BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 234: Talepapir vedrørende samrådsspørgsmål Æ fra samråd i Børne- og Undervisningsudvalget den 21/5-13 om konklusionerne i SFI-rapporten "Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen", fra børne- og undervisningsministeren

1. IndledningTak for spørgsmål. Da spørgeren selv begyndte at ridse op nogle af de konklu-sioner, der er i rapporten, så sad jeg og nikkede, fordi det ligger meget i trådmed det vi også er optaget af i regeringen. For der er jo ingen tvivl om, at ud-gangspunktet er, at der skal være ro og orden. Det er utrolig vigtigt for, at alleelever lærer så meget som muligt. Det er rigtig vigtigt med klasserumsledelse,at der er nogle tydelige mål med undervisningen, og at der bliver løbende fulgtop på det. Alle de elementer er med i regeringens udspil ”Gør en god skolebedre”. Jeg vil godt dykke lidt mere ned i SFI-rapporten.2. SFI’s rapport ”Lærere, undervisning og elevpræstationer ifolkeskolen”SFI-rapporten præsenterer resultaterne af en undersøgelse af sammenhængenmellem på den ene side lærerens baggrund, ressourcer og undervisning og påden anden side elevernes faglige præstationer i folkeskolen.Rapporten indeholder kapitler om blandt andet undervisningsformer- og meto-der, undervisningsstrategier, klassemiljø, lektiearbejde, lærernes teamsamar-bejde, motivation og motivationskilder, lærerens baggrund, klassestørrelse ogundervisningstid og lærernes arbejdstidsaftaler.Det er vigtigt at være opmærksom på, at SFI-rapporten bygger på en undersø-gelse af, hvad der har betydning for elevernes faglige resultater målt ved ele-vernes karakterer i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver i 2011.Der kan være andre forhold, som gør sig gældende i forhold til eksempelviselevernes trivsel og de faglige resultater på andre klassetrin end 9. klasse.

Elevernes alsidige udvikling, elevernes motivation, bevægelse, lektiehjælp,praktiske læringsaktiviteter, sociale fællesskaber og lærer-pædagog-samarbejdeer eksempler på forhold, som ikke har været omfattet af undersøgelsen.3. Hvordan harmonerer SFI-rapportens konklusioner med pla-nerne om indførelse af en helhedsskole, der er både "anderle-des" og med en "mere spændende skoledag”?Det korte svar på samrådsspørgsmålet er, at de konklusioner i SFI-rapporten,som spørgeren nævner, harmonerer fint med regeringens planer om indførelseaf en længere, anderledes, mere spændende og sammenhængende skoledag.Regeringens udspil til et fagligt løft af folkeskolen indeholder ikke planer om,at der skal være mindre klasserumsledelse, mindre faglig rammesætning ellerutydelige og lave forventninger til eleverne. Vi ønsker lige præcis det modsat-te. Vi ønsker styrket klasserumsledelse, vi ønsker en stærkere faglig ramme-sætning, og vi ønsker tydelige og høje forventninger til eleverne. Det er en delaf de mål, som står meget eksplicit, at alle elever skal gøres fagligt dygtigereuanset social baggrund.Udspillet indeholder heller ikke planer om, at lærerne ikke skal anvende test,eller at der skal være uro, manglende disciplin og en lavere prioritering af fag-lige mål end trivselsmål.Derfor er det også meget tydeligt i regeringens udspil, at den faglige barre skalsættes højt for alle elever, men som noget nyt vil vi også måle på trivsel. Fordifaglighed og trivsel understøtter hinanden. Et helt central element i trivsel ernetop, at der er ro og orden, sådan at alle elever får mest ud af den læring, dersker på skoler.Derfor synes vi i regeringen, at vi i udspillet i høj grad lytter til de resultater,der er i SFI-rapporten. Jeg vil godt igen understrege, at der jo er en række ting,som rapporten ikke undersøger, men i de ting som den har undersøgt, synes vi,at der er stor inspiration at hente, og som også understøtter vores mål med atgøre en god skole endnu bedre.

med, at rapporten viser, at eleverne opnår bedre faglige resultater, når lærerneafholder mange undervisningstimer med en effektiv udnyttelse af tiden.Dette vil jeg gerne understrege, fordi nogle gange i debatten kan det lyde somom, der overhovedet ikke skal ske noget fagligt, der skal ikke være nogen fa-gopdelt undervisning. Men med regeringens udspil, bliver den fagopdelte un-dervisning faktisk forøget, der kommer flere fagopdelte timer, blandt andetkommer der et timeløft i dansk og matematik, der foreslås engelsk fra 1. klasse,et løft i natur/teknik, et løft i de praktisk/musiske fag og endelig flere mulighe-der for valgfag i udskolingen. Der sker dermed et decideret løft i timerne ogdermed også i det vejledende fagopdelte timetal, som eleverne får.

KlassemiljøSFI-rapporten viser, at elever, der går i en klasse med et bedre socialt miljøeleverne imellem og med et bedre disciplinært miljø, hvor læreren respekteres,og hvor der er gode lærer-elev relationer, får højere karakterer ved folkesko-lens afgangsprøver.At elevernes indbyrdes relationer og sociale miljø hænger sammen med deresfaglige resultater hænger meget fint sammen med regeringens forslag om ensammenhængende skoledag med brug af både lærere og pædagoger.I evalueringen af heldagsskolerne fremhæver skolerne således pædagogernesstyrke i forhold til at arbejde med børnenes sociale kompetencer og indbyrdesrelationer. Af evalueringen af skolestartsforsøgene fremgår det, at særligt ind-dragelsen af pædagoger bidrager til at skabe mere ro i undervisningen og færrekonflikter eleverne imellem.I forhold til lærernes opgavevaretagelse betyder samarbejdet med pædagoger-ne, at lærerne i mindre grad varetager sociale og trivselsmæssige opgaver,hvilket giver mulighed for i højere grad at fokusere på undervisningens fagligeindhold.BevægelseSom jeg har nævnt på et tidligere samråd kommer der mere og mere solid vi-den om sammenhæng mellem motion og koncentration, trivsel og læringspa-rathed m.v.At børn bevæger sig, er en tur ude i skolegården, dyrker karate eller lavergymnastik kan bidrage til, at eleverne har lettere ved at koncentrere sig, ogdermed får man et velfungerende læringsmiljø. Det interessante er, at der skal4

være bevægelse hver dag, det er noget, som skal være en del af skolens miljø.Så derfor er det noget, som indgår i regeringens udspil, der skal være et fastelement af motion og bevægelse hver dag. På den måde hænger det fint sam-men med rapporten, som viser, at der skal være ro i klassen, og der er forskel-lige veje til at opnå denne ro i klassen.Fagligt understøttende aktiviteterUdover bevægelse skal den sammenhængende skoledag også give bedre mu-lighed for spændende, anderledes aktiviteter og varierende undervisnigsformer,der understøtter eleverne læring.Det kan være ved at flytte undervisningen ud i naturen og anvende virkelig-hedsnære og praktiske undervisningsformer. Det kan også være ved, at elever-ne træner deres færdigheder gennem læsetid.Fagligt understøttende aktiviteter i en længere skoledag kan også anvendes tillektiehjælp til elever. Resultaterne fra SFI’s undersøgelse indikerer, at lektie-læsning har en positiv betydning for elever med en svagere socioøkonomiskbaggrund.For dem kan en længere skoledag give en mulighed for en mere strukturerethverdag, end hvad eleverne ellers ville have.Det kan være med til at fremme det faglige udbytte for en gruppe af elever,som kan have svært ved at få prioriteret skolearbejdet i hverdagen.Regeringens udspil lægger op til, at der skal være et obligatorisk tilbud om lek-tiehjælp. Nogle har brug for det, andre elever kan gennemføre andre læringsak-tiviteter i stedet.Kompetenceløftet af lærere og pædagogerDet fulde læringsudbytte af bevægelse, undervisning og fagligt understøttendeaktiviteter forudsætter, at lærerne og pædagogerne arbejder struktureret medmål for elevernes læring.Der skal med andre ord være en faglig rammesætning fra lærerens eller pæda-gogens side, hvad enten vi taler om traditionel tavleundervisning eller andreformer for læringsaktiviteter.Det er derfor, at regeringens folkeskoleudspil tager udgangspunkt i, at folke-skolens udvikling skal bygge på en stærk faglighed blandt skolens professio-nelle, og at vi vil sikre et kompetenceløft af lærere og pædagoger.

Klasseledelse er en vigtig del af en stærk professionsfaglighed i folkeskolen. Iden nye læreruddannelse er klasseledelse således både en del af lærernesgrundfaglighed og et vigtigt kompetencemål for praktikken. De lærere, der ud-dannes, skal således kunne lede undervisningen samt etablere og udvikle klareog positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab.På samme måde vil det være helt naturligt, at efteruddannelsesindsatsen ogsåhar fokus på at udvikle klasseledelse og den faglig rammesætning af undervis-ning og læring.3. AfslutningJeg vil her til slut nævne, at SFI-forskerne i deres rapport selv peger på, at rap-porten er en bred første kvantitativ afdækning af helt centrale undervisnings-spørgsmål, og at der i fremtidig forskning er behov for undersøgelser, der gårmere i dybden med de enkelte af disse forhold.Det er jeg meget enig i, for rapporten rummer mange interessante resultater, ogsom jeg håber, det er tydeligt, indgår disse også i regeringens udspil.Jeg er især optaget af, at de fleste lærer- og undervisningsforhold, der har enpositiv betydning for elevernes præstationer som helhed, har en særlig positivbetydning for elever med svagere social baggrund. Det handler om at skabe enramme, som er god for alle, og især for dem som er bagud af en eller anden år-sag.Det giver et godt afsæt for, at vi med udgangspunkt i regeringens folkeskoleud-spil kan skabe et fagligt løft i folkeskolen for alle elever.