BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 290: SFI-rapporten "Bedre overgange for udsatte unge" - Midtvejsevaluering af efterværnsinitiativet 'Vejen til uddannelse og beskæftigelse"

BEDRE OVERGANGE FOR UDSATTE UNGEMIDTVEJSEVALUERING AF EFTERVÆRNSINITIATIVET ’VEJEN TIL UDDANNELSEOG BESKÆFTIGELSE’Afdelingsleder: Anne-Dorthe HestbækAfdelingen for børn og familieUndersøgelsens følgegruppe:Laila Espersen, Helsingør KommuneLouise Dülch Kristiansen, Høje Taastrup KommuneAnnette Juul Lund, BørnerådetMia Nordstrand, TABUKAMarie Luise Nørrelykke, ServicestyrelsenJessie Brender Olesen, KLTina Rønne Rasmussen, Rymarksvænge UngdomspensionMarie Riishøjgaard, Haderslev KommuneUlrik Rosendahl, LOSISSN: 1396-1810ISBN: 978-87-7119-177-6e-ISBN: 978-87-7119-178-3Layout: Hedda BankForsidefoto: ColourboxOplag: 300Tryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/S� 2013 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’spublikationer, bedes sendt til centret.

FORORDI tråd med internationale tendenser er der i de seneste år også i Danmarkkommet en øget opmærksomhed omkring unge, som er anbragt uden forhjemmet, og deres mulighed for at finde en aktiv plads i samfundslivet.Denne udvikling har i særlig grad været med til at sætte fokus på anbrag-te børn og unges skolegang og deres muligheder for uddannelse og ind-træden på arbejdsmarkedet.Rapporten her rummer resultater fra midtvejsevalueringen af etinitiativ iværksat af Socialstyrelsen, der specifikt fokuserer på, hvordanman i kommunalt regi kan medvirke til at skabe bedre overgange til vok-senlivet for anbragte unge gennem et målrettet fokus på uddannelse ogbeskæftigelse. Evalueringen samler således foreløbige erfaringer fra fireforsøgskommuner (København, Fredericia, Gentofte og RoskildeKommune), hvor man med afsæt i en særlig samarbejdsmodel samlerrelevante fagpersoner, fx fra social-, arbejdsmarkeds- og uddannelsessy-stemet, omkring det samme bord, og hvor den unges egen deltagelse ogønsker for fremtiden står centralt.Evalueringen er fortrinsvis baseret på individuelle interview ogfokusgruppeinterview, og vi vil gerne takke de unge, fagpersoner og lede-re, som har gjort arbejdet muligt. Vi takker også den nedsatte følgegrup-pe for deres gode og relevante kommentarer. En særlig tak rettes til for-sker, dr.phil. Elisiv Bakketeig, Norsk institutt for forskning om oppvekst,

RESUMÉDenne rapport er en midtvejsevaluering af efterværnsinitiativet ’Vejen tiluddannelse og beskæftigelse’. Initiativet er sat i sø for at støtte anbragteog tidligere anbragte unge i at opnå et bedre og mere stabilt ståsted indenfor uddannelse og beskæftigelse. Initiativet består af en samarbejdsmodel,der skal inddrage relevante professionelle og personer i de unges netværki et fælles samarbejde omkring den unge. Hensigten med samarbejdsmo-dellen er, allerede fra de unge fylder 15 år, at berede dem på overgangentil voksenlivet, efter at de fylder 18 år. Formålet med evalueringen harværet at indsamle de deltagende projektkommuners erfaringer med sam-arbejdsmodellen – forbedrer modellen samarbejdet? Og anvendes mo-dellen efter hensigten – med fokus på at støtte anbragte unge til at opnåuddannelse og beskæftigelse?RESULTATER

Evalueringen peger samtidig på, at anbragte unge repræsenterer individu-elle livsforløb. De unges udviklingshistorie og graden af kompleks op-vækst har en betydning for, hvorvidt de allerede fra 15-års-alderen er pa-rate til at tage en uddannelse eller få et arbejde. Misbrug og dårligt psy-kisk helbred er centrale faktorer, som ofte præger de unges livskvalitet oggør ungeindsatsen desto mere kompliceret. Her er det ikke nok med enuddannelses- eller en beskæftigelsesindsats. Der er behov for en hel-hedsorienteret social indsats med psykologstøtte og behandlingsforløbsom de mest centrale indsatser. Resultaterne fra evalueringen understøt-ter øvrig efterværnslitteratur og peger således på, at anbragte unge har etandetlife courseend unge generelt set, hvilket indvirker på de unges parat-hed i forhold til uddannelse, beskæftigelse og et ansvarsfuldt voksenliv.Med de unges komplicerede livsforløb in mente skal deres alder forståssom socialt og kulturelt afledt frem for som et biologisk faktum. Fagper-sonerne i denne evaluering ser derfor et behov for, at lovgivningen gøresmere fleksibel og tillader visse indsatser til unge, uafhængigt af om de erunder eller over 18 år.PERSPEKTIVER

De reelle uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, der er til stede idag, spiller en central rolle for ungeindsatsens gennemslagskraft.Der er i dag markant øget konkurrence om pladserne – både hvadangår praktikpladser, uddannelsespladser og jobs. I de store byer erder også trængsel på boligmarkedet, og det at have en bolig er envigtig forudsætning for at kunne engagere sig i fx en uddannelse.Denne konkurrence om praktikpladser, boliger m.m. skaber et ud-skillelsesløb, som det kan være svært for anbragte unge at nå succes-fuldt igennem.Kommunernes organisationskultur kan spille en rolle for, hvor vel-lykket ungeindsatsen generelt er. Kulturelle kløfter mellem forvalt-ninger og afdelinger og forestillinger om, hvad der er de andres ar-bejdsopgaver, kan lede til, at bolden blot spilles rundt blandt aktø-rerne. I den sammenhæng har samarbejdsmodellen vist et positivtpotentiale i forhold til at bringe fagpersonerne sammen og udlignede kulturelle forestillinger, faggrupperne kan have om hinanden.

Men det kræver en aktiv intern indsats i de kommunale systemer.Samarbejdsmodellen betyder en ændring af organisationskulturen,hvilket kræver en helhjertet indsats både fra fagpersonernes og ikkemindst fra ledelsens side. Forandringsprocessen bør involvere allerelevante parter og ikke alene foregå i forvaltningskrogene. Evalue-ringen viser, at når samarbejdet lykkes, giver det en professionel roomkring opgave- og ansvarsfordeling, hvilket ansporer til en flerfag-lig og koordineret indsats, der samler alles kompetencer og viden.Således er denne rapport og viden om samarbejdsmodellen relevant foren række aktører i landets kommuner – både på ledelsesniveau og blandtfagpersoner såsom sagsbehandlere, UU-vejledere, familieplejekonsulen-ter, jobkonsulenter, faglige konsulenter og pædagogisk personale, der allearbejder med udsatte børn og unge. Samarbejdsmodellen indskriver sig iet generelt nutidigt ønske om at skabe bedre tværfaglige samarbejdermellem kommunale forvaltninger og afdelinger. Set i det lys kan evalue-ringen også være relevant for fagpersoner fra en række øvrige fagområ-der, hvor der ønskes samarbejde på tværs.GRUNDLAG

INDLEDNINGDenne rapport er en midtvejsevaluering af efterværnsinitiativet ’Vejen tiluddannelse og beskæftigelse’. Mere præcist evaluerer vi initiativets cen-trale metode,samarbejdsmodellen,der skal bidrage til, at anbragte ungekommer bedre på vej mod uddannelse og beskæftigelse og på sigt opnåren god og selvstændig voksentilværelse.’Vejen til uddannelse og beskæftigelse’ er 1 af i alt 10 initiativerunder ’Efterværnspakken’, som Satspuljepartierne har afsat midler til iperioden 2011-2014. Efter opdrag fra Socialstyrelsen og som led i kon-cernsamarbejdet under Social- og Integrationsministeriet evalueres fire afinitiativerne af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.’Vejen til uddannelse og beskæftigelse’ udgør det mest omfat-tende initiativ, men derudover evalueres også ’Forsøg med værtsfamili-er’, ’Systematisk tilbud om støtte fra de frivillige organisationer til tidlige-re anbragte’ samt ’Forsøg med socialt iværksætteri’. I denne midtvejseva-luering fokuserer vi udelukkende på ’Vejen til uddannelse og beskæftigel-se’, mens den kommende slutevaluering i 2015 også vil omfatte de treøvrige initiativer.Samarbejdsmodellen er ensamarbejdsmetode,der lancerer en nytværfaglig organisering af det professionelle samarbejde omkring anbrag-te unge og deres øvrige netværk. Hensigten er – via et målrettet fokus påuddannelse og beskæftigelse – at skabe bedre overgange fra anbringelse

til en voksentilværelse på egne ben. Gennem modellen gives det tværfag-lige samarbejde en forpligtende, ressourceorienteret og løsningsfokuseretkarakter til gavn for både de professionelle og de unge.Kort fortalt indeholder samarbejdsmodellen en tværfaglig sam-arbejdsgruppe, der nedsættes omkring de unge og følger dem fra 15-års-alderen, og frem til de fylder 23 år. Den tværfaglige gruppe består af rele-vante fagpersoner, som hver især besidder faglige kompetencer til at støttede unge på vej mod uddannelse og beskæftigelse. Der afholdes som ud-gangspunkt samarbejdsmøder, når de unge er 16, 17½ og 18½ år, menhensigten er, at samarbejdsgruppen skal fungere fleksibelt, og at relevantefagpersoner kan indkaldes til møde med den unge alt efter behov. Denunges sagsbehandler fungerer som koordinatoren med ansvar for det fagli-ge samarbejde og den løbende kontakt med den unge. Der udpeges ogsåen person i den unges netværk, som skal støtte den unge i at nå de mål, derlaves aftaler om. Et vigtigt led i modellen er, at der løbende fastsættes målfor uddannelse og beskæftigelse, som de professionelle skal understøtte, ogsom de unge skal arbejde efter at indfri. Det løbende arbejde med at fast-sætte mål for de unges senere voksenliv er samtidig en lovpligtig opgave ikommunerne. Ifølge Barnets Reform skal unge, der er fyldt 16 år (med enbørnesag), have opstillet konkrete mål i deres handleplan for deres over-gang til voksenlivet (jf. serviceloven § 140, stk. 3).Fire kommuner har deltaget i at udvikle og afprøve samarbejds-modellen i perioden maj 2011 til december 2012. Det drejer sig om Kø-benhavn, Fredericia, Gentofte og Roskilde Kommune, som efter denindledende projektfase nu på forskellig vis arbejder på at udbrede model-len i deres organisationer. De fire kommuner har grebet arbejdet medsamarbejdsmodellen forskelligt an. De har i varierende omfang inddragetunge og fagpersoner i den indledende fase, og deres foreløbige erfaringer,som ligger til grund for denne midtvejsevaluering, er også en afspejlingheraf. En enkelt kommune har valgt at anvende samarbejdsmodellen ialle ungesager inden for målgruppen, og her trækker man naturligvis pået bredere spektrum af erfaringer end i de kommuner, hvor man har ud-valgt en mere afgrænset ungegruppe.Samarbejdsmodellen er udviklet i fællesskab mellem projekt-kommunerne, Socialstyrelsen og Rambøll Management Consulting. Iløbet af udviklings- og afprøvningsperioden er der sket en tilpasning afmodellens indhold og redskaber, og blandt andet er visse begreber æn-dret undervejs. Initiativets titel var oprindeligt ’Særtoget’, hvilket siden er

ændret til ’Vejen til uddannelse og beskæftigelse’. Derudover benæv-nes ’samarbejdsgrupper’ i implementeringsmaterialet nu som ’tværfagligeteams’. Vi har for klarhedens skyld undladt at anvende titlen ’Særtoget’,selvom evalueringens informanter anvender udtrykket. Vi har bibeholdtbegrebet ’samarbejdsgrupper’ og skal blot understrege, at det dækkerover det samme indhold som ’tværfaglige teams’.Evalueringen bygger på kvalitative interview med de fagpersoneri de fire kommuner, som er involveret i samarbejdsmodellen, herunderprojektlederne, sagsbehandlere fra børne- og ungeforvaltninger og frajobcentre, uddannelsesvejledere m.fl. Fagpersonerne er interviewet i fo-kusgrupper i to runder – første runde i marts og april 2012 og andenrunde fra november 2012 til januar 2013. Desuden er nogle af de anbrag-te og tidligere anbragte unge, som er blevet berørt af samarbejdsmodel-len, blevet interviewet.Vi skal understrege, at de unges erfaringer med samarbejdsmodel-lens egentlige virkninger i forhold til at skabe bedre overgange til voksenli-vet i sagens natur stadig er meget begrænsede. De konkrete resultater afsamarbejdsmodellen og de unges erfaringer hermed vil stå langt mere cen-tralt i slutevalueringen for initiativet. Selv med disse begrænsninger findervi, at de to indledende interviewrunder udgør værdifuldt datamateriale,som giver et mangefacetteret indblik i de muligheder og perspektiver foren bedre ungeindsats, som samarbejdsmodellen åbner op for.

Efter denne indledning følger i kapitel 2 en overordnet og mere princi-piel diskussion af de muligheder og perspektiver, modellen åbner op for,og vi viser, hvorfor det er så vigtigt at fokusere på netop de gode over-gange for gruppen af udsatte unge.I kapitel 3 giver vi en kort status på, hvor langt de fire deltager-kommuner er kommet i implementeringen af metoden, ligesom vi præ-senterer de væsentligste elementer i samarbejdsmodellen, sådan som denanvendes i praksis.I kapitel 4 analyserer vi de centrale perspektiver for en bedre un-geindsats, som samarbejdsmodellen på baggrund af de foreløbige erfa-ringer synes at rumme. Vi fremhæver her tre temaer:

TILGANGEN: SAMARBEJDE PÅTVÆRSJeg tænker ikke, at samarbejdet har været dårligt, vi har bare ikkefået tænkt alle med ind hele tiden. Altså, vi har ikke fået lavetnettet stærkt nok til at bære under den unge. (Socialrådgiver,ungdomscenter, 1)Tidligere har tingene været skilt ad. Skolen har taget sig af sko-len, behandlingsdelen har taget sig af behandlingsdelen, og vi hartaget os af det, vi har skullet som rådgivere. Hvor det (red. sam-arbejdsmodellen) bliver alles fælles ansvar, at det unge menneskeskal fungere som et helt menneske og ikke kun som brøkdele.(Projektleder)Efterværn handler om, hvordan vi bedst muligt støtter børn og unge, derer anbragt uden for hjemmet, i forhold til at opnå en selvstændig voksen-tilværelse. Her er det væsentligt at tale omovergange.For unge generelt erovergangen til et selvstændigt voksenliv forbundet med spændende nyemuligheder, men også med en vis mængde udfordringer. For gruppen afanbragte unge kan udfordringer forbundet med denne transitionsprocesofte være særlig svær. De kan mangle det personlige netværk, hvor andreunge almindeligvis henter støtte, og de må derfor klare de forskellige ud-fordringer på egen hånd eller med den støtte fra myndighederne, som dehar til rådighed.

Anbragte unges behov for støtte i overgangen fra anbringelse tilen selvstændig tilværelse har fået tiltagende mere opmærksomhed. Bådepolitisk1og inden for området for anbringelsesforskning er der i dag enerkendelse af, at efterværnsindsatserne med fordel kan udbredes og styr-kes, hvis anbragte unge skal hjælpes på vej til mere vellykkede voksentil-værelser. Som det blandt andet fremgår af SFI’s vidensopsamling ’Efter-værn for tidligere anbragte unge’ (Mølholt m.fl., 2012), oplever hoved-parten af de unge en række vanskeligheder og udfordringer i årene efteranbringelsen. Udfordringerne gælder særligt i forhold til at få adgang til ogvaretage en uddannelse eller et arbejde, at have styr på økonomiske for-hold og at opnå en stabil boligsituation. De unge har ofte oplevet kompli-cerede opvækstvilkår og kan i deres ungdomsår have dårligt psykisk hel-bred, misbrug eller være indblandet i kriminalitet. Den professionelle op-gave er derfor mangefacetteret, og udfordringerne har ledt til, at man i bå-de politiske, professionelle og forskningsmæssige kredse er optaget af,hvordan de ’svære overgange’ for anbragte unge kan gøres lettere. Blandtde sagsbehandlere, som indgår i denne evaluering, er erfaringen, at opga-ven er svær, og det til trods for, at det er en hyppig myndighedsopgave:Det er en evig problematik med overgang fra ung til voksen (…)Hold kæft, hvor er det svært. Det er egentlig mærkeligt med no-get, der skal gøres så mange gange om året. (Jobkonsulent, job-center)Af SFI’s vidensopsamling fremgår det, at der i kommunernes organise-ring af efterværn ofte opstår udfordringer, når børne- og voksensystemetskal samarbejde om unge, der forlader deres anbringelse. Rapportenidentificerer, at der er usikkerhed om, hvilke roller og forpligtelser der erforbundet med overgangsopgaven. Manglen på en klar opgavefordelingmedfører, at ansvaret i stedet skubbes frem og tilbage mellem aktører ide to forvaltningssystemer. I Bakketeig og Backe-Hansens vidensopsam-ling om efterværn i Norge ses det, at der ikke er en generelt gældendepraksis for samarbejde mellem barnevernstjenesten og socialtjenesten.Hvilken af de to tjenester, der har ansvaret for fx udgifter til den ungesbolig, divergerer således mellem kommuner (Bakketeig & Backe-Hansen,1. Det er ’efterværnspakken’, finansieret af satspuljeaftalen 2011-2014 og iværksat af Socialstyrelsen,et udmærket eksempel på. Et andet eksempel er Københavns Kommune, der i deres strategi –2012-2014 for udsatte børn og unge – har kvalificering af overgange til voksenlivet som et fo-kusområde.

2008). En yderligere udfordring er, hvis de unge ikke inddrages fra ettidligt tidspunkt, når efterværnet organiseres. At de unge oplever med-indflydelse og medbestemmelse er uhyre vigtigt, hvis efterværnsindsatsenskal forankres hos de unge og medvirke til en positiv forandring (Møl-holt m.fl., 2012).Interviewmaterialet, som ligger til grund for denne evaluering,understøtter, at der er sådanne udfordringer på færde i kommunerne. Ogdet er netop udfordringer som disse, samarbejdsmodellen kan tage håndom. I det omfang, det lykkes at imødekomme dem, åbnes der for nyeperspektiver i indsatsen for anbragte unge. Samarbejdsmodellen håndte-rer således et centralt led i indsatsen for bedre overgange, nemlig at skabebedre koordineret samarbejde mellem:•••

Centralt i samarbejdsmodellen står den proces, som kan betegnesbridgingthe gap.For det første skal modellen skabe bedre overgange for de unge,når de forlader børnesystemet og entrerer voksensystemet. Interviewma-terialet viser, at ’gabet’ – eller forskellene – mellem de to systemer dels erformelt i form af et skift mellem lovgivninger, dels kulturelt i form af etskifte i forvaltningsblik på, hvilken klientrolle den unge skal indtage.Formelt overgår de unge fra lov om social service til lov om aktiv social-politik. På et mere kulturelt plan overgår de unge fra et børnesystem,

hvor der i varieret omfang ydes omsorg og ’tages hånd om’2, til et vok-sensystem, hvor de unge forventes selvstændigt at tage ansvar for derestilværelse.Samarbejdsmodellen kan for det andet medvirke til, at der in-ternt i kommunerne – bag kulisserne – arbejdes på at overkomme orga-nisatoriske og kulturelle kløfter mellem afdelinger og forvaltninger. Somdet senere vil fremgå, oplever kommunerne, som indgår i denne evalue-ring, at samarbejdet på tværs af forvaltninger byder på udfordringer, menogså på muligheder.For det tredje lancerer samarbejdsmodellen – i kraft af samar-bejdsgruppen og inddragelsen af de forskellige aktører – en platform,hvor gabet mellem de unge og fx uddannelsessystemet søges udbedreteller i det mindste gjort lettere overkommeligt. Forskning peger på, atskolegang og uddannelse er en helt central faktor for anbragte børn ogunges videre livsforløb. Ifølge Vinnerljung, Berling og Hjern (2011) børskole- og uddannelsespræstationer ses som den primære determinant foranbragte børn og unges livschancer. Samarbejdsmodellens sigte med atbygge bro mellem den unge og uddannelse går således hånd i hånd med,hvad forskningen tilsiger på området. Som det vil fremgå i kapitel 5, af-hænger modellens succes hermed også af en række ydre strukturelle be-tingelser – herunder, hvilke muligheder der er til stede i kommunerne forat tilbyde uddannelsespladser, praktikpladser m.m.Figur 2.1 illustrerer samarbejdsmodellen og dens ideelle funktion.Langs den vandrette akse ses de forskellige aktører, der potentielt kan ud-gøre en samarbejdsgruppe omkring den unge. Langs den lodrette akse sesdet, at samarbejdsgruppen følger den unge over tid og således består af engennemgående gruppe af professionelle før og efter det 18. år. Samar-bejdsgruppen skal således udgøre et stabilt netværk omkring den unge oggerne udligne den bratte overgang, der traditionelt kendetegner det 18. år.

2. Børnesystemets syn på de unges overgang til voksenlivet påvirkes af, i hvilket omfang der anlæg-ges enindependence-forståelseeller eninterdependence-forståelseaf de unges overgang. Independen-ce-tilgangen dækker over, at de unge skal forberedes på at stå på egne ben, når de fylder 18 år, oganbringelsen ophører. Interdependence-tilgangen dækker over, at den unge skal forberedes på atstå på egne ben, samtidig med at systemet forventer at skulle tilbyde en vis mængde støtte efterdet 18. år (Propp, Ortega & NewHeart, 2003).

Blandt de fire projektkommuner, som har deltaget i ’Vejen til uddannelseog beskæftigelse’, er der tydelig enighed om, at samarbejdsmodellen kanudgøre en tiltrængt og betydningsfuld ramme for at skabe bedre over-gange for anbragte unge. Som sagsbehandleren ovenfor udtaler, så erperspektiverne for samarbejdet, at der – i det omfang, det er muligt –skal kompenseres for de unges ofte fraværende personlige netværk. Derskal ske nogle ’ordentlige overdragelser’, som traditionelt opleves svære.En UU-vejleder forklarer om den virkelighed, der kan møde de unge, nårde overgår fra børne- til voksensystemet:Der er massiv forskel på familieafdelingens tilgang til motivationog så jobcenterets ret og pligt. Hvis de unge i familieafdelingenhar været vant til: ”du skal finde din motivation”, ”mærk efter,hvad har du lyst til?” og så pludselig kommer over i jobcenteret!Hvad sker der her, ikke? Der bliver man nødt til at accelererenoget i gang. De bliver nødt til at vide, at der kommer et presudefra på et tidspunkt. Og hvordan tackler man hele den proces,uden at de løber skrigende bort eller bliver selvmordstruede?(UU-vejleder)Der består en opgave i at forberede de unge på de ændrede krav, sommøder dem, når de eksempelvis overgår til jobcenteret og skal leve op tilaktiveringsregler og lignende. Opgaven er ikke let og giver anledning tilovervejelser om, hvordan fagpersonerne bedst muligt kan gribe den-ne ’rustning’ af de unge an. En projektleder fortæller, at deres deltagelse iprojektet har givet dem en større bevidsthed om, hvordan de griber dettetemposkifte fra et regelsæt før det 18. år til et andet regelsæt efter det 18.år an. Den kulturændring, som skiftet bærer med sig, betyder, at der sam-tidig sker en ændring i, hvordan de taler med de unge. Både en ændring i,hvordanfagpersonerne taler med de unge, men også i,hvadde taler medde unge om. På et tidligt tidspunkt tages der fat i spørgsmål om den un-ges ønsker for fremtiden, hvad angår uddannelse og beskæftigelse:Familieafdelingen kontra voksenafdelingen eller beskæftigelse,der er rigtig stor forskel. Der er mange unge, der har oplevet, atman i familieafdelingennurserdem lidt og ikke er så kravsætten-de. Hvor de så nogle gange får et chok, når de bliver 18 ogkommer over i voksenafdelingen, for så er der nogle helt andreregler, der gælder. Der tror jeg, det her er med til at bløde detlidt op, i og med at vi har lidt mere fokus på uddannelse og be-

På tidspunktet for evalueringen, hvor kommunerne stadig befinder sig ien afprøvningsperiode i forhold til det tværgående samarbejde, opleverman alle steder visse kulturelle tilpasningsvanskeligheder. Dette er vigtigtat have for øje, da det sætter en betydningsfuld kontekst for udrulning afsamarbejdsmodellen i de kommunale systemer.Det, som er det rigtigt gode ved det her (projekt), det er, at derer enormt mange fordomme forvaltningerne imellem, og at dedælme bliver nedbrudt godt og grundigt på mange måder. (UU-vejleder)I den kommune, som der her refereres til, har man hen over tid iværksatet samarbejde på tværs af forvaltninger omkring udsatte grupper – senestmed samarbejdsmodellen og før da også med et andet lignende projekt.Flere af fagpersonerne har været gennemgående i de to projekter og erderfor også nået et godt stykke med hensyn til at overkomme kulturfun-derede fordomme imellem forvaltningerne.Det er imidlertid ikke en mestring, der kendetegner kommunengenerelt; det er antageligt begrænset til de konkrete fagpersoner, der hardeltaget i samarbejdsprojekterne. I en af de øvrige kommuner forklarerprojektlederen, hvordan samarbejdet til tider har været svært:Mange af projektets udfordringer har også været de kulturellebarrierer, vi skal bryde ned. Hele det kulturelle og afstemnings-forventning om, hvad er det, de andre gør. Hele det omkringoverleveringsproblemet, altså når man går fra 17, 17½ og til det18. år, hvorfor er det, at det ikke kører? (Projektleder)

Som vi indledningsvist pointerede, viser vidensopsamlinger om efter-værn fra både Danmark og Norge, at der ikke er klare retningslinjer for,hvilke myndighedsafsnit der har et ansvar for de unge inden og efter, atde fylder 18 år (Bakketeig & Backe-Hansen, 2008; Mølholt m.fl., 2012).Denne uklarhed betyder, at ansvaret skubbes rundt, og at der samtidigopstår kulturelle forestillinger blandt fagpersonerne om, hvad der er deandre afdelingers opgave. Når fagpersonerne på tværs samles i en samar-bejdsgruppe, konfronteres de med deres fordomme om hinanden – deter en proces, der giver udfordringer, men som også kan løse op for noglesejlivede og ikke særligt konstruktive forestillinger. En faglig konsulentfra børne- og ungeområdet udtaler sig om samarbejdet på tværs:Noget af det, jeg synes er rigtigt godt (ved projektet), det er …man kan godt henfalde til som rådgiver på børne- og familieom-rådet, at man siger: ”Ham her, han er godt i gang, og han skalbare videre”. Hvor man faktisk fratager sig selv muligheden forat få den foldet ud tværsektorielt. Fordi det kan godt være, jegsiger, at ud fra mit lille firkantede lovområde, der går det godt.Jeg synes faktisk, det er ret vigtigt, at jeg får koblet nogle andrepå, der med afsæt i deres lovområde kan sige: ”Jamen, kan vihjælpe yderligere her?”. Det kan godt være, det ikke er en sag forvoksen, og så tager jeg den bare tilbage igen, men jeg synes fak-tisk, det er vigtigt, at de kompetencer, der ligger i de andre afde-linger, faktisk kommer ind og giver deres besyv med. Minekompetencer er på børn og familie og ikke på sociale handicap,voksen eller jobcenteret. Det skal jeg ikke kloge mig på. (Fagligkonsulent, børne- og familieforvaltning)Når samarbejdsmodellen organisatorisk set kommer til sin ret, åbnes derfor vidensdeling på tværs og for, at de kompetencer, der er til stede i deforskellige afdelinger, kan komme bedst muligt i spil.En anden informant, der sidder som sagsbehandler i et jobcenter,oplever, at hun undervejs i projektet har skullet insistere og gøre op-mærksom på sin afdeling, så de blev inviteret med til samarbejdsmøderne.Det er således en udviklingsproces, hvor vaner og mønstre skal brydes,og nye samarbejdsflader skal etableres. Den pågældende sagsbehandleroplever, at det er indsatsen værd, at de får gjort opmærksom på, at deeksisterer, og på, hvad de kan byde ind med i samarbejdet.En familieplejekonsulent udtaler sig om, hvordan den hidtidigekultur for tværgående samarbejde har været mere sporadisk:

(Projektet) skubber lidt til kulturen, tænker jeg. Som familieple-jekonsulent, der har vi ansvaret for en del af det i forhold til sko-le og følge op på skoledelen, og så stopper det jo, når de unge erude over deres skolepligt. Nogle gange har vi været med til mø-der, men ikke systematisk, og jeg tænker, at det skubber til kultu-ren, at fx UU-vejlederen er på, og pludselig er vi tre. (Familieple-jekonsulent)En socialrådgiver i en af de andre forsøgskommuner siger:Det har været ærgerligt, at man ikke har lagt et større fokus på,hvorfor samarbejdet har været svært før. At man ikke har lagtnok fokus på det tværfaglige og det kulturelle på tværs af for-valtninger. Det er meget gået på den administrative del af detmed tovholder og overlevering af papirer, og om der skal væreen it-platform og andet halløj, som jeg ikke nødvendigvis syneshar været de største barrierer. Det er de kulturelle forskellighe-der. Vi ved bare af erfaring, at når vi så kender hinanden og ved,hvem der sidder hvor, så er det, at det nogle gange gør en for-skel, og egentlig ikke, hvorvidt du kom med et dialogskema tilmig. Man burde langt tidligere have lyttet til de tilbagemeldinger,der er kommet på kulturelle forskelle, og have haft taget de di-mensioner op noget mere. (Sagsbehandler, jobcenter)Samarbejdsmodellen kan således give anledning til en ny samarbejdskul-tur, hvor der nedbrydes kulturelle fordomme og udveksles viden ogkompetencer på tværs.

Vi ved fra forskningen, at tidligere anbragte unge oplever vanskelighederi årene efter, at deres anbringelse afsluttes, når de fylder 18 år.Vi ved, at det generelt går børn og unge anbragt uden for hjem-met dårligere end deres jævnaldrende, og at divergensen fortsætter ind ide unges voksenår.Vi ved også, at de tidligere anbragte unge ofte har svære pro-blemstillinger i form af dårligt psykisk helbred, misbrug og svag arbejds-markedstilknytning, og at de ofte savner stabile netværk, hvor de kanhente støtte. Det er således en opgave, der ikke har nogen let løsning.

Forskningen viser, at der i de kommunale systemer er uklarhedom, hvem der bærer de forskellige ansvarsopgaver, og at bolden i stedetofte kastes rundt mellem afdelinger og forvaltninger. Dette billede un-derbygges af vores interview, hvori fagpersonerne ytrer, at overdragel-serne er en svær opgave. Særligt er det svært at skabe en god koordineretovergang, fra de unge skal forlade deres anbringelse – samt børne- ogungesystemet – til at stå på egne selvstændige ben og eventuelt overgå tilvoksensystemet. Overgangen indeholder et formelt skifte, hvor en andenlovgivning erstatter den hidtidige, men også et kulturelt skifte, hvor per-spektiv på, tilgang til og retorik over for de unge ændres. Fra at systemethar skullet tage hånd om de unge, skal systemet, efter at de er fyldt 18 år,snarere se til, at den unge selv tager ansvar for eget liv. I praksis er tinge-ne ikke så firkantede, og ordningen ’efterværn’ er netop opstået ud fraerkendelsen af, at det ikke er alle anbragte unge, som kan forvalte denneovergang på egen hånd.Samarbejdsmodellen er et efterværnsinitiativ, der potentielt åbnerfor nye perspektiver i indsatsen for at nå de gode overgange. Ved at fag-personer på tværs af forvaltninger og afdelinger danner et hold omkringden unge og samarbejder med personer i den unges netværk, er hensigten:•

Ingen af disse brobygningsprocesser er lette at overkomme, men de eruhyre vigtige at håndtere, hvis vi skal opnå bedre overgange og ikkemindst bedre udfald for tidligere anbragte børn og unge.Der er således god grund til mere detaljeret at undersøge de mu-ligheder og begrænsninger for at skabe bedre overgange for udsatte unge,som samarbejdsmodellen rummer. Inden vi i kapitel 4 og 5 går mere ana-lytisk i dybden med kommunernes erfaringer med samarbejdsmodellen,giver vi i kapitel 3 en status på, hvordan kommunerne har valgt at orga-nisere samarbejdet, og hvor langt de er kommet.

Initativet er overordnet set opdelt i fire faser: udviklingsfasen, afprøv-ningsfasen, formidlingsfasen og videreførelsesfasen.Iudviklingsfasen(medio maj 2011 til og med september 2011) harRambøll sammen med de fire projektkommuner og Socialstyrelsen ifællesskab stået for at udvikle samarbejdsmodellen. Hver af projekt-kommunerne har deltaget i udviklingsarbejdet med en arbejdsgruppe,som bl.a. har taget del i en række aktivitetsdage.Iafprøvningsfasen(oktober 2011 til og med december 2012)afprøvede de fire projektkommuner, med støtte fra Rambøll, samar-bejdsmodellen og de tilhørende skemaer i konkrete ungesager.

Alle fire kommuner har en projektejer, en projektleder og en tværfagligarbejdsgruppe, der står for at udvikle og anvende samarbejdsmodellen.Fredericia, Roskilde og Gentofte Kommune har desuden en styregruppepå ledelsesplan tilknyttet. Københavns Kommune benytter ikke en formelstyregruppe, men der afholdes ledelsesmøder, som i sit indhold lignerstyregruppemøder.Projektejerne er placeret forskellige steder i kommunernesorganisation. I Fredericia er det fagchefen i afdelingen for Familie ogBørnesundhed, der er projektejer. Roskilde havde i starten placeretprojektejeransvaret hos socialdirektøren, men pr. 1. september 2012overtog familiechefen (Familie og Børn) denne funktion, blandt andetmed henblik på at gøre projektet mere praksisnært. I København er deten chefkonsulent fra børneområdets metodeenhed, der er projektejer.Gentofte har to projektejere – en områdeleder fra skoleområdet og enafdelingsleder fra kommunens jobcenter.De fire kommuner har ligeledes valgt forskellige løsninger iforhold til sammensætningen af styregruppen. Typisk inddrages lederefra kommunernes børne-, unge- og familieafdelinger, jobcentre,ungdomsuddannelsesvejledninger og skoleområdet. Styregrupperne harholdt mellem to og fire årlige møder, og derudover nævner flere afprojektlederne, at der sker en løbende faglig sparring.Projektlederne i Fredericia og Roskilde er begge involveret ibåde det mere overordnede og det daglige praktiske arbejde, idet de ogsådeltager i samarbejdsmøderne. De er begge frikøbt fra nogle af deresgamle arbejdsopgaver og har samarbejdsmodellen som deres primæreprojekt. I Gentofte og København varetager projektlederne den overord-

nede projektledelse og er kun i mindre grad involveret i den daglige ogmere praktiske drift af projektet.Fredericias og Roskildes projektledere er begge socialrådgivere ogfølger projektet tæt – både når det angår koordinering af de store linjer og iden daglige drift af projektet. De sidder begge med på samarbejdsmøderneog står blandt andet for at udfylde skemaerne under møderne.Gentoftes projektleder beskriver sig selv som ’koordinator’ ogfortæller, at strategien er at få projektet til at vokse fra ’gulvniveau’ blandtmedarbejderne. Projektlederen, der har sin uddannelsesmæssigebaggrund på skoleområdet, sidder i børne-, unge- og familieforvaltningen.Københavns projektleder er faglig konsulent i BørnefamiliecenterKøbenhavn under socialforvaltningen. Hun beskriver blandt andet sinrolle som værende ’koordinerende’ og ansvarlig for kommunikationenmellem ledelse og medarbejdere i projektet.FIGUR 3.1Organisering af samarbejdsmodellen.Tværgåendeledergruppe

fasen og fungeret som kernen i detværfaglige teams3, der varetager selvesamarbejdet omkring den unge og koordineringen af initiativer m.m.Implementeringsgrupperne varierer mellem de fire kommuner iforhold til sammensætning af fagpersoner. Først og fremmest indtagerbørne- og ungerådgivere en central rolle i alle fire implementerings-grupper. Derudover deltager sagsbehandlere fra voksenforvaltninger ogrepræsentanter fra jobcentre, UU-vejledninger samt børne- og unge-pædagoger.Detværfaglige teamshar som nævnt til opgave at varetagesamarbejdet omkring de unge. Sammensætningen af disse teams variererog er defineret ud fra den enkelte unges aktiviteter og behov. Hver ungstværfaglige team består af en fast gruppe fagpersoner, der løbendesuppleres med andre relevante aktører. Ud over de nævnte faggrupper iimplementeringsgrupperne inddrager de tværfaglige teams blandt andetmisbrugsrådgivere, repræsentanter fra uddannelsessteder, bosteder ogandre institutioner. Eksempelvis har Roskilde Kommune inddragetfaglærere fra teknisk skole, produktionsskolen og slagteriskolen isamarbejdet omkring de unge.Et andet centralt element i samarbejdsmodellen er, at der i hverttværfagligt team – og dermed for hver ung – er enansvarlig tværgåendekoordinator.Koordinatoren skal arbejde tæt sammen med den unge ogvære tovholder i forhold til samarbejdet og indsatsen omkring den unge.Det er ofte rådgiverne fra børne- og ungeafdelingerne, der varetagerdenne koordinatorrolle, så længe de unge er under 18 år. Efter at de ungeer fyldt 18 år, er det typisk voksenrådgiverne, der overtager funktionen.Dette begrundes med, at det normalt er rådgiverne, der er mest inde i deunges sager og har det bedste overblik over de mange aspekter i sagerne.Der er dog også flere fagpersoner, der påpeger, at koordinatorrollen ertidskrævende, og at det derfor er en god aflastning for rådgiverne, hviskoordinatoransvaret placeres et andet sted. Blandt andet af samme grundhar man i både Roskilde og Fredericia Kommune valgt, at projektledernevaretager funktionen i nogle af sagerne. Projektlederen i Roskildefortæller, at det her er en stor fordel, at hun selv er uddannet socialråd-giver og derfor kender procedurer mv. omkring sagsarbejdet.

Oprindelig havde hver af de fire kommuner forpligtet sig til at afprøvesamarbejdsmodellen på mindst 15 anbragte eller tidligere anbragte unge ihele projektperioden fra 2011 til 2014. Efter aftale med Socialstyrelsen erdette ændret til, at hver kommune skal inddrage som minimum 20 unge i2013 og yderligere mindst 20 unge i 2014.Fredericia Kommune valgte fra starten i 2011 at udvide projektettil at omfatte alle kommunens anbragte eller tidligere anbragte unge ialderen 16 til 23 år. Målgruppen af unge er derfor bred og forskelligartet– både hvad angår de unges udfordringer og de iværksatte indsatstyper –og involverer både tungt og mindre tungt belastede unge, forskelligeanbringelsestyper samt både unge anbragt inden og uden for kommunen.I København og Gentofte Kommune har man valgt at holde sigtil målsætningen om at inddrage 15 unge i afprøvningsfasen. De unge iKøbenhavn Kommune er udvalgt af sagsbehandlerne fra ungeområdet.Man valgte at se bort fra de meget psykisk sårbare ud fra en opfattelse af,at denne gruppe ville kræve mere, end samarbejdsmodellen kunne tilbyde.København har i stedet valgt at inddrage unge, som de vurderer, eruddannelsesparate.I Gentofte Kommune er det rådgiverne i børne- og familie-afdelingen, der har udvalgt ungesagerne. De har forsøgt at sammensætteen varieret gruppe ud fra kriterier som tosprogethed, anbringelsesform(plejefamilie og institution) og alder. Gentofte havde dog på under-søgelsestidspunktet en lidt skæv aldersfordeling, idet hovedparten afdeltagerne var over 18 år. Fremadrettet er målsætningen at få flere ungeunder 18 år med.

oplysninger. Redskabet har til formål at oplyse den unge om forløbetog give den unge mulighed for, på et oplyst grundlag, at givesamtykke til, at fagpersonerne udveksler oplysninger om den unge.Netværkskorteter en oversigt over den unges personlige netværk ogrelationerne inden for netværket. Kortet udfyldes af den ungesammen med hans eller hendes koordinator i starten af forløbet.Netværksoverblikketer en oversigt over den unges private ogprofessionelle netværk. Både de professionelle og den unge kananvende skemaet til at danne overblik over, hvem der er i den ungesnetværk.Indsatsoverblikketgiver et overblik over tidligere og igangværendeindsatser over for den unge. Overblikket gør, at det bliver lettere atkoordinere indsatserne og komme i kontakt med de indsats-ansvarlige.Mål- og aftaleskemagiver et overblik over målene for den unge ogsikrer en klar ansvarsfordeling i forhold til, hvem der gør hvad for atnå de aftalte mål.

Der er stor forskel på, hvor mange samarbejdsmøder kommunerne harafholdt på tidspunktet for midtvejsevalueringen. Fredericia er denkommune, der hidtil både har afholdt flest tværfaglige samarbejdsmøderog inddraget det største antal unge. De øvrige kommuner har afholdtfærre samarbejdsmøder, hvilket naturligvis også afspejler, at der her erinddraget en mindre gruppe unge.De tværfaglige samarbejdsmøder kræver ekstra forberedelsestid,men den ekstra tid beskrives blandt fagpersonerne som givet godt ud.Forberedelsen er med til at højne kvaliteten af både møderne ogindsatsen. I samme forbindelse udtrykker de håb om, at der vil blive afsatde nødvendige ressourcer til forberedelse, når samarbejdsmodellen skalbredes ud.I Roskilde Kommune udarbejder projektlederen et udkast tilskemaerne og sender det ud til kontaktpersonen og den unge forud formøderne. Kontaktpersonen og den unge har så mulighed for at kommemed kommentarer, der indarbejdes, hvorefter skemaerne sendes ud tilalle mødedeltagerne.I Fredericia Kommune er det rådgiverne, der har stået for atindkalde til møderne.

PERSPEKTIVER: EN BEDREUNGEINDSATSSelvom erfaringerne med samarbejdsmodellen endnu er begrænsede, sy-nes modellen at åbne for en række interessante perspektiver for en bedreungeindsats. Den generelle vurdering fra de fire projektkommuner, sombefinder sig lidt forskellige steder i afprøvningsfasen, er også overvejendepositiv. I dette kapitel ser vi nærmere på de elementer i samarbejdsmo-dellen, som kommunerne selv fremhæver som løfterige i forhold til detoverordnede mål om at skabe bedre overgange til et selvstændigt voksen-liv for de udsatte unge.Vi stiller skarpt på tre centrale perspektiver for samarbejdsmo-dellen, som træder særlig tydeligt frem i datamaterialet:•

Af SFI’s erfaringsopsamling om efterværn fremgår det, at unge, som skalafslutte deres anbringelse, ofte står i et spændingsfelt mellem børne- ogvoksensystemet. Der opstår tvivl om, hvilke paragraffer den unge hørerunder, og børnesystemet har i stigende grad oplevet, at voksensystemetfrasiger sig sager, som de burde tage ansvar for. Samtidig er der også tegnpå, at børnesystemet fravælger at overdrage sager til voksensystemet, dade unge ikke her vil være berettiget til samme mængde støtte (Mølholtm.fl. 2012). Der opstår således uklarhed om, hvem der har hvilke rollerog ansvar – og klemt i midten står de unge. Samarbejdsmodellen, og me-re konkret samarbejdsmøderne, lader til at kunne løse op for nogle afdisse problematikker:Det, der er anderledes ved samarbejdsmøder, end det vi normaltgør, det er jo den der forpligtelse, alle har rundt om bordet. Atdet ikke kun er den enkelte, som er tovholder, og at man faktiskdels har de her metoder at arbejde ud fra, skabelonerne, men og-så, at alle har en aktie i mødet – en kan være ordstyrer, en kanvære referent – og alle i samarbejdsmodellen har retten til at ind-kalde til et møde, hvis der er behov. Det er skærpet, det kunneman også godt gøre med netværksmøder, men jeg synes, i ogmed at det er projekt ’Vejen til uddannelse og beskæftigelse’, såer man, sådan tænker jeg i hvert fald, skærpet på den ret, manhar. Og også forpligtelsen. (Faglig konsulent, børne- og familie-forvaltning)Fagpersonerne oplever, at samarbejdsmøderne udgør en ramme, hvoransvaret fordeles bredt ud, og hvor alle har en aktiv rolle. Mens en enkeltfagperson traditionelt har været tovholder og ansvarlig for at føre aftalerud i livet, så er ansvaret og forpligtelsen under samarbejdsmodellen for-delt bredere ud. En årsag til det er helt konkret samarbejdsmøderne,hvor de forskellige repræsentanter byder ind med deres fagområde ogfølgelig også forpligtes på de aftaler, som indgås på møderne.Samtidig er ’retten’ også fælles, så det ikke alene er fx sagsbe-handleren, der har ret til at handle i en sag. Med øget ansvarsfordeling ogforpligtelse følger således også en fælles ret til at udtrykke sig om og ini-tiere, hvordan de unge opnår de bedste muligheder for at komme i ud-dannelse og beskæftigelse. Som det fremgår af ovenstående citat, så kan

betegnelsen ’samarbejdsmøder’ også give fagpersonerne en særlig be-vidsthed om sagen – at det drejer sig om en udsat ung, der er eller harværet anbragt, og som skal have særlig prioritet.Samarbejdsmøderne kan afholdes med det fulde hold af relevan-te aktører omkring den unge, men også i mindre udgave, afhængigt afhvad der er behov for, og hvad der sommetider praktisk er muligt. Ensocialrådgiver udtaler:Til de møder, hvor man ikke har hele banden med, der er detstadig det med, at vi bærer ansvaret fælles. Det er ikke kun mø-delederen oppe fra kommunen, der sidder og skal få styr på dethele. Der er mange, der tager ansvar, og det er fedt. (Socialrådgi-ver, ungdomsrådgivning)Oplevelsen af, at der tages fælles ansvar, og at møderne rykker ved noget,gælder således også på de møder, hvor kun et udsnit af aktørerne er tilstede. Som udgangspunkt lægger modellen op til, at der afholdes møderpå tre tidspunkter, som er faste:Det, der ligger i selve modellen, at man skal afholde mindst tremøder ved 16, 17½ og 18½ år. Det er et godt udgangspunkt athave. Så får man i hvert fald helt sikkert holdt koordinerendenetværksmøder på det tidspunkt. Så det ikke bare bliver de småad hoc-møder. Hvis man kunne få det i en fast form, hvor mankan sige: De tre netværksmøder skal vi i hvert fald holde. Og såindkalder alle omkring det. Så ved den unge, hvem den har medat gøre, og man har set hinanden også. (Projektleder)De unge har hver især forskellige behov, og mødekadencen varierer frasag til sag. På samme vis kan samarbejdsparterne løbende vurdere, omdet – fx til et akutmøde – giver bedst mening, at kun de mest centralefagpersoner deltager. En helt umiddelbar årsag til, at modellen giver etbedre fælles samarbejde omkring den unge, er, at fagpersonerne får satansigt og navne på hinanden. Det skal ses i lyset af, at de kommunalesystemer som oftest er bygget op af adskilte søjler med hvert deres fag-område og sommetider placeret på forskellige fysiske adresser. For fag-personerne sætter grænselinjer mellem fagområder og fysisk afstand tilhinanden nogle særlige rammer for det tværfaglige samarbejde, og detkan være med til at forklare, hvorfor et velfungerende samarbejde påtværs ikke bare opstår af sig selv. Flere af de interviewede fagpersoner

udtaler, at deltagelsen i ’Vejen til uddannelse og beskæftigelse’ har givetdem et tiltrængt rum, hvor de har fået tid til at tale med hinanden og lærehinanden at kende.Det værdifulde er, at vi har navne på alle dem, der er inde over.Og at det bliver skrevet, hvem har hvilke opgaver, og at vi bliverholdt op på det hver især. Det tror jeg på kan give meget merepower, fordi vi bliver alle sammen ansvarlige for hver vores op-gave. (Jobguide, unge- og familiecenter)Gennemgående i interviewmaterialet understreger fagpersonerne værdieni, at ansvaret fordeles på tværs, hvilket både letter den professionelle op-gave i forhold til at afklare, hvem der har ansvar for hvad, men ikkemindst også resulterer i, at indsatsen over for de unge kan få mere ’po-wer’. Som en UU-vejleder formulerer det, så giver samarbejdsmøder-ne ” … en fællessolidarisk sagsbehandling, hvor det ikke bare handlerom at sende aben videre”.Det har ændret den sagsbehandling, der foregår. Den har da fåetet enormt kvalitativt løft, det kan jeg simpelthen mærke. Alene atnu ved alle, at nu skal der altså foregå samtaler med den unge ethalvt år før og halvandet år før og så videre. Fordi det er vigtigtfor, at den unge kommer videre i sit liv. Det er da en forandringi forhold til tidligere. Der kunne den unges sag godt ligge og stø-ve på en eller anden hylde, hvis det var en sagsbehandler, som li-ge var travlt optaget af nogle andre ting. Sådan er det da. (Pæda-gog, døgninstitution)Forpligtelsen opstår ved, at fagpersonerne får sat ansigt på hinanden, hartalt med hinanden og ikke bare er et navn i en e-mail. Fagpersonerne harlangt lettere ved at tage telefonen og ringe til hinanden på tværs af afde-lingerne, når de har mødt og opnået kendskab til hinanden. Samtidig un-derstøttes forpligtelsen og det fælles ansvar af de skriftlige redskaber,såsom netværkskortet og aftaleskemaet. Netværkskortet er en oversigtover alle relevante aktører og deres kontaktinformationer, hvilket letterarbejdet med at koordinere og inddrage de rette personer på de rettetidspunkter. Der er ofte flere forskellige aktører involveret i samarbejds-gruppen omkring de unge, og skemaet hjælper til, at alle kan bevare etoverblik over aktørerne. Det er en mulighed at notere i skemaet, hvilkepersoner der anses som de mest centrale, og som fx indkaldes til

akutmøder. Aftaleskemaet er en oversigt over, hvem der har ansvaret forhvilke opgaver. At dette fremgår på skrift er værdifuldt for fagpersonerne,men i høj grad også for den unge og personerne i den unges netværk.Skemaerne er således med til at understøtte den fælles ret, detfælles ansvar og den fælles forpligtelse i samarbejdsgruppen, og sammen-lagt med, at møderne er velforberedte, giver det, hvad flere fagpersonerbetegner som ’gode møder’:I og med at der er så meget forberedelse inden, det gør faktisk,at det er nogle rigtig gode møder, der bliver holdt. Alle parter fåret dialogskema ud inden, som den unge har kommenteret på og-så, så det giver et fælles baggrundsmateriale for mødet, og detgør også, at alle er lidt mere aktive på møderne. Alle føler sig lidtbedre inddraget. Nu sender vi altid dagsordner ud inden et mø-de, og det giver nogle supergode møder. Og det er også det, vifår af tilbagemeldinger fra mødedeltagerne og rådgiverne. (Pro-jektleder)Den brede inddragelse og det fælles ansvar står som centrale pointer imålet om at skabe en bedre koordineret ungeindsats. Den fælles ansvars-følelse muliggør blandt andet, at samarbejdsgruppen bliver et hold om-kring den unge og også et ’sikkerhedsnet’, når der er behov for det.LØBENDE OPMÆRKSOMHED OG RETTIDIG HANDLEN

Samarbejdsgruppen er et erstatningsnetværk, der kan aktiveres alt efterde enkelte unges forløb og behov. For nogle af de unge går det godt, detrives fx med at tage en uddannelse og kan tackle overgangen til en vok-sentilværelse, uden at det giver dem bemærkelsesværdige udfordringer.For andre unge er det sværere, og fx dårligt psykisk helbred kan betyde,at de unge kan opleve periodevise nedture og være mere eller mindremodstandsdygtige over for fx krav på uddannelsen eller jobbet. Der kanske begivenheder i familien eller netværket, som har en betydning for deunges trivsel, ligesom de kan ryge ind og ud af misbrug. For mange af deunge giver det derfor god mening, hvis og når samarbejdsgruppen for-mår at sætte ind, før tingene udvikler sig. Af tidligere undersøgelser frem-går det, at anbragte unge nemt bliver ’en sag i bunken’ i en travl admini-strativ hverdag, og at sagsbehandleren først kommer indover, hvis tingeneallerede er kørt af sporet. De professionelle har derfor meget ’brandsluk-ningsarbejde’ (Egelund m.fl., 2010). Med samarbejdsmodellen er det hen-

sigten, at samarbejdsgruppen løbende skal være opmærksom på de ungestrivsel og status og handle rettidigt, når der er behov.Projektet har givet os muligheden for igen at være grundige. Jeger løbende i kontakt med de unge mellem statusmøderne og vednogenlunde, hvor de er henne af, og hvad de laver. (Socialrådgi-ver, ungdomsrådgivning)Man har mødtes, inden tingene går galt. Hvis først man skalmødes, når det er gået galt, hold da op, bare den tid det kan tageat organisere det. Bare det, at man har mødtes, så er man på for-kant. (Familieplejekonsulent)Ud over at der afholdes de systematiske samarbejdsmøder, når de ungeer 16, 17 ½ og 18 ½, så skal modellen samtidig være fleksibel, så der hur-tigt kan indkaldes til akutmøder. Det kan rent organisatorisk lykkes, i ogmed at fagpersonerne kender hinanden og oplever en fælles forpligtelse.Det, der er anderledes (red. ved ’Vejen til uddannelse og beskæf-tigelse’), er, at vi er gearede på en helt speciel måde, når vi så la-ver akutindkald. Vi er meget hurtige og kan mødes inden for etpar dage. Samarbejdsmodellen er en øget mødeaktivitet, og allehar teten til at kunne give action ind i en sag, og så kan man ind-kalde hurtigt. (Faglig konsulent, børne- og familieforvaltning)I forhold til de unge åbner fleksibiliteten og en ’rettidig handlen’ for, atsituationer, der ellers kunne være endt som nederlag for de unge, i stedetkan imødekommes og afværges, inden de får negative konsekvenser. I ogmed at de unge ofte kan mangle et stabilt personligt netværk, yder mo-dellen og samarbejdsgruppen her en vigtig rolle ved løbende at være etnærværende hold omkring den unge. Et hold, der, så snart behovet mel-der sig, kan udgøre et vigtigt sikkerhedsnet og træde til med den nød-vendige støtte. Ikke mindst efter at den unge er fyldt 18 år, da det i særliggrad er her, der kan mangle et netværk omkring den unge. For at undgådet hurtige slip, som ellers kan forekomme, når de unge fylder 18 år, er etvigtigt formål med samarbejdsmodellen, at der løbende er opmærksom-hed på den unge og opfølgning, efter at den unge er fyldt 18 år.

Et andet perspektiv, som fremhæves på tværs af kommunerne, er samar-bejdsmodellens flerfaglighed og deling af viden på tværs af forvaltningerog afdelinger. I kraft af at de professionelle, personerne i de unges net-værk og de unge selv deltager ved samarbejdsmøderne, skaber det enramme, hvor alle kan byde ind med deres ekspertise – om det så gælderlovparagraffer eller fx den unges faglige kompetencer. Det giver en vi-densdeling på tværs, hvor fagpersonerne rustes bedre på områder, derikke er deres egne. Det giver også mulighed for effektive møder, da deforskellige aktører, med indblik i hvad der kan lade sig gøre og hvordan,er til stede ved mødet.De gode møder er, hvor de relevante er indkaldt, og hvor det af-sæt og de beslutninger, man tager, er med udgangspunkt i de un-ge, og de, der måtte være involveret, er til stede. Det har vi joogså haft gjort før og brugt vores sunde fornuft, men jeg synesvores kendskab til hinanden og at vide, hvor vi hver især sidder,og vide, hvad vi hver især kan, det rykker, det synes jeg gør enstor forskel. Jeg bliver også bedre rustet i forhold til at tage nogledrøftelser med den unge om, hvilke muligheder kunne der være?Hvor kunne vi rette blikket hen? Hvem skal vi spørge? På denmåde giver det rigtig god mening. (Familieplejekonsulent)Som tidligere nævnt kan der i kommunerne opstå visse forvaltningsskelog kløfter mellem afdelingskulturer. Ved at alle relevante aktører i en un-gesag er samlet, kan der både ske en konkret vidensudveksling og samti-dig også en overvindelse af de mytebaserede forestillinger om hinandensarbejdsflader. Forestillinger, som ofte baserer sig på manglende viden.Ifølge en socialrådgiver er det tværgående samarbejde blandt de fagligeinstanser en nødvendighed:Når vi taler udsatte unge, så er vi nået til erkendelsen af, at vi ik-ke kan arbejde med en ung på forskellige spor, vi bliver nødt tilat krydse hinanden, vi bliver nødt til at hjælpes ad med det. Vikan som socialrådgivere i ungdomsafdelingen ikke løse proble-merne alene, og skolen kan ikke løse problemerne alene, så påden måde er der en erkendelse af, at vi bliver nødt til at arbejdesammen og forpligte hinanden på det plan. (Socialrådgiver, ung-domscenter, 1)

Erkendelsen af, at arbejdet skal ske på et bredt flerfagligt spor, giver godmening for de professionelle, men vigtigst af alt også for de unge. Lige-som at samarbejdsgruppen skal trække på fagpersonernes viden om lov-givning og formelle forhold, skal den også trække på fx (pleje)foræl-drenes indblik i den unges styrker og udfordringer samt ikke mindst påden unges ønsker for fremtiden. For de unge betyder samarbejdsmøder-ne, at fagpersonerne på tværs opnår viden om hans eller hendes historie,livssituation m.m. Det kan spare den unge for at skulle fortælle sin histo-rie gentagne gange i forskellige sammenhænge:Man tænker, hvad er nu det? Men når man så er med til det, såsynes jeg, det er en positiv måde at gøre det på, fordi så skal duikke forklare din historie 500 gange til 500 forskellige menne-sker. De er alle med til de møder og er med til beslutningerne,og ved, hvad vi gør fremadrettet. Det synes jeg er en god hjælp,at alle ved, hvad der skal foregå. Så man ikke skal stå der igen,nå, nu siger han sådan, hun siger sådan. De er alle enige om,hvad der skal ske, og det er rigtig dejligt. (Pige, 17 år)Fagpersonerne opnår desuden et bedre vidensgrundlag om de unge:Når vi sidder sammen alle sammen, og vi får spurgt godt oggrundigt ind til den unge, så bliver vores baggrundskendskab tilden unge lige pludselig også meget bredere (Socialrådgiver, ung-domscenter, 1)For fagpersoner i voksensystemet betyder deltagelse i samarbejdsmøderen introduktion til og forberedelse på, at de unge med tiden potentieltskal overgå til dem. Den viden, de kan opnå om de unge her, giver demet langt bedre udgangspunkt for at vide, hvordan de senere kan gribearbejdet med de unge an.En faggruppe, der i særlig grad fremhæves som en central del afsamarbejdsgruppen, er UU-vejlederne. De kan byde ind med en speciali-seret viden om uddannelsesområdet, som de øvrige fagpersoner ikke er ibesiddelse af:Jeg ser i hvert fald også, at UU-vejledningen har en stor opgave,og det er rigtig super at have jer med til de møder, fordi det erjer, der ved noget om uddannelserne, det er jer, der ved nogetom adgangskrav og alle de her ting. Det betyder supermeget, at

man alle sammen samlet kan få den samme information. (Social-rådgiver, ungdomscenter, 1)Blandt de interviewede er der en oplevelse af, at modellen har givet UUen ny fremtrædende rolle i arbejdet med anbragte unge, og der sættespris på deres bidrag. En af projektlederne udtaler, at de ser UU som enrød tråd i arbejdet med bedre overgange for anbragte unge. En UU-vejleder udtaler sig om, hvordan hun oplever, at samarbejdet har funge-ret førhen:Det, der er nyt for os, det er, at vi egentlig alle sammen begynderat arbejde sammen, og at vi egentlig, jeg opfatter det lidt, somom vi har siddet som nogle blæksprutter indimellem, men nu li-ge pludselig, så bliver det her bredt længere ud, og der er flere,der begynder at arbejde sammen. Jeg siger ikke, I aldrig har ar-bejdet sammen, men det bliver måske lidt bredere, fordi I får og-så fx ungdomsuddannelserne tættere på, som I ikke har haft tid-ligere (UU-vejleder, 1)Hvor UU førhen har været en udenforstående instans i arbejdet med deunge, er de med samarbejdsmodellen tildelt en central placering i dettværfaglige samarbejde. Inddragelsen af UU og deres viden bidrager til, atungeindsatsen i højere grad koordineres og afstemmes blandt faggrup-perne. Den bedre koordinering og inddragelse af faglig ekspertise under-støtter de unges opnåelse af uddannelse.

Det primære formål med samarbejdsmodellen er at bygge bro og skabebedre vej for de unge til uddannelse og beskæftigelse. Vi har i dag omfat-tende viden om, at det går anbragte børn og unge dårligere end deresjævnaldrende, hvad angår blandt andet uddannelse og beskæftigelse(Egelund m.fl., 2009; Olsen, Egelund & Lausten, 2011). Blandt alle tidli-gere anbragte er det kun 41 pct., der har gennemført en ungdomsuddan-nelse, mens tallet for de ikke-anbragte er 79 pct. eller næsten dobbelt såmange (Rambøll, 2012). Det er også tankevækkende, at tidligere anbragtei snit kun har 10 års erhvervserfaring, når de fylder 50 år (ibid.).I kølvandet på de efterhånden talrige undersøgelser, der doku-menterer dårlige prognoser for anbragte børn og unges uddannelse ogbeskæftigelse, har vi set et politisk og forskningsmæssigt ønske om atskabe bedre resultater for denne målgruppe. Ønsket forplanter sig bredtmed nye traditioner inden for socialt indsatsarbejde og den tilhørendeforskning, men et helt konkret nedslagspunkt er et øget fokus på anbrag-te børn og unges skolegang og uddannelse. Det gælder både blandt fag-personer og anbringelsessteder. Der har traditionelt set været en tendenstil, at skolegang er blevet nedprioriteret sammenlignet med andre ind-satsområder, som fx at sikre de unges psykiske trivsel, håndtere eventuel-le misbrug m.m. Der har hersket en forestilling blandt professionelle om,at anbragte børn og unge ikke kan magte skolegang, hvis der er øvrigeudfordringer på spil. I dag ses i højere grad en opfattelse af, at uanset deproblematikker, der måtte være til stede, så skal der ydes en fokuseretindsats på anbragte børn og unges skolegang. Dette er også budskabet inyere svensk forskning, hvor skolegang og uddannelse fremgår som devigtigste parametre for de unges livschancer som voksne (Vinnerljung,Berlin & Hjern, 2011).Samarbejdsmodellen indgår således i et aktuelt ønske om gene-relt at skabe bedre betingelser for, at anbragte børn og unge kan opnå enuddannelse. En projektleder udtaler:Vi har altid haft uddannelse og beskæftigelse med i handlepla-nerne, men vi har ikke førhen haft så stort fokus på det. Det erjeg simpelthen blevet meget bevidst om, efter jeg har siddet i’Vejen til beskæftigelse og uddannelse’. (Projektleder)Det har generelt i kommunerne været en øjenåbner, at de i samarbejds-grupperne har skullet tage udgangspunkt i uddannelse og beskæftigelse.

En af de øvrige projektledere udtrykker, at det har været værdifuldt atopdage, at de fra et helt tidligt tidspunkt skal have øje for de unges ud-dannelse, når det gælder om at skabe bedre overgange:Det har været ekstremt lærerigt. Det her nørderi på denne mål-gruppe har været enormt sundt, fordi vi har fundet ud af nogleting om denne målgruppe, som vi ikke har haft øje på før.Blandt andet hvor vigtigt det er, at vi allerede kommer ind oghar fokus på uddannelse ved det fjortende år, og at det er noget,vi skal gøre meget mere. (Projektleder)For fagpersonerne giver det mening at have uddannelse og beskæftigelsesom omdrejningspunkt for møderne med de unge. En sagsbehandler i etjobcenter uddyber, at det kan være rart for de unge, at det er uddannelseog ikke fx deres misbrug eller øvrige problemer, der tages udgangspunkti. Det skaber en anden og mere positiv tilgang til de unges situation, hvil-ket her uddybes af to projektledere:Fokus er på beskæftigelse og uddannelse. Det gør også en for-skel, at vi har det særlige fokus. Det giver en anden mening forde unge, fordi det er lettere at tale om misbrug, eller at man hardet skidt derhjemme, fordi det hele tiden er med udgangspunkt i,hvordan er det i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Det gørdet måske lidt lettere at tale om. Det er ikke så fordømmende,men en anden tilgang, man har til det. (Projektleder)Det er et positivt afsæt. Vi sidder ikke og snakker om alt det ne-gative, vi sidder ikke og snakker om ”nå ja, du er anbragt, fordisådan og sådan, dine forældre kan ikke finde ud af at være foræl-dre”. Vi sidder og snakker om fælles mål og håb og drømme iforhold til, hvordan er det her, hvordan skal det her skruessammen, og vi sætter ikke forventningerne højere til den ungeend det, som den unge kan leve op til. (Projektleder, 1)Det tyder således på, at samarbejdsmodellen kan åbne op for en mereanerkendende og ressourceorienteret tilgang til de unge, sammenlignetmed den traditionelle mere problemorienterede tilgang. Den negativefortælling forandres til et ressourceorienteret blik på, hvad de unge kan,og hvordan de på sigt kan nå deres mål.

Hvis du snakker om personlig udvikling, det er en rigtig sværstørrelse at håndtere, og det kan jo godt være, det er svært atmotivere vedkommende til undervisning, når nu de har de storesociale problemer, de har. Men når vi vender den om og siger,fokus er her, og vi skal understøtte det her, så har man en positivtilgang til at løse problemerne, der er en helt anden tilgang, mangår til bordet med. (Fagleder)Der skal stadig være rum til at tage hånd om de sociale problemer – deskal ikke være omdrejningspunkt for indsatsen, men snarere udgøre kon-teksten.Da der deltager en række samarbejdspartere til møderne, kan detogså ske, at de unge ikke ønsker at involvere alle om bordet i deres even-tuelle misbrug eller øvrige personlige problemer. Det er dog fagperso-nernes oplevelse, at der kan skabes en god balance, og at de unge somoftest er åbne om de personlige forhold, der kan spille ind, fx i forhold tilderes trivsel på et uddannelsessted. Enkelte fagpersoner oplever, at detkan være svært at gennemføre møderne på optimal vis, når der er visseoplysninger, som de unge ikke ønsker at dele. Det er imidlertid et vilkår,som de professionelle må forsøge at håndtere, da det er den unges ret.En faglig konsulent fra en børne- og ungeforvaltning fortæller,hvordan fokus er på uddannelse, men at der samtidig også er en rækkeandre forhold, som skal være i orden:Det, der er befriende ved samarbejdsmodellen, det er, at det erbeskæftigelse og uddannelse, som er overskriften. Det skal jegogså erindre mig selv om. For ét er, at det er beskæftigelse oguddannelse, noget andet er, at der også er en masse udenoms,der også skal være i orden, og som ellers kan gå ind og sætte enkæp i hjulet. Men samarbejdsmodellen er jo noget særligt, når vitager afsæt i beskæftigelse og uddannelse, fordi de kloge hove-der, som har med beskæftigelse og uddannelse sidder med vedbordet. Det er enormt befriende i opgaveløsningen, for jeg bli-ver jo fodret med alt lige fra, hvad er praktiklønnen, det aner jegjo ikke. Det er med til at kvalificere og højne dialogen, også medden unge og forældrene. At vi alle sidder i samme rum. (Fagligkonsulent, børne- og familieforvaltning)Visse fagpersoner fra børne- og ungesystemet skal med samarbejdsmo-dellen vænne sig til, at fokus er på uddannelse og beskæftigelse. Samtidiger deres blik for, at andre forhold nødvendigvis også skal være i orden,

vigtigt, hvis der skal skabes en god helhedsorienteret indsats omkring deunge. De unge kan også fornemme, hvad der er målet:De vil gerne have mig i skole, det kan jeg godt mærke. Det foku-serer de på. Men det er ikke i urimelig grad. (Dreng, 18 år)Ved at fagpersonerne fra et tidligt tidspunkt drøfter uddannelse og øn-sker for fremtiden med de unge, inddrager relevante personer fra denunges netværk og trækker på hinandens faglighed, skabes der grundlagfor en mere målrettet ungeindsats. Selve tilgangen til de unge ændres fraen negativ og problemorienteret til en i højere grad ressourcesøgendetilgang, hvor der er fokus på, hvad de unge kan. Indsatsen kvalificeres ogmålrettes de kort- og langsigtede ønsker, den unge måtte have, og derdefineres aftaler og mål herefter. Disse aftaler og mål vil vi se nærmerepå i det følgende afsnit.TYDELIGHED OM AFTALER OG MÅL

Samarbejdsmodellen lægger op til, at der mellem fagpersonerne og deunge skabes tydelighed om indgåede aftaler og mål. Det skal ses i forlæn-gelse af, at modellen, som nævnt tidligere, med samarbejdsmøderne ogoversigts- og aftaleskemaet kan skabe en fælles oplevelse af forpligtelseog ansvar. Forpligtelse og ansvar, som leder til, at aftaler blandt fagper-sonerne overholdes. Hensigten er, at der løbende skal defineres mål forde unge, som er rettet mod uddannelse og beskæftigelse – og at der medmodellen skabes klare linjer mellem fagpersonerne om, hvem der haransvar for hvad. Det er for så vidt ikke nyt, at der fastsættes mål i samar-bejde med de unge, da det indgår i arbejdet med at definere de ungeshandleplaner. Det nye ved samarbejdsmodellen er, at målene gøres merekonkrete og omsættes fra overordnede formuleringer til praktiske delmål,som de unge og samarbejdsaktørerne kan forholde sig til.Jeg kan se i de handleplaner, vi har lavet, at vi skriver megetoverordnede mål i vores uddannelse/beskæftigelse. For eksem-pel ”gennemføre 10. klasse” kan være et mål. Eller ”skal havemulighed for at udvikle kreative sider” – det er et mål. Ikkehvordan. Det har vi ikke været gode nok til i forhold til uddan-nelse/beskæftigelse. Det er det, vi gør med samarbejdsmodellen.Der kigger vi meget mere på, hvordan gennemfører man så 10.klasse? Så man går mere konkret ind og ser på, hvad vi kan gørefor at nå det mål. Det kan også godt være, at vi har gjort det før

– i snakken – men det er aldrig blevet nedfældet på papir. Aldrignoget om, hvem der melder tilbage med hvad. (Projektleder)Forandringen består primært i, at målene skriftliggøres i fællesskab ogsåledes får en anden tydelighed og tyngde – både blandt fagpersonerneog de unge. En ung udtaler:Hvis der bliver skrevet et mål ned, så har jeg også selv skrevetdet ned på mit eget papir. De ting, jeg skal nå. Så har jeg brugtdet til at kunne sætte et flueben ud for de ting, der skulle nås, ogde ting, der skulle arbejdes med. Så det har været godt nok, atman ligesom har haft den to-do-liste. (Dreng, 18 år)Målene kan blive en ’to-do-liste’, som skaber tydelighed for alle parter.En kontaktperson oplever også, at samarbejdsformen skaber tydelighedom aftaler. Vedkommende sammenligner den unge med sine øvrige unge,der ikke er med i ’Vejen til uddannelse og beskæftigelse’:I forhold til mine andre unge og de samarbejder, så er det her,som om man er forpligtet til aftaler på en anden måde, fordiman, ud over 3-månedersmøderne, så har man små aftaler medopfølgning. Alle sammen med samme mål for øje. På den mådegår det hurtigere. Der sker noget, og (red. den unge) bliver meremotiveret til det. (Kontaktperson)Løbende opfølgning, forpligtelse på aftaler og at have de samme mål forøje kan følgelig give bedre processer, hvor tingene går hurtigere, hvilketmotiverer den unge. Samtidig er det også vigtigt, at målene balanceres iforhold til den enkelte unges situation, og hverken sigter for højt eller forlavt, hvis de unge med motivation skal gribe målene.Fagpersonerne fortæller også om tidligere situationer, hvor denunge er klar og opsat på at starte i en praktik eller på en uddannelse, menhvor processen af forskellige årsager strander, og hvor den unge så i mel-lemtiden taber det gode moment. Det er frustrerende i det professionellearbejde og gør det svært for den unge at bibeholde motivation og gåpå-mod. Hvis samarbejdsmodellen kan forebygge, at det som minimum ikkeskal være administrative årsager eller lignende, som besværliggør de un-ges opnåelse af en uddannelse m.m., er det i sig selv en central gevinstved modellen. Der er generel optimisme blandt informanterne i forholdtil, at de tydeligere aftaler og mål kan lede til en bedre målrettet ungeind-

sats, som følgelig vil skabe bedre muligheder for de unge. En familieple-jekonsulent udtaler:Jeg forventer, det kommer til at virke, hvis vi i fællesskab lavernogle aftaler sammen med den unge, der bliver skrevet ind somen del af den unges handleplan. At det bliver en del af de aftaler,der bliver lavet omkring den unge (Familieplejekonsulent)Aftaler, der bliver lavet omkring den unge, og ikke mindst mål, der bliverfastsat sammen med den unge. I det følgende afsnit vil vi se på en af for-udsætningerne for, at samarbejdsmodellen skal få sin bedste udfoldelse –nemlig at de unge sættes i centrum for samarbejdet.

Med samarbejdsmodellen er hensigten at sætte de unge i centrum forsamarbejdet og ungeindsatsen. Det er de unges ønsker for fremtiden, derskal være rettesnor i forhold til at udforme planer og definere mål. Somtidligere nævnt afhænger resultaterne af efterværn i vid udstrækning af,hvorvidt efterværnet er koordineret med de unge selv. Hvis de unge skalføle sig motiverede, skal de også gerne høres og kunne identificere sigmed initiativerne. Som det fremgår af de foregående afsnit, ser de profes-sionelle stor værdi i samarbejdsmodellen og dens potentielle gennem-slagskraft. De professionelle ytrer også, at det har værdi, at de unge skalbringes med ind som en aktiv aktør og så vidt muligt definere, hvad derskal ske. De unge selv ser gode muligheder i modellen, men har også vis-se forbehold og har generelt svært ved at skelne mellem deres tid i ’Vejentil uddannelse og beskæftigelse’ og tiden før da. Af interviewmaterialetfremgår to centrale tematikker: For det første at de unge via modellengives medbestemmelse og inkluderes i samarbejdet. Og for det andet atde unge gerne skal tage en mere aktiv rolle i samarbejdet og derigennembevæge sig hen imod selvstændighed.DE UNGE SOM AKTØRER I EGEN SAG

For et par af de unge er det først for nyligt, at samarbejdsmodel-len anvendes i deres sag. For de fleste gælder det, at det kan være sværtfor alvor at pege på en forskel, da de typisk har fokus på andre forholdend processen og sagsbehandlingen i kommunen; forståeligt nok er desom regel mere optaget af selve ydelsessiden og den konkrete støtte. Ikkedesto mindre har vi fået nogle udsagn, der peger i retning af, at de ungeoplever sig hørt og inddraget.En af de unge har generelt en positiv oplevelse af projektet. Hanoplever, at tingene sker hurtigere end ellers, og at der er god struktur påprocesserne. Han føler sig hørt og kan godt lide, at han på selve mødernekan følge med på overhead og se, hvad der bliver skrevet ned af aftaler.Han siger:Jeg har oplevet møderne som fine. Jeg er blevet hørt, og der ersat nogle ting i gang. Der er også nogle ting, der ikke er fulgt tildørs, hvor de ligesom bare er blevet sluppet lidt. (Dreng, 18 år)En anden udtaler sig også om det, at skemaerne kommer op på en fællessynlig skærm:I starten tænkte jeg …, men jeg synes, det var rigtig godt, at vi fikskrevet de skemaer, fordi så er det ikke sådan, at man skal gå ogvente på at se papirerne. Men at man kan se, hun sidder og skri-ver, og man er selv med i det, hun skriver. Det synes jeg er rigtigdejligt, at man selv har indblik i, hvad de skriver. (Pige, 17 år)Hun oplever at blive inkluderet i mødet og er i højere grad ajour med det,der bliver aftalt. Hun sammenligner med, hvordan det førhen kunne væ-re ubehageligt at modtage breve, hvor indholdet ikke afspejlede hendesintentioner:Jeg kender selv, at man kan få nogle papirer, hvor man kan blivehelt ked af, hvorfor står der det, det er da ikke det, jeg har sagt.Der er man selv med til at sige ”det ved jeg ikke lige, og det sy-nes jeg skal med”, og det er jo med alt, hvordan det går, kontak-ter, skole, det er med alt, der står i det skema. Det synes jeg erpositivt. (Pige, 17 år)En anden ung, en dreng på 18 år, kan ikke erindre en forskel før og eftersamarbejdsmodellen. Han skulle vænne sig til, at skemaerne kom op på

en skærm, da det var noget mærkeligt i starten. En af de øvrige unge sy-nes, at det har været fint at være med til samarbejdsmøderne. Hensigtenmed møderne har været at hjælpe ham med økonomi og uddannelse, oghan synes, det har været nemmere at få fat i hans sagsbehandler eftersamarbejdsmodellen. Han oplever, at sagsbehandleren og UU-vejlederenkender ham godt, og at han kan komme til orde på møderne, alt det hanvil. En anden ung oplever på samme vis, at kontakten med sagsbehandle-ren er blevet nemmere:Det har været lidt nemmere, tror jeg, at komme igennem ogkommunikere med dem. Jeg synes, jeg har haft rigtig meget be-svær førhen med at få fat på min sagsbehandler. Der har jeg op-levet, at det er gået hurtigere nu at få fat på dem. (Pige, 18 år)En anden ung oplever ikke den store forskel før og efter samarbejdsmo-dellen. Han har bidt mærke i, at der har været mange mennesker, og atder er blevet skrevet mange ting ned, men synes ikke ellers, at noget erforandret. Det mener han også, kan skyldes, at han har svært ved at findeud af, hvad han gerne vil (Dreng, 17 år).En af de unge oplever, at samarbejdsmodellen har givet en for-andring i måden fagpersonerne har talt med ham og involveret ham påmøder:Hvis det har været normale møder, så har det altid været … dehører efter mig, men så har det bare været sådan, at de har snak-ket mest. Selvom jeg var med til mødet, bliver der ikke talttilmig, menommig. (Dreng, 16 år)Der er mulighed for, at en øget inddragelse af de unge samt koordineringaf mål efter de unges ønsker og interesser også vil lede til større følelse afforpligtelse blandt de unge på de aftaler, der indgås. En af de unges kon-taktpersoner udtaler:Hvis man behandler den unge respektfuldt og ligeværdigt på etmøde og inviterer dem ind i kampen, så er de med. (Kontaktper-son)De unge sætter pris på formen, hvor aftaleskemaet kommer op på enoverhead, så de kan følge med i udfyldelsen undervejs. Dette sikrer, at deunge føler sig inkluderet og opdateret på de aftaler, der indgås. Samtidig

skal samarbejdsparterne have øje for, at det kan virke overvældende, nårde unges private oplysninger er på storskærm foran en stor gruppe men-nesker. Som tidligere nævnt oplever af fagpersonerne, at der anvendes enlettere og mere positiv tilgang, og ifølge en af projektlederne giver detogså en ramme, hvor de unge i højere grad oplever sig set og hørt:Jeg tænker, at den unge føler sig hørt, set og anerkendt, fordi detbliver ikke et spørgsmål om at bombardere den unge med altmuligt negativt, og nu har du ikke gjort det og det. Det er heltcool facts ”hvad har du af skolegang?”, og der er ikke nogen, dergår ind i ”… det er, fordi han ikke kunne sidde stille i 6. klasse,så derfor blev han smidt ud”. Man går ikke ind og piller den un-ge ned. Det er meget konkret, hvad skal der til, hvis du vil værelandmand? Hvor er det, vi står nu? Og hvor mange år ude ifremtiden kan det være, at du kan komme på den uddannelse?(Projektleder)DE UNGES VEJ MOD SELVSTÆNDIGHED

Hensigten med samarbejdsmodellen er også at aktivere de unge og an-svarliggøre dem for deres liv, med henblik på at de unges selvstændiggø-res. Der sker et skift, når den unge fylder 18 år, hvor forvaltningsblikketpå de unge går fra et ’tage hånd om og bære frem’ til at overdrage ansva-ret til de unge selv. De unge skal være aktører i eget liv, og ligesom degives medbestemmelse, så forventes det også, at de tager selvstændigtmedansvar. En leder på et ungdomscenter forklarer, at deres mål egentliger meget enkelt – målet er, at de unge skal opnå en uddannelse, få et jobog klare sig selv.Som det er fremgået tidligere i dette kapitel, så refererer fagper-sonerne til, hvordan de på møderne spørger de unge, ”hvad har du lysttil?”, ”hvordan kan vi komme derhen?” og ”hvornår vil du gerne det ogdet?”. Der stilles en række spørgsmål til de unge for at aktivere og delag-tiggøre dem.Ungerådgivningen er gode til at henvende sig til de unge og ikkeforældrene. De spørger ikke forældrene, hvordan det går, menspørger de unge først. (Leder, foranstaltning)Dialogen skal foregå mellem samarbejdsparterne og den unge, så denunges stemme synliggøres.

Den unges stemme er rigtig vigtig i det her, og det er også det, visnakker om. Hvad er vigtigt, at den unge får sagt til møderne? Deskal på banen. Vi skal kunne mærke dem. (Leder, foranstaltning)De unge skal til samarbejdsmøderne positionere sig anderledes, end dehar været vant til. Hvor der i børnesystemet og i den tidlige ungdom godtkunne ske initiativer omkring den unge, uden at den unge nødvendigvisselv havde markeret sig særligt, så er situationen en anden, når de som18-årige skal overgå til en voksentilværelse. Det bliver i højere grad enungeindsatsmedde unge på vej mod selvstændighed. Det er som nævnttidligere også det skifte, der udgør den svære overgang, og ikke alle ungegriber den aktive deltagelse på møderne:Det bliver tydeligt for den unge, hvis han eller hun ikke kommermed noget til mødet, så sker der heller ikke noget. Så går vi framødet, og den unge siger ”Jamen, vi har jo ikke aftalt noget”.”Nej, for du har ikke bidraget med noget. Der er de her mulig-heder, og du har ikke sagt ja til noget af det, og derfor går du udaf døren, selvom der ingenting er sket.” (Socialrådgiver, ung-domsrådgivning)Hvis de unge ikke byder ind og påtager sig det forventede ansvar, så skerder heller ikke fremskridt i arbejdet. En UU-vejleder siger:Mange gange på møderne, så er konklusionen, at rådgiverne si-ger til de unge: ”Det er dit ansvar. Det er ikke mit ansvar”. De ertydeligt fokuseret på de unge. (UU-vejleder)I et af fokusgruppeinterviewene diskuterer fagpersonerne, at de er bevid-ste om, at de stiller store krav til de unge, og at det drejer sig om ungemed ’store huller’, som de forventer skal ændre adfærd.De unges vej mod selvstændighed involverer samarbejdsgrup-pens støtte til forskellige forhold, som måtte ligge de unge på sinde.Gruppen skal således tage hånd om de forhold, de unge kan være be-kymrede for, når de står foran en selvstændig tilværelse. En af de inter-viewede unge udtaler sig om, hvordan samarbejdsmøderne kan imøde-komme de unges behov:Den unge skal gøres klar til at komme ud. Det er ikke bare at boselv. Det er jo alle de andre ... Gå ned i banken og få lavet et

budget. Der er forskelligt, man skal huske. Sådan nogle ting synesjeg godt, man kunne have med til sådan et møde. (Pige, 17 år)Hun nævner også, at et forhold som forsikringer kan være svært at havestyr på, når man skal vænne sig til en selvstændig voksentilværelse.I den norske forskningsoversigt om efterværn indgår også inter-view med unge. De blev blandt andet spurgt om, hvilke bekymringer dekunne have for deres fremtid, og flere af dem svarede, at de var bekym-rede for deres økonomi. Mange af de unge har under deres opvækst, op-levet deres forældre have økonomiske problemer og være på overførsels-indkomster, så de frygter, at det skal gå dem selv på samme måde. Dertilkan budgetlægning, skatteforhold og forsikringer m.m. være svære stør-relser, hvis ikke man kan hente støtte hos andre. De adspurgte unge iundersøgelsen fokuserer på at få egen bolig, uddannelse og arbejde, hvil-ket også hænger sammen med en stabil økonomisk situation (Bakketeig& Backe-Hansen, 2008).Samarbejdsmodellen sigter mod, at de unge skal overgå til enselvstændig tilværelse – uddannelse og job er her byggesten på vejen tilselvforsørgelse. Ungeindsatsen skal søge at positionere de unge i en aktivdeltagerrolle i overgangsfasen og opfordre de unge til at tage ansvar for,hvad de gerne vil, og hvordan de, med samarbejdsgruppens støtte, vilopnå det.

Samarbejdsmodellen udgør rammerne for en ungeindsats, der kan givebedre forløb og overgange for de unge. Arbejdet med modellen er endnupå et tidligt stadie, og vi kan endnu ikke konkludere, om modellen ledertil bedre oplevede overgange og flere unge i beskæftigelse og uddannelse.Vi kan imidlertid ud fra pilotkommunernes erfaringer udlede, at der idenne tidlige fase lægges vigtige og grundlæggende byggesten til på sigt atopnå bedre overgange. Disse byggesten kan opdeles i tre hovedtemaer:Samarbejdsmodellen kan for det første give en bedre koordineret unge-indsats, for det andet en mere målrettet ungeindsats og for det tredje enindsats, der tager udgangspunkt i de unges aktive deltagelse og som mål-rettes deres ønsker og behov.En koordineret ungeindsats.Samarbejdsmodellen lancerer mulighe-den for en i højere grad koordineret ungeindsats. Indsatsen sikrer for det

første, at de professionelle løbende har opmærksomhed på den unge,systematisk afholder møder med den unge, og derudover, hvis der skulleopstå behov for det, rettidigt kan gribe ind. Indsatsen sikrer for det andet,at der blandt de professionelle er en følelse af fælles ret, forpligtelse ogansvar. Det øger sandsynligheden for, at alle engagerer sig og påtager sigansvar, hvilket kan skabe en bedre koordineret indsats over for den unge.Indsatsen sikrer for det tredje, at der på tværs af samarbejdsparterne, dvs.både blandt de professionelle, personerne i den unges netværk og denunge selv, sker en løbende udveksling af viden om muligheder, fremtids-planer, den unges aktuelle aktiviteter og mål m.m. Denne udveksling afviden på tværs understøtter ligeledes, at ungeindsatsen koordineres ogafstemmes bedre.En målrettet indsats.Samarbejdsmodellen lægger an til en meremålrettet indsats, ved at der fokuseres på uddannelse og beskæftigelse.For mange af fagpersonerne har det særlige fokus på uddannelse og be-skæftigelse været en øjenåbner. De er blevet bevidste om det vigtige ogmeningsfulde i at fokusere på uddannelse på et tidligt tidspunkt – fra deunge er i 15-års-alderen og fremefter. Fagpersonerne har også førhenbeskæftiget sig med de unges opnåelse af en uddannelse, men samar-bejdsmodellen har bragt det i fokus som et overordnet punkt. Øvrigeforhold, som kan have betydning for den unges trivsel og opnåelse afuddannelse, skal der også tages hånd om, men det gøres i relation til ud-dannelse og beskæftigelse. Det særlige fokus kan give samarbejdsmøder-ne en lettere karakter, da fokus ikke nødvendigvis er på alle de tungeproblemer. Flere af fagpersonerne giver udtryk for, at når indgangsvink-len er uddannelse, så får deres tilgang til de unge også en mere positiv oganerkendende karakter. Samarbejdsmodellen anslår derfor en i højeregrad ressourceorienteret tilgang, hvor fokus er på den unges mulighederog vej til fx en uddannelse.Ungeindsatsen målrettes også ved, at der er tydelighed om aftalerog mål. Fagpersonerne er opmærksomme på at gøre målene så konkretesom muligt og definere mindre delmål, som ikke tager pusten fra de unge.Det er således en balancegang, hvor målene skal være opnåelige for deunge, så det sikres, at den unge bibeholder motivationen, og at der sam-tidig initieres en udvikling og fremgang hos den unge. Et konkret støt-tende redskab er her aftaleskemaet, hvor alle aftaler er nedfældet på skrift,hvilket skaber tydelighed. Fagpersonerne ved, hvem der har ansvar for

hvad, og det samme gør den unge. Skriftligheden gør, at parterne hverisær føler sig mere forpligtede på de indgåede aftaler.En indsats for og med de unge.Som en tredje hovedpointe læggersamarbejdsmodellen sig i forlængelse af en række andre sociale indsatser idisse år, hvor målet er at give de unge medbestemmelse og medansvar iforbindelse med beslutninger om deres fremtid. For at målene skal for-ankre sig hos de unge bør de, i så høj grad det er muligt, afstemmes medden unges ønsker og kompetencer. De unge oplever generelt, at de blivermere inddraget, ved at der under møderne skrives aftaler ned, som allekan følge med i på en fælles skærm. Det er rart for de unge at have afta-lerne på skrift efter møderne. Samtidig kan selve formen også virke no-get overvældende, og fagpersonerne bør derfor forberede de unge ogtage særlig hensyn til dette.Samarbejdsmodellens hensigt er at støtte de unge på deres vejmod selvstændighed. De professionelle forventer, at de unge påtager sigansvar og indgår i en aktiv deltagerrolle. Det indebærer en ændring i for-valtningens forventninger til de unge og betyder, at de unge skal positione-re sig anderledes aktivt i deres ’klientrolle’. Overdragelsen af ansvar til deunge betyder også, at arbejdet ikke har den store fremgang, hvis ikke deunge kan gribe ansvaret og medbestemmelsen. Det vil vi blandt andet senærmere på i det følgende kapitel 5 om samarbejdsmodellens udfordringer.

UDFORDRINGER: KONTEKSTFOR INDSATSENNår det drejer sig om at skabe bedre overgange for anbragte unge ogfacilitere deres vej mod uddannelse, beskæftigelse og selvforsørgelse, såkan samarbejdsmodellen alene ikke indfri målet. Modellen er betinget afen række ydre vilkår, der er mere eller mindre inden for indsatsens ræk-kevidde.De ydre vilkår, eller udfordringerne, som vi i dette kapitel vil senærmere på, er vigtige at have for øje, da de sætter de forventninger, vimed rette kan have til samarbejdsmodellen, i perspektiv.Kapitlet tager udgangspunkt i en tematisk opdeling, der hviler påAxel Honneths teori om anerkendelse (Honneth, 2003). Teorien anven-des for at illustrere, hvilke områder der i forbindelse med ungeindsatsenudgør udfordringer.Udfordringer, som har en betydning for, i hvilken udstrækningsamarbejdsmodellen kan facilitere bedre overgange for anbragte unge. Iteorien arbejdes der med tre sfærer (privatsfæren, den retslige sfære ogsolidaritetssfæren), hvor man som individ skal møde anerkendelse forbedst muligt at kunne udvikle sin identitet. Overført til anbragte unge erder således tale om tre områder, hvor visse forhold skal gå i spænd, førde unge kan udfolde sig bedst muligt og fx kunne gennemføre en ud-dannelse, opnå selvforsørgelse m.m. De tre områder er:

De unge er omdrejningspunktet og indgår i de forskellige sfærer/om-råder, hvor udfordringer i varieret omfang spiller ind. Udfordringerne ervigtige at holde sig for øje, da de sætter samarbejdsmodellens perspekti-ver i en samfundsmæssig kontekst. Metodens resultater afhænger såledesaf en række omstændigheder, som kan opdeles i de tre områder.1.De unges parathed og trivseldækker som første tematik over den privatesfære, der i Honneths termer er det nære netværk af venner og fami-lie. Omsorg og stabile relationer er forudsætningen for, at man op-når selvtillid og udvikler sig. Det er selvsagt et område, hvor de ungeoplever adskillige udfordringer, og det påvirker deres generelle triv-sel og parathed til for eksempel at starte på en uddannelse i forløb,der ligner deres jævnaldrendes.Organisatoriske vilkårer den retslige sfære, som ifølge Honneth beståraf de formelle netværk, dvs. de kommunale myndigheder og diverse

sociale foranstaltninger. Her er opnåelse af rettigheder og at blivemødt med værdighed som borger forudsætningen for at udvikleselvrespekt og dermed kunne udfolde sig bedst muligt. De ungesudfordringer kan her bestå i organiseringen af indsatsen og de juridi-ske rammer for indsatsen.Muligheder i samfundetdækker over den solidariske sfære, som ifølgeHonneth består af de kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fælles-skaber. Det er fællesskaber, som overordnet udgør rammen om deunges liv i samfundet, og som er en betingelse for, at man anerken-des som samfundsborger på lige fod med andre. De unges udfor-dringer kan her bestå i de reelle muligheder, der er til stede for atopnå fx praktik- og uddannelsespladser

Som det fremgik af kapitel 4, kan det for visse unge være svært at tageansvar for og søge medbestemmelse i eget liv. Det er ikke alle unge, deruden videre kan glide over i en mere aktiv rolle, hvor de selv skal define-re deres ønsker og behov. Mulighederne for dette afhænger i høj grad afde unges parathed og trivsel. I datamaterialet udtrykker fagpersonerne, atder er en række barrierer til stede blandt de unge, og at de oplever detsom en svær, professionel opgave at støtte de unge til at overkomme dis-se barrierer. Dette vil vi se nærmere på i de følgende afsnit.BARRIERER BLANDT DE UNGE

Af SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn og unge født i 1995 frem-går det tydeligt, at anbragte børn og unge typisk har komplicerede livs-forløb bag sig (Egelund m.fl., 2008; Lausten m.fl., 2013). Hovedparten afbørnene og de unge har oplevet opvækstvilkår med en ustabil familie-struktur, hvor forældrene er gået fra hinanden, og mødrene typisk er ene-forsørgere eller har fået en ny partner. Kun knap 10 pct. af anbragte 15-åriges forældre bor sammen, og hver fjerde af mødrene lever i 2009 i enhusstand, der er karakteriseret som fattig i forhold til det relative fattig-domsmål (Lausten m.fl., 2013). Forskningen viser, at anbragte unges

mødre ofte befinder sig uden for arbejdsmarkedet (ca. 64 pct.) og har fåøkonomiske ressourcer. Hertil ses der en overhyppighed af psykisk syg-dom blandt mødrene, hvor op imod 40 pct. har en psykiatrisk diagnose,og flere forældre til anbragte børn og unge står opført i misbrugsregistretsamt er registreret for lovovertrædelser set i forhold til en sammenlig-ningsgruppe.4Nærmere betegnet har 10 pct. af de anbragtes mødre væreti misbrugsbehandling, mens det samme gælder for 1 pct. i sammenlig-ningsgruppen. Cirka hver tiende af de anbragtes mødre har modtaget endom, mens det kun er 1 ud af 40 mødre i sammenligningsgruppen (1 udaf 200 for mødre generelt). Samtidig har 37 pct. af fædrene til anbragteunge fået en dom, hvilket gælder for knap 7 pct. af fædre generelt.De seneste resultater fra forløbsundersøgelsen viser endvidere,at en stor del af de anbragte, som nu er teenagere, er karakteriseret veden række risikoforhold. Det fremgår således, at 15 pct. af de unge visertegn på depression, hvilket gælder 4,5 pct. af unge generelt. Op modhalvdelen af de unge (43,7 pct.) udviser selvskadende adfærd, mens dettilsvarende tal for den samlede ungdomsårgang er på 11 pct. De anbragteunge er også overrepræsenteret i forhold til at have udvist kriminel ad-færd såsom at have gjort skade på andre (24,1 pct.), ydet hærværk (24,2pct.) og været involveret i indbrud (17 pct.).En stor andel af de unge udtrykker at være ked af det over deresgenerelle vanskeligheder, hvilket gælder for 40 pct. af unge anbragt pådøgninstitution og 24 pct. af unge anbragt i familiepleje (Lausten m.fl.,2013). Studier af anbringelsesforløb viser også, at mange af de unge haroplevet adskillige sammenbrud i deres anbringelser, hvilket blandt andetbevirker mange skift i nære relationer (Egelund m.fl., 2010). En generelproblematik er de unges fravær af stabile relationer til nære omsorgsper-soner, som ellers skal sikre en sund identitetsudvikling gennem opvæk-sten (Honneth, 2003).Der tegner sig et mangefacetteret billede af de unges udfordrin-ger med psykisk sårbarhed og risikoadfærd som centrale problemstillin-ger. Det er også netop disse barrierer, fagpersonerne nævner, når derspørges til, hvilke udfordringer der er for samarbejdsmodellen.Konkret er det problematisk med unge med misbrug. Især hasher et kæmpe problem. (Projektleder)4. Sammenligningsgruppen består af forældre, som modtager forebyggende foranstaltninger efter §52 i serviceloven, men hvis børn aldrig har været anbragt uden for hjemmet (Lausten m.fl., 2013).

Unge, som har de bedste intentioner, men har et stort misbrug,de møder ikke op. Eller en ung, der har ADHD og er voldeligog har slået alle de andre (på skolen). Jeg synes mange gange, atdet er det, der er problemet. Man kan se i de unges øjne, at degerne vil, men at de opgiver. Det er barrierer udefra, som manikke altid kan gøre noget ved. Man kan ikke forvente, at når manlaver en plan for en ung, så holder den. (UU-vejleder)Der er ikke så mange med fysisk sygdom, hvor det er etproblem. Psykisk sygdom er altid et godt spørgsmål, for debliver ofte ikke diagnosticeret, før de er 18 år. Vi kan godt havefornemmelser, men man kan ikke få stemplet. Men vi arbejder jomed det segment, der er i gråzonerne, og de har personligheds-forstyrrelser mange gange, og de er svære at hive rundt. Men dehar ikke nødvendigvis deciderede diagnoser, man kan tagehensyn til. (Projektleder)Særligt de unges misbrug og psykiske mistrivsel udgør svære udfordrin-ger. Flere af fagpersonerne efterlyser psykologisk bistand til de unge ogbeklager de sommetider meget lange ventelister, der kan være til psyko-logisk behandling.For det med behandling er, ligesom bolig, en stopklods. Der er 1års ventetid på, at de kan komme ind til og tale med psykolog.Det pauser hele processen. (Jobkonsulent, jobcenter)Håndtering og forståelse af de unges dårlige psykiske helbred kalder påen faglig ekspertise, som de involverede i samarbejdsmodellen typisk ikkeer i besiddelse af. Fraværet af psykologisk ekspertise i samarbejdsgruppenog manglende behandling til de unge kan udgøre en barriere, som brem-ser indsatsen over for de unge.Med de unges varierede udfordringer in mente er det tydeligt, atsamarbejdsmodellen må tage højde for de sociale problemer og barrierer,som den enkelte unge slås med. Ungeindsatsen, som samarbejds-modellen skal lede an til, kan derfor ikke alene være en beskæftigelses-indsats eller en uddannelsesindsats, da der er en række øvrige forhold,som påvirker de unges trivsel og parathed i forhold til en velfungerendevoksentilværelse.

På den ene side af samarbejdsbordet sidder den unge med sin særligelivshistorie og sine særlige personlige udfordringer. På den anden sidesidder fagpersonerne og har en professionel opgave, de skal løfte, nemligat støtte de unge på vej mod uddannelse og beskæftigelse. Mange af deprofessionelle peger på, at der ofte består en svær opgave i at rykke deunge og give de unge motivation til fx at starte på en uddannelse:Hvordan pokker er det, vi skaber motivationen hos de unge?Det kunne jeg godt bruge noget sparring på. Hvordan får vi deunge til at forstå vigtigheden? For uden at de synes, det ervigtigt, så kommer vi ikke nogen vegne (Projektleder)De professionelle kan savne bedre forudsætninger for at hjælpe de ungevidere, og flere af informanterne nævner de unges ’motivation’ som etproblem. Det kan opleves som en modsætning, at der sidder en rækkesamarbejdsaktører, der er ivrige efter at hjælpe den unge, og at den ungeikke vil være med:Det, der også kan være en udfordring, er, at de her møder noglegange kan blive for over-nursende. Der sidder en masse bered-villige samarbejdspartnere, som er klar til at byde ind med hvadsom helst, og så sidder der en ung og tænker: ”Jeg gider faktiskikke lave noget”. Det er udfordringen stadigvæk, at så sidder deren ung, som slet ikke er det samme sted overhovedet. Og så skalvi blive enige om de små bitte mål, det er en udfordring, hvor vialle sammen kommer ned på et niveau og får aftalt helt små mål,så den unge kan gå herfra og tænke: ”Okay, det er det, jeg skalnu”. (Leder, foranstaltning)Fagpersonerne kan have svært ved at vide, hvordan de skal tackle denunges tempo og adfærd under samarbejdet. De oplever, at de unge går istå og mangler evnen til at gribe den ansvarlighed, der overdrages til dem.Visse af fagpersonerne giver udtryk for et særligt blik på de unge; de un-ge forstår ikke vigtigheden af uddannelse og beskæftigelse, de manglermotivation og ’gider ikke at lave noget’. Ansvaret er hos den unge, ogderes manglende motivation skyldes, at de selv vælger, at de ’ikke giderlave noget’. Med de unges opvækst og ofte kaotiske anbringelseshistorikin mente så er der adskillige forklarende årsager til, at de unge i alderen

15-23 år kan være mere eller mindre parate i forhold til at påtage sig etansvar og være motiveret, tage en uddannelse og få et arbejde.I og med at de unge blandt andet er psykisk sårbare, så kan detikke forventes, at de vil følge samme udviklingsforløb som deres jævn-aldrende og gennemføre skolegang, opnå uddannelse og få arbejde indenfor samme tidsperiode. Forskere på efterværnsområdet argumenterer for,at man bør anlægge et mere nuanceret syn på alder og på definitionen af,hvornår man er voksen. Forskere, der arbejder medlife course theory,tagerafsæt i, at menneskers livscyklus skal ses i en historisk, social og kulturelkontekst (Horrocks, 2002). Det betyder, at alder afhænger af, hvornårsamfundet klassificerer os som barn, ung og voksen, samt vores indivi-duelle følelse af at være voksen eller ej. Det er derfor ikke alle unge, der ien alder af 18 år føler sig voksne. Det oplever fagpersonerne også:Jeg tænker, man skal heller ikke være blind for, at mange af vo-res unge … Det kan godt være, de bliver 18 år, men altså psy-kisk, så er de kun 12, og derfor er de jo længere tid om at blivevoksne og har mere brug for den der støtte, som vi kan give, el-ler systemet kan give, ikk’. Det kan være, de er 24-25 år først, nårde er voksne, ikk’, og kan tænke fornuftigt. (Sagsbehandler, un-geteam, 1)En familieplejekonsulent udtaler:Den erfaring, jeg har med de (anbragte og tidligere anbragte) un-ge, er, at de modnes senere. De er mere forvirrede lidt længeretid end andre unge. (Familieplejekonsulent)De modnes senere og er generelt mere uafklarede om deres fremtid i enlængere periode end andre unge (Bakketeig & Backe-Hansen, 2008).Konsulentens pointe rammer fint, hvordan de unges manglende stabilenetværk og manglende oplevelse af kontinuerlig anerkendelse kan kom-me til udtryk i en personlighed, der har svært ved at udfolde sig. De un-ges parathed til som 18-årige at påtage sig en voksentilværelse med fokuspå uddannelse og beskæftigelse er sommetider ikke fuldt til stede, og deter en udfordring for fagpersonerne og samarbejdsmodellen. I en af pro-jektkommunerne har man udpeget unge til ’Vejen til uddannelse og be-skæftigelse’, som man har vurderet vil kunne indgå i et udviklingsforløbuden for mange udfordringer:

De meget psykisk sårbare er sorteret fra. For det krævede formeget. Det skulle give mening for de unge, der kom. Det skullefaktisk flytte dem. Det har været helt fint. For dem, der har detrigtig skidt, der er det ikke gjort med et projekt som det her. Derer det tidligere indsats i det forløb, de har været igennem. (Pro-jektleder)Oplevelsen af, hvor stor forandring samarbejdsmodellen kan skabe i deenkelte forløb, synes at være knyttet til den specifikke gruppe af unge,modellen anvendes til. Vurderingen af, at den professionelle opgave ersvær, og at udfordringerne er mange, bliver ikke overraskende mere ud-talt, når modellen anvendes til en nuanceret gruppe af anbragte unge set iforhold til en mere afgrænset og velfungerende gruppe unge.Fagpersonerne har forskellige opfattelser af, hvem der bærer an-svaret for, at opgaven kan være svær. Følgende udtalelse er fra en sags-behandler, der sidder i børne- og familieforvaltningen:Når man snakker løsningsfokuseret, så snakker man jo om, atman har en kompetence ind i mødet, sådan at man kan være iden proces og støtte op omkring det, som man nu finder sam-men om sammen med den unge og familien. Så der ser jeg også,at der er nogle udfordringer, fordi det er svært at arbejde løs-ningsfokuseret, og den der empowerment-tænkning er lagt indover den løsningsfokuserede tilgang. (Faglig konsulent, børne-og familieforvaltning)Sagsbehandleren anskueliggør samarbejdet som værende løsningsfokuse-ret, hvor parterne fælles skal finde løsninger, men at det er svært at bibe-holde en empowerment-tilgang til de unge, hvis de ikke kan byde ind.Ansvaret bredes ud, men er udfordrende, når de unge ikke kan tage deresdel af ansvaret. En af projektlederne har et anderledes blik på, hvem derbærer ansvaret for, om der kan findes løsninger og ske udvikling:Samarbejdsmæssigt kører det, men det er svært, hvad man skalstille op over for de unge, der ikke har motivationen. Hvordankan man strikke nogle indsatser sammen i et samfund, som ermed til at fratage incitamentet for at gøre noget? Det kan værevanskeligt, når tilbuddene er bedre end arbejdet. (Projektleder)

Her lægges ansvaret hos den unge, som mangler motivation for at rykkesig. En sådan tilgang synes ikke at tage højde for de mulige årsager til, atnogle af de unge fremviser denne adfærd. Der kan, som pointeret tidlige-re, typisk være tale om traumer i opvækst, manglende stabile og nærerelationer og dårligt psykisk helbred, som alt i alt kan betyde, at de ungeikke er alderssvarede og ikke er parate til at gribe voksenansvaret.Opfattelsen af, at de unge hellere vil være afhængige af socialeforanstaltninger end på sigt at få en uddannelse og et arbejde, stemmer iøvrigt dårligt overens med forskning baseret på unges egne fortællinger.Her ytrer de unge store bekymringer omkring deres fremtid, og hvorvidtde formår at blive selvforsørgende. Erfaringer fra deres opvækst, hvor dehar set deres forældre leve under dårlige socioøkonomiske forhold m.m.,betyder typisk, at de gerne vil noget andet med deres eget liv (Bakketeig& Backe-Hansen, 2008; Højlund, 2011).

I dette afsnit gennemgår vi centrale udfordringer, som er forbundet medden anden sfære, de organisatoriske vilkår, og som relaterer sig til denkommunale indsats over for de unge. Ud fra Honneths begreber skal deunge i deres berøringsflade med myndighederne og diverse sociale foran-staltninger tilkendes rettigheder, og de skal imødekommes, hvad angårbehov og støtte. Det er en forudsætning, hvis de unge skal hjælpes bedstmuligt på vej og indgå i en positiv udvikling. I datamaterialet fremgår det,at der er visse udfordringer med den kommunale organisering af unge-indsatsen samt med de formelle og juridiske rammer for ungeindsatsen.ORGANISERING AF UNGEINDSATSEN

Hensigten med samarbejdsmodellen er gennem et bedre organiserettværfagligt samarbejde at hjælpe de unge på vej mod uddannelse og be-skæftigelse. Modellen er målrettet samarbejdet omkring de unge, fra defylder 15 år. Derudover er der alt det øvrige indsatsarbejde, der sker om-kring de unge – lige fra forebyggende foranstaltninger til anbringelse ogefterværnsinitiativer. Der eksisterer et stort katalog af indsatser, og dedanner konteksten for, hvor de unge står, når de er 15 år og derefter.Både i forhold til om og hvornår i deres liv de unge og deres familier harmodtaget indsatser, men også i forhold til kvaliteten og virkningerne af

de indsatser, der gives dem. For de anbragte unge, der er i aldersgruppen15-23 år, ved vi som tidligere nævnt, at de er karakteriseret ved en rækkepersonlige udfordringer, som ofte er akkumuleret gennem deres opvækst.Problematikken handler om, hvordan eksempelvis anbringelsesforan-staltningerne kan imødekomme de anbragtes behov bedre, men den ved-rører også spørgsmålet om, hvorvidt der sættes tidligt og tilstrækkeligeffektivt ind over for udsatte børn og unge. En ansat fra en døgninstitu-tion siger:På et tidspunkt inden de er blevet unge, så har de jo været børn,og jeg tænker, hvis vi skal tænke ud af boksen, så handler det joogså noget om, at den tid, der går, inden de bliver unge, der skalvi jo også agere. Altså, de er jo ikke lige pludselig blevet 16 år, også har de fået et problem. Det problem er jo et problem, dergradvist er opstået, og hvad har vi foretaget os i den tid? Jeg kanda se, når vi sidder i visitationsudvalget, så pludselig, så sidder vimed en sag, som vi aldrig har set før, og den unge er 16½ år, ogdet hele er gået fuldstændig bananas. Forældrene, de er gået heltop i limningen, og den unge er gået helt op i limningen, og sko-len er gået helt op i limningen, og ... det er ikke noget, der er sketfra den ene dag til den anden. (Pædagog, døgninstitution)Flere af de professionelle giver udtryk for, at der bør sættes tidligere ind.Hvis de unge er nået at komme dertil, hvor de har det rigtig svært, så bli-ver den professionelle opgave ofte langt vanskeligere, end hvis der varblevet sat ind tidligere. Det er sandsynligt, at tidligere og mere kvalifice-rede indsatser vil kunne stille de unge bedre i deres ungdomsår.En anden udfordring, der knytter sig til organiseringen af unge-indsatsen, er de kommunale systemers tilvænning til det tværfaglige sam-arbejde, som kan involvere visse kultursammenstød. Kort fortalt bestårudfordringen i, at der er kulturelle forskelle mellem systemerne, og nårde unge eventuelt skal overgå fra et system til et andet, så påvirker deorganisatoriske sammenstød mellem systemer den indsats, der ydes overfor de unge:Det er en udfordring med kulturelle forestillinger om, hvadhinanden har gjort. Der er to afdelinger i bygningen. Den eneside er (red. børn- og ungeforvaltningen), og den anden side er(red.) voksenforvaltningen. Nogle omtaler det, som om afstan-den imellem de to svarer til Grand Canyon. Vi skal sætte folk

ned og tydeliggøre, at man har den samme opgave og kansamarbejde og respektere hinanden. (Projektleder)Projektlederen efterlyser nogle mere flydende systemer for at imøde-komme organisatoriske opdelinger, der synes at være dybt rodfæstede.Hvis ungeindsatsen anfægtes af, at organiseringen i de kommunale sy-stemer ikke er afstemt internt, så har det en betydning for, om de ungestøttes bedst muligt på deres vej til en voksentilværelse. En socialrådgiverforklarer meget præcist, hvordan afdelingernes faggrupper kan sidde medhvert deres faglige blik på, hvad der skal være fokus i indsatsen over forde unge:Vi (red. de forskellige kommunale afdelinger) kigger på for-skellige problematikker. Altså her fokuserer vi meget på, når derkommer en ung ind: Er der et socialt problem, som vi skal tageos af? Er den unge socialt belastet på en eller anden måde, derhindrer en udvikling? Ja, fint, så skal vi gøre et eller andet. Mendet behøver ikke nødvendigvis betyde, at du har en funktions-nedsættelse, som er det, du arbejder med, når du kommer over ivoksenteamet. Der går du ud og kigger på, hvad er din funkti-onsevne, og kan du ud fra det få en socialpædagogisk støtte? Detkan godt være, at du har svært ved at få venner, men det betyderikke nødvendigvis, at du skal have en socialpædagogisk støtte,når du er blevet voksen. Og der har man sådan to forskelligesynspunkter. Og når du så drager jobcenteret ind over, som ude-lukkende kigger på arbejdsevne, jamen, så har du et hold, somsidder og kigger på det sociale aspekt, og et hold, som sidder ogkigger på arbejdsevnen, og så voksenteamet, der sidder og kiggerpå funktionsevnen. Og de tre kan godt sidde og pege fingre afhinanden og sige: ”Hvorfor gjorde I ikke det, og hvorfor gjordeI ikke det, og hvorfor skal vi nu gøre …”, og sådan kan den såkøre i ring. Det har man oplevet. (Social/ungerådgiver, ung-domsrådgivning)Rådgiveren forklarer meget præcist, hvordan der kan være forskelligedagsordner til stede blandt faggrupperne, og at der kan være en tendenstil at pege fingre ad hinanden. Midt i det komplekse interessefelt står deunge og er ’genstand’ for de forskellige tilgange. Det kræver ledelses-mæssig styrke og engagement at nedbryde sådanne kulturelle kløfter ogændre samarbejdsformerne:

Da man startede (initiativet) op, havde man en idé om, at det varet projekt med en faglig udvikling. Hvor man kunne udvikle me-toder og pædagogik. I princippet er det ikke kun et spørgsmål omfaglig sparring, men endnu mere en organisationskultur, der skalændres. Og der er det ledelse, så det batter. (…) Vil man bankegamle strukturer ned og starte noget nyt op? (UU-vejleder)På papiret er samarbejdsmodellen en metode, der samler et antal partertil en række samarbejdsmøder. I praksis er samarbejdsmodellen mere endsom så – det er også et opgør med kommunernes organisationskultur ogmed de forestillinger, som faggrupperne har om hinanden. Det kalder påledelsesmæssig opmærksomhed og prioritering.JURIDISKE RAMMER FOR UNGEINDSATSEN

Vores interviewdata viser, at der er visse udfordringer forbundet med dejuridiske rammer for ungeindsatsen. Der er i udgangspunktet flere lov-givninger i spil på samarbejdsmøderne, herunder serviceloven,beskæftigelsesloven og de særlige ungeregler. Det er vigtigt for fagperso-nerne, at der er repræsentanter med til samarbejdsmøderne, som har eks-pertise inden for de forskellige lovområder for at have det bedste videns-grundlag at arbejde ud fra og for at kunne optræde professionelt over forde unge og fx forældre eller andre, der måtte deltage på møderne.En sagsbehandler udtrykker ønske om, at der til møderne er del-tagere med beslutningskompetence til stede:En kongstanke fra dette projekt var, at man skulle kunne træffebeslutninger på møderne – netop for at sætte toget i gang. Detlykkedes godt på voksenområdet – men det giver gevaldige ud-fordringer på serviceloven, altså på børne- og familieloven.Hvorfor kan man ikke få dem med beslutningskompetence medpå disse møder? Det er det, jeg har manglet på møderne. (Fagligkonsulent, børne- og ungeforvaltning)Andre fagpersoner peger på udfordringer forbundet med måden, lovgiv-ningen er skruet sammen på. En sagsbehandler udtaler:I voksenlovgivningen, altså som (red. kollega) var inde på før, atdet kan godt være, de er fyldt 18, men psykisk er de som en 12-årig. Så vi har snakket meget om bevilling af efterskoler og dag-højskole eller lignende, som vi slet ikke kan tilbyde i Socialfor-

valtningen, da de var under 18, for det giver først mening at til-byde dem, når de er 18 eller 19 år, fordi de mentalt først er meddér. Og det kunne være fedt, hvis man kunne få lov til det. Menlige nu er det ikke en mulighed. (Jobkonsulent, jobcenter, 1)Sagsbehandleren foreslår en mere fleksibel lovgivning, der afspejler deunges udviklingsforløb, uafhængigt af om de er under eller over 18 år.Ligesom der inden for efterværnsforskningen foreslås en fleksibel tilgangtil de unges alder (Horrocks, 2002) ud fra en erkendelse af, at de unge ien alder af 18 år ikke nødvendigvis føler sig voksne, så kunne en sådanfleksibilitet også afspejle sig i lovgivningen. Når lovgivningen går ind ogbegrænser, hvilke, ellers relevante, foranstaltninger der kan gives til deunge, så har det samtidig en betydning for råderummet omkring unge-indsatsen.En anden juridisk udfordring, der nævnes, er lovgivning om-kring overførselsindkomster:Det er også grotesk, at en ung, der er langt nede i suppedasen.Han har været heldig at have en børneopsparing på 30.000 kr,som man kunne have brugt på indskud (red. til bolig). De pengeskal han fyre af, før man overhovedet kan få kontanthjælp. Detvil sige, man skal lige give dem et ekstra nyk ned i sumpen, førde kan blive trukket op igen. Sådan en lovgivning er hul ihovedet. (UU-vejleder)UU-vejlederen uddyber videre, at når formålet med samarbejdsmodellener at tage de unge ind, motivere dem i forhold til uddannelse og beskæf-tigelse og ellers ’få dem ud igen’, så modvirker lovgivningen modellensformål. Det, som snarere sker, når en ung med en børneopsparing ikkekan gemme sine penge til en fremtidig bolig eller lignende, er, at den un-ge fastholdes i systemet. Han synes, at det er svært at arbejde med enfirkantet lovgivning, og han oplever, at systemet har svært ved at opnåstørre fleksibilitet, selvom det drøftes på ledelsesplan.En sidste pointe, vi vil nævne i forhold til juridiske udfordringerfor ungeindsatsen, er, at voksensystemet og fx uddannelsesinstitutionerikke har aktindsigt i ungesagerne. Når de unge fylder 18 år, så er det optil de unge, hvor mange oplysninger om deres personlige forhold de vildele med samarbejdsaktørerne. Fagpersonerne oplever ungesager, hvorde unge ikke ønsker, at fx uddannelsesstedet ved noget om hans ellerhendes misbrug. Det kan umiddelbart, blandt de professionelle, opleves

I dette sidste afsnit om kontekstuelle udfordringer, der danner rammeom ungeindsatsen, ser vi på den tredje sfære, de unges muligheder i sam-fundet. Ud fra Honneths teori om anerkendelse skal man som sam-fundsborger have adgang til kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fæl-lesskaber. Deltagelsen er en forudsætning for, at man anerkendes somsamfundsborger på lige fod med andre og deraf kan udfolde sig bedstmuligt. Interviewmaterialet viser, at der er udfordringer forbundet med atfinde praktikpladser til de unge samt i et vist omfang uddannelses- ogbotilbud.ADGANG TIL PRAKTIK SAMT UDDANNELSES- OG BOTILBUD

En vigtig forudsætning for, at de unge kan opnå uddannelse og beskæfti-gelse, er, at der er praktik- og uddannelsespladser til stede. Det opleverfagpersonerne kan være en udfordring:Der er barrierer, hvis vi kigger på praktikpladser. Der er ogsånoget arbejdsmarkedsmæssigt, hvis vi kigger ud i det private, atdet kan underlynende være svært. Vi kan godt have intentionerom, at nu skal den ene eller anden i praktik, men hvor Silvan el-ler jem & fix, eller hvad ved jeg, bliver ved med at sige nej. Hvisvi kun laver tilbud i systemet, bliver det bobler, hvor alle erforstående – og det er ikke virkeligheden. (Projektleder)Hvis de unge ikke kan opnå praktikpladser på arbejdspladser, der afspej-ler bredden af arbejdsmarkedet, dvs. også i private virksomheder, så op-når de kun adgang til et lille hjørne af arbejdsmarkedet. En af projektle-derne fortæller, at de i en rundringning til 100 potentielle virksomhederforsøgte at skaffe praktikpladser til unge, men at det kun lykkedes dem atfå tre aftaler i hus. Det begrænsede udbud af praktikpladser er helt gene-relt en udfordring. I en analyse fra AE (Arbejderbevægelsens Erhvervs-råd) ses det, at næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i 2012

manglede en praktikplads i en virksomhed. Tallet er det højeste i 8 år, ogdet afspejler, at hver gang én ung får en praktikplads, står der halvandenog mangler en plads. (AE, 2012). Mange af de unge har imidlertid enskolepraktikplads, men næsten 6.000 unge står helt uden og kan ikkefærdiggøre deres uddannelse.En af fagpersonerne pointerer, at kommunerne i forbindelse medUngepakken5i 2009 har forpligtet sig på at skaffe flere praktik- og skole-praktikpladser, men han oplever ikke, at der er sket nogen forandring:Når man kigger på vores kommune (red.) som sådan, så er derstort set ikke lavet en dyt de sidste 3-4 år. De laver ikke nogetnyt. Man forsøger at give det gamle system et nyt image, som deunge alligevel ikke matcher. Så kan vi være nok så gode vejledereog have nok så fint kammeratskab og kollegialt venskab, menhvis vi ikke har noget og lukke ud til? (UU vejleder)I og med at en erhvervsuddannelse er et hyppigt valg blandt de anbragteunge, som får en uddannelse (Bryderup & Trentel, 2012), så er mulighe-derne for praktik et vigtigt led i ungeindsatsen. Det er vigtigt, at de ungeoverhovedet kan få praktikpladser, og dernæst, at praktikpladserne af-spejler mulighederne på arbejdsmarkedet. Det kan synes som en detalje,men et godt praktikforløb kan sørge for, at de unge får en fod inden forpå arbejdsmarkedet og kan tage del i samfundet. Uddannelsessystemet ogarbejdsmarkedet danner således en betydningsfuld kontekst for samar-bejdsmodellens rækkevidde og ikke mindst de unges muligheder og sam-fundsmæssige deltagelse.Et andet forhold, som har betydning for de unges samfundsdel-tagelse, er deres muligheder for at få et sted og bo. Det er en udfordring,der i højere grad karakteriserer landets store kommuner, hvor befolk-ningstæthed, begrænset boligudbud og deraf høje huslejer gør betingel-serne svære for udsatte unge. En UU-vejleder forklarer, hvordan pro-blematikken kommer til udtryk, når de unge fx har været anbragt i enanden kommune og efter endt anbringelse vender tilbage til deres hjem-kommune. Ifølge fagpersonen er en bolig helt central for, at de ungeoverhovedet kan komme videre og fokusere på fx det at starte på en ud-

Vi ser i dag et generelt samfundsmæssigt fokus på uddannelse og profes-sionalisering. Tidligere var der intet usædvanligt i at være ufaglært, og detbehøvede ikke at indvirke på ens udfoldelsesmuligheder i arbejdslivet.De tider har ændret sig, og der stilles i dag langt større krav til uddannel-se og faglige kompetencer. På baggrund af den økonomiske krise har vi idag flere unge i uddannelse, men samtidig også markant højere ung-domsarbejdsløshed. Beskæftigelsen for unge i alderen 15-29 år er sidenkrisens start faldet med 80.000 personer, og i 2011 var ungdomsarbejds-løsheden på 11,2 pct. sammenlignet med ca. 6 pct., før krisen satte ind(AE, 2011a). Det begrænsede udbud af elev- og praktikpladser og denhøje arbejdsløshed blandt unge er generelle samfundsmæssige vilkår, somstiller udsatte og anbragte unge svært. Forholdene skaber et udskillelses-løb, der i højere grad tilgodeser de ressourcestærke unge med gode ka-rakterer end udsatte unge med skæve profiler. Det allestedsnærværendekrav om uddannelse og beskæftigelse undtager imidlertid ikke udsattegrupper, og der er en kamp om pladser, som fagpersonerne gerne vilforberede de unge på:Der er bare enormt meget fokus nu på at skulle i beskæftigelse.Alle samarbejdspartere har nogle papirer, de gerne vil haveudfyldt og sat kryds under, at nu er vedkommende i beskæf-tigelse. Det er også den virkelighed, vi bliver nødt til at vise dem,men det er en udfordring. (Socialrådgiver, jobcenter)Anbragte unge kan bokse med forskellige slags udfordringer, som gørderes deltagelse i et samfundsmæssigt udskillelsesløb svært. Det kan væreudfordringer af social karakter, såsom dårligt psykisk helbred og risikoad-færd, og det kan også være udfordringer af mere formel karakter, såsomen straffeattest med anmærkninger. For mange af de anbragte unge kantiden i folkeskolen have budt på dårlige erfaringer i form af skoleskift og

faglige vanskeligheder, som resulterer i et lavt fagligt selvværd. Når deunge samtidig rammes af strukturelle vilkår og fx ikke kan få en praktik-plads, så kan den unge let opfatte det som et individuelt problem og føle,at det er et personligt nederlag, hvilket potentielt kan øge sårbarhedenyderligere.Det øgede samfundsmæssige fokus på uddannelse betyder, atfagpersonerne sommetider oplever at komme til at presse de unge:En, der starter op på grundforløb på Sosu, og 2 måneder efter erhun ude, fordi der var et eller andet, og så har hun ikke rigtig lysttil det. Men heller ikke lyst til. Man føler nogle gange, at mankommer til at presse dem lidt. Og det skal måske til nogle gange,men det er en svær balancegang. (UU-vejleder)De unge kan starte op på en uddannelse, fortryde og springe fra igen.Det er en generel problematik, der ikke kun gælder anbragte unge. Talfra AE viser, at hver tredje ung, der starter på en erhvervsuddannelse,ikke gennemfører den (AE, 2011b). UU-vejlederen berører diskussionenom, hvorvidt bedre tid til uddannelsesvalg vil give højere gennemførel-sesprocent. Ligesom de unge ofte har levet et zigzagliv med en komplice-ret opvækst og skiftende anbringelser, så gennemgår de også ofte et zig-zagforløb i deres vej gennem uddannelse og mod beskæftigelse. Det ud-gør samtidig en professionel opgave, der ikke findes lette løsninger på.En anden svær opgave er, at de unge ofte ikke ønsker at gørebrug af de tilbud, der er til rådighed:Jeg synes tit, at der er manglende motivation for de konkreteuddannelser, der er. Hvor man sidder og snakker med en ung,der egentlig er uddannelsesparat, men så har de ikke lige lyst tilat gå i gang med erhvervsskolen. Vil hellere i gang medgymnasiet på sigt eller har nogle andre visioner. (UU-vejleder)Igen kan man pege på, at problematikken er mere generel. De unge fun-gerer både under et samfundsmæssigt krav om, at man bør få en uddan-nelse, og under en samfundsmæssig norm om, at det, man uddanner sigtil, og det arbejde, man tager, skal stemme overens med de ønsker, manmåtte have. Det er en norm i samfundet, at man skal følge sine ønskerog interesser og så vidt muligt selvrealisere sig som et individ. Det gælderbørn, unge og voksne generelt. Normen afspejler sig også i selve samar-

I dette kapitel om kontekstuelle udfordringer for samarbejdsmodellenhar vi tematisk taget udgangspunkt i Axel Honneths teori om anerken-delse. Det har vi gjort for at synliggøre, at de unge indgår i forskelligesfærer, og at deres muligheder for at opnå uddannelse og få et arbejdeafhænger af de givne vilkår i de forskellige sfærer. Det er vilkår, som haren betydning for samarbejdsmodellens rækkevidde, men som også hand-ler om, hvordan ungeindsatsen er organiseret.Først og fremmest er det vigtigt at holde sig for øje, hvilke vilkårog udfordringer der danner baggrund for de unges trivsel og parathed tiluddannelse og beskæftigelse som 15-23-årige. Mange af de unge har gen-nem deres opvækst savnet nære, stabile relationer, som har kunnet ydedem omsorg, og de har derfor manglet et solidt fundament for deresidentitetsudvikling. En kompliceret opvækst kommer blandt de unge oftetil udtryk ved misbrug, kriminelle lovovertrædelser og anden risikoadfærdsamt dårligt psykisk helbred, såsom depressioner og selvskadende adfærd.Det er udfordringer, som påvirker de unges livskvalitet, og som også gørden professionelle opgave med at sikre gode overgange kompliceret.Fagpersonerne giver udtryk for, at det kan være svært at hjælpe de ungevidere i forhold til uddannelse og beskæftigelse, når der fx er misbrug ogpsykiatriske problemstillinger på spil. Fagpersonerne efterlyser psykolo-gisk ekspertise i samarbejdsgruppen, da flere af de unge har et behand-lingsbehov, og da fagpersonerne ikke selv føler sig kompetente på detområde. En anden udfordring er, hvis de unge ikke kan få den behand-ling, de har brug for, på grund af ventetider i det psykiatriske system. Demangefacetterede udfordringer hos målgruppen indikerer, at samar-bejdsmodellen ikke alene kan bygge på en beskæftigelsesindsats eller enindsats rettet mod de unges uddannelse. Anbragte unge har en rækkeudfordringer, som fagpersonerne oplever, at der nødvendigvis må tagehånd om som en del af den samlede indsats.

Fagpersonerne giver udtryk for, at det kan være svært at skabemotivation hos de unge, og at en ressourceorienteretempowerment-tilgangsåledes kan være svær at praktisere, hvis de unge ikke vil deltage i samar-bejdet. Denne opfattelse må ses i lyset af, at nogle unge finder det van-skeligt at indtræde i den ansvarlige og handlingsorienterede voksenrolle,de forventes at indtage, når de fylder 18 år. Som det også fremhæves iefterværnslitteraturen, er det relevant at betragte udsatte unges alder, ikkesom et biologisk faktum, men som et produkt af sociale og kulturelleprocesser. Selvom de unge er fyldt 18 år og dermed er myndige ifølgeloven, føler de sig ikke nødvendigvis voksne eller parate til voksenlivetsudfordringer.En anden sfære, der danner en ramme om samarbejdsmodellen,er de kommunale myndigheders organisering af ungeindsatsen. Hernævner fagpersonerne vigtigheden af tidlige indsatser, så der tages håndom de unges udfordringer på et tidligt tidspunkt. Derudover ytrer fag-personerne ønske om, at indsatserne får en mere fleksibel karakter, så deuafhængigt af lovgivning kan gives til de unge, også selvom de er fyldt 18år. Det er generelt vigtigt for fagpersonerne, at de til samarbejdsmøderneer tilstrækkeligt repræsenteret af fagpersoner med viden om de forskelli-ge lovområder.Et forhold, der umiddelbart sætter en kontekstuel ramme forsamarbejdsmodellen og ungeindsatsen, er kommunernes hidtidige orga-nisationskultur, der typisk har været præget af kulturkløfter. Fagperso-nerne har hver deres faglige sæt briller på, hver deres lovområde at for-tolke ud fra og hver deres særlige fokus i en ungesag. Hvor kommunika-tionen mellem forvaltninger og sektorer forud for samarbejdsmodellensindførelse ofte har været præget af visse spændinger og manglende for-ventningsafstemning, så er det netop nogle af disse kulturelle misforstå-elser, samarbejdsmodellen kan være med til at løse op for. I forhold tilarbejdet med udsatte unge er modellen et opgør med kommunale syste-mer, hvor hver afdeling, forvaltning og sektor i mange tilfælde har arbej-det ’parallelt’ eller i søjler uden et egentligt samarbejde. Modellen griberderfor også ind i nogle generelle strukturer, som kalder på ledelsesmæssighåndtering, da fagpersonerne ikke kan sidde med sådanne organisations-ændringer alene.Den tredje sfære, der spiller en vigtig kontekstuel rolle for sam-arbejdsmodellens muligheder for at hjælpe udsatte unge konstruktivt vi-dere i voksenlivet, er tilgængeligheden af relevante tilbud, særligt med

henblik på uddannelse og beskæftigelse. Vi ser i dag et tydeligt sam-fundsmæssigt fokus på opnåelse af uddannelse og vigtigheden af at værei beskæftigelse. Den økonomiske krise har forstærket samfundets kravom uddannelse, og der er generelt kommet større konkurrence om ud-dannelse, praktikpladser og arbejde. Manglen på praktikpladser har nåetnye højder, og ungdomsarbejdsløsheden er fordoblet siden før krisen.Det skaber et udskillelsesløb, som det kan være svært for udsatte og an-bragte unge at indgå i. Derudover kan det, særligt i de store kommuner,være et problem for de unge at få en bolig, som de kan betale. Begrænsetboligudbud og høje huslejer kan betyde, at de unge ikke kan få en bolig,og det kan bremse deres opstart på en uddannelse m.m. Basale forholdsom adgang til bolig og uddannelse samt ledige praktikpladser og jobsudgør dermed vigtige kontekstuelle forhold, der har en betydning for deunges positive overgange til voksenlivet og, i bredere forstand, deltagelsei samfundslivet.

DET VIDERE ARBEJDE:OPMÆRKSOMHEDSPUNKTERI dette afsluttende kapitel diskuterer vi på baggrund af analyserne i deforegående kapitler nogle mere overordnede opmærksomhedspunkterfor det videre arbejde med samarbejdsmodellen. Vi hæfter os særligt vedde forhold, som ser ud til at være afgørende for, at en administrativ me-tode som samarbejdsmodellen kan få den tilsigtede virkning og bidragepositivt til bedre overgange og bedre veje til uddannelse og beskæftigelsefor udsatte unge, der afslutter en anbringelse. Opmærksomhedspunkter-ne bygger både på de data, som er indsamlet og analyseret i forbindelsemed evalueringen, og på den eksisterende viden fra forskningen om ud-satte unge og efterværn. Alligevel er det vigtigt at være opmærksom på,at den foreliggende rapport er en midtvejsevaluering, og at der derforkun er tale om foreløbige konklusioner på erfaringerne med samarbejds-modellen.Vi retter opmærksomheden mod tre faktorer, der hver især harcentral betydning for samarbejdsmodellens virke, men som først ogfremmest skal ses i sammenhæng, det vil sige som forhold, der også harindflydelse på hinanden. Dette skal ses i lyset af vores overordnede poin-te om, at samarbejdsmodellen bør tænkes som del af en samlet og hel-hedsorienteret indsats til udsatte unge; at det tværfaglige samarbejde un-der de rette betingelser kan blive det nav, som den gode socialfaglige ind-sats til udsatte unge drejer om.

Samarbejdsmodellen ligner ikke andre typiske efterværnsindsatser, fordiden umiddelbart handler mere omorganiseringenaf det sociale arbejde medudsatte unge end om arbejdet med de unge i sig selv. Dette kunne nemtmistolkes derhen, at samarbejdsmodellen mere har fokus på processen ogdet gode professionelle samarbejde end de unges vilkår og positive over-gang til voksenlivet. Nogle ville måske endda pege på, at samarbejdsmo-dellen i realiteten blot udfylder den opgave, som de kommunale forvalt-ninger allerede burde løse af sig selv: At sikre rammerne for, at ’arbejdetgøres færdigt’, og at nogle af samfundets dårligst stillede børn og unge til-bydes de bedst mulige betingelser for en god overgang til voksenlivet.Pointen er imidlertid, at man med dette initiativ erkender beho-vet for professionelt samarbejde som fundament for etableringen af godeovergange for udsatte unge, og at dette også involverer visse forvalt-ningsmæssige tiltag. Dette er et ganske markant skridt, også i internatio-nal sammenhæng, da langt de fleste efterværnstiltag traditionelt set harhaft fokus på selve tilbuddet og kun i mindre omfang har inddraget denorganisatoriske kontekst, som de sociale indsatser er indlejret i. Samar-bejdsmodellen som ’redskab’ i den samlede ungeindsats forholder sigsåledes til den realitet, at der i alle organisationer opstår kulturelle kløfter,når fagpersoner på tværs af afdelinger og sektorer – ofte fysisk adskilt ogplaceret i forskellige bygninger og institutioner – forventes at forholdesig til en fælles problemstilling.Konkret har vi i denne sammenhæng set, hvordan der ofte i ud-gangspunktet ikke engang er enighed blandt de professionelle om, hvoriproblemstillingen overhovedet består; en socialrådgiver i et børne- ogunge-afsnit og en uddannelsesvejleder på en erhvervsskole ser ikke nød-

vendigvis det samme unge menneske, selvom cpr-nummeret er detsamme. Af samme grund kan løsningerne tage sig meget forskelligt ud.Som bekendt har vi alle en tendens til at se søm overalt, hvis vi holder enhammer i hånden. Første skridt til at bryde med disse ofte uhensigts-mæssige, partielle perspektiver på den unge synes at være, at de professi-onelle sætter sig omkring et bord – sammen med den unge.Netop fordi samarbejdsmodellen har denne strukturelle kvalitet,hvor planlægningen og koordineringen af den sociale indsats er i fokuspå en meget direkte måde, stiller det særlige krav til den organisation,som modellen skal virke i. En mere traditionel efterværnsindsats (såsomforsøg med mentorordninger eller mødesteder for unge) kan såledesudmærket udvikles som forsøgsprojekt i et hjørne af organisationen ogher vise sit værd (for eksempler, se Jakobsen, Hammen & Steen, 2010).Det samme er ikke tilfældet med et initiativ som samarbejdsmodellen,der i sin substans lægger op til egentlige kulturændringer i måden, manhåndterer unge-sager på i et tværfagligt perspektiv. Hvis en sådan modelskal udfolde sit virkelige potentiale, så kræver det en helhjertet satsning,hvor det ikke er i forvaltningens kroge, at udviklingen sker, men hvorforandringerne involverer alle relevante parter.Begge tendenser, positive som negative, kan registreres i de fireprojektkommuner, som danner grundlag for denne evaluering. Der ersåledes markante forskelle mellem en tilgang, hvoralle anbragte unge ikommunensom udgangspunkt betragtes som del af målgruppen for sam-arbejdsmodellen, og den mere selektive tilgang, hvor et bestemt antalunge udvælges på baggrund af det ene eller det andet kriterium. I sidst-nævnte tilfælde er det tydeligt, hvordan der nemt opstår uklarheder, ek-sempelvis omkring målgruppen (hvilke unge kvalificerer til deltagelse?),ansvarsfordelingen (hvilke professionelle har ansvaret for hvilke opga-ver?) og ledelsesopbakningen (hvor vigtigt er projektet organisatorisk set,og hvor meget energi skal man som medarbejder lægge i det?).Situationen er meget anderledes der, hvor usikkerheden fra startener manet i jorden, og hvor der tages afsæt i, at ændringerne i procedurernepr. definition inddrager alle unge – og dermed alle relevante professionelle.Implementeringsprocessen er for det første langt mere ukompliceret, nåringen i udgangspunktet er i tvivl om, at det drejer sig om en ’skal-opgave’.Men mere afgørende er det, at jorden i samme bevægelse er gødet for dekulturændringer, som initiativet grundlæggende sigter mod. Vores analyserviser, at det, når samarbejdet lykkes, giver en professionel ro omkring op-

gave- og ansvarsfordeling, og det leder an til en flerfaglig og koordineretindsats, der samler alles kompetencer og viden.Vores argument er, at det kræver enhelhjertet ledelsesopbakning,hvis initiativets mere vidtrækkende perspektiver skal komme inden forrækkevidde. Det kræver, at man som ledelse ønsker reelle organisatoriskeforandringer og er parat til at støtte op om processen. Det kræver, atman ser samarbejdsmodellen som andet og mere end ’endnu et forsøgs-projekt’, men som noget, der skal bidrage til at sætte varige spor i for-valtningssystemet.

De forvaltningsmæssige kulturændringer, som muliggøres gennem enhelhjertet ledelsesopbakning til samarbejdsmodellen, danner grundlagetfor vores anden hovedkonklusion: Vigtigheden af, at det tværfaglige ogtværsektorielle samarbejde bliver omdrejningspunkt for enkumulativ vi-densopbygning om den enkelte ungeog den særlige situation, som han eller hunstår i. Opbygningen af denne fælles viden blandt professionelle med for-skellige profiler og opdrag kan betragtes som et helt afgørende afsæt forat støtte de unge til en bedre overgang til en selvstændig voksentilværelse.Analyserne i de foregående kapitler giver en række gode eksem-pler på, hvad dette betyder i praksis. Det handler i første omgang om, atman får sat ansigt på hinanden på tværs af afdelinger og institutioner,hvilket i sig selv letter arbejdsgangen og koordineringen af opgaverne.Men det handler lige så meget om, at man som professionel får øje på deandres kompetencer og ser mulighederne i de fælles løsningsstrategier.Når nedbrydningen af kulturelle barrierer er så vigtig en del afdenne proces, hænger det sammen med, atvidensbidrag fra alle professionelleaktører principielt er lige vigtige.Dermed ikke sagt, at det er et mål i sig selv,at alle bidrager i lige stort omfang, eller at alle aktører skal være del afenhver møde- og planlægningsaktivitet. Analyserne viser netop, at man ipraksis finder effektive fremgangsmåder, hvor fx alle potentielt relevanteaktører indkaldes til det første møde med den unge, mens sammensæt-ningen på de efterfølgende møder er mere selektiv, baseret på strategiskeovervejelser om den unges konkrete planer og behov.Vores understregning af en kumulativ vidensopbygning blandtligeværdige aktører henviser til vigtigheden af, at man anerkender værdi-

en af hvert enkelt professionelt perspektiv. Dette forhold ses tydeligst imødet mellem børne- og ungeforvaltningen på den ene side og voksen-systemet på den anden. Socialrådgiveren i børne- og ungeafsnittet, somhar fulgt den unge under anbringelsen og stået for kontakten til forældreog anbringelsessted, har af indlysende årsager en anden forståelse af denunges situation end den sagsbehandler i jobcentret, der har ansvar for, atden unge kommer i gang med relevant beskæftigelse eller uddannelse.Det er indlysende, at uddannelse og beskæftigelse tildeles en særlig pladsi samarbejdsmodellen, da dette fokus så at sige udgør rationalet for selvesamarbejdet – et fokus, som fremhæves positivt af alle involverede parter,inklusive de unge. Men det ændrer ikke på, at det er opbygning af fagligviden, der er afgørende, og at alle de professionelle har en vigtig positionsom selvstændige bidragsydere.Hvis vi vender tilbage til den model for samarbejdet, som blevpræsenteret i kapitel 2, så kan man formulere det på den måde, at lige-som viden fra voksensystemet (om beskæftigelsesregler, om adgang tilpraktikpladser, om uddannelsesmuligheder) skal ’sive nedad’, når derlægges planer for fx en 16-årig anbragt ung, så skal viden fra børne- ogungesystemet (om den unges skoleforhold, familierelationer, psykisketrivsel osv.) tilsvarende ’sive opad’. Det er den gensidige udveksling affaglige perspektiver og den fælles akkumulering af professionel viden omden unges særlige vilkår og muligheder, der skal danne grundlag for degode overgange til voksenlivet.

Vores tredje og sidste opmærksomhedspunkt lægger sig i umiddelbarforlængelse af de ovenstående diskussioner. Hvis realiseringen af samar-bejdsmodellens potentialer afhænger dels af en helhjertet satsning, hvorhele gruppen af anbragte unge udgør målgruppen, dels af en samarbejds-form, hvor viden om den unge strømmer både ’op’ og ’ned’ i forvalt-ningssystemet, så stiller det også krav til de indsatser, som modellen pe-ger hen imod. Det ligger i kortene, at der er tale om en fokuseret indsats– hvor det, der stilles skarpt på, er de unges samfundsmæssige forankringi forhold til uddannelse og beskæftigelse. Men hvis dette fokus skal givemening for hele gruppen af anbragte unge, så skal støtten også være flek-sibel. Lykkes dette ikke, står man med det dilemma, at man er nødt til at

give slip på den gruppe af udsatte unge, for hvem uddannelse og beskæf-tigelse aktuelt forekommer uoverkommelig og urealistisk.Denfokuserede indsats,hvor uddannelse og beskæftigelse sætteshøjt på de professionelles dagsorden, er på mange måder samarbejdsmo-dellens styrke. Vores analyser viser, hvordan det forhold, at uddannelseog beskæftigelse gøres til et fælles anliggende og samlet sigtepunkt forindsatsen, bidrager til at målrette støtten til de unge. Der er enighed om,hvor det er, man gerne skal hen, og det underbygger samtidig en proces,hvor der lægges vægt på de muligheder og potentialer, som den enkelteunge rummer – noget, som også bemærkes blandt de unge selv. I denforstand afspejler samarbejdsmodellen et bredere udviklingstræk i socialtarbejde, og i velfærdspolitikken mere generelt, hvor der siden midten af1990’erne og frem har været et støt stigende fokus på den enkeltes res-sourcer, muligheder og ansvar for egen udvikling (Villadsen, 2004). Sam-arbejdsmodellen er interessant i dette lys, fordi man her har fundet enkonkret model for, hvordan professionelle på tværs af faglige og organi-satoriske skel kan arbejde systematisk med denne ressourceorienteredetilgang til borgerne.Når vi samtidig peger på behovet for enfleksibel indsats,er det påbaggrund af den efterhånden store viden om udsatte unge og de særligeudfordringer, som de står over for ved overgangen til voksenlivet. Det erkort sagt ikke alle unge, der er på vej til at afslutte en anbringelse, sompsykosocialt befinder sig i en situation, hvor de kan gennemføre en rele-vant ungdomsuddannelse eller begå sig på arbejdsmarkedet. Dette er envelkendt problemstilling, også i de kommuner, som afprøver samarbejds-modellen.Som vi har argumenteret ovenfor, er en sådan strategi imidlertidikke nogen ’løsning’, i hvert fald kun i en sammenhæng, hvor samar-bejdsmodellen udelukkende betragtes som et afgrænset forsøgsprojekt,hvor målet er at opfylde en bestemt ’kvote’. Hvis ambitionen er at opbyg-ge en model for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, der samletset bringer gruppen af anbragte unge tættere på et selvstændigt voksenliv,så er der også behov for en fleksibel indsats. Det vil sige en indsats, dertager højde for, at anbragte børn og unge ofte ikke følger de samme lineæ-re udviklingsmønstre som andre børn og unge, men typisk har mere ujæv-ne og uforudsigelige forløb, hvor støttebehovene varierer efter de aktuellelivsomstændigheder (fx mere eller mindre ustabile familieforhold).

Efterværnsforskningen har også dokumenteret, at tidligere an-bragte unge på mange måder kan være forsinkede i deres udviklingsfor-løb. Det gælder i forhold til den mentale modningsproces, men også medhensyn til de mere konkrete processer, som vi normalt forbinder medvoksenliv og selvstændiggørelse: at få en uddannelse, at indtræde på ar-bejdsmarkedet, at stifte familie osv. (Bakketeig & Backe-Hansen, 2008).For tidligere anbragte er der med andre ord ikke nødvendigvis tale om,at ’løbet er kørt’, hvis de ikke kommer i gang med en uddannelse præcissamtidig med deres jævnaldrende. Der kan endda være meget gode grun-de til, at nogle af voksenlivets centrale processer forskydes for disse unge.Behovet for en fleksibel indsats behøver på ingen måde at over-skygge nødvendigheden af en målrettet indsats. Tværtimod kan man sige,at de unge, som ikke magter en uddannelses- eller beskæftigelsesindsats ilyset af deres sociale livssituation, i endnu højere grad end andre ungehar behov for og kan drage nytte af en målrettet og tværfagligt funderetstøtte. Vi ønsker derfor at understrege vigtigheden af, at man i sin iverefter at få alle unge i gang med uddannelse og beskæftigelse ikke glem-mer, at der kan være andre ressourcer at bygge på hos disse unge, sommåske ikke kan danne grundlag for en ungdomsuddannelse her og nu,men som stadig kan være byggesten på vejen til et godt voksenliv.Ud over at involvere de unge aktivt i disse beslutninger (hvilketer et centralt omdrejningspunkt i samarbejdsmodellen) betragter vi detsom et særdeles vigtigt led i det fremtidige arbejde med modellen ogsåaktivt at inddrage de voksne, som er tættest på de unge i hverdagslivet –plejeforældre, socialpædagogisk personale, biologiske forældre, kontakt-personer osv. Der er megen vigtig viden at hente fra disse nære om-sorgspersoner om den unges særlige problemstillinger og potentialer;viden, som kan være afgørende at inddrage i tilrettelæggelsen af den un-ges fremtidige valg og muligheder.En sådan kontaktperson får det sidste ord i denne sammenhæng.Kontaktpersonen beskriver en 18-årig pige, som netop har afsluttet sinanbringelse. Udsagnet stammer fra en tidligere undersøgelse af anbragteunge (Egelund m.fl., 2010), men pointen i citatet om fleksibilitet i indsat-sen og ’elastik i kontrakten’ forekommer ikke mindre relevant i dennesammenhæng:Jeg tror, Jamilla bliver i stand til at leve et selvstændigt liv. Hunbliver uafhængig af offentlig hjælp om nogle år. Det er ikke allevores unge, der bliver det, men det er jeg helt sikker på med

hende. Uddannelsesmæssigt tror jeg, at hun kommer ind og fåretableret sig i skolesystemet og bliver færdig på en eller andenmåde, eller også ryger hun over i noget kreativt. Selvom uddan-nelse er vigtigt, er det også muligt at få et meningsfyldt arbejdslivuden uddannelse, hvis man kan noget med sine hænder og sithoved. På den måde er jeg egentlig ikke bekymret for hendesfremtid, for hun er en stærk pige. Hun er kommet godt igennemdet dårlige liv, hun har haft. Men hun kunne ikke have klaret enalmindelig anbringelse. Fleksibilitet og elastik i kontrakten. Hunvar jo i opposition og midt i sådan et forsinket pubertetsopgør.Hun var i kamp, og nu har hun fået noget luft. Hun har mødtnogen, der kan forsikre hende om, at: ’Nå ja, jeg er god nok’.(Egelund m.fl., 2010: s. 360-361)

Midtvejsevalueringen vedrører de første erfaringer med samarbejds-modellen i de fire kommuner, som bidrager til at udvikle og afprøve mo-dellen. På undersøgelsestidspunktet var kommunerne endnu i en afprøv-ningsfase, hvor erfaringerne med at organisere samarbejdet omkring deanbragte unge på en ny måde stadig var foreløbige og under forandring(jf. kapitel 3). Dette har naturligvis haft betydning for den måde, midt-vejsevalueringen er blevet tilrettelagt på, og de datakilder, som det harværet relevant at inddrage.Først og fremmest er der tale om en rent kvalitativ midtvejseva-luering af samarbejdsmodellen. Den samlede evaluering omfatter ogsåkvantitative data, særligt oplysninger om de unge og deres individuelle

forhold med hensyn til uddannelse, beskæftigelse, boligsituation osv.Disse data indsamles løbende, men det har ikke været relevant at afrap-portere resultater herfra i denne omgang. Det skyldes til dels, at det sam-lede antal unge, der på undersøgelsestidspunktet havde været berørt afsamarbejdsmodellen, fortsat var relativt beskedent. Den primære årsag erdog, at samarbejdsmodellens centrale kvantitative succeskriterier (særligtandelen af unge i uddannelse/beskæftigelse) ikke meningsfuldt ville kun-ne aflæses på tidspunktet for dataindsamlingen, hvor forsøgsprojekterneendnu kun havde fungeret i nogle måneder. De kvantitative data vil vinaturligvis tildele langt større opmærksomhed i forbindelse med sluteva-lueringen, hvor vi forventer at kunne begynde at se mønstre i, hvor godtog på hvilke parametre det lykkes at skabe resultater for og med de an-bragte unge i overgangen til et selvstændigt voksenliv.Tidspunktet for midtvejsevalueringen har også haft betydningfor prioriteringen af de enkelte kvalitative datakilder. Vi har således lagtstørst vægt på de centrale fagpersoner og deres professionelle erfaringermed samarbejdsmodellen. Ungeperspektivet er også repræsenteret, menkun i mindre omfang og overvejende som et supplement til udsagnenefra de fagprofessionelle. Ikke desto mindre har inddragelsen af de ungeværet væsentlig for midtvejsevalueringens analyser, blandt andet i forholdtil at vise, hvordan de unges perspektiv på deres eget liv ofte er et heltandet end det, som de fagprofessionelle repræsenterer (jf. kapitel 5).Midtvejsevalueringen bygger på følgende datakilder:•

Vi har gennemført interviewene med projektledere (individuelle)og fagpersoner (fokusgrupper) af to omgange, første gang i marts-april2012 og anden gang i november 2012-januar 2013. I alt har vi dermedforetaget otte interviews med de fire projektledere samt otte fokusgrup-per med i alt 48 fagpersoner. Ungeinterviewene foretog vi i forbindelsemed anden interviewrunde, men de var ikke afsluttet før marts 2013,primært på grund af vanskeligheder med at rekruttere unge. To af de un-ge havde efter eget valg en bisidder med ved interviewet (en pædagog ogen kontaktperson).Formålet med første interviewrunde var primært at indhentebaggrundsinformationer om de enkelte kommuner og deres planer forimplementering af samarbejdsmodellen. Disse interview inddrages kun ibegrænset omfang i rapportens analyser, og det er markeret i teksten (’1’),når der refereres direkte til dette datamateriale (fx Socialrådgiver, ung-domscenter, 1).Anden interviewrunde med de professionelle fokuserede i højeregrad på fagpersonernes erfaringer med samarbejdsmodellen, både i for-hold til det tværfaglige samarbejde og ungeindsatsen mere bredt. Fokus-grupperne samlede centrale fagpersoner og samarbejdspartnere i de firekommuner og bestod gennemgående af:••••••

at hjælpe anbragte unge i uddannelse og beskæftigelse og videre mod etselvstændigt voksenliv.På de præmisser, som midtvejsevalueringen opstiller, finder viimidlertid, at de kvalitative interview udgør et både holdbart og vigtigtdatamateriale. Vi er blevet overraskede over, hvordan diskussionerblandt fagpersoner om et umiddelbart smalt emne – organiseringen afdet daglige arbejde omkring nogle bestemte børne- og ungesager – harværet med til at rejse store og til tider principielle spørgsmål på området.Hvorfor er det så vanskeligt at skabe gode overgange for anbragte unge?Hvor ligger de reelle udfordringer? Hvad kan man selv gøre som fagper-son – individuelt og i fællesskab? Og i hvilken udstrækning er der behovfor et ’medløb’ fra omverdenen?Relevansen af og kvaliteten i datamaterialet viser sig ved, at dissediskussioner afspejler debatter i både forskning og praksis, som ikke blothandler om ’efterværn’ snævert – at bestemte typer indsatser forventes atafhjælpe bestemte typer problemstillinger for udsatte unge – men ompræmisserne, rammerne og retningerne for socialt arbejde mere bredt.Især fokusgruppeinterviewet har her vist sin styrke, fordi formen åbnerop for nuancerede diskussioner mellem professionelle, der ofte hverkendeler faglighed, organisation eller mandat i arbejdet med den unge – mensom i kraft af samarbejdsmodellen har fået et fælles fokus og nogle klarepejlemærker for indsatsen. Det er tilsyneladende hér, man kan begynde atstille de lidt større og mere komplicerede spørgsmål. Når diskussionerom ’dine og mine sager’ og placering af ansvar inden for søjler og sekto-rer er ryddet af bordet, bliver det også nemmere at forholde sig til det,som alle er enige om, at det i virkeligheden altid burde handle om: Hvor-dan en ressourcesvag gruppe bedst muligt understøttes på en måde, såikke kun problemstillingerne, men også potentialerne kommer til syne.Vi håber, at midtvejsevalueringen kan gøre noget af det samme,nemlig at være med til at sætte rammer for nogle vigtige temaer i diskus-sionen om, hvordan udsatte unge bedst muligt foretager overgangen fraanbringelse til en voksentilværelse med deltagelse i samfundslivet. Omikke andet er der blevet kastet nogle bolde op i luften, som vi ser frem tilat samle op, videreudvikle og drage mere håndfaste konklusioner af i enkommende slutevaluering.

LITTERATURArbejderbevægelsens Erhvervsråd (2012):11.000 unge mangler en praktik-plads i en virksomhed.Af Mie Dalskov Pihl. København: Arbejder-bevægelsens Erhvervsråd.Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2011a):Ungdomsarbejdsløsheden tæt påfordoblet under krisen.Af Erik Bjørsted. København: Arbejderbe-vægelsens Erhvervsråd.Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2011b):Nye tal viser stort frafald på er-hvervsuddannelserne.Af Lars Andersen. København: Arbejderbe-vægelsens Erhvervsråd.Bakketeig, E. & E. Backe-Hansen (2008):Forskningskunnskap om ettervern.Oslo: Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd og ald-ring, NOVA rapport 17/2008.Bryderup, I.M. & M.Q. Trentel (2012):Tidligere anbragte unge og uddannelse.Århus: Klim.Egelund, T., T.B. Jakobsen, I. Hammen, M. Olsson & A. Høst (2010):Sammenbrud i anbringelser af unge. Erfaringer, forklaringer og årsagernebag.København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Vel-færd, 10:06.Egelund, T., P.S. Christensen, T.B. Jakobsen, T.G. Jensen & R.F. Olsen(2009):Anbragte børn og unge. En forskningsoversigt.København: SFI– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 09:24.

Egelund, T., D. Andersen, A.-D. Hestbæk, M. Lausten, L. Knudsen, R.F.Olsen & F. Gerstoft (2008):Anbragte børns udvikling og vilkår. Re-sultater fra SFI’s forløbsundersøgelser af årgang 1995.København: SFI– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 08:23.Honneth, A. (2003):Behovet for anerkendelse.En tekstsamling. København:Hans Reitzels Forlag.Horrocks, C. (2002): ”Using Life Course Theory to Explore the Socialand Developmental Pathways of Young People Leaving Care”.Journal of Youth Studies,5(3), s. 325-336.Højlund, S. (2011): ”Fodspor og fremtid(er)”. I: Egelund, T. & T.B. Ja-kobsen (red.):Døgninstitutionen. Modsætninger og strategier, når børn ogunge anbringes.København: Hans Reitzels Forlag.Jakobsen, T.B., I. Hammen & L. Steen (2010):Efterværn – støtte til tidligereanbragte unge. Midtevejsevaluering af forsøg med efterværn under handlings-programmet ’Lige muligheder’.København: SFI – Det NationaleForskningscenter for Velfærd, 10:31.Lausten, M., D. Andersen, P.R. Skov & A.A. Nielsen (2013):Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport fra tredje dataindsamling af for-løbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995.København: SFI – DetNationale Forskningscenter for Velfærd, 13:07.Mølholt, A., S. Stage, J.H. Pejtersen & P. Thomsen (2012):Efterværn fortidligere anbragte unge. En videns- og erfaringsopsamling.København:SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 12:04.Olsen, R.F., T. Egelund & M. Lausten (2011):Tidligere anbragte som ungevoksne.København: SFI – Det Nationale Forskningscenter forVelfærd, 11:35.Propp, J., D.N. Ortega & F. NewHeart (2003): ”Independence or Inter-dependence: Rethinking the Transition from ‘Ward of the Court’to Adulthood”.Families in Society,84 (2), s. 259-266.Rambøll (2012):Anbragte børns læring. Personer, der har været anbragt som barneller ung(notat). København: Egmont Fonden.Socialstyrelsen (2013):Guide til implementering. Vejen til uddannelse og beskæf-tigelse for anbragte og tidligere anbragte unge mellem 15 og 23 år.Vinnerljung, B., M. Berlin & A. Hjern (2011): ”School Performance inPrimary School and Psychosocial Problems in Young AdulthoodAmong Care Leavers from Long Term Foster Care”.Childrenand Youth Services Review,(33)12, s. 2489–2497.

SFI-RAPPORTER SIDEN 2012SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.12:01Lyk-Jensen, S.V., A. Glad, J. Heidemann & M. Damgaard:Soldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse.117 sider. e-ISBN: 978-87-7119-075-5. Netpublikation.Lausten, M., H. Hansen, A.-K. Mølholt, K.S. Vammen & A.-C.Legendre:Forebyggende foranstaltninger 14-17 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 5.235 sider. ISBN:978-87-7119-078-6. e-ISBN: 978-87-7119- 079-3. Vejledendepris: 230,00 kr.Rostgaard, T., T.N. Brunner & T. Fridberg:Omsorg og livskvalitet iplejeboligen.150 sider. ISBN: 978-87-7119-080-9. e-ISBN: 978-87-7119-081-6. Vejledende pris: 150,00 kr.Mølholt, A.-K., S. Stage, J.H. Pejtersen & P. Thomsen:Efterværnfor tidligere anbragte unge. En videns- og erfaringsopsamling.222 sider.ISBN: 978-87-7119-082-3. e-ISBN: 978-87-7119-083-0. Vejle-dende pris: 220,00 kr.Ellerbæk, L.S. & A. Høst:Udlejningsredskaber i almene boliger. Enanalyse af brugen og effekterne af udlejningsredskaber i almene boligområder.

258 sider. ISBN: 978-87-7119-084-7. e-ISBN: 978-87-7119- 085-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Høgelund, J.:Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte.En litteraturoversigt.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119-086-1. Net-publikation.Rasmussen, P.S. & P.S. Olsen:Positiv adfærd i læring og samspil(PALS). En evaluering af en skoleomfattende intervention på 11 pilotsko-ler.159 sider. ISBN: 978-87-7119-087-8. e-ISBN: 978-87-7119-088-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Fridberg, T. & M. Damgaard:Frivillige i hjemmeværnet 2011.120sider. ISBN: 978-87-7119-089-2. e-ISBN: 978-87-7119-090-8.Vejledende pris: 120,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann & A. Glad:Soldater – før og efterudsendelse. En analyse af motivation, økonomiske forhold og kriminalitet.164 sider. e-ISBN: 978-87-7119-091-5. Netpublikation.Bengtsson, S.:Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde.120sider. ISBN: 978-87-7119-092-2. e-ISBN: 978-87-7119-093-9.Vejledende pris: 120,00 kr.Dines, A., V. Jakobsen, V.M. Jensen, S.S. Nielsen, S., K.C.Z.Pedersen, D.S. Petersen & K.M. Thorsen:Indsatser for tosprogedeelever. Kortlægning og analyse.162 sider. e-ISBN: 978-87-7119-094-6.Netpublikation.Christensen, E.:Nakuusa – vi vil og vi kan. En opfølgning på YouthForum i Ilulissat 2011.48 sider. e-ISBN: 978-87-7119-096-0. Net-publikation.Christensen, E.:Nakuusa – piumavugut saperatalu. 2011-mi ilulissaniYouth Forum pillugu nangitsineq.50 sider. e-ISBN: 978-87-7119-097-7. Netpublikation.Larsen, M. & L.S. Ellerbæk:Evaluering af jobplanen. Nuværende ogkommende pensionisters kendskab til og betydning af reglerne for at arbejde.111 sider. ISBN: 978-87-7119-100-4. e-ISBN: 978-87-7119-101-1. Vejledende pris: 110,00 kr.Larsen, M., H.B. Bach & A. Liversage:Pensionisters og efterlønsmod-tageres arbejdskraftpotentiale. Fokus på genindtræden.181 sider. ISBN:978-87-7119-102-8. e-ISBN: 978-87-7119-103-5. Vejledende pris:180,00 kr.Ottosen, M.H. & S. Stage:Delebørn i tal. En analyse af skilsmisse-børns samvær baseret på SFI’s børneforløbsundersøgelse.111 sider. ISBN:

978-87-7119-104-2. e-ISBN: 978-87-7119-105-9. Vejledende pris:110,00 kr.Nilsson, K. & H. Holt:En vurdering af arbejdsskadestyrelsens fastholdelse-scenter. Kommuners, fagforeningers, arbejdsgiveres og forsikringsselskaberserfaringer med fastholdelsescentret.89 sider. ISBN: 978-87-7119-106-6. e-ISBN: 978-87-7119- 107-3. Vejledende pris: 80,00 kr.Holt, H:Lokal løn på kommunale arbejdspladser. Forskelle i kvinders ogmænds løn.82 sider. e-ISBN: 978-87-7119-108-0. Netpublikation.Bengtsson, S. & M. Røgeskov:Et liv i egen bolig. Analyse af bostøtte tilborgere med sindslidelser.145 sider. ISBN: 978-87-7119-109-7. e-ISBN: 978-87-7119-110-3. Vejledende pris: 140,00 kr.Graversen, B:Effekter af virksomhedsrettet aktivering for udsatte ledige.En litteraturoversigt.72 sider. e-ISBN: 978-87-7119-112-7. Net-publikation.Albæk, K., H.B. Bach & S. Jensen:Effekter af mentorstøtte for udsatteledige. En litteraturoversigt.68 sider. e-ISBN: 978-87-7119-114-1.Netpublikation.Jensen, T.G., K. Weibel, M.K. Tørslev, L.L. Knudsen & S.J. Ja-cobsen:Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse.134sider. ISBN: 978-87-7119-115-8, e-ISBN: 978-87-7119-116-5.Vejledende pris: 130,00 kr.Madsen, M.B. & K. Weibel:Delt viden. Aktiveringsindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.152 sider. ISBN: 978-87-7119-117-2. e-ISBN: 978-87-7119-118-9. Vejledende pris:150,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann, A. Glad & C.D. Weatherall:Danske hjemvendte soldater. Soldaternes psykiske sundhedsprofil før og ef-ter udsendelse.210 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 119-6. Netpublika-tion.Lausten, M., H. Hansen, K.S. Vammen & K. Vasegaard:Forebyg-gende foranstaltninger 18-22 år. Dialoggruppe – Om forebyggelse som al-ternativ til anbringelse. Delrapport 6.164 sider. ISBN: 978-87-7119-121-9. e-ISBN: 978-87-7119-122-6. Vejledende pris: 160,00 kr.Lauritzen, H.H., R.N. Brünner, P. Thomsen & M. Wüst:Ældresressourcer og behov. Status og udvikling på baggrund af Ældredatabasen.180 sider. ISBN: 978-87-7119-123-3. e-ISBN: 978-87-7119-124-0. Vejledende pris: 180,00 kr.

Høst, A.K, T. Fridberg, D.L. Stigaard & B. Boje-Kovacs:Nårfogeden banker på. Fogedsager og effektive udsættelser af lejere.422 sider.ISBN: 978-87-7119-125-7. e-ISBN: 978-87-7119-126-4. Vej-ledende pris 420,00 kr.Nielsen, H., A. Mølgaard & L. Dybdal:Procesevaluering af boligsocia-le indsatser. Delrapport 2. Kvalitativ kortlægning af Landsbyggefondens2006-2010-pulje med fokus på projektorganisering og samarbejde.118sider. e-ISBN: 978-87-7119-127-1. Netpublikation.Andrade, S.B.:Levekår i dansk landbrug. Analyse af sammenhængemellem risikofaktorer og dyrværnssager i landbruget fra 2000 til 2008.176 sider. ISBN: 978-87-7119-128-8. e-ISBN: 978-87-7119-129-5. Vejledende pris: 170,00 kr.Ottosen, M.H. (red.):15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport frafemte dataindsamling af forløbsundersøgelsen af børn født i 1995.348 si-der. ISBN: 978-87-7119-130-1. e-ISBN: 978-87-7119-131-8. Vej-ledende pris: 340,00 kr.Bach, H.B.:Arbejdsmarkedsparathed og selvforsørgelse.36 sider. e-ISBN: 978-87-7119-133-2. Netpublikation.Christensen, E. & A.P. Langhede:Evaluering af psykologhjælp tilbørn på krisecentre.61 sider. ISBN: 978-87-7811-197-5. Netpubli-kation. Udgivet af Ankestyrelsen og SFI.Termansen, T. & C.S. Sonne-Schmidt:Forebyggende fysisk træningtil ældre. En undersøgelse af effekten af en kort træningsindsats på ældresfysiske funktionsevne.64 sider. ISBN: 978-87-7119-135-6. e-ISBN:978-87-7119-136-3. Vejledende pris: 60,00 kr.Hansen, H., P.R. Skov & K.M. Sørensen:Støtte til udsatte børnefa-milier. En effektmåling af familiebehandling og praktisk pædagogiske støtte.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 137-0. NetpublikationEllerbæk, L.S., V. Jakobsen, S. Jensen & H. Holt:Virksomhederssociale engagement. Årbog 2012.182 sider. ISBN: 978-87-7119-138-7. e-ISBN: 978-87-7119-139-4. Vejledende pris: 180,00 kr.Jakobsen, T.B., S.V. Lyk-Jensen & D.L. Stigaard:Lige muligheder –metodisk grundlag for en effektevaluering. Evalueringsrapport 2.82 sider.e-ISBN: 978-87-7487-140-0. Netpublikation.Kjeldsen, M.M., H.S. Houlberg & J. Høgelund:Handicap og be-skæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2012.176 sider. ISBN: 978-87-7119-141-7. e-ISBN: 978-87-7119-142-4. Vejledende pris:170,00 kr.

Liversage, A, R. Bille & V. Jakobsen:Den danske au pair-ordning.281 sider. ISBN: ISBN 978-87-7119-143-1. e-ISBN: 978-87-7119-144-8. Vejledende pris 280,00 kr.Oldrup, H., A.K. Høst, A.A. Nielsen & B. Boje-Kovacs:Nårbørnefamilier sættes ud af deres lejebolig.222 sider. ISBN: 978-87-7119-145-5. e-ISBN: 978-87-7119-146-2. Vejledende pris: 220,00kr.Lausten, M., H. Hansen & V. M. Jensen:God praksis i forebyggendearbejde – samlet evaulering af dialogprojektet. Dialoggruppe – om forebyggelsesom alternativ til anbringelse.173 sider. ISBN: 978-87-7119-147-9. e-ISBN: 978-87-7119-148-6. Vejledende pris: 170,00 kr.Christensen, E.:Ilasiaq. Evaluering af en bo-enhed for udsatte børn.75sider. ISBN: 978-87-7119-149-3. e-ISBN: 978-87-7119-150-9.Vejledende pris: 70,00 kr.Christensen,E.:Ilasiaq.Meeqqanutaarlerinartorsiortunutnajugaqatigiiffimmik nalilersuineq.88 sider. ISBN: 978-87-7119-151-6.e-ISBN: 978-87-7119-152-3. Vejledende pris: 70,00 kr.Lausten, M., D. Andersen, P.R. Skov & A.A. Nielsen:Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport fra tredje dataindsamling afforløbsundersøgeslen af anbragte børn født i 1995.153 sider. ISBN: 978-87-7119-153-0. e-ISBN: 978-87-7119-154-7. Vejledende pris: 150,00 kr.Luckow, S.T. & V.L. Nielsen:Evaluering af ressource- og risikoskema.Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge.90 sider. e-ISBN:978-87-7119-156-1. Netpublikation.Winter, S.C. & V.L. Nielsen (red.):Lærere, undervisning ogelevpræstationer i folkeskolen.265 sider. e-ISBN: 978-87-7119-158-5.Netpublikation.Kjeldsen, M.M., & J. Høgelund:Handicap og beskæftigelse i 2012.Regionale forskelle.59 sider. ISBN: 978-87-7119-159-2. e-ISBN: 978-87-7119-160-8. Vejledende pris: 60,00 kr.Manuel, C. & A. K. Jørgensen:Systematic review of youth crime preventionintervention – published 2008-2012.309 sider. e-ISBN: 978-87-7119-161-5. Netpublikation.Nilsson, K. & H. Holt:Halvering af dagpengeperioden og akutpakken.Erfaringer i jobcentre og A-kasser.80 sider. e-ISBN: 978-87-7119-162-2.Netpublikation.

Nielsen, A.A. & V.L. Nielsen:Evaluering af projekt SAMSPIL. Enudvidet mødregruppe til unge udsatte mødre.66 sider. e-ISBN: 978-87-7119-163-9. Netpublikation.Bengtsson, S. & S. Ø. Gregersen:Integrerede indsatser over for menneskermed psykiske lidelser. En forskningsoversigt.106 sider. ISBN: 978-87-7119-169-1. e-ISBN: 978-87-7119-170-7. Vejledende pris: 100,00 kr.Vammen, K.S. & M.N. Christoffersen:Unges selvskade ogspiseforstyrrelser. Kan social støtte gøre en forskel?156 sider. ISBN: 978-87-7119-173-8. e-ISBN: 978-87-7119-174-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Luckow, S., T.B. Jakobsen, A.P. Langhede, J.H. Pejtersen:Bedreovergange for udsatte unge. Midtvejsevaluering af efterværns-initiativet ‘Vejen tiluddannelse og beskæftigelse’.94 sider. ISBN: 978-87-7119-177-6. e-ISBN: 978-87-7119-178-3. Vejledende pris: 90,00 kr.Benjaminsen, L. & H.H. Lauritzen:Hjemløshed i Danmark 2013.National kortlægning.182 sider. ISBN: 978-87-7119-179-0. e-ISBN:978-87-7119-180-6. Vejledende pris: 180,00 kr.Jacobsen, S. J., A. H. Klynge & H. Holt:Øremærkning af barsel til fædre.Et litteraturstudie.82 sider. ISBN: 978-87-7119-181-3. e-ISBN: 978-87-7119-182-0. Vejledende pris: 80,00 kr.

BeDre oVergaNge For uDSatte uNgeMIdTVeJSeVaLuerIng aF eFTerVÆrnSInITIaTIVeT ’VeJen TIL uddanneLSeog BeSkÆFTIgeLSe’denne rapport er en midtvejsevaluering af efterværnsinitiativet ’Vejen til uddannelse og beskæftigelse’. Ini-tiativet er iværksat af Socialstyrelsen for at støtte anbragte og tidligere anbragte unge til at opnå et bedre ogmere stabilt ståsted indenfor uddannelse og beskæftigelse.evalueringen samler de foreløbige erfaringer fra fire forsøgskommuner, hvor man med afsæt i en særligsamarbejdsmodel samler relevante fagpersoner, fx fra social-, arbejdsmarkeds- og uddannelsessystemet,omkring det samme bord, og hvor den unges egen deltagelse og ønsker for fremtiden står centralt. Forsøgs-kommunerne er Fredericia, gentofte, københavn og roskilde.om end kommunernes erfaringer med samarbejdsmodellen endnu er spæde, viser evalueringen, at der i dentidlige fase er lagt vigtige byggesten til på sigt at opnå bedre overgange for de unge. de interviewede fagper-soner giver udtryk for, at der arbejdes mere koordineret, målrettet og med et øget fokus på de unge ønskerog kompetencer som udgangspunkt for indsatsen.evalueringen bygger på fokusgruppeinterview og individuelle interviews med fagpersoner i de fire kommunerog med anbragte eller tidligere anbragte unge.