§ 52 g.Et fuldtidsforsikret medlem har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter reglerne i dettekapitel, hvis pågældende:1) Opbruger retten til dagpenge fra den 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016.2) Opbruger retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov omuddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, fra den 30. december2013 til og med den 5. januar 2015.Stk. 2.Overgang fra dagpenge til midlertidig arbejdsmarkedsydelse sker automatisk.Stk. 3.Overgang fra uddannelsesordningen og uddannelsesydelsen til midlertidigarbejdsmarkedsydelse sker efter ansøgning og kan tidligst ske fra ansøgningstidspunktet.Midlertidig arbejdsmarkedsydelse udbetales dog fra tidspunktet for ophør af uddannelsesydelsen,hvis ansøgning er modtaget senest 21 dage efter udløb af ret til uddannelsesordningen. I dissetilfælde skal pågældende være tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende senest påansøgningstidspunktet.Stk. 4.Det er en betingelse for ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at pågældende er ledig ogopfylder betingelserne efter dette kapitel. Det er i øvrigt en betingelse, at pågældende ikke erovergået til efterløn. Medlemmer, der har opbrugt retten til dagpenge før den 6. januar 2014, og somer omfattet af seniorjobordningen, jf. lov om seniorjob, kan ikke få ret til midlertidigarbejdsmarkedsydelse.§ 52 h.Reglerne i kapitel 8, 10, 11 b, 12, 12 a, 13, 14, 16, 16 a-c og 17 eller regler fastsat i medførheraf finder tilsvarende anvendelse, medmindre andet er bestemt i dette kapitel.

§ 52 i.En person, som er udmeldt eller slettet som medlem af arbejdsløshedskassen, menspågældende var omfattet af uddannelsesordningen for ledige, der har opbrugt retten til dagpenge,skal søge om at blive genoptaget i en arbejdsløshedskasse for at opnå ret til midlertidigarbejdsmarkedsydelse. Hvis ansøgning herom er modtaget senest 21 dage efter udløb afuddannelsesordningen, sker genoptagelse med virkning fra datoen for udløb af retten til uddannelseog særlig uddannelsesydelse. Genoptagelse kan kun ske som fuldtidsforsikret og kan uansetbestemmelsen i § 41, stk. 1, nr. 2, ske, selvom pågældende har 2 år eller mindre tilfolkepensionsalderen.Stk. 2.Et medlem omfattet af § 52 g, som udmeldes eller slettes som medlem afarbejdsløshedskassen, kan ikke igen opnå ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.§ 52 j.Midlertidig arbejdsmarkedsydelse udbetales med et fast beløb, der udgør1) 80 pct. af højeste dagpenge efter § 47 for personer, som har forsørgelsespligt over for børn, jf.lov om aktiv socialpolitik, og2) 60 pct. af højeste dagpenge efter § 47 for andre personer.Stk. 2.Udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter stk. 1, nr. 1, er betinget af, at børneneopholder sig her i riget bortset fra Færøerne og Grønland. Det gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, hvis deres børn opholder sig et andet EU/EØS-land.§ 52 k.Retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 g, stk. 1, indtræder på det tidspunkt,hvor retten til dagpenge, jf. § 55, stk. 1, eller retten til uddannelsesordning og særliguddannelsesydelse ophører.Stk. 2.Personer, der er omfattet af stk. 1, har, jf. dog stk. 3-9, ret til at modtage midlertidigarbejdsmarkedsydelse, dagpenge og særlig uddannelsesydelse i sammenlagt:1) 4 år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, senest den 30.december 2012.2) 3 � år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 31.december 2012 til og med den 30. juni 2013.3) 3 ½ år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 1.juli 2013 til og med den 5. januar 2014.4) 3 1/4 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 6.januar 2014 til og med den 6. juli 2014.5) 3 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 7. juli2014 til og med den 4. januar 2015.6) 2 � år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden den 5.januar 2015 til og med den 5. juli 2015.7) 2 ½ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden den 6.juli 2015 til og med den 3. januar 2016.8) 2 1/4 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 4.januar 2016 til og med den 3. juli 2016.Stk. 3.Længden af den samlede ydelsesperiode i stk. 2 afgøres på grundlag af, hvornår retten tildagpenge er opbrugt, jf. § 55, stk. 3, jf. dog stk. 5.Stk. 4.Perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgør den samlede ydelsesperiode,jf. stk.2, fratrukket perioder med dagpenge, jf. § 55, stk. 3, og særlig uddannelsesydelse.Stk. 5.For personer, hvis ret til dagpenge er udløbet som følge af udløb af referenceperioden, jf. §55, stk. 1, og § 2, stk. 2-4, i lov nr. 703 af 25. juni 2010 om ændring af lov omarbejdsløshedsforsikring m.v., indgår ved opgørelsen af det samlede dagpengeforbrug efter stk. 3,

den del af pågældendes ydelsesperiode, herunder eventuel forlængelse af dagpengeperioden efterlov nr. 267 af 27. marts 2012, som ikke var forbrugt ved udløbet af dagpengeretten.Stk. 6.Forbruget efter stk. 3-5 opgøres i uger. Perioder med uddannelsesydelse opgøres månedsvisog skal omregnes til uger ved at gange med faktor 4,33. Der nedrundes til nærmeste antal hele uger.Stk. 7.Den samlede periode med ydelser efter stk. 2, samt perioder, der forbruger afdagpengeperioden efter § 55, stk. 3, forud for den 1. juli 2010, kan dog højst udgøre 4 år (208 uger).Ved opgørelsen medregnes kun perioder efter seneste tidspunkt for indplacering idagpengesystemet.Stk. 8.Perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. stk. 4, kan forlænges med op til 6måneder med perioder med arbejde, som kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet efterprincipperne i § 53, og forhold, der forlænger dagpengeperioden, jf. principperne i § 55, stk. 4 og 5.Stk. 9.Ved opgørelsen efter stk. 8 medregnes forlængelse af perioden med ret til særliguddannelsesydelse efter § 18, stk. 1, 2. pkt., i lov om uddannelsesordning for ledige, som haropbrugt deres dagpengeret. En måned omregnes til uger ved at gange med faktor 4,33. Dernedrundes til nærmeste antal hele uger.§ 52 l.Ved opgørelsen af overskydende timer, jf. § 59, stk. 2, medregnes ikke timer, der er optjentinden overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.§ 52 m.Ved opgørelsen af perioden for ret til supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter §60, stk. 1, medregnes ikke uger, hvori der er udbetalt supplerende dagpenge.§ 52 n.Personer, som har optjent ret til feriedagpenge efter § 75 h, kan afholde disse dage iperioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Udbetaling sker efter samme regler somudbetaling af feriedagpenge i øvrigt, jf. § 52 h. Ydelsen udbetales dog med samme sats sommidlertidig arbejdsmarkedsydelse.§ 52 o.Kommunerne skal bidrage til finansieringen af statens udgifter til midlertidigarbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 j, stk. 1. Bidraget udgør 70 pct. af udgifterne til midlertidigarbejdsmarkedsydelse. Under deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik efter § 75 m og uddannelseefter §§ 75 p og q i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct. af udgifternetil midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Hvis tilbud efter § 75 v i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang, udgørbidraget dog 100 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse for de timer, som ikke eromfattet af tilbuddet. 4. pkt. finder ikke anvendelse i 2014.§ 52 p.For medlemmer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indbetales et bidrag tilArbejdsmarkedets Tillægspension, der udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk.1, sammenholdt med § 2 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3-5.Stk. 2.Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hvertime, der udbetales midlertidig arbejdsmarkedsydelse for.Stk. 3.Modtageren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse betaler 1/3 af ATP-bidraget, arbejdsløs-hedskassen betaler 1/3, og private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven(momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler 1/3, når kommunen bidrager tilfinansieringen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med1) 70 pct. af udgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, 2. pkt., eller2) 100 pct. af udgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, 4. pkt.

Stk. 4.Modtageren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse betaler 1/3 af ATP-bidraget, og statenbetaler 2/3 af bidraget, når kommunen bidrager til finansieringen af den midlertidigearbejdsmarkedsydelse med 50 pct. af udgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52o, 3. pkt.Stk. 5.Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.Stk. 6.Arbejdsløshedskassen fratrækker medlemmets del af bidraget ved udbetalingen afmidlertidig arbejdsmarkedsydelse med henblik på indbetaling af bidraget til ArbejdsmarkedetsTillægspension efter hvert kvartals udløb.Stk. 7.§ 85 c, stk. 8-22, finder tilsvarende anvendelse ved arbejdsløshedskassens og privatearbejdsgiveres betaling af bidrag efter stk. 3 og indbetaling af statens bidrag efter stk. 4.§ 52 q.Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandlinger med Beskæftigelsesrådet nærmereregler om anvendelsen af bestemmelserne efter dette kapitel. Der kan herunder fastsættes regler omovergang fra særlig uddannelsesordning til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, opgørelse af forbrugaf perioder på særlig uddannelsesordning og dagpenge og opgørelse af perioder, der kan forlængeperioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse.”2.I§ 79, stk. 1,ændres ”kapitel 9 og 9 a” til: ”kapitel 9, 9 a og 9 b”.3.§ 100 baffattes således:”§100 b.Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte reglerom digital kommunikation mellem medlemmet og arbejdsløshedskassen, herunder om atmedlemmet og arbejdsløshedskassen har pligt til at anvende digital kommunikation, når kassen harindført det.Stk. 2.Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte reglerom digital kommunikation mellem arbejdsløshedskasserne, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen forFastholdelse og Rekruttering, Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.”

§2I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013, som ændretved § 10 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, § 2 i lov nr. 790 af 28. juni 2013 og § 1 i lov nr. 895 af 04.juli 2013, foretages følgende ændringer:1.Efter§ 32indsættes:”§32 a.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, og som har været omfattet af muligheden foropkvalificering ved afskedigelse efter § 102, kan få tilbud om jobsøgningskurser i op til 2 uger ogvejledning og opkvalificering i op til 8 uger, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Sammenlagt må indsatsen efter § 102 og tilbud efter stk. 1 højst udgøre 2 ugersjobsøgningskursus og 8 ugers vejledning og opkvalificering for den enkelte person.Stk. 3.Tilbud skal aftales senest 14 dage efter og være påbegyndt senest 3 måneder efter, at denledige er fratrådt virksomheden og være afsluttet senest 6 måneder efter fratrædelsen.Stk. 4.Tilbuddene efter stk. 1 medregnes ikke i varighedsbegrænsningen på 6 uger efter § 34 og §35 og kan kombineres med tilbud efter kapitel 11 og 12.”

§ 75 j.En person, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov omarbejdsløshedsforsikring m.v., er omfattet af en beskæftigelsesrettet indsats efter reglerne i dettekapitel.Stk. 2.Reglerne, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 1, i kapitel 2 a, 4 a, 5, 6, 8, 9, 19, 20og 24 eller regler fastsat i medfør heraf, finder tilsvarende anvendelse, medmindre andet er bestemti dette kapitel.§ 75 k.Personen skal deltage i et individuelt kontaktforløb. Hvis personen deltager i tilbud ellerjobrotation efter dette kapitel, skal personen ikke møde personligt op til samtaler. Kontakten holdesi stedet telefonisk, digitalt eller ved brev. I perioder, hvor personen ikke deltager i tilbud ellerjobrotation, skal personen møde personligt op til samtaler i jobcenteret, som personen indkaldes til.§ 75 l.Personen er ikke omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler eller pligten tiltilbud efter dette kapitel, hvis personen opfylder betingelserne i § 21 f, stk. 1, nr. 1 eller 2. I så faldfinder § 21 f, stk. 2, anvendelse. Jobcenteret kan på baggrund af en vurdering efter § 21 f, stk. 3,beslutte, at personen fortsat skal være omfattet af pligten til at møde op til samtaler og til at deltage itilbud.Stk. 2.Har personen ordinær beskæftigelse som lønmodtager, der i gennemsnit udgør mindst 20timer ugentligt, bortfalder pligten til tilbud. Gennemsnittet beregnes over en måned. Personen skaloplyse jobcenteret om omfanget af og eventuelle ændringer i den ordinære beskæftigelse.§ 75 m.Personen kan få tilbud om nytteindsats efter kapitel 11 efter de regler, der gælder forpersoner omfattet af § 2, nr. 2. Antallet af timer i nytteindsats skal udgøre 20 timer ugentligt.Personen kan tillige få tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11, ansættelse med løntilskudefter kapitel 12 og indgå som vikar i jobrotation efter kapitel 18 efter de regler, der gælder forpersoner omfattet af § 2, nr. 1, jf. dog stk. 2, og § 75 n, § 75 o, § 75 r og § 75 s.Stk. 2.Et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver kan højst have envarighed på 13 uger.§ 75 n.Under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere skal lønnen til personen efterfradrag af arbejdsmarkedsbidrag være på niveau med personens midlertidige arbejdsmarkedsydelse.Løntilskuddet til offentlige arbejdsgivere udgør beløbet i § 63, stk. 2, nr. 5.Stk. 2.Under ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere udgør løntilskuddet beløbet i §63, stk. 2, nr. 3.§ 75 o.Ved opgørelsen af kravet om forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud hosprivate arbejdsgivere, jf. § 51, stk. 2, og ved ansættelse i jobrotation, jf. § 98 b, stk. 1, nr. 1,sammenlægges alle perioder, hvor personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge ien ledighedsperiode, uddannelseshjælp, kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse, midlertidigarbejdsmarkedsydelse, har været i tilbud efter kapitel 12 eller har været ledig selvforsørgende.

§ 75 p.En person, som ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, dermed hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse,medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år, har ret til tilbud om uddannelseefter § 32, stk. 1, nr.1, eller regler udstedt i medfør af § 32, stk. 5, i op til 8 uger. Valget afuddannelse skal aftales med jobcenteret. Retten indtræder efter, at personen har afsluttet sin ret ogpligt til tilbud eller jobrotation efter § 75 v.§ 75 q.En person, som ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes. Har entest vist, at personen har behov for et læse -, skrive-, regne- eller ordblindekursus, har personen rettil tilbud om et sådant kursus efter § 32, stk. 1, nr. 1, eller regler udstedt i medfør af § 32, stk. 5.§ 75 r.Under deltagelse i uddannelse eller kurser, nytteindsats og virksomhedspraktik efter dettekapitel modtager pågældende midlertidig arbejdsmarkedsydelse.§ 75 s.Tilbud efter §§ 75 m–75 q, kan ikke række ud over det tidspunkt, hvortil personen modtagermidlertidig arbejdsmarkedsydelse.§ 75 t.Under tilbud efter §§ 75 m–75 q kan personen modtage befordringsgodtgørelse efter kapitel15 efter de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 1.§ 75 u.Personen har pligt til at tage imod tilbud i hele ledighedsperioden, jf. § 52 k i lov omarbejdsløshedsforsikring m.v. Dette gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter § 75 l.§ 75 v.Personen har senest efter sammenlagt 4 ugers ledighed ret og pligt til at påbegynde tilbudom nytteindsats eller virksomhedspraktik, løntilskud eller indgå som vikar i jobrotation efter § 75m, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Et kursus efter § 75 q kan træde i stedet for tilbud og jobrotation efter stk. 1.Stk. 3.Den samlede varighed af tilbud og jobrotation efter stk. 1 og 2 skal være på mindst 13sammenhængende uger, jf. dog § 75 s, og det gennemsnitligt ugentligt timetal skal være på mindst20 timer.§ 75 x.Staten refunderer kommunens udgifter til tilbud og jobrotation efter §§ 75 m-75 q samtudgifter til befordringsgodtgørelse efter § 75 t, efter de regler, der gælder for personer omfattet af §2, nr. 1, i kapitel 23, dog således at udgifterne til tilbud efter §§ 75 p og 75 q ikke omfattes af detanførte rådighedsbeløb i § 118.§ 75 y.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler efter dette kapitel, herunder om denærmere betingelser for tilbud.”§3I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731af 15. juni 2010, som bl.a. ændret ved § 2 i lov nr. 650 af 12. juni 2013 og senest ved § 2 i lov nr.895 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:1.§ 14, stk. 2-5,ophæves.

§4I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, somændret bl.a. ved lov nr. 117 af 17. februar 2009, § 1 i lov nr. 1263 af 16. december 2009, § 5 i lovnr. 573 af 31. maj 2010, § 1 i lov nr. 599 af 14. juni 2011, § 8 i lov nr. 1380 af 23. december 2012og senest ved § 2 i lov nr. 894 af 4. juli 2013, foretages følgende ændring:1.I§ 2 a, stk. 1,indsættes som2. pkt.:”Endvidere omfattes medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som modtager midlertidigarbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.”§5I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 16.august 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 462 af 18. maj 2011 og § 4 i lov nr. 418 af 12. maj 2012,foretages følgende ændringer:1.I§ 2, stk. 1,ændres ”danskuddannelse” til: ”, jf. dog stk. 2, arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning efter § 2 c,”.2.§ 2, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Kommunalbestyrelsen tilbyder danskuddannelse efter § 3 til udlændinge, der er fyldt 18 år,og som har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, § 8, § 9 b, § 9 c, stk. 1-2, § 9 e eller§ 9, stk. 1, nr. 1, og er folkeregistreret i kommunen. Tilbuddet omfatter danskuddannelse i op tilfem år fra det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kunne påbegynde undervisningen.”3.§ 2, stk. 3,affattes således:”Stk.3.Udlændinge under 18 år, der i øvrigt opfylder betingelserne i stk. 1 eller 2, kan deltage idanskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, når kommunalbestyrelsen ikkeanser det for muligt eller rimeligt at henvise dem til andet relevant undervisningstilbud, jf. dog § 2b.”4.I§ 2, stk. 5,ændres ”efter stk. 1 inden for 3 år, danskuddannelse” til: ”om danskuddannelse ellerarbejdsmarkedsrettet danskundervisning, undervisning”.5.I§ 2, stk. 6,ændres ”treårige periode, jf. stk. 1” til: ”samlede uddannelsesperiode, jf. stk. 2, og §2 c, stk. 1 og 3”.6.§ 2 b, stk. 1,ophæves.Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

7.I overskriften tilkapitel 2indsættes efter ”Danskuddannelsernes”: ”og arbejdsmarkedsrettetdanskundervisnings”.8.Efter § 2 b indsættes ikapitel 2:”§2 c.Tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning efter § 2, stk. 1, omfatter højst 250timers undervisning i højst 1 år og 6 måneder fra det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kanpåbegynde undervisningen.Stk. 2.Udbyderen af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning skal tilbyde at evaluereudlændingens sprogtilegnelse efter 250 timers undervisning ved hjælp af en modultest, jf. § 9, stk.3.Stk. 3.En udlænding, der har modtaget 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, erberettiget til efterfølgende at deltage i en danskuddannelse, jf. § 3 i op til 3 år efter, at denpågældende første gang kunne påbegynde danskuddannelsen.Stk. 4.Undervisningsministeren fastsætter regler om tilbud om arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning, herunder regler om indholdet af tilbuddet og gennemførelsen af den afsluttendeevaluering.”9.I§ 3, stk. 1 og 2,ændres ”§ 2, stk. 1,” til: ”§ 2, stk. 2, og § 2 c, stk. 3,”.10.I§ 5, stk. 1,to steder i§ 5, stk. 2,i§ 6, stk. 1,to steder i§ 6, stk. 2,i§ 6, stk. 5,i§ 10, stk. 3-4,i§ 11, stk. 2,i§ 14, stk. 2,to steder i§ 15, stk. 1,i§ 16, stk. 1,og to steder i§ 19, stk. 1,indsættesefter ”danskuddannelse”: ”eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning”.11.I§ 8ændres ”16 b” til: ”2 c”.12.I overskriften tilkapitel 4indsættes efter ”danskuddannelse”: ”og arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning”.13.I§ 10, stk. 1,indsættes efter ”Danskuddannelserne”: ”og arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning”.14.I§ 10, stk. 2,indsættes to steder efter ”udbyde”: ”arbejdsmarkedsrettet danskundervisningeller”.15.§ 11, stk. 1,affattes således:”En kommunalbestyrelse kan træffe aftale med en anden kommunalbestyrelse eller et kommunaltfællesskab om at tilbyde danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.”16.I§ 11 aindsættes som stk. 3:”Stk.3.Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.”17.I§ 13, stk. 3,ændres ”nr. 2-4” til: ”nr. 1-4”.18.I§ 13indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:”Stk.5.Kommunalbestyrelsen afholder de udgifter, der er forbundet med arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning, efter en timetakst fastsat af undervisningsministeren.”Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§6I lov om integration af udlændinge i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 16. november2012, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, foretages følgende ændringer:1.§ 16, stk. 2, nr. 2,ophæves.Nr. 3 bliver herefter nr. 2.2.§ 16, stk. 3, nr. 2,ophæves.Nr. 3 bliver herefter nr. 2.3.I§ 16, stk. 6,indsættes som nyt 2. pkt.: ”Danskuddannelse, jf. § 21, kan dog som led iintegrationsprogrammet have en varighed på op til 5 år, efter at kommunalbestyrelsen har overtagetansvaret for udlændingen, jf. § 4.”.2. pkt. bliver herefter 3. pkt.4.I§ 16, stk. 8,udgår ”, og kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22”.5.I§ 19, stk. 4, 2. pkt.,udgår ”kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. §22,”.6.I§ 20, stk. 1, 6. pkt.,udgår ”eller kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf.§ 22,”.7.§ 22ophæves.8.§ 24 c, stk. 2, nr. 2,ophæves.Nr. 3 bliver herefter nr. 2.9.§ 24 eophæves.10.I§ 45, stk. 4, 1. pkt.,udgår ”kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. §22,”.11.I§ 45, stk. 4, 2. pkt.,ændres ”77.011 kr.” til: ”73.000 kr. (2014-pl)”.12.I§ 45, stk. 5, 1. pkt.,udgår ”kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. §24 e,”.13.I§ 45, stk. 5, 2. pkt.,ændres ”77.011 kr.” til: ”50.000 kr. (2014-pl)”.

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af24. juni 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 790 af 28. juni 2013 og § 7 i lov nr. 895 af 4. juli 2013,foretages følgende ændringer:1.I§ 14, stk. 2, nr. 5,indsættes efter ”driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere”: ”,modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse”.2.I§ 23 a, stk. 3,indsættes efter ”undervisningsmaterialer til forsikrede ledige og beskæftigede”:”samt kommunernes nettoudgifter til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse,befordringsgodtgørelse og tilskud til arbejdsgivere, der ansætter modtagere af den midlertidigearbejdsmarkedsydelse i løntilskudsjob”.§9I lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, jf. lov nr. 87 af 30. januar 2007, som ændretbl.a. ved lov nr. 430 af 28. april 2010 og senest ved lov nr. 1381 af 23. december 2012, foretagesfølgende ændring:1.I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:”4) Beskæftigelsesindsatser generelt.”

§ 10Stk. 1.Loven træder i kraft den 30. december 2013, jf. dog stk. 2.Stk. 2.§ 75 m, 1. og 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs §2, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2014.Stk. 3.§ 2, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., som affattet ved dennelovs § 5, nr. 1, finder ikke anvendelse for udlændinge som er henvist til danskuddannelse før lovensikrafttræden.§ 11Stk. 1.Personer, der opbruger retten til dagpenge i perioden fra den 6. januar 2014 til og med den3. juli 2016, og som ved dagpengerettens ophør opfylder betingelserne for ret til seniorjob, kan førstfå tilbud om seniorjob efter udløbet af den periode, hvor personen har ret til midlertidigarbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 k i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs§ 1, nr. 1.Stk. 2.Ansøgning om ansættelse i seniorjob indsendes til ansøgerens bopælskommune tidligst 3måneder før og skal være modtaget af bopælskommunen senest 2 måneder efter den dag, hvorretten til arbejdsmarkedsydelse udløber. § 5 i lov om seniorjob finder tilsvarende anvendelse.Stk. 3.Kommunen har pligt til at ansætte personen i seniorjob senest 2 måneder efter modtagelsenaf ansøgningen om seniorjob, dog tidligst fra udløbet af den periode, hvor personen har ret tilarbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 k i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs§ 1, nr. 1.Stk. 4.Har kommunen ikke ansat personen i seniorjob eller givet tilbud om seniorjob tilbegyndelse inden for tidsfristen i stk. 3, har personen ret til kompensation efter §§ 8 og 9 i lov omseniorjob.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning1.1. Lovforslagets hovedindhold1.2. Lovforslagets baggrund2. Lovforslagets indhold2.1. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse2.1.1. Gældende ret2.1.2. Den foreslåede ordning2.1.2.1. Generel beskrivelse2.1.2.2. Særlige regler for midlertidig arbejdsmarkedsydelse2.1.2.2.1. Målgruppe og medlemskab af en arbejdsløshedskasse2.1.2.2.2. Overgang til midlertidig arbejdsmarkedsydelse2.1.2.2.3. Størrelsen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse2.1.2.2.4. Varighed af midlertidig arbejdsmarkedsydelse herunder forlængelse afydelsesperioden2.1.2.2.5. Overskydende timer og supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse2.1.2.2.6. Ferieydelse til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse2.1.2.2.7. Refusion og kommunal medfinansiering2.1.2.2.8. ATP-bidrag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse2.1.2.2.8.1. Gældende ret2.1.2.2.8.2. Den foreslåede ordning2.2. Indsatsen for ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse2.2.1. Gældende ret2.2.2. Den foreslåede ordning2.2.2.1. Generel beskrivelse2.2.2.2. Særlige regler for den midlertidige arbejdsmarkedsydelse2.2.2.2.1. Kontaktforløb2.2.2.2.2. Fritagelse for pligten til at møde op til samtaler og deltage i tilbud mv.2.2.2.2.3. Den virksomhedsrettede indsats2.2.2.2.4. Ret til 8 ugers uddannelse for ufaglærte og faglærte med en forældetuddannelse2.2.2.2.5. Læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser2.2.2.2.6. Befordringsgodtgørelse2.2.2.2.7. Ret og pligt samt varighed af tilbud2.2.2.2.8. Kommunernes ret til refusion2.3. Omprioritering af anvendelsen af midlerne til særlige virksomhedsrettede tilbud i de lokalebeskæftigelsesråd2.3.1. Gældende ret2.3.2. Den foreslåede ordning2.4. Seniorjob2.4.1. Udskydelse af tilbud og seniorjob2.4.1.1. Gældende ret2.4.1.2. Den foreslåede ordning

2.5. Justering af danskuddannelse for voksne udlændinge2.5.1. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning som grundtilbud til nyankomne arbejdstagere,medfølgende ægtefæller, studerende og au pair personer – udvidelse af uddannelsesperiodenfor flygtninge og familiesammenførte2.5.1.1. Gældende ret2.5.1.2. Den foreslåede ordning2.5.2. Uddannelsesretten for personer under integrationsprogrammet udvides fra de nuværende3 år til 5 år2.5.2.1. Gældende ret2.5.2.2. Den foreslåede ordning2.5.3. Kursus i samfundsforståelse og dansk kultur og historie afskaffes som et selvstændigttilbud2.5.3.1. Gældende ret2.5.3.2. Den foreslåede ordning2.5.4. Indførelse af opdelte modultakster for kommunale sprogcentre2.5.4.1. Gældende ret2.5.4.2. Den foreslåede ordning2.5.5. Justering af rådighedsbeløbene og styrket opfølgning2.5.5.1. Gældende ret2.5.5.2. Den foreslåede ordning2.6. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse2.6.1. Fondens anvendelsesområde2.6.1.1. Gældende ret2.6.1.2. Forslagets indhold2.7. Digital kommunikation mellem arbejdsløshedskasser og borgere m.v.2.7.1. Gældende regler2.7.2. Forslagets indhold2.8. Permanentgørelse af den supplerende varslingsindsats2.8.1. Gældende regler2.8.2. Forslagets indhold2.9. Afskaffelse af regler om, at økonomiudvalget og eller et stående udvalg i kommunen skalvaretage den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen mv.2.9.1. Gældende regler2.9.2. Forslagets indhold2.10. Forholdet til lov om frikommuner3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skema

1. Indledning1.1. Lovforslagets hovedindholdLovforslaget udmønter dele af Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse indgået mellemregeringen (S, SF og RV) og Enhedslisten.Aftaleparterne er enige om at videreføre den særlige uddannelsesordning i 2013 og tage yderligerenye initiativer, som sikrer forsørgelsesgrundlaget og en aktiv indsats for en stor gruppe ledige dekommende år. Aftaleparterne er enige om:Forlængelse af den særlige uddannelsesordning. Forlængelsen betyder, at personer, somopbruger retten til dagpenge eller den særlige uddannelsesordning i 2. halvår af 2013, får rettil den særlige uddannelsesordning i op til 6 måneder. Dette blev gennemført medvedtagelsen af lov nr. 790 af 28. juni 2013, som trådte i kraft den 1. juli 2013.Ny arbejdsmarkedsydelse. Der indføres en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse pr. 1. januar2014. Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udgør 60 pct. af det maksimaledagpengeniveau for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere. Arbejdsmarkedsydelsen erikke afhængig af ægtefælleindkomst og familieformue.Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse gives til personer, som har opbrugt dagpengerettenog/eller den særlige uddannelsesordning efter 1. januar 2014. Personer, der opbrugerdagpengeretten i 1. halvår af 2014, har ret til arbejdsmarkedsydelsen i op til 1 � år.Varigheden af arbejdsmarkedsydelsen for personer, som opbruger dagpengeretten frem mod2. halvår af 2016, aftrappes gradvis.Den samlede periode med dagpenge, særlig uddannelsesydelse og den nyarbejdsmarkedsydelse kan højst udgøre 4 år.Finansiering af aftalen. De aftalte initiativer er fuldt finansierede ved målrettedeomprioriteringer af andre offentlige udgifter, indtægter, puljer, reserver mv. bl.a. justering aftilbuddet om danskuddannelse for voksne udlændinge og målretning og omprioritering afForebyggelsesfondens midler.

Lovforslaget udmønter følgende elementer fra aftalen:Ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse og indsats og tilbud til målgruppen.Justering af danskuddannelse for voksne udlændinge, herunder udvidelse af målgruppen forarbejdsmarkedsrettet danskundervisning til også at omfatte medfølgende ægtefæller,studerende og au pair personer, et kvalitetsløft af danskundervisningen for flygtninge ogfamiliesammenførte i form af en forlænget uddannelsesret, afskaffelse af kursus isamfundsforståelse, justering af rådighedsbeløbene og styrket opfølgning.Konsekvensændring af Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som følge af indførelse afmidlertidig arbejdsmarkedsydelse.Udskydelse af tilbud om seniorjob.Målretning af anvendelsesområdet for Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.Omprioritering af anvendelsen af midlerne til særlige virksomhedsrettede tilbud i de lokalebeskæftigelsesråd.

1.2. Lovforslagets baggrundRegeringen og Enhedslisten er enige om at videreføre den særlige uddannelsesordning i 2013 ogat tage yderligere nye initiativer, som sikrer forsørgelsesgrundlaget og en aktiv indsats for en storgruppe ledige de kommende år. Der fremgår bl.a. følgende af Aftale om midlertidigarbejdsmarkedsydelse:”Nyarbejdsmarkedsydelse”Der indføres en midlertidig arbejdsmarkedsydelse for personer, som opbruger retten tildagpenge og/eller uddannelsesydelse. Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse omfatter:Ledige, som opbruger retten til den midlertidige uddannelsesordning i 1. halvår 2014.Ledige, som opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2014 og frem til udgangen af 1. halvår2016.Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udgør 60 pct. af højeste dagpengesats (uafhængig afægtefælleindkomst og familieformue) for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere(uafhængig af ægtefælleindkomst og familieformue).Retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse for ledige opnås fra det tidspunkt, hvorpersonens dagpengeret/ret til den særlige uddannelsesordning er opbrugt.Personer, der opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2014, får mulighed for at modtage denmidlertidige arbejdsmarkedsydelse for ledige i op til 1� år. Herefter udfases ydelsen med etkvartal pr. halvår, jf. tabel A1. Personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret i 2. halvår2016 eller derefter, kan ikke længere modtage den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.Den samlede periode med dagpenge, særlig uddannelsesydelse og den midlertidigearbejdsmarkedsydelse kan højst udgøre 4 år.For personer med ret til efterløn, der opbruger dagpengeretten, og som maksimalt har fem årtil efterlønsalderen, indtræder retten til seniorjob tidligst, når retten til arbejdsmarkedsydelseophører.Arbejdsmarkedsydelsen kan maksimalt udstrækkes over ydelsesperioden plus ½ år. Detgælder særligt for personer, der overgår fra den særlige uddannelsesydelse tilarbejdsmarkedsydelsen, at perioden med de to ydelser maksimalt kan udstrækkes udover deto ydelsesperioder i forening plus ½ år.Modtagere af arbejdsmarkedsydelse kan få befordringsgodtgørelse i forbindelse med aktivetilbud svarende til gældende regler.

Personer, der er overgået til efterløn eller er omfattet af seniorjobordningen, kan ikkeindtræde i den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.Det er en betingelse for at bevare retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, atmodtageren fortsat er medlem af en a-kasse eller genindtræder i en a-kasse, er tilmeldt somledig hos jobcentret og står til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder:er aktivt arbejdssøgende.kan og vil overtage arbejde med dags varsel.kan og vil medvirke i den aktive indsats.Jobcentret indberetter til a-kassen, såfremt jobcentret vurderer, at rådighedsforpligtigelsenikke er opfyldt.A-kassen afholder rådighedssamtaler med den ledige senest hver 3. måned og tilser, ombetingelserne for ydelsen er opfyldt. A-kassen udbetaler arbejdsmarkedsydelsen.Tabel A 1Forsikrede lediges ydelsesperiodePersoner, deropbruger/opbrugteden toårigedagpengeret iFør 1. halvår 2013�1. halvår 20132. halvår 20131. halvår 20142. halvår 20141. halvår 20152. halvår 20151. halvår 20162. halvår 2016 ogfrem1.2.3.Nuværendeydelsesperiode ialt, år3-42½2222222Nyforlængelse,år0-11�1½1�1�½�0Samletydelsesperiode,år43�3½3�32�2½2�2Heraf pådagpenge�,år2½-3½22222222Heraf påsærligydelse�, år½-1½1�1½1�1�½�0

Det fremgår videre af aftalen, at udgifterne delvist finansieres på følgende måder:Udvidelse af målgruppen for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til, udovernyankomne arbejdstagere, også at omfatte medfølgende ægtefæller, studerende og au pairpersoner. Denne gruppe har fremover først adgang til de ordinære danskuddannelser efter athave gennemført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.Uddannelsesretten udvides for flygtninge og familiesammenførte, der deltager i de ordinæredanskuddannelser, fra 3 til 5 år.Kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie afskaffes som et selvstændigttilbud til alle udlændinge. Danske samfundsforhold, dansk kultur og historie vil fremoverindgå som led i den generelle danskuddannelse og i den øvrige integrationsindsats.Der indføres delte modultakster for kommunale sprogcentre, så kommunale sprogcentre ogøvrige udbydere fremover er omfattet af de samme regler.Styrkelse af udgiftsstyringen ved nedjustering af rådighedsbeløbet forintegrationsprogrammet og introduktionsforløbet.Omprioritering af anvendelsen af midlerne til særlige virksomhedsrettede tilbud i de lokalebeskæftigelsesråd.Målretning af anvendelsesområdet for Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.

For at sikre de mennesker, der i de kommende år opbruger retten til dagpenge etforsørgelsesgrundlag, foreslås det, at der som en midlertidig foranstaltning indføres enarbejdsmarkedsydelse.Midlertidig arbejdsmarkedsydelse gives til et fuldtidsforsikret medlem af enarbejdsløshedskasse, hvis pågældende:1. Opbruger retten til dagpenge fra den 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016.2. Opbruger retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov omuddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, fra den 30. december2013 til og med den 5. januar 2015.Det foreslås, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse for ikke-forsørgere udgør 60 pct. af højestedagpengeniveau og 80 pct. af højeste dagpenge for forsørgere. Arbejdsmarkedsydelsen er ikkeafhængig af ægtefælleindkomst og familieformue.Der er tale om en midlertidig ordning, hvor længden af den periode, ydelsen kan udbetales i, erafhængig af tidspunktet for den enkelte lediges ophør af dagpengeretten eller retten til uddannelseog særlig uddannelsesydelse.Det er bl.a. en betingelse for ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at pågældende er ledig ogikke er overgået til efterløn eller er omfattet af seniorjobloven, jf. lov om seniorjob.Det fremgår af aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at arbejdsløshedskasserne skaludbetale ydelsen. Det foreslås derfor, at administrationen af ordningen i videst mulige omfang skerefter de samme regler som administrationen af arbejdsløshedsdagpenge. Derved opnås, atarbejdsløshedskasserne kan benytte bestående administrative og it-tekniske systemer i størst muligeomfang.Udgangspunkter er derfor, at reglerne om arbejdsløshedsdagpenge finder tilsvarendeanvendelse.Reglerne er i hovedtræk følgende:Medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser (kapitel 8). Det er en betingelse, atpågældende har bopæl og ophold i Danmark, som hovedregel er over 18 år og 2 år underfolkepensionsalderen, har tilknytning til arbejdsløshedskassens faglige område ogoptagelse kan ske som deltids- eller fuldtidsforsikret.Betingelserne for ret til dagpenge (kapitel 10). Udgangspunktet for ret til dagpenge er, atpågældende opfylder et beskæftigelseskrav på 1.924 løntimer (deltidsforsikrede 1.258)indenfor de sidste 3 år eller har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18måneders varighed. Selvstændige erhvervsdrivende har under nærmere omstændighederogså ret til dagpenge. Der gives ret til dagpenge i 2 år inden for en referenceperiode på 3år. Forbrug opgøres i uger, og der er i visse tilfælde mulighed for at forlængereferenceperioden. Det er en betingelse for ret til dagpenge, at pågældende er tilmeldtjobcenteret som jobsøgende og i øvrigt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der kanikke udbetales dagpenge til et medlem, som er selvforskyldt ledig. Der foretages fradragfor arbejde og indtægter, der træder i stedet herfor. Hvis der forud for ledigheden eroptjent arbejdstimer ud over normal overenskomstmæssig arbejdstid, foretages derfradrag herfor, før der kan udbetales dagpenge. Fradraget sker som udgangspunkt timefor time, og der vil kunne udbetales supplerende dagpenge i en begrænset periode på 30uger inden for 104 uger.Feriedagpenge (kapitel 11 b) Et ledigt medlem optjener ret til ferie med feriedagpengepå grundlag af perioder, hvor arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelse til medlemmeteller perioder, hvor pågældende har modtaget syge- eller barselsdagpenge. Der optjeneskun ret til feriedagpenge i perioder, hvor pågældende er medlem af en danskarbejdsløshedskasse. Det er en betingelse for ret til ferie med feriedagpenge, at

medlemmet på ferietidspunktet har ret til arbejdsløshedsdagpenge. Feriedagpengeudbetales med medlemmets individuelt beregnede dagpengesats. Hvis den ledige ikkehar fået udbetalt dagpenge med en beregnet sats, udbetales feriedagpenge med en fastsats, der udgør 82 pct. af dagpengenes højeste beløb efter lovens § 47.Indbetaling af medlemsbidrag (kapitel 12). Medlemskab af en arbejdsløshedskasseforudsætter indbetaling af et obligatorisk bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, etfrivilligt efterlønsbidrag, et bidrag til dækningen af arbejdsløshedskassens administrationsamt et bidrag til finansiering af bidrag til ATP. Størrelsen af bidraget tilarbejdsløshedsforsikringen fremgår af lovens § 77 og er afhængigt af pågældendesforsikringsstatus. Et fuldtidsforsikret medlem betaler et årligt bidrag på 4,8 gangedagpengenes højeste beløb svarende til 3.840 kr. i 2013.Arbejdsløshedskassernes ret til refusion (kapitel 12). Arbejdsløshedskasserne har ret tilrefusion fra staten af de udgifter til udbetaling af ydelser, som arbejdsløshedskassen har.Kommunernes medfinansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge (kapitel 12).Kommunerne skal bidrage til finansieringen af statens udgifter tilarbejdsløshedsdagpenge til det enkelte medlem. Bidraget udgør 70 pct. af udgifterne tildagpenge. Under deltagelse i uddannelsestilbud i form af ordinær uddannelse ellervirksomhedspraktik udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne.Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag - G-dage (kapitel 12). Arbejdsgiverneskal betale G-dage ved afskedigelse, hjemsendelse eller ophør af opgave- og tidsbestemtakkord og lignende. G-dagene udgør et beløb svarende til dagpengene højeste beløb pr.dag – pt. 801 kr. Der kan højst udbetales G-dage 16 gange hos den samme arbejdsgiver.Bidrag til Arbejdsmarkedets tillægspension (kapitel 12 a). For dagpengemodtagereindbetales der et dobbelte normalbidrag (3,84 kr. pr. ydelsestime svarende til 615 kr. pr.måned for en fuldtidsledig). Medlemmet, arbejdsgivere og arbejdsløshedskassen medhver 1/3. Hvis pågældende er i aktivering, betaler medlemmet 1/3 og statskassen 2/3.Tilbagebetaling og sanktioner (kapitel 13). Hvis et medlem uberettiget har fået udbetalten ydelse fra arbejdsløshedskassen, skal denne som udgangspunkt tilbagebetales. I vissetilfælde kan dagpengemodtageren tillige pålægges en sanktion i form af udelukkelse fradagpenge i en periode eller slettes som medlem af arbejdsløshedskassen.Statens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser, administration afforsikringssystemet mv. (kapitel 14). Staten fører tilsyn med de anerkendtearbejdsløshedskasser. Tilsynet omfatter kassernes administration, økonomi, regnskaberog revision samt kassernes medlemmer. Kasserne har adgang til – herunder i elektroniskform - at indhente oplysninger fx fra arbejdsgiverne om kassens egne medlemmer tilbrug for administrationen af udbetaling af dagpenge mv.Klageadgang (kapitel 16). Klage over arbejdsløshedskassens afgørelse kan inden 4 ugerindbringes for Arbejdsskadestyrelsen. Klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kanindbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.Oprettelse af registre, digital kommunikation og forsøg (kapitel 16 a, 16 b og 16 c).Straffebestemmelser (kapitel 17). Arbejdsgivere kan pålægges en bøde, hvis de ikkeafgiver de nødvendige oplysninger til brug for administrationen afarbejdsløshedsforsikringen eller ikke betaler G-dage.

2.1.2.2. Særlige regler for midlertidig arbejdsmarkedsydelse2.1.2.2.1. Målgruppe og medlemskab af en arbejdsløshedskasseDet foreslås, at arbejdsmarkedsydelsen gives til et fuldtidsforsikret medlem af enarbejdsløshedskasse, hvis pågældende:1. Opbruger retten til dagpenge fra den 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016.2. Opbruger retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov omuddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, fra den 30. december2013 til og med den 5. januar 2015.Forbrug af dagpenge opgøres i hele uger. Det betyder, at dagpengeperioden altid vil slutte veden uges udløb. I aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er målgruppen afgrænset i forhold tilhvilket halvår, deres dagpengeret henholdsvis ret til uddannelsesordning udløber. Denne angivelseer imidlertid ikke præcis nok i forhold til forbrug af dagpengeperioder. Det foreslås derfor, atmålgruppen periodemæssigt afgrænses ved brug af datoangivelser, som svarer til udløb af endagpengeuge. Datoerne er fastsat således, at den enkelte person stilles bedst muligt. Tilsvarendegælder for afgrænsningen af længden af den samlede ydelsesperiode i forslaget til § 52 k, hvortilhenvises.Det bemærkes, at udløbet af retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse seneste kan skeden 5. januar 2015.Både personer, hvis ret til dagpenge ophører som følge af udløb af ydelsesperioden ogreferenceperioden, jf. lovens § 55, stk. 1, og § 2, stk. 2-4, i lov nr. 703 af 25. juni 2010, (nedsættelseaf dagpengeperioden) er omfattet af målgruppen i § 52 g, stk. 1, nr. 1.Det foreslås videre, at det er en betingelse for ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, atpågældende er eller lader sig fuldtidsforsikre. I aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er derikke taget stilling til ydelsesmodtagerens forsikringsstatus. Forslaget skyldes administrative hensyn.Det bemærkes i den forbindelse, at arbejdsmarkedsydelsen erstatter den særlige uddannelsesydelse,hvor der kun er en sats. Som konsekvens af forslaget skal medlemmet betale medlemsbidrag somfuldtidsforsikret samt stille sig til rådighed for fuldtidsarbejde.En person, som er udmeldt eller slettet som medlem af arbejdsløshedskassen, mens pågældendehar været omfattet af uddannelsesordningen for ledige, der har opbrugt retten til dagpenge, skalsøge om at blive genoptaget i en arbejdsløshedskasse for at opnå ret til midlertidigarbejdsmarkedsydelse. Hvis ansøgning herom er modtaget senest 21dage efter udløb afuddannelsesordningen, sker genoptagelse med virkning fra datoen for udløb af retten til uddannelse.Genoptagelse kan kun ske som fuldtidsforsikret og kan ske, selvom pågældende har 2 år ellermindre til folkepensionsalderen, jf. § 41, stk. 1, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.2.1.2.2.2. Overgang til midlertidig arbejdsmarkedsydelseDet foreslås, at dagpengemodtageres overgang til midlertidig arbejdsmarkedsydelse skerautomatisk uden ansøgning. Det skyldes, at de pågældende allerede er registreret somdagpengemodtagere i arbejdsløshedskassen.Det foreslås videre, at overgang fra den særlige uddannelsesydelse efter lov omuddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, til midlertidigarbejdsmarkedsydelse sker efter ansøgning. Det skyldes, at de pågældende ikke modtager ydelserfra en arbejdsløshedskasse og måske heller ikke er medlem af kassen. Det foreslås i disse tilfælde,at overgangen tidligst kan ske fra ansøgningstidspunktet. Midlertidig arbejdsmarkedsydelseudbetales dog fra tidspunktet for ophør af den særlige uddannelsesydelse, hvis ansøgning er

modtaget senest 21 dage efter udløb af ret til uddannelsesydelsen. Pågældende skal senest væretilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende på ansøgningstidspunktet.VejledningMålgruppen for midlertidig arbejdsmarkedsydelse er såvel medlemmer som ikke medlemmer af enarbejdsløshedskassekasse.Der vil være behov for, at potentielle modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelsen orienteres ommuligheden herfor.For medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som automatisk overgår fra dagpenge tilarbejdsmarkedsydelse, varetager kassen vejledningen efter kassens almindelige vejledningspligt.For personer, som er omfattet af uddannelsesordningen, er det vigtigt, at kommunen orienterer ommuligheden for midlertidig arbejdsmarkedsydelse herunder om kravet om medlemskab af enarbejdsløshedskasse. Arbejdsløshedskasserne kan endvidere bidrage til vejledningen af medlemmer, dermodtager særlig uddannelsesydelse.For personer, som ikke længere er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, og som ikke aktuelt eromfattet af uddannelsesordningen, vil der blive iværksat en særlig informationsindsats.

2.1.2.2.3. Størrelsen af midlertidig arbejdsmarkedsydelseDet foreslås, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse for ikke-forsørgere udgør 60 pct. af højestedagpenge og 80 pct. af højeste dagpenge for forsørgere svarende til 2.445 kr. pr. uge henholdsvis3.260 kr. pr. uge (2014-niveau). Arbejdsmarkedsydelsen er ikke afhængig af ægtefælleindkomst ogfamilieformue. Det svarer til de satser, hvormed uddannelsesydelsen udbetales, jf. lov omuddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.Forsørgelsespligten er overfor børn, og vil – ligesom for den gældende uddannelsesydelse –svare til den forsørgelsespligt, der gælder efter lov om aktiv socialpolitik. Her er det denprivatretlige forsørgelsespligt over for et barn efter Justitsministeriets lovgivning (lov om børnsforsørgelse), som er afgørende for, om man i relation til det offentlige har forsørgelsesansvar overfor barnet.De ydelser, som arbejdsløshedskasserne udbetaler efter gældende regler, er uafhængige af evt.forsørgelsespligt og er ægtefælle- og formueuafhængig.Det vil derfor være nyt for arbejdsløshedskasserne at skulle sondre mellem forsørgere og ikke-forsørgere.I dag benytter arbejdsløshedskasserne tro- og love oplysninger i forbindelse med udbetaling afydelser. Det gælder fx i forbindelse med medlemmernes afgivelse af oplysninger på ydelseskort.Arbejdsløshedskasserne vil kunne indhente oplysninger om medlemmets eventuelleforsørgelsespligt over for børn på samme måde, det vil sige ved en tro- og love erklæring.Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsyn med udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil ske efterde gældende tilsynsbestemmelser i lovens kapitel 14.Det foreslås, at det er en betingelse for at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse som forsørger,at barnet/børnene opholder sig i Danmark. Det gælder dog ikke for EU/EØS borgere, hvis børnopholder sig i et andet EU/EØS-land.2.1.2.2.4. Varighed af midlertidig arbejdsmarkedsydelse herunder forlængelse af ydelsesperiodenHensigten med indførelsen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er bl.a. at indfase den 2-årigedagpengeperiode gradvis, således at den er fuldt indfaset i 2. halvår af 2016. Herefter kan der ikkelængere modtages midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Indfasningen vil således dække perioder, hvoren ledige har modtaget dagpenge, uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse (densamlede ydelsesperiode).

Varigheden af perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse beror på hvilket tidspunkt, denenkelte lediges 2-årige dagpengeret ophører, jf. forslaget til § 52 k, stk. 2. Det bemærkes, atdagpengemodtagere, som er blevet indplaceret i dagpengesystemet forud for 1. juli 2010, pr. dennedato fik afkortet deres dagpengeperiode således, at den højst kunne udgøre 2 år inden for denresterende del af deres 6-årige referenceperiode, jf. lov nr. 703 af 25. juni 2010.Den således afkortede dagpengeperiode omfattes af udtrykket ”den 2-årige dagpengeret”.Personer, som er indplaceret efter den 1. juli 2010, er fra ledighedens start omfattet af endagpengeperiode på 2 år inden for 3 år.Ophør af dagpengeretten kan ske enten ved, at pågældendes ydelsesperiode opbruges, eller vedat pågældendes individuelle referenceperiode udløber.Det foreslås, at retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse indtræder på det tidspunkt, hvorretten til dagpenge eller retten til uddannelsesordningen/ydelsen ophører.Det betyder, at der er en ”fast forkant” for 3 forhold:Hvornår retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelsen indtræder, jf. forslaget til § 52 k,stk. 1,hvornår forbruget af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse begynder, jf. forslaget til §52 k, stk. 2, oghvornår muligheden for forlængelse af ydelsesperioden begynder, jf. forslaget til § 52 k,stk. 8.Det foreslås, at den samlede ydelsesperiode er således:1. 4 år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, senest den 30.december 2012.2. 3 � år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 31.december 2012 til og med den 30. juni 2013.3. 3 ½ år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 1.juli 2013 til og med den 5. januar 2014.4. 3 1/4 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 6.januar 2014 til og med den 6. juli 2014.5. 3 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 7. juli2014 til og med den 4. januar 2015.6. 2 � år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden den 5.januar 2015 til og med den 5. juli 2015.7. 2 ½ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden den 6.juli 2015 til og med den 3. januar 2016.8. 2 1/4 år for personer, der opbrugder den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 4.januar 2016 til og med den 3. juli 2016.I aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er ydelsesperiodens længde fastsat i forhold tilhvilket halvår, den 2-årige dagpengeret er opbrugt. Denne angivelse er imidlertid ikke præcis nok iforhold til forbrug af dagpengeperioder. Det foreslås derfor, at målgruppen periodemæssigtafgrænses ved brug af datoangivelser, som svarer til udløb af en dagpengeuge. Datoerne er fastsatsåledes, at den enkelte person stilles bedst muligt. Tilsvarende gælder for afgrænsningen afmålgruppen i forslaget til § 52 g, hvortil henvises.Ved opgørelsen af varigheden af perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal der tageshøjde for pågældendes forudgående forbrug af dagpenge efter den 1. juli 2010 (”den 2-årigedagpengeret”), herunder forlænget dagpenge, jf. lov nr. 267 af 27. marts 2012, og perioder med rettil uddannelsesydelse, jf. lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.

Længden af perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgør således den samledeydelsesperiode fratrukket perioder med dagpenge og uddannelsesydelse, jf. forslaget til § 52 k, stk.4.Hvis en persons dagpengeret udløber som følge af, at pågældendes referenceperiode udløber,uden at ydelsesperioden, herunder eventuel forlængelse af ydelsesperioden efter lov nr. 267 af 27.marts 2012, er opbrugt, indgår den del af pågældendes 2-årige ydelsesperiode inklusive eventuelforlængelse, som ikke var forbrugt ved udløbet af dagpengeretten. Det betyder, at ydelsesperioden idisse tilfælde altid opgøres som minimum 2 år og afhængig af pågældendes eventuelle forlængelseaf dagpengeperioden på 2½ år. Hvis der ikke tages højde herfor, vil konsekvensen være, at enperson vil kunne modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse i længere tid end forudsat i aftalen ommidlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der henvises til forslaget til § 52 k, stk. 5.Det foreslås, at forbruget af arbejdsmarkedsydelsen opgøres i uger svarende til gældende reglerpå dagpengeområdet, Det foreslås videre, at perioder med uddannelsesydelse omregnes fra månedertil uger ved at gange med 4,33. Efter omregning rundes ned til nærmeste hele uge. Dette stiller denenkelte bedst muligt. Arbejdsløshedskassen har ansvaret for administrationen af midlertidigarbejdsmarkedsydelse samt forudgående periode med dagpenge. Det er derforarbejdsløshedskassen, der skal foretage omregningen på grundlag af oplysninger om forbrug afuddannelsesordningen fra kommunen. Udvekslingen af oplysninger om forbrug afuddannelsesordningen kan efter gældende regler udveksles mellem kommunen ogarbejdsløshedskasserne. Der henvises til forslaget til § 52 k, stk. 6.Det fremgår af aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at den samlede periode meddagpenge, særlig uddannelsesydelse og den ny arbejdsmarkedsydelse højst kan udgøre 4 år.Det foreslås derfor, at den samlede periode med ydelser, der forbruger af dagpengeperioden, jf.lovens § 55, stk. 3, samt perioder med ret til uddannelsesydelse og midlertidigarbejdsmarkedsydelse højst kan udgøre 4 år. Ved opgørelsen medregnes dagpengeperioder efterseneste tidspunkt for indplaceringen i dagpengesystemet. Ved opgørelsen medregnes ikke eneventuel uforbrugt ydelsesperiode, jf. forslaget til § 52 k, stk. 7.Det foreslås, at perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan forlænges med op til6 måneder.I lov om uddannelsesordning er der indført regler om en referenceperiode. Det fremgår af dennelovs § 2, stk. 1, og § 18, stk. 1, at perioder med ret til uddannelse/uddannelsesydelse kan forlængesmed op til 6 måneder med perioder med beskæftigelse, der kan medregnes til opgørelsen afbeskæftigelseskravet.Det foreslås, at ydelsesperioden i den midlertidig arbejdsmarkedsydelsesordning – ligesom iuddannelsesordningen – kan forlænges med perioder med beskæftigelse, der kan medregnes tilopgørelsen af beskæftigelseskravet, efter principperne i § 53. Herudover foreslås, atydelsesperioden kan forlænges efter principperne i reglerne for modtagere afarbejdsløshedsdagpenge, jf. lovens § 55, stk. 4, og regler udstedt efter stk. 5. Der kan i denforbindelse henvises til § 19 i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere ogdagpengeperiode. Det drejer sig primært om følgende 2 situationer:1. perioder med sygdom på over 6 sammenhængende uger, jf. § 55, stk. 4, nr. 1, og2. perioder med barsel, jf. § 55, stk. 4, nr. 2.Forlængelse af ydelsesperioden opgøres i uger i overensstemmelse med det almindeligeugeprincip i dagpengereglerne. Det betyder, at hvis der har været arbejde i en uge, uden at dersamtidig har været udbetalt ydelse, vil ugen kunne forlænge den samlede ydelsesperiode.Der henvises til forslaget til § 52 k, stk. 8.

Det foreslås videre, at der ved opgørelsen skal medregnes forlængelse af perioden med ret tiluddannelsesydelse efter § 18, stk. 1, 2. pkt., i lov om uddannelsesordning for ledige, som haropbrugt deres dagpengeret. Det bemærkes, at i uddannelsesordningen er forlængelsen udregnet imåneder. Det foreslås derfor, at en måned omregnes til uger ved at gange med faktor 4,33. Dernedrundes til nærmeste hele antal uger. Dette vil stille den enkelte bedst muligt. Der henvises tilforslaget til § 52 k, stk. 92.1.2.2.5. Overskydende timer og supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelseFor dagpengemodtagere gælder, at der skal foretages fradrag i udbetalingen af dagpenge, hvisder forud for ledigheden er optjent arbejdstimer ud over normal overenskomstmæssig arbejdstid(overskydende timer). Det gælder videre, at retten til supplerende dagpenge er begrænset til enperiode på 30 uger inden for 104 uger.Disse regler vil i udgangspunktet også finde anvendelse for modtagere af midlertidigarbejdsmarkedsydelse.Det foreslås, at overskydende timer og forbrug af supplerende dagpenge forud for overgangentil midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke medregnes ved opgørelsen under modtagelse afmidlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at modtagelse af supplerende dagpenge forud forovergangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke har betydning for opgørelsen af perioden,hvori en person kan modtage supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Tilsvarende viloverskydende timer, som er opgjort forud for overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikkeskulle afvikles under modtagelse af arbejdsmarkedsydelse.Reglerne om overskydende timer og supplerende dagpenge finder i øvrigt anvendelse. Detbetyder, at tidsbegrænsningen også gælder ved modtagelse af supplerende midlertidigarbejdsmarkedsydelse samt genoptjeningskravet på 26 ugers beskæftigelse.2.1.2.2.6. Ferieydelse for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelseEfter gældende regler i § 75 h i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. optjenes der ret tilferiedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser tilmedlemmet. Herudover optjenes der ret til feriedagpenge på grundlag af syge- og barselsdagpenge.Der optjenes kun ret til feriedagpenge i perioder, hvor pågældende er medlem af en danskarbejdsløshedskasse.Til personer, der modtager dagpenge, udbetales feriedagpenge med den (individuelle) sats,medlemmet får udbetalt dagpenge med. Hvis den ledige ikke har fået udbetalt dagpenge med enberegnet sats, udbetales feriedagpenge med en fastsats, der udgør 82 pct. af dagpengenes højestebeløb efter lovens § 47.Som gældende lov er formuleret, vil en person på midlertidig arbejdsmarkedsydelse optjene rettil feriedagpenge, da arbejdsmarkedsydelsen udbetales af arbejdsløshedskassen.Udbetaling af feriedagpenge forudsætter, at pågældende har ret til dagpenge på ferietidspunktet.Det foreslås, at personer, der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, får ret tilferiedagpenge efter de almindelige regler i kapitel 11 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Detbetyder, at optjente feriedagpenge i perioder, hvor pågældende har modtaget arbejdsløsheds-, syge-,eller barseldagpenge, vil kunne afholdes i perioder med ret til udbetaling af midlertidigarbejdsmarkedsydelse.Det foreslås videre, at feriedagpengene udbetales med et beløb svarende til pågældendesmidlertidige arbejdsmarkedsydelse.Personer, der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra uddannelsesordningen, jf. lov omuddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, har ikke optjent ret tilferiedagpenge på grundlag heraf. I uddannelsesordningen er der i øvrigt ikke ret til ferie med ydelse

herunder optjening af en ret til ferie med ydelse. Det betyder, at personer, som overgår frauddannelsesordningen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse i udgangspunktet ikke vil har ret tilferie med ydelse.Som en konsekvens af forslaget til § 52 h vil reglerne om udbetaling af feriedagpenge i øvrigtfinde anvendelse.Der henvises til lovforslagets § 52 h og § 52 n, som affattet ved nærværende lovs § 1, nr. 1.2.1.2.2.7. Refusion og kommunal medfinansieringEfter gældende regler yder staten hver arbejdsløshedskasse refusion for de udgifter, de har hafttil bl.a. dagpenge, jf. lovens § 79.Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne på tilsvarende vis får ret til refusion af deres udgifter tilmidlertidig arbejdsmarkedsydelse.Kommunerne finansierer delvist statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovens § 82 a.Finansieringsbidraget udgør 70 pct. af udgifterne til dagpenge. Bidraget udgør dog kun 50 pct.under deltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) og deltagelse i tilbud efterkapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis ret og pligt tilbudefter kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har detforeskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til dagpenge. Dette gælder dog ikkefor årene 2013 og 2014.Det foreslås, at kommunerne på tilsvarende vis skal medfinansiere udgifterne til midlertidigarbejdsmarkedsydelse. Konkret foreslås, at bidraget udgør 70 pct. af udgifterne til midlertidigarbejdsmarkedsydelse. Under deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik efter § 75 m og uddannelseefter §§ 75 p og q (ordinær uddannelse) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog50 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Hvis tilbud efter § 75 v i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang, udgørbidraget dog 100 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse for de timer, som ikke eromfattet af tilbuddet. Det foreslås dog, at dette - som på dagpengeområdet - ikke skal gælde i 2014.Reglerne om kommunal medfinansiering i § 82 a, stk. 2, stk. 4, 2. pkt., stk. 5 og 6, finder i øvrigtanvendelse.2.1.2.2.8. ATP-bidrag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse2.1.2.2.8.1. Gældende retMidlertidig arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret eller retten tiluddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som haropbrugt deres dagpengeret, jf. lov nr. 1374 af 23. december 2012, som ændret ved lov nr. 790 af 28.juni 2013, er et nyt og midlertidigt instrument i beskæftigelsesindsatsen. Der findes således ikkegældende regler om indbetaling af ATP-bidrag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.2.1.2.2.8.2. Den foreslåede ordningDen midlertidige arbejdsmarkedsydelse udbetales i forlængelse af retten til arbejdsløsheds-dagpenge og skal i videst mulige omfang administreres efter reglerne om arbejdsløshedsdagpenge.Det foreslås derfor, at der for medlemmer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse,indbetales et ATP-bidrag af ydelsen efter samme principper som for modtagere af arbejdsløsheds-dagpenge.Det foreslås også, at bidraget finansieres efter samme principper som finansieringen af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1, ad § 52 p.

Efter § 85 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indbetales der ATP-bidrag for medlemmer afen arbejdsløshedskasse, der modtager arbejdsløshedsdagpenge eller dagpenge efter artikel 64 eller65 i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.Bidraget betales for hver times ydelse, der udbetales, og udgør det dobbelte af A-bidraget, jf. § 15i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget, som er fastsat på grundlag af A-bidragetsløsarbejdersats, udgør 3,84 kr. (2013-niveau) for hver times ydelse, der udbetales.Bidraget finansieres ved, at dagpengemodtageren selv betaler 1/3 af bidraget,arbejdsløshedskasserne betaler 1/3, og private arbejdsgivere, der er registreret eftermerværdiafgiftsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler 1/3 af bidraget, nårmedlemmet ikke deltager i aktivering,kommunen bidrager til finansiering af dagpengeudgiften med 100 pct. af dagpengeudgiften,ellerkommunen ikke bidrager til finansiering af dagpengeudgiften.ATP-bidraget af arbejdsløshedsdagpenge finansieres dog ved, at dagpengemodtageren betaler 1/3af bidraget, og staten betaler de resterende 2/3 af bidraget, nårkommunen bidrager til finansieringen af dagpenge med 50 pct. af dagpengeudgiften,dagpengemodtageren deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, ellerdagpengemodtageren deltager i øvrige tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.Beskæftigelsesministeren fastsætter størrelsen af arbejdsgivernes finansieringsbidrag for et år adgangen, jf. § 85 c, stk. 16, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt bekendtgørelse omberegning af finansieringsbidrag, der er fastsat med hjemmel i bl.a. § 85 c, stk. 22, i lov omarbejdsløshedsforsikring m.v.Fastsættelsen sker efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, der beregnerfinansieringsbidraget på grundlag af Arbejdsmarkedsstyrelsens skøn over antallet af timer, der skaludbetales dagpenge for.Fastsættelsen af arbejdsgivernes finansieringsbidrag til ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpengeforetages sammen med fastsættelsen af arbejdsgivernes finansieringsbidrag til ATP-bidrag af VEU-godtgørelse.Finansieringsbidraget fastsættes som et fast kronebeløb pr. fuldtidsansat lønmodtager, ogarbejdsgiveren skal indbetale et fuldt års finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren betaler etbeløb, der svarer til et fuldt års ATP-bidrag, jf. § 15, stk. 1, i lov om ArbejdsmarkedetsTillægspension.Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foreståropkrævning og inddrivelse af finansieringsbidragene fra arbejdsgiverne. ArbejdsmarkedetsTillægspension afregner de indbetalte bidrag til Beskæftigelsesministeriet.Arbejdsløshedskassernes andel af ATP-bidraget fastsættes som et bidrag pr. medlem, og bidragetsstørrelse beregnes årligt af direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Som følge heraf skal tilligegennemføres en konsekvensændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.2.2. Indsatsen for ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse2.2.1. Gældende retMidlertidig arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret eller opbrugerretten til uddannelse med særlig uddannelsesydelse, er et nyt og midlertidigt instrument ibeskæftigelsesindsatsen. Der findes således ikke lovgivning om indsatsen til ledige, der modtagermidlertidig arbejdsmarkedsydelse.

2.2.2. Den foreslåede ordning2.2.2.1 Generel beskrivelseDet fremgår af aftalen, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har ret ogpligt til virksomhedsrettede tilbud i form af privat løntilskud, offentligt løntilskud (der fastsættesmaksimal varighed på 13 uger), virksomhedspraktik (af højst 4 ugers varighed), nyttejob (fastsættestil 20 timer om ugen for at sikre en ”timeaflønning”, der typisk vil modsvare enoverenskomstmæssig timeløn) og jobrotation efter både den ordinære og den supplerende ordning.Ledige uden en ungdomsuddannelse får endvidere ret til læse-, skrive- og regnekurser, hvis de harbehov herfor. Endelig får ledige ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse ret til 8 ugersuddannelse efter afslutning af ret og pligt indsatsen. Valget af uddannelse aftales med jobcenteret.Med aftalen sikres det, at de ledige, der modtager arbejdsmarkedsydelse, får en indsats, somstyrker deres muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedsmarkedet.Indsatsen for de ledige varetages af jobcentrene efter reglerne i lov om ansvaret for og styringenaf den aktive beskæftigelsesindsats på samme måde som for dagpengemodtagere.Det foreslås derfor, at administrationen af ordningen i videst mulige omfang sker efter desamme regler, som gælder for indsatsen i forhold til dagpengemodtagere. Derved opnås, atjobcentrene kan benytte bestående administrative og it-tekniske systemer i størst mulige omfang.Udgangspunktet er derfor, at reglerne om indsatsen for ledige dagpengemodtagere findertilsvarende anvendelse for ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Det drejer sig om følgende hovedområder i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefterloven):Inddragelse af andre aktører (kapitel 2 a). I lovens kapitel 2 a er der fastsat nærmere reglerom jobcentrenes mulighed for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Ansvaretfor indsatsen påhviler fortsat kommunalbestyrelsen.Digital kommunikation (kapitel 4 a). Der kan fastsættes regler om digital kommunikation,herunder om pligt til at anvende digital kommunikation via Jobnet eller andenlandsdækkende portal mellem bl.a. dagpengemodtagere og jobcentre samt andre, dervaretager beskæftigelsesindsatsen, angående fx indkaldelse til samtaler, jobplaner og tilbud.Tilmelding af arbejdssøgende i jobcentre (kapitel 5). Ledige, der ønsker at modtagedagpenge, skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret på den første ledighedsdag ogmindst hver 7. dag bekræfte, at de er arbejdssøgende.Oplysninger om job og CV (kapitel 6). Dagpengemodtagere skal oplyse om tidligerebeskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenteretsbistand med at finde arbejde. CV med oplysninger herom skal indlægges på Jobnet hurtigstmuligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende og skal løbende ajourføres.Jobcentre og arbejdsløshedskasser yder bistand.Tilbudsmuligheder (kapitel 8). Tilbud kan gives som vejledning og opkvalificering,virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Tilbud skal så vidt muligt være rettet modbeskæftigelse inden for områder med behov for arbejdskraft og gives ud fra den enkeltesønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varigbeskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Jobplan (kapitel 9). Dagpengemodtagere kan få udarbejdet en jobplan for, hvordanmulighederne for at få varig beskæftigelse kan forbedres. Der skal udarbejdes jobplan forudfor afgivelse af tilbud efter kapitel 10 til 12. Dette gælder dog ikke, hvis tilbuddet varer optil 4 uger eller er blevet fastsat under en jobsamtale og er rettet mod beskæftigelse inden forområder, hvor der er behov for arbejdskraft. Personen har dog ret til at få udarbejdet jobplan,hvis pågældende beder om det.Underretninger (kapitel 19). Jobcenteret og arbejdsløshedskassen skal udveksle oplysningerfor bl.a. dagpengemodtagere, som er nødvendige for deres administration af reglerne iarbejdsløshedsforsikringsloven og i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det kan bl.a.være oplysninger om den lediges deltagelse i tilbud.Udbetaling af ydelse, refusion, tilsyn, regnskab, erstatning m.v. (kapitel 20).Arbejdsløshedskassen udbetaler som hovedregel befordringsgodtgørelse tildagpengemodtagere. Kommunen medfinansierer udgifterne til befordringsgodtgørelse med50 pct.Klageadgang (kapitel 24). Klage over jobcenterets afgørelser kan inden for 4 ugerindbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klage over arbejdsløshedskassensafgørelser om befordringsgodtgørelse kan inden 4 uger indbringes forArbejdsskadestyrelsen. Klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes forAnkestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Ud over de kapitler, som er nævnt ovenfor, er der en række regler i loven, som gælder for allearbejdssøgende – uanset om de modtager en ydelse eller er selvforsørgende mv., samt regler omjobcentrenes administration. Disse regler vil med dette lovforslag også skulle gælde for modtagereaf midlertidig arbejdsmarkedsydelse og jobcentrenes administration af indsatsen for dennepersongruppe.Der henvises til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1.I forhold til de nærmere regler om tilbud, befordringsgodtgørelse og refusion er udgangspunktetligeledes, at reglerne for dagpengemodtagere skal finde tilsvarende anvendelse for ledige, dermodtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, dog med de undtagelser, der følger af aftalen.Ligeledes foreslås det som følge af aftalen, at der fastsættes regler om kontaktforløb (samtaler) -svarende til de regler, der gælder for ledige, der er omfattet af uddannelsesordningen.Der foreslås derfor indsat et nyt kapitel i loven, som regulerer de særlige forhold, der følger afindførelsen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.2.2.2.2. Særlige regler for den midlertidige arbejdsmarkedsydelse2.2.2.2.1. KontaktforløbDet foreslås, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, er omfattet af etkontaktforløb. Det forslås, at ledige som deltager i tilbud eller jobrotation, er fritaget fra pligten tilat møde personligt op til samtaler. Kontakten kan i stedet foregå telefonisk, digitalt eller ved brev.I perioder, hvor en person ikke deltager i tilbud eller jobrotation, skal personen møde op tilpersonlig samtale, som jobcenteret indkalder til. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering indkaldepersonen til samtaler, i det omfang jobcenteret finder det påkrævet for at sikre, at den ledige får enindsats, der bedst muligt bidrager til, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet samt at følgeop på personens deltagelse i tilbud mv. Dette svarer til de regler, der gælder for ledige, der er

omfattet af uddannelsesordningen og modtager særlig uddannelsesydelse, jf. lov nr. 1374 af 23.december 2012 om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.2.2.2.2.2. Fritagelse for pligten til at møde op til samtaler og deltage i tilbud mv.Det foreslås, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke skal deltage isamtaler eller tilbud mv., hvis de opfylder de betingelser, der gælder for dagpengemodtagere, ireglerne om mindre intensiv indsats. Det betyder, at ledige ikke skal møde til samtaler eller deltage itilbud mv., hvis de fx inden for 6 uger skal påbegynde ordinært arbejde på fuld tid eller skal påbarsel, medmindre jobcenteret finder, der er behov herfor. Samtaler kan i stedet ske telefonisk,digitalt eller ved brev.Det foreslås videre, at ledige, der har ordinær beskæftigelse i gennemsnitlig mindst 20 timer pr.uge, ikke har pligt til at deltage i tilbud mv. Dette svarer til de regler, der gælder fordagpengemodtagere.2.2.2.2.3. Den virksomhedsrettede indsatsDet foreslås, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal have envirksomhedsrettet indsats. Indsatsen kan ske i form af nytteindsats (nyttejob) ogvirksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere, ogjobrotation. Dermed sikres de en indsats, som skal styrke deres muligheder for at vende tilbage tilarbejdsmarkedsmarkedet.Ad nytteindsats og virksomhedspraktikDet foreslås, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan få nytteindsats efterde regler, der skal gælde for jobparate kontanthjælpsmodtagere fra 1. januar 2014, jf. lov nr. 895 af4. juli 2013 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringenaf den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (kontanthjælsreformen). Vednytteindsats forstås arbejde på offentlige arbejdspladser af nytteskabende værdi. Arbejdet skal haveet indhold, som giver den enkelte mulighed for en beskæftigelse, hvor personen indgår i etarbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse.Det foreslås videre, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal kunne fåvirksomhedspraktik efter de regler, der gælder for dagpengemodtagere, med visse undtagelser. Efterdisse regler kan tilbud om virksomhedspraktik have en varighed på op til 4 uger, og personenmodtager dagpenge under tilbuddet.Det foreslås, at modtagere af arbejdsmarkedsydelse får udbetalt midlertidigarbejdsmarkedsydelse under nytteindsats og virksomhedspraktik. Det foreslås videre, atarbejdstiden i nytteindsats skal udgøre 20 timer om ugen. Dermed sikres en ”timeaflønning”, dertypisk vil modsvare en overenskomstmæssig timeløn.Ad ansættelse med løntilskudDet foreslås, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal kunne ansættelsemed løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere efter de regler, der gælder fordagpengemodtagere, med visse undtagelser.Efter gældende regler kan tilbud om ansættelse med løntilskud gives i op til 1 år og kan ikkerække ud over dagpengeperioden. Det er endvidere en betingelse for at blive ansat med løntilskudhos en privat arbejdsgiver, at den person, der ansættes, har været ledig i sammenlagt 6 måneder.Ved forudgående ledighed medregnes alene perioder med dagpenge og ansættelse med løntilskud.

Løn- og arbejdsvilkår skal hos private arbejdsgivere være overenskomstmæssige. Hos offentligearbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår også være overenskomstmæssige, dog kan lønnen højstudgøre 115,03 kr. i timen (1. april 2013 niveau).Hos offentlige arbejdsgivere skal lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveaumed dagpengene, dog kan lønnen ikke være mindre end 82 pct. af højeste dagpenge. Arbejdstidenfastsættes ved at dividere den ugentlige ydelse tillagt arbejdsmarkedsbidrag med timelønnen.Efter gældende regler er dagpengemodtagere, som er ansat i løntilskudsjob endvidere omfattetaf den lovgivning, der i øvrigt gælder for lønmodtagere, herunder fx arbejdsmiljølovgivningen.Dette vil tilsvarende gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Det foreslås, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, højst kan være ansatmed løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver i 13 uger, og at lønnen efter fradrag afarbejdsmarkedsbidrag skal ligge på niveau med den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.For ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver foreslås det, at alle ledighedsperioderkan medregnes til opfyldelse af kravet om 6 måneders forudgående ledighed, dvs. der kanmedregnes bl.a. perioder med dagpenge, kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse og midlertidigarbejdsmarkedsydelse.Ad jobrotationDet foreslås, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal kunne fåjobrotation efter både den ordinære og en supplerende ordning efter de regler, der gælder fordagpengemodtagere.Efter disse regler kan offentlige og private arbejdsgivere få jobrotationsydelse fra jobcentret, nårde ansætter en ledig som vikar i forbindelse med, at en beskæftiget deltager i uddannelse. Denbeskæftigede må ikke have en uddannelse, der overstiger en erhvervsuddannelse eller andenuddannelse, der kan sidestilles hermed. Efter den supplerende ordning er der også mulighed for, atarbejdsgiveren kan få jobrotationsydelse, selvom den beskæftigede har en kort, mellemlang ellerlang videregående uddannelse.For at få jobrotationsydelsen skal arbejdsgiveren ansætte en ledig som vikar for denbeskæftigede i et antal timer, der svarer til de timer, som den beskæftigede deltager i uddannelse.Den ledige, der ansættes som vikar, skal have været ledig i mindst 3 måneder.Det foreslås, at alle ledighedsperioder kan medregnes til opfyldelse af kravet om 3 månedersforudgående ledighed, dvs. der bl.a. kan medregnes perioder med dagpenge, kontanthjælp, særliguddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse.2.2.2.2.4. Ret til 8 ugers uddannelse for ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelseDet foreslås, at ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse får ret til tilbud om ordinæruddannelse i op til sammenlagt 8 uger efter afslutningen af ret og pligt indsatsen. Valget afuddannelse skal aftales med jobcenteret. En ledig anses for ufaglært, hvis vedkommende ikke har enerhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighedkan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. En uddannelse anses for forældet, hvisden ikke har været brugt de seneste 5 år. Afgrænsningen af, hvornår en person anses for ufaglærteller har en forældet uddannelse, svarer til den afgrænsning, der gælder for tilskud til virksomheder,der indgår uddannelsesaftale med voksne (voksenlærlinge).2.2.2.2.5. Læse-, skrive-, regne- og ordblindekurserFor at sikre, at modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse har de grundlæggendekompetencer i læsning, skrivning og regning, foreslås det, at personer, der ikke har enungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes. Hvis testen viser behov for et læse-, skrive-,

regne- eller ordblindekursus, har personen ret til at få et sådant kursus bevilget. Kurset bevilges somet tilbud efter reglerne om vejledning og opkvalificering efter reglerne om ”ordinæreuddannelsesforløb” i lovens kapitel 10.2.2.2.2.6. BefordringsgodtgørelseDet foreslås, at modtagere af arbejdsmarkedsydelse skal kunne få befordringsgodtgørelse efterde regler, der gælder for dagpengemodtagere. Efter disse regler har dagpengemodtagere ret tilbefordringsgodtgørelse under deltagelse i tilbud, når den daglige transport mellem bopæl og stedet,hvor tilbuddet gennemføres og retur, er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetalesfor de kilometer, der ligger ud over 24 km. Der er ret til den faktiske udgift til befordring, hvisudgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Personer, der er i løntilskudsjobhos en privat arbejdsgiver eller er i jobrotation, har ikke ret til befordringsgodtgørelse.Arbejdsløshedskasserne udbetaler befordringsgodtgørelse til de ledige, dog udbetalerkommunerne befordringsgodtgørelse, hvis der er ret til den faktiske udgift til befordring som følgeaf en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Reglerne fremgår af lovens kapitel 20.2.2.2.2.7. Ret og pligt samt varighed af tilbudDet foreslås, at ledige, der modtager midlertidige arbejdsmarkedsydelse, har ret og pligt til envirksomhedsrettet indsats efter senest 4 ugers sammenlagt ledighed. Indsatsen skal have ensammenhængende varighed på 13 uger. For personer, der har behov for læse- skrive-, regne- ellerordblindekurser, kan sådanne kurser træde i stedet for de virksomhedsrettede tilbud mv.Det foreslås videre, at de ledige har pligt til at tage imod virksomhedsrettet tilbud mv. i heleledighedsperioden, og at tilbud mv. ikke kan række ud over den dato, hvortil personen er berettigettil den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Dette svarer til de gældende regler fordagpengemodtagere om, at de har pligt til at tage imod tilbud i hele deres ledighedsperiode, og attilbud ikke kan række ud over den dato, hvor man er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge.2.2.2.2.8. Kommunernes ret til refusion mv.Det foreslås, at kommunerne har ret til refusion af driftsudgifterne efter de regler, der gælder forrefusion af driftsudgifterne for dagpengemodtagere, dog således at refusionen af driftsudgifter tiluddannelse og kurser ikke sker inden for et rådighedsbeløb. Dermed refunderer staten 50 pct. af enkommunens driftsudgifter til tilbud om uddannelse og kurser samt 50 pct. af udgifterne tilløntilskud og befordringsgodtgørelse udbetalt af kommunen og 100 pct. af udgifterne til jobrotation.Det følger af lovens kapitel 20, at i de tilfælde, hvor arbejdsløshedskasserne udbetalerbefordringsgodtgørelse, medfinansierer kommunerne 50 pct. af udgifterne hertil.2.3. Omprioritering af anvendelsen af midlerne til særlige virksomhedsrettede tilbud i de lokalebeskæftigelsesråd.2.3.1. Gældende retEfter gældende regler afsætter staten årligt en bevilling til de lokale beskæftigelsesråd tilfremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder tværkommunale aktiviteter oginitiativer, der sker i samarbejde med organisationer, der har relation og kendskab til lokale forhold,jf. § 47, stk. 1 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats2.3.2. Den foreslåede ordning

Det fremgår af aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at der som led i finansieringen afordningen skal ske en omprioritering af beskæftigelsesrettede puljer og reserver mv. for i alt 7 mio.kr. i 2013, 131 mio. kr. i 2014 og 18 mio. kr. i 2015.Som følge af en mindreudgift ved forlængelse af den særlige uddannelsesordning, jf. lov nr. 790af 28. juni 2013, reduceres finansieringen af de beskæftigelsesrettede puljer og reserver til 0 mio.kr. i 2013, 123 mio. kr. i 2014 og 18 mio. kr. i 2015.Som led heri indgår, at bevillingen til særlige virksomhedsrettede lokale initiativer i de lokalebeskæftigelsesråd efter § 47 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats i2014 bortfalder.Det foreslås, at gældende lov ændres således at der for 2014 ikke afsættes midler.2. 4. Seniorjob2.4.1. Udskydelse af tilbud om seniorjob2.4.1.1. Gældende retEfter den gældende § 1 i lov om seniorjob, har medlemmer, der har opbrugt dagpengerettentidligst 5 år før efterlønsalderen, og som opfylder anciennitetskravet for at kunne modtage efterlønved efterlønsalderen, ret til ansættelse i et seniorjob i bopælskommunen med henblik på overgangtil efterløn, når efterlønsalderen indtræder. Det er endvidere en betingelse, at personen fortsat ermedlem af en arbejdsløshedskasse og indbetaler efterlønsbidrag til kassen.Efter den gældende lovs § 2 er det en betingelse for ret til seniorjob, at medlemmet rettidigt haransøgt herom. Medlemmet kan tidligst ansøge om seniorjob tre måneder før forventet udløb afretten til dagpenge, og medlemmet skal senest have ansøgt om seniorjob to måneder efter udløbet afretten til dagpenge.Kommunen skal efter bestemmelsen ansætte medlemmet i et seniorjob senest to måneder efter, atkommunen har modtaget ansøgningen, dog tidligst ved udløbet af medlemmets ret til dagpenge.Hvis kommunen ikke ansætter medlemmet inden for denne frist, skal kommunen udbetalekompensation til medlemmet. Kompensationen svarer til det beløb, som medlemmet modtog idagpenge ved dagpengeperiodens udløb.2.4.1.2. Den foreslåede ordningMed Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er den særlige uddannelsesordning blevetforlænget med ½ år. Forlængelsen omfatter forsikrede ledige, som har ret til uddannelsesordningen i1. halvår 2013, og forsikrede ledige, som opbruger retten til dagpenge i 2. halvår 2013. Med aftalener der tale om en udvidelse af et allerede eksisterende tilbud, der også kan benyttes af medlemmer,der venter på tilbud om seniorjob, og hvor de samme betingelser gør sig gældende som vedindførelsen af ordningen. Aftalen indebærer således ikke ændringer for medlemmer, der opbrugerdagpengeretten i 2013.Efter Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan medlemmer, der opbruger retten tildagpenge i perioden fra den 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016, få ret tilarbejdsmarkedsydelse. Arbejdsmarkedsydelsen udbetales i forlængelse af dagpengeretten, ogmålsætningen er, at ledige så vidt muligt skal i ordinær beskæftigelse, inden perioden medarbejdsmarkedsydelse ophører. Det fremgår derfor af aftalen, at retten til seniorjob først indtræder,når retten til arbejdsmarkedsydelsen er opbrugt.Det foreslås derfor, at medlemmer, der opbruger retten til dagpenge i perioden fra 6. januar 2014til og med 3. juli 2016, først kan få ret til seniorjob efter udløbet af den periode, hvor de har ret tilarbejdsmarkedsydelse. Det foreslås endvidere, at der ikke ændres ved de almindelige betingelser forret til seniorjob. Det betyder, at retten til seniorjob er betinget af, at medlemmet ved fortsatmedlemskab af en arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag vil have ret til efterløn ved

efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og at medlemmet opbruger rettentil dagpenge fem år eller mindre, før efterlønsalderen.Eksempel 1Medlem M, som er født den 2. februar 1955, vil ved fortsat medlemskab og indbetaling afefterlønsbidrag opfylde anciennitetskravet, når M fylder 61½ år den 2. august 2016 (M'sefterlønsalder). M opbruger retten til dagpenge den 15. marts 2014, og da der på det tidspunkt ermindre end 5 år til M’s efterlønsalder, opfylder M betingelserne for seniorjob. Da M har ret tilarbejdsmarkedsydelse i 15 måneder, kan M dog tidligst blive ansat i seniorjob fra den 16. juni 2015.Eksempel 2Medlem M, som er født den 5. november 1956, vil ved fortsat medlemskab og indbetaling afefterlønsbidrag opfylde anciennitetskravet, når M fylder 63 år den 5. november 2019 (M'sefterlønsalder). M opbruger retten til dagpenge den 12. december 2015, og da der på det tidspunkter mindre end 5 år til M’s efterlønsalder, opfylder M betingelserne for seniorjob. Da M har ret tilarbejdsmarkedsydelse i 6 måneder, kan M tidligst blive ansat i seniorjob fra den 13. juni 2016.Forslaget om, at et medlem først kan overgår til seniorjob efter udløbet af den periode, hvormedlemmet har ret til arbejdsmarkedsydelse, betyder, at medlemmet ikke kan fravælge at modtagearbejdsmarkedsydelse og derigennem få ret til seniorjob på et tidligere tidspunkt. Det betyderligeledes, at hvis medlemmets periode med arbejdsmarkedsydelse forlænges, udskydes tidspunktetfor overgang til seniorjob tilsvarende. Hvis udbetalingen af midlertidig arbejdsmarkedsydelseforkortes efter reglerne om supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan medlemmet førstovergå til seniorjob efter udløbet af den ordinære periode med ret til midlertidigarbejdsmarkedsydelse efter forslaget til § 52 k i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.lovforslagets § 1, nr. 1. Endvidere betyder forslaget, at et medlem, som mister retten tilarbejdsmarkedsydelse, fx ved gentagne afslag på tilbud, heller ikke kan overgår til seniorjob på ettidligere tidspunkt.Det er en betingelse for at have ret til seniorjob, at medlemmet ansøger rettidigt. Det foreslås, atmedlemmet tidligst kan ansøge om seniorjob tre måneder før udløbet af den periode, hvormedlemmet har ret til arbejdsmarkedsydelse. Det foreslås endvidere, at medlemmets ansøgning omseniorjob senest skal være modtaget af kommunen to måneder efter den dag, hvor perioden med rettil arbejdsmarkedsydelse er udløbet. Disse ansøgningsfrister svarer til de gældende frister foransøgning om seniorjob, jf. § 2 i lov om seniorjob.Det foreslås, at § 5 i lov om seniorjob finder tilsvarende anvendelse, hvorefter kommunen kan sebort fra en overskridelse af ansøgningsfristerne, hvis årsagen til, at medlemmet ikke har overholdtfristerne, skyldes ganske særlige forhold, som ikke kan tilregnes medlemmet selv.Det foreslås, at kommunen har pligt til at ansætte medlemmet i seniorjob senest 2 måneder eftermodtagelsen af ansøgningen om seniorjob, dog tidligst fra udløbet af den periode, hvor medlemmethar ret til arbejdsmarkedsydelse. Dette svarer til de gældende regler og frister for ansættelse iseniorjob, jf. §§ 2 i lov om seniorjob. Det foreslås, at kommunen skal betale en kompensation tilmedlemmet efter reglerne i §§ 8 og 9 i lov om seniorjob, hvis kommunen ikke ansætter medlemmetinden udløbet af denne frist. Det vil sige, at kompensationen svarer til det beløb, som medlemmetmodtog i arbejdsløshedsdagpenge ved udløbet af dagpengeretten, fratrukket de arbejdsindtægter,som medlemmet modtager i perioden med kompensation.2.5. Justering af danskuddannelse for voksne udlændinge

2.5.1. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning som grundtilbud til nyankomne arbejdstagere,medfølgende ægtefæller, studerende og au pair personer – udvidelse af uddannelsesperioden forflygtninge og familiesammenførte2.5.1.1. Gældende retDet følger af danskuddannelsesloven, at kommunalbestyrelsen tilbyder danskuddannelse til allenyankomne udlændinge, der er fyldt 18 år oghar opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark og er folkeregistreret ikommunen ellerhar fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- ogopholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering ogudveksling af tjenesteydelser m.v. og har bopæl i en kommune.Danskuddannelseslovens målgruppe omfatter således både flygtninge, familiesammenførte ogindvandrere, herunder arbejdstagere og studerende fra både EU-lande og tredjelande.Uddannelsestilbuddet gives i op til tre år til alle udlændinge omfattet af loven uansetopholdsgrundlag. Tilbuddet omfatter som udgangspunkt en af de tre danskuddannelser(Danskuddannelse 1, 2 og 3), så den enkelte udlænding indplaceres på den af danskuddannelserne,som bedst stemmer overens med vedkommendes uddannelsesmæssige baggrund. Hver af de tredanskuddannelser er opdelt i seks moduler.Udover de tre ordinære danskuddannelser har kommunalbestyrelsen fra den 1. juli 2010 haft pligttil at tilbyde arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til udenlandske arbejdstagere. Formålet medarbejdsmarkedsrettet danskundervisning er at give et særligt tilbud til udenlandske arbejdstagere,der målrettes de behov, som udenlandske arbejdstagere med et mere midlertidigt ophold i Danmarkhar for at opnå kendskab til det danske sprog. I modsætning til danskuddannelserne omfatterarbejdsmarkedsrettet danskundervisning ikke modultest og afsluttende prøver. Der er derfor tale omet mere fleksibelt tilbud. Omfanget af kurset er fastsat til 250 timer, der skal gennemføres inden foren tidsramme på 1½ år.Arbejdstagere omfattet af målgruppen for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning kan i dagvælge, om de ønsker at deltage i arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller de ordinæredanskuddannelser. Udlændinge, der har fulgt arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, og somfortsat har lovligt ophold her i landet, har inden for en samlet treårig periode mulighed for at følgedet ordinære danskuddannelsestilbud.Målgruppen for tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er i dag udlændinge over 18år, der har ordinær beskæftigelse, fast lovligt ophold og ret til at arbejde her i landet. Betingelsenom, at udlændingen skal have ret til at arbejde, betyder, at eksempelvis au pair-personer ogudlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på studieophold, ikke er omfattet af tilbuddet omarbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Tilbuddet omfatter såvel EU-borgere som borgere fratredjelande. Flygtninge og familiesammenførte er ikke omfattet af tilbuddet omarbejdsmarkedsrettet danskundervisning.2.5.1.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at de ordinære danskuddannelser indledningsvis erstattes med arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning til udenlandske arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pairpersoner. Det foreslås endvidere, at uddannelsesperioden for flygtninge og familiesammenførteudvides fra de nuværende tre år til samlet fem år.I dag har alle udlændinge, der kommer til Danmark, adgang til det samme tilbud om ordinærdanskuddannelse, uanset om de er arbejdstagere, studerende, flygtninge eller familiesammenførte.

De udlændinge, der kommer for at arbejde og studere, har først og fremmest brug for målrettedekompetencer til at begå sig på arbejdspladserne og i hverdagslivet. Hvis de ønsker at blive i landet ien længere periode, kan de også få brug for at tilegne sig mere omfattende danskkompetencer.Flygtninge og familiesammenførte har derimod fra starten brug for at tilegne sig degrundlæggende danskkompetencer, som gives på de ordinære danskuddannelser. En del flygtningeog familiesammenførte oplever imidlertid, at de nuværende tre års ret til danskuddannelse er forkort tid til at lære sproget ordentligt.Social-, Børne- og Integrationsministeriet har gennemført analyser af området, som blandt andethar vist, at frafaldet på danskuddannelserne er meget højt for udenlandske arbejdstagere ogstuderende. Den seneste opgørelse fra 2011 viser, at godt en tredjedel af samtlige udenlandskearbejdstagere og internationale studerende, som har påbegyndt en danskuddannelse, ikke har beståetét eneste modul i løbet af deres treårige uddannelsesperiode, samt at knap en fjerdedel alene harbestået et enkelt modulforløb. Det betyder, at knap to tredjedele af alle arbejdstagere og studerendealene har gennemført et modul eller mindre i løbet af deres samlede uddannelsesperiode. Tilsammenligning består ca. 58 pct. af flygtningene og de familiesammenførte fire modulforløb ellermere i løbet af deres treårige uddannelsesperiode.Samlet set er det på denne baggrund vurderingen, at det ordinære danskuddannelsestilbudoverstiger den konkrete efterspørgsel og ikke er tilstrækkeligt målrettet udenlandske arbejdstagere,medfølgende ægtefæller, au pair personer og studerende og deres behov for et hurtigst og fleksibeltdansktilbud, mens tilbuddet derimod er velegnet som det grundlæggende tilbud til flygtninge ogfamiliesammenførte.Det foreslås derfor, at de ordinære danskuddannelser indledningsvis erstattes medarbejdsmarkedsrettet danskundervisning til udenlandske arbejdstagere, medfølgende ægtefæller,studerende og au pair personer, så denne gruppe kan tilbydes et hurtigt, fokuseret og fleksibelttilbud om danskundervisning. Dette betyder, at målgruppen for arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning udvides til også at omfatte studerende, au pair personer og medfølgendeægtefæller.Denne gruppe vil fremover først have adgang til de ordinære danskuddannelser efter at havegennemført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.Det foreslås, at en arbejdstager, studerende eller au pair person, som, efter at have gennemførtarbejdsmarkedsrettet danskundervisning ønsker mere danskundervisning, efterfølgende her ret til optil 3 års danskuddannelse, hvis vedkommende ønsker at styrke danskkundskaberne yderligere. Dettebetyder, at en udenlandsk arbejdstager fremover vil kunne modtage op til 4½ års danskuddannelsemod op til 3 år i dag.For at lette overgangen for de kursister, som efterfølgende måtte ønske at fortsætte på endanskuddannelse, foreslås det, at alle kursister, som har gennemført arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning, fremover tilbydes at aflægge en modultest i forbindelse med den sidsteundervisningstime svarende til en modultest på danskuddannelserne. Med testen sikres en korrektindplacering på den rette uddannelse og det rette modul, hvis kursisten efterfølgende ønsker atfortsætte i et ordinært danskuddannelsesforløb.Udlændinge, som har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, § 8, § 9 b, § 9 c, stk. 1-2, § 9 e eller § 9, stk. 1, nr. 1 (flygtninge og familiesammenførte), vil også fremover alene haveadgang til de ordinære danskuddannelser, idet de som udgangspunkt må forventes at skulle opholdesig i landet i en længere periode, hvorfor de fra starten må antages at have behov for et fuldtdanskuddannelsestilbud.Det foreslås, at uddannelsesperioden for flygtninge og familiesammenførte udvides fra denuværende tre år til samlet fem år. Dermed sikres et kvalitetsløft og bedre tid til at gennemføre

danskundervisningen for disse indvandrergrupper, der kommer til Danmark med vidt forskelligebaggrunde og uddannelsesmæssige forudsætninger.2.5.2. Uddannelsesretten for personer under integrationsprogrammet udvides fra de nuværende 3år til 5 år2.5.2.1. Gældende retEfter gældende regler har personer, der er omfattet af integrationsprogrammet i integrationslovenskapitel 4, det vil sige flygtninge og familiesammenførte, ret til tilbud om danskuddannelse underdeltagelse i integrationsprogrammet. Danskuddannelsen indgår, sammen med de øvrigetilbudsmuligheder, i udlændingens generelle introduktion til det danske samfund, herunder detdanske arbejdsmarked. Integrationsprogrammet har en varighed på op til 3 år, efter atkommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. integrationslovens 4.2.5.2.2. Den foreslåede ordningDet foreslås at udvide uddannelsesretten for personer under integrationsprogrammet fra 3 til 5 år.Herefter får flygtninge og familiesammenførte, som er grupper af udlændinge med megetforskellige baggrunde, ret til danskuddannelse i op til yderligere 2 år, under som led i deresintroduktion til det danske samfund og arbejdsmarked.Integrationsprogrammet, som fremover vil omfatte ret til danskuddannelse og ret tilbeskæftigelsesrettede tilbud, vil fortsat have en varighed på op til 3 år. Det er således aleneuddannelsesretten, der udvides med aftalen.Tilsvarende foreslås uddannelsesretten for flygtninge og familiesammenførte udvidet fra denuværende tre år til samlet fem år, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.Der henvises til bemærkningerne ovenfor i afsnit 2.5.1.2.2.5.3. Kursus i samfundsforståelse og dansk kultur og historie afskaffes som et selvstændigt tilbud.2.5.3.1. Gældende retEfter gældende regler har personer, der er omfattet af enten integrationsprogrammet iintegrationslovens kapitel 4 eller introduktionsforløbet i samme lovs kapitel 4 a, ret til tilbud omkursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie. Kurset indeholder undervisning idansk demokrati, det danske uddannelsessystem, arbejdsmarkedet og den danske arbejdspladskulturmv., og skal give udlændingen viden om det danske samfund.2.5.3.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at kurset i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie afskaffes som etselvstændigt tilbud til alle udlændinge. De emner, der undervises i på kurset, vil fremover indgåsom led i den generelle danskuddannelse og i den øvrige integrationsindsats. Nyankomneudlændinge, særligt flygtninge og familiesammenførte, vil således fortsat få undervisning i bl.a.dansk demokrati, medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel, velfærdssamfundetsgrundprincipper og det danske uddannelsessystem som led i den ordinære danskuddannelse.Endvidere forestår Social-, Børne- og Integrationsministeriet udarbejdelse af informationsmaterialeom medborgerskab samt rettigheder og pligter i samfundet, som sprogskolerne forpligtes til atudlevere. I den sammenhæng vil der indgå oplysninger om den rådgivning og hjælp, der gives påbl.a. krisecentrene.2.5.4. Indførelse af opdelte modultakster for kommunale sprogcentre2.5.4.1. Gældende ret

Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser (Danskuddannelse 1, 2 og 3) for at tage hensyn tilindividuelle forudsætninger og integrationsmål for nyankomne udlændinge. Hver af de tredanskuddannelser er opdelt i seks moduler, som bl.a. benyttes i forbindelse med kommunernesfinansiering af danskuddannelserne. Kommunerne yder tilskud til udbyderne af danskuddannelseefter takster pr. modul, hvor størrelsen af taksten fastsættes ved aftale mellem kommunerne og denenkelte udbyder.Modultaksten udbetales i to lige store dele, så kommunen udbetaler halvdelen af modultaksten tiludbyderen af danskuddannelse, når kursisten er blevet henvist til danskuddannelse, ogundervisningen på modulet er påbegyndt (starttakst), og udbetaler den anden halvdel, når kursistenhar bestået den modultest, der afslutter det pågældende modul (sluttakst).Bestemmelsen om opdeling af de aftalte modultakster blev indført i danskuddannelsesloven i 2010for at sikre, at afregningen tager højde for, at nogle kursister forlader undervisningen, førmodultesten er bestået, og at det dermed undgås, at det offentlige finansierer undervisning, somikke reelt har fundet sted.Bestemmelserne om aftalte modultakster og afregning efter moduler gælder ikke for kommunernesafregning med egne sprogcentre oprettet som kommunale institutioner. Kommunalbestyrelsen kandog beslutte at tilrettelægge betalingen som modultakstfinansieret.2.5.4.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at kommunale og private uddannelsesinstitutioner ligestilles, så der fremover indføreset krav om, at taksten pr. modul også skal aftales mellem kommunalbestyrelsen og det kommunalesprogcenter, og at kommunalbestyrelserne skal benytte opdelte modultakster i forbindelse medafregningen med de kommunale sprogcentre.Det er regeringens opfattelse, at indførelsen af opdelte modultakster for private sprogcentre, harbetydet en øget fokus på omkostningerne til danskuddannelse.Reglerne gælder imidlertid ikke for de kommunale sprogcentre. Dette betyder, at kommunerne forde kommunale sprogcentre kan hjemtage refusion for et helt modul allerede ved påbegyndelse afmodulet. Herved er der risiko for, at der sker refusion for undervisning, som reelt ikke finder sted,samt at der ikke er det nødvendige fokus på, at kursisterne gennemfører modulerne.Der er ikke en saglig grund til, at kommunale sprogcentre skal være underlagt en andenfinansieringsmodel end de øvrige udbydere.På den baggrund foreslås det, at kommunale og private uddannelsesinstitutioner ligestilles, så derfremover indføres et krav om, at taksten pr. modul også skal aftales mellem kommunalbestyrelsenog det kommunale sprogcenter, og at kommunalbestyrelserne skal benytte opdelte modultakster iforbindelse med afregningen med de kommunale sprogcentre.Dermed sikres ensartede vilkår og et omkostningsfokus, uanset om udbyderen er privat ellerkommunal, og det sikres derved også, at det offentliges udgifter til danskuddannelse reelt kommerkursisterne til gode.2.5.5. Justering af rådighedsbeløbene og styrket opfølgning2.5.5.1. Gældende retEfter gældende regler refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til integrationsprogrammerinden for et rådighedsbeløb på 82.042 kr. pr. år (2013-pl) gange antallet af helårspersoner ikommunen, der deltager i tilbud som en del af integrationsprogrammet. På samme måde refundererstaten 50 pct. af kommunens udgifter til introduktionsforløb inden for et tilsvarende rådighedsbeløb.Den statslige refusion bortfalder, hvis kommunen afholder udgifter ud over rådighedsbeløbet.2.5.5.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at udgiftsstyringen af området styrkes ved at nedjustere rådighedsbeløbet forintegrationsprogrammet til 73.000 kr. pr. helårsperson (2014-pl). Tilsvarende indebærer forslaget ennedjustering af rådighedsbeløbet for introduktionsforløbet til 50.000 kr. pr. helårsperson (2014-pl).Forslaget er et led i finansiering af aftalen.2.6. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse2.6.1. Fondens anvendelsesområdeForebyggelsesfonden blev oprettet ved lov nr. 87 af 30. januar 2007. Loven udmøntede den del afaftalen af 20. juni 2006 om initiativer til sikring af fremtidens velstand og velfærd og investeringer ifremtiden (velfærdsaftalen), der vedrørte oprettelse af en forebyggelsesfond. Fonden blev etableretmed en bestyrelse, et antal faglige rådgivende udvalg og et sekretariat. Fonden blev oprettet med enkapital på 3 mia. kr. På baggrund af regeringsudspillet ”Et godt og langt arbejdsliv for alle” blevfondens formål ved lov nr. 1381 af 23. december 2012 udvidet til fremover at omfatte støtte tilforebyggelse, fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet.Der kunne herefter ydes støtte til indsatser, der:forebygger fysisk og psykisk nedslidning samt arbejdsulykker og erhvervssygdomme,bidrager til at fastholde seniorer samt medarbejdere med nedsat arbejdsevne eller bidrager tilhurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter sygdom,bidrager til inklusion på arbejdsmarkedet.2.6.1.1. Gældende ret

Det foreslås, at der ud over de nuværende formål og indsatser fremover skal kunne ydes støtte tilbeskæftigelsesindsatser generelt.Behovet for en udvidelse af anvendelsesområdet for fondens midler er aktualiseret af aftalenmellem regeringen og Enhedslisten om at anvende blandt andet fondsmidler til finansiering af denmidlertidige arbejdsmarkedsydelse.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fonden fremover skal kunne yde støtte til indsatser, derligger inden for rammerne af den generelle beskæftigelsesindsats med henblik på at bidrage til etvelfungerende arbejdsmarked.2.7 Digital kommunikation mellem arbejdsløshedskasser og borgere m.v.2.7.1. Gældende reglerI lovens § 100 b er der en bemyndigelse til at fastsætte regler om digital kommunikation mellemmedlemmet, arbejdsløshedskassen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse ogRekruttering, Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Reglerne erudformet således, at medlemmet kan få en ret, men ikke pligt, til at benytte digital kommunikation.Medlemmet kan således frit vælge formen for henvendelsen til forvaltningen ellerarbejdsløshedskassen.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til § 100 b (L150 2002/2003), at medlemmet kanfå en ret, men ikke pligt, til at benytte digital kommunikation. Derfor er der i reglerne en ret formedlemmet til at kunne vælge at give en skriftlig erklæring på tro og love i stedet for at benytteelektroniske meddelelser og blanketter.Der er fastsat regler om sikker elektronisk udveksling af dokumentation iarbejdsløshedsforsikringen mellem Arbejdsskadestyrelsen og arbejdsløshedskasserne,Arbejdsmarkedsstyrelsen og arbejdsløshedskasserne, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering ogarbejdsløshedskasserne og arbejdsløshedskasserne indbyrdes, jf. bekendtgørelse nr. 901 af 3.september 2012. Videre er der fastsat regler om udbetaling af ydelser mv. ved brug af elektroniskemeddelelser og blanketter og regler om telefonisk indtastning af dagpengekort.Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har betydet, at borgerne i flere og flere tilfælde fårpligt til at benytte digital kommunikation ved henvendelser til og fra det offentlige. Efter lov omOffentlig Digital Post bliver borgere obligatorisk tilsluttet til Digital Post, og den del af lovenforventes at blive sat i kraft fra den 1. november 2014.Arbejdsløshedskasserne, som administrerer udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge, efterløn mv.,er private foreninger, og de er derfor med hensyn til den digitale kommunikation med deresmedlemmer ikke omfattet af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Den digitalekommunikation mellem kassen og medlemmet er heller ikke omfattet af lov om Offentlig DigitalPost.2.7.2. Forslagets indholdForslaget har to hovedformål:At den enkelte arbejdsløshedskasse kan beslutte, at det skal være en pligt for kassensmedlemmer at kommunikere digitalt med arbejdsløshedskassen. Overgangen til digitalkommunikation kan ske i takt med, at den enkelte arbejdsløshedskasse er i stand til at stillesikre IT-løsninger til rådighed for medlemmerne. Der skal dog være mulighed for, at mindreIT-parate medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan blive fritaget for den pligtige digitalekommunikation med arbejdsløshedskassen.At sidestille retsvirkningerne af digital kommunikation mellem medlemmerne ogarbejdsløshedskasserne med retsvirkningerne af skriftlige meddelelser, der sendes medalmindelig papirpost.Arbejdsløshedskasserne er i dag langt fremme i digitaliseringen af medlemsbetjeningen, ogkasserne vil kunne gøre medlemsbetjeningen endnu mere effektiv, såfremt de får mulighed for kunat have én form for skriftlig kommunikation med medlemmerne.Konkret foreslås det, at der som et nyt stk. 1, i § 100 b i loven indføres hjemmel til, atbeskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte regler om digitalkommunikation mellem medlemmet og arbejdsløshedskassen, herunder regler om at medlemmet ogarbejdsløshedskassen har pligt til at anvende digital kommunikation, når arbejdsløshedskassen harindført det.Reglerne vil give mulighed for, at arbejdsløshedskasser, som ønsker fuld digital kommunikationmed medlemmerne, kan indføre den form for kommunikation i den takt, arbejdsløshedskasserne erklar til at stille sikre IT-løsninger til rådighed. Arbejdsløshedskasser, der ikke ønsker det, skal havemulighed for at lade være. Reglerne skal også give mulighed for, at den enkelte arbejdsløshedskassekan vælge at indføre fuld digital kommunikation på områder, hvor kassen mener, det er relevant,men fortsat have papirbaseret kommunikation med medlemmerne på andre områder.Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at når arbejdsløshedskassen har indførtpligt til digital kommunikation, skal al kommunikation mellem arbejdsløshedskassen og

medlemmet foregå digitalt, det vil sige både fra medlemmet til arbejdsløshedskassen og fraarbejdsløshedskassen til medlemmet. Det betyder, at medlemmet dagligt skal holde sig orienteretmed hensyn til, om medlemmet har modtaget digital post fra arbejdsløshedskassen i den digitalepostløsning. Det gælder også for medlemmer, der ikke har computer eller internetadgang i hjemmet,jf. dog fritagelsesmuligheden nedenfor.Der vil i de administrativt fastsatte regler blive stillet krav til den information, somarbejdsløshedskassen skal give sine medlemmer, før kassen indfører pligt til digital kommunikationpå de enkelte områder. Tilsvarende vil reglerne også omfatte krav til arbejdsløshedskassernesinformation, såfremt kassen ønsker at vende tilbage til almindelig papirpost efter at have haft pligtigdigital kommunikation med medlemmerne på nogle eller alle områder.Arbejdsløshedskassen kan beslutte, at pligten til digital kommunikation også skal omfatte kassenskommunikation med personer, der ønsker at blive medlem af arbejdsløshedskassen og tidligeremedlemmer af arbejdsløshedskassen. Arbejdsløshedskassen skal i de tilfælde stille digitaleløsninger til rådighed og vejlede om, hvordan personen kan komme i kontakt med kassen. Det kanfx ske via kassens hjemmeside.Der vil administrativt blive fastsat regler om, at et medlem kan blive fritaget for den pligtigedigitale kommunikation med arbejdsløshedskassen. Fritagelsesmuligheden skal administreres afarbejdsløshedskasserne. Der er en fritagelsesmulighed i lov om Offentlig Digital Post, hvorefterkommunen kan træffe afgørelse om fritagelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder, som kanbevirke, at en person er hindret i at modtage sin post digitalt. Reglerne om fritagelse fra digitalkommunikation med arbejdsløshedskassen vil tage udgangspunkt i reglerne, som er fastsat i medføraf lov om Offentlig Digital Post.Arbejdsløshedskasserne skal stille den digitale kommunikationsløsning til rådighed formedlemmerne. Arbejdsløshedskasserne drives med forskellige IT-systemer til løsning af opgaverneinden for arbejdsløshedsforsikringen, og der stilles i lovgivningen en række drifts- ogsikkerhedsmæssige krav til systemerne. I forhold til den digitale kommunikation mellemarbejdsløshedskasser indbyrdes og mellem arbejdsløshedskasser og offentlige myndigheder, stillesder i dag krav om, at der er etableret en sikker internetforbindelse mellem afsender og modtager ogat udvekslingen sker signeret og krypteret. Der vil blive stillet tilsvarende strenge krav til de digitalekommunikationsløsninger, som arbejdsløshedskasserne stiller til rådighed for medlemmerne.De gældende regler i lovens § 100 b om hjemmel til at fastsætte regler om digital kommunikationmellem arbejdsløshedskasserne, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse ogRekruttering, Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg videreføres i øvrigtuændret.Generelt IT-nedbrud og brug af papirDer vil blive fastsat regler om, at digital kommunikation skal anvendes, selvom afsenderens egencomputer ikke fungerer, afsenderen ikke har skaffet sig en eventuel fornøden digital signatur ellerhar mistet koden til sin digitale signatur, eller oplever lignende hindringer, som det er op tilafsenderen at overvinde. Dette gælder, uanset om afsenderen er arbejdsløshedskassen ellermedlemmet.Ved generelle IT nedbrud og mere lokale nedbrud, fx på grund af hackerangreb mod enarbejdsløshedskasses hjemmeside, vil der i reglerne blive fastsat pligt for arbejdsløshedskassen tilså hurtigt som muligt at få etableret løsninger, som kan afhjælpe konsekvenserne af, at medlemmerog arbejdsløshedskassen ikke kan kommunikere digitalt med hinanden. Det kan fx være, atmedlemmet i stedet kan printe og aflevere et manuelt udfyldt ydelseskort til kassen. Tilsvarende kanet medlem sende en meddelelse som papirpost til arbejdsløshedskassen, hvis et generelt it-nedbrudo. lign forhindrer den digitale kommunikation.

Ved generelle IT-nedbrud mv. vil medlemmet ikke være i stand til at kommunikere digitalt medsin arbejdsløshedskasse eller få adgang til sin digitale post. I disse situationer må medlemmet ikkestilles ringere på grund af sin pligt til at kommunikere digitalt med arbejdsløshedskassen.Medlemmet skal foretage rimelige forsøg på at kommunikere digitalt med sin arbejdsløshedskasseeller få adgang til sin digitale post. Medlemmet skal i øvrigt på anden vis forsøge at afhjælpekonsekvenserne af den manglende digitale kommunikation, fx ved at benytte traditionellekommunikationsmetoder.Ved en efterfølgende vurdering af, om medlemmet har forsøgt af afhjælpekommunikationsproblemerne, vil det være en konkret vurdering, hvor nedbruddets længde ogplacering i forhold til frister, medlemmets egen indsats mv. vil kunne indgå som væsentligeelementer.Lovforslaget vil i øvrigt ikke afskære fra brugen af papir (fx blanketter, erklæringer mv.), såfremtder i lovgivning uden for Beskæftigelsesministerens område er pligt til at anvende papirer ogpapirpost.Forholdet til persondatalovenDen digitale kommunikation mellem arbejdsløshedskasserne og medlemmerne er omfattet af lovom behandling af personoplysninger (Persondataloven). Det indebærer, at arbejdsløshedskassernesløsninger til brug for den digitale kommunikation skal indrettes og til stadighed opdateres, så delever op til de krav om de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som følger af persondataloven ogdatabeskyttelsesdirektivet.Regler på bekendtgørelsesniveau, der udarbejdes i medfør af lovforslaget, vil i medfør af reglernei persondataloven blive forelagt for Datatilsynet.Forholdet til forvaltningslovenArbejdsløshedskasserne er private foreninger og er derfor ikke omfattet af forvaltningsloven.Arbejdsløshedskasserne skal dog følge en række forvaltningsretlige principper, hvilket dels fremgåraf § 65 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dels af regler om krav til arbejdsløshedskassernessagsbehandling og afgørelser, som er fastsat i medfør af § 65 a. Denne retstilstand ændres ikke meddette lovforslag.Retsvirkninger af at anvende digital kommunikationDet foreslås videre, at der i et nyt stk. 3, fastsættes regler om, hvornår en digital meddelelse ansesfor at være kommet frem til adressaten, dvs. til modtageren af meddelelsen. Tidspunktet for hvornårmeddelelsen er kommet frem, har blandt andet betydning for beregningen af, hvornår eventuelletidsfrister begynder at løbe og for starttidspunktet for beregningen af klagefristen.Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommet frem til adressaten, når den er tilgængeligfor adressaten, dvs. fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt medindholdet af meddelelsen. Meddelelsen er tilgængelig, når adressaten vil kunne fremkaldemeddelelsen på en almindeligt fungerende computer tilsluttet internettet med almindeligttilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt med meddelelsens indhold. Det er således ipraksis uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.For så vidt angår kommunikation fra arbejdsløshedskassen til medlemmet, vil digitalemeddelelser blive sendt via den sikre digitale postløsning, som arbejdsløshedskassen har stillet tilrådighed. Det vil sige, at den digitale meddelelse anses for at være kommet frem, når den ertilgængelig for medlemmet i den digitale postløsning, som arbejdsløshedskassen har stillet tilrådighed.

2.8. Permanentgørelse af den supplerende varslingsindsatsVarslingspuljerne sikrer, at ansatte i forbindelse med større afskedigelser hurtigt kan få hjælp til atkomme tilbage i job og de har vist sig at være et meget brugt redskab til at afbøde de negativevirkninger af større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.Regeringen og Enhedslisten har i forbindelse med aftalen om finansloven for 2013 aftalt, at densupplerende varslingsindsats skal gøres permanent. Samtidig tilføjes varslingspuljerne permanentnye midler. Der afsættes på den baggrund yderligere 15 mio. kr. årligt fra 2013 og frem tilvarslingspuljerne.2.8.1. Gældende retI henhold til § 102 kan jobcenteret ved større afskedigelser tilbyde jobsøgningskurser i op til 2uger til beskæftigede i opsigelsesperioden og tilskud til udgifter til opkvalificering af debeskæftigede i opsigelsesperioden i op til 8 uger. Ved større afskedigelser forstås mindst 50 pct. afmedarbejderne på et arbejdssted med mindst 100 ansatte.Finansieringen sker fra den almindelige varslingspulje med hjemmel i § 43 i lov om ansvaret forog styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. I henhold til bestemmelsen kan det regionalebeskæftigelsesråd inden for rammerne af en særlig statslig bevilling iværksætte initiativer til at sikreen hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelseraf stor betydning for et lokalområde.Bevillingen kan blandt andet anvendes til de redskaber for beskæftigede, der er nævnt i § 102 ilov om en aktiv beskæftigelsesindsats.I 2010 indgik Regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om at afsætte 20,0 mio. kr. til et forsøgmed en supplerende varslingsindsats for varslede personer, der blev ledige efter opsigelsesperiodensudløb. Forsøget løb oprindeligt fra 1. marts til 31. december 2010 og er siden forlænget tiludgangen af 2013.Forsøget indebærer, at alle jobcentre inden for en økonomisk ramme kan give tilbud omjobsøgningskurser i op til 2 uger og tilbud om vejledning og opkvalificering i op til 8 uger tildagpengemodtagere og modtagere af kontanthjælp, som har været omfattet af mulighed for enindsats ved en større afskedigelse efter lovens § 102.Sammenlagt må indsatsen efter § 102 og tilbud efter forsøget højst udgøre 2 ugersjobsøgningskursus og 8 ugers vejledning og opkvalificering for den enkelte person.Tilbud i henhold til forsøget medregnes ikke i varighedsbegrænsningen på maksimalt tilbud omvejledning og opkvalificering i 6 uger i første ledighedsperiode.Tilbud i henhold til forsøget skal være aftalt med personen senest 14 dage efter, at personen erfratrådt virksomheden. Tilbuddet skal være påbegyndt senest 3 måneder efter og afsluttet senest 6måneder efter, at personen er fratrådt virksomheden.Alle 10 uger kan ligge efter opsigelsesperioden, såfremt de finansieres af den supplerendevarslingsindsats.2.8.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at den gældende forsøgsordning med den supplerende varslingsindsats, hvor varsledepersoner efter ophør af opsigelsesperioden fortsat er omfattet af varslingsindsatsen, gørespermanent. Dagpengemodtagere og modtagere af kontanthjælp, som har været varslet afskediget,kan herefter af jobcenteret tilbydes jobsøgningskurser i op til 2 uger og vejledning ogopkvalificering i op til 8 uger. Den samlede varslingsindsats i opsigelsesperioden og herefter kandog højst udgøre 2 ugers jobsøgningskursus og 8 ugers opkvalificering for den enkelte person.

Forslaget sikrer, at de ledige, der har været omfattet af en varsling efter lovens § 102, fortsat kanydes en indsats efter opsigelsesperioden. Muligheden for at få tilbud om vejledning ogopkvalificering i op til 6 uger i første ledighedsperiode, jf. lovens §§ 34 og 35, berøres ikke.Personer, som ikke er berettiget til dagpenge eller kontanthjælp, er ikke omfattet af forslaget.Tilbud skal aftales senest 14 dage efter, at den pågældende er fratrådt virksomheden, og skalsenest være påbegyndt 3 måneder efter, at den ledige er fratrådt virksomheden og være afsluttetsenest 6 måneder efter fratrædelsen.Tilbud som led i varslingsindsatsen kan kombineres med tilbud om virksomhedspraktik og omansættelse med løntilskud.Den lovbundne ordinære varslingspulje fortsætter uændret med tilførsel af nye midler. Densupplerende varslingsindsats bliver en ny permanent lovbunden ordning med selvstændig pulje.2.9. Afskaffelse af regler om at økonomiudvalget og eller et stående udvalg i kommunen skalvaretage den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen mv.Regeringen og Kommunernes Landsforening har ved aftalen om kommunernes økonomi for 2014aftalt, at de bestemmelser i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, derfastlægger, at økonomiudvalget eller et stående udvalg i kommunen skal varetage den umiddelbareforvaltning af beskæftigelsesindsatsen, afskaffes.2.9.1. Gældende retEfter de gældende regler i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsatsskal økonomiudvalget i kommunen varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver iforbindelse med beskæftigelsesindsatsen.Kommunalbestyrelsen kan dog i stedet nedsætte et stående udvalg, der varetager opgaverne.Der er særlige tilsvarende regler for placeringen af ansvaret for beskæftigelsesindsatsen ikommuner med magistratsordning.2.9.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at bestemmelserne i lov om ansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats, der fastlægger, at økonomiudvalget og eller et stående udvalg i kommunenskal varetage den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen, afskaffes.Bestemmelserne har ikke styrket det kommunalpolitiske fokus på beskæftigelsesindsatsen, somvar den oprindelige intention. Der er derfor tale om en unødvendig regulering af kommunernesudvalgsstruktur.Den enkelte kommune vil med forslaget inden for rammerne af det vedtagne årsbudget og ihenhold til lov om kommunernes styrelse kunne henlægge varetagelsen af beskæftigelsesindsatsentil et udvalg efter egen beslutning.Forslaget vil frigøre ressourcer i kommunerne og dermed medvirker til at forbedre rammerne forkommunernes indsats.Frikommunerne og en række kommuner, som har søgt herom som led i Udfordringsretten, harefter gældende regler tilladelse til at fravige reglerne om, at økonomiudvalget i kommunen eller etstående udvalg skal varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver efter lov om enaktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, dog ikke kapitel 10 og 10 a, lov omsygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel samt de beskæftigelsesrettede opgaverefter integrationsloven og ydelser knyttet hertil, dog ikke §§ 35-39.Denne tilladelse vil med forslaget blive overflødig, idet den er indeholdt i forslaget.Sager på beskæftigelsesområdet vil med forslaget kunne behandles i det udvalg, hvorkommunalbestyrelsen beslutter at placere beskæftigelsesindsatsen i øvrigt.

Kommunalbestyrelsen vil med forslaget fortsat have ansvaret for udførelsen afbeskæftigelsesindsatsen, herunder oprettelse af et jobcenter.2.10. Forholdet til lov om frikommunerEfter § 7 f i lov om frikommuner kan kommunalbestyrelsen i en frikommune træffe beslutning omat fravige § 2 i lov om seniorjob således, at personer, der opfylder betingelserne for ret til seniorjob,kan tilbydes ansættelse i seniorjob i private virksomheder. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. juli2013 og forsøget om seniorjob i private virksomheder ophører den 31. december 2015.Lovforslagets § 11 om, at medlemmer, der opbruger retten til dagpenge i perioden fra 6. januar2014 til og med 3. juli 2016, først kan overgå til seniorjob efter udløbet af den periode, hvor de harret til arbejdsmarkedsydelse efter § 52k, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, finder også anvendelse i forholdtil frikommunerne. Det indebærer, at medlemmer med bopæl i en frikommune, der opbruger rettentil dagpenge den 6. januar 2014 eller senere, først kan overgå til seniorjob, herunder i en privatvirksomhed, når retten til arbejdsmarkedsydelse er udløbet.Beskæftigelsesministeren har med hjemmel i forsøgsbestemmelsen i § 4 i lov om ansvaret for ogstyringen af den aktive beskæftigelsesindsats givet frikommunerne tilladelse til at gennemføreforsøg, hvorefter de er undtaget fra reglerne i lovens § 14, stk. 2 og 3, om, at økonomiudvalget elleret stående udvalg i kommunen skal varetage den umiddelbare forvaltning afbeskæftigelsesindsatsen.Forsøget er udmøntet ved § 3 i bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- ogsygedagpengeområdet.Lovforslagets § 3, nr. 1, om ophævelse af § 14, stk. 2-5, i lov om ansvaret for og styringen af denaktive beskæftigelsesindsats indebærer, at alle kommuner vil blive omfattet af regler svarende tildem, der i henhold til forsøget gælder for frikommunerne. Bestemmelsen i § 3 i bekendtgørelse omfrikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet vil derfor blive ophævet.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeI nedenstående tabel ses de samlede direkte økonomiske og administrative konsekvenser afforslaget om etablering af en midlertidig arbejdsmarkedsydelse i 2014-2017.Tabel 1. Direkte konsekvenser i altMio. kr. 2014-priserI altHeraf- Stat- KommunerHeraf- DUT- Budgetgaranti- Beskæftigelsestilskud- Øvrige indkomstoverførsler35,4-33,9490,3-156,345,9-37,2636,2-446,99,8-7,1135,5-112,20000194,8335,4107,8198,013,425,9002014530,22015305,8201639,320170

og 30 pct. i passive perioder. Det foreslås, at kommunerne under ét kompenseres for den resterendedel af udgifterne via det særlige beskæftigelsestilskud.Det er beregningsteknisk forudsat, at ca. 5.430 helårspersoner vil benytte sig af retten til denmidlertidige arbejdsmarkedsordning i 2014, ca. 7.040 helårspersoner i 2015 og 1.500 helårspersoneri 2016. Heraf forventes 35 pct. af målgruppen at være forsørgere, og de resterende 65 pct. forventesat være ikke-forsørgere.Ledige får ret til en ugentlig arbejdsmarkedsydelse på henholdsvis 3.260 kr. (2014-pl) forpersoner med forsørgelsespligt over for børn og 2.445 kr. (2014-pl) for øvrige. Ydelsen er ikkeafhængig af familie- og formueindkomst.Det vurderes, at personerne i målgruppen er aktiverede 31,5 pct. af tiden, svarende til ca. 1.710helårspersoner i 2014, 2.220 helårspersoner i 2015 og 470 helårspersoner i 2016 og dermed passivearbejdsmarkedsydelsesmodtagere de resterende 68,5 pct. af tiden. De aktiverede personer imålgruppen, som deltager i løntilskud og jobrotation, modtager løn af arbejdsgiverne, og skal derforikke have arbejdsmarkedsydelse under tilbuddet. Det vurderes, at der i 2014 er ca. 350helårspersoner i enten løntilskud eller jobrotation, i 2015 er ca. 460 helårspersoner, og i 2016 er ca.95 helårspersoner i enten jobrotation eller løntilskud.Forslaget om en midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil på baggrund heraf medføre merudgifter tilforsørgelse. Forsørgelsesudgifterne vil i et vist omfang blive modsvaret af mindreudgifter tilkontanthjælp og seniorjob, jf. tabel 2.Det skønnes, at nettoudgifterne til forsørgelse til målgruppen vil udgøre 405,5 mio. kr. i 2014,145,4 mio. kr. i 2015 og 4,8 mio. kr. i 2016. Heraf vurderes det, at staten i 2014 vil få merudgifterpå 139,5 mio. kr., i 2015 merudgifter på 37,8 mio. kr. og i 2016 mindreudgifter på 1,6 mio. kr.Tilsvarende forventes det, at kommunerne vil få merudgifter på 266,0 mio. kr. i 2014, 107,6 mio.kr. i 2015 og 6,4 mio. kr. i 2016.

3.1.2 ATP-bidrag af midlertidige arbejdsmarkedsydelseDet foreslås endvidere, at der for personer, som modtager midlertidige arbejdsmarkedsydelse,indbetales ATP-bidrag af ydelsen efter samme principper som for modtagere afarbejdsløshedsdagpenge. Bidraget er fastsat til 3,84 kr. (2013-niveau) for hver times ydelse, derudbetales. Bidraget finansieres ved, at dagpengemodtageren selv betaler 1/3 af bidraget,arbejdsløshedskasserne betaler 1/3, og private arbejdsgivere betaler 1/3 af bidraget, når medlemmetikke deltager i aktivering. ATP-bidraget finansieres i aktive perioder ved, at dagpengemodtagerenbetaler 1/3 af bidraget, og staten betaler 2/3 af bidraget.Som det fremgår af afsnit 3.1.1., forventes der i 2014 ca. 1.360 aktive ydelsesmodtagere, i 2015ca. 1.760 aktive ydelsesmodtagere og i 2016 ca. 375 aktive ydelsesmodtagere. Der resterer dermed

3.720 passive ydelsesmodtagere i 2014, ca. 4.820 passive ydelsesmodtagere i 2015 og ca. 1.030passive ydelsesmodtagere i 2016.Forslaget om betaling af ATP-bidrag af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse vil på baggrundheraf medføre statslige merudgifter jf. tabel 3.Det skønnes, at nettoudgifterne til ATP-bidrag af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse viludgøre i alt 37,2 mio. kr. i 2014, 48,3 mio. kr. i 2015 og 10,3 mio. kr. i 2016 jf. tabel 3. Herafforventes den statslige udgift at udgøre 6,6 mio. kr. i 2014, 8,6 mio. kr. i 2015 og 1,8 mio. kr. i2016.Tabel 3 ATP-bidrag af den midlertidige arbejdsmarkedsydelseMio. kr.

Aktiverede ydelsesmodtagere

Heraf ydelsesmodtagerens andelHeraf statens andel

Passive ydelsesmodtagere

Heraf ydelsesmodtagerens andelHeraf arbejdsløshedskassens andelHeraf arbejdsgiverens andelI alt201410,03,36,627,39,19,19,137,2201512,94,38,635,411,811,811,848,320162,80,91,87,62,52,52,510,3201700000000

3.1.3 Den aktive indsatsDet foreslås, at kommunerne at refunderes for 50 pct. af deres driftsudgifter til køb af aktivetilbud (læse-, skrive- og regnekurser og 8 ugers uddannelsesforløb) samt for 50 pct. af deresudgifter til løntilskud til virksomheder, der ansætter modtagere af arbejdsmarkedsydelse.Kommunerne kompenseres under ét for den resterende del af udgifterne til løntilskud viabeskæftigelsestilskuddet. Kommunerne kompenseres også under ét for den resterende del afdriftsudgifterne til aktivering via budgetgarantien.Staten refunderer fuldt ud (100 pct.) kommunernes udgifter til jobrotationsydelse, når modtagereaf den særlige arbejdsmarkedsydelse ansættes som vikar for en beskæftiget, der deltager iefteruddannelse.Det vurderes, at ca. 1.710 helårspersoner i den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning vilvære i aktivering. I 2015 forventes aktiveringsomfanget at være ca. 2.218 helårspersoner og i 2016ca. 472 helårspersoner. Heraf forventes ca. 32 pct. at være i virksomhedspraktik, ca. 32 pct. inytteindsats, ca. 4 pct. på læse-, skrive- og regne kurser, ca. 10 pct. i 8 ugers uddannelsesforløb, ca.2 pct. i jobrotation og ca. 18 pct. i løntilskud (offentlig og privat). Idet der ikke er knyttetmerudgifter (ud over udgifterne til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse) til virksomhedspraktikog nytteindsats vurderes det, at de samlede udgifter til den aktive indsats (netto) vil udgøre 78,0mio. kr. i 2014, 99,7 mio. kr. i 2015 og 21,7 mio. kr. i 2016. Heraf forventes de statsligedriftsudgifter til aktivering at udgøre 46,3 mio. kr. i 2014, 58,3 mio. kr. i 2015 og 12,5 mio. kr. i2016. Tilsvarende forventes det, at kommunerne vil få merudgifter på 31,6 mio. kr. i 2014, 41,4mio. kr. i 2015 og 9,1 mio. kr. i 2016, jf. tabel 4.Som følge af etablering af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse er der en modgående besparelsepå driftsudgifterne til kontanthjælp samt driftsudgifter til løntilskud til kontanthjælpsmodtagere.Tabel 4 Driftsudgifter fordelt på stat og kommuneMio. kr. 2014-priserI alt- Løntilskud (offentlig og privat)201478,043,2201599,756,6201621,711,9201700

3.1.4 BefordringsgodtgørelseDet foreslås endvidere, at kommunerne medfinansierer 50 pct. af udgifterne tilbefordringsgodtgørelse. Kommunerne kompenseres under ét for den resterende del af udgifterne tilbefordringsgodtgørelse via beskæftigelsestilskuddet.Udgifterne til befordringsgodtgørelse forventes at udgøre ca. 4,8 mio. kr. i 2014, 6,2 mio. kr. i2015 og 1,3 mio. kr. i 2016.Forslaget vurderes endelig at medføre en øget opgave for kommunerne svarende til administrativemerudgifter i størrelsesorden af 35,4 mio. kr. i 2014, 45,9 mio. kr. i 2015 og 9,8 mio. kr. i 20163.1.5. Udskydelse af tilbud om seniorjobForslagets bestemmelse, om at personer, der er berettiget til et seniorjob, skal opbruge retten tilarbejdsmarkedsydelse, og de tilbud der medfølger, før de kan overgå til et seniorjob, jf.lovforslagets § 11, vurderes at betyde væsentligt mindre udgifter i årene 2014, 2015 og 2016.Bestemmelsen betyder, at personer der ellers ville have ret til et seniorjob i 2014, nu først kanovergå til et seniorjob i 2015, at personer, der før var berettiget til et seniorjob i 2015, nu først kanovergå til et seniorjob senere i 2015 eller i 2016, og endeligt, at personer der før var berettigede tilet seniorjob i 2016, nu først kan overgå til dette senere i 2016.Disse ændringer medfører en reduceret tilgang til ordningen i årene 2014, 2015 og 2016, således atantallet af helårspersoner skønnes reduceret med hhv. 700 personer i 2014, 2.000 personer i 2015 og500 personer i 2016.Da staten yder et årligt tilskud til kommunen på ca. 134.000 kr. pr. år (i 2014 niveau) for hverfuldtidsperson ansat i seniorjob, vil statens udgifter som følge af forslaget reduceres med 94,2 mio.kr. i 2014, 268,5 mio. kr. i 2015 og 67,1 mio. kr. i 2016 (i 2014 niveau).Kommunerne dækker selv resten af udgiften til de seniorjobansattes løn. Forslaget vil derfor ogsåreducere kommunernes udgifter. Kommunernes udgift regnes som forskellen mellem detovennævnte statslige tilskud og en skønnet årsløn på ca. 358.000 kr. (i 2014 niveau). Som følge afovenstående medfører forslaget en reduktion i kommunernes udgifter på 156,3 mio. kr. i 2014,446,9 mio. kr. i 2015 og 112,2 mio. kr. i 2016.Tabel 5 Samlede økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om enmidlertidig arbejdsmarkedsydelseMio. kr. løbende priserStatHeraf forsørgelse inkl. løntilskud, jobrotation ogseniorjobHeraf ATP-bidragHeraf driftsudgifterHeraf befordringsgodtgørelseHeraf administration2014194,8173,06,615,22,40,02015107,879,98,619,33,10,0201613,47,11,84,50,70,020170,00,00,00,00,00,0

De økonomiske konsekvenser for kommunerne skal forhandles med de kommunale parter.3.2. Finansieringselementer3.2.1 Dansk uddannelse for udlændige mv.De samlede økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget i 2014-2017 er -162,8mio. kr. i 2014, -196,0 mio. kr. i 2015, -227,6 mio. kr. i 2016 og -234,2 mio. kr. i 2017, jf. detsammenfattende skema i pkt. 12. Af de samlede udgifter skønnes -81,4 mio. kr. I 2014, -98,0 mio.kr. i 2015, -113,8 mio. kr. i 2016 og -117,1 mio. kr. i 2017 at vedrøre kommunerne.Lovforslaget træder i kraft den 30. december 2013.Tabel 6 Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget fordelt på stat og kommuneMio. kr., 2014-priserStat i altHeraf:DriftForsørgelseØvrigKommuner i alt:Heraf:DriftForsørgelseØvrigHeraf:DUTBudgetgarantiDet særlige beskæftigelsestilskudStat og kommuner i altHeraf:DriftForsørgelseØvrig2014-81,4-81,40,00,0-81,4-81,40,00,00,0-81,40,0-162,8-162,80,00,02015-98,0-98,00,00,0-98,0-98,00,00,00,0-98,00,0-196,0-196,00,00,02016-113,8-113,80,00,0-113,8-113,80,00,00,0-113,80,0-227,6-227,60,00,02017-117,1-117,10,00,0-117,1-117,10,00,00,0-117,10,0-234,2-234,20,00,0

Forslaget indebærer bl.a., at de ordinære danskuddannelser indledningsvis erstattes medarbejdsmarkedsrettet danskundervisning til udenlandske arbejdstagere, medfølgende ægtefæller,studerende og au pair personer, der fremover først vil have adgang til de ordinære danskuddannelserefter at have gennemført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Denne gruppe vil således kunnemodtage op til 4½ års danskuddannelse mod op til 3 år i dag.Omfanget af den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning er fastsat til 250 timer, der skalgennemføres inden for en periode på 1½ år. Tilbuddet er opdelt i fem forløb af 50 timer.Kommunen afholder udgifter forbundet med forløbene efter en fast timetakst på 90 kr. (2010-niveau). Udgiften til et undervisningsforløb på 50 timer betales til udbyderen, når kursisten henvisestil introdansk. Staten refunderer 50 pct. af de samlede udgifter inden for et rådighedsbeløb.Det er forudsat, at enhedsprisen pr. helårsperson for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning erca. 24.000 kr. pr. helårsperson, mens den tilsvarende pris er ca. 35.000 kr. pr. helårsperson forordinær danskuddannelse. Endvidere er det skønnet, at ca. 27 pct. af kursisterne hvert år vil gåvidere fra arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til ordinær danskuddannelse på baggrund af talfra Social-, Børne- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.Forslaget forventes at medføre en offentlig mindreudgift på 89,6 mio. kr. i 2014, 138,6 mio. kr. i2015, 180,6 mio. kr. i 2016 og 192,2 mio. kr. i 2017.Forslaget indebærer endvidere, at de kursister, der måtte ønske at forsætte på en ordinærdanskuddannelse, efter at de har gennemført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, tilbydes ataflægge en modultest med henblik på korrekt indplacering på den rette uddannelse og det rettemodul. Det er forudsat, at den gennemsnitlige udgift til udarbejdelse og gennemførsel af test er ca. 5kr. pr. kursist. Forslaget forventes at medføre en offentlig merudgift på 5,0 mio. kr. i 2014, 10,6mio. kr. i 2015, 15,6 mio. kr. i 2016 og 18,0 mio. kr. i 2017.Tabel 7 Økonomiske konsekvenser (Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning) af lovforslagetfordelt på stat og kommuneMio. kr., 2014-priserStat i altKommuner i altHeraf:DUTBudgetgarantiBeskæftigelsestilskudStat og kommune i alt2014-42,3-42,30,0-42,30,0-84,62015-64,0-64,00,0-64,00,0-128,02016-82,5-82,50,0-82,50,0-165,02017-87,1-87,10,0-87,10,0-174,2

3.2.1.3 Kursus i samfundsforståelse og dansk kultur og historie afskaffes som et selvstændigt tilbudForslaget indebærer, at kurset i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie afskaffes somet selvstændigt tilbud til alle udlændinge. Nyankomne udlændinge får fortsat undervisning i storedele af indholdet af kurset som led i den ordinære danskuddannelse Ved indførelsen af kurset i 2010blev det skønnet, at kurset i gennemsnit ville koste ca. 4.600 kr. pr. kursist. Udgifterne omfatterudgifter til lærere, tolke, lokaler og undervisningsmaterialer. Forslaget forventes at indebære enoffentlig mindreudgift på 41,4 mio. kr. i 2014 og 41,2 mio. kr. i 2015 og frem.Tabel 9 Økonomiske konsekvenser (Afskaffelse af kursus i samfundsforståelse mv.) af lovforslagetfordelt på stat og kommuneMio. kr., 2014-priserStat i altKommuner i altHeraf:DUTBudgetgarantiBeskæftigelsestilskudStat og kommune i alt2014-20,7-20,70,0-20,70,0-41,42015-20,6-20,60,0-20,60,0-41,22016-20,6-20,60,0-20,60,0-41,22017-20,6-20,60,0-20,60,0-41,2

3.2.2 Øvrig finansieringDen øvrige finansiering af den midlertidige arbejdsmarkedsordning for ledige, hvis dagpengereter opbrugt, foreslås tilvejebragt ved en målrettet omprioritering af en række andre offentligeudgifter, indtægter, puljer og reserver mv., jf. tabel 12.Tabel 12 Den øvrige finansiering af den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordningMio. kr.Uddannelsespulje på Beskæftigelsesministeriets områdeOmprioritering af beskæftigelsesrettede puljer og reservemv.- heraf beskæftiglsesrettede aktiviteter- heraf virksomhedsrettede beskæftigelsesinitiativer- heraf budgetregulering vedr. initiativer mod udsatteForebyggelsesfonden, indsats for arbejdsmiljø og modsocial dumpingReserve til grøn omstillingIndkøbsbesparelse i 2014Rebudgettering af fonden for velfærdsteknologiReserve til senere udmøntningProvenu fra L228 om forlængelse af uddannelsesordningenI altFinansiering fra danskuddannelse til udlændinge m.v.Finansiering i altDirekte konsekvenser i alt (jf. tabel 1 og 5)Netto201300000000003,03,03,03,02014125,0123,025,080,018,051,0150,035,085,0016,0585,0162,8747,8-530,2217,6201586,018,00,00,018,0-51,0-100,00-85,0-72,0235,031,0196,0227,0-305,8-78,8201600000-51,0-100,000-275,0220,0-206,0227,621,6-39,3-17,720170000000000130,0130,0234,2364,2-0,0364,2

Det foreslås, at fonden for forebyggelse og fastholdelse afsætter 51,0 mio. kr. i 2014 tilfinansiering af lovforslaget. I 2015 og 2016 tilbageføres årligt 51,0 mio. kr. tilForebyggelsesfonden.Det forslås, at 150,0 mio. kr. af puljen til grøn omstilling og beskæftigelse i 2014omprioriteres. I 2015 og 2016 tilbageføres årligt 100,0 mio. kr. til puljen.Det foreslås, at merprovenuet som følge af indkøbsbesparelser i staten på 35,0 mio. kr. i2014, benyttes til finansiering af lovforslaget.Det foreslås, besparelsen på 85,0 mio. kr. i 2014 opnået på Fonden for Velfærdsteknologisom følge af en rebudgettering benyttes til finansiering af lovforslaget. I 2015 tilbageføres85,0 mio. kr. til Fonden for Velfærdsteknologi.Det foreslås, at der afsættes en reserve på 72,0 mio. kr. i 2015 og 275,0 mio. kr. i 2016 tilsenere udmøntning.I forbindelse med Lovforslag L228 om forlængelse af uddannelsesordningen opnås etprovenu i 2013 til 2017 på hhv. 16,0 mio. kr. i 2013, 235,0 mio. kr. i 2014, 220,0 mio. kr. i2015 og 130,0 mio. kr. i 2017. Det foreslås, at provenuet benyttes til finansiering aflovforslaget.

Som det fremgår af tabel 12 medfører lovforslaget et samlet netto provenu i 2014 på 217,6 mio.kr., hvorimod der i 2015 til 2016 er et merudgiftsbehov på hhv. 78,8 mio. kr. i 2015 og 17,7 mio. kr.i 2016. I 2017 er der et provenu på 364,2 mio. kr.3.3 Permanentgørelse af den supplerende varslingsindsatsDe økonomiske konsekvenser af forslaget om permanentgørelse af den supplerende varslingsindsatser allerede udmøntet på finansloven for 2013.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da ATP-bidraget afarbejdsmarkedsydelsen skal finansieres efter samme principper som for modtagere af dagpenge.Bidraget finansieres ved, at dagpengemodtageren selv betaler 1/3 af bidraget,arbejdsløshedskasserne betaler 1/3 og private arbejdsgivere betaler 1/3 af bidraget, når medlemmetikke deltager i aktivering. ATP-bidraget finansieres dog i aktive perioder ved, at ydelsesmodtagerenbetaler 1/3 af bidraget, og staten betaler 2/3 af bidraget. Det forventes at de private arbejdsgivere fåren merudgift på 9,1 mio. kr. i 2014, 11,8 mio. kr. i 2015 og 2,5 mio. kr. i 2016 som følge afforslaget.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenForslaget om målretning af forebyggelsesfonden berører umiddelbart ikke EU’s regler omstatsstøtte og EU’s regler om udbud. I det omfang fondens midler udbetales som økonomisk støttetil offentlige og private virksomheder, sker udbetalingerne fra fonden – som hidtil – ioverensstemmelse med EU’s regler for statsstøtte.I det omfang fondens midler udbetales på baggrund af udbud, skal EU’s udbudsregler iagttages.

Forslaget indeholder i øvrigt ikke EU-retlige konsekvenser.8. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget er forud for fremsættelsen sendt i høring hos følgende organisationer mv:Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassernes Samvirke, ATP, Arbejdsløshedskassen for SelvstændigeErhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening,Danske Advokater, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, DanskeHandicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det faglige hus,Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- ogarbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelserne, FrieFunktionærer, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kooperationen, KristeligArbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Rigsrevisionen, Uddannelsesforbundet,Frikommunerne: Gladsaxe, Gentofte, Fredensborg, Vesthimmerland, Fredericia, Viborg, Odense,Vejle, Odsherred.9. Sammenfattende skemaVurdering af konsekvenser af lovforslagetPositivekonsekvenser/mindreudgifterStat:2014: -788,0 mio. kr.2015: -736,9 mio. kr.2016: -407,3 mio. kr.2017: -247,1 mio. kr.Kommune:2014: -289,4 mio. kr.2015: -604,1 mio. kr.2016: -238,1 mio. kr.2017: -117,1 mio. kr.Administrative konsekvenserfor stat, kommuner og regionerStat: IngenKommune: IngenNegativekonsekvenser/merudgifterStat:2014: 316,4 mio. kr.2015: 715,7 mio. kr.2016: 512,9 mio. kr.2017: 0,0 mio. kr.Kommune:2014: 508,1 mio. kr.2015: 658,1 mio. kr.2016: 140,5 mio. kr.2017: 0,0 mio. kr.Stat: IngenKommune:2014: 35,4 mio. kr.2015: 45,9 mio. kr.2016: 9,8 mio. kr.2017: 0,0 mio. kr.2014: 9,1 mio. kr2015: 11,8 mio. kr.2016: 2,5 mio. kr.2017: 0,0 mio. kr.IngenIngenIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Der foreslås indført en midlertidig arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deresdagpengeret eller retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov omuddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, jf. lov nr. 1374 af 23. december2012, som ændret ved lov nr. 790 af 28. juni 2013.Der er tale om et nyt og midlertidigt instrument i beskæftigelsesindsatsen. Der findes såledesikke lovgivning om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Det foreslås, at der indsættes et selvstændigt kapitel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.(herefter loven), som regulerer betingelserne for ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Udgangspunktet for reglerne er, at de med visse tilpasninger følger de regler, der gælder formodtagelse af arbejdsløshedsdagpenge.Det er således arbejdsløshedskasserne, som skal forestå administrationen af ordningen. Dervedopnås, at arbejdsløshedskasserne administrative og it-tekniske systemer i størst muligt omfang kanbenyttes ved administrationen.Til § 52 gDet foreslås istk.1,at midlertidig arbejdsmarkedsydelsen gives til et fuldtidsforsikret medlem afen arbejdsløshedskasse, hvis pågældende:1. Opbruger retten til dagpenge fra den 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016.2. Opbruger retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov omuddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret fra den 30. december2013 til og med den 5. januar 2015.Både personer, hvis ret til dagpenge ophører som følge af udløb af ydelsesperioden ogreferenceperioden, jf. lovens § 55, stk. 1, og § 2, stk. 2-4, i lov nr. 703 af 25. juni 2010, er omfattetaf målgruppen i § 52 g, stk. 1, nr. 1.Forbrug af dagpenge opgøres i hele uger. Det betyder, at dagpengeperioden altid vil slutte veden uges udløb. I aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er målgruppen afgrænset i forhold tilhvilket halvår, deres dagpengeret henholdsvis ret til uddannelsesordning udløber. Denne angivelseer imidlertid ikke præcis nok i forhold til forbrug af dagpengeperioder. Det foreslås derfor, atmålgruppen periodemæssigt afgrænses ved brug af datoangivelser, som svarer til udløb af endagpengeuge. Datoerne er fastsat således, at den enkelte person stilles bedst muligt. Tilsvarendegælder for afgrænsningen af længden af den samlede ydelsesperiode i forslaget til § 52 k, hvortilhenvises.Det bemærkes, at udløbet af retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse som det senestevil ske den 5. januar 2015.Det foreslås videre, at det er en betingelse for ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, atpågældende er eller lader sig fuldtidsforsikre. I aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er derikke taget stilling til ydelsesmodtagerens forsikringsstatus. Forslaget skyldes administrative hensyn,idet der ellers skulle være en fuldtidssats og en deltidssats, som ville udgøre 2/3 af fuldtidssatsen.Det bemærkes i den forbindelse, at arbejdsmarkedsydelsen erstatter den særlige uddannelsesydelse,hvor der kun er en sats. Som konsekvens af forslaget, skal medlemmet betale medlemsbidrag somfuldtidsforsikret (svarende til 3.840 kr. i 2013-niveau) samt stille sig til rådighed for fuldtidsarbejde.

Det foreslås istk. 2,at dagpengemodtageres overgang til midlertidig arbejdsmarkedsydelse skerautomatisk uden ansøgning. Det skyldes, at pågældende allerede er registreret somdagpengemodtager i arbejdsløshedskassen.Det foreslås videre istk. 3,at overgang fra den særlige uddannelsesydelse efter lov omuddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, til midlertidigarbejdsmarkedsydelse sker efter ansøgning. Det skyldes, at pågældende ikke modtagere ydelser fraarbejdsløshedskassen og måske heller ikke er medlem af kassen. Det foreslås i disse tilfælde, atovergangen tidligst kan ske fra ansøgningstidspunktet. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse udbetalesdog fra tidspunktet for ophør af den særlige uddannelsesydelse, hvis ansøgning er modtaget senest21 dage efter udløb af ret til uddannelsesydelsen. Pågældende skal senest være tilmeldt jobcenteretsom arbejdssøgende på ansøgningstidspunktet.Det foreslås istk. 4,at det er en betingelse for ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, atpågældende er ledig, og at pågældende i øvrigt opfylder betingelserne i kapitel 9 b.Det foreslås videre, at det er en betingelse, at pågældende ikke er overgået til efterløn.Det foreslås også, at et medlem, som har opbrugt retten til dagpenge før den 6. januar 2014, ogsom er omfattet af seniorjobordningen, jf. lov om seniorjob, ikke kan få ret tilarbejdsmarkedsydelse. Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse indebærer ikke ændringer iretten til seniorjob for medlemmer, der opbruger retten til dagpenge før den 6. januar 2014. Detbetyder, at de senest skal ansøge om seniorjob 2 måneder efter, at retten til dagpenge er udløbet.Hvis et medlem ikke har ansøgt rettidigt, mister medlemmet som udgangspunkt retten til seniorjob,og det betyder, at medlemmet ikke længere er omfattet af seniorjobordningen.Forslaget skyldes, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse er subsidiær i forhold til retten til de 2andre ordninger, jf. i øvrigt aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. I relation til mulighedenfor seniorjob henvises til lovforslagets § 11 med tilhørende bemærkninger. Det fremgår heraf, atpersoner, der opbruger retten til dagpenge i perioden 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016 ogved dagpengeperiodens ophør opfylder betingelserne for ret til seniorjob, kan først få tilbud omseniorjob efter udløb af perioden, hvor personen har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Til § 52 hSom det fremgår af bemærkningerne til § 52 g er udgangspunktet for administrationen afmidlertidig arbejdsmarkedsydelse, at reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i videst muligeomfang skal finde anvendelse.Reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan imidlertid ikke fuldt ud finde anvendelseved administrationen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der er derfor i §§ 52 i-p fastsat særligeregler i den udstrækning, reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring ikke kan finde anvendelse.Det foreslås, at reglerne kapitel 8, 10, 11 b, 12, 12 a, 13, 14, 16, 16 a-c og 17 finder tilsvarendeanvendelse.Ad kapitel 8 - MedlemskabDet fremgår af lovens § 41, at det er en betingelse for medlemskab af en arbejdsløshedskasse, atpågældende har bopæl og ophold i Danmark, som hovedregel er over 18 år og under 2 år underfolkepensionsalderen (pt. 63 år) og har tilknytning til arbejdsløshedskassens faglige område.Optagelse kan ske som deltids- eller fuldtidsforsikret.Der er i forslaget til § 52 i, foreslået, at alderskravene kan fraviges. Der henvises tilbemærkningerne hertil. Det følger videre af forslaget til målgruppebeskrivelsen i § 52 g, atmidlertidig arbejdsmarkedsydelse kun kan ydes til fuldtidsforsikrede medlemmer. Der henvises tilbemærkningerne hertil.

I § 42 i loven er fastsat regler om overflytning mellem arbejdsløshedskasser. Det fremgår bl.a.heraf, at et medlem skal lade sig overflytte fra en arbejdsløshedskasse til en anden, bl.a. hvismedlemmet tager arbejde inden for en anden arbejdsløshedskasses faglige område.Det følger af § 43, at medlemskab af en arbejdsløshedskasse ophører ved udgangen af denmåned, hvori medlemmet overgår til folkepension.Ad kapitel 10 – Ret til dagpengeDet følger af § 53 i loven, at ret til dagpenge er betinget af, at pågældende opfylder etbeskæftigelseskrav på 1.924 løntimer (deltidsforsikrede 1.258) indenfor de sidste 3 år eller hargennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed. Løntimerne skal væreudbetalt i forbindelse med et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er udført på almindelige løn- ogansættelsesvilkår. Selvstændige erhvervsdrivende har under nærmere omstændigheder også ret tildagpenge. Det følger videre af lovens § 54, at en gennemført erhvervsmæssig uddannelse afminimum 18 måneders varighed kan give ret til dagpenge. Retten til midlertidigarbejdsmarkedsydelse indtræder først, når dagpengeretten eller retten til uddannelse og særliguddannelsesydelse er ophørt, jf. forslaget til § 52 g. Der henvises til bemærkningerne hertil.I lovens § 55 er fastsat regler om dagpengeperiodens længde på 2 år (ydelsesperiode) inden for3 år (referenceperiode), og at der er i visse tilfælde er mulighed for at forlænge referenceperioden.Der er i forslaget til § 52 k fastsat særskilte regler om længden af perioden på midlertidigarbejdsmarkedsydelse samt forlængelse af ydelsesperioden. Der henvises til bemærkningerne hertil.Der er endvidere i lovens § 55 fastsat regler, om at forbrug opgøres i uger og hvad der forbrugeraf ydelsesperioden. Disse regler finder tilsvarende anvendelse ved administrationen af midlertidigarbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at forbrug af midlertidig arbejdsmarkedsydelse opgøres i uger,og at alle uger, hvor der helt eller delvist er udbetalt midlertidig arbejdsmarkedsydelse, forbruger afden samlede ydelsesperiode. Der kan i øvrigt henvises til forslaget til § 52 k, stk. 2, med tilhørendebemærkninger ad opgørelse af forbrug af forudgående perioder på dagpenge og uddannelsesydelse.Det følger af lovens § 57, at det er en betingelse for ret til dagpenge, at pågældende er tilmeldtjobcenteret som jobsøgende. Dette vil også være en betingelse for ret til midlertidigarbejdsmarkedsydelse. Efter samme bestemmelse kan dagpengemodtagere modtage dagpenge somlån, hvis de anmelder tab af løn mv. overfor Lønmodtagernes Garantifond. Tilsvarende ret vil gældefor modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Det følger af lovens § 58, at arbejde som udgangspunkt skal fradrages iarbejdsløshedsdagpengene. Det gælder både lønnet arbejde og ulønnet arbejde, som man normaltville få løn for. Det gælder også, selvom arbejdet er uden for normal arbejdstid eller på helligdage.Tilsvarende gælder som udgangspunkt også for indtægter, selvom arbejdet ikke er udført i denperiode, som indtægten dækker. Med hjemmel i denne bestemmelse er der bl.a. fastsat en regel om,at der ikke kan ske udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge for mindre end 1 arbejdsdag i løbet af enuge, svarende til 7,4 timer. Tilsvarende vil gælde for modtagere af midlertidigarbejdsmarkedsydelse.Det følger af lovens § 59, at fradrag for arbejde sker, enten ved at den brugte tid fradrages somet timetal, eller ved at indtægten omregnes til et timetal ved hjælp af en omregningssats. Lønnetarbejde, eller kontant dækning for mere end 37 timer pr. uge inden for de sidste 12 uger/3 månederforud for ledigheden, skal afvikles som overskydende timer. Arbejdsløshedsdagpenge kan førstudbetales, når de overskydende timer er afviklet. Tilsvarende vil gælde for modtagere af midlertidigarbejdsmarkedsydelse. Der er i forslaget til § 52 l fastsat regler om, at overskydende timer, der eroptjent inden overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke skal medregnes. Der henvisestil bemærkningerne hertil.

Det følger af lovens § 60, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der arbejder på nedsat tid,midlertidigt kan få dækket forskellen mellem fuld tid og det antal timer, som pågældende arbejder.Retten til supplerende dagpenge er begrænset til 30 uger inden for 104 uger. Herefter genoptjenesretten til supplerende dagpenge ved arbejde svarende til 26 ugers arbejde inden for 12sammenhængende måneder. Tilsvarende vil gælde i retten til supplerende midlertidigarbejdsmarkedsydelse. Der er i forslaget til § 52 m fastsat regler om, at der ved opgørelsen aftidsbegrænsningen ikke medregnes uger, hvori der er udbetalt supplerende dagpenge. Der henvisestil bemærkningerne hertil.Det følger af lovens § 61, at der ikke må udbetales dagpenge til et medlem, hvis ledighedskyldes, at medlemmet er omfattet af konflikt. Hvis mindst 65 pct. af de medlemmer af enarbejdsløshedskasse, som ikke modtager ydelser fra kassen, bortset fra nedsatte dagpenge, anses foromfattet af en ikke overenskomststridig konflikt, skal der lukkes for udbetaling af dagpenge tilarbejdsløshedskassens medlemmer. Tilsvarende vil gælde for udbetaling af midlertidigarbejdsmarkedsydelse.Det følger af lovens § 62, at der kun kan udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighedfor arbejdsmarkedet. Det betyder bl.a., at der kun kan udbetales dagpenge, hvis medlemmet eraktivt arbejdssøgende, kan og vil overtage arbejde med dags varsel, kan og vil deltage i samtalermed arbejdsløshedskassen og jobcenteret samt deltage i aktive tilbud. Der må ikke udbetalesdagpenge, hvis medlemmet er sygt eller i øvrigt er ude af stand til at påtage sig arbejde af normaltomfang, aftjener værnepligt eller unddrager sig denne, ved domstols- eller administrativ afgørelse erberøvet sin frihed eller unddrager sig frihedsberøvelse, eller hvis vedkommende af anden grundikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.Efter lovens §§ 62 a-b må dagpenge ikke udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse.Dagpengeretten kan dog bevares, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen, oguddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i detomfang den udbydes som heltidsuddannelse. Medlemmet kan endvidere deltage ienkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen og i undervisning svarende tilfolkeskolens 8.-10. klassetrin. Et medlem, som er fyldt 25 år, kan endvidere under visse betingelserfå udbetalt dagpenge i en kortere periode samtidig med uddannelse.Det følger af lovens § 63 a, at der ikke kan udbetales dagpenge, hvis et medlem udebliver fra ensamtale eller aktivitet, som pågældende er indkaldt til. Dagpenge kan tidligst udbetales, nårpågældende har henvendt sig om udeblivelsen til den, der har indkaldt til samtalen eller aktiviteten.Med hjemmel i lovens § 62, stk. 6, § 62 a, stk. 4, og § 62 b, stk. 3, er der i bekendtgørelse områdighed fastsat nærmere regler om rådighed, arbejdsløshedskassernes rådighedssamtaler medledige medlemmer og tab af dagpengeret ved manglende i rådighed. Efter disse regler skal etmedlem for at kunne få dagpenge bl.a. være tilmeldt som arbejdssøgende samt kunne overtagearbejde og deltage i samtaler, aktiviteter og tilbud. Medlemmet skal endvidere som udgangspunkthave bopæl og opholde sig i Danmark. Medlemmet kan ikke få dagpenge, så længe medlemmetikke opfylder disse betingelser. Efter reglerne skal arbejdsløshedskassen endvidere mindst hver 3.måned holde en rådighedssamtale med et ledigt medlem, hvor arbejdsløshedskassen skal vurderemedlemmets rådighed. Hvis medlemmet ikke anses for at stå til rådighed, mister medlemmet rettentil dagpenge. Et fuldtidsforsikret medlem kan først få dagpenge igen, når medlemmet har opfyldt etarbejdskrav på mindst 276/300 løntimer inden for en sammenhængende periode på 12 uger/3måneder (ved uge- eller månedsindberetninger til eIndkomstregistret) eller i mindst 26 ugeruafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang (fuldtidsforsikrede). Løntimerneskal være udbetalt i forbindelse med et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er udført påalmindelige løn- og ansættelsesvilkår, og der må ikke være ydet offentligt tilskud til etablering ogdrift af virksomheden.

Tilsvarende vil gælde om rådighedskravene for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelseog om udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Det følger af lovens § 63, at dagpenge ikke må udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes, atvedkommende uden fyldestgørende grund (gyldig grund) ophører med et arbejde eller afslår etrimeligt arbejde, som pågældende er henvist til af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller andenaktør efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det samme gælder, hvis den ledigeuden gyldig grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud mv. eller udebliver fra, afslåreller ophører i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De nærmere regler omselvforskyldt ledighed, herunder om de gyldige grunde er fastsat i bekendtgørelse om selvforskyldtledighed. Efter disse regler er de gyldige grund bl.a. helbredsproblemer, manglende pasnings-mulighed af børn og overgang til efterløn.Ved selvforskyldt ledighed pålægges et medlem en karantæne på 3 uger.Hvis medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed erblevet selvforskyldt ledig, bortfalder retten til dagpenge, indtil medlemmet har opfyldt etarbejdskrav på mindst 276/300 løntimer inden for en sammenhængende periode på 12 uger/3måneder (ved uge- eller månedsindberetninger til eIndkomstregistret) eller i mindst 26 ugeruafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang (fuldtidsforsikrede). Løntimerneskal være udbetalt i forbindelse med et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er udført påalmindelige løn- og ansættelsesvilkår, og der må ikke være ydet offentligt tilskud til etablering ogdrift af virksomheden.Tilsvarende vil gælde om selvforskyldt ledighed for modtagere af midlertidigarbejdsmarkedsydelse og om udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Ad kapitel 11 b - FeriedagpengeDet følger af lovens § 75 h, at et ledigt medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge pågrundlag af perioder, hvor arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelse til medlemmet, eller perioder,hvor pågældende har modtaget syge- eller barselsdagpenge. Der optjenes kun ret til feriedagpenge iperioder, hvor pågældende er medlem af en dansk arbejdsløshedskasse. Det er en betingelse for rettil ferie med feriedagpenge, at medlemmet på ferietidspunktet har ret til arbejdsløshedsdagpenge.Feriedagpenge udbetales med medlemmets individuelt beregnede dagpengesats. Hvis den ledigeikke har fået udbetalt dagpenge med en beregnet sats, udbetales feriedagpenge med en fast sats, derudgør 82 pct. af dagpengenes højeste beløb efter lovens § 47.Tilsvarende regler vil finde anvendelse for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Detbetyder, at der optjenes ret til feriedagpenge på grundlag af perioden med midlertidigarbejdsmarkedsydelse. Det er dog i forslaget til § 52 n, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, fastsatregler om ret til afholdes af allerede optjente feriedagpenge i perioden med midlertidigarbejdsmarkedsydelse samt ydelsens størrelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.Ad kapitel 12 – Medlemsbidrag og G-dageDer er i lovens §§ 76-78 fastsat regler om betaling af medlemsbidrag. Medlemskab af enarbejdsløshedskasse forudsætter indbetaling af et obligatorisk bidrag til arbejdsløshedsforsikringen,et frivilligt efterlønsbidrag og et bidrag til dækningen af arbejdsløshedskassens administration samtet bidrag til finansiering af bidrag til ATP. Størrelsen af bidraget til arbejdsløshedsforsikringenfremgår af lovens § 77 og er afhængigt af pågældendes forsikringsstatus. Et fuldtidsforsikretmedlem betaler et årligt bidrag på 4,8 gange dagpengenes højeste beløb svarende til 3.840 kr. i2013. Beløbet er fradragsberettiget. Tilsvarende regler vil gælde for modtagere af midlertidigarbejdsmarkedsydelse.

Der er i lovens § 84 fastsat regler om, at arbejdsgiverne skal betale dagpengegodtgørelse for 1.,2. og 3. ledighedsdag - G-dage - ved afskedigelse, hjemsendelse eller ophør af opgave- ogtidsbestemt akkord og lignende. G-dagene udgør et beløb svarende til dagpengene højeste beløb pr.dag – pt. 801 kr. Der kan højst udbetales G-dage 16 gange hos den samme arbejdsgiver.Ad kapitel 12 a –Bidrag til Arbejdsmarkedets TillægspensionDet følger af lovens § 85 c, at der for dagpengemodtagere indbetales bidrag tilArbejdsmarkedets Tillægspension. Der indbetales et dobbelte normalbidrag (3,84 kr. pr.ydelsestime svarende til 615 kr. pr. måned for en fuldtidsledig). Medlemmet, arbejdsgivere ogarbejdsløshedskassen med hver 1/3. Hvis pågældende er i aktivering, betaler medlemmet 1/3 ogstatskassen 2/3. Der er i forslaget til § 52 p fastsat regler om betaling af ATP-bidrag for modtagereaf midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.Ad kapitel 13 – Tilbagebetaling og sanktionerDer er i lovens §§ 86-87 fastsat regler om tilbagebetaling og sanktioner, hvis et medlemuberettiget har fået udbetalt en ydelse fra arbejdsløshedskassen. I så fald skal denne somudgangspunkt tilbagebetales. I visse tilfælde kan dagpengemodtageren tillige pålægges en sanktion iform af udelukkelse fra dagpenge i en periode eller slettes som medlem af arbejdsløshedskassen.Tilsvarende vil gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Ad andre bestemmelserLoven indeholder desuden en række bestemmelser af hovedsagelig administrativ karakter, somprimært retter sig mod arbejdsløshedskasserne. Nedenfor gennemgås disse regler i summarisk form,da de ikke umiddelbart har betydning for den enkelte lediges ret til midlertidigarbejdsmarkedsydelse.I lovens §§ 65 og 65 a, (kapitel 10) er fastsat nærmere regler omarbejdsløshedskassernes pligt til at vejlede medlemmerne og sikrer, at en sag er oplyst itilstrækkeligt omfang, inden der træffes afgørelse i sagen.I lovens § 79 (kapitel 12) er fastsat regler om arbejdsløshedskassernes ret til refusion.Arbejdsløshedskasserne har ret til refusion fra staten af de udgifter til udbetaling afydelser, som arbejdsløshedskassen har.I lovens § 82 a (kapitel 12) er fastsat regler om kommunernes medfinansiering afudgifterne til arbejdsløshedsdagpenge. Kommunerne skal bidrage til finansieringen afstatens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge til det enkelte medlem. Bidraget udgår 70pct. af udgifterne til dagpenge. Under deltagelse i uddannelsestilbud ellervirksomhedspraktik udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne. Der er i forslaget til § 52 ofastsat regler om kommunernes medfinansiering af udgifterne til midlertidigarbejdsmarkedsydelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.I lovens §§ 88-92 (kapitel 14) er fastsat regler om statens tilsyn med de anerkendtearbejdsløshedskasser, administration af forsikringssystemet mv. Staten fører tilsyn medde anerkendte arbejdsløshedskasser. Tilsynet omfatter kassernes administration,økonomi, regnskaber og revision samt kassernes medlemmer. Kasserne har adgang til –herunder i elektronisk form - at indhente oplysninger fx fra arbejdsgiverne om kassensegne medlemmer til brug for administrationen af udbetaling af dagpenge mv.I lovens §§ 98-99 (kapitel 16) er fastsat regler om, at klage over arbejdsløshedskassensafgørelse inden 4 uger kan indbringes for Arbejdsskadestyrelsen. Klage over

Til § 52 iModtagelse af midlertidig arbejdsmarkedsydelse forudsætter medlemskab af enarbejdsløshedskasse.Det foreslås istk. 1,at en person, som er udmeldt eller slette som medlem afarbejdsløshedskassen, mens pågældende har været omfattet af uddannelsesordningen for ledige, derhar opbrugt retten til dagpenge, skal søge om at blive genoptaget i en arbejdsløshedskasse for atopnå ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Hvis ansøgning herom er modtaget senest 21 dageefter udløb af uddannelsesordningen, sker genoptagelse med virkning fra datoen for udløb af rettentil uddannelse. Hvis ansøgning modtages efter 21 dages fristen, sker optagelse efter de almindeligeregler, det vil sige fra ansøgningstidspunktet. Genoptagelse kan kun ske som fuldtidsforsikret, ogsom undtagelse til § 41, stk. 1, nr. 2, i loven kan optagelse ske, selvom pågældende har 2 år ellermindre til folkepensionsalderen. Der henvises til § 52 h med tilhørende bemærkninger til kapitel 8 iloven.Det foreslås istk. 2,at et medlem omfattet af målgruppebeskrivelsen i § 52 g, som udmeldes ellerslettes som medlem af arbejdsløshedskassen, ikke igen kan opnå ret til midlertidigarbejdsmarkedsydelse. Forslaget skyldes, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse er en særlig ogmidlertidig foranstaltning for personer, som mister deres dagpengeret, eller hvis ret til uddannelseog særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning til ledige, hvis dagpengeret er ophørt,er opbrugt. Ordningen forudsætter således ikke en forudgående optjening af et beskæftigelseskrav.Til § 52 jDet foreslås istk. 1,at midlertidig arbejdsmarkedsydelse for ikke-forsørgere udgør 60 pct. afhøjeste dagpenge og 80 pct. for forsørgere svarende til 2.445 kr. pr. uge henholdsvis 3.260 kr. pr.uge (2014-niveau). Arbejdsmarkedsydelsen er ikke afhængig af ægtefælleindkomst ogfamilieformue. Det svarer til de satser, hvormed uddannelsesydelsen udbetales, jf. lov omuddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.Forsørgelsespligten er over for børn, og vil – ligesom for den gældende uddannelsesydelse –svare til den forsørgelsespligt, der gælder efter lov om aktiv socialpolitik. Her er det denprivatretlige forsørgelsespligt over for et barn efter Justitsministeriets lovgivning (lov om børnsforsørgelse), som er afgørende for, om man i relation til det offentlige har forsørgelsesansvar overfor barnet. Det følger heraf, at forældre hver for sig er forpligtet til at forsørge barnet.Forpligtigelsen ophører ved barnets fyldte 18 år, eller når barnet indgår ægteskab eller selv fårforsørgelsespligt over for et barn.De ydelser, som arbejdsløshedskasserne udbetaler efter gældende regler, er uafhængige af evt.forsørgelsespligt og er ægtefælle- og formueuafhængig.Det foreslås istk. 2,at det er en betingelse for at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelsesom forsørger, at barnet/børnene opholder sig i Danmark. Det gælder dog ikke for EU/EØS borgere,hvis børn opholder sig i et andet EU/EØS-land.Det vil være nyt for arbejdsløshedskasserne at skulle sondre mellem forsørgere og ikke-forsørgere. I dag benytter arbejdsløshedskasserne tro- og love oplysninger i forbindelse med

udbetaling af ydelser. Det gælder fx i forbindelse med medlemmernes afgivelse af oplysninger påydelseskort.Arbejdsløshedskasserne vil kunne indhente oplysninger om medlemmets eventuelleforsørgelsespligt over for børn på samme måde, det vil sige ved en tro- og love erklæring.Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsyn med udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil skeefter de gældende tilsynsbestemmelser i lovens kapitel 14.Til § 52 kHensigten med indførelsen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er bl.a. at indfase den 2-årigedagpengeperiode gradvis, således at den er fuldt indfaset i 2. halvår af 2016. Herefter kan der ikkelængere modtages midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Indfasningen vil således dække perioder, hvoren ledige har modtaget dagpenge, uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse (densamlede ydelsesperiode).Varigheden af perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse beror på hvilket tidspunkt, denenkelte lediges 2-årige dagpengeret ophører, jf. forslaget til § 52 k, stk. 2. Det bemærkes, atdagpengemodtagere, som er blevet indplaceret i dagpengesystemet forud for 1. juli 2010, pr. dennedato fik afkortet deres dagpengeperiode således, at den højst kunne udgøre 2 år inden for denresterende del af deres 6-årige referenceperiode, jf. lov nr. 703 af 25. juni 2010.Den således afkortede dagpengeperiode omfattes af udtrykket ”den 2-årige dagpengeret”.Personer, som er indplaceret efter den 1. juli 2010, er fra ledighedens start omfattet af endagpengeperiode på 2 år inden for 3 år.Ophør af dagpengeretten kan ske enten ved, at pågældendes ydelsesperiode opbruges, eller vedat pågældendes individuelle referenceperiode udløber.Det foreslås istk. 1,at retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse indtræder på det tidspunkt,hvor retten til dagpenge eller retten til uddannelsesordningen/ydelsen ophører.Det betyder, at der er en ”fast forkant” for 3 forhold:Hvornår retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelsen indtræder, jf. forslaget til § 52 k,stk. 1,hvornår forbruget af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse begynder, jf. forslaget til §52 k, stk. 2, oghvornår muligheden for forlængelse af ydelsesperioden begynder, jf. forslaget til § 52 k,stk. 8.Det foreslås istk. 2,at den samlede ydelsesperiode er således:9. 4 år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, senest den 30.december 2012.10. 3 � år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 31.december 2012 til og med den 30. juni 2013.11. 3 ½ år for personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 1.juli 2013 til og med den 5. januar 2014.12. 3 1/4 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 6.januar 2014 til og med den 6. juli 2014.13. 3 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 7. juli2014 til og med den 4. januar 2015.14. 2 � år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden den 5.januar 2015 til og med den 5. juli 2015.15. 2 ½ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden den 6.juli 2015 til og med den 3. januar 2016.

16. 2 1/4 år for personer, der opbrugder den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 4.januar 2016 til og med den 3. juli 2016.Det foreslås istk. 3,at længden af den samlede ydelsesperiode, jf. stk. 2 afgøres på grundlag af,hvornår retten til dagpenge er opbrugt.I aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er ydelsesperiodens længde fastsat i forhold tilhvilket halvår, den 2-årige dagpengeret er opbrugt. Denne angivelse er imidlertid ikke præcis nok iforhold til forbrug af dagpengeperioder. Det foreslås derfor, at målgruppen periodemæssigtafgrænses ved brug af datoangivelser, som svarer til udløb af en dagpengeuge. Datoerne er fastsatsåledes, at den enkelte person stilles bedst muligt. Tilsvarende gælder for afgrænsningen afmålgruppen i forslaget til § 52 g, hvortil henvises.Ved opgørelsen af varigheden af perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal der tageshøjde for pågældendes forudgående forbrug af dagpenge efter den 1. juli 2010 (”den 2-årigedagpengeret”), herunder forlænget dagpenge, jf. lov nr. 267 af 27. marts 2012, og perioder med rettil uddannelsesydelse, jf. lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.Det foreslås derfor istk. 4,at længden af perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgørden samlede ydelsesperiode fratrukket perioder med dagpenge og uddannelsesydelse.Det foreslås istk. 5,at hvis en persons dagpengeret udløber som følge af, at pågældendesreferenceperiode udløber, uden at ydelsesperioden, herunder eventuel forlængelse afydelsesperioden efter lov nr. 267 af 27. marts 2012, er opbrugt, indgår den del af pågældendes 2-årige ydelsesperiode inklusive eventuel forlængelse, som ikke var forbrugt ved udløbet afdagpengeretten. Det betyder, at ydelsesperioden i disse tilfælde altid opgøres som minimum 2 år ogafhængig af pågældendes eventuelle forlængelse af dagpengeperioden på 2½ år. Hvis der ikke tageshøjde herfor, vil konsekvensen være, at en person vil kunne modtager midlertidigarbejdsmarkedsydelse i længere tid end forudsat i aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Det foreslås istk. 6,at forbruget af arbejdsmarkedsydelsen opgøres i uger svarende til gældenderegler på dagpengeområdet, Det foreslås videre, at perioder med uddannelsesydelse omregnes framåneder til uger ved at gange med 4,33. Efter omregning rundes ned til nærmeste hele uge. Dettestiller den enkelte bedst muligt. Arbejdsløshedskassen har ansvaret for administrationen afmidlertidig arbejdsmarkedsydelse samt forudgående periode med dagpenge. Det er derforarbejdsløshedskassen, der skal foretage omregningen på grundlag af oplysninger om forbrug afuddannelsesordningen fra kommunen. Udvekslingen af oplysninger om forbrug afuddannelsesordningen kan efter gældende regler udveksles mellem kommunen ogarbejdsløshedskasserne.Det fremgår af aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at den samlede periode meddagpenge, særlig uddannelsesydelse og den ny arbejdsmarkedsydelse højst kan udgøre 4 år.Det foreslås derfor istk. 7,at den samlede periode med ydelser, der forbruger afdagpengeperioden, jf. lovens § 55, stk. 3, samt perioder med ret til uddannelsesydelse ogmidlertidig arbejdsmarkedsydelse højst kan udgøre 4 år. Ved opgørelsen medregnesdagpengeperioder efter seneste tidspunkt for indplaceringen i dagpengesystemet. Ved opgørelsenmedregnes ikke en eventuel uforbrugt ydelsesperiode.Det foreslås istk. 8,at perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan forlænges medop til 6 måneder.I lov om uddannelsesordning er der indført regler om en referenceperiode. Det fremgår af dennelovs § 2, stk. 1, og § 18, stk. 1, at perioder med ret til uddannelse/uddannelsesydelse kan forlængesmed op til 6 måneder med perioder med beskæftigelse, der kan medregnes til opgørelsen afbeskæftigelseskravet.Det foreslås, at ydelsesperioden i den midlertidig arbejdsmarkedsydelsesordning – ligesom iuddannelsesordningen – kan forlænges med perioder med beskæftigelse, der kan medregnes til

opgørelsen af beskæftigelseskravet, efter principperne i § 53. Herudover foreslås, atydelsesperioden kan forlænges efter principperne i reglerne for modtagere afarbejdsløshedsdagpenge, jf. lovens § 55, stk. 4, og regler udstedt efter stk. 5. Der kan i denforbindelse henvises til § 19 i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere ogdagpengeperiode. Det drejer sig primært om følgende 2 situationer:1. Perioder med sygdom på over 6 sammenhængende uger, jf. § 55, stk. 4, nr. 1, og2. perioder med barsel, jf. § 55, stk. 4, nr. 2.Forlængelse af ydelsesperioden opgøres i uger i overensstemmelse med det almindeligeugeprincip i dagpengereglerne. Det betyder, at hvis der har været arbejde i en uge, uden at dersamtidig har været udbetalt ydelse, vil ugen kunne forlænge den samlede ydelsesperiode.Det foreslås istk. 9,at der ved opgørelsen skal medregnes forlængelse af perioden med ret tiluddannelsesydelse efter § 18, stk. 1, 2. pkt., i lov om uddannelsesordning for ledige, som haropbrugt deres dagpengeret. Det bemærkes, at i uddannelsesordningen er forlængelsen udregnet imåneder. Det foreslås derfor, at en måned omregnes til uger ved at gange med faktor 4,33. Dernedrundes til nærmeste hele antal uger. Dette vil stille den enkelte bedst muligt.Til § 52 lDet foreslås, at der ved opgørelsen af overskydende timer, jf. § 59, stk. 2, ikke medregnes timer,der er optjent inden overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at overskydendetimer, som er opgjort forud for overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke skal afviklesunder modtagelse af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i pkt. 2.1.2.2.5. samt bemærkningerne til § 52 h adlovens § 59.Til § 52 mDet foreslås, at der ved opgørelsen af perioden med supplerende midlertidigarbejdsmarkedsydelse, jf. lovens § 60, stk. 1, ikke medregnes uger med supplerende dagpenge.Reglerne i § 60, stk. 1 og 2, finder i øvrigt anvendelse.Forslaget betyder, at modtagelse af supplerende dagpenge forud for overgangen til midlertidigarbejdsmarkedsydelse ikke har betydning for opgørelsen af perioden, hvori en person kan modtagesupplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i pkt. 2.1.2.2.5. samt bemærkningerne til § 52 h adlovens §§ 59 og 60.Til § 52 nEfter gældende regler i § 75 h i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. optjenes der ret tilferiedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser tilmedlemmet. Herudover optjenes der ret til feriedagpenge på grundlag af syge- og barselsdagpenge.Der optjenes kun ret til feriedagpenge i perioder, hvor pågældende er medlem af en danskarbejdsløshedskasse.Til personer, der modtager dagpenge, udbetales feriedagpenge med den (individuelle) sats,medlemmet får udbetalt dagpenge med. Hvis den ledige ikke har fået udbetalt dagpenge med enberegnet sats, udbetales feriedagpenge med en fastsats, der udgør 82 pct. af dagpengenes højestebeløb efter lovens § 47.Som gældende lov er formuleret, vil en person på midlertidig arbejdsmarkedsydelse optjene rettil feriedagpenge, da arbejdsmarkedsydelsen udbetales af arbejdsløshedskassen.Udbetaling af feriedagpenge forudsætter, at pågældende har ret til dagpenge på ferietidspunktet.

Det foreslås, at personer, der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, får ret tilferiedagpenge efter de almindelige regler i kapitel 11 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Detbetyder, at feriedagpenge optjent i perioder, hvor pågældende har modtaget arbejdsløsheds-, syge-,eller barseldagpenge, vil kunne afholdes i perioder med ret til udbetaling af midlertidigarbejdsmarkedsydelse.Det foreslås videre, at feriedagpengene udbetales med et beløb svarende til pågældendesmidlertidige arbejdsmarkedsydelse.Som en konsekvens af forslaget til § 52 h, som affattet ved nærværende lovforslags § 1, nr. 1,optjenes der ret til feriedagpenge på grundlag af perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Personer, der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra uddannelsesordningen, jf. lov omuddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, har ikke optjent ret tilferiedagpenge på grundlag heraf. I uddannelsesordningen er der i øvrigt ikke ret til ferie med ydelseherunder optjening af en ret til ferie med ydelse. Det betyder, at personer, som overgår frauddannelsesordningen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse i udgangspunktet ikke vil har ret tilferie med ydelse.Som en konsekvens af forslaget til § 52 h vil reglerne om udbetaling af feriedagpenge i øvrigtfinde anvendelse.Der henvises til lovforslagets § 52 h som affattet ved nærværende lovs § 1, nr. 1.Til § 52 oDet foreslås, at kommunerne på samme måde som ved arbejdsløshedsdagpenge skalmedfinansiere udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Konkret foreslås, at bidraget udgør70 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Under deltagelse i tilbud omvirksomhedspraktik efter § 75 m og uddannelse efter §§ 75 p og q i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Hvis tilbud efter § 75 v i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt ellerikke har det foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til midlertidigarbejdsmarkedsydelse for de timer, som ikke er omfattet af tilbuddet. Det foreslås dog, at dette -som på dagpengeområdet - ikke skal gælde i 2014. Reglerne om kommunal medfinansiering i § 82a, stk. 2, stk. 4, 2. pkt., stk. 5 og 6, finder i øvrigt anvendelse.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.2.7. samt bemærkninger til §52 h ad lovens § 82 a.Til § 52 pDet foreslås istk. 1 og 2,at der for medlemmer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse,indbetales ATP-bidrag af ydelsen efter samme principper som for modtagere af arbejdsløsheds-dagpenge. Det vil sige, at der indbetales et ATP-bidrag, som udgør det dobbelte af A-bidraget, jf. §15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget betales for hver times ydelse, derudbetales, og udgør det dobbelte af A-bidraget, jf. § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time,der udbetales midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Bidraget, som er fastsat på grundlag af A-bidragetsløsarbejdersats, udgør 3,84 kr. (2013-niveau) for hver times ydelse, der udbetales.Det foreslås istk. 3 og 4,at bidraget finansieres efter samme principper som finansieringen afATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge.Det vil sige, at modtageren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse betaler 1/3 af ATP-bidraget,arbejdsløshedskassen betaler 1/3 og private arbejdsgivere, der er registreret eftermerværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler 1/3, når kommunenbidrager til finansieringen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med

70 pct. af udgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, 2. pkt., som affattet veddette lovforslags § 1, nr. 1, eller100 pct. af udgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, 4. pkt., som affattetved dette lovforslags § 1, nr. 1.Modtageren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse betaler 1/3 af ATP-bidraget, og staten betaler2/3 af bidraget, når kommunen bidrager til finansieringen af den midlertidigearbejdsmarkedsydelse med 50 pct. af udgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. §52 o, 3. pkt., som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 1.Det foreslås istk. 5 og 6,at hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb,og at arbejdsløshedskassen fratrækker medlemmets del af bidraget ved udbetalingen af midlertidigarbejdsmarkedsydelse med henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspensionefter hvert kvartals udløb. Dette svarer til bestemmelserne i § 85 c, stk. 6 og 7, i lov omarbejdsløshedsforsikring m.v.Det foreslås istk. 7,at § 85 c, stk. 8-22, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarendeanvendelse i forbindelse med ATP-bidrag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Lovens § 85 c, stk. 8 og 11, fastsætter regler om beregning og indbetaling afarbejdsløshedskassernes bidrag til finansiering af arbejdsløshedskassernes andel af ATP-bidragetefter forslaget til § 85 e, stk. 3.Lovens § 85 c, stk. 9, fastsætter regler om indbetaling af statens andel af ATP-bidraget efterforslaget til § 85 e, stk. 4.Lovens § 85 c, stk. 12-15, 17 og 19, fastsætter endvidere regler om beregning, opkrævning ogindbetaling af private arbejdsgiveres bidrag til finansiering af arbejdsgivernes andel af ATP-bidraget efter forslaget til § 85 e, stk. 3, samt betaling af morarente ved for sen betaling affinansieringsbidraget.Efter lovens § 85 c, stk. 16, fastsætter beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen forArbejdsmarkedets Tillægspension størrelsen af arbejdsgivernes finansieringsbidrag.Lovens § 85 c, stk. 18, indeholder hjemmel for Arbejdsmarkedets Tillægspension til at indhenteoplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældendearbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldigefinansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- ogformueforhold.Lovens § 85 c, stk. 20, indeholder hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension harudpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.Lovens § 85 c, stk. 21, fastsætter klagemulighed for finansieringsbidrag og finansieringsbidrags-pligt.Lovens § 85 c, stk. 10 og 22, indeholder hjemmel for beskæftigelsesministeren til efter forhandlingmed bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension at fastsætte nærmere regler om indbetaling afATP-bidrag samt om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag.Til § 52 qDet foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandlinger med Beskæftigelsesrådet fastsætternærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne efter dette kapitel. Det foreslås, at der herunderkan fastsættes regler om overgang fra særlig uddannelsesordning til midlertidigarbejdsmarkedsydelse herunder, hvilken ugedag overgangen sker, med henblik på at sikre, at derikke sker ”dobbeltforbrug”, hvis der i ugen er udbetalt såvel særlig uddannelsesydelse sommidlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der kan endvidere fastsættes regler om, at skift afforsørgerstatus, jf. forslaget til § 52 j, sker med virkning fra mandag i den efterfølgende uge. Derkan endvidere fastsættes regler om opgørelse af forbrug af perioder på særlig uddannelsesordning

og dagpenge� samt opgørelse af perioder, de kan forlænge perioden med midlertidigarbejdsmarkedsydelse, jf. forslaget til § 52 k.Til nr. 2Efter gældende regler yder staten hver arbejdsløshedskasse refusion for de udgifter, de har hafttil bl.a. dagpenge, jf. lovens § 79.Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne på tilsvarende vis får ret til refusion af deres udgifter tilmidlertidig arbejdsmarkedsydelse. Reglerne om refusion i lovens § 79 finder i øvrigt anvendelse.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.2.7. samt bemærkningerne til §52 h ad lovens § 79.Til nr. 3Efter gældende regler i § 100 b i loven er beskæftigelsesministeren bemyndiget til at fastsætteregler om digital kommunikation mellem medlemmet og arbejdsløshedskassen,Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Arbejdsskadestyrelsen ogAnkestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, herunder regler om at medlemmerne har ret, men ikke pligt,til at benytte digital kommunikation.Det foreslås istk. 1,at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, atdigital kommunikation mellem medlemmet og arbejdsløshedskassen, herunder om medlemmet ogarbejdsløshedskassen har pligt til at anvende digital kommunikation, når kassen har indført det.Den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte reglerom, at den enkelte arbejdsløshedskasse kan beslutte, at det skal være en pligt for kassensmedlemmer at kommunikere digitalt med arbejdsløshedskassen. Overgangen til digitalkommunikation kan ske i takt med, at den enkelte arbejdsløshedskasse er i stand til at stille sikre IT-løsninger til rådighed for medlemmerne. Der skal dog være mulighed for, at mindre IT-paratemedlemmer af en arbejdsløshedskasse kan blive fritaget for digital kommunikation medarbejdsløshedskassen.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.2.6.2.Det foreslås istk. 2,at den gældende hjemmel i § 100 b til at fastsætte regler om digitalkommunikation mellem arbejdsløshedskasserne, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen forFastholdelse og Rekruttering, Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg iøvrigt videreføres uændret.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.2.6.2.Det foreslås istk.3, at der fastsættes reglerne om, hvornår en digital meddelelse anses for atvære kommet frem til adressaten, dvs. til modtageren af meddelelsen.Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommet frem til adressaten, når den ertilgængelig for adressaten for meddelelsen.Bestemmelsen vil have betydning for beregning af, hvornår eventuelle tidsfrister begynder atløbe og for starttidspunktet for beregning af klagefristen.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.2.Til § 2Til nr. 1I henhold til § 102 kan jobcenteret ved større afskedigelser tilbyde jobsøgningskurser i op til 2uger til beskæftigede i opsigelsesperioden og tilskud til udgifter til opkvalificering af debeskæftigede i opsigelsesperioden i op til 8 uger. Ved større afskedigelser forstås mindst 50 pct. afmedarbejderne på et arbejdssted med mindst 100 ansatte.

Finansieringen sker fra den almindelige varslingspulje med hjemmel i § 43 i lov om ansvaret forog styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. I henhold til bestemmelsen kan det regionalebeskæftigelsesråd inden for rammerne af en særlig statslig bevilling iværksætte initiativer til at sikreen hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelseraf stor betydning for et lokalområde.Bevillingen kan blandt andet anvendes til de redskaber for beskæftigede, der er nævnt i § 102 ilov om en aktiv beskæftigelsesindsats.I 2010 indgik Regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om at afsætte 20,0 mio. kr. til et forsøgmed en supplerende varslingsindsats for varslede personer, der blev ledige efter opsigelsesperioden.Forsøget løb oprindeligt fra 1. marts til 31. december 2010. Forsøget er siden forlænget tiludgangen af 2013.Forsøget indebærer, at alle jobcentre inden for en økonomisk ramme kan give tilbud omjobsøgningskurser i op til 2 uger og tilbud om vejledning og opkvalificering i op til 8 uger tildagpengemodtagere og modtagere af kontanthjælp, som har været omfattet af en størreafskedigelse, herunder muligheden for opkvalificering m.v. efter § 102.Sammenlagt må indsatsen efter § 102 og tilbud efter forsøget højst udgøre 2 ugersjobsøgningskursus og 8 ugers vejledning og opkvalificering for den enkelte person.Tilbud i henhold til forsøget medregnes ikke i varighedsbegrænsningen på maksimalt tilbud omvejledning og opkvalificering i 6 uger i første ledighedsperiode.Tilbud i henhold til forsøget skal være aftalt med personen senest 14 dage efter, at personen erfratrådt virksomheden. Tilbuddet skal være påbegyndt senest 3 måneder efter og afsluttet senest 6måneder efter, at personen er fratrådt virksomheden.Alle 10 uger kan ligge efter opsigelsesperioden, såfremt de finansieres af den supplerendevarslingsindsats.Det foreslås, at den gældende forsøgsordning med den supplerende varslingsindsats, hvorvarslede personer efter ophør af opsigelsesperioden fortsat er omfattet af varslingsindsatsen, gørespermanent. Dagpengemodtagere og modtagere af kontanthjælp, som har været omfattet af en størreafskedigelse, kan herefter af jobcenteret tilbydes jobsøgningskurser i op til 2 uger og vejledning ogopkvalificering i op til 8 uger. Den samlede varslingsindsats i opsigelsesperioden og enefterfølgende ledighedsperiode kan dog højst udgøre 2 ugers jobsøgningskursus og 8 ugersopkvalificering for den enkelte person.Forslaget sikrer, at de ledige, der har været omfattet af muligheden for tilbud efter lovens § 102,fortsat kan ydes en indsats efter opsigelsesperioden.Muligheden for at få tilbud om vejledning og opkvalificering i op til 6 uger i førsteledighedsperiode, jf. lovens §§ 34 og 35, berøres ikke.Personer, som ikke er berettiget til dagpenge eller kontanthjælp, er ikke omfattet af forslaget.Tilbud skal aftales senest 14 dage efter, at den pågældende er fratrådt virksomheden, og skalsenest være påbegyndt 3 måneder efter, at den ledige er fratrådt virksomheden og være afsluttetsenest 6 måneder efter fratrædelsen.Tilbud efter forslaget kan kombineres med tilbud om virksomhedspraktik og om ansættelse medløntilskud.Personer, der deltager i tilbud efter forslaget, er omfattet af de almindelige regler for tilbud, herunder områdighed og pligt til at tage imod tilbud. Det er endvidere fortsat jobcenteret, som afgør, om en ledig skalhave et tilbud, og at den ledige har pligt til at tage imod et tilbud.

midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der er tale om et nyt og midlertidigt instrument ibeskæftigelsesindsatsen. Der findes således ikke lovgivning om indsatsen til ledige, der modtagermidlertidig arbejdsmarkedsydelse.Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, somregulerer indsatsen for ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Udgangspunktet forreglerne er, at de med visse tilpasninger skal følge de regler, der gælder for dagpengemodtagere.Indsatsen for de ledige varetages af jobcentrene efter reglerne i lov om ansvaret for og styringen afden aktive beskæftigelsesindsats på samme måde som for dagpengemodtagere.Reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan imidlertid ikke fuldt ud finde anvendelsefor indsatsen. Der er derfor i kapitel 13 d fastsat regler om, hvilke reglerne i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats (herefter loven), der finder anvendelse, og de regler, som alene gælder forindsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Til § 75 jDet foreslås istk. 1,at ledige, der modtagere midlertidig arbejdsmarkedsydelse, er omfattet afen beskæftigelsesrettet indsats efter reglerne i et nyt kapitel 13 d.Det foreslås istk. 2,at reglerne for dagpengemodtagere i kapitel 2 a, 4 a, 5, 6, 8, 9, 19, 20 og 24eller regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtagermidlertidig arbejdsmarkedsydelse.Ad kapitel 2 a - Inddragelse af andre aktørerEfter lovens § 4 b kan kommunen overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffeafgørelser efter loven. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunalbestyrelsen.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til andre aktørerssagsbehandling mv. Der er i bekendtgørelse om andre aktører fastsat nærmere regler herom.Ad kapitel 4 a - Digital kommunikationEfter lovens § 10 a kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om digital kommunikation,herunder om pligt til at anvende digital kommunikation via Jobnet eller en anden landsdækkendeportal mellem på den ene side bl.a. dagpengemodtagere og på den anden side jobcenteret og andre,der varetager beskæftigelsesindsatsen efter denne lov. Der kan endvidere fastsættes regler om, atder kan sende digitale meddelelser mv. uden underskrift, og at disse kan udstedes alene medangivelse af Jobnet eller jobcenteret som afsender.Det fremgår endvidere af lovens § 10 b, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler omanvendelse af digital kommunikation mellem kommunen, arbejdsgivere og selvstændigterhvervsdrivende om tilskud m.v. efter loven. Ministeren kan herunder fastsætte regler omanvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for vissegrupper af juridiske personer og virksomheder. Med hjemmel i bestemmelserne er der ibekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat regler om, at bl.a. dagpengemodtagere harpligt til at anvende digital kommunikation med jobcenteret via jobnet.dk i forbindelse medraskmeldinger og om jobplaner og tilbud efter kapitel 10-12.Der vil kunne fastsættes tilsvarende regler for digital kommunikation mellem på den ene sidemodtagere af arbejdsmarkedsydelse og på den anden side jobcenteret og andre, der varetagerbeskæftigelsesindsatsen efter loven.Ad kapitel 5 - Tilmelding af arbejdssøgende i jobcentreDet fremgår af lovens § 11, at ledige, der ønsker at modtage dagpenge eller er berettiget tildagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal

tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret på den første ledighedsdag, og de skal mindst hver 7.dag bekræfte, at de er arbejdssøgende.Beskæftigelsesministeren kan fastsætter regler om tilmelding og afmelding som arbejdssøgende.De nærmere regler om til- og afmelding er fastsat i bekendtgørelse om en aktivbeskæftigelsesindsats. Efter disse regler kan personen tilmelde sig via selvbetjening på Jobnet ellerved personligt fremmøde i et jobcenter. Personen skal tilmeldes som arbejdssøgende hos jobcentereti sin opholdskommune. Personen skal mindst hver 7. dag tjekke sine jobforslag på Jobnet ogdermed bekræfte sin aktive jobsøgning. I reglerne er der tillige fastsat konsekvenser for manglendeoverholdelse heraf. Hvis en person ikke længere ønsker at stå tilmeldt eller påbegynder fuldbeskæftigelse af mindst 14 dages varighed, skal personen afmelde sig.Tilsvarende vil gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Ad kapitel 6 - Oplysninger om job og cvDet følger af lovens § 12, at oplysninger om job og om arbejdssøgendes arbejds- oguddannelsesmæssige baggrund m.v. (cv’er) indlægges på Beskæftigelsesministeriets database(Jobnet).Efter lovens § 13, skal dagpengemodtagere, som er tilmeldt som arbejdssøgende, givefyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrigeforhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde. Oplysningerne skal indlægges iet CV på Jobnet hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende og skalløbende ajourføres. Jobcentre og arbejdsløshedskasser yder bistand. Efter lovens § 14 skal dersenest 3 uger efter tilmeldingen afholdes en samtale, hvor det sikres, at de oplysninger sompersonen indlægger i Jobnet er fyldestgørende. Hvis der senest 3 måneder før tilmeldingen harværet afholdt en samtale om personens cv, skal der dog ikke afholdes samtale. Fordagpengemodtagere afholdes samtalen af arbejdsløshedskassen.Tilsvarende vil gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Ad kapitel 8 – TilbudsmulighederEfter lovens kapitel 8 kan jobcenteret give bl.a. dagpengemodtagere tilbud om vejledning ogopkvalificering efter lovens kapitel 10, virksomhedspraktik efter lovens kapitel 11 og ansættelsemed løntilskud i offentlige og private virksomheder efter lovens kapitel 12. Der er i forslaget til nytkapitel 13 d, om indsatsen til personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lovom arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsat nærmere regler om indsatsen for målgruppen. Der henvisestil bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2.Efter lovens § 22 skal et tilbud så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områdermed behov for arbejdskraft og så vidt muligt gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætningermed henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvisselvforsørgelse. Et tilbud kan dog også gives alene ud fra en vurdering af arbejdsmarkedets behov.Tilbuddene kan efter lovens § 24 gives hver for sig eller i kombination og kan ikke række ud overden dato, hvortil personen modtager arbejdsløshedsdagpenge.Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte regler om, at en dagpengemodtagersrådighedsforpligtelse kan fraviges. Det er fastsat i bekendtgørelse om en aktivbeskæftigelsesindsats, at jobcenteret efter ansøgning i særlige tilfælde kan fravige kravet om, atbl.a. dagpengemodtagere skal være aktivt arbejdssøgende og stå til rådighed for henvist arbejde,hvis de deltager i et tilbud, som medvirker til, at de kan opnå fast beskæftigelse.Tilsvarende vil gælde vedrørende tilbud m.v. for modtagere af midlertidigarbejdsmarkedsydelse.

Ad kapitel 9 - JobplanDet fremgår af lovens § 29, at bl.a. dagpengemodtagere kan få udarbejdet en jobplan for,hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse kan forbedres. Der skal udarbejdes jobplanforud for afgivelse af tilbud efter kapitel 10 til 12. Dette gælder dog ikke, hvis tilbuddet varer op til4 uger eller er blevet fastsat under en jobsamtale og er rettet mod beskæftigelse inden for områder,hvor der er behov for arbejdskraft. Personen har dog ret til at få udarbejdet jobplan, hvispågældende beder om det. I jobplanen beskrives personens beskæftigelsesmål, der så vidt muligtskal være rettet mod beskæftigelse inden for områder med behov for arbejdskraft.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om jobplaner. Det er i bekendtgørelseom en aktiv beskæftigelsesindsats bl.a. fastsat, hvad jobplanen skal indeholde, og at jobplanen skalgøres tilgængelig for personen digitalt via Jobnet.Tilsvarende vil gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Ad kapitel 19 – UnderretningerEfter lovens § 104-106 skal jobcenteret og arbejdsløshedskassen udveksle oplysninger for bl.a.dagpengemodtagere, som er nødvendige for deres administration af reglerne iarbejdsløshedsforsikringsloven og i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det kan bl.a. væreoplysninger om den lediges jobplaner og deltagelse i tilbud.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om underretningerne mellem jobcentretog arbejdsløshedskassen og kan – efter forhandling med ministeren for børn og undervisning –fastsætte nærmere regler om uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysningerom personer, der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering.De nærmere regler om underretningerne er fastsat i bekendtgørelse om en aktivbeskæftigelsesindsats. Det er bl.a. underretning i forbindelse med den lediges cv-oplysninger,udeblivelse fra aktiviteter, henvisning til arbejde, jobplaner og tilbud, eller i forbindelse med tvivlom personens rådighed.Tilsvarende vil gælde for underretninger mellem jobcenteret og arbejdsløshedskassenvedrørende oplysninger om modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Ad kapitel 20 - Udbetaling af ydelse, refusion, tilsyn, regnskab, erstatning m.v.Det følger af lovens § 109, at arbejdsløshedskassen træffer afgørelser og udbetalerbefordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere, bortset fra befordringsgodtgørelse efter lovens § 82,stk. 4, hvorefter der udbetales den faktiske udgift til befordring som følge en nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne. Kommunen medfinansierer udgifterne til befordringsgodtgørelse med 50pct.Efter lovens § 110 nedsættes løntilskuddet i forbindelse med ansættelse i løntilskudsjob efterkapitel 12 med det beløb, som arbejdsgiveren modtager som refusion fra det offentlige som følge af,at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn. Bestemmelsen finder fx anvendelse, hvis arbejdsgiverenfortsat udbetaler løn under sygdom og modtager sygedagpengerefusion. Efter bestemmelsen kanbeskæftigelsesministeren endvidere fastsætte nærmere regler om beregning og udbetaling, herunderrefusion, samt om administration, regnskab, revision, tilsyn mv.Med hjemmel i bestemmelsen er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, bl.a.fastsat nærmere regler om udbetaling af løntilskud, og om at løntilskuddet reduceres med beløb,som arbejdsgiveren modtager som refusion fra det offentlige som følge af, at arbejdsgiveren fortsatudbetaler løn.I bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Social-,Børne- og Integrationsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder er der endvidere bl.a. fastsat nærmere

regler om udbetaling, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. I henhold til en driftsaftalemellem Beskæftigelsesministeriet og Social-, Børne- og Integrationsministeriet varetager Social-,Børne- og Integrationsministeriet udbetalingen til kommunerne på vegne afBeskæftigelsesministeriet. Driftsaftalen omfatter alle Beskæftigelsesministerietsrefusionsudbetalinger til kommunerne. Aftalen sikrer, at kommunerne kun skal søge om refusion etsted.Det fremgår af lovens § 111, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilbagebetalingaf ydelser efter loven, der er udbetalt på et urigtigt grundlag. Efter lovens § 113 kan der endviderefastsættes nærmere regler om, at kommunen betaler erstatning ved en persons tilskadekomst underdeltagelse i tilbud efter kapitel 10 og 11 og ved en skade, som en person forvolder under deltagelse isådanne tilbud. De nærmere regler om erstatning og tilbagebetaling er fastsat i bekendtgørelse omen aktiv beskæftigelsesindsats.Tilsvarende vil gælde for udbetaling af befordringsgodtgørelse og kommunens medfinansieringaf udgifter hertil, løntilskud, refusion til kommunerne i forbindelse med tilbud, tilsyn, regnskab ogerstatning m.v., i forbindelse med ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Ad kapitel 24 – Klageadgang, ikrafttræden m.v.Det følger af lovens § 128, at jobcenterets afgørelser efter loven kan påklages til AnkestyrelsensBeskæftigelsesudvalg efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde. Efter disse regler gælder der en klagefrist på 4 uger. Ved klage over jobcenterets afgørelserom jobplan og tilbud efter kapitel 9-12, skal Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffe afgørelse isagen, inden 4 uger efter, at klagen er modtaget i Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg.Efter lovens § 131 kan bl.a. dagpengemodtagere klage til jobcenteret inden for 4 uger overoffentlige arbejdsgiveres beregning af arbejdstiden i et løntilskudsjob.Det følger endvidere af lovens § 132, at klage over arbejdsløshedskassens afgørelser ombefordringsgodtgørelse inden 4 uger kan indbringes for Arbejdsskadestyrelsen. Klage overArbejdsskadestyrelsens afgørelse kan inden 4 uger indbringes for AnkestyrelsensBeskæftigelsesudvalg, jf. § 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.Tilsvarende vil gælde om klageadgang for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Ad andre bestemmelserLoven indeholder desuden en række kapitler, som gælder for alle arbejdssøgende – uanset omde modtager en ydelse eller er selvforsørgende mv., samt regler om jobcentrenes administration.Disse regler vil med dette lovforslag også skulle gælde for modtagere af midlertidigarbejdsmarkedsydelse og jobcentrenes administration af indsatsen for denne persongruppe. Detdrejer sig om følgende kapitler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter loven):I lovens kapitel 1 er der fastsat nærmere regler om lovens formål og om, at kommunensopgaver efter loven varetages i jobcentre.I lovens kapitel 3 er der bl.a. fastsat nærmere regler om, at jobcenteret har til opgave at biståalle arbejdssøgende med at finde arbejde samt bistå arbejdsgivere med at finde arbejdskraft.Efter reglerne kan jobcenteret bl.a. henvise ledige til et konkret job og arbejdsløshedskasserkan henvise egne ledige medlemmer til job.Af lovens kapitel 4 fremgår det, hvilken information og vejledning arbejds- oguddannelsessøgende samt arbejdsgivere kan få af jobcenteret.I lovens kapitel 22 er der hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan tillade, at dergennemføres forsøg og udviklingsaktiviteter, der fraviger lovens bestemmelser, bortset frade fastsatte satser og ydelser til personer og virksomheder.

Til § 75 kDet foreslås, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal deltage i etindividuelt kontaktforløb, som er reguleret således, at en person, der deltager i tilbud mv. underordningen, er fritaget fra pligten til at møde personligt op til samtaler. Kontakten kan i stedet foregåtelefonisk, digitalt eller ved brev.I perioder, hvor disse personer ikke deltager i tilbud mv., skal de møde op personligt tilsamtaler, som jobcenteret indkalder til. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering indkaldepersonen til samtaler, i det omfang jobcenteret finder det påkrævet for at sikre, at den ledige får enindsats, der bedst muligt bidrager til, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet samt at følgeop på personens deltagelse i tilbud mv.Reglerne svarer til de regler, der gælder for ledige, der er omfattet af uddannelsesordningen ogmodtager særlig uddannelsesydelse, jf. lov nr. 1374 af 23. december 2012 om uddannelsesordningfor ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.Til § 75 lDet foreslås istk. 1,at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke skal deltagei samtaler eller tilbud mv., hvis de opfylder de betingelser, der gælder for dagpengemodtagere, ireglerne om mindre intensiv indsats efter § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Efter disse regler er personer, som kan dokumentere, at de er på vej i job, på barsel, efterløn,fleksydelse eller pension inden for de næste 6 uger, omfattet af en mindre intensiv indsats. De 6uger regnes fra det tidspunkt, hvor personen skal påbegynde ordinær beskæftigelse, forventes at gåpå barsel eller skal overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension. Personer, der er påarbejdsfordeling, eller som kan dokumentere, at de er hjemsendt på grund af vejrlig ellermaterialemangel, er ligeledes omfattet af en mindre intensiv indsats.Personer omfattet af en mindre intensiv indsats skal ikke møde personligt op til samtaler ijobcenteret, hos anden aktør eller arbejdsløshedskassen og har heller ikke pligt til at deltage i tilbud.I stedet for at holde samtaler ved personligt fremmøde holdes der kontakt på anden vis, telefonisk,digitalt eller ved brev. Personer, der allerede har et tilbud, når de bliver omfattet af den mindreintensive indsats, har ret til at påbegynde og færdiggøre tilbuddet. Personer, som har ret til tilbud,men som endnu ikke har fået et tilbud, skal have et tilbud, hvis de ønsker det. Personer, som eromfattet af en mindre intensiv indsats, og som har pligt til jobsøgning, skal fortsat søge relevantejob, mens de er omfattet af den mindre intensive indsats – fx korte vikar- og afløserjob.I overensstemmelse med hvad der gælder efter reglerne om en mindre intensiv indsats i § 21 f,stk. 3, kan jobcenteret efter en konkret vurdering beslutte, at en person fortsat skal være omfattet afden almindelige beskæftigelsesindsats og dermed fortsat har pligt til at møde personligt op tilsamtaler i jobcenteret, hos anden aktør eller i arbejdsløshedskassen, og til at møde i tilbud mv., hvisder er tale om misbrug af eller spekulation i forhold til muligheden for en mindre intensiv indsats,hvis der er gode muligheder for beskæftigelse inden for personens fagområde, eller hvis jobcenteretvurderer, at det fortsat vil være til fordel for personen at være omfattet af den almindeligebeskæftigelsesindsats.Det foreslås istk. 2,at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke har pligt tilat deltage i tilbud, hvis de har ordinær beskæftigelse som lønmodtager, der i gennemsnit udgørmindst 20 timer om ugen. Gennemsnittet beregnes over en måned.Reglerne svarer til gældende regler for dagpengemodtagere.Til § 75 m

Det foreslås, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal have envirksomhedsrettet indsats. Indsatsen kan ske i form af nytteindsats og virksomhedspraktik,ansættelse med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere og jobrotation.Ved lov nr. 895 af 4. juli 2013 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov omansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love(kontanthjælsreformen), indføres der med virkning fra 1. januar 2014 et nyt redskab ibeskæftigelsesindsatsen i form af nytteindsats. Reglerne er fastsat i kapitel 11 og omfatterkontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere.I medfør af kapitlerne 11 og 12 samt 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats hardagpengemodtagere mulighed for at modtage tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse medløntilskud i offentlig og private virksomheder samt ansættelse som vikar i jobrotation.Det foreslås, at disse regler med visse undtagelser, jf. forslaget til § 75 m, § 75 n, § 75 o, § 75 rog § 75 s, finder anvendelse for ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Ad nytteindsats og virksomhedspraktikVed nytteindsats forstås arbejde på offentlige arbejdspladser af nytteskabende værdi. Arbejdetskal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for en beskæftigelse, hvor personen indgår i etarbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse. Ministeren kan fastsætte nærmereregler om nytteindsats. Der vil blive fastsat sådanne regler inden reglernes ikrafttræden 1. januar2014. Inden for disse regler vil det være op til kommunerne at beslutte, hvad indholdet afnytteindsatserne skal være. Det kan fx være opgaver, der relaterer sig til vedligeholdelse afkommunale institutioner, anlæg og lignende eller at gå til hånde inden for kommunale servicetilbud.Nytteindsats skal desuden kunne gives i kombination med andre tilbud.Nytteindsats kan gives i op til 13 uger, og personen modtager under indsatsen sin hidtidigeydelse.Virksomhedspraktik tilbydes personer, som enten har behov for en afklaring afbeskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencerkun vanskeligt kan opnå beskæftigelse. Tilbud kan gives i både offentlige og private virksomheder.For dagpengemodtagere gælder, at tilbud om virksomhedspraktik kan gives i op til 4 uger ogikke kan række ud over den periode, hvortil personen har ret til dagpenge. Personen modtagerdagpenge under praktikken.Ad ansættelse med løntilskudTilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning affaglige, sociale eller sproglige kompetencer. Tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til1 år og kan ikke række ud over den periode, hvortil personen har ret til dagpenge.Det er en betingelse for at blive ansat med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, at den person,der ansættes, har været ledig i sammenlagt 6 måneder, medmindre personen ikke har en almen ellererhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau, er over 50 år eller er enlig forsørger.Løn- og arbejdsvilkår hos private arbejdsgivere skal være overenskomstmæssige. Hos offentligearbejdsgivere skal løn og arbejdsvilkår også være overenskomstmæssige, dog kan lønnen højstudgøre 115,03 kr. i timen (1. april 2013 niveau).Hos offentlige arbejdsgivere skal lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveaumed dagpengene. Arbejdstiden fastsættes ved at dividere den ugentlige ydelse tillagtarbejdsmarkedsbidrag med timelønnen. Der rundes op til hele timer.Tilskuddet til private arbejdsgivere udgør 71,67 kr. pr. løntime (2013-niveau). Til offentligearbejdsgivere udgør tilskuddet 138,53 kr. kr. pr. time (2013-niveau).

Personer, der ansættes med løntilskud, er i øvrigt omfattet af den lovgivning, der gælder forlønmodtagere, herunder fx arbejdsmiljølovgivningen.Tilbud om ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere kan ikke gives tilen person i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat, herunder hvis ansættelsen harværet med offentligt tilskud.Ad jobrotationOffentlige og private arbejdsgivere har ret til jobrotationsydelse fra jobcenteret, når de ansætteren ledig som vikar i forbindelse med, at en beskæftiget deltager i uddannelse. Den beskæftigede måikke have en uddannelse, der overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kansidestilles hermed. Målgruppen omfatter tillige beskæftigede med en højere uddannelse, som ikkehar anvendt uddannelsen i de sidste 5 år.Inden for en økonomisk ramme kan der også gives mulighed for, at arbejdsgiveren kan fåjobrotationsydelse, når de ansætter en ledig som vikar, der afløser en beskæftiget med en kort ellermellemlang videregående uddannelse. Der er tale om en pulje, som administreres afArbejdsmarkedsstyrelsen efter først til- mølle-princippet.For at få jobrotationsydelsen skal arbejdsgiveren ansætte en ledig som vikar for denbeskæftigede i et antal timer, der svarer til de timer, den ansatte deltager i uddannelse.Der kan ikke udbetales jobrotationsydelse, hvis der udbetales VEU-godtgørelse i forbindelsemed, at en beskæftiget deltager i uddannelser, der berettiger til godtgørelse efter VEU lovgivningeneller støtte efter lov om statens voksenuddannelse (SVU).Arbejdsgiveren kan ikke samtidig med udbetaling af jobrotationsydelsen modtage løntilskud tilvikaren.For at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, skal den person, der ansættes somvikar, være dagpengemodtager og ved ansættelsen have en sammenlagt ledighedsperiode på mindst3 måneder. Vikaren skal som minimum være ansat 10 timer pr. uge og kan maksimalt være ansat ien periode på 12 måneder. Arbejdsgiveren skal betale overenskomstmæssig løn eller den fortilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn til vikaren. Vikaren er omfattet af de for lønmodtageregældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.

Det foreslås, at personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan få tilbud omnytteindsats og virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud samt indgå som vikar i jobrotationefter de ovenfor beskrevne regler, dog således at antallet af timer i nytteindsats skal udgøre 20 timerugentligt, og at ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver højst kan vare 13 uger. Detforeslås videre, at der sker de tilpasninger, som fremgår af bemærkninger til de foreslåede § 75 n, §75 o, § 75 r og § 75 s.Til § 75 nDet foreslås i stk. 1, at lønnen ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere efterfradrag af arbejdsmarkedsbidrag skal ligge på niveau med personens midlertidige arbejdsmarkeds-ydelse. Der vil ikke, som for dagpengemodtagere, være en samlet minimumsløn på 82 pct. afhøjeste dagpenge. Det skyldes, at niveauet for midlertidig arbejdsmarkedsydelse er lavere end 82pct. af maksimale dagpenge. Hvis minimumslønnen på 82 pct. af maksimale dagpenge også skullegælde for denne målgruppe, ville ansættelse i et offentligt løntilskudsjob betyde enindtægtsfremgang.I overensstemmelse med gældende regler i § 55, stk. 5, fastsættes arbejdstiden ved at dividereden ugentlige ydelse tillagt arbejdsmarkedsbidrag med timelønnen. Der rundes op til hele timer.

For en forsørgere, der modtager 80 pct. af højeste dagpenge, og hvis overenskomstmæssigetimeløn er på 115,03 kr., vil arbejdstiden være 31 timer om ugen. For personer, der modtager 60pct. af højeste dagpenge, vil den ugentlige arbejdstid ved en timeløn på 115,03 kr. være 23 timer.Det foreslås, at løntilskuddet til offentlige arbejdsgivere fastsættes efter § 63, stk. 2, nr. 5,hvilket svarer til gældende regler for dagpengemodtagere.Det foreslås i stk. 2, at løntilskuddet til private arbejdsgivere fastsættes efter § 63, stk. 2, nr. 3,hvilket svarer til gældende regler for dagpengemodtagere.Til § 75 oDet foreslås, at der ved beregning af kravet om 6 måneders forudgående ledighed i forbindelsemed ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere og kravet om 3 måneders forudgåendeledighed i forbindelse med ansættelse i jobrotation kan medregnes al forudgående ledighed, uansetom der har været udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, uddannelseshjælp, kontanthjælp, sygedagpengei en ledighedsperiode, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, eller personenhar været i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller har været ledigselvforsørgende. Herved ligestilles alle ledighedsperioder, når der tælles sammen.Dermed kan den ledige få tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver ogansættelse som vikar i jobrotation, når den ledige har haft 6 henholdsvis 3 måneders sammenlagtledighed – uanset hvilken ydelse, den ledige har modtaget i perioden inden ansættelsen, eller at derikke har været udbetalt ydelse.Til § 75 pDet foreslås, at personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og som ikke har enerhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighedkan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, har ret til tilbud om vejledning ogopkvalificering omfattet af lovens § 32, stk. 1, nr. 1, eller regler udstedet i medfør af lovens § 32,stk. 5.Det foreslås endvidere, at personer, som har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettetuddannelse, som ikke har været anvendt i de sidste 5 år, også har ret til dette tilbud.Det indebærer, at ufaglærte eller faglærte personer med en forældet uddannelse, som modtagermidlertidig arbejdsmarkedsydelse, efter forslaget skal have ret til et sådant tilbud med henblik på atopkvalificere dem under deres ledighedsperiode.Tilbuddet kan vare op til sammenlagt 8 uger. Tilbuddet kan kombineres med forskellige typer afuddannelser.De uddannelser, som personerne kan deltage i efter § 32, stk. 1, nr. 1, er uddannelser, der harhjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse påarbejdsmarkedet. Det kan fx være AMU-kurser.Med hjemmel i lovens § 32, stk. 5, er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsatsfastsat nærmere regler om, hvilke uddannelser der er omfattet, og om, at kravet om at være direkterettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet kan fraviges for visse uddannelser. Efterbekendtgørelsen kan således visse uddannelser, der ikke er rettet direkte mod arbejdsmarkedet, væreomfattet. Det gælder fx AVU og FVU-forløb.Det foreslås, at valget af uddannelse skal aftales mellem personen og jobcenteret.Det foreslås videre, at retten til disse tilbud indtræder efter, at disse personer har fået deres retog pligt tilbud eller jobrotation efter det foreslåede § 75 v.Til § 75 q

Det foreslås, at en person, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og som ikke har enungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes. Læse-, skrive- og regnesten skal afklare, ompersonen har behov for læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus for at forbedre sine mulighederfor at tage en ordinær uddannelse eller arbejde. Dette svarer til lignende regler om, at jobcenteretved den første jobsamtale skal vurdere, om en dagpengemodtager, som ikke har enungdomsuddannelse, skal læse- og skrivetestes for at afklare, om personen har behov for læse- ogskrivekursus.Det foreslå, at hvis en test har vist, at personen, som modtager midlertidig arbejdsmarkeds-ydelse, har behov for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, har personen ret til tilbud om etsådant kursus, som skal være omfattet af lovens § 32, stk. 1, nr. 1, eller regler udstedt i medfør af §32, stk. 5.Til § 75 rDet foreslås, at personen under deltagelse i uddannelse og kurser samt nytteindsats ogvirksomhedspraktik modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Til § 75 sDet foreslås, at tilbud efter kapitel 13 d ikke kan række ud over det tidspunkt, hvortil personenmodtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det svarer til, at tilbud for dagpengemodtagere ikkekan række ud over dagpengeperioden.Til § 75 tDet foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse under tilbuddene kan modtagebefordringsgodtgørelse efter de regler, der gælder for dagpengemodtagere.Efter disse regler er der ret til befordringsgodtgørelse under deltagelse i tilbud efter kapitel 10-12, når den daglige transport mellem bopæl og tilbudsstedet/ uddannelsesstedet og retur er mere end24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilomenter, der ligger ud over 24 km.Godtgørelsen udgør 1,07 kr. pr. km (2013-niveau). Den samlede godtgørelse afrundes til nærmestehele kronebeløb. Kilometersatsen følger den til enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådetefter ligningslovens § 9 c fastsætter for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads over120 km pr. arbejdsdag.Hvis udgiften til befordring er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, er der rettil den faktiske udgift til befordring.Under ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver eller i jobrotation er der ikke ret tilbefordringsgodtgørelse.Til § 75 uDet foreslås, at de ledige har pligt til at tage imod virksomhedsrettet tilbud mv. i heleledighedsperioden, bortset fra tilfælde hvor de ledige er fritaget for pligten efter forslaget til § 75 l.Dette svarer til de gældende regler for dagpengemodtagere.Til § 75 vDet foreslås i stk. 1, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse senest efter sammenlagt4 ugers ledighed har ret og pligt til at påbegynde tilbud om nytteindsats og virksomhedspraktik,ansættelse med løntilskud eller et jobrotationsforløb efter forslaget til § 75 m.Det foreslås i stk. 2, at et læse-, skrive-, og regnekursus, som personen har fået efter forslaget til§ 75 q, kan træde i stedet for indsatsen efter stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at ret og pligt indsatsen skal have en sammenhængende varighed på mindst13 uger og et gennemsnitligt ugentligt timetal på mindst 20 timer. Et 13 ugers forløb kan enten væreet enkelt tilbud på mindst 13 uger eller kan bestå af flere tilbud som tilsammen har ensammenhængende varighed på mindst 13 uger. Det kunne fx være sammensat af et læsekursus på 6uger efterfulgt af en nytteindsats i 8 uger.Til § 75 xDet foreslås, at staten refunderer kommunens udgifter i forbindelse med tilbud, jobrotation samtudgifter til befordringsgodtgørelse for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter deregler, der gælder for dagpengemodtagere, dog således at refusionen af driftsudgifter til uddannelseog kurser ikke sker inden for et rådighedsbeløb. Dermed refunderer staten 50 pct. af en kommunesudgifter til tilbud om uddannelse og kurser, herunder deltagerbetaling. Staten refunderer endvidere50 pct. af udgifterne til løntilskud og befordringsgodtgørelse samt 100 pct. af udgifterne tiljobrotation.Til § 75 yDet foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler efter dette kapitel.Reglerne vil blive indarbejdet i den gældende bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Degældende regler om uddannelser, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud ogbefordringsgodtgørelse i bekendtgørelsen samt de nye regler, der bliver fastsat om nytteindsats imedfør af § 1, nr. 77, i lov nr. 895 af 4. juli 2013 om ændring af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats ogforskellige andre love (kontanthjælpsreformen), vil finde tilsvarende anvendelse med detilpasninger, som følger af nærværende lovforslag. Reglerne om forholdet mellem ordinært ansatteog ansatte med støtte - rimelighedskravet - og reglerne om merbeskæftigelse vil finde tilsvarendeanvendelse.

Til § 3Til nr. 1Efter de gældende regler i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsatsskal økonomiudvalget i kommunen varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver iforbindelse med beskæftigelsesindsatsen i henhold efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lovom aktiv socialpolitik, dog ikke kapitel 10 og 10a, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov ogdagpenge ved barsel samt de beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven og ydelserknyttet hertil, dog ikke §§ 35-39.Kommunalbestyrelsen kan dog i stedet nedsætte et stående udvalg, der varetager opgaverne.Udvalget kan endvidere varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens overordnedeintegrationspolitik, kommunens opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksneudlændinge m.fl., den kommunale erhvervspolitik samt vejledningsopgaver i henhold til lov omdanskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og i relation tilUngdommens Uddannelsesvejledning. Udvalget kan ikke varetage andre opgaver.I kommuner med magistratsordning nedsætter kommunalbestyrelsen et udvalg til at rådgive detmagistratsmedlem, der varetager den umiddelbare forvaltning af opgaverne.Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at sager om hjælp til enkeltpersoner påbeskæftigelsesområdet behandles i økonomiudvalget eller det stående udvalg, der varetageropgaverne.

Det foreslås, at de ovenfor beskrevne regler om, at økonomiudvalget og eller et stående udvalg ikommunen skal varetage den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen mv., afskaffes.Reglerne har ikke styrket det kommunalpolitiske fokus på beskæftigelsesindsatsen, som var denoprindelige intention. Der er derfor tale om en unødvendig regulering af kommunernesudvalgsstruktur.Den enkelte kommune vil med forslaget inden for rammerne af det vedtagne årsbudget og ihenhold til lov om kommunernes styrelse kunne henlægge varetagelsen af beskæftigelsesindsatsentil et udvalg efter egen beslutning.Forslaget vil frigøre ressourcer i kommunerne og dermed medvirker til at forbedre rammerne forkommunernes indsats. Kommunalbestyrelsen vil med forslaget fortsat have ansvaret for, hvordankommunen planlægger og udfører beskæftigelsesindsatsen og herunder drage omsorg for, at ensærskilt del af kommunens forvaltning alene udfører den kommunale beskæftigelsesindsats ogoprette et bestemt tjenestested (et jobcenter) i kommunen, hvor beskæftigelsesindsatsen over forborgere og virksomheder varetages.Den gældende regel i stk. 5, medfører, at kommunalbestyrelsen kan behandle sager om hjælp tilenkeltpersoner på beskæftigelsesområdet. Baggrunden for reglens indførelse var, at sagernetidligere blev behandlet efter reglerne om kommunalbestyrelsens pligt efter § 17, stk. 2, i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område.Retssikkerhedslovens § 17, stk. 2, blev ophævet med virkning fra 1. januar 2010 (lov nr. 316 af28. april 2009). Dermed blev det generelle forbud mod kommunalbestyrelsens behandling af sagerom hjælp på det sociale område til enkeltpersoner ophævet. Bestemmelsen i stk. 5, er som følgeheraf overflødig, hvorfor den foreslås ophævet.Til nr. 2Efter gældende regler afsætter staten årligt en bevilling til de lokale beskæftigelsesråd til fremmeaf særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder tværkommunale aktiviteter og initiativer,der sker i samarbejde med organisationer, der har relation og kendskab til lokale forhold, jf. § 47,stk. 1 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.Det fremgår af aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at der som led i finansieringen afordningen skal ske en omprioritering af beskæftigelsesrettede puljer og reserver mv. for i alt 7 mio.kr. i 2013, 131 mio. kr. i 2014 og 18 mio. kr. i 2015.Som led heri indgår, at bevillingen til særlige virksomhedsrettede lokale initiativer i de lokalebeskæftigelsesråd efter § 47 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats i2014 bortfalder.Det foreslås, at gældende lov ændres således, at der for 2014 ikke afsættes midler.Til § 4I § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension opregnes personkredsen for ArbejdsmarkedetsTillægspension for modtagere af forskellige offentlige ydelser, fx modtagere afarbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp m.v.Det foreslås, at personkredsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lovens § 2 a udvides tilogså at omfatte modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov omarbejdsløshedsforsikring m.v.Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, ad § 52 p.

Til nr. 1Med den foreslåede ændring skal kommunalbestyrelsen indledningsvis give tilbud omarbejdsmarkedsrettet danskundervisning til alle udlændinge, bortset fra flygtninge ogfamiliesammenførte (lovforslagets § 5, nr. 2), som i øvrigt opfylder betingelserne i bestemmelsen,der svarer til den gældende bestemmelse i danskuddannelseslovens § 2, stk. 1.Forslaget vil betyde, at målgruppen for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremover udvidestil, udover arbejdstagere, som i dag er omfattet af tilbuddet i medfør af danskuddannelseslovens §16 b, også at omfatte studerende, jobsøgende og au pair personer samt arbejdstageres medfølgendeægtefæller.Desuden vil forslaget medføre, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for denne gruppe bliverdet indledende og grundlæggende danskundervisningstilbud, og at der først bliver adgang til deordinære danskuddannelser efter gennemført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.Dette er en ændring af den gældende retstilstand, hvor alle nyankomne voksne udlænding tilbydesen ordinær danskuddannelse, men hvor udenlandske arbejdstagere selv kan vælge, om de ønsker atdeltage i danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.Til nr. 2I henhold til den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen give tilbud omdanskuddannelse efter § 3, til en udlænding over 18 år, som har opholdstilladelse i medfør afudlændingelovens § 7, § 8, § 9 b, § 9 c, stk. 1-2, § 9 e eller § 9, stk. 1, nr. 1 (flygtninge ogfamiliesammenførte) og er folkeregisteret i kommunen. Dette svarer til det danskuddannelsestilbud,som i dag gives til flygtninge og familiesammenførte.Med den foreslåede bestemmelse vil tilbuddet om danskuddannelse til flygtninge ogfamiliesammenførte omfatte danskuddannelse i op til fem år efter det tidspunkt, hvor udlændingenførste gang kunne påbegynde undervisningen. Der er tale om en udvidelse af uddannelsesperioden,idet denne for alle nyankomne udlændinge, uanset opholdsgrundlag, i dag er fastsat til tre år.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.Til nr. 3Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 5, nr. 1 og 2, hvorefterarbejdsmarkedsrettet danskundervisning bliver det indledende og grundlæggendedanskundervisningstilbud for alle nyankomne voksne udlændinge, bortset fra flygtninge ogfamiliesammenførte.En nyankommen udlænding under 18 år, som henvises til dansk i medfør af bestemmelsen idanskuddannelseslovens § 2, stk. 3, skal således også indledningsvis henvises tilarbejdsmarkedsrettet danskundervisning, med mindre den pågældende har opholdstilladelse somflygtning eller familiesammenført.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.Til nr. 4Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 5, nr. 2 og 8, hvorefteruddannelsesperioden ændres fra de nuværende tre år for alle nyankomne udlændinge, som eromfattet af lovens målgruppe til henholdsvis fem år for flygtninge og familiesammenførte ogmaksimalt 4½ år for øvrige udlændinge omfattet af loven.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.

Til nr. 5Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 5, nr. 2 og 8, hvorefteruddannelsesperioden ændres fra de nuværende tre år for alle nyankomne udlændinge, som eromfattet af lovens målgruppe, til henholdsvis fem år for flygtninge og familiesammenførte ogmaksimalt 4½ år for øvrige udlændinge omfattet af loven.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.Til nr. 6Au pair personer vil fremover blive omfattet af tilbuddet om arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning i medfør af lovforslagets § 5, nr. 1.Som konsekvens heraf foreslås bestemmelsen i § 2 b, stk. 1, hvorefter au pairs alene har ret til tomodulers danskuddannelse, ophævet.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.Til nr. 7Kapiteloverskriften ændres, så det fremgår, at kapitlet både indeholder regler om danskuddannelseog arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.Ændringen er en konsekvens af, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremover skal væredet grundlæggende tilbud til arbejdstagere, studerende, au pair personer og medfølgende ægtefæller.I denne forbindelse ophæves bestemmelsen om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning idanskuddannelsesloven § 16 b, og reglerne om tilbuddet flyttes, således at tilbuddet reguleres itilknytning til de øvrige danskuddannelser.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.Til nr. 8Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 svarer til den gældende bestemmelse idanskuddannelseslovens § 16 b, stk. 8, og beskriver omfanget af tilbuddet om arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er ny, og det fremgår heraf, at alle kursister fremover tilbydesat aflægge en modultest i forbindelse med den sidste undervisningstime svarende til en modultest påen ordinær danskuddannelse, jf. danskuddannelseslovens § 9, stk. 3. Med testen sikres en korrektindplacering på den rette uddannelse og det rette modul, hvis en kursist efterfølgende ønsker atfortsætte på en danskuddannelse.Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er en delvis videreførelse af den gældende bestemmelse idanskuddannelseslovens § 16 b, stk. 9, og fastslår, at en udlænding, som har modtaget 250 timersarbejdsmarkedsrettet danskundervisning, efterfølgende er berettiget til at deltage i en ordinærdanskuddannelse i op til tre år efter, at den pågældende har fuldført tilbuddet omarbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen udvider således udlændingens ret tilordinær danskuddannelse i forhold til den gældende bestemmelse i § 16 b, stk. 9, hvorefterudlændingen samlet har ret til op til tre års arbejdsmarkedsrettet danskundervisning ogdanskuddannelse.Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4, bemyndiges undervisningsministeren til at fastsættenærmere regler om tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen er en delvisvidereførelse af den gældende bemyndigelsesbestemmelse i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 13.Bemyndigelsen påtænkes bl.a. anvendt til at fastsætte nærmere regler om indholdet afundervisningen, om muligheden for at gennemføre blandet undervisning med kursister som deltageri danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning på samme hold, om gennemførelsen

af den afsluttende modultestning, om udstedelse af kursusbevis samt om opdelingen af de 250timers undervisning i enkelte forløb.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.Til nr. 9Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 5, nr. 2 og 8, hvorefter adgangtil danskuddannelse fremover er reguleret i henholdsvis danskuddannelseslovens § 2, stk. 2, og § 2c, stk. 3.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.Til nr. 10Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1 og 2 betyder, at kravet i bestemmelsen om, atundervisningen skal kunne påbegyndes efter senest en måned, også finder anvendelse forarbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen er indholdsmæssigt en videreførelse afgældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret idanskuddannelseslovens § 16 b, stk. 7.Den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, betyder, at bestemmelsen om, at optagelse tildanskuddannelse sker efter henvisning fra kommunalbestyrelsen, også finder anvendelse forarbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen er indholdsmæssigt en videreførelse afgældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret idanskuddannelseslovens § 16 b, stk. 5.Det fremgår af den foreslåede ændring af § 6, stk. 2, at kravet om, at kommunalbestyrelsen skalefterkomme et ønske fra selvforsørgende udlændinge om henvisning til undervisning hos enbestemt udbyder, også finder anvendelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.Bestemmelsen er indholdsmæssigt en videreførelse af gældende ret, hvor forholdet forarbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret ved en henvisning til § 6, stk. 2, idanskuddannelseslovens § 16 b, stk. 12.Med den foreslåede ændring af § 6, stk. 5, fastsættes det, at bestemmelsen om, at udbyderne skalvejlede kursister om uddannelsernes gennemførelse, også finder anvendelse forarbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen er indholdsmæssigt en videreførelse afgældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret ved enhenvisning til § 6, stk. 5, i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 12.Den foreslåede ændring af § 10, stk. 3, betyder, at bestemmelsen om, at etablering som udbyder erbetinget af indgåelse af en driftsaftale med en kommune, også finder anvendelse forarbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen er indholdsmæssigt en videreførelse afgældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret af ministeren ihenhold til bemyndigelsesbestemmelsen i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 13.Den foreslåede ændring af § 10, stk. 4, betyder, at bestemmelsen om, at reglerne iforvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen gælder i forhold til de opgaver, somudbyderen udfører i medfør af driftsaftalen med en kommune, også finder anvendelse forarbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen er indholdsmæssigt en videreførelse afgældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret af ministeren ihenhold til bemyndigelsesbestemmelsen i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 13.Med den foreslåede ændring af § 11, stk. 2, fastsættes det, at bestemmelsen om, at denkommunalbestyrelse, der har indgået en driftsaftale med en udbyder, eller som udbyderdanskuddannelse på et kommunalt sprogcenter mv., er tilsynsmyndighed, også finder anvendelsefor arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen er indholdsmæssigt en videreførelse af

gældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret af ministeren ihenhold til bemyndigelsesbestemmelsen i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 13.Den foreslåede ændring i § 14, stk. 2, betyder, at kommunalbestyrelsen fremover kan tilbyde bådearbejdsmarkedsrettet danskundervisning og danskuddannelse til danske statsborgere mod betaling.Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremoverer det indledende tilbud til alle nyankomne udlændinge bortset fra flygtninge ogfamiliesammenførte og dermed det grundlæggende tilbud i danskuddannelsesloven.Den foreslåede ændring i § 15, stk. 1, betyder, at refusionsbestemmelsen idanskuddannelseslovens § 15, stk. 1, også finder anvendelse for arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning. Indholdsmæssigt er der tale om en videreførelse af gældende ret, hvor forholdetfor arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 10.Den foreslåede ændring i § 16, stk. 1, betyder, at kravet til lærerkvalifikationer idanskuddannelseslovens § 16, stk. 1, også finder anvendelse for arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning. Bestemmelsen er indholdsmæssigt en videreførelse af gældende ret, hvorforholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret ved en henvisning til § 16 idanskuddannelseslovens § 16 b, stk. 12.Den foreslåede ændring i § 19, stk. 1, medfører, at bestemmelsen om, at udbyderne efter aftalemed en kommunalbestyrelse kan varetage andre integrationsopgaver end undervisning i dansk mv.,også finder anvendelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Den foreslåede ændring er enkonsekvens af, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremover er det indledende tilbud til allenyankomne udlændinge bortset fra flygtninge og familiesammenførte og dermed detgrundlæggende tilbud i danskuddannelsesloven.Til nr. 11Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 8 og 19, hvorefterdanskuddannelsesloven § 16 b ophæves, og tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisningindarbejdes i lovens almindelige bestemmelser.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.Til nr. 12Kapiteloverskriften ændres, så det fremgår, at kapitlet både indeholder regler om danskuddannelseog arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.Ændringen er en konsekvens af, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremover skal væredet grundlæggende tilbud til arbejdstagere, studerende og au pair personer. I denne forbindelseophæves bestemmelsen om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i § 16 b, og reglerne omtilbuddet flyttes, således at tilbuddet reguleres i tilknytning til de øvrige danskuddannelser.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.Til nr. 13Den foreslåede ændring betyder, at det af bestemmelsen i § 10, stk. 1, fremgår, at gruppen afmulige udbydere af danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er de samme.Bestemmelsen er ny, da forholdet tidligere blev reguleret af ministeren i henhold tilbemyndigelsesbestemmelsen i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 13. I henhold til den udstedtebekendtgørelse var udbyderkredsen imidlertid den samme for arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning og danskuddannelserne, hvorfor forholdet er en videreførelse af gældende ret.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.Til nr. 14

Den foreslåede ændring i § 10, stk. 2, betyder, at et sprogcenter fremover som minimum skaltilbyde enten arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller mindst to af de tre danskuddannelser,mens øvrige udbyder skal tilbyde enten arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller en eller flereaf de tre danskuddannelser eller enkelte af uddannelsernes moduler.Denne ændring, hvor arbejdsmarkedsrettet danskundervisning indsættes i bestemmelsen blandtminimumskrav til udbyderne, er en konsekvens af, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisningfremover bliver det grundlæggende tilbud for størstedelen af alle nyankomne udlændinge, jf.lovforslagets § 5, nr. 1. Det er derfor naturligt, at et sprogcenter kan opfylde sinminimumsforpligtigelse ved at udbyde arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.Til nr. 15Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr.19. Der er tale om enfuldstændig videreførelse af gældende regler. I dag fremgår det således også af bestemmelsen i §11, stk. 1, at en kommunalbestyrelse kan træffe aftale med en anden kommunalbestyrelse eller etkommunalt fællesskab om at tilbyde danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning. Den eneste ændring er således, at paragrafhenvisningerne til de to dansktilbudfjernes.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.Til nr. 16Den foreslåede bestemmelse i § 11 a, stk. 3, svarer til den gældende bestemmelse idanskuddannelseslovens § 16 b, stk. 6, hvorefter bestemmelsen om undervisning inden forkommunens grænser ikke finder anvendelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.Til nr. 17Den foreslåede ændring betyder, at kommunale sprogcentre skal aftale en modultakst medkommunalbestyrelsen, og at modultaksten opdeles i en start og en sluttakst.Dette er en ændring i forhold til gældende ret, hvor bestemmelsen ikke finder anvendelse forkommunale sprogcentre, men alene for øvrige udbydere.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.4.2.Til nr. 18Den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 5, fastsætter, at kommunalbestyrelsen afholder deudgifter, der er forbundet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, efter en timetakst fastsat afundervisningsministeren.Indholdsmæssigt er der tale om en videreførelse af gældende ret, hvor forholdet forarbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 10.Taksten vil i lighed med, hvad der er gældende i dag, blive fastsat i bekendtgørelse omdanskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.Til nr. 19Det foreslås at § 16 b ophæves. Ophævelsen er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 1, hvorefterarbejdsmarkedsrettet danskundervisning gøres til det grundlæggende tilbud for alle nyankomnevoksne udlændinge med udtagelsen af flygtninge og familiesammenførte. Herved ændres

målgruppen for tilbuddet, hvorfor bestemmelsen i § 16 b, stk. 1-4, som vedrører den hidtidigeafgrænsning af målgruppen, ophæves.Stk. 5-13 videreføres helt eller delvist andre steder i loven. Der henvises til de speciellebemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 1, 8, 10, 13, 16, 18 og 20.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.Til nr. 20Den foreslåede ændring betyder, at ministeriets mulighed for at forlange statistiske oplysning afkommunalbestyrelser og udbydere i henhold til danskuddannelseslovens § 18, stk. 1, skal gælde forbåde danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning er reguleret ved en henvisning til § 18, stk. 1, i § 16 b, stk. 12.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.Til nr. 21Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 5, nr. 1 og19, hvorved der ikke længere stilles krav om tilknytning til arbejdsmarkedet for deltagelse iarbejdsmarkedsrettet danskundervisning.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.Til § 6Til nr. 1Efter gældende regler omfatter integrationsprogrammet i integrationslovens kapitel 4danskuddannelse, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie samtbeskæftigelsesrettede tilbud.Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslåsafskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår kurset afintegrationslovens bestemmelse om indholdet af integrationsprogrammet for flygtninge ogfamiliesammenførte udlændinge, der er berettiget til at modtage kontanthjælp efter lov om aktivsocialpolitik.Undervisning i bl.a. dansk demokrati, medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel,velfærdssamfundets grundprincipper og det danske uddannelsessystem vil herefter indgå som et ledi den generelle danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og denøvrige integrationsindsats.Social-, Børne- og Integrationsministeriet forestår udarbejdelse af informationsmateriale ommedborgerskab og rettigheder og pligter i samfundet, som bl.a. vil indeholde oplysninger om denrådgivning og hjælp, der gives bl.a. på krisecentrene. Materialet vil blive udleveret til kursisterne påsprogskolerne og vil, hvor det er relevant, kunne inddrages i undervisningen.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.3.2.Til nr. 2Efter gældende regler omfatter integrationsprogrammet i integrationslovens kapitel 4danskuddannelse, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie samtbeskæftigelsesrettede tilbud.Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslåsafskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår kurset afintegrationslovens bestemmelse om indholdet af integrationsprogrammet for andre flygtninge og

familiesammenførte udlændinge end dem, der er berettiget til at modtage kontanthjælp efter lov omaktiv socialpolitik.Undervisning i bl.a. dansk demokrati, medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel,velfærdssamfundets grundprincipper og det danske uddannelsessystem vil herefter indgå som et ledi den generelle danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og denøvrige integrationsindsats.Social-, Børne- og Integrationsministeriet forestår udarbejdelse af informationsmateriale ommedborgerskab og rettigheder og pligter i samfundet, som blandt andet vil indeholde oplysningerom den rådgivning og hjælp, der gives blandt andet på krisecentrene. Materialet vil blive udleverettil kursisterne på sprogskolerne, og vil, hvor det er relevant, kunne inddrages i undervisningen.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.3.2.Til nr. 3Efter gældende regler har personer, der er omfattet af integrationsprogrammet i integrationslovenskapitel 4, ret til tilbud om danskuddannelse under deltagelse i integrationsprogrammet.Integrationsprogrammet har en varighed på op til 3 år, efter at kommunalbestyrelsen har overtagetansvaret for udlændingen, jf. integrationslovens 4. Tilsvarende er danskuddannelsen i lov omdanskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. begrænset til 3 år.Det foreslås at udvide uddannelsesretten for personer under integrationsprogrammet fra 3 til 5 år.Herefter får flygtninge og familiesammenførte, som er grupper af udlændinge med megetforskellige baggrunde, ret til danskuddannelse i op til yderligere 2 år.Som en konsekvens heraf vil integrationsprogrammet fremover omfatte ret til danskuddannelseog ret til beskæftigelsesrettede tilbud. Integrationsprogrammet i sig selv og retten tilbeskæftigelsesrettede tilbud, vil fortsat have en varighed på op til 3 år. Det er således aleneuddannelsesretten, der udvides med aftalen.Det foreslås samtidig, jf. lovforslagets § 5, nr. 4, at den gældende mulighed for forlængelse afuddannelsesretten bevares, så kommunalbestyrelsen også vil kunne forlænge uddannelsesretten,hvis udlændingen har været afskåret fra at følge danskuddannelsen i en periode, og dermed ikke harafsluttet danskuddannelsen inden for 5 år.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.2. og 2.5.2.2.Til nr. 4Efter gældende regler skal flygtninge og familiesammenførte udlændinge, som opfylderbetingelserne for hjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, ikke have tilbudt et integrationsprogram, men have tilbud omdanskuddannelse og kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie.Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslåsafskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår kurset afintegrationslovens bestemmelse om tilbud til udlændinge, der opfylder betingelserne for hjælp efterkapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dettedrejer sig fx om selvforsørgende udlændinge.Undervisning i bl.a. dansk demokrati, medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel,velfærdssamfundets grundprincipper og det danske uddannelsessystem vil herefter indgå som et ledi den generelle danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.3.2.Til nr. 5.

Efter gældende regler skal kommunalbestyrelsen inden en måned efter at have overtaget ansvaretfor en flygtning eller en familiesammenført udlænding i samarbejde med pågældende udarbejde enintegrationskontrakt. Kontrakten skal beskrive udlændingens beskæftigelses– eller uddannelsesmålog fastlægge indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at de i kontrakten opstillede mål opfyldes. Afkontrakten skal det fremgå i hvilket omfang, udlændingen skal have tilbud i medfør afintegrationsprogrammet og det nærmere indhold heraf. Efter gældende regler indeholderintegrationsprogrammet danskuddannelse, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur oghistorie, samt beskæftigelsesrettede tilbud.Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslåsafskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår kurset afintegrationslovens bestemmelse om det nærmere indhold af integrationskontrakten.Undervisning i bl.a. dansk demokrati, medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel,velfærdssamfundets grundprincipper og det danske uddannelsessystem vil herefter indgå som et ledi den generelle danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og denøvrige integrationsindsats.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.3.2.Til nr. 6.Efter gældende regler har kommunalbestyrelsen pligt til løbende efter behov at følge op på enudlændings integrationskontrakt, indtil kontraktens mål er opfyldt. Har udlændingen opfyldt målenei integrationskontrakten, skal kommunalbestyrelsen alene følge op på kontrakten, hvis der er behovfor det. Opfølgningen skal ske ved en individuel samtale. Hvis det er hensigtsmæssigt kan samtalenske telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde. Dette kan besluttes, medmindreomstændigheder vedrørende udlændingens deltagelse i danskuddannelse eller kursus i danskesamfundsforhold og dansk kultur og historie tilsiger, at udlændingen møder personligt frem.Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslåsafskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår kurset afintegrationslovens bestemmelse om kommunalbestyrelsens pligt til at følge op på en udlændingsintegrationskontrakt.Der er således tale om en konsekvensændring, der følger af afskaffelse af kursus i danskesamfundsforhold og dansk kultur og historie som et selvstændigt kursus. Der kan herefter ikkeafholdes en opfølgningssamtale på anden vis end ved personligt fremmøde, hvis omstændighedervedrørende udlændingens deltagelse i danskuddannelse tilsiger, at udlændingen møder personligtfrem.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.3.2.Til nr. 7Efter gældende regler skal kommunalbestyrelsen drage omsorg for, at udlændingen, senest 4måneder efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, kan påbegyndeet kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie. Kurset skal tilpasses udlændingensbeskæftigelse og behov mv. Hvis særlige grunde taler herfor, kan kommunalbestyrelsen helt ellerdelvist undlade at tilbyde udlændingen et sådant kursus.Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslåsafskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, ophæves § 22 om kommunalbestyrelsenstilbud om kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie.Der er således tale om en konsekvensændring som følge af afskaffelse af kursus i danskesamfundsforhold og dansk kultur og historie som et selvstændigt kursus.

Undervisning i bl.a. dansk demokrati, medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel,velfærdssamfundets grundprincipper og det danske uddannelsessystem vil herefter indgå som et ledi den generelle danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og denøvrige integrationsindsats.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.3.2.Til nr. 8Efter gældende regler omfatter introduktionsforløbet i integrationslovens kapitel 4 adanskuddannelse, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie samtbeskæftigelsesrettede tilbud.Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslåsafskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår kurset afintegrationslovens bestemmelse om indholdet af introduktionsforløbet for indvandrere.Undervisning i bl.a. dansk demokrati, medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel,velfærdssamfundets grundprincipper og det danske uddannelsessystem vil herefter indgå som et ledi den generelle danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og denøvrige integrationsindsats.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.3.2.Til nr. 9Efter gældende regler for personer omfattet af introduktionsforløbet skal kommunalbestyrelsendrage omsorg for, at pågældende, senest 4 måneder efter at kommunalbestyrelsen har overtagetansvaret for den pågældende, kan påbegynde et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur oghistorie. Kurset skal tilpasses udlændingens beskæftigelse og behov mv. Hvis særlige grunde talerherfor, kan kommunalbestyrelsen helt eller delvist undlade at tilbyde udlændingen et sådant kursus.Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslåsafskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, ophæves § 24 e,som henviser til § 22 om kommunalbestyrelsens tilbud om kursus i danske samfundsforhold ogdansk kultur og historie.Der er således tale om en konsekvensændring som følge af afskaffelse af kursus i danskesamfundsforhold og dansk kultur og historie som et selvstændigt kursus.Undervisning i bl.a. dansk demokrati, medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel,velfærdssamfundets grundprincipper og det danske uddannelsessystemvil herefter indgå som et led iden generelle danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og denøvrige integrationsindsats.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.3.2.Til nr. 10Efter gældende regler refunderer staten inden for et rådighedsbeløb i introduktionsperioden 50pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til integrationsprogrammer, herunder danskuddannelse,kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie og beskæftigelsesrettede tilbud.Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslåsafskaffet som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår kurset afintegrationslovens bestemmelse om refusion af kommunalbestyrelsens udgifter tilintegrationsprogrammer.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.5.2.Til nr. 11

Efter gældende regler refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til integrationsprogrammerinden for et rådighedsbeløb på 82.042 kr. pr. år (2013-pl) gange antallet af helårspersoner ikommunen, der deltager i tilbud som en del af integrationsprogrammet.Som følge af lovforslaget nedjusteres rådighedsbeløbet for udgifter til integrationsprogrammet til73.000 kr. pr. helårsperson (2014-pl).Der henvises til lovforslagets økonomiske og administrative bemærkninger, afsnit 2.5.5.2.Til nr. 12Efter gældende regler refunderer staten inden for et rådighedsbeløb i introduktionsperioden 50pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til introduktionsforløb, herunder danskuddannelse, kursus idanske samfundsforhold og dansk kultur og historie og beskæftigelsesrettede tilbud.Som en konsekvens af, at kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslåsafskaffes som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår kurset afintegrationslovens bestemmelse om refusion af kommunalbestyrelsens udgifter tilintroduktionsforløb.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.5.2.Til nr. 13Efter gældende regler refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til introduktionsforløbetinden for et rådighedsbeløb på 82.042 kr. pr. år (2013-pl) gange antallet af helårspersoner ikommunen, der deltager i tilbud som en del af introduktionsforløbet.Som følge af lovforslaget nedjusteres rådighedsbeløbet for udgifter til introduktionsforløbet til50.000 kr. pr. helårsperson (2014-pl).Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.5.2.Til nr. 14Efter gældende regler er de anførte beløb fastsat i 2010-niveau. Som konsekvens af, atrådighedsbeløbene for hhv. integrationsprogrammet og introduktionsforløbet justeres, vil dissebeløb blive fastsat i 2014-niveau.Til nr. 15Efter gældende regler er de anførte beløb fastsat i 2010-niveau. Som konsekvens af, atrådighedsbeløbene for hhv. integrationsprogrammet og introduktionsforløbet justeres, vil dissebeløb blive fastsat i 2014-niveau.Til nr. 16Efter gældende regler bekendtgør social-, børne- og integrationsministeren størrelsen af deregulerede beløb, jf. § 45, stk. 3-7 i integrationsloven. Som konsekvens af kongelig resolution af 3.oktober 2011 om nedlæggelse af Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration, overtogBeskæftigelsesministeriet ressortansvaret for sager vedrørende integration af udlændinge påarbejdsmarkedet. Som følge heraf er det nu både social-, børne- og integrationsministeren ogbeskæftigelsesministeren, som på hver sit ressortområde bekendtgør størrelsen af de reguleredebeløb.Til § 7Til nr. 1-3

Efter bestemmelserne i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov omen aktiv beskæftigelsesindsats afholder kommunerne udgifter til uddannelse af personer, der fårtilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på uddannelsesinstitutioner m.fl., som i henholdtil Undervisningsministeriets regler ellers ville være berettiget til at modtage tilskud eller bevillingfra Undervisningsministeriet.De foreslåede ændringer er alene en konsekvensændring som følge af ændringer i Beskæftigelses-ministeriets lovgivning, idet der indsættes en ny bestemmelse som § 1, stk. 2, nr. 8, som tilføjermidlertidig arbejdsmarkedsydelse til personer, der har opbrugt deres dagpengeret og/eller ret tiluddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret.Til § 8Staten yder efter § 23 a i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne etbeskæftigelsestilskud til kommunerne til finansiering af kommunernes udgifter til forsikrede ledige.Beskæftigelsestilskuddet omfatter kommunernes nettoudgifter til arbejdsløshedsdagpenge,uddannelsesydelse, løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige i løntilskudsjob,personlig assistance til handicappede, befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige og hjælpemidlerbortset fra undervisningsmaterialer til forsikrede ledige og beskæftigede.Den kommunale budgetgaranti efter § 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud tilkommunerne indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for udviklingen i de kommunaleudgifter på visse områder, herunder kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse og førtidspensionsamt kommunernes driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige. Kompensationen sker via enregulering af bloktilskuddet.De foreslåede ændringer indebærer, at kommunernes nettoudgifter til ydelse og indsats formodtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse kompenseres dels via det kommunalebeskæftigelsestilskud dels via den kommunale budgetgarantiordning på tilsvarende måde, somkommunernes nettoudgifter til ydelse og indsats for dagpengemodtagere kompenseres eftergældende regler.Til § 9Til nr. 1Af den nugældende § 3, stk. 1, i lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse fremgår, atfonden kan ydes støtte til indsatser:Der forebygger fysisk og psykisk nedslidning og arbejdsulykker og erhvervssygdomme.Der bidrager til at fastholde seniorer samt medarbejdere med nedsat arbejdsevne ellerbidrager til hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter sygdom.Der bidrager til inklusion på arbejdsmarkedet.Ved indsatser forstås initiativer der – i bred forstand – understøtter fondens formål.Det foreslås, at fonden fremover skal kunne yde støtte til indsatser, der ligger inden for rammerneaf den generelle beskæftigelsesindsats med henblik på at bidrage til et velfungerendearbejdsmarked.Til § 10Det foreslås, at loven træder i kraft den 30. december 2013.Det foreslås istk. 2,at § 75 m, 1. og 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, atpersoner, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan få nytteindsats, træder i kraft 1.

januar 2014. Det er samstemmende med det tidspunkt, hvor reglerne om nytteindsats i kapitel 11 ilov om en aktiv beskæftigelsesindsats som blev vedtaget i forbindelse med kontanthjælpsreformen,træder i kraft, jf. lov nr. 895 af 4. juli 2013.Det foreslås istk. 3,at lovforslagets § 5, nr. 1, ikke finder anvendelse på kursister, der erpåbegyndt danskuddannelse før lovens ikrafttræden. Det betyder, at udenlandske arbejdstagere,studerende mv., som er henvist til danskuddannelse før lovens ikrafttræden, har ret til at fortsættedet ordinære uddannelsesforløb, som skal afsluttes inden for tre år.Til § 11Efter den gældende § 1 i lov om seniorjob, har medlemmer, der har opbrugt dagpengerettentidligst 5 år før efterlønsalderen, og som opfylder anciennitetskravet for at kunne modtage efterlønved efterlønsalderen, ret til ansættelse i et seniorjob i bopælskommunen med henblik på overgangtil efterløn, når efterlønsalderen indtræder. Det er endvidere en betingelse, at personen fortsat ermedlem af en arbejdsløshedskasse og indbetaler efterlønsbidrag til kassen.Efter den gældende § 2 i lov om seniorjob er det en betingelse for, at et medlem kan få tilbud omseniorjob, at medlemmet rettidigt har ansøgt om seniorjob. Medlemmet kan tidligst ansøge omseniorjob tre måneder før forventet udløb af retten til dagpenge, og medlemmet skal senest haveansøgt om seniorjob to måneder efter udløbet af retten til dagpenge.Kommunen skal efter bestemmelsen ansætte medlemmet i et seniorjob senest to måneder efter, atkommunen har modtaget ansøgningen, dog tidligst ved udløbet af medlemmets ret til dagpenge.Hvis kommunen ikke ansætter medlemmet inden for denne frist, skal kommunen udbetalekompensation til medlemmet. Kompensationen svarer til det beløb, som medlemmet modtog idagpenge ved dagpengeperiodens udløb.Det foreslås istk. 1,at medlemmer, der opbruger retten til dagpenge i perioden fra 6. januar 2014til og med 3. juli 2016, først kan få ret til seniorjob efter udløbet af den periode, hvor de har ret tilarbejdsmarkedsydelse. Det er en betingelse for retten til seniorjob, at medlemmet ved fortsatmedlemskab af en arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag vil have ret til efterløn vedefterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og at medlemmet opbruger rettentil dagpenge fem år eller mindre, før efterlønsalderen.Forslaget indebærer, at medlemmet ikke kan fravælge at modtage arbejdsmarkedsydelsen ogderigennem få ret til seniorjob på et tidligere tidspunkt. Det betyder ligeledes, at hvis medlemmetsperiode med arbejdsmarkedsydelse forlænges, udskydes tidspunktet for ret til seniorjob tilsvarende.Forslaget betyder endvidere, at et medlem, som mister retten til arbejdsmarkedsydelse, fx vedgentagne afslag på tilbud, heller ikke får ret til seniorjob på et tidligere tidspunkt. Hvis medlemmetfravælger at modtage arbejdsmarkedsydelse, opbruger retten til ydelse på et tidligere tidspunkt endfastsat efter forslaget til § 52 k i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller mister retten til ydelse,bevarer medlemmet dog retten til seniorjob, hvis medlemmet fortsat bevarer medlemskabet afarbejdsløshedskassen og fortsætter indbetalingen af efterlønsbidrag. Det er en betingelse for at haveret til seniorjob, at medlemmet ansøger rettidigt.Det foreslås istk. 2,at medlemmet tidligst kan ansøge om seniorjob tre måneder før udløbet afden periode, hvor medlemmet har ret til arbejdsmarkedsydelse. Hvis medlemmet efter sinansøgning får forlænget sin ret til arbejdsmarkedsydelse med en kortere periode, fx på grund afarbejde, således at der er mere end 3 måneder til udløbet af retten til arbejdsmarkedsydelse, kanansøgningen fortsat anses for rettidig, og medlemmet skal ikke indsende en ny ansøgning. Detforeslås endvidere istk. 2,at medlemmets ansøgning om seniorjob senest skal være modtaget afkommunen to måneder efter den dag, hvor perioden med ret til arbejdsmarkedsydelse er udløbet.

Det foreslås også istk. 2,at § 5 i lov om seniorjob finder tilsvarende anvendelse, hvorefterkommunen kan se bort fra en overskridelse af ansøgningsfristerne, hvis årsagen til, at medlemmetikke har overholdt fristerne, skyldes ganske særlige forhold, som ikke kan tilregnes medlemmetselv.Det foreslås istk. 3,at kommunen har pligt til at ansætte medlemmet i seniorjob senest tomåneder efter modtagelsen af ansøgningen om seniorjob, dog tidligst fra udløbet af den periode,hvor medlemmet har ret til arbejdsmarkedsydelse. Dette svarer til de gældende regler og frister foransættelse i seniorjob, jf. § 2 i lov om seniorjob.Det foreslås istk. 4,at kommunen skal betale en kompensation til medlemmet efter reglerne i §§ 8og 9 i lov om seniorjob, hvis kommunen ikke ansætter medlemmet inden udløbet af 2-månedersfristen. Det vil sige, at kompensationen svarer til det beløb, som medlemmet modtog iarbejdsløshedsdagpenge ved udløbet af dagpengeretten, fratrukket de arbejdsindtægter, sommedlemmet modtager i perioden med kompensation.Det følger af § 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 53 af 25. januar 2012 om en arbejdsløshedskassespligt til at vejlede mv., at arbejdsløshedskassen skal vejlede et medlem om betingelserne,mulighederne og fristerne for et seniorjob.Arbejdsløshedskassen vil således bl.a. skulle informere medlemmet om retten til seniorjob iforbindelse med dagpengeperiodens udløb, om udskydelsen af ansættelsen i seniorjob til efterarbejdsmarkedsydelsens udløb, og om, hvornår arbejdsmarkedsydelsen tidligst udløber.I forbindelse med arbejdsmarkedsydelsens udløb vil medlemmet skulle vejledes om tidsfrister foransøgning om et seniorjob m.m.