IndholdIndledning ........................................................... 3Opsamling og refleksioner ................................... 4Metode ............................................................... 10Interview i Schweiz, Tyskland og Holland .............. 10Litteraturstudie.................................................. 10Seminarer med faglige udvalg ogUndervisningsministeriet..................................... 10Løbende sparring med DPU ................................. 11De 3 lande i overblik .......................................... 12Schweiz............................................................ 12Tyskland........................................................... 14Holland ............................................................ 17Praktikpladsmarkedet ........................................ 20Det korte kriseberedskab ................................... 21Elever der kommer i klemme i konkursramtevirksomheder .................................................... 21Skaffe ekstra praktikvirksomheder ....................... 21Langtidsholdbare løsninger................................ 26EUD – høj status................................................ 26Eud for alle - de stærke, de svage og degennemsnitlige? ................................................ 29Meningsfuld skolepraktik..................................... 36Aflaste praktikdelen? .......................................... 38Samspil skole – virksomhed ............................... 40Forskellige typer samspil..................................... 41Fælles ansvar mellem aktørerne .......................... 46Afrunding ........................................................... 48Anvendt litteratur .............................................. 49BilagBilag 1: Seminarer ............................................. 50Bilag 2: Interviewpersoner .................................. 51

IndledningMed denne undersøgelse vil vi gerne videregive erfa-ringer med hvordan andre lande med vekseluddannel-ser tackler krisetider både på kort sigt og med langsig-tede løsninger. Vi har desuden søgt inspiration til hvor-dan man i disse lande tackler det altid udfordrendesamspil mellem læring på skolen og læring i virksom-heder.Vi præsenterer erfaringer uden at vi hver gang tjekkerom tilsvarende erfaringer og praksis allerede findes iDanmark, og uden at vi giver et bud på hvad der skaltil for at overføre til danske forhold i en fordøjet form.Ofte er specifikke forhold på arbejdsmarkedet, i styringog regulering af systemet, o.l. vigtige faktorer i forholdtil hvad der kan lade sig gøre i hvert land.Ikke desto mindre er vi overbeviste om at der er inspi-rerende stof for de faglige udvalg og Undervisningsmi-nisteriet í bestræbelser på fortsat at sikre et robustvekseluddannelsessystem der på den ene side kan bi-drage til at der også fremover er veluddannede faglær-te på det danske arbejdsmarked og på den anden sidetil at unge med forskellige forudsætninger kan vælgeerhvervsuddannelser som en attraktiv vej.

Opsamling og refleksionerUndersøgelse i Schweiz,Tyskland og HollandUndersøgelsen bygger på interview i Schweiz, Tysklandog Holland, studie af skriftligt materiale fra disse lande,samt på et samarbejde med et parallelprojekt gennem-ført af Oxford Research der har studeret vekseluddan-nelserne i Østrig og Holland.Der er mange mekanismer på arbejdsmarkedet ogprincipper for styring, regulering og finansiering af deerhvervsfaglige uddannelser der er anderledes i Dan-mark i sammenligning med disse lande.Inspiration frem for direkteoverførselVi præsenterer derfor heller ikke eksempler fra disselande og deres måder at gribe erhvervsuddannelsernean på ud fra en forestilling om at de direkte kan overfø-res til det danske system.Organiseringsgraden i Danmark er eksempelvis langthøjere end i Schweiz, hvor der derfor er en mindre vel-defineret skare af ’arbejdslivets organisationer’ der haret afgørende ord i erhvervsuddannelserne, end det ertilfældet i de danske faglige udvalg.Og i Tyskland er eksempelvis alle virksomheder tvung-ne medlemmer af et Industri- og Handelskammer ellerHåndværkskammer, og disse kamre har på denne bag-grund en væsentlig rolle i forhold til at skabe flerepraktikpladser og rådgive praktikvirksomheder i eud-spørgsmål.Formålet med undersøgelsen har derfor været at for-midle erfaringer fra disse lande til inspiration ’og friafbenyttelse’ for de danske aktører.På baggrund af vores indtryk fra de besøgte lande præ-senter vi også en række refleksioner over et krisered-skab på kort sigt og over hvordan erhvervsuddannel-sessystemet kan blive mere robust på langt sigt. Disserefleksioner er også præget af diskussioner på et dia-log- og et udviklingsseminar for faglige udvalg, afholdtaf Oxford Research og Kubix.Kort kriseberedskabDet er fælles for informanterne i de besøgte lande at deovervejende har fokus på hvordan vekseluddannelsegøres mere robust på langt sigt, og ikke mindst hvor-dan der på langt sigt kan uddannes tilstrækkeligt man-ge faglærte.Men i forbindelse med den eksisterende økonomiskekrise har man også i de andre lande skærpet opmærk-somheden på og taget initiativer til hvordan der på kortsigt kan skabes flere praktikpladser, hvordan alle inte-resserede unge kan gennemføre en erhvervsuddannel-se når der er mangel på praktikpladser, og på hvordan4

elever der kommer i klemme i konkursramte virksom-heder, kan fuldføre deres uddannelse.Flere praktikpladserHvordan sikres et tilstrækkeligt antal praktikpladser?Som situationen er nu, er det i Danmark primært er-hvervsskolerne der står for det praktikpladsopsøgendearbejde. Det betyder at det konkrete ansvar for atskaffe eleverne en praktikplads hviler på skolerne. Påbaggrund af erfaringerne især i Tyskland er spørgsmå-let om man med fordel kunne ændre på denne an-svarsfordeling, således at det primært ville være er-hvervslivet der havde ansvaret for etablering af til-strækkeligt antal praktikpladser. Arbejdsmarkedetsparter ville formentlig have en større overbevisnings-kraft i forhold til potentielle praktikvirksomheder.Med inspiration fra Tyskland kunne et andet initiativvære at etablere et egentligt praktikpladsopsøgendekorps der kunne bestå af tidligere medarbejdere, nu-værende efterlønnere eller pensionister der med derespraktiske kendskab til arbejdsmarkedet generelt og detlokale arbejdsmarked specifikt kunne medvirke til atlokalisere nye praktikpladser.Der er formentlig et uudnyttet potentiale af praktik-pladser i virksomheder der ikke kan tilbyde en hel ud-dannelse og i virksomheder der viger tilbage fra deadministrative forpligtelser der er forbundet med athave en elev.Spørgsmålet er om organisationerne vil kunne træde tili forhold til disse typer virksomheder og i denne forbin-delse være den part eleven indgår uddannelsesaftalemed. Organisationerne – eller andre? - kunne overtagede administrative byrder fra uddannelsesuvante virk-somheder og fra de virksomheder der kunne og villeindgå kombinationsaftaler, men som det er nu, afstårpå grund af de administrative byrder dette medfører.Praktikpladser til særligtudsatte grupperI krisetider får de grupper af unge der i forvejen harsvært ved at finde en praktikplads, det endnu sværere,hvilket især skyldes at praktikpladsmarkedet grund-læggende er reguleret gennem udbud og efterspørgsel.Måske er det nødvendigt netop for denne gruppe unge– ofte indvandrere og efterkommere – som i krisetiderhar særligt svært ved at finde praktikplads, at findeløsninger uden om vekseluddannelsesprincippet. ITyskland er der i hvert fald eksempler på at rent skole-baserede uddannelser, med undervisere der er særligdedikeret til denne opgave, fører til at unge uden chan-ce for at få en praktikplads med succes, får gennemførten erhvervsuddannelse og får arbejde efterfølgende.Der er imidlertid en risiko for at sådanne tiltag vil gøreat der udvikles A- og B-uddannelser, hvilket i sig selvkan være stigmatiserende i forhold til fremtidig be-skæftigelse. På den anden side er det måske forsøget5

værd når det må konstateres at det nuværende systemudelukker nogle unge fra muligheden for at gennemfø-re en uddannelse.Økonomiske incitamenterDer er delte meninger om hvor meget særlige økono-miske incitamenter får virksomheder til at oprette eks-tra praktikpladser. For nogle virksomheder er det ikkeafgørende. Andre er mere tilbøjelige til at ansætte ele-ver i praktik når der udloves økonomiske incitamenter.Der er således allerede konkrete eksempler på virk-somheder der har oprettet praktikpladser på grund afden nye bonus på 50.000 kr. Uden at bonusordningenindtil nu dog har kunnet gøre noget afgørende ved detstigende antal praktikpladssøgende elever.Man kunne overveje at målrette eventuelle økonomiskeincitamenter således at de blev forbundet med grupperaf elever der i øvrigt er i risiko for ikke at kunne kom-me i praktik. I Holland udstedes der for eksempel enøkonomisk garanti til virksomheder der ikke tager ele-ver alene ud fra en frygt for at de unge har et megetstort sygefravær. Hvis disse virksomheder lader sigoverbevise om at tage elever, kommer garantien tiludbetaling når frygten viser sig velbegrundet.I de besøgte lande er vi stødt på argumentet om at derer den ulempe ved økonomiske incitamenter at virk-somhederne bliver vænnet til at de først skal handlenår der er ekstra økonomi forbundet med oprettelsen afpraktikpladser. Og at det derfor er vigtigere at slå påargumentet at virksomhederne på langt sigt har enøkonomisk interesse i at sikre deres egen fremtidigearbejdskraft.Under alle omstændigheder er en forudsætning for atsikre eleverne en erhvervsuddannelse – også i kriseti-der – at der tilvejebringes et tilstrækkeligt antal prak-tikpladser.Vekseluddannelsesgarantifor konkursramte eleverI både Tyskland og Schweiz garanteres elever derkommer i klemme i konkursramte virksomheder at dekan fuldføre deres uddannelse i en anden virksomhed.Industri- og Handelskamrene hhv arbejdslivets organi-sationer og i sidste ende de kantonale myndigheder iSchweiz sørger for at finde en ny praktikplads. Kunnearbejdsmarkedets organisationer på lokalt niveau spilleden samme rolle i Danmark?Et robust erhvervsuddannelsessystem på langtsigtDen bedste sikring for at erhvervsuddannelserne påsigt bidrager til at uddanne tilstrækkelig mange faglær-te er at erhvervsuddannelserne er rummelige i forholdtil mange forskellige grupper af unge, fra bogligt stær-ke til bogligt svage, fra socialt velfungerende til socialtbelastede, fra unge med ønske om tage uddannelsesom en hurtig vej til arbejdsmarkedet til unge med6

ambitioner om videreuddannelse.Eud – både for de bogligtstærke og de praktisk inte-resseredeMed den seneste revision af Erhvervsuddannelseslovenindførtes obligatorisk trindeling således at det skal væ-re muligt at stige af uddannelsen efter eksempelvishalvdelen af uddannelsestiden. De kvalifikationer ogkompetencer eleven har på dette tidspunkt, skal mod-svares af en efterspørgsel på arbejdsmarkedet såledesat eleven på dette tidspunkt kan få arbejde. Tanken erat eleven skal kunne vende tilbage til uddannelse sene-re med henblik på at gøre den samlede uddannelsefærdig. Efter at have afsluttet den samlede uddannelse,har eleven mulighed for at tage en erhvervsgymnasialuddannelse og få eventuel merit i den sammenhæng.Dette baseres på en individuel vurdering. Med andreord er der i princippet muligheder i det danske systemfor at begynde en erhvervsuddannelse og ende med enstudieforberedende uddannelse. Men det er ikke en’naturlig’ vej at gå. Systemet opererer relativt auto-nomt på de forskellige niveauer. Initiativet om etable-ring af en EUD-X – erhvervsuddannelsesbaseret stu-dentereksamen – er måske en del af svaret. Tiden måvise hvordan den bliver udformet.I Schweiz har man tilsyneladende formået at integrereerhvervsfaglige og erhvervsgymnasiale uddannelser,samtidig med at man har gjort systemet rummeligt iforhold til forskellige elevgrupper.Her er det muligt for unge at afslutte efter 2 år med en’Berufsattest’ der modsvares af job på arbejdsmarke-det; efter 3 eller 4 år med det klassiske eud-uddannel-sesbevis eller at tage en gymnasial uddannelse – ’Be-rufsmaturität’ - samtidig med at man tager en er-hvervsfaglig vekseluddannelse.Kunne man indføre noget lignende i Danmark, og hvadville konsekvenserne i forhold til uddannelsernes tilret-telæggelse være?Her står den praktiske udformning af princippet omvekseluddannelse centralt. En forudsætning for at er-hverve sig Berufsmaturität er at elevenbådeer i prak-tik i en virksomhedoggår i skole. Derfor veksles dermed 3 dage i virksomheden og 2 dage i skole hver uge.På denne måde får eleverne de gevinster der knyttersig til vekseluddannelse og den tætte kontakt til er-hvervslivet, samtidig med de sikres en reel mulighedfor en traditionel akademisk kvalificering.Når den 2-årige Berufsattest er en succes, skyldes det ihøj grad at erhvervslivet anerkender de kvalifikationerog kompetencer som eleven står med efter 2 års ud-dannelse. Eleven har en reel mulighed for at få arbejde.En forudsætning for at trindelingen i det danske systemskal lykkes, er at erhvervslivet bredt anerkender en 2-årig erhvervsuddannelse. Samtidig skal der skabes re-elle og attraktive muligheder for at en elev, der har7

afsluttet et 2-årigt forløb og herefter har været på ar-bejdsmarkedet, kommer tilbage og tager det sidste trini uddannelsen.Permanent skolepraktik afhøj kvalitet – en buffer iftkonjunkturelle svingningerDer vil altid være en indbygget dysfunktionalitet i vek-seluddannelsessystemet, sådan som vi kender det fraden danske model: Der vil altid være uoverensstem-melse mellem udbuddet og efterspørgslen efter prak-tikpladser. I opgangstider kan erhvervslivet opleve atder ikke er elever til de praktikpladser der eksisterer,og i nedgangstider kan eleverne ikke finde et tilstræk-keligt antal praktikpladser. Og i både høj- og lavkon-junktur er der uddannelsesområder hvor der flere prak-tikpladser i forhold til unge der ønsker den specifikkeuddannelse, og vice versa områder hvor der er langtflere potentielle elever end der er praktikpladser.Skolepraktik med høj kvalitet– måske endda med etandet navn som associerer mindre med skole – hvoreleverne producerer meningsfulde produkter eller ydermeningsfuld service kunne være en del af en merelangsigtet løsning. En af gevinsterne kunne være athvis en givet andel af den samlede praktikperiode blevorganiseret som skolepraktik, ville virksomhedernekunne stille (del)praktikpladser til rådighed for et størreantal elever end det pt er tilfældet.Og hvis sådan en form for skolepraktik blev en merepermanent del af eksempelvis første del af de uddan-nelser hvor der erfaringsmæssigt er de største udsvingi antallet af praktikpladser, kunne det bidrage til enlangsigtet robusthed – uden at man behøver tage heleskridtet som i Holland hvor der eksisterer to parallelsy-stemer – et skolebaseret og et dualt – der virker somforbundne kar der afbøder virkningen af op- og ned-gang i antallet af praktikpladser.Praktikpladscentre som i Østrig kunne være en mulig-hed, men i forhold til den danske virkelighed er detmåske mere gangbart at gå veje som den man har ta-get et af de besøgte steder i Holland: her er en fløj i etganske almindeligt hotel indrettet som praktiksted.Elever arbejder under instruktion fra skolens undervise-re med alle gængse arbejdsfunktioner på hotellet, be-tjener gæsterne døgnet rundt alle ugens dage. Enesteforskel for gæsterne er at priserne i denne fløj er lidtlavere. Og dette sker med opbakning fra det lokale er-hvervsliv ud fra den overbevisning at der er brug forfaglærte til branchen på langt sigt.Høj statusI Schweiz og Tyskland har erhvervsuddannelserne sta-digvæk høj status. To tredjedele af en årgang begynderpå en erhvervsuddannelse. Eud er dermed stadigvæket ganske naturligt første uddannelsesvalg – der ifølgevores kilder også understøttes af erhvervsvejledningeni folkeskolen.Et udtalt fælles commitment mellem nationale og kan-8

tonale myndigheder, arbejdslivets organisationer ogvirksomheder bidrager til erhvervsuddannelsernes an-seelse.Og der er heller ikke tvivl om at den schweiziske mu-lighed for at opnå en erhvervsgymnasial eksamen i envekseluddannelse er en vigtig faktor til at gøre er-hvervsuddannelsessystemet anset og robust.KampagnerKampagner kan være et stærkt understøttende ele-ment. Det er formentlig en overvejelse værd at mini-steriet og organisationer går sammen om kampagnersom det schweiziske ’Profis bilden Profis aus’ hvor derslås på at ’prof-virksomheder’ selvfølgelig sørger for atde uddanner deres fremtidige ’prof-medarbejdere’, atdet kan betale sig både på kort og langt sigt at uddan-ne unge, og at kampagner med mange virkemidlermålrettes såvel virksomheder som unge der står overat skulle vælge uddannelse.

MetodeInterview i Schweiz, Tyskland og HollandDen væsentligste kilde har i alle tre lande været inter-view med forsknings- og udviklingsinstitutioner, myn-digheder, arbejdsmarkedsorganisationer, erhvervssko-ler og andre organer der har ansvar for erhvervsud-dannelserne. De første kontakter byggede på Kubix’tidligere samarbejde og netværksaktiviteter. De besøg-te erhvervsskoler har ry for at være særlig innovative.Sneboldeffekten har været stor: Første kontaktperso-ner har peget på de næste osv. Overalt har der væreten enorm imødekommenhed. Og det gælder alle typeraf informanter: forsknings- og udviklingsinstitutioner,myndigheder, erhvervsskoler, arbejdsmarkedets par-ter.Flere af interviewpersonerne har også ytret ønsket omat høre om danske erfaringer. Interviewene blev der-med både en informationsindsamling og en gensidiginspiration.En liste over de interviewede personer og institutionerfindes i bilag.Citater – både fra interview og skriftligt materiale – erfor læsbarheden skyld oversat til dansk uden gengivel-se af den originale ordlyd.

Seminarer med faglige udvalg og Undervis-ningsministerietVi har sammen med Oxford Research, der har gennem-ført et beslægtet projekt, holdt et dialogseminar og etudviklingsseminar med faglige udvalg og Undervis-ningsministeriet. Dialogseminaret havde først og frem-mest til formål at bidrage til at skærpe og nuancere-problemstillingerne og drøfte udfordringer i det danskevekseluddannelsessystem.På udviklingsseminaret præsenterede vi de første resul-tater fra begge projekter, og der var en livlig debat omhvilke erfaringer fra de besøgte lande det var ønskeligtog muligt at overføre eller i hvert fald lade sig inspirereaf.10

SchweizCa to tredjedele af en ungdomsårgang tager en er-hvervsuddannelse.3 former for eudDer er tre former for vekseluddannelse:••En 2-årig grunduddannelse der fører til erhvervsat-test (Berufsattest) - for de især praktisk begavede.3- eller 4-årige eud (Fähigkeitszeugnis)– den ’al-mindelige’, klassiske eud. Om en uddannelse er tre-eller fireårigt, er afhængig af hvad der skal læresfor at opnå uddannelsesbeviset i en specifik uddan-nelse, og er altså ikke to trin.Erhvervsgymnasial uddannelse (Berufsmaturität)som tages som vekseluddannelse.

Det typiske format for vekseluddannelsen er at elevener i virksomheden 4 dage om ugen, og 1 dag på er-hvervsskolen.Dertil kommer – lidt forskelligt fra uddannelse til ud-dannelse – et antal kurser i de såkaldte ÜKs - über-betriebliche Kurse. (direkte oversat: kurser på tværs afvirksomheder). ÜKs er selvstændige juridiske enheder,oftest ejet og drevet af brancheorganisationer med un-dervisere der udelukkende arbejder i disse ÜKs.Pådisse kurser instrueres og trænes dele af faglighedensom den enkelte praktikvirksomhed ikke rummer ogsom erhvervsskolen ikke har udstyr til.Virksomhederne betaler mellem 500 – 800 kr pr elev pruge for deltagelsen i disse ÜKs.

Systemet er kendetegnet ved at der bevidst ikke ernogen dead ends. Alle afgangseksamener giver adgangtil anden uddannelse. Den 2-årige Berufsattest til dengængse 3- eller 4-årige eud med 1 års merit for Beruf-sattest. De 3- eller 4-årige eud med uddannelsesbevisgiver adgang til KVU, Berufsmaturität til professions-højskolerne og så fremdeles.I det første år i den 2-årige attestuddannelse får ele-verne ikke løn. I det andet år og i hele den klassiskeeud og i den vekseluddannelsesbaserede erhvervsgym-nasiale vej har eleverne en ansættelseskontrakt medpraktikvirksomheden hvori lønforholdene er reguleret.Interviewene efterlader et indtryk af at erhvervsuddan-nelserne har høj status i Schweiz. Det er ikke en an-denrangs uddannelse for dem der ikke kan komme igymnasiet.Til den høje prestige bidrager utvivlsomt et ganske højtlønniveau for lærerne på erhvervsskolerne. På en af debesøgte skoler underviste en lærer der tidligere havdearbejdet som køkkenchef på en Michelin-restaurant, ogsom derfor blev betragtet som guru af eleverne, og iøvrigt tjente mere som underviser end som køkken-chef.

Den første sætning i den seneste lov om eud fastholderat det er en fælles opgave for stat (Bund), kantoner ogarbejdslivets organisationer (Organisationen der Ar-beitswelt).Interviewene tegner også et stærkt billede af et fællescommitment for erhvervsuddannelsen blandt alle aktø-rerne, dvs de nationale og kantonale myndigheder,arbejdslivets organisationer, erhvervsskoler og virk-somheder. Selv om der i loven også fastholdes tydeligtansvar for de forskellige aktører, var fx svaret påspørgsmål om hvem der har ansvaret for at sikre til-strækkelig mange praktikpladser: ”Det er et fælles an-svar”.Den formelle arbejdsdeling er følgende:

Der findes ikke noget særskilt ministerium for uddan-nelse. Det hænger sammen med at der i alt kun findes7 ministerier. Den nationale myndighed for eud er BBT– Bundesamt für Bildung und Technologie.På nationalt niveau har BBT først og fremmest strate-gisk styring og udvikling som ansvarsområde. Herunderoverordnet kvalitetssikring og videreudvikling samtudformning af bekendtgørelser for de enkelte uddan-nelser.EHB - Den nationale professionshøjskole for erhvervs-uddannelser - er ansvarlig for uddannelsen af lærernepå erhvervsskolerne og for forskning, typisk i forbindel-13

se med nye bekendtgørelser for uddannelser, men ogsåfor makroøkonomiske undersøgelser om demografi, ud-dannelsesøkonomi mm.På Universität Zürichs institut for erhvervsuddannelsegennemføres der ligeledes uddannelse af eud-lærere,og der drives forskning om erhvervsuddannelse.Kantonale myndighederHelt grundlæggende er uddannelse – også erhvervsud-dannelse – et kantonalt anliggende. Hver kanton har eteud-kontor der er ansvarlig for omsætning af loven tilkonkret uddannelse og kvalitetssikring.Erhvervsskolerne er kantonale.Kantonerne finansierer ca tre fjerdedele af den offentli-ge del af erhvervsuddannelsernes omkostninger.Arbejdslivets organisationerArbejdslivets organisationer har stor indflydelse på er-hvervsuddannelserne i Schweiz. Mens det i Danmarkentydigt er de faglige udvalg med arbejdsgiver- og ar-bejdstagerorganisationer der definerer uddannelsesmå-lene for de enkelte uddannelser, er det et lidt vageredefineret begreb ’arbejdslivets organisationer’ som bå-de omfatter arbejdsmarkedets parter og professionsor-ganisationer og på nogle områder også ngo’er somGreenpeace og WWF, der har denne opgave. Og somligeledes står for de nationale eksamensprocedurer i deenkelte uddannelser.Forskellen skyldes formentlig først og fremmest enlangt lavere organiseringsgrad i Schweiz.Interviewkilderne giver alle udtryk for at arbejdslivetsorganisationer udviser et meget stor engagement i er-hvervsuddannelserne, og samtidig et tydeligt ”udenaccept fra arbejdslivets organisationer sker der ingen-ting”.90% opnåetI 2007 afsluttede 90% af en årgang enten en gymnasi-al eller en erhvervsuddannelse. Målsætningen er ifølgeBBT at denne kvote bliver endnu højere i de kommendeår.

TysklandDet duale systemsmoderlandNår der i internationale sammenhænge tales om vek-seluddannelse i erhvervsuddannelserne, er der ingentvivl om at det er Tyskland der er den første reference.Tyskland er landet hvor det duale system er født. Dualtvil sige erhvervsuddannelser med to læringsarenaer,virksomhed og erhvervsskole. Det duale system ervokset ud af en lang tradition med ’Berufe’ som gårtilbage til laugene med den dertil knyttede mesterlære.Denne mesterlære måtte på et tidspunkt suppleresmed alment og teoretisk uddannelse, og derfor blev detduale system skabt – stadigvæk stærkt forbundet med14

en tradition for ’Berufe’ – smeden, bageren, værktøjs-mageren etc.Eud er den dominerendeungdomsuddannelseKnap to tredjedel af en ungdomsårgang påbegynder enerhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelserne er hermedstadigvæk den dominerende ungdomsuddannelse.Den typiske erhvervsuddannelse varer 3 år og sluttermed et svendebrev til ’Facharbeiter’, den klassiske fag-lærte.Det typiske format er at eleverne er 1 dag om ugen iskole og 4 dage i praktikvirksomheden. De store virk-somheder har ofte indrettet særlige lærlingeværkstederhvor de i hvert fald i begyndelsen af uddannelsen eradskilt fra den daglige produktion.De fleste uddannelser har derudover supplerende uge-kurser på særlige uddannelsesinstitutioner der somregel drives af brancheorganisationer.2–årige skolebaseredeuddannelserIsær for målgruppen af unge med svage boglige forud-sætninger er der indført 2-årige uddannelser som errent skolebaserede, dog suppleret med kortere perioderaf virksomhedspraktik.Det lovmæssige grundlag og styringen af eud-systemeti Tyskland er ekstrem komplekst (se fx Rauner 2009).Erhvervsskolerne er eksempelvis underlagt lovgivning ide enkelte Länder, almene fag i eud ligeså, mens fag-teoretiske fag er reguleret af national lovgivning. Ud-dannelsen i virksomheden skal kvalitetssikres af indu-stri- og handelskamrene og af håndværkskamrene somogså er ansvarlige for fælles udformning af eksamenerpå landsplan og som stiller censorerne, osv. Det er ikkei forhold til lovgivning, styring og administration detdanske erhvervsuddannelsessystem bør lade sig inspi-rere.Den komplekse lovgivning gør det ifølge interviewper-sonerne også vanskeligt at udvikle fælles forståelser ogpraksis af det konkrete samspil mellem læring i virk-somheden og læring på skole. Det er lagt i hændernepå initiativrige skoler og virksomheder, eller foregår istørre udviklingsprojekter.Kamrenes særlige betydningi eudI Tyskland er alle virksomheder tvungent medlem af etkammer. For de større virksomheder er det typisk In-dustri- og Handelskammer, for de mindre håndværks-virksomheder er det typisk Håndværkskamrene. Virk-somhederne betaler medlemsbidrag.Kamrene har en stor rolle i erhvervsuddannelsessyste-met: De udformer afgangseksamen, dvs svendeprøver-ne som er ens i alle forbundsstater (Länder). Og så harde ikke mindst to specifikke roller vedrørende praktik-pladser:

’Bundesinstitut für Berufsbildung’ – det nationale insti-tut for erhvervsuddannelse er en selvstændig instituti-on underlagt ministeriet for uddannelse og forskning.Dets øverste udvalg – ’Hauptausschuss’ - består afrepræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, Länderne,og ministeriet for uddannelse og forskning.BIBB driver blandt meget andet forskning og igangsæt-ter og laver selv følgeforskning i forbindelse med ’mo-delforsøg’ som er udviklingsprojekter med et demon-strationsformål.Når eksisterende uddannelser skal fornyes, når nyeuddannelser skal etableres, når forældede uddannelserskal afskaffes, har BIBB også en central rolle. BIBBleder og faciliterer udviklingsarbejdet hvor kompeten-ceprofiler og uddannelsesmål defineres i et tæt samspilmed arbejdsmarkedets parter.

Omkostningerne ved skoledelen finansieres af de en-kelte ’Länder’ og kommunerne. ’Länderne’ betaler forundervisernes løn og uddannelse.Kommunerne betaler for de fysiske faciliteter, dvs opfø-relse og vedligeholdelse af skolebygningerne.Institutionerne der udbyder de tværgående suppleren-de kurser, finansieres af ministeriet for uddannelse ogforskning, de enkelte ’Länder’, kommunerne og debrancheorganisationer der står for disse institutioner.Endelig finansieres særlige tiltag til at fremskaffe flerepraktikpladser i krisetiden, som fx initiativet ’Jobstarter’af de nationale myndigheder.

HollandTo veje til identiskuddannelsesbevisDer er to parallelle eud-veje der fører til samme ud-dannelsesbevis: den skolebaserede og den duale. Bådeformelle systembeskrivelser og interviewpersonernefremhæver at det er forbundne kar som er designet tilat afdæmpe konsekvenserne af konjunkturelle sving-ninger på praktikpladsmarkedet. I nedgangstider medmangel på praktikpladser er der flere der tager skole-vejen, og omvendt.I den skolebaserede vej er eleverne på skolen i op til80% af tiden og resten af tiden i ulønnet virksomheds-praktik.I den duale vej er lærlingene minimum 60% af tiden ivirksomheden, og får som ansatte i virksomheden løn.Som tabellen nedenfor illustrerer, er den skolebaseredevej stort set en ren ungdomsuddannelse, mens denduale vej i langt højere grad er en voksenerhvervsud-dannelse. Ifølge interviewpersonerne er langt de flesteelever i den duale vej allerede ansat i praktikvirksom-heden før de påbegynder deres uddannelsesforløb.Table 12: Participation in MBO: age and learning pathway, 2008; in %.BOL pathway16-20 yrs7220-25 yrs2425-30 yrs230-35 yrs135 yrs and over1Source: CBS, Yearbook Educational Statistics, 2009.

De hollandske erhvervsuddannelser har fire niveauer:Niveau 1 kaldesassistentuddannelse.Dette niveautager mellem et halvt år og to år. Er typisk alment ar-bejdsmarkedskvalificerende uden specifikke jobprofilersom orienteringspunkt. Assistentuddannelsen er tænktsom adgangsvej for unge med svage forudsætninger,som ikke vil kunne magte niveau 2, 3 eller 4. Assi-stentuddannelsen giver adgang til niveau 2.Niveau 2 kaldes basiserhvervsuddannelse. Dette niveautager 2-3 år efter folkeskolen eller efter assistentud-dannelsen. Dette niveau betragtes som laveste egent-ligt kompetencegivende uddannelse, når der for ek-sempel er tale om strategiske mål for hvor mange af enungdomsårgang der skal gennemføre en ungdomsud-dannelse. Den giver adgang til niveau 3.17

Niveau 3 er niveauet der forbindes med en egentligfaglig erhvervsuddannelse – ’Vakoplejdning’ som erorienteret mod tydelige kompetenceprofiler på ar-bejdsmarkedet. Det tager 3 – 4 år for dem der begyn-der med dette forløb direkte efter en erhvervsforbere-dende linje i folkeskolen, og 2 år for dem der kommerfra niveau 2. Den giver adgang til niveau 4.Niveau 4 er den såkaldte mellemlederuddannelse. Dentager 4 år. Der er principielt de samme adgangskravsom til niveau 3. Den lægger mere vægt på selvstæn-dighed og ansvar og den giver i modsætning til niveau3 adgang til professionshøjskolerne.Erhvervsuddannelsernes skoledel i begge spor gennem-føres på i alt 43 regionale uddannelsescentre. Derud-over er der 7 branchespecifikke erhvervsskoler og etpar landbrugsskoler.Det er skoler som rummer alle 4 trin erhvervsuddan-nelse og alle typer erhvervsuddannelser, dvs både tek-niske, merkantile og SoSu-uddannelser. De udbyderogså efteruddannelse, realkompetencevurdering, og dehar en lille del indtægtsdækket virksomhed. De dækkerbåde den rent skolebaserede eud og skoledelen i vek-seluddannelsessporet.

Der er 17 brancheorienterede Videncentrene Erhvervs-uddannelse Erhvervsliv -KBBs: Kenniscentra Beroep-sonderwijs Bedrijfsleven– som i store træk udfylderden rolle som de faglige udvalg har i Danmark.De definerer ud fra arbejdsmarkedets behov kompe-tenceprofiler for de forskellige uddannelser. De define-rer kriterierne for godkendelse af praktikpladser og stårfor kvalitetsovervågning og rådgivning i forhold til prak-tikdelen af uddannelsen, herunder praktikværternespædagogiske kompetencer.De udbyder også kurser for praktikværter.DisseKBBsbestår af medlemmer fra arbejdsmarkedetsparter og fra undervisningssektoren.Det er selvejende institutioner og er finansielt støttetmed midler fra det hollandske ministerium for uddan-nelse, kultur og videnskab.

let af deltagere, dels på antallet af elever der færdiggøruddannelsen.Ministeriet finansierer ligeledes videncentrene – KBBs.Virksomheder der er praktikvirksomheder i det dualespor, får en årlig skattereduktion på 2.500 Euro prelev.ElevlønningerI den duale vej får eleverne løn af deres praktikvirk-somhed.I den skolebaserede vej betragtes eleverne på lige fodmed andre studerende og er berettigede til uddannel-sesstøtte. Det er frivilligt for virksomhederne at udbe-tale løn til elever fra den skolebaserede vej når de er ipraktik. Men de er ikke i et ansættelsesforhold someleverne i den duale vej.

Det korte kriseberedskabKrisen rammer forskelligtPraktikpladsproblemet er ikke lige stort i de tre besøgtelande. I Tyskland er der store geografiske forskelle.Situationen i Holland er noget anderledes fordi elevernei den dominerende form for eud – den skolebaserede –ganske vist skal i praktik, men i væsentlig kortere tidog ikke som ansatte i virksomhederne. I den reelt vek-seluddannelsesbaserede del er langt de fleste elever iforvejen ansatte medarbejdere.I Schweiz er der ikke et praktikpladsproblem af betyd-ning. Dels fordi man ifølge interviewpersonerne harlært meget af sidste lavkonjunktur og satset på etstærkt system på langt sigt – se kapitlet nedenfor - ogderfor er bedre forberedt denne gang, dels fordi finans-krisen fx i byggebranchen ikke har slået igennem isamme omfang som i Danmark.Der er dog en specifik gruppe unge der i alle de trelande tilsyneladende kommer i klemme: indvandrere ogefterkommere i de større byer. Det gælder i større ud-strækning i krisetider, men anses også for at være etmere principielt problem i bedre tider.På trods af krisens forskellige gennemslag er der i allelande overvejelser og konkrete tiltag som beskrivesnedenfor.

Elever der kommer i klemme i konkursramtevirksomhederGaranti for praktikpladsI Tyskland er det især kamrene der sørger for at findeen ny praktikplads til elever der kommer i klemme ikonkursramte virksomheder. Og de virksomheder derovertager disse elever, har krav på en uddannelsesbo-nus på mellem 4.000 og 6.000 Euro.I Schweiz var det gennemgående svar på hvem dertager sig af elever i konkursramte virksomheder, at’det gør alle’: virksomheder, arbejdslivets organisatio-ner, myndigheder, skoler og eleven selv. Men i sidsteende er det de kantonale myndigheder der har det lov-fæstede ansvar for at finde en ny praktikplads til dekonkursramte elever. Og disse elever har en form forgaranti for at kunne fortsætte i en anden virksomhed,at der altså ikke skal findes skolepraktiklignende løs-ninger.

tre besøgte lande. Om sådanne initiativer har gang pådansk jord, er det ikke denne undersøgelses opgave atbevise eller modbevise. De gengives her til inspirationfor beslutningstagerne i det danske eud-system – myn-digheder og arbejdsmarkedets parter.Opsøgende aktørerAnsatte og frivilligeopsøgende konsulenterSom tidligere nævnt har industri- og handelskamrenesamt håndværkskamrene i Tyskland en i internationalsammenligning markant rolle. De har ikke mindst op-gaven med at finde nye praktikvirksomheder. Til denneopgave råder industri- og handelskamrene over ca 470opsøgende konsulenter. Heraf er de 120 fuldtidsansattededikeret til denne opgave, mens 350 udfører denneopgave ’ehrenamtlich’, dvs frivilligt. Det er typisk tidli-gere selvstændige eller organisationsansatte som bru-ger en del af deres pensionisttilværelse på denne opga-ve.På udviklingsseminaret med de faglige udvalg blev dermed god grund gjort opmærksom på at man ikke barekan importere sådanne tiltag, fordi arbejdsmarkedsfor-hold og spilleregler er forskellige landene imellem. Menselv om der eksempelvis ikke findes industri- og han-delskamre som alle virksomheder er lovmæssigt for-pligtede medlemmer af, og som har lovmæssige for-pligtelser i eud-systemet, kan det være en overvejelseværd om andre organisationer eller myndigheder kunneinitiere lignende tiltag.Selv om det først og fremmest er skolerne der skal sør-ge for det praktikpladsopsøgende arbejde i Danmark,blev der på seminaret også nævnt eksempler på at or-ganisationerne påtog sig en mere aktiv rolle, fx i plast-industrien.UddannelsespagtIndustri- og handelskamrene har desuden indgået en’uddannelsespagt’ hvor de forpligter sig på at der bliverskabt 60.000 nye praktikpladser om året. En strid omdefinitionen af hvad en ’ny’ versus en ’ekstra’ praktik-plads er, har ført til at DGB, det tyske LO, ikke har vil-let tilslutte sig denne pagt.Økonomiske incitamenterBonus for aftaler medspecifikke grupper ungeI Tyskland kan virksomheder få en uddannelsesbonuspå mellem 4.000 og 6.000 Euro, hvis de indgår en ud-dannelsesaftale med unge med særlige forudsætnin-ger:••Unge uden afsluttet folkeskole og unge der i mereend et år forgæves har søgt en praktikplads.Unge med sociale eller læringsmæssige handicaps.Virksomheder med under 500 medarbejdere deransætter fra denne gruppe, kan desuden få støttetil individuelt skræddersyede læreplaner, og til ad-22

Set med danske øjne er det interessant at arbejdsmar-kedets parter i den tyske byggebranche har aftalt etomfordelingssystem der til forveksling ligner det dan-ske AER-system, hvor ikke uddannende virksomhederaltså er med til at finansiere uddannelsesomkostningerhos praktikvirksomheder. Det blev i flere interviewsfremhævet som afgørende for at der på trods af dårligkonjunktur i byggebranchen fortsat er et højt antalpraktikpladser i branchen.I Tyskland findes denne form for økonomisk omforde-ling mellem uddannende og ikke uddannende virksom-heder ellers ikke.Bevidst fravalg i SchweizI Schweiz har man bevidst fravalgt økonomiske incita-menter. Her er aktørerne – myndigheder og arbejdsli-vets organisationer - ifølge interviewpersonerne enigeom at hovedargumentet for at få nye virksomhedersom praktikvirksomheder, må være det langsigtedebehov for faglært arbejdskraft som alle objektivt erinteresserede i og derfor også må føle sig forpligtet tilat bidrage til.I Holland udtrykte repræsentanten for COLO den hold-ning at det ud fra samme langsigtede tænkning ikke erhensigtsmæssigt at finde kortfristede økonomiske inci-tamenter som løsningsmodel i krisetider: ”You makeemployers lazy” og han understregede at det blev sagtaf en person der er tæt knyttet til arbejdsgiversiden.Dette argument var dog ikke rettet mod den generelleskattereduktion som virksomheder der har elever i detduale system – en anden form for omfordeling af deøkonomiske byrder mellem uddannende og ikke ud-dannende virksomheder end det danske AER. Mentænkt som økonomisk gulerod i kriseberedskab.Som nævnt betragtes den skolebaserede eud og denduale vej som forbundne kar hvor der i lavkonjunkturerer flere elever på den skolebaserede vej end i højkon-junkturer hvor der er flere praktikpladser til rådighed.Da den skolebaserede vej er dyrere for de offentligefinanser, har den hollandske stat afsat ekstraordinæremidler til BOL, den skolebaserede vej.

Specifikke, målrettede incitamenterRådgivning og administrativhjælp til iværksættervirk-somhederManglende viden om hvad det indebærer at have ele-ver, hvilke administrative procedurer der er, hvilke ret-tigheder og pligter der er, afholder mange virksomhe-der fra at tage elever. Det gælder ikke mindst nystar-tede virksomheder.I Tyskland er mange af disse nye virksomheder startetop af indvandrere eller efterkommere, og erfaringerneer at disse virksomheder oftest ikke tør give sig i kastmed at ansætte elever.I et meget stort, landsdækkende projekt med navnet’Jobstarter’, som har mange forskellige delelementer,får sådanne virksomheder gratis bistand i form af delsrådgivning om regler, rettigheder og pligter, hvad godlæring er i praktikken, og dels administrativ bistand dergør at virksomhedslederne – som kan have sprogligebarrierer - slipper for selv at udfylde de nødvendigeformularer mm der naturligt er forbundet med at haveen elev ansat.Ifølge interviewpersonerne har disse initiativer åbnetfor et helt nyt segment af virksomheder som muligepraktikpladser.Kompensation vedsygefraværOm virksomheder rekrutterer elever - eller undladerdet – er blandt andet afhængig af forestillinger om un-ges eller i hvert fald visse grupper unges stabilitet ellermangel på samme. I Holland støder de praktikpladsop-søgende konsulenter ofte på argumentet at de ungemelder sig for hurtigt og for ofte syge, når virksomhe-derne begrunder at de ikke har elever. Hvis dette ar-gument er det eneste som afholder virksomheden fraat ansætte en elev, og de ellers gerne vil ansætte enelev, træder COLO til med en form for garanti: Dekompenserer virksomheden økonomisk hvis virksom-hedens bange anelser skulle vise sig at holde stik.Overgennemsnitligt sygefravær skal ikke komme virk-somheden til last. COLO har taget dette initiativ ud fraen fast overbevisning om at garantien i langt de færre-ste tilfælde skal komme til udbetaling.Markedsplads for praktikpladserForskellige ’ børser’ ogbarometreI alle tre lande findes der, som i Danmark, en form forwebbaseret markedsplads hvor unge kan finde praktik-pladser og hvor virksomheder kan finde unge.I Schweiz er der for eksempel det webbaserede ’Lehr-stellenbörse’. Her lægger interesserede unge deres pro-fil og uddannelsesønsker. Ser en virksomhedsleder eninteressant profil, logger vedkommende sig ind og ska-ber kontakt. Tilsvarende kan virksomheder lægge åbnepraktikpladser på markedspladsen.

Denne børs dækker hele landet og er nem at navigererundt i og opdele i uddannelsessegmenter og geografi.1.marts 2010 var der godt og vel 1.000 ansøgningerfra unge og ca 800 åbne praktikpladser på børsen.Derudover findes der overbliksbilleder i form af prak-tikpladsbarometer o.l. I Holland udarbejder COLO etbarometer, fordelt på brancher og regioner, der visueltlet tilgængeligt viser hvor der er balance mellem udbudog efterspørgsel af praktikpladser, hvor udbuddet erstørre end efterspørgslen og omvendt.

Spørgsmål til refleksion

Er erhvervsskolerne egentligt den mest hensigtsmæssi-ge instans til at varetage det praktikpladsopsøgendearbejde? Ville en arbejdsgiverorganisation ikke havestørre gennemslagskraft – på samme måde som detyske industri- og handelskamre har det?Findes der blandt pensionerede uddannelseskonsulen-ter fra organisationer og skoler personer der på frivilligbasis er villige til at stemme dørklokker og bruge dereserfaring når nye virksomheder skal anspores til at blivepraktikvært?Er der tilstrækkelig hjælp til virksomheder der ikkekender uddannelsesverdenen godt nok til at de tør bin-de an med at ansætte elever? For eksempel i forhold tilat klare de administrative forpligtelser, til at overkom-me den første skepsis over for unges mulige mangel påstabilitet i form af kompensation ved usædvanligt syge-fravær?Kunne organisationerne spille en mere aktiv rolle nåren elev der er kommet i klemme på grund af praktik-virksomhedens konkurs, skal finde en ny praktikplads?

Langtidsholdbare løsningerDet er slående hvor hurtigt de fleste interviewpersoneri de tre besøgte lande prøvede at pege på langtidshold-bare løsninger i stedet for at snakke om her-og-nu-tiltag. De var mere optaget af hvordan erhvervsuddan-nelserne kunne struktureres sådan at de var robustebåde i økonomisk gode og dårlige tider. Selvfølgeligmåtte man finde her-og-nu løsninger for elever derkom i knibe fordi deres praktikplads gik konkurs, ellerder måtte gøres ekstra anstrengelser for at finde nyepraktikvirksomheder.Demografisk bekymringMen man var afgjort mere optaget af hvordan det kun-ne sikres at man er klar næste gang en krise sætterind, Og at det samfundsmæssigt er langt den vigtigsteudfordring at sikre at vekseluddannelserne sikrer ar-bejdsmarkedet tilførelse af tilstrækkelig mange, velkva-lificerede faglærte. I alle tre lande fylder den demogra-fiske bekymring – risikoen for mangel på faglært ar-bejdskraft på længere sigt – meget mere end bekym-ringen over den aktuelle praktikpladssituation.Mest udtalt er det demografiske problem i de nye øst-lande i Tyskland, hvor der bare inden for de seneste 10år især på grund af afvandring til det tidligere Vesttysk-land, er sket en reduktion på 50% i antallet af unge derforlader folkeskolen.Og i den forbindelse blev der fokuseret på en rækkefaktorer som uddybes i det følgende:•Det er nødvendigt at eud har en høj samfundsmæs-sig status, både blandt virksomheder og blandt deunge og deres forældre.Erhvervsuddannelserne skal kunne rumme elevermed meget forskellige forudsætninger og have at-traktive tilbud til både bogligt stærke elever og for-trinsvis praktisk interesserede unge.Det er ikke sikkert at vekseluddannelsesprincippeter svaret på alle udfordringer på trods af dettesåbenlyse og anerkendte styrker.Hvis der skal findes skolebaserede løsninger, mådet ikke være nødløsninger, men de må tværtimodgribes an med entusiasme og indeholde uddannel-sesforløb med høj kvalitet.

faktum. En række faktorer spiller utvivlsomt ind:Naturligt førstevalg:2/3 vælger eudFor det første er eud stadigvæk et naturligt førstevalgfor de fleste. To tredjedel af en årgang vælger eud somungdomsuddannelse. Det betragtes ikke som nødløs-ning for dem der ikke magter gymnasievejen.I Schweiz bidrager det utvivlsomt til erhvervsuddannel-sernes høje status at vejen til en erhvervsfaglig gym-nasialeksamen – Berufsmaturität – går gennem envekseluddannelse, at den erhvervsgymnasiale uddan-nelse altså er en integreret del af vekseluddannelsessy-stemet.En væsentlig tredje faktor er ifølge flere af interview-personerne at arbejdslivets organisationer er synligtengagerede i spørgsmål om erhvervsuddannelserne. Ogde gør det i en bevidst positiv tone både hvad angårselve uddannelsen, skolerne og de unge.For det fjerde skal lærerne på erhvervsskolerne i alletre lande gennemgå en anerkendt uddannelse. Detsamme gælder de praktikansvarlige i virksomhederneog det er virksomhederne der betaler for denne uddan-nelse.For det femte bidrager erhvervsskolelærernes relativthøje lønninger formentlig også til den samfundsmæssi-ge status som erhvervsuddannelserne har.Høj status er derfor ikke bare resultat af en holdnings-bearbejdning, men af reelle faktorer som de ovenfornævnte.Disse faktorer kan understøttes af kampagner der deci-deret sigter mod at give og fastholde erhvervsuddan-nelsernes høj anseelse. Nedenfor beskrives en kam-pagne af denne art med et eksempel fra Schweiz.Fælles kampagner”Profis bilden Profis aus””Profis bilden Profis aus” – proffer uddanner proffer.Det er det gennemgående slogan for en nærmest alt-omfattende kampagne i Schweiz. Alle aktører – de na-tionale myndigheder, arbejdslivets organisationer, dekantonale myndigheder, koordineret af den nationalemyndighed - står bag kampagnen.En association som man nemt kan få når man ser kam-pagnen, er merchandise for Real Madrid eller Manche-ster United: der er T-shirts, sjaler, bordfodboldspil,postkort, tavlemagneter og meget mere og alt meddette ene budskab: at det er professionelle virksomhe-der der uddanner kommende professionelle medarbej-dere. Altsammen med en gennemgående grafisk ud-formning. Og alle disse ting kan købes påwww.berufsbildungsplus.ch

Det er i sig selv ganske overraskende at det har væretmuligt i det stærkt føderalistiske Schweiz hvor kanto-nerne vogter over ind- og overgreb fra centralmagten,at lancere sådan en overgribende kampagne som alledeltager i.Der er selvfølgelig mere end merchandise af T-shirtsmed mere i kampagnen.I forbindelse med kampagnen er der for eksempel ud-arbejdet let tilgængeligt, grundigt overbliksmaterialeom vekseluddannelsessystemet – ’Der Weg der Profis’.Og direkte henvendt til virksomhederne formulererkampagnen sig således:Uddannelse betaler sigEn investering i erhvervsuddannelse betaler sig på mange måder. For 2/3 af uddannelsesforløbene er resul-tatet efter endt uddannelse et nettoudbytte. Det viser en undersøgelse – der allerede er gennemført foranden gang - af omkostninger og udbytte af lærlingeuddannelse.Ud over de rent økonomiske betragtninger er der talrige andre grunde til at engagere sig i erhvervsuddan-nelse.1.2.3.De der uddanner, investerer i fremtidenDe lærende af i dag er morgendagens proffer. De der uddanner i dag, har i morgen faglærte nok.De der uddanner, vurderer rigtigtDe lærende yder mere end de koster. De er produktive og bidrager til virksomhedens succes.De der uddanner, følger med tidens pulsDe lærende bringer nye ideer ind i virksomheden og stiller spørgsmål i forhold til gamle vaner. De deruddanner, forandrer sig i takt med tiden.De der uddanner, styrker deres imageVirksomheder der uddanner, giver unge mennesker en chance. Dette engagement giver anerkendelse ioffentligheden.De der uddanner, støtter erhvervsliv og samfundUddannelse og efteruddannelse kommer alle til gode: Det er en afgørende fordel for lokalområdet ogbidrager til social stabilitet.

Som led i kampagnen er der også udarbejdet en vignetmed kampagnens gennemgående røde pil, som prak-tikvirksomhederne opfordres til at vise synligt.Ambassadører i folkeskolenUdover denne tværgående kampagne gør de forskelligebrancheorganisationer meget for at bidrage til at er-hvervsuddannelserne fortsat er en attraktiv vej for un-ge.Som et eksempel har brancheorganisationen for metal-industrien etableret en stab af ambassadører som allefolkeskoler kan trække på. Med et enkelt klik på bran-cheorganisationens hjemmeside –www.Go4metal.ch-kan enhver skole bestille en ambassadør til at fortælleom uddannelsesmulighederne i metalindustrien.Paralleller i Holland ogTysklandOgså i Holland er der igangsat lignende kampagner.Her er der både landsdækkende kampagner med ek-28

sempelvis indslag i TV og brancherettede indsatser.Den grundlæggende tanke er også her at appellere tilvirksomhedernes langsigtede interesse og forpligtelseud fra mottoet: ”En succesrig virksomhed har også ele-ver eller praktikanter”.I Nürnberg har der i mange år været en specifik orga-nisation, finansieret af arbejdsgiverorganisationerne,med den ene opgave at gennemføre kampagner, ogikke mindst temadage med oplæg og netværksaktivitetmed det dobbelte formål at sikre virksomhedernes en-gagement i erhvervsuddannelserne og i at bidrage meden kvalitativ god praktikdel.Fælles commitmentInterviewpersonerne i både Holland og Schweiz frem-hævede det store fælles commitment mellem alle aktø-rer – myndigheder og organisationer – som en centralfaktor i forhold til at fastholde erhvervsuddannelsernesstyrkeposition.

Eud for alle - de stærke, de svage og de gen-nemsnitlige?En af de indbyggede udfordringer i erhvervsuddannel-serne er den enorme spændvidde i både forventet læ-ringsudbytte i forskellige uddannelser og i forhold til deforudsætninger eleverne møder med. Oven i købet skalerhvervsuddannelserne parallelt med at være direktekvalificerende til job på arbejdsmarkedet også værestudieforberedende.Skal rumme stort spektrumErhvervsuddannelserne skal med andre ord både kunneindfri kvalitativt meget forskellige krav til kompetencer,og kunne rumme elever med meget forskellige forud-sætninger.Jo bedre det lykkes vekseluddannelserne principielt atrumme hele spektret, jo mindre er risikoen for at derskal findes nødløsninger for risikogrupper i krisetider.Nedenfor beskrives hvordan de tre besøgte lande for-søger at imødekomme denne spændvidde.Berufsmaturität i Schweiz – en succeshistoriehtx og hhxsom vekseluddannelseI Schweiz er det siden 1994 muligt at tage en er-hvervsfaglig studentereksamen – Berufsmaturität –samtidig med at eleverne deltager i en eud-veksel-uddannelse og opnår eud-uddannelsesbeviset. Der erto varianter mht at opnå Berufsmaturität:Den hyppigst brugte er at eleven i stedet for 1 dag omugen – som det er tilfældet for eud-eleverne – går 2dage om ugen på skolen. Mens den ene skoledag eridentisk med skoledagen for eud-eleven, er ekstra da-gen koncentreret om de almendannende fag på gym-nasieniveau.29

Alternativt kan Berufsmaturität opnås ved et ekstraskoleår efter endt eud.Adgang til professions-højskoleBerufsmaturität giver adgang til professionshøjskolerder fører frem til professionsbachelor, samt – med en1-årig suppleringsuddannelse – til universitetsuddan-nelser.Der er flere fordele ved denne måde at opnå erhvervs-faglig studentereksamen. Alle unge der går denne vej,har i 3 eller 4 år haft gavn af styrken i vekseluddannel-sen. Det vil sige at de har fået socialisering til gængsarbejdspraksis og de har lært faglighed gennem kon-kret arbejde på samme måde som de andre eud-elever. Denne ballast bærer de med i deres videre vej ide videregående uddannelser og derefter ind på ar-bejdsmarkedet. Dilemmaet mellem enten at have enren faglig eller en ren skolemæssig baggrund som harpræget debatten, fx i danske KVU- og MVU-sammen-hænge, findes ikke. Det er opløst gennem den mådeBerufsmaturität opnås på.En væsentlig styrke er at Berufsmaturität har skabt enmulighed for at stærke elever har en ganske naturligog integreret plads i et samlet vekseluddannelsessy-stem.Og ifølge interviewkilderne er der heller ingen tvivl omat Berufsmaturität har bidraget til at erhvervsuddan-nelserne fortsat har så høj en status og fortsat er etnaturligt valg og ikke en andenrangs uddannelse efterdet almene gymnasium.I dag afslutter ca 12% af en årgang ungdomsuddannel-sen med en Berufsmaturität.’Berufsattest’ – et godt tilbud til praktisk stærkeungeAnerkendt eud målrettetpraktisk interesserede ungeFor de fortrinsvis praktisk interesserede unge er dermed den seneste eud-lov i Schweiz introduceret 2-årigeeud der afsluttes med en såkaldt ’Berufsattest’. Uddan-nelserne afsluttes lige som de 3- og 4- årige uddannel-ser med et nationalt anerkendt uddannelsesbevis, og erbygget op som vekseluddannelse. Og det er arbejdsli-vets organisationer der definerer job- og kompetence-profiler for hver af disse uddannelser.Der findes i dag knap tredive 2-årige uddannelser, for-delt på langt de fleste brancher. Eksempler er bilassi-stenten der udfører lettere reparationer, skifter olie ogsmører de bevægelige dele i en bil; husholdningsprak-tikeren der ligner den danske serviceassistent; køkken-assistenten der forbereder de forskellige ingredienser tilen middag og selv laver enkelte retter.Ifølge interviewpersonerne er der både hits og flops30

blandt disse 2-årige attestuddannelser hvad angår til-trækningskraft. Mest populær er kontorassistent- ogsalgsassistentuddannelsen, men også en attestuddan-nelse i træfagene har mange elever. På den anden sidehar eksempelvis en attestuddannelse til florist ikke no-gen elever overhovedet, formentlig fordi den ligner formeget den gængse 3-årige eud.De dygtigste lærere til desvageste eleverPå den besøgte erhvervsskole i Bern var lederen over-bevist om at den store succes de havde med attestud-dannelsen – høj gennemførelseskvote og mange dermed merit fra attestuddannelsen fortsatte til en 3- eller4-årig eud med ’Fähigkeitszeugnis’ – skyldtes at dehavde allokeret de bedste lærere til attestuddannelsen.”De svageste elever har brug for de bedste lærere”,som han udtrykte det.Tre veje ind i erhvervsuddannelserneHele spændvidden i vekseluddannelserne præsenteres idet officielle informationsmateriale for de unge der stårover for valg af uddannelsesvej:

Din indgang til erhvervslivetErhvervsrettet grunduddannelse giver dig en indgang til erhvervslivet. Følgende veje står åbne for dig:•2-årig grunduddannelse, der fører til erhvervsattest:Er du overvejende praktisk begavet? Med denne uddannelse opnår du en offentlig anerkendt uddannel-se med en selvstændig uddannelsesprofil og får adgang til en 3- eller 4-årig erhvervsuddannelse meduddannelsesbevis.3- eller 4-årig erhvervsuddannelse med uddannelsesbevis:Ved du allerede hvilken uddannelse du gerne vil have? Denne uddannelse giver dig kvalifikationer til atudøve et bestemt erhverv og giver dig adgang til en videre erhvervsuddannelse.Erhvervsgymnasial uddannelse (Berufsmaturität):Er du motiveret til samtidig eller efter den 3- eller 4-årig erhvervsuddannelse med uddannelsesbevis atlære mere? Den erhvervsgymnasiale uddannelse giver dig en yderligere almenuddannelse og giver digmulighed for direkte adgang til ingeniørakademi o.l. Med yderligere kvalifikationer kan du også gå vide-re på universitet.

Eksempel på succesrig heltidsskole for eleversom virksomhederne ikke ansætterPå Berufschule 2 – en erhvervsskole i Nürnberg der erkendt for at være innovativ – åbner spørgsmålet omhvordan man løser praktikpladsproblemet for en brede-re problemstilling.Når virksomhederne ikkeansætter bestemte unge …I Nürnberg rekrutterer mange virksomheder inden formetal– og elektrofagene ikke længere unge fra selvebyen som lærlinge, krise eller ej. Disse unge fra byener ofte indvandrere og efterfølgere med problemer afsproglig og anden karakter.Virksomhederne rekrutterer i stedet for eleverne i op-landet hvor de unge kommer med de gamle arbejdsdy-der og rette forudsætninger til at indgå et lærlingefor-hold.Dette betyder alt andet lige at de ’vanskelige’ unge frabyen får ikke nogen uddannelse. De bliver klienter iforskellige tiltag af socialt tilsnit.… må der findes løsningeruden for det duale systemIfølge skolelederen kan det duale system – som af alleaktører ellers anses for den eneste gangbare form foreud - ikke løse uddannelsesproblemet for disse unge.Det er derfor brug for et mentalt double loop: ”En mereskolebaseret uddannelse skal ikke betragtes som alter-nativ til det duale system som så mange eksperter,forbund og arbejdsgivere mener er det eneste saliggø-rende. Den mere skolebaserede uddannelse er et alter-nativ til social deroute og arbejdsløshed for de vanske-lige unge fra Nürnberg!”Derfor har ’Berufschule 2’ etableret en ’Berufsfachschu-le’ med en 2-årig skolebaseret uddannelse målrettetdisse unge.Praktik som erstatnings-arbejdskraftUddannelsen varer to år og har 8 ugers praktik i hvertår. Skolen har fundet på en smart måde at organiserepraktiktiden: Den foregår når store dele af virksomhe-den ellers har ferie. Her kan praktikanterne være enform for erstatningsarbejdskraft, samtidig med at dekan vise hvad de kan og kan lære noget under realisti-ske forhold.2 år ser mere overskueligt ud for disse unge end en 3-eller 4-årig uddannelse. Og den første klasse med 25deltagere har været en stor succes:Forældre der eller holder sigvæk, engagerer sigForældrene til unge fra denne gruppe har for førstegang deltaget aktiv i møder på skolerne. De unge del-tager aktivt. Og 24 af de 25 har fået job efter uddan-nelsen!Hvordan er dette muligt?32

Af RUC’s og DPU’s projekt ’ Bedre samspil mellem sko-lepraktik og ordinær virksomhedspraktik i erhvervsud-dannelserne´ fremgår det tydeligt at de rent skoleba-serede forløb i Tyskland generelt har en væsentligt la-vere succesrate i overgangen fra skole til arbejdsmar-ked.Dedikeret lærerteamEt vigtigt svar er at ’Berufschule 2’ har ansat et helt nytlærerteam der er engageret i denne type unge. Skole-ledelsen og det dedikerede lærerteam har brugt mangekræfter på at udvikle et uddannelsesforløb der passertil denne gruppe unge. Der er udviklet en kultur påskolen hvor det giver høj prestige på skolen at havesucces med disse unge.De fire niveauer i HollandEt passende niveau for alleI Holland forsøges spændevidden i elvernes forudsæt-ninger tacklet i et sammenhængende system med fireniveauer, hvor man efter hvert niveau enten kan forla-de uddannelsessystemet eller fortsætte på næste ni-veau.Som kort beskrevet i kapitlet om det hollandske er-hvervsuddannelsessystem er der fire niveauer, ræk-kende fra den alment erhvervskvalificerende assistent-uddannelse, over en basis-eud til det eud-niveau derforbereder til mellemlederjob.Der er tale om et decideret trinvist system hvor et ni-veau giver adgang til det næste, og hvor det højesteniveau også er adgangsgivende til professionshøjskoler.Hvad betyder sprogbruget for spændvidden?Vi gør ikke krav på at denne undersøgelse på nogenmåde beskriver alle facetter i de tre landes erhvervs-uddannelsessystemer. Og nogle af disse facetter erkommet frem mere som fornemmelser i refleksionenover hvad interviewpersonerne gav udtryk for, end somresultat af dyb analyse.En af disse fornemmelser er at der er en anden formfor sprogbrug relateret til erhvervsuddannelserne ogikke mindst de unge end den der præger debatten iDanmark, og at denne forskel kan have betydning forat eud-systemet opfattes som noget der er til for alleunge.Forskelligt ladede ord for desamme ungeDer er stor forskel på om der tales om unge der for-trinsvis er praktisk interesserede eller om ”det dårligeråmateriale som erhvervsskolerne skal arbejde med”som en erhvervsskoleleder blev refereret fra en danskkonference om eud, når der tænkes på de sammegrupper unge.

På den ene side er der risiko for at bestemte grupperunge bliver endnu mere stigmatiseret end de er i forve-jen, hvis tilbuddene til dem tages ud af den gængsevekseluddannelse, og at deres chancer for at lære bli-ver mindre hvis de ikke er sammen med nogle af dehurtige.På den anden side står argumentet at det bliver gjort tilde samme gruppers eget problem hvis de ikke finderen praktikplads. For dem kan det netop være en hjælpfra uddannelsessystemets side hvis der bliver lavetskræddersyede tilbud som det schweiziske ’Berufsat-test’ eller en veludviklet skolebaseret løsning som vist idet ovenstående eksempel fra Nürnberg.På lignende måde blev dilemmaet for de stærkeste ele-ver tydeligt på udviklingsseminaret. På den ene side erdet demotiverende ikke at få tilstrækkeligt udfordrendeundervisning. På den anden side er en del af meningenmed erhvervsuddannelsen jo netop den socialiserendedel, at de også efter endt eud vil komme til at arbejdesammen med kolleger med meget forskellige forudsæt-ninger.

Kan eud-systemet som det er i dag, rumme spændvid-den i kravene til de enkelte uddannelser og ikke mindstspændvidden i potentielle elevers forudsætninger?Hvor langt bør en eventuel separation mellem de sær-ligt stærke og de svagere elever gå, uden at det går udover styrkerne ved at have dem samlet?Kunne en vekseluddannelsesbaseret erhvervsgymnasialuddannelse som det schweiziske Berufsmaturität væreet hensigtsmæssigt bud – og går tankerne/planerne omen eud-x i denne retning?Skal der findes alternative veje til de potentielle eud-elever som har så lav en chance for at gennemføre envekseluddannelse – fordi ingen virksomhed vil ansættedem, eller fordi de ikke har passende forudsætninger?Hvad taler for og imod at gøre noget tilsvarende dettyske eksempel med heltidsskole med enkelte praktik-ophold?Er det en god idé at indføre noget der ligner denschweiziske Berufsattest – som for det første orienterersig mod forholdsvis smalle jobprofiler som arbejdsmar-kedets parter har defineret, og som for det andet rettersig mod potentielle deltagere der især er praktisk ori-enterede?Eller er det hollandske mere generelt erhvervsintrodu-cerende første assistentniveau hvor eleverne tilegnersig almene arbejdsmarkedskompetencer, et relevantalternativ for nogle?

Meningsfuld skolepraktikSkolepraktik er den knap der i Danmark skrues mestop og ned på, når konjunkturerne skifter. Der skal væ-re et alternativ når der ikke er tilstrækkeligt mangepraktikpladser.Brug for kvalitativt løftDer er en stigende interesse blandt arbejdsmarkedetsparter og blandt skolerne for at skolepraktikken får etkvalitativt løft. Et løft der kan bidrage til at de unge dertilfældigvis er under uddannelse, mens der er lavkon-junktur, får en så god praktikdel som muligt, selv omdet ikke foregår i en virksomhed. Og et kvalitativt løftder forhåbentlig kan bidrage til et mindre blakket rysom skolepraktikken har haft blandt de unge selv,blandt virksomhederne og hos organisationerne.Vi har i forberedelsesfasen i denne undersøgelse mødtskoler der gerne vil investere i fysiske forhold der gørdet lettere at simulere reel praktik, men som ikke tørhvis de ikke kan se det som en mere permanent løs-ning. Og vi har mødt skoler hvor der satses på detsamme uanset langtidshorisont. ”De unge skal barehave en ordentlig uddannelse”.Skal ligne rigtigt arbejdeDet der går igen i drøftelserne af en god skolepraktik,blandt andet på udviklingsseminaret i rammen af detteog Oxford Researchs projekter, er at skolepraktikkenskal kunne ligne virksomhedens puls, at det fysiskeprodukt eller serviceydelsen skal være meningsfuld oghelst kunne sælges på markedet.En af de danske skoler vi besøgte, satsede på velviljenfra de lokale myndigheder og det lokale erhvervslivmed henblik på at kunne lave aftaler med kommunenom at kommunale fornyelsesprojekter bør have ind-bygget muligheden for at skolepraktikelever kunne del-tage i arbejdet i en periode. Bestræbelserne gik blandtandet på at der med møder med det lokale erhvervslivblev skabt motivation for den gode idé uden skelen tilet eventuelt konkurrenceforvridende element – vel detargument der har stået mest i vejen for at skolepraktikhar kunnet ligne ægte praktik så meget som muligt.Det er vigtigt at skelne mellem skolepraktik og rentskolebaserede uddannelsesforløb. Skolepraktik er enerstatning for praktikdelen i virksomheden og er derforen tilpasset del af en vekseluddannelse. Og det er ikkemindst derfor at skolepraktikken skal ligne praktik ivirksomheder så meget som muligt. I det følgende be-skrives et par eksempler fra de besøgte lande. Eksem-plerne er temmelig radikalt anderledes konciperet enddansk skolepraktik, og kan forhåbentlig inspirere dedanske aktører i deres bestræbelser på at give skole-praktikken et kvalitativt løft.

Teaterhotellet i HengeloEt eksempel til efterligningROC Twente i Hengelo – en erhvervsskole - har en af-tale med et af de lokale hoteller, teaterhotellet, om aten del af hoteldriften organiseres som praktik for eud-elever. Det foregår i grundtræk på følgende måde:••Den ene fløj af hotellet er et ganske normalt hotel.Den anden fløj er ’praktikfløjen’.Gæsterne i begge fløje er teaterhotellets gæster –ikke skolepraktikkens gæster, og de betaler hotelletog ikke skolen for deres ophold.Der er ganske vist to prisklasser - ’praktikfløjen’ ernoget billigere end den anden fløj.Praktikfløjens ansatte er elever der under vejled-ning og opsyn fra skolens undervisere servicererhotellets gæster.Eleverne har fuldt ud de samme arbejdstider somde ansatte i den ’normale’ fløj. Det vil sige at også’praktikfløjen’ betjenes døgnet rundt alle ugens da-ge med det personale – elever - der er nødvendigt.Eleverne lærer her alle fag der hører til et hotel:reception, booking, tjener, rengøring, vejledning ogorientering om byen og begivenheder, osv.

Interviewpersonen fra ROC Twente svarede på spørgs-målet om hvad de andre hoteller i byen mente om det-te arrangement, at der ikke er kritik om unfair konkur-rence eller lignende. De var jo også interesserede atder blev uddannet faglært arbejdskraft til branchen.PraktikpladscentreEt andet alternativ til den gængse praktik i virksomhe-der er praktikpladscentre som de findes i Østrig og somer nærmere undersøgt og beskrevet i Oxford Researchsundersøgelse.Praktikpladscenter i stedetfor virksomhedspraktikFordelingen mellem skoledel og praktikdel er identiskmed den gængse vekseluddannelse i Østrig: Eleverneer 1 dag om ugen på skolen og fire dage i praktikplads-centret.Praktikpladscentrene drives af Arbejdsformidlingen, ogde indrettes sådan at de ligner almindelige virksomhe-der. Et af de centre som Oxford Research besøgte, ersåledes lokaliseret i en tidligere fabriksbygning og in-deholder de værksteder som hører til de forskelligeuddannelser der tilbydes på stedet.

Praktikpladscentre – adskilt af skolerne, måske drevetaf skolerne, måske af andre - har været drøftet vedflere lejligheder i den danske debat. LO har eksempel-vis tidligere foreslået det i debatoplægget om Fremti-dens Erhvervsuddannelser. Arbejdsgiverorganisationer-ne er modstander af tanken, fordi de anser det som entrussel mod selve vekseluddannelsesprincippet. Dissepositioner blev også tydelige på udviklingsseminaretmed de faglige udvalg.Er der en øget chance for at skolepraktikken indrettespå en så realistisk mulighed som muligt, hvis spille-rummet for lokale initiativer gøres så stort som muligt,dvs hvis der ikke absolut skal være organisationer ogmyndigheder på nationalt niveau der skal enes først?Burde der eksperimenteres med arrangementer somdet beskrevne hotel i Holland hvor en del af hotelletdrives som skolepraktik med helt almindelig hoteldrift?Kunne det tænkes at tanken om praktikpladscentrekunne genovervejes som principiel mulighed? Ville detvære mere gangbart hvis de blev drevet af en branche-organisation, og ikke af en skole, og brancheorganisa-tionen på samme tid kunne cleare konkurrencemæssigeforhold og meningsfuld produktion?

Aflaste praktikdelen?I bestræbelserne på at finde løsninger for et eud-system der er så robust at det også fungerer godt ikrisetider, har vi på dialog- og udviklingsseminarernemed de faglige udvalg også drøftet muligheder for atøge praktikpladsudbuddet ved at finde løsninger hvorden enkelte virksomhed ikke nødvendigvis skal stå forhele uddannelsen.Kombinationsaftaler og kortuddannelsesaftalerDer er muligheden for kombinationsaftaler og for korteuddannelsesaftaler. Kombinationsaftalerne er gennemårene blevet diskuteret igen og igen. Der findes enkelteeksempler hvor to eller tre virksomheder selv har fun-det sammen om at sammenstykke et helt uddannelses-forløb, men kombinationsaftalerne er aldrig blevet ensucces i større målestok. De strander oftest på grund afat det er mindst attraktivt for virksomheden at stå forden første praktikperiode, eller på grund af det admini-strative besvær der er forbundet med ordningen.Korte uddannelsesaftaler som eksempelvis dækker etår af den samlede uddannelse, er også en principielmulighed som ifølge deltagerne på udviklingsseminarethidtil kun har fået begrænset tilslutning.Brancheorganisation tagersig af administrative pligterI Schweiz og Tyskland findes muligheden for kombina-tionsaftaler også. De organiseres dog anderledes, i ogmed at det er brancheorganisationen eller kamrene der38

står for de administrative opgaver, og ikke den enkeltevirksomhed. Men ordningen har alligevel kun haft gen-nemslagskraft på få områder.I Holland udnyttes den samlede tid der er til rådighedfor praktikken i nogle brancher så at sige dobbelt: Derer mulighed for at 2 elever deler en kontrakt. Organisa-torisk betyder det at den ene elev er i virksomheden,mens den anden er på skolen. Økonomisk ved at de 2elever deler lønnen.

Spørgsmål til refleksion

Kombinationsaftaler og korte uddannelser kan tilsyne-ladende kun løse en lille del af praktikpladsproblemet.Begrundelsen er ofte at det ikke er så attraktivt at haveeleven i den første praktikperiode.Hvis den første praktikperiode generelt foregik i skole-praktik af høj kvalitet, kunne man måske slå flere fluermed ét smæk: Den samme mængde uddannelsestid ivirksomhederne kunne fordeles på flere unge. Virk-somhederne ville få elever med bedre indgangskompe-tencer. Den første praktikperiode som typisk er denøkonomisk tungeste for virksomhederne, ville virksom-hederne blive fritaget for.

Samspil skole – virksomhedI vekseluddannelsen forventes eleverne at nå til detlæringsudbytte som uddannelsesordninger beskriver,gennem læring i praktikvirksomheden og læring påskolen. I en klassisk, noget forældet opfattelse svarerdenne opdeling til opdelingen i praksis og teori. Der hargennem mange år været dialoger mellem skoler ogvirksomheder om hvordan disse to læringsarenaer kanhænge sammen. Og der har i lige så mange år væretbebrejdelser fra virksomheder til skolerne om at ele-verne er for dårligt klædt på når de kommer i praktik,og fra skolerne til virksomheder om at disse ikke sæt-ter sig ind i uddannelsesplaner, og at det derfor ikke ermuligt at skabe en sammenhæng.Gode eksempler findes,gængs praksis savnesDer er også gennemført en del udviklingsprojekter meddette tema. Således blev projekt Praktikum, hvor entæt dialog mellem virksomhed og skole førte til at ele-verne medbragte virksomhedsrelevante opgaver somder på skolen blev arbejdet med. Dette medførte ateleverne syntes at skoledelen blev mere vedkommendeend ellers, og Praktikum blev en meget omtalt succes.Men som det også blev bekræftet på udviklingssemina-ret med de faglige udvalg, er sådanne initiativer tit af-hængige af at enkeltpersoner brænder for dem, og dedør lige så stille ud når disse personer ikke længere erpå skolen hhv virksomheden.Undervisningsministeriets FoU-program har på det se-neste også taget temaet op.Hvor tæt skal samspilletvære?På dialogseminaret med de faglige udvalg nævnte fleredeltagere at der i specifikke skoleperioder var indbyg-get projektarbejde med udgangspunkt i elevernes prak-tikvirksomhed, hvilket gav eleverne en oplevelse af tætsammenhæng mellem det der foregik på skolen og ar-bejdet i deres praktikvirksomhed.Dialog- og udviklingsseminarerne afdækkede også envis spredning i opfattelsen af hvor tæt det lærings-mæssige samspil mellem skoleperioderne og praktikkenbør og kan være. Skolelederen fra den besøgte er-hvervsskole i Nürnberg ramte formentlig en detalje-ringsgrad som der kan findes bred tilslutning til: Sam-menhængen mellem undervisningen på skolen og læ-ringen i praktikvirksomheden bør handle om tematiskeenheder, ikke om atomer!Samspillet skole-virksomhed er selvfølgelig også enudfordring i de andre lande med vekseluddannelser. Idet følgende beskrives nogle indtryk af hvilke aspekteraf samspillet der fremhæves som væsentligt i disselande, og vi refererer nogle eksempler på særligt inte-ressante tiltag som forhåbentlig kan give inspiration tilde danske aktører.

Det er vigtigt at holde sig før øje at det i Tyskland ogSchweiz er gængs at eleverne som regel er 1 dag i sko-le og 4 dage i virksomheden, suppleret med enkeltetværgående ugekurser. Det giver et anderledes grund-lag for samspillet end de lange skoleperioder i Dan-mark. På den ene side er det lettere at eleven selv lø-bende fortæller sin praktikvirksomhed hvad der foregårpå skolen – og omvendt. På den anden side er der med1 dags ophold på skolen formentlig svagere mulighederfor at gennemføre projektorienteret læring der tagerudgangspunkt i virksomhedens forhold.

Forskellige typer samspilSkole-virksomhed samspillet kan have mange former.Nogle former er på et mere generelt informationsud-vekslende niveau, andre vedrører det direkte lærings-mæssige samspil for den enkelte elev.Nogle af de præsenterede former er direkte indbyggedei uddannelsesordningerne, andre bygger mere på en-gagerede skolers og virksomheders direkte initiativ.Infomøder og det kommende semesterForventninger til skole ogvirksomhed gøres tydeligeInterviewpersoner på de besøgte erhvervsskoler iNürnberg og Bern fortalte at de har stor succes med atarrangere halvårlige hhv årlige informationsmøder forpraktikvirksomheder og forældre til eleverne. På dissevelbesøgte arrangementer gennemgår en leder og læ-rer fra skolen hvad eleverne forventes at lære i detkommende år, med vægt på hvad der vil foregå i sko-len og hvad forventningen er til virksomheden. Møder-ne giver god anledning til principielle og konkretespørgsmål om det kommende semester.Organisationerne organiserer workshops for virk-somhederRådgivning og workshopsom samspilletI Tyskland har industri- og handelskamrene og hånd-værkskamrene som nævnt også en rådgivende rolle iforhold til praktikvirksomheder. For det første er en faststab af kamrenes medarbejdere ansat specifikt til den-ne rådgivende opgave. Ifølge DGB – det tyske LO –fungerer denne rådgivning ofte som brandslukning nårder opstår problemer mellem virksomhed og elev, ellermellem virksomhed og skole, men rådgivningen kanogså være fremadrettet i forhold til netop at fremme etgodt samspil mellem virksomhed og skole.Industri- og Handelskammeret i Hamborg organiserereksempelvis jævnligt workshops for virksomheder hvorvirksomhederne drøfter hvordan de bedst muligt kanorganisere praktikdelen af uddannelsen, og hvordanden praktiske læring kan spille sammen med undervis-ningen på skolen.

Tilfredshedsundersøgelser med feedbackErhvervsskolen i Bern har et fast princip om at skolenhvert år efter skoleårets afslutning udsender et spørge-skema til praktikvirksomhederne om hvordan virksom-hederne har oplevet året. Der spørges om virksomhe-dernes vurdering af følgende emner:••••••Information om hvad der sker på skolen.Skolens åbenhed når virksomhederne henvendersig til skolen.Skolens vilje til at finde løsninger når eleverne harvanskeligheder med uddannelsen.Om eleverne på skolen tilegner sig kompetencer derer en god basis for arbejdet i praktikvirksomheden.Om skolens undervisning er tidssvarende og åbenfor fornyelser.Om virksomheden viser forståelse for den uddan-nelse der foregår i virksomheden.

Den feedback som skolen på denne måde får, skal deenkelte afdelinger på skolen omsætte til en handlings-plan for det næste år. Konkrete kommentarer fra virk-somhederne bliver fulgt op gennem individuelle samta-ler mellem skolen og virksomheden.Det er skolens vurdering at denne form for undersøgel-se og feedback bidrager væsentligt til en smidig kon-takt med virksomhederne, og til en kvalitetsforbedringaf både skolens og virksomhedernes bidrag til godeerhvervsuddannelser.Samspillet er fastholdt og præciseret i uddannel-sesordningerne og tydeligt kommunikeretI Schweiz er eud som tidligere beskrevet en vekselud-dannelse der skifter mellem erhvervsskole, virksomhedog de brancheorienterede ugekurser (ÜK). Samspilletmellem de tre læringsarenaer er på en overskuelig må-de tydeliggjort.Til illustration gengives her et par tilfældigt valgte ud-drag fra den schweiziske uddannelsesplan fra kokkeud-dannelsen:

Kokke anvender i tilberedelse af maden bevidst principperne for sund og behovsorienteret kost. Hermedbliver de i stand til at imødekomme skiftende krav og specifikke gæstesegmenter ud fra principperne forsund ernæring.Læringsmål erhvervsskoleNæringsstofferKokke forklarer sammensætningog funktion af de energigivendenæringsstoffer (proteiner, fedt-stoffer, kulhydrater) og de ikkeenergigivende (vand, vitaminer,mineraler).1.2.1 Mål – OrganisationGnidningsløse og effektive processer er en vigtig forudsætning for gæsternes tilfredshed og virksomhedensøkonomi.Kokke behersker de individuelle og organisatoriske arbejdsprocesser fra anskaffelse af råvarer, over tilbe-redning til anretning af retterne til gæsterne. Kokkene bruger de teknologiske hjælpemidler og undgår pro-blemer i forhold til grænseflader med andre faggrupper. Kokke arbejder rentabelt og effektivt og sikrer ethensigtsmæssigt informationsflow.Læringsmål erhvervsskoleGrænsefladerKokke forklarer de kritiskegrænseflader i arbejdsproces-serne i køkkenet og på helearbejdspladsen, og de forklarerhvorfor de er kritiske.De kommer med forslag til hvor-dan de kritiske situationer kanundgås.Læringsmål virksomhedGrænsefladerJeg bidrager aktivt til at undgåproblemer i grænsefladerne medandre faggrupper.Jeg hjælper under vejledning medtil at betjene gæsterne.Jeg fastholder i min læringsdoku-mentation mine overvejelser omhvad der er vigtigt for et gnid-ningsløst samarbejde i køkkenet.Læringsmål ÜKGrænsefladerKokkene træffer selvstændigtaftaler med medarbejderne i re-stauranten.Læringsmål virksomhedNæringsstofferJeg er i stand til at forklare minekolleger og gæster funktionen afde energivende og ikke energigi-vende næringsstoffer.Jeg anvender og integrerer denneviden i mit arbejde.Læringsmål ÜKNæringsstofferKokke kan ved tilberedningen afmad analysere reaktioner og virk-ninger af de enkelte næringsstof-fer, og forklare disse i forhold til dekonkrete retter der laves på kur-set.

Dette materiale er udviklet på nationalt niveau i ar-bejdsgrupper med deltagelse af skoler, arbejdslivetsorganisationer og repræsentanter fra praktikvirksom-heder. Til udviklingen er EHB – den nationale professi-onshøjskole for erhvervsuddannelse – tilknyttet medopgaven at facilitere og dokumentere udviklingsarbej-det.Resultatet af dette arbejde, den udviklede uddannel-sesplan, er helt centralt for de konkrete læringstiltag ipraktikvirksomheden, ÜK og erhvervsskole.LæringsdokumentationDen enkelte elev skal føre dokumentation over dethan/hun skal lære og har lært. Den tager udgangs-punkt i den ovennævnte uddannelsesplan hvor detfremgår hvad eleven skal lære i hhv virksomhed, skoleog ÜK.43

På det besøgte apotek blev der lejlighed til at se læ-ringsdokumentationen fra en af apotekets elever. Detvar en meget fyldig dokumentation, hvor eleven delsdokumenterer de indholdselementer der er gennemgå-et i de tre læringsarenaer – og de der mangler – ogdels består af materiale som hun på egen hånd havdeindsamlet fra leverandører, relevante internetsider,mm.Læringsdokumentationen indeholder som nævnt ogsåen checkliste for hvad eleven bør lære i praktikvirk-somheden i løbet af de forskellige semestre. Og dennecheckliste er udgangspunkt for samtaler mellem prak-tikvært og elev.

I uddannelsesordningen for kokke står der for eksem-pel explicit hvad læringsmålene er vedrørende selvelæringsdokumentationen:På erhvervsskolen: ”Kokkene er i stand til at beskriveog forklare opbygning og formål med læringsdokumen-tationen”.I praktikvirksomheden: ”Jeg ajourfører læringsdoku-mentationen pligtbevidst. Jeg drøfter læringsdokumen-tationen regelmæssigt med min leder”.ÜK: ”Kokkene ajourfører læringsdokumentationen pligt-bevidst og de drøfter denne regelmæssigt med denkursusansvarlige”.Dialog mellem praktikvært og elevPå det besøgte apotek blev dette illustreret ved enkonkret samtale mellem en af eleverne og den praktik-ansvarlige, i det konkrete tilfælde en erfaren apoteks-assistent.

produktionen af et produkt med alt hvad det indebæ-rer, og at selve produktet bliver fremstillet på virksom-hedens udstyr. Det vil sige at virksomheden bruger endel af praktiktiden til at producere emner hvor fokus erpå læring og ikke på et salgbart produkt.Uddannede praktikværter bidrager til samspilletI både Schweiz og Tyskland skal de praktikansvarligeledere fra virksomhederne gennemføre en obligatoriskuddannelse. Det er der en lang tradition for i disse lan-de, som der tilsyneladende ikke bliver sat spørgsmåls-tegn ved.Uddannelse af praktikværterer ønskelig …På udviklingsseminaret med de faglige udvalg var derenighed om at en sådan uddannelse ville kunne bidragetil at fremme kvaliteten i praktikken, og ikke mindst tilat sætte den læringsmæssige sammenhæng mellem deto læringsarenaer tydeligere på dagsordenen.Men vandene skiller i forhold til spørgsmålet om hvor-vidt sådan en uddannelse bør være obligatorisk eller ej.Mens fagbevægelsens repræsentanter støtter op omdet, går arbejdsgiverorganisationerne ind for at detskal være frivilligt. Hovedargumentet imod at uddan-nelse burde være obligatorisk, er bekymringen om atmange virksomheder i givet fald ville afstå fra at værepraktikvirksomhed, og at sådan et krav ville bidrage tilat skærpe praktikpladsmanglen.Samspillet er også undervisernes ansvarInterviewpersonen på ROC Twente er ansat som for-sker. Hun er i gang med sin PhD-afhandling med detene fokus: samspil mellem skole og virksomhed. Det eret aktionsforskningsprojekt hvor hun er i tæt samspilmed skolens undervisere.Hun beskrev hvordan mange undervisere i udgangs-punktet bebrejder virksomhederne for manglende ind-sats i forhold til udvikling af et godt samspil – men hunvender aktionsforskningen indad: Det er undervisernesansvar at samspillet kommer til at fungere.Uden dialog intet samspilPå spørgsmålet om hvad den vigtigste faktor til fremmeaf et godt læringsmæssigt samspil er, var svaret kortog entydigt: ”Dialoger, dialoger, dialoger”. Og dialoger-ne handler om dialoger blandt underviserne, hvor fordet første skepsis over for virksomhedernes vilje tilsamspil er på dagsordenen. Dialoger mellem den enkel-te underviser og den enkelte praktikvært om hvad derer hensigtsmæssigt og muligt. Og refleksioner i under-viserteamet om konkrete vellykkede og mislykkedeforsøg på læringsforløb hvor praktikdel og skoledelhænger godt sammen.

Fælles ansvar mellem aktørerneHvem har egentlig ansvaret for at samspillet fungerer?Som det fremgår af ovenstående, kræver det aktivhandling fra alle involverede:•Grundigt støttemateriale i form af visuelt nemt til-gængelige uddannelsesplaner hvor ansvarsfordelin-gen mellem de forskellige læringsarenaer er tydeligfor alle parter, også eleven, typisk udviklet på nati-onalt plan.Dialoger mellem alle involverede.På skolernes initiativ udarbejdes informationsmate-riale til virksomheder om konkrete fælles tiltag somfx fælles projekter.Læringsdokumentation som eleven står for at laveog som kan være udgangspunkt for samtaler medpraktikvært og underviser.Samtaler mellem praktikvært og elev om hvad derskal nås i en praktikperiode og hvordan det kan nåsmest meningsfyldt.

Samspillet mellem virksomhed og skole handler for detførste om gensidig orientering, erfaringsudveksling ogforventningsafstemning om hvad eleverne forventes atlære i henholdsvis skole og praktik. De beskrevne ek-sempler viser at initiativer fra de enkelte skoler og or-ganisationer som de tyske Industri- og handelskamrehar givet bonus i form af bedre gensidig forståelse afuddannelsesopgaven. Hvilke initiativer kan og bør ta-ges af den enkelte skole, måske i samspil med de loka-le uddannelsesudvalg, og hvilke af de faglige udvalg?Kunne de faglige udvalg i samspil med Undervisnings-ministeriet udarbejde let tilgængeligt informationsma-teriale - fx à la eksemplet fra den schweiziske apoteks-assistentuddannelse - sådan at det bliver tydeligt forbåde skole og virksomhed hvordan de hver især for-ventes at bidrage til de forskellige indholdsmæssigeelementer i uddannelserne, ikke mindst for at fremhæ-ve hvordan de to læringsarenaer forventes at bidragetil opbygningen af de forskellige konkrete kompetenceruddannelserne retter sig imod?For det andet handler samspillet om den læringsmæs-sige sammenhæng for de enkelte elever. Som detfremgår, er der allerede en del gode erfaringer medfælles projekter, portfolio o.l. Burde det være obligato-risk at dette læringsmæssige samspil tematiseres i delokale undervisningsplaner? Og at de lokale uddannel-sesudvalg kunne have en aktiv rolle i at fremme så-danne læringsmæssige samspil?Hvordan kan flere praktikværter vindes for ideen om atdeltage i en målrettet uddannelse der kan bidrage til etkvalitativt løft af praktikken og af sammenhængen mel-lem læring på skolen og læring i virksomheden? Kan defaglige udvalg gå mere aktivt i brechen – og ikke over-lade det til udbydere af uddannelsen?

AfrundingDenne undersøgelse er gennemført ud fra en klar over-bevisning om at vekseluddannelsesprincippet i er-hvervsuddannelserne i sammenligning med rent skole-baserede systemer har mange og veldokumenteredefordele.For at afbøde den aktuelle praktikpladskrises værstekonsekvenser, er det i trepartsaftaler i Danmark aftaltat styrke de økonomiske incitamenter til oprettelse afnye praktikplader, og der er åbnet op for flere skole-praktikpladser på de værst ramte uddannelser.Det har været intentionen med denne undersøgelse atfinde inspiration til hvordan den danske udgave af vek-seluddannelser kan gøres endnu mere robust og mindresårbar når markedsmekanismerne fører til ubalancermellem udbud og efterspørgsel på praktikpladser – in-spirationer til både aktuel kriseforanstaltning og tillangsigtede tiltag.Vi håber selvfølgelig at beslutningstagerne i det danskeerhvervsuddannelsessystem vil være åbne over for atdrøfte de præsenterede erfaringer fra Schweiz, Tysk-land og Holland og de præsenterede spørgsmål til re-fleksion, samt til at omsætte de mest lovende tiltagsådan at de matcher mekanismerne i det danske sy-stem.

Anvendt litteraturSchweizBBT. Zweijährige berufliche Grundbildung mit eidgenössischem Berufsattest– Leitfaden 2005BBT. Der Weg der Profis – Berufsbildung im Überblick. BBT 2009BBT. Berufsbildung in der Schweiz – Fakten und Zahlen. BBT 2009Kammermann, Marlise et al. Integriert in den Arbeitsmarkt?Personen mit Berufsattest im Detailhandel und im Gastgewerbe ein Jahrnach Ausbildungsabschluss. HfH 2009Wettstein, Emil & Philipp Gonon: Berufsbildung in der Schweiz. Hep Verlag2009http://www.berufsbildungplus.chhttp://www.lehrstellenboerse.chhttp://www.go4metal.ch/cms/index.php?id=85TysklandLakies, Thomas & Hermann Nehls: Berufsbildungsgesetz – Basiskommentar;Bundverlag 2007Hippach-Schneider,Ute et al. The German vocational educationand training (VET) system. CEDEFOP 2009Bundesministerium für Bildung und Forschung. Das AusbildungsprogrammJOBSTARTER. 2007Faktenblatt mit den zentralen Zahlen zum Ausbildungsmarkt, DIHK 2009www.ausbildungsbonus.deHollandVisser, Karel. Overview of the Dutch vocational education and training sys-tem. CEDEFOP 2009http://www.ecbo.nl/ECBO/ReferNet/docs/100113_TO_7_EN_def.docCOLO-barometret:http://www.colo.nl/tl_files/publicaties/barometer.pdfDanmarkLundsgaard, Søren, Praktikum i praksis - aktivering af skole-virksomhedssamspillethttp://pub.uvm.dk//2005/praktikum/Roiy Karen (red); Arbejdsmarkedsrapport 2009Dansk Arbejdsgiverforening, 2009Undervisningsministeriets hjemmeside, Tema Praktikhttp://www.uvm.dk/Uddannelse/Tvaergaaende%20omraader/Temaer/Praktik.aspxAarkrog, Vibe En model for samspillet mellem skole og praktik i vekselud-dannelserne i Pernille Bottrup og Christian H. Jørgensen (red.) Læring i etspændingsfelt - mellem uddannelse og arbejde. Roskilde Universitetsforlagog LLD. 2004KomparativRauner, Felix (red). Steuerung der beruflichen Bildung im internationalenVergleich; Verlag Bertelsmann Stiftung 2009

Spørgsmål til refleksion

Dein Einstieg in die Berufswelt

Spørgsmål til refleksion

Spørgsmål til refleksion

Spørgsmål til refleksion

Spørgsmål til refleksion