Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
BUU Alm.del Bilag 239
Offentligt
1253012_0001.png
1253012_0002.png
Maj 2013
Åbent brev til Børne- og undervisningsminister, Christine Antorini fra Danmarks Håndarbejdslærerfor-ening.Kære Christine AntoriniPå baggrund af flere års forsøg med og uvished om fagene sløjd og håndarbejde har Danmarks Hånd-arbejdslærerforening gjort følgende tanker:

Vi er glade

for at undervise i et kulturbærende og kreativt fag som håndarbejde. Der er så mange positive sider vedfaget: Eleverne elsker det, for der er lagt vægt på at bruge både hænder, hjerne og hjerte. Vi lærere el-sker faget, fordi vi kan se, at vore elever vokser, når de oplever, designer, udtrykker sig, lærer håndvær-ket, fordyber sig og udstiller deres færdige produkt på skolen eller et andet sted i lokalsamfundet.Vi er også glade for, at både du, Børne- og undervisningsminister Christine Antorini, og KulturministerMarianne Jelved vægter de kreative fag: At du i artiklen ”Et fag til debat”, i bladet Håndarbejde Nu nr.2 2013, giver udtryk for et ønske om at styrke de håndværksmæssige og innovative kompetencer hoseleverne, og at Marianne Jelved i Politiken 17. marts 2013 giver udtryk for, at de praktisk musiske fagnu skal opprioriteres, efter i en længere årrække at have været underprioriteret og i mange kommunernedprioriteret.Vi er også glade for, at der i oplægget til skolereformen med start i 2014 står, at man ønsker at styrke depraktisk musiske fag, at der ønskes praktiske dimensioner igennem hele skoleforløbet, og at faget hånd-arbejde styrkes ved at blive nytænkt.

Vi er forvirrede

over de skiftende udmeldinger om fagene sløjd og håndarbejde. Skal vi undervise i håndværk og designeller håndarbejde (og sløjd)? Vilhåndværkogdesignblive vægtet lige højt? Hvad skal eleverne lære? Hvil-ke kompetencer skal lærerne have? Bliver fagets mange kvaliteter som f.eks. samarbejde, motorisk ud-vikling, almen dannelse og elevernes personligealsidigeudvikling mon glemt?Fra politisk side er diverse forsøgsrækker igangsat, først i materiel design og derefter i håndværk ogdesign, men bliver resultaterne fra disse forsøg brugt til noget?Der udmeldes fra ministeriet ønske om en øget praktisk dimension. Hvordan kan den implementeres ien for øjeblikket meget faglig-boglig orienteret skole?

Vi er bekymrede for

at håndarbejde vil forsvinde fra folkeskolen, og dermed også håndarbejde som linjefag på læreruddan-nelsen, og at håndarbejde vil blive et valgfrit fag som måske endda kun SFO, klubben og ungdomssko-len tager sig af. For rigtig mange skoler nedprioriterer håndarbejde til kun ganske få timer, derfor er vibange for, at håndarbejde med den vægt, der er på de boglige fag, helt vil blive bortprioriteret. Vi erbekymrede for, at der ikke er forståelse for, hvor vigtigt faget er for elevernes håndværksmæssige ogudtryksmæssige færdigheder samt motoriske-, personlige- og alsidige udvikling.Vi er bekymrede fordi, der lukkes faglokaler på skoler og ofte ikke stilles tilstrækkelige ressourcer tilrådighed (som f.eks. kvalificerede undervisere, efteruddannelse, faglokaler, undervisningsmidler og -materialer). Fordi, der ofte kun sættes én lærer til en hel klasse (på op til 28 elever) og derfor, om derprioriteres ordentlig tid til den enkelte elev, for vi kan konstatere, at elevernes kendskab til materialer,redskaber og arbejdsmetoder er dalende. Måske derfor er fagets status – både blandt elever og lærerstu-derende – dalende.
Maj 2013
Vi er bekymrede for, at de kulturbærende fag bliver nedprioriteret i skolen, og at de praktisk-musiskefag skal konkurrere indbyrdes om meget knappe ressourcer.Vi er også bekymrede for, at der ikke afsættes midler i et passende omfang, hvis det nye fag, håndværkog design, skal lanceres i folkeskolen; at eleverne mister muligheden for fordybelse og at lærernes fag-lighed ikke styrkes; at en evt. differentiering i forberedelsestiden kan komme til at gå ud over håndar-bejde; at der kommer til at mangle tid og økonomiske ressourcer til den til enhver tid nødvendige ud-vikling og fornyelse af faget. At man undervurderer behovet for at etablere faglokaler, som rummerbegge de gamles fags faciliteter.Vi er bekymrede for de faglige foreningernes overlevelse, idet ministeriets underskudsdækning til lands-dækkende kurser i disses regi med finanslovens vedtagelse er bortfaldet, hvilket betyder færre eller sletingen landsdækkende kurser og dermed forringede efteruddannelsesmuligheder for lærerne, og reglernefor at få del i Tips og Lotto-midlerne er ændret således, at vores blade skal offentliggøres på materiale-platformen. Det saver den gren, vi sidder på.– men heldigvis kan vi læse, at de praktisk musiske fag ønskes opprioriteret fra politisk side. Vi vil blotgerne have et fornuftigt obligatorisk minimumstimetal.

Vi ser dog muligheder i

fagene håndarbejde og sløjd (håndværk og design), og deres mulighed for at indgå i en tværfaglighedmed de boglige fag og hermed styrke alle fagområder i en kobling af teori og praksis, eksempelvis i te-mabaserede undervisningsforløb, hvorigennem fagenes relevans synliggøres.Vi ser muligheder i, at der i folkeskolereformen: ”Gør en god skole bedre – et fagligt løft af folkesko-len” ønskes samarbejde med lokale idrætsforeninger, teatre og museer. Det nye fag, håndværk og de-sign, kunne f.eks. indgå i et samarbejde med teatre om fremstillingen af kostumer og scenografi til bør-ne- og ungdomsforestillinger. Og eleverne kan, i samarbejde med museerne, lære om de gamle hånd-værk.Vi ser muligheder i at fortsætte med at udvikle det nye fag mod en mere innovativ praksis end tidligere,og i at udvikle håndarbejde og sløjd til et mere tidssvarende fag – selvfølgelig med respekt for den kul-turarv, som også rummes i de to fag.Vi ser muligheder i et konstruktivt samarbejde mellem Danmarks Håndarbejdslærerforening, DanmarksSløjdlærerforening og ministeriet om nye didaktiske overvejelser i forhold til det nye fag, håndværk ogdesign som f.eks. efteruddannelse af lærerne i form af kurser og konferencer. At eventuelle aktivitetsti-mer i folkeskoleudspillet kan bruges til, at eleverne får mulighed for at fordybe sig yderligere i hånd-værks- og designområder. At eleverne får mulighed for flere håndværkserfaringer med forskellige mate-rialer allerede i indskolingen. At faget håndværk og design bliver et fag fra 1. - 9. klasse, hvor elevernekan udvikle deres kreativitet, deres forståelse for processer og deres evne til at samarbejde. At elevernefår styrket deres kompetencer i idéudvikling, og at der bliver mulighed for et bredere tværfagligt samar-bejde, hvis vi skal undervise i håndværk og design.Lad os få fastlagt et navn for fagområdet og få besluttet, på hvilke klassetrin, der skal undervises. Lados blive sikret en ordentlig kompetenceløftende efteruddannelse, og ikke mindst:- Brug de faglige foreninger, når I skal have på plads, hvad der kan og vil fungere.- Giv os ro til at afprøve, evaluere og diskutere det nye fag med fagkolleger.Med venlig hilsen,på Danmarks Håndarbejdslærerforenings vegne,Hanni Eskildsen