BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 281: Henvendelse af 21/8-13 fra Uddannelsesforbundet vedr. udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Udspil til en erhvervsuddannelsesreformDet er nødvendigt med en gennemgribende reform af erhvervsuddannelsernes struktur. Deter ikke nok med lappeløsninger på det nuværende system.Stadig flere unge fravælger erhvervsuddannelserne, når de forlader folkeskolen. Det er derflere årsager til.For det første er uddannelserne blevet forsømt de seneste ti år, hvor de har skullet løsemange nye opgaver og tage imod unge, der ikke har været afklarede i deres uddannelses-valg og eller ikke har været motiverede for at påbegynde en uddannelse. Og der er ikke fulgttilstrækkelige midler med til at løse de opgaver.For det andet må vi desværre erkende, at erhvervsuddannelserne har et imageproblem.Folkeskolens dygtige elever rådes næsten per automatik til at vælge gymnasiet, selv om detikke nødvendigvis er den rette vej for dem alle. Alt for mange studenter kommer aldrig viderei uddannelsessystemet, og studenterhuen giver ikke i sig selv erhvervskompetence. Det erganske enkelt uholdbart. Derfor skal de erhvervsfaglige uddannelser igen gøres til et attrak-tivt valg.Dette udspil indeholder en række forslag til hvad Uddannelsesforbundet mener, reformen afaf erhvervsuddannelserne bør indeholde.Med venlig hilsenHanne PontoppidanFormand for Uddannelsesforbundet

ErhvervsuddannelsernesstrukturUddannelsesforbundet ser gerne et længere, bredere ogmere fleksibelt grundforløb og langt færre indgange. Det vilstyrke elevernes faglige og almene kompetencer, bidrage tilat skabe en faglig identitet hos den unge og sikre, at omvalgikke bliver til frafald. At begynde på et grundforløb betyder, atuddannelsen er begyndt - og dermed at uddannelsesgarantiengælder.Unges uddannelsesvalg er vanskelige at sætte på formel. Ofteer det tilfældigheder, der gør, at en ung efter de første 20 ugerskifter fra at ville være bager til at blive smed. Det er nødven-digt med bredere indgange, hvor de unge kan blive afklaredeog får mulighed for at afprøve forskellige typer håndværk. Iet bredere grundforløb bør det være obligatorisk, at elevernebliver præsenteret for flere fag og uddannelsesmulighederinden for beslægtede brancher eller inden for andre indgange.Formålet er dels at give eleverne en bredere fagforståelse,inden de skal træffe deres endelige valg, dels at kvalificereeventuelle omvalg.Med længere grundforløb kan skoler og elever skabe størreholdidentitet og netværksdannelse blandt eleverne og dermedunderbygge et studie- og ungemiljø, hvor elevernes trivsel er ihøjsædet. Et studiemiljø, hvor de unge motiveres til at deltageaktivt i skolens liv – også ud over normal undervisningstid. Detskal være muligt for de unge, der er fagligt parate, at få meritog dermed afkorte deres grundforløb. Det vil give et merepositivt afsæt for læring at afkorte i stedet for - som tilfældeter nu - at forlænge uddannelsesforløb på grund af manglendefaglige forudsætninger.En erhvervsuddannelse er en ungdomsuddannelse, som ogsåskal danne til menneske og borger. Set i det lys vil en forlæn-gelse af grundforløbet også gøre det muligt at udfolde dealmene elementer i samspil med de fag-faglige. Eleverne skalvære i stand til at sætte deres fag ind i en større helhed, somskaber forståelse for fagets sammenhæng til branchen og tilsamfundet som sådan.

Erhvervsuddannelsernesom ungdomsuddannelseErhvervsuddannelserne skal både have faglig bredde og etalment sigte som en fuldgyldig ungdomsuddannelse. Uddan-nelse er mere end blot en produktionsfaktor. En erhvervsud-dannelse er også en ungdomsuddannelse, som skal danneeleven til menneske og borger. Erhvervsudannelserne skalnaturligvis være adgangsgivende til videre uddannelse.Dansk, matematik, fremmedsprog, naturfag, it og samfunds-fag er blevet kraftigt beskåret i læreplanerne på erhvervsud-dannelserne. Det er en helt forkert vej at gå. Krav til almeneog personlige kompetencer skal bibeholdes og udvikles sompraksisrettede færdigheder.Håndværkere og andre faglærte har brug for gode almenekundskaber. Elektrikeren skal kunne læse en manual på en-gelsk, tømreren skal kunne læse beskrivelser af nye materialerog nye sikkerhedskrav. Begge skal beherske moderne informa-tionsteknologi.Faglig bredde betyder også mobilitet og omstillingsparathedpå arbejdsmarkedet - til gavn både for samfundet og denenkelte. Derfor skal der ske en ”af-instrumentalisering” afuddannelserne; en erhvervsuddannelse skal ikke være etinstrument, der er målrettet et - til tider - snævert fagområde.En erhvervsuddannelse skal sikre, at de faglærte er omstil-lingsparate.De almene elementer spiller også en vigtig rolle, hvis erhvervs-uddannelserne skal kvalificere og forberede til videre uddan-nelse. Samfundet skal i højere grad påtage sig et ansvar forerhvervsuddannelserne. Indhold og udbud skal ikke kun styresaf arbejdsmarkedets behov og af arbejdsmarkedets parter.

Adgangskrav til enerhvervsuddannelseErhvervsuddannelserne skal kunne rumme alle elever, der ermotiverede, og som lever op til de krav, som uddannelsernestiller.Alt for mange unge mangler faglige forudsætninger, men deter hverken i den unges eller erhvervsuddannelsessystemetsinteresse at kræve, at de unge skal have bestået folkeskolensafgangsprøve i dansk og matematik med mindst karakteren02. Det løfter ikke erhvervsuddannelsernes image. Det ertværtimod et forsimplet og endimensionelt krav, der kan visesig at have den modsatte effekt, når unge skal vælge mellemen erhvervsuddannelse eller gymnasiet og ser, at kravet påerhvervsuddannelsen ”kun” er 02.Motivation er langt vigtigere end et bestemt fagligt niveau,når man går i gang med en erhvervsuddannelse. Det er nød-vendigt med et helhedsorienteret syn på de unge, der ønskerat begynde på en erhvervsuddannelse. Ungdommens Uddan-nelsesvejlednings (UU) vurderinger af de unges uddannelses-parathed bør bruges langt mere i løbende dialog med de ungemed henblik på at vejlede og afklare den unges motivation ogforudsætninger for uddannelse.Vi bliver nødt til at tage højde for, at der er forskellige fagligekrav til de mange forskellige erhvervsuddannelser (og efter-følgende beskæftigelsesmuligheder). Hvis adgangskraveneskal indeholde "boglige" krav, skal det ikke være folkeskolensafgangsprøve, der ligger til grund, men krav, som er tydeligeog relevante i forhold til den erhvervsuddannelse, som denunge ønsker. Kravene bør stilles ved indgangen til hovedfor-løbet – altså efter grundforløbet.

Forankring i praksis ogvejledningTeori og praksis skal kobles tættere sammen i grundskolen.Det vil sige, at der skal være flere praktiske fag, der kan øgeelevernes kendskab til praktisk håndværk og dermed skærpeelevernes appetit på og kendskab til håndværksfag og er-hvervsuddannelser.Det er et paradoks, at eleverne i grundskolen møder megetfå praktiske fag, hvorefter det forventes, at de har et prak-tisk kendskab til håndværksfagene, når de begynder på enerhvervsuddannelse. Det er også et paradoks, at elevernegennemgår ni år i grundskolen med fokus på det almene, ogved indgangen til en erhvervsuddannelse bliver de almeneelementer afkoblet.Uddannelses- og erhvervsvejledning bør genindføres som fagi udskolingen. Det giver eleverne bedre mulighed for at vælgeen ungdomsuddannelse på et oplyst grundlag. Og som ensidegevinst bliver de mindre fremmedgjorte over for hånd-værksfagene.De unge - og deres forældre – skal tidligt vejledes i forholdtil det reelle indhold i en erhvervsuddannelse og de job- ogvidereuddannelsesmuligheder, der følger heraf, således atuddannelsesvalget træffes på et oplyst grundlag. Det er ind-lysende, at hvis erhvervsuddannelserne skal kunne tiltrækkeog fastholde de unge, så skal de være uddannelsesparate. Forde unge, der ikke er uddannelsesparate, kan det være nød-vendigt med et forløb på for eksempel en produktionsskole,daghøjskole, ungdomsskole eller VUC.

Den anden vejDer har altid og vil altid være unge, der ikke går den direkte vejtil erhvervsuddannelserne eller de gymnasiale uddannelser.Og mange unge afbryder uddannelsen uden med det sammeat fortsætte ad hovedvejen. Det danske uddannelsessystemer unikt, fordi det netop rummer mulighed for, at unge kangøre sig fagligt, socialt eller personligt parat til en ungdomsud-dannelse via et forløb på en ungdomsskole, produktionsskole,daghøjskole eller VUC. Et samarbejde på tværs af uddannelservil hjælpe mange unge.

10. klasse – overgang til enungdomsuddannelseDanmarks Evalueringsinstituts (EVA) seneste undersøgelserom eleverne i 10. klasse1viser, at 10. klasse bruges somovergang til alle typer af ungdomsuddannelser. De kommunaletilbud løfter målgruppen både fagligt og socialt, og 10. klasseer med til at forankre de unge i ungdomsuddannelserne.Desuden peger evalueringerne på, at især 10. klasse er med tilat gøre det muligt at nå det uddannelsespolitiske mål om, at95 procent af en ungdomsårgang skal tage en ungdomsuddan-nelse. Derfor bør 10. klasse i højere grad være begyndelsen påen ungdomsuddannelse end afslutningen på folkeskolen.10. klasse skal bevares som et kommunalt tilbud, men densåkaldte 20/20-model, hvor unge kombinerer 20 uger i 10.klasse med 20 uger på en erhvervsuddannelse, skal fremmes.Lovens intention har været at trække flere unge til ungdoms-uddannelserne og at give kommunerne mulighed for at skabeet tættere samarbejde om 10. klasse mellem folkeskolen oginstitutioner, der udbyder erhvervsuddannelser.20 uger på en folkeskole og efterfølgende 20 uger på en er-hvervsskole har vist sig ikke nødvendigvis at matche de ungesbehov for almen eller faglig opkvalificering. Uddannelses-forbundet mener derfor, at man bør overveje alternative ogfleksible løsninger, hvor der er plads til, at en ung kan gå foreksempel 20 uger i folkeskolen og 40 uger på et grundforløbeller måske omvendt, og at de forskellige tilbud kan foregåintegreret med to ugentlige dage i folkeskolen og tre på grund-forløbet.

Mulige finansierings-modellerIfølge en undersøgelse, som AE og DI offentliggjorde i foråret20132, har to tredjedele af de unge, der afsluttede en ung-domsuddannelse i 2011, haft en eller flere "omveje" i uddan-nelsessystemet. Undersøgelsen skønner, at det koster samfun-det 900 millioner kroner at afbryde en ungdomsuddannelse,og 1.000 mio.kr. at unge først tager en ungdomsuddannelse ogdernæst en anden ungdomsuddannelse – typisk en erhvervs-uddannelse.Omkostningerne til et etårigt grundforløb på erhvervsud-dannelserne vil derfor blive opvejet af mindre frafald, færreomvalg og ved, at flere unge vil vælge en erhvervsuddannelse istedet for at gå i gymnasiet først.Hvis erhvervsskolernes image som opholdsted for uafklaredeunge skal ændres, er et opgør med den kommunale kas-setænkning nødvendigt. Økonomisk trængte kommunersender uafklarede og ikke-uddannelsesparate unge på entaxameterfinansieret erhvervsskole i stedet for at tilbyde demen afklaring via et kommunalt tilbud.Det bør ikke være økonomiske incitamenter, der styrer ellerpåvirker kommunernes afgørelser om behov og relevantetilbud. Uddannelsesforbundet mener, at al undervisning efterfolkeskolen skal være statsfinansieret.