Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
BUU Alm.del Bilag 285
Offentligt
Afdeling for Ungdoms- ogVoksenuddannelserFrederiksholms Kanal 261220 København KTlf. 3392 5000Fax 3392 5302E-mail [email protected]www.uvm.dkCVR nr. 20-45-30-44
Baggrundsnotat om erhvervsuddannelserne i DanmarkErhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller10. klasse.Eud har 12 erhvervsfaglige fællesindgange, som omfatter tekniske ogmerkantile uddannelser samt social- , sundheds- og pædagogiske uddan-nelser. I alt omfatter uddannelserne 109 forskellige uddannelser medmere end 300 forskellige trin og specialer. Eud består som hovedregel afet grundforløb, som foregår på en erhvervsskole, og et hovedforløb, sombestår af skiftevis praktikuddannelse og skoleundervisning. Grundforlø-bet kan erstattes af Ny mesterlære, som er hovedsagelig praktisk oplæ-ring. Ca. 1/3 af hovedforløbet foregår på skole. I alt varer uddannelserne3½ til 4 år.Erhvervsuddannelsens styrke er netop vekselvirkningen mellem praktik-uddannelse og skoleundervisning. Færdiguddannede elever er såledesbåde fagligt og socialt kompetente til at fungere på arbejdsmarkedetumiddelbart efter svendeprøven, især hvis praktikuddannelsen helt eller ibetydeligt omfang har fundet sted i virksomheder på grundlag af uddan-nelsesaftaler mellem elever og virksomheder. Praktikuddannelsen kandog også helt eller delvis gennemføres som skolepraktik i et praktikcen-ter.Forudsætningen for, at hovedforløbet kan påbegyndes, er, at eleven haren uddannelsesaftale eller er optaget til skolepraktik i et praktikcenter.Elever har også mulighed for at blive optaget på skole på grundlag afpraktik i udlandet.Det følgende er en generel beskrivelse af erhvervsuddannelsessystemet iDanmark.
12. juli 2013Sags nr.:058.78P.351
2Partsinvolvering (Stakeholders).......................................................................2Den nationale kvalifikationsramme (NQF)...................................................3Plads til alle......................................................................................................... 3Realkompetencevurdering og personlig uddannelsesplan...........................4Eux ......................................................................................................................5Forskellige veje fra grundskole til erhvervsuddannelse ...............................5Egu..................................................................................................................6Produktionsskole ..........................................................................................520/20-model..................................................................................................5Erhvervsuddannelse for voksne......................................................................6EUD+ ............................................................................................................6GVU ...............................................................................................................6Udfordringer ......................................................................................................7
Partsinvolvering (Stakeholders)Erhvervsuddannelserne er kendetegnet ved en høj grad af partsinvolve-ring. De forskellige parter har indflydelse på, hvordan uddannelserneopbygges og tilrettelægges. Parternes inddragelse er med til at sikre, atuddannelserne lever op til de krav, der stilles til de enkelte erhverv ellerbrancher, og den udvikling, der sker i erhvervslivet.Ministerietfor Børn og Undervisning har ansvaret for uddannelsespoli-tikken og for, at de enkelte erhvervsuddannelser lever op til de overord-nede love og regler, som de er fastlagt af Folketinget. Det er ministeriet,der sætter de overordnede rammer, som interessenterne arbejder indenfor. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fører tilsyn med uddannelserne oginstitutionerne for erhvervsrettet uddannelse – herunder kvaliteten i er-hvervsuddannelsessystemet.Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) ernedsat i henhold til Lov om erhvervsuddannelser. REU rådgiver Børne-og undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede ud-dannelser på ministeriets område. Det er fastsat i Lov om erhvervsud-dannelser, hvornår REU skal høres, men rådet kan desuden på eget initi-ativ drøfte og afgive udtalelser om spørgsmål, der efter rådets vurderinghar betydning for uddannelserne.REU afgiver indstillinger til ministeriet, for eksempel om regler om eud ialmindelighed blandt andet med hensyn til struktur, mål og bedømmelse,oprettelse af nye uddannelser, tilpasning og udvikling af eksisterendeuddannelser og eventuel nedlæggelse af uddannelser, udbud af uddannel-ser, forsøg med uddannelser, adgangsbegrænsning til uddannelser ogpraktikuddannelse i et praktikcenter (skolepraktik).REU består af en formand og 31 medlemmer. Derudover består rådet afet antal tilforordnede. Hovedparten af disse repræsenterer arbejdsmarke-dets parter, det vil sige arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorgani-
3sationer. Erhvervsskolerne er repræsenteret igennem repræsentanter fraledelserne og lærerne. Eleverne er også repræsenteret i REU.De faglige udvalgfastlægger de konkrete mål for eud og rammerne forundervisningens indhold. Udvalgene tager således stilling til for eksempeluddannelsernes længde, mål, bedømmelse, indgangsplacering og god-kendelse af praktikvirksomheder. Derudover skal de arbejde for at tilve-jebringe det fornødne antal praktikpladser. Arbejdsgivere og arbejdstage-re er ligeligt repræsenteret i de faglige udvalg, der hver især har ansvar foren eller flere erhvervsuddannelser.Hvert år indsender de faglige udvalg en udviklingsredegørelse for hver afderes respektive erhvervsuddannelser. I udviklingsredegørelserne beskri-ver de den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder inden forderes område og tilgrænsende områder. Desuden redegør de enkelte ud-valg for, om der er behov for nyetablering, omlægning eller nedlæggelseaf uddannelser.Den nationale kvalifikationsramme (NQF)De erhvervsfaglige uddannelser med en længde på mere end to år er somhovedregel indplaceret på niveau fire i den nationale kvalifikationsramme(NQF), hvilket er samme niveau som de gymnasiale uddannelser. Er-hvervsuddannelser med en varighed på under to år, herunder trin, erovervejende indplaceret på niveau 3 i kvalifikationsrammen.Plads til alleDer er frit optag til eud. For at blive optaget til en erhvervsuddannelsesgrundforløb skal eleven have opfyldt undervisningspligten, svarende tilniveauet i grundskolens 9. klasse. Derudover skal eleven enten have enuddannelsesaftale med en virksomhed eller være erklæret uddannelsespa-rat af Ungdommens Uddannelsesvejledning eller den konkrete erhvervs-skole. Er eleven over 18 år, skal hun eller han ikke erklæres uddannelses-parat, men kan blot begynde i et grundforløb.Nogle uddannelser er dog mere populære end andre, og derfor har detværet nødvendigt at indføre adgangsbegrænsning til visse modeuddan-nelser, dels af beskæftigelsesmæssige årsager, dels for at undgå, at eleverbegynder i en uddannelse, som de senere har svært ved at få eller sletikke kan få praktikplads inden for. I adgangsbegrænsede uddannelser skalelever have en uddannelsesaftale for at kunne begynde i uddannelsensgrundforløb eller optages inden for en kvote.Der er uddannelsesgaranti i erhvervsuddannelserne. Det betyder, at alleelever, som gennemfører et grundforløb i en af de 12 indgange, har mu-lighed for at afslutte et hovedforløb inden for samme indgang (men kanalternativt vælge at fortsætte i en anden indgang). Som udgangspunktskal eleven indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed. Kan elevenikke finde en praktikplads og få en uddannelsesaftale inden for den ud-
4dannelse, som han eller hun gerne vil have, skal eleven søge og accepterepraktikplads og uddannelsesaftale inden for en anden uddannelse i sam-me indgang. Hvis eleven ikke kan tilbydes en praktikplads, tilbydes ele-ven i stedet at gennemføre en uddannelse i et praktikcenter eller en ud-dannelse uden praktikuddannelse.Elever skal opfylde egnethedsbetingelserne, de såkaldte EMMA-kriterier.Det betyder, at eleverne skal være Egnede, geografisk Mobile, fagligtMobile og Aktivt praktikpladssøgende. I praksis betyder det, at elever i etpraktikcenter løbende skal søge ordinære praktikpladser, at de skal værevillige til at søge praktikpladser uden for deres lokalområde, og at de skalvære villige til at tage en praktikplads inden for en anden uddannelse endden primært ønskede. Kravene vil blive udmøntet i en skoleaftale mellemeleven og praktikcentret, som træder i stedet for en uddannelsesaftalemellem eleven og en virksomhed.Erhvervsuddannelserne er kendetegnet ved en stor aldersspredning. Derer en del elever, som begynder umiddelbart efter 9. eller 10. klasse, menmange flere begynder på en erhvervsuddannelse efter nogle år på ar-bejdsmarkedet, i en anden ungdomsuddannelse eller i ledeighed. Gen-nemsnitsalderen ved start på grundforløbet er lidt over 21 år og ved af-slutningen af hovedforløbet er den næsten 28 år. Ved hovedforløbetsbegyndelse er gennemsnitsalderen knap 26 år.Realkompetencevurdering og personlig uddannelsesplanNår den unge begynder i en erhvervsuddannelse, tages der højde for dekompetencer og forudsætninger, eleven har med sig. På den måde und-går eleven at modtage undervisning, som fører til kompetencer, elevenallerede har. Der kan også tages højde for kompetencer, som eleveneventuelt måtte mangle, og som er en forudsætning for at gennemføreuddannelsen. Derfor skal alle elever realkompetencevurderes, inden debegynder i et grundforløb. Realkompetencevurderingen tager udgangs-punkt i de forudsætninger, den enkelte elev har, og giver derved mulig-hed for, at skolen kan tilrettelægge individuelle forløb for eleven. Det kanfor eksempel betyde, at eleven har mulighed for enten at afkorte ellerforlænge sit grundforløb, hvis det vurderes, at eleven har behov for det-te. På baggrund af realkompetencevurderingen udarbejder eleven sam-men med skolen en personlig uddannelsesplan, som indeholder kompe-tencemål for, hvad eleven skal opnå i løbet af sin uddannelse.Den individuelle vurdering betyder også, at der er mulighed for at givemerit (godskrivning) for relevant erhvervserfaring og eventuel tidligeregennemført erhvervsuddannelse. Med en sådan merit er det muligt atgennemføre en erhvervsuddannelse på kortere tid end normalt. Hvis enelev ønsker at begynde i et nyt grundforløb, er det på samme måde mu-ligt at få merit for dele af det nye grundforløb på baggrund af opnåedekompetencer i det tidligere grundforløb.
5Der er også mulighed for at forlænge den obligatoriske del af grundfor-løbet, som typisk varer ½ år dog to år på de merkantile områder, med optil ½ års valgfri undervisning for elever, som har behov for faglig ellerpersonlig opkvalificering eller som ønsker at nå højere niveauer end deobligatoriske.Eud er altså indrettet til, at alle elever skal have mulighed for at gennem-føre en uddannelse men ikke nødvendigvis modtage den samme under-visning for at gennemføre en given uddannelse. Det har vist sig at værevanskeligt for skoler og virksomheder at honorere denne fleksibilitet ogsamtidig give eleverne et ungdomsuddannelsesmiljø med holdfællesska-ber og overskuelighed.EuxSiden 2010 har det været muligt at kombinere en erhvervsuddannelsemed en gymnasial eksamen på hf-niveau, hvorved eleven opnår bådeerhvervs- og studiekompetence. Typisk vil erhvervsuddannelsen bliveforlænget, idet uddannelsen i en række fag vil indeholde undervisning pået højere niveau end i en almindelig erhvervsuddannelse. Forlængelsenafhænger af den konkrete synergi mellem fagenes indhold og niveau ogvil altid være væsentlig mindre end ved dobbeltuddannelse. De konkreteuddannelsesmodeller er beskrevet af de enkelte faglige udvalg og god-kendt af Ministeriet for Børn og Undervisning. Eux er foreløbig ikkeudbredt til alle erhvervsuddannelser.Forskellige veje fra grundskole til erhvervsuddannelseNogle unge har brug for lidt længere tid til at lære eller har behov forsærlige måder at tilegne sig kompetencer på, uden at disse behov kantilgodeses i de fleksible grundforløb. Det kan være elever, der ikke hartilstrækkelige boglige forudsætninger, eller elever, der for eksempel afsociale eller psykologiske årsager ikke er blevet vurderet uddannelsespa-rat af Ungdommens Uddannelsesvejledning. For disse elever er der for-skellige muligheder for at tilegne sig de nødvendige kompetencer førpåbegyndelse af erhvervsuddannelsen.
20/20-model (10. klasse)En mulighed er, at den unge efter 9. klasse kan kombinere 20 uger i 10.-klasse med et grundforløb på 20 uger på en erhvervsskole og dermedlette overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse samtidig med ateleven får både 10. klasse- og grundforløbsbevis.. Det sker gennem densåkaldte 20/20-model, som forudsætter et samarbejde mellem en kom-mune og en erhvervsskole herom. Der er også mulighed for at 10. klassefuldt ud gennemføres på en erhvervsskole.ProduktionsskoleEt produktionsskoleforløb kan være et springbræt til en erhvervsuddan-nelse. Produktionsskoler tilbyder individuelle undervisningsforløb, som
6er baseret på praktisk arbejde og produktion. Undervisningen knytterværkstedsundervisningen og den tilhørende teori sammen. Et produkti-onsskoleforløb er for unge under 25 år, der ikke har gennemført en ung-domsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for atpåbegynde en ungdomsuddannelse. Et ophold på en produktionsskolekan normalt vare op til et år, dog med mulighed for forlængelse. Under-visningen skal bidrage til udvikling af den unges personlige, sociale ogfaglige kompetencer for at styrke mulighederne for fortsat uddannelseeller overgang til varig beskæftigelse.
EguEn erhvervsgrunduddannelse (egu) er en kompetencegivende, individueluddannelse, der er erhvervsrettet med sigte på et bestemt job. Uddannel-sen kan samtidig være afsæt for fortsat uddannelse, fx en erhvervsud-dannelse og give merit ved fortsættelse i en relevant erhvervsuddannelse.Kommunerne har pligt til at give til alle unge i uddannelsens målgruppetilbud om egu. Den enkelte kommune kan overlade produktionsskolerog institutioner for erhvervsrettet uddannelse at tilrettelægge egu på sinevegne. Målgruppen er unge under 30 år, som bor i kommunen, ikke erunder uddannelse eller i beskæftigelse og ikke har forudsætninger forumiddelbart at gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsud-dannelse. Uddannelsen varer normalt to år og består af praktik i offentligeller privat virksomhed kombineret med relevante elementer af eksiste-rende uddannelser. Højst 40 uger må være skoleundervisning.Erhvervsuddannelse for voksneFor voksne uden relevant erhvervserfaring er der altid mulighed for atpåbegynde en ordinær erhvervsuddannelse. I den forbindelse har denvoksne de samme muligheder som alle andre, jævnfør ovenstående be-skrivelse af de forskellige muligheder i erhvervsuddannelserne. Derud-over giver erhvervsuddannelsessystemet voksne med relevant erhvervs-erfaring forskellige muligheder for at tage en erhvervsuddannelse. Dissemuligheder beskrives i det følgende.
EUD+Elever under 25 år, som har gennemført et trin af en erhvervsuddannelseog efterfølgende været i en lønnet, relevant beskæftigelse i mindst seksmåneder, kan tage en EUD+. I en EUD+ anerkendes elevens teoretiskeog praktiske kompetencer, og eleven kan derfor gennemføre trin 2 i enerhvervsuddannelse hurtigere end normalt. Eleven skal naturligvis opnåde samme mål og niveauer som i en almindelig EUD og afslutte med atbestå de samme prøver. Det særlige ved EUD+ er, at forløbet foregåruden praktikuddannelse, og eleven skal derfor ikke finde en praktikplads.GVUGennem grunduddannelse for voksne (også kaldet grundlæggende vok-senuddannelse – GVU) har kortuddannede voksne over 25 år med
7mindst to års relevant praktisk erfaring mulighed for at gennemføre enerhvervsuddannelse, der tager højde for erhvervserfaring og tidligereuddannelse. GVU giver den voksne mulighed for at beholde sit arbejde,mens vedkommende er under uddannelse, f.eks. hvis undervisningenforegår på deltid. Der er tale om præcis den samme uddannelse som enalmindelig erhvervsuddannelse med samme krav og samme afsluttendeprøve. GVU er blot et mere fleksibelt forløb, hvor der tages højde forden praktiske erfaring, idet praktikdelen af uddannelsen bliver godskre-vet.UdfordringerFrafaldet på erhvervsuddannelserne er meget stort, ca. 47 pct. (2011) afde elever, der påbegynder et grundforløb i EUD, falder fra inden fuldfø-relse af hovedforløbet. På hovedforløbet falder ca. 21 % fra.Årsagerne til frafaldet er mange.En del skyldes mangel på praktikplad-ser og unges utilbøjelighed til at vælge uddannelser med gode mulig-hed for gennemførelse og dermed anvendelse af uddannelsesgarantien,men en undersøgelse fra PsykiatriFonden har vist, at psykiske ellerpersonlige problemer er årsag til op mod 60 pct. af tilfælde af frafald.Etnisk minoritetsunge har også haft særligt svært ved at gennemføre enerhvervsuddannelse, men her opnåede Fastholdelseskaravanen, der be-gyndte som et samarbejdsprojekt mellem det daværende Integrationsmi-nisterium og Undervisningsministeriet i 2008 (siden oktober 2011 place-ret i Ministeriet for Børn og Undervisning), at få flere til at begynde påog gennemføre en erhvervsuddannelse. Projektet var finansieret af mid-ler fra den Europæiske Socialfond og satspuljen og udviklings- og indsat-saktiviterne blev afsluttet ultimo 2012. Nye indsatser med delvis sammemål er videreført under navnet FastholdelsesTaskforce.Det er endvidere nødvendigt at forbedre erhvervsuddannelsernes image,da alt for mange unge i stedet vælger gymnasiet i den tro, at denne ud-dannelse giver bedre muligheder efterfølgende. Kvalitetspatruljen har iperioden 2010 til 2012 haft til opgave at skabe en bedre erhvervsuddan-nelser. Derfor har patruljen besøgt alle landets erhvervsskoler for at vide-reformidle viden samt erfaringer og inspirere skolerne til at dele viden påtværs.
