BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 271: OECD's rapport om medlemslandenes uddannelsessystem (Education at a Glance, 2013)

OECD’s rapport om medlemslandenes uddannelsessystem(Education ata Glance, 2013)SammenfatningOECD udgiver hvert år en rapport om udviklingen i medlemslandenesuddannelsessystemer (”Education at a Glance”). Indenfor detgenerelle uddannelsessystemer Danmark nu stort set på niveaumed resten af Norden (Finland, Sverige og Norge) med hensyn til,hvor mange der befinder sig i uddannelsessystemet. Herudover frem-går det, at Danmark i 2011 er det land i Norden, der bruger flest pengepå uddannelse (8 pct. af BNP).Tallene viser også, atnettogevinsteni Danmark ved mellemlang oglang videregående uddannelse er meget lav. Den udgør kun ca. halv-delen af den gennemsnitlige nettogevinst i OECD. Det skyldes pri-mært, at omkostningerne til disse uddannelser er meget høje i Dan-mark.Ifølge OECD er danske lærerlønninger høje, og antallet af undervis-ningstimer i folkeskolen og gymnasiet, opgjort for 2011, er lavt. Time-tallet i folkeskolen vil dog ændre sig i fremtiden som følge af folkesko-lereformen og gymnasiereformen fra 2013.

1. IndledningOECD udgiver hvert år rapporten ”Educationat a Glance”.Den meget om-fattende rapport (430 sider) gennemgår forskellige aspekter og indikatorer foruddannelsessystemet i de 34 medlemslande. Indikatorerne giver politikere fraforskellige lande mulighed for at sætte deres uddannelsessystem i relation tilde andre medlemslande.Regeringer verden over har fået større fokus på internationale sammenlignin-ger herunder effektivitet af uddannelsesområdet, og rapporten er derfor væ-sentlig.Ikke mindst for et land som Danmark, hvor udgifterne på uddan-nelsesområdet er meget store.Den seneste rapport Education at a Glance, 2013 er netop udgivet. På grundaf rapportens store omfang, vil dette notat tage udgangspunkt i devigtigstenøgletal for Danmark,som bliver sammenlignet med Sverige, Norge, Fin-land og OECD-gennemsnittet.Notatet ligger i forlængelse af et tilsvarende notat til Børne- og Undervis-ningsudvalget, som blev lavet på baggrund af Education at at Glance,2012.Tallene i rapporten er hovedsageligt fra 2011, men der forekommer også talfra 2009 og 2010. Det vil fremgå af tabellerne i notatet, hvornår de forskelligetal er fra.Beløb anført i dollars ($) er allekøbekraftskorrigerede.Der er med andreord taget højde for, at landene har forskellige prisniveau, hvilket gør det muligtat sammenligne f.eks. lønninger.

Tabel 1.Nøgletal for det almindelige uddannelsessystem (2011)Danmark1.Uddannelse generelt- Andelen af15-19-årigei uddannel-sessystemet(pct.)87- Andelen af25-64-årige,der mindsthar gennemført folkeskolen (op til 11års skolegang)(pct.)77Mellemlang eller lang videregåendeUddannelse- Andelen af25-34-årige,der har gen-nemført en mellemlang eller lang vide-regående uddannelse(pct.)39- Andelen af55-64-årige,der har gen-nemført en mellemlang* eller langvideregående uddannelse(pct.)283.Videregående uddannelserFinlandNorgeSverigeOECD

- Andelen af unge studenter optagetpå en lang videregående uddannelse(pct.)71687672Kilde: Indicator A1, tabel A1.2a og tabel A1.3a, Indicator C1, tabel C1.2 ogIndicator C3, table C3.1a.Anm.: *Mellemlange videregående uddannelser varer typisk 2 - 4 år og byg-ger oven på en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse. Mellem-lange videregående uddannelser er fx sygeplejerske, folkeskolelærer og di-1plomingeniør .Uddannelse genereltDet fremgår aftabel 1ovenfor, at 87 pct. af danske unge mellem 15 og19 årer i uddannelse. Andelen er to pct. point højere end i 2010 og lidt højere endOECD- gennemsnittet på 84 pct. Finland, Norge og Sverige ligger på omtrentsamme niveau som Danmark.Når man ser på udviklingen siden 1995, har Danmark haft væsentligt højerevækst i andelen af unge i uddannelsessystemet end resten af Skandinavien,jf.figur 1nedenfor. Danmark er nu kommet på niveau med de øvrige skandi-

Regeringens målsætning forungdomsuddannelserneer, at mindst 95 pct.skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2015. Ungdomsuddannelser-ne dækker over de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, SOSU-2uddannelser og andre ungdomsuddannelser . Ifølge Ministeriet for Børn ogUndervisning, viser de nyeste tal for 2011, at 92 pct. forventes at gennemføreen ungdomsuddannelse. Pigerne af dansk herkomst opfylder allerede 95 %-3målsætningen .Tabel1ovenfor viser også andelen af25-64-årige,der har gennemførtmindst 11 års skolegang. I Danmark er folkeskolen kun 10 år (inklusiv børne-haveklassen), så denne opgørelse svarer nogenlunde til at have gennemført10. klasse.

Mellemlang eller lang videregående uddannelse25-34 årI Danmark har39 pct.af de25-34-årigegennemført en mellemlang eller langvideregående uddannelse, hvilket svarer præcis til OECD-gennemsnittet.Finland ligger på samme niveau som Danmark, mens Sverige og Norge liggerover den danske andel.Andelen af 25-34-årige på en mellemlang eller lang videregående ud-dannelse er imidlertid faldet fra 43 pct. siden 2008.I 2008 lå Danmarkpænt over OECD-gennemsnittet, der dengang var på 35 pct. Desuden erDanmark siden 2008 blevet overhalet af Sverige. Årsagen til denne udviklingfremgår ikke af rapporten.55-64 år28 pct.af danskerne i alderen55-64 århar gennemført en mellemlang ellerlang videregående uddannelse. Andelen er højere end OECD-gennemsnittetpå 24 pct., men Danmark ligger på niveau med Norge og Sverige. Finlandligger i spidsen med 31 pct.Uddannelsesniveauet er på vej op i DanmarkSammenligner man andelen af danskere i alderen 25-34 år, der har gennem-ført en mellemlang eller lang videregående uddannelse på 39 pct. med ande-len af de 55-64-årige, der kun er på 28 pct., får man et billede afudviklingeni det generelle uddannelsesniveau.Det peger på, at uddannelsesniveaueter på vej opadtil trods for, at andelen af 25-34-årige, som gennemfører enmellemlang eller lang videregående uddannelse, er faldet (jf. ovenfor).

generelt er andelen enten faldet eller konstant. Dermed er Danmark i 2011 påniveau med Sverige, men ligger højere end Finland. Højest ligger Norge, hvor76 pct. af de unge bliver optaget på en videregående uddannelse.De skandinaviske lande ligger alle over gennemsnittet i OECD, hvor kun 60pct. af de unge bliver optaget på en videregående uddannelse.

3. Økonomiske og beskæftigelsesmæssige aspekter ved uddan-nelseItabel 2nedenfor vises udvalgte tal for beskæftigelsen. De angivne tal forbeskæftigelsen er fra 2011.Tabel 2.Beskæftigelsesrater (2011)DanmarkBeskæftigelsesrater (pct.)- Ved gymnasial uddannelse79- Ved videregående uddannelse86Kilde: Indicator A5, tabel A5.3a8490898375828474FinlandNorgeSverigeOECD

Det fremgår aftabel 2,atbeskæftigelsesratenfor danskere med engym-nasial uddannelseer på79 pct.Norge og Sverige har højere beskæftigel-sesrater, mens Finland ligger lidt lavere med et samlet spænd på ni pct. point.De fire lande ligger alle over OECD-gennemsnittet på 74 pct.Beskæftigelsesraten for danskere med en videregående uddannelse er oppepå 86 pct., og igen er de øvrige nordiske lande på omtrent samme niveau.Alle fire lande har beskæftigelsesrater over OECD-gennemsnittet. Norge lig-ger højest med en beskæftigelsesrate på 90 pct.Hvis man i Danmark videreuddanner sig efter gymnasiet stiger beskæftigel-sesraten således med 7 pct. point. Denne stigning er lidt mindre, end hvadder observeres for Finland, Norge og OECD samlet set. På OECD plan erstigningen i beskæftigelsesraten 9 pct. point for de, som bygger en videregå-ende uddannelse ovenpå en gymnasial uddannelse.

Offentlig omkostning og gevinst ved mellemlang og lang videregåendeuddannelseDe offentlige omkostningerved uddannelse måles som direkte omkostnin-ger i form af løn til lærere, udgifter til bøger m.v., udgifter til SU, tabte skatte-indtægter samt sociale bidrag og overførsler m.v.Itabel 3nedenfor vises nøgletal for økonomiske forhold i forbindelse meduddannelse. De angivne tal er fra 2009.Tabel 3.Offentlig gevinst og omkostning (2009)DanmarkOffentlig omkostning og ge-vinst ved mellemlang og langvideregåendeuddannelse(mand, $)*- Offentlig gevinst171.544- Offentlig omkostning122.116- Nettogevinst49.427104.07162.14335.654104.737Kilde: Indicator A7, tabel A7.4a.Anm.: Værdierne er baseret på forskellen mellem mænd, som får en mellem-lang eller lang videregående uddannelse sammenlignet med dem, som kunfår en gymnasial uddannelse.I Danmark er den offentlige omkostning ved at videreuddanne enmand$122.116.Dette omkostningsniveau ertre gange så stortsom for OECD-gennemsnittet, der kun er $39.489. Omkostningen er desuden næstendob-belt så storsom i resten af Skandinavien, hvor den ligger i omegnen af 59-64.000 $, jf.tabel 3ovenfor.Det meget høje danske omkostningsniveau bliver kun delvist opvejet af tilsva-rende høje danske gevinster ved uddannelse.Den offentlige gevinsti forbindelse med uddannelse måles som højere ind-tjening, højere skattebidrag, sociale overførsler samt stigende sandsynlighedfor beskæftigelse i takt med et højere uddannelsesniveau.59.45463.67962.85039.489163.525125.82198.504144.226FinlandNorgeSverigeOECD

Den offentlige gevinst er$171.544,hvilket er ca. $30.000 over OECD-gennemsnittet. Gevinsten er højere end i de øvrige skandinaviske lande, somdoghartilsvarendelavereudgifter,jf.ovenstående.SSamlet harDanmarknæst efter Sverige den lavestenettogevinsti Skandi-navien på $49.427. Gevinsten udgørmindre end halvdelenaf den gennem-snitlige OECD-gevinst, som er $104.737. Finland har langt den har langt denhøjeste nettogevinst, som er på niveau med OECD-gennemsnittet.

4. Finansiering af uddannelsesinstitutionerneTabel4nedenfor viser nøgletal for udgifter til og finansiering af uddannelses-institutionerne.Tabel 4.Udgifter og finansiering af uddannelsesinstitutionerne(2010).Danmark1. Årlige udgifter (pr. student)- Udgifter pr. student fra folkeskole tilmellemlang eller lang videregåendeuddannelse($)11.8342. Udgifter som andel af BNP- Samlede uddannelsesudgifter(pct.)8,06,57,6*6,56,3FinlandNorgeSverigeOECD

- Så meget betaler det offentlige afuddannelsesudgifterne(pct.)94,597,6n.a97,5Kilde: Indicator B2, tabel B2.1 og Indicator B3, tabel B3.1 og tabel B3.4De årlige udgifter pr. student dækker over både deprivate og offentligefinansieringsudgifter.Danmark har de næsthøjeste udgifter pr. student iNorden på $11.834, kun overgået af Norge, der har årlige udgifter på$13.414. Finland og Sverige har lavere udgifter end Danmark, men liggerstadig begge pænt over OECD-niveauet på $7.504 pr. student.

Udgifter som andel af BNP (2010)De samlede udgifter til uddannelse dækker både over udgifter til folkeskolesamt gymnasiale og videregående uddannelser. IDanmarkudgør de samle-de udgifter til uddannelsesinstitutionerne8,0 pct. af BNP i 2010og er dermed1,7 pct. point højere end OECD-gennemsnittet. Sverige og Finland har lidtlavere udgifter på 6,5 pct. af BNP, mens Norges udgifter på 7,6 pct. af BNPligger tættere på det høje danske niveauUdgifter tilfolkeskolenoggymnasiale uddannelserudgør4,8 pct.af BNPog tegner sig for størstedelen af de samlede udgifter. Dette er knap 1 pct.point højere end gennemsnittet i OECD. Finland og Sverige har udgifter sva-rende til OECD- niveauet, mens Norge anvender 5,1 pct. af BNP til folkesko-len og gymnasiale uddannelser.Udgifter til devideregående uddannelsersvarer til1,9 pct.af BNP, hvilketkun er 0,3 pct. point højere end i OECD, hvor gennemsnittet er 1,6 pct. afBNP. Finland, Norge og Sverige har udgifter til videregående uddannelser isamme størrelsesorden som Danmark.Figur 2.Samlede udgifter til uddannelse som andel af BNP (pct.)87,5Danmark76,565,551995200020052010NorgeSverigeFinlandOECD

Kilde: Indicator B2, tabel B2.1De samlede udgifter til uddannelse er steget kraftigt siden 1995, jf.Figur 2ovenfor.Her ses det, at udgifterne som andel af BNP er vokset mest iDanmark, hvor de er steget fra 6,2 pct. til 8,0 pct. i perioden 1995-2010.Til sammenligning er de samlede udgifter i OECD kun vokset halvt så meget.

Væksten i de øvrige nordiske lande ligger under OECD-gennemsnittet, og iFinland har væksten kun været 0,2 pct. point af BNP.Det offentliges andel af udgifterneI Danmark betaler det offentlige 94,5 pct. af udgifterne til uddannelsessyste-met. Samme billede tegner sig for Finland og Sverige, hvor det offentlige be-taler ca. 98 pct. af de samlede udgifter. Dette er væsentligt over OECD-niveauet, hvor det offentlige i gennemsnit betaler 83,6 pct. af de samledeudgifter til uddannelserne.Det private bidrager relativt lidt til finansieringen af uddannelsesinstitutionernei de skandinaviske lande sammenlignet med øvrige OECD-lande.5. Lønninger og arbejdstidTabel5nedenfor viser udvalgte nøgletal for lønninger og arbejdstid i folke-skolen og gymnasiet. Tallene er fra 2011.Tabel 5.Lønninger og arbejdstid i folkeskolen og gymnasiet(2011).Danmark Finland1. Folkeskolen- Gennemsnitligt antal elever i folke-skoleklasser20,4- Gennemsnitlig årsløn for en folke-skolelærer ($ i købekraftsparitet)50.332- Gennemsnitligt antal undervisnings-timer for en folkeskolelærer (pr. år)6502. Gymnasiet- Gennemsnitligt antal undervisnings-timer for en gymnasielærer (pr. år)369553523n.aKilde: Indicator D2, tabel D2.1,Indicator D3, tabel D3.1 og Indicator D4, tabelD4.2Det gennemsnitlige antal elever i endanskfolkeskoleklasse er omtrent 20,5elever, hvilket er på niveau med OECD-gennemsnittet. I Finland er der gen-nemsnitligt en elev mindre i klasserne. Der er ikke tilgængelige tal for hverkenNorge eller Sverige.NorgeSverigeOECD

En dansk folkeskolelærer tjener i 2011 gennemsnitligt $50.332 om året købe-kraftskorrigeret. Dette tal er, ifølge OECD’s opgørelse, væsentlig over gen-nemsnittet for de nordiske kolleger og den gennemsnitlige folkeskolelærer iOECD. I de øvrige nordiske lande tjener en lærer omtrent det samme somgennemsnittet i OECD på omtrent $38.000. Der er tale om en årsløn for enfolkeskolelærer med mindst 15 års erfaring, og desuden opgøres lønnen ikøbekraftspariteter. Det vil sige, at der tages højde for forskelle i prisniveau-erne landene imellem.Ser man på lønudviklingen siden 2005 fremgår det, at Sverige, Finland ogOECD samlet set har en nogenlunde stabillønudvikling,jf.Figur 3neden-stående. For danske lærere er der stor lønfremgang i 2008-2009, hvor dengennemsnitlige løn for en folkeskolelærer stiger med ca.17 pct. Samlet set erder tale om en lønstigning for danske folkeskolelærere på 24 pct. siden 2000,hvorimod lønudviklingen har været betydeligt mindre i Sverige.

En dansk folkeskolelærer underviser i 2011, ifølge OECD, 650 timer om året. IFinland bliver der undervist 680 timer om året, mens Norge er helt oppe på741 timer om året. Alle tre lande ligger under OECD-niveauet, hvor der i gen-nemsnit undervises 790 timer om året i folkeskolen.Den danske folkeskolereform, som blev vedtaget i juni 2013, lægger op til,at danske folkeskoleelever i fremtiden skal have flere timer, og lærerne skaldermed undervise mere. Allerede i 2014 kan de første kommuner gå i gangmed at implementere dele af aftalen.Antallet af undervisningstimer var i 2011 betragteligt lavere i de danskegym-nasiersammenlignet med folkeskolen. En gymnasielærer underviser 369timer årligt i 2010, hvilket er en reduktion på 8 timer fra året før. I Finland ogNorge undervises der hhv. 553 og 523 timer årligt i gymnasiet. Alle tre landeligger dermed også her under OECD-gennemsnittet på 664 årlige undervis-ningstimer. Gymnasiereformen lægger dog op til, at gymnasielærerne frem-6over skal have en 37-timers arbejdsuge . På mange måder kan man derfor(måske) opfatte OECD’s tal som en slags historisk opgørelse over arbejdsti-den.5

Ministeriet for Børn og Undervisning: ”I overensstemmelse med OECD’s definition på undervis-ning omfatter opgørelserne udelukkende undervisning defineret som ”nettoundervisning” i snæ-ver forstand. Tidsforbrug til for eksempel eksamen, retning samt individuel vejledning er såledesikke medregnet. OECD’s opgørelse over lærernes undervisningstimer skal generelt tolkes var-somt og specifikt for de danske gymnasielæreres undervisningstid bemærkes det, at de ikkekan sammenlignes over tid på grund af ændrede opgørelsesmetoder efter 2005.”http://uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2012/Sep/120911-OECD-rapport-Danske-skoleelever-ligger-middel-i-fht-minimumstimetal

Ministeriet for Børn og Undervisning, Aftale om et fagligt løft af folkeskolen:http://uvm.dk/I-fokus/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF13/130607%20Aftaleteksten.ashxModerniseringsstyrelsen, Cirkulære om overenskomst for lærere og pædagogiske ledere vedgymnasieskoler mv.:http://www.gl.org/loenogans/overenskomst/Documents/GL-OK13.pdf