BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 24: Høring om kvalitetsudvikling i dagtilbud den 10/10-12

Nedenfor fremgår en kortfattet opsummering af afrapporteringen fra workshops under høringen. For ordretgengivelse af afrapporteringen fra workshops henvises til videoen fra høringen (ca. kl. 12.00-12.30):http://www.ft.dk/webtv/video/20121/buu/H1.aspx?as=1#playerGenerelt kom der mange gode ideer frem fra deltagerne. Workshoppen var dermed langt fra kun baseret påoplægsholderens indledning. I overskriftsform blev der i de forskellige workshops diskuteret: Pædagogiskudvikling, ledelse, børnene i fokus, forældresamarbejde, vidensdeling og dokumentation. Hvilket vil bliveuddybet nedenfor.Overordnet var der et ønske om, at der skulle være samstemmende vilkår for alle dagtilbud. Regeringen, KL,kommunerne og ledelsen i institutionerne skal fungere som en samstemmende ramme med det mål, at allepædagogers kernefaglighed og -idealer bliver udfoldet optimalt.Pædagoguddannelsen:Pædagoguddannelsen er fundamentet for al god faglighed. Undersøgelser viser f.eks., at det der investeres ipædagoguddannelserne kommer igen i forholdet 1:17. Der er desuden en samfundsmæssig interesse i etfælles alment afsæt på uddannelserne.Over de senere år har der været meget fokus på læreruddannelsen i forbindelse med reformen af denne.Der arbejdes i øjeblikket på en revision eller reform af pædagoguddannelsen, som også bør have mereplads både på den politiske og offentlige dagsorden. Fra workshoppens diskussioner ift. dette emne kanfølgende fremhæves:- Der skal være plads til specialkompetencer. Det skaber et behov for flere timer, men samtidig skalde timer, der er, bruges optimalt.- Forholdet mellem undervisning og praktik kan organiseres anderledesoF.eks. gennem problembaseret læring, som kan skabe en større kobling mellem praksis ogteori i uddannelsenoStuderende kunne f.eks. i højere grad bruges som forskningspraktikanter i institutioner iforbindelse med deres bacheloropgave. Dette kunne desuden være med til at løfte opgavenom vidensdeling.- Pædagogmedhjælpere udgør 1/3 af de ansatte i dagtilbuddene, hvorfor det også er vigtigt, at deresfaglighed løftes.- Kernefag som psykologi, udviklingspsykologi og dannelsesfag er blevet marginaliseret og børopkvalificeres i uddannelserne.- Prioritering af fag på uddannelsen kommer til at præge de studerendes prioritering, det er derforvigtigt at være opmærksomme på, hvilke fag der prioriteres.- Bløde værdier som intimitet og medfølelse kan man ikke nødvendigvis lære på uddannelsenoSom pædagog skal man være klædt på til at hjælpe forældre/familier med de følelsesladedesituationer på en professionel måde. F.eks. når barnet skal køres ind.Der var desuden et bredt ønske om efteruddannelse. Nogle mente, at pædagoguddannelsen skal ses somen grunduddannelse, og at der derfor er behov for efteruddannelse gennem hele arbejdslivet, da kvalitetenpå institutionerne afhænger af pædagogernes faglighed.

Forældresamarbejde:Forældresamarbejdet var et af de emner, der gik igen i samtlige workshops. Forældresamarbejdet er etvigtigt element i at understøtte barnets udvikling og læringsmuligheder, men man skal ikke fratageforældrene deres rolle. Alle var således enige i, at det er vigtigt at bruge forældrene som en ressource, menat det ikke er ligegyldigt, hvordan de bruges. Der skal således ikke kun være fokus på det formaliseredesamarbejde, men også det daglige samarbejde, f.eks. når børn afleveres og hentes. Her er det vigtigt, atpædagogerne er klædt ordentligt på til at tage samtalen med forældrene. Desuden kan fremhæves:- Der er masser af ressourcer i forældrene, men de bliver i nogle tilfælde afvist i institutionerne, ellerder fremkommer barrierer, der hæmmer forældresamarbejdet. Der er således brug for en revision afforældresamarbejde.oHver part skal kunne byde ind med det, som giver mening i det fællesskab, børnene er endel af.oDe nye medier kan være en måde at forbedre samarbejdet. De kan således være med til, atforældrene får et større indblik i børnenes hverdag, hvilket måske kan føre til ideer til, hvadde selv kan byde ind med.- Forældresamarbejdet skal være med til at skabe sammenhæng i børnenes liv, hvilket med fagsprogkaldes overgangspædagogik. Det gælder fra familie til vuggestue og videre gennem systemet overbørnehave til folkeskole.oF.eks. blev det foreslået, at barnet får sin institutionsplads allerede ved fødslen. Barnet kanderved mødes med de andre børn jævnligt. Dette vil gøre de såkaldteovergangs/indkørings/modtagningsperioder lettere.Ledelse:Ledelse var også et af de emner, der generelt gik igen i alle workshops. Ledelse er vigtig i den forstand, atlederne i de enkelte institutioner skal være med til at skabe den gejst, der er essentiel for at have godedagtilbud. Det er således vigtigt, at lederne har tid til at prioritere kerneindsatsen: Pædagogiskudvikling, fremfor at bruge al deres tid på bureaukrati. Her kan fremhæves følgende:- Lederne skal også have tid til at styrke deres kompetencer. Her kan kommunerne f.eks. være med atsikre, at lederne har tid og mulighed til både at styrke deres egne kompetencer, men også at de hartid til at sikre rum for pædagogiskudvikling.- Der er en generel oplevelse af, at ledelse og administration står i modsætning til fri udfoldelse. Flerepegede dog på, at en god leder kan virke tryghedsskabende og derved åbne op for improvisation oguforudsigelighed. Det er derfor vigtigt, at lederne sørger for trivsel på arbejdspladsen, da den er enforudsætning for høj faglighed.Børnene:Børnene skal naturligvis være udgangspunktet for arbejdet i dagtilbuddene. Det er centralt med nærvær,nærhed og kontakt mellem voksne og børn (især i de første år). Det blev desuden fremhævet, at det eressentielt, at børnene ikke bliver et produkt. Hvorfor det blev understreget, at man ikke skal stå tilbage medet færdigt resultat, men at dagtilbuddene er en del af børnenes proces, hvor de skal gøres klar til detsamfund de skal ud til. Der bør derfor være fokus på at udvikle børnene sociale kompetencer i stedet for athave fokus på, hvad de fysisk kan. Desuden kan fremhæves:- At de pædagogiske aktiviteter skal tilrettelægges, så de tilpasses de børn, der er i institutionenoF.eks. passerdialogisk læsningtil nogle børn, men ikke til andre- Man kan desuden overveje at inddrage andre i daginstitutionstilbuddene, f.eks. foreningslivet.

Kobling mellem dagtilbud og folkeskolen:En enkelt gruppe diskuterede koblingen mellem skole og dagtilbud. Det blev fremhævet, at der ipædagogiske kredse er en opfattelse af, at skolen er en afleveringsinstans, hvor dagtilbuddene skal leve optil skolernes krav for børnenes færdigheder. Man havde dog et ønske om, at det gik begge. Det kunnesåledes være nyttigt, hvis folkeskolen lærte nogle af pædagogikkens kernebegreber således, at der kom enbedre overgang mellem dagtilbud og folkeskolen.Dokumentation – vidensdeling:I flere af grupperne blev dokumentation, og hvorledes denne kan anvendes bedre til at udvikledagtilbuddene, diskuteret. Der var et generelt ønske om bedre dokumentation, således at alle interessenterfor gavn af den. Det handler både om dokumentation og formidling til forældre og beslutningstagere, men ilige så høj grad om, at bruge dokumentation til at udvikle og forbedre praksissen i de enkelte institutioner, daal dokumentation i bund grund handler om at forbedre praksis. Her blev der bl.a. andet forslået følgende forudviklingen:- Der var ønske om en mere dialogbaseret evaluering således, at alle får et fælles sprog forudviklingen af praksis.- Der blev også foreslået anderledes former for dokumentation:oF.eks. at institutioner laver empiriske iagttagelser af andre institutioner, hvorefter man kanhave en diskussion om metoder, fordele og ulemper og dermed sikre vidensdeling.Generelt var der et ønske om at udvikle dette område yderligere således, at man finder ud af, hvordan videnog vidensdeling bliver bragt i spil samtidig med, at der bliver skabt ny viden inden for området.