Ministeriet for Børn og Undervisning24. april 2013

Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 16. – 17. maj 2013

Uddannelse

Punkt 1: Den sociale dimension af videregående uddannelse- KOM-dokument foreligger ikke- rådskonklusioner- nyt notat(s. 2)Pkt. 2: Underviseres rolle i at adressere ungdomsarbejdsløshed og indfrielsen af uddannel-sesmålene under Europa 2020 strategien- KOM-dokument foreligger ikke- politisk debat- nyt notat(s. 5)

Ungdom

Punkt 3: Ungdomsarbejdes bidrag til unge menneskers udvikling, velbefindende og sociale in-klusion- KOM-dokument foreligger ikke- rådskonklusioner- nyt notat(s.7)Punkt 4: Bedre udnyttelse af potentialet i ungdomspolitikkens bidrag til Europa 2020 strategien- KOM-dokument foreligger ikke- rådskonklusioner- nyt notat(s.9)Pkt. 5: Bedre udnyttelse af potentialet i ungdomspolitikkens og ungdomsarbejdes bidrag til Eu-ropa 2020 strategien- KOM-dokument foreligger ikke- politisk debat- nyt notat(s. 12)

Punkt 1: Den sociale dimension af videregående uddannelse

- KOM-dokument foreligger ikke- rådskonklusioner- nyt notat

1. Resumé:

Rådskonklusionerne har til formål at styrke underrepræsenterede gruppers deltagelse på de videre-gående uddannelser med henblik på at sikre, at studerende på videregående uddannelser afspejler diversiteten iEuropas befolkningssammensætning. Det skal ske ved at iværksætte tiltag, som bl.a. gør det mere attraktivt forstuderende fra underrepræsenterede grupper at deltage i videregående uddannelser. Det gælder både uddannelser-nes arbejdsmarkedsprofil og tilvejebringelsen af fleksible adgangsmuligheder. Samtidig skal der udvikles bedreviden om, hvilke indsatser der kan fremme en bredere deltagelse i videregående uddannelse.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne skal understøtte Europa 2020 strategiens målsætning om, at mindst 40procent af de 30 – 34 årige skal have gennemført en videregående uddannelse. De skal ogsåunderstøtte strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet frem mod2020(ET 2020), der har som en af sine målsætninger at fremme lighed og social sammenhængs-kraft i uddannelserne. Rådskonklusionerne skal også ses i lyset af Bukarest-kommunikéetfra2012 i henhold til hvilket, Bologna-processens medlemmer blev enige om, at sammensætningenaf studerende på de videregående uddannelser bør afspejle diversiteten i Europas befolkning.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne skal bidrage til at sikre en højt uddannet arbejdsstyrke i Europa og sikre, atalle borgere får de rette kompetencer uafhængigt af deres sociale og økonomiske baggrund.Medlemsstaterne opfordres til at iværksætte tiltag, der kan bidrage til Bologna-processens mål-sætning om, at gruppen af studerende på alle niveauer af videregående uddannelser bør afspejlediversiteten af befolkningssammensætningen i alle medlemsstater. Tiltagene bør have fokus påat øge underrepræsenterede gruppers adgang til, deltagelse i og færdiggørelse af videregåendeuddannelser.Der opfordres til, at medlemsstaternes udvikler fleksible og transparente adgangsveje til videre-gående uddannelse særligt fra erhvervsuddannelser. Samtidig skal fleksible læringsformer ud-bredes på de videregående uddannelser herunder ved øget brug af modulisering og IKT. Med-lemsstaterne bør også se på, hvorledes både den institutionelle støtte og den individuelle studie-støtte påvirker deltagelsen af underrepræsenterede grupper. Der opfordres også til, at de vide-regående uddannelser gøres mere attraktive blandt andet ved at styrke deres arbejdsmarkedsre-levans.Kommissionen vil iværksætte en række initiativer, som skal styrke data og viden om adgang,deltagelse og fuldførelse på de videregående uddannelser med henblik på at øge kendskabet tilhvilke tiltag, der har den bedste effekt, når det gælder en bred social profil i videregående ud-dannelser.

Gennem den åbne koordinationsmetode vil medlemsstaterne og Kommissionen i fællesskabudviklepeer-learningaktiviteter og evidensbaserede analyser med fokus på den sociale dimensionaf videregående uddannelse. Synergien mellem EU og Bologna-processen på området skal ogsåstyrkes blandt andet gennem anvendelsen af midler fra EU’s kommende program for uddannel-se, ungdom og sport.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.Medlemsstaternes kompetence på ung-domsområdet jf. TEUF art. 165 og art. 166 respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.

6. Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Rådskonklusionerne blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse mv. den15. april 2013. Der blev ikke modtaget bemærkninger. Rådskonklusionerne blev desuden drøf-tet ved et møde i specialudvalget den 22. april 2013. Ved mødet fremkom følgende bemærknin-ger.DI:DI anførte, at det er svært at være uenig i udkastet, der er relativt ufarligt. Men det er vigtigt, atder ikke sker en svækkelse af uddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans, da det netop er detteelement, der bør styrkes. Desuden bør målsætningen ikke udelukkende være, at de unge skalhave en lang videregående uddannelse. Det er positivt, at der er fokus på at løfte adgangsmulig-hederne fra erhvervsuddannelser til videregående uddannelse, men det er ikke en nem opgave.Endelig anførte DI, at målet om at sikre en bredere rekruttering til de videregående uddannelserikke må indebære en svækkelse af uddannelsernes kvalitet.Dansk Magisterforening (DM):DM mente, at udkastet er fornuftigt, men at der mangler et fokus på lærernes rolle. Såfremtmålet om at sikre den social dimension på videregående uddannelse skal nås, er det vigtigt ogsåat satse på udvikling af lærerne og deres kompetencer. Hvis der for eksempel skal være merefleksible adgangsveje til uddannelserne, kan det kræve en ændret tilstedeværelse for lærerne.DM fremhæver, at lærerne skal anvende deres kompetencer til at udvikle undervisningen, og atder ikke kan udvikles en samlet model for, hvordan man sikrer den sociale dimension. DM ef-terspurgte, at udkastet til rådskonklusioner også har fokus på forholdet mellem lærer og stude-rende, herunder at det er læreren der gennem sin praksis skaber forandringen sammen medeleverne. Endelig fremhævede DM, at man ikke forventer, at man fra dansk side vil kunne støt-

te en øgetcost-sharingpå uddannelserne, i det udtrykket reelt dækker over ønsket om brugerbeta-ling.Danske Studerendes Fællesråd (DSF):DSF mente, at intentionen med at forbedre den sociale dimension på de videregående uddan-nelser harmonerer dårligt med Kommissionens ønske om at indføre en lånegarantiordning forkandidatstuderende under EU’s kommende program for uddannelse, ungdom og sport i stedetfor at satse på almindelige mobilitetsstipendier, i det en lånegarantiordning sandsynligvis pri-mært vil komme bedre stillede studerende til rådighed.Danske Lærerorganisationer International (DLI):DLI anførte, at det er problematisk, at der i udkastet til rådskonklusioner lægges stor vægt på, atmodulisering af uddannelserne kan fremme en bedre social repræsentation. Erfaringer viser atfaste curricula er bedre til at sikre en høj gennemførelsesprocent.Gymnasieskolernes Lærerforening (GL):GL understregede vigtigheden af at sikre faglig progression i uddannelsesforløbet. GL fremhæ-vede desuden, at det er påvist, at et til to sabbatår inden studiestart kan øge gennemførelsespro-centen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Det er i den forbindelse vigtigt, at der iopfølgningen på rådskonklusionerne undgås et unødigt overlap mellem arbejdet i regi af hen-holdsvis EU og Bologna-processen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Pkt. 2: Underviseres rolle i at adressere ungdomsarbejdsløshed og indfrielsen af uddan-

nelsesmålene under Europa 2020 strategien

- KOM-dokument foreligger ikke- politisk debat- nyt notat

1.Baggrund

Baggrunden er lærerprofessionens betydning for at sikre elevers og studerendes gode læringsre-sultater. Der er en stigende erkendelse af, at utilstrækkelig kvalitet i undervisningen kan havestor betydning for børn og unges læring og dermed også for samfundet som helhed. Emnet harfået øget opmærksomhed de seneste år bl.a. i både OECD- og EU-regi. Europa-Kommissionenoffentliggjorde i november 2012 meddelelsen Nytænkning på uddannelsesområdet med dettilhørende arbejdsdokumentSupporting the Teaching Profession.Heri sættes blandt andet fokus påundervisernes centrale rolle og på de udfordringer, som undervisningssystemet står overfor i dekommende år.

2. Formål og indhold

Det irske formandskab ønsker at sætte fokus på undervisernes betydning og på behovet for atunderstøtte deres kvalitet og kompetenceudvikling. Det skal særligt ses i lyset af Europa 2020-strategiens målsætninger på uddannelsesområdet om at reducere frafaldet blandt de 18 – 24årige til højst 10 procent og øge andelen af unge, der tager en videregående uddannelse, tilmindst 40 procent. Ligeledes skal drøftelsen tage udgangspunkt i den høje ungdomsarbejdsløs-hed, der har øget behovet for at sikre, at unge har de rette kompetencer i forhold til arbejds-markedets efterspørgsel. Blandt de faktorer, som formandskabet fremhæver i deres diskussi-onsoplæg, er rekruttering og fastholdelse af talentfulde lærere, bedre introforløb for lærere, un-derstøttelsen af de rette kompetencer hos lærerne gennem hele deres arbejdsliv og fremme afløbende feedback og vurderinger fra bl.a. skoleledelsen.På den baggrund inviteres ministrene derfor til at diskutere følgende spørgsmål:Hvilke større, konkrete initiativer har medlemsstaterne taget de seneste år for at forbed-re kvaliteten i lærerprofessionen med henblik på at understøtte opnåelsen af bedre lære-ringsresultater hos eleverne?

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

6. Konsekvenser

Diskussionsoplægget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

7. Høring

Diskussionsoplægget har ikke været sendt i høring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater forventes at bidrage til den politiske debat.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil deltage aktivt i debatten og mener desuden, at det er positivt, at formandskabetsætter fokus på vigtigheden af at understøtte og videreudvikle lærerprofessionen. Regeringen vili den forbindelse fremhæve relevante nationale initiativer på området.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Pkt. 3: Ungdomsarbejdes bidrag til unge menneskers udvikling, velbefindende og soci-

ale inklusion

- KOM-dokument foreligger ikke- rådskonklusioner- nyt notat

1. Baggrund

Det nuværende trio-samarbejde på ungdomsområdet mellem Irland, Litauen og Grækenlandhar som fælles overskrift for deres indsats i de kommende 18 måneder ’Social inklusion af un-ge’. Inden for denne ramme har det irske formandskab valgt at sætte fokus på den betydning,som unges frivillige kvalitetsarbejde har både for dem selv og for samfundet.

2. Formål og indhold

I rådskonklusionerne anerkendes det, at unges frivillige arbejde har stor betydning for samfun-det og den sociale infrastruktur ikke mindst lokalt. Ungdomsarbejdet dækker over en bred vifteaf aktiviteter på det sociale, kulturelle, sportslige, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige om-råde. Herved bidrager det i høj grad til social inklusion af unge og særligt unge med færre mu-ligheder som for eksempel unge med migrantbaggrund. Samtidig udvikler det unges færdighe-der og kompetencer særligt, når arbejdet foregår gennem deltagelse i frivilligt foreningsarbejde.På denne baggrund opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til i fællesskab til at:Fremme en tværsektoriel tilgang til ungdomsarbejdet inden for rammerne af den åbnekoordinationsmetodeFremme kvalitetsaspektet via værktøjer til at måle virkningen af unges frivillige arbejdefor både dem selv og de øvrige sektorer, hvor unges indsats har betydningFremme og forbedre anerkendelse og validering af ikke-formel og uformel læring på bå-de nationalt og europæisk niveauOpmuntre og støtte unge i at påtage sig frivilligt arbejde og at deltage i det demokratiskeliv i almindelighed herunder i de frivillige foreningerFremme udviklingen af unges kompetencer og muligheder for personlig udvikling gen-nem øgede muligheder for og adgang til frivilligt og evidensbaseret kvalitetsarbejdeFremme ungdomsarbejdets bidrag til samfundsudviklingen og de unges egen personligeudvikling ved at maksimere støttemulighederne for effektivt og kvalitetsmæssigt ung-domsarbejdeOpmuntre til udveksling af god praksis via relevante programmer og tilgængelige res-sourcer, træning af unge ogpeer-learningaktiviteter om kvalitetsbaseret ungdomsarbejdeNedsætte en tematisk arbejdsgruppe med det formål at undersøge medlemsstaternes sy-stemer for god kvalitet i ungdomsarbejdet og en mulig udvikling af fælles indikatorer el-ler rammer for godt ungdomsarbejde.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på ung-domsområdet jf. TEUF art. 165 respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.

5. Gældende dansk ret

Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

6. Konsekvenser

Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

7. Høring

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Unges frivillige kvalitetsarbejde udgør etvæsentligt og uundværligt bidrag til både samfundsudviklingen og de unges egen udvikling ikkemindst i den nuværende situation i Europa med høj ungdomsarbejdsløshed i nogen medlems-stater.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Pkt. 4: Bedre udnyttelse af potentialet i ungdomspolitikkens bidrag til Europa 2020

strategien

- KOM-dokument foreligger ikke- rådskonklusioner- nyt notat

1. Resumé:

Rådskonklusionerne har til formål at styrke ungdomsområdets bidrag til realisering af Europa2020-målæstningerne om øget vækst og beskæftigelse ved at fremhæve unges frivillige arbejde og deres ikke-formelle og uformelle læring samt ungdomsområdets bidrag til initiativer på især uddannelses- og beskæftigelses-områderne.

2. Baggrund

De fornyede rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet for perioden 2010 til2018 understreger vigtigheden af at iværksætte initiativer på to områder: Dels specifikke ung-domspolitiske tiltag, for eksempel inden for området unges frivillige arbejde, og dels ved at in-tegrere et ungdomsperspektiv i andre relevante sektorer som for eksempel inden for uddannel-se, beskæftigelse, sundhed m.m. Det irske formandskab ønsker med rådskonklusionerne atpræcisere over for medlemsstaterne, at ungdomspolitikkens bidrag til opnåelse af Europa 2020-målsætningerne om at øge unges beskæftigelse, reducere tidligt skolefrafald og øge unges delta-gelse i videregående uddannelse er ekstra nødvendig i den nuværende vanskelige økonomiskesituation i Europa, hvor mange unge risikerer marginalisering og social eksklusion.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne har til formål at styrke den virkning, som de særlige ungdomspolitiske ind-satsområder som unges frivillige arbejde og deres uformelle og ikke-formelle læring samt ungesaktive medborgerskab kan og bør have på realiseringen af Europa 2020-målsætingerne. Nye ogflere tiltag kan aktivt støtte EU’s beskæftigelsesinitiativer, især en effektiv implementering afEU’s Ungegaranti og vil samtidig kunne nyde godt af støtte fra relevante fonde. Endelig erformålet også at styrke ungdomspolitikkens profil som et relevant redskab i europæisk sam-menhæng og at medvirke til, at medlemsstaterne igangsætter flere initiativer særligt rettet modde unge, der er uden uddannelse og beskæftigelse (de såkaldteNEETs).På den baggrund opfordres medlemslandene til at:Sikre, at initiativer under de fornyede rammer for det europæiske samarbejde på ung-domsområdet støtter og komplementerer Europa 2020-målsætningerne, hvor det er re-levantFremme de ungdomsansvarlige ministeriers rolle i national politikudvikling i relation tilEuropa 2020 og i koordineringen af de nationale reformprogrammer i det omfang, deter relevantIntegrere unges synspunkter bedre i udformningen af nationale ungdomspolitiske tiltagOverveje hvordan ungdomspolitikken kan bidrage til formuleringen af initiativer underEU’s beskæftigelsespakke og til implementeringen af Rådets henstilling om validering afikke-formel og uformel læring og Ungegarantien

Sikre bedre koordinering og synergi mellem tiltag på ungdomsområdet og på uddannel-ses- og beskæftigelsesområderne for at styrke unges deltagelse i uddannelse og derefterderes adgang til beskæftigelse og inklusion i samfundet i øvrigtUdarbejde en midtvejsplan for implementeringen af de fornyede rammer på ungdoms-området 2010 til 2018Sørge for at medlemsstaternes ungdomsansvarlige myndigheder i tide bidrager med rele-vante input til Rådets beskæftigelsesudvalg i dets arbejde med de landespecifikke anbefa-linger.Sørge for maksimal udvikling af instrumenterne i EU’s Ungdomsstrategi og EU’s Ung-domsrapport fra 2012, der blandt andet omfatter den strukturerede dialog, evidensbase-ret ungdomspolitik og tværsektorielt samarbejde med det formål at bidrage til Europa2020-strategien.Belyse hvordan særlige ungdomspolitiske tiltag som for eksempel unges frivillige arbejdeog deres ikke-formelle og uformelle læring kan bidrage til, at unge deltager endnu mereaktivt i samfundslivet og udvikler deres egne kompetencer og færdigheder særligt indenfor beskæftigelses- og entreprenørskabsområdetUdnytte eksisterende muligheder i alle relevante EU-programmer, som har til formål atstøtte unges udvikling, blandt andet via udvekslingsophold, kompetenceudvikling og fri-villigt arbejde.Herudover opfordres Kommissionen til at sikre integration af et ungdomspolitisk perspek-tiv i udviklingen af initiativer inden for social inklusion og på uddannelses- og beskæftigel-sesområderne med det formål at bidrage til at implementere Europa 2020-målsætningerne.Kommissionen opfordres også til at igangsætte en midtvejsmonitorering af processen forden strukturerede dialog med unge i medlemsstaterne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på ung-domsområdet jf. TEUF art. 165 respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.

6. Gældende dansk ret

Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF):DUF fremhævede, at ungdomsområdet ikke skal løse konkrete opgaver, og at ungdomsarbejdeikke kun handler om at udvikle kompetencer. DUF understregede i den forbindelse, at det ervigtigt at fastholde fokus på den uformelle læring, der ikke bør have som formål at opfyldekonkrete beskæftigelsesmæssige målsætninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Det er vigtigt at styrke ungdomsområ-dets aktive bidrag til realisering af Europa 2020-målsætningerne, både selvstændigt, inden forsocial inklusion og på uddannelses- og beskæftigelsesområderne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Pkt. 5: Bedre udnyttelse af potentialet i ungdomspolitikkens og ungdomsarbejdes bi-

drag til Europa 2020 strategien

- KOM-dokument foreligger ikke- politisk debat- nyt notat

1. Baggrund

Baggrunden for debatten er de udfordringer, som den nuværende vanskelige økonomiske situa-tion i Europa stiller unge overfor særligt på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Det irskeformandskab peger på unges deltagelse i frivilligt arbejde både i og uden for en af de frivilligeorganisationer som et væsentligt middel til at undgå social eksklusion af unge og imødegå risi-koen for fattigdom. Endvidere peger de på, at der på både nationalt niveau i medlemsstaterneog på EU-niveau iværksættes mange initiativer for at imødegå vanskelighederne. På EU-niveauer der specifikt tale om følgende aktioner specielt rettet mod unge:Kommissionens Ungepakke af 5. december 2012Rådets Henstilling af 28. februar 2013 om etablering af en UngegarantiUngdomsbekæftigelsesinitiativet under den flerårige finansielle ramme 2014-2020 inklu-sive en fond på 6 mia. euro, samtKommissionens Meddelelse af 20. november 2012:Rethinkingeducation: Investment in skillsfor bettersocio-economicoutcomes.De mange reformer af medlemsstaternes uddannelses- og beskæftigelsessystemer har medvirkettil at forbedre situationen for mange unge, og satsningen på en øget anerkendelse af ungesuformelle og ikke-formelle kvalifikationer må ses i sammenhæng hermed.

2. Formål og indhold

Det irske formandskab ønsker at understrege den betydning, som unges frivillige arbejde ogaktiviteter har for udvikling af deres personlige kvalifikationer og for deres evner og mulighederfor at deltage aktivt i samfundslivet inden for alle områder på tværs af sektorer, ikke mindst påuddannelses- og beskæftigelsesområdet. Disse evner er specielt vigtige at udvikle for unge medfærre muligheder. Her kan frivilligt arbejde tjene som et springbræt til deltagelse i mere formali-serede programaktiviteter. Formålet er derfor også at styrke ungdomspolitikkens profil som etrelevant redskab i europæisk sammenhæng ved realiseringen af Europa 2020-strategien og atmedvirke til, at medlemsstaterne igangsætter flere initiativer særligt rettet mod de unge, der eruden uddannelse og beskæftigelse, de såkaldte NEETs.På den baggrund inviteres ministrene derfor til at diskutere følgende spørgsmål:Hvilke umiddelbare og konkrete handlinger kan medlemsstaternes ungdomsministreiværksætte med det formål at udnytte ungdomsarbejdets potentiale for dermed bedre atkunne imødegå de udfordringer, som nutidens unge står overfor?

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.12

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

6. Konsekvenser

Diskussionsoplægget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

7. Høring

Diskussionsoplægget har ikke været sendt i høring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater forventes at bidrage til den politiske debat om både ungdomsarbejdetsog ungdomspolitikkens generelle rolle ved en realisering af EU 2020 strategien.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i værdien af at fremhæve ungdomsarbejdets og ungdomspolitikkens bidraggenerelt til Europa 2020-strategien og vil deltage i den politiske debat.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.