BUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 210: Henvendelse af 25/4-13 fra Vestre Skole, Grindsted vedr. materiale om holddeling og fleksibelt læringsmiljø til brug ved foretræde d. 30/4-13

Vi kvalificerer til fremtidenPå Vestre Skole ønsker vi at kvalificere vores elever bedst muligt til detsamfund, de skal være med til at skabe i fremtiden. Derfor har vi isiden2010 haft en udskoling, som giver eleverne et anderledes godt fundamentfor at tilegne sig de færdigheder, som nutiden efterspørger, og som ser udtil også at række ind i fremtiden.De udviklingstendenser i samfundet, som vi tager udgangspunkt i, erblandt andet:-digitalisering og globalisering- fleksibilitet og nye samarbejdsformer- mange og forskelligartede kompetencer- projektorganisering på ungdomsuddannelser og arbejdsmarkedetSiden start i august 2010 har vi løbende fulgt Kompasset og evalueret medbåde elever og lærer. Det viser sig, at eleverne er glade for måden at gå iskole og lære på. Det mærker jeg og lærerne på skolen også tydeligt, når vikommer i området, hvor Kompasset holder til. Der er god trivsel og ele-verne er optagede af undervisningen. Ikke mindst deres engagement iprojektugerne viser, at de nok skal blive dygtige til også at arbejde pro-jektorienteret.Vi ønsker med den ny udskoling, at invitere fremtiden indenfor på VestreSkole og dermed give eleverne en vigtig trædesten på rejsen til voksenli-vet.Skoleleder Ellen Bladt-Hansen

Hverdag i KompassetSkoledagen i Kompasset begynderved indskrivning af elever, hvermorgen i basisugerne fra kl. 7.45.Her siger vi god morgen til alleelever, når de kommer. I basisu-gerne er der morgensamling man-dag og fredag kl. 8.00. Til morgen-samling er der f.eks. Intro til næsteprojekt, informationer og oplæg,men også lejlighed til at se nyhe-der fra den store verden.Når undervisningen går i gangfinder alle elever deres bøger fremfra tasker og skabe og medbringerkun de bøger, som skal bruges idet næste modul. Tasken og restenaf de ting eleverne har med i skoleopbevares i deres skab, som deselv har nøgle til og ansvar for.Størstedelen af timerne ligger imoduler på to lektioner, så derbliver færre skift i løbet af dagen.Om onsdagen slutter skoledagenkl. 11.30, mens mandag, tirsdag ogtorsdag kan have timer til kl.15.10.

En pædagogik som virkerNår vi laver udskolingen om, er det vigtigt for os som skole, at det vi gør,er det, som virker. Derfor har vi taget udgangspunkt i den pædagogiskeforskning. Flere store undersøgelser har påvist, at måden vi organiserundervisningen, og måden vi omgås hinanden på, har stor betydning forelevernes udbytte af undervisningen. Derfor har vi lavet en pædagogiskplatform for Kompasset, der tager udgangspunkt i forskningens guide til,hvad der virker. Det er:Klar og velstruktureret undervisningPositivt klima i hverdagenDialog mellem lærer og elevTid til øvelse og træningLæreren justerer sin undervisning ud fra sin indsigtLæreren giver eleven feedback

Det hurtige overblikOrganisering af undervisningen:Undervisningen foregår på hold, som dannes ud fra eleverne på årgange-ne. Altså bliver alle elever på en årgang undervist på hold med elever påsamme klassetrin. Holdene kan i starten være de klasser, som elevernekender fra sidste år, men holdene skal først og fremmest sættes sammenud fra elevernes behov for forskellig læring. Det kan være hold for dem,som gerne vil arbejde i grupper eller alene. Det kan være hold efter niveaueller hold med piger og drenge hver for sig. Der er mange muligheder.I stedet for klasser laver vi 14 primærgrupper med elever fra alle tre klas-setrin. Primærgruppen får sin egen primærgruppelærer, som er tovholderi forhold til den enkelte elevs trivsel og læring. I primærgruppen er derhøjst 17 elever og gruppen har hjemsted i deres eget primærlokale.Årsplanen:Skoleåret er delt op i 4 planperioder, som består af seks til ni basisugermed undervisning i fagene på årgangshold. Efter en basisperiode følger toprojektuger, hvor undervisningen, med udgangspunkt i projektarbejde,har en anden organisering. Det kan være temabaserede uger eller uger,hvor et enkelt fag får længere tid til at undervise i et delområde af faget.Projektugerne er skiftevis med humanistiske eller naturfagligt tema.

Ungdom i med- og modvindAlle forældre oplever, at teenageårene er udvikling i spring og, at det dervar fedt i går, er helt ude i dag. Sådan er det også i skolen, men her er derikke to eller tre teenagere, men her er 250 på en gang. Vi vil i Kompassettage udgangspunkt i den foranderlighed og konstatere, at ungdom og ud-vikling er tæt forbundet. Vi kan lide dem sådan, for det meste. Vi har der-for indkredset, hvad det vil sige at være ung, fordi vi vil huske, at inde i envild og til tider uregerlig teenager bor der et ungt menneske, som er i gangmed at udvikle sig til voksen.

I dagens undervisning er eleven i centrum. Hver elev skal lære på sit egetniveau og undervisningen tilrettelægges, så alle elever får det bedst muli-ge udbytte. Det er en stor opgave både for læreren, som tilrettelæggerundervisningen, men også for eleven, som til tider har sit helt eget mål foret undervisningsforløb.For at kunne tilgodese elevens behov for differentiering er det godt atkunne ændre på sammensætningen af holdene i de enkelte fag eller i peri-oder. Derfor er holdopdeling centrum for undervisningen.I basisugerne, som varer seks til ni uger af gangen, kan der være periodermed hold, som gælder for alle timer hele ugen. Der vil være perioder medhold, som gælder enkelte fag, og der kan også undervises i de gamle klas-ser i perioder. Fælles er, at eleverne i basisugerne altid bliver undervistsammen med andre elever fra samme årgang.Lærerne på årgangen tilrettelægger i samarbejde undervisningen, så ele-verne møder flere forskellige lærere i samme fag, men indholdet er nøjetilrettelagt, så trinmålene og den enkelte elevs udbytte af undervisningener i fokus.Elevintra er elevernes faste holdepunkt, hvor lektier, holddannelse ogskema er lagt ud. Eleverne får et større ansvar for at have overblik overskoledagen, det er en vigtig del af at være ung. Større frihed, men ogsåstørre ansvar.

DanskUndervisningens tilrettelæggelse: Forudsigelig – overraskende –kreativtEngelskLæringsforudsætning: de talende – de meget stille – rytmiskeTyskNiveaudeling: 1. gear – 3. gear – 5. gearMatematikLæringsstil/metode: lærergennemgang og regelmæssig opsamling(deduktiv)– selvstændigt(induktivt) –eksperimenterende(induktivt)

Mål for eleverneSamtidig med at vi organiserer undervisningen på en ny måde, sætter viogså mål for elevernes læring på det personlig område. Eleverne opholdersig på skolen mange timer om ugen og den personlige dannelse sker ogsåher i timerne, i frikvartererne og i de venskaber, som skolen giver gro-bund for. Vores mål for eleverne er først og fremmest et udtryk for, atfaglig læring ikke gør det alene. Målet er:

Skole/hjem-samarbejdetFælles forældremøde i starten af september, hvor primærgruppernes for-ældre møder hinanden og gruppens primærlærer. På dette møde vælges etprimærgruppe forældreråd , men ellers orienteres forældrene om kompas-set og planerne for det forestående skoleår. Før eller efter mødet er der etfælles foredrag/indlæg for alle.Den første samtale i efteråret er trivselssamtalen, hvor det er primærlære-ren, som sidder til samtalen med sin egen primærgruppe.Samtalen i foråret er den faglige samtale, hvor forældrene inviteres til"Cafe-samtale"i aulaen. Her har forældrene mulighed for at tale med allefaglærerne. Denne samtale vil 9. årg. have i efteråret frem for trivselssam-talen, da eleverne i februar skal søge ind på ungdomsuddannelserne.

I projektugerne kan eleverne arbejde med de dele af pensum, som går påtværs af fagene. Så kan temaet blive det centrale og skabe den sammen-hæng som naturligt er mellem fagene. Organiseringen giver gode arbejds-forhold for eleverne til at lave for eksempel multimedieproduktion, dramaeller større forsøg, for arbejdet bliver ikke afbrudt af klokken og nye timerog fag.

PrimærgrupperErfaringen viser, at vores elever, når de kommer i 7. klasse, begynder atudvide deres omgangskreds, så den går mere på tværs af klasser. De ervenner med nogen fra fodboldklubben, eller fra ungdomsklubben ellernogen de har mødt i byen. De får en kæreste fra en anden klasse, og såkender de også nogen der. En del af at være ung, er at have mange berø-ringsflader og få nye venner. Om man er 14 eller 16 er ikke længere såvigtigt for kammeratskaberne.Den erfaring ligger til grund for, at vi sætter alle elever sammen i primær-grupper på tværs af årgangene. I hver grupper er der højst 17 elever og enprimærgruppelærer, som er den samme gennem resten af skoletiden. Dervil være en nogenlunde ligelig fordeling af elever fra hvert klassetrin. Pri-mærgruppen har sit eget klasselokale, som de kan sætte deres præg på.Hver uge er der i skemaet indlagt tid til at være sammen i primærgrup-pen, hvor der kan laves lektier, være UU-vejledning eller foregå andre afde mange forskellige aktiviteter, som skolen også har. På den måde bliverden faglige undervisning fredet for forstyrrelser.

En vigtig funktion i primærgruppen er også at lære af dem som er ældst igruppen, eller for de ældste at få ansvaret for at lære de nye i gruppen, detde selv ved og kan.Når de første primærgrupper skal sættes sammen, bliver de dannet afklassernes nuværende klasselærere, som sørger for at alle kan føle siggodt tilpas i den nye gruppe. Hvilken gruppe eleverne kommer i, får de atvide lige før sommerferien, hvor de også får at vide, hvem der er primær-gruppelærer for dem.De kommende år vil der så hvert år blive sagt farvel til 9. klasseeleverneog budt velkommen til nye 7. klasser i gruppen.For de kommende forældre til elever i 7. årgang er der hver år et informa-tionsmøde i maj.