Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
BUU Alm.del Bilag 251
Offentligt
7-trins-skalaenEvaluering af anvendelsen af karakterskalaen
7-trins-skalaenEvaluering af anvendelsen af karakterskalaen
2013
DANMARKSEVALUERINGSINSTITUT
Evaluering af anvendelsen afkarakterskalaen� 2013 Danmarks EvalueringsinstitutCitat med kildeangivelse er tilladtPublikationen er kun udgivet i elektronisk formpå: www.eva.dkISBN (www) 978-87-7958-710-6
Indhold
IndledningHovedkonklusionerKapitel 1: Karakterskalaens udbredelseKapitel 2: KarakterfordelingenKapitel 3: Erfaringer med anvendelse af karakterskalaenKapitel 4: Karakterskalaens internationale anvendelighed
588889
11.11.2
Karakterskalaens udbredelseDelanalysens fokusUdbredelse inden for ministerierne
101010
22.12.22.32.42.52.62.72.82.92.10
KarakterfordelingenDelanalysens fokusFolkeskolenDe gymnasiale uddannelserErhvervsuddannelserneErhvervsakademiuddannelserneProfessionsbacheloruddannelserneUniversitetsuddannelserneVideregående kunstneriske uddannelserDe maritime uddannelserUddannelser under Forsvarsministeriet
1313141620242525262728
33.13.23.33.43.53.63.73.8
Erfaringer med anvendelse af karakterskalaenDelanalysens fokusTilvænning til en ny karakterskalaDen overordnede forståelse af karakterskalaenUdfordringer ved karaktererneAt anvende karakterskalaen absolutMålbeskrivelser og andre hjælpemidlerOplevelse af forskelleForskellige karakterstrategier
303031323435363739
44.14.24.34.44.54.6
Karakterskalaens internationale anvendelighedDelanalysens fokusInternational mobilitet blandt danske studerendeErfaringer med oversættelse af karaktererErfaringer med formidling af karakterskalaen7-trins-skalaens internationale anvendelighed sammenlignet med 13-skalaenFremadrettede perspektiver
41414445494950
AppendiksAppendiks A: Projektbeskrivelse for evaluering af anvendelse af karakterskalaen51
Indledning
7-trins-skalaen blev taget i brug på de gymnasiale uddannelser i 2006, og i løbet af 2007 blevden indført i de øvrige dele af uddannelsessystemet. Dermed afløste 7-trins-skalaen den hidtidigekarakterskala, 13-skalaen, som havde været anvendt siden 1963.7-trins-skalaen blev indført på grundlag af Karakterkommissionens betænkning fra 2004, somindeholder Karakterkommissionens analyse af det daværende karaktersystem og anbefalinger tilet fremtidigt system. Betænkningen kan findes på:http://pub.uvm.dk/2004/karakterer/.I Karakterkommissionens betænkning anbefales det, at 7-trins-skalaen evalueres hvert femte årfor at følge udviklingen i anvendelsen af den nye karakterskala. På den baggrund har Ministerietfor Børn og Undervisning bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre denne eva-luering. Evalueringens genstandsfelt er aftalt mellem EVA og Ministeriet for Børn og Undervisningog fremgår af projektbeskrivelsen, se appendiks A til sidst i rapporten.Fire krav til karakterskalaenProjektbeskrivelsen er udarbejdet på baggrund af fire krav til en moderne karakterskala, som erformuleret på baggrund af ministeriets opdrag til EVA og Karakterkommissionens betænkning.De fire krav vedrører forskellige aspekter af karakterskalaen:„Skalaens internationale anvendelighedDet fremgår af Karakterkommissionens betænkning, at den nye karakterskala skal være interna-tionalt anvendelig, og at den ikke i sig selv må lægge hindringer i vejen for international mobili-tet.„Skalaens udbredelseI Karakterkommissionens betænkning blev det endvidere anbefalet, at den samme karakterskalaanvendes i hele uddannelsessystemet for at udbrede det almene kendskab til karakterskalaen ogstyrke vertikal og horisontal mobilitet mellem uddannelserne.„Fordeling af karakterer på skalaens forskellige trinDet fremgår af Karakterkommissionens betænkning, at karakterskalaen bør anvendes ensartet ihele uddannelsessystemet. 7-trins-skalaen er konstrueret efter ECTS-skalaen, der tager udgangs-punkt i en forestilling om, at karakterfordelingen i store populationer på sigt skal svare til en for-ventet procentvis fordeling af de beståede karakterer. I det omfang det er tilfældet, vil det væreudtryk for, at karakterskalaen anvendes ensartet i uddannelsessystemet.„Mulighed for at udtrykke grader af målopfyldelse og differentiere mellem trinene påskalaenI Karakterkommissionens betænkning blev der lagt vægt på, at karaktererne skal udtrykke gradenaf målopfyldelse, og at der skal være mulighed for en tydelig differentiering mellem trinnene påskalaen.På baggrund af de opstillede krav til de forskellige aspekter af karakterskalaen består evaluerin-gen af fire delanalyser ‟ en for hvert af de fire aspekter.
7-trins-skalaen
5
Rapportens opbygningHver delanalyse har fået sit eget kapitel i rapporten. Kapitlerne kan læses uafhængigt af hinan-den. Af praktiske årsager er analysen af karakterskalaens internationale anvendelighed dog place-ret til sidst i rapporten, da denne analyse med fordel kan læses og ses i sammenhæng med deandre delanalyser. Efter denne indledning og en kort præsentation af evalueringens hovedkon-klusioner, består rapporten således af fire kapitler:Kapitel 1,Karakterskalaens udbredelse, redegør for, i hvilket omfang 7-trins-skalaen er blevet ud-bredt til hele uddannelsessystemet. Kapitlet belyser desuden, hvorfor og med hvilke begrundelserkarakterskalaen evt. ikke anvendes på nogle uddannelser.Kapitel 2,Karakterfordelingen, sammenligner den forventede fordeling af karakterer med denfaktiske fordeling af karakterer, der er givet efter 7-trins-skalaen på forskellige uddannelser/ ud-dannelsesniveauer.Kapitel 3,Erfaringer med anvendelsen af karakterskalaen, belyser, hvilke muligheder og udfor-dringer, der kan opstå, når 7-trins-skalaen anvendes i praksis. Kapitlet har særligt fokus på an-vendelsen af skalaen blandt de primære brugere, dvs. de brugere der benytter skalaen til at afgi-ve bedømmelser af elevers eller studerendes præstationer ‟ især mht. mulighederne og udfor-dringerne i forhold til differentiering mellem præstationer med forskellige grader af målopfyldel-se. Andre interessenters erfaringer med karakterskalaen, herunder elevers, studerendes og ar-bejdsgiveres erfaringer med skalaen indgår således ikke i analysen.Kapitel 4,Karakterskalaens internationale anvendelighed, giver et statusbillede af karakterskala-ens internationale anvendelighed. Analysen belyser bl.a. erfaringer med at formidle karakterska-laen internationalt samt mulighederne for at oversætte karakterer til og fra 7-trins-skalaen. Ana-lysen har fokus på danske studerende på videregående uddannelser.Rapporten er suppleret med en bilagsrapport, der indeholder uddybende talmateriale og metode-redegørelser.Evalueringens design og tilrettelæggelseEvalueringen tager som nævnt afsæt i Karakterkommissionens krav til en moderne karakterskalaog er baseret på et metodisk design, der vurderes at være velegnet til at undersøge disse krav.Metoden i delanalyserne er beskrevet i de enkelte kapitler ‟ og desuden nærmere udfoldet i bi-lagsrapporten for så vidt angår kapitel 3 og 4.Evalueringen er gennemført i perioden november 2012 ‟ april 2013 af en projektgruppe fra EVAbestående af:„ Metodekonsulent Kristine Als Velling (projektleder frem til 16. april 2013)„ Specialkonsulent Bo Söderberg (projektleder fra 16. april 2013)„ Evalueringskonsulent Rikke Steensig„ Metodekonsulent Jonathan Hermansen„ Metodemedarbejder Signe Neerup Lassen„ Evalueringsmedarbejder Simon Jacobsen„ Evalueringsmedarbejder Anders Hollen Nielsen.
7-trins-skalaen
6
Fakta om 7-trins-skalaenAf tabel 1 fremgår de enkelte karakterer på 7-trins-skalaen, karakterernes betegnelse ogbeskrivelse samt oversættelsen til ECTS-skalaen. ECTS-skalaen er indført gennem Bologna-samarbejdet for at kunne oversætte karakterer mellem de europæiske landes nationale ka-rakterskalaer.Tabel 17-trins-skalaenKarakter12BetegnelseBeskrivelsestation, der demonstrerer udtømmende opfyldel-se af fagets mål med ingen eller få uvæsentligemangler.10Den fortrinlige præstationKarakteren 10 gives for den fortrinlige præstati-on, der demonstrerer omfattende opfyldelse affagets mål med nogle mindre væsentlige mang-ler.7Den gode præstationKarakteren 7 gives for den gode præstation, derdemonstrerer opfyldelse af fagets mål med endel mangler.4Den jævne præstationKarakteren 4 gives for den jævne præstation, derdemonstrerer en mindre grad af opfyldelse affagets mål med adskillige væsentlige mangler.02Den tilstrækkelige præstation Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præ-station, der demonstrerer den minimalt accep-table grad af opfyldelse af fagets mål.00Den utilstrækkelige præstation Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præ-station, der ikke demonstrerer en acceptabelgrad af opfyldelse af fagets mål.-3Den ringe præstationKarakteren -3 gives for den helt uacceptablepræstation.FFxEDCBECTSADen fremragende præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præ-
Kilde: Den nye karakterskala. Udgivet af Undervisningsministeriet i 2007.
7-trins-skalaen skal anvendes absolut i forhold til målene, så det vurderes, hvad den stude-rende har lært, og hvor godt vedkommende har lært det. Bedømmelsen er således uaf-hængig af andre studerendes præstation.7-trins-skalaen skal anvendes absolut, men har dog en bestemt tilsigtet fordeling af de be-ståede karakterer, der lægger sig op ad ECTS-skalaens fordeling, jf. kapitel 2 nedenfor.ECTS-skalaens fordeling forventes ikke at være opfyldt på det enkelte hold eller den enkel-te institution eller uddannelse i et bestemt år. Men ECTS-skalaen rummer en forestillingom, at karakterfordelingen i store populationer ‟ fx på typer af uddannelser og over tid ‟skal svare til den forventede fordeling.
7-trins-skalaen
7
Hovedkonklusioner
Kapitel 1: Karakterskalaens udbredelseDelanalysen af karakterskalaens udbredelse viser, at 7-trins-skalaen er udbredt på uddannelserunder Ministeriet for Børn og Undervisning, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregåen-de Uddannelser (herefter Uddannelsesministeriet), Kulturministeriet, Justitsministeriet, Forsvars-ministeriet og Skatteministeriet. Der er dog institutioner eller områder under de enkelte ministeri-er, der kun anvender 7-trins-skalaen i begrænset omfang. Det gælder bl.a. uddannelser underKulturministeriet, politiets efter- og videreuddannelser og uddannelser under Domstolsstyrelsen.Som begrundelser for ikke at anvende 7-trins-skalaen angives bl.a., at en mere nuanceret be-dømmelse end bestået/ikke bestået er irrelevant, eller at alternative bedømmelsesformer i højeregrad vurderes at kunne give en dækkende beskrivelse af den faglige udvikling samt understøtteden studerendes fremtidige arbejde.
Kapitel 2: KarakterfordelingenI delanalysen af karakterfordelingen sammenlignes den forventede fordeling af de beståede ka-rakterer på 7-trins-skalaen med de karakterer, der blev givet i perioden 2007-2012. Analysen om-fatter følgende uddannelsesniveauer og -områder: folkeskolen, de gymnasiale uddannelser, er-hvervsuddannelserne, erhvervsakademiuddannelserne, professionsbacheloruddannelserne, uni-versitetsuddannelserne, videregående kunstneriske uddannelser under hhv. Uddannelsesministe-riet og Kulturministeriet, de maritime uddannelser samt uddannelser under Forsvarsministeriet.Som hovedregel afviger karaktergivningen fra den forventede karakterfordeling med mindre end10 procentpoint, og nogle karakterer rammer præcist den forventede fordeling. Analysen af ud-viklingen i karaktergivningen viser, at karaktergivningen i langt de fleste tilfælde har varieret med0-7 procentpoint. Derudover er der en generel tendens til, at karakteren 7 i løbet af den 5-årigeperiode har nærmet sig den forventede fordeling.Der eksisterer ikke nogen forventet fordeling for de ikke-beståede karakterer, dvs. karaktererne00 og -3. Set på tværs af uddannelsesniveauer og -områder udgør de ikke-beståede karaktererhøjst 9 % af karaktererne. Tallet dækker over nogen variation. På universitetsuddannelserne ud-gør de ikke-beståede karakterer fx 9 %, mens de på de udvalgte uddannelser under Forsvarsmini-steriet udgør højst 1 % af karaktererne.Karakteren -3 udgør som hovedregel højst 10 % af de ikke-beståede karakterer. Som undtagelserkan dog nævnes, at -3 udgør 29 % af de ikke-beståede karakterer på universitetsuddannelserneog 51 % af de ikke-beståede karakterer på de kunstneriske uddannelser under Uddannelsesmini-steriet.
Kapitel 3: Erfaringer med anvendelse af karakterskalaenDelanalysen af erfaringer med anvendelsen af 7-trins-skalaen bygger på interview med censorerfra forskellige uddannelsesområder og -niveauer. Analysen belyser, hvordan skalaen fungerer ikonkrete bedømmelsessituationer. Analysen har særligt fokus på, hvordan skalaen fungerer i for-hold til at bedømme grader af målopfyldelse og sikre en klar trindifferentiering i bedømmelsen afelevernes og de studerendes præstationer.
7-trins-skalaen
8
Det er tydeligt i interviewene, at indførelsen af en ny karakterskala er en omfattende proces, somdet nødvendigvis tager tid at implementere fuldt ud ‟ ikke kun på uddannelserne, men også tilandre interessenter som aftagere og offentligheden i bred forstand. Efter en indkøringsperiodesynes der blandt censorerne at være opstået en fortrolighed med at anvende 7-trins-skalaen. Detfremgår dog af analysen, at der fortsat vil være behov for at sikre forståelsen af skalaen og densanvendelse, fx overfor nytilkomne bedømmere, og for at sikre en samklang i den måde, hvorpåskalaen forstås og anvendes.Overordnet set udtrykker censorerne tilfredshed med trinbeskrivelserne og med deres kobling tilde faglige mål. Der er dog stor forskel mellem uddannelsesområderne, hvad angår anvendelsenaf trin- og målbeskrivelser samt forekomsten af udfoldede målbeskrivelser for fagene.Analysen viser, at de færre trin i karakterskalaen og springene mellem dem medvirker til en meresikker differentiering i karaktergivningen. Samtidig kan springene ‟ især omkring karakteren 7 ‟være årsag til en række udfordringer i karaktergivningen, fx i forhold til ønsket om at foretage ennuanceret bedømmelse. Derudover fremgår det, at karakteren -3 opleves negativt, og at den i højgrad anvendes som en undtagelseskarakter eller slet ikke anvendes. De interviewede censorerpeger på, at det kan være vanskeligt at give karakteren -3, bl.a. på grund af de signaler, censo-rerne oplever, at en negativ karakter sender til de studerende.
Kapitel 4: Karakterskalaens internationale anvendelighedDelanalysen af karakterskalaens internationale anvendelighed viser, at 7-trins-skalaen ikke i sigselv lægger hindringer i vejen for international mobilitet. Man skal i den forbindelse være op-mærksom på, at 7-trins-skalaens internationale anvendelighed ikke kun afhænger af skalaen i sigselv, men også af hvordan andre lande har indrettet deres karakterskalaer, og at det ikke vil væremuligt at konstruere en dansk karakterskala, som ville kunne oversættes til enhver eksisterendekarakterskala.I sammenligningen af 7-trins-skalaens og 13-skalaens internationale anvendelighed fremhævesdet som positivt, at undtagelseskarakteren 13 er afskaffet, og at 7-trins-skalaen er kompatibelmed ECTS-skalaen. Delanalysen viser således, at 7-trins-skalaen på nogle punkter er lettere atformidle i udlandet end 13-skalaen, men at der stadig kan være udfordringer forbundet medformidlingen. Det kan fx være en udfordring at forklare de ujævne spring mellem karaktererne i7-trins-skalaen eller forekomsten af en negativ karakter.Der peges endvidere på, at selv om der gives flere topkarakterer efter 7-trins-skalaen, så betyderdet ikke så meget, da det stadigvæk kan være svært for studerende i Danmark at blive en ”stra-ight A-student” sammenlignet med studerende i andre lande. Derudover fremhæves omregnin-gen mellem 7-trins-skalaen og ECTS-skalaen som en udfordring for danske studerendes optag påuddannelsesinstitutioner i udlandet. Analysen viser, at institutionerne håndterer denne udfor-dring på forskellige måder, og at der er efterspørgsel efter mere vejledning.Oversættelse af karakterer fra udlandet kan fx være relevant for studerende, der har været påstudieophold i udlandet, og som ønsker at formidle evt. karakterer til danske arbejdsgivere. Re-gelgrundlaget tillader dog ikke oversættelse af karakterer opnået i udlandet for studerende påuniversitetsuddannelserne. EVA kan ikke på baggrund af datamaterialet vurdere omfanget af be-hovet for oversættelse blandt studerende og arbejdsgivere. Det skal her tilføjes, at det skal frem-gå af et bilag til eksamensbeviset, hvilke karakterer, danske studerende har opnået på studieop-hold efter den skala, som anvendes ved den udenlandske institution, ligesom der skal være enbeskrivelse af den pågældende skala.
7-trins-skalaen
9
1
Karakterskalaens udbredelse
1.1
Delanalysens fokus
I Karakterkommissionens betænkning blev det anbefalet, at den samme karakterskala anvendes ihele uddannelsessystemet for at styrke vertikal og horisontal mobilitet mellem uddannelsernesamt for at sikre borgernes kendskab til og accept af karakterskalaen. Med afsæt heri kortlæggesdet i denne delanalyse, i hvilket omfang 7-trins-skalaen er blevet udbredt til hele uddannelsessy-stemet.Centrale konklusioner„ 7-trins-skalaen er udbredt på uddannelser under Ministeriet for Børn og Undervisning, Ud-dannelsesministeriet, Kulturministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet og Skatteministe-riet.„ Der er dog institutioner eller områder under de enkelte ministerier, der slet ikke eller kun i be-grænset omfang anvender 7-trins-skalaen. Det gælder for visse uddannelser under Kulturmi-nisteriet, uddannelser under Domstolsstyrelsen samt politiets efter- og videreuddannelser.Datagrundlag og metodeDelanalysens kortlægning har fokus på det regelsæt, der regulerer brugen af karakterer på ud-dannelser i det ordinære uddannelsessystem, mens den faktiske implementering af regelsættetikke er blevet undersøgt. Kortlægningen er baseret på oplysninger fra følgende ministerier: Mini-steriet for Børn og Undervisning, Uddannelsesministeriet, Kulturministeriet, Justitsministeriet, For-svarsministeriet og Skatteministeriet. Ministerierne er blevet bedt om skriftligt at redegøre for detregelsæt, der angiver brugen af karakterer på de uddannelser, der hører under ministeriets res-sort. I den forbindelse har de oplyst, hvilke uddannelser der evt. ikke benytter sig af 7-trins-skalaen, og hvilke begrundelser der ligger til grund for det. I nogle tilfælde har EVA bedt om sup-plerende oplysninger eller om at få verificeret EVA’s tolkning af regelsættet.
1.2
Udbredelse inden for ministerierne
I det følgende gennemgås udbredelsen af 7-trins-skalaen for de uddannelser, der hører under deenkelte ministerier.Ministeriet for Børn og UndervisningRegelgrundlaget for bedømmelser på uddannelserne under Ministeriet for Børn og Undervisningfindes i følgende bekendtgørelser:„ BEK nr. 262 af 20/03/2007 ‟ bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse„ BEK nr. 1514 af 15/12/2010 ‟ bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.Førstnævnte bekendtgørelse bliver anvendt bredt på uddannelser under ministeriets ressort, mensden sidstnævnte specifikt omhandler erhvervsuddannelserne, herunder afholdelse af svendeprø-ver. Der er tre områder under ministeriet, hvor 7-trins-skalaen ikke anvendes, eller hvor en alter-nativ karakterskala kan anvendes.
Prøver i forberedende voksenundervisningPå dette område begrundes fravalget af 7-trins-skalaen med, at bedømmelsesgrundlaget ikke eraf et sådant omfang, at en nuanceret bedømmelse kan finde sted. Der er hjemmel for fravalget iBEK nr. 262.
7-trins-skalaen
10
Visse prøver i certifikatfag og specialefag på erhvervsuddannelserneFor visse prøver og grundfag benyttes bedømmelsen bestået/ikke bestået. Begrundelsen er ifølgeBEK nr. 262, stk. 1 og 2, at der ved disse prøver ikke er behov for en mere nuanceret bedømmel-se end bestået/ikke bestået.
Svendeprøver på erhvervsuddannelserneIfølge BEK nr. 1514, stk. 5, har de lokale uddannelsesudvalg ved svendeprøverne på erhvervsud-dannelserne mulighed for at fastsætte en alternativ eller en supplerende bedømmelsesskala. Detkan fx være påtegningerne ”antaget med ros”, ”antaget med bronze” eller ”antaget med sølv”.Fravalget af 7-trins-skalaen ved visse prøver på erhvervsuddannelserne begrundes med, at kravetved nogle prøver er så stort og/eller entydigt, at en nuanceret bedømmelse er irrelevant. Der erhjemmel for fravalget i BEK nr. 262.UddannelsesministerietBedømmelserne på uddannelserne under ministeriet reguleres af fire bekendtgørelser:„ BEK nr. 262 af 20/03/2007 ‟ bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse„ BEK nr. 1244 af 11/12/2009 ‟ bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse vedvisse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet„ BEK nr. 1289 af 14/12/2009 ‟ bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse samt be-dømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser„ BEK nr. 250af 15/03/2007Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uni-versitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen).Som udgangspunkt anvender alle uddannelser under ministeriet 7-trins-skalaen, men de kan be-nytte sig af bedømmelsen bestået/ikke bestået eller lignende (jf. BEK nr. 262, § 9, stk. 1 og 2,BEK nr. 1244, § 2, stk. 3, og BEK nr. 1289, § 18). Det gælder også de maritime uddannelser. Påuniversitetsuddannelserne må bedømmelsen bestået/ikke bestået dog kun anvendes, så den mak-simalt dækker en tredjedel af uddannelsens ECTS-point (jf. BEK nr. 666, stk. 2).KulturministerietRegelgrundlaget for bedømmelserne på uddannelserne under Kulturministeriet findes i BEK nr.1244 ‟ bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutio-ner under Kulturministeriet.Der er fire uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, der ikke eller kun i nogen grad an-vender 7-trins-skalaen. Det drejer sig om:„ Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstsskolerne„ Den Danske Filmskole„ Statens Scenekunstsskole„ Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole (skuespilleruddannelsen).På billedkunstskolerne anvendes bedømmelsen bestået/ikke bestået samt dialog og en udtalelse,og på filmskolen anvendes udelukkende udtalelser. På Statens Scenekunstskole samt skuespiller-uddannelsen ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole anvendes skriftlige ellermundtlige udtalelser. Begrundelserne for ikke at anvende 7-trins-skalaen er, at de alternative be-dømmelsesformer i højere grad vurderes at kunne indfange, evaluere og vurdere den kunstneri-ske proces, herunder give en dækkende beskrivelse af den faglige udvikling. Derudover læggesder vægt på ved bedømmelsen at skabe et godt grundlag for at kunne guide og vejlede medhensyn til den studerendes fremtidige arbejde og kunstneriske proces.JustitsministerietUnder Justitsministeriet udbydes der uddannelser gennem politiet, Kriminalforsorgen og Dom-stolsstyrelsen.
7-trins-skalaen
11
PolitietPolitiets grunduddannelse følger praksis i det øvrige uddannelsessystem og reguleres efter BEK nr.262 og BEK nr. 714 af 27/06/2012 ‟ bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede vi-deregående uddannelser. På politiets grunduddannelser anvendes 7-trins-skalaen konsekvent vedbedømmelser, mens der på politiets efter- og videreuddannelser anvendes mange forskellige ka-raktersystemer ud over 7-trins-skalaen.
Kriminalforsorgen7-trins-skalaen anvendes inden for alle dele af Kriminalforsorgens uddannelser og er reguleretgennem Justitsministeriets cirkulære nr. 6 af 02/02/2011 ‟ cirkulære om uddannelsen til fæng-selsbetjent.
DomstolsstyrelsenUddannelserne og karaktergivningen reguleres af retsplejelovens § 19 ‟ LBK nr. 1008 af24/10/2012 ‟ bekendtgørelse af lov om rettens pleje. Ifølge Domstolsstyrelsen fremgår forståel-sen af lovens § 19 i bemærkningernes afsnit 2.1. til lovforslag 2009/1 LSF 30 ‟ forslag til lov omændring af retsplejeloven, lov om Domsstolsstyrelsen og lov om retsafgifter, der vedrører æn-dringer af den daværende retsplejelov mv. (se LOV nr. 1266 af 16/12/2009). 7-trins-skalaen an-vendes ikke på grunduddannelsen for kontorpersonale, hvilket skyldes en beslutning, der er truf-fet af et kompetenceudvalg nedsat af Domstolsstyrelsen. 7-trins-skalaen anvendes heller ikke pågrunduddannelsen for dommerfuldmægtige. Her anvendes i stedet en bedømmelses- eller eg-nethedsskala med fem trin, hvilket følger et forslag og retningslinjer fremsat af Visionsudvalget,som Domstolsstyrelsen nedsatte i forbindelse med domstolsreformen.ForsvarsministerietUddannelserne under Forsvarsministeriet reguleres af FPTBST 180-5 af marts 2007 ‟ bestemmel-ser for karaktergivning ved forsvarets uddannelser, der er udgivet af Forsvarets Personeltjeneste.Bestemmelsen er udstedt af Forsvarets Personeltjeneste, men vedligeholdelsesansvaret er placerethos Forsvarskommandoens Uddannelsesstrategisektion. I forbindelse med dataindsamlingen erder blevet gjort opmærksom på, at forsvaret forventer at evaluere og justere ovenstående be-stemmelse i forbindelse med omlægningen af forsvarets officersuddannelser.Som hovedregel anvendes 7-trins-skalaen for al uddannelsesvirksomhed under Forsvarsministeri-et. Bedømmelsen bestået/ikke bestået kan dog anvendes i de tilfælde, hvor det fremgår i For-svarsakademiets eller skolens bestemmelser eller direktiver, at en afvigelse fra 7-trins-skalaen kanfinde sted. Bedømmelsen bestået/ikke bestået benyttes i de tilfælde, hvor undervisningsindhol-dets omfang eller formål ikke synes at nødvendiggøre brugen af 7-trins-skalaen.SkatteministerietMinisteriet varetager ikke selv sine uddannelser og efteruddannelsesaktiviteter, men har uddele-geret dem til eksterne parter som fx professionshøjskoler og universiteter. Uddannelserne følger idisse tilfælde regelgrundlaget for uddannelserne under Uddannelsesministeriet.
7-trins-skalaen
12
2
Karakterfordelingen
2.1
Delanalysens fokus
I karakterkommissionens betænkning blev det anbefalet, at karakterskalaen skal anvendes ensar-tet i hele uddannelsessystemet. 7-trins-skalaen er konstrueret efter ECTS-skalaen, hvortil der påforhånd er knyttet en procentvis fordeling af de beståede karakterer, jf. figuren nedenfor.Det er vigtigt at være opmærksom på, at den forventede fordeling af beståede karakterer ikkeforventes at være opfyldt på det enkelte hold, på den enkelte institution eller på den enkelte ud-dannelse i et bestemt år. Men ECTS-skalaen rummer en forestilling om, at karakterfordelingen istore populationer og over tid skal svare til den forventede fordeling. I det omfang det er tilfæl-det, vil det være udtryk for, at karakterskalaen anvendes ensartet i uddannelsessystemet, såledesat et 10-tal eller et 4-tal udtrykker den samme grad af målopfyldelse, uanset om karaktererne ergivet i folkeskolen, på en ungdomsuddannelse eller på en videregående uddannelse. Det børdesuden bemærkes, at den forventede fordeling udelukkende gælder for beståede karakterer,mens der ikke eksisterer denne type forventninger til de ikke-beståede karakterer.Figur 1Den forventede fordeling af beståede karakterer på 7-trins-skalaen50%40%30 %30%20%10 %10%0%0247101210 %25 %25 %Forventet karakterfordeling
Kilde: Karakterkommissionens betænkning s. 27.
Centrale konklusioner„ Generelt afviger karaktergivningen fra den forventede karakterfordeling med mindre end 10procentpoint, og nogle karakterer rammer præcis den forventede fordeling.„ I langt de fleste tilfælde har karaktergivningen varieret med 0-7 procentpoint. Der er en gene-rel tendens til, at karakteren 7 har nærmet sig den forventede fordeling.„ På uddannelsesområder, der har både prøvekarakterer og standpunkts-/årskarakterer, liggerkarakteren 12 over den forventede fordeling, hvis man ser på prøvekaraktererne, mens denligger under, hvis man ser på standpunkts-/årskaraktererne.„ De ikke-beståede karakterer udgør maksimalt 9 % af de karakterer, der er givet. Heraf udgørkarakteren -3 som hovedregel ikke mere end 10 % af karaktererne. I den sammenhæng ud-gør universitetsuddannelserne og de kunstneriske uddannelser under Uddannelsesministerietog Kulturministeriet dog væsentlige undtagelser.Datagrundlag og metodeKapitlet indeholder en deskriptiv kvantitativ analyse, hvor den forventede fordeling af karakterersammenlignes med de karakterer, der faktisk er givet efter 7-trins-skalaen i perioden 2007-2012.Tidsrummet varierer for uddannelsesniveauerne, da der er forskel på, hvornår skalaen blev taget i7-trins-skalaen13
brug, og hvilke karakterdata der er tilgængelige. For at leve op til kriterierne for den forventedefordeling er analysen gennemført på baggrund af karakterdata fra flere år og på et aggregeretniveau for at sikre en tilstrækkelig volumen af karakterer. For de enkelte uddannelsesniveauer og-områder præsenteres afvigelsen mellem den forventede fordeling og de afgivne karakterer, ogdet fremgår, hvordan udviklingen i karaktergivningen har været over tid. Derudover analyseresdet særskilt, hvordan fordelingen af ikke-beståede karakterer har været, da disse karakterer ikkeindgår i den forventede fordeling. Der skelnes i analysen ikke mellem, hvilke prøve-/eksamensformer der er blevet anvendt, eller om karaktererne er givet ved intern eller eksterncensur. Det skyldes, at det ikke har været muligt at koble disse oplysninger med karakterdata påalle uddannelsesniveauer og -områder.Analysen giver indblik i variationen og udviklingen over tid, hvorimod det ikke vurderes, om afvi-gelserne fra den forventende karakterfordeling er for store eller små. Det skyldes, at der ikke fin-des entydige vurderingskriterier for disse forhold. Den deskriptive analyse udgør dog et solidtgrundlag for kommende drøftelse af, hvorvidt karakterskalaen anvendes ensartet, og om den fak-tiske fordeling af karakterer er tilstrækkelig tæt på den forventede fordeling.Kapitlets opbygningDe forskellige uddannelsesniveauer og -områder beskrives hver for sig, så man kan fokusere påde niveauer og områder, man er særlig interesseret i. Følgende uddannelsesniveauer indgår i del-analysen: folkeskolen, de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne, erhvervsakademiud-dannelserne, professionsbacheloruddannelserne, universitetsuddannelserne, de videregåendekunstneriske uddannelser under hhv. Uddannelsesministeriet og Kulturministeriet, de maritimeuddannelser samt udvalgte uddannelser under Forsvarsministeriet. I analysen af karaktererne eranvendt en systematik, hvor de karakterer, der anvendes hyppigere end forventet, nævnes først,dernæst nævnes de karakterer, der anvendes mindre end forventet, og afslutningsvis nævnes dekarakterer, der præcis rammer den forventede fordeling. Af hensyn til evalueringsrapportens om-fang indeholder dette kapitel udelukkende de figurer, der viser den samlede fordeling af beståe-de karakterer. I bilagsrapporten fremgår tabeller, der viser udviklingen i karakterer over tid og deikke-beståede karakterer.
2.2
Folkeskolen
I det følgende sammenlignes standpunkts- og prøvekarakterer fra folkeskolen med den forvente-de karakterfordeling. Prøvefagskaraktererne dækker de bundne prøvefag, frivillige prøvefag, ob-ligatoriske prøvefag og prøvefag til udtræk. Karaktererne er indhentet af EVA fra UNI-C’s data-bank og er givet på folkeskoler, privatskoler, efterskoler mv. i perioden 2007/2008-2011/2012. Ibilagsrapportens afsnit 2.1 fremgår tabeller, der viser udviklingen i karakterer over tid og de ikke-beståede karakterer.9. klassePrøvekaraktererFigur 2Fordeling af beståede prøvekarakterer i 9. klasse (N = 3.345.144)50%40%30%20%10%0%02471012Forventet karakterfordelingKarakterfordeling –prøvekarakter
7-trins-skalaen
14
Figur 2 viser karakterfordelingen for prøvefag i 9. klasse sammen med den forventede fordeling.Karakteren 02 ligger 2 procentpoint over den forventede fordeling, mens karakteren 7 ligger 3procentpoint over den forventede fordeling. Karakteren 10 ligger 5 procentpoint under den for-ventede karakterfordeling, og karaktererne 4 og 12 er begge på niveau med den forventede for-deling. Tabel 2 i bilagsrapporten viser, at karaktererne i den 5-årige periode har varieret med 1-3procentpoint, med undtagelse af karakteren 7, der i perioden er faldet med 5 procentpoint. 4 %af de afgivne karakterer var ikke beståede, og heraf udgør karakteren 00 96 %, og karakteren -3de resterende.StandpunktskaraktererFigur 3Fordeling af beståede standpunktskarakterer i 9. klasse (N = 5.565.605)50%40%30%20%10%0%02471012Forventet karakterfordelingKarakterfordeling –standpunktskarakterer
Figur 3 viser, at karakteren 02 ligger 1 procentpoint over den forventede fordeling, mens karakte-ren 7 ligger 6 procentpoint over det forventede. Karaktererne 10 og 12 ligger hhv. 3 og 5 pro-centpoint under, mens karakteren 4 præcis rammer den forventede fordeling. Tabel 4 i bilags-rapporten viser, at fordelingen af karakterer i den 5-årige periode har ændret sig med 1-3 pro-centpoint. De største ændringer kan ses ved karakteren 7, der i perioden 2007/2008-2011/2012er faldet fra 38 % til 35 %, mens karakteren 10 i samme periode er steget fra 21 % til 24 %.Ikke-beståede karakterer udgør 3 % af de samlede standpunktskarakterer, og heraf står karakte-ren 00 for de 92 %.10. klassePrøvekaraktererFigur 4Fordeling af beståede prøvekarakterer i 10. klasse (N = 879.626)50%40%30%20%10%0%02471012Forventet karakterfordelingKarakterfordeling –prøvekarakterer
Figur 4 viser, at karakteren 02 ligger 4 procentpoint over den forventede fordeling, mens karakte-ren 4 ligger 3 procentpoint over, og karakteren 7 ligger 1 procentpoint over. Karaktererne 10 og12 ligger hhv. 8 og 1 procentpoint under det forventede. Tabel 5 i bilagsrapporten viser, at forde-7-trins-skalaen15
lingen af karakterer i den 5-årige periode har ændret sig med 1-3 procentpoint. Karakteren 7 erfaldet med 3 procentpoint over den 5-årige periode, mens karaktererne 10 og 12 begge er stegetmed 3 procentpoint. 5 % af de karakterer, der er givet i perioden, er ikke beståede. Heraf udgørkarakteren 00 95 % af karaktererne, og -3 de resterende 5 %.StandpunktskaraktererFigur 5Fordeling af beståede standpunktskarakterer i 10. klasse (N = 1.287.936)50%40%30%20%10%0%02471012Forventet karakterfordelingKarakterfordeling –standpunktskarakterer
Figur 5 viser, at karaktererne 02 og 4 ligger hhv. 3 og 5 procentpoint over den forventede forde-ling, mens karakteren 7 er 6 procentpoint over det forventede. Karaktererne 10 og 12 liggerbegge under deres forventede fordelinger med hhv. 8 procentpoint og 6 procentpoint. Tabel 7 ibilagsrapporten viser, at fordelingen for karaktererne 4, 10 og 12 har varieret med 1-2 procent-point i den 5-årige periode. Karakteren 02 har i hele perioden udgjort 13 % af karaktererne,mens karakteren 7 er faldet fra at udgøre 39 % i 2007/2008 til 35 % i 2011/2012. 3 % af de af-givne standpunktskarakterer i 10. klasse var ikke beståede. Heraf udgør karakteren 00 95 %, ogkarakteren -3 de resterende 5 %.
2.3
De gymnasiale uddannelser
I det følgende sammenlignes prøve- og årskaraktererne for de gymnasiale uddannelser med denforventede karakterfordeling. Karaktererne er indhentet af EVA fra UNI-C’s databank og er givet iperioden 2007/2008-2011/2012. Afsnittet indeholder først en samlet analyse af alle de gymna-siale uddannelser og dernæst separate analyser for hhv. stx, htx, hhx og hf. Prøve- og årskarakte-rer er analyseret hver for sig, ligesom analysen af ikke-beståede karakterer er foretaget separat. Ibilagsrapportens afsnit 2.12 fremgår tabeller, der viser udviklingen i karakterer over tid og de ik-ke-beståede karakterer.De gymnasiale uddannelser samlet setPrøvekaraktererFigur 6Fordeling af beståede prøvekarakterer på de gymnasiale uddannelser(N = 1.558.153)50%40%30%20%10%0%027-trins-skalaen
Forventet karakterfordelingAfgivneprøvekarakterer47101216
Figur 6 viser, at karaktererne 02 og 12 ligger hhv. 3 og 2 procentpoint over det forventede. Ka-raktererne 4 og 7 ligger begge 1 procentpoint under den forventede fordeling, mens karakteren10 er 3 procentpoint under det forventede. I bilagsrapportens tabel 10 fremgår det, at fordelin-gen af prøvekarakterer i den 5-årige periode har varieret med maksimalt 3 procentpoint. De ikke-beståede karakterer har udgjort 6 % af karaktererne, hvis man betragter dem samlet for den 5-årige periode. Heraf udgjorde karakteren 00 93 %, og -3 de resterende 7 %. I 2007/2008 var 8% af karaktererne ikke beståede, mens det i 2011/2012 gjaldt for 5 % af karaktererne.ÅrskaraktererFigur 7Fordeling af beståede årskarakterer på de gymnasiale uddannelser (N = 2.278.011)50%40%30%20%10%0%02471012AfgivneårskaraktererForventetkarakterfordeling
Figur 7 viser, hvordan fordelingen af årskarakterer ser ud på stx, hhx og htx sammenholdt medden forventede fordeling. Karaktererne 02 og 7 ligger hhv. 1 og 4 procentpoint over det forven-tede, mens karaktererne 10 og 12 begge ligger under det forventede med hhv. 2 procentpointog 3 procentpoint. Karakteren 4 rammer præcis den forventede fordeling. Tabel 12 i bilagsrap-porten viser udviklingen i karaktergivningen i den 5-årige periode, og her fremgår det, at andelenaf 7-taller er faldet fra i 2007 at udgøre 38 % af årskaraktererne til i 2011 at udgøre 32 %. Ka-rakteren 12 bliver brugt hyppigere, så mens den i 2007 udgjorde 4 % af karaktererne, så udgjor-de den i 2012 9 % af karaktererne. 98 % af de karakterer, der blev givet i den 5-årige periode,var beståede karakterer. Af de 2 %, der fik en ikke-bestået karakter, fik 95 % karakteren 00,mens 5 % fik karakteren -3.StxPrøvekaraktererFigur 8Fordeling af beståede prøvekarakterer på stx (N = 883.135)50%40%30%20%10%0%02471012ForventetkarakterfordelingStx –prøvekarakterer
Figur 8 viser, at karaktererne 02 og 12 ligger hhv. 2 og 4 procentpoint over den forventede ka-rakterfordeling. Karaktererne 4 og 10 ligger på hhv. 3 og 2 procentpoint under det forventede,mens karakteren 7 ligger 1 procentpoint under. I bilagsrapportens tabel 14 fremgår det, at karak-
7-trins-skalaen
17
tererne i den 5-årige periode har varieret med 1-2 procentpoint. 6 % af de prøvekarakterer, dersamlet set blev givet på stx i perioden, var ikke-beståede karakterer. Heraf udgjorde karakteren00 93 %, mens karakteren -3 blev givet i 7 % af tilfældene.ÅrskaraktererFigur 9Fordeling af beståede årskarakterer på stx (N = 1.539.548)50%40%30%20%10%0%02471012ForventetkarakterfordelingStx –årskarakterer
Figur 9 viser årskaraktererne for stx, og det fremgår, at karakteren 7 ligger 5 procentpoint overden forventede fordeling, mens karaktererne 02 og 4 begge ligger 1 procentpoint under det for-ventede. Karakteren 12 ligger 2 procentpoint under den forventede fordeling, og karakteren 10rammer præcis den forventede fordeling. Tabel 16 i bilagsrapporten viser, hvordan fordelingen afårskarakterer på stx har ændret sig i løbet af den 5-årige periode. Det fremgår bl.a., at der harværet en ændring i andelen af 7-taller, så der i 2011/2012 blev givet 7 procentpoint færre 7-tallerend i 2007/2008. Karaktereren 12 er i perioden gået fra at udgøre 5 % af karaktererne i 2007/2008 til at udgøre 10 % i 2011/2012. Betragtes perioden samlet set, var 2 % af karaktererne ik-ke beståede. Heraf udgjorde karakteren 00 95 %, mens de resterende 5 % fik karakteren -3.HtxPrøvekaraktererFigur 10Fordeling af beståede prøvekarakterer på htx (N = 115.618)50%40%30%20%10%0%02471012ForventetkarakterfordelingHtx –prøvekarakterer
Figur 10 viser, at karaktererne 02 og 12 ligger hhv. 4 og 2 procentpoint over det forventede. Ka-raktererne 4 og 7 ligger begge 1 procentpoint under den forventede fordeling, mens karakteren10 ligger 5 procentpoint under. Tabel 18 i bilagsrapporten viser, hvordan fordelingen af karakte-rerne har udviklet sig i den 5-årige periode. Den største ændring er sket for karakteren 12, der ersteget med 3 procentpoint fra 2007/2008 til 2011/2012. 7 % af prøvekaraktererne i den 5-årigeperiode var ikke beståede. Heraf udgjorde karakteren 00 94 %, og karakteren -3 de resterende 6%.7-trins-skalaen18
ÅrskaraktererFigur 11Fordeling af beståede årskarakterer på htx (N = 197.811)50%40%30%20%10%0%2471012
ForventetkarakterfordelingHtx –årskarakterer
Figur 11 viser, at karaktererne 02 og 4 begge er 2 procentpoint over den forventede fordeling,mens karakteren 7 ligger 4 procentpoint over. Karaktererne 10 og 12 ligger begge 4 procentpo-int under det forventede. I bilagsrapportens tabel 20 vises, hvordan fordelingen af karakterernehar ændret sig i løbet af den 5-årige periode. De største forandringer er sket for karakteren 7, deri 2007/2008 udgjorde 38 % af de afgivne årskarakterer, mens den i 2011/2012 udgjorde 32 %.Andelen af 12-taller er til gengæld steget med 5 procentpoint fra 2007/2008 til 2011/2012. 3 %af årskaraktererne i den samlede periode var ikke-beståede karakterer. Heraf udgjorde karakteren00 94 %, og karakteren -3 de resterende.HhxPrøvekaraktererFigur 12Fordeling af beståede prøvekarakterer på hhx (N = 282.978)50%40%30%20%10%0%02471012Figur 12 viser, at karaktererne 02 og 4 ligger hhv. 5 og 2 procentpoint over den forventede for-deling. Karakteren 10 ligger 6 procentpoint under det forventede, mens karakteren 12 ligger 2procentpoint under. Karakteren 7 rammer præcis den forventede fordeling. Tabel 22 i bilagsrap-porten viser, at fordelingen af prøvekarakter på hhx i den 5-årige periode har varieret med 1-2procentpoint. 7 % af de afgivne karakterer var ikke beståede, og heraf udgør karakteren 00 94%, og karakteren -3 de resterende 6 %.Forventetkarakterfordeling
7-trins-skalaen
19
ÅrskaraktererFigur 13Fordeling af beståede årskarakterer på hhx (N = 540.652)50%40%30%20%10%0%2471012ForventetkarakterfordelingHhx –årskarakterer
Figur 13 viser, at karaktererne 02 og 4 ligger hhv. 5 og 4 procentpoint over den forventede for-deling. Karakteren 7 ligger 2 procentpoint over det forventede, mens karaktererne 10 og 12 lig-ger hhv. 6 og 5 procentpoint under. Tabel 24 i bilagsrapporten viser, at fordelingen af årskarakte-rer har varieret med 1-3 procentpoint i den 5-årige periode. 4 % af de årskarakterer, der blev gi-vet i perioden, var ikke-beståede karakterer. Heraf udgør karakteren 00 94 %, og karakteren -3de resterende.HfFigur 14Fordeling af beståede prøvekarakterer på hf (N = 276.422)50%40%30%20%10%0%02471012ForventetkarakterfordelingHf –prøvekarakterer
Figur 14 viser, at karaktererne 02 og 4 ligger hhv. 6 og 1 procentpoint over det forventede, menskaraktererne 7 og 10 ligger hhv. 2 og 6 procentpoint under. Karakteren 12 rammer præcis denforventede fordeling. Tabel 26 i bilagsrapporten viser, at prøvekaraktererne på hf i den 5-årigeperiode har varieret med 1-3 procentpoint. 8 % af de karakterer, der blev givet i perioden, varikke beståede. Heraf udgør karakteren 00 92 %, mens karakteren -3 udgør de resterende 8 %.
2.4
Erhvervsuddannelserne
I dette afsnit sammenlignes prøve- og standpunktskaraktererne fra erhvervsuddannelserne medden forventede karakterfordeling. Karaktererne er leveret til EVA fra UNI-C baseret på fag indenfor følgende prøvetyper/områder: ”Afsluttende prøve”, ”Grundfag”, ”Grundforløbsprøve”,”Område-/specialefag”, ”Andet ‟ konvertering af eksist. fag uden niveau” samt ”Andet ‟ kon-vertering af eksist. fag MED niveau”. Med undtagelse af uddannelserne inden for sundhed, om-sorg og pædagogik dækker de indsamlede karakterdata skoleårene 2007/2008-2011/2012. Afbilagsrapportens afsnit 2.3 fremgår tabeller, der viser udviklingen i karakterer over tid og de ikke-beståede karakterer. EVA ved fra tidligere undersøgelser, at der kan være forskel på, hvor gode7-trins-skalaen20
uddannelser og erhvervsskoler er til at indberette karakterer til EASY-systemet, som UNI-C træk-ker karakterdata fra. UNI-C har dog tjekket, om der er systematiske skævheder i data, hvilket ikkeer tilfældet. Afsnittet er struktureret, så der først er en samlet analyse af prøve- og standpunkts-karakterer på erhvervsuddannelserne, og dernæst analyseres karakterer givet på hhv. de merkan-tile uddannelser, de tekniske uddannelser og uddannelserne inden for sundhed, omsorg og pæ-dagogik hver for sig.Prøvekarakterer for erhvervsuddannelserne samlet setFigur 15Fordeling af beståede prøvekarakterer for erhvervsuddannelserne (N = 364.207)50%40%30%20%10%0%02471012Forventet karakterfordelingPrøvekarakterer –erhvervsuddannelser
Figur 15 viser, at karakteren 12 ligger 7 procentpoint over det forventede, mens karaktererne 4og 7 ligger hhv. 5 og 1 procentpoint under. Karaktererne 02 og 10 rammer begge de forventedefordelinger præcist. Tabel 28 i bilagsrapporten viser, at karakterfordelingen i den 5-årige periodehar varieret med 1-8 procentpoint. Den største ændring er sket for karakteren 12, der er gået fraat udgøre 13 % af karaktererne i 2007/2008 til 21 % i 2011/2012. 4 % af de karakterer, derblev givet i perioden, var ikke-beståede karakterer, heraf udgjorde karakteren 00 89 %, og karak-teren -3 de resterende 11 %.Standpunktskarakterer for erhvervsuddannelserne samlet setFigur 16Fordeling af beståede standpunktskarakterer for erhvervsuddannelserne(N = 2.434.072)50%40%30%20%10%0%02471012Forventet karakterfordelingStandpunktskarakterer –erhvervsuddannelser
Figur 16 viser, at karakteren 7 ligger 10 procentpoint over den forventede fordeling, og at karak-teren 10 ligger 2 procentpoint over. Karaktererne 02 og 12 ligger hhv. 3 og 4 procentpoint underdet forventede, mens karakteren 4 ligger 5 procentpoint under. Tabel 30 i bilagsrapporten viser,at karaktererne i den 5-årige periode har varieret med 2-5 procentpoint. I perioden var 2 % af deafgivne karakterer ikke beståede, og heraf tegnede karakteren 00 sig for 86 % af karaktererne,og karakteren -3 for de resterende.
7-trins-skalaen
21
De merkantile erhvervsuddannelserTil forskel fra de tekniske uddannelser ligger de merkantile erhvervsuddannelser kun inden for énfællesindgang.PrøvekaraktererFigur 17Fordeling af beståede prøvekarakterer for de merkantile erhvervsuddannelser(N = 165.099)50%40%30%20%10%0%02471012Forventet karakterfordelingPrøvekarakterer – merkantileerhvervsuddannelser
Figur 17 viser, at karaktererne 02 og 12 ligger hhv. 2 og 5 procentpoint over den forventede for-deling, mens karaktererne 4 og 10 ligger hhv. 4 og 1 procentpoint under det forventede. Karak-teren 7 ligger 1 procentpoint under den forventede fordeling. Tabel 32 i bilagsrapporten viser, atfordelingen af karaktererne 02, 4 og 10 har ændret sig med 0-1 procentpoint, mens karakteren 7er faldet med 4 procentpoint, og karakteren 12 er steget med 6 procentpoint. 4 % af de karakte-rer, der blev givet, var ikke beståede. Heraf udgør karakteren 00 91 % af karaktererne, mens ka-rakteren -3 udgør de resterende 9 %.StandpunktskaraktererFigur 18Fordeling af beståede standpunktskarakterer for de merkantile erhvervsuddannelser(N = 772.167)50%40%30%20%10%0%02471012Standpunktskarakterer –merkantile erhversuddannelserForventet karakterfordeling
Figur 18 viser, at karaktererne 02 og 7 ligger hhv. 2 og 4 procentpoint over den forventede for-deling. Karaktererne 4 og 10 ligger hhv. 2 og 1 procentpoint under, og karakteren 12 ligger 4procentpoint under den forventede fordeling. Tabel 34 i bilagsrapporten viser, at karaktererne iden 5-årige periode har varieret med 3-6 procentpoint. 5 % af de afgivne karakterer var ikke be-ståede, og heraf udgjorde karakteren 00 85 %, og karakteren -3 de resterende 15 %.De tekniske erhvervsuddannelserDe tekniske erhvervsuddannelser omfatter følgende indgange: Bil, fly og anden tansport, Byggeog anlæg, Medieproduktion, Produktion og udvikling, Strøm, styring og it og Transport og logi-stik.
7-trins-skalaen
22
PrøvekaraktererFigur 19Fordeling af beståede prøvekarakterer for de tekniske erhvervsuddannelser(N = 154.905)50%40%30%20%10%0%02471012Figur 19 viser, at karakteren 10 ligger 1 procentpoint over den forventede fordeling, mens karak-teren 12 ligger 6 procentpoint over. Karaktererne 02 og 4 ligger hhv. 1 og 6 procentpoint underden forventede fordeling, og karakteren 7 rammer præcis den forventede fordeling. Tabel 36 ibilagsrapporten viser, at karaktererne i den 5-årige periode har varieret med 1-4 procentpoint. 4% af de afgivne karakterer var ikke beståede, og heraf udgjorde karakteren 00 87 %, og karak-teren -3 de resterende 13 %.StandpunktskaraktererFigur 20Fordeling af beståede standpunktskarakterer for de tekniske erhvervsuddannelser(N = 1.529.012)50%40%30%20%10%0%02471012Forventet karakterfordelingStandpunktskarakterer –tekniske erhvervsuddannelserForventet karakterfordelingPrøvekarakterer – tekniskeerhvervsuddannelser
Figur 21 viser, at karaktererne 02 og 12 ligger hhv. 5 og 4 procentpoint under den forventedefordeling, og at karakteren 4 ligger 6 procentpoint under. Karakteren 7 ligger 13 procentpointover det forventede, mens karakteren 10 ligger 3 procentpoint over. Tabel 38 viser, at anvendel-sen af karakteren 10 i den 5-årige periode er steget med 5 procentpoint, mens fordelingen af deøvrige karakterer har ændret sig med 2-4 procentpoint. 99 % af de afgivne karakterer var bestå-ede, og ud af de ikke-beståede karakterer udgjorde karakteren 00 86 %.Erhvervsuddannelser inden for sundhed, omsorg og pædagogikFor erhvervsuddannelserne inden for sundhed, omsorg og pædagogik har det kun været muligtat indhente karakterdata for skoleårene 2010/2011 og 2011/2012. Det betyder, at der ikke kanlaves en analyse over en 5-årig periode som i de øvrige afsnit, og at populationen af indsamledekarakterer er væsentlig mindre end for de tekniske og merkantile erhvervsuddannelser.
7-trins-skalaen
23
PrøvekaraktererFigur 21Fordeling af beståede prøvekarakterer for erhvervsuddannelserne inden for sundhed,omsorg og pædagogik (N = 44.203)50%Forventet karakterfordeling40%30%20%10%0%02471012Prøvekarakterer forerhvervsuddannelser indenfor sundhed, omsorg ogpædagogik
Figur 21 viser, at karakteren 10 ligger 1 procentpoint over den forventede fordeling, og at karak-teren 12 ligger 16 procentpoint over det forventede. Karaktererne 02 og 4 ligger hhv. 4 og 9procentpoint under den forventede fordeling, mens karakteren 7 ligger 3 procentpoint under. Ibilagsrapportens tabel 40 ses ændringerne i fordelingen i de to år, der er indrapporteret for, ogher fremgår det, at fordelingen har ændret sig med 0-1 procentpoint. 99 % af de afgivne karak-ter var beståede, og mens denne fordeling har været stabil i begge år, så udgjorde karakteren 0094 % af de ikke-beståede karakterer i 2010/2011 og 91 % i 2011/2012.StandpunktskaraktererFigur 22Fordeling af beståede standpunktskarakterer for erhvervsuddannelser inden for sund-hed, omsorg og pædagogik (N = 132.893)50%40%30%20%10%0%02471012Standpunktskarakterer forerhvervsuddannelser indenfor sundhed, omsorg ogpædagogikForventet karakterfordeling
Figur 22 viser, at karakteren 7 ligger 10 procentpoint over den forventede fordeling, og at karak-teren 10 ligger 2 procentpoint over. Karaktererne 02 og 4 ligger hhv. 5 og 4 procentpoint underdet forventede, og karakteren 12 ligger 3 procentpoint under. Tabel 42 i bilagsrapporten viser, atfordelingen har varieret med 0-2 procentpoint i de to år. 99 % af de afgivne karakter var beståe-de, og mens denne fordeling har været stabil i begge år, så udgjorde karakteren 00 93 % af deikke-beståede karakterer i 2010/2011 og 97 % i 2011/2012.
2.5
Erhvervsakademiuddannelserne
Karakterdata for erhvervsakademiuddannelserne er leveret til EVA fra Uddannelsesministeriet ogdækker perioden 2007/2008-2011/2012. Da erhvervsakademierne først blev grundlagt i 2009, erdata fra de første år fra de institutioner, der i 2009 blev samlet i erhvervsakademier. Af bilagsrap-portens afsnit 2.3 fremgår tabeller, der viser udviklingen i karakterer over tid og de ikke-beståedekarakterer.7-trins-skalaen24
Figur 23Fordeling af beståede karakterer for erhvervsakademierne (N = 301.778)50%40%30%20%10%0%02471012Forventet karakterfordelingKarakterfordeling –erhvervsakademier
Figur 23 viser, at karaktererne 02 og 12 begge ligger 3 procentpoint over det forventede. Karak-teren 4 ligger 4 procentpoint under det forventede, og karaktererne 7 og 10 ligger begge 1 pro-centpoint under. Tabel 44 i bilagsrapporten viser, at fordelingen af karaktererne 4, 7 og 10 harvarieret med 1-3 procentpoint i den 5-årige periode. Karakteren 02 er i perioden 2007/2008-2011/2012 faldet med 4 procentpoint, og karakteren 12 er i samme periode steget med 7 pro-centpoint. 7 % af de karakterer, der blev givet, var ikke beståede. Heraf udgør karakteren 00 91%, og karakteren -3 de resterende 9 %.
2.6
Professionsbacheloruddannelserne
Karakterdata for professionsbacheloruddannelserne er leveret til EVA af Uddannelsesministerietog gælder for årene 2007/2008-2011/2012. Data dækker alle institutionerne undtagen Ingeniør-højskolen i København. I bilagsrapportens afsnit 2.5 fremgår tabeller, der viser udviklingen i ka-rakterer over tid og de ikke-beståede karakterer.Figur 24Fordeling af beståede karakterer for professionsbacheloruddannelser (N = 710.710)50%40%30%20%10%0%02471012Karakterfordeling –professionsbachelor-uddannelserForventet fordeling
Figur 24 viser, at karaktererne 7 og 10 begge ligger 3 procentpoint over den forventede forde-ling, mens karakteren 12 ligger 6 procentpoint over det forventede. Karaktererne 02 og 4 liggerhhv. 3 og 8 procentpoint under den forventede fordeling. Tabel 46 i bilagsrapporten viser, at for-delingen har ændret sig med 1-4 procentpoint i den 5-årige periode. Den største ændring ses forkarakteren 12, der er steget med 4 procentpoint. 4 % af de afgivne karakterer i perioden var ikkebeståede. Heraf udgjorde karakteren 00 93 %, og karakteren -3 de resterende 7 %.
2.7
Universitetsuddannelserne
Karaktererne om universitetsuddannelserne er leveret til EVA af de otte universiteter. Da ikke alleuniversiteter har kunnet levere karakterdata opdelt på bachelor- og kandidatniveau, gennemføresanalysen samlet for de to uddannelsesniveauer. I bilagsrapportens afsnit 2.6 fremgår tabeller, derviser udviklingen i karakterer over tid og de ikke-beståede karakterer.
7-trins-skalaen
25
Figur 25Fordeling af beståede karakterer for universitetsuddannelserne (N = 1.994.264)50%40%30%20%10%0%02471012Forventet karakterfordelingKarakterfordeling –universiteter
Figur 25 viser, at karakteren 12 ligger 4 procentpoint over den forventede fordeling, og at karak-tererne 10 og 7 begge ligger 2 procentpoint over. Karakteren 02 ligger 1 procentpoint under detforventede, mens karakteren 4 ligger 7 procentpoint under. Tabel 48 i bilagsrapporten viser, atfordelingen af karaktererne i den 5-årige periode har varieret med 0-3 procentpoint. Karakteren12 er i perioden gået fra at udgøre 12 % i 2007/2008 til at udgøre 15 % i 2011/2012. 9 % af dekarakterer, der blev givet i perioden, var ikke beståede. Heraf udgjorde karakteren 00 71 %,mens karakteren -3 udgjorde de resterende 29 %.
2.8
Videregående kunstneriske uddannelser
Videregående uddannelser under UddannelsesministerietEVA har modtaget karakterdata fra institutioner under Uddannelsesministeriet om kulturelle ogkunstneriske uddannelser, som benytter karakterer. Det drejer sig om: Arkitektskolen Aarhus, De-signskolen Kolding, Det Informationsvidenskabelige Akademi og Det Kongelige Danske Kunst-akademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Den sidstnævnte institution har ikke ind-berettet karakterer for kunsthåndværkeruddannelsen. I bilagsrapportens afsnit 2.7 fremgår tabel-ler, der viser udviklingen i karakterer over tid og de ikke-beståede karakterer.Figur 26Fordeling af beståede karakterer for de videregående kunstneriske uddannelser underUddannelsesministeriet (N = 49.079)50%40%Forventet fordeling30%20%10%0%02471012Karakterfordeling –videregående kunstneriskeuddannelser
Figur 26 viser, at karaktererne 12 og 10 ligger hhv. 5 og 9 procentpoint over den forventede for-deling, og at karakteren 7 ligger 3 procentpoint over. Karaktererne 02 ligger 6 procentpoint un-der det forventede, og karakteren 4 ligger 11 procentpoint under. Tabel 50 i bilagsrapporten vi-ser, at andelen af karakteren 02 ikke har ændret sig i den 5-årige periode, mens fordelingen afde øvrige karakterer har varieret med 2-7 procentpoint. 4 % af de karakterer, der blev givet, varikke beståede. Heraf udgør karakteren 00 49 %, og karakteren -3 de 51 %.
7-trins-skalaen
26
Videregående kunstneriske uddannelser under KulturministerietEVA har modtaget karakterer fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Jyske Musik-konservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium samt Syddansk Musikkonservatorium og Skuespil-lerskole, som er de uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, der i overvejende grad an-vender karakterer. Karakterdataene dækker årene 2007/2008-2011/2012, og analysen er baseretpå de samlede tal for bachelor- og kandidatuddannelserne. I bilagsrapportens afsnit 2.7 fremgårtabeller, der viser udviklingen i karakterer over tid og de ikke-beståede karakterer.Figur 27Fordeling af beståede karakterer for musikkonservatorierne (N = 12.429)50%40%30%20%10%0%02471012Forventet fordelingKarakterfordeling –konservatorier
Figur 27 viser, at karaktererne 12 og 10 ligger hhv. 6 og 5 procentpoint over den forventede for-deling, mens karakteren 7 ligger 3 procentpoint over. Karakteren 4 ligger 11 procentpoint underdet forventede, og karakteren 02 ligger 4 procentpoint under. Tabel 52 i bilagsrapporten viser, atkaraktererne i den 5-årige periode har varieret med 1-12 procentpoint. I den 5-årige periode var3 % af de karakterer, der blev givet, ikke beståede. Heraf udgør karakteren 00 74 %, og karakte-ren -3 de resterende 26 %. Brugen af karakteren 00 har varieret i perioden, således at karaktereni 2007/2008 udgjorde 97 %, og i 2010/2011 udgjorde den 53 %.
2.9
De maritime uddannelser
EVA har modtaget karakterdata fra syv ud af ni uddannelsesinstitutioner, der udbyder maritimeuddannelser. Analysen dækker årene 2007/2008-2011/2012, og karakterfordelingen er opdelt påmaskinmesteruddannelsen og de øvrige maritime uddannelser som fx skibsfører eller befarenskibsassistent. Ud af de syv uddannelsesinstitutioner der har indberettet karakterer til EVA, udby-der tre institutioner kun maskinmesteruddannelser, tre institutioner udbyder kun øvrige maritimeuddannelser, og en institution udbyder både maskinmesteruddannelser og øvrige maritime ud-dannelser. I bilagsrapportens afsnit 2.8 fremgår tabeller, der viser udviklingen i karakterer over tidog de ikke-beståede karakterer.MaskinmesteruddannelsenFigur 28Fordeling af beståede karakterer for maskinmesteruddannelsen (N = 24.944)50%40%30%20%10%0%02471012Forventet karakterfordelingKarakterfordeling –maskinmester-uddannelsen
7-trins-skalaen
27
Figur 28 viser, at karaktererne 7 og 12 ligger hhv. 3 og 2 procentpoint over den forventede for-deling Karakteren 4 ligger 5 procentpoint under det forventede, og karaktererne 02 og 10 ram-mer begge præcis den forventede fordeling. Tabel 54 i bilagsrapporten viser, at fordelingen afkaraktererne har varieret med 0-3 procentpoint i den 5-årige periode. 6 % af de karakterer, derblev givet på maskinmesteruddannelserne, var ikke beståede. Heraf udgør karakteren 00 88 %,og karakteren -3 de resterende 12 %.Øvrige maritime uddannelserFigur 29: Fordeling af beståede karakterer for de øvrige maritime uddannelser(N = 22.984)50%40%30%20%10%0%02471012Forventet karakterfordelingKarakterfordeling –øvrige maritime uddannelser
Figur 29 viser, at karaktererne 02 og 7 ligger hhv. 1 og 2 procentpoint over den forventede for-deling, mens karakteren 12 ligger 4 procentpoint over. Karakteren 4 ligger 7 procentpoint underdet forventede, og karakteren 10 rammer præcis den forventede fordeling. Tabel 56 i bilagsrap-porten viser, at karaktererne i den 5-årige periode samlet set har varieret med 1-3 procentpoint.Det dækker bl.a. over, at anvendelsen karakteren 10 i perioden 2007/2008-2008/2009 øgedesmed 5 procentpoint fra 22 % til 27 %, for herefter at falde til 25 % og forblive stabil i periodenssidste tre år. 4 % af de karakterer, der blev givet, var ikke beståede, og heraf udgør karakteren00 87 %, og karakteren -3 de resterende 13 %.
2.10
Uddannelser under Forsvarsministeriet
Forsvaret har indberettet karakterdata til EVA om uddannelser på erhvervsakademi-, bachelor- ogmasterniveau. Karaktererne er givet i perioden 2007/2008-2011/2012, men dækker ikke densamlede population, der har gået på uddannelserne. Karakterdata for uddannelserne på bache-lor- og masterniveauer er indberettet samlet, så i analysen skelnes der ikke mellem disse to ni-veauer. Det har ikke været muligt på grundlag af de indberettede karakterdata at lave en analyseaf udviklingen i karaktergivningen over tid. I bilagsrapportens afsnit 2.9 findes en tabel, der viserde ikke-beståede karakterer.Uddannelserne på erhvervsakademiniveau omfatter de sproglige uddannelser samt lærlingeud-dannelser inden for hæren, flyvevåbnet og søværnet.Figur 30Fordeling af beståede karakterer på forsvarets uddannelser på erhvervsakademiniveau(n = 1.553)50%40%30%20%10%0%02471012Karakterfordeling – forsvaretsuddannelser påerhvervsakademiniveauForventet karakterfordeling
7-trins-skalaen
28
Figur 30 viser, at karaktererne 10 og 12 begge ligger 5 procentpoint over den forventede forde-ling, og at karakteren 7 ligger 7 procentpoint over. Karaktererne 02 og 4 ligger hhv. 7 og 10 pro-centpoint under det forventede. Samlet set var 99 % af de afgivne karakterer beståede. De ikke-beståede karakterer var alle 00.Uddannelserne på bachelor-/masterniveau omfatter grundlæggende officersuddannelser i hæren,flyvevåbnet og søværnet samt operativ føringsuddannelse.Figur 31Fordeling af beståede karakterer på forsvarets uddannelser på bachelor-/masterniveau(N = 4.474)50%40%Forventet karakterfordeling30%20%10%0%02471012Karakterfordeling – forsvaretsuddannelser på bachelor-/masterniveau
Figur 31 viser, at karaktererne 10 og 12 begge ligger 5 procentpoint over den forventede forde-ling, og at karakteren 7 ligger 3 procentpoint over. Karakteren 02 ligger 4 procentpoint underdet forventede, mens karakteren 4 ligger 8 procentpoint under. Der er blandt de indberettedekarakterer ingen ikke-beståede karakterer.
7-trins-skalaen
29
3
Erfaringer med anvendelse afkarakterskalaen
3.1
Delanalysens fokus
Delanalysen, der bygger på interview med censorer, omhandler anvendelsen af 7-trins-skalaen ipraksis, dvs. at den belyser, hvordan skalaen fungerer i konkrete bedømmelsessituationer. Formå-let er at tegne et kvalitativt og nuanceret billede af de udfordringer og muligheder, censorerneoplever, når skalaen anvendes.Overordnet belyser analysen, hvordan skalaen fungerer både med hensyn til at bedømme graderaf målopfyldelse og med hensyn til at sikre en trindifferentiering i bedømmelsen af elevernes/destuderendes præstationer. Ud over disse gennemgående temaer belyser analysen de hjælpemid-ler, censorerne evt. har til rådighed, ud over trinbeskrivelserne i karakterbekendtgørelsen og de”strategier”, de følger, når de bedømmer en konkret præstation. Endelig inddrages forskelle i fa-genes indhold og karakter og i prøveformer med henblik på at belyse, om sådanne forskelle iføl-ge censorerne kan antages at have betydning for, hvordan karakterskalaen fungerer i praksis.Centrale konklusioner„ Efter en indkøringsperiode synes der blandt censorer at være opstået fortrolighed med at an-vende 7-trins-skalaen. Det fremgår dog af analysen, at der fortsat og løbende er et behov forat sikre forståelsen af skalaen og dens anvendelse, fx overfor nytilkomne bedømmere, og forat sikre en samklang i den måde, hvorpå skalaen forstås og anvendes.„ Analysen viser, at karakterskalaens spring medvirker til en sikker differentiering i karaktergiv-ningen. Samtidig kan springene ‟ især omkring karakteren 7 ‟ være årsag til en række udfor-dringer i karaktergivningen, fx i forhold til ønsket om at foretage en nuanceret bedømmelse.„ Det fremgår af analysen, at karakteren -3 opleves negativt, og at den i høj grad anvendes somen undtagelseskarakter, eller at den slet ikke anvendes. De interviewede censorer peger på, atdet kan være vanskeligt at give karakteren -3, bl.a. på grund af de signaler, censorerne ople-ver, at en negativ karakter sender til de studerende.„ Overordnet set udtrykker censorerne tilfredshed med trinbeskrivelserne og med deres koblingtil de faglige mål. Der er dog stor forskel mellem uddannelsesområderne, hvad angår fore-komsten af udfoldede målbeskrivelser for fagene og anvendelsen af trinbeskrivelser i fagene,dvs. beskrivelser der knytter karakterskalaens trinbeskrivelser til målene for de enkelte fag.Datagrundlag og metodeAnalysen bygger på kvalitative data i form af interview med 51 censorer fra forskellige typer afuddannelser og fra forskellige fag. De interviewede censorer dækker alle niveauer i uddannelses-systemet fra udskolingen i folkeskolen til de lange videregående uddannelser på universiteterne.Censorer fra følgende uddannelser/niveauer og fag indgår:„ Folkeskolen: afsluttende karakterer/prøver i dansk, matematik og engelsk.„ Erhvervsuddannelserne: afsluttende prøver på mediegrafiker-, murer- og smedeuddannelser-ne.„ De gymnasiale uddannelser: afsluttende karakterer/prøver i dansk, matematik og engelsk.„ Erhvervsakademiuddannelserne: designteknolog- og finansøkonomuddannelserne.„ Professionsbacheloruddannelserne: bioanalytiker- og socialrådgiveruddannelserne.„ Universitetsuddannelserne: datalogi, fysik, historie og jura.„ Uddannelser under Kulturministeriet: den rytmiske uddannelse på musikkonservatorierne.
7-trins-skalaen
30
„ Uddannelser under Justitsministeriet: fængselsbetjentuddannelsen og grunduddannelsen påPolitiskolen.Den kvalitative tilgang, som er anvendt i delanalysen, giver et nuanceret indblik i censorernes op-fattelser af muligheder og udfordringer ved karakterskalaens anvendelse i praksis. Tilgangen hargjort det muligt at undersøge og analysere bredden og variationen i censorernes ræsonnementer.Den kvalitative tilgang betyder dog, at delanalysen ikke kan bruges til at tegne et repræsentativtbillede af censorernes vurderinger af skalaen. Metoden lægger nemlig vægt på at fremstille for-skellige typer af overvejelser og vise kompleksiteten og variationen i censorernes opfattelser frem-for at vise det repræsentative og typiske.I delanalysen undersøges det, om karakterskalaen fungerer forskelligt afhængigt af karakteren ogindholdet af de uddannelser/fag, hvor den anvendes. Det er dog vigtigt at fastholde, at analysenikke lægger op til sammenligninger af enkeltuddannelsers brug af skalaen.Hovedparten af de interviewede har erfaringer som censorer fra forskellige typer af prøver, og iinterviewene trækker de derfor på deres erfaringer med, hvordan skalaen fungerer i forskelligesammenhænge, fx i mundtlige eller skriftlige prøver. Analysen har dog udelukkende fokus på ka-rakterskalaen og giver ikke grundlag for at sammenligne og vurdere forskellige prøveformer.Analysen har særlig fokus på den summative brug af karakterskalaen. Men da censorerne i folke-skolen og på de fleste ungdomsuddannelser som regel også er undervisere, der giver stand-punktskarakterer, kan undersøgelsen også kaste sideblikke på informanternes opfattelser af ka-rakterskalaen i en formativ sammenhæng.Interviewmaterialet viser en stor bredde i holdninger og erfaringer både inden for de enkelte ud-dannelser/fag og på tværs af dem. Overordnet viser analysen dog, at de samme synspunkter ogovervejelser med hensyn til karakterskalaen går igen på tværs af de forskellige uddannelsesområ-der. Der, hvor bestemte udfordringer eller perspektiver knytter sig særligt til et bestemt uddan-nelses- eller fagområde, vil det fremgå i analysen. En nærmere redegørelse for den anvendte me-tode, herunder en redegørelse for udvælgelsen af censorer til interview, findes i bilagsrapporten. Ibilagsrapporten findes desuden en redegørelse for den ekspertgruppe, der har været tilknyttetarbejdet med delanalysen.
3.2
Tilvænning til en ny karakterskala
Det fremgår af interviewene, at tilvænningen til 7-trins-skalaen ikke har været uden udfordringer,men at karakterskalaen i dag i det store hele er blevet et naturligt redskab for bedømmerne ogifølge deres opfattelse også for eleverne/de studerende.Censorer fortalte, at anvendelsen af skalaen i starten krævede mange overvejelser, og det frem-går, at mange i den første tid konsekvent oversatte fra 13-skalaen. Censorerne gav i intervieweneudtryk for, at de i dag sjældent tænker på den gamle skala, når de skal give karakterer. Underinterviewene refererer censorerne ofte til den gamle skala, men det er især, når de skal forklare,hvad de tænker om den nye karakterskala. Censorer, der arbejder med undervisning og karakter-givning i det daglige, pegede på, at de nu har fået 7-trins-skalaen ”helt ind på rygraden”. Encensorformand fortalte, at der med tiden blandt bedømmerne er opstået en bredere funderetforståelse af karaktertrinnene, som dels betyder, at de er blevet bedre til at forklare eleverne/destuderende, hvordan karaktererne skal forstås, og som dels kvalificerer dialogen mellem eksami-natorer og censorer om karaktergivningen. Men der er også censorer, der pegede på, at der sta-dig findes bedømmere, som endnu ikke har fået tankegangen bag 7-trins-skalaen implementerethelt, og at det stadig kan ske, at der sammenlignes med 13-skalaen. Det nævnes især af censo-rer, der ikke til daglig arbejder inden for undervisningssektoren (aftagercensorer), at det kan væreen udfordring at vænne sig til 7-trins-skalaen, og i nogle tilfælde føler de sig ikke helt trygge vedden nye karakterskala.Det fremgår af interviewene, at indførelsen af en ny karakterskala er ”en meget stor ting”, somdet nødvendigvis vil tage tid at implementere fuldt ud ‟ ikke kun på uddannelserne, men også til7-trins-skalaen31
andre interessenter som aftagere og offentligheden i bred forstand. Censorer understreger der-for, at ændringer i karakterskalaen ikke må gennemføres for tit.Ifølge censorerne har eleverne/de studerende også skullet vænne sig til 7-trins-skalaen, og i dager der forskel på, hvordan de modtager karaktererne, alt efter om de tidligere har været vant tilden gamle skala eller ej. Fx fortalte censorer på ungdomsuddannelserne, hvor mange elever kunhar kendt til den nye skala, at de ikke oplever udfordringer i forbindelse med elevernes modtagel-se af karaktererne. Dog kan der hos elevernes forældre være en manglende forståelse af den nyeskala, og det kan have en afsmittende effekt på eleverne. Censorer på uddannelser, hvor de stu-derende har erfaring med 13-skalaen, pegede på, at nogle studerende stadig sammenligner medden gamle skala. Det kan bl.a. komme til udtryk ved, at de studerende bliver kede af at få et 7-tal, fordi de mere eller mindre bevidst sidestiller det med 7-tallet på 13-skalaen.Interviewmaterialet viser, at det tager tid at implementere selve tankegangen i den nye karakter-skala. Nogle censorer understreger vigtigheden af, at man løbende sikrer, at også nytilkomnecensorer får en indføring i principperne og tankegangen omkring 7-trins-skalaen, sådan som detskete, da skalaen blev indført.
3.3
Den overordnede forståelse af karakterskalaen
EVA har spurgt censorerne om deres overordnede oplevelse af at anvende skalaen i praksis, her-under om skalaen umiddelbart er let eller svær at anvende. Derudover er censorerne blevetspurgt om deres vurdering af de generelle trinbeskrivelser i karakterbekendtgørelsen.Censorerne gav overordnet set udtryk for, at de oplever, at 7-trins-skalaen er nem at anvende.Der peges på, at karaktergivningen sker i forhold til en række konkrete mål for fagene, hvilketgør karaktergivningen mere gennemsigtig. Et andet perspektiv er, at kravet om, at karaktergiv-ningen skal basere sig på tydelige kompetence- og færdighedsmål, har ført til bedre opgavesæt,fx på de gymnasiale uddannelser, fordi der stilles krav om, at opgaverne tydeligt skal afspejle læ-ringsmålene. Det har også bidraget til, at der i højere grad bliver sat fokus på, om eleverne kom-mer omkring alle læringsmål i løbet af undervisningen. Interviewmaterialet viser, at der er storforskel institutioner og uddannelser imellem, med hensyn til hvor udfoldede målbeskrivelserne forfagene er, og hvordan de bliver anvendt. Dette spørgsmål analyseres nærmere i afsnit 3.6. Over-ordnet set kan der dog peges på, at 7-trins-skalaen og tankerne bag den har et potentiale til atskærpe bevidstheden om målene på uddannelserne og understøtte sammenhængene mellemmål, undervisning og prøver.Et perspektiv på 7-trins-skalaens tydelige sammenhæng med de faglige mål er, at skalaen har bi-draget til et større fokus på det faglige i elevernes/de studerendes præstation, og at flid og ”gø-ren sig umage” derfor i mindre grad bliver belønnet. Ifølge censorerne ligger der derfor også enstørre pædagogisk opgave i at anvende 7-trins-skalaen, fordi den i højere grad fordrer, at manbegrunder sin karaktergivning overfor eleverne/de studerende i forhold til de faglige mål og i for-hold til de kompetencer, der er blevet demonstreret. Et perspektiv, som kommer til udtryk i inter-view med censorer på de videregående uddannelser, er, at et stort fokus på de faglige mål træn-ger den mere overordnede, professionelle helhedsvurdering af præstationen i baggrunden.En af de ting, der adskiller 7-trins-skalaen fra 13-skalaen, er antallet af trin. Der er forskellige op-fattelser blandt censorerne, hvad angår vurderingen af 7-trins-skalaens antal trin. Nogle censorerbetragter antallet af trin som passende, og der peges på, at de forholdsvis få trin gør det nemme-re at nå til enighed med en medbedømmer, fordi der i udgangspunktet sjældent er mere end énkarakters forskel mellem bedømmerne, og fordi en mindre uenighed ofte kan rummes inden forét tal. Andre giver udtryk for, at koblingen mellem præstation og karakter i højere grad giver sigselv som konsekvens af de færre trin. Men der er også blandt censorerne repræsenteret både detsynspunkt, at der er for mange trin ‟ især blandt de ikke-beståede karakterer ‟ og det synspunkt,at der er for få trin, særlig i toppen af skalaen. Disse ræsonnementer beskrives nærmere i afsnit3.4.
7-trins-skalaen
32
TrinbeskrivelserneEVA har spurgt censorerne, hvordan de oplever, at trinbeskrivelserne fungerer som udgangspunktfor konkrete bedømmelser. Trinbeskrivelserne er beskrivelserne af de enkelte karaktertrin i be-kendtgørelsen om karakterskalaen. Et dominerende perspektiv blandt censorerne var, at trinbe-skrivelserne er gode, men i sagens natur meget overordnede og derfor ikke kan stå alene, menmå understøttes af udfoldede fagmål eller andre hjælperedskaber, som tilpasser dem til den kon-tekst, der hører til det enkelte fag eller den enkelte uddannelse. Censorerne vurderer, at trinbe-skrivelserne overordnet set fungerer som et godt udgangspunkt for at bedømme, i hvilken graden præstation lever op til fagets mål.Interviewmaterialet tyder på, at trinbeskrivelserne anvendes forskelligt alt efter typen af fag ogprøve. Det fremgår, at bedømmelser i de mere eksakte fag som matematik og fysik ofte under-støttes af redskaber som fx pointsystemer, hvor det opnåede antal point oversættes til en be-stemt karakter efter en fastlagt omsætningstabel. I sådanne fag vil karaktergivning i de mundtligeprøver derfor i højere grad være baseret på en samlet helhedsvurdering end i de skriftlige prøver,og her fortæller censorer, at de i højere grad støtter sig til trinbeskrivelserne. Andre censorer gavudtryk for, at de i højere grad anvender trinbeskrivelserne ved skriftlige prøver, fordi der simpelt-hen er bedre tid til at stoppe op og overveje præstationen i forhold til trinbeskrivelserne. Et tredjeperspektiv er, at trinbeskrivelserne efterhånden ”sidder på rygraden” og kun sjældent tages frem,men at de kan være brugbare i nogle situationer, fx i tilfælde, hvor der er uenighed eller tvivl omen karakter. Det fremgår således, at censorerne anvender trinbeskrivelserne forskelligt.Et perspektiv blandt censorerne var, at ordlyden i nogle af trinbeskrivelserne, fx ”jævn”, ”fortrin-lig” og ”fremragende”, ikke svarer til unges sprogbrug i dag, og at det derfor kan være svært atforklare eleverne/de studerende, hvad den enkelte karakter egentlig udtrykker. Et andet perspek-tiv var, at trinbeskrivelsernes ordlyd er meget generel og derfor kan være svær at tolke. Tvivls-spørgsmål blandt censorerne er fx, hvad forskellen er mellem ”fortrinlig” og ”fremragende”, oghvad formuleringen ”få uvæsentlige mangler” betyder mere præcist.Samtidig fremgår det af interviewene, at forståelsen af de forskellige trinbeskrivelser opstår efter-hånden, i og med den løbende anvendelse af dem. En censor fortalte, at der gradvist udvikler sigen fælles forståelse af trinbeskrivelserne, når bedømmere mødes, og at der efterhånden opstår enkonsensus mellem bedømmere på de enkelte uddannelser og i de enkelte fag om, hvordan hverenkelt karakterbeskrivelse skal tolkes. Interviewene viser, at arbejdet med at opnå en fælles for-ståelse af, hvad trinbeskrivelserne dækker fra fag til fag, er en løbende og vigtig proces. I densammenhæng er et vigtigt opmærksomhedspunkt at sikre, at der stadig findes en overordnet ge-nerel forståelse af 7-trins-skalaen, for at sikre, at skalaen i et fremtidigt perspektiv anvendes på enensartet måde på tværs af uddannelser og fag.Springene mellem karaktererneEt emne, som fylder meget i interviewene, er springene mellem tallene i 7-trins-skalaen. En af be-grundelserne for at indføre større spring var at understøtte en tydelig differentiering mellem ka-raktererne og dermed en større sikkerhed i karaktergivningen. Der er forskellige vurderinger af,om og i givet fald hvordan skalaen lever op til det formål.På positivsiden gav censorer udtryk for, at skalaen er let at anvende, fordi der er færre tal at væl-ge mellem. Censorer nævner fx, at man i dag undgår mange af de diskussioner mellem bedøm-merne, som før opstod i grænselandet mellem karaktererne 7, 8 og 9, fordi 7-trins-skalaen ikkeer opdelt i lige så mange trin omkring midten. Disse censorer gav således udtryk for, at de storespring giver en sikkerhed i karaktergivningen, sådan som det også er intenderet i Karakterkom-missionens betænkning om karakterskalaen.7-trins-skalaens spring er samtidig et af de områder, hvor censorerne oplever de største udfor-dringer. Nogle censorer beskriver springet mellem 7 og 10 som den største udfordring ved at an-vende skalaen. Nogle begrunder det med, at det netop er her ‟ på vej mod den høje ende af ska-laen ‟ at der er størst behov for at kunne differentiere karaktererne og være mere specifik i vur-deringen af elevernes/de studerendes præstation. Et perspektiv blandt censorerne er, at de storetrin gør det nemmere at nå til enighed med eksaminator, men når der fx er uenighed om karak-7-trins-skalaen33
tererne 7 og 10, bruger man til gengæld ofte meget tid på at blive enige, fordi forskellen på deto karakterer opleves som stor. Et andet perspektiv er, at det lille antal trin i den øvre del af skala-en (7, 10 og 12) betyder, at nuancerne i karaktergivningen er blevet mindre, når man sammen-ligner med 13-skalaens antal af trin i den øvre ende af skalaen (8, 9, 10, 11, 13).Andre censorer peger på, at springet mellem 4 og 7 er den største udfordring, og de giver udtrykfor, at der er mange diskussioner mellem eksaminator og censor om de to karakterer. Det frem-går af interviewene, at årsagen til, at netop disse to spring opleves som udfordrende, er, at disseto spring er større rent numerisk end skalaens øvrige spring. De store spring mellem karaktererne(i forhold til 13-skalaen), har ifølge censorerne også betydning for, hvordan de studerende mod-tager karaktererne. En censor peger fx på, at de store spænd i skalaen medfører en forpligtelse tilat melde tilbage til eleverne/de studerende, og at man i højere grad forklarer den karakter, be-dømmerne er landet på. Andre peger på vigtigheden af at forklare eleverne/de studerende, at ka-raktererne er brede, og at den samme karakter kan dække over meget forskellige præstationer.Sammenfattende kan man sige, at karaktergivningen ifølge censorerne er blevet mere sikker med7-trins-skalaen, men også, at evt. ”tvivlstilfælde” i dag kræver grundigere overvejelse. Det frem-går af interviewene, at der er forskel på, hvordan trinnene opfattes. Nogle opfatter ikke tallenesom tal, men som en række faste værdier, som fx lige så godt kunne være A, B, C osv. For andreer det springene mellem tallene, som er væsentlige, og for dem er fokus fx på, at der er længeremellem 4 og 7 end mellem 2 og 4, samt på de signalværdier, der ligger i det. Disse forskelle på,hvordan trinnene opfattes, går igen i censorernes fortællinger om, hvordan elever og studerendereagerer på karaktererne. Fælles for disse forståelser er, at de ikke alene forholder sig til de vær-dier, der udfoldes og beskrives i trinbeskrivelserne, men at der tilsyneladende er andre, mere psy-kologiske mekanismer, som spiller ind på forståelsen af karakterskalaen. Dertil kommer, at trinbe-skrivelserne er baseret på ord. Nogle censorer er i den forbindelse inde på, at det ikke er muligt atanvende så præcis en sprogbrug, at der ikke vil være forskellige opfattelser af, hvor stor værdiforskellige tillægsord rummer. Disse censorer understreger betydningen af, at trinbeskrivelserneunderstøttes af præcise målbeskrivelser og en vedvarende dialog mellem bedømmerne, fx i formaf censormøder.
3.4
Udfordringer ved karaktererne
Censorerne er blevet spurgt, om der er nogle karakterer på 7-trins-skalaen, som i særlig grad gi-ver udfordringer. Det kan være, når bedømmerne skal blive enige om en karakter, eller når karak-teren gives til eleverne/de studerende. Censorerne fremhæver især karaktererne -3, 7 og 12. I detfølgende analyseres censorernes pointer om hhv. topkaraktererne, middelkaraktererne og dennedre ende af skalaen med særlig fokus på de tre nævnte karakterer.
TopkaraktererneOverordnet set gav censorerne udtryk for, at 10-tallet er ukompliceret at anvende. Censorernehar dog væsentlige synspunkter relateret til 12-tallet. Et perspektiv er, at det kan være en udfor-dring at skabe enighed mellem bedømmerne om, hvad der skal til for at give 12. Nogle oplever,at 12-tallet har fået den rolle, det var tilsigtet, nemlig som en topkarakter, hvor mindre mangleraccepteres. Andre giver udtryk for, at mange bedømmere betragter 12-tallet som noget, der kungives ved en fejlfri præstation, og at det kan være en langvarig proces at ændre tankegang i for-hold til topkarakteren, som under 13-skalaen kun blev givet undtagelsesvist. I det store hele ud-trykker censorerne tilfredshed med, at undtagelseskarakteren er væk, og det fremhæves, at an-vendelsen af 12-tallet er mere gennemsigtig end anvendelsen af det gamle 13-tal. Hvis man leverop til alle mål for faget, er man sikker på at få 12, og ifølge en censor undgår man derved, at an-vendelsen af topkarakteren bliver et spørgsmål om personlig holdning eller smag, eller at der op-står en skævhed i anvendelsen af topkarakteren, fordi nogle er ”mere nærige med det end an-dre”. Der er dog tilsyneladende stadig forskel på, hvor ”nærige” bedømmere er med 12-tallet.Nogle er af den holdning, at der bliver givet for mange 12-taller, mens andre mener, at der stadigbliver givet for få. Billedet er således ikke entydigt, jf. i øvrigt kapitel 2.Der er dog også den holdning repræsenteret blandt censorerne, at man mangler en undtagelses-karakter. En censor fra en uddannelse med kunstneriske elementer giver fx udtryk for, at 7-trins-7-trins-skalaen34
skalaen i mindre grad giver mulighed for at belønne den virtuose præstation og markere, at derher er tale om et helt særligt talent.MiddelkaraktererneEt dominerende perspektiv blandt censorerne er, at 7-tallet er meget bredt, og for nogle forbredt. Nogle oplever denne bredde som positiv, fordi den skærper overvejelserne forud for an-vendelsen af karakteren. Andre mener modsat, at det bliver for nemt at give 7, fordi ”den er såbred, at den kan rumme det meste”. Der peges på, at udfordringen hænger sammen med af-grænsningen til karaktererne 10 og 4. Det påpeges fx, at det er svært at give 7, hvis præstatio-nen er på et niveau lige under 10, fordi der er så langt ned til 7, og at man her ofte vil ende på et10-tal. Det fremgår af interviewene, at springene ifølge disse censorer gør det vanskeligt at efter-leve den store bredde, der er tiltænkt 7-tallet, og at det kan indebære en risiko for en glidning ikaraktererne.Mange af de samme synspunkter går igen i kommentarerne til 4-tallet. De interviewede censorervurderer, at 4 og 7 tilsammen dækker over et meget bredt spektrum og dermed meget forskelli-ge præstationer. Det synes især at være i forhold til den formative karaktergivning, at der kanvære udfordringer relateret til karaktererne 4 og 7, jf. afsnit 3.7.Den nedre del af skalaenMens 02 og 00 kun får sparsomme kommentarer med på vejen, er karakteren -3 et af de emner,som fylder meget i interviewene. Der peges på, at 02 er en forholdsvis smal karakter sammenlig-net med 00 og 4. Det kan skyldes, at 02 som den eneste karakter på 7-trins-skalaen er defineretsom et fast punkt, nemlig som det minimalt acceptable, mens de øvrige karakterer i højere grader defineret som intervaller. Et perspektiv blandt censorerne er, at 02 kan være en svær karakterat give, og at netop denne karakter kan være årsag til klager fra studerende. De begrunder detmed, at der er noget psykologisk ved 0’et foran 2-tallet, som får det til at virke stigmatiserende.Derudover peges der på, at det kan virke besynderligt at give 00 til en elev, som faktisk har noglerigtige svar i sin besvarelse, fordi 0 ofte betragtes som den lavest mulige værdi.Et dominerende perspektiv blandt censorerne er, at karakteren -3 kan være meget svær at givepå grund af de signaler, de oplever, at en negativ karakter sender. Det nævnes i den sammen-hæng, at det er svært at skelne mellem 00 og -3 ud fra beskrivelsen af karaktererne i trinbeskri-velserne. Under interviewene blev der peget på, at nogle censorer sjældent eller aldrig giver -3,mens andre anvender karakteren en gang imellem, især ved skriftlige prøver, hvor den fx givesved blanke afleveringer. Det blev nævnt, at -3 kan have den funktion, at man kan fortælle enelev, at eleven ikke hører til på den pågældende uddannelse, hvis der fx slet ikke er sket en vi-denstilvækst i forhold til det forventede indgangsniveau. Blandt censorerne findes dog også detperspektiv, at -3 opleves som en strafkarakter og en ydmygelse af eleverne/de studerende. Et an-det perspektiv er, at hvis man giver karakteren -3, er det meget vigtigt, at eksaminator ”tagerhånd om eleven” efterfølgende og forklarer, hvorfor karakteren er givet.
3.5
At anvende karakterskalaen absolut
Bekendtgørelsen om karakterskalaen kræver, at den skal anvendes absolut, dvs. at karakteren ik-ke må fastsættes med henblik på at opnå en bestemt samlet fordeling af karaktererne, men alenepå baggrund af en vurdering af graden af målopfyldelse i hver enkelt præstation set i forhold tilmålene for det pågældende fag og den pågældende uddannelse. Censorerne har forskellige op-levelser af, hvorvidt der knytter sig udfordringer til det at anvende skalaen absolut. Et perspektiver, at det er ukompliceret at anvende karakterskalaen absolut. Det nævnes i den forbindelse, atmålbeskrivelsernes udførlighed eller det forhold, at der er en fælles forståelse bedømmere imel-lem af sammenhængen mellem mål og trinbeskrivelser, gør det forholdsvis nemt at bedømme enpræstation absolut i forhold til målene. Censorer i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne for-tæller desuden, at de har stor hjælp af de øvrige tilgængelige hjælpemidler i forhold til at foreta-ge en absolut vurdering, fx i form af typebesvarelser til forskellige karaktertrin.Et perspektiv blandt censorerne er, at man som bedømmer altid vil være påvirket af den konkreteeksamenssituation og det samlede niveau blandt de elever, man bedømmer. En censor fra de7-trins-skalaen35
gymnasiale uddannelser fortalte fx, at når man sidder i en eksamenssituation, hvor den første elevpræsterer til karakteren 02, og eksaminator fortæller, at vedkommende er en af de dygtigste påholdet, vil man være tilbøjelig til at hæve karakteren, fordi det vil være ”ubærligt at dumpe enhel klasse”.Det er en gennemgående holdning i interviewene, at udførligheden i målbeskrivelserne for detpågældende fag har stor betydning for, hvor let eller svært det er at foretage absolutte bedøm-melser. Der synes endvidere at være forskellige forståelser blandt censorerne af, hvad der ligger ikravet om en absolut bedømmelse, som tilsyneladende bunder i en uklarhed hos nogle censorerom, hvad det betyder, når der tales om en forventet karakterfordeling på sigt. Det fremgår af derelevante bekendtgørelser, at der ikke må tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne.Det fremgår af interviewene, at nogle censorer undertiden alligevel føler sig forpligtede til at tagehensyn til den forventede karakterfordeling i deres konkrete praksis. De fortæller, at de, ud overat se på målene for det pågældende fag, også skeler til oversigten over den forventede fordeling,når de fx skal give skriftlige karakterer, hvor man sidder med en stor mængde opgaver. En sådanskelen til den forventede karakterfordeling ses også i nogle tilfælde i forbindelse med forcensur,fx ved prøver, hvor der udarbejdes en omsætningstabel fra antal point til bestemte karakterer påbaggrund af oversigter over pointfordeling i den samlede population.
3.6
Målbeskrivelser og andre hjælpemidler
Et centralt krav i 7-trins-skalaen er, at elevernes/de studerendes præstationer vurderes i forhold tilde mål, der er opstillet for faget eller fagelementet. Censorer fremhæver denne sammenhængsom positiv og vigtig, fordi den skaber tydelighed om vurderingsgrundlaget, når der gives karak-terer. Det fremgår af det samlede interviewmateriale, at der er stor forskel uddannelser imellem,hvad angår systematikken i udarbejdelsen og anvendelsen af målbeskrivelser for fagene.På de gymnasiale uddannelser og i folkeskolen er der udarbejdet mål for fagene fra centralt hold.Censorerne på disse områder vurderer, at målbeskrivelserne er af høj kvalitet, og at de anvendesover en bred kam i vurderingen af elevernes præstationer. På de øvrige uddannelser er der enmindre grad af central styring, og her er det i højere grad op til de enkelte uddannelser at udar-bejde målbeskrivelser for fagene. På nogle uddannelser spiller censorformandskabet samtidig encentral rolle og får fx studieordninger for de forskellige fag i høring eller er med til at udarbejdemålbeskrivelser. Men der er ikke nogen gennemgående organisering af, hvordan målbeskrivelserudarbejdes og kvalitetssikres på tværs af disse uddannelser, og censorerne vurderer, at målbeskri-velsernes kvalitet er varierende, især fordi de ofte er meget brede.Det fremgår, at der nogle steder i universitetsverdenen har været modstand imod at anvendemålbeskrivelser i karaktergivningen, og censorer fra universitetsuddannelser gav under inter-viewene udtryk for, at målbeskrivelserne er meget overordnende, og at ikke alle anvender måle-ne. Der er en holdning om, at hvis man er vant til at undervise i et fag, ved man også intuitivt,hvilke mål for og krav til faget der gør sig gældende, fordi der i det løbende samarbejde med an-dre undervisere opstår en konsensus om, hvad der forventes af de studerende. De videregåendeuddannelser og erhvervsuddannelserne benytter sig ofte af aftagercensorer, som ikke undervisertil daglig, og under interviewene peges der på, at disse censorer kan have et særligt behov for athave adgang til udførlige målbeskrivelser eller bedømmelseskriterier. Der peges dog også på, ataftagercensorernes erfaring fra arbejdsmarkedet og deres kendskab til de kompetencer, der erbehov for på de forskellige fagområder, er nok så vigtige, når de skal bedømme en eksamens-præstation.Foruden målbeskrivelserne for fagene findes der en række hjælpemidler, som er beregnet på atunderstøtte karaktergivningen. Anvendelsen af sådanne hjælpemidler er udbredt blandt censo-rerne på de gymnasiale uddannelser og i folkeskolen. Her er der fra centralt hold (fagkonsulen-terne) gjort meget ud af at udarbejde hjælpemidler, og censorerne nævner bl.a. censorvejlednin-ger, typeeksempler på besvarelser til bestemte karakterer (typisk 02, 7 og 12), forcensur, rettevej-ledninger og udfoldede bedømmelseskriterier knyttet til de enkelte opgaver i et opgavesæt.
7-trins-skalaen
36
På de øvrige uddannelser er det i højere grad op til faglige udvalg og censorinstitutioner at udar-bejde hjælpemidler til bedømmelsen. Det fremgår af interviewene, at der på nogle uddannelser,især ved de mere standardiserede prøver, findes rettevejledninger, fx med angivelse af, hvormange point hver enkelt opgave skal give, og hvordan der oversættes fra point til karakter. Påerhvervsuddannelserne vil de faglige udvalg ofte udfærdige retningslinjer for bedømmelsen afsvendeprøver.På de videregående uddannelser er det censorinstitutionerne, der især tager ansvar for at under-støtte arbejdet med karaktergivningen. Et forhold, der nævnes i interviewene, er de fælles drøf-telser på censormøder, hvor man afstemmer måden at give karakterer på. Disse møder fremhæ-ves af flere som værdifulde og nødvendige. Det fremgår samtidig, at der er stor forskel på, hvormegen central forberedelse og opsamling der er på karaktergivningen på de forskellige videregå-ende uddannelser, og nogle censorer efterlyser, at der arbejdes på at opnå en større samstem-mighed mellem censorerne i måden at gå til karaktergivningen på.Blandt de interviewede censorer er der generelt tilfredshed med kvaliteten af de hjælpemidler,som er til rådighed, men der er forskellige opfattelser af, hvor stort behovet for hjælpemidler er.Især censorer fra de gymnasiale uddannelser og folkeskolen efterlyser flere hjælpemidler, her iform af flere typeeksempler på karakterer end dem, der allerede eksisterer. Der er dog også cen-sorer på disse områder, der bemærker, at brugen af hjælpemidler kan tage overhånd, således atråderummet for den professionelles faglige helhedsvurdering af målopfyldelsen bliver begrænset.På de videregående uddannelser blev der givet udtryk for, at censorerne er erfarne og kvalificere-de og derfor ikke har brug for andre hjælpemidler end målbeskrivelserne.
3.7
Oplevelse af forskelle
I interviewene blev censorerne bedt om at forholde sig til, om 7-trins-skalaen fungerer på sammemåde, når den anvendes ved forskellige prøveformer, fx skriftlige og mundtlige prøver eller vedprojektprøver med et betydeligt vejledningselement undervejs i processen. Censorerne blev end-videre spurgt, om uddannelsens karakter og specifikke indhold har betydning for, hvordan skala-en fungerer i praksis. Endelig havde censorerne fra folkeskolen og ungdomsuddannelserne mu-lighed for at kommentere, om skalaen fungerer forskelligt i summative og formative sammen-hænge, dvs. om skalaen fungerer forskelligt, alt efter om den anvendes til bedømmelser i en ek-samenssituation eller til løbende bedømmelser undervejs i et uddannelsesforløb.7-trins-skalaen i forhold til forskellige prøveformer7-trins-skalaen fungerer ifølge de interviewede censorer ikke forskelligt i sig selv, når den benyt-tes ved forskellige prøveformer. En given karakter står således for den samme grad af målopfyl-delse uanset prøveform. Et perspektiv blandt censorerne er, at bedømmelsessituationerne vedskriftlige prøver er anderledes end ved mundtlige prøver. Ved skriftlige prøver skal censor kunforholde sig til elevens arbejde, mens en censor ved mundtlige prøver også har eleven selv ogisær dialogen med eleven at forholde sig til. Ved mundtlige prøver kan censor således selv influe-re på situationen, fx ved at stille supplerende spørgsmål ‟ og dermed være med til at genereredet grundlag, bedømmelse skal omfatte.Nogle censorer bemærker, at prøveindholdet ved skriftlige prøver ofte er mere standardiseret endved mundtlige prøver, selv om der naturligvis er forskelle fra fag til fag. Skriftlige prøver i mate-matik nævnes som eksempel på meget standardiserede prøver. De interviewede matematikcenso-rer vurderer i den forbindelse, at mundtlige bedømmelser ofte kræver flere overvejelser, bådefordi de mundtlige prøver netop ikke er standardiserede på samme måde som de skriftlige prø-ver, og fordi de mundtlige prøver kan forløbe meget forskelligt.Et perspektiv blandt censorer, der har erfaring med både mundtlige og skriftlige prøver, er, at derved mundtlige prøver gives lidt færre yderkarakterer, hvilket skyldes prøvernes ikke-standardiserede karakter. Det begrundes desuden med, at man ved skriftlige prøver ”ikke kansnakke sig ud af det faglige”, hvorimod bedømmerne gennem dialogen under mundtlige prøverofte vil være i stand til at ”finde et eller andet”, så eksaminanden kan undgå deciderede bundka-rakterer. Til gengæld, anføres det, vil man ved mundtlige prøver i højere grad risikere at løbe ind i7-trins-skalaen37
fejl og mangler undervejs i præstationen, hvorfor det kan være sværere at opnå en topkarakter.Et andet perspektiv er, at der gives lidt flere yderkarakterer ved mundtlige prøver end ved skriftli-ge. Informanterne bag dette perspektiv argumenterer for, at dialogen med eksaminator og cen-sor fremmer muligheden for at eksponere både særlige styrker og særlige svagheder.Et andet forhold, der kan forklare, at nogle censorer oplever, at skalaen anvendes forskelligt vedskriftlige og mundtlige prøver, er, at der ofte er tale om en arbejdsdeling mellem skriftlige ogmundtlige prøver, med hensyn til hvilke faglige mål, der bliver testet i prøverne, fx således at dettypisk er de mere ”bløde” og fortolkningsbare mål, der testes ved mundtlige prøver. Ved mundt-lige prøver indgår desuden en række andre forhold i helhedsbedømmelsen, fx elevernes/de stude-rendes evne til at indgå i en faglig dialog.De forhold, censorerne fremhæver som typiske ved mundtlige prøver, gælder endnu mere udtaltved projektprøver og specialer. Disse prøvetyper er kendetegnet ved, at elevernes/de studerendesrapporter udgør en vigtig del af bedømmelses- og/eller eksaminationsgrundlaget, og at de typisker udarbejdet under vejledning. Ifølge censorerne vil karaktererne ligge højere ved sådanne prø-ver end ved mere traditionelle skriftlige prøver. Det samme vurderes at være tilfældet ved prøver,der rummer portfolioelementer, dvs. prøver, hvor eleverne/de studerende fremlægger en rækkeeksempler på arbejder fra undervisningen.Sammenfattende peger de interviewede censorers opfattelse af prøveformernes betydning altsåpå, at trinnene i karakterskalaen står for det samme, dvs. for den samme grad af målopfyldelse ‟uanset hvilken prøveform der benyttes. Men prøveformen kan have betydning for, i hvilket om-fang de forskellige karaktertrin bliver benyttet.7-trins-skalaen i forhold til uddannelsernes/fagenes karakter og indholdCensorerne i undersøgelsen hæfter sig ved, at forskelle i fagenes karakter og nærmere indholdkan have betydning for, hvordan skalaen anvendes i praksis. Det gælder bl.a. vægtningen mellemfaktuelle elementer og mere analytiske og fortolkende elementer i de enkelte fag. Der peges fxpå, at yderkaraktererne nok bliver anvendt mere hyppigt i historie end i dansk på de gymnasialeuddannelser, netop fordi historie indeholder et forholdsvis stort faktuelt element i sammenligningmed dansk, der først og fremmest er et analyse- og fortolkningsfag. Når faktuelle videnselemen-ter fylder meget i et fag, vil der ifølge censorer, som har erfaring med prøver i både historie ogdansk, ofte være kontant afregning for fejl og mangler, men det vil til gengæld også være lettereat få point for det rent redegørende.Uddannelsernes karakter og specifikke indhold får særlig betydning i karaktergivningen på er-hvervsuddannelserne og på de kunstneriske uddannelser. Disse uddannelser har det til fælles, atde rummer betydelige praktiske færdighedselementer rettet mod et bestemt arbejdsmarked. Denfærdiguddannede murer skal kunne lægge et badeværelsesgulv hos kunden, så vandet løber denrigtige vej, og så det ser pænt ud, og den færdiguddannede fra konservatoriet skal være i standtil at spille på sit instrument, så han kan indgå i en professionel musikalsk sammenhæng. Det bli-ver således et centralt kriterium i den afsluttende bedømmelse, om eleven eller den studerendeopfylder de professionelle krav i den metier, vedkommende er ved at uddanne sig til. Hvis detvurderes at være tilfældet, mener flere af de interviewede censorer, at eleven/den studerende skalhave karakteren 12 ‟ for han løser jo sin opgave med få og uvæsentlige fejl. Karaktererne i så-danne fag vil derfor, ifølge de interviewede censorer på disse uddannelser, tendere til at liggeforholdsvis højt, og der vil forholdsvis sjældent være brug for karakterer under 7, da ele-ver/studerende, der har svært ved at opnå denne karakter, sjældent vil nå frem til de afsluttendeprøver. Det skyldes, at de aldrig vil være begyndt på den pågældende uddannelse, eller at de bli-ver stoppet af optagelsesprøver eller holder op inden den afsluttende prøve.Det særlige ved erhvervsuddannelserne og de kunstneriske uddannelser viser sig også på en an-den måde. Flere censorer fra disse uddannelser giver således udtryk for, at de savner undtagel-seskarakterer til særlig dygtige elever og studerende. De oplever nemlig, at de ikke har mulighedfor at belønne de eksaminander, der løser deres opgave på en særlig fremragende måde ‟ medet særligt talent eller med en særlig kreativitet eller virtuositet, der række ud over de professionel-le standarder, der er gængse i det pågældende fag. På nogle erhvervsuddannelser bliver dette7-trins-skalaen38
savn dækket, ved at man har mulighed for at belønne en elev med topkarakter yderligere med enbronze- eller sølvmedalje, hvis eleven i sit svendestykke har demonstreret professionelle færdig-heder, der rækker ud over blot at være kendetegnet ved få og uvæsentlige fejl. På disse uddan-nelser har man altså mulighed for at supplere en bedømmelse på 7-trins-skalaen med en yderlige-re bedømmelse i form af et medaljesystem til de elever, der har fået topkarakteren.7-trins-skalaen i summative og formative sammenhængeEt perspektiv blandt censorer i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser er, at 7-trins-skalaenfungerer bedst, når den bruges summativt, hvorimod den ikke fungerer lige så godt, når denbruges i forbindelse med undervisningen i en formativ sammenhæng, dvs. når den anvendes medet pædagogisk sigte, fx i forhold til at give en elev en nuanceret indsigt i egne styrker og svaghe-der eller i hans eller hendes faglige progression. Disse censorer hæfter sig ved, at de færre trin i7-trins-skalaen betyder, at de enkelte trin bliver meget brede, så de kommer til at rumme flere ogmere forskellige præstationer. Det er især 7-tallet, der opleves som bredt. Censorerne fortaltebl.a. om elever, der i løbet af en periode udviklede sig fagligt fra at ligge ”i bunden” af 7-tallet,tæt på grænsen til et 4-tal, til at ligge ”i toppen” uden dog at være nået helt op til 10-tallet.Censorerne fremhæver i den sammenhæng, at de savner muligheden for at honorere en sådanfremgang ved hjælp af karakterskalaen. Den pågældende elev vil nemlig stadig få karakteren 7 ‟uanset at han har gjort store fremskridt.Billedet blandt de interviewede censorer er dog ikke entydigt på dette punkt. Andre censorer gi-ver udtryk for, at de ikke oplever den store forskel, hvad enten de bruger skalaen summativt ellerformativt. Nogle tilføjer, at det vigtige i den formative karaktergivning ikke er tallet i sig selv. Det,der især har betydning ifølge disse censorer, er dialogen med eleven med anvisninger på, hvor-dan eleven kan forbedre sig, og med aftaler om, hvad eleven og underviseren skal være særligopmærksomme på i den kommende periode. Censorer understreger i denne sammenhæng, atdet også er en vigtig opgave at bevidstgøre eleverne om, at karaktererne er brede, så de ikke kunsammenligner karakterer, der er afgivet inden for et trin, men også i forhold til trinnet ovenover.
3.8
Forskellige karakterstrategier
EVA har spurgt censorerne, om de følger en særlig strategi, når de giver karakterer, fx om de gi-ver karaktererne ”oppefra” eller ”nedefra” eller fra midten. Censorernes svar viser, at de benytterforskellige strategier, og at billedet er meget varieret inden for de enkelte fag/uddannelser.Et perspektiv på 7-trins-skalaen er, at man som bedømmer skal starte ”oppefra”. Når en eksami-nand kommer ind ad døren til en mundtlig prøve, har han derfor som udgangspunkt et 12-tal.Antallet og karakteren af de fejl, der evt. viser sig under eksaminationen, er derefter afgørendefor, hvilken karakter eksaminanden ender med at få. Andre censorer peger dog på, at de ikke fø-ler sig goldt tilpas med denne fremgangsmåde, da den efter deres vurdering udelukkende foku-serer på fejl og mangler. De tager i stedet udgangspunkt i et 7-tal, svarende til den grad afmålopfyldelse, de typisk møder hos eksaminanderne. Forløbet af eksaminationen bestemmerdernæst, hvor langt væk fra 7-tallet ‟ op eller ned ‟ den endelige karakter skal befinde sig. Ettredje perspektiv blandt censorerne er, at de begynder med at tage stilling til, om præstationenkan antages at være bestået, inden de ”fintuner” karakteren og ser, ”hvad der kan være pladstil”. Disse censorer er altså tilbøjelige til at opfatte karakteren 02 som det afgørende trin på ska-laen, da denne karakter adskiller sig fra de andre karakterer ved at markere grænsen mellem detacceptable og det ikke acceptable.HelhedsbedømmelseEn præstation til en prøve består typisk af flere delopgaver, og den omfatter som regel forskelligefaglige aspekter og kompetencer. Præstationen bedømmes imidlertid med én karakter, som i sid-ste ende samler bedømmelsen af de enkelte delopgaver og de forskellige elementer i præstatio-nen i en samlet bedømmelse. Karakteren skal således afspejle et helhedsindtryk af præstationen.Interviewmaterialet viser imidlertid, at der er forskel på, hvordan de interviewede censorer hånd-terer opgaven med at foretage helhedsbedømmelser.
7-trins-skalaen
39
Ved standardiserede prøver, fx skriftlige prøver i matematik, vil censorerne typisk tildele de enkel-te delopgaver et antal point ud af det antal point, de har til rådighed til hver delopgave. Pointenetælles sammen, og via en omsætningstabel oversættes pointsummen til en karakter efter 7-trins-skalaen. Først nu kommer helhedsindtrykket i spil, hvor censor vurderer, hvilken karakter opgavenskal have ud fra et helhedsindtryk. Hvis karakteren på baggrund af helhedsindtrykket adskiller sigfra den karakter, pointberegningen lægger op til, må bedømmerne vende tilbage og se, om di-skrepansen skyldes, at de har været for tilbageholdende eller for gavmilde i tildelingen af point tilbesvarelserne af de enkelte delopgaver, eller om det i stedet er det umiddelbare helhedsindtryk,der ikke holder for en nærmere efterprøvelse.Ved andre prøvetyper, fx ved svendeprøver på erhvervsuddannelserne, vil rækkefølgen ofte væreden omvendte. Her vil bedømmerne typisk starte med en helhedsbedømmelse af det produkt,eleven har fremstillet, for derefter at gå produktet efter i sømmene for at se, om det umiddelbarehelhedsindtryk kan holde, når man vurderer målopfyldelsen i forhold til de forskellige kompeten-cer, som produktet og præstationen under prøven viser.Endelig er der i nogle tilfælde tale om en mere løbende helhedsbedømmelse, hvor censor efter athave læst en indledende del eller have hørt på eksaminanden i kort tid fastsætter en karakter forsig selv, som efterfølgende korrigeres op eller ned, efterhånden som eksaminationen skriderfrem. Censorer, der følger denne strategi, foretager til sidst en samlet helhedsbedømmelse medhenblik på at vurdere, om den karakter, de var nået frem til gennem den løbende helhedsbe-dømmelse, faktisk holder.
7-trins-skalaen
40
4
Karakterskalaens internationaleanvendelighed
4.1
Delanalysens fokus
Da 7-trins-skalaen blev indført, var det et vigtigt formål, at karakterskalaen skulle være internati-onalt anvendelig og ikke i sig selv skulle lægge hindringer i vejen for international mobilitet. Der-udover vurderede Karakterkommissionen det som afgørende, at danske karakterer og eksaminerkan benyttes internationalt, jf. Karakterkommissionens betænkning. På den baggrund kan detbetragtes som væsentligt, at karakterer kan oversættes til og fra 7-trins-skalaen, og at karakter-skalaen kan formidles internationalt. Oversættelse kan bl.a. bidrage til at give danske arbejdsgive-re et indblik i, hvordan en dansk studerende er blevet bedømt i udlandet, og formidlingsaspektetkan bl.a. have betydning, hvis en dansk studerende skal optages på en uddannelsesinstitution iudlandet. I delanalysen belyses disse aspekter for studerende på de videregående uddannelser iDanmark. Der er primært fokus på den udgående mobilitet og de danske studerende, mens inputvedrørende indgående mobilitet og de internationale studerende er inddraget i det omfang, detvurderes at være relevant.Karakterskalaen kan have betydning for den internationale mobilitet, men der er også andre fak-torer, som har en væsentlig og måske større betydning for mobiliteten. Ifølge informanterne, derhar bidraget til denne delanalyse, kan følgende faktorer have en betydning:„ Samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutioner og praktiksteder i udlandet„ Muligheder for at få merit for udlandsophold„ Økonomiske omkostninger og omfanget af planlægning i forbindelse med udlandsopholdet.En overordnet pointe i denne delanalyse er derfor, at karakterskalaen ikke kan forventes at løsealle udfordringer relateret til international mobilitet. Karakterskalaens internationale anvendelig-hed afhænger nemlig ikke kun af skalaen selv, men også af, hvordan andre lande har indrettetderes karakterskalaer, og hvordan de anvendes.Centrale konklusioner„ Datamaterialet tyder ikke på, at 7-trins-skalaen i sig selv lægger hindringer i vejen for interna-tional mobilitet. Der peges dog på, at omregningen mellem 7-trins-skalaen og ECTS-skalaenkan være en udfordring i forbindelse med danske studerendes optag på uddannelsesinstituti-oner i udlandet.„ Oversættelse af karakterer kan være relevant for studerende, der har været på studieophold iudlandet eller gennemført en hel uddannelse i udlandet, og som ønsker at formidle de karak-terer, de har opnået, til danske arbejdsgivere. Regelgrundlaget angiver dog, at universitetsstu-derende ikke har mulighed for at få oversat deres karakterer fra udlandet og få dem skrevetind i deres eksamensbevis. Denne mulighed eksisterer for studerende på erhvervsakademierog professionshøjskoler samt på de videregående uddannelser under Kulturministeriet. Infor-manternes input tyder på en varierende praksis for oversættelse af karakterer på disse uddan-nelser.„ I sammenligningen af 7-trins-skalaens og 13-skalaens internationale anvendelighed peges derpå både fordele og ulemper. Det fremhæves bl.a. som positivt, at undtagelseskarakteren 13 erafskaffet, og at 7-trins-skalaen er kompatibel med ECTS-skalaen. Fra et mere kritisk perspektivpeges der på, at de ujævne spring i 7-trins-skalaen og karakteren -3 kan være svære at forkla-re i udlandet og til udenlandske studerende.
7-trins-skalaen
41
Datagrundlag og metodeAnalysen er baseret på 15 interview gennemført som telefoninterview med informanter, der harsærlig erfaring med eller indsigt i karakterskalaens internationale anvendelighed. Her følger enoversigt over de informanter, der er blevet interviewet:„ En repræsentant fra Danske Studerendes Fællesråd (DSF)„ Tre medarbejdere fra erhvervsakademier„ Fem medarbejdere fra professionshøjskoler„ Tre medarbejdere fra universiteter„ En medarbejder fra et musikkonservatorium„ Karakterkommissionens formand Katherine Richardson„ Lektor ved Aalborg Universitet Bettina Dahl Søndergaard.Endvidere er der gennemført et interview med syv medarbejdere fra Styrelsen for Universiteter ogInternationalisering og Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, som harbidraget med relevant baggrundsviden til delanalysen.Derudover er følgende dokumenter inddraget i analysen for at give baggrundsinformation ogyderligere perspektiver på 7-trins-skalaens internationale anvendelighed:„ Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser 2009/10, udarbejdet af Styrelsen for In-ternational Uddannelse i 2011.„ Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser 2011/12, udarbejdet af Styrelsen for Vide-regående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Endnu ikke offentliggjort ved evalueringens af-slutning.„ ”International mobilitet med den nye danske karakterskala?”. Artikel af Bettina Dahl Sønder-gaard bragt i tidsskriftet MONA i 2008.„ “Conformity or confusion? Changing higher education grading scales as a part of the Bolo-gna Process: the cases of Denmark, Norway, and Sweden”. Artikel af Bettina Dahl Sønder-gaard, Erik Lien og Åsa Lindberg-Sand bragt i tidsskriftet Learning and Teaching: The Interna-tional Journal of Higher Education in the Social Sciences i 2009.Den kvalitative tilgang, som er anvendt i delanalysen, tegner et statusbillede af 7-trins-skalaensinternationale anvendelighed og giver et godt indblik i variationerne i de erfaringer, der eksistererpå de videregående uddannelsesinstitutioner, herunder muligheder og udfordringer relateret tilkarakterskalaens internationale anvendelighed.Den valgte metode betyder dog, at der ikke er grundlag for at sige noget om udbredelsen af defremførte synspunkter og erfaringer, ligesom det ikke er muligt at generalisere analysens resulta-ter, så de gælder alle videregående uddannelsesinstitutioner. Metoden lægger nemlig vægt på atfremstille forskellige typer af overvejelser og vise kompleksiteten og variationen i informanternesopfattelser fremfor at vise det repræsentative og typiske. Nogle af informanternes input kan spe-cifikt relateres til det uddannelsesområde, de kommer fra, mens andre går på tværs af uddannel-sesområderne. I analysen fremgår det eksplicit, hvilket uddannelsesområde informanterne kom-mer fra, hvis det vurderes at have en betydning.RegelgrundlagetRegelgrundlaget for de videregående uddannelser udgør en central ramme for delanalysen, dadet angiver mulighederne for oversættelse af karakterer, når danske studerende har været påstudieophold i udlandet. Tabel 2 giver et overblik over regelgrundlaget.
7-trins-skalaen
42
Tabel 2Muligheder for at få oversat og overført karakterer opnået i udlandet til det danskeeksamensbevis/uddannelsesbevisUniversitetsuddannelserBekendtgørelse om eksamen og censur veduniversitetsuddannelserBEK nr. 666 af 24/06/2012Ifølge § 30 skal bedømmelsen fra en dansk eller uden-landsk videregående uddannelsesinstitution overføressom bestået/godkendt, medmindre bedømmelsen er fo-retaget efter 7-trins-skalaen. Af et bilag til eksamensbevi-set skal fremgå, hvilken karakter der er opnået på denkarakterskala, der anvendes ved den pågældende institu-tion, samt en oversigt over den anvendte karakterskala.ProfessionsbacheloruddannelserAf § 35, bestemmelse nr. 7, fremgår det, at uddannel-sesbeviset skal indeholde meritoverførte uddannelses-Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede elementer og prøver, evt. med angivelse af de opnåedevideregående uddannelserBEK nr. 714 af 27/06/2012bedømmelser som bestået, godkendt eller en karakter ihenhold til karakterskalabekendtgørelsen. Det betyderifølge Uddannelsesministeriet, at der kan foretages om-regninger i henhold til karakterskalabekendtgørelsen.ErhvervsakademiuddannelserAf § 35, bestemmelse nr. 7, fremgår det, at uddannel-sesbeviset skal indeholde meritoverførte uddannelses-Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede elementer og prøver, evt. med angivelse af de opnåedevideregående uddannelserBEK nr. 714 af 27/06/2012bedømmelser som bestået, godkendt eller en karakter ihenhold til karakterskalabekendtgørelsen. Det betyderifølge Uddannelsesministeriet, at der kan foretages om-regninger i henhold til karakterskalabekendtgørelsen.Uddannelser under KulturministerietBekendtgørelsen angiver ikke eksplicit muligheder ellerbegrænsninger for oversættelse af karakterer. Ifølge Kul-Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse turministeriet oversætter musikkonservatorierne de stu-ved visse uddannelsesinstitutioner underKulturministerietBEK nr. 1244 af 11/12/2009derendes karakterer til 7-trins-skalaen, når de har væretpå studieophold i udlandet.
ECTS-skalaens udbredelseECTS-skalaen udgør en central referenceramme for den danske karakterskala. Ifølge Karakter-kommissionens betænkning skal den danske karakterskala være kompatibel med ECTS-skalaen,så det er muligt at oversætte mellem den danske skala og ECTS-skalaen på enkeltkarakterniveau.Det fremgår ligeledes, at der på det tidspunkt, hvor betænkningen blev udarbejdet, ikke var fæl-leseuropæisk enighed om, hvordan der skal oversættes fra en national karakterskala gennemECTS-skalaen. I Danmark er der udarbejdet en officiel omregning mellem 7-trins-skalaen ogECTS-skalaen, som fremgår af BEK nr. 262 af 20/03/2007 om karakterskala og anden bedømmel-se og BEK nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitets-uddannelser.I interviewet med Katherine Richardson blev der bl.a. peget på, at Bologna-samarbejdet, herun-der implementeringen af ECTS-skalaen, er frivilligt, og at der ikke er opstillet tidsfrister for, hvor-når implementeringen skal være gennemført. Da ECTS-skalaen blev indført, var der en forvent-ning om, at skalaen skulle udgøre en fælles basis, og at de nationale skalaer på sigt ville blive me-re sammenlignelige. Ifølge informanterne er det dog ikke sket i det omfang, som det oprindeligtvar tilsigtet.De fleste europæiske lande er ikke nået lige så langt som Danmark med hensyn til at anvendeECTS-skalaen som grundlag for deres nationale karaktersystemer. I Bologna-samarbejdet følgerman brugen af ECTS-point, men ikke udbredelsen af ECTS-skalaen. Ifølge EVA’s oplysninger ek-sisterer der ikke et samlet billede af skalaens udbredelse, ligesom der ikke findes et overblik over,7-trins-skalaen43
hvor mange lande, der har udarbejdet officielle omregninger mellem de nationale skalaer ogECTS-skalaen. Inden for Bologna-samarbejdet er der heller ikke foretaget vurderinger af, om evt.omregninger er konstrueret på rimelig vis. På det foreliggende grundlag har det derfor ikke væretmuligt at udarbejde en oversigt over, hvor langt de forskellige lande er nået i arbejdet med at gø-re deres karakterskalaer kompatible med ECTS-skalaen.
4.2
International mobilitet blandt danske studerende
Dette afsnit giver et overblik over mobiliteten blandt danske studerende, herunder hvilke geogra-fiske områder de danske studerende især tager til. Afsnittet er baseret på tal fra de to senestemobilitetsrapporter, og det danner baggrund for analysen af karakterskalaens internationale an-vendelighed. Tabel 3 viser, at der i 2010-2012 er sket en stigning i antallet af danske studerende,der tager på udlandsophold, og at stigningen er sket inden for alle fire uddannelsesområder.Tabel 3Danske studerende på udlandsophold i 2010-20122010/2011UniversitetsuddannelserProfessionsbacheloruddannelserErhvervsakademiuddannelserKunstneriske uddannelserI alt4.9231.2113952066.7352011/20125.6041.5494282637.844Procentvis stigning14 %28 %8%28 %17 %
Kilde: Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser 2009/10. Mobilitetsstatistik for de videregående uddan-nelser 2011/12. Tallene dækker over studerende, der tager et meritgivende studieophold eller et praktikophold iudlandet af minimum 3 måneders varighed. De kunstneriske uddannelser dækker både uddannelser inden for Kul-turministeriets og Uddannelsesministeriets ressort.
Ud over de studerende, der har gennemført et udlandsophold, er der danske studerende, der er igang med eller gennemfører en hel uddannelse i udlandet med SU-støtte. Ifølge mobilitetsstati-stikken fra 2011/12 drejede det sig i 2010 om 3.750 studerende og i 2011 om 4.041 studerende.Mobilitetsstatistikkerne indeholder ikke oplysninger om, hvordan disse studerende fordeler sig påde forskellige typer af uddannelser, men fælles for dem og de studerende, der fremgår af tabel 3,er, at hvis de søger job i Danmark, kan de have behov for at få oversat de karakterer, de har fået iudlandet, med henblik på at formidle dem til en fremtidig arbejdsgiver.Når man ser på mulighederne for oversættelse af karakterer, er det relevant at skelne mellemstudieophold og praktikophold. Det skyldes, at praktikophold normalt ikke bedømmes med enkarakter, og at oversættelse derfor ikke er relevant. Der findes ikke en samlet opgørelse over for-delingen af danske studerende på hhv. studieophold og praktikophold i udlandet. Fordelingen erdog opgjort inden for EU’s Erasmus-program, der er det største udvekslingsprogram. Denne for-deling kan derfor give en indikation af, hvor relevant oversættelse af karakterer kan være på deforskellige typer af uddannelser.Tabel 4Danske studerende på studieophold og praktikophold via Erasmus-programmet,2010/11Studerende inden forErasmus-programmetUniversiteterProfessionshøjskolerErhvervsakademierKunstneriske og kulturelleuddannelsesinstitutionerI alt3.6232.768 (76 %)855 (24 %)1.7181.051591263Heraf studerende påstudieophold1.606 (93 %)639 (61 %)340 (58 %)183 (70 %)Heraf studerende påpraktikophold112 (7 %)412 (39 %)251 (42 %)80 (30 %)
Kilde: Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser 2011/12.7-trins-skalaen44
Tabel 4 viser, at langt størstedelen af de studerende på de videregående uddannelser var på stu-dieophold i udlandet. Tendensen er særlig tydelig for så vidt angår universitetsstuderende.I mobilitetsstatistikkerne for 2009/10 og 2011/12 fremgår det, hvilke destinationer de danskestuderende tager til. Ser man på tværs af uddannelsessektorerne, fremgår det, at de mest popu-lære destinationer er: de store vesteuropæiske lande, USA/Canada samt Australien. For de stude-rende, der tager en hel uddannelse i udlandet, er det oplyst mere præcist, hvilke lande de stude-rende tager til. Her var de mest populære destinationer i perioden 2009-2012 Storbritannien ef-terfulgt af Sverige og dernæst USA.Tager man udgangspunkt i de destinationer, som i den undersøgte periode var de mest populæreblandt de studerende, så kan oversættelse og formidling af karakterer især være relevant for føl-gende geografiske destinationer:„ Større vesteuropæiske lande (herunder Storbritannien og Sverige)„ USA/Canada„ Australien.
4.3
Erfaringer med oversættelse af karakterer
Oversættelse af karakterer til og fra 7-trins-skalaen kan overordnet set være relevant i forskelligetyper af situationer:„ Oversættelse af danske karakterer, fx når danske studerende søger om optagelse på uddan-nelsesinstitutioner i udlandet, eller når udenlandske studerende har været på studieophold iDanmark.„ Oversættelse af udenlandske karakterer, fx når danske studerende har været på studieopholdi udlandet og ønsker at få karakterer anført på det danske eksamensbevis, eller når danske ogudenlandske studerende søger om optagelse på (overbygnings)uddannelser i Danmark påbaggrund af udenlandske uddannelser.Herunder analyseres informanternes input i relation til forskellige typer af situationer.Når danske studerende søger om optagelse på uddannelsesinstitutioner i udlandetKarakterer kan indgå som optagegrundlag eller et element heri, når danske studerende søger omoptagelse på en uddannelsesinstitution i udlandet. Oversættelse af karakterer kan derfor værerelevant, hvis studerende søger om studieophold eller optagelse på en hel uddannelse i udlandet.Blandt informanterne er der to overordnede perspektiver på oversættelse af karakterer i forbin-delse med optagelse. Ifølge det ene perspektiv betyder karaktererne ikke så meget, da der læg-ges vægt på meget andet i forbindelse med optagelse. Det kan fx være optagelsesprøver og/elleren beskrivelse af den studerendes motivation for at blive optaget. Dette perspektiv blev fremhæ-vet af informanten fra musikkonservatoriet samt af Katherine Richardson og Bettina Dahl Søn-dergaard. I det andet perspektiv peges der på, at oversættelse kan være relevant, når studerendesøger om optagelse på uddannelsesinstitutioner i fx USA eller Canada. I disse tilfælde henviserinformanterne fra institutionerne til oversættelsen mellem 7-trins-skalaen og ECTS-skalaen, sombl.a. fremgår af eksamensbeviset. En informant fortalte, at oversættelsen mellem 7-trins-skalaenog ECTS-skalaen er blevet suppleret af et dokument, der viser, hvordan karaktererne fordeler sigfor en årgang på tre udvalgte fag på en bacheloruddannelse. Dokumentet formidler således,hvordan karaktererne på 7-trins-skalaen er blevet brugt på den pågældende uddannelse, og mankan fx se, at 7 er en almindelig karakter. En anden informant gav udtryk for, at oversættelsen of-te skal suppleres af en kvalitativ forklaring af den danske karakterskala. Informanten fra DSF for-talte, at organisationen jævnligt får henvendelser fra danske studerende, der oplever, at deres ka-rakterer bliver rundet ned, når der omregnes til gennemsnit. Det kan være et problem, hvis desøger om optagelse på en uddannelsesinstitution i udlandet.Det kan tilføjes, at institutionerne kan udarbejde en erklæring, som de studerende kan bruge,hvis de skal forklare deres karakterer i udlandet. I erklæringen kan det fremgå, hvor den stude-rende ligger karaktermæssigt i forhold til populationen. Institutionerne kan derudover henvise tilden officielle oversættelse af karakterbeskrivelserne til engelsk, der beskriver niveauet for denpræstation, som udløser en given karakter.7-trins-skalaen45
Når danske studerende har været på studieophold i udlandet og ønsker at få karaktereranført på det danske eksamensbevisFor universitetsuddannelserne gælder det, at bedømmelsen fra en dansk eller udenlandsk videre-gående uddannelsesinstitution skal overføres som bestået/godkendt, medmindre bedømmelsener foretaget efter 7-trins-skalaen (jf. eksamensbekendtgørelsen § 30). Oversættelse af karaktererer således ikke tilladt for universitetsuddannelserne, hvilket ifølge de informanter, EVA har taltmed, efterleves i praksis. For uddannelserne på erhvervsakademier og professionshøjskoler angi-ver regelgrundlaget, at meritoverførte uddannelseselementer kan fremgå af uddannelsesbevisetsom bestået/godkendt eller i form af en karakter. Her kan uddannelsesinstitutionerne altså selvvælge, om de vil oversætte karakterer opnået i forbindelse med studieophold i udlandet.Informanterne fra erhvervsakademier og professionshøjskoler gav udtryk for forskellige erfaringer,og overordnet set kan man skelne mellem dem, der oversætter karakterer, og dem, der ikke gør.Begge typer af praksis er i overensstemmelse med regelgrundlaget på området.
Oversættelse af karaktererIfølge en informant foregår oversættelsen, ved at den udenlandske institution oversætter karakte-rerne fra den nationale karakterskala til ECTS-skalaen og skriver dem ind i den studerendes ”lear-ning agreement”. I ”learning agreement” fremgår karaktererne ifølge både den nationale skalaog ECTS-skalaen. Denne praksis betragtes som hensigtsmæssig, da den udenlandske institutionforventes at vide mest om oversættelse mellem den pågældende nationale skala og ECTS-skalaen. En anden informant gav udtryk for, at den udenlandske institution giver karakterer efterECTS-skalaen, men kunne ikke uddybe yderligere, hvordan det foregik. På de danske uddannel-sesinstitutioner oversættes karaktererne fra ECTS-skalaen til 7-trins-skalaen via den officielle over-sættelsesskala, og karaktererne skrives i nogle tilfælde på uddannelsesbeviserne, hvor det ogsåkan oplyses, om faget er gennemført i udlandet. De informanter fra erhvervsakademier og pro-fessionshøjskoler, som EVA har interviewet, har primært erfaringer med oversættelse fra ECTS-skalaen, mens de i mindre grad arbejder med oversættelse fra andre karakterskalaer. En infor-mant fortalte, at hvis de studerende har været på studieophold uden for EU, så oversættes karak-teren ikke, men overføres som bestået, og karaktererne vedlægges som bilag til uddannelsesbevi-set. Det indikerer, at institutionernes praksis kan variere, afhængigt af hvor de studerende harværet på studieophold.
Ingen oversættelse af karaktererIfølge denne praksis oversættes karaktererne ikke, men meriteres som bestået/godkendt, selv omregelgrundlaget åbner mulighed for oversættelse og angivelse af karakterer på eksamensbeviset.Som mulige forklaringer nævnes, at fagene bedømmes som bestået/ikke bestået på den uden-landske institution, eller at de studerende har været på praktikophold i udlandet. Karakterer an-vendes heller ikke i de situationer, hvor de studerende kun får merit for en del af et fag, men ek-samineres i Danmark. Der blev også peget på, at oversættelse af karakterer ikke finder sted, selvom der er givet karakterer efter ECTS-skalaen. Informanterne kunne ikke forklare, hvorfor praksiser sådan, men gav udtryk for, at sådan har det altid været.På de videregående uddannelser under Kulturministeriet angiver regelgrundlaget ikke eksplicitmuligheder eller begrænsninger relateret til oversættelse af karakterer. Informanten fra musik-konservatoriet fortalte, at hvis fagene er sammenlignelige, og karaktererne kan omregnes, så fårde studerende karaktererne fra udlandet skrevet ind på deres eksamensbevis. I de fleste tilfældehar den udenlandske institution udarbejdet en omregning til ECTS-skalaen eller beskrivelser, derrefererer til nogle af de systemer, der anvendes i USA. I sådanne tilfælde opleves oversættelsensom problemfri. Ifølge informanten er oversættelse ikke relevant for hovedparten af de studeren-de, da de ikke gennemfører et helt forløb i udlandet og derfor ikke eksamineres. De får i stedeten attest på deltagelse i undervisningen med en beskrivelse af de læringsmål, der gælder for denpågældende undervisning.Når udenlandske studerende har været på studieophold i DanmarkOversættelse af karakterer til og fra 7-trins-skalaen kan være relevant for udenlandske studeren-de, der søger om optagelse som fuldtidsstuderende på en hel uddannelse på en uddannelsesinsti-tution i Danmark, eller for studerende, der har været på studieophold i Danmark, og som efter-7-trins-skalaen46
følgende ønsker at få oversat deres karakterer. EVA har dog i mindre grad spurgt ind til disseproblemstillinger, da delanalysen har fokus på danske studerende og på oversættelse af enkeltka-rakterer frem for oversættelse af karakterer i forbindelse med optag af studerende på hele ud-dannelser på baggrund af en udenlandsk adgangsgivende eksamen. Denne del af analysen giverderfor et mere begrænset indblik i institutionernes praksis.Overordnet set mødte EVA to perspektiver på oversættelse af karakterer for de udenlandske stu-derende. På den ene side blev det fortalt, at oversættelse kan være svært, fordi der er mindst ligeså mange karakterskalaer som lande. På den anden side blev det nævnt, at de eksisterende over-sættelsesskalaer fungerer fint, og at der ikke er de store problemer. Informanterne havde altsåforskellige oplevelser af, hvor krævende det er at oversætte karakterer. Informanter fra erhvervs-akademier og professionshøjskoler gav under interviewene udtryk for, at de oversætter karakte-rer, når de skal optage udenlandske studerende. Det sker for at sikre, at de studerende har be-stået deres eksaminer og har et vist niveau. Der er dog ikke kun fokus på karakterer, men ogsåpå, om den eksamen, den studerende har taget, kan betragtes som adgangsgivende, og om derfx er grundlag for optagelse via kvote 1 eller kvote 2. Når de udenlandske studerende har gen-nemført studieopholdet, oversættes karaktererne fra 7-trins-skalaen til ECTS-skalaen. Der blev gi-vet udtryk for, at de udenlandske studerende har et stort behov for at få karakterer med hjem ogikke bare bedømmelsen bestået/godkendt.EVA har på baggrund af interviewene identificeret tre metoder, som informanterne anvender, nårde arbejder med oversættelse af karakterer for de udenlandske studerende:„ Brug af de autoritative omregningsskalaer, der fremgår af hjemmesiden for Styrelsen for Uni-versiteter og Internationalisering. Skalaerne anvendes ved optagelse på grund- eller bachelor-uddannelser af studerende, der har en adgangsgivende eksamen fra et andet EU/EØS-land.„ Udarbejdelse af administrative håndbøger og informationsmaterialer, der viser de oversættel-sesskalaer, der kan bruges i forhold til de forskellige lande. Håndbøger og informationsmate-rialer er baseret på møder og udveksling af viden med de internationale samarbejdspartnere.„ Karaktergivning efter ECTS-skalaen baseret på karakterbeskrivelserne fra 7-trins-skalaen.Ifølge informanterne fra universiteterne optages udenlandske studerende typisk på overbygnings-eller kandidatuddannelser på baggrund af deres adgangsgivende eksamen, fx en bacheloruddan-nelse. I nogle tilfælde kan det være relevant at se på deres karakterer, og i den forbindelse lavesen oversættelse, som indgår i optagelsesvurderingen. En informant fortalte, at hvis udenlandskestuderende søger om optagelse på et enkelt fag, så bliver der foretaget en individuel faglig vurde-ring af en medarbejder fra det videnskabelige personale. Informanten vidste ikke, hvilken betyd-ning karaktererne har i denne vurdering. Ingen af informanterne fra universiteterne fortalte, at deoversætter karakterer for udenlandske studerende, der har været på studieophold i Danmark.Udfordringer ved oversættelseEt dominerende tema blandt informanterne var udfordringer relateret til oversættelse mellem ka-rakterskalaer og selve omregningen mellem 7-trins-skalaen og ECTS-skalaen. I to artikler af Betti-na Dahl Søndergaard m.fl.1argumenteres der for, at selv om to karakterskalaer tilsyneladendeligner hinanden og fx benytter de samme bogstaver eller har samme antal trin, så skal man værevarsom med at lave en direkte oversættelse. Det skyldes bl.a., at der kan være stor forskel på an-vendelsen af karakterskalaerne. Derudover har det en betydning, om karakterskalaen anvendessom en relativ eller absolut skala.Informanter fra institutionerne pegede på, at det er problematisk at sammenligne karakterer fra7-trins-skalaen, der er en absolut skala, med karakterer givet på en relativ karakterskala. Det skyl-des bl.a., at karakterskalaerne kan anvendes forskelligt, ligesom karaktergivningstraditioner kanvære meget forskellige. En informant nævnte som eksempel, at der i nogle fag/discipliner i Dan-mark stort set ikke anvendes topkarakterer, og det giver derfor ikke mening at sammenligne stu-derende i disse fag/discipliner med studerende fra lande med en relativ skala, hvor man på for-hånd ved, at et bestemt antal skal have topkarakteren. Konkret betyder det ifølge informanten,at de danske studerende kan få det svært, hvis de ønsker at studere ved uddannelsesinstitutioner,1
Se s. 10 i denne rapport for henvisninger til artiklerne.47
7-trins-skalaen
der forventer topkarakterer. Denne pointe kan understøttes af et eksempel fra artiklen om karak-tergivning i matematik i England og Danmark på videregående uddannelsesniveau. Ifølge artiklenvil en studerende, der besvarer 70 % af opgaverne rigtigt, få karakteren A i England. Sammen-holdes det med 7-trins-skalaen og karakterbeskrivelsen for karakteren 12, der gives for ”for denfremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen ellerfår uvæsentlige mangler”, synes der at være en væsentlig forskel på, hvad der udløser den høje-ste karakter. Et A er altså ikke bare et A, og det er forskellige præstationer, der udløser densamme karakter.Et dominerende perspektiv blandt informanterne fra institutionerne og informanten fra DSF er, atomregningen mellem 7-trins-skalaen og ECTS-skalaen er problematisk. Selv om undtagelseska-rakteren 13 er afskaffet, så er de danske studerende ifølge informanterne ikke lige så godt stilletsom de udenlandske studerende. Det skyldes, at det er sværere at få topkarakterer i Danmarkend i lande med andre karaktersystemer. Ifølge informanterne er problemet især udtalt, hvis mansammenligner med England og USA.Informanterne peger desuden på, at oversættelsen af 7-tallet til et C udgør et problem. Det skyl-des, at C opfattes som en dårlig karakter i udlandet, men ikke er det, hvis man ser på karakterbe-skrivelsen for 7-tallet i Danmark. Ifølge informanterne kan udenlandske studerende have sværtved at acceptere karakteren 7, og de er ikke glade for at få karakteren med hjem. De danske stu-derende kan komme til at se dårligere ud, end de egentlig er, når de søger om optagelse på enuddannelsesinstitution i udlandet, og en informant vurderer ligefrem, at omregningen kan væreen barriere for de danske studerendes internationale mobilitet, hvis de gerne vil til England ogUSA.Oversættelse af karakterer fra et studenterperspektivDe studerendes perspektiv er kun direkte inddraget i analysen gennem interview med repræsen-tanten fra DSF. Derudover har EVA spurgt informanterne på institutionerne om deres indtryk afde studerendes syn på muligheder for oversættelse.Informanten fra DSF gav udtryk for, at det kan være et krævende arbejde for de studerende ogmedarbejderne på universiteterne at finde ud af, hvordan danske karakterer kan oversættes tilforskellige karakterskalaer i forbindelse med optagelse på uddannelsesinstitutioner i udlandet. In-formanten efterspurgte derfor autoritative oversættelsesskalaer på de områder, hvor de ikke fin-des i dag. Ifølge informanten har DSF indtil nu primært haft fokus på overførsel af ECTS-point, dadet fx har betydning for, om de studerende kan betragtes som fuldtidsstuderende og få SU. In-formanten vurderer dog, at oversættelsesaspektet er væsentligt, og at der fremover bør være fo-kus på både omregning af ECTS-point og oversættelse af karakterer.Informanterne fra institutionerne gav udtryk for to overordnede positioner i relation til de stude-rendes perspektiv på oversættelse, når de har været på studieophold i udlandet. Ifølge den eneposition efterspørger de studerende ikke oversættelse af deres karakterer, men er tilfredse med,at bedømmelsen overføres som bestået, og at karakterudskriften fra den udenlandske institutionindgår som et bilag til deres eksamensbevis. En informant fra et universitet gav udtryk for, at destuderende fokuserer på at få international erfaring på CV’et, og det har primært betydning, hvil-ken institution de har været på, og hvordan den rankes. Ifølge den anden position vil de stude-rende gerne have, at deres karakterer fra udlandet står direkte på eksamensbeviset og ikke kunpå et særskilt karakterbevis. En informant fra et universitet fortalte, at mange studerende bliverskuffede over, at de ikke kan få overført deres karakterer. Disse studerende synes, at de gør enstor indsats, når de er i udlandet, og at den skal honoreres på deres danske eksamensbevis. Eninformant fra en professionshøjskole gav udtryk for, at han finder det underligt at sende de stu-derende på studieophold i udlandet, hvis man ikke skriver karaktererne på uddannelsesbeviset.Derudover kan der være en særlig problemstilling for uddannelser, hvor karaktergennemsnittettillægges en afgørende betydning. Nogle informanter nævnte, at det kunne være en særlig pro-blemstilling i forhold til jurastuderende, som bruger deres karaktergennemsnit fra kandidatud-dannelsen, hvis de fx skal søge arbejde på et advokatkontor. De vil gerne have deres gode karak-
7-trins-skalaen
48
terer fra udlandet til at tælle med i deres gennemsnit, men har ikke mulighed for det med degældende regler.
4.4
Erfaringer med formidling af karakterskalaen
EVA har spurgt informanterne om deres erfaringer med at formidle 7-trins-skalaen til udenland-ske studerende og uddannelsesinstitutioner. Overordnet set kan informanternes input betragtessom to modsatrettede positioner: de, der oplever, at karakterskalaen er blevet mere simpel, hvil-ket gør den nemmere at forstå for udlændinge, og de, der oplever det som tidskrævende og for-bundet med udfordringer at formidle skalaen.Informanternes erfaringer kan derudover uddybes med følgende perspektiver:„ Nogle informanter har ingen eller få erfaringer med formidling af karakterskalaen. Det skyldesenten, at det er de studerende, der står for at forklare skalaen, eller at informanterne ikke haroplevet, at det var nødvendigt at formidle skalaen.„ Hvis kommunikationen foregår via et internationalt kontor eller lignende på den udenlandskeinstitution, oplever informanterne normalt ikke problemer. Hvis det fx er en underviser, derskal godkende meritten, opleves formidlingen som mere krævende.„ Det kan være en udfordring at forklare de ujævne spring i skalaen, og at 7-trins-skalaen an-vendes absolut, når den samtidig er bundet op på ECTS-skalaen, som sigter mod en bestemtrelativ fordeling.„ Det kan være svært at forklare, at 7 er en god karakter på den danske karakterskala, når ka-rakteren samtidig oversættes til C. Informanterne oplever det som en udfordring i relation tilbåde de udenlandske studerende og uddannelsesinstitutionerne.Informanternes input tyder således på, at 7-trins-skalaen er lettere at formidle i udlandet end 13-skalaen, men at der stadig kan være udfordringer forbundet med formidlingen.
4.5
7-trins-skalaens internationale anvendelighed sammen-lignet med 13-skalaen
EVA har direkte spurgt informanterne, hvordan de vurderer 7-trins-skalaens internationale an-vendelighed sammenlignet med 13-skalaen. Informanternes input kan betragtes som hhv. positi-ve, kritiske eller neutrale. Følgende aspekter fremhæves som positive i relation til 7-trins-skalaensinternationale anvendelighed:„ Antallet af karakterer er reduceret, så det passer bedre med de karakterskalaer, der anvendesmange steder i udlandet. 7-trins-skalaen ligner derfor i højere grad noget, som udlændingehar set før, og er derfor nemmere at forklare.„ Afskaffelsen af undtagelseskarakteren 13 gør det nemmere at forklare den danske karakter-skala i udlandet.„ Flere danske studerende får topkarakterer.„ Det er nyttigt, at 7-trins-skalaen er direkte kompatibel med ECTS-skalaen, så man nemt kanlave en oversættelse. Det er også mere gennemsigtigt for de studerende, hvordan deres ka-rakterer bliver oversat.Der er dog også en række mere kritiske perspektiver på 7-trins-skalaen:„ Springene på skalaen kan være svære at forstå for udlændinge, og derudover kan de have enbetydning, hvis studerende skal have omregnet deres karaktergennemsnit.„ Karakteren -3 kan være svær at forklare i udlandet.„ Oversættelsen mellem 7-trins-skalaen og ECTS-skalaen skal suppleres med en kvalitativ forkla-ring af, hvorfor systemet er, som det er.„ Der er en tendens til, at landene prøver at få deres karakterskalaer til at se bedre ud, end dereelt er, og oversættelserne til ECTS-skalaen kan derfor fremstå utroværdige.„ Oversættelse til ECTS-skalaen er kun relevant, hvis de studerende tager på udlandsophold iEuropa; ellers har det ingen betydning.Derudover er der argumenter, som hverken kan siges at være positive eller kritiske. Fx fremhæveren informant, at det er blevet lettere at få topkarakteren efter indførelsen af 7-trins-skalaen, men7-trins-skalaen49
at det ikke betyder så meget i forhold til den internationale anvendelighed, da det stadigvæk ersvært at blive en ”straight A-student” i Danmark sammenlignet med andre lande. Det er altså ik-ke kun karakterskalaerne i sig selv, der har en betydning, men også deres konkrete anvendelse.En anden informant nævner, at 13-skalaen også kunne oversættes, så det ikke gør den store for-skel i relation til den internationale anvendelighed, at man er gået over til 7-trins-skalaen.
4.6
Fremadrettede perspektiver
EVA har bedt informanterne om input til, hvad der fremadrettet kan gøres for at styrke 7-trins-skalaens internationale anvendelighed. Informanternes input er præget af temaerne i interviewe-ne og omhandler derfor oversættelse og formidling af karakterer.Oversættelse af karakterer efter studieophold i udlandet er ikke tilladt på universitetsuddannel-serne, men muligt på de øvrige uddannelsestyper. Informanterne fra universiteterne peger på denene side på, at hvis oversættelse blev et krav, ville det være en vanskelig og krævende opgave.Det blev fx nævnt, at det vil være et meget stort arbejde at sikre, at alle studerende behandlesens, og at det altid vil være til debat, hvordan man tolker en karakterskala. På den anden sidepåpeger en informant, at det kan skabe en større motivation blandt de studerende til at klare siggodt i udlandet, hvis man får sine karakterer skrevet på eksamensbeviset.Flere af informanterne kom med input relateret til oversættelsesskalaer. Der blev peget på, at au-toritative oversættelsesskalaer og principper kan ses som en forudsætning for, at alle studerendebehandles ens. Det blev bl.a. foreslået, at man udarbejder en global karakternøgle, der opdateresløbende, og at man starter med at lave skalaer for de lande, som mange studerende tager til. Detblev desuden fremhævet, at det ikke bør være op til den enkelte studerende eller medarbejder atlave dette arbejde. Der blev dog også peget på, at det nuværende system fungerer fint, og at derikke er behov for flere oversættelsesskalaer, men at en vejledning til oversættelse ville være enhjælp. Det vil givetvis være en uhyre krævende opgave at udarbejde autoritative oversættelses-skalaer, da der er så mange forskellige karaktersystemer, som fungerer efter forskellige princip-per, samtidig med at det naturligvis stadig er afgørende, at det, der står på eksamensbeviserne,er validt og ensartet på tværs af uddannelsesinstitutioner og uddannelsestyper.Ifølge Katherine Richardson og Bettina Dahl Søndergaard bør man endvidere være opmærksompå, at det ikke er muligt at lave én oversættelsesskala, der kan bruges i forhold til USA, da derbruges forskellige karakterskalaer i USA, og karaktererne gives på forskelligt grundlag. Det blev iden forbindelse fortalt, at der i USA har der været debat om inflation i karakterer, og man harderfor valgt at lægge andre kriterier til grund for optagelse på videregående uddannelser.Blandt informanterne var der stor opmærksomhed omkring problemerne med formidlingen tiludlandet af, hvordan den danske karakterskala skal forstås. Der peges bl.a. på, at det kan under-støtte formidlingen, hvis der udarbejdes et officielt dokument, der viser fordelingen af karakterer.Dette dokument kan vedlægges, hvis studerende søger job i udlandet eller optagelse på en ud-dannelsesinstitution i udlandet.Samlet set er der altså forskelligartede perspektiver på oversættelse og formidling af karakterer.Ensartethed og konsistens kan fremhæves som væsentlige hensyn i relation til oversættelse, mender er ikke nemme løsninger på, hvordan det kan sikres i praksis. EVA’s undersøgelse viser, atuddannelsesinstitutionernes praksis er forskellig, hvilket bl.a. skyldes forskelle i regelgrundlaget.EVA vurderer, at behovet for oversættelse med fordel kan undersøges nærmere, fx via undersø-gelser blandt studerende og aftagere. Når det gælder formidling og omregning af karakterer, pe-ger informanterne på mere konkrete løsninger, herunder en justering af omregningen mellem 7-trins-skalaen og ECTS-skalaen samt ikke mindst en vejledning til oversættelse af karakterer.
7-trins-skalaen
50
Appendiks A
Projektbeskrivelse for evaluering af anvendelse afkarakterskalaen7-trins-skalaen, der trådte i stedet for 13-skalaen, blev indført på de gymnasiale uddannelser i2006, og i august 2007 trådte den nye karakterskala i kraft i hele uddannelsessystemet, jf. bl.a.bekendtgørelse nr. 262 af 20/03/2007 om karakterskala og anden bedømmelse.Den nye skala blev indført på grundlag af karakterkommissionens betænkning fra november2004 om indførelse af en ny karakterskala. I betænkningen anbefaler kommissionen, at der fore-tages en evaluering af den nye karakterskala hvert femte år for at følge udviklingen i anvendelsenaf den nye skala. Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU) har på den baggrund anmodetDanmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at udarbejde et forslag til indhold og tidsplan for en sådanevaluering. Denne projektbeskrivelse fremlægger et sådant forslag.Evalueringens formålEvalueringen skal belyse og vurdere 7-trins-skalaens udbredelse og anvendelse i det ordinære ud-dannelsessystem, dvs. offentligt godkendte uddannelser, der er reguleret ved bekendtgørelse el-ler lov.Evalueringen gennemføres med udgangspunkt i følgende krav til en moderne karakterskala, somer formuleret på baggrund af MBU’s opdrag til EVA:1 Skalaen skal være internationalt anvendelig.2 Den samme skala skal anvendes i hele uddannelsessystemet.3 Der er en ensartet anvendelse af skalaen i hele uddannelsessystemet.4 Bedømmelsen skal udtrykke graden af målopfyldelse og rumme en klar trindifferentiering.Evalueringen vil bestå af 4 delanalyser, der hver især belyser ét af de fire krav.Delanalyse 1: Karakterskalaens internationale anvendelighedDa 7-trins-skalaen blev indført, blev der lagt vægt på, at den nye karakterskala ikke i sig selv skul-le lægge hindringer i vejen for international mobilitet, idet internationaliseringen stiller krav om,at nationale karakterer og eksamensresultater i stigende grad skal kunne anvendes internationalt.Et væsentligt aspekt ved karakterskalaens internationale anvendelighed handler om skalaensoversættelighed. I modsætning til 13-skalaen er 7-trins-skalaen kompatibel med den europæiskeECTS-skala, som er udviklet inden for Bologna-samarbejdet som en oversættelsesskala mellemlandenes nationale karakterskalaer. Typisk vil karakterer efter 7-trins-skalaen derfor være direkteoversættelige i en europæisk kontekst, under forudsætning af at de andre landes karakterskalaerogså er kompatible med ECTS-skalaen. I hvilket omfang 7-trins-skalaen kan oversættes til karak-terskalaer, der bruges uden for Europa, fx i lande som USA, Canada eller Australien, afhænger påsamme måde af, i hvilket omfang de skalaer, man benytter sig af lokalt, er kompatible med ECTS-skalaen, og i hvilket omfang der findes oversættelsesværktøjer.7-trins-skalaens internationale oversættelighed afhænger altså ikke kun af skalaen i sig selv, menogså af, hvordan andre lande har indrettet deres karakterskalaer. I den forbindelse skal man væreopmærksom på, at det ikke vil være muligt at konstruere en dansk karakterskala, som ville kunneoversættes til enhver eksisterende karakterskala. Spørgsmålet om karakterskalaens oversættelig-hed kan altså ikke besvares som et ja/nej-spørgsmål, men vil handle om en større eller mindregrad af oversættelighed/anvendelighed, afhængigt af hvilke lande der er i fokus.7-trins-skalaen51
Delanalyse 1 skal gøre status over, hvad 7-trins-skalaen betyder for danske studerendes mulighe-der for at få oversat deres karakterer i forbindelse med udvekslingsophold. Delanalysen skal des-uden give indblik i, hvilke muligheder og udfordringer der er forbundet med denne oversættelse.Følgende spørgsmål vil blive belyst i delanalysen:„ Hvilke muligheder og udfordringer er forbundet med at oversætte karakterer til og fra 7-trins-skalaen, fx i forbindelse med udvekslingsophold?„ I hvilket omfang har 7-trins-skalaen sammenlignet med 13-skalaen styrket mulighederne forat oversætte danske karakterer?„ I hvilket omfang findes der oversættelsesskalaer, der kan benyttes i forhold til karakterskalaer,der ikke er umiddelbart kompatible med ECTS-skalaen?„ I hvilket omfang anvendes de tilgængelige oversættelsesskalaer, og hvilke barrierer kan dervære for anvendelse af disse skalaer?„ Hvad kan gøres for at styrke mulighederne for at oversætte karakterer til og fra 7-trins-skalaen i forhold til lande, der har karakterskalaer, der ikke umiddelbart kan oversættes tilECTS-skalaen?Delanalysen fokuserer på de videregående uddannelser. Analysen skal belyse, om karakterskalaenog dens muligheder for oversættelse har betydning for danske studerendes internationale mobili-tet. EVA er opmærksom på, at andre faktorer end karakterskalaen også har indflydelse på mobili-teten blandt de studerende. Det gælder fx samarbejdsaftaler mellem uddannelsesinstitutionerneog mulighederne for merit. Det gælder ligeledes det forhold, at karakterer opnået i andre landeikke nødvendigvis oversættes, selv om karakterskalaerne faktisk er kompatible.Delanalysen baseres på interview med 15-18 personer med særlig indsigt i området med henblikpå at belyse 7-trins-skalaens internationale anvendelighed fra forskellige vinkler. EVA udvælgerinternationale koordinatorer på erhvervsakademier, professionshøjskoler, universiteter og videre-gående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Derudover vil karakterkommissionens formand, 1-2 repræsentanter fra relevante studenterorganisationer og medarbejdere fra Styrelsen for Univer-siteter og Internationalisering blive interviewet. Ét af interviewene vil blive gennemført som etgruppeinterview på EVA for at udnytte de særlige muligheder, et gruppeinterview giver for fællesrefleksion blandt deltagerne. Af praktiske årsager vil de øvrige interview blive gennemført somtelefoniske enkeltinterview.Delanalysen tager udgangspunkt i oplysninger fra mobilitetsrapporter udgivet af Styrelsen forUniversiteter og Internationalisering, så analysen kan afspejle danske uddannelsessøgendes fakti-ske mobilitetsmønstre med særlig vægt på de 10-12 lande, der fylder mest for danske studeren-de.På baggrund af de kvalitative interview og oplysninger fra mobilitetsrapporterne vil delanalysengive et samlet statusbillede af 7-trins-skalaens internationale anvendelighed og pege på områder,hvor skalaens internationale anvendelighed evt. kan styrkes.Delanalyse 2: Samme skala anvendes i hele uddannelsessystemetDa 7-trins-skalaen blev indført, blev der lagt vægt på, at den samme karakterskala anvendes i he-le uddannelsessystemet ‟ både for at udbrede det almene kendskab til karakterskalaen og for atstyrke den horisontale og vertikale mobilitet i uddannelsessystemet.Delanalyse 2 består af en kortlægning, der belyser, i hvilket omfang 7-trins-skalaen er udbredt tilhele uddannelsessystemet. Kortlægningen vil desuden belyse begrundelserne for, at skalaen evt.ikke anvendes. Den baseres på oplysninger fra følgende ministerier: MBU, Uddannelsesministeri-et, Kulturministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet og Skatteministeriet.Hvert ministerium giver oplysning om regelsættet for uddannelserne under deres ressort medhenblik på at belyse, om de anvender 7-trins-skalaen, og om der evt. er undtagelser eller dispen-sationer. I de tilfælde, hvor uddannelser anvender alternative karakterskalaer, gives en kort be-grundelse. Oplysningerne indsendes elektronisk i et kort spørgeskema.
7-trins-skalaen
52
Delanalysen vil give et billede af, i hvilken udstrækning 7-trins-skalaen anvendes i det ordinæreuddannelsessystem. Delanalysen vil desuden give indblik i de tilfælde, hvor 7-trins-skalaen even-tuelt ikke anvendes. Delanalysen har fokus på de formelle regler, dvs., at den faktiske implemen-tering af reglerne på de enkelte uddannelser ikke belyses.Det er en forudsætning for en udtømmende kortlægning, at de relevante ministerier bidragermed de efterspurgte oplysninger.Delanalyse 3: Ensartet anvendelse af skalaen i hele uddannelsessystemetDa 7-trins-skalaen blev indført, blev der lagt vægt på, at skalaen anvendes ensartet i hele uddan-nelsessystemet for at undgå usikkerhed om, hvad de enkelte karakterer står for, og for at undgå,at der opstår uhensigtsmæssige forskelle i skalaens anvendelse.I delanalyse 3 bliver det undersøgt, om der er en ensartet anvendelse af 7-trins-skalaen, ved atsammenligne de faktiske karakterfordelinger med den tilsigtede karakterfordeling for ECTS-skalaen, som er gældende på landsplan og over tid. Delanalysen vil være baseret på karakterdatafra 2008 og frem til det år, hvor de nyeste karakterdata er tilgængelige. Prøver vurderet med be-stået/ikke bestået indgår ikke i analysen.Dataindsamling og analyser varierer på tværs af uddannelsesniveauerne, så de afspejler niveauer-nes karakteristika og adgangen til karakterdata. Fælles er, at der indsamles en væsentlig volumenaf karakterer med henblik på at belyse karakterernes fordeling for en stor gruppe studerendeover tid. Der gennemføres separate analyser for de enkelte uddannelsesniveauer og en analysemed tværgående betragtninger. Nedenfor beskrives det, hvilke karakterdata der indgår fra de en-kelte niveauer, og hvilke analyser der vil blive gennemført.
FolkeskolenI analysen indgår alle prøvekarakterer fra 9. og 10. klasse samt seneste standpunktskarakterer.EVA rekvirerer de nødvendige karakterdata fra UNI-C. Der laves en samlet analyse på tværs afårene, hvor den faktiske karakterfordeling sammenholdes med den tilsigtede karakterfordeling.Der laves også en analyse, hvor der skelnes mellem standpunktskarakterer og prøvekarakterer.Derudover gennemføres en analyse, hvor de enkelte år analyseres hver for sig, så udviklingen kanfølges over tid. Alle karakterer har den samme vægt, og karakterer, der resulterer i ”ikke bestå-et”, indgår ikke i analysen.
De gymnasiale uddannelserI analysen indgår alle prøvekarakterer samt seneste standpunktskarakterer for elever, som har be-stået en hel eksamen (stx, hf, htx, hhx). EVA rekvirerer de nødvendige karakterdata fra UNI-C. Derudarbejdes dels en analyse for hver af de gymnasiale uddannelser og dels en analyse for de gym-nasiale uddannelser taget under ét. I alle analyser sammenholdes den faktiske karakterfordelingmed den tilsigtede karakterfordeling. Der laves en samlet analyse på tværs af årene og en analy-se, hvor de enkelte år analyseres hver for sig, så udviklingen kan følges over tid. Derudover lavesen analyse, hvor der skelnes mellem standpunktskarakterer og prøvekarakterer. Alle karaktererhar den samme vægt, og karakterer, der resulterer i ”ikke bestået”, indgår ikke i analysen.
ErhvervsuddannelserTil denne analyse udvælges en stikprøve bestående af alle standpunkts- og prøvekarakterer givettil elever på de to største uddannelser inden for det merkantile område og på de fire største ud-dannelser inden for de tekniske uddannelser, dog udvalgt, så at de hører under forskellige fælles-indgange. EVA rekvirerer de nødvendige karakterdata fra UNI-C. Der laves en samlet analyse påtværs af år, hvor den faktiske karakterfordeling sammenholdes med den tilsigtede karakterforde-ling. Derudover gennemføres en analyse, hvor de enkelte år analyseres hver for sig, så udviklin-gen kan følges over tid. Alle karakterer har den samme vægt, og karakterer, der resulterer i ”ikkebestået”, indgår ikke i analysen.
ErhvervsakademiuddannelserNår evalueringen igangsættes, aftaler Uddannelsesministeriet og EVA, hvilke karakterdata oganalyser der skal indgå for dette uddannelsesniveau. I det følgende skitseres EVA’s overordnede7-trins-skalaen53
forventninger, som er lagt til grund for budget og tidsplan. Det forventes, at der vil indgå eksa-menskarakterer fra samtlige erhvervsakademier, og at eksamenskaraktererne dækker alle prøver,som bliver bedømt med en karakter. Eksamenskaraktererne leveres til EVA af Uddannelsesmini-steriet. Det er EVA’s forventning, at der vil blive gennemført en samlet analyse på tværs af er-hvervsakademier og år, hvor den faktiske karakterfordeling sammenholdes med den tilsigtede ka-rakterfordeling. Derudover kan gennemføres mere specifikke analyser afhængigt af de leveredekarakterdata. I alle analyserne har karaktererne den samme vægt, og karakterer, der resulterer i”ikke bestået”, indgår ikke i analysen.
ProfessionsbacheloruddannelserNår evalueringen igangsættes, aftaler Uddannelsesministeriet og EVA, hvilke karakterdata oganalyser der skal indgå for dette uddannelsesniveau. I det følgende beskrives EVA’s overordnedeforventninger, som er lagt til grund for budget og tidsplan. Det forventes, at der vil indgå eksa-menskarakterer fra samtlige professionshøjskoler, og at eksamenskaraktererne dækker alle prø-ver, som bliver bedømt med en karakter. Det er EVA’s forventning, at der vil blive gennemført ensamlet analyse på tværs af professionshøjskoler og år, hvor den faktiske karakterfordeling sam-menholdes med den tilsigtede karakterfordeling. Derudover kan gennemføres mere specifikkeanalyser afhængigt af de leverede karakterdata. I alle analyserne har karaktererne den sammevægt, og karakterer, der resulterer i ”ikke bestået”, indgår ikke i analysen.
Bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterneNår evalueringen igangsættes, aftaler Uddannelsesministeriet og EVA, hvilke karakterdata oganalyser der skal indgå for bachelor- og kandidatuddannelser. I det følgende beskrives EVA’soverordnede forventninger, som er lagt til grund for budget og tidsplan. Det forventes, at der vilindgå eksamenskarakterer fra samtlige universiteter, og at eksamenskaraktererne dækker alleprøver, som bliver bedømt med en karakter. Karaktererne har den samme vægt, og karakterer,der resulterer i ”ikke bestået”, indgår ikke i analysen.Det er EVA’s forventning, at der gennemføres en samlet analyse på tværs af universiteter og år,hvor den faktiske karakterfordeling sammenholdes med den tilsigtede karakterfordeling. Derud-over kan gennemføres mere specifikke analyser afhængigt af de leverede karakterdata. Disseanalyser kan fx skelne mellem bachelor- og kandidatuddannelser, universiteter og hovedområder.EVA varetager dataindsamlingen med assistance fra Uddannelsesministeriet. Dataindsamlingengennemføres ud fra følgende principper: Uddannelsesministeriet formulerer og sender et brev tiluniversiteterne, hvor evalueringen og krav til karakterdata beskrives. Dernæst henvender EVA sigtil universiteterne vedrørende den konkrete indsamling af karakterdata. Efter ca. fire uger gen-nemfører EVA en rykkerrunde blandt de universiteter, hvorfra de efterspurgte karakterdata endnuikke er modtaget. Efter yderligere to uger gennemfører EVA næste rykkerrunde blandt de univer-siteter, hvorfra karakterdata endnu ikke er modtaget. Efter 2. rykkerrunde lukkes dataindsamlin-gen, og de indsamlede karakterdata danner grundlag for analysen. EVA og Uddannelsesministe-riet har drøftelser om dataindsamlingen, hvis de efterspurgte karakterdata ikke leveres.
Videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet og UddannelsesministerietNår evalueringen igangsættes, aftaler Kulturministeriet, Uddannelsesministeriet og EVA, hvilkekarakterdata og analyser der skal indgå for de videregående kunstneriske uddannelser. I det føl-gende beskrives EVA’s overordnede forventninger, som er lagt til grund for budget og tidsplan.Undersøgelsen omfatter musikkonservatorierne, design- og arkitektskolerne (herunder konserva-toruddannelsen) samt Det Informationsvidenskabelige Akademi. Det forventes, at der vil indgåeksamenskarakterer, som dækker alle prøver, der bliver bedømt med en karakter. Karakterernehar den samme vægt, og karakterer, der resulterer i ”ikke bestået”, indgår ikke i analysen. Karak-terdata leveres til EVA af Kulturministeriet og Uddannelsesministeriet.Det er EVA’s forventning, at der vil blive gennemført en samlet analyse på tværs af institutionerog år, hvor den faktiske karakterfordeling sammenholdes med den tilsigtede karakterfordeling.Derudover kan gennemføres mere specifikke analyser afhængigt af de leverede karakterdata. Dis-se analyser kan fx skelne mellem institutionerne.
7-trins-skalaen
54
De maritime uddannelserNår evalueringen igangsættes, aftaler Uddannelsesministeriet og EVA, hvilke karakterdata oganalyser der skal indgå for de maritime uddannelser. I det følgende beskrives EVA’s overordnedeforventninger, som er lagt til grund for budget og tidsplan. Det forventes, at der vil indgå eksa-menskarakterer fra udvalgte uddannelser og institutioner, og at eksamenskaraktererne dækkeralle prøver, som bliver bedømt med en karakter. Karaktererne har den samme vægt, og karakte-rer, der resulterer i ”ikke bestået”, indgår ikke i analysen.Det er EVA’s forventning, at der gennemføres en samlet analyse på tværs af de maritime uddan-nelsesinstitutioner og år, hvor den faktiske karakterfordeling sammenholdes med den tilsigtedekarakterfordeling. Derudover kan gennemføres mere specifikke analyser afhængigt af de leveredekarakterdata. Disse analyser kan fx skelne mellem forskellige uddannelser.EVA varetager dataindsamlingen med assistance fra Uddannelsesministeriet. Dataindsamlingengennemføres ud fra følgende principper: Uddannelsesministeriet formulerer og sender et brev tilde maritime uddannelsesinstitutioner, hvor evalueringen og krav til karakterdata beskrives. Der-næst henvender EVA sig til institutionerne vedrørende den konkrete indsamling af karakterdata.Efter ca. fire uger gennemfører EVA en rykkerrunde blandt de institutioner, hvorfra de efterspurg-te karakterdata endnu ikke er modtaget. Efter yderligere to uger gennemfører EVA næste rykker-runde blandt de institutioner, hvorfra karakterdata endnu ikke er modtaget. Efter 2. rykkerrundelukkes dataindsamlingen, og de indsamlede karakterdata danner grundlag for analysen. EVA ogUddannelsesministeriet har drøftelser om dataindsamlingen, hvis de efterspurgte karakterdataikke leveres.Delanalyse 3 rummer desuden analyser af karakterdata fra yderligere et ministerium, som har ka-rakterdata af en vis volumen. EVA aftaler nærmere med det udvalgte ministerium, hvilke karak-terdata der leveres, og hvilke analyser der gennemføres.
Analyse af ikke-beståede karaktererKarakterer, der resulterer i ”ikke bestået”, indgår ikke i analyserne af de enkelte uddannelsesni-veauer, da kun beståede karakterer indgår i den tilsigtede karakterfordeling. Der gennemføresdog en analyse, der viser fordelingen af ikke-beståede karakterer i forhold til samtlige karakterer.Derudover vises fordelingen af de ikke-beståede karakterer. Analyserne gennemføres separat in-den for de uddannelsesniveauer, der er beskrevet ovenfor.Delanalyse 3 giver et overordnet, kvantitativt svar på, i hvilken grad 7-trins-skalaen anvendes ioverensstemmelse med den tilsigtede karakterfordeling, og hvordan udviklingen forløber over tid.Det er en deskriptiv analyse, der kan belyse, om der er en ensartet anvendelse på tværs af ni-veauerne, men den forklarer ikke, hvorfor eller evt. hvorfor ikke det er tilfældet.Delanalyse 4: Bedømmelse af graden af målopfyldelse og klar trindifferentieringDa 7-trins-skalaen blev indført, blev der lagt vægt på, at karaktererne i den nye skala skal udtryk-ke graden af målopfyldelse, og at karakterskalaen skal give mulighed for en klar og tydelig diffe-rentiering mellem de enkelte trin på skalaen.Delanalyse 4 baseres på kvalitative data med henblik på at give et nuanceret indblik i mulighederog udfordringer, når skalaen anvendes i konkrete bedømmelsessituationer. Følgende spørgsmålbelyses:„ Hvordan omsættes karakterbekendtgørelsens generelle beskrivelse af trinnene i skalaen, fxgennem typebeskrivelser af præstationer?„ Hvordan udmøntes karakterbeskrivelserne på de enkelte uddannelser/i de enkelte fag?„ I hvilket omfang opfattes de overordnede trinbeskrivelser i karakterbekendtgørelsen som vel-egnede?„ Benyttes forskellige former for forcensur i forbindelse med bedømmelsen? Fører springene i 7-trins-skalaen til en sikker differentiering i karaktergivningen og til at begrænse risikoen for ka-rakterglidning?
7-trins-skalaen
55
„ Er der særlige forhold på de enkelte uddannelser/i de enkelte fag, som kan antages at havebetydning for anvendelsen af skalaen, herunder forskelle i prøveformer eller i fagenes indholdog karakter?Delanalysen vil blive gennemført med udgangspunkt i udvalgte fag på forskellige uddannelsesni-veauer. For hvert uddannelsesniveau belyses udvalgte eksempler/fag gennem interview med in-formanter. De udvalgte eksempler og fag fremgår nedenfor:„ Folkeskolens afsluttende karakterer/prøver i dansk, matematik og engelsk„ Tre tekniske erhvervsuddannelser (afsluttende prøver)„ Fire gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx, hf ‟ afsluttende karakterer/prøver på de obligatori-ske niveauer i dansk, matematik og engelsk samt to andre fag på højeste niveau, der vælgesspecifikt for de enkelte uddannelser)„ To erhvervsakademiuddannelser„ To professionsbacheloruddannelser„ En bachelor- og to kandidatuddannelser under Uddannelsesministeriets ressort„ En bachelor- og en kandidatuddannelse under Kulturministeriets ressort„ To uddannelser under yderligere et ministerium.Delanalysen baseres på interview med repræsentanter fra censorkorpsene, ministeriernes fagkon-sulenter eller tilsvarende ressourcepersoner. Der gennemføres interview med i alt 30-40 personer,hvor hver interviewperson udtaler sig om et fag eller en gruppe af fag. Interviewene gennemføressom telefoninterview.En gruppe på 2-3 eksperter nedsættes. Gruppen skal bistå EVA i arbejdet med delanalysen ved atkvalificere den spørgeramme, der anvendes i interviewene. Gruppen sammensættes, så den om-fatter en ekspert, der har deltaget i karakterkommissionens arbejde, og en til to eksperter, derikke har deltaget i dette arbejde.Delanalyse 4 vil give et kvalitativt og nuanceret indblik i udfordringer og muligheder, censorer ogandre ressourcepersoner oplever i forbindelse med skalaens anvendelse ‟ både med hensyn til atbedømme grader af målopfyldelse og med hensyn til at sikre en trindifferentiering i bedømmel-sen af konkrete præstationer.
Deltagelse i møder med referencegruppeStyregruppen nedsætter en referencegruppe, som følger evalueringen. EVA deltager i tre mødermed referencegruppen.ProduktEvalueringsrapporten udarbejdes som en elektronisk publikation på ca. 50 sider i A4-format. Etudkast til den færdige rapport forelægges således, at den tværministerielle styregruppe, der ernedsat i forbindelse med projektet, har mulighed for at kommentere rapporten, fx med henblikpå faktuelle fejl og uklarheder i analysen.Den endelige rapport lægges på EVA’s hjemmeside umiddelbart efter offentliggørelsen. I øvrigtstår rekvirenten for evt. aktiviteter i forbindelse med offentliggørelsen, herunder ekstern kommu-nikation af rapportens resultater.
7-trins-skalaen
56
