skal nås gennem afskaffelse af detborgerlige ombud, men at en simpel uddelegering af kompetencen til at godkendeudtrædelse henlægges til skoleudvalget.Indenfor de overordnede rammer i en ny valgbekendtgørelse ser Skole og Forældre det sompositivt, at skolebestyrelserne skal godkende kommunens udkast til lokale valgregler. Skoleog Forældre ser dette som et godt generelt eksempel på, hvordan samarbejdet mellemkommunalbestyrelsen og skolebestyrelserne kan fungere på en optimal måde.

Ændring nr. 87(§ 44, stk. 2, nr. 1)Skole og Forældre ser positivt på, at fastsættelse af princip for holddannelse bliver tilføjetsom en del af skolebestyrelsens pålagte opgaver.Skole og Forældre ser også positivt på, at bemærkningen til ændring nr. 87 udtrykkeligtforeskriver, at de nævnte principper i § 44 er pålagt skolebestyrelsen at fastsætte.Ministeriets øvrige bemærkninger henviser til § 45 om, at det er skolens leder, derudarbejder forslag til principper for skolens virksomhed.Skole og Forældre finder det lidt bemærkelsesværdigt, at ministeriet har taget ovennævntebemærkning med, når der ikke ændres noget ved § 45. Af samme årsag forventer Skole ogForældre også en videreførelse af hidtidige praksis: ”….Derer heller intet til hinder for, atmedlemmer af skolebestyrelsen kan fremsætte egne forslag.” (Henvisningtil Svend ErikGertz’ formulering i ”Folkeskoleloven med kommentarer. 15. udgave” (Dafolo, 2012, p. 256).Skole og Forældre foreslår, at denne formulering bliver en del af bemærkningernevedrørende retten til at fastsætte principper.