BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 210: Henvendelse af 25/4-13 fra Vestre Skole, Grindsted vedr. materiale om holddeling og fleksibelt læringsmiljø til brug ved foretræde d. 30/4-13

Sådan hjælper du dit barn på vejI faget matematikHjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det ihverdagenØv talremser: 10-20-30 osv., 2-4-6-8 osv.Øv sammen med barnet i at læse talLad barnet tælle forskellige ting, fx tallerkener, bestik, bøger, fliser, pengeosv.Tal med barnet om ugedage, måneder og datoerHjælp barnet med at lære klokkenTal med barnet om mål og vægt, når I laver madTal med barnet om forskellige former og deres navneKig efter mønstre og symmetri i hverdagenLav små regnestykker og opgaver med barnet. Det kan fx være små regne-historier som: ”Jeg har 3 sodavand i køleskabet, og der er 8 sodavand påbordet. Hvor mange har vi i alt?”. Der er masser af muligheder med bådeplus, minus, gange, klokken osv.Spil forskellige spil med barnet. Det kan være bankospil, terningspil, kort-spil, spil hvor der bruges ”penge” eller gives point. Et hjemmelavet banko-spil med tallene op til 30 er rigtig fint til de yngste elever.

Velkommen til RakettenFra august 2012 går Vestre Skole i luften med vores nye indskoling, som vikalder Raketten. Vi har i hele dette skoleår arbejdet ihærdigt på at lave enindskoling, som kan give den enkelte elev de bedste muligheder for at læreog trives. Vi holder også fast i, at skolen er et fællesskab, som vi skal værneom og styrke og begge dele vil vi gerne gøre godt.Vi har taget de gode erfaringer fra udskolingen, som hedder Kompasset,med os, da vi gik i gang. Store og små elever har dog ikke de helt sammebehov, og vi har derfor valgt at gøre flere ting på en lidt anden måde, menbegge steder er det med udgangspunkt i fleksible læringsmiljøer, som tilgo-deser både den dygtige elev og den elev, som har brug for noget ekstra forat kunne følge med.Vi har tilrettelagt dagen med vægt på, at eleverne lærer hinanden at kendepå hele årgangen, så de kan finde venner flere steder end i klassefællesska-bet.Som noget helt nyt afskaffer vi lektier i 0. til 3. klasse. Vi erstatter dem meden træningslektion sidst på dagen, hvor de forskellige opgaver fra tidligerepå dagen gøres færdige, og det mens læreren stadigvæk kan hjælpe. Detbetyder ikke, at man som forældre ikke kan være med og følge sit barnslæring. Tværtimod. Der er altid brug for en god historie, en som vil lytte til,at man selv kan læse en side eller lægge to store tal sammen. I samarbejdemed skolebiblioteket, har vi derfor lavet et par sider til sidst i denne foldermed ideer til, hvordan I kan hjælpe jeres barn med at komme godt i gangmed læring.Vi håber I vil tage godt imod Raketten, når den nu letter.SkolelederEllen Bladt-Hansen

Elever som kan læse uden støtte:Tilskynd barnet til at læse hver dagTal med barnet om den bog, han eller hun er i gang medOpfordr barnet til at være opmærksom på, om det læste giver mening. Manskal helst undgå, at barnet vænner sig til at springe alt for meget over.Hjælp med forklaringer.Lad barnet læse lidt højt i ny og næ. Vær opmærksom på, om barnet læserordene rigtigt, og tal om det læste.Ros barnet for det, der lykkesHusk, at barnet skal læse meget for at blive en sikker og hurtig læser (15-20minutters læsning hjemme hver dag.Det er også godt at:spille pc-spil og andre spilskrive små sedler, ønskesedler, indkøbslisterlån forskellige bøger på biblioteket og gerne bøger med mange billeder,som kan sætte snakken i gangdrenge kan godt lide faglitteraturskriv, læs, leg og lær hver gang muligheden byder sig

Sådan hjælper du dit barn på vejI faget danskI Raketten er der ingen traditionelle lektier, og eleverne vil derfor ikke fånoget fælles for, som skal laves hjemme. I stedet har eleverne fire lektionerom ugen, som er sat af til træning. Skolen opfordrer også forældre til atstøtte barnets faglige læring derhjemme. Nedenstående giver et bud på,hvordan det kan gøres.Elever som endnu ikke kan læse:Læs højt for barnet, gerne hver dag. Det er hyggeligt, og det udvikler bar-nets ordforråd, begrebsverden og fantasi.Gode råd, når du læser højtVælg bogen sammenVis barnet, hvilken vej man læser, og hvilken vej man bladrerGå på bogstavjagt i teksten – led fx efter a, s eller m.Tal sammen om det, I har læstLad barnet fortælle om bogens billederSpørg til barnets mening om historienLæs yndlingshistorier mange gange.Elever som lige er begyndt at kunne læse:Lad barnet læse op.Vær tålmodig, når barnet går i stå. Som forælder lærer du hurtigt at kendedit barns måder at gå til svære ord. Det kan fx stave ordet højt eller sigeordet lyd for lyd. Måske finder barnet hjælp i ordets første lyd eller bogstav,i billederne, eller han eller hun kan gætte ordet ud af sammenhængen. Afog til kan det være, at man som voksen er nødt til at fortælle, hvad der står.Ret ikke alle fejl med det samme. Hvis barnet læser et ord forkert og ellers

God undervisningPå Vestre Skole er vi optagede af, at den måde vi laver skole på også er ba-seret på viden om, hvad der virker. Derfor tager vi udgangspunkt i denpædagogiske forskning, når vi laver noget om. Flere store undersøgelserhar vist, at måden vi organiser undervisningen, og måden vi omgåshinanden på, har stor betydning for elevernes udbytte af undervisningen.Derfor har vi lavet en pædagogisk platform for Raketten, der tagerudgangspunkt i forskningens guide til, hvad der virker.

Lektiefri skoleI Raketten er der ingen lektier, alle elever slutter skoledagen af med enlektion, hvor dagens opgaver gøres færdig. Her kan eleverne få gjort for-skellige opgaver færdige, få trænet læsning eller lavet de sidste matematik-opgaver. Hjemme kan man så koncentrere sig om at læse en god bog sam-men, eller lytte til, hvad der er lært i skolen i dag, men opgaverne er løstinden skoledagen slutter.

Skole/hjemsamarbejdetSamarbejdet mellem skole og hjem foregår i det daglige mellem primærlæ-rer og forældre. De to årlige samtaler foregår i efteråret og foråret, hvorførste samtale i efteråret er en samtale mellem forældre og primærlærer ogskolepædagog. Anden samtale er lavet som, det vi kalder, en cafemodel,hvor alle lærere er til stede og forældre kan komme og tale med dem efterbehov over en kop kaffe.Årets første forældremøde ligger i september, hvor der vil være et fællesoplæg for alle forældre inden man samles i primærgrupperne. Der vælgeset primærgrupperåd bestående af 3-4 forældre ved dette møde.Elever med særlige behovI Raketten er der mulighed for at tage hensyn til elever med behov for ensærlig indsats på det faglige eller sociale område. For disse elever vil dervære mulighed for at deltage på hold, hvor undervisningen er særligt tilret-telagt i forhold til deres behov. Deltagelsen på holdene kan være at kortereeller længere varighed alt efter aftale og behov. Der vil for de enkelte eleverblive lavet individuelle mål for at vi kan følge deres udvikling tæt.

En dag i RakettenHver morgen vil der være indskrivning af hver enkelt elev. Der er to lærereeller pædagoger, som krydser af og siger godmorgen. Det foregår to forskel-lige steder. For 0. og 1. årgang foregår det i fællesrummet, mens det for 2.og 3. årgang foregår foran aktivitetsrummet. Når der er sagt godmorgen ogvelkommen til alle elever, går man enten til undervisning eller til morgen-samling.Der er morgensamling to gange om ugen i Raketten. En gang hvor 0. og 1.årgang er sammen og 2. og 3. årgang er sammen og en fælles morgensam-ling for alle.Skoledagen er delt ind i tid, hvor eleverne undervises på hold i forskelligefag, tid hvor eleverne undervises i klasser og tid, hvor eleverne er i deresprimærgrupper.

Primærgrupper og klasser/holdAlle elever er delt ind i primærgrupper med egen primærlærer. Grupperneer dannet på tværs af en årgang og skal være faste grupper i den tid, elever-ne går i Raketten. I primærgruppen ligger, det vi kalder, hjemmetid(klassens tid) og Natur/teknik undervisningen. I alt 4 lektioner om ugen.Primærlæreren fungerer som klasselærer for sine elever og der er færreelever i primærgruppen end i klassen, typisk mellem 17 og 20 elever.Primærgruppens vigtigste funktion er at være det sociale midtpunkt foreleverne, og det er primærlæreren, som er den centrale person i skole/hjemsamarbejdet.Holddannelse og klasserI fagene dansk, matematik og om muligt flere af de små fag laver vi hold påtværs af årgangen. Det giver mulighed for at differentiere undervisningenbåde efter interesser, læringsstile og niveau. Holdene vil være forskellige altefter fag.Eleverne er også inddelt i klasser. Klasserne skal være basis hele skoletidenigennem som udgangspunkt, som vi kender det i dag. Undervisningen iklasser vil strække sig over omkring halvdelen af undervisningstiden.De klasser, som eleverne går i nu, vil blive bevaret og de ny børnehaveklas-seelever vil også blive delt i klasser fra skoleårets start.

Basisuger og projektugerSkoleåret er inddelt i basisuger og projektuger. Basisugerne er uger medkoncentreret undervisning i fagene. Der er typisk seks til otte uger ad gan-gen. Efterfølgende kommer projektugerne, som afslutter en planperiode,der typisk varer fra en ferie til den næste. I projektugerne vil der være tvær-faglige projekter med emner fra de mange områder, som skolen også arbej-der med, det kan f.eks. være trafik og sundhed. Der vil også være projekter,som både rummer dansk og matematik.Holddannelse og klasseundervisning hører sammen med basisugerne,mens primærgrupperne og lodrette grupper fra 0. til 3. klasse er typiske forprojektugerne.