Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
BUU Alm.del Bilag 307
Offentligt
1281023_0001.png
1281023_0002.png
1281023_0003.png
1281023_0004.png
1281023_0005.png
Danske Landbrugsskolers udspil til en reform aferhvervsuddannelserne i Danmark
12. september 2013

Baggrund

Under iagttagelse af den kommende reform på erhvervsuddannelsesområdet, mener Dan-ske Landbrugsskoler, at det kan være nødvendigt med mindre tilpasninger af den nuvæ-rende struktur, da for mange og et fortsat stigende antal unge fravælger erhvervsuddan-nelserne som en naturlig vej at gå efter folkeskolen. Nærværende udspil indeholder inputtil hvad Danske Landbrugsskoler vil bede beslutningstagerne tage med i de overvejelser,der skal danne beslutningsgrundlaget for den kommende reform på erhvervsuddannelses-området.Vores vurdering er i øvrigt, at der isoleret set ikke er behov for nogen reform på land-brugsuddannelsesområdet, da vi på landbrugsskolerne fortsat har en relativ stor indgangmed et meget beskedent frafald.Vi tror endvidere, at de øvrige erhvervsskoler kan lære en del af os i forhold til at tackleeleverne, herunder gennemført konsekvens i forbindelse med mødepligt, aflevering af op-gaver, aktiv deltagelse, opførsel mv., hvilket er en naturlig og nødvendig del af hverdagenunder et kostskoleophold. Sideløbende med disse tilpasninger og/eller en evt. reform kander også være et behov for at se på kulturen indenfor erhvervsskoleområdet.Med Landbrugets lederuddannelser har landbrugsskolerne også noget af det, der efter-spørges i erhvervsskolekredse, nemlig en direkte vej fra en grundlæggende erhvervsud-dannelse til videre uddannelse.

Hvorfor fravælger de unge erhvervsskoleområdet og hvad stiller vi op?

De seneste år har specielt erhvervsuddannelserne haft en stor udfordring med at optageog hjælpe unge, som har været uafklarede i deres uddannelsesvalg, og i særlige tilfældeunge, som i virkeligheden ikke har et ønske om at få sig en uddannelse. Derved har er-hvervsskolernes fokus naturligt nok, men i for stor udstrækning været rettet mod dennegruppe af unge på bekostning af gruppen af unge, som i udgangspunktet har været afkla-rede.Specifikt har det også været en udfordring at skabe den fornødne dialog med folkeskolenog UU-vejledere i forhold til at gøre opmærksom på de mange kvaliteter, der ligger i delslandbrugsuddannelsens indhold, dels den særlige skoleform, som landbrugsskolerne tilby-der. Samtidig er der ofte i folkeskoleregi en antagelse om, at en uddannelse til landmandkun er for de praktisk begavede elever, hvilket ikke er korrekt. Vi tiltrækker heldigvis alletyper af elever.Det er bemærkelsesværdigt at unge på 15,16,17 år tvinges til at træffe et valg om erhvervog derved være afklarede og således frekventere en evt. erhvervsskole. Mange er netop,af gode grunde, ikke afklarede. Således er det ofte et subjektivt og fornuftigt valg at be-gynde på det almene gymnasium og faktisk få 3 år foræret til at nå en afklaring. Gad videhvad frafaldet ville være på det almene gymnasium, hvis eleverne dér blev afkrævet enafklaring efter 1g? Formentlig meget stort! Fra Danske Landbrugsskolers side mener viderfor, at frafaldsproblematikken skal ses i et mere nuanceret lys, end det vi oplever i de-batten netop nu.
Det har alt sammen skabt og skaber i dag et stort imageproblem for erhvervsuddannel-sesområdet, og derfor råder også forældre, UU-vejledere m.fl. – selvfølgelig kunne manfristes til at sige – den unge til at vælge en gymnasial uddannelse som springbræt til evt.videreuddannelse. Muligheden for at koble det gymnasiale niveau (EUX) til erhvervsud-dannelserne er derfor løsningen i forhold til at rekruttere den dygtigste del af eleverne, nårde i folkeskolens ældste årgange står over for valget af ungdomsuddannelse. En er-hvervsuddannelse skal anno 2013 naturligvis være adgangsgivende til videre uddannelse.Derved kan erhvervsuddannelserne også tiltrække den alt for store gruppe af elever, derbliver fejlplaceret på gymnasierne, uden de har et videreuddannelsesperspektiv for øje.

Danske Landbrugsskoler retter opmærksomheden på følgende forhold:

Vi, der beskæftiger os med uddannelse af unge, skal passe på med ikke at smidenoget godt ud med badevandet i vores iver efter centralisering og en unuanceretfrafaldsdebat. En væsentlig reduktion i antallet af indgange er ikke nødvendigvis enmodel, der løser alt. Udfordringen er langt mere kompliceret end blot det. Men nårdet er sagt, så kan der absolut også være et potentiale i at skabe nye rammer foren bredere indgang og derved potentiale for flere retninger. Men det bør være i enform, hvor mindre tekniske skoler og landbrugsskoler bevarer deres position meden særlig skoleform og et specialiseret erhvervsområde.Landbrugsuddannelsens frafaldsprocent er lav, men nogen vurderer, at prisen foruddannelsen er for stor. Men er den nu også det, hvis alternativet bliver, at dennemeromkostning blot flyttes over i et andet regi. Kostskoleformen er - set i et livslangtuddannelsesperspektiv - meget billig. Hvor finder man ellers en skoleform, somsamtidig arbejder så intenst med almen dannelse og personlig udvikling?Landbrugsskolerne har mange og gode erfaringer med kostskoleformen, som med-virker til høje gennemførelsesprocenter og høj elevtilfredshed, hvilket gentagnegange er blevet understøttet af trivselsmålinger blandt erhvervsskolerne. Vi har så-ledes i mange år udført det arbejde, som bliver efterspurgt fra alle sider og påskøn-net fra UVM´s embedsværk…!Kostskoleformen er en væsentlig del af landbrugsuddannelseskulturen og medførergenerelt mange undervisningstimer og sikrer fokus på ”det hele menneske” og ”dengode samfundsborger”.Ved øget og obligatorisk implementering af EUX på alle erhvervsuddannelser sikresrekrutteringsgrundlaget i forhold til de bogligt dygtige elever, som vil sikre dem enåben dør til videreuddannelsessystemet. For denne gruppes vedkommende er an-tallet af indgange til erhvervsskolesystemet ikke så afgørende, da de generelt ermeget afklarede omkring deres uddannelsesvalg.
En eventuel indførelse af et basisår i uddannelsen, som kan sikre en bredere ogmere fleksibel indgang rummer mange gode tanker i forhold til den gruppe af ele-ver, som er uafklarede, men det er vanskeligt at se det i en sammenhæng til land-brugsuddannelsen / landbrugsskolerne, hvor langt størstedelen af eleverne alleredenu pr. definition er særdeles afklarede (ellers må landbrugsskolerne pt. ikke optageeleven) Dertil kommer det frie skolevalg uden hensyn til afstandskrav og transport-tid for elever mellem hjem og skole, som også giver den unge fra hovedstaden mu-lighed for at vælge en landbrugsuddannelse.En evt. indførelse af et basisår og en eventuel reduktion af antal indgange til er-hvervsuddannelserne vil medføre, at landbrugsskolerne skal indlede samarbejdermed andre og mere bredt dækkende erhvervsskoler. Afhængig af samarbejdsfor-men kan landbrugsskolerne som yderste konsekvens ikke gennemføre det nuvæ-rende grundforløb og der vil reelt set kun være hovedforløb tilbage. På den måde vilen betydelig del af landbrugsskolernes eksistensgrundlag blive fjernet, hvilket vilvære meget uhensigtsmæssig.Danske Landbrugsskoler mener ikke, at grundforløbet skal gøres længere for samt-lige elever alene med det formål at skabe et socialt kit blandt de unge. Det vil bliveen for dyr løsning. Hvorfor ikke i stedet skabe en indgang af forskellige længdersom tilgodeser individuelle hensyn hos eleverne, når nu vi ved, at de er meget for-skellige. De elever, der er afklarede og som har alle forudsætninger på plads for atkomme hurtigere fra uddannelsesstart og igennem uddannelsen, skal naturligvishave mulighed for det, hvis erhvervsuddannelserne skal være attraktive for netopde på alle måder hurtige og kvikke elever. Ellers dukker den type elever aldrig ophos os, og samfundet generelt og landbrugserhvervet i særdeleshed efterspørger ihøj grad netop denne elevtype med drive og entreprenørevner som mellemledereog selvstændige iværksættere.Folkeskolens afgangsprøve fortæller intet om, hvor godt hænderne er skruet på hosen elev. En egenskab, som stadig er en væsentlig del af grundlaget for at vi får ud-dannet dygtige håndværkere. Som erhvervsskoler skal vi selvfølgelig ikke afvise po-tentielt dygtige håndværkere alene på grund af et karaktergennemsnit. Hvis ikkeden enkelte elev allerede er blevet tilstrækkelig screenet i folkeskolen, kan det væreet af midlerne til at finde den enkelte elevs behov ved start på erhvervsuddannelsenog dermed rette fokus på at opkvalificere eleven. Det kan betyde at almene fag sommatematik, dansk m.fl. igen skal indgå i fagrækken for de elever, der gennemføreret længere grundforløb.Hvis en folkeskoleelev ikke har bestået dansk og matematik, skal han/hun havechancen for at blive optaget på en erhvervsuddannelse med afsæt i en optagelses-prøve og/eller samtale med henblik på at blive opkvalificeret i netop dansk og ma-tematik. Ved at følges med de øvrige elever opleves det ikke som så stort et neder-lag for eleven, og ofte viser det sig, at denne type af elever for alvor flytter sig ogrykker, når rammen er en erhvervsskole, hvor de sideløbende med de boglige fagogså - langt om længe efter 9 års folkeskole – får lov til at beskæftige sig med etpraktisk fag som f.eks. tømrer, murer, mekaniker etc., som virkelig interesserer dem
og hvor de oplever nogle sejre ovenpå en lang række nederlag i folkeskolen. Det erderfor påkrævet, at vi ser optagelseskravene i et meget bredere perspektiv.Danske Landbrugsskoler går ind for at rette fokus mod øgede adgangskrav, for ale-ne med dét sendes et signal om, at erhvervsuddannelserne ikke blot er for dem, derikke kan få sig andre uddannelser, for elever udklækket fra erhvervsuddannelserneskal absolut også være godt kørende bogligt. Men adgangskravet skal, som skrevetovenfor, ikke bruges som stopklods, men snarere som et middel til at sætte målret-tet ind med opkvalificerende tiltag over for den enkelte elev.

Danske Landbrugsskoler ønsker:

At det fortsat vil være muligt at bevare landbrugsskolerne som en selvstændig sko-leform, men samtidig er vi åbne over for og ser gerne et øget samarbejde med an-dre erhvervsskoler om at tackle udfordringerne i erhvervsskolesystemet generelt.At kostskolemodellen bevares med alt det gode den har i sig og fører med sig.
At modellen med landbrugets lederuddannelse bevares og udbygges, hvilket gør, ateleverne netop kan bygge videre på deres erhvervsuddannelse i flere tempi, oggerne med flere grene inden for de grønne uddannelsesretninger som indgang tilden, så en større del af de elever, som vælger en erhvervsuddannelse kan se et vi-dereuddannelsesperspektiv til gavn for dem selv og for samfundet som helhed.
Evt. henvendelse kan ske til Danske Landbrugsskolers formand, forstander Kaj Aage Høj-gaard, Bygholm Landbrugsskole på mobil 4043 2799.