Ambassaden i Bern, den 12. juni 2013

Det schweiziske skolesystem og populariteten af erhvervsuddannelser – 70 % af de unge

gennemførte en erhvervsuddannelse i 2010.

Uddannelsessystemet i Schweiz er en statsopgave. Hovedansvaret for den obligatoriske skolegangpåhviler dog de 26 kantoner, hvor kommunerne i kantonerne står for skoledriften. For bl.a.gymnasium, erhvervs- og videregående uddannelser påhviler ansvaret hovedsageligt ogsåkantonerne.Trods en nogenlunde ensartet struktur for skolesystemet i Schweiz, medfører den føderale ogdecentraliserede struktur forskellige udformninger og et lokalpræget skolesystem. Bl.a. tages derhøjde for de forskellige sprog og kulturer i landet. Kantonerne forsøger dog gennem aftaler (såsom”HarmoS-Konkordat”) at arbejde hen imod en harmonisering af f.eks. varighed af og målsætningerfor skolegangen.95 % af de schweiziske elever gennemfører deres obligatoriske skolegang på en offentlig skolefinansieret af det offentlige. De resterende 5 % vælger en privat skole.Det schweiziske skolesystem dækker over tre inddelinger: ”Primarstufe” (obligatorisk),”Sekundarstufe 1+2” (første del er obligatorisk) og ”Tertiärstufe”. Den obligatoriske skolegang på niår består af Primarstufe i seks år efterfulgt af Sekundarstufe 1 i tre år. I de fleste kantoner erbørnehaveklassen også obligatorisk (et til to år). Når eleverne ved det 7. skoleår starter påSekundarstufe 1, inddeles de i to grupper, ”sekundar” og ”real”, som afspejler forskellige bogligeniveauer.Efter de ni obligatoriske år kan eleverne fortsætte videre på Sekundarstufe 2. Her har de tremuligheder: Gymnasium, den såkaldte ”Fachmaturitätsausbildung” (kombination aferhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse) eller en erhvervsuddannelse (herunderkontoruddannelse). Kun elever fra ”sekundar-gruppen” fra Sekundarstufe 1 har direkte adgang tilgymnasium. 94 % af eleverne fuldførte i 2010 én af de tre muligheder.Efter færdiggørelse af én af mulighederne på Sekundarstufe 2, kan eleverne fortsætte på devideregående uddannelser på Tertiärstufe. Kun studentereksamen giver direkte adgang tiluniversitet. Med Fachmaturitätsausbildung kan man læse videre på ”Fachhochschulen” (ligprofessionshøjskoler), mens man med en erhvervsuddannelse altid senere efter eget ønske kanvidereuddanne sig.Uddannelsessystemet i Schweiz er grundlæggende præget af åbenhed og dermed mangeovergangsmuligheder mellem uddannelsestilbuddene. Dette fremhæves også som en styrke på deschweiziske erhvervsuddannelser. Ud over at kombinere en erhvervsuddannelse med enstudentereksamen, som giver adgang til bl.a. Hochschulen (lig professionshøjskoler), er det ogsåmuligt at komme på universitet gennem andre kombinationer. Hertil er det efter en afslutteterhvervsuddannelse altid muligt at videre- og efteruddanne sig, hvis det ønskes.

Erhvervsuddannelser

Ca. 70 % af de unge i Schweiz gennemførte i 2010 en erhvervsuddannelse efter den obligatoriskeskolegang, hvor ca. 24 % gennemførte en gymnasial uddannelse og 6 % ikke gennemførte én afmulighederne. I 2010 valgte næsten 80 % af drengene og 65 % af pigerne at starte på enerhvervsuddannelse efter den obligatoriske skolegang. Samme år var gennemsnitalderen ca. 16,6 årfor elever, som startede på en erhvervsuddannelse. En erhvervsuddannelse tager to, tre eller fire år

alt efter kantonal bopæl, grunduddannelse og valg af erhvervsretning. Der tilbydes i Schweiz ca. 250forskellige retninger.Ifølge tal fra ”Bundesamt für Statistik” var fordelingen af højest fuldførte uddannelser forhenholdsvis mænd og kvinder i Schweiz i 2012 som følgende (afrundede tal): 21,1 % af kvindernegennemførte en universitetsuddannelse, 9,1 % en uddannelse lig en professionsbachelor,diplomingeniør, m.m., 9,8 % en gymnasial uddannelse, 43,6 % en erhvervsuddannelse mens 16,4 %var ufaglærte. Af mændene gennemførte 26,3 % en universitetsuddannelse, 16,6 % en uddannelselig en professionsbachelor, diplomingeniør, m.m., 6,3 % en gymnasial uddannelse, 39,9 % enerhvervsuddannelse mens 11 % var ufaglærte.Modsat danske erhvervsuddannelser, hvor der veksles mellem sammenhængende uger afundervisningen eller praktikforløb, har schweizerne typisk undervisning én eller to dage om ugen oger de resterende dage ude på deres elevplads. Uddannelsesinstitutionerne har også mulighed for attilbyde elever, som ikke finder en læreplads, en plads på ét af deres værksteder.I Schweiz er der mangel på lærlinge. Udbuddet af lærepladser i schweiziske virksomheder lå i midtenaf 2012 på 92.000, hvoraf 85.000 pladser blev besat. Hermed var 7.000 pladser ledige, en stigning fra6.500 i 2011. Den seneste tilgængelige statistik fra 2008 viser, at ca. 18 % af virksomhederne iSchweiz havde lærlinge. Hos de virksomheder udgjorde næsten 6 % af deres arbejdskraft lærlinge,hvormed ca. hver 20. stilling var en læreplads. Af samtlige lærlinge var 43 % i lære i en af de storeeller mellemstore virksomheder (udgjorde 3 % af alle schweiziske virksomheder i 2008). Enundersøgelse fra Bern Universitet viser, at over 35 % af lærlingene ét år efter deres færdiggørelsestadig arbejder i den virksomhed, hvor de havde læreplads.Erhvervsuddannelserne er en opgave fordelt mellem staten, kantonerne og erhvervs- ogbrancheforeninger (”Organisation der Arbeitswelt, OdA). OdA er bl.a. også med til at definereundervisningsindhold og kvalifikationskrav, organisere grundforløb og lærepladser samt bidrage tilfinansieringen.Efter den obligatoriske skolegang er forældrene i Schweiz forpligtede til at understøtte deres børnøkonomisk til fuldførelsen af en ”hel” uddannelse (Erstausbildung). Forpligtigelsen ophører dervedikke ved det 18. år og barnets myndighed. De mindre økonomisk stærke familier kan søge omstipendier, som uddeles og beregnes af kantonerne ud fra forældrenes økonomiske situation. Imindre grad optages der lån. I 2011 lå et gennemsnitligt stipendium pr. person til enerhvervsuddannelse på ca. 30.000 danske kroner. Alle lærlinge modtager en lærlingeløn af firmaet,som i 2009 lå på ca. mellem 66-72.000 danske kroner årligt.Den senest offentliggjorte statistik fra maj 2013 viser en arbejdsløshedsprocent i Schweiz på 3 %samt en ungdomsarbejdsløshed blandt unge i alderen 15-24 år på 2,9 %.Indberetningen vil indgå som baggrundsmateriale ved forudsete besøg i Schweiz af Folketingetsbørne- og ungdomsudvalg, danske universitetsdirektører og Dansk Industri/Dansk Fagbevægelse iaugust/september 2013.