Baggrundsnotat om erhvervsuddannelserne i Tyskland

Det tyske uddannelsessystem er præget af landets føderale opbygning.Dette baggrundsnotat indeholder følgende oplysninger:Tyskland.....................................................................................................1Uddannelse i en organisatorisk sammenhæng .....................................1Erhvervsuddannelsen i Schleswig-Holstein .........................................2

Tyskland

En føderal stat består af selvstyrende stater med hver deres regering,forenet af en fælles grundlov og en fælles regering. ForbundsrepublikkenTyskland (Bundesrepublik Deutschland) består af 16 delstater (Bun-desländern), hvor Schleswig-Holstein er den nordligste med hovedstad iKiel.

Uddannelse i en organisatorisk sammenhæng

Næsten alle uddannelsesinstitutioner i Tyskland - de almene, erhvervs-skolerne og de videregående uddannelsesinstitutioner herunder universi-teterne – er styret af de enkelte delstater, hvilket er fastlagt i den tyskegrundlov. Forbundsrepublikken har dog i relation til de videregåendeuddannelser en vis uddannelsespolitisk kompetence.For at sikre ensartetheden mellem de enkelte delstaters uddannelsessy-stemer blev et fælles forum for de 16 tyske delstaters uddannelses- ogkulturministre oprettet i 1948, Die Ständige Konferenz der Kultusmini-ster (KMK).Den enkelte delstat er direkte involveret i udformningen af erhvervsud-dannelserne. Således ejes erhvervsskolerne af delstaten, der opstillerrammebetingelserne for erhvervsuddannelserne, hvorved delstaten ogsåfår indflydelse på uddannelsesforløbet i virksomhederne.

2Kontrollen af virksomhedsuddannelsen ligger hos industri- og handels-kamrene mht. godkendelse af virksomheder, udpegning af censorer, løs-ning af tvister; arbejdsgiverorganisationerne og -forbundene har indfly-delse på formuleringen af uddannelsesindhold og udvikling af bekendt-gørelser gennem forskellige udvalg på delstats- og forbundsniveau.Der findes 80 industri- og handelskamre, som er interesseorganisationerfor erhvervsvirksomhederne, der ved lov er forpligtet til at være medlemaf disse organisationer, dog med visse undtagelser, som for eksempelhåndværksvirksomheder der ikke er registreret i ”Handelsregister”.Erhvervsuddannelserne er opbygget som et vekseluddannelsessystem,hvor eleven veksler mellem skole og virksomhed, og ligner på den mådesystemerne i Danmark og Schweiz. Eleven går som udgangspunkt i skole2 dage om ugen og de øvrige dage er eleven i en virksomhed. Mangeunge begynder en erhvervsuddannelse lige efter Hauptschule, Realschuleeller gymnasiet. De unge underskriver en kontrakt, som forpligter ar-bejdsgiveren til at give den unge en uddannelse indenfor faget; uddannel-serne varer normalt 3-3 ½ år. Ved afslutningen skal den unge aflægge enprøve, som kontrolleres af industri og handelskamrene.Certifikatet/uddannelsesbeviset, som den unge får, er anerkendt i er-hvervslivet. Den unge får løn under uddannelsen. Vekseluddannelserfindes i stort set alle brancher.

Erhvervsuddannelsen i Schleswig-Holstein

I delstaten Schleswig-Holsten har elever uden en formel afslutning afHauptschule (folkeskolen) [HSA]1mulighed for at afslutte Hauptschule iforbindelse med et forberedelsesår til erhvervsuddannelsen [AVJ].Herefter kan disse elever, ligesom de elever der har afsluttet Hauptschu-le, begynde på en Berufsschule [BSA], der varer 2 til 3 år. Uddannelsener en vekseluddannelse mellem skole og praktik (dual uddannelse). Hvisder ikke er tilstrækkelige elever til en klasse i det pågældende lokalområ-de, oprettes i stedet Bezirkfachklassen (altså en distriktsklasse) eller Lan-desberufsschule (altså en landsskole) med mulighed for skoleophold (in-ternatsbetrieb). I denne sammenhæng kan eleven enten afslutteHauptschule med en 10 klasse- eller realskoleeksamen. Hvis eleven ikkekan finde praktikplads, oprettes i stedet særlige klasser.Elever med afsluttet Hauptschule [HSA] kan i stedet vælge at gå på Be-rufsfachschule [BFS], der varer 1 til 2 år, og som er en erhvervsgrundud-dannelse på niveau med en realskoleafslutning. Herefter kan de entenvælge Berufsschule [BSA] eller erhvervsgymnasiet, Berufliches Gymnasi-um.

3Elever med Mittlerer Bildungdsabschluss [MBA] (som svarer tilRealschule) kan enten vælge Berufsschule [BSA], som ovenfor beskrevet,eller erhvervsgymnasiet, Berufliches Gymnasium.Efter afsluttet Berufsschule kan eleverne vælge fortsat at uddanne sig påFachschule, Fachoberschule eller Abendgymnasium (studenterkursus),der alle er teoretiske overbygninger på erhvervsuddannelsen. Fach-hochschule giver adgang til Berufsoberschule, der efterfølgende giveradgang til uddannelse på universitetsniveaus, Hochschulstudium.Eleverne kan i stedet vælge et mere studeorienteret 2-årigt forløb, Fach-hochschulreife [FHR] med henblik på enten at fortsatte på et studenter-kursus eller i Berufsoberschule [BOS], der giver adgang til universitets-studier, Hochschulstudiums.Uddannelserne er således opbygget med en betydelig differentiering ogniveaudeling.I Schleswig-Holstein har man problemer med ar rekruttere elever nok,og der er et betydeligt uudnyttet praktikpladspotentiale, som til dels an-vendes af udenlandske elever, dog ikke ret mange fra Danmark, hvilketdanske erhvervsskoler, fx CELF på Lolland-Falster, forklarer med, atlønniveauet for lærlinge i Schleswig-Holstein er væsentligt lavere end iDanmark.