1. IndledningFor at imødegå folkeskolens udfordringer fremlagde regeringen i december 2012 sit folkeskoleudspilGøren god skole bedre – et fagligt løft af folkeskolen.Med udspillet præsenterede regeringen sin vision om, atfolkeskolen skal udfordre alle børn, så de bliver så dygtige, de kan.Med udgangspunkt i udspillet har regeringen forhandlet med forligskredsen på folkeskoleområdet, som udover regeringspartierne (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) består af Venstre,Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.Forligskredsen er den 13. juni 2013 nået til enighed om en aftale om en reform af folkeskolen. Reformensindsatsområder er:En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læringEt kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledereFå klare mål og regelforenklingerDer kunne imidlertid ikke opnås enighed i forligskredsen for så vidt angår organiseringen af lektiehjælp ogfaglig fordybelse i skoletiden. Uenigheden vedrører spørgsmålet om, hvorvidt det skal være frivilligt foreleverne, om de vil deltage i lektiehjælp og faglig fordybelse, eller om skolerne skal have frihed til at tilrette-lægge skoledagen, så den både rummer undervisning i fag og obligatoriske emner og understøttende under-visning, herunder lektiehjælp og faglig fordybelse. Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti ønsker densidstnævnte løsning, mens Det Konservative Folkeparti ønsker den førstnævnte. Derfor fremsætter regerin-gen nærværende lovforslag, hvorved den sidstnævnte løsning kan implementeres efter det førstkommendefolketingsvalg.Regeringen fremsætter på den baggrund to lovforslag. Det ene lovforslag udmønter aftalen i den udstræk-ning, som hele forligskredsen er enige om, jf. det samtidig fremsatte lovforslag nr. L xx, om ændring af fol-keskoleloven, ungdomsskoleloven, musikloven og forskellige andre love (Indførelse af en længere og merevarieret skoledag, ny tid til understøttende undervisning, inddragelse af pædagoger i undervisningen, lempel-se af holddannelsesreglerne m.v.). Det andet – nærværende – lovforslag, som fremsættes, giver skolernefrihed til at tilrettelægge skoledagen, herunder også organiseringen af lektiehjælp og faglig fordybelse.2. Lovforslagets indholdMed lovforslag nr. L xx indføres skoledage af et årligt omfang, der gennemsnitligt svarer til en skoleuge på30 timer for indskolingen, 33 timer for mellemtrinnet og 35 timer for udskolingen. Skoledagene rummer tidtil fagopdelte timer og understøttende undervisning. I tiden til den understøttende undervisning er der afsatto, tre og to ugentlige timer til lektiehjælp og faglig fordybelse i henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet ogudskolingen. Det er obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse inden for den nævntetid, men det er frivilligt for eleverne at deltage. Tiden til lektiehjælp og faglig fordybelse skal ifølge lov-forslag nr. L xx placeres om eftermiddagen i ydertimerne, således at det obligatoriske timetal for elevernereduceres med henholdsvis to, tre og to timer om ugen, hvis tilbuddet herom fravælges. Dermed bliver denobligatoriske del af elevernes undervisningstid henholdsvis 28, 30 og 33 timer om ugen i gennemsnit. Til-buddet kan til- og fravælges på daglig basis uden forudgående advisering.Med nærværende lovforslag indføres skoledage af et årligt omfang, der gennemsnitligt svarer til en sko-leuge på 30 timer for indskolingen, 33 timer for mellemtrinnet og 35 timer for udskolingen, hvor hele skole-dagen er obligatorisk for eleverne. Efter dette lovforslag har skolerne, bortset fra 45 minutters motion/idræthver dag, frihed til at tilrettelægge skoledagen, så den både indeholder undervisning i fag og obligatoriskeemner og understøttende undervisning, herunder lektiehjælp og faglig fordybelse. Denne ændring i forholdtil lovforslag nr. L xx finder sted ved forslag om en i forhold til lovforslag nr. L xx nyaffattelse af § 16 a ifolkeskoleloven, i hvilket spørgsmålet om lektiehjælp er foreslået reguleret i § 1, nr. 34.

Det foreslås endvidere, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for denne lovsikrafttræden. Det er hensigten med bemyndigelsen – i overensstemmelse med den politiske aftale af 13. juni2013 om folkeskolereformens ikrafttræden mellem regeringspartierne, Venstre og Dansk Folkeparti – atloven kan sættes i kraft efter et folketingsvalg.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner[Udestår]4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Ligestillingsmæssige konsekvenser for borgerneLovforslaget er umiddelbart kønsneutralt, idet der herved indføres en længere skoledag for såvel piger somdrenge.I de fleste undersøgelser af elevernes faglige kompetencer konkluderes det, at piger klarer sig bedre enddrenge. Et af de seneste eksempler herpå i internationalt sammenhæng er PIRLS-undersøgelsen fra 2011.Dette lovforslag sikrer, at skolerne får større frihed til at tilrettelægge skoledagen, så den både indeholderundervisning i fag og obligatoriske emner og understøttende undervisning. Med lovforslaget gives der såle-des bedre mulighed for, at der kan arbejdes med undervisnings- og arbejdsformer i skolen, som har en andenkarakter end den traditionelle ofte meget bogligt baserede undervisning. Om disse andre undervisnings- ogarbejdsformer er der forskningsmæssige indikationer for at antage, at de vil forbedre især drengenes motiva-tion og arbejdsindsats i skolen og dermed også deres faglige resultater.På den baggrund har forslaget efter Undervisningsministeriets opfattelse positive ligestillingsmæssige kon-sekvenser for drengene. Forslaget er kønsneutralt i forhold til pigerne i folkeskolen.Der henvises endvidere til bemærkningerne om ligestillingsmæssige konsekvenser i lovforslag nr. L xx.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9. Forholdet til internationale konventionerEfter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har enhver ret til respekt for sitprivatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.Efter børnekonventionens artikel 31 har barnet ret til hvile og fritid, til at lege og dyrke fritidsinteresser,som er passende for barnets alder, og til frit at deltage i det kulturelle og kunstneriske liv. Deltagerstaterneskal fremme, respektere, opmuntre til og stille passende og lige muligheder til rådighed herfor.De foreslåede regler, som indebærer en forlængelse af skoledagen vurderes at være i overensstemmelsemed konventionerne.Det er således Undervisningsministeriets vurdering, at den længere skoledag ikke er til hinder for at opret-holde familielivet, ligesom børn i folkeskolen fortsat vil have mulighed for hvile og fritid, herunder ved dyr-kelse af fritidsinteresser og deltagelse i det kulturelle og kunstneriske liv.

Der henvises ligeledes til bemærkningerne om forholdet til internationale konventioner i lovforslag nr. Lxx.10. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har forud for fremsættelsen været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening,Danmarks Privatskoleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Un-dervisningsmiljø, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk Psykolog Forening, DanskeSkoleelever, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, DeutscherSchul- und Sprachverein für Nordschleswig, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskriminati-on , Efterskoleforeningen, Fag og Arbejde (FOA), Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL), Forenin-gen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen af Frie Fagskoler,Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Foreningsfællesskabet Lige-værd, Frie Kostskolers Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne, Insti-tut for Menneskerettigheder, Klagenævnet for specialundervisning, KL, Landsforeningen af 10. klasseskoleri Danmark, Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud (LOS), Landsforeningenaf Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssamråd for PPR-chefer, Lilleskolerne -en sammenslutning af frie grundskoler, Private Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rådet forEtniske Minoriteter, Skolelederforeningen, Skole og Samfund, Socialpædagogernes Landsforbund, TeamDanmark, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannelsesvejledning (Lederforsamlingen for Ungdom-mens Uddannelsesvejledning), Ungdomsringen og Ungdomsskoleforeningen.11. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterØkonomiske konsekven-ser for stat, kommuner ogregionerAdministrative konse-kvenser for stat, kommu-ner og regionerØkonomiske konsekven-ser for erhvervslivetAdministrative konse-kvenser for erhvervslivetMiljømæssige konsekven-serØkonomiske og admini-strative konsekvenser forborgerneForholdet til EU-rettenUdestårNegative konsekven-ser/merudgifterUdestår

Til § 1

Til nr. 1

De i dette lovforslag foreslåede bestemmelser i § 16 a, stk. 1-3, er identiske med de ved lovforslag nr. Lxx, § 1, nr. 34, foreslåede bestemmelser i § 16 a, stk. 1-3. De foreslåede bestemmelser regulerer den nye tidtil understøttende undervisning, herunder lektiehjælp og faglig fordybelse.Lovforslag nr. L xx, § 1, nr. 34, indeholder endvidere forslag om nye bestemmelser i § 16 a, stk. 4 og 5. Ef-ter disse bestemmelser er det frivilligt for eleverne at deltage i lektiehjælp og faglig fordybelse. Af dennegrund skal lektiehjælp og faglig fordybelse placeres om eftermiddagen i ydertimerne, således at det obligato-riske timetal for eleverne reduceres med henholdsvis to, tre og to timer om ugen, hvis tilbuddet herom fra-vælges. Dermed bliver den obligatoriske del af elevernes undervisningstid henholdsvis 28, 30 og 33 timerom ugen i gennemsnit. Tilbuddet kan til- og fravælges på daglig basis uden forudgående advisering. Fravæl-ges tilbuddet, skal kommunalbestyrelsen tilbyde plads i skolefritidsordningen i de timer, hvor lektiehjælp ogfaglig fordybelse finder sted.Med dette lovforslag foreslås det, at på tidspunktet for dette lovforslags ikrafttræden vil den heri foreslåe-de affattelse af bestemmelserne i § 16 a erstatte den ved lovforslag nr. L xx, § 1, nr. 34, foreslåede § 16 a,som foreslås at træde i kraft den 1. august 2014.Dermed ophæves de ved lovforslag nr. L xx, § 1, nr. 34, foreslåede bestemmelser i § 16 a, stk. 4 og 5,hvorefter det er frivilligt for eleverne at deltage i tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse, som gives indenfor undervisningstiden, og som regulerer omfanget og placeringen af lektiehjælpen samt forhold omkringpasning i skolefritidsordningen, hvis lektiehjælpen fravælges.Ophævelsen indebærer, at der indføres skoledage af et årligt omfang, der gennemsnitligt svarer til en sko-leuge på 30 timer for indskolingen, 33 timer for mellemtrinnet og 35 timer for udskolingen, hvor hele skole-dagen er obligatorisk for eleverne. Efter dette lovforslag skal skolerne, bortset fra 45 minutters motion/idræthver dag, have frihed til at tilrettelægge skoledagen, så den både indeholder undervisning i fag og emner ogunderstøttende undervisning, herunder lektiehjælp og faglig fordybelse.Undervisningen i folkeskolen består i dag først og fremmest af undervisning i folkeskolens enkelte fag.Herudover skal der undervises i en række obligatoriske emner. Fra nationalt hold styres undervisningen pri-mært gennem folkeskolens timetalsmodel i form af minimumstimer og vejledende timetal for fag og fag-blokke samt via Fælles Mål (herunder for de obligatoriske emner), som er de bindende nationale mål i formaf fagformål, slutmål og trinmål og de vejledende læseplaner og beskrivelser af udviklingen i undervisningenfrem mod trin- og slutmål.Efter lovforslag nr. L xx opretholdes – en forenklet – timetalsmodel med minimumstimer og vejledendetimer for de enkelte fag. Som noget nyt foreslås undervisningstiden reguleret med et timetal. Den samledeundervisningstid er længere end summen af de vejledende timetal for fagene (som fremadrettet samtidigbliver ét nyt samlet minimumstimetal for undervisning i fagene). Den undervisning, der foregår i den øvrigedel af skoledagen, skal supplere og støtte op om undervisningen i fagene og de obligatoriske emner (under-støttende undervisning).Undervisningen i fagene og de obligatoriske emner varetages som hidtil af lærere. Understøttende under-visning kan varetages såvel af lærere som af pædagoger eller andre medarbejdergrupper i kommunens skole-væsen med en relevant baggrund.Efter den foreslåedes bestemmelse i§ 16 a, stk. 1,suppleres undervisningen i fagene og emnerne af un-dervisning i den øvrige del af skoledagen, som skal supplere og støtte op om undervisningen i folkeskolensfag og emner (understøttende undervisning).Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskelli-ge forløb og læringsaktiviteter m.v., der ligger ud over undervisningen i fag og obligatoriske emner, mensom skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i forhold til at realisere folkeskolens formål og

Fælles Mål for folkeskolens fag og emner. Den understøttende undervisning skal således anvendes både tilopgaver, der har et direkte fagrelateret indhold, herunder i forhold til de obligatoriske emner, og til opgaver,der sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivationog trivsel.Hensigten med den understøttende undervisning er at bidrage til at hæve det faglige niveau i folkeskolen.Derudover skal den understøttende undervisning give eleverne lejlighed til i højere grad end i dag at lære påflere forskellige måder og arbejde med og blive anerkendt for et bredere udsnit af deres evner og interesser,herunder gennem en højere grad af kobling af teori og praksis og undervisning, som tager udgangspunkt ivirkelighedsnære problemstillinger, der af eleverne opleves som relevante og interessante. Den understøtten-de undervisning skal desuden supplere og understøtte undervisningen i fagene ved at give eleverne tid til atafprøve, træne og repetere de færdigheder og kompetencer, de tilegner sig i undervisningen i fagene.Den understøttende undervisning skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i fagene ved atgive alle elever mere tid til at indfri de faglige mål for fagene i overensstemmelse med den enkelte elevsbehov og forudsætninger. Den understøttende undervisning kræver således som udgangspunkt ikke i sammeomfang og intensitet den læreruddannedes særlige professionskompetence som undervisningen i fagene. Enrække af de understøttende undervisningsopgaver i den øvrige del af skoledagen kan ofte med fordel gen-nemføres af pædagoger og andre med en relevant baggrund.Den omstændighed, at undervisningstiden er længere end minimumstimetallet for undervisningen i fage-ne, og at der indføres mere varierede og fleksible rammer i forhold til den understøttende undervisning, skalbidrage til, at der sker en nytænkning af skoledagen samlet set, således at skolen i højere grad kan give enundervisning, der tager udgangspunkt i alle elevers forudsætninger og behov, og sikrer, at alle elever bliverså dygtige, som de kan. Herved sker der også en målretning og styrkelse i forhold til undervisningen i fag ogemner.Der formuleres ikke særskilte Fælles Mål for den understøttende undervisning. Alle opgaver og lærings-aktiviteter, der gennemføres med eleverne inden for den afsatte tid til understøttende undervisning skal sigtepå at opfylde folkeskolens formålsparagraf, Fælles Mål i fagene samt styrke undervisningsdifferentieringen.Motion og bevægelse skal indgå i det omfang, eleverne ikke får motion og bevægelse i forbindelse medundervisningen i fagene, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15 a i lovforslag nr. L xx, § 1, nr. 32.Den understøttende undervisning kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klas-ser og klassetrin. Den understøttende undervisning er ikke omfattet af begrænsningerne i den øvrige del afregelsættet om holddannelse.Den tid, der på ekskursioner, lejrskoler, idrætsdage, prøveperioder m.v. bruges på faglige aktiviteter af di-rekte relevans for et fag kan indgå i undervisningstimetallene for fagene, mens den øvrige tid på ekskursionerm.v. vil kunne henføres under understøttende undervisning.Undervisningen i dansk som andetsprog er en dimension i den almindelige undervisning, som bygger påelevernes samlede kompetencer, hvorved elevernes modersmål nyttiggøres i den almindelige undervisning,fx ved at inddrage tosprogede lærere. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 31. af 20. januar 2006 om folkesko-lens undervisning i dansk som andetsprog, at den undervisning i dansk som andetsprog, som ikke foregårsom en integreret del af undervisningen i den almindelige klasse, skal foregå uden for den almindelige un-dervisningstid. Denne bekendtgørelse vil blive ændret senest samtidig med lovens ikrafttræden, således atundervisning i dansk som andetsprog vil kunne organiseres både som en del af den almindelige undervis-ning, men også som særskilt undervisning inden for den tid, der er afsat til understøttende undervisning. Derer ikke tiltænkt nogen ændring for så vidt angår undervisningen i fagene, hvor særskilt undervisning i dansksom andetsprog som udgangspunkt kun kan foregå uden for den almindelige undervisningstid i fagene.Derudover kan der i den understøttende undervisning indgå praktiske eller projektorienterede forløb ogandre anvendelsesorienterede læringsformer, træning og automatisering af faglige færdigheder (fx læsning),herunder intensive læse- og matematikkurser, faglig fordybelse, særlige talentforløb til fagligt stærke elever,emneorienterede forløb fx i innovation og iværksætteri, læringsaktiviteter i relation til de obligatoriske em-ner, herunder uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering fx i form af virksomhedsbesøg, samar-bejde med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv, og løbende individuel feedback og opfølgning, tværgå-ende emner og problemstillinger m.v. Endvidere kan der arbejdes med elevernes sociale kompetencer, alsi-dige udvikling, motivation og trivsel.

I tiden til den understøttende undervisning indgår også klassens tid, som der efter den i lovforslag nr. Lxx, § 1, nr. 37, foreslåede ændring af folkeskolelovens § 18, stk. 5, ikke fremover afsættes fagopdelte under-visningstimer til. Tiden kan dermed også anvendes til at styrke elevernes almene dannelse og forudsætningerfor at indgå i klassens og skolens fællesskab. Hertil kommer aktiviteter i forbindelse med klassens internerelationer, elevrådsarbejde m.v. samt udflugter, gæstelærerbesøg, arbejde i relation til udeskoler m.v.I udskolingen kan den understøttende undervisning anvendes til at gøre eleverne mere uddannelsesparatefx ved samarbejdsaftaler med lokale virksomheder og ungdomsuddannelsesinstitutioner eller særlige indsat-ser som fx intensive læse- eller matematikkurser. Det kan også være læringsaktiviteter, der skal gøre elever-ne parate til voksenlivet som fx privatøkonomi, demokratisk deltagelse m.v.Den understøttende undervisning skal således bidrage til at skabe variation i skoledagen med god tid til, atalle elever kan udfordres fagligt, og at undervisningen kan differentieres, så den imødekommer den enkelteelev. Denne mulighed for variation kan være et væsentligt bidrag i den inklusionsindsats, som er påbegyndt ihele landet, og som regeringen og KL har opstillet en fælles målsætning for. Endelig kan en længere skole-dag medvirke til at fremme integrationen ved, at flere tosprogede børn får udvidede muligheder for at tilegnesig det danske sprog, den danske kultur m.v. ved at kunne deltage i fritids- og interessebetonede undervis-ningsaktiviteter i skolens regi.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 16 a, stk. 2,påhviler det skolelederen at sikre sammenhæng mellemundervisningen i fagene, jf. folkeskolelovens § 18, stk. 2, som er foreslået ændret ved lovforslag nr. L xx, §1, nr. 35, og den understøttende undervisning. Sammenhængen skal først og fremmest sikres mellem detfaglige indhold i undervisningen i fagene og den understøttende undervisning. Bestemmelsen omfatter ogsåspørgsmål om sammenhænge fx i forhold til elevernes trivsel og alsidige udvikling m.v.Kravet om, at planlægningen og tilrettelæggelse af alle læringsaktiviteter i den understøttende undervis-ning sker i sammenhæng med planlægningen af undervisningen i fagene, har sammenhæng med, at den un-derstøttende undervisning skal bidrage til opfyldelsen af målene for folkeskolens fag og emner. Det er lære-rens opgave at sikre sammenhæng i undervisningen, og at undervisningen i såvel fag som inden for tiden tilden understøttende undervisning leder frem mod de faglige mål for fag og klassetrin. Det er således lærere,der i planlægningen og tilrettelæggelsen af de understøttende undervisningsopgaver, skal sikre sammenhængmed undervisningen i fagene. Planlægningen af den understøttende undervisning foretages i et samarbejdemed de pædagoger eller andet relevant personale, der måtte skulle bistå ved eller selvstændigt afvikle oggennemføre de planlagte læringsaktiviteter. Således bruges de kvalifikationer, som pædagoger og andre rele-vante medarbejdere kan bidrage med i den understøttende undervisning, også i forbindelse med planlægnin-gen.Det er – som det også er tilfældet efter de gældende regler for undervisningen i fagene – skolelederens an-svar at sikre, at planlægningen og tilrettelæggelsen af de understøttende undervisningsopgaver finder sted, ogat dette sker med udgangspunkt i strukturerede overvejelser om, hvordan forløb og læringsaktiviteter m.v.samt de obligatoriske emner kan bidrage til realiseringen af formålet om at hæve det faglige niveau i folke-skolen ved understøttelse af undervisningen i folkeskolens fag.Overvejelser om, hvilke fagområder, kompetencetyper og forhold relateret til andre dele af folkeskolensformål, herunder fx elevernes sociale kompetencer, demokratiske handleevne og trivsel, der særligt skal ar-bejdes med i den understøttende undervisning, skal indgå i planlægningen.Der opstilles ikke nærmere indholdsmæssige krav eller formkrav til den konkrete planlægning og tilrette-læggelse af forløb og læringsaktiviteter m.v. i den understøttende undervisning, da det er væsentligt, at sko-lerne har den nødvendige frihed til at tilrettelægge den understøttende undervisning på den måde, der på denenkelte skole giver de bedste muligheder for at sikre samspillet mellem undervisningen i fagene og de under-støttende undervisningsopgaver i den øvrige del af skoledagen og giver fleksibilitet til at tilpasse planlæg-ningen af læringsaktiviteterne til fx at kunne inddrage relevante begivenheder på skolen eller i lokalområdet.Det bemærkes, at skolebestyrelsen efter folkeskolelovens § 44, stk. 2, fastsætter principper for skolensvirksomhed, herunder for undervisningens organisering m.v. Med indførelsen af understøttende undervisningi den øvrige del af skoledagen kan skolebestyrelsen i medfør af den gældende bestemmelse også fastsætteprincipper herfor.

Efter den foreslåede bestemmelse i§ 16 a, stk. 3,påhviler det skolens leder at sikre, at der tilbydes fagligstøtte, herunder lektiehjælp, til skolens elever, Tilbuddet skal givesinden for undervisningstiden, jf. denved lovforslag nr.Lxx, § 1, nr. 31, foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1.Bestemmelsen medfører, at skolen har pligt til som led i den understøttende undervisning at tilbyde fagligstøtte med henblik på, at eleven får et tilfredsstillende udbytte af undervisningen. I det omfang der som led iundervisningen gives eleverne hjemmearbejde eller lektier – dvs. opgaver der skal gennemføres eller færdig-gøres efter skoledagen – medfører dette en pligt til at give eleverne mulighed for at få hjælp hertil, fx ved enmulighed for at udføre hjemmearbejdet på skolen med støtte fra en kvalificeret voksen. Alternativt kan øvel-ser eller opgaver, der ellers ville være blevet givet som hjemmearbejde eller lektier, udføres som fællesakti-viteter inden for den tid, der er afsat til understøttende undervisning.Til § 2Efter lovforslagets § 2, stk. 1, fastsætter undervisningsministeren tidspunktet for lovens ikrafttræden.Det er hensigten med bemyndigelsen til ministeren, at den anvendes under forudsætning af, at lovforslagnr. L xx, § 1, nr. 34, vedtages. Det er endvidere hensigten med bemyndigelsen, at loven – i overensstemmel-se med den politiske aftale af 13. juni 2013 om folkeskolereformens ikrafttræden mellem regeringspartierne,Venstre og Dansk Folkeparti – kan sættes i kraft efter et folketingsvalg, dog tidligst den 1. august 2014.