Baggrundsnotat om erhvervsuddannelserne i Schweiz

I Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en er-hvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziskesystem.

Tre former for vekseluddannelse

Der er følgende former for vekseluddannelse i Schweiz:1.En 2-årig grunduddannelse, der fører til erhvervsattest (Berufsat-test) – for de mindre bogligt dygtige.2.3- eller 4-årige eud (Fähigkeitszeugnis) – den almindelige ellerklassiske erhvervsfaglige uddannelse.3.Erhvervsgymnasial uddannelse (Berufsmaturität), som er tilrette-lagt som vekseluddannelseModel 1 svarer nærmest til erhvervsgrunduddannelsen (egu) og trin 1 ien erhvervsuddannelse (eud) i Danmark, hvad angår erhvervskompeten-cen og målgruppen for uddannelsen.Model 2 svarer nogenlunde mht. job- og kompetenceområder til de dan-ske erhvervsuddannelser (eud). Om en uddannelse er tre- eller fireårigafhænger af, hvad der kræves for at opnå uddannelsesbeviset i en specifikuddannelse. Der er ikke tale om trindeling. Det er snarere svarende tilforskellen på niveau 3 og niveau 4 i det danske system.Model 3 svarer nogenlunde til eux i Danmark, hvad angår erhvervs- ogstudiekompetence og til hhx/htx hvad angår studiekompetence.Det typiske format for alle vekseluddannelser er, at eleven er fire dage ivirksomhed og én dag på skolen. Dertil kommer – varierende fra uddan-nelse til uddannelse – et antal kurser i de såkaldte ÜKs – überbetrieblicheKurse (direkte oversat: kurser på tværs af virksomheder). ÜKs er selv-

2stændige juridiske enheder, oftest ejet og drevet af brancheorganisationermed undervisere, der udelukkende arbejder i disse ÜKs.På disse kurser instrueres og trænes dele af fagligheden, som den enkeltepraktikvirksomhed ikke rummer, og som erhvervsskolen ikke har udstyrtil.Virksomhederne betaler mellem 500–800 kr. pr. elev pr. uge for deltagel-sen i disse ÜKs.Vekseluddannelserne er i deres grundform organiseret og finansieret påen måde, som i vid udstrækning ligner de danske lærlingeuddannelser frafør 1956.

Overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse

I Danmark er der som bekendt ikke længere niveaudeling i folkeskolen,og alle, der er uddannelsesparate, kan stort set blive optaget i den ung-domsuddannelser, vedkommende ønsker.I Schweiz opdeles elever efter boglige evner fra 6. klasse. Optagelse pågymnasium kræver en hård teoretisk prøve. Optagelse på erhvervsskolekræver læreplads.

Smidige afvigelser fra grundmodellen

Nogle uddannelser under model 1 og 2 afviger fra grundmodellen. I me-get små uddannelser samles skoledagene i ugeblokke.I andre uddannelser udbydes skoledelen kun i områder, hvor der en storkoncentration af potentielle praktikvirksomheder, fx mejerist- og urma-geruddannelsen.Det er som regel organisationer på det pågældende beskæftigelsesområ-de, som beslutter, hvilke justeringer af det gængse format, der er hen-sigtsmæssige og økonomisk brugbare.

Schweizerkuren: Ingen afslutning uden adgang til anden

uddannelse

Systemet er kendetegnet ved, at alle uddannelser slutter med en afgangs-prøve (afgangseksamen), og at denne giver adgang til videre uddannelse.De schweiziske erhvervsskoler ser ud til at have stoppet frafaldet fraerhvervsuddannelserne. Måske fordi de rummer hele spektret: Alle kanstarte som mekanikere eller salgsassistenter og ende som læger. Her eringen blindgyder, men en klar og vidtforgrenet karrierevej – hvad entendu vælger »kongevejen«, hvor håndværket kombineres med en studenter-eksamen, der giver mulighed for at læse direkte videre på universitetet,

3eller en kort toårig uddannelse for dem, »der kan regne og skrive lidt,men er bedst til det praktiskeDen 2-årige Berufsattest (model 1) giver således adgang til den gængse 3-eller 4-årige erhvervsuddannelse (model 2) med 1 års merit for Berufsat-test.De 3- eller 4-årige eud med uddannelsesbevis giver adgang til KVU, Be-rufsmaturität (erhvervsakademiniveau), som giver adgang til professions-højskolerne og så fremdeles.Uddannelserne er således med til at sikre kvalificeret arbejdskraft til demange industrivirksomheder, som står for en stor del af landets eksport,ungdomsarbejdsløsheden holdes nede på det laveste niveau i Europa ogunge, som først har taget en erhvervsuddannelse er mere eftertragtede ogbedre betalte end deres venner, som er gået gymnasievejen.Den schweiziske løsning ligger i ikke at akademisere alle uddannelser.

Høj prestige

Undersøgelser har vist, at erhvervsuddannelserne har høj status iSchweiz. De betragtes ikke i den offentlige debat eller i uddannelsessy-stemet som mindre attraktive end fx gymnasierne.

Elevlønninger

I det første år i den 2-årige attestuddannelse får eleverne ikke løn. I detandet år og i hele model 2 samt i model 3 har eleverne en ansættelses-kontrakt med praktikvirksomheden, hvori løn- og ansættelsesforholdeneer reguleret.

Styringsstruktur

I indledningen til den gældende lov om erhvervsuddannelserne i Schweizer det fastsat, at erhvervsuddannelserne er en fælles opgave for stat(Bund), kantoner og arbejdslivets organisationer (Organisationen derArbeitswelt).Uddannelsessystemet bygger på en fælles forpligtelse for erhvervsuddan-nelsen blandt alle aktørerne, dvs. de nationale og kantonale myndigheder,arbejdslivets organisationer, erhvervsskoler og virksomheder.Det er ikke kun i lovgivningen, men også i meget høj grad i den dagligepraksis, at dette fælles ansvar demonstreres gennem de forskellige aktø-rers bidrag og tilgang til opgaverne, f. eks. med hensyn til tilvejebringelseaf praktikpladser.Den formelle arbejdsdeling er i hovedtræk således:

41. Det nationale niveauDer findes ikke noget særskilt ministerium for uddannelse. Det hængersammen med, at der i alt kun findes syv ministerier. Den nationale myn-dighed for erhvervsuddannelser er BBT – Bundesamt für Bildung undTechnologie.På nationalt niveau har BBT først og fremmest strategisk styring og ud-vikling som ansvarsområde. Herunder overordnet kvalitetssikring ogvidereudvikling samt udformning af bekendtgørelser for de enkelte ud-dannelser.EHB – Den nationale professionshøjskole for erhvervsuddannelser – eransvarlig for uddannelsen af lærerne på erhvervsskolerne og for forsk-ning, undersøgelser og evaluering typisk i forbindelse med nye bekendt-gørelser for uddannelser, men også for makroøkonomiske undersøgelserom demografi, uddannelsesøkonomi mm.På Universität Zürichs institut for erhvervsuddannelse gennemføres derligeledes uddannelse af eud-lærere, og der drives forskning om erhvervs-uddannelse.2. Kantonale myndighederHelt grundlæggende er uddannelse – også erhvervsuddannelse – et kan-tonalt anliggende. Hver kanton har en erhvervsuddannelsesmyndighed,som er ansvarlig for omsætning af loven til konkret uddannelse og forkvalitetssikring.Erhvervsskolerne er kantonale. Kantonerne finansierer ca.75 pct. af denoffentlige andel af udgifterne til erhvervsuddannelserne.3. Arbejdslivets organisationerArbejdslivets organisationer har stor indflydelse på erhvervsuddannelser-ne i Schweiz.Mens det i Danmark entydigt er arbejdsmarkedets parter, som via defaglige udvalg med ligeligt repræsenterede arbejdsgiver- og arbejdstager-organisationer, der definerer uddannelsesmålene for de enkelte uddan-nelser, er det et lidt vagere defineret begreb ’arbejdslivets organisationer’,som både omfatter arbejdsmarkedets parter og professionsorganisationerog på nogle områder også NGO’er som Greenpeace og WWF, der hardenne opgave, og som ligeledes står for de nationale eksamensprocedu-rer i de enkelte uddannelser.Forskellen skyldes ifølge kilden først og fremmest en langt lavere organi-seringsgrad i Schweiz end i Danmark, men også de anderledes historiskeforudsætninger, hvor samspillet mellem staten og hovedorganisationerne