Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
BUU Alm.del Bilag 292
Offentligt
Planlagte undervisningstimer i specialklasser,specialskoler og dagbehandlingstilbud, 2012/13Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen
SammenfatningI skoleåret 2012/13 planlægges der i gennemsnit med flere timer i specialklasser ifolkeskolen samt i specialskoler og dagbehandlingstilbud - i forhold til skoleåret2011/12.Blandt de folkeskoler, der både har elever i specialklasser og normalklasser, plan-lægger ca. en fjerdedel af skolerne med et timetal i specialklasser, der mindst svarertil timetallet i normalklasser.Stort set alle elever i specialtilbud modtager et undervisningstimetal, der mindstsvarer til basistimetallet.Dette notat tager udgangspunkt i skolernes planlagte timetal. Disse timetal indbe-rettes hvert efterår til Undervisningsministeriet.
Skolernes gennemsnitlige planlagte timetal i specialklasserDet gennemsnitlige planlagte timetal pr. uge1for specialklasser i folkeskoler samt ispecialskoler og dagbehandlingstilbud2ses i Tabel 1. Her ses det, at alle tre skolety-per i gennemsnit planlægger med lidt flere timer i 2012 end i 2011 og 20103.Tabel 1 Gennemsnitligt planlagt timetal pr. uge i specialklasser2010FolkeskolerSpecialskolerDagbehandlingstilbud20,320,420,9201120,020,220,9201220,220,421,4
Kilde: UNI-C Statistik & AnalyseNote: Timetallene for folkeskoler omfatter kun specialklasser.Det gennemsnitlige timetal er vægtet med elevtallet på de enkelte skoler og klassetrin.
1
Skolerne indberetter det årlige undervisningstimetal. Da der traditionelt er 40 skoleuger pr.år, fremkommer det ugentlige timetal ved at dividere det årlige timetal med 40.2Dagbehandlingstilbud omfatter også anbringelsessteder.32012 dækker konkret over skoleåret 2012/13 og så fremdeles.August 2013
Side 2 af 6
Figur 1, Figur 2 og Figur 3 viser det gennemsnitlige planlagte timetal pr. uge i hhv.specialklasser i folkeskolen, specialskoler samt i dagbehandlingstilbud fordelt påklassetrin for 2012 og 2011. Ligeledes ses basistimetallet for hvert klassetrin. Basis-timetallet er det samlede antal timer på de enkelte klassetrin, som skolerne somminimum skal tilbyde hver klasse.I de nævnte figurer ses det, at skolerne i 2012 i gennemsnit planlægger med detsamme eller højere timetal på næsten alle klassetrin og institutionstyper i forhold til2011. Derudover ses det, at skolerne i gennemsnit planlægger med et timetal, derer højere end basistimetallet på alle klassetrin.Figur 1 Gennemsnitlige planlagte timetal i specialklasser i folkeskoler - fordelt påklassetrin , 2011 og 2012
Kilde: UNI-C Statistik & AnalyseNote: Det gennemsnitlige timetal er vægtet med elevtallet på de enkelte skoler og klasse-trin.
August 2013
Side 3 af 6
Figur 2 Gennemsnitlige planlagte timetal i specialskoler, fordelt på klassetrin,2011 og 2012
Kilde: UNI-C Statistik & AnalyseNote: Det gennemsnitlige timetal er vægtet med elevtallet på de enkelte skoler og klasse-trin.
Figur 3 Gennemsnitlige planlagte timetal i dagbehandlingstilbud, fordelt på klas-setrin, 2011 og 2012
Kilde: UNI-C Statistik & AnalyseNote: Det gennemsnitlige timetal er vægtet med elevtallet på de enkelte skoler og klasse-trin.August 2013
Side 4 af 6
Timetal i specialklasser i forhold til timetal i normalklasserI Tabel 2 sammenlignes timetallet i specialklasser og normalklasser i de folkeskoler,der har begge klassetyper.
I beregningen indgår kun de 527 folkeskoler, som i 2012 har både normalklasser ogspecialklasser på de samme klassetrin. Tallene er beregnet som et gennemsnit foralle klassetrin pr. skole. Det vil sige, at hvis en skole tilbyder flere timer i specialklas-ser end i normalklasser på ét klassetrin og færre timer på et andet, bliver resultatet,at der gennemsnitligt set ikke er en forskel mellem det samlede timetal for de toklassetyper.
I Tabel 2 ses det, at 10 procent af skolerne samlet set planlægger med flere timer ispecialklasser end i normalklasser, mens 13 procent planlægger med det sammetimetal i specialklasser og normalklasser. 76 procent af skolerne planlægger samletset med færre timer i specialklasser end i normalklasser. I forhold til skoleåret før,er der tale om en stort set uændret fordeling.Tabel 2 Sammenligning af årligt timetal i specialklasser og normalklasser i folke-skolen, alle klassetrin, 2011 og 2012.20112012
Andel skolerFlere timer i specialklasser (mere end 40 timers forskel)Flere timer i specialklasser (op til 40 timers forskel)Samme timetal i specialklasser og normalklasserFærre timer i specialklasser (op til 40 timers forskel)Færre timer i specialklasser (mere end 40 timers forskel)Antal folkeskoler med både special- og normalklasserKilde: UNI-C Statistik & Analyse3%7%13%30%47%5523%7%13%29%47%527
I Figur 4 ses ligeledes en sammenligning af timetal i specialklasser og normalklasser ide folkeskoler, der har begge klassetyper. Her foretages sammenligningen separatfor hvert klassetrin.August 2013
Side 5 af 6
Figur 4 Sammenligning af årligt timetal i specialklasser og normalklasser i folke-skolen, 2012
Kilde: UNI-C Statistik & AnalyseNote: ’Færre timer’ henviser til færre timer i specialklasser end normalklasser, og tilsvarendehenviser ’Flere timer’ til flere timer i specialklasser end i normalklasser.
I Figur 4 ses det, at det især er på 0. til 2. klassetrin, at skolerne planlægger med ettimetal i specialklasser, der er mindst ligeså højt som i normalklasser. 85 procent afskolerne planlægger med et timetal i specialklasser, der mindst svarer til timetallet inormalklasser på 0. klassetrin, mens det gælder 70 procent af skolerne på 1. og 2.klassetrin. På 3. til 7. klassetrin er andelen af skoler, der planlægger med ens ellerflere timer i specialklasser mindre, i gennemsnit cirka 46 procent. På 8., 9. og 10.klassetrin er det cirka 20 procent af skolerne, der planlægger med et timetal i speci-alklasser, som mindst svarer til timetallet i normalklasser.
Overholdelse af basistimetal på skoleniveauTabel 3 viser antallet af skoler, som planlægger med et timetal i specialklasser, deroverholder basistimetallet for alle klassetrin på de forskellige skoler. Det ses, atlangt størstedelen af skolerne planlægger med et timetal, der overholder basistime-tallet. Samlet set overholder 96,9 procent af skolerne i 2012 reglerne. Andelen erstørst blandt folkeskoler og mindst blandt dagbehandlingstilbud. I forhold til 2011 erder relativt færre skoler, der planlægger med et timetal, der opfylder basistimetal-August 2013
Side 6 af 6
let. I 2011 var det 97,3 procent af skolerne, der planlagde med et tilstrækkeligttimetal.Derudover ses det, at stort set alle elever (99,3 procent.) forventes at modtage etundervisningstimetal, der mindst svarer til basistimetallet, jf. Tabel 3.
Tabel 3 Antal skoler opdelt efter overholdelse af basistimetallet, 2011 og 2012Antal sko-ler i altAntal skoler,deroverholderbasistimetalletAndelAntal eleveri altAntal skoler,deroverholderbasistimetalletAndel
2011FolkeskolerSpecialskolerDagbehandlingstilbudI alt55718319793754717718891298,2%96,7%95,4%97,3%2012FolkeskolerSpecialskolerDagbehandlingstilbudI alt53315817386452115216483797,7%96,2%94,8%96,9%18.3928.8562.89330.14118.2318.8232.86929.92399,1%99,6%99,2%99,3%18.7369.8563.06231.65418.6819.8153.03131.52799,7%99,6%99,0%99,6%
Kilde: UNI-C Statistik & AnalyseNote: Skoler, hvor mindst ét klassetrin modtager færre timer end basistimetallet, indgår ikkei ’Antal skoler, der overholder basistimetallet’.
August 2013
