Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
BUU Alm.del Bilag 292
Offentligt
1276925_0001.png
1276925_0002.png
1276925_0003.png
1276925_0004.png
1276925_0005.png
1276925_0006.png
1276925_0007.png
1276925_0008.png
1276925_0009.png
Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal,2010-2012Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen
SammenfatningFlere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, deroverholder minimumstimetallet end i tidligere tre-års perioder – i denne treårigeperiode (2010-2012) overholdt 14,4 pct. af skolerne ikke minimumstimetallet i eteller flere fag/fagblokke mod 16,7 pct. fra 2009-2011 og 23,2 pct. fra 2008-2010.Andelen af elever i 1.-9. klasse, der ifølge det planlagte undervisningstimetal ikkemodtager de timer, de har krav på i et eller flere fag/fagblokke, er faldende – i peri-oden 2010-2012 modtog 6,7 pct. af eleverne ikke minimumstimetallet i et eller flerefag/fagblokke mod 7,3 pct. fra 2009-2011 og 11,2 pct. fra 2008-2010. I indskolingenses dog en stigning på 2,3 procentpoint fra 2009-2011 til 2010-2012. Det skyldesbl.a. en stigning i andelen af elever, der ikke modtager minimumstimetallet i dansk.Dette notat tager udgangspunkt i skolernes planlagte timetal. Disse timetal indbe-rettes hvert efterår til Undervisningsministeriet.I notatets beregninger er der derfor ikke taget højde for, at mange undervisningsti-mer blev aflyst i april 2013 på grund af lockouten af lærerne. Notatet afspejler såle-des ikke den undervisning, der reelt er gennemført, men alene den planlagte under-visning.
Skolernes gennemsnitlige planlagte timetalI dette afsnit ses på folkeskolernes gennemsnitlige planlagte undervisningstimetalog overholdelse af minimumstimetallene. Skolerne skal som minimum planlæggemed et bestemt timetal inden for bestemte fag og fagblokke på de enkelte klasse-trin over en periode på tre år.Reglerne for overholdelse af minimumstimetal gælder alene for folkeskoler. Mini-mumstimetallene beregnes over en tre-årig periode, sådan at den samme klassefølges i tre år, eksempelvis i 1., 2. og 3. klasse.1Perioden 2010-2012 dækker konkret skoleårene 2010/2011, 2011/2012 og2012/2013.Det samlede gennemsnitlige planlagte timetal for folkeskolens 1.-9. klasse har igen-nem de sidste tre perioder været nogenlunde stabilt på lidt over 7.500 timer, jf.
1
Læs mere om reglerne for timetal i folkeskolen her:http://uvm.dk/I-fokus/Timetal
August 2013
Side 2 af 9
Tabel 1. Samlet set har skolerne i alle tre perioder planlagt med et timetal, der over-stiger minimumstimetallet.I tabellen nedenfor ses dog et fald i antallet af planlagte timer fra 2008-2010 til2010-2012 på 1.-9. klassetrin på 31 timer – i perioden 2008-2010 planlagde skolernemed 7.565 timer, mens de i perioden 2010-2012 planlagde med 7.534 timer på 1.-9.klassetrin.
Tabel 1. Gennemsnitligt planlagt undervisningstimetal for 1.-9. klassetrin i folke-skolenGennemsnitlige planlagte timetal2008-2010Planlagt timetalSamlet minimumstimetalForskel mellem planlagt og minimum7.5656.9606052009-20117.5356.9605752010-20127.5346.960574
Kilde: UNI•C Statistik & AnalyseNote: I beregningen af minimumstimetallene indgår kun timer i fag, der er obligatoriske påde pågældende klassetrin. Derudover tæller kristendomskundskab kun med i enten 7. eller8. klasse, afhængigt af hvilket år konfirmationsforberedelsen finder sted.
Figur 1 viser fordelingen af skoler grupperet ud fra intervaller af deres samlede plan-lagte timetal i perioderne 2008-2010 til 2010-2012. Ingen skoler planlægger samletset med færre timer end minimumstimetallet på 6.960 timer.I perioden 2010-2012 er der flest skoler (40 %), som planlægger med et timetal iintervallet 7.500-7.749 timer. Det er en ændring i forhold til perioden 2009-2011,hvor flest skoler planlagde med et timetal i intervallet 7.250-7.499 timer.Derudover ses det, at andelen af skoler, der planlægger med færre end 7.250 timersamt andelen af skoler, der planlægger med mellem 7.750 og 7.999 timer har væretnogenlunde konstant de seneste tre perioder, mens andelen af skoler, der planlæg-ger med flere end 8.000 timer er faldet gennem de tre perioder.
August 2013
Side 3 af 9
Figur 1. Folkeskolernes samlede planlagte timetal for 3-års perioderne 2008-2010til 2010-201245%40%35%30%25%20%15%10%5%0%40%37%
Andel skoler
9%
10%3%0%1%
Samlet timetal, 1.-9. klassetrin2008-20102009-20112010-2012
Kilde: UNI•C Statistik & AnalyseNote: Figuren indeholder kun folkeskoler, der har klasser på samtlige klassetrin, 1. til 9. klas-setrin.
Figur 2 viser en fordeling af det gennemsnitlige planlagte undervisningstimetal påde enkelte fagblokke. Her ses det, at skolernei gennemsnithar planlagt med et hø-jere timetal end minimumstimetallet i alle fag og fagblokke på alle klassetrin.I perioden 2010-2012 har skolerne især planlagt med et relativt højt antal timer iforhold til minimumstimetallene i den praktiske/musiske fagblok for alle tre klasse-trin samt i den humanistiske fagblok for 7.-9. klasse.
Derudover er der også planlagt med et væsentligt højere timetal i klassens tid for 1.-3. klasse og 4.-6. klasse end minimumstimetallet angiver.
Når man betragter perioden 2010-2012 i forhold til de to forrige perioder, ses det,at skolerne har reduceret antallet af timer i den praktiske/musiske fagblok for 1.-3.klasse og 4.-6. klasse en anelse, mens de øvrige fagblokke stort set er uændrede.
August 2013
Side 4 af 9
Figur 2. Folkeskolernes gennemsnitlige planlagte undervisningstimetal i 1.-9. klas-se for 3-års perioderne 2008-2010 til 2010-2012
Kilde: UNI•C Statistik & AnalyseNote: I beregningen af minimumstimetallene indgår kun timer i fag, der er obligatoriske påde pågældende klassetrin.
Overholdelse af reglerne vedr. minimumstimetalletSelvom skolernegennemsnitligt sethar planlagt med flere timer, end de er forplig-tet til, er det ikkealle skoler,der lever op til minimumstimetallene isamtligefag/fagblokke.En skole kan fx planlægge med flere timer end minimumstimetallet iAugust 2013
Side 5 af 9
de praktiske/musiske fag, men med for få timer i de humanistiske fag for et givetklassetrin.I perioden 2010-2012 har 14,4 % af skolerne i mindst et fag på mindst et klassetrinikke planlagt med nok timer i forhold til minimumstimetallene, jf. Tabel 2. Det er etfald på knap ni procentpoint i forhold til perioden 2008-2010 og godt to procentpo-int i forhold til 2009-2011.De skoler, der ikke fuldt ud overholder reglerne om minimumstimetallene fordelersig på et stort antal af landets 98 kommuner. I den seneste periode (2010-2012)drejer det sig om 65 kommuner, mens det i 2008-2010 var 74 kommuner og i 2009-2011 var 67 kommuner.Tabel 2. Antal skoler og kommuner der ikke overholder minimumstimetallene i eteller flere fag/fagblokke for 3-års perioderne 2008-2010 til 2010-20122008-2010Antal skolerAndel skolerAntal kommuner33523,2%742009-201121616,7%672010-201217514,4%65
Kilde: UNI•C Statistik & AnalyseNote: I beregningen af minimumstimetallene indgår kun timer i fag, der er obligatoriske påde pågældende klassetrin. Tabellen indeholder alle skoler, hvor der kan beregnes et mini-mumstimetal, uanset hvor mange klassetrin, der findes på skolen.
I Tabel 3 ses antallet af skoler, der planlægger med et undervisningstimetal, dersamlet set ligger henholdsvis over eller under summen af minimumstimetallene forhver klassetrinsblok.Kun ganske få skoler planlægger samlet set med for få timer inden for de enkelteklassetrin. Langt størstedelen af de skoler, der ikke overholder reglerne om mini-mumstimetallet, ville således kunne gøre det, ved at omfordele nogle timer mellemfagene.Tabel 3 Antal skoler fordelt efter om de har planlagt med et timetal over ellerunder det samlede minimumstimetal, 2010-20121.-3. klassePå eller over minimumUnder minimum120054.-6. klasse118667.-9. klasse8732
Kilde: UNI•C Statistik & AnalyseNote: I beregningen af minimumstimetallene indgår kun timer i fag, der er obligatoriske påde pågældende klassetrin.August 2013
Side 6 af 9
Overholdelse af minimumstimetal på elevniveauI dette afsnit vurderes skolernes overholdelse af reglerne om minimumstimetal iforhold til det antal elever, som berøres heraf.Tabel 4 viser andelen af elever, der ikke forventes at modtage minimumstimetallet iet eller flere fag eller fagblokke. Her ses det, at andelen af elever, der ikke modtagerminimumstimetallet, samlet set er faldet gennem de tre perioder, sådan at det i2010-2012 er 6,7 % af eleverne, svarende til ca. 9.800 elever ud af ca. 146.000 ele-ver, der ikke forventes at modtage minimumstimetallet.For elever på 1.-3. klassetrin ses dog en stigning i andelen, der ikke modtager mini-mumstimetallet i forhold til de to tidligere perioder, mens andelen på de to øvrigeklassetrin er faldet.Tabel 4. Andel elever i folkeskolen, der ikke modtager minimumstimetallet i eteller flere fag/fagblokke for 3-års perioderne 2008-2010 til 2010-2012, pct.Periode1.-3. klasse4.-6. klasse7.-9. klasseSamlet 1.-9- klasse2008-20104,413,915,411,22009-20113,89,09,17,32010-20126,16,57,76,7
Kilde: UNI•C Statistik & AnalyseNote: I beregningen af minimumstimetallene indgår kun timer i fag, der er obligatoriske påde pågældende klassetrin. Tabellen indeholder alle skoler, hvor der kan beregnes et mini-mumstimetal, uanset hvor mange klassetrin, der i øvrigt findes på skolen.
Figur 3, Figur 4 og Figur 5 viser andelen af elever, der ikke modtager minimumstime-tallet i de enkelte fag/fagblokke, hvor der foreligger et minimumstimetal, i perio-derne 2008-2010, 2009-2011 og 2010-2012 for hhv. 1.-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9.klasse.Generelt er det kun en lille del af eleverne i både indskoling, mellemtrin og udsko-ling, som ikke modtager minimumstimetallene i de enkelte fag/fagblokke.Figur 3 viser, at andelen af elever på 1.-3. klassetrin, der ikke forventes at modtageminimumstimetallet, er vokset en smule i stort set alle fag og fagblokke i forhold tilde to tidligere perioder. Særligt i faget dansk og dermed også i den humanistiskefagblok samt i den praktiske/musiske fagblok er andelen steget. Der er dog stadigtale om ret små andele af eleverne. I alt forventes 1,9 % af eleverne ikke at modtage
August 2013
Side 7 af 9
minimumstimetallet i dansk, mens det gælder hhv. 3,3 % og 1,9 % af eleverne i dehumanistiske fag og de praktiske/musiske fag.Figur 3. Andel elever i 1.-3. klasse i folkeskolen, der forventes ikke at modtageminimumstimetallet for 3-års perioderne 2008-2010 til 2010-2012, pct.
Kilde: UNI•C Statistik & Analyse
I Figur 4 ses det, at andelen af elever på 4.-6. klassetrin, der ikke forventes at mod-tage minimumstimetallet er faldet for stort set alle fag og fagblokke. Særligt harudviklingen i faget historie været markant. I 2008-2010 var det 10 % af eleverne, derikke modtog minimumstimetallet i historie, mens andelen i 2010-2012 er faldet til 2%. Kun i den praktiske/musiske fagblok er andelen af elever, der ikke modtager mi-nimumstimetallet vokset i forhold til den foregående periode, nemlig fra 3,0 % i2009-2011 til 4,3 % i 2010-2012.
August 2013
Side 8 af 9
Figur 4. Andel elever i 4.-6. klasse i folkeskolen, der forventes ikke at modtageminimumstimetallet for 3-års perioderne 2008-2010 til 2010-2012, pct.
Kilde: UNI•C Statistik & Analyse
I Figur 5 ses det, at andelen af elever på 7.-9. klassetrin, der ikke forventes at mod-tage minimumstimetallet i de praktiske/musiske fag samt de humanistiske fag, erfaldet siden sidste periode til hhv. 0,1 % og 5,8 %. Andelen af elever, der ikke mod-tager nok timer i naturfag er uændret på 0,7 % i forhold til sidste periode, mensandelen af elever, der ikke får nok timer i faget klassens tid, er steget til 1,5 % i for-hold til 2009-2011.
August 2013
Side 9 af 9
Figur 5. Andel elever i 7.-9. klasse i folkeskolen, der forventes ikke at modtageminimumstimetallet for 3-års perioderne 2008-2010 til 2010-2012, pct.
Kilde: UNI•C Statistik & Analyse
August 2013