BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 282: Udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskoleloven m.v., fra undervisningsministeren

§1I folkeskoleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 622af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:1.Overalt i loven ændres »afgangsprøver« til: »9.-klasseprøver«, »afgangsbevis« til: »bevis«, »af-gangsbeviset« til: »beviset« og »afgangsbevisernes« til: »bevisernes«.2.Efter§ 3, stk. 1, 1. pkt.,indsættes:»Undervisningen i folkeskolen består af undervisning i folkeskolens fag og obligatoriske emner,jf. §§ 5, 7 og 9, og understøttende undervisning, jf. § 16 a.«3.I§ 3, stk. 2, 2. pkt.,ændres »§ 16, stk. 3, 1. pkt.« til: »§ 16, stk. 4.«4.I§ 3, stk. 3,ændres »14 og 16 og« til: »14, § 15, stk. 1 og 2«.5.Efter§ 3, stk. 3,indsættes:»Stk.4.Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundetskultur-, folkeoplysnings-, idræts og foreningsliv, kunst- og kulturskoler og med de kommunale ellerkommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolensformål og mål for fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer forskolernes samarbejder, og skolebestyrelsen kan fastsætte principper for samarbejdet.Stk. 5.Som led i de i stk. 4 nævnte samarbejder kan skolelederen beslutte, at andre end ansatteved kommunens skolevæsen i begrænset omfang kan varetage relevante undervisningsopgaver ifolkeskolens fag og obligatoriske emner og i tiden til understøttende undervisning under forudsæt-ning af, at de har de nødvendige kvalifikationer.«Stk. 4-7 bliver herefter stk. 6-9.6.I§ 3 a, 1. pkt.,og§ 51, stk. 5,ændres »§ 5, stk. 6« til: »§ 5, stk. 5«.

7.I§ 5, stk. 2, nr. 1, litra b,ændres »3.-9. klassetrin« til: »1.-9. klassetrin«.8.Efter§ 5, stk. 2, nr. 1, litra d,indsættes efter litra d som nyt litra:»e) tysk eller fransk som 2. fremmedsprog på 5.-9. klassetrin, jf. dog stk. 3. Skolen skal udbyde tyskog kan vælge at udbyde fransk som en alternativ mulighed for de elever, der måtte ønske det.«Litra e bliver herefter litra f.9.I§ 5, stk. 2, nr. 2, litra d,ændres »Håndarbejde, sløjd og hjemkundskab« til: »Håndværk og de-sign samt madkundskab«.10.§ 5, stk. 3,affattes således:»Stk.3.Skolens leder kan efter samråd med en elevs forældre og elevens lærere samt efter eventuelinddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning fritage eleven for tysk eller fransk som 2.fremmedsprog, jf. § 5, stk. 2, nr. 1. litra e, fra 7. klassetrin, hvis det er til elevens bedste.«11.§ 5, stk. 4,ophæves.Stk. 5-8 bliver herefter stk. 4-7.12.I§ 5, stk. 5,der bliver stk. 4, ændres »stk. 2-4« fire steder til: »stk. 2«.13.I§ 5, stk. 6,som bliver § 5, stk. 5, indsættes efter 2. pkt.:»Skolens leder kan for en elev, der modtager supplerende undervisning eller anden faglig støtteefter 1. og 2. pkt., efter samråd med elevens forældre fravige undervisningstimetallet i § 15, stk.1 og2, hvis det er til elevens bedste.«14.I§ 5, stk. 7,som bliver § 5, stk. 6, ændres »§ 16, stk. 1« til: »§ 15, stk. 1 og 2 «.15.I§ 5, stk. 8, 1. pkt.,der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk. 6«.16.§ 9, stk. 1,affattes således:»Ud over den undervisning, som skal tilbydes efter §§ 5, 7 og 7 a, kan der tilbydes eleverne på 7.-9.klassetrin undervisning i følgende fag og emner som valgfag:1) Tysk,2) fransk,3) spansk,4) medier,5) billedkunst,6) fotolære,7) filmkundskab,

8) drama,9) musik,10) håndværk og design,11) madkundskab,12) almindelige indvandrersprog og13) arbejdskendskab«.17.§ 9, stk. 2,ophæves.Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.18.§ 9, stk. 5og6,sombliver stk. 4 og 5, affattes således:»Stk.4.De fag, som efter § 19 d, stk. 4, nr. 5-12, tilbydes elever i 10. klasse, kan tillige tilbydeselever på 7.-9. klassetrin som valgfag.Stk. 5.Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre fag ogemner end de i stk. 1 nævnte. Undervisningsministeren fastsætter regler for kommunalbestyrelsensbeskrivelse af mål og indhold for de tilbudte fag.«19.§ 9, stk. 7,sombliver stk. 6, affattes således:»Stk.6.Eleverne på 7.-9. klassetrin skal vælge mindst et valgfag.«20.I§ 10, stk. 3,slettes »og stk. 2,«.21.I§ 12, stk. 1, 1. pkt.,ændres »og stk. 7« til: »og stk. 3«.22.I§ 13, stk. 6, 1. pkt.,udgår »og i faget idræt en udtalelse«.23.§ 13, stk. 6, 4. pkt.,ophæves.24.§ 13, stk. 9,ophæves og i stedet indsættes:»Stk. 9.Skolen udfærdiger et bevis for hver elev, der går ud af skolen efter 7. klassetrin eller sene-re. Beviset skal indeholde oplysning om, i hvilken undervisning eleven har deltaget og om de senestgivne standpunktskarakterer. Beviset skal tillige indeholde oplysning om bedømmelse i forbindelsemed prøverne, jf. § 14, stk. 1-3.Stk. 10.Efter elevens valg kan den skriftlige udtalelse og karakteren for den obligatoriske projekt-opgave, jf. stk. 7, og en eventuel skriftlig udtalelse og karakter for bedømmelse af den frie selvvalg-te opgave, jf. stk. 8, påføres det i stk. 9 nævnte bevis. Skriftlige vurderinger i andre fag end prøve-fagene kan efter elevens valg påføres eller vedhæftes beviset som en del af dette. Eleven kan vælge,at oplysninger om fag eller kurser, der er gennemført i den kommunale ungdomsskole, herunderskriftlige vurderinger eller karakterer, påføres eller vedhæftes beviset.«25.I§ 14, stk. 1,indsættes efter nr. 9 som nyt nummer:»10)Idræt.«Nr. 10 bliver herefter nr. 11.

26.§ 14, stk. 1, nr. 10,der bliver nr. 11, affattes således: »Tysk eller fransk som 2. fremmedsprog,jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e.«27.I§ 14, stk. 2, 2. pkt.,ændres »stk. 1, nr. 2-10« til: »stk. 1, nr. 2-11«.28.§ 14, stk. 2, 3. pkt.,affattes således:»Faget idræt udtrækkes som en del af den naturfaglige blok.«29.I§ 14, stk. 3, 1. pkt.,ændres »håndarbejde, sløjd og hjemkundskab« til: »håndværk og designsamt madkundskab«.30.Efter § 14 indsættes:»§14 a.Skoleåret begynder den 1. august.Stk. 2.Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni, således at fredagen før bliversidste skoledag, og varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skole-årets begyndelse.«31.§ 15affattes således:»§15.Undervisningstiden tilrettelægges således, at den over et skoleår har en samlet varighed,jf. dog § 16 a, stk. 4, på mindst1) 1.200 timer, svarende til gennemsnitligt 30 ugentlige timer, i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin,2) 1.320 timer, svarende til gennemsnitligt 33 ugentlige timer, på 4.-6. klassetrin og3) 1.400 timer, svarende til gennemsnitligt 35 ugentlige timer, på 7.-9. klassetrin.Stk. 2.Undervisningstidens samlede varighed må ikke overstige 1.400 timer, svarende til gen-nemsnitligt 35 ugentlige timer, set over et skoleår. Undervisningsministeren kan på baggrund af enpædagogisk begrundet ansøgning fravige timetallet i 1. pkt.Stk. 3.Timerne i stk. 1 og 2 opgøres i klokketimer á 60 minutter. Pauser indgår i den samlede un-dervisningstid«32.Efter§ 15indsættes:»§15 a.Undervisningstiden tilrettelægges, så eleverne deltager i motion og bevægelse i gen-nemsnitligt 45 minutter om dagen.«33.§ 16affattes således:16.Hver skole skal mindst gennemføre et samlet antal årlige undervisningstimer i de obliga-toriske temaer i børnehaveklassen og et samlet antal årlige undervisningstimer i fagene på hvert afklassetrinene 1.-9. (minimumstimetal). De samlede årlige minimumstimetal er fastsat i bilag 1 tildenne lov.Stk. 2.Hver skole skal mindst gennemføre et samlet antal årlige undervisningstimer i hvert affagene dansk og matematik på hvert af klassetrinene 1.-9. og i faget historie på hvert af klassetrine-ne 3.-9. (minimumstimetal). De årlige minimumstimetal for disse fag er fastsat i bilag 1 til dennelov.»§

Stk. 3.Inden for de rammer og principper, der er fastsat efter § 40, stk. 2, nr. 5, og § 44, stk. 2,nr. 1, tilbyder hver skole et antal årlige undervisningstimer på hvert af klassetrinene 1.-9. i hvertenkelt obligatorisk fag og i valgfag på hvert af klassetrinene 7.-9. hvorved de i stk. 1 og 2 nævntetimetal som minimum gives. De årlige vejledende timetal herfor er fastsat i bilag 1 til denne lov.Stk. 4.Undervisningstimetallene opgøres i klokketimer á 60 minutter. Pauser indgår ikke i de istk. 1-3 nævnte timetal.Stk. 5.Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at minimumstimetallene efter stk. 1 og2 i særlige tilfælde kan nedsættes for elever, der modtager specialundervisning i en specialklasse, enspecialskole, et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted.«34.Efter § 16 indsættes:»§ 16 a.Undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner suppleres af understøttendeundervisning i den øvrige del af skoledagen, som skal understøtte undervisningen i folkeskolens fagog obligatoriske emner.Stk. 2.Skolelederen skal sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene og den understøt-tende undervisning.Stk. 3.Skolelederen skal sikre, at der etableres tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse indenfor undervisningstiden, jf. § 15, stk. 1.Stk. 4.Det er frivilligt for eleverne at deltage i tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse. Til-buddet placeres om eftermiddagen i ydertimerne og skal over et skoleår have en samlet varighed på1) 80 timer, svarende til gennemsnitligt to ugentlige timer, i børnehaveklassen og på 1.-3.klassetrin,2) 120 timer, svarende til gennemsnitligt tre ugentlige timer, på 4.-6. klassetrin og3) 80 timer svarende til gennemsnitligt to ugentlige timer, på 7.-9. klassetrin.Stk. 5.For de elever, der ikke deltager i tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse, jf. stk. 3, skalkommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning eller i et andet relevantfritidstilbud i de timer, hvor lektiehjælp og faglig fordybelse pågår, uden særskilt betaling fra foræl-drene.§ 16 b.Kommunalbestyrelsen kan for så vidt angår den understøttende undervisning efter indstil-ling fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolelederen fravige reglerne om en mindste varig-hed af undervisningstiden i § 15, stk. 1, nr. 1, og i helt særlige tilfælde § 15, stk. 1, nr. 2 og 3, i optil et år med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasserved hjælp af yderligere personale i klassen.Stk. 2.Fraviges bestemmelserne i § 15, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden skalkommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning eller i et andet relevantfritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.§ 16 c.Dele af undervisningen kan organiseres og tilrettelægges som ekskursioner uden overnat-ning eller som lejrskoler med overnatning.Stk. 2.Skolerejser med overnatning kan anvendes som et alternativ til den almindelige undervis-ning.«35.I§ 18, stk. 2,ændres:»klasselæreren og klassens øvrige lærere«til:»det undervisende personale,der er tilknyttet klassen«.36.I§ 18, stk. 4,ændres:»læreren«to steder til:»det undervisende personale«.

37.§ 18, stk. 5,affattes således:5.Skolens undervisende personale samarbejder med eleverne om løsning af særlige opgaveri forhold til klassen. Opgaven som klasselærer skal varetages af en af klassens lærere eller uddele-geres til flere af klassens lærere eller pædagoger, der er tilknyttet klassen.«38.I§ 19, stk. 1, 2. pkt.,og§ 50, stk. 1, nr. 1,ændres »§ 3, stk. 4« til: »§ 3, stk. 6«.39.I§ 19 b, stk. 1,og§ 19 h, stk. 3,ændres »10.-klasses-forløb« til: »10.-klasseforløb«.40.I§ 19 b, stk. 3,og§ 50, stk. 9,ændres »§ 16, stk. 5 og 6,« til: »§ 16 c«.41.§ 19 d, stk. 3,affattes således:»Stk.3.Tilbud efter stk. 2, nr. 4 og 5, skal kun gives til elever, som har modtaget undervisning ifaget som 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse. Skolens leder kan tilbyde elever, der har deltaget i deprøveforberedende valgfag tysk eller fransk i 7.-9. klasse, at deltage i tilbudsfagsundervisningen i10. klasse.«42.I§ 19 e, stk. 1,ændres »10.-klasses-forløb« til: »10.-klasseforløb« og »10.-klasses-fag« til:»10.-klassefag«.43.I§ 19 f, stk. 3og4,ændres »10.-klasses-prøver« til: »10.-klasseprøver«.44.§ 19 h, stk. 4,affattes således:»Stk.4.§ 13, stk. 9 og 10, om bevis for elever, der går ud af skolen, gælder tilsvarende for elever i10. klasse. Bedømmelse i forbindelse med 10.-klasseprøver og den sidste udtalelse i faget idræt skalpåføres beviset. Endvidere skal gennemførte brobygnings- og praktikforløb med angivelse af ind-hold og tidsmæssigt omfang af forløbene fremgå af beviset.«45.I§ 19 i, stk. 1,ændres »§ 3, stk. 2-4, 6 og 7« til: »§ 3, stk. 2-6, 8 og 9«.46.I§ 19 i, stk. 2, 1. pkt.,ændres »§ 5, stk. 1, 6, 7 og 8« til: »§ 5, stk. 1 og 5-7«.47.I§ 19 i, stk. 2, 2. pkt.,ændres »§ 5, stk. 7« til »§ 5, stk. 6«.48.I§ 19 i, stk. 4,ændres »§§ 15 og 19« til: »§§ 14 a og 19«.49.I§ 22, stk. 7,ændres»Undervisning i henhold til §§ 9 og 19 b-19 e« til: »Undervisning for ele-ver på 7.-10. klassetrin efter § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, § 9 og §§ 19 b-19 e«.50.I§ 22, stk. 8,ændres »10.-klasses-undervisning« til: »10.-klasseundervisning«.51.I§ 24, stk. 3, 1. pkt.,ændres: »indstilling« til:»indhentet udtalelse«.52.I§ 24, stk. 3, 2. pkt.,affattes således:»Ved små skoler forstås skoler, jf. § 55, stk. 1.«»Stk.

53.§ 24, stk. 3, 3. pkt.,ophæves.54.§ 24 aaffattes således:»§ 24 a.Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen i et kommunalt dag-tilbud eller fritidshjem oprettet i henhold til dagtilbudsloven kan kommunalbestyrelsen beslutte, aten folkeskole med eventuel skolefritidsordning og et dagtilbud eller fritidshjem skal have fællesleder og fælles bestyrelse. Det er en betingelse, at der er tale om små skoler, jf. § 55, stk. 1. Be-stemmelsen finder tilsvarende anvendelse på små afdelinger.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen træffer som led i beslutningen efter stk. 1, og efter høring af skole-bestyrelsen og forældrebestyrelsen, beslutning om sammensætning af den fælles bestyrelse, og kan iden forbindelse fravige § 42, stk. 1, om skolebestyrelsens sammensætning. I den fælles bestyrelseskal der være repræsentanter for:1) Forældre til børn i folkeskolen2) Forældre til børn i dagtilbuddet eller fritidshjemmet3) Medarbejdere ved skolen4) Medarbejdere ved dagtilbuddet eller fritidshjemmet5) Elever ved skolen valgt af og blandt skolens elever.Stk. 3.Folkeskolelovens regler om valg af repræsentanter til skolebestyrelsen danner grundlag forvalg af repræsentanter til den fælles bestyrelse for folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastsætterregler for valg af forældre- og medarbejderrepræsentanter for dagtilbuddet.Stk. 4.Den fælles bestyrelses varetager de opgaver, der i henholdsvis folkeskoleloven og dagtil-budsloven er henlagt til skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen. Beslutninger, der alene har betyd-ning for dagtilbuddets eller fritidshjemmets virksomhed, træffes af de medlemmer af den fællesbestyrelse, der hidrører fra dagtilbuddet eller fritidshjemmet. Forældrerepræsentanter fra dagtilbud-det eller fritidshjemmet skal udgøre flertallet ved sådanne beslutninger. Tilsvarende træffes beslut-ninger, der alene har betydning for skolens virksomhed, af de medlemmer af den fælles bestyrelse,der hidrører fra skolen. Forældrerepræsentanter fra skolen skal udgøre flertallet ved sådanne beslut-ninger.Stk. 5.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at skolefritidsordninger på små skoler, jf. § 55, stk. 1,kan optage børn fra det fyldte 3. år. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på små afdelin-ger.«55.Efter§ 24 aindsættes:»§ 24 b.Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen kan kommu-nalbestyrelsen beslutte, at en folkeskole og en ungdomsskole skal have fælles leder og fælles besty-relse.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen træffer som led i beslutningen efter stk. 1, efter høring af skolebe-styrelsen og ungdomsskolebestyrelsen, beslutning om sammensætning af den fælles bestyrelse ogkan i den forbindelse fravige § 42, stk. 1, om skolebestyrelsens sammensætning. I den fælles besty-relse skal der mindst være repræsentanter for:1) Forældre til børn i folkeskolen2) Medarbejdere ved folkeskolen3) Medarbejdere ved ungdomsskolen4) Elever ved skolen valgt af og blandt folkeskolens elever5) Elever ved ungdomsskolen valgt af og blandt ungdomsskolens elever6) Repræsentanter for organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunderarbejdsmarkedets parter.

Stk. 3.Repræsentanterne til den fælles bestyrelse vælges efter reglerne herom i henholdsvis folke-skoleloven og i lov om ungdomsskoler.Stk. 4.Den fælles bestyrelse varetager de opgaver, der i henholdsvis folkeskoleloven og lov omungdomsskoler er henlagt til skolebestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen. Beslutninger, der alenehar betydning for ungdomsskolens virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse,der hidrører fra ungdomsskolen. Tilsvarende træffes beslutninger, der alene har betydning for folke-skolens virksomhed, af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der hidrører fra folkeskolen.«56.I§ 25, stk. 1,indsættes som 3. pkt.:»2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for små afdelinger.«57.I§ 25, stk. 2,ophæves 3. pkt.58.§ 25, stk. 3-6,ophæves.Stk. 7 bliver herefter stk. 3.59.I§ 25, stk. 7,som bliver stk. 3, ændres »1. eller 2. klassetrin« til: »3. klassetrin«.60.Efter § 25, stk. 7, som bliver stk. 3, indsættes som nyt stykke:»Stk. 4.Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige eliteklasser i idræt på 7.-10. klasse-trin. Optagelse af elever i disse klasser kan uanset § 36, stk. 3, ske på baggrund af en vurdering afelevernes sportslige niveau.«61.Efter § 25 indsættes:25 a.Undervisningen kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klas-ser og klassetrin.Stk. 2.Holddannelsen i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske em-ner kan ske af praktiske og pædagogiske grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte afundervisningen og forskellige behov, jf. § 13, stk. 2, og § 18, stk. 4, kan inddrages som en del afgrundlaget for pædagogisk begrundet holddannelse.Stk. 3.I børnehaveklassen og på 1.-6. klassetrin kan holddannelsen i forbindelse med undervis-ningen i fag og emner, som foretages på baggrund af en løbende evaluering, tidligst ske efter skole-årets begyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kur-ser.Stk. 4.På 7.-10. klassetrin kan holddannelse i forbindelse med undervisningen i fag og emner,som foretages på baggrund af en løbende evaluering, ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleårad gangen.Stk. 5.Eleverne skal i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin undervises i deres klasse i denovervejende del af undervisningstiden i fag og emner. Eleverne på 4.-10. klassetrin skal i væsentligtomfang undervises i fag og emner med udgangspunkt i klassen. 1. og 2. pkt. omfatter ikke holddan-nelse af praktiske grunde.«62.I§ 26, stk. 6, 1. pkt.,ændres: »§ 5, stk. 7 og 8« til: »§ 5, stk. 6 og 7«.63.§ 28, stk. 1, 1. pkt.,affattes således:»§

»For at kunne varetage undervisningen i fagene og de obligatoriske emner i 1.- 10. klasse og opga-ver i den understøttende undervisning, jf. § 16 a, i grundskolen skal underviseren have gennemførtuddannelsen til lærer i folkeskolen, jf. dog stk. 2, § 29 a og § 30.«64.§ 28, stk. 3,ophæves.65.§ 29, stk. 1, 1. pkt.,affattes således:»For at kunne varetage undervisningen i en børnehaveklasse skal underviseren have gennemførtuddannelsen til pædagog eller en tilsvarende uddannelse, der er godkendt af undervisningsministe-ren til dette formål, jf. dog § 29 a.«66.§ 29, stk. 2,ophæves.67.Efter § 29 indsættes:»§ 29 a.Personale med lærer- eller pædagoguddannelse, jf. §§ 28 og 29, kan varetage undervis-ning i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin. Det er en betingelse, at læreren i børnehaveklassenog pædagogen på 1.-3. klassetrin varetager afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kom-petencer og kvalifikationer i øvrigt.«68.§ 30affattes således:»§ 30.Personale med pædagoguddannelse, jf. § 29, samt andet personale med relevante kvalifika-tioner, kan varetage understøttende undervisningsopgaver, jf. § 16 a.«69.I§ 33indsættes efter stk. 7 somstk. 8 og 9:»Stk.8.Efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, kan skolens leder tillade, at en elev på 7.-9. klas-setrin delvist opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i fag inden for folkesko-lens fagrække i den kommunale ungdomsskole.Stk. 9.Efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, kan skolens leder tillade, at en elev i begrænsetomfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i den kommunale musikskoleeller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening.«70.I§ 34, stk. 3, 1. pkt.,og§ 40, stk. 5, 1. pkt.,ændres »§ 25, stk. 7« til »§ 25, stk. 3«.71.I§ 36, stk. 2, 2. pkt.,og§ 40, stk. 4, 1. pkt.,ændres »§ 5, stk. 8« til: »§ 5, stk. 7«.72.I§ 36, stk. 7, 1. pkt., § 50, stk. 2, 1. pkt., og § 50, stk. 3,ændres »§ 3, stk. 5« til »§ 3, stk. 7«.73.I§ 40, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.,ændres »undervisning i fritiden efter § 3, stk. 4, og skolefritidsord-ningen efter § 3, stk. 5« til: »undervisning i fritiden efter § 3, stk. 6, og skolefritidsordningen efter §3, stk. 7«.74.I§ 40, stk. 2, nr. 5,og§ 40, stk. 3, 2. pkt.,ændres »§ 5, stk. 5« til »§ 5, stk. 4«.75.I§ 40, stk. 2, nr. 6,ændres »§ 3, stk. 6 og 7« til »§ 3, stk. 8 og 9«.76.I§ 40, stk. 6,ændres »ledere og lærere« til: »ledere, lærere og pædagoger, jf. § 29 a,«.

77.I§ 40indsættes som stk. 7:»Stk. 7.Kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisnings-kompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de fag, som de underviser i(kompetencedækning). Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fravige 1. pkt.«78.I§ 41, stk. 1, nr. 2,ændres »§ 42, stk. 3« til: »§ 42, stk. 4«.79.§ 42, stk. 1,affattes således:»Vedhver skole oprettes en skolebestyrelse. Kommunalbestyrelsen træffer efter indhentet udtalel-se fra de berørte skolebestyrelser beslutning om skolebestyrelsens sammensætning. Skolebestyrel-sen skal bestå af følgende:1) Et flertal af repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, der har forældremyndig-heden over børn, der er indskrevet i skolen. Herunder gælder følgende:a) Hvis skolen har undervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst 1 forældrerepræ-sentant for hver afdeling.b) Hvis flere skoler har fælles leder og fælles bestyrelse, jf. § 24, stk. 3, skal der vælgesmindst 1 forældrerepræsentant fra hver af de deltagende skoler.c) Hvis skolen omfatter specialklasser på mindst 3 klassetrin, skal forældrerepræsentationenfor specialklasserne udgøre mindst 1.2) Mindst 2 repræsentanter for lærerne og de øvrige medarbejdere valgt af og blandt medarbejderepå skolen.3) Mindst 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt elever på skolen, jf. dog stk. 3.«80.I§ 42indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:»Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at op til to pladser i skolebestyrelsen skal tildeles re-præsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale for-eninger.«Stk. 2-11 bliver herefter stk. 3-12.81.§ 42, stk. 6,som bliver stk. 7, affattes således:»Stk. 7.Skolens leder og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens sekretærfunktioner og delta-ger i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de dagligeledere af afdelinger på skolen og af skolens skolefritidsordning kan deltage i skolebestyrelsens mø-der uden stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en eventuel daglig leder af et dagtilbudeller fritidshjem og en ungdomsskole, som har fælles ledelse med en folkeskole, jf. §§ 24 a og 24 b,kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.«82.I§ 42, stk. 8,som bliver stk. 9, ændres »stk. 9« til: »stk. 10 og 13« og »stk. 11« til: »stk. 12«.83.I§ 42, stk. 9,som bliver stk. 10, og to steder i§ 42, stk. 11,som bliver stk. 12, ændres »stk. 8, 1.pkt.« til: »stk. 9, 1. pkt.«84.I§ 42, stk. 11,som bliver stk. 12, indsættes som1. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at valgperioden er 2 år for forældrerepræsen-tanter ved skoler, der alene har 7. klasse og højere klassetrin. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelsefor de forældrerepræsentanter, der vælges, jf. § 42, stk. 1, litra a, fra afdelinger, der alene har 7.klasse og højere klassetrin.«85.Efter§ 42, stk. 11,som bliver stk. 12 indsættes somstk. 13:»Stk. 13.Hvis kommunalbestyrelsen i valgperioden træffer beslutning om oprettelse af en fællesbestyrelse mellem flere folkeskoler, jf. § 24, stk. 3, mellem en folkeskole og et dagtilbud, jf. § 24 a,eller mellem en folkeskole og en ungdomsskole, jf. § 24 b, afgår de valgte skolebestyrelsesmed-lemmer på det tidspunkt, hvor den nyvalgte fælles bestyrelse i henhold til kommunalbestyrelsensbeslutning skal tiltræde for resten af den afgående bestyrelses valgperiode.«86.§ 43, stk. 1og2,affattes således:»Kommunalbestyrelsenfastsætter efter godkendelse af de berørte skolebestyrelser regler om valgaf forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.Stk. 2.En forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når barnet optages i en af de skoler, der ernævnt i § 33, stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg ved skoler, deroprettes i valgperioden, forskudte valg, valgret og valgbarhed samt om muligheden for fritagelse forvalg og for medlemskab i øvrigt, herunder om i hvilke tilfælde andre personer end forældremyndig-hedens indehavere kan være valgbare og valgberettigede.«87.I§ 44, stk. 2, nr. 1,indsættes efter »specialundervisning på skolen«: », holddannelse« og »§ 5,stk. 5« ændres til »§ 5, stk. 4«.88.I§ 44, stk. 2,indsættes efter som nyt nummer:»2) adgangen til at opfylde undervisningspligten ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening, jf. §33, stk. 9,«.Nr. 2-6 bliver herefter nr. 3-7.89.§ 44, stk. 2, nr. 2,som bliver nr. 3, affattes således:»3) samarbejdet mellem skole og hjem, herunder om forældrenes ansvar i samarbejdet,«.90.I§ 44, stk. 5,og§ 50, stk. 1, nr. 2,ændres »§ 3, stk. 6« til: »§ 3, stk. 8«.91.I§ 44, stk. 6,og§ 50, stk. 1, nr. 3,ændres »§ 3, stk. 7« til: »§ 3, stk. 9«.92.I§ 44, stk. 7,ændres »ledere og lærere« til: »ledere, lærere og pædagoger, jf. § 29 a«.93.I§ 45, stk. 5, 2. pkt.,ændres »§ 46, stk. 2« til: »§ 46, stk. 1«.94.§ 46, stk. 1,ophæves.Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

95.I§ 46indsættes efter stk. 2, som bliver stk. 1, som nytstk. 2:»Stk. 2.På skoler med afdelingsstruktur har elever ved hver afdeling, som har 5. eller højere klas-setrin, ret til at danne et afdelingselevråd.«96.I§ 47 a, stk. 1,ændres »§ 9, stk. 6« til: »§ 9, stk. 5«.97.I§ 50, stk. 5,ændres »§ 16, stk. 5« til: »§ 16 c, stk. 1«.98.I§ 50, stk. 6,ændres »§ 16, stk. 6« til: »§ 16 c, stk. 2«.99.I§ 51, stk. 5,ændres »§ 16, stk. 3, 2. pkt.« til: »§ 16, stk. 4«.100.I§ 54, stk. 1,ændres »§ 9, stk. 4« til »§ 9, stk. 3«.101.I§ 55, stk. 1,indsættes som 2. pkt.:»Ved små skoler forstås skoler i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 300 elever.«102.§ 55, stk. 2,ophæves.Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.103.§ 57affattes således:»§57.Rådet for Børns Læring har til opgave at følge og vurdere samt rådgive undervisningsmi-nisteren og social-, børne- og integrationsministeren om det faglige niveau og den pædagogiskeudvikling i folkeskolen, ungdomsskolen og i dagtilbud samt om børnenes udbytte af undervisningenog andre læringsaktiviteter. Rådet skal endvidere vurdere skolens og dagtilbuds evne til at bidragetil at bekæmpe børns negative sociale arv, at øge integrationen af elever med anden etnisk baggrundend dansk og at inkludere elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.Stk. 2.Undervisningsministeren og social-, børne- og integrationsministeren kan forelæggespørgsmål om folkeskolen, ungdomsskolen og dagtilbud for rådet.«104.I§§ 57 a, stk. 1,og57 cændres »Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling« til: »Rådet forBørns Læring«.105.I §57 a, stk. 2, 1. pkt.,ændres »3-5 personer« til: »5-7 personer«, og efter »folkeskolen« ind-sættes:»og dagtilbud«.106.I§ 57 a, stk. 2, 2. pkt.,indsættes efter »formandskabet«: », hvoraf de medlemmer, der skalrepræsentere en særlig indsigt i forhold til dagtilbud, udpeges efter høring af social-, børne- og inte-grationsministeren«.107.§ 57 a, stk. 3,affattes således:»Stk.3.Rådets øvrige 17 medlemmer udpeges af undervisningsministeren med et medlem efterindstilling fra hver af følgende organisationer:1) KL

2) Skole og Forældre3) Danske Skoleelever4) Danmarks Lærerforening5) Skolelederne6) Danske Ungdomsskoleelevers Netværk7) Landsforeningen for Ungdomsskoleledere8) Forældrenes Landsforening9) Daginstitutionernes Landsorganisation10) Børne- & Ungdomspædagogernes Landsforbund11) Fag og Arbejde12) Lederne i Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund13) Børne- og Kulturchefforeningen14) Professionshøjskolernes rektorforening15) Dansk Ungdoms Fællesråd16) Idrættens Fællesråd17) Danske Handicaporganisationer«108.I§ 57 a, stk. 4, 2. pkt.,ændres »stk. 3, nr. 4« til: »stk. 3, nr. 3 og 6«.109.I§ 57 b, stk. 1,indsættes efter »Rådet«: »for Børns Læring«.110.Sombilag 1til denne lov indsættes bilag 1.§2I lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 997 af 8. oktober 2004, som ændret ved § 3 ilov nr. 577 af 9. juni 2006, § 8 i lov nr. 208 af 31. marts 2008, § 3 i lov nr. 479 af 23. maj 2011 og §5 i lov nr. 565 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:1.Efter§2, stk. 2,indsættes som nyt stykke:»Stk.3.Ungdomsskolen indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med kommunensfolkeskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriskeemner. Mål og rammer for samarbejderne skal indgå i kommunalbestyrelsens plan for kommunensungdomsskolevirksomhed, jf. § 4.«Stk. 3 bliver herefter stk. 4.2.§ 3, stk. 2, nr. 4,affattes således:»4) Danskuddannelse for nyankomne udlændinge mellem 18 og 25 år, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, i lovom danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.«

3. I§ 3, stk. 2, indsættes somnr. 5:»5) Undervisning i folkeskolens fag og obligatoriske emner samt valgfag på 7.-10. klassetrin, jf.folkeskolelovens § 22, stk. 7, og 33, stk. 8.«4.Efter § 4 indsættes:»§ 4 a.Efter indhentet udtalelse fra ungdomsskolebestyrelsen ved en ungdomsskole og skolebe-styrelsen ved en folkeskole kan kommunalbestyrelsen beslutte, at en folkeskole og en ungdomssko-le har fælles leder og fælles bestyrelse, jf. folkeskolelovens § 24 b.Stk. 2.De opgaver, der ved denne lov er tillagt ungdomsskoleinspektøren, varetages ved fælles le-delse med en folkeskole af den fælles leder. De opgaver, der ved denne lov er tillagt ungdomsskole-bestyrelsen, varetages ved fælles ledelse med en folkeskole af den fælles bestyrelse. Beslutninger,der alene har betydning for ungdomsskolens virksomhed, træffes af de medlemmer af den fællesbestyrelse, der hidrører fra ungdomsskolen.«5.I§ 5, stk. 2,ændres »jf. §§ 2, 3 og 7« til: »jf. §§ 2, 3, 7 og 8«.6.I§ 7, stk. 1, 1. pkt.,ændres »7-11 medlemmer« til: »minimum 7 medlemmer«.7.I§ 7, stk. 1, 3. pkt.,indsættes efter »I ungdomsskolebestyrelsen skal der«: »som minimum«, ognr. 1,ophæves.Nr. 2 til 4 bliver herefter nr. 1 til 3.8.I§ 7, stk. 2, 1. pkt.,ændres »§ 8, stk. 5« til: »§ 8, stk. 4« og2. pkt.ophæves.9.I§ 7, stk. 5,indsættes efter »om dens nedsættelse og funktion«: »samt om valgperiode m.v.«.10.I§ 10, stk. 1,indsættes efter »ungdomsskoleinspektør«: », jf. dog § 4 a«.§3

§8Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. august 2014, jf. dog stk. 2.Stk. 2.For elever, der i skoleåret 2014/15 begynder i 7., 8. eller 9. klasse finder de hidtil gældendevejledende timetal for tilbudsfagene tysk eller fransk fortsat anvendelse. Tilsvarende gælder forelever, der begynder i 8. klasse i forhold til geografi.Stk. 3.§ 1, nr. 103-108, træder i kraft den 1. januar 2014.Stk. 4.§ 1, nr. 79, 80, 82-84 og 86 om valg og sammensætning af skolebestyrelser træder i kraftden 1. februar 2014 med henblik på at valg af de skolebestyrelser, der skal tiltræde 1. august 2014kan ske efter de ændrede bestemmelser herom.Stk. 5.Folkeskolelovens § 15, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 31, træder i kraft den 1.marts 2014.Stk. 6.Loven finder anvendelse fra skoleåret 2014/15, jf. dog stk. 7-11.Stk. 7.For skoler, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden har etableret lektiehjælp og fagligfordybelse fra morgenstunden, finder kravet i folkeskolelovens § 16 a, stk. 4, 2. pkt., som affattetved denne lovs § 1, nr. 34, om, at lektiehjælp skal placeres om eftermiddagen, ikke anvendelse.Stk. 8.For skoler, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden har indsendt ansøgning efter folke-skolelovens § 15, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 31, finder kravet i folkeskolelo-vens § 16 a, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34, ikke anvendelse.Stk. 9.Forskolelærerinder og småbørnslærerinder, der er uddannet efter hidtil tidligere gældendelovgivningen herom, kan som hidtil i overensstemmelse med folkeskolelovens § 28, stk. 3, og § 29,stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, varetage undervisning i børnehaveklassen ogpå 1.-4. klassetrin og i idræt, håndværk og design samt madkundskab på de øvrige klassetrin. De i 1.pkt., nævnte kan endvidere varetage opgaver i den understøttende undervisning, jf. folkeskolelovens§ 30, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 68.Stk. 10.§ 1, nr. 9, finder for så vidt angår håndværk og design anvendelse fra skoleåret 2016/17.Skolerne kan dog udbyde faget fra skoleåret 2014/15.Stk. 11.§ 1, nr. 77, om kompetencedækning på 95 pct. skal været nået fra og med skoleåret 2020-21. Kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen løbende øges, så kompetencedækningen ermindst 85 pct. i 2016 og mindst 90 pct. i 2018.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning..................................................................................................................................................................... 191.1. Lovforslagets hovedpunkter....................................................................................................................................... 202. Lovforslagets indhold................................................................................................................................................... 212.1. En længere og mere varieret skoledag...................................................................................................................... 212.1.1. Mere undervisning i fagene.................................................................................................................................... 232.1.2. Understøttende undervisning.................................................................................................................................. 232.1.3. Bevægelse............................................................................................................................................................... 242.1.4. Lektiehjælp og faglig fordybelse............................................................................................................................. 242.1.5. Den åbne skole........................................................................................................................................................ 242.2. Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelser............................................................................................. 252.2.1. Bedre mulighed for valgfag.................................................................................................................................... 252.2.2. Eliteklasser i idræt.................................................................................................................................................. 262.2.3. Afsluttende prøve i faget idræt................................................................................................................................ 262.2.4. Fornyelse af folkeskolens afgangsprøver................................................................................................................ 262.3. Forældreansvar......................................................................................................................................................... 272.4. Kvalifikationskrav i folkeskolen................................................................................................................................. 282.4.1. Nærmere om permanentgørelse og afgrænsning af skolestartforsøgene................................................................ 292.5. Mål om fuld kompetencedækning...............................................................................................................................302.6. Regelforenklinger...................................................................................................................................................... 302.6.1. Enklere styring af timetal........................................................................................................................................ 302.6.2. Afskaffelse af loft over daglig undervisningstid...................................................................................................... 312.6.3. Fælles ledelse..........................................................................................................................................................312.6.3. Skolebestyrelser...................................................................................................................................................... 322.6.4. Afdelingselevråd..................................................................................................................................................... 332.6.5. Kommunalt udviklede valgfag.................................................................................................................................332.6.6. Dannelse af pædagogisk råd gøres frivillig............................................................................................................ 332.6.7. Mere fleksible rammer om klasselærerfunktionen.................................................................................................. 332.4.8. Holddannelse.......................................................................................................................................................... 342.7. Rådet for Børns Læring............................................................................................................................................. 352.8. Lovforslagets indhold på ungdomsskoleområdet....................................................................................................... 352.8.1. Samarbejde om eleverne med folkeskolen.............................................................................................................. 352.8.2. Fælles ledelse..........................................................................................................................................................362.8.3. Ungdomsskolens bestyrelse.................................................................................................................................... 362.9. Lovforslagets indhold på musikskoleområdet............................................................................................................ 372.10. Lovforslagets betydning for frie grundskoler........................................................................................................... 372.11. Lovforslagets betydning for udbud af kommunale fritids- og klubtilbud................................................................. 373. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner............................................................. 374. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.................................................................................... 375. Administrative konsekvenser for borgerne................................................................................................................... 376. Miljømæssige konsekvenser.......................................................................................................................................... 378. Forholdet til EU-retten................................................................................................................................................. 3810. Hørte myndigheder og organisationer........................................................................................................................ 3911. Sammenfattende skema............................................................................................................................................... 39

1. IndledningDanmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre.Vores folkeskole er blandt de bedste til at udvikle eleverne til aktive medborgere og til at give dem godesociale kompetencer. Folkeskolen skal sammen med forældrene fremme elevernes alsidige udvikling ogdannelse og give dem kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver demlyst til at lære mere.Folkeskolen fremmer elevernes evne til at forstå og deltage i demokratiske processer. Eleverne er godt ru-stet til deres fremtidige liv som samfundsborgere i Danmark. Fagligt klarer de danske elever i indskolingensig godt i både dansk og matematik. Derudover har de danske elever gode samarbejdsevner, og debatkulturenog det sociale klima på skolen og i klasserummet er generelt godt.Men den danske folkeskole står også over for store udfordringer. Det faglige niveau – særligt i læsning ogmatematik – er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk,matematik og naturfag, når de forlader folkeskolen. Samtidig udvikler vi ikke de fagligt svage eller de fagligtstærke elevers potentiale. Mellem 15 og 17 pct. af eleverne forlader i dag folkeskolen uden tilstrækkeligelæse- og matematikfærdigheder, og mange elever henvises til specialundervisning. Derudover har Danmarkrelativt set få fagligt stærke elever. Skal elevernes faglige niveau og dermed det faglige niveau i folkeskolenforbedres, er det centralt, at alle elever får mulighed for at udfolde deres potentiale fuldt ud, så vi kan klareos i den stigende internationale konkurrence.For at imødegå folkeskolens udfordringer fremlagde regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre ogSocialistisk Folkeparti) i december 2012 sit folkeskoleudspilGør en god skole bedre – et fagligt løft af folke-skolen.Med udspillet præsenterede regeringen sin vision om, at folkeskolen skal udfordre alle børn, så debliver så dygtige, de kan.Det fremgår af udspillet, at regeringen ønsker, at folkeskolen skal give børnene endnu bedre faglige kund-skaber og de bedste muligheder for at tage en ungdomsuddannelse og klare sig godt i livet. Udbyttet af un-dervisningen skal ikke afhænge af, hvor man bor, eller hvem der er ens forældre. Regeringen ønsker endvi-dere, at folkeskolen skal udvikle børnenes personlige og sociale kompetencer og uddanne dem til engageredemedborgere i et levende demokrati. Og det skal være spændende at gå i skole. Folkeskolen skal være en sko-le indrettet efter nutidens børn, så de trives og kan lide at gå i skole. Lærerne skal have uddannelse og efter-uddannelse, så de har stærke kompetencer i deres fag, og de skal anvende de bedste undervisningsmetoder.Lærerne skal nyde respekt og tillid.Udspillet er udfærdiget på baggrund af en lang række danske og internationale undersøgelser, og byggerderfor i vid udstrækning på den bedst tilgængelige viden om, hvorledes der opnås gode resultater i skolensamtidig med, at trivslen og den alsidige udvikling tilgodeses.Med udgangspunkt i udspillet har regeringen forhandlet med forligskredsen på folkeskoleområdet, som udover regeringspartierne består af Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.Forligskredsen er den 13. juni 2013 nået til enighed om en aftale om en reform af folkeskolen.De politiske mål for reformen er,1. at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan,2. at mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater, og3. at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel videnog praksis.Målene skal bidrage til at sætte en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for folkeskolens udviklingog sikre klare rammer for en løbende og systematisk evaluering af den undervisning, som tilbydes eleverne.For at opfylde disse tre mål er partierne bag folkeskoleloven enige om en reform af folkeskolen baseret påtre overordnede indsatsområder, som gensidigt understøtter hinanden, og som kan bidrage til at forbedreelevernes faglige niveau. Indsatsområderne er:En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læringEt kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledereFå klare mål og regelforenklinger

Inden for rammerne af de tre indsatsområder gennemføres en bred vifte af initiativer. Dette lovforslag in-deholder de initiativer i reformen, som hele forligskredsen kunne nå til enighed om, og som umiddelbart kangennemføres ved lov.Derudover har regeringen og regeringspartierne indgået aftale med Venstre og Dansk Folkeparti om yderli-gere en forlængelse af skoledagen, som ud over undervisning i fagene og en ny tid til understøttende under-visning, jf. nærmere nedenfor, vil indeholde tid til lektiehjælp og faglig fordybelse. Der fremsættes særskiltlovforslag herom i indeværende folketingssamling.De øvrige dele af reformens tiltag kan enten gennemføres administrativt og/eller kræver forudgående ud-viklingsarbejder, før den endelig udformning af tiltagene kan formuleres. Disse udviklingsarbejder forventesat medføre behov for fremsættelse af endnu et lovforslag i indeværende folketingssamling.Ud over de initiativer, som er omfattet af nærværende lovforslag, omhandler reformen initiativer vedrøren-defokus på udvikling af undervisningen vedoforenkling og præcisering af Fælles Mål, herunder hvorvidt indholdet af de eksisterendekanonlister skal ændres, og udvikling af fagene,oit i undervisningen, ogooprettelse af et nationalt videncenter for historie og kulturarv,afdækning af, hvordan afgangsprøverne får øget betydning, herunder en vurdering af, om det kanske ved indførelse af karakterniveau, optagelsessamtaler e.l.bedre undervisningsmiljø,ro og klasseledelse,kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere i folkeskolen,skoleudvikling og basering af undervisningen på viden og forskningsresultater,få klare mål for folkeskolen, ogstyrket grundlag for opfølgning ved udvikling af kvalitetsrapporter og elevplaner.1.1. Lovforslagets hovedpunkterSom anført ovenfor indeholder dette lovforslag de forslag fra reformen, som kræver lovændring, og somumiddelbart kan gennemføres.Lovforslaget indeholder først og fremmest forslag om en længere og mere varieret skoledag med øget un-dervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Den længere og mere varierede skoledag skalgive skolerne mere tid til undervisning via flere timer til undervisning i fagene og ved indførelse af en ny tidtil understøttende undervisning. Dette giver kommunerne lokal frihed til at sikre, at en række opgaver, somunderstøtter undervisningen i fagene, kan tilrettelægges på nye og bedre måder. Det gælder både inden for deenkelte fag og på tværs af fagene.Ved lovforslaget indføres skoledage svarende til 30 ugentlige timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse.Med de ekstra timer skal antallet af undervisningstimer i først og fremmest dansk og matematik øges, mender skal også gives flere timer i fremmedsprog og natur/teknik. Derudover styrkes de praktiske/musiske fag,bl.a. ved indførelse af de nye fag håndværk og design samt madkundskab.Den nye tid til understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene i dendel af skoledagen, som ligger ud over undervisningen i fag og obligatoriske emner. Den understøttende un-dervisning skal anvendes både til opgaver, der har et direkte fagrelateret indhold, og til opgaver, der sigterbredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og triv-sel.Den længere tid i skolen gør det endvidere muligt at sikre, at alle børn er fysisk aktive og får bevæget sighver dag, og at alle børn får tilbud om lektiehjælp. Tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse lægges efter

lovforslaget inden for skoledagen, men det vil være frivilligt for eleverne, om de vil deltage heri, eller om devil holde fri.Samtidig gives der bedre mulighed for at inddrage pædagoger og øvrigt pædagogisk personale i skoleda-gen, ligesom der indføres en forpligtelse for folkeskoler til at åbne sig over for lokalsamfundet, herunderforenings-, kultur og idrætslivet samt musikskoler og ungdomsskoler.Den længere og mere varierede skoledag vil også omfatte de segregerede specialundervisningstilbud. Der-for tages der med lovforslaget højde for, at skoledagen skal kunne tilrettelægges fleksibelt, så den skabergode og sikre rammer om elever med særlige behov, herunder ved, at der i særlige tilfælde kunne gives di-spensation til, at nogle klasser på en skole kan have en kortere skoledag mod til gengæld at have flere timermed to voksne i klassen i undervisningen i fagene.Lovforslaget indeholder endvidere flere af de initiativer i reformen, som skal forbedre udskolingen ogovergangen til ungdomsuddannelsen. Lovforslaget indebærer således bedre mulighed for valgfag, mulig-hed for oprettelse af eliteklasser i idræt, en ny prøve i idræt, en fornyelse af afgangsprøverne og ændringervedrørende afgangsbeviset fra folkeskolen.Et enkelt af reformens tiltag i retning af styrket forældresamarbejde og elevinddragelse er endvidere om-fattet af lovforslaget, hvorefter skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem frem-over også skal omfatte principper for forældrenes ansvar i samarbejdet.Tilsvarende er et af reformens tiltag i retning af kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledereomfattet af lovforslaget, hvorved der i folkeskoleloven indskrives en målsætning om fuld kompetence-dækning i forhold til undervisningen i fag og obligatoriske emner.Lovforslaget indeholder desuden langt de fleste af reformens regelforenklingsforslag, som skal give kom-munerne større frihed til at tilrettelægge arbejdet i folkeskolen efter lokale prioriteringer, ønsker og behov.Regelforenklingerne skal endvidere frigøre tid i kommuner og på skoler til at rette yderligere fokus på denfaglige udvikling af folkeskolen og elevernes læring.Nogle af regelforenklingerne har en tæt sammenhæng med indførelsen af en længere og mere varieret sko-ledag. Det drejer sig om forslagene til en enklere styring af timetal, ændring af de krav til uddannelseskvali-fikationer, som stilles til personalet på landets folkeskoler, og lempelse af holddannelsesreglerne.De øvrige forslag er direkte begrundet i ønsket om regelforenkling og øget lokal frihed. Det gælder forså vidt angår forslag til yderligere adgang til fælles ledelse på tværs af flere folkeskoler og mellem folke-skoler og ungdomsskoler. Med samme begrundelse foreslås mere fleksible regler til fastsættelse af reglerfor valg af skolebestyrelser. Derudover foreslås øget lokal frihed for så vidt angår valgfag, nedsættelse afpædagogiske råd på skolerne og anvendelse af klasselærerfunktionen.2. Lovforslagets indhold2.1. En længere og mere varieret skoledagGældende reglerReguleringen af indholdet i den danske folkeskole tager udgangspunkt i en fagopdelt undervisning. Folke-skoleloven indeholder således en række regler om fagrækken, hvis nærmere indhold og mål er beskrevet vedtrin- og slutmål for de enkelte fag i Fælles Mål. Fagrækken er opdelt i en humanistisk, praktisk/musisk og ennaturfaglig blok, hvortil der er fastsat minimumstimetal for tre år ad gangen for henholdsvis indskoling, mel-lemtrin og udskoling. Derudover er der fastsat minimumstimetal for fagene dansk, matematik og historie påudvalgte klassetrin for tre år ad gangen samt vejledende timetal for de enkelte fag. Alt hvad der foregår ifolkeskolen, karakteriseres således som udgangspunkt som undervisning, der er opdelt på fag og obligatori-ske emner, som skal varetages af en lærer i en klasse.I dag udgør det vejledende timetal for et helt skoleforløb 8.070 timer (svarende til 10.760 lektioner á 45minutter), som ved bekendtgørelsen om undervisningstimetal er fordelt på klassetrin og fag.De faktiske undervisningstimetal i folkeskolen er faldet med 94 timer siden skoleåret 2006/2007, hvad dersvarer til, at hver elev har mistet ca. en måneds undervisning af det samlede folkeskoleforløb. Dermed er derbehov for mere fokus på antallet af undervisningstimer i folkeskolen.

Samtidig bruger danske elever relativt mange timer i fritidstilbud og relativt lidt tid i skolen. Bevægelsesamt praktiske og kreative læringsformer har ofte ikke en direkte sammenhæng til elevernes skoledag. Næ-sten 90 pct. af eleverne i indskolingen går i fritidstilbud efter skoletid, men der er en social skævhed i, hvemder benytter fritidstilbud om eftermiddagen. Børn med anden etnisk baggrund end dansk og lav forældreind-komst benytter tilbuddene i mindre grad end etnisk danske børn med høj forældreindkomst.Folkeskoleloven indeholder ingen regler om inddragelse af det lokale folkeoplysnings-, kultur-, idræts- ogforeningsliv mv. i skolen, og der er ingen hjemmel til at lade musikskolelærere, ungdomsskolelærere, frivil-lige eller andre forestå undervisningen på skolen. Skolen kan alene i samarbejde med lokalsamfundets folke-oplysnings- og foreningsliv, det frivillige børne- og ungdomsarbejde samt andre kredse af interesserede bor-gere medvirke til eller forestå og koordinere kulturcenteraktiviteter.Den foreslåede ordningAftaleparterne er enige om, at alle elever skal have en længere og mere varieret skoledag med øget under-visningstid og nye og varierede undervisningsformer. Den længere og mere varierede skoledag skal giveskolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og via en ny tid til understøttende undervisning.Dette giver kommunerne lokal frihed til at sikre, at en række opgaver, som understøtter den fagopdelte un-dervisning, kan tilrettelægges på nye og bedre måder. Det gælder både inden for de enkelte fag og på tværsaf fagene.Samlet set giver det bedre muligheder for at styrke den faglige fordybelse i klasseundervisningen, samtidigmed at der i den nye understøttende undervisning kan arbejdes med en række elementer, der har betydningfor elevernes faglige færdigheder, læring, motivation og trivsel. Det drejer sig bl.a. om varierede og differen-tierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever. Det kan være praktiske oganvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden. Derudover kandet vedrøre tilegnelse af viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør eleverne i stand til og gi-ver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre. Der kan endvidere være tale omunderstøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbej-de med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.Målet om at styrke elevernes læring og dermed folkeskolens faglige niveau skal afspejles i et øget ambiti-onsniveau for undervisningen og elevernes faglige niveau på forskellige klassetrin, herunder særligt i danskog matematik. Via mere og bedre undervisning skal eleverne på sigt kunne det samme i 8. klasse, som de idag kan i 9. klasse.Den længere tid i skolen gør det endvidere muligt at sikre, at alle børn er fysisk aktive og får bevæget sighver dag, og at alle børn får tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse.Der skal skabes nye og bedre muligheder for at inddrage pædagoger og øvrigt personale til at støtte og sup-plere lærerne med andre relevante kvalifikationer i skoledagen, jf. afsnit xx.Med lovforslaget fastlægges en årsnorm for hvert klassetrin, som svarer til en gennemsnitlig skoleuge på30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse. Det erobligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden, hvorimoddet er frivilligt for eleverne at deltage i. Det betyder, at den obligatoriske del af elevernes undervisningstidreduceres med to, tre og to timer henholdsvis i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Fravælgestilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse, bliver skoledagen på de tre trin i grundskolen således alene påhenholdsvis 28, 30 og 33 ugentlige timer i gennemsnit.Det gældende loft for antallet af daglige undervisningstimer i indskolingen på maksimalt syv timer erstattesmed lovforslaget af en bestemmelse om, at en skoleuge ikke må overstige en årsnorm svarende til gennem-snitligt 35 timer om ugen. Derudover indsættes en bestemmelse om, at kommuner og skoler kan ansøge Un-dervisningsministeriet om dispensation fra denne regel. Dispensation gives, hvis der foreligger pædagogiskegrunde.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 31 (§ 15).Der fastsættes endvidere et minimumstimetal for det samlede antal årlige undervisningstimer i fagene. Dif-ferencen mellem den tid, skolen bruger på undervisning i fagene, og det fastsatte minimum for den samledeundervisningstid, anvendes til den nye tid til understøttende undervisning. Der fastsættes ikke et minimums-timetal for denne tid.

Der fastsættes et minimumstimetal for antallet af årlige undervisningstimer i dansk og matematik på alleklassetrin og i historie på 3. til 9. klassetrin.Der fastlægges vejledende timetal for undervisningen på hvert klassetrin i de enkelte, øvrige fag.For nærmere herom henvises til afsnit 2.6.1. samt lovforslagets § 1, nr. 33 (§ 16) og bemærkningerne hertil.2.1.1. Mere undervisning i fageneMinimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås forhøjet, så summen af de nuvæ-rende vejledende timetal i hvert fag for hvert klassetrin udgør det nye minimumstimetal for hvert klassetrin.Dansk og matematik foreslås styrket på 4. til 9. klassetrin ved at tildele begge fag et øget timetal, der svarertil en ekstra ugentlig lektion i forhold til det nuværende vejledende timetal, det vil sige en forøgelse i forholdtil det gældende vejledende timetal på 30 årlige undervisningstimer i hvert fag. Forøgelse af timetallet ud-møntes ved, at der fastsættes et samlet bindende minimumstimetal for hvert af fagene dansk og matematik påhvert af klassetrinene 4.-9. på henholdsvis 210 og 150 timer á 60 minutter pr. klassetrin. Hensigten med atstyrke timetallet i disse to grundlæggende fag er at give mere tid til fordybelse og anvendelse af varierendeundervisningsformer, hvor alle elever – både de, der lærer langsommere, og de, der lærer hurtigere – kan fået større udbytte af undervisningen.For at hæve kvaliteten i dansk- og matematiktimerne afsættes der endvidere midler til et treårigt forsøgs- ogudviklingsprojekt, som skal udvikle nye undervisningsmetoder til dansk og matematik, der udfordrer allebørn og gør undervisningen mere relevant. For at sikre en tidligere indsats for ordblinde og talblinde elever,skal der derudover bl.a. udvikles en test til talblindhed til brug for skolerne, ligesom der i 2015 vil blive enordblindetest tilgængelig for indskolingselever.Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering og børnenes tidlige udsyntil andre lande stiller krav om øgede sprogkundskaber – ikke mindst i engelsk. Derfor skal eleverne havemere undervisning i fremmedsprog.Når man skal begå sig i en global verden, er det i stigende grad vigtigt at kunne beherske engelsk. Langt defleste børn møder allerede engelsk i en tidlig alder og er motiverede for at lære sproget. Derfor foreslås ind-ført engelsk fra 1. klasse. Der sker en nettoforøgelse af fagets timetal over skoleforløbet i forhold til det nu-værende vejledende timetal med det, der svarer til en ugentlig lektion på henholdsvis 1. og 2. klassetrin.Desuden fremrykkes andet fremmedsprog til 5. klasse og gøres obligatorisk. Fremrykningen skal forberedeelevernes valg af enten tysk eller fransk som tilbudsfag i 7. klasse, og tilbudsfag i 7.-9. klasse omdøbes til ”2.fremmedsprog”.Endvidere vil det generelt være muligt for eleverne at vælge et tredje fremmedsprog som valgfag. Dettekan være tysk, fransk, spansk eller et andet fremmedsprog, som skolerne vælger at tilbyde.Natur/teknik er et vigtigt dannelsesområde for alle elever – ikke blot dem, som vil være ingeniører, men ilige så høj grad også for dem, som vil være mekanikere, håndværkere eller social- og sundhedshjælpere.Derfor forhøjes det vejledende timetal i natur/teknik i 2. og 4. klasse med én lektion om ugen.De praktiske/musiske fag skal bidrage til at understøtte den faglige udvikling og folkeskolens øvrige fag,herunder særligt dansk og matematik. Derfor indføres det nye fag håndværk og design, som erstatter sløjd oghåndarbejde og desuden indgår i valgfagsrækken. Samtidig prioriteres faget højere tidligt i skoleforløbet, idetén lektion om ugen efter det vejledende timetal for håndværk og design rykkes fra 7. til 4. klasse. Derudoverforhøjes det vejledende timetal for musik i 1. og 5. klasse. Endelig moderniseres hjemkundskab og ændrernavn til madkundskab.Der henvises til bilag 1, som foreslås optaget som bilag til loven samt lovforslagets § 1, nr. 7-11 (§ 5, stk.2-4).2.1.2. Understøttende undervisningMed den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskelli-ge forløb og læringsaktiviteter mv., der ligger ud over undervisningen i fag og obligatoriske emner, men somskal spille sammen med og støtte op om undervisningen i forhold til at realisere folkeskolens formål samt iFælles Mål for folkeskolens fag og emner. Den understøttende undervisning skal således anvendes både til

opgaver, der har et direkte fagrelateret indhold, herunder i forhold til de obligatoriske emner, og til opgaver,der sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivationog trivsel.Hensigten med den undervisning, der foregår i den øvrige del af skoledagen er at bidrage til at hæve detfaglige niveau i folkeskolen og give eleverne lejlighed til i højere grad end i dag at lære på flere forskelligemåder og arbejde med og blive anerkendt for et bredere udsnit af deres evner og interesser, herunder gennemen højere grad af kobling af teori og praksis og undervisning, der tager udgangspunkt i virkelighedsnæreproblemstillinger, der opleves relevante og interessante af eleverne. Den understøttende undervisning skaldesuden supplere og understøtte den fagopdelte undervisning i fagene ved at give eleverne tid til at afprøve,træne og repetere de færdigheder og kompetencer, de tilegner sig i den fagopdelte undervisning i fagene.Den understøttende undervisning vil kunne varetages af både lærere, pædagoger og personale med andrerelevante kvalifikationer, og samarbejdet mellem de forskellige faggrupper vil være centralt i varetagelse afdenne tid. Pædagogernes kompetencer vil fx særligt kunne være relevante i forbindelse med varetagelsen afaktiviteter vedrørende elevernes alsidige udvikling og deres trivsel. For at sikre kvaliteten af den understøt-tende undervisning varetages tiden i et samarbejde mellem lærere, pædagoger og personale med andre rele-vante kompetencer.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 34 ( § 16 a).Efter lovforslaget kan kommunerne og den enkelte skole beslutte at konvertere den nye tid til understøtten-de undervisning til undervisningstimer i fagene. Samtidig gives kommunerne mulighed for at give skolernedispensation til at nedskalere omfanget af tiden til understøttende undervisning, hvis de samtidig øger antal-let af timer med to voksne i klassen i undervisningen i fagene, herunder særligt dansk og matematik. Dennemulighed skal understøtte elevernes faglige udvikling og større undervisningsdifferentiering. Dispensations-muligheden gælder efter lovforslaget for indskolingen og for klasser med særlige udfordringer på øvrigeklassetrin.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 34 ( § 16 b).2.1.3. BevægelseDet foreslås, at motion og bevægelse på alle folkeskolens klassetrin skal indgå i et omfang, der i gennem-snit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til atfremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelsekan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 32 ( § 15 a).2.1.4. Lektiehjælp og faglig fordybelseTiden til faglig fordybelse og tilbud om lektiehjælp mv. skal have fokus på at styrke elevernes faglige ni-veau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deresniveau og behov. Skolerne pålægges at udbyde lektiehjælp og faglig fordybelse i gennemsnitligt to, tre og tougentlige timer, i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Tilbud om lektiehjælp og faglig fordy-belse lægges efter lovforslaget inden for skoledagen i tiden til den understøttende undervisning. Det vil imid-lertid være frivilligt for eleverne, om de ønsker at deltage i dette tilbud. Af denne årsag skal timerne til lek-tiehjælp og faglig fordybelse placeres om eftermiddagen i ydertimerne, således at det obligatoriske timetalfor eleverne reduceres med henholdsvis to, tre og to timer om ugen i indskolingen, på mellemtrinnet og iudskolingen, hvis tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse fravælges. Dermed bliver den obligatoriskedel af elevernes undervisningstid henholdsvis 28, 30 og 33 timer om ugen i gennemsnit. Tilbuddet om lek-tiehjælp kan til- og fravælges på daglig basis uden forudgående advisering.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 34 ( § 16 a, stk. 4).2.1.5. Den åbne skoleSkolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelseaf det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde.

Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik-, kunst- og kulturskoler til et gensidigt samarbej-de. Det vil dog være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i prak-sis.Udover folkeskolens fag og formål generelt skal dette samarbejde fremme den lokale sammenhængskraftog bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som for-eningslivet rummer.Skolelederen kan give konkret tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i mu-sikundervisning på den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en sportsforening, fx i stedet forvalgfagstimerne. Skolebestyrelsen kan fastsætte principper om denne adgang til at få fri til eliteidrætstræ-ning.Skolelederen kan endvidere give tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage iundervisning i ungdomsskolen i fag, der findes inden for folkeskolens fagrække.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 ( § 3, stk. 4 og 5) og 69 (§ 33, stk. 8 og 9), § 2, nr. 1 (§ 2, stk. 3) og3 (§ 3, stk. 2, nr. 5) samt § 3, nr. 1 (§ 3 b, stk. 3).2.2. Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelser2.2.1. Bedre mulighed for valgfagGældende reglerI dag har eleverne mulighed for at vælge valgfag på 8. og 9. klassetrin. Eleverne er ikke forpligtet til atvælge et valgfag, men på 8. og 9. klassetrin er det obligatorisk for eleverne at vælge enten et tilbudsfag elleret valgfag. En klasse kan ikke ombrydes på grundlag af elevernes valg af valgfag og tilbudsfag. Det følgerendvidere af princippet om den udelte skole, at deling i klasser af elever efter standpunkt, evner og øvrigeforudsætninger ikke kan finde sted.Den foreslåede ordningFor at imødekomme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger og øge deres motivationfremrykkes valgfag fra 8. klasse til 7. klasse med to ugentlige lektioner som vejledende timetal, og valgfaggøres samtidig obligatorisk. Eleverne fra 7. klasse får således mulighed for at vælge de samme valgfag, som idag kan vælges fra 8. klasse. Derudover gives der mulighed for at foretage ny klassedeling på grundlag afvalget af fag, hvilket til sammen vil give kommunerne bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer,herunder profillinjer, og toninger af udskolingen. Der brydes ikke med princippet om den udelte skole, hvor-efter deling i klasser af elever efter standpunkt, evner og øvrige forudsætninger ikke kan finde sted.Der åbnes endvidere for, at kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes undervisning i valgfag, derligger ud over de valgfag, der findes Fælles Mål for, og som ikke nødvendigvis er hverken praktisk ellerkunstnerisk betonede fag. Dermed kan elever få fx valgfag om astronomi, metal/teknologiværksted og ud-formningen af hjemmesider eller tone undervisningen i udskolingen ved hjælp af valgfagspakker ud fra te-maer som fx innovation og naturfag.Der udarbejdes som led i arbejdet med præciseringen og forenklingen af Fælles Mål et koncept for etable-ringen af nye valgfag i kommunerne. Det vil være i form af standarder for, hvordan mål og indhold for fagetskal beskrives, som kommunerne skal følge ved indførelsen af nye valgfag. Herved sikres det, at kommuner-ne gennemgår en række overvejelser i forbindelse med etableringen af nye valgfag, herunder formål, fagligprogression, muligheder for praktisk gennemførsel mv. De nye valgfag godkendes af kommunalbestyrelsen.Kommuner og skoler får endvidere mulighed for at udbyde de fag, der i dag er mulighed for at udbyde på10. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 19 d, stk. 4, nr. 5-12, og som der allerede er udarbejdet Fælles Mål for.Det drejer sig bl.a. om fag som ”Produktudvikling og formgivning”, ”Iværksætter” og ”Teknologi og kom-munikation”.Endelig ændres den nuværende obligatoriske projektopgave i 9. klasse, så der fremover stilles krav om, atvalgfag, der ikke indgår i prøverækken, men som eleven undervises i, skal indgå i projektopgaven. Denneændring kræver ikke lovændring.Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 16-19 (§ 9).

2.2.2. Eliteklasser i idrætGældende reglerEfter de gældende regler er der ikke hjemmel til at oprette særlige eliteidrætsklasser, hvor der sker optagel-se af elever på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau.Folkeskolelovens regler om frit skolevalg og klassedannelse, herunder princippet om den udelte enheds-skole indebærer, at børn har ret til at blive optaget i en hvilken som helst folkeskole, de måtte ønske, hvis derer ledige pladser. Hvis der er flere ansøgere til en skole end ledige pladser, skal de ledige pladser fordelesmellem ansøgerne efter objektive kriterier, som på forhånd er fastsat af kommunalbestyrelsen. Optagelse kanikke afslås på baggrund af en subjektiv (pædagogisk) vurdering eller optagelsesprøve. Opdeling i klasser afelever efter standpunkt, evner og øvrige forudsætninger må ikke finde sted.For at give elever med talent inden for en række idrætsgrene mulighed for at kombinere elitetræning ogskolegang på en hensigtsmæssig måde har Undervisningsministeriet godkendt forsøg med optagelseskrav tileliteidrætsklasser i en række kommuner. De deltagende skoler har kunnet optage og inddele elever i elite-idrætsklasser på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau.Den foreslåede ordningSkolen skal udfordre og udvikle alle elever, også de elever, der har et særligt sportsligt talent. Det foreslåsderfor, at det gøres muligt at oprette særlige eliteklasser i idræt i 7.-10. klasse, så undervisningen tilrettelæg-ges, så den understøtter elevernes talent og giver dem de bedst mulige rammer til at kunne træne. Eleveroptages i de særlige klasser på baggrund af deres sportslige niveau.Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 60 (§ 25, stk. 4).Det bemærkes, at aftaleparterne ligeledes er enige om, at kommuner, der ønsker det, efter ansøgning tilUndervisningsministeriet kan få godkendt forsøg med at oprette særlige talentklasser i musik.2.2.3. Afsluttende prøve i faget idrætGældende reglerUndervisningen i 1.-9. klasse gives inden for tre fagblokke, hvor idræt indgår i den praktiske/musiske fag-blok og er obligatorisk på alle klassetrin. Der aflægges hverken prøve eller gives standpunktskarakterer ifaget idræt. Der gives derimod en udtalelse mindst to gange om året på 8. og 9. klassetrin. Den sidste udtalel-se skal gives umiddelbart før afslutningen af undervisningen i faget og skal udtrykke elevens faglige stand-punkt på dette tidspunkt.Formålet med undervisningen i idræt er ifølge Fælles Mål, at eleverne gennem alsidige idrætslige lærings-forløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medførerkropslig og almen udvikling.Den foreslåede ordningFor at styrke idrætsfagets status og øge elevernes faglige udbytte af undervisningen foreslås det, at fagetidræt placeres i rækken af prøvefag, således at der kan gennemføres prøve i idræt for elever på 9. klassetrin.Prøven i idræt tilføjes rækken af udtræksfag, således at det samlede antal prøver, som den enkelte elev skalaflægge, forbliver uændret.Den udtalelse, der i dag gives i faget idræt, erstattes fremover af standpunktskarakterer i faget.Det er hensigten, at eleverne ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin skal udarbejde et oplæg,som danner grundlag for en mundtlig/praktisk prøve. Ved prøven skal elevernes gennem oplæg, dialog ogpraktiske øvelser demonstrere tilegnede kundskaber og færdigheder i faget.Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 25-28 (§ 14, stk. 1 og 2).2.2.4. Fornyelse af folkeskolens afgangsprøverGældende reglerHver elev skal i dag i 9. klasse aflægge to prøver i faget dansk og en prøve i hvert af fagene matematik, en-gelsk og fysik/kemi, som aflægges som bundne prøver. Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver,

som fastsættes ved udtrækning efter undervisningsministerens bestemmelse inden for henholdsvis fagblok-ken humanistiske fag og fagblokken naturfag.Inden for fagblokken humanistiske fag er engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag ogtysk/fransk prøvefag til udtræk. Inden for fagblokken naturfag er biologi, geografi og mundtlig matematik tiludtræk.De afsluttende prøver i folkeskolen, der finder sted ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin, be-tegnes i dag som folkeskolens afgangsprøver.Skolen udfærdiger afgangsbevis for elever, der går ud af skolen efter 7. klassetrin eller senere, om, i hvil-ken undervisning eleven har deltaget, om de senest givne standpunktskarakterer, om den sidste udtalelse ifaget idræt, samt om bedømmelse af eleven i forbindelse med prøverne.Efter elevens valg kan en skriftlig udtalelse og/eller en karakter for den obligatoriske projektopgave, der ernævnt i folkeskolelovens § 13, stk. 7, påføres afgangsbeviset, ligesom eventuelle skriftlige vurderinger i an-dre fag end prøvefagene også kan påføres eller vedhæftes afgangsbeviset som en del af dette.Den foreslåede ordningDet foreslås, at folkeskolens afgangsprøver skifter navn til 9.-klasseprøver for at tydeliggøre, at prøverneikke skal ses som afslutningen på elevens uddannelsesforløb. Samtidig harmoniseres betegnelserne for prø-verne på henholdsvis 9. og 10. klassetrin, idet prøven som afslutning på 10.klasse allerede betegnes 10.-klasseprøver.Det foreslås i forlængelse heraf, at afgangsbeviset ændrer navn, således at det fremover benævnes bevis ogknyttes til det klassetrin, i forlængelse af hvilket beviset udstedes. Med forslaget tydeliggøres det, at bevisetikke er afslutningen på elevens samlede uddannelsesforløb, men en dokumentation for gennemført undervis-ning, prøver, opgaver m.v. efter henholdsvis 7., 8., 9. eller 10. klasse.Det foreslås, at et bevis, der udstedes for elever, som går ud af skolen efter 7. klassetrin eller senere – udover de vurderinger m.v., som allerede i dag kan påføres eller vedhæftes afgangsbeviset – kan suppleres medyderligere oplysninger, således at en elev kan vælge, at oplysninger om fag eller kurser, der er gennemført iden kommunale ungdomsskole, herunder skriftlige vurderinger eller karakterer, påføres eller vedhæftes bevi-set. Formålet er at tydeliggøre anerkendelsen af elevernes læring og kompetencer uden for den almene fag-række til brug for elevernes videre færd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Det kan for eksempeldreje sig om kurser i forskellige fremmedsprog, håndværk, kunstneriske fag, førstehjælp mv.Det foreslås endvidere, at beviset fremover skal indeholde oplysninger om den senest givne standpunktska-rakter i faget idræt.Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 1og 24 (§ 13, stk. 9).2.3. ForældreansvarGældende reglerElever og forældre skal ifølge folkeskolens formålsparagraf samarbejde med skolen om at leve op til folke-skolens formål. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder bl.a. om samarbej-det mellem skole og hjem.Den foreslåede ordningDet er vigtigt, at formålet med skole-hjem-samarbejdet står klart for både lærere, pædagoger og forældre. Ide tilfælde, hvor skole-hjem-samarbejdet mellem skolens undervisende personale og forældrene fungerermindre godt, er det gensidigt præget af uklarheder, implicitte og usagte forhold. Såvel det undervisende per-sonale som forældre bærer dermed en del af ansvaret for, at skole-hjem-samarbejdet fejler. Det kan betyde, atforældrene bliver utrygge og usikre på deres rolle i skolen, og det kan medføre gradvis vigende deltagelse isamarbejdet fra forældrenes side. Og der er tegn på, at jo ældre eleverne bliver, jo vanskeligere bliver skole-hjem-samarbejdet. Et dalende engagement fra forældrenes side vanskeliggør dermed sikringen af et velfun-gerende fællesskab.Forældrenes aktive deltagelse er en forudsætning for en god skolegang. Og forældrenes deltagelse skalbygge på et ejerskab til, en forståelse for og accept af formålet med samarbejdet.

Det foreslås, at det præciseres i folkeskoleloven, at skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdetmellem skole og hjem, herunder principper om forældrenes ansvar i samarbejdet. Dermed kan forældrenebidrage til tilgangen til og håndteringen af det samarbejde, som de selv har en afgørende rolle i. Det vil giveejerskab til principperne i forældregruppen og åbner dermed mulighed for, at der med succes kan fastlæggesen klar beskrivelse af, hvad der forventes af forældrene.Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 89 (§ 44, stk. 2, nr. 3).2.4. Kvalifikationskrav i folkeskolenGældende reglerFolkeskoleloven stiller i dag krav om læreruddannelse for at kunne varetage undervisningen i 1.-10. klasse.Der kan dog ansættes personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag inden for folkesko-lens fagkreds (faglærere). De pågældende kan ikke tillægges generel undervisningskompetence og kan kunundervise i det eller de fag, som de særlige kvalifikationer relaterer til. En pædagoguddannet med særligefaglige kvalifikationer inden for et skolefagligt område vil således kunne tillægges undervisningskompetencei et særligt fag, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at den pågældendes kvalifikationer er tilstrækkelige tilat kunne undervise i det/de konkrete fag.Børnehaveklassens undervisning skal varetages af pædagoguddannede medarbejdere. De pædagoguddan-nede undervisere i børnehaveklassen er organiseret i Danmarks Lærerforening, hvor stillingsbetegnelsen er’børnehaveklasseleder’. Denne stillingsbetegnelse er almindelig anvendt.For at styrke sammenhængen mellem undervisningen i børnehaveklassen og grundskolens første klasserkan såvel læreruddannede som pædagoguddannede undervise fra børnehaveklasse til og med 2. klasse i for-bindelse med den samordnede indskoling. På denne måde kan de samme voksne følge børnene i det første åraf skoleforløbet. Ved årgangsdelte skoler skal undervisningen i det samordnede forløb varetages både afbørnehaveklasseledere (med pædagoguddannelse) og lærere. Ved ikke-årgangsdelte skoler – det drejer sigher om små skoler med ikke over 150 elever – kan undervisningen om nødvendigt gennemføres af den pæ-dagoguddannede alene eller af den læreruddannede alene. Den samordnede indskoling forudsætter en visbalance i omfanget af på den ene side børnehaveklasselederens undervisning af elever i 1. og 2. klasse og påden anden side lærernes undervisning af børnehaveklassebørnene.Siden det i 1984 blev muligt at oprette skolefritidsordninger under skolens ledelse, har nogle skoler ogkommuner inddraget skolefritidsordningens medarbejdere i skolens undervisning med assisterende funktio-ner i forhold til lærerens undervisning. Her har skolepædagogen/undervisningsassistenten især opmærksom-hed på og løser opgaver med vægt på elevernes sociale trivsel, samarbejde og opmærksomhed om lærerensundervisning fx i form af supplerende støtte og praktisk instruktion. De pædagoguddannede er særligt rele-vante i forhold til eleverne på de yngste klassetrin, der tillige er målgruppe for skolens skolefritidsordning.Der er dog intet til hinder for, at de pædagoguddannede tillige kan varetage støttende og assisterende opgaveri undervisningen på de ældre klassetrin.Folkeskoleloven indeholder ingen kompetencekrav til medarbejdere, der indgår med støttende og assiste-rende opgaver i forhold til lærernes undervisning.Den foreslåede ordningDet foreslås, at forskellige medarbejdergrupper skal kunne varetage forskellige opgaver i den længere ogvarierede skoledag.Det skal fortsat være læreren, der har den generelle undervisningskompetence. Lærerne kan varetage allefolkeskolens opgaver i relation til både de fagopdelte timer og tiden til understøttende undervisning. Dettekan ske i samarbejde med andre medarbejdergrupper som fx pædagoger eller medarbejdere med andre rele-vante kompetencer for elevernes faglige udvikling. Lærerne skal endvidere sikre sammenhæng i undervis-ningen.På alle klassetrin kan pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer inddrages i undervis-ningen i en understøttende rolle ved at løse opgaver inden for deres kompetence og kvalifikationer i øvrigt.De vil fx kunne støtte og supplere læreren i de fagopdelte timer og vil kunne varetage understøttende under-visning alene med eleverne. Der vil i sidste tilfælde være tale om opgaver, som ikke i samme omfang kræver

lærerens professionskompetence. Pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer tillæggesikke undervisningskompetence under udførelsen af disse opgaver.I indskolingen kan pædagoguddannede varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompe-tence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt (permanentgørelse og afgrænsning af skolestartforsøgene iforhold til pædagogernes kompetencer).Det bemærkes, at kvalifikationskravene til skolebibliotekarer, som er fastsat ved bekendtgørelse, ligeledesophæves i forbindelse med dette lovforslags ikrafttræden.Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 63-68 (§§ 28-30).2.4.1. Nærmere om permanentgørelse og afgrænsning af skolestartforsøgeneForsøg med skolestartFor at give mulighed for bedre indholdsmæssig sammenhæng i de yngste skolebørns samlede skoledag, derfor flertallet af børnene fra børnehaveklasse til og med 3. klasse både omfatter undervisning og aktiviteter iskolefritidsordning har undervisningsministeren dispenseret fra uddannelseskravene i forbindelse med forsøgmed skolestart. Hermed kan de læreruddannedes og de pædagoguddannedes samarbejdsflader i forhold tilundervisningen række ud over den samordnede indskoling. I skolestartforsøgene har pædagoguddannede i etvist omfang kunnet varetage undervisningsopgaver fra 1.-3. klassetrin i samarbejde med lærerne.Rambøll har foretaget en evaluering af forsøg med skolestart. Resultaterne af evalueringen foreligger i rap-porten ”Evaluering af forsøg med skolestart” fra juni 2012. Rapporten blev offentliggjort i september 2012.Evalueringen viser, at ordningen med lærer-pædagog-samarbejdet i indskolingen er en succes. Evalueringenviser bl.a., at lærer-pædagog-samarbejdet gør en positiv forskel på kvaliteten af skole-hjem-samarbejdet,øget inklusion af elever med særlige behov og forudsætninger, elevernes forudsætninger for læring i form afforbedret undervisningsmiljø og elevernes sociale og personlige udvikling, inklusive trivsel.Evalueringen viser entydigt, at det er læreren, der i samarbejdet mellem lærere og pædagoger har ansvaretfor, at undervisningens faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet.Pædagogernes rolle varierer alt efter, hvilke fag og opgaver de deltager i. Evalueringen tyder på, at pæda-goger primært har en assisterende, supplerende rolle i relation til undervisning i de humanistiske og naturfag-lige fag. Med afsæt i lærerens instruktioner hjælper pædagogen eleverne med at forstå og løse faglige opga-ver eller tager sig af de elever, der har behov for særlig støtte.Der er indikationer på, at pædagogerne typisk får mere ansvar og i højere grad varetager (dele af) undervis-ningen i de praktiske/musiske fag. Der er tilsvarende indikationer på, at pædagogerne typisk får mere ansvar,når der forekommer mere praksisorienteret undervisning, hvor eleverne bruger fagene i praksis, dvs. hvor depædagoguddannedes professionskompetencer bliver bragt i spil. Varetagelse af sådanne selvstændige under-visningsopgaver forudsætter, at pædagogerne tillægges undervisningskompetence via en lovændring.Den foreslåede ordningSom led i regelforenklingen med større frihed til kommuner og skoler foreslås det, at pædagoger tildelesundervisningskompetence i overensstemmelse med erfaringerne fra forsøgene med skolestart. Derved fårlærere og pædagoger mulighed for i et samarbejde at forestå undervisningen fra børnehaveklasse til og med3.klasse.Samarbejdet forudsætter en fælles planlægning af undervisningens indhold og varetagelse. Den fælles plan-lægning kan danne baggrund for en ordning, hvor de to personalegrupper ud over at kunne forestå undervis-ningen sammen, også i et vist omfang kan undervise alene i såvel børnehaveklasse som 1.-3. klasse. Detforudsættes, at det undervisende personale løser afgrænsede opgaver inden for deres kompetence og de på-gældendes kvalifikationer i øvrigt.Det bemærkes, at der ligeledes inddrages pædagogisk personale og andre relevante medarbejdere i plan-lægning og afviklingen af læringsaktiviteterne i den understøttende undervisning. Dette samarbejde mellemlærere, pædagoger og andet personale reguleres særskilt, jf. det anførte herom i bemærkningerne til lov-forslagets § 1, nr. x (§ 16 a).Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 67 (§ 29 a).

2.5. Mål om fuld kompetencedækningGældende reglerFolkeskoleloven stiller krav om læreruddannelse for at kunne varetage undervisningen i 1.-10. klasse. Derkan dog ansættes personer med særlige kvalifikationer til at undervise enkelte fag inden for folkeskolensfagkreds (faglærere). Der stilles i dag ikke krav om, at en lærer skal have undervisningskompetence (tidligerelinjefag) i de konkrete fag, læreren underviser i.Den foreslåede ordningFor bedst muligt at kunne realisere målsætningen om at styrke den fælles folkeskole, skal den nuværendeefteruddannelsesindsats for lærere og pædagoger styrkes. Lærerne skal have undervisningskompetence –svarende til linjefag – i de fag, de underviser i. Lærere, som har en faglig fordybelse i faget, vil sikre, at ele-verne møder en undervisning af endnu højere faglig og pædagogisk kvalitet.Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompe-tence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende fagligkompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning foreslås med nærvæ-rende lovforslag indskrevet i folkeskoleloven. Målsætningen indeholder alle fag og alle klassetrin og skalgælde på kommuneniveau.Kompetenceudviklingsindsatsen skal målrettes og fokuseres strategisk på de områder, hvor der er størstsammenhæng med folkeskolens mål og behov. Kompetenceudviklingsindsatsen skal derfor både understøttemålsætningen om fuld kompetencedækning i folkeskolens fag i 2020 og anvendes til understøttelse af øvrigeprioriterede områder og målsætninger i folkeskolereformen som fx anvendelse af it i undervisningen, klasse-ledelse, inklusion, dansk og matematik mv. Efteruddannelsesindsatsen skal organiseres både som efterud-dannelse i regi af professionshøjskoler og universiteter, og som aktionslæring og kollegial sparring på sko-lerne mv.Regeringen vil afsætte i alt 1 mia. kr. i perioden 2014-2020 til styrket efteruddannelse af lærere og pæda-goger i folkeskolen. I forlængelse af lov nr. 409 af 26. april 2013 om forlængelse og fornyelse af kollektiveoverenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område etableres der et forpligtendepartssamarbejde om kompetenceudvikling. På folkeskoleområdet inviteres parterne til at deltage i partsud-valg, der skal udarbejde pejlemærker for udmøntningen af den 1 mia. kr., der er afsat i perioden 2014-2020til faglig opkvalificering af lærere og pædagoger i folkeskolen.Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 77 (§ 40, stk. 7).2.6. RegelforenklingerKommunerne skal have større frihed til at tilrettelægge arbejdet i folkeskolen. Folkeskolen skal i højeregrad styres efter fælles mål og mindre efter regler og procedurekrav. På den baggrund gennemføres der meddette lovforslag en række regelforenklinger.2.6.1. Enklere styring af timetalGældende reglerDen gældende timetalsmodel for grundskolen indeholder minimumstimetal for 1.-9. klassetrin, basistimetalfor børnehaveklassen, 1.-9. klassetrin samt vejledende timetal for 1.-9. klassetrin.Minimumstimetallene er det antal undervisningstimer, kommunerne og skolerne mindst skal tilbyde, hvoriogså ligger en forpligtelse til at gennemføre de tilbudte timer. Minimumstimetallene fastsættes inden for denhumanistiske, den naturfaglige og den praktiske/musiske fagblok og for klassens tid for tre klassetrin ad gan-gen (indskoling, mellemtrin og udskoling). Endvidere er der minimumstimetal for fagene dansk og matema-tik for 1.-3. klassetrin og for faget historie for 4.-6. klassetrin. Basistimetallet er det mindste antal årlige un-dervisningstimer, hvert klassetrin skal have. De vejledende timetal er det antal undervisningstimer, som Un-dervisningsministeriet anbefaler for det enkelte fag på hvert enkelt klassetrin, og som ligger til grund for deFælles Mål, dvs. de bindende trin- og slutmål for undervisningen i fagene.Der føres statsligt tilsyn med overholdelsen af minimumstimetallene.

Den foreslåede ordningTimetalsmodellen opleves af mange kommuner og skoleledere som bureaukratisk og uforholdsmæssigttidskrævende at administrere, og det foreslås derfor at forenkle den.Det foreslås, at der fastsættes et samlet årligt minimumstimetal for undervisningstimerne i fagene for hvertaf klassetrinene 1.-9. Dette årlige minimumstimetal for hvert enkelt klassetrin træder i stedet for minimums-timetallene for hver af de tre fagblokke for tre klassetrin ad gangen, og minimumstimetallene skal fremoverikke længere opgøres for tre, men kun for ét år ad gangen. Der er herefter ikke længere behov for at opereremed basistimetal for 1.-9. klassetrin.Det foreslås derudover, at der fastsattes minimumstimetal for antallet af årlige undervisningstimer i dansk,matematik og historie. Det fastsættes fortsat vejledende timetal for de øvrige fag på hvert klassetrin.Der ligger en betydelig, administrativ forenkling af timetalsmodellen i, at minimumstimetallene ikke læn-gere skal opgøres for tre, men kun for ét år ad gangen. Afskaffelse af minimumstimetallene for hver fagblokvil desuden lette kommunernes og skolernes arbejde med timeplanlægning og give skolerne mulighed for attilrettelægge skemaet ud fra skolens praksis fx i forhold til at undervise på tværs af fagene og ud fra elever-nes konkrete behov.Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 33 (§ 16).2.6.2. Afskaffelse af loft over daglig undervisningstidGældende reglerDer er i dag et loft over det daglige undervisningstimetal for børnehaveklassen og 1.- 3. klasse på syv ti-mer, bortset fra ved særlige arrangementer.Den foreslåede ordningLoftet over timetallet i indskolingen på syv timer erstattes af en bestemmelse om, at en skoleuge set over etskoleår i gennemsnit ikke må overskride 35 timer, jf. det anførte ovenfor om indførelse af en længere ogmere varieret skoledag i afsnit 2.1. Kommuner og skoler kan ansøge Undervisningsministeriet om dispensa-tion fra denne regel. Dispensation gives af pædagogiske grunde.Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 31 (§ 15, stk. 2).2.6.3. Fælles ledelseGældende reglerKommunalbestyrelsen kan efter indstilling fra skolebestyrelsen beslutte, at en eller flere små skoler og enstørre skole eller to eller flere små skoler har fælles skoleleder og eventuelt fælles skolebestyrelse, men hvertsit skoledistrikt.Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter indstilling fra skolebestyrelsen henholdsvis forældrebestyrelsenbeslutte, at en folkeskole med eventuel skolefritidsordning og et dagtilbud eller fritidshjem har fælles lederog fælles bestyrelse (samdrift). Det er en betingelse, at der er tale om små skoler.Små skoler er defineret som små skoler i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 150 elever ogmed beliggenhed i et byområde med ikke over 900 indbyggere.Undervisningsministeren har givet dispensation til forsøg med fælles ledelse med flere større skoler, fællesledelse af folkeskole/kommunalt dagtilbud, integrerede biblioteker og samdrift af 10. klassecenter og ung-domsskole i en række kommuner. Forsøgsdispensationerne er givet i forbindelse medEn skole i bevægelse,udfordringsretten og frikommuneforsøget.Den foreslåede ordningFor at give kommunerne større frihed til at etablere fælles ledelse mellem flere folkeskoler og mellem fol-keskoler og dagtilbud og fritidshjem foreslås definitionen af små skoler ændret. Ved små skoler forståsfremover skoler i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 300 elever. Kravet om at skolerne skalligge i et byområde med ikke over 900 indbyggere, bortfalder.Kommunalbestyrelsens beslutning om fælles ledelse skal ikke længere træffes efter indstilling fra hen-holdsvis skolebestyrelser og forældrebestyrelser. Kommunalbestyrelsen skal fremover indhente en udtalelse

fra skolebestyrelsen henholdsvis forældrebestyrelsen forud for sin beslutning om fælles ledelse. Kommunal-bestyrelsen er ikke bundet af bestyrelsernes udtalelse.Som noget nyt indføres der hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at etablere fæl-les ledelse for en folkeskole og en ungdomsskole.Forenklingsforslagene indebærer, at kommunerne får bedre muligheder for at indrette kommunens skole-væsen på en hensigtsmæssig måde i overensstemmelse med lokale ønsker og behov. En øget frihed til atsamle skoler under fælles ledelse, hvor skolerne bevares som særskilte institutioner med hver sit skoledi-strikt, indebærer, at der kan opnås besparelser på driften ved at samle administrationen af flere små skolerunder én overordnet leder samtidig med, at der er undervisningstilbud i lokalområdet. En øget frihed til atetablere samdrift mellem skoler og henholdsvis dagtilbud, fritidshjem og ungdomsskoler giver bedre mulig-heder for samarbejde på tværs af tilbuddene.Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 51-55 og 101 (§ 24-24b og § 55, stk. 1).2.6.3. SkolebestyrelserGældende reglerVed hver skole skal der oprettes en skolebestyrelse, der består af 5 eller 7 repræsentanter for forældrene, 2repræsentanter for lærerne og de øvrige medarbejdere og 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandtskolens elever. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt efter anmodning fra skolebestyrelsen bestemme, at et afdens medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Skolebestyrelsen kan invitere gæster tildrøftelse af dagsordenspunkter, som har særlig interesse for disse. Herudover kan kredsen af mødedeltagereikke udvides.Forældrerepræsentanterne vælges af og blandt alle valgbare og stemmeberettigede forældre på skolen, oghvervet som forældrerepræsentant er borgerligt ombud. Det betyder bl.a., at kommunalbestyrelsen skal træf-fe beslutning om tilladelse til, at en forældrerepræsentant kan udtræde af skolebestyrelsen.Forældrerepræsentanternes valgperiode er som udgangspunkt 4 år gældende fra den 1. august i det år, derfølger efter nyvalg til regionsråd og kommunalbestyrelsen. De øvrige medlemmers valgperiode er 1 år.Undervisningsministeren fastsætter regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen, hvilket erudmøntet i skolebestyrelsesbekendtgørelsen, som indeholder regler om proceduren for valg af forældrere-præsentanter, valgret og valgbarhed, fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt, vederlag og erstatningfor dokumenterede merudgifter i forbindelse med varetagelsen af medlemskab af skolebestyrelsen m.v.Den foreslåede ordningDet foreslås, at kommunalbestyrelsen gives mulighed for at træffe beslutning om skolebestyrelsens sam-mensætning efter indhentet udtalelse fra de berørte skolebestyrelser. Skolebestyrelsen skal fortsat bestå af etflertal af forældrerepræsentanter, og der skal fortsat vælges repræsentanter for medarbejdere og elever. Hvisen skole har undervisning på flere afdelinger, skal kommunalbestyrelsen sikre, at der vælges mindst én for-ældrerepræsentant for hver afdeling. Hvis flere folkeskoler har fælles bestyrelse, skal der ligeledes vælgesrepræsentanter fra alle de deltagende skoler.Det bliver muligt at tilbyde to pladser i skolebestyrelsen til repræsentanter fra det lokale erhvervs- eller for-eningsliv eller fra de lokale ungdomsuddannelser. Derved sikres yderligere lokal forankring af folkeskolen,og samarbejdet i forhold til elevernes overgang til ungdomsuddannelse styrkes.Kompetencen til at fastsætte regler for, hvordan valget til skolebestyrelsen skal ske, overføres fra Under-visningsministeriet til kommunalbestyrelserne, således at kommunalbestyrelsen får kompetence til at fastsæt-te regler for, hvordan valget skal ske efter godkendelse af skolebestyrelserne i kommunen. De lokalt fastsatteregler om skolebestyrelsesvalg kan efter lokale ønsker og behov offentliggøres på kommunernes og skoler-nes hjemmesider. Undervisningsministeren vil fortsat have bemyndigelse til at fastsætte nogle mere generelleregler om valg ved skoler, der oprettes i valgperioden, forskudte valg, valgret og valgbarhed samt mulighe-den for fritagelse fra hvervet som forældrerepræsentant m.v. Hvervet som forældrerepræsentant vil ikke læn-gere være et borgerligt ombud, og det er hensigten, at reglerne om fritagelse fra hvervet som forældrerepræ-sentant forenkles.

Kommunalbestyrelsen får mulighed for at træffe beslutning om, at valgperioden for forældrevalgte skole-bestyrelsesmedlemmer på skoler og afdelinger med klassetrin fra 7. klasse skal være to år i stedet for fire år.Kommunalbestyrelsen får mulighed for at beslutte, at skolefritidsordningens leder samt eventuelle lederefra en skoles afdeling kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Kommunalbestyrelsen får lige-ledes mulighed for at beslutte, at en eventuel daglig leder af et dagtilbud eller fritidshjem og en ungdomssko-le, som har fælles ledelse med en folkeskole, kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 79-86 (§§ 42 og 43).2.6.4. AfdelingselevrådGældende reglerElever på skoler, som har 5. eller højere klassetrin, har ret til at danne et elevråd. Eleverne udpeger repræ-sentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolens leder har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning foreleverne i almindelighed, dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse vil stride mod anden lovgivning.Den foreslåede ordningDet foreslås, at elever på skoler med afdelingsstruktur også får ret til at danne et elevråd på hver afdeling,som har 5. eller højere klassetrin. Ud over et elevråd for den samlede skole kan der dermed også opretteselevråd for hver afdeling på skoler med afdelingsstruktur. Det vil fortsat være elevrådet for den samlede sko-le, der fungerer som elevernes fælles talerør, herunder udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v.Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 95 (§ 46, stk. 2).2.6.5. Kommunalt udviklede valgfagGældende reglerKommunerne har pligt til at tilbyde eleverne på 8. og 9. klassetrin valgfagsundervisning svarende til 120undervisningstimer årligt og kan vælge at tilbyde et antal af de fag, der er nævnt i folkeskolelovens § 9, stk. 1og 2, og de fag, der er nævnt i bekendtgørelsen om valgfag i henhold til folkeskolelovens § 9, stk. 5. Derud-over kan kommunerne tilbyde praktisk og kunstnerisk betonede fag, som kommunen selv kan udforme.Den foreslåede ordningDet foreslås, at kommunernes adgang til selv at udforme valgfag udvides, sådan at den gældende begræns-ning om, at fagene skal være praktisk og kunstnerisk betonede, bortfalder.Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 18 (§ 9, stk. 5).2.6.6. Dannelse af pædagogisk råd gøres frivilligGældende reglerVed hver skole dannes et pædagogisk råd, som er rådgivende for skolens leder. Rådet består af alle medar-bejdere, der varetagere undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen.Den foreslåede ordningSom led i gennemførelsen af regelforenklinger med større frihed til kommunerne foreslås det, at bestem-melsen om dannelse af pædagogisk råd ophæves, så det bliver frivilligt for kommuner og skoler, om der skaldannes pædagogisk råd. Medarbejderinddragelsen på skolerne kan ske på mange andre måder end gennem etpædagogisk råd, og det bliver fremover op til kommunerne og den enkelte skole at tilrettelægge medarbej-derinddragelsen på den mest hensigtsmæssige måde efter lokale ønsker og behov.Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 94 (ophævelse af § 46, stk. 1).2.6.7. Mere fleksible rammer om klasselærerfunktionenGældende reglerEfter de gældende regler påhviler det skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærereplanlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. Det forudsættes i

den forbindelse, at klasselæreren koordinerer arbejdet vedrørende klassen både i forhold til skolens ledelseog de øvrige lærere og personalegrupper på skolen, hvilket bl.a. fremgår af lærernes arbejdstidsaftale. Der-udover har klasselæreren den særlige opgave at skulle samarbejde med eleverne om løsning af særlige opga-ver i forhold til klassen. Hertil tillægges klasselærerens fag et antal årlige undervisningstimer.Den foreslåede ordningHver klasse skal forsat have en klasselærer, men det foreslås, at skolerne skal have frihed til at fastsætte,hvordan organiseringen og ansvaret er placeret for løsningen af opgaven som klasselærer. Samtidig forplig-tes skolelederen til at sikre, at opgaven som klasselærer varetages af en lærer eller uddelegeres til flere afklassens lærere eller pædagoger, der er tilknyttet klassen, så der sker en koordination i relation til undervis-ningen og den samlede faglige og sociale udvikling for klassen og den enkelte elev, og så de særlige opgavermed at få klassen som fællesskab til at fungere varetages i et samarbejde med eleverne.Bestemmelsen om, at klasselærerens fag tillægges et antal årlige undervisningstimer til varetagelsen afopgaven, udgår.Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 35-37 (§ 18, stk. 2, 3 og 5).2.4.8. HolddannelseGældende reglerUndervisningen kan på alle klassetrin organiseres i hold. De gældende holddannelsesregler indeholderimidlertid en række begrænsninger. De væsentligste begrænsninger består i, at elever på alle klassetrin un-dervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden (50 pct.-reglen). Derudover kan holddan-nelse på baggrund af den løbende evaluering af de enkelte elever, som skolerne skal lave efter folkeskolelo-vens § 13, stk. 2, tidligst ske efter skoleårets begyndelse og for børnehaveklassen og på 1.-7. klassetrin kanholddannelse kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun finde sted i forbindelse med korterekurser.Den foreslåede ordningHolddannelsesreglerne foreslås ændret ved, at reglen om, at eleverne skal undervises i deres klasse i denovervejende del af undervisningstiden (50 pct.-reglen), foreslås ophævet for 4.-10. klassetrin. Der tilføjes enbestemmelse om, at eleverne på 4.-10. klassetrin i væsentligt omfang skal undervises med udgangspunkt ideres stamklasse.Derudover suppleres reglerne for brug af holddannelse på 8.-10. klassetrin med krav om, at holddannelsepå baggrund af den løbende evaluering af elevernes faglige niveau tidligst kan ske efter skoleårets begyndel-se, og at der jævnligt foretages en konkret pædagogisk begrundet vurdering af brugen af holddannelse påbaggrund af fagligt niveau i forhold til undervisningen af såvel klassen som sådan som den enkelte elev.Dette gøres for at sikre, at der ikke gives adgang til permanent niveaudeling, og at der løbende tages stillingtil brugen af holddannelse.Reglerne for 8.-10. klassetrin udvides til også at omfatte 7. klassetrin, så alle klassetrin i udskolingen vilvære omfattet af de samme regler.Med lovforslaget forpligtes skolebestyrelsen til at fastlægge principper for holddannelse.Samlet set er der tale om såvel en lempelse som en opstramning – en lempelse i forhold til omfanget afholddannelse på 4.-10. klassetrin, og en opstramning i forhold til betingelserne for brugen af holddannelse på8.-10. klassetrin i forhold til mulighederne for niveaudeling. I forhold til 7. klassetrin vil der være tale om enlempelse af mulighederne for brug af holddannelse på baggrund af fagligt niveau.Endvidere sker der en lempelse af 50 pct.-reglen i forhold til indskolingen. Med henblik på at vurdere ef-fekten af forskellige initiativer i reformen gennemføres en række evalueringer, jf. afsnit 5.1. Som led herigennemføres en evaluering af skolernes brug af holddannelse, herunder udviklingen i skolernes brug af hold-dannelse på baggrund af fagligt niveau og betydningen for elevernes tilknytning til stamklassen. Evaluerin-gen vil have et særskilt fokus på at undersøge, om bestemmelsen om, at eleverne skal undervises med ud-gangspunkt i deres klasse, følges, og at lempelsen af holddannelsesreglerne ikke medfører store klasser adbagvejen.

Den ikke fagopdelte undervisning (den understøttende undervisning) vil ikke være omfattet af holddannel-sesregler.Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 61 (§ 25 a).2.7. Rådet for Børns LæringGældende reglerRådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen (Skolerådet) har til opgave at følge og vurderesamt rådgive undervisningsministeren om det faglige niveau og den pædagogiske udvikling i folkeskolen ogungdomsskolen samt elevernes udbytte af undervisningen. Rådet skal endvidere vurdere skolens evne til atbidrage til at bekæmpe elevers negative sociale arv og evne til at øge integrationen af elever med anden et-nisk baggrund end dansk.Rådet består af 21 medlemmer, som er udpeget af undervisningsministeren efter indstilling fra 17 organi-sationer og råd med interesser på folkeskoleområdet. Rådet ledes af et formandskab bestående af tre til fempersoner med særlig indsigt i forhold vedrørende folkeskolen, som er udpeget af undervisningsministeren.Blandt formandskabets medlemmer udpeger ministeren rådets formand. Formandskabet består i dag af 5medlemmer, som ud over formanden består af to skoleledere og to forskere. Formandskabet og rådets øvrigemedlemmer udpeges for tre år ad gangen.Den foreslåede ordningDer er behov for at se børnenes læring fra 0-16 år i en sammenhæng. Dagtilbuddene skal stimulere børne-nes lyst til at lære, og der skal være en mere glidende overgang mellem dagtilbud og folkeskole.Det foreslås derfor, at det nuværende Skoleråd udvides med repræsentanter for dagtilbudsområdet og om-døbes til Råd for Børns Læring. Herved samles de børne- og ungdomsinstitutioner inden for normalområdet,som kommunerne har ansvar for, i et samlet råd.Samtidig foreslås antallet af medlemmer i rådet reduceret fra 21 til 17 medlemmer, hvorved alle organisati-oner fremover alene vil være repræsenteret ved et medlem, ligesom visse organisationers/råds repræsentationi rådet ophæves.Det er tanken, at der i folketingssamlingen 2013/2014 fremsættes lovforslag om oprettelse af et nyt Råd forUngdomsuddannelser. For fortsat at sikre fokus på også at skabe sammenhæng mellem skole og ungdoms-uddannelser, vil Rådet for Børns Læring på sigt kunne udvides med et medlem indstillet af det kommendeRåd for Ungdomsuddannelser. En sådan udvidelse vil ske ved lovændring.Rådet for Børns Læring skal fortsat være uafhængigt og ledes af et formandskab på fem til syv personer,der skal repræsentere en særlig indsigt i forhold til dagtilbud og folkeskolen. Det bemærkes, at det er under-visningsministeren, der vurderer, hvor mange medlemmer af formandskabet, der er behov for, på tidspunktetfor udpegningen. Formandskabets medlemmer udpeges af undervisningsministeren. De medlemmer af for-mandskabet, der skal repræsentere en særlig indsigt i forhold til dagtilbud, udpeges efter høring af social-,børne- og integrationsministeren.Rådet sekretariatsbetjenes af Undervisningsministeriet. Social-, Børne- og Integrationsministeriet inddragesfor så vidt angår emner på Social- Børne- og Integrationsministeriets ressortområde.Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 103-109 (§§ 57-57 b).2.8. Lovforslagets indhold på ungdomsskoleområdet2.8.1. Samarbejde om eleverne med folkeskolenGældende reglerUngdomsskoleloven indeholder ingen nærmere regler om samarbejdet med folkeskolen om enkelte ellergrupper af elever, som først og fremmest opfylder deres undervisningspligt ved deltagelse i undervisningen ifolkeskolen.Den foreslåede ordningSom en del af de tiltag, der skal bidrage til, at folkeskolerne i højere grad skal åbne sig over for det omgi-vende samfund, foreslås det, at ungdomsskolen – ligesom folkeskolen – forpligtes til at indgå i samarbejder,

herunder partnerskaber, med kommunens skoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål ogmål for fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastsætter mål og rammer for samarbejdet mellemfolkeskoler og ungdomsskoler.Som led i dette samarbejde kan folkeskoleskolelederen endvidere konkret give tilladelse til, at en elev i fol-keskolen delvist opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i ungdomsskolen inden forfolkeskolens fagrække. Som følge heraf indføres der i ungdomsskoleloven hjemmel til, at ungdomsskolenkan tage imod sådanne elever på 7.-10. klassetrin. Derudover præciseres det, at ungdomsskolen kan undervi-se elever i folkeskolen i valgfag og 2. fremmedsprog på 7.-10. klasse.Der henvises til lovforslaget § 2, nr. 1 (§ 2, stk. 3).2.8.2. Fælles ledelseGældende reglerDer er ikke mulighed for at etablere fælles ledelse af en folkeskole og en ungdomsskole under de gældenderegler. I forbindelse med initiativerne "En skole i bevægelse", udfordringsretten og frikommuneforsøget harundervisningsministeren dog givet dispensation til forsøg med fælles ledelse og samdrift af 10. klasse-centerog ungdomsskole i en række kommuner.Den foreslåede ordningSom led i regelforenklingen med større frihed til kommuner og skoler indføres der hjemmel til, at kommu-nalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen kan træffe beslut-ning om fælles ledelse af en folkeskole og en ungdomsskole.Reglerne i folkeskoleloven og i lov om ungdomsskoler vil fortsat gælde for de folkeskoler og ungdomssko-ler, der har fælles ledelse. Etablering af fælles ledelse ændrer således ikke på kommunens forpligtelser ogmuligheder i forhold til at iværksætte aktiviteter efter ungdomsskoleloven i øvrigt.Forenklingsforslaget indebærer, at kommunerne får bedre muligheder for at indrette kommunens skolevæ-sen på en hensigtsmæssig måde i overensstemmelse med lokale ønsker og behov. En øget frihed til at etable-re fælles ledelse mellem folkeskoler og ungdomsskoler giver desuden bedre muligheder for samarbejde påtværs mellem folkeskolen og de tilbud, der findes i ungdomsskolen.Der henvises til lovforslaget § 2, nr. 4 (§ 4 a).2.8.3. Ungdomsskolens bestyrelseGældende reglerVed hver ungdomsskole oprettes en ungdomsskolebestyrelse bestående af 7-11 medlemmer. I ungdoms-skolebestyrelsen skal der være repræsentanter for kommunalbestyrelsen, organisationer med særlig interessefor ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter, medarbejdere ved ungdomsskolen og eleverved ungdomsskolen. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om valg til ungdomsskolebestyrelsen, omdens nedsættelse og funktion.Den foreslåede ordningAarhus Kommune har i en fireårig periode fået tilladelse til selv at beslutte en anden sammensætning afungdomsskolebestyrelserne samt til at valgperioden kunne være 2 år, bl.a. for nemmere at kunne rekrutteremedlemmer til bestyrelsen fra private virksomheder, frivillige organisationer mv.Som følge af de positive erfaringer fra forsøget i Aarhus Kommune foreslås det, at kommunalbestyrelsenfår kompetence til at træffe beslutning om antallet af medlemmer i ungdomsskolebestyrelsen, dog med etminimum på 7 medlemmer som i de gældende regler. Det foreslås endvidere, at det fremover skal være op tilkommunalbestyrelsen at beslutte, om den vil være repræsenteret i bestyrelsen.Endelig fastsættes det udtrykkeligt, at undervisningsministerens hjemmel til at fastsætte nærmere regler omungdomsskolebestyrelsen også omfatter regler om valgperiodens længde. Dette sker med henblik på, at derskal fastsætte nye regler der kan give større handlerum for kommunerne.Forslaget indebærer en forenkling af de nuværende regler, og en styrkelse af den lokale beslutningskompe-tence i kommunerne i forhold til ungdomsskolernes styring og ledelse.

Der henvises til lovforslaget § 2, nr. 6-9 (§ 7, stk. 1, 2 og 5).2.9. Lovforslagets indhold på musikskoleområdetMed indførelsen af den længere skoledag er det bl.a. hensigten, at folkeskolen i højere grad skal åbne sigover for det omgivende samfund, herunder i form af samarbejde med den kommunale musikskole. Folkesko-lerne forpligtes med nærværende lovforslag til at indgå i sådanne samarbejder og tilsvarende forpligtes mu-sikskolerne ved en ændring af musikloven til samarbejde med folkeskolerne. Samarbejdet kan såvel væregenerelt som konkret i forhold til enkelte elever, der ønsker at deltage i musikundervisning på den kommuna-le musikskole inden for folkeskolens undervisningstid. Kommunalbestyrelsen fastsætter mål og rammer forsåvel folkeskolernes og musikskolernes samarbejde.Der henvises til lovforslaget § 3, nr. 1 (§ 3 b, stk. 3).2.10. Lovforslagets betydning for frie skolerUndervisningen i frie skoler vil også fremover skulle stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folke-skolen, jf. friskolelovens § 1, stk. 2, og lov om frie kostskoler § 2, stk. 1. Der vil som hidtil ikke blive stilletkrav om anvendelse af bestemte pædagogiske metoder – herunder om at give sådan understøttende undervis-ning, som foreslås indført i folkeskolen, jf. afsnit 2.1.2 – eller om, at undervisningen i henseende til fagopde-ling, ugentligt timetal osv. organiseres på samme måde som i folkeskolen.Der henvises til lovforslaget §§ 5 og 6.2.11. Lovforslagets betydning for udbud af kommunale fritids- og klubtilbudMed indførelsen af en længere og mere varieret skoledag vil folkeskolens elever få et mindre pasningsbe-hovet, fordi de får senere fri fra skole.Efter de gældende regler i dagtilbudsloven har kommunerne pligt til at sørge for det nødvendige antalpladser i dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud (forsyningsforpligtelsen).Denne forpligtelse gælder i forhold til alle kommunens børn.Med lovforslaget foreslås forsyningsforpligtelsen tilpasset, således at kommunalbestyrelsens pligt til atsørge for det nødvendige antal pladser i fritids- og klubtilbud anses for opfyldt, når pladserne stilles til rådig-hed i det tidsrum, hvor kommunens elever i folkeskolen har behov herfor.For så vidt angår frie grundskoler bemærkes det, at frie grundskoler selv kan oprette skolefritidsordningermed statsligt tilskud. Forslaget skal endvidere ses i lyset af, at de frie grundskoler principielt vil have desamme økonomiske muligheder for at forlænge skoledagen som de kommunale folkeskoler som følge af enstigning i det statslige driftstilskud til frie grundskoler.Der henvises til lovforslaget § 4, nr. 1 (§ 4, stk. 1).3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner[Udestår]4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgeren.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Ligestillingsmæssige konsekvenser for borgerneLovforslaget er umiddelbart kønsneutralt, idet der herved indføres en længere skoledag for såvel piger somdrenge.I de fleste undersøgelser af elevernes faglige kompetencer konkluderes det, at piger klarer sig bedre enddrenge. Et af de seneste eksempler herpå i internationalt sammenhæng er PIRLS-undersøgelsen fra 2011.En dansk/norsk undersøgelse viser, at lærerne vurderer, at dette hænger sammen med forskellen på drengeog pigers motivation og arbejdsindsats i skolen (Nordahl, T., A-K. Sunnevåg, A.M. Aasen, og A. Kostøl(2010):Uligheder og variationer – Danske elevers motivation, skolefaglig læringsudbytte og sociale kompe-tencer.Høgskolen i Hedmark og University College Nordjylland).Det fremgår endvidere af undersøgelsens konklusioner, at drenge ser ud til at blive motiveret af konkurren-ce og udfordringer. Ønsket om at være de bedste bidrager imidlertid også til, at en del drenge undgår at for-søge af frygt for at mislykkes. Det vil sige, at drenge nemmere end piger eksternaliserer og kaster skylden påandre ting, når der er noget, som de ikke mestrer. Enkelte drenge udvikler selvødelæggende strategier i sko-len som for eksempel ikke at gøre skolearbejdet, skabe uro og indtage klovneroller, eller sigte for højt ellerfor lavt. Disse fund peger på en tendens til, at pigers motiver passer bedre til dagens skoles organisering,indhold og metoder, end drenges motiver gør.Undersøgelsens resultater om betydningen af skolens organisering understøttes af PISA-ERA 2009, som eren undersøgelse af elektronisk læsning, som typisk har en noget anden karakter end traditionel læsning, hvorder læses fra den ene ende til den anden. Undersøgelsen viser bl.a., at forskellen mellem drenge og piger ervæsentlig mindre, når det drejer sig om elektronisk læsning. I samme undersøgelse tilkendegiver flere drengeend piger, at de er i stand til at lave en præsentation på computer, særligt når der spørges, om de kan udar-bejde en multimediepræsentation, hvor der indgår lyd, billeder og video.Drengene i skolen er således langt mere motiverede og yder en større arbejdsindsats, når undervisningen ogarbejdet foregår elektronisk og/eller skal udmunde i multimedieprodukter. Med udgangspunkt i undersøgel-sen fra Nordahl m.fl. må det endvidere forventes, at især drengenes motivation i skolen vil kunne forbedresmed andre nye og mere varierede undervisningsformer.Dette lovforslag sikrer, at eleverne i folkeskolen skal have en længere og mere varieret skoledag ikke blotmed øget undervisningstid, men også med nye og mere varierede undervisningsformer. Med lovforslagetgives der således bedre mulighed for, at der kan arbejdes med undervisnings- og arbejdsformer i skolen, somhar en anden karakter end den traditionelle ofte meget bogligt baserede undervisning. Om disse andre under-visnings- og arbejdsformer er der forskningsmæssige indikationer for at antage, at de vil forbedre især dren-genes motivation og arbejdsindsats i skolen og dermed også deres faglige resultater.På den baggrund har forslaget efter Undervisningsministeriets opfattelse positive ligestillingsmæssige kon-sekvenser for drengene i folkeskolen. Forslaget er kønsneutralt i forhold til pigerne.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9. Forholdet til internationale konventionerEfter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har enhver ret til respekt for sitprivatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.Efter børnekonventionens artikel 31 har barnet ret til hvile og fritid, til at lege og dyrke fritidsinteresser,som er passende for barnets alder, og til frit at deltage i det kulturelle og kunstneriske liv. Deltagerstaterneskal fremme, respektere, opmuntre til og stille passende og lige muligheder til rådighed herfor.De foreslåede regler om indførelse af en længere skoledag vurderes at være i overensstemmelse med kon-ventionerne.Det er således Undervisningsministeriets vurdering, at den længere skoledag ikke er til hinder for at opret-holde familielivet, ligesom børn i folkeskolen fortsat vil have mulighed for hvile og fritid, herunder ved dyr-kelse af fritidsinteresser og deltagelse i det kulturelle og kunstneriske liv.

Derudover bidrager lovforslaget til yderligere sammenhæng mellem skole og fritidsliv derved, at folkesko-ler forpligtes til at indgå i samarbejder med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts og forenings-liv, kunst- og kulturskoler og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler,jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (§ 3, stk. 3). Endvidere gives der med lovforslaget adgang til, at skolelederen kantillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i denkommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening, jf. lovforslagets § 1, nr. 69 (§ 33,stk. 9).10. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har forud for fremsættelsen været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening,Danmarks Privatskoleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Un-dervisningsmiljø, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk Psykolog Forening, DanskeSkoleelever, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, DeutscherSchul- und Sprachverein für Nordschleswig, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskriminati-on , Efterskoleforeningen, Fag og Arbejde (FOA), Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL), Forenin-gen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen af Frie Fagskoler,Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Foreningsfællesskabet Lige-værd, Frie Kostskolers Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne, Insti-tut for Menneskerettigheder, Klagenævnet for specialundervisning, KL, Landsforeningen af 10. klasseskoleri Danmark, Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud (LOS), Landsforeningenaf Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssamråd for PPR-chefer, Lilleskolerne -en sammenslutning af frie grundskoler, Private Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rådet forEtniske Minoriteter, Skolelederforeningen, Skole og Samfund, Socialpædagogernes Landsforbund, TeamDanmark, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannelsesvejledning (Lederforsamlingen for Ungdom-mens Uddannelsesvejledning), Ungdomsringen og Ungdomsskoleforeningen.11. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterUdestårNegative konsekven-ser/merudgifterUdestår

Til nr. 1Forslaget indeholder dels en sproglig nyaffattelse af den nuværende betegnelse for folkeskolens prøver på9. klassetrin, og dels en sproglig nyaffattelse af ordet afgangsbevis, der efter den nugældende folkeskolelovs§ 13, stk. 9, udfærdiges af skolen for elever, der går ud af skolen efter 7. klassetrin eller senere.Betegnelsenfolkeskolens afgangsprøverforeslås ændret til folkeskolens 9.-klasseprøver for at tydeliggøre,at folkeskolens prøver ikke skal betragtes som afslutningen på en uddannelse.Med forslaget sker der en harmonisering af betegnelserne for folkeskolens prøver, der finder sted på 9.klassetrin, idet den nye betegnelse sprogligt lægger sig op ad den betegnelse, der i dag anvendes for prøvernei 10. klasse (10.-klasseprøver).Efter forslaget erstattes den nuværende betegnelse afgangsbevis med ordet bevis, således at det knyttes tildet klassetrin, i forbindelse med hvilket, det udstedes. Et bevis, der udstedes til elever på 9. eller 10. klasse-trin, vil således fremover betegnes 9.-klassebevis eller 10.-klassebevis.Tilsvarende vil et bevis, der udstedes til en elev, der går ud af skolen efter 7. eller 8. klasse betegnes 7.-klassebevis eller 8.-klassebevis.Til nr. 2(§ 3, stk. 1, 2. pkt.)Med den foreslåede bestemmelse i§ 3, stk. 1, 2. pkt.,slås det fast, at folkeskolens undervisning fremoverbestår af undervisning i fag og obligatoriske emner samt en ny tid til understøttende undervisning.Folkeskolens obligatoriske fag og emner fremgår af folkeskolelovens § 5 om den obligatoriske fagrække,§ 7 om de obligatoriske emner og § 9 om valgfag. Den nye tid til understøttende undervisning er reguleret iden foreslåede bestemmelse i § 16 a.Til nr. 3 og 99(§ 3, stk. 2, 2. pkt.) (§ 51, stk. 5)Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 33 (§ 16).Til nr. 4(§ 3, stk. 3)Den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 3, stk. 3, indebærer, at undervisningsministeren ved fastsæt-telse af særlige regler om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand har mulighed for at fravi-ge de foreslåede regler i § 15, stk. 1, om undervisningstiden, jf. lovforslagets § 1, nr. 31. For så vidt angårhenvisningen til folkeskolelovens § 16, der ikke videreføres, henvises til bemærkningerne til lovforslagets §1, nr. 33 (§ 16)Til nr. 5(§ 3, stk. 4 og 5)Efter den foreslåede bestemmelse i§ 3, stk. 4, 1. pkt.,skal kommunens folkeskoler indgå i samarbejder,herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts og foreningsliv,kunst- og kulturskoler og med de kommunale ungdomsskoler og musikskoler, der kan bidrage til opfyldelsenaf folkeskolens formål og mål for fag og emner.Med bestemmelsen forpligtes folkeskolerne til at indgå i samarbejder med lokalsamfundets kultur-, idrætsog foreningsliv, og kunst- og kulturskoler, som typisk udgøres af selvejende institutioner, private foreningerog organisationer.De nævnte samarbejder og partnerskaber kan dels vedrøre dele af de undervisningsopgaver, som skal sup-plere og støtte op om undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner (understøttende undervis-ningsopgaver) og dels tjene som inspiration og supplement til den fagopdelte undervisning. Samarbejdet skal

desuden medvirke til, at eleverne er bekendt med mulighederne for et aktivt fritidsliv og for at deltage i akti-viteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og evne til at indgå iforpligtende relationer og fællesskaber.De understøttende undervisningsopgaver skal understøtte samtlige folkeskolens mål indenfor de enkeltefag og emner, hvormed kun dele af de understøttende undervisningsopgaver kan lægges hos samme type afskole, kulturinstitutioner eller forening. Der vil således skulle sikres en variation i de understøttende under-visningsopgaver, som svarer til målene for folkeskolens formål og mål for forskellige fag og emner. Dettekan fx ske ved en generel introduktion til forskellige idrætsformer i indskolingen i samarbejde med lokaleidrætsforeninger.Skolens samarbejde med kulturlivet kan eksempelvis være med museer, kunsthaller, scenekunstinstitutio-ner, biblioteker og orkestre i lokalområdet, eventuelt ved at skolen kan anvende skoletjenesternes undervis-ningstilbud. Skoletjenesterne udvikler, tilrettelægger og gennemfører i samarbejde med kulturinstitutionerundervisningstilbud med det mål at udnytte den pædagogiske værdi, der er i kulturinstitutionernes særligelæringsrum.Skolens samarbejde med folkeoplysnings-, idræts- og foreningslivet kan fx introducere eleverne til aktivi-teter i lokalsamfundet ved gennemførelse af kortere eller længerevarende kurser eller forløb inden for denenkelte forenings virke. Fx kunne en lokal idrætsforening afvikle et undervisningsforløb for udvalgte klasse-trin inden for foreningens konkrete idrætsgren/-grene, eller ved at den lokalhistoriske forening deltager iforløb om lokalområdet i historietimerne.Ligeledes skal kommunens folkeskoler efter den foreslåede bestemmelse indgå i samarbejder, herunder iform af partnerskaber, med kommunale og kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bi-drage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner.Dermed er folkeskolerne forpligtet til at indgå i samarbejder med ungdoms- og musikskoler. Samtidigforpligtes også de kommunale eller kommunalt støttede musik- og ungdomsskoler i den for dem gældendelovgivning til at indgå i samarbejder med de lokale folkeskoler. Det fremgår således af lovforslagets § 3,hvorefter der foreslås en ny bestemmelse i § 3 b, stk. 3, i lov om musik, at de kommunale eller kommunaltstøttede musikskoler forpligtes til at indgå i samarbejder med kommunens folkeskoler. Ligeledes fremgår detaf lovforslagets § 2, nr. 1, hvorved der foreslås en ny bestemmelse i ungdomsskolelovens § 2, stk. 3, at dekommunale ungdomsskoler indgår i samarbejder med de lokale skoler.For så vidt angår samarbejde mellem musikskoler og folkeskoler skal dette som udgangspunkt omhandleen tilrettelæggelse af undervisningen, musikskolernes medvirken i folkeskolens undervisning i musikfaget ogmusikfagets understøttelse af folkeskolens øvrige fag. Samarbejdet kan dog bestå i alle de tilbud, som musik-skolen efter musiklovens § 3 a samt bekendtgørelse om musikskoler kapitel 1 om opgaver og formål, jf. be-kendtgørelse nr. 673 af 14. maj 2013, som træder i kraft den 14. januar 2014, kan eller skal omfatte. Samar-bejdet kan fx ske ved, at musikskolens undervisning, tilbud og lærerkræfter anvendes som inspiration ogsupplement til folkeskolens egen musikundervisning og herigennem støtter op om skolens mål for faget ogobligatoriske emner. Der kan både være tale om tilbud, der henvender sig generelt til eleverne i folkeskolen,og tilbud, der henvender sig til mere specifikke elevgrupper. Endvidere kan der være tale om kortere ellerlængere forløb inden for folkeskolens musikfag. Derudover har samarbejdet om undervisningen til formål atsikre, at musikskolernes undervisning af eleverne fortsat kan gennemføres på trods af en forlænget skoledag.Samarbejdet med ungdomsskoler kan bestå i alle de tilbud, som ungdomsskolen efter ungdomsskolelo-vens § 3 skal eller kan omfatte. Der kan således både være tale om tilbud, der henvender sig generelt til ele-verne i folkeskolen, og tilbud, der henvender sig til mere specifikke elevgrupper. Samarbejdet kan omfattekurser af kortere eller længere varende forløb inden for et fag eller et stofområde. Det bemærkes, at ung-domsskoleloven som udgangspunkt omfatter elever i aldersgruppen 14-18 år, hvorfor samarbejder med ung-domsskolen vil være mest oplagt i forhold til udskolingselever. Kommunalbestyrelsen kan dog efter ung-domsskolelovens § 2, stk. 2, beslutte, at også unge under 14 år kan optages i ungdomsskolen. Dette kunneeksempelvis være for skoletrætte elever, der gennem ungdomsskolens tilbud, kan få skabt en bedre sammen-hæng mellem skolen og deres egne interesser, ligesom ungdomsskolens medarbejdere kan indgå i forløbinden for deres særlige kompetencer. Det bemærkes endvidere, at samarbejde mellem folkeskole og ung-domsskole efter de foreslåede bestemmelser i folkeskolelovens § 22, stk. 7, og 33, stk. 8, jf. lovforslagets §

1, nr. 49 og 69, ikke er omfattet heraf, idet det for disse tilfælde er særskilt reguleret, at denne type af samar-bejder kan etableres fra 7. klassetrin.Med den foreslåede bestemmelse i§ 3, stk. 4, 2. pkt.,præciseres det, at kommunalbestyrelsen fastlæggermål og rammer for skolernes samarbejder med såvel kultur- og foreningslivet som for samarbejder med mu-sik- og ungdomsskoler, og at skolebestyrelsen kan fastsætte principper herfor. Det følger også af folkeskole-lovens § 40, stk. 1, at kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolens virksomhed, men medden foreslåede bestemmelse udtrykkeliggøres det, at der specifikt skal fastsættes mål og rammer for samar-bejdet på tværs af skoler og foreninger i kommunen.Kravet om fastlæggelse af mål og rammer indebærer ikke en indskrænkning i kommunalbestyrelsens kom-petence over for den enkelte skole efter folkeskolelovens § 40, stk. 1. Kommunalbestyrelsens kompetenceindskrænkes alene af en almindelig kommunalretlig grundsætning, hvorefter kommunalbestyrelsen er be-grænset i adgangen til at give tjenestebefalinger med hensyn til ansattes varetagelse af opgaver, der forudsæt-ter særlig faglig sagkundskab, samt af de bestemmelser i folkeskoleloven, der tillægger en anden myndigheden beføjelse. Det drejer sig om skolebestyrelsernes og skolelederens beføjelser i henhold til folkeskolelovens§§ 44 og 45.Der opstilles ikke nærmere krav til fastlæggelsen af mål og rammer, idet samarbejder af den karakter, somden foreslåede bestemmelse omfatter, må antages at være meget afhængig af de lokale muligheder samt øn-sker og behov.Inden for de af kommunalbestyrelsen fastlagte mål og rammer og de af skolebestyrelsen fastsatte princip-per er det den enkelte skoles leder, der beslutter, under hvilke nærmere omstændigheder skolen skal indgåsamarbejder eller partnerskaber. Denne beslutning træffes under hensyn til skolelederens ansvar for kvalite-ten i undervisningen i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 2, stk. 2.Tilsvarende er det ledelsen af andre skoler, som folkeskolen samarbejder med, der under de for dem fast-satte kompetenceforhold beslutter omfanget og omstændighederne omkring samarbejdet med folkeskolen, jf.lovforslagets § 2, nr. 1 og § 3. Samarbejdet skal udformes, så ungdoms- og musikskolerne fortsat kan opfyl-de de ansvarsforpligtelser, som gør sig gældende overfor disses elever.Der fastsættes ikke regler om forpligtelse til samarbejde for så vidt angår foreninger og organisationerm.v. I det omfang sådanne modtager kommunale tilskud har kommunalbestyrelsen dog mulighed for at for-pligte disse til samarbejde ved at stille krav om samarbejde som forudsætning for opnåelse af kommunaletilskud.Det bemærkes, at der med de foreslåede bestemmelser i § 33, stk. 8 og 9, er givet adgang til yderligeresamarbejde om enkeltelever mellem folkeskoler på den ene side og ungdomsskoler, musikskoler og idræts-foreninger på den anden, idet elever efter en konkret vurdering vil kunne opfylde deres undervisningspligtved at følge forløb heri.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 3, stk. 5,kan skolelederen som led i de i den foreslåede § 3, stk. 4,nævnte samarbejder, beslutte, at andre end ansatte ved kommunens skolevæsen i begrænset omfang kan va-retage relevante undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og i tiden til den understøt-tende undervisning under forudsætning af, at de har de nødvendige kvalifikationer.Skolelederens beslutning skal ligge inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte rammer, og de princip-per, som skolebestyrelsen evt. måtte have fastsat for samarbejdet. Ved ansættelse af andre end ansatte vedkommunens skolevæsen finder uddannelseskvalifikationskravene i folkeskolelovens kapitel 4 ikke anvendel-se.Det vil efter en konkret vurdering kunne være aktuelt at lade andre end ansatte ved kommunen skolevæsenvaretage relevante undervisningsopgaver, hvis der gennemføres forløb med kulturlivet eller foreningslivet.Der vil ligeledes kunne være relevant at inddrage personale ved klubber og selvejende fritidshjem i under-visningsforløb på skolen. Det kan ligeledes være relevant i tilfælde, hvor en skole ønsker at overlade svøm-meundervisningen til undervisere, der er ansat i den lokale svømmehal/-klub. Det påhviler dog fortsat sko-lens leder i alle tilfælde – og i særdeleshed for så vidt angår svømning – at sikre, at de fornødne sikkerheds-krav er opfyldt, og at den person, der varetager undervisningen, besidder tilstrækkelige kvalifikationer. Hvisundervisningen er henlagt til faciliteter uden for skolen, påhviler det ligeledes skolelederen at sikre fornødent

tilsyn med elevernes færden, jf. bekendtgørelse nr. 38 af 10. januar 1995 om tilsyn med folkeskolens elever iskoletiden samt Fælles Mål for faget idræt.Til nr. 6, 12, 15, 46, 47, 62, 71 og 74(§ 3 a, 1. pkt., og § 51, stk. 5, § 5, stk. 5 og 8, § 19 i, stk. 2, § 26, stk. 6,1. pkt., § 36, stk. 2, 2. pkt.,§ 40, stk. 2, nr. 5, og § 40, stk. 3, 2. pkt.)Der er tale konsekvensrettelser som følge af de foreslåede ændringer af folkeskolelovens § 5, stk. 3 og 4,jf. lovforslagets § 1, nr. 10 og 11.Til nr. 7(§ 5, stk. 2, nr. 1, litra b)Med den foreslåede ændring af§ 5, stk. 2, nr. 1, litra b,skal eleverne fremover have engelsk på 1.-9. klas-setrin.Formålet med ændringen er, at styrke elevernes beherskelse af engelsk og i den forbindelse ikke mindstudnytte, at eleverne i stigende grad stifter bekendtskab med engelsk gennem forskellige medier på et tidligttidspunkt i deres liv, hvilket giver gode muligheder for at tage udgangspunkt i elevernes erfaringer med en-gelsk. Med ændringen udvides fagets timetal over skoleforløbet i forhold til det nuværende vejledende time-tal med det, der svarer til en ugentlig lektion på henholdsvis 1. og 2. klassetrin.Om antallet af undervisningstimer til engelsk henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 33 (§16).Det tilføjes, at forslaget om fremrykning af engelsk til 1. klasse ikke ændrer på, at undervisningssproget ifolkeskolen fortsat er dansk. Forslaget giver således ikke mulighed for at etablere internationale grundskole-tilbud med fx engelsk som undervisningssprog inden for rammerne af folkeskolen.Til nr. 8(§ 5, stk. 2, nr. 1, litra e)For at styrke undervisningen i tysk eller fransk foreslås det, at tilbudsfaget tysk eller fransk fremrykkes fra7. klassetrin til 5. klassetrin og gøres obligatorisk. Da tysk eller fransk herefter ikke længere blot vil være ettilbud til eleverne og desuden er elevernes vigtigste fremmedsprog efter engelsk foreslås det, at faget benæv-nes 2. fremmedsprog.Det bemærkes, at skolelederen efter den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 3, har mulighed for at fritageelever fra 2. fremmedsprog, jf. lovforslagets § 1, nr. 10 (§ 5, stk. 3).Om antallet af undervisningstimer til 2. fremmedsprog henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1,nr. 33 (§ 16).Til nr. 9(§ 5, stk. 2, nr. 2, litra d)Det foreslås, at der oprettes et nyt fag håndværk og design, der skal erstatte fagene sløjd og håndarbejde.Ved at samle sløjd og håndarbejde i ét fag får håndværket mere sammenhæng, synlighed og relevans foreleverne. Samtidig er koblingen mellem teori, praksis og anvendelsesorientering helt afgørende for eleverneslæring. Håndværk og design skal bidrage til at skærpe elevernes interesse for mulighederne i erhvervsuddan-nelser og videregående uddannelser, der kombinerer håndværk med design. Med forslaget om det nye faglægges der vægt på at sikre en modernisering og styrkelse af de håndværksmæssige, kreative og innovativekompetencer hos eleverne.Fagets mål skal understøtte en proces, hvor der arbejdes fra idé til færdigt produkt, og hvor eleverne bliveri stand til at arbejde med forskellige håndværksteknikker og materialer. Eleverne skal ligeledes lære at frem-bringe konkrete produkter, der tager udgangspunkt i deres dagligdag og skolens omverden. Håndværk, tek-nikker og materialekendskab prioriteres i undervisningsforløbene. Fagets mål skal understøtte, at undervis-ningen planlægges så der sker en progression med fokus på håndværksmæssige teknikker i begyndelsen af etforløb og et stigende fokus på design senere i forløbet. Dermed har eleverne bedre faglige forudsætninger forat tænke design og arbejdsprocesser sammen. Designprocessen bygger som udgangspunkt på håndværkstek-nikker og materialekendskab. Fagets mål skal endvidere sætte fokus på, hvordan evnen til fx at få idéer, ud-føre et håndværk, gennemføre en hel designproces og blive inspireret af det omkringliggende samfund er

vigtige elementer i forhold til innovation og entrepenørskab. Faget skal afspejle, at kombinationen mellemkreativitet og håndværk, er vigtige redskaber på fremtidens arbejdsmarked.For at give kommunerne og skolerne mulighed for at oparbejde de nødvendige kompetencer og sikre defysiske lokaliteter til at undervise i håndværk og design, vil det først være obligatorisk at udbyde faget fraskoleåret 2016/2017. Skolerne vil dog kunne vælge at udbyde faget allerede fra skoleåret 2014/2015, jf. denforeslåede bestemmelse i lovforslagets § 8, stk. 10.Hjemkundskabsfaget er i dag meget bredt, og der er på baggrund af fagets timetal behov for en forenklingaf fagets mål og en modernisering af fagets didaktik. I dag har faget hjemkundskab vægt på sundhed, kultur,æstetik, livskvalitet, samfund, ressourcer, miljø og etik. Med forslaget om at ændre navn fra hjemkundskabtil madkundskab lægges der øget vægt på viden og færdigheder i forbindelse med mad og madlavning. Råva-rer og mad vil være udgangspunktet for fagets aktiviteter, og fagets mål ændres med henblik på at afspejledette.Arbejdet med mål for fagene indgår i den revision af Fælles Mål og udvikling af fagene, som forligskred-sen bag folkeskoleloven er nået til enighed om. Undervisningsministeren fastsætter efter folkeskolelovens §10, stk. 1, trinmål og slutmål for fagene. Prøverne i fagene ændrer ligeledes navn, jf. den foreslåede ændringaf § 14, stk. 3, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 29, og indhold i overensstemmelse med de ændrede mål.Til nr. 10 (§5, stk. 3)For at styrke undervisningen i tysk eller fransk foreslås det, at tilbudsfaget tysk eller fransk fremrykkes fra7. klassetrin til 5. klassetrin og gøres obligatorisk. Da tysk eller fransk herefter ikke længere blot vil være ettilbud til eleverne og desuden er elevernes vigtigste fremmedsprog efter engelsk foreslås det, at faget benæv-nes 2. fremmedsprog, samt at tilbudsfag udgår af bestemmelsen i § 9, stk. 7, (fremover § 9, stk. 6), hvoreftereleverne i dag skal vælge mindst et tilbudsfag eller et valgfag. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne tillovforslagets § 1, nr. 19 (§ 9, stk. 7, som bliver stk. 6).Med den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 3, gives skolelederen mulighed for efter samråd med forældre-ne og elevens lærere samt eventuel inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning at bestemme, at enelev fra 7. klassetrin kan blive fritaget for 2. fremmedsprog, hvis skolelederen skønner, at det vil være detfagligt bedste for eleven.Såfremt eleven fritages fra 2. fremmedsprog skal der stilles relevant undervisning til rådighed i tiden afsattil 2. fremmedsprog.Til nr. 11(§ 5, stk. 4, ophæves)Bestemmelsen om muligheden for som alternativ for den enkelte elev at tilbyde undervisning i fransk somtilbudsfag i stedet for tysk på 7.-9. klassetrin foreslås ophævet som følge af den foreslåede bestemmelse i § 5,stk. 2, nr. 1, litra e, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 (§ 5, stk. 2, nr. 1, litra e).

Mulighed for at fravige den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, udgør en ændring i forhold til de gæl-dende regler, som ikke giver hjemmel til fravigelse af det eksisterende loft over undervisningstiden, somgælder for børnehaveklassen og 1.-3. klassetrin, i folkeskolelovens § 16, stk. 3, 2. pkt.Det foreslåede loft over undervisningstiden i § 15, stk. 2, 1. pkt., gælder for alle klassetrin. Det vil især påmellemtrinnet og i udskolingen kunne vanskeliggøre, at der inden for loftet på gennemsnitligt 35 timer omugen er plads til særskilt undervisning i dansk som andetsprog. Derfor gives der med bestemmelsen mulig-hed for, at undervisningsministeren ved fastsættelsen af regler om undervisningen i dansk som andetsprogkan fravige bestemmelsen i § 15, stk. 2.For så vidt angår den ophævede henvisning til folkeskolelovens § 16, henvises til bemærkningerne til lov-forslagets § 1, nr. 33 (§ 16).Til nr. 16 og 29(§ 9, stk. 1, og § 14, stk. 3, 1. pkt.)Med den foreslåede bestemmelse i§ 9, stk. 1,foreslås valgfagsrækken for 7.-9. klassetrin moderniseret.Med tilføjelsen af tysk i rækken af valgfag nævnt i stk. 1 fjernes den særskilte regulering af kommunernesudbud af tysk som valgfag, således at kommunerne er stillet frit i valget af, i hvilket omfang de ønsker attilbyde tysk og/eller fransk som valgfag ud over den obligatoriske undervisning i 2. fremmedsprog. Der hen-vises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 17 (ophævelse af § 9, stk. 2).Tilføjelsen af spansk og almindelige indvandrersprog har baggrund i den i lovforslagets § 1, nr. 18 (§ 9,stk. 5), foreslåede ophævelse af bemyndigelsen i folkeskolelovens § 9, stk. 5, til undervisningsministeren tilat fastsætte regler om yderligere valgfag. Bemyndigelsen er udmøntet i en bekendtgørelse nr. 716 af 2. juli2008 om valgfag i henhold til folkeskolelovens § 9, stk. 5, der giver mulighed for at oprette valgfagenespansk, hverdagsfransk, hverdagstysk, almindelige indvandrersprog og edb. Hverdagsfransk og hverdagstyskoprettes i dag kun i meget begrænset omfang og foreslås derfor ikke videreført i lighed med valgfaget edb,der fremstår forældet i en nutidig kontekst. De to resterende fag, spansk og almindelige indvandrersprog,indskrives i § 9, stk. 1.Ændringerne af de eksisterende valgfag, sløjd, håndarbejde og hjemkundskab er konsekvensændringer iforhold til forslaget i § 1, nr. 5 b, hvorefter fagene sløjd og håndarbejde erstattes af et nyt fag, der oprettesunder navnet håndværk og design, og faget hjemkundskab ændrer indhold og samtidig ændrer navn til mad-kundskab.Efter forslaget i lovforslagets § 1, nr. 9 (§ 5, stk. 2, nr. 2, litra d), udgår de to fag, håndarbejde og sløjd,hvorfor også de to fags prøver, der er nævnt i folkeskolelovens§ 14, stk. 3, 1. pkt.,ophører. Prøven i fagethjemkundskab ændres til en prøve i faget madkundskab. Undervisningsministeren vil benytte bemyndigelseni folkeskolelovens § 14, stk. 4, til at fastsætte nærmere regler om prøverne i fagene håndværk og design samtmadkundskab.Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 18 (§ 9, stk. 4), hvorefter en række valgfag, der i dag kan tilbydes på 10.klassetrin, for fremtiden også kan tilbydes på 7.-9. klassetrin, medfører en række overlap mellem disse fag ogeksisterende fag i den gældende stk. 1. Som følge heraf foreslås det, at fagene teknologi og motorlære samtandre værkstedsfag udgår.Faget tekstbehandling fremstår i lighed med edb som forældet i en nutidig kontekst, og det foreslås derfor,at det udgår.Det bemærkes, at i det omfang man lokalt finder behov for valgfagsundervisning inden for de fagområder,der er dækket af de nævnte valgfag, står det efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 5, jf. lovforslagets §1, nr. 18, kommunerne frit for at oprette dem.Til nr. 17(§ 9, stk. 2, ophæves)Med tilføjelsen af tysk i rækken af valgfag nævnt i § 9, stk. 1, fjernes den særskilte regulering af kommuner-nes udbud af tysk som valgfag, således at kommunerne er stillet frit i valget af, i hvilket omfang de ønsker attilbyde tysk og/eller fransk som valgfag ud over den obligatoriske undervisning i 2. fremmedsprog. Bestem-melsen i den gældende § 9, stk. 2, om kommunernes adgang til at tilbyde tysk til elever, der har modtagettilbud om undervisning i fransk som tilbudsfag, ophæves.

Til nr. 18(§ 9, stk. 5 og 6, som bliver stk. 4 og 5)Med den foreslåede bestemmelse i§ 9, stk. 4,foreslås det, at en række af de valgfag, som i forvejen i kanudbydes til elever i 10. klasse efter folkeskolelovens § 19 d, stk. 4, og som der i forvejen er udarbejdet FællesMål for, tillige kan tilbydes elever på 7.-9. klassetrin som valgfag. Det drejer sig om de valgfag, der er nævnti folkeskolelovens § 19 d, stk. 4, nr. 5-12, bl.a. produktudvikling og formgivning og iværksætter.Med den foreslåede affattelse af§ 9, stk. 5, 1. pkt.,åbnes der for, at kommunerne kan godkende, at der til-bydes undervisning i valgfag ud over dem, der kan tilbydes i medfør af stk. 1, 2 og 5, selv om der ikke er taleom praktisk eller kunstnerisk betonede fag. Dermed udvides kommunernes adgang til at udbyde valgfag iforhold til de hidtidigt gældende regler. Kommunen vil med ændringen både kunne tilbyde valgfagsunder-visning i fag, der indgår i den obligatoriske fagrække, jf. § 5, stk. 2, samt i fag, der ligger ud over det i stk. 1,2 og 5, nævnte, uanset om faget har en praktisk eller kunstnerisk karakter eller ej, fx astronomi eller russisk.De nye valgfag godkendes af kommunalbestyrelsen.Med den foreslåede affattelse af§ 9, stk. 5, 2. pkt.,fastsætter undervisningsministeren nærmere regler forkommunalbestyrelsens beskrivelsen af mål og indhold for fagene. Bemyndigelsen gives med henblik på, atUndervisningsministeriet som led i arbejdet med præciseringen og forenklingen af Fælles Mål udarbejder etkoncept for etableringen af nye valgfag i kommunerne. Det vil være i form af standarder for, hvordan mål ogindhold for faget skal beskrives, som kommunerne skal følge ved indførelsen af nye valgfag. Herved sikresdet, at kommunerne gennemgår en række overvejelser i forbindelse med etableringen af nye valgfag, herun-der formål, faglig progression, muligheder for praktisk gennemførsel m.v.Den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 5, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætteregler om andre fag og emner end de i folkeskolelovens § 9, stk. 1, nævnte, som kommunerne kan tilbydesom valgfag, udgår. Med den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 9, stk. 1, indsættes de valgfag, fra deneksisterende bekendtgørelse nr. 716 af 2. juli 2008 om valgfag i henhold til folkeskolelovens § 9, stk. 5, somstadig vurderes at have relevans, dvs. spansk og almindelige indvandrersprog.Til nr. 19(§ 9, stk. 7, som bliver stk. 6)For at styrke undervisningen og elevernes motivation foreslås det i den foreslåedes bestemmelse i§ 9, stk.7,at eleverne gives større valgfrihed i forhold til undervisningens indhold ved at give dem mulighed for atvælge fag, der ligger ud over folkeskolens obligatoriske fagrække.Undervisningen i valgfag skal styrkes ved, at valgfag indføres allerede fra 7. klassetrin, og at det i modsæt-ning til dag skal være obligatorisk for eleverne at vælge mindst et valgfag på 7.-9. klassetrin. Da det samtidigforeslås, at tilbudsfaget tysk eller fransk gøres obligatorisk og i øvrigt benævnes 2. fremmedsprog, jf. be-mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8 (§ 5, stk. 2, nr. 1, litra e), foreslås det, at tilbudsfag udgår af § 9, stk.7, som bliver stk. 6, som alternativ til valgfag.Til nr. 20(§ 10, stk. 3)

Det følger af folkeskolelovens § 13, stk. 5, at bedømmelsen af elevernes standpunkter i de fag, der er om-fattet af § 14, stk. 1-3, de såkaldte prøvefag, sker ved hjælp af standpunktskarakterer.Faget idræt indgår ikke i dag som et prøvefag i § 14, stk. 1-3, men indgår som et obligatorisk fag for alleelever på 1.- til 9. klassetrin. På 10. klassetrin indgår idræt som et tilbudsfag.Bedømmelsen af elevernes standpunkter i faget idræt sker i dag i form af en udtalelse, der gives mindst togange om året med henblik på at dokumentere elevens faglige standpunkt, jf. § 13, stk. 6. Efter § 13, stk. 6,4. pkt., skal den sidste udtalelse i faget idræt gives umiddelbart før afslutningen af undervisningen i faget ogskal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt.Med den foreslåede ændring af § 13, stk. 6, 1. pkt., erstattes den nuværende bedømmelse i faget idræt, somsker i form af en udtalelse, med en bedømmelse, der sker i form af standpunktskarakterer. Indførelse afstandpunktskarakterer i faget idræt sker som følge af, at der indføres en prøve i faget, jf. den foreslåede be-stemmelse i § 14, stk. 1, nr. 10.Formålet er at styrke fagets status og give både eleven og læreren et redskab til at kunne vise elevens fagli-ge udbytte og progression i faget.Til nr. 23(§ 13, stk. 6, 4. pkt., ophæves)Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af § 13, stk. 6, 1. pkt., hvorefterfaget idræt fremover bliver et prøvefag.Den udtalelse, der i dag gives i medfør af folkeskolelovens § 13, stk. 6, to gange årligt fra og med 8. klas-setrin, afskaffes, i og med at der indføres prøve og standpunktskarakterer i faget.Til nr. 24(§ 13, stk. 9 og 10)Med forslaget ophæves den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 13, stk. 9, om udfærdigelse af af-gangsbevis for elever, der går ud af skolen efter 7. klassetrin eller senere.Bestemmelsen i folkeskolelovens § 13, stk. 9, foreslås erstattet af to nye bestemmelser, således at det i §13, stk. 9, fastsættes, hvilke oplysninger der altid skal fremgå af et bevis, mens det i § 13, stk. 10, angives,hvilke typer af oplysninger elever valgfrit kan få påført eller vedhæftet beviset. Det er hensigten, at de to nyebestemmelser skal tydeliggøre, at et bevis består af flere typer af oplysninger, hvoraf nogle er obligatoriske,og andre er valgfri.Det foreslås med§ 13, stk. 9,at et bevis som hidtil skal indeholde oplysning om, i hvilken undervisningeleven har deltaget, om de senest givne standpunktskarakterer samt om bedømmelse i forbindelse med prø-verne, der er nævnt i § 14, stk. 1-3.Efter forslaget skal beviset ikke længere indeholde oplysning om den sidste udtalelse i faget idræt, menskal i stedet indeholde oplysninger om den senest givne standpunktskarakter i faget, samt om bedømmelsen iforbindelse med prøven i faget idræt, der indføres med lovforslagets § 1, nr. 25.Det foreslås med§ 13, stk. 10,at beviset kan suppleres med oplysninger om gennemførte fag og kurser iungdomsskoleregi, således at eleverne fremover kan vælge, at oplysninger om fag og kurser som f.eks.fremmedsprog, håndværk, kunstneriske fag, førstehjælp m.v., herunder eventuelle skriftlige vurderinger ellerkarakterer påføres eller vedhæftes beviset.Forslaget indeholder endvidere en sproglig nyaffattelse af ordet afgangsbevis, således at det fremover be-tegnes bevis og knyttes til det klassetrin, i forbindelse med hvilket det udstedes. Beviset vil herefter omtalessom 7.-klassebevis, 8.-klassebevis, 9.-klassebevis eller 10.-klassebevis, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.Til nr. 25(§ 14, stk. 1, nr. 10)Det foreslås, at faget idræt placeres i rækken af prøvefag, der er nævnt i § 14, stk. 1, således at der kangennemføres prøve i idræt for elever på 9. klassetrin.Prøven i idræt tilføjes rækken af udtræksfag, der er nævnt i folkeskolelovens § 14, stk. 2, 2. pkt., således atdet samlede antal prøver, som den enkelte elev skal aflægge, forbliver uændret.

Det er hensigten, at eleverne ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin skal udarbejde et oplæg,som danner grundlag for en mundtlig/praktisk prøve. Ved prøven skal elevernes gennem oplæg, dialog ogpraktiske øvelser demonstrere tilegnede kundskaber og færdigheder i faget.De nærmere regler om den nye prøve i faget idræt vil blive fastsat i bekendtgørelsen om folkeskolens af-sluttende prøver.Til nr. 26 og 41(§ 14, stk. 1, nr. 10, § 19 d, stk. 3)De foreslåede ændringer er tekniske konsekvensjusteringer af den foreslåede terminologiske ændring fratilbudsfag til 2. fremmedsprog og af fagets placering som en del af den humanistiske fagblok i § 5, stk. 2, nr.1.Til nr. 27(§ 14, stk. 2, 2. pkt.)Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, jf. lovforslagets§ 1, nr. 25, hvorved der indføres prøve i faget idræt.Til nr. 28(§ 14, stk. 2, 3. pkt.)Efter den foreslåede bestemmelse i§ 14, stk. 2, 3. pkt.,udtrækkes faget idræt som en del af den naturfagli-ge blok.Ifølge de nuværende regler skal hver elev aflægge to prøver i dansk og en prøve i hvert af fagene matema-tik, engelsk og fysik/kemi, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt. Dette udgør de bundne prøver. Herudoverskal hver elev aflægge to prøver, som bestemmes af undervisningsministeren ved udtræk blandt fageneskriftlig engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, geografi, biologi, matematik og tilbudsfagenetysk og fransk.Efter forslaget tilføjes idræt til denne liste af udtræksfag og placeres sammen med fagblokken naturfag, ogkan således modsvare at tysk og fransk henhører under den humanistiske blok.I konsekvens af ændringen af tilbudsfagene tysk og fransk til obligatorisk 2. fremmedsprog under de hu-manistiske fag, jf. den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, ophæves den gældende regel i § 14,stk. 2, 3. pkt., om, at tilbudsfagene tysk eller fransk henhører under den humanistiske fagblok.Til nr. 30(§ 14 a)Efter den foreslåede bestemmelse i§ 14 a, stk. 1,begynder skoleåret den 1. august. Bestemmelsen videre-fører den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 15.Bestemmelsen har ordensmæssig karakter, og regulerer således ikke tidspunktet for elevernes første sko-ledag i et nyt skoleår. Dette tidspunkt fastsættes af kommunalbestyrelsen, jf. nærmere umiddelbart nedenfor.Der henvises herved til bemærkningerne til den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 15, i lov-forslag nr. 130 af 22. januar 2003, jf. Folketingstidende, Tillæg A s. 2949, som vedtaget ved lov nr. 300 af30. april 2003.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 14 a, stk. 2,begynder elevernes sommerferie den sidste lørdag i juni,således at fredagen før bliver sidste skoledag, og varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte førsteskoledag efter skoleårets begyndelse.Første led i den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af det anførte om sommerferiens begyndelses-tidspunkt i § 7 i bekendtgørelse nr. 1143 af 8. december 2011 om folkeskolens prøveterminer og prøvedatoeri skoleårene 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014 samt om begyndelsestidspunktet for elevernes sommerfe-rie. Bekendtgørelsens § 7 er udstedt med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i folkeskolelovens § 15, 1.pkt., som herefter udgår, ligesom bekendtgørelsens § 7 vil blive ophævet senest i forbindelse med lovensikrafttræden.Andet led er en præcisering af, at det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter tidpunktet for elevernes sko-lestart efter sommerferien, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, 1. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen fastlæg-ger mål og rammer for skolens virksomhed. Idet kommunalbestyrelsen på et møde skal træffe beslutning omantallet af skoledage, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 5, vil tidspunktet for elevernes skolestart endvidere

skulle fastlægges på et møde i kommunalbestyrelsen, og vil således ikke kunne delegeres til forvaltningeneller den enkelte skoleleder.Til nr. 31(§ 15)Med den foreslåede bestemmelse i§ 15, stk. 1,skal undervisningstiden tilrettelægges således, at den overet skoleår har en samlet varighed, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 4, på mindst 1200 timer,svarende til gennemsnitligt 30 ugentlige timer, i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, 1320 timer, svaren-de til gennemsnitligt 33 ugentlige timer, på 4.-6. klassetrin og 1400 timer, svarende til gennemsnitligt 35ugentlige timer, på 7.-9. klassetrin.Med bestemmelsen fastsættes en årsnorm for undervisningstiden, som er udregnet med udgangspunkt i, ateleverne skal have undervisning i de angivne ugentlige timer i 40 uger om året. Der er ikke opstillet en normfor, hvor lang den enkelte skoledag eller skoleuge skal være, men det forudsættes, at undervisningen fortsatnormalt foregår mellem ca. kl. 8.00 og 16.00.Den forlængede undervisningstid skal give optimale muligheder for tilrettelæggelse af en varieret skole-dag, hvor der veksles mellem forskellige aktiviteter i løbet af dagen.Skoledagen består fremover af tid til undervisning i folkeskolens fag og emner samt tid til understøttendeundervisning. Tiden fordeles mellem de to typer af undervisningstid således, at- minimumstimetallene for folkeskolens fag, jf. den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 1, efterkom-mes,- undervisning i grundskolens obligatoriske emner, jf. folkeskolelovens § 7, gennemføres,- eleverne deltager i motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen, og- eleverne gives understøttende undervisning, herunder i form af lektiehjælp og faglig fordybelse, jf.den foreslåede bestemmelse i § 16 a.Det forhold, at der inden for undervisningstiden skal gives lektiehjælp og faglig fordybelse, som er orga-niseret i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 4, indebærer, at den obligatoriskedel af elevernes undervisningstid henholdsvis i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen er på mindst1120 timer om året, svarende til gennemsnitligt 28 ugentlige timer, 1200 timer om året, svarende til gennem-snitligt 30 ugentlige timer, og 1320 timer om året, svarende til gennemsnitligt 33 ugentlige timer.Der er ikke ud over det anførte ovenfor krav til fordelingen af den samlede undervisningstid på henholds-vis undervisning i fag og emner og understøttende undervisning. Det betyder, at skolelederen – inden for deaf kommunalbestyrelsen fastsatte rammer og de af skolebestyrelsen fastsatte principper – afgør, hvordan dentid, som ligger ud over minimumstimetal, undervisning i obligatoriske emner, daglig motion og bevægelseog lektiehjælp, skal anvendes. Der er således intet til hinder for, at der lokalt arbejdes med et højere timetalend minimumstimetallet. Det kan ske ved at konvertere tiden til understøttende undervisning til undervisningi fagene eller som en udvidelse af skoledagen, dog som udgangspunkt ikke for så vidt angår udskolingen, jf.det foreslåede loft for undervisningstiden i § 15, stk. 2.Det bemærkes, at det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om antallet af skoledage, jf. folke-skolelovens § 40, stk. 2, nr. 5. Der er således fortsat ikke i lovgivningen fastsat regler om antallet af skoleda-ge. I praksis har antallet af skoledage dog ligesom før den gældende timetalsmodel fra 2003 langt de flestesteder været lige omkring 200 skoledage. Det vil formentlig også blive praksis fremover med et nyt mini-mumstimetal, men det afgørende er den foreslåede årsnorm samt de i § 16, stk. 1, foreslåede minimumstime-tal.Efter den foreslåede bestemmelse i15, stk. 2, 1. pkt.,må undervisningstidens samlede varighed ikke over-stige 1400 timer, svarende til gennemsnitligt 35 ugentlige timer, set over et skoleår. Der sættes med bestem-melsen et loft over den årlige undervisningstid. Loftet er udregnet med udgangspunkt i 35 ugentlige timer i40 uger. Loftet vedrører ikke den enkelte skoledag eller skoleuge, men det forudsættes, at undervisningenfortsat normalt foregår mellem ca. kl. 8.00 og 16.00.I konsekvens af den foreslåede indførelse af dette loft foreslås loftet på syv daglige undervisningstimerfor børnehaveklassen og 1.-3. klassetrin i den gældende folkeskolelovs § 16, stk. 3, 2. pkt., ophævet.

Undervisningsministeren kan efter ansøgning dispensere fra det gældende loft over undervisningstiden,hvis det sker i forbindelse med etablering af forsøg, jf. folkeskolelovens § 55. En række kommuner har i desenere år fået forsøgsdispensation fra folkeskoleloven og dermed mulighed for at organisere heldagsskoletil-bud, hvor eleverne får en længere sammenhængende undervisningsdag. Forsøgene med udvidelsen af under-visningstiden blev oprindeligt etableret på 12 skoler, fordelt over syv kommuner på tværs af landet. Tre afdisse skoler er lukket og yderligere et forsøg er afviklet. Forsøgene fortsætter således i skoleåret 2013/14 på8 skoler i 5 kommuner.Heldagsskoler vil også med det foreslåede loft for undervisningstiden fremover kunne få behov for di-spensation fra loftet for at kunne videreføre deres heldagsskoletilbud.På den baggrund foreslås det i§ 15, stk. 2, 2. pkt.,at undervisningsministeren på baggrund af en pædago-gisk begrundet ansøgning kan dispensere fra det i den foreslåede § 15, stk. 2, 1. pkt. fastsatte loft over under-visningstiden.Med bestemmelsen gives der adgang til, at undervisningsministeren kan give bestemte skoler adgang til,at loftet på 1400 timer kan overstiges, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det herved kan opnås væsentli-ge pædagogiske fordele, og i øvrigt på betingelse af, at omfanget og karakteren af undervisningen tilrette-lægges henover skoledagen med respekt af elevernes alder og modenhed. Dispensation gives således, hvisder foreligger en pædagogisk begrundet ansøgning.Et væsentligt mål med at overstige loftet over undervisningstiden skal være at give optimale mulighederfor at tilrettelægge en varieret skoledag, hvor der veksles mellem forskellige aktiviteter i løbet af dagen, her-under at der gives muligheder for fysisk udfoldelse og afsættes tid til lektiehjælp for de elever, der har behovfor støtte hertil. Disse særlige aktiviteter skal først og fremmest fremme indlæringsmæssige og pædagogiskeformål, og det samlede pædagogiske tilbud skal betyde et kvalitetsmæssigt løft i børnenes dagligdag i hen-seende til deres udbytte af undervisningen og deres almindelige trivsel og sundhed.Det bemærkes, at reglerne om holddannelse i den foreslåede bestemmelse i § 25 a også skal gælde forheldagsskoler, der opnår dispensation til en længere skoleuge.Den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, 2. pkt., træder efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets §8, stk. 5, allerede i kraft den 1. marts 2014. Det fremrykkede ikrafttrædelsestidspunkt foreslås, således atansøgninger kan indgives fra dette tidspunkt, således at de nødvendige dispensationer kan være på pladsinden skoleåret 2014/15.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 15, stk. 3,præciseres det, at de i de foreslåede bestemmelser i § 15,stk. 1 og 2, nævnte timer opgøres i klokketimer á 60 minutter. Pauser indgår i de foreslåede årsnormer.Til nr. 32(§ 15 a)Efter den foreslåede bestemmelse i § 15 a påhviler det skolelederen at sikre, at eleverne på skoledage delta-ger i motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Den foreslåede bestemmelse skal fremmeelevernes sundhed, trivsel og koncentration.Der er tale om et gennemsnit, som skal beregnes over hele skoleåret. Udgangspunktet er dog, at eleverneskal deltage i motion og bevægelse hver dag, men at der er plads til kortere afbrydelser i forbindelse medemneuger, praktikophold, lejrskoler og lignende. Tilsvarende vil idrætsdag og temauger, der i vidt omfanginddrager bevægelse, kunne indgå i gennemsnittet med det antal minutter, som eleverne bevæger sig.Skolernes pligt til at sikre, at eleverne får bevægelse og motion hver dag, kan opfyldes både i forbindelsemed undervisningen i folkeskolens fag og emner, herunder idræt, og i forbindelse den understøttende under-visning.Den konkrete tilrettelæggelse kan variere på forskellige klassetrin, men kan fx i løbet af en uge bestå af 2lektioner idræt, motion og bevægelse som en del af den øvrige undervisning i fagene svarende til 2 lektionersamt motion og bevægelse i den understøttende undervisning svarende til 1 lektion. Motion og bevægelsekan fx tilrettelægges gennem særskilte bevægelsesmoduler eller som aktiviteter, der kobler fagligt indhold ogbevægelse, fx aktiviteter i forbindelse med udeskole, stjerneløb med faglige opgaver eller faglige oriente-ringsløb.

I tiden til understøttende undervisning vil opgaver vedrørende motion og bevægelse både kunne varetagesaf lærere, pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer, og i et samarbejde med det lokaleforeningsliv.Skolen kan ligeledes varetage kravet om daglig bevægelse og motion gennem skolens samarbejde med detlokale foreningsliv, herunder idrætslivet. Et samarbejde med idrætslivet kan supplere og styrke idrætsunder-visningen og inspirere til, at eleverne fortsætter den aktive dag i foreningsregi efter skoledagens ophør.Til nr. 33(§ 16)Det foreslås at fastsætte nye og enkle regler om undervisningstimetallene i folkeskolen.De gældende regler om timetalsmodellen findes i folkeskolelovens § 16 med tilhørende bekendtgørelse omundervisningstimetallene (bekendtgørelse om undervisningstimetal i folkeskolen for skoleårene 2006/07-2010/11 samt efterfølgende skoleår).Den gældende timetalsmodel for folkeskolen indeholder minimumstimetal for 1.-9. klassetrin, basistimetalfor børnehaveklassen, 1.-9. klassetrin og 10. klassetrin, jf. herved folkeskolelovens §§ 19 b-19 d, samt vejle-dende timetal for 1.-9. klassetrin.Der skal undervises i fagene på de klassetrin, som fremgår af folkeskolelovens § 5 om obligatoriske fag ogtilbudsfag og af lovens § 9 om valgfag.Minimumstimetallene er i dag det antal undervisningstimer, kommunerne og skolerne mindst skal tilbyde,hvori også ligger en forpligtelse til at gennemføre de tilbudte timer. Hensigten med minimumstimetallene erat styrke fagligheden ved at sikre et ensartet antal undervisningstimer i folkeskolen, jf. de almindelige be-mærkninger, afsnit 2.2.3, i forslag nr. L 130 af 22. januar 2003 om forslag til lov om ændring af lov om fol-keskolen (Bedre indskoling og styrkelse af fagligheden i folkeskolens undervisning). Timetalsmodellen in-debærer en forpligtelse til ikke alene at planlægge, men også til at gennemføre antallet af minimumstimer.Det er et element i kommunalbestyrelsens varetagelse af sit ansvar for folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 2,stk. 1, jf. § 40, stk. 1, og i skolebestyrelsens tilsynsopgave efter lovens § 44, stk. 1, at påse, at de planlagteundervisningstimer gennemføres. Efter bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingspla-ner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen skal der ikkealene i de kommunale kvalitetsrapporter indgå oplysninger om planlagte timer, jf. bekendtgørelsens § 7, stk.4, nr. 7, men også redegøres for, i hvilket omfang planlagte undervisningstimer bliver gennemført, og omomfanget af gennemførelse i relation til bestemte fag har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispo-sitioner, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 5, nr. 1.Minimumstimetallene fastsættes i dag inden for den humanistiske, den naturfaglige og den prakti-ske/musiske fagblok samt for klassens tid for tre klassetrin ad gangen (indskoling, mellemtrin og udskoling).Ud over minimumstimetallene for fagblokkene for tre klassetrin ad gangen er der for at styrke faglighedenfastsat minimumstimetal for tre enkeltfag på visse klassetrin for tre år ad gangen. Det drejer sig om dansk på1.-3. klassetrin, matematik på 1.-3. klassetrin og historie på 4.-6. klassetrin.Basistimetallet er det mindste antal årlige undervisningstimer, hvert klassetrin, inkl. børnehaveklassen og10. klasse, i dag skal have. Hensigten med basistimetallet er at begrænse mulighederne for, at antallet af un-dervisningstimer bliver meget forskelligt fra ét skoleår til det næste, dvs. for at undgå et særlig lavt antalundervisningstimer i det ene skoleår, som rettes op ved ekstra mange undervisningstimer det følgende skole-år.De vejledende timetal er det antal undervisningstimer, som Undervisningsministeriet anbefaler for det en-kelte fag på hvert enkelt klassetrin og for klassens tid. Det vejledende timetal ligger til grund for de FællesMål, dvs. de bindende trin- og slutmål for undervisningen i fagene. Kommunerne og skolerne er ikke forplig-tede til at tilbyde de vejledende undervisningstimetal. Der skal dog planlægges med et timetal, som tagerhøjde for, at undervisningen skal leve op til de Fælles Mål, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9, i lov-forslag nr. L 30 af 22. januar 2003, samt til kravene til folkeskolens afgangsprøver.I minimumstimetallene og de vejledende timetal indgår ikke undervisning efter § 5, stk. 5, i de obligato-riske fag og tilbudsfag på højere eller lavere klassetrin end de i lovens § 5, stk. 2, fastsatte, jf. de speciellebemærkninger til § 1, nr. 1, i forslag nr. L 120 af 29. januar 2009 til lov om ændring af lov om folkeskolen(Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin, udvidelse af loft for undervisningstid, øget fleksibili-

tet i reglerne om uddannelseskvalifikationer i folkeskolens indskoling m.v.), hvoraf det fremgår, at sådansupplerende undervisning ligger ud over minimumstimetallene og de vejledende timetal.I folkeskolelovens § 16, stk. 4, er det udtrykkeligt angivet, at timetalsmodellen ikke omfatter undervis-ning i fritiden efter lovens § 3, stk. 4. Der henvises til de specielle bemærkninger til bestemmelsen i § 16, stk.4, i forslag nr. L 130 af 22. januar 2003 samt til de specielle bemærkninger til § 3, stk. 3 (nu stk. 4), til for-slag nr. L 270 af 22. april 1993 til lov om folkeskolen, jf. de specielle bemærkninger til samme bestemmelsei forslag af 21. februar 1975 til lov om folkeskolen (Folketingstidende 1974-75 (2. samling), Tillæg A, spalte1249).I bestemmelsen i § 16, stk. 4, er det videre angivet, at supplerende undervisning eller anden faglig støttetil elever i eller uden for klassen, jf. § 5, stk. 6, jf. § 3 a, 1. pkt., eller undervisning i dansk som andetsprog ogmodersmålsundervisning efter § 5, stk. 7, ikke omfattes af timetalsmodellen. Det har sammenhæng med, attimetalsmodellen regulerer omfanget af undervisningstimer til klassen, mens de forskellige former for sup-plerende undervisning og anden faglig støtte m.v. gives som ressourcer til eller på grund af enkeltelever.Tilsvarende er undervisning i dansk som andetsprog ikke omfattet af timetalsmodellen. Den gives ligele-des til enkeltelever i eller uden for klassen, jf. bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk somandetsprog, og de specielle bemærkninger til bestemmelsen i § 16, stk. 4, i forslag nr. L 130 af 22. januar2003, og til de specielle bemærkninger til bestemmelsen i § 1, nr. 1, i forslag nr. L 161 af 12. januar 2005 omlov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket undervisning i dansk som andetsprog, herunder ved udvidetadgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen). Tilsvarende er modersmålsun-dervisning ikke omfattet af timetalsmodellen, da denne undervisning gives på særskilte hold, jf. bekendtgø-relse om folkeskolens modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lan-de, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne ogGrønland.Heller ikke specialpædagogisk støtte i eller uden for klassen (specialundervisning eller anden specialpæ-dagogisk bistand), jf. § 3, stk. 2, 2. pkt., til enkeltelever, der ikke går på en specialskole eller i en specialklas-se, omfattes af timetalsmodellen.Der er for elever i specialskoler, specialklasser, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder fastsat få und-tagelser fra timetalsmodellen, der bortset herfra gælder fuldt ud også for disse elever, jf. nærmere bekendtgø-relse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialundervisningsbe-kendtgørelsen) og bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehand-lingstilbud og anbringelsessteder. Det drejer sig f.eks. om tilfælde, hvor det med forældrenes samtykke kon-stateres, at elevernes helbred ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning, eller hvor eleverne midlerti-digt modtager enkeltmandsundervisning.Bestemmelser om undervisningstimetal i folkeskolelovgivningen opgøres som undervisningstimer á 60 mi-nutter, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 15, i lovforslag nr. L30 af 22. januar 2003, og de fastsattetimetal er uden pauser. Denne måde at opgøre undervisningstimetallene på er ikke til hinder for en fleksibeltilrettelæggelse af lektioner af anden varighed, fx 45 minutter, blot et krav til den måde undervisningstimetal-lene gøres op på.De gældende undervisningstimetal er angivet i vedlagte bilag 1 til dette lovforslag.Med lovforslaget foreslås bestemmelsen om undervisningstimetal ændret. Herunder vil timetallene blive endel af folkeskoleloven, hvorfor bekendtgørelsen om undervisningstimetal vil blive ophævet.Det foreslås, at undervisningstimerne som hidtil skal både planlægges og gennemføres. Hvis en planlagtundervisningstime i et fag må overtages af en ikke-læreruddannet vikar, som har andre relevante kvalifikati-oner, jf. lovforslagets 1, nr. 68 (§ 30), kan undervisningstimen i stedet tælle med i tiden til understøttendeundervisning inden for den samlede undervisningstid og erstattes af en time i det givne fag, når læreren ertilbage.Understøttende undervisning, jf. lovforslagets § 1, nr. 34 (§ 16 a), omfattes ikke af timetalsmodellen i denforeslåede § 16 om timetal for undervisning i fagene.Det foreslås, at det fortsat undlades at anføre i bestemmelsen i § 16, at supplerende undervisning i obligato-riske fag efter den gældende folkeskolelovs § 5, stk. 5, som bliver stk. 4, ikke medregnes i timetalsmodellen,og specialundervisning efter folkeskolelovens § 3, stk. 2, 2. pkt., idet dette allerede følger af karakteren af

undervisning m.v. efter de pågældende bestemmelser. Tilsvarende foreslås det at ophæve den gældende § 16,stk. 4, idet angivelserne af, at fritidsundervisning, jf. den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 3, stk.4, og supplerende undervisning efter den gældende § 5, stk. 6, fremover stk. 5, jf. også § 3 a, 1. pkt., og stk.7, ikke omfattes af timetalsmodellen, er overflødige, fordi der er tale om ressourcer, der tildeles i forhold tilenkeltelever. Sådanne ressourcer vedrører pr. definition ikke timetalsmodellen, som vedrører forpligtelsen tilat give klasserne et givent antal undervisningstimer.Det bemærkes endvidere, at de gældende bestemmelser i folkeskolelovens § 16, stk. 5 og 6, om ekskursio-ner og skolerejser foreslås flyttet til selvstændige bestemmelser i den foreslåede § 16 c, jf. lovforslagets § 1,nr. 34.De foreslåede undervisningstimetal i fagene, både minimumstimetallene og de vejledende timetal, foreslåsangivet som bilag 1 til folkeskoleloven.Der vil fortsat være et statsligt tilsyn med kommuners og skolers overholdelse af minimumstimetallene forundervisningstimer i fagene. Til brug herfor samt af statistiske årsager indsamles fra kommunerne og skoler-ne oplysninger om minimumstimetallene.Med den foreslåede bestemmelse i§ 16, stk. 1,foreslås fastsatet årligt minimumstimetalfor undervisnings-timerne for hvert af klassetrinene 1.- 9. klassetrin.For børnehaveklassen, hvis undervisning ikke er fordelt på fag og derfor ikke opdelt i minimumstimetal ogvejledende timetal, foreslås ingen ændring af det årlige minimumstimetal for undervisningstimer. Dette vildermed fortsat være 600.Det foreslås, at minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin forhøjes i forhold til i dag,så summen af de vejledende timetal i hvert fag for hvert klassetrin udgør det nye, årlige minimumstimetal forhvert klassetrin.1. kl.2. kl.3. kl.4. kl.5. kl.6. kl.7. kl.8. kl.9. kl.750750780900930930960960930For 1.-3. klassetrin vil minimumstimetallet for undervisningstimer i fagene dermed stige fra 2.150 til 2.280.For 4.-6. klassetrin vil minimumstimetallet for undervisningstimer i fagene dermed stige fra 2.290 til 2.760.For 7.-9. klassetrin vil minimumstimetallet for undervisningstimer i fagene dermed stige fra 2.520 til 2.850.For god ordens skyld bemærkes, at der ikke foreslås ændringer i de efter folkeskolelovens §§ 19 b-d gæl-dende undervisningstimetal for 10. klassetrin, herunder ikke i det årlige minimumstimetal på 840 for detteklassetrin.Det bemærkes, at det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om antallet af skoledage, jf. folkesko-lelovens § 40, stk. 2, nr. 5, jf. nærmere herom ovenfor under bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. x (§15).Med den foreslåede bestemmelse i§ 16, stk. 2,fastsættes som hidtil særligeminimumstimetalfor undervis-ningstimer idansk og matematik.De nye årlige minimumstimetal indebærer en forøgelse af timetallene iforhold til de vejledende timetal i den gældende timetalsbekendtgørelse med 30 timer på hvert af klassetrine-ne 4.-9., dvs. en ugentlig lektion, således at undervisningstimetallene på hvert af disse klassetrin fremover idansk hæves fra 180 til 210 og i matematik fra 120 til 150.Undervisningstimetallene foreslås at være uændrede for 1.-3. klassetrin for disse fag, dog sådan at det sam-lede minimumstimetal på henholdsvis 900 undervisningstimer i dansk og 450 undervisningstimer i matema-tik fordeles over de tre år som et årligt undervisningstimetal på hvert af disse klassetrin. For dansk foreslåsdet, at minimumstimetallene for respektive 1., 2. og 3. klassetrin fastsættes til 330, 300 og 270 undervis-ningstimer, hvilket svarer til de vejledende timetal for dansk i den gældende timetalsbekendtgørelse. Formatematik foreslås det ligeledes, at fagets vejledende timetal i den gældende timetalsbekendtgørelse videre-føres, således at minimumstimetallene for matematik for 1., 2. og 3. klassetrin fastsættes til 150 for hvert afdisse klassetrin.Det foreslås endvidere, at der fastsættes etminimumstimetalforhistoriefor hvert af klassetrinene 3.-9. ogikke som hidtil kun for 4.-6. klassetrinene. Fagets timetal vil være uændret, idet der ikke dermed tilføres flereundervisningstimer til faget.

Efter den foreslåede bestemmelse i§ 16, stk. 3, 1. pkt.,tilbyder hver skole, inden for de rammer og prin-cipper, der er fastsat efter folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 5, og § 44, stk. 2, nr. 1, af henholdsvis kommu-nalbestyrelsen og skolebestyrelsen, et antal årlige undervisningstimer på hvert af klassetrinene 1.-9. i hvertenkelt obligatorisk fag og i valgfag på hvert af klassetrinene 7.-9, hvorved de foreslåede bestemmelser i § 16,stk. 1 og 2 nævnte timetal som minimum gives.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der skal tilbydes et antal undervisningstimer i samtlige folkesko-lens obligatoriske fag og i valgfag, men at antallet af timer for de enkelte fag fastsættes af skolelederen, in-den for de af kommunalbestyrelsen fastsatte rammer og de af skolebestyrelsen fastsatte principper for sko-lens virksomhed. De ved de foreslåedes bestemmelser i § 16, stk. 1 og 2, nævnte minimumstimetal, skal dogtil enhver tid efterkommes.Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i§ 16, stk. 3, 2. pkt.,at der for alle klassetrin i grundskolen eranført årlige vejledende timetal for hvert enkelt fag og for valgfag i bilag 1 til folkeskoleloven. De eksiste-rende vejledende årlige undervisningstimetal forøges derved.Det foreslås, at der som noget nyt indføres i konsekvens af indførelsen afengelsksom obligatorisk fag på 1.og 2. klassetrin et vejledende årligt undervisningstimetal for hvert af de to klassetrin på 30 timer, svarende tilen lektion om ugen.Idrætforeslås styrket på 1. klassetrin med et vejledende årligt undervisningstimetal på 30 undervisningsti-mer, svarende til en lektion om ugen.Tilsvarende foreslåsmusikstyrket med et vejledende årligt undervisningstimetal på 30 undervisningstimer,svarende til en lektion om ugen, på både 1. og 4. klassetrin.Om styrkelse af idræt og musik henvises i øvrigt til de gensidige samarbejder, som skolerne skal indgå medlokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts og foreningsliv og med ungdomsskoler, musikskoler ogandre kunst- og kulturskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obliga-toriske emner, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 (§ 3, stk. 4 og 5), samt til opfyldelse af kravet om gennemsnitlig 45minutters bevægelse og motion dagligt, jf. lovforslagets § 1, nr. 32 (§ 15 a).Det nye faghåndværk og design,der erstatter håndarbejde og sløjd, foreslås tilført et vejledende årligt un-dervisningstimetal på 30 undervisningstimer, svarende til en lektion om ugen, på 4. klassetrin, og 30 under-visningstimer færre, svarende til en lektion om ugen, på 7. klassetrin.Endvidere indføres der i konsekvens af indførelsen af det obligatoriske2. fremmedsprogpå 5. og 6. klasse-trin, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 (§ 5, stk. 2, nr. 2, litra d), jf. nr. 10 (§ 5, stk. 3), et vejledende årligt undervis-ningstimetal på disse klassetrin på henholdsvis 30 og 60 timer, svarende til en og to ugentlige lektion(er). Devejledende undervisningstimer fremkommer ved, at der fra hvert af klassetrinene 8. og 9. fremrykkes 30undervisningstimer, svarende til en lektion om ugen, i det nuværende tilbudsfag tysk eller fransk, til 2.fremmedsprog på 5. og 6. klassetrin, samt ved tilførsel af en yderligere lektion.De vejledende årlige undervisningstimetal inatur/teknikfor 2. og 4. klassetrin foreslås forøget med et vej-ledende årligt undervisningstimetal 30 undervisningstimer for hvert af de to klassetrin, svarende til en lektionom ugen.I konsekvens af den foreslåede indførelse afvalgfagpå 7. klassetrin, jf. lovforslagets § 1, nr.16 (§ 9, stk. 1),foreslås det som noget nyt, at der vejledende afsættes 60 årlige undervisningstimer, svarende til to ugentligelektioner, til valgfag på dette klassetrin. Dermed sidestilles valgfag på dette klassetrin med valgfag på 8. og9. klassetrin, hvor skolerne i dag har pligt til at udbyde mindst 120 undervisningstimer årligt, jf. den gælden-de folkeskolelovs § 9, stk. 7, 2. pkt. Da valgfagene udbydes til begge klassetrin, svarer det til 60 undervis-ningstimer pr. klassetrin, som også er det vejledende i den gældende timetalsmodel, og som også foreslåsfastsat som årligt, vejledende undervisningstimetal for valgfag på 8. og 9. klassetrin.For at udjævne timetallene mellem 7. og 8. klassetrin foreslås det, at 30 undervisningstimer årligt, svarendetil en lektion om ugen, flyttes fra 8. til 7. klassetrin igeografi.De vejledende undervisningstimetal iklassens tidudgår. Klassens tid indgår i stedet i den understøttendeundervisningstid, jf. lovforslagets § 1, nr. 37-37 (§ 18, stk. 2, 4 og 5).Undervisningen tilrettelægges og styres ud over af antallet af undervisningstimer af de Fælles Mål, jf. be-kendtgørelse om formål, trin- og slutmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål). Kommunerne skal

nimumstimetallene efter stk. 1 og 2 i særlige tilfælde kan nedsættes for elever, der modtager speci-alundervisning i en specialskole, en specialklasse, et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted.Den gældende bemyndigelse i folkeskolelovens § 16, stk. 2, hvorefter undervisningsministeren kan fast-sætte nærmere regler om fravigelse af bestemmelsen i stk. 1, foreslås således ikke videreført. Det fremgår afde specielle bemærkninger til bestemmelsen i § 1, nr. 15, i lovforslag nr. 270 af 22. april 1993, at hensigtenvar, at give skoler med få elever på de enkelte klassetrin og skoler, der prioriterede lave klassekvotienterhøjt, mulighed for at undlade at leve op til minimumstimetallene. Bemyndigelsen er blevet videreført i folke-skoleloven siden da, men er ikke blevet udnyttet. Det foreslås derfor, at bemyndigelsen ikke videreføres i sinnuværende form.I stedet foreslås det i § 16, stk. 5, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om at fra-vige minimumstimetallene i særlige tilfælde for elever, der modtager specialundervisning. Der påtænkes ikkedermed ændringer i reglerne om, i hvilke tilfælde minimumstimetallene kan fraviges for elever i specialsko-ler, specialklasser, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.Til nr. 34Til § 16 aUndervisningen i folkeskolen består i dag først og fremmest af undervisning i folkeskolens enkelte fag.Herudover skal der undervises i en række obligatoriske emner. Fra nationalt hold styres undervisningen pri-mært gennem folkeskolens timetalsmodel i form af minimumstimer og vejledende timetal for fag og fag-blokke samt via Fælles Mål (herunder for de obligatoriske emner), som er de bindende nationale mål i formaf fagformål, slutmål og trinmål og de vejledende læseplaner og beskrivelser af udviklingen i undervisningenfrem mod trin- og slutmål.Efter forslaget opretholdes – en forenklet – timetalsmodel med minimumstimer og vejledende timer for deenkelte fag. Som noget nyt foreslås undervisningstiden reguleret med et timetal. Den samlede undervisnings-tid er længere end summen af de vejledende timetal for fagene (som fremadrettet samtidig bliver ét nyt sam-let minimumstimetal for undervisning i fagene). Den undervisning, der foregår i den øvrige del af skoleda-gen, skal supplere og støtte op om undervisningen i fagene og de obligatoriske emner (understøttende under-visning).Undervisningen i fagene og de obligatoriske emner varetages som hidtil af lærere. Understøttende under-visning kan varetages såvel af lærere som af pædagoger eller andre medarbejdergrupper i kommunens skole-væsen med en relevant baggrund.Efter den foreslåedes bestemmelse i§ 16 a, stk. 1,suppleres undervisningen i fagene og emnerne af un-dervisning i den øvrige del af skoledagen, som skal supplere og støtte op om undervisningen i folkeskolensfag og emner (understøttende undervisning).

Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskelli-ge forløb og læringsaktiviteter m.v., der ligger ud over undervisningen i fag og obligatoriske emner, mensom skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i forhold til at realisere folkeskolens formål ogFælles Mål for folkeskolens fag og emner. Den understøttende undervisning skal således anvendes både tilopgaver, der har et direkte fagrelateret indhold, herunder i forhold til de obligatoriske emner, og til opgaver,der sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivationog trivsel.Hensigten med den understøttende undervisning er at bidrage til at hæve det faglige niveau i folkeskolen,og at give eleverne lejlighed til i højere grad end i dag at lære på flere forskellige måder og arbejde med ogblive anerkendt for et bredere udsnit af deres evner og interesser, herunder gennem en højere grad af koblingaf teori og praksis og undervisning, som tager udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, der afeleverne opleves som relevante og interessante. Den understøttende undervisning skal desuden supplere ogunderstøtte undervisningen i fagene ved at give eleverne tid til at afprøve, træne og repetere de færdighederog kompetencer, de tilegner sig i undervisningen i fagene.Den understøttende undervisning skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i fagene ved atgive alle elever mere tid til at indfri de faglige mål for fagene i overensstemmelse med den enkelte elevsbehov og forudsætninger. Den understøttende undervisning kræver således som udgangspunkt ikke i sammeomfang og intensitet den læreruddannedes særlige professionskompetence som undervisningen. En række afde understøttende undervisningsopgaver i den øvrige del af skoledagen kan ofte med fordel gennemføres afpædagoger og andre med en relevant baggrund.Den omstændighed, at undervisningstiden er længere end minimumstimetallet for undervisningen i fage-ne, og de mere varierede og fleksible rammer, der er i forhold til den understøttende undervisning, skal bi-drage til, at der sker en nytænkning af skoledagen samlet set, således at skolen i højere grad kan give en un-dervisning, der tager udgangspunkt i alle elevers forudsætninger og behov, og sikrer, at alle elever bliver sådygtige, som de kan. Herved sker der også en målretning og styrkelse i forhold til undervisningen i fag ogemner.Der formuleres ikke særskilte Fælles Mål for den understøttende undervisning. Alle opgaver og lærings-aktiviteter, der gennemføres med eleverne inden for den afsatte tid til understøttende undervisning skal sigtepå at opfylde folkeskolens formålsparagraf, Fælles Mål i fagene samt styrke undervisningsdifferentieringen.Motion og bevægelse skal indgå i det omfang, eleverne ikke får motion og bevægelse i forbindelse medundervisningen i fagene, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15 a.Den understøttende undervisning kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klas-ser og klassetrin. Den understøttende undervisning er ikke omfattet af begrænsningerne i den øvrige del afregelsættet om holddannelse.Den tid, der på ekskursioner, lejrskoler, idrætsdage, prøveperioder m.v. bruges på faglige aktiviteter af di-rekte relevans for et fag kan indgå i undervisningstimetallene for fagene, mens den øvrige tid på ekskursionerm.v. vil kunne henføres under understøttende undervisning.Undervisningen i dansk som andetsprog er en dimension i den almindelige undervisning, som bygger påelevernes samlede kompetencer, hvorved elevernes modersmål nyttiggøres i den almindelige undervisning,fx ved at inddrage tosprogede lærere. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 31. af 20. januar 2006 om folkesko-lens undervisning i dansk som andetsprog, at den undervisning i dansk som andetsprog, som ikke foregårsom en integreret del af undervisningen i den almindelige klasse, skal foregå uden for den almindelige un-dervisningstid. Denne bekendtgørelse vil blive ændret senest samtidig med lovens ikrafttræden, således atundervisning i dansk som andetsprog vil kunne organiseres både som en del af den almindelige undervis-ning, men også som særskilt undervisning inden for den tid, der er afsat til understøttende undervisning. Derer ikke tiltænkt nogen ændring for så vidt angår undervisningen i fagene, hvor særskilt undervisning i dansksom andetsprog som udgangspunkt kun kan foregå uden for den almindelige undervisningstid i fagene.Derudover kan der i den understøttende undervisning indgå praktiske eller projektorienterede forløb ogandre anvendelsesorienterede læringsformer, træning og automatisering af faglige færdigheder (fx læsning),herunder intensive læse- og matematikkurser, faglig fordybelse, særlige talentforløb til fagligt stærke elever,emneorienterede forløb fx i innovation og iværksætteri, læringsaktiviteter i relation til de obligatoriske em-ner, herunder uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering fx i form af virksomhedsbesøg, samar-

bejde med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv, og løbende individuel feedback og opfølgning, tværgå-ende emner og problemstillinger m.v. Endvidere kan der arbejdes med elevernes sociale kompetencer, alsi-dige udvikling, motivation og trivsel.I tiden til den understøttende undervisning indgår også klassens tid, som der efter den foreslåede ændringaf § 18, stk. 5, ikke fremover afsættes fagopdelte undervisningstimer til. Tiden kan dermed også anvendes tilat styrke elevernes almene dannelse og forudsætninger for at indgå i klassens og skolens fællesskab. Hertilkommer aktiviteter i forbindelse med klassens interne relationer, elevrådsarbejde m.v. samt udflugter, gæste-lærerbesøg, arbejde i relation til udeskoler m.v.I udskolingen kan den understøttende undervisning anvendes til at gøre eleverne mere uddannelsesparatefx ved samarbejdsaftaler med lokale virksomheder og ungdomsuddannelsesinstitutioner eller særlige indsat-ser som fx intensive læse- eller matematikkurser. Det kan også være læringsaktiviteter, der skal gøre elever-ne parate til voksenlivet som fx privatøkonomi, demokratisk deltagelse m.v.Den understøttende undervisning skal således bidrage til at skabe variation i skoledagen med god tid til, atalle elever kan udfordres fagligt og undervisningen kan differentieres, så den imødekommer den enkelteelev. Denne mulighed for variation kan være et væsentligt bidrag i den inklusionsindsats, som er påbegyndt ihele landet, og som regeringen og KL har opstillet en fælles målsætning for. Endelig kan en længere skole-dag medvirke til at fremme integrationen ved, at flere tosprogede børn får udvidede muligheder for at tilegnesig det danske sprog, den danske kultur m.v. ved at kunne deltage i fritids- og interessebetonede undervis-ningsaktiviteter i skolens regi.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 16 a, stk. 2,påhviler det skolelederen at sikre sammenhæng mellemundervisningen i fagene, jf. folkeskolelovens § 18, stk. 2, og den understøttende undervisning. Sammenhæn-gen skal først og fremmest sikres mellem det faglige indhold i undervisningen i fagene og den understøttendeundervisning. Bestemmelsen omfatter også spørgsmål om sammenhænge fx i forhold til elevernes trivsel ogalsidige udvikling m.v.Kravet om, at planlægningen og tilrettelæggelse af alle læringsaktiviteter i den understøttende undervis-ning sker i sammenhæng med planlægningen af undervisningen i fagene, har sammenhæng med, at den un-derstøttende undervisning skal bidrage til opfyldelsen af målene for folkeskolens fag og emner. Det er lære-rens opgave at sikre sammenhæng i undervisningen, og at undervisningen i såvel fag som inden for tiden tilden understøttende undervisning leder frem mod de faglige mål for fag og klassetrin. Det er således lærere,der i planlægningen og tilrettelæggelsen af de understøttende undervisningsopgaver, skal sikre sammenhængmed undervisningen i fagene. Planlægningen af den understøttende undervisning foretages i et samarbejdemed de pædagoger eller andet relevant personale, der måtte skulle bistå ved eller selvstændigt afvikle oggennemføre de planlagte læringsaktiviteter. Således bruges de kvalifikationer, som pædagoger og andre rele-vante medarbejdere kan bidrage med i den understøttende undervisning, også i forbindelse med planlægnin-gen.Det er – som det også er tilfældet efter de gældende regler for undervisningen i fagene – skolelederens an-svar at sikre, at planlægningen og tilrettelæggelsen af de understøttende undervisningsopgaver finder sted, ogat dette sker med udgangspunkt i strukturerede overvejelser om, hvordan forløb og læringsaktiviteter m.v.samt de obligatoriske emner kan bidrage til realiseringen af formålet om at hæve det faglige niveau i folke-skolen ved understøttelse af undervisningen i folkeskolens fag.Overvejelser om, hvilke fagområder, kompetencetyper og forhold relateret til andre dele af folkeskolensformål, herunder fx elevernes sociale kompetencer, demokratiske handleevne og trivsel, der særligt skal ar-bejdes med i den understøttende undervisning, skal indgå i planlægningen.Der opstilles ikke nærmere indholdsmæssige krav eller formkrav til den konkrete planlægning og tilrette-læggelse af forløb og læringsaktiviteter m.v. i den understøttende undervisning, da det er væsentligt, at sko-lerne har den nødvendige frihed til at tilrettelægge den understøttende undervisning på den måde, der på denenkelte skole giver de bedste muligheder for at sikre samspillet mellem undervisningen i fagene og de under-støttende undervisningsopgaver i den øvrige del af skoledagen og giver fleksibilitet til at tilpasse planlæg-ningen af læringsaktiviteterne til fx at kunne inddrage relevante begivenheder på skolen eller i lokalområdet.Det bemærkes, at skolebestyrelsen efter folkeskolelovens § 44, stk. 2, fastsætter principper for skolensvirksomhed, herunder for undervisningens organisering m.v. Med indførelsen af understøttende undervis-

ningsopgaver i den øvrige del af skoledagen kan skolebestyrelsen i medfør af den gældende bestemmelseogså fastsætte principper herfor.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 16 a, stk. 3,påhviler det skolens leder at sikre, at der tilbydes fagligstøtte, herunder lektiehjælp, til skolens elever. Tilbuddet skal gives inden for den tid, der er afsat til under-støttende undervisning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1.Bestemmelsen medfører, at skolen har pligt til som led i den understøttende undervisning at tilbyde fagligstøtte med henblik på, at eleven får et tilfredsstillende udbytte af undervisningen. I det omfang der som led iundervisningen gives eleverne hjemmearbejde eller lektier – dvs. opgaver der skal gennemføres eller færdig-gøres efter skoledagen – medfører dette en pligt til at give eleverne mulighed for at få hjælp hertil, fx ved enmulighed for at udføre hjemmearbejdet på skolen med støtte fra en kvalificeret voksen. Alternativt kan øvel-ser eller opgaver, der ellers ville være blevet givet som hjemmearbejde eller lektier, udføres som fællesakti-viteter inden for den tid, der er afsat til understøttende undervisning.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 16 a, stk. 4,er det frivilligt for eleverne at deltage i tilbud om lektie-hjælp og faglig fordybelse, som gives inden for undervisningstiden, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15,stk. 1, i henholdsvis 80 årlige timer, svarende til gennemsnitligt to ugentlige timer, i børnehaveklassen og på1.-3. klassetrin, 120 årlige timer, svarende til gennemsnitligt tre ugentlige timer på 4.-6. klassetrin og 80 årli-ge timer, svarende til gennemsnitligt to ugentlige timer, på 7.-9. klassetrin.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at skolerne har pligt til at udbyde lektiehjælp og faglig fordybelsei det nævnte antal timer. Det er imidlertid frivilligt for eleverne, om de ønsker at deltage i dette tilbud. Afdenne årsag skal timerne til lektiehjælp og faglig fordybelse placeres om eftermiddagen i ydertimerne, således at det obligatoriske timetal for eleverne reduceres med henholdsvis to, tre og to timer om ugen i ind-skolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen, hvis tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse fravælges.Dermed er den obligatoriske del af elevernes undervisningstid henholdsvis 28, 30 og 33 timer om ugen igennemsnit. De nævnte timetal er á 60 minutter, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, jf. § 15, stk. 3.Det forhold, at det er frivilligt for eleverne at deltage i tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse bety-der, at forældrene har mulighed for at til- og fravælge tilbuddet for deres barn på daglig basis uden forudgå-ende advisering.Det vil bero på en lokal beslutning at finde en hensigtsmæssig måde at organisere og tilrettelægge tilbud-det på, herunder ikke mindst i forhold til forældre til elever i indskolingen, hvor det formentlig normalt vilvære hensigtsmæssigt at etablere en ordning med "kontrolleret fremmøde", ved hvilken det sikres, at elever-ne kun må forlade skolens område efter nærmere aftale mellem skolen/skolefritidsordningen og forældrene –sådan som det allerede kendes i dag i forhold til fremmøde i skolefritidsordningen for elever i indskolingen.Hvis forældrene fravælger tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse, vil det medføre en kortere skole-dag for deres barn. Derfor foreslås det med bestemmelseni§ 16 a, stk. 5,at kommunalbestyrelsen skal

tilbyde plads i skolens skolefritidsordning eller i et andet relevant fritidstilbud for de elever, derikke deltager i lektiehjælp og faglig fordybelse, i de timer, hvor lektiehjælp og faglig fordybelsepågår. Tilbuddet skal gives uden særskilt betaling fra forældrene.Folkeskoleloven stiller ikke krav om, at alle skoler skal have en skolefritidsordning. Det fremgår af lovens§ 36, stk. 7, at hvis der er etableret en skolefritidsordning ved den skole, hvor barnet er optaget, har forældrekrav på, at deres barn optages i skolefritidsordningen, under forudsætning af, at der er plads i denne.Hvis skolen ikke har en skolefritidsordning, eller hvis der ikke er plads i denne, skal eleverne tilbydes pladsi et andet relevant fritidstilbud i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens forsyningsforpligtelse i dag-tilbudslovens § 4, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige antal pladser i dag-,fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud.Uanset hvilket fritidstilbud der tilbydes, er det kommunalbestyrelsens ansvar, at forældrene ikke afkrævessærskilt betaling for de timer, der ellers ville være omfattet af den længere skoledag.Til § 16 bEfter den foreslåede bestemmelse i§ 16 b, stk. 1,kan kommunalbestyrelsen for så vidt angår den under-støttende undervisning efter indstilling fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolelederen fravige reg-lerne om undervisningstidens længde i § 15, stk. 1, nr. 1, og i helt særlige tilfælde § 15, stk. 1, nr. 2 og 3, i op

til et år med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser vedhjælp af yderligere personale i klassen.Forslaget giver kommunalbestyrelsen mulighed for at give skolerne dispensation til at nedskalere tiden tilunderstøttende undervisning, hvis de samtidig øger antallet af undervisningstimer i fagene, herunder særligt idansk og matematik, med to voksne i klassen. Det er en betingelse for at give dispensation, at nedskaleringenaf den understøttende undervisning finder sted med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdiffe-rentiering i den pågældende klasse. Dispensationsmuligheden gælder generelt for børnehaveklassen og 1.-3.klassetrin og for 4.-9. klassetrin for klasser med helt særlige behov.Dispensation kan være hensigtsmæssig, hvis der er tale om en klasse med særlige trivselsproblemer, hvil-ket fx kan hænge sammen med store problemer med mobning, eller at klassen er sammenbragt. Der kan end-videre være hensigtsmæssigt at dispensere fra timetallet, hvis en eller flere enkelte elever befinder sig i envanskelig situation, der har betydning for hele klassen. Det kan fx være tilfældet, hvis der er store problemermed uro i klassen, som har baggrund i sociale og emotionelle problemer, ADHD eller lignende, blandt enkel-te elever i klassen.For så vidt angår indskolingselever vil der generelt kunne dispenseres, hvis det findes hensigtsmæssigt iforhold til en eller flere problemstillinger i klasse, som bedst ses at kunne afhjælpes ved, at der gives mulig-hed for at have to voksne i klassen.For så vidt angår elever fra og med 4. klassetrin skal der stilles skærpede krav til behovet for to voksne iklassen, således at der alene gives dispensation for disse klassetrin i helt ekstraordinære tilfælde.Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at en dispensation fornyes i forhold til den samme klas-se. Den kan dog kun gives for et år ad gangen, således at det sikres, at der mindst en gang årligt tages stillingtil, om dispensation er hensigtsmæssig og nødvendig. Ønskes dispensationer forlænget, vil der skulle ansø-ges herom på ny for hvert enkelt skoleår med en særskilt begrundelse for hvert enkelt skoleår, herunder meden redegørelse for, hvorledes en ekstra voksen i klassen i tidligere skoleår har haft betydning for klassenstrivsel og faglige udvikling, og hvorfor ordningen skal forlænges.De ekstra timer kan udmøntes gennem den gældende undervisningsassistentordning, hvor pædagoger ellerandre faggrupper indgår i løsningen af undervisningsopgaven i samarbejde med læreren. Undervisningsassi-stenterne indgår i skolens undervisning med en assisterende funktioner i forhold til den undervisning, somvaretages af en lærer eller en pædagogen med undervisningskompetence, jf. den foreslåede bestemmelse i §29 a. Assistenten har især opmærksomhed på og løser opgaver med vægt på elevernes sociale trivsel, samar-bejde og opmærksomhed om lærerens undervisning fx i form at supplerende støtte og praktisk instruktion.De ekstra timer kan også udmøntes ved en to lærerordning.Hvis kommunalbestyrelsen benytter muligheden for at fravige reglerne om undervisningstiden, vil det med-føre en kortere skoledag. Derfor foreslås det med bestemmelsen i§ 16 b, stk. 2,at kommunalbestyrelsen skaltilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravi-gelsen vedrører. Forældrene må ikke pålægges en ekstra udgift herfor. Forældrene må derfor ikke afkrævesbetaling for de timer i skolefritidsordningen eller fritidstilbuddet, som skyldes en fravigelse af den fastsatteundervisningstid, jf. § 16 b, stk. 1.Folkeskoleloven stiller ikke krav om, at alle skoler skal have en skolefritidsordning. Det fremgår af lovens§ 36, stk. 7, at hvis der er etableret en skolefritidsordning ved den skole, hvor barnet er optaget, har forældrekrav på, at deres barn optages i skolefritidsordningen, under forudsætning af, at der er plads i denne.Hvis skolen ikke har en skolefritidsordning, eller hvis der ikke er plads i denne, skal eleverne tilbydes pladsi et andet relevant fritidstilbud i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens forsyningsforpligtelse i dag-tilbudslovens § 4, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige antal pladser i dag-,fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud.Uanset hvilket fritidstilbud der tilbydes, er det kommunalbestyrelsens ansvar, at forældrene ikke afkrævesbetaling for de timer, der ellers ville være omfattet af den længere skoledag.Til § 16 cDer er alene tale om en redaktionel ændring, hvorved de gældende bestemmelser i § 16, stk. 5 og 6, somomhandler ekskursioner og skolerejser, flyttes til en selvstændig bestemmelse. Der tilsigtes ingen realitets-

ændringer i forhold til de eksisterende bestemmelser. Der henvises til specielle bemærkninger til bestemmel-serne i § 1, nr. 15, i lovforslag nr. L 130 af 22. januar 2003, jf. de specielle bemærkninger om undervisnin-gens tilrettelæggelse som lejrskoler og muligheden for skolerejser til § 1, nr. 1, i Forslag nr. L 83 af 6. maj1998 til lov om ændring af lov om folkeskolen (Betaling for lejrskoler og skolerejser m.v.).Til nr. 35(§ 18, stk. 2)Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 18, stk. 2, er det klasselæreren og klassens øvrige læ-rere, der planlægger og tilrettelægger undervisningen. Som følge af, at pædagoger og andet personale medforslagene til de nye §§ 29 a og 30 i højere grad får mulighed for i samarbejde med lærerne at varetage un-dervisningsopgaver, foreslås det med ændringen af§ 18, stk. 2,at det fremover er klassens undervisendepersonale, herunder det i de foreslåede §§ 29 a og 30 nævnte personale, der planlægger og tilrettelæggerundervisningen.Det er fortsat lærerens opgave at sikre, at undervisningen leder frem mod de faglige mål for fag og klasse-trin. Læreren har således en helt central rolle i planlægningen.Planlægningen af undervisningen skal foretages i et samarbejde mellem lærere og pædagoger eller andetrelevant personale, der er tilknyttet klassen. Der kan være tale om personale, der selvstændigt skal afvikle oggennemføre afgrænsede undervisningsopgaver i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, jf. den foreslåedebestemmelse i § 29 a, eller personale, der skal bistå ved undervisningen i fagene eller selvstændigt afvikle oggennemføre læringsaktiviteter i tiden til den understøttende undervisning, jf. den foreslåede bestemmelse i §30. Således bruges de kvalifikationer, som pædagoger og andre relevante medarbejdere kan bidrage med,også i forbindelse med planlægningen. Dette personales indflydelse på planlægningen skal stå i forhold

til samme personales rolle i undervisning, hvorfor der alt andet lige vil være forskel på fx den be-tydning, som en pædagog, der har afgrænsede undervisningsopgaver på 1.-3. klassetrin, har, og denbetydning, som en pædagogmedhjælper, der alene har understøttende opgaver, har.Til nr. 36(§ 18, stk. 4)Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 18, stk. 4, samarbejder lærer og elev løbende omfastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Som følge af, at pædagogerne i højere grad får mulighed for i sam-arbejde med lærerne at varetage undervisningsopgaver foreslås det med ændringen af§ 18, stk. 4,at detfremover er det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, herunder det i den foreslåede § 29 a nævntepersonale, der samarbejder med eleverne om fastlæggelse af mål.Det er fortsat hensigten, at der gennem undervisningen og tilrettelæggelsen i alle fag tages udgangspunkt iden enkelte elevs forudsætninger og aktuelle udviklingstrin med sigte mod det, som den enkelte elev kan nå.Grupperinger af elever i kortere perioder og med skiftende sammensætninger vil således naturligt kunnevekselvirke med andre undervisnings- og arbejdsformer, der tilgodeser princippet om undervisningsdifferen-tiering. I den forbindelse vil også en varieret brug af undervisningsmaterialer støtte og fremme den nødven-dige tilpasning.Samtidig understreger bestemmelsen, at denne tilpasning af undervisningen til forskelle i elevforudsætnin-ger skal respektere skolens overordnede formål. Alle elever skal således have mulighed for at arbejde medvæsentlige sider at det planlagte indhold, og læreren skal sikre, at alle elever gennem de valgte undervis-nings- og arbejdsformer til stadighed stilles over for nye udfordringer.Der henvises i øvrigt til lovforslag nr. L 270 af 22. april 1993, jf. Folketingstidende, Tillæg A sp. 8905 ff.,som vedtaget ved lov nr. 509 af 30. april 1993.Til nr. 37(§ 18, stk. 5)Med den foreslåede affattelse af § 18, stk. 5, samarbejder skolens undervisende personale med eleverne omløsning af særlige opgaver i forhold til klassen. Endvidere skal opgaven som klasselærer varetages af en afklassens lærere eller uddelegeres til flere af klassens lærere eller pædagoger, der er tilknyttet klassen.Med den foreslåede bestemmelse gives skolelederen frihed til at fastsætte, hvordan organiseringen og an-svaret for løsningen af opgaven som klasselærer skal varetages. Der skal dog være tale om undervisende

Til nr. 39, 42, 43 og 50(§ 19 b, stk. 1, § 19 e, stk. 1, § 19 f, stk. 3 og 4, § 19 h, stk. 3, og § 22, stk. 8)De nuværende sproglige affattelser af ordene 10.-klasses-prøver, 10.-klasses-forløb, 10.-klasses-fag og 10.-klasses-undervisning er efter den seneste retskrivningsordbog, der udkom den 9. november 2012, ikke læn-gere korrekte.Med de foreslåede ændringer foretages en sproglig korrektion af disse ord.Til nr. 40(§ 19 b, stk. 3, og § 50, stk. 9)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 34 (§ 16 c).Til nr. 44(§ 19 h, stk. 4)De foreslåede affattelser af§ 19 h, stk. 4, 1. og 3. pkt.,er udtryk for konsekvensændringer som følge af denforeslåede ændringer af § 13, stk. 6, 1, pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 22, § 13, stk. 9, der efter forslaget blivertil § 13, stk. 9 og 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, samt den sproglige korrektion af ordet 10.-klasses-prøver,jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 39, 42, 43 og 50, oven for.Med den foreslåede bestemmelse i§ 19 h, stk. 4, 2. pkt.,præciseres det, at den sidste udtalelse i faget idrætskal påføres 10. klassebeviset. Præcisionen er nødvendig som følge af den foreslåede ændring af § 13, stk. 6,1. pkt., og § 14, hvorved udtalelsen i faget idræt udgår for 9. klasse. Faget idræt vil fortsat være et tilbudsfagpå 10. klassetrin..Der skal således fortsat afgives en udtalelse i faget idræt på 10. klassetrin, da idræt ikke eret prøvefag på 10. klassetrin. Den nuværende retstilstand for 10. klassetrin forbliver dermed uændret.Til nr. 48(§ 19 i, stk. 4)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 30 (§ 14 a).Til nr. 49(§ 22, stk. 7)Med den foreslåede ændring vil det fremgå af folkeskolelovens § 22, stk. 7, at tilrettelæggelsen af under-visning for elever på 7.-10. klassetrin efter § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, § 9 og §§ 19 b-19 e kan være fælles forelever fra flere skoler og ske i samarbejde med den kommunale ungdomsskole, således at eleverne om nød-vendigt henvises hertil. Eleverne skal dog, hvis de ønsker det, kunne modtage undervisning inden for folke-skolen i hele det årlige undervisningstimetal.Med den foreslåede ændring tilføjes 2. fremmedsprog, der efter de gældende regler er benævnt tilbudsfag,jf. den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, som et samarbejdsområde for folkeskoler og ung-domsskoler. Ændringen tilføjes i konsekvens af, at valgfag udvides til at omfatte 7. klasse, som i lighed med2. fremmedsprog i 7.-9. klasse er tilbud til eleverne, dog således, at eleverne skal vælge mindst et valgfag, jf.den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 7.

Det præciseres endvidere med ændringen, at der er tale om elever fra 7.-10. klasse. Denne præcisering fin-der sted, da ungdomsskolen ellers som udgangspunkt alene kan give tilbud til elever på mellem 14 og 18 år,jf. ungdomsskolelovens § 2, stk. 2.De nævnte forhold foreslås endvidere af ordensmæssige hensyn tillige reguleret i ungdomsskolelovens § 3,stk. 2, nr. 5, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.Til nr. 51 og 52(§ 24, stk. 3, 1. og 2. pkt.)Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 24, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen for at sikre enhensigtsmæssig skolestruktur, efter indstilling fra skolebestyrelserne beslutte, at en eller flere små skoler ogen større skole eller to eller flere små skoler har fælles skoleleder og eventuelt fælles skolebestyrelse, menhver sit skoledistrikt. Ved små skoler forstås efter den gældende bestemmelse små skoler i landdistrikter ellerskoler med normalt ikke over 150 elever og med beliggenhed i et byområde med ikke over 900 indbyggere.Bestemmelsen om fælles ledelse af flere folkeskoler blev indsat i folkeskoleloven ved lov 300 af 30. april2003 om ændring af lov om folkeskolen (Bedre indskoling og styrkelse af fagligheden i folkeskolens under-visning) på baggrund af en flerårig forsøgspraksis i henhold til det tidligere forsøgsprogramEn mere fleksi-bel skolestruktur.Der har siden været godkendt forsøg med fælles ledelse af flere folkeskoler med op til 300 elever og udenkrav om beliggenhed i et byområde med ikke over 900 indbyggere.De enkelte skoler under fælles ledelse er bl.a. kendetegnet ved, at de hver især har eget skoledistrikt, jf.folkeskolelovens § 36, stk. 2, omfatter mindst tre sammenhængende klassetrin, jf. lovens § 24, stk. 1, oggiver mulighed for, at eleverne kan danne et elevråd, jf. lovens § 46, stk. 2. De har eventuelt tillige hver isæren skolebestyrelse og/eller et pædagogisk råd, jf. lovens § 46, stk. 1.Som led i regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler ændres definitionen af små skoler, såder ved små skoler fremover forstås skoler i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 300 elever.Beliggenhedskravet, hvorefter de små skoler skal ligge i et byområde med ikke over 900 indbyggere, bort-falder. Den nye definition på små skoler indarbejdes i lovens § 55, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 101, ogbemærkningerne hertil. Definitionen udgår af § 24, stk. 3, og der henvises fremover til definitionen i § 55,stk. 1.Det præciseres, at kommunalbestyrelsens beslutning om fælles ledelse forudsætter, at de berørte skolebe-styrelser forinden har afgivet udtalelse om kommunalbestyrelsens påtænkte beslutning. Kommunalbestyrel-sen er som hidtil ikke bundet af skolebestyrelsernes udtalelse.Til nr. 53(§ 24, stk. 3, 3. pkt.,ophæves)Undervisningsministeren fastsætter efter den gældende § 24, stk. 3, 2. pkt., nærmere regler for fælles ledel-se for flere folkeskoler og kan i den forbindelse fravige bestemmelserne i kapitel 6 om styrelsen af kommu-nens skolevæsen. Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 500 af 13. juni 2003 om fælles ledelse for flere folke-skoler med senere ændringer.Det foreslås, at undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om fælles ledelseophæves. I bekendtgørelse nr. 500 af 13. juni 2013 om fælles ledelse for flere folkeskoler med senere æn-dringer er der fastsat nærmere regler om fælles ledelse, herunder om sikring af forældrerepræsentation frahver skole i den fælles bestyrelse. Bekendtgørelsens regler om sikring af forældrerepræsentation fra hverskole foreslås i stedet fastsat direkte i folkeskolelovens § 42, stk. 1, nr. 1, litra b, jf. dette lovforslags § 1, nr.x. Bekendtgørelse nr. 500 af 13. juni 2013 om fælles ledelse for flere folkeskoler med senere ændringer bort-falder dermed.Til nr. 54(§ 24 a)§ 24 a, stk. 1-4Efter den gældende bestemmelse kan kommunalbestyrelsen efter indstilling fra skolebestyrelsen og foræl-drebestyrelsen i et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem oprettet i henhold til dagtilbudsloven godkende, aten folkeskole med eventuel skolefritidsordning og et dagtilbud eller fritidshjem har fælles leder og fællesbestyrelse (samdrift). Det er en betingelse, at der er tale om små skoler. Ved små skoler forstås efter den

gældende bestemmelse små skoler i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 150 elever og med be-liggenhed i et byområde med ikke over 900 indbyggere. Bestemmelsen har været fortolket således, at denfinder analog anvendelse på små afdelinger af en skole.Undervisningsministeren fastsætter efter aftale med socialministeren nærmere regler herom og kan i denforbindelse fravige bestemmelserne i kapitel 6 om styrelsen af kommunens skolevæsen. Dette er sket vedbekendtgørelse nr. 802 af 13. juli 2004 om fælles ledelse for folkeskoler og kommunale dagtilbud i landdi-strikter m.v. (Samdrevne institutioner). Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsens god-kendelse af samdrift forudsætter en forudgående positiv udtalelse fra skolebestyrelsen og forældrebestyrelsenved dagtilbuddet.Bestemmelsen om fælles ledelse af folkeskoler og dagtilbud blev indsat i folkeskoleloven ved lov nr. 300af 30. april 2003 om ændring af lov om folkeskolen (Bedre indskoling og styrkelse af fagligheden i folkesko-lens undervisning) på baggrund af en flerårig forsøgspraksis i henhold til de tidligere forsøgsprogrammerEnmere fleksibel skolestrukturogEn skole i bevægelse.Der er siden godkendt forsøg med samdrift af folkeskole og dagtilbud uafhængig af skolens størrelse og be-liggenhed samt uafhængig af en indstilling fra henholdsvis skolebestyrelse og forældrebestyrelse.Som led i regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler foreslås definitionen af små skoler æn-dret, så der ved små skoler fremover forstås skoler i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 300elever. Beliggenhedskravet, hvorefter skolerne skal ligge i et byområde med ikke over 900 indbyggere, bort-falder. Den nye definition på små skoler indarbejdes i lovens § 55, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 101 (§ 55,stk. 1), og bemærkningerne hertil. Definitionen udgår af § 24 a, og der henvises fremover til definitionen i §55, stk. 1. Kommunalbestyrelsens beslutning om fælles ledelse forudsætter, at de berørte skolebestyrelserforinden har afgivet udtalelse om kommunalbestyrelsens påtænkte beslutning. Kommunalbestyrelsen erfremover ikke bundet af skolebestyrelsernes eller forældrebestyrelsernes udtalelse.Det præciseres udtrykkeligt i loven, at bestemmelsen finder analog anvendelse på små afdelinger. Det be-tyder, at i de tilfælde, hvor en afdeling af en skole opfylder de samme krav, som stilles til små skoler, kanskolen indgå i samdrift med et dagtilbud eller et fritidshjem. Skolens leder og skolens bestyrelse vil i så faldvære fælles for folkeskolen og dagtilbuddet eller fritidshjemmet og det daglige samarbejde vil finde sted påden pågældende lille afdeling. Dette er en videreførelse af gældende ret, hvorefter folkeskolelovens bestem-melser om små skoler har været fortolket således, at de finder analog anvendelse på små afdelinger af enskole.Reglerne i henholdsvis folkeskolelovgivningen og lovgivningen om dagtilbud gælder fortsat for de sam-drevne institutioner. Udgangspunktet for en samdreven institution er derfor, at folkeskolen er undergivet lovom folkeskolen, og dagtilbuddet og fritidshjemmet er undergivet dagtilbudsloven. Dagtilbuddene og fritids-hjemmene skal således fortsat drives i overensstemmelse med deres formål og krav til indholdet, som frem-går af dagtilbudsloven. Det har bl.a. den betydning, at de krav og rammer, der i lovgivningen opstilles fordagtilbuddenes og fritidshjemmenes virksomhed - f.eks. for så vidt angår formål og pædagogiske læreplaner- gælder, uanset at dagtilbuddet eller fritidshjemmet har fælles ledelse med en skole.Det foreslås, at undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om fælles ledelse afskoler og dagtilbud og til i den forbindelse at fravige folkeskolelovens kapitel 6 ophæves. Bekendtgørelse nr.802 af 13. juli 2004 om fælles ledelse for folkeskoler og kommunale dagtilbud i landdistrikter m.v. (Sam-drevne institutioner) bortfalder dermed. Bekendtgørelsens regler om, at forældrene i det kommunale dagtil-bud ikke længere har ret til en særskilt forældrebestyrelse for dagtilbuddet, og at der skal udarbejdes særskiltbudget og regnskab for skole og dagtilbud, henholdsvis fritidshjem følger af folkeskolelovens regler omsamdrift og af de gældende regler om budget, regnskab og forældrebetaling for henholdsvis folkeskoler, dag-tilbud og fritidshjem. Det er derfor ikke nødvendigt, at der er fastsat regler herom i en bekendtgørelse.Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 802 af 13. juli 2004 om fælles ledelse for folkeskoler ogkommunale dagtilbud i landdistrikter m.v. (Samdrevne institutioner) at kommunalbestyrelsen som led i god-kendelsen af den samdrevne institution træffer beslutning om sammensætningen af institutionens bestyrelse.Der skal efter bekendtgørelsen være repræsentanter for forældre til børn i folkeskolen, forældre til børn idagtilbuddet eller fritidshjemmet, medarbejdere ved skolen, medarbejdere ved dagtilbuddet eller fritids-hjemmet og elever valgt af og blandt skolens elever. Bestemmelsen om den fælles bestyrelses sammensæt-ning foreslås fastsat direkte i § 24 a, stk. 2. Det fastsættes derfor i den foreslåede bestemmelse i§ 24 a, stk. 2,

at kommunalbestyrelsen efter høring af den siddende skolebestyrelse og den siddende forældrebestyrelsetræffer beslutning om sammensætning af den fælles bestyrelse. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelsefravige lovens § 42, stk. 1. Det er dog en betingelse, at der i den fælles bestyrelse skal være et flertal af for-ældrerepræsentanter. Dette følger af forslaget til § 24 a, stk. 4, hvorefter forældrerepræsentanter fra hen-holdsvis folkeskolen, dagtilbuddet eller fritidshjemmet, skal udgøre flertallet ved beslutninger, der vedrørerhenholdsvis folkeskolen, dagtilbuddet eller fritidshjemmet.Med den foreslåede bestemmelse i§ 24 a, stk. 3,præciseres det, at det er folkeskolelovgivningens reglerom valg af repræsentanter til skolebestyrelsen, der danner grundlag for valg af repræsentanter fra folkeskolentil den fælles bestyrelse. Det betyder, at de forældre-, medarbejder-, og elevrepræsentanter, der vælges frafolkeskolen, vælges efter reglerne herom i folkeskoleloven og de i medfør af loven fastsatte regler herom.De gældende regler i bekendtgørelse nr. 802 af 13. juli 2004 om fælles ledelse for folkeskoler og kommu-nale dagtilbud i landdistrikter m.v. (Samdrevne institutioner), om at kommunalbestyrelsen fastsætter reglerfor valg af forældre- og medarbejderrepræsentanter for dagtilbuddet og fritidshjemmet foreslås fastsat direktei den foreslåede § 24 a, stk. 3.Det foreslås, at det præciseres i§ 24 a, stk. 4,at den fælles bestyrelses opgaver følger af henholdsvis folke-skoleloven og dagtilbudsloven. Det betyder, at skolebestyrelsen og forældrebestyrelsens opgaver i henholdtil folkeskoleloven og dagtilbudsloven som udgangspunkt ligger i den samdrevne institutions fælles bestyrel-se.Det foreslås, at det fastsættes i § 24 a, stk. 4, at beslutninger, der udelukkende har betydning for dagtilbud-dets eller fritidshjemmets virksomhed, alene skal træffes af de medlemmer af fællesbestyrelsen, der hidrørerfra dagtilbuddet eller fritidshjemmet. Tilsvarende skal beslutninger udelukkende af betydning for skolentræffes af de medlemmer af fællesbestyrelsen, der hidrører fra skolen. Forældrerepræsentanter for henholds-vis dagtilbuddet, fritidshjemmet eller folkeskolen skal udgøre flertallet ved sådanne beslutninger.Efter folkeskolelovens § 3, stk. 5, kan folkeskolen tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis bør-nene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse, detvil sige 4 år og 10 måneder.I henhold til lovens § 55, stk. 1, har Undervisningsministeriet gennem tiden godkendt udvidede skolefri-tidsordninger, hvor der kan optages børn allerede fra det fyldte 3. år. Det er en betingelse, at der er tale omsmå skoler eller afdelinger.I forlængelse af forslaget om forenkling af reglerne om samdrift af skoler og dagtilbud og fritidshjem, hvordefinitionen på små skoler ændres, foreslås det med bestemmelsen i§ 24 a, stk. 5,at der gives kommunalbe-styrelsen hjemmel til at beslutte, at der ved små skoler kan etableres udvidet skolefritidsordning, hvor børnkan optages fra det fyldte 3. år. Kravet om, at der skal indhentes en formel godkendelse fra undervisningsmi-nisteren, bortfalder dermed.Det foreslås udtrykkeligt præciseret, at bestemmelsen gælder tilsvarende for små afdelinger. Dette er en vi-dereførelse af gældende ret, hvorefter folkeskolelovens bestemmelser om små skoler har været fortolket så-ledes, at de finder analog anvendelse på små afdelinger af en skole, jf. også herom foran til § 24 a, stk. 1.Til nr. 55(§ 24 b)Der er efter de gældende regler ikke hjemmel til, at en folkeskole og en ungdomsskole kan have fælles le-der og fælles bestyrelse. Undervisningsministeren har gennem tiden godkendt forsøg med samdrift af 10.klassecentre og ungdomsskoler i flere kommuner. Forsøgene har givet mulighed for at etablere en ledelses-struktur, hvor der er en fælles øverste leder samt en afdelingsleder for henholdsvis 10. klasse-afdelingen ogungdomsskoleafdelingen. Den fælles bestyrelse kan udover forældre-, medarbejder- og elevrepræsentanterbl.a. bestå af repræsentanter fra organisationer og samarbejdspartnere med særlig interesse for ungdomssko-lecentrets arbejde, herunder arbejdsmarkedsparter og ungdomsuddannelser.Som led i regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler etableres der med forslaget til bestem-melsen i§ 24 b, stk. 1,hjemmel til at etablere fælles ledelse for ungdomsskoler og folkeskoler. Det er kom-munalbestyrelsen, der træffer beslutning om fælles ledelse af folkeskoler og ungdomsskoler efter indhentetudtalelse fra de berørte skolebestyrelser og ungdomsskolebestyrelser. Kommunalbestyrelsen er ikke bundetaf bestyrelsernes udtalelser.

Reglerne i henholdsvis folkeskolelovgivningen og lovgivningen om ungdomsskolerne vil fortsat gælde forde folkeskoler og ungdomsskoler, der har fælles ledelse. Udgangspunktet er derfor, at folkeskolen er under-givet folkeskoleloven og ungdomsskolen er undergivet lov om ungdomsskoler. Det betyder, at opgaverne ogindholdet i de to skoletyper forbliver det samme, der er blot tale om, at skolerne får fælles leder og fællesbestyrelse.Det foreslås med bestemmelsen i§ 24 b, stk. 2,at kommunalbestyrelsen efter høring af den siddende skole-bestyrelse og den siddende ungdomsskolebestyrelse træffer beslutning om sammensætning af den fællesbestyrelse. I den fælles bestyrelse skal der mindst være repræsentanter for forældre til børn i folkeskolen,medarbejdere ved folkeskole, medarbejdere ved ungdomsskolen, elever fra folkeskolen, elever fra ungdoms-skolen samt repræsentanter for organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder ar-bejdsmarkedets parter. Der kan også være andre repræsentanter, herunder fx repræsentanter for forældre tilbørn og unge i ungdomsskolen. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med sammensætning af en fællesbestyrelse fravige lovens § 42, stk. 1. I de tilfælde, hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt, at den fælles be-styrelse har et flertal af forældre vil kommunalbestyrelsen således kunne fravige lovens krav herom efterlokale ønsker og behov.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 24 b, stk. 3,vælges repræsentanterne til den fælles bestyrelse efterreglerne herom i henholdsvis folkeskoleloven og i lov om ungdomsskoler. Det betyder, at de forældre-, med-arbejder-, og elevrepræsentanter, der vælges fra folkeskolen, vælges efter reglerne herom i folkeskolelovenog de i medfør af loven fastsatte regler herom. De medarbejder-, elev- og øvrige repræsentanter, der vælgesfra ungdomsskolen vælges efter reglerne herom i lov om ungdomsskolen og de i medfør af loven fastsatteregler herom.Det foreslås, at det præciseres i§ 24 b, stk. 4,1. pkt.,at den fælles bestyrelses opgaver følger af henholdsvisfolkeskoleloven og lov om ungdomsskolen. Det betyder, at skolebestyrelsens og ungdomsskolebestyrelsensopgaver i henhold til folkeskoleloven og lov om ungdomsskolen som udgangspunkt ligger i den fælles besty-relse.Det foreslås, at det fastsættes i§ 24 b, stk. 4, 2. pkt.,at beslutninger, der udelukkende har betydning forungdomsskolens virksomhed, alene skal træffes af de medlemmer af fællesbestyrelsen, der hidrører fra ung-domsskolen. Tilsvarende skal beslutninger udelukkende af betydning for folkeskolen efter den foreslåedebestemmelse i§ 24 b, stk. 4, 3. pkt.,træffes af de medlemmer af fællesbestyrelsen, der hidrører fra folkesko-len.Til nr. 56 (§ 25, stk. 1, 3. pkt.)Efter folkeskolelovens § 25, stk. 1, 2. pkt., kan en klasse på små skoler omfatter flere klassetrin op til 7.klassetrin. Bestemmelsen har været fortolket således, at den gælder analogt på en afdeling af en skole, hvisafdelingen lever op til de samme størrelseskrav, som der gælder til små skoler. Det foreslås, at det præciseresi loven, at bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på små afdelinger.

Som følge af lovforslagets § 1, nr. 67 (§ 29 a), hvorved folkeskolelovens § 30 foreslås nyaffattet i en nybestemmelse i § 29 a ophæves den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 25, stk. 3, da den bliver over-flødig.De gældende holddelingsregler i folkeskolelovens § 25, stk. 4-6, ophæves endvidere, og nye regler foreslåsindført med den foreslåede bestemmelse i § 25 a.Til nr. 59(§ 25, stk. 7, som bliver stk. 3)Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 67 (§ 29 a), hvorved folkeskolelo-vens § 30 foreslås nyaffattet i en ny bestemmelse i § 29 a. Muligheden for lærer-pædagog-samarbejdet i bør-nehaven og på 1.-3. klassetrin bliver med forslaget til § 29 a forbedret. Som konsekvens heraf udvides mu-ligheden for aldersintegrerede klasser til børnehaveklassen til og med 3. klassetrin.Til nr. 60(§ 25, stk. 4)Det følger af folkeskolelovens § 25, stk. 1 og 2, at skolen deles i klasser efter antallet af elever, og at detved fordelingen af børnene i klasser skal tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgendeklassetrin i grundskolen. Princippet om den udelte enhedsskole indebærer, at opdeling i klasser af elever efterstandpunkt, evner og øvrige forudsætninger ikke må finde sted.Folkeskolelovens § 36, stk. 2, indebærer, at børn, der bor eller opholder sig i en skoles skoledistrikt, har enubetinget ret til at blive optaget i skolen. Lovens § 36, stk. 3, indebærer, at børn har ret til at blive optaget ien hvilken som helst folkeskole, de måtte ønske, hvis der er ledige pladser. Hvis der er flere ansøgere til enskole end ledige pladser, skal de ledige pladser fordeles mellem ansøgerne efter objektive kriterier, som påforhånd er fastsat af kommunalbestyrelsen. Optagelse kan ikke afslås på baggrund af en subjektiv (pædago-gisk) vurdering eller optagelsesprøve.Elever kan dermed efter de gældende regler ikke afvises fra optagelse på baggrund af en pædagogisk vur-dering af elevernes faglige niveau, evner eller øvrige forudsætninger. Der kan fx ikke lægges vægt på elever-nes resultater i test eller lignende.Undervisningsministeriet har godkendt forsøg med optagelseskrav til eliteidrætsklasser i en række kom-muner. De første forsøg startede i 2005. Med godkendelsen af forsøgene har ministeriet givet kommunernemulighed for at fravige folkeskolelovens § 36, stk. 3, om frit skolevalg og § 25, stk. 2, om klassedannelse,herunder princippet om den udelte enhedsskole. De skoler, der deltager i forsøgene har derved kunnet optageog inddele elever i eliteidrætsklasser på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau.Det foreslås, at der i§ 25, stk. 4,etableres hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette sær-lige eliteklasser i idræt på 7.-10. klassetrin, hvor optagelse af elever kan ske på baggrund af en vurdering afelevernes sportslige niveau. De skoler, der på baggrund af ministeriets forsøgsgodkendelser allerede inddelerelever i særlige eliteklasser i idræt på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau, kan såledesfortsætte hermed efter forsøgsperiodens udløb, såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at oprette sådanneklasser. Skolerne kan ikke afvise en elev fra optagelse i en særlig eliteklasse i idræt på baggrund af andresubjektive vurderinger af fx elevens sociale kompetencer eller faglige niveau. En distriktsskoleelev, som påbaggrund af sit sportslige niveau afvises fra en særlig eliteklasse i idræt på sin distriktsskole, skal optages ien af distriktsskolens almindelige klasser.Formålet med forsøgene har været at give elever med talent inden for en række idrætsgrene mulighed for atkombinere elitetræning og skolegang på en social og idrætsfaglig hensigtsmæssig måde. Dette med henblikpå at fremme en helhedsorienteret talentudvikling og at skabe forudsætninger for idrætspræstationer på højtnationalt og internationalt niveau. På det individuelle plan er det målet at den enkelte elev sikres de bedstesportslige udviklingsmuligheder, samtidig med at man sikre gode rammer for elevens indsats i skolearbejdet.Undervisningen i de særlige eliteklasser i idræt kan fx tilrettelægges således, at der generelt er et større fokuspå idræt og således, at elevernes skoleskema tager højde for elevernes særlige behov for at træne på eliteni-veau. Undervisningen skal leve op til de almindelige regler om mål og indhold for folkeskolens undervisningsamt timetal m.v.Det bemærkes, at Undervisningsministeriet efter ansøgning ligeledes kan godkende forsøg med særlige ta-lentklasser i musik.

Til nr. 61(§ 25 a)Efter den foreslåede bestemmelse i§ 25 a, stk. 1,kan undervisningen organiseres i hold inden for den en-kelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at undervisningenkan organiseres i hold såvel inden for undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner som indenfor den tid, der er afsat til understøttende undervisning. Det er således udgangspunktet, at al undervisning ifolkeskolen kan organiseres i hold. Bestemmelsen svarer til de gældende bestemmelser i folkeskolelovens §25, stk. 4, 1. pkt., og § 25, stk. 5, 1. pkt.Med de foreslåede bestemmelser i § 25 a, stk. 2-5, opregnes begrænsningerne herfor, som alene vedrørerundervisning i folkeskolens fag og obligatoriske emner. Der er ingen begrænsninger for holddannelse i dentid, som er afsat til understøttende undervisning. Det er hensigten hermed, at den understøttende undervis-ning kan tilrettelægges, sådan som man finder det bedst på den enkelte skole. Der vil således kunne tilrette-lægges aktiviteter på tværs af alle klassetrin, og der er ingen begrænsninger for, hvor meget tid den enkelteelev skal undervises sammen med klassen for så vidt angår den understøttende undervisning. Der henvisesnærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 34 (§ 16 a).Efter den foreslåede bestemmelse i§ 25 a, stk. 2, 1. pkt.,kan holddannelsen i forbindelse med undervisnin-gen i fag og emner ske af praktiske og pædagogiske grunde. Praktiske grunde henviser til tilfælde, hvor derer fysiske grunde til, at det må anses for nødvendigt eller mest hensigtsmæssigt, at eleverne deles i hold. Detkan fx være tilfælde i forbindelse med undervisning i faget idræt eller hvor faglokalernes indretning og stør-relse gør det nødvendigt at dele eleverne i hold. Bestemmelsen svarer til de gældende bestemmelser i folke-skolelovens § 25, stk. 4, 2. pkt., og § 25, stk. 5, 2. pkt., 1. led.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 25 a, stk. 2, 2. pkt.,kan den løbende evaluering af elevernes udbytteaf undervisningen og forskellige behov, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 2, og § 18, stk. 4, inddrages som endel af grundlaget for pædagogisk begrundet holddannelse. Bestemmelsen svarer til de gældende bestemmel-ser i folkeskolelovens § 25, stk. 4, 3. pkt., og § 25, stk. 5, 2. pkt., 2. led, dog således, at henvisningen til fol-keskolelovens § 18, stk. 4, foreslås medtaget for så vidt angår alle klassetrin.Holddannelse kan herefter i de enkelte fag foretages på baggrund af en løbende faglig-pædagogisk vurde-ring af de enkelte elevers og klassens samlede behov. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på,hvordan elevsammensætningen ved holddannelse og ved en samlet undervisning i klassen på forskelligemåder støtter og fremmer tilegnelsen af kundskaber og dannelsen af værdier og holdninger. Dette giver flek-sible muligheder for at tilpasse undervisningen til elevernes forskellige behov og udviklingstrin.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 25 a, stk. 3,kanholddannelse i børnehaveklassen og på 1.-6. klasse-trin i forbindelse med undervisningen i fag og emner, som foretages på baggrund af en løbende evaluering,tidligst ske efter skoleårets begyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske forkortere kurser. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 25, stk. 4, 4. pkt.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 25 a, stk. 4,kan holddannelse på 7.-10. klassetrin i forbindelse medundervisningen i fag og emner, som foretages på baggrund af en løbende evaluering, ikke fastlægges på for-hånd for et helt skoleår ad gangen. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i folkeskolelovens §25, stk. 5, 3. pkt., dog således, at den foreslåede bestemmelse også omfatter 7. klasse.Lærer og elev samarbejder løbende om at fastlægge de mål, der søges opfyldt, og om at evaluere elevernesudbytte af undervisningen, jf. folkeskolelovens § 18, stk. 4, og § 13, stk. 2. Det er derfor ikke muligt på for-hånd at fastlægge holddannelse for et helt skoleår ad gangen. For indskolingen og mellemtrinnet ønskes an-vendelsen af den løbende evaluering – som efter de gældende regler – anvendt hyppigt i forbindelse medholddannelse, og kan derfor kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kurser.For de ældste klassetrin ønskes ligeledes en jævnlig pædagogisk begrundet vurdering af brugen af hold-dannelse på baggrund af fagligt niveau i forhold til undervisningen af såvel klassen som sådan som den en-kelte elev, uden at holddannelsen nødvendigvis begrænses til dele af det enkelte fags stofområder og korterekurser. Med en jævnlig vurdering forstås mindst hver 3. måned. Dette skal sikre, at der ikke gives adgang tilpermanent niveaudeling, og at der løbende tages stilling til brugen af holddannelse.

Den foreslåede bestemmelse forhindrer på den anden side ikke, at den enkelte elev på grundlag af den lø-bende evaluering i et fag kan undervises på samme hold i flere perioder af et skoleår eller hele året igennem.Forudsætningen er dog i alle tilfælde, at der foretages en vurdering af denne placering mindst hver 3. måned.Konkret beslutning om brug af holddannelse, herunder på baggrund af fagligt niveau hver 2.-3. måned,sker under ansvar over for skolens leder og skal være inden for de af skolebestyrelsen fastlagte principper forholddannelse. jf. den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 87.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 25 a, stk. 5, 1. pkt.,skal eleverne i børnehaveklassen og på 1.-3. klas-setrin undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden i fagene. Bestemmelsen svarerfor de nævnte klassetrin til den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 25, stk. 6. Bestemmelsen inde-bærer, at eleverne på disse klassetrin skal undervises i deres klasse i mindst halvdelen af undervisningstidentil fag og emner. Herved udnyttes de pædagogiske, indlæringsmæssige og sociale fordele ved klassen somsamlet undervisningsenhed. Opgørelsen af undervisningen i klassen henholdsvis i hold beregnes som et gen-nemsnit over den samlede undervisningstid i fag og emner over et helt skoleår.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 25 a, stk. 5, 2. pkt.,skal eleverne på 4.-10. klassetrin i væsentligt om-fang undervises i fag og emner med udgangspunkt i klassen.Kravet om undervisning med udgangspunkt i klassen omfatter alle fag. Den foreslåede bestemmelse er envidereførelse af den gældende regel om, at eleverne skal undervises med udgangspunkt i deres klasse, menmed den ændring, at der ikke fremover skal opstilles en kvantitativ tidsmæssig afgrænsning til mindst halv-delen af undervisningstiden, samt at undervisning med udgangspunkt i klassen skal finde sted i alle fag.Det skal i den forbindelse understreges, at klassen og klassefællesskabet i betydningen af en fast afgrænsetgruppe af elever skal udgøre en fast base for elevernes undervisning og trivsel. Eleverne i en klasse undervi-ses samlet, når klassens elever arbejder under fælles ledelse frem mod fælles undervisningsmål, som forven-tes at måtte blive nået af eleverne.Dermed kan undervisningen af eleverne i en klasse tilrettelægges, så der sker en udnyttelse af de pædago-giske, indlæringsmæssige og sociale fordele ved klassen som samlet undervisningsenhed.Bestemmelsen ændrer ikke på, at klassereglen skal ses i forhold til den samlede undervisningstid – og ikkefag for fag. Vurderingen af, hvad der lever op til kravet om ”i væsentligt omfang” skal således ses i forholdtil den samlede undervisningstid, men kravet om, at undervisningen skal foregå med udgangspunkt i klassengælder i et vist omfang for alle fag.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 25 a, stk. 5, 3. pkt.,omfatter de foreslåede bestemmelser i § 25 a, stk.5, 1. og 2. pkt., ikke holddannelse af praktiske grunde. Holddannelse af praktiske grunde skal således ikkemedregnes i opgørelsen af, hvor stor en del af undervisningstiden i fag og emner, eleverne har haft i klassenhenholdsvis på hold.For nærmere om baggrunden for de gældende holddannelsesregler henvises til lovforslag nr. L 270 af 22.april 1993, jf. Folketingstidende, Tillæg A sp. 8905 ff., som vedtaget ved lov nr. 509 af 30. april 1993 oglovforslag nr. 130 af 22. januar 2003, jf. Folketingstidende, Tillæg A sp. 2949 ff., som vedtaget ved lov nr.300 af 30. april 2003.Til nr. 63(§ 28, stk. 1, 1. pkt.)Med den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 28, stk. 1, 1. pkt., præciseres det, at lærerne ud over atvaretage undervisningen i fagene i 1.-10. klasse fremover også kan varetage de foreslåede understøttendeundervisningsopgaver i børnehaveklassen og 1.- 9. klasse.Med den ændrede bestemmelse, hvorved såvel undervisningen i fagene som de nye understøttende under-visningsopgaver skrives ind i bestemmelsen, præciseres det, at det er læreren, der har den generelle under-visningskompetence. Lærerne kan varetage alle folkeskolens opgaver i relation til både de fagopdelte timerog tiden til understøttende undervisning. Dette kan ske i samarbejde med andre medarbejdergrupper som fxpædagoger eller medarbejdere med andre relevante kompetencer for elevernes faglige udvikling. Lærerneskal sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet.Lærerne skal således som hidtil fortsat varetage undervisningen i fagene og fremover også de foreslåedeunderstøttende undervisningsopgaver. Der åbnes samtidig op for, at pædagoger og andet relevant personaleselvstændigt kan afvikle og gennemføre dele af den understøttende undervisning alene med eleverne, jf. denved lovforslagets § 1, nr. 68, foreslåede bestemmelse i § 30.

Det er skolelederen, der efter den foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 2, har ansvaret for at sikre sam-menhæng mellem undervisningen i fagene og den understøttende undervisning. Planlægningen kan foregå iet samarbejde mellem lærere og pædagoger og andre relevante medarbejdere. Det er fortsat læreren, der haransvaret for, at den samlede undervisning fører hen mod målene for folkeskolens fag og obligatoriske emnerMed hensyn til pædagoger i indskolingen henvises til den foreslåede bestemmelse i § 29 a, jf. lovforslagets§ 1, nr. 67, og bemærkningerne hertil.Til nr. 64(§ 28, stk. 3, ophæves)Efter den gældende bestemmelse kan forskolelærerinder og småbørnslærerinder varetage undervisning på1.-4. klassetrin og i idræt, håndarbejde og hjemkundskab på de øvrige klassetrin.Det er ikke længere muligt at tage en uddannelse som forskolelærerinde eller småbørnslærerinde, og der erkun meget få erhvervsaktive forskolelærerinder og småbørnslærerinder tilbage. Det foreslås derfor, at be-stemmelsen ophæves.Der er foreslået en overgangsbestemmelse i lovforslagets § 8, stk. 4, der giver mulighed for, at de få forsko-lelærerinder og småbørnslærerinder, der er tilbage, fortsat kan undervise som hidtil.Til nr. 65(§ 29, stk. 1, 1. pkt.)Henvisningen til uddannelsen som forskolelærerinder og småbørnslærerinder i § 28, stk. 3, udgår som følgeaf, at § 28, stk. 3, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 64. Det følger af overgangsbestemmelsen i lov-forslagets § 8, stk. x, at de få forskolelærerinder og småbørnslærerinder, der er tilbage, fortsat kan undervise ibørnehaveklassen som hidtil.Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 67, hvorved folkeskolelovens § 30foreslås nyaffattet i en ny bestemmelse i § 29 a.Til nr. 66(§ 29, stk. 2, ophæves)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 67, hvorved folkeskolelovens § 30foreslås nyaffattet i en ny bestemmelse i § 29 a.Til nr. 67(ny § 29 a - gældende § 30)Efter de gældende regler skal undervisningen på 1.-10. klassetrin varetages af læreruddannede, mens un-dervisningen i børnehaveklassen skal varetages af pædagoguddannede børnehaveklasseledere, jf. folkeskole-lovens §§ 28 og 29. Samordnet undervisning i børnehaveklassen til og med 2. klasse kan dog varetages afsåvel den pædagoguddannede børnehaveklasseleder (men ikke den pædagoguddannede fra skolefritidsord-ningen) som læreuddannede, jf. folkeskolelovens § 30. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at læ-reruddannede kan varetage dele af undervisningen i børnehaveklassen, hvis det sker i samarbejde med enpædagoguddannet, der varetager den overvejende del af undervisningen, jf. folkeskolelovens § 29, stk. 2.Endvidere er der efter folkeskoleloven mulighed for, at personer med særlige kvalifikationer kan ansættes tilat undervise i et eller flere enkelte fag, jf. folkeskolelovens § 28, stk. 2.Siden 1998 har undervisningsministeren med hjemmel i folkeskolelovens § 55, stk. 1 og 2, godkendt enrække forsøg med skolestart. Med forsøgsgodkendelserne er der givet dispensation fra lovens § 28, stk. 1,der stiller krav om læreuddannelse for at kunne varetage undervisningen i 1.-10. klasse. Pædagoguddannedemedarbejdere fra skolefritidsordningen har derved fået tillagt undervisningskompetence til at varetage un-dervisningsopgaver i samarbejde med lærerne fra 1. til og med 3. klassetrin. Nogle skoler har endvidere fåetdispensation fra lovens § 25, stk. 2, og § 25, stk. 7, om samordnet indskoling og aldersintegrerede klasser forbørnehaveklassen og 1. og 2. klasse, således at skolerne kan organisere undervisningen i aldersintegreredeklasser med elever fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. De aldersintegrerede klasser har dermed kunneomfatter de børn i børnehaveklassen til 3. klasse, som skolefritidsordninger ofte er rettet til.Den seneste evaluering af forsøg med skolestarter viser, at ordningen med lærer-pædagog-samarbejdet iindskolingen er en succes. Evalueringen tyder bl.a. på, at pædagogerne primært har en assisterende, supple-

rende rolle i relation til de humanistiske og naturfaglige fag. Med afsæt i lærerens instruktioner bistår pæda-gogen eleverne med at forstå og løse faglige opgaver, eller tager sig af de elever, der har behov for særligstøtte. Evalueringen viser entydigt, at det er læreren, der i samarbejdet mellem lærere og pædagoger har an-svaret for, at undervisningens faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. At pædagogen varetager enassisterende, supplerende rolle kræver ikke en ændring af folkeskoleloven.Evalueringen viser imidlertid også, at pædagogernes ansvar og rolle varierer alt efter, hvilke fag og opgaverde deltager i. Pædagogerne får typisk mere ansvar og varetager i højere grad dele af undervisningen i depraktiske/musiske fag. Tilsvarende får pædagogerne typisk mere ansvar, når der forekommer mere praksis-orienteret undervisning, hvor eleverne bruger fagene i praksis, dvs. hvor de pædagoguddannedes professi-onskompetencer bliver bragt i spil. Selvstændig varetagelse af sådanne undervisningsrelaterede opgaver for-udsætter, at vedkommende pædagog tillægges undervisningskompetence som foreslået i § 29 a.Det foreslås på denne baggrund i§ 29 a, 1. pkt.,at personale med lærer- eller pædagoguddannelse, jf. §§folkeskolelovens 28 og 29, kan varetage undervisning i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin. Bestemmel-sen åbner mulighed for, at pædagoguddannet personale – herunder både børnehaveklasselederen og persona-le fra skolefritidsordningen – og skolens læreuddannede personale kan samarbejde om at forestå undervis-ning af eleverne fra børnehaveklasse til og med 3. klasse, dvs. på de klassetrin, som er skolefritidsordninger-nes primære målgruppe.Det præciseres med den foreslåede bestemmelse i § 29 a, 2. pkt., at læreruddannede i børnehaveklassen ogpædagoguddannede på 1.-3. klassetrin kan varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kom-petencer og kvalifikationer i øvrigt. Det udvidede lærer-pædagog-samarbejde, der har fundet sted som led iskolestartsforsøgene, herunder de undervisningsopgaver, som pædagogerne selvstændigt har varetaget kandermed videreføres. Samtidig sker der den afgrænsning af skolestatsforsøgene, at det fremover vil være enbetingelse, at underviserne løser afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetencer og kvalifi-kationerSamarbejdet forudsætter en fælles planlægning af undervisningens indhold og varetagelse. En fælles plan-lægning kan danne baggrund for en ordning, hvorefter de to personalegrupper udover at kunne forestå un-dervisningen sammen også i et vist omfang kan undervise alene såvel i børnehaveklassen som i 1.-3. klasse. Ioverensstemmelse med erfaringerne fra skolestartsforsøgene kan pædagogerne således på 1.-3. klassetrinvaretage afgrænsede undervisningsopgaver alene. Opgaverne kan bestå i at bistå eleverne med at forstå ogløse faglige opgaver og at varetage den praksisorienterede undervisning og dele af undervisningen i de prak-tiske/musiske fag, når eleverne bruger fagene i praksis. Pædagogerne kan varetage undervisningen af enkelteeller mindre grupper af elever eller være vikar ved lærerens fravær. Endelig kan pædagogerne varetage øvri-ge opgaver som fx trivselsmæssige opgaver blandt eleverne, varetage kontakt til forældrene deltage i udvik-ling af års- og elevplaner. Pædagogerne kan i forbindelse med løsningen af nogle af opgaverne fx varetageklasselærerfunktionen i klassens tid, hvis dette uddelegeres til vedkommende, jf. den foreslåede bestemmelsei § 18, stk. 5.Den tidligere opstillede forudsætning om, at der skal være en vis tidsmæssig balance imellem børnehave-klasselederens undervisning i 1.-2. klasse og lærerens undervisning i børnehaveklassen, bortfalder.Det er skolelederens ansvar, at medarbejdere alene varetager opgaver, som de er kompetente til. Skolelede-ren skal derfor påse, at både lærere og pædagoger har de nødvendige forudsætninger for at varetage de opga-ver, som de bliver tildelt.De læreruddannedes undervisningsopgaver i børnehaveklassen vil typisk være relateret til den tidlige læse-undervisning eller delelementer fra de første skolefag.Det forudsættes, at lærere og pædagoger arbejder sidestillet og ligeværdigt med skyldig hensyntagen til de-res forskellige kompetencer. For at sikre anerkendelse af begge faggruppers kompetencer og samtidig foreta-ge en klar placering af ledelsesansvaret forudsættes det at, børnehaveklasselederen varetager lærerfunktioneni børnehaveklassen og har ansvaret for, at trinmålene for undervisning i børnehaveklassen nås. Det lærerud-dannede personale har lærerfunktionen på de efterfølgende klassetrin, ligesom det vil være lærerne, der haransvaret for at undervisningens faglige mål for fagene og klassetrin bliver indfriet.De opgaver, som pædagoger efter forslaget til § 29 a kan varetage, kræver i modsætning til de understøt-tende undervisningsopgaver i § 30, at pædagogerne tillægges en afgrænset undervisningskompetence, jf.beskrivelserne foran.

fritidsordningen, samt andet personale med relevante kvalifikationer, inddrages i undervisningen ien understøttende rolle ved at løseopgaver inden for deres kompetence og kvalifikationer i øvrigt. De vilfx kunne støtte og supplere læreren i de fagopdelte timer og vil kunne varetage understøttende undervisningalene med elevernejf. den foreslåede bestemmelse i § 16 a.Der vil i sidstnævnte tilfælde være tale omopgaver, som ikke i samme omfang kræver lærerens professionskompetence. Pædagoger og medarbejderemed andre relevante kompetencer tillægges ikke undervisningskompetence under udførelsen af disse opga-ver.Spørgsmålet om, hvornår de understøttende undervisningsopgaver kan afvikles og gennemføres af andreend en lærer, skal tage udgangspunkt i de kompetencer, som de forskellige medarbejdergrupper har. Afgø-rende i denne sammenhæng er forskellen på lærerens henholdsvis pædagogens og/eller andre relevante med-arbejderes kompetencer.De opgaver, som ikke-læreruddannet personale kan varetage, kan fx vedrøre-pædagogiske værksteder, eksperimenter, læringsspil-lektiehjælp og anden form for træning-bevægelse og motion-sprogstimulering-dele af undervisningen i de obligatoriske emner-dele af samarbejdet med forældrene-sammenhængen mellem SFO og skole-udvikling og social træning af eleverne-elevadfærd, problemløsning og ro i klassen-samarbejde med idræts-, kultur- og foreningsliv-ekskursioner, lejrskoler og fælles arrangementer på skolen-personlig støtte-forskellige opgaver i skolebiblioteket, som ikke er tæt knyttet til undervisningen i fag og obligatori-ske emner,-andre pædagogiske arbejdsopgaver efter skolelederens nærmere anvisning.Ovenstående er en ikke udtømmende opregning af, hvilken type af opgaver, som ikke-læreruddannet per-sonale kan varetage.Opgaver så som opsyn med eleverne i pauser og beskæftigelse af eleverne umiddelbart før og efter skole-tid samt i fri- og mellemtimer og frikvarterer kan fortsat ikke karakteriseres som undervisning – hverken ifagene eller i tiden til den understøttende undervisning, hvorfor der ikke stilles kvalifikationskrav i forbindel-se med varetagelse af den type af opgaver.Det bemærkes i forhold til opgaver i skolebiblioteket, at det fremgår af § 9 i bekendtgørelse nr. 174 af 13.marts 1995 om skolebiblioteker i folkeskolen, at der til skolebiblioteket knyttes lærere ved skolen, og at disselærere skal have gennemgået uddannelse til skolebibliotekar. Efter den indgåede aftale om et fagligt løft affolkeskolen bortfalder lærerkvalifikationskravet og som følge heraf også kravet om skolebibliotekaruddan-nelse. Ophævelsen af dette kvalifikationskrav finder sted ved en ændring af bekendtgørelsen, som træder ikraft samtidig med dette lovforslag. Herefter vil forskellige opgaver i skolebiblioteket fremover kunne vare-tages af den personalegruppe, som er nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 30. Det vil fx gøre sig gælden-de for så vidt angår hjælp til læsning og lektielæsning, formidling af information om kampagner, konkurren-cer samt kurser i videoredigering og værktøjsprogammer.Personalesammensætningen besluttes lokalt, ligesom der fortsat er betydelige lokale frihedsgrader i for-hold til tilrettelæggelsen af tiden.

Det understreges, at der med forslaget ikke er ændret på, at det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaretfor folkeskolen, og at det er den enkelte skoles leder, der inden for rammerne af lovgivningen og kommunal-bestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger har ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folke-skolens formål, Fælles Mål m.v. og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse.Endelig bemærkes, at der evt. også vil kunne blive tale om inddragelse af andre medarbejdere med heltsærlige kompetencer i forhold til undervisningen i folkeskolen, og inddragelse af medarbejdere fra det lokalekultur- og foreningsliv. I disse tilfælde vil opgaven typisk være helt konkret begrundet, hvorfor det må be-sluttes lokalt af skolelederen, hvordan sådanne kompetencer kan inddrages i afviklingen og gennemførelsenaf de understøttende undervisningsopgaver i den øvrige del af skoledagen, jf. den foreslåede bestemmelse i §3, stk. 5.Til nr. 69(§ 33, stk. 8 og 9)Efter den foreslåede bestemmelse i§ 33,stk.8,kan skolens leder efter anmodning fra forældrene, jf. fol-keskolelovens § 54, tillade, at en elev på 7.-9. klassetrin delvist opfylder sin undervisningspligt ved at delta-ge i undervisning i fag inden for folkeskolens fagrække i den kommunale ungdomsskole.Bestemmelsen åbner mulighed for, at en elev i udskolingen kan følge undervisningen i folkeskolens fag-række, jf. folkeskolelovens § 5, i en kortere periode eller inden for bestemte fag eller stofområder over enlængere periode i ungdomsskolen.Den pågældende folkeskoles leder har fortsat ansvaret for undervisningens kvalitet, organisering og tilret-telæggelse under ansvar for kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 2, stk. 2. Sko-lelederen har ligeledes fortsat ansvaret for, at elever, som opfylder deres undervisningspligt i ungdomsskoleni medfør af den foreslåede bestemmelse, har fornødent udbytte af undervisningen, herunder tilegner sigkundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål herfor, jf. folkeskolelovens § 13,stk. 2.Tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt uden for skolen gives på baggrund af en anmod-ning fra forældrene, jf. folkeskolelovens § 54, hvorefter det er forældremyndighedsindehaveren, der har den-ne rettighed.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 33, stk. 9,kan skolens leder efter anmodning fra forældrene, jf. fol-keskolelovens § 54, tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage iundervisning i kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening.Som følge af den foreslåede længere skoledag begrænses elevernes fritid og dermed den tid, som elevernehar til at dyrke deres fritidsaktiviteter. Dette kan være vanskeligt i forhold til undervisning på den lokalemusikskole, som i dag typisk begynder deres undervisning allerede umiddelbart efter den skoletid, som ergældende i dag. Ligeledes kan det være et problem for elever, der udøver idræt på eliteniveau, eftersom dettekræver så meget træning, at det kan blive vanskeligt at nå uden for den længere skoledag. Da regeringenønsker en vekselvirkning mellem skole og forenings- og kulturliv, og da regeringen ikke har til hensigt atafholde eleverne fra hverken musikundervisning eller eliteidræt, gives der med forslaget mulighed for fleksi-bilitet mellem undervisningen på skolen og aktiviteter uden for skolen for disse gruppers vedkommende ved,at de kan få fri fra skolens undervisning til at dyrke deres fritidsaktiviteter.Tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt på musikskolen eller i idrætsforeningen, gives påbaggrund af en anmodning fra forældrene, jf. folkeskolelovens § 54, hvorefter det er forældremyndighedsin-dehaveren, der har denne rettighed.Eleverne og deres forældre vil som hidtil selv skulle betale for aktiviteter på musikskolen eller i idræts-foreningen, uanset at de er omfattet af den foreslåede bestemmelse.Fritagelse gives af skolelederen til de elever, som måtte ønske det, i det omfang det er muligt i forhold tilplanlægningen af den længere skoledag. Det vil mest oplagt kunne finde sted i valgfagstimer, eller – hviseleven vurderes rent fagligt at kunne leve op til sine læringsmål m.v. – i den tid, der er afsat til understøtten-de undervisning. Det er således skolelederen, der vurderer, om det er fagligt forsvarligt, at en elev i begræn-set omfang ikke deltager i den almindelige undervisning, og i forhold til hvilke dele af skoledagen det i givetfald mest hensigtsmæssigt kan finde sted.

Det fremgår af forslaget, at fritagelsen alene kan gives i begrænset omfang. Dermed menes tidsmæssigtbegrænset omfang for den enkelte elev. Denne begrænsning hænger sammen med skolelederens vurderingaf, hvad der er fagligt forsvarligt i forhold til den pågældende elev. Det kan således ikke angives præcis, hvorgrænsen går, da det afhænger af en konkret vurdering. Det vil dog i udgangspunktet typisk dreje sig om enenkelt time om ugen til musikskoleundervisning og 2-4 timer om ugen til eliteidrætsudøvelse, svarende tilantallet af timer, der typisk tilgår til valgfag.Beslutningen om, hvorvidt en elev kan opfylde sin undervisningspligt ved udøvelse af eliteidræt uden forskolen, skal træffes på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau, jf. i den sammenhæng ogsådet anførte om oprettelse af eliteidrætsklasser under bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 25,stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 60.Der stilles ikke særskilte krav til de foreninger m.v., som tilbyder aktiviteter, som kan fritage fra skolensundervisning, ud over de krav, der i forvejen stilles til disse foreningers virksomhed. Derudover foregår akti-viteterne under forældrenes ansvar.På grund af kompleksiteten omkring eliteidræt fastsætter skolebestyrelsen efter den foreslåede bestem-melse i § 44, stk. 2, nr. 2, principper for adgangen til at opfylde undervisningspligten ved eliteidrætsudøvelsei en sportsforening, jf. lovforslagets § 1, nr. 89.Til nr. 70(§ 34, stk. 3, 1. pkt., og § 40, stk. 5, 1. pkt.)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 58 (ophævelse af § 25, stk. 3-6).Til nr. 76(§ 40, stk. 6)Efter den gældende bestemmelse træffes kommunalbestyrelsens beslutning om ansættelse af ledere og læ-rere efter at der er indhentet udtalelse fra vedkommende skolebestyrelse.Som følge af at pædagoger med forslaget til den nye § 29 a i højere grad inddrages i undervisningen fore-slås det, at der fremover også skal indhentes en udtalelse fra vedkommende skolebestyrelser ved ansættelseaf disse.Skolebestyrelsen skal alene høres ved ansættelse af ledere, lærere og pædagoger i henhold til § 29 a, herun-der personer, der har en tilsvarende uddannelse som pædagoger, der er godkendt af undervisningsministereni denne henseende, jf. § 29, stk. 1. Det vil sige, at der ikke er krav om at høre skolebestyrelsen ved ansættelseaf personale med andre relevante kvalifikationer, som skal varetage understøttende undervisningsopgaver jf.§ 30.Til nr. 77(§ 40, stk. 7)Efter de gældende regler har lærerne i kraft af læreruddannelsen en generel kompetence til at undervise ifolkeskolens 1.-10. klasse. Der er ikke krav om, at lærerne skal have linjefagskompetence eller anden særligundervisningskompetence i de fag, de underviser i.Ifølge aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er det en målsætning, at eleverne i folkeskolen skal undervi-ses af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen eller har op-nået tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse m.v. Det foreslås derfor, at det med den fore-slåede bestemmelse i§ 40, stk. 7, 1. pkt.,skrives ind i folkeskoleloven, at kommunalbestyrelsen skal sikre, atlærerne har undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence i de fag, som de underviser i.Med forslaget indføres der således - som noget helt nyt - en bestemmelse om kompetencedækning, efterhvilken kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har såkaldt undervisnings-kompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence), eller har opnåeten tilsvarende faglig kompetence. At have kompetencer svarende til undervisningsfag (tidligere linjefag)betyder, at lærere fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et læn-gerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningsfag (tidligere linje-fag).Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere, som entenhar undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har

opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Fuld kompetencedækning gælder påkommuneniveau og omfatter alle fag i grundskolens fagrække (folkeskolelovens § 5) på alle klassetrin samt10. klasse.Regeringen og KL har drøftet målsætningen om at hæve niveauet for kompetencedækning i alle fag i folke-skolen over de kommende år. Med aftalen om kommunernes økonomi for 2014 er der enighed om målet omfuld kompetencedækning og om, at kommunerne med afsæt i de afsatte og kommunernes eksisterende midlerløfter kompetencedækningen fra ca. 80 pct. i dag til et niveau på mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90 pct. i2018 – opgjort på kommuneniveau. Regeringen og KL drøfter i 2018 det resterende løft til 95 pct. kompe-tencedækning under hensyn til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader.For at gøre ordningen fleksibel for kommunerne under hensyntagen til de muligheder, de planlægnings-mæssige hensyn kommunerne rent faktisk er stillet over for og derfor nødt til at tage i betragtning, foreslåsdet endvidere med bestemmelsen i§ 40, stk. 7, 2. pkt.,at kommunalbestyrelsen får mulighed for at fravigekravet om undervisningskompetence i særlige tilfælde i forhold til en eller flere bestemte af kommunensfolkeskoler.Der kan fx være tale om tilfælde, hvor skolen i en kortere periode ikke har nok lærere med undervisnings-kompetence i et bestemt fag, tilfælde hvor kommunen ellers ikke ville kunne udfylde lærernes arbejdstidmed henblik på at tilbyde fuldtidsbeskæftigelse eller ved skoler i landdistrikter, hvor det kan være svært athave ansat eller rekruttere lærere med undervisningskompetence i alle de nødvendige fag. Det vil også kunnevære tilfældet i forhold til skoler på småøer, i forhold til hvilke det er forbundet med helt særlige faglige ogøkonomiske udfordringer at holde skole.Til nr. 78(§ 41, stk. 1, nr. 2)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 80, om en ny bestemmelse i § 42,stk. 2.Til nr. 79(§ 42, stk. 1)Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 42, stk. 1, skal der ved hver skole oprettes en skole-bestyrelse, der består af 5 eller 7 repræsentanter for forældrene, 2 repræsentanter for lærerne og de øvrigemedarbejdere og 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens elever.Da forældrerepræsentanterne efter de gældende regler skal vælges af og blandt alle valgbare og stemmebe-rettigede forældre på skolen har det ikke været muligt at sikre, at der blev valgt forældrerepræsentanter ind ibestyrelsen fra alle afdelinger af en skole. Det kan især være svært for forældre på små afdelinger at fåstemmer nok til at blive valgt ind i skolebestyrelsen. Flere kommuner har efter ansøgning fået godkendt for-søg, der giver mulighed for afdelingsrepræsentation i skolebestyrelsen, hvorved kommunerne har kunnetsikre at alle afdelinger af en skole er repræsenteret i skolebestyrelsen både med forældre-, medarbejder- ogelevrepræsentanter.Med den foreslåede bestemmelse får kommunalbestyrelsen kompetence til at træffe beslutning om skolebe-styrelsens sammensætning efter indhentet udtalelse fra de berørte skolebestyrelser. Kommunalbestyrelsen erikke bundet af skolebestyrelsens udtalelse.Skolebestyrelsen skal fortsat bestå af et flertal af repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer,der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet på skolen, og det vil fortsat fremgå af folkeskole-lovens § 42, stk. 5, som bliver stk. 6, at formanden i skolebestyrelsen skal vælges blandt forældrerepræsen-tanterne i skolebestyrelsen. Der er ikke noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen beslutter, at fx mindst énaf forældrerepræsentanterne skal vælges blandt forældre med børn i skolefritidsordningen.Som noget nyt fastsættes det i folkeskolelovens § 42, stk. 1, nr. 1, litra a, at der skal vælges mindst 1 foræl-drerepræsentant for hver afdeling, hvis skolen har undervisning på flere afdelinger.Der skal fortsat vælges 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter. Kommunalbestyrelsen fårmed den foreslåede bestemmelse mulighed for at øge antallet af medarbejder- og elevrepræsentanter, så derfx kan vælges medarbejder- og elevrepræsentanter fra alle afdelinger af en skole.

Kommunalbestyrelsen får med de nye regler kompetence til fx at træffe beslutning om, at der i skolebesty-relsen skal være mindst én forældre-, medarbejder- og elevrepræsentant fra hver afdeling af en skole, ogkommunalbestyrelsen kan fastsætte en valgprocedure, der sikrer at der vælges forældrerepræsentanter tilskolebestyrelsen fra alle afdelinger af en skole.Som noget nyt fastsættes det i folkeskolelovens § 42, stk. 1, litra b, at der ved fælles leder og fælles besty-relse mellem flere folkeskoler skal vælges mindst 1 forældrerepræsentant fra hver af de deltagende skoler.Der har hidtil været fastsat regler herom i bekendtgørelse nr. 500 af 13. juni 2003 om fælles ledelse for flerefolkeskoler, som bortfalder som følge af lovforslagets § 1, nr. 53 (§ 24, stk. 3, 3. pkt.). Det foreslås, at be-stemmelsen om, at der skal være repræsentation fra hver af de deltagende skoler i den fælles skolebestyrelsei stedet fastsættes direkte i folkeskoleloven.Ved nyoprettede skoler vil det ikke være muligt at høre skolebestyrelsen om skolebestyrelsens sammen-sætning, og kommunalbestyrelsen må derfor sammensætte en hensigtsmæssig skolebestyrelse uden høring.Hvis der nedlægges skoler med henblik på oprettelse af en ny skole i de nedlagte skolers lokaler, bør skole-bestyrelserne på de nedlagte skoler høres. En skolebestyrelse kan anmode kommunalbestyrelsen om at træffebeslutning om, at sammensætningen ændres i forbindelse med næste skolebestyrelsesvalg.Det foreslås, i lovforslaget § 8, stk. 4, at reglerne om valg til skolebestyrelsen og skolebestyrelsens sam-mensætning træder i kraft 1. februar 2014, således at de kan få virkning for skolebestyrelsesvalget i foråret2014.Til nr. 80(§ 42, stk. 2)Kommunalbestyrelsen får som noget nyt mulighed for at træffe beslutning om, at der skal være op til toeksterne repræsentanter i skolebestyrelsen fra det lokale erhvervsliv, ungdomsuddannelsesinstitutioner ogforeninger. Det er op til kommunalbestyrelsens beslutning hvordan disse repræsentanter skal vælges.Formålet er at forbedre samarbejdet mellem skole, uddannelse, erhvervsliv og det omkringliggende sam-fund. Som anført foran under bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 1, er det fortsat etkrav, at flertallet i skolebestyrelsen skal være forældrerepræsentanter og at formanden udpeges blandt foræl-drerepræsentanterne.Til nr. 81(§ 42, stk. 7)Efter den gældende § 42, stk. 6, som bliver stk. 7, varetager skolens leder og dennes stedfortræder bestyrel-sens sekretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.Med den foreslåede bestemmelse varetager skolens leder og dennes stedfortræder fortsat bestyrelsens se-kretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Som noget nyt får kommunalbesty-relsen i den enkelte kommune mulighed for at træffe beslutning om, at de daglige ledere af afdelinger påskolen og den daglige leder af en skolefritidsordning kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.Undervisningsministeriet har som led i udfordringsretten godkendt en række forsøg, hvorefter den dagligeleder af en skoles skolefritidsordning kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret med det formålat forbedre samarbejdet og sammenhængen mellem skolens undervisning og skolens fritidsordning. Evalue-ringer fra forsøgene har været positive, og det foreslås derfor, at muligheden gøres permanent ved en lovæn-dring.En del kommuner har i de seneste år foretaget ændringer i skolestrukturen, der har medført flere skoler medundervisning på forskellige matrikler, såkaldt afdelingsstruktur. Ud over skolens leder har skoler med afde-lingsstruktur typisk indrettet sig på en sådan måde, at hver afdeling har en daglig leder. For skoler med afde-lingsstruktur kan det være relevant, at de daglige ledere af de forskellige afdelinger kan deltage i skolebesty-relsens møder uden stemmeret. Det kan medvirke til at forbedre samarbejdet mellem afdelingerne på skolenog skolebestyrelsen, og det kan skabe en større sammenhæng i skolens aktiviteter.Det foreslås som noget nyt, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en eventuel daglig leder af et dagtilbudog en ungdomsskole, som har fælles ledelse med en folkeskole, jf. de foreslåede bestemmelser i §§ 24 a og24 b kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Det kan medvirke til at forbedre samarbejdetmellem henholdsvis dagtilbuddet og ungdomsskolen og folkeskolen.

Til nr. 82 og 83(§ 42, stk. 8-11)Der er tale om konsekvensrettelser som følge af lovforslagets § 1, nr. 80 og 85 (nyt § 42, stk. 2 og 13).Til nr. 84(§ 42, stk. 12, 1. pkt.)Det følger af lovens § 42, stk. 8, der med dette lovforslag bliver stk. 9, at forældrerepræsentanternes valg-periode som udgangspunkt er 4 år gældende fra den 1. august i det år, der følger efter nyvalg til regionsrådog kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 11.Det foreslås, at det tilføjes i § 42, stk. 11, der bliver stk. 12, at kommunalbestyrelsen får kompetence til, attræffe beslutning om, at valgperioden skal være 2 år for forældrerepræsentanter ved skoler og afdelinger deralene har klassetrin fra 7. klasse og op.Mange skoler oplyser at have svært ved at finde forældre, som ønsker at binde sig til skolebestyrelsesarbej-det for en periode på 4 år. Især på skoler og afdelinger der alene har klasser fra 7. klasse og op kan det væresvært, da mange af forældrene har børn, som bliver færdige med skolen inden valgperioden udløber. Under-visningsministeriet har godkendt en række forsøg med 2-årige valgperioder for forældrerepræsentanter i sko-lebestyrelserne. Det foreslås, at muligheden gøres permanent for skoler og afdelinger, der alene har klassetrinfra 7. klassetrin og op, for at gøre det nemmere for skolerne at finde forældre som vil stille op til skolebesty-relsen.Til nr. 85(§ 42, stk. 13)Det foreslås, at der i folkeskolelovens § 42, stk. 13, 1. pkt., fastsættes en regel om, at hvis kommunalbesty-relsen i valgperioden træffer beslutning om oprettelse af fælles bestyrelse mellem flere folkeskoler, mellemen folkeskole og et dagtilbud eller mellem en folkeskole og en ungdomsskole, så afgår de valgte skolebesty-relsesmedlemmer på det tidspunkt, hvor den nyvalgte fælles bestyrelse i henhold til kommunalbestyrelsensbeslutning skal tiltræde for resten af den afgående bestyrelses valgperiode. Der har hidtil været en lignendebestemmelse for så vidt angår samdrevne institutioner i § 3, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 802 af 13. juni 2004om fælles ledelse for folkeskoler og kommunale dagtilbud i landdistrikter m.v. (Samdrevne institutioner). Dabekendtgørelsen bortfalder som følge af dette lovforslags § 1, nr. 53 (ophævelse af § 24, stk. 3, 3. pkt.), fore-slås det, at reglen fastsættes direkte i folkeskoleloven og for god ordens skyld også omfatter situationer, hvorder etableres fælles ledelse mellem flere folkeskoler og fælles ledelse mellem en folkeskole og en ungdoms-skole.Til nr. 86(§ 43)Efter de gældende regler fastsætter undervisningsministeren regler om valg af forældrerepræsentanter tilskolebestyrelsen, herunder om, i hvilke tilfælde andre personer end forældremyndighedens indehavere kanvære valgbare og valgberettigede. Med hjemmel i denne bemyndigelse er der i bekendtgørelse nr. 114 af 26.januar 2010 om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlag til forældre-og elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen (Skolebestyrelsesbekendtgørelsen) fastsat nærmereregler om proceduren for valget, valgret og valgbarhed, fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt m.v.Det foreslås, at kommunalbestyrelsen får kompetencen til at fastsætte regler om valg af forældrerepræsen-tanter til skolebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil dermed kunne tilrettelægge en valgprocedure efter loka-le ønsker og behov, som er mere enkel end den, som nu er fastsat i skolebestyrelsesbekendtgørelsen. De lo-kale regler om skolebestyrelsesvalg kan offentliggøres på kommunens og skolernes hjemmesider.Undervisningsministeren bevarer bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om valg ved skoler der op-rettes i valgperioden, forskudte valg, valgret og valgbarhed samt muligheden for fritagelse for valg og formedlemskab i øvrigt. Forudsætningen om, at hvervet som forældrerepræsentant i skolebestyrelsen er et bor-gerligt ombud, som nævnt i bemærkningerne til nr. 21 i lovforslag L 186 som fremsat den 31. marts 2009,bortfalder, og det vil således være muligt at fastsætte enklere og mere fleksible regler end de hidtil gældende,herunder især om udtræden.KL og Skole og Forældre inddrages i arbejdet med en ny bekendtgørelse.

Det foreslås, i lovforslagets § 8, stk. 4, at reglerne om valg til skolebestyrelsen og skolebestyrelsens sam-mensætning træder i kraft 1. februar 2014, således at de kan få virkning for skolebestyrelsesvalget i foråret2014.Til nr. 87(§ 44, stk. 2, nr. 1)Det fremgår af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 1, at skolebestyrelsen fast-lægger principper for skolens virksomhed, bl.a. om undervisningens organisering, herunder elevernes under-visningstimetal på hvert klassetrin.Med den foreslåede ændring af§ 44, stk. 2, nr. 1,pålægges skolebestyrelsen udtrykkeligt at fastlægge prin-cipper for holddannelse.Det er skolens leder, der udarbejder forslag til principperne for skolens virksomhed, jf. folkeskolelovens §45.Ansvaret for undervisningens tilrettelæggelse påhviler skolens leder og undervisende personale, jf. folke-skolelovens § 18, stk. 2, og den foreslåede ændring hertil i lovforslagets § 1, nr. 35.Der henvises i øvrigt til lovforslag nr. L 270 af 22. april 1993, jf. Folketingstidende, Tillæg A sp. 8905 ff.,som vedtaget ved lov nr. 509 af 30. april 1993 og lovforslag nr. 130 af 22. januar 2003, jf. Folketingstidende,Tillæg A sp. 2949 ff., som vedtaget ved lov nr. 300 af 30. april 2003.Til nr. 88(§ 44, stk. 2, nr. 2)Efter den foreslåede bestemmelse i§ 44, stk. 2, nr. 2,fastsætter skolebestyrelsen principper for skolensvirksomhed, herunder adgangen til at opfylde undervisningspligten uden for skolen ved eliteidrætsudøvelse ien idrætsforening, jf. den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 9.Med den foreslåede bestemmelse forpligtes skolebestyrelsen til at fastsætte principper for den nye adgangtil eliteidrætsudøvelse i undervisningstiden, som den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 9, giver mulighedfor.Til nr. 89(§ 44, stk. 2, nr. 3)Efter den gældende § 44, stk. 2, nr. 2, som bliver nr. 3, fastsætter skolebestyrelsen principper om skolensvirksomhed, herunder om samarbejdet mellem skole og hjem. Forældrenes aktive deltagelse er en forudsæt-ning for en god skolegang. Og forældrenes deltagelse skal bygge på et ejerskab til en forståelse for og acceptaf formålet med samarbejdet.Det forslås, at det præciseres i med den foreslåede bestemmelse i§ 44, stk. 2, nr. 3,at skolebestyrelsen skalfastsætte principper for samarbejdet mellem skole og hjem, herunder principper om forældrenes ansvar isamarbejdet. Dermed kan forældrene bidrage til tilgangen til og håndteringen af det samarbejde, som de selvhar en del af ansvaret for. Det vil forventeligt give ejerskab til principperne i forældregruppen og åbner der-med mulighed for, at der med succes kan fastlægges en klar beskrivelse af, hvad der forventes af forældrene.Sådanne principper kan i forhold til forældreansvaret bl.a. beskrive, hvad der forventes af forældrene, for atdet faglige arbejde på skolen kan finde sted. Principperne vil fx kunne beskrive, hvilke forventninger skolenhar til forældrenes deltagelse i forældremøder, skolehjemsamtaler og faglige eller sociale aktiviteter på sko-len.Principperne kan også beskrive skolens forventninger til, at forældrene sørger for at deres barn møder un-dervisningsparat op i skolen. Det kan handle om betydningen af, at forældrene aktivt motiverer deres barn tillæring, omtaler skolen positivt og samtaler med barnet om vigtigheden af at få en uddannelse. Det kan ogsåhandle om mere banale ting så som, at barnet skal møde i skole mæt og udhvilet og til tiden.Endelig kan principperne omhandle spørgsmål om, hvordan forældrene kan understøtte deres barns læring ihjemmet ved at støtte om barnets lektielæsning, at inddrage barnet i madlavning og se tv sammen m.v.I forhold til skolens og lærernes ansvar kan principperne beskrive, hvad forældrene kan forvente af skolenog forældrene. Principperne kan fx omhandle tilgangen til en forskelligartet forældregruppe og indtænkningaf barnets familierelationer i skole-hjem-samarbejdet. Det kan ligeledes indgå, hvordan skolen håndterersærligt vanskelige familierelationer, fx pga. psykiske lidelser eller misbrug i hjemmet.

Derudover kan principperne vedrøre skolens og lærernes generelle information til forældrene omkring bar-nets og klassens faglige og sociale udvikling og niveau, herunder om mål for undervisningen og for den en-kelte elevs læring.På baggrund af principperne kan hver enkelt skole med fordel udarbejde en strategi for skole-hjem-samarbejdet, der sigter mod at give forældrene en aktiv rolle i forhold til styrkelse af barnets skolegang, ogsom beskriver, hvordan der opnås en differentieret indsats i forhold til skolens forskellige forældregrupper.Til nr. 92(§ 44, stk. 7)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 76 (§ 40, stk. 6).Til nr. 93(§ 45, stk. 5, 2. pkt.)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 94 (§ 46, stk. 1, ophæves).Til nr. 94(§ 46, stk. 1)Efter den gældende § 46, stk. 1, skal der ved hver skole dannes et pædagogisk råd, som er rådgivende forskolens leder. Rådet består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiskeopgaver på skolen.Det foreslås, at bestemmelsen om dannelse af pædagogisk råd ophæves. Det bliver dermed frivilligt forkommuner og skoler, om der skal dannes pædagogisk råd, eller om medarbejderinddragelsen skal tilrette-lægges på en anden måde på baggrund af lokale ønsker og behov.Der kan være mange måder at organisere arbejdet med den pædagogiske udvikling og medarbejderinddra-gelsen på. Skolerne kan fortsat etablere pædagogisk råd, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt, men denpædagogiske udvikling og dialogen herom vil også kunne ske gennem andre former, som fx årgangsteams, ifaggrupper eller gennem afdelingsmøder.Til nr. 95(§ 46, stk. 2)Efter den gældende bestemmelse om elevråd i § 46, stk. 2, som bliver stk. 1, har eleverne ved hver skole,som har 5. eller højere klassetrin ret til at danne et elevråd. Eleverne udpeger repræsentanter for eleverne tiludvalg m.v., som skolens leder har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelig-hed, dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse vil stride mod anden lovgivning.Som noget nyt foreslås det, at elever på skoler med afdelingsstruktur får ret til at danne et elevråd på hverafdeling, som har 5. eller højere klassetrin. Ud over et elevråd for den samlede skole kan der dermed ogsåoprettes elevråd for hver afdeling på skoler med afdelingsstruktur. Det er frivilligt for eleverne, om de vildanne afdelingselevråd og eleverne tilrettelægger i givet fald selv arbejdet i afdelingselevrådene.Det vil fortsat være elevrådet for den samlede skole, der fungerer som elevernes fælles talerør, herunderudpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolens leder har nedsat til at behandle spørgsmål afbetydning for eleverne i almindelighed, jf. § 46, stk. 2, der bliver stk. 1.Det fælles elevråd og afdelingernes elevråd tilrettelægger i fællesskab, hvordan de skal samarbejde, herun-der fx hvordan afdelingselevrådene skal inddrages i de beslutninger, som det fælles elevråd træffer.Til nr. 96 og 100(§ 47 a, stk. 1) (§ 54, stk. 1)Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 17 (§ 9, stk. 2 ophæves).Til nr. 97 og 98(§ 50, stk. 5 og 6)Der er tale om konsekvensrettelser som følge af lovforslagets § 1, nr. 34 (§ 16 c), hvorved de gældende be-stemmelser i folkeskolelovens § 16, stk. 5 og 6, flyttes til de foreslåede bestemmelser i § 16 c, stk. 1 og 2.Til nr. 101(§ 55, stk. 1)

Efter den gældende § 55, stk. 1, kan undervisningsministeren for at fremme forsøgsvirksomhed og pæda-gogisk udviklingsarbejde eller for at bevare små skoler fravige lovens bestemmelser, bortset fra kapitel 1 ogkapitel 4.Definitionen på små skoler har tidligere været skoler i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 150elever og med beliggenhed i et byområde med ikke over 900 indbyggere.Det foreslås, at definitionen på små skoler reguleres i § 55, stk. 1, så det her fremgår, at der ved små skolerforstås skoler i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 300 elever.Det forventes, at der som hidtil hovedsageligt vil være brug for at fravige lovens regler for at bevare megetsmå skoler med op til 150 elever.Til nr. 102(§ 55, stk. 2)Efter den gældende § 55, stk. 2, kan undervisningsministeren for at fremme forsøgsvirksomhed og pæda-gogisk udviklingsarbejde i forbindelse med elevernes skolestart eller udvidet samarbejde mellem folkebiblio-teket og skolebiblioteket tillige fravige bestemmelserne i kapitel 4 om uddannelseskrav til skolens personale.Muligheden for forsøg i forbindelse med elevernes skolestart blev indført ved lov nr. 318 af 3. juni 1998.Blandt andet under hensyn til skolefritidsordningernes stigende udbredelse var der i flere skoler og kommu-ner opstået et ønske om en bedre indholdsmæssig sammenhæng i børnenes samlede hverdag, herunder i ind-skolingen. Det forudsætter et tættere samarbejde mellem de pædagoger, der beskæftiger sig med børnene ideres fritid, og skolens undervisere i elevernes første år i skolen. § 55, stk. 2, giver mulighed for forsøg, hvorde læreruddannedes og de pædagoguddannedes samarbejdsflader kan række ud over den samordnede indsko-ling med en højere grad af forpligtende samarbejde om børnenes hverdag på skolen og dermed en højeregrad af ansvar for sammenhænge mellem skolens undervisning og børnenes ophold i fritidstilbud.Siden 1998 har undervisningsministeren med hjemmel i folkeskolelovens § 55, stk. 1 og 2, godkendt enrække forsøg med skolestart. Med forsøgsgodkendelserne er der givet dispensation fra lovens § 28, stk. 1,der stiller krav om læreuddannelse for at kunne varetage undervisningen i 1.-10. klasse. Pædagoguddannedemedarbejdere fra skolefritidsordningen har derved fået tillagt undervisningskompetence til at varetage un-dervisningsopgaver i samarbejde med lærerne fra 1. til og med 3. klassetrin.Den seneste evaluering af forsøg med skolestarter viser, at ordningen med lærer-pædagog-samarbejdet iindskolingen er en succes. Derfor foreslås det med forslaget til § 29 a i lovforslagets § 1, nr. 67, at skolestart-forsøgene permanentgøres og afgrænses i overensstemmelse med erfaringerne fra forsøgene. Der henvises tilbemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 67. Som følge heraf, foreslås § 55, stk. 2, ophævet.Muligheden for at fravige kvalifikationskravene i forbindelse med godkendelse af forsøg med udvidet sam-arbejde mellem folkebiblioteket og skolebiblioteket blev indført ved lov nr. 300 af 30. april 2003. Der harhidtil administrativt været godkendt en række forsøg med fælles ledelse af folke- og skolebiblioteker. Detteer sket i henhold til forsøgsprogrammetEn skole i bevægelse.Skiftende ministre har siden 2007 løbendeforlænget forsøgene for et år ad gangen, senest for skoleåret 2013/14. Begrundelsen for forlængelserne harværet, at de politiske forhandlinger om fælles ledelse m.v. ikke har været afsluttet. Endvidere er der god-kendt nye forsøg på de samme betingelser som inden for forsøgsprogrammet i regi af udfordringsretten.Med ophævelsen af kvalifikationskravene til skolebibliotekarer, som er fastsat ved bekendtgørelse, jf.nærmere herom under bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 68 (§ 30), er der ikke længere behov for ensærskilt forsøgshjemmel i forhold til udvidet samarbejde mellem folkebibliotek og skolebibliotek, hvorforden foreslås ophævet.Til nr. 103(§ 57)Efter den foreslåede bestemmelse i§ 57, stk. 1, 1. pkt.,har Rådet for Børns Læring til opgave at følge ogvurdere samt rådgive undervisningsministeren og social-, børne- og integrationsministeren om det fagligeniveau og den pædagogiske udvikling i folkeskolen, ungdomsskolen og i dagtilbud samt børnenes udbytte afden undervisning og anden læringsaktivitet, der gives heri.Hermed foreslås Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling (Skolerådet) omdøbt til Rådet for Børns Læ-ring, og rådets opgaver foreslås udvidet, så rådet også skal rådgive undervisningsministeren og social-, bør-

ne- og integrationsministeren om udviklingen i dagtilbud. Således vil læring og omstændighederne omkringlæring i daginstitutioner, herunder vedrørende trivsel og alsidig udvikling, også blive en del af rådets arbejde.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 57, stk. 1, 2. pkt.,skal rådet endvidere vurdere skolens og daginstitu-tioners evne til at bidrage til at bekæmpe børns negative sociale arv, at øge integrationen af elever med andenetnisk baggrund end dansk og at inkludere elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.I denne bestemmelse er opstillet nogle af de væsentligste udfordringer i folkeskolen i dag, som rådet for-pligtes til at vurdere. Udfordringerne vedrørende negativ social arv og integration af elever med anden etniskbaggrund end dansk er også nævnt i den gældende bestemmelse, men som noget nyt er tilføjet inklusion afelever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen hertil. Denne udfordring fylder i dag og må også forven-tes at ville fylde meget i den danske folkeskole fremover, hvorfor den er medtaget her.Det er ikke hensigten, at rådet skal udtale sig om det faglige niveau eller den pædagogiske udvikling på deenkelte folkeskoler, ungdomsskoler og dagtilbud.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 57, stk. 2,kan undervisningsministeren og social-, børne- og integra-tionsministeren forelægge spørgsmål om folkeskolen, ungdomsskolen og dagtilbud for rådet. Bestemmelsensvarer til den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 57, stk. 2, dog således, at den er udvidet med dag-tilbudsområdet, ligesom social-, børne- og integrationsministeren kan forelægge spørgsmål for rådet. Råd-givning fra rådet kan således også ske på en af de to ministres initiativ. Ministrenes respektive initiativret erknyttet til deres ressort, hvorfor social-, børne- og integrationsministeren typisk vil søge rådgivning på dag-tilbudsområdet, mens undervisningsministeren typisk vil søge rådgivning på skoleområdet. Begge ministrevil dog kunne søge rådgivning på fælles arbejdsområder, herunder ikke mindst i forhold til sammenhængemellem dagtilbud og skole.Der henvises i øvrigt til lovforslag nr. 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende, Tillæg A, s. 5794, somvedtaget ved lov nr. 572 af 9. juni 2006, hvorved Skolerådet blev etableret.Til nr. 104(§ 57 a, stk. 1 og § 57 c)Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 103 (§ 57).Til nr. 105 og 106(§ 57 a, stk. 2, 1. og 2. pkt.)Efter folkeskolelovens§ 57 a, stk. 2, 1. pkt.,består formandskabet for Skolerådet i dag af 3-5 personer medsærlig indsigt i folkeskoleområdet.Efter den foreslåede ændring af § 57 a, stk. 2, 1. pkt., udvides formandskabet for Rådet for Børns Læring iforhold til Skolerådet formandskab, således at det kan bestå af 5-7 medlemmer, ligesom der stilles krav omsærlig indsigt i både dagtilbudsområdet og folkeskolen. Det indebærer, at undervisningsministeren eksem-pelvis kan udpege yderligere en praktiker fra det kommunale niveau og en forsker på dagtilbudsområdet.Det bemærkes, at der fortsat er mulighed for at operere med et formandskab på 5 medlemmer, hvilket overtid kan vise sig mere hensigtsmæssigt og mere operationelt. Afgørelsen af, hvem og hvor mange der skalvære medlemmer af formandskabet, træffes af undervisningsministeren.Idet der forudses behov for, at der udpeges praktikere og/eller eksperter på dagtilbudsområdet til formand-skabet, foreslås det med ændringen af§ 57 a, stk. 2, 2. pkt.,at de medlemmer af formandskabet, der skalrepræsentere en særlig indsigt i forhold til dagtilbud, udpeges efter høring af social-, børne- og integrations-ministeren. Antallet af medlemmer af formandskabet med særlig indsigt i folkeskoleområdet henholdsvisdagtilbudsområdet skal stå i forhold til opgavernes omfang på de pågældende områder, hvorfor antallet afmedlemmer med særlig indsigt i dagtilbudsområdet vil udgøre en mindretal af formandskabets medlemmer.Til nr. 107 og 108(§ 57 a, stk. 3 og 4)Med de foreslåede ændringer af§ 57 a, stk. 3,foreslås Rådet for Børns Læring tilpasset i forhold til Skole-rådet, så det ud over formandskabet får 17 medlemmer. Det vil være en begrænsning på fire medlemmer iforhold til Skolerådets nuværende 21 medlemmer. Samtidig skal det nye Råd for Børns Læring omfatte aktø-rerne på dagtilbudsområdet.

Det foreslås på den baggrund, at undervisningsministeren alene udpeger ét medlem af rådet efter indstillingfra hver af de i loven nævnte organisationer og råd. Det findes således ikke nødvendigt med flere medlem-mer efter indstilling fra samme organisation, eftersom der ikke foretages afstemninger i rådet.Det foreslås endvidere, at følgende organisationer opnår indstillingsret til rådet: Forældrenes Landsfor-ening, Daginstitutionernes Landsorganisation, Lederne i Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund,og Fag og Arbejde (FOA).Det foreslås, at følgende organisationers/råds indstillingsret ophæves: Regionsrådene, Uddannelsesforbun-det, Rådet for Grundlæggende Erhvervsuddannelser, Rådet for Gymnasiale Uddannelser, Dansk Arbejdsgi-verforening og Landsorganisationen i Danmark.For fortsat at sikre fokus på også at skabe sammenhæng mellem skole og ungdomsuddannelser, vil rådet påsigt blive udvidet med et medlem indstillet af et kommende Råd for Ungdomsuddannelser.Endelig foreslås det, at Dansk Ungdoms Fællesråd og Idrættens Fællesråd gives egen indstillingsret, hvor-imod de efter de gældende regler indstiller i forening.Rådet vil blive sammensat i overensstemmelse med reglerne i lov om ligestilling af mænd og kvinder.Til nr. 109(§ 57 b, stk. 1)Der er tale om en ændring, som foretages af ordensmæssige hensyn.Til nr. 110Med den foreslåede bestemmelse tilføjes de foreslåede nye timetal som bilag til folkeskoleloven.Til § 2Til nr. 1Efter den foreslåede bestemmelse i§ 2, stk. 3, 1. pkt.,indgår ungdomsskolen i samarbejder, herunder iform af partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formålog mål for fag og obligatoriske emner.Med bestemmelsen forpligtes ungdomsskolerne til at indgå i samarbejder med folkeskolen om folkesko-lens mål for fag og emner.Den foreslåede bestemmelse modsvarer til den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 3, stk. 4, jf.lovforslagets § 1, nr. 5, hvorved folkeskolen forpligtes til samarbejde med bl.a. ungdomsskolen.Efter den foreslåede bestemmelse i§2, stk. 3, 2. pkt.,skal mål og rammer for samarbejderne indgå ikommunalbestyrelsens plan for kommunens ungdomsskolevirksomhed, jf. ungdomsskolelovens § 4.Herved præciseres det, at denne del af ungdomsskolens virksomhed indgår i kommunalbestyrelsens planfor ungdomsskolen, som også danner grundlag for ungdomsskolebestyrelsens fastlæggelse af ungdomssko-lens indhold og omfang, jf. ungdomsskolelovens § 8, stk. 1.Inden for de af kommunalbestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen fastsatte rammer, jf. ungdomsskolelo-vens §§ 4 og 8, stk. 1, er det den enkelte ungdomsskoles leder, der beslutter, med hvilke folkeskoler og underhvilke nærmere omstændigheder ungdomsskolen skal indgå samarbejder eller partnerskaber med kommu-nens folkeskoler. Denne beslutning træffes under hensyn til ungdomsskoleinspektørens administrative ogpædagogiske ansvar ungdomsskolens virksomhed, jf. ungdomsskolelovens § 10, stk. 2.Samarbejdet mellem folkeskoler og ungdomsskoler kan bestå i alle de tilbud, som ungdomsskolen efterungdomsskolelovens § 3 skal eller kan omfatte. Der kan således både være tale om tilbud, der henvender siggenerelt til eleverne i folkeskolen, og tilbud, der henvender sig til mere specifikke elevgrupper. Endviderekan der være tale om kortere eller længere varende forløb inden for et fag eller stofområde.

Til nr. 2(§ 3, stk. 2, nr. 4)Der er tale om en teknisk justering af den gældende bestemmelse i ungdomsskolelovens§ 3, stk. 2, nr. 4,hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte undervisning i dansksom andetsprog for udlændinge mellem 18 og 25 år, jf. § 3, stk. 5, i lov om undervisning i dansk som andet-sprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, der er ophævet i 2004 og erstattet af lov om danskuddan-nelse til voksne udlændinge m.fl. Bestemmelsen refererer herefter til den gældende paragraf i danskuddan-nelsesloven, som er § 10, stk. 1, nr. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.Efter bestemmelserne i danskuddannelsesloven kan andre end sprogcentre etablere sig som udbyder afdanskuddannelse, hvis der mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende udbyder er indgået en driftsaf-tale om udbud af danskuddannelse. Indgåelse af aftale med en anden udbyder end sprogcentre, herunderungdomsskoler, er herefter betinget af, at opgaven har været i udbud i overensstemmelse med udbudsdirekti-vet og tilbudsloven, og at den pågældende udbyder har vundet udbuddet.Til nr. 3Efter den foreslåede bestemmelse i§ 3, stk. 2, nr. 5,kankommunalbestyrelsen beslutte, at ungdomsskoletil-buddet skal omfatte undervisning i folkeskolens fag og obligatoriske emner samt valgfag på 7.-10. klassetrin,jf. folkeskolelovens § 22, stk. 7, og § 33, stk. 8.Folkeskolelovens § 22, stk. 7, vil efter den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 49, indebære at un-dervisningen for elever på 7.-10. klassetrin efter folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra d, § 9 og §§ 19 b-19e kan være fælles for elever fra flere skoler og kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ung-domsskole, således at eleverne om nødvendigt henvises hertil. Eleverne skal dog, hvis de ønsker det, kunnemodtage undervisning inden for folkeskolen i hele det årlige undervisningstimetal.Folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, vedrører tilbudsfag, som med lovforslaget omdøbes til 2. fremmedsprog.Opregningen af 2. fremmedsprog i folkeskoleloven § 22, stk. 7, er ny, mens det allerede efter de gældenderegler allerede er muligt at tilrettelægge valgfag, jf. folkeskolelovens § 9, og alle fag i 10. klasse, jf. folke-skolelovens §§ 19 b-19 e, i samarbejde med ungdomsskolen.Som noget nyt for samtlige dele af adgangen til samarbejde mellem de to skoleformer, er det udtrykkeligtanført, at samarbejdet kan finde sted for 7.-10. klasse. Det betyder, at der generelt for disse samarbejdersvedkommende kan fravige fra ungdomsskolelovens § 2, stk. 1, om, at elever i ungdomsskolen skal være mel-lem 14 og 18 år.Efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 33, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 69, kan skolensleder efter anmodning fra forældrene tillade, at en elev på 7.-9. klassetrin delvist opfylder sin undervisnings-pligt uden for skolen ved deltagelse i undervisning i fag inden for folkeskolens fagrække i den kommunaleungdomsskole. Bestemmelsen vedrører ikke 10. klasse, da der ikke er undervisningspligt hertil.Mens folkeskolelovens § 22, stk. 7, typisk vedrører tilrettelæggelsen af undervisningen for grupper af ele-ver i folkeskolen, vedrører folkeskolelovens § 33, stk. 8, enkelte elever, der på grund af helt konkrete forholdmed fordel kan følge dele af ungdomsskolens undervisning i stedet for dele af undervisningen i folkeskolen.Bestemmelsen vil kunne anvendes i forhold til kortere eller længere varende forløb inden for et eller flere fageller stofområde for enkelte elever.Til nr. 4(§ 4 a)Der er efter de gældende regler ikke hjemmel til, at en folkeskole og en ungdomsskole kan have fælles le-der og fælles bestyrelse. Undervisningsministeren har gennem tiden godkendt forsøg med samdrift af 10.klassecentre og ungdomsskoler i flere kommuner. Forsøgene har givet mulighed for at etablere en ledelses-struktur, hvor der er en fælles øverste leder samt en afdelingsleder for henholdsvis 10. klasse-afdelingen ogungdomsskoleafdelingen. Den fælles bestyrelse kan udover forældre-, medarbejder- og elevrepræsentanterbl.a. bestå af repræsentanter fra organisationer og samarbejdspartnere med særlig interesse for ungdomssko-lecentrets arbejde, herunder arbejdsmarkedsparter og ungdomsuddannelser.Som led i regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler etableres der med forslaget til en ny§ 4ahjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan etablere fælles ledelse for ungdomsskoler og folkeskoler. Kom-

munalbestyrelsen skal forud for en beslutning herom indhente en udtalelse fra ungdomsskolebestyrelsen ogskolebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen er ikke bundet af udtalelserne.Reglerne i henholdsvis folkeskolelovgivningen og lovgivningen om ungdomsskolerne vil fortsat gælde forde folkeskoler og ungdomsskoler, der har fælles ledelse. Udgangspunktet er derfor, at folkeskolen er under-givet folkeskoleloven og ungdomsskolen er undergivet lov om ungdomsskoler. Opgaverne for de ungdoms-og folkeskoler, der indgår i fælles ledelse, er således uændrede, men lederen og bestyrelsen er fælles.I den foreslåede bestemmelse i§ 4 a, stk. 2,præciseres det, at de opgaver, som i ungdomsskoleloven er til-lagt ungdomsskoleinspektøren, tilfalder den fælles leder, og at de opgaver, som er tillagt ungdomsskolebe-styrelsen tilfalder den fælles bestyrelse. Beslutninger, der alene har betydning for ungdomsskolens virksom-hed, træffes dog af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der hidrører fra ungdomsskolen.Ungdomsskolelovens § 29, stk. 1, om at klager over afgørelser truffet af en ungdomsskolebestyrelse kanindbringes for kommunalbestyrelsen af de personer, organisationer eller myndigheder, som afgørelsen angårvil fremover gælde for afgørelser truffet af den fælles bestyrelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne tildette lovforslags § 1, nr. 55 (folkeskolelovens § 24 b).Til nr. 5(§ 5, stk. 2)Efter ungdomsskolelovens § 5, stk. 2, fastsætter kommunalbestyrelsen årligt en beløbsramme for udgifternetil ungdomsskolevirksomheden, jf. lovens §§ 2, 3 og 7.Med den foreslåede ændring af§ 5, stk. 2,henviser bestemmelsen også til ungdomsskolelovens § 8, derrummer bestemmelser om ungdomsskolebestyrelsens arbejde med ungdomsskolens budget og indhold, in-denfor den af kommunalbestyrelsens årlige fastsatte beløbsramme for udgifterne til ungdomsskolevirksom-heden. Der er alene tale om en ordensmæssig ændring.Til nr. 6(§ 7, stk. 1, 1. pkt.)Ændringerne i lovforslagets § 2, nr. 4 til 7, giver bedre muligheder for kommunalbestyrelsen til at beslutte,hvordan arbejdet med ungdomsskolebestyrelserne skal foregå efter lokale ønsker og behov. Ændringerneskal ses på baggrund af et vellykket forsøg med en anden tilrettelæggelse af bestyrelsesarbejde, -sammensætning og valgperiode i Aarhus kommune, og de foreslåede regler for fælles ledelse i lovforslagets§ 2, nr. 4.Aarhus Kommune fik i 2008 godkendt et forsøg, der gav kommunen mulighed for at fravige ungdomssko-lelovens § 7 om sammensætning af ungdomsskolebestyrelsen, samt § 3 om valgperioden i ministeriets be-kendtgørelse nr. 790 af 20. november 1990 om ungdomsskolebestyrelser. Begrundelsen var, at AarhusKommune vurderede, at en kortere valgperiode ville gøre det lettere at tiltrække relevante bestyrelsesmed-lemmer fra organisationer og virksomheder, og ligeledes ville gøre det lettere for disse og for elever og for-ældre at binde sig til at arbejde en periode i en ungdomsskolebestyrelse. Endelig ønskede kommunen selv atkunne vurdere nødvendigheden af at have en repræsentant i bestyrelsen for at give bedre plads til repræsen-tanter fra foreninger, organisationer m.v. fra ungdomsskolernes lokalområde og sikre et større lokalt præg.Forsøget er blevet evalueret af bestyrelserne og ungdomsskoleledelserne i 2011. Evalueringen viste et posi-tivt resultat for så vidt angår engagement og deltagelse i bestyrelsesarbejdet.Efter ungdomsskolelovens § 7, stk. 1, 1. pkt., oprettes der ved hver ungdomsskole en ungdomsskolebesty-relse bestående af 7-11 medlemmer.Med den foreslåede ændring af§ 7, stk. 1, 1. pkt.,skal en ungdomsskoles bestyrelse fremover bestå afmindst 7 medlemmer, og at den øvre grænse for antallet af medlemmer i en ungdomsskoles bestyrelse skalbortfalde. Hensigten med at fjerne den øvre grænse for antal medlemmer af bestyrelsen er at give kommu-nalbestyrelsen større frihed til at træffe beslutning om antallet af bestyrelsesmedlemmer efter lokale ønskerog behov.Det er fortsat kommunalbestyrelsen, der fastsætter medlemstallet og den nærmere sammensætning af ung-domsskolebestyrelsen, jf. lovens § 7, stk. 2.

Til nr. 7(§ 7, stk. 1, 3. pkt.)Efter de gældende regler skal der i ungdomsskolebestyrelsen være repræsentanter for kommunalbestyrel-sen, organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter, med-arbejderne ved ungdomsskolen og eleverne ved ungdomsskolen.Det foreslås, at det præciseres i§ 7, stk. 1,at der som minimum skal være repræsentanter i ungdomsskole-bestyrelsen som angivet i bestemmelsen, og at der således også kan være øvrige repræsentanter i en ung-domsskolebestyrelse, afhængig af hvad kommunalbestyrelsen fastsætter herom efter lokale ønsker og behov,jf. ungdomsskolelovens § 7, stk. 2. Dette er i overensstemmelse med gældende ret.Det foreslås i øvrigt, at kravet om, at kommunalbestyrelsen skal være repræsenteret i ungdomsskolebesty-relserne, skal udgå. Derved bliver det op til en lokal beslutning, om kommunalbestyrelsen ønsker at værerepræsenteret i bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har fortsat mulighed for at beslutte, at en tilforordnet del-tager i ungdomsskolebestyrelsens møder uden stemmeret, jf. ungdomsskolelovens § 7, stk. 2.Ændringerne giver den enkelte kommunalbestyrelse større frihed til efter lokale ønsker og behov at fast-lægge rammerne for ungdomsskole-bestyrelsesarbejdet med henblik på at sammensætte en handlekraftig ogarbejdsduelig bestyrelse i relation til skolens opgaver.Til nr. 8(§ 7, stk. 2, 1. og 2. pkt.)Ændringen af henvisningen fra § 8, stk. 5, til § 8, stk. 4, i ungdomsskolelovens§ 7, stk. 2, 1. pkt.,er en tek-nisk ændring, som følge af en tidligere ophævelse af § 8, stk. 4, ved lov nr. 480 af 31. maj 2000.Ungdomsskolelovens § 7, stk. 2, 2. pkt., om at repræsentanterne for kommunalbestyrelsen kan vælges in-den eller uden for dens medlemmer, ophæves som en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 5, hvorefter kom-munalbestyrelsen ikke længere skal være fast repræsenteret i bestyrelsen. Lovens § 7 stk. 2, giver fortsatkommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte, at kommunalbestyrelsen skal være repræsenteret i ungdoms-skolebestyrelsen, eller at en tilforordnet skal deltage i ungdomsskolebestyrelsens møder uden stemmeret.Til nr. 9(§ 7, stk. 5)Efter ungdomsskolelovens § 7, stk. 5, kan undervisningsministeren fastsætte regler om valg til ungdoms-skolebestyrelsen, om dens nedsættelse og funktion.Det foreslås, at det præciseres i loven, at undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler ogsåomfatter regler om valgperiodens længde m.v. Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler, der kan givekommunerne større frihed, i overensstemmelse med erfaringer med bl.a. valgperiodens længde og inddragel-se bl.a. af private virksomheder og frivillige organisationer i ungdomsskolebestyrelserne ved et forsøg i Aar-hus kommune, som er nærmere beskrevet foran i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6 (§ 7, stk. 1, 1.pkt.).Til nr. 10Det fremgår af den gældende bestemmelse i ungdomsskolelovens § 10, stk. 1, at enhver selvstændig ung-domsskole ledes af en ungdomsskoleinspektør. Med dette lovforslags § 2, nr. 4, etableres hjemmel i § 4 a tilat etablere fælles ledelse mellem en ungdomsskole og en folkeskole. Hvis der etableres fælles ledelse mellemen ungdomsskole og en folkeskole, vil ungdomsskolen ikke blive ledet af en ungdomsskoleinspektør men istedet af den fælles leder af folkeskolen og ungdomsskolen. Som konsekvens heraf foreslås det, at der i§ 10,stk. 1,indarbejdes en henvisning til § 4 a, hvorved det præciseres, at kravet om at enhver selvstændig ung-domsskole ledes af en ungdomsskoleinspektør, ikke gælder for ungdomsskoler, der har fælles ledelse med enfolkeskole.

Til § 3Til nr. 1Efter den foreslåede bestemmelse i§ 3 b, stk. 3,skal kommunale og kommunalt støttede musikskoler,indgå i gensidige samarbejder, herunder partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan bidrage til atopfylde såvel musikskolens som folkeskolens formål og folkeskolens mål for fag, herunder musik.Bestemmelsen foreslås indført i musikloven, så det forpligtende samarbejde mellem folkeskolen og mu-sikskolerne afspejles i folkeskolelov såvel som musiklov. Bestemmelsen svarer – for så vidt angår samarbej-de mellem musikskole og folkeskole – til den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 3, stk. 4.Samarbejde mellem musikskoler og folkeskoler skal som udgangspunkt omhandle en tilrettelæggelse afundervisningen, musikskolernes medvirken i folkeskolens undervisning i musikfaget og musikfagets under-støttelse af folkeskolens øvrige fag. Samarbejdet kan dog indeholdes i alle de tilbud, som musikskolen eftermusiklovens § 3 a samt kapitel 1 i bekendtgørelse om musikskoler om opgaver og formål, jf. bekendtgørelsenr. 673 af 14. maj 2013, som træder i kraft den 14. januar 2014, kan eller skal omfatte.Formålet med den foreslåede bestemmelse er for det første at skabe mulighed for, at musikskolerne kanbidrage til opfyldelsen af folkeskolens mål for musikfaget. Dette kan fx ske ved, at musikskolens undervis-ningstilbud og lærerkræfter anvendes som inspiration og supplement til folkeskolens egen musikundervis-ning og herigennem støtter op om skolens mål for faget og obligatoriske emner. Der kan både være tale omtilbud, der henvender sig generelt til eleverne i folkeskolen, og tilbud, der henvender sig til mere specifikkeelevgrupper. Endvidere kan der være tale om ganske korte eller længerevarende forløb inden for folkesko-lens musikfag.Formålet med den foreslåede bestemmelse er for det andet at sikre, at både musikskolens og folkeskolensundervisning af eleverne kan gennemføres. Med indførelsen af den forlængede skoledag er der behov for, atfolkeskole og musikskole samarbejder om elevernes fortsatte mulighed for at modtage musikskoleundervis-ning, herunder drøfter skemaer, lokaler og andre praktiske forhold i den sammenhæng.Det er op til den enkelte musikskoles leder, inden for de af kommunalbestyrelsen eller musikskolebesty-relsen fastsatte vedtægter, jf. bekendtgørelse om musikskoler § 3, stk. 1 og 2, at beslutte omfanget og underhvilke nærmere omstændigheder musikskolen skal indgå samarbejder med kommunens folkeskoler. Dennebeslutning træffes under hensyn til musikskolelederens administrative og pædagogiske ansvar i forhold tilmusikskolens virksomhed, jf. lov om musik § 3 a og bekendtgørelse om musikskoler §§ 1 og 2.Tilsvarende er det den enkelte folkeskoles leder, der inden for de af kommunalbestyrelsen og skolebesty-relsen fastsatte rammer beslutter, under hvilke nærmere omstændigheder og i hvilket omfang folkeskolesko-len skal indgå samarbejder med musikskolen. Denne beslutning træffes under hensyn til skolelederens ansvarfor kvaliteten i undervisningen i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 2, stk. 2.Det bemærkes, at der med lovforslagets § 1, nr. 69, foreslås en ny bestemmelse i folkeskolelovens § 33,stk. 9, hvorefter folkeskolens leder efter anmodning fra forældrene kan tillade, at en elev i begrænset omfangopfylder sin undervisningspligt i den kommunale musikskole.Den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 33, stk. 9, foreslås indført, fordi der med indførelsen afden længere skoledag som nævnt også er behov for, at folkeskoler og musikskoler samarbejder om elevernesfortsatte mulighed for at modtage musikskoleundervisning. Det er dog i disse tilfælde folkeskolelederen, derkonkret vurderer, om det er fagligt forsvarligt, at en elev i begrænset omfang ikke deltager i den almindeligeundervisning, og i forhold til hvilke dele af skoledagen det i givet fald mest hensigtsmæssigt kan finde sted.Til § 4

Til § 7Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 17 (ophævelse af § 9, stk.2).Til § 8Det foreslås i lovforslagets§ 8, stk. 1,at loven træder i kraft den 1. august 2014.Efter lovforslagets§ 8, stk. 2,finder de hidtil gældende vejledende timetal for tilbudsfagene tysk ellerfransk fortsat anvendelse for elever, der i skoleåret 2014/15 begynder i 7., 8. eller 9. klasse. Tilsvarende gæl-der for elever, der begynder i 8. klasse i forhold til geografi. Det tilføjes, at elever, der begynder i 2. klasseeller på et højere klassetrin i skoleåret 2014/2015, skal fra og med dette skoleår gives de fag og det antaltimer, som følger af fagrækken og minimumstimetallene for det pågældende klassetrin efter dette lovforslag.Det vil fx sige, at eleverne i 2. klasse også skal have engelsk i overensstemmelse med det vejledende timetalpå 30 timer årligt.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 8, stk. 3,træder lovforslagets § 1, nr. 103-108 (§§ 57-57c) i kraft den1. januar 2014. De nævnte bestemmelser i lovforslaget vedrører det nye Rådet for Børns Læring. Det frem-rykkede ikrafttrædelsestidspunkt foreslås med henblik på, at det nye råd er på plads inden reglerne om denlængere og mere varierede skoledag træder i kraft, ligesom der snarest muligt ønskes rådgivning om sam-menhængen mellem dagtilbud og skole m.v.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 8, stk. 4,træder lovforslagets § 1, nr. 79, 80, 82-84 og 86 ( § 42, stk.1, 2, 7, 8, 9 og 11 og § 43, stk. 1 og 2) allerede i kraft den 1. februar 2014. De nævnte bestemmelser i lov-forslaget vedrører reglerne om valg til skolebestyrelsen om skolebestyrelsens sammensætning. Det fremryk-

kede ikrafttrædelsestidspunkt foreslås med henblik på, at de foreslåede regler om skolebestyrelsesvalg ogskolebestyrelsens sammensætning kan finde anvendelse på det ordinære skolebestyrelsesvalg, der skal findested i foråret 2014. Dermed vil de skolebestyrelsesmedlemmer, hvis valgperiode starter med skoleåret2014/15, være valgt efter de foreslåede regler i dette lovforslag.Den ved lovforslagets § 1, nr. 31 (§ 15), foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, 2. pkt., træder efter den fo-reslåede bestemmelse i§ 8, stk. 5,allerede i kraft den 1. marts 2014. Den foreslåede bestemmelse i § 15, stk.2, vedrører loftet over antallet af timer på et skoleår, samt det forhold, at undervisningsministeren efter an-søgning kan dispensere herfra. Det fremrykkede ikrafttrædelsestidspunkt foreslås, således at ansøgninger kanindgives fra dette tidspunkt, således at de nødvendige dispensationer kan være på plads inden skoleåret2014/15.Det foreslås i lovforslagets§ 8, stk. 6,at loven finder anvendelse fra skoleåret 2014/15, jf. dog de foreslåe-de bestemmelser i § 8, stk. 7-11. Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at skolerne får tid til at forberede sigog tilpasse undervisningen i overensstemmelse med de foreslåede ændringer i denne lov.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 8, stk. 7,finder kravet i den ved lovforslagets § 1, nr. 34 (§ 16 a), fo-reslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 4, 2. pkt., om, at lektiehjælp skal placeres om eftermiddagen, ikke anven-delse for skoler, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden har etableret lektiehjælp og faglig fordybelse framorgenstunden.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at skoler, der allerede har organiseret sig på en sådan måde, at lek-tiehjælpen lægges fra morgenstunden i stedet for om eftermiddagen, kan fortsætte hermed. Bestemmelsenfinder således anvendelse for skoler, som pr. 1. august 2014 har planlagt skoleåret 2014/15 således, at lektie-hjælpen lægges fra morgenstunden og fremadrettet så længe lektiehjælp fra morgenstunden opretholdes.Der er fortsat krav om, at lektiehjælpen skal lægges i ydertimerne, eftersom det er frivilligt for eleverne atdeltage.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 8, stk. 8,finder kravet i den ved lovforslagets § 1, nr. 34 (§ 16 a), fo-reslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 4, ikke anvendelse for de skoler, der opnår dispensation efter den vedlovforslagets § 1, nr. 31 (§ 15), foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vedrører heldagsskoler, som pr. 1. august 2013 har indsendt ansøg-ning til Undervisningsministeriet om dispensation fra loftet over den samlede undervisningstid. Dis-se allerede eksisterende heldagsskoler, vil ikke skulle leve op til kravet om, at lektiehjælp og fagligfordybelse er frivillig og skal placeres om eftermiddagen i ydertimerne.Det foreslås i lovforslagets§ 8, stk. 9,at forskolelærerinder og småbørnslærerinder, der er uddannet efterhidtil tidligere gældende lovgivningen herom, som hidtil kan varetage undervisning i børnehaveklassen og på1.-4. klassetrin og i idræt, håndværk og design samt madkundskab på de øvrige klassetrin samt varetage op-gaver i den understøttende undervisning.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 8, stk. 10,finder lovforslagets § 1, nr. 9 (§ 5, stk. 2, nr. 2, litra d), forså vidt angår håndværk og design anvendelse først fuldt ud anvendelse fra skoleåret 2016/17. Skolerne kandog udbyde faget fra skoleåret 2014/15.Det vil således først være obligatorisk at udbyde faget fra skoleåret 2016/2017. Skolerne vil dog kunnevælge at udbyde faget allerede fra skoleåret 2014/2015. Den foreslåede bestemmelse skal give kommuner ogskoler mulighed for at oparbejde de nødvendige kompetencer og sikre de fysiske lokaliteter til at undervise ihåndværk og design.Forpligtelsen for kommunalbestyrelsen til at sikre, at lærerne har undervisningskompetence i de fag, de un-derviser i, jf. den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 7, træder i kraft med det samme, men målet om 95 pct.kompetencedækning skal efter den foreslåede bestemmelse i§ 8, stk. 11,først nås i 2020. Skolerne får her-ved en indfasningsperiode frem til 2020 til at nå målet om fuld kompetencedækning, så der kan ske den nød-vendige efteruddannelse og de nødvendige justeringer i organiseringen og tilrettelæggelsen af undervisnin-gen mellem kommunens skoler og lærere.For at sikre, at der sker en gradvis indfasning, foreslås det, at kompetencedækningen skal være mindst 85pct. i 2016 og mindst 90 pct. i 2018. Graden af kompetencedækning opgøres på kommuneniveau, jf. be-mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 77 (§ 40, stk. 7).

E. Årligt minimums-

timetal pr. klassetrin