Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
BUU Alm.del Bilag 268
Offentligt
1269403_0001.png
1269403_0002.png

Få nu ungdomsuddannelsessystemet ud af tomgangen…

Dansk Industri med direktør Lars Goldschmidt i spidsen har udtalt til Berlingske, at ”vi skal gentænke heledet danske ungdomsuddannelsessystem”. Det er svært at være uenig i, men vi bør starte med at væreærlige omkring det system, som vi har bygget op gennem årene. Hvad har vi i grunden lavet, hvad er gåetgalt og hvorfor er vi havnet i den situation, hvor vi er nu?I Danmark er uddannelsessystemet grundlagt på taxameter princippet. Det grundlag lægger ikke op tilnogen kvalitetsuddannelse, men derimod en kvantitetsuddannelse. Jeg fortænker ingen skoleledere i, atman forsøger at få så mange elever ind på sin uddannelse som muligt med det system i mente. Det er kunmeget menneskeligt og naturligt. Men det devaluerer uddannelserne voldsomt, fordi det handler om antalunge og ikke deres evner og kunnen. At det tillige koster på kvalitetsbundlinien, er uomtvisteligt ogærgreligt.Endvidere er det danske system bygget på traditioner og på hvad vi plejer at gøre. Denne kulturholdninghar i den grad forhindret mange nye gode tiltag. I stedet har vi lullet os ind i en projektvifte, så det nu merehandler om at trække utallige projekter ind i uddannelserne, bl.a. for at hente flere penge. Projekterne erså mangfoldige, at man helt glemmer at følge ordentligt op på resultaterne, så konkret forbedringer kunlangsomt bliver brugt eller ganske enkelt går i stå. Vi ”plejer” jo at gøre noget andet. De elever, der ikkeevner at kunne følge med, skal så klistres ind i projekter i en fastholdelsesproces. Og lærerne er ved at”projekte” sig selv ihjel. Systemet siger imidlertid, at vi skal have 95 % af en årgang gennem enungdomsuddannelse. Blindheden overfor dette argument er alarmerende. Alle står jo og lader sighypotisere på tallet 95 %. Kan man overhovedet måle uddannelsessystemet på den måde? Vi taler jo ikkeom legoklodser, der kan måles og vejes. Vi taler om mennesker, med forskellige evner, tilgang og baggrund.Administration og tunge regler er et kedeligt dansk træk, som vi også kan undvære. Uddannelserne skallære at acceptere hinanden, at bruge hinanden, at støtte hinanden, at erkende at nogle gange kan minkollega på den anden side af vejen noget, som jeg ikke kan. Og at det er helt okay. Det skal handle omeleven foran mig, hvad kan jeg gøre for ham eller hende og ikke om snævre egeninteresser. Vi erefterhånden kommet helt væk fra hinanden ud fra devisen at ”tillid er godt, men kontrol er bedre”, hvilketbeslutningstagerne i den grad har haft travlt med de sidste 15 – 20 år.Jeg er fuldstændig enig med Dansk Industri i, at hele systemet skal gentænkes. Det er en simpelnødvendighed. Ikke alene overfor for hele vort erhvervsliv og Danmark som helhed, men i særdeleshedoverfor for de unge, der står og kigger forundret på det, vi laver i ungdomsuddannelserne. Det her kommerikke til at handle om 95% eller andre af den slags påhit. Det skal handle om, at vi flytter fokus frapengekasserne og hen på kvaliteten af den enkelte uddannelse. Et totalt opgør med den politik, der harfastholdt Danmark i et ingenmandsland af stadig udhulede uddannelser og stigende udgifter.I radioens P4 lørdag d. 25. maj blev formanden for erhvervsskolerne i Danmark spurgt om årsagerne til heledenne diskussion. Her blev tidligere ministres beslutninger trukket frem, bl.a. 95 % målsætningen, der, somdet blev sagt, ikke har hold i virkeligheden, fordi det betyder, at unge der ikke er klar, trækker kræfterne udaf ungdomsuddannelserne. Det er helt rigtigt. Man glemmer bare, at man selv har været med til at trækkeuddannelserne i den retning, hvor vi er i dag, netop på grund af taxameterprincippet og utalligesnuptagsløsninger.
Som lærer og underviser på produktionsskolen, der i øvrigt er opfundet i Danmark, er det her en yderstforunderlig snak. Vi bliver overhovedet ikke nævnt, hverken i den trykte presse eller i radioen i dennedebat. Produktionsskolerne er en opfindelse, der har til formål at optage og klargøre unge til enungdomsuddannelse. Det har vi nu gjort over 30 år. Selv vore nabolande kigger på produktionsskolensgrundlag og tankegang og kopierer den i rigt mål! Herhjemme er vore vinger ganske stækkede, bl.a. pågrund af 1 års reglen og forvredne kommunale økonomiske bindinger, men hovedsagen er, at vi findes. Vikan simpelthen ikke forstå, at vi ikke kan bruges mere og bedre! Vi roses ofte fra mange sider, men det erså det. Ikke noget med, at man tænker os længere ind i styrkelsen af uddannelserne! Vi må insistere på, atdenne tankegang ændres og det kan kun gå for langsomt. Erhvervslivet kræver det, de unge kræver det oghele den situation Danmark sidder i, kræver det. Fjern begrænsningerne for os og lad produktionsskolernevise deres reelle styrke!Erhvervsuddannelserne skal tilbage til rødderne, til deres kerneydelser. De skal ikke opfinde alle muligetiltag og projekter. De skal uddanne effektive tømrer og elektrikere og alle mulige andre. Hvis de vil gøredet, så skal vi andre nok tage os af den gruppe, der har det svært. Naturligvis skal ingen elev kunne gå på enproduktionsskole i flere år. Men nu, hvor samfundet skal ”svinge” med erhvervslivet på nye måder, er detbydende nødvendigt, at skolerne får mere effektivitets- og aktivitetsrum.Den faglige stolthed skal tilbage i fokus indenfor alle fag. Erhvervsuddannelserne skal være skarpe ogmarkante i den rolle. Det skal tydeliggøres, hvad en god håndværker er, både fagligt og personligt. Vi skalalle være stolte af at uddanne unge til erhvervslivet. At erkende at vejen dertil kan være forskellig fra ung tilung og respektere det. Væk med snuptagsløsninger, procentsatser og halvhjertede projekter. Ind medanerkendelse, respekt og muligheder for udfoldelse. Jeg mener, at uddannelsesviften i Danmark rent faktiskhar den struktur, der skal til at løse den globale udfordring, men når vi ikke får lov til at bruge den, får dethurtigt den modsatte effekt. At uddanne en effektiv tømrer koster noget. Alle kan ikke blive tømrer. Derskal en vis form for evne, akkuratesse og kvalitetssans til hos en person, for at kunne udføre godt og solidttømrer håndværk. Man skal erkende, at ikke alle kan det og at ikke alle kan lære det. Disse evner er oftemedfødte og det er dét, der skal fokuseres på. Her ligger den gode tømrer skjult.Til sidst skal vi alle lære at italesætte hinanden, både blandt de unge, lærerne og forældrene. Det skalsynliggøres igen og igen, hvad der virker og er funktionelt, uanset hvad skolen eller uddannelsen hedder. Viskal genskabe respekten for hinanden og støtte hinanden i udviklingen af vore uddannelser. Væk med dengenerelle økonomiske kassetænkning. Kun herved kommer energien og resultaterne tilbage, både hosforældre, lærere, skoler, ministerier, politikere og ikke mindst elever. Til gengæld - når det her begynder atvirke, kommer de 95 % - eller mere - ganske af sig selv.
Peter Grove AndreasenUnderviser & Viceforstander,Produktionshøjskolen Klemmenstrupgård,Klemmenstrupvej 25,4600 Køge