Erhvervsuddannelse i Tyskland – aktuelle tal og trends

I Tyskland vælger godt halvdelen af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i det dualesystem af mellem to og 3½ års varighed. Det duale system har sin fået sin betegnelse, ideteleven veksler mellem skoleophold og ophold i uddannelsesvirksomheden. En afslutteterhvervsuddannelse kvalificerer umiddelbart til retten til at arbejde som faglært i én af 340anerkendte jobs. Eleven indgår en kontrakt direkte med virksomheden, som også afholderudgifter til elevløn. Lønforhold aftales af arbejdsmarkedets parter, og lønnen udgør omtrent entredjedel af begynderlønnen for en udlært inden for samme fag. Som eksempel betaler denkemiske industri 834 euro på uddannelsens første år og 988 euro på sidste år og byggebranchenmed helt op til 1339 på det afsluttende år. Inden for hotel og gastronomi er startlønnenomtrent 480 euro.Der kræves ingen formelle adgangskrav til en erhvervsuddannelse inden for det duale system udover afsluttet pligtig skolegang, og der er også elever med studentereksamen, som påbegynderen erhvervsuddannelse. Der findes særlige overgangsløsninger for unge, som ikke har afsluttetskolegangen svarende til folkeskolen og som ikke har fået elevplads, eller som på anden mådeikke har været i stand til at påbegynde et uddannelsesforløb inden for de normale rammer.Antallet af unge i særlige ordninger er siden 2005 faldet med 36 pct., og befinder sig nu under300.000. Arbejdsløsheden i Tyskland blandt de under 25-årige lå i marts 2013 på 7,6 pct.(kilde/statistisk metode: EUROSTAT).I 2012 blev der underskrevet 551.272 aftaler om erhvervsuddannelse. Der blev indgået lidtfærre uddannelseskontrakter i 2013, hvilket skal ses i lyset af den demografiske udvikling. Denunge årgang er mindre end hidtil, hvilket erhvervslivet tilpasser antallet af elevpladser efter. Påsamme tid meldes der om 33.275 ubesatte elevpladser og om 15.650 uddannelsessøgende udenuddannelsessted. De ubesatte pladser er centreret omkring restaurationsbranchen,slagteribranchen, bagerier, fødevaredetailhandlen og blikkenslagerfaget. Disse tal er indikatorerfor geografiske og faglige tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet. Mere end hver tredjevirksomhed, særligt helt små virksomheder, oplyser, at de enten helt eller delvist ikke harkunnet finde elever. Det kan ikke udelukkes, at disse virksomheder trækker deres tilbud omuddannelse tilbage fra arbejdsmarkedet og dermed ophører i fødekæden for sikring afkvalificeret arbejdskraft.Andelen af uddannelsesvirksomheder af alle virksomheder i Tyskland falder kontinuerligt ensmule: 2008: 24 pct., 2009: 23,5 pct., 2010: 22,5 pct. og i 2011: 21,7 pct.I Slesvig-Holsten blev der i 2012 indgået 21.155 uddannelsesaftaler. Heraf fortegner industri oghandel sig med knap 53 pct. som den største branche efterfulgt af håndværksfagene med i alt 25pct. Uddannelse i det offentlige udgør 2,1 pct., medens landbruget fylder 3,6 pct. iuddannelseslandskabet. Alle brancher fremviser en tilbagegang på et par pct. set i forhold til

året forinden. Kun søfart og uddannelser inden for husholdning har nedgange i omegnen af 30pct.Der er uddannelsesaftaler, der opløses, før de er færdiggjort. Det kan skyldes revideredeuddannelsesinteresser, sundhedsmæssige problemer eller personlige uoverensstemmelser.Undersøgelser har vist, at omtrent halvdelen af de elever, der afbryder deres uddannelse,påbegynder en ny inden for det duale system.Af de i 2010 indgåede uddannelsesaftaler blev 23,0 pct. opløst før tid. Til sammenligning afbrød28 pct. i 2010 deres bachelorstudie og 23 pct. forlod deres overbygningsstudie(sammenligningen er for tyske studerende, der efter afbrudt studium heller ikke afslutter etandet). Frafaldet på landsplan er størst inden for håndværksfaget (28,6 pct.), og lavest inden fordet offentlige (6,2 pct.). Der er tillige regionale forskelle. Baden-Württemberg har den lavestefrafaldskvote (19,5 pct.) og Mecklenburg-Vorpommern den højeste (31,5 pct.). Samlet set erfrafaldet højere i Østtyskland, men også Slesvig-Holsten har en frafaldskvote på 26,2 pct.(2010). Forskellen blandt mænd (22,6 pct.) og kvinder (23,6 pct.) er ringe. Elever, der erberettiget til et studie ved en videregående uddannelse, har et frafald lavere end gennemsnittetpå 13, 2 pct., mens elever med det, der modsvarer folkeskolens afgangsprøve, har et forhøjetfrafald på 32,2 pct.Der er ingen tvivl om, at erhvervsuddannelserne har høj status i Tyskland og bliver anset somen del af ryggraden i tysk erhvervsliv. På den ene side er erhvervsuddannelsen etpraksisorienteret tilbud med en høj kvote for fortsat beskæftigelse efter endt uddannelse. Påden anden har virksomhederne mulighed for at uddanne kvalificeret arbejdskraft efter deresegne behov. I lyset af de formindskede ungdomsårgange bliver det en væsentlig udfordring,også at føre de bogligt svage elever til et niveau, der modsvarer fremtidens krav påarbejdsmarkedet. Det er ikke usandsynligt, at der vil opstå et spændingsforhold mellemuddannelsesvirksomheder på den ene side og gymnasieuddannelser på den anden, idet begge vilforsøge at rekruttere de dygtigste hoveder fra en ungdomsårgang.Der er siden 2005 registreret en nedgang i antallet af unge uden studentereksamen –målgruppen for elever i det duale system. Befolkningsfremskrivninger viser, at antallet afafgangselever i de østtyske delstater vil falde indtil 2025 og derefter stabilisere sig, medensungdomsårgangene i de vestlige delstater også efter 2025 fortsat vil gå tilbage.

Erhvervsuddannelse i Tyskland – aktuelle tal og trends

Det tyske uddannelsessystems grundstruktur