Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
BUU Alm.del Bilag 297
Offentligt
TALEPAPIRDET TALTE ORD GÆLDER
Samråd i Børne- og UndervisningsudvalgetSamrådsspørgsmål A om digitaliseringsstrategi og rege-ringens indsats for it i undervisningenSamråd i Børne- og UndervisningsudvalgetSamråd i Børne- og UndervisningsudvalgetCa. 7 minutterTirsdag den 3. september, kl. 13.30 (efter teknisk gen-nemgang af FFL 2014), lokale 2.078
Målgruppe
Arrangør
Taletid
Tid og sted
1
1. IndledningIndledningsvis vil jeg understrege, at det er vigtigt for mig at sikre en sammen-hængende indsats fra 0-18 år - også når det gælder anvendelsen af it. Derforarbejder ministeriet med strategier og indsatser på tværs af hele ministerietsområde og i dagtilbud.Vi er længst fremme med arbejdet på folkeskoleområdet, og det er derfor påfolkeskoleområdet, at jeg kan give den mest fyldestgørende status.Jeg vender tilbage til anvendelse af it på de øvrige uddannelsesområder og pådagtilbudsområdet.2. Status på indsatser og strategierI forhold til folkeskoleområdet kan jeg oplyse, at regeringen i samarbejde medKL har iværksat en ambitiøs satsning på it i folkeskolen, hvor der er afsat 500mio. kr. i årene 2012-2015. Hovedparten af de 500 mio. kr. udmøntes i en pul-je, der støtter kommunernes indkøb af digitale læremidler. I 2012 er der ud-møntet 50 mio. kr. Og i 2013 kan der udbetales yderligere 80 mio. kr. i tilskudtil skolerne. På den måde bliver puljen udmøntet i takt med, at der bliver ud-viklet flere og flere digitale læremidler.For at det skal være sjovt at arbejde med pædagogisk it, er det vigtigt, at it-infrastrukturen på skolerne er i orden. Det er aftalt, at det er KL, der er ansvar-lig for at sikre, at der på alle skoler er adgang til et stabilt og sikkert trådløstnetværk med tilstrækkelig kapacitet frem mod skolestart 2014.KL har oplyst, at alle skoler forventes at have tilstrækkelig dækning med tråd-løse netværk pr. 1. august 2014. KL oplyste også, at 95 pct. af skolerne forven-tes at have tilstrækkelig bredbåndsforbindelse i august 2014, og at der fremad-rettet vil være fokus på de resterende 5 pct. af skolerne.Jeg har netop svaret Kommunaludvalget på et spørgsmål om samme emne. Jeghar derfor noteret mig, at kommunerne forventer at komme i mål med it-infrastrukturen, men ministeriet følger løbende op på initiativet. Som supple-ment til KL’s undersøgelse er vi ved at planlægge en analyse af status på net-værksdækning og kapacitet på de enkelte skoler.
2
Der er netop igangsat en række it-demonstrationsskoleforsøg, hvor skoler, for-skere og professionshøjskoler samarbejder om at afprøve it-baserede undervis-ningsforløb med fokus på bl.a. undervisningsdifferentiering og nye måder atorganisere undervisningen på.Vi har også etableret et nationalt skoleledernetværk bl.a. med inspiration fraSkolelederforeningen, hvor 130 skoleledere fra 92 kommuner arbejder medredskaber til lokal, digital forandringsledelse. Skoleledernetværket skal styrkedet ledelsesmæssige fokus i den store forandringsproces, det er at styrke an-vendelsen af it i undervisningen.I efteråret igangsætter vi en analyse af, hvilke effekter it har på undervisningen.Analysen undersøger, hvordan lærere og elever arbejder med it og digitale læ-remidler i undervisningen. Jeg forventer, at resultaterne foreligger omkring års-skiftet.Som led i folkeskoleaftalen har vi igangsat arbejdet med forenkling og digitali-sering af Fælles Mål, der bl.a. skal lægge op til, at it skal være en integreret delaf fagene.På gymnasieområdet er der gennemført en række forsknings- og udviklingspro-jekter om pædagogisk it-anvendelse. Ungdomsuddannelserne indgår også i deni den kommende Strategi for digital velfærd.Endvidere forventer jeg, at digitalisering vil indgå i den kommende reform aferhvervsuddannelserne, da der er brug for den samme tænkning i forhold til itog pædagogik på dette område.Indtil for kort tid siden havde jeg også ansvaret for dagtilbudsområdet. Jeg harholdt møde med social-, børne- og integrationsministeren, og jeg ser frem til atfortsætte samarbejdet om området. Noget af det, vi har haft meget fokus på, erat formidle og udbrede viden om it og læring i dagtilbud. Når Danmarks Un-dervisningsportal, EMU’en, relanceres til oktober, er det også med en helt nysektion med dagtilbud.3. Perspektiver, udfordringer og barriererJeg er blevet spurgt til hvilke perspektiver, udfordringer og barrierer, jeg ser.Der er et stort potentiale i pædagogisk it, da det giver mulighed for at arbejdemere systematisk.Hvis man gør det rigtigt, giver it mulighed for at tilpasse undervisningen til denenkelte elev og tilgodese forskellige og nye måder at lære på. Så it kan øge mu-ligheden for undervisningsdifferentiering og inklusion. Det har også en positiv3
effekt på elevernes motivation – særligt hos drengene, men der er også mangepiger, der synes, it er spændende.Samtidig er it og sociale medier en stor del af børn og unges dagligdag. It kanvære med til at udvikle børnenes sprog og kulturforståelse f.eks. ved at havevenskabsklasser i udlandet, de kan kommunikere med.Derfor er det også vigtigt, at eleverne har mulighed for at anvende it ved prøverog eksaminer. Det vil også have en afsmittende virkning på de arbejdsmetoder,man bruger i den daglige undervisning.Som jeg ser det, er hovedudfordringerne viden og videndelingskultur og it-infrastrukturen. Derfor gav jeg også en fyldestgørende status på skolernes it-infrastruktur tidligere.Vi skal have bragt den viden, som vi har, i spil og tænke it ind i alle fag, aktivi-teter og sammenhænge.Her skal vi tænke i netværk på alle fronter, for der er rigtig mange, der alleredearbejder med it. Og det er en stor lokal forandringsproces. Jeg har tidligerenævnt skoleledernetværket, men også elev til elev-læring er vigtigt.Derudover indgår it i fagene også i den ny læreruddannelse og pædagoguddan-nelsen.
4
