BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 248: Henvendelse af 9/6-13 fra Kamma Rasmussen, Århus vedr. den fællesfaglige naturfagsprøve

Aarhus, den 9. juni 2013TilBørne- og UndervisningsudvalgetHermed en opfordring til at udvalget tilskynder til, at der snarest udsendes bestemmelser om, hvordan denfællesfaglige naturfagsprøve skal gennemføres foråret 2014 eller at udskyde den nye prøve til fx 2014-15.I Lov om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af fælles naturfagsprøve) står”Det foreslås, at indførelse af en fællesfaglig naturfagsprøve i 9. klasse sker med virkning fra og medskoleåret 2013/2014 for at sikre skolerne tid til at forberede sig og tilpasse undervisningen til den nyeprøve.”,Men hvordan skal vi forberede os, når der endnu ikke foreligger bestemmelser om, hvordan prøverne skalgennemføres?Ca. 60.000 elever skal til afgangsprøve foråret 2014. De bliver ladt i stikken, hvis ikke deres lærere snart fårmulighed for at tilrettelægge en undervisning, der kan forberede dem kvalificeret til prøven.Hvilke faglige elementer indgår i den fælles prøve? I loven står: ”Prøven skal tage udgangspunkt inaturfaglige områder, der er fælles for fagene, herunder fagenes fælles trinmål, og give mulighed for atprøve eleverne i et samspil mellem teori og praktisk arbejde i en fællesfaglig sammenhæng.”Men flere af de fælles trinmål er kun fælles for to af fagene. Kan nogle af eleverne trække en opgave, derkun dækker to af fagene, eller skal kun de mål, hvor alle tre naturfag er med, indgå i den praktiske prøve?Skal de tre fag vægtes lige højt? Det er næppe realistisk for alle fælles mål.Hvordan skal man gøre biologidelen praktisk? Kan eleverne på forhånd have lavet undersøgelser ellerindsamlet data og materialer? Så vil det jo være oplagt at komme i gang nu, hvor der sker noget i naturen.Det kan være svært at indsamle noget relevant om vinteren og det tidlige forår. Det samme vil gælde, hvislærerne skal samle materialer, der skal bruges ved prøven. Hvis eleverne skal have mulighed for at laveprojekter/logbøger, som kan bruges (udtrækkes) ved prøven, så skal det jo starte senest ved skoleåretsstart i august, og lærerne skal have mulighed for at planlægge en undervisning, der tager højde herfor. Deter allerede meget sent, for lærerne er i gang med at booke besøgssteder, undervisningsmaterialer ogudarbejde årsplaner. Lærerne har måske behov for at komme på kursus, men kursusudbyderne ertilbageholdene, for de ved jo heller ikke, hvad der kommer.Der er stor forskel på at skulle forberede eleverne på en praktisk biologi- og geografiprøve og på enteoretisk prøve som den elektroniske. Praktisk arbejde er mere tidskrævende. Tænk blot på transporttid,når man skal besøge et renseanlæg, naturhistorisk museum, et mejeri eller Varmelab. I fremtiden skal mannå begge dele også i biologi og geografi, men der er ikke tildelte mere undervisningstid. Der skal brugesandre materialer til en mere praktisk undervisning i biologi og geografi, materialer som skolerne enten ikkehar eller ikke har i et omfang, så alle eleverne kan arbejde praktisk. Der kan godt være tale om betydeligeindkøb, som der ikke er mulighed for inden for ét skoleår (fx mikroskoper).I bemærkninger til loven står, at det ikke vil koste skolerne mere, men det passer ikke med virkeligheden.Hvis det fx er fysik/kemilærere, der skal føre klassen til afgangsprøve, så skal biologi- og geografilæreren/-lærerne jo være med til at udarbejde opgaverne / tilrettelægge prøven. Hvad vil man gøre, hvis lærer ogcensor tilsammen kun dækker to af naturfagene?Der bør også gøres overvejelser over de digitale prøver. Fx er geografi mere tidkrævende end biologi, fordieleverne skal bruge tid på at orientere sig i kortmaterialet. Det har en betydning, når den samlede tid kuner 30 minutter. Noget tilsvarende kan gøre sig gældende i fysik/kemi, hvis eleverne fx skal bruge et