Til medlemmer af Børne- og undervisningsudvalgetForskelsbehandling i erhvervsuddannelserne efter grundforløbDer skrives i pressen meget om, at de unge ikke vil en erhvervsuddannelse. Af dem derbegynder, er der mange, der dropper ud, og det koster samfundet mange penge. Det giveren undertone, at de unge ikke har lyst til (gider ikke) ”håndens” arbejde bredt sagt. Jegtror, det mere kompliceret end som så.Min interesse for erhvervsuddannelse skyldes, at jeg talte med en ung, der har gennemførtet grundforløb for at blive mekaniker. Han fandt desværre ikke en praktikplads i en privatvirksomhed, men efter et par forsøg er han kommet i skolepraktik. Han har spurgte omhjælp til at finde ud af de mange regler, der er efter et grundforløb. Han og andre spørger,hvorfor der skal være forskel på, om vi er i virksomhedspraktik eller skolepraktik. Vi skal nåsamme mål - at bestå en svendeprøve – altså lære det samme blot i forskelligt regi.Reglerne er ikke logiske, så jeg kan godt forstå, at de unge bliver usikre om den nærefremtid og i særdeleshed på sigt. Nogle af reglerne er lovbestemte, andre fastsat i be-kendtgørelser eller cirkulærer. I disse forskellige regler findes måske også en årsag til atde unge fravælger eller dropper ud af erhvervsuddannelsen. Disse regler er på mangemåder heller fair overfor de unge. Man får det indtryk, at de ikke er helt koordineret sags-områderne imellem.En kort opsummering:Efter grunduddannelsen på en erhvervsskole er det forudsat, at den unge kommer i virk-somhedspraktik (læreplads) hos en privat virksomhed. Hvis den unge ikke kan finde enlæreplads, kan eleven (det kaldes det) måske komme i skolepraktik, men ikke i alle fag, danogle er kvotebelagt. Det skulle dog være ændret fra 1. august 2013, men den unge jegtalte med afsluttede grundforløbet i juni 2013 og derfor ikke omfattet af de nye bestemmel-ser om sikret skolepraktik.Meget få kommer i mesterlære, men deres vilkår er stort set de samme, som gælder veden læreplads. Derfor er mesterlæren ikke med her.Der er meget stor forskel i uddannelsesforløbet om uddannelsesstedet er en virksomhedeller er skolepraktik. Det gælder både løn, ferie, forsikring og skat mv., og der er sikkertogså andre forskelligheder, som jeg bare ikke har mødt i min søgen

Læreplads (lærling):

Som lærling får de løn iht. en overenskomst eller aftale. Der skal betales A-skat, AMB ogATP, og skattemæssigt har de ligningsmæssige fradrag med relation til lønindkomstenf.eks. befordring, fagligt kontingent mv. De er omfattet af ferielov og lov om arbejdsskade.Altså forhold som andre i en normal ansættelse.

Skolepraktik (elever):

Elever får ikke løn, men en praktikydelse, der er mindre end lærlingelønnen. Ydelsen kan imange henseender sammenlignes med kontanthjælp. Ydelsen udmeldes centralt, menhvorfor den skal være mindre end lærlingelønnen, er ikke at finde nogen steder, og det erheller ikke rimeligt. Der betales A-skat, men ikke AMB eller ATP, og der er ikke skatte-mæssige fradrag som hos lærlingen.Ved ikke at betale ATP begynder de ikke den opsparing, der ad åre skal munde ud i enpension. Praktikcentrene ligger ofte ikke lige om hjørnet ved deres bopæl, men de har ikkebefordringsfradrag som andre. Det er måske derfor, at der udbetales en beskeden trans-portgodtgørelse som kompensation for manglende fradrag.

Ferieloven er de ikke omfattet af, og nok heller af lov om arbejdsskade. Begrundelsenskulle være, at de er elever på en skole, og skoleelever er som bekendt ikke omfattet afdisse 2 love. I denne situation er det jo nærmest diskriminerende.Stærkt forskellige forhold og vilkår for samme uddannelse. De unge deles op i et A og Bhold. De unge vil gerne selv tjene deres løn, men det får de som før nævnt ikke ved enuddannelse på et praktikcenter. Der bliver spændende senere at se, hvordan de privatevirksomheder tager imod dem, der er uddannet hos et praktikcenter. Vil virksomheder sor-tere dem fra, når der skal ansættes medarbejdere? Kun fremtiden vil vise det - færdigud-dannede fra praktikcentre er endnu for få til at danne sig et reelt billede.I Skats selvbetjeningsløsninger som f.eks. forskudsregistrering, kan de ikke indpassesmedmindre man benytter indberetningsmulighederne for overførselsindkomst. Hvis derforskudsregistreres som løn, er der risiko for restskat, da de teknisk vil få beskæftigelses-fradrag, som de er ikke berettiget til. Det synes jeg heller ikke er rimeligt – og det er ikkemotiverende.Det fortælles, at nogen bliver mobbet pga. den kontantlignende ydelse, og måske er detmedvirkende årsag til at nogle falder ud af erhvervsuddannelserne. Hvorfor gider du ståtidligt op og knokle dagen lang, når du kan få det samme i kontanthjælp, lyder det.Kære politikere I skal straks ændre vilkårene erhvervsuddannelserne, så de er ens, uansethvor uddannelsen finder sted. I skal gøre lærlingeuddannelsen og skolepraktikken lige-værdige, og for dem der p.t. er i skolepraktik. En anden betegnelse end skolepraktik kanmåske også hjælpe på den image, praktikcentre har. Den er ikke velset alle steder.I erdem kan ændre det, hvis I har vilje til det.Jeg tror endda, det kan gøres administrativtved en ændring af en bekendtgørelse mv. Men det skal gå hurtigt, og må meget gernevære gældende fra indeværende år. De unge har brug for at blive styrket, også mens deer i skolepraktik, for uanset om man kan lide det eller ej, er skolepraktik det næstbedste.De lærer faget på et værksted, men får ikke kulturen, ikke atmosfæren og samspillet medkunderne.P.t. siges og skrives der meget om en kommende reform for erhvervsuddannelserne Et afelementerne i reformen bliver antagelig, at den unge har en mindste karakter i dansk ogmatematik for at komme ind på uddannelsen. Herved er man ved at opdele de unge i for-skellige grupper, hvor karakter er det eneste, der gælder. Men husk erhvervsuddannelsener ikke en boglig uddannelse. Det, de er i gang med, er ”håndens arbejde” – at blive hånd-værker, noget på et kontor eller i en butik. Derfor er jeg ikke enig i, at der skal være opnåeten bestemt karakter fra folkeskolen.Min erfaring gennem et langt arbejdsliv er, at en karakter fra en skole ikke altid kan sam-menlignes med en karakter fra en anden skole. Ikke sjældent viser karakteren mere omniveauet i en klasse end elevens niveau i forhold elever fra andre skoler. Jeg anerkender,at karakteren giver et fingerpeg, men den må ikke stå alene. Jeg er også imod, at mansorterer de unge i egnet og uegnet i 17 årsalderen. Der kan komme nederlag nok hen advejen, men ikke på dette relativt tidlige tidspunkt i deres karriereforløb – så nej til karakte-rer for optagelse på erhvervsskoler.Benytter man karakterer for at komme ind på erhvervsuddannelserne, er jeg bekymret for,at der tabes mange, fordi karakterræset har været en svøbe i hele deres skolegang.Bekymret for dem, der er ordblinde, og bliver sorteret fra, fordi de ikke er gode til at skriveog læse. Mange ordblinde er dygtige – de lærer det blot på en anden måde ved at se, hø-re og røre ved det, de skal beskæftige sig med. Gruppen af ordblinde er desværre stor, ogfolkeskolen har for dem ikke altid været et rart sted at være.

Hvor vil politikerne placere dem, der ikke har karakterer til at komme ind på erhvervsud-dannelserne? De må og skal ikke tabes. Det har vi ikke råd til, - vi kan ikke undvære dem ifremtiden.I tidens løb har jeg mødt mange gode og dygtige håndværkere, kontorfolk og butiksansattem.fl., hvor det boglige ikke var det mest fremherskende. Flere af dem er ordblinde, men dehar klaret sig og klarer fint gennem tilværelsen, fordi de lærte faget på en anden måde endhøje karakterer i skolen. De unge, der er svage rent boglig, vil man igen sætte i en båssom uegnet/ikke egnet, eller hvad man vil kalde det. Som en håndværksmester for nyligsagde til mig ”har de flair for faget, kan de møde til aftalt tid, opføre sig ordentlig så skal vinok lære dem faget også selvom de ikke har de høje karakterer fra deres skoletid”. Et ud-sagn jeg er helt enig i. Jeg ved det fra mig selv; jeg hører til gruppen af ordblinde, der ikkeblev håndværker, men administrationsmand der sluttede karrieren på et rimeligt højt ni-veau i en mindre kommune.Jeg vil ikke ind i betragtninger om andre grupper af unge end erhvervsuddannelserne -blot sige at ikke alle kan eller har lyst til en boglig måske videregående uddannelse. I måikke inden de er begyndt en uddannelse, sætte dem i forskellige kasser uden at tænkekonsekvenserne igennem. Hvis det, der p.t. kan læses og høres i pressen om den kom-mende reform for erhvervsskolerne, bliver større adgangskrav, vil resultatet efter min be-dømmelse blive en stor restgruppe af bogligt svage, som kommer i en alvorlig klemme.Dem må I ikke glemme i jeres iver for en ny reform.Rødvig den 17. september 2013Med venlig hilsenEbert PedersenLilleager 14673 Rødvig StevnsTlf. 56506550 mobil 20469277E-mail:[email protected]