IndholdAbstract ....................................................................................................................... 2Evaluering af forsøg med storklasser og holddeling i Silkeborg Kommune ............................. 3Formålet med forsøget ................................................................................................... 3Hvilke metoder er anvendt i evalueringen? ....................................................................... 3Spørgeskemaundersøgelse: Evaluering af klassestørrelser, § 17 stk. 1 ................................. 4Kort opsamling på skolernes kommentarer i undersøgelsen ................................................ 6Et indblik i hverdagen: feltstudie af to storklasser .............................................................. 8Baggrund og metode ..................................................................................................... 8Hvad har fokusområderne været? .................................................................................... 9Opsamling på lærernes erfaringer .................................................................................... 9Opsamling på børnenes erfaringer ................................................................................. 10På besøg i en ’storklasse’ .............................................................................................. 11En kvalitativ undersøgelse af de pædagogiske erfaringer med storklasser ........................... 12Spørgeskemaundersøgelse om børnenes trivsel i to storklasser ......................................... 15Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende venskaber og sociale relationer ...................... 15Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende børnenes trivsel i storklassen og på delehold ... 15Opsummering af spørgeskemaundersøgelsen og feltstudiet .............................................. 16Bilag: Forældrenes erfaringer og oplevelser .................................................................... 19

AbstractI dette afsnit sammenfattes centrale elementer i evalueringenDet overordnede formål med dispensationen fra maksimal klassestørrelse var bl.a. at giveskolerne øget fleksibilitet til at tilrettelægge det pædagogiske arbejde, således at ressourcernesamlet set anvendes bedst muligt på skolen og med størst mulig udbytte for børnene.Evalueringen har undersøgt følgende områder:Anvendelse af holddeling og nye organisationsformer i den faglige undervisningData fra spørgeskemaundersøgelsen blandt forældrene viser, sammen med data fra feltstudiet,at både lærere og forældre generelt set oplever den øgede fleksibilitet i forhold til holddannelsesom en god ting, der på forskellig vis bidrager positivt til børnenes faglige og sociale udvikling.Dispensationen har givet anledning til nye organisationsformer i undervisningen, somunderstøtter den ”bredde”, som storklasserne giver, kombineret med muligheden for atarbejde med fleksible holddannelser. Lærere giver i evalueringen udtryk for, at ” flere børn”også giver ”flere muligheder”, dvs. flere muligheder for at sammensætte børnene påforskellige måder, i forskellige holdstørrelser og ud fra forskellige behov.Anvendelse af lærerressourcer samt tilrettelæggelse af undervisningsarbejdetSkolerne oplever, at lærerressourcerne anvendes mere rationelt i forbindelse med storklasser.Dette skyldes bl.a., at lærerteamet får større fleksibilitet i forhold til at planlægge oggennemføre undervisningen. Et andet forhold, som gør sig gældende, er lærerteamets løbendeovervejelser omkring brugen af ressourcer. Her indikerer evalueringen, at lærerne arbejdermere bevidst med ressourcefordeling.Evalueringen viser samtidigt, at lærerne bruger en del ressourcer på at koordinere ogplanlægge undervisningen, idet der er koblet flere lærere på den samme klasse.Trivsel blandt børn med fokus på nye muligheder for venskaberEn af forventningerne til forsøget med storklasser var bl.a. at øge trivslen blandt børn og unge,f.eks. ved at skabe nye muligheder for kammeratskaber. Spørgeskemaundersøgelser ogfeltstudier viser, at både forældre, børn og lærere oplever særlige fordele ved at have en storbørnegruppe i forhold til at øge børnenes muligheder for at udvikle venskaber og socialekompetencer. Spørgeskemaundersøgelsen blandt børnene viser, at de nye venskaber ogsociale relationer rækker ud over skoletiden og ind i børnenes fritid. Skolerne oplever, atforsøget med fleksible holddannelser ”i høj/nogen grad” har haft en positiv effekt i forhold tilbørnenes trivsel.Styrket faglighed hos det pædagogiske personaleEvalueringen viser, at forsøget med storklasser ”i høj/nogen grad” har medvirket til at styrkefagligheden hos det pædagogiske personale. I den kvalitative undersøgelse giver lærerneudtryk for, at det overvejende er gennem det tætte samarbejde i lærerteamet, at faglighedenstyrkes. Evalueringen viser, at tilknytningen af flere lærere på klassen opleves som positivt setfra forældrenes synspunkt, fordi det giver lærerteam, som byder på forskellighed og rummerbredt. Forældreundersøgelsen siger dog ikke noget om, hvorvidt forældrene oplever en styrketfaglighed hos det pædagogiske personale.

Evaluering af forsøg med storklasser og holddeling iSilkeborg KommuneSilkeborg Kommune fik i august 2010 dispensation fra folkeskolelovens bestemmelser om detmaksimale antal elever i Folkeskolelovens § 17, stk. 1, samt § 25 stk.6. Dette har givetskolerne mulighed for at gøre pædagogiske erfaringer med andre hold- og klassedannelser.Denne evaluering afdækker: Hvilke muligheder dispensationen har åbnet op for i skolernestilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde? Hvilke erfaringer det har givet ude på skolerne?

Formålet med forsøget

Det overordnede formål med udfordringsretten er at udvikle forslag til afbureaukratisering afadministrative processer eller arbejdsgange og at identificere og sprede ’bedste løsninger’ påde enkelte serviceområder.Når der gives dispensation i henhold til Folkeskolelovens § 17, stk. 1 og § 25 stk. 6, er detnetop for at give kommunerne mulighed for at iværksætte forsøg med at danne storklasser påårgange med klasser med lavt elevtal. Silkeborg Kommune har i ansøgningen formuleretfølgende formål med dispensationen:At tilrettelæggelsen af undervisningsarbejdet på årgangen lettesAt anvendelsen af holddeling og nye organisationsformer i den faglige undervisningforøges.At lærerressourcerne anvendes mere rationelt.At elevernes timetal fastholdes over minimumstimetallet.Herudover har skolernes begrundelser for at søge dispensationen bl.a. været:At øge trivslen blandt børn og unge, f.eks. ved at skabe nye muligheder forkammeratskaber.At øge muligheden for holddannelse (køn, niveau, interesse osv.).At udnytte skolens ressourcer mere optimalt.At styrke fagligheden hos det pædagogiske personale (mere sparring, videndeling ogfælles planlægning)Evalueringen følger op på skolernes erfaringer i forhold til ovenstående formål. Evalueringenskal desuden forholde sig til, hvordan lovens formål er opfyldt, samt de øvrige betingelser, derevt. måtte være givet for dispensationen.

Hvilke metoder er anvendt i evalueringen?

Skoleafdelingen har i januar 2013 foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt de 10 skoler,som har benyttet sig af dispensationen i skoleåret 2011/12 og 2012/13.Herudover er der lavet kvalitative feltstudier i to storklasser på en af de skoler, som benyttersig af dispensationen i skoleåret 2012/13. Formålet med feltstudiet er at få større indblik i,hvilke muligheder dispensationen åbner op for i det daglige arbejde på skolen, og at indsamleviden og erfaringer fra børn, lærere og forældre i en konkret kontekst.Der er pr. 19. marts2013 tilføjet resultater fra en spørgeskemaundersøgelse om forældrenes erfaringer ogoplevelser blandt forældre til børn i storklasser på en lokal skole.

Kort opsamling på skolernes kommentarer i undersøgelsen

1: Oplever I at tilrettelæggelsen af undervisningsarbejdet på årgangen lettes i

forbindelse med max. elevantal pr. klasse?

Ja:

Lærerne profiterer af at være mere fælles om planlægning, gennemførelse ogevaluering af undervisningenVi får større fleksibilitet i forhold til at lave skiftende holddannelser.Vi arbejder med to faglærere i næsten alle lektioner. Det fordrer videndeling og giverøget faglighed.Planlægning samt opfølgning af de 30 elever pr. klasse kræver mere tid end medstandardklasser. På den anden side er det bekvemt med de to lærertimer, der erudløst. Det giver ekstra mulighed for at følge op på de elever, der måtte hænge

Nej:

Det tager længere tid at planlægge arbejdet i forhold til lokalebrug,gruppesammensætning, materiale m.m.

2: Oplever I at lærerressourcer anvendes mere rationelt nu end tidligere?

Ja:

Teamet får selv bedre mulighed for at flytte rundt på ressourcerne og sætte ind, hvorde ved det giver mest mening.Der overvejes løbende, hvordan ressourcerne i holddelingen bedst foregår. Der er ingen"autopilot" som tidligere omkring ’en lærer - en klasse’.Lærerne tilrettelægger selv, hvem, hvornår og hvordan.Ekstra ressourcer kan tilgodese flere elever, øger inklusionen og giver mulighed for atstøtte elever, der tidligere ikke ville få ekstra hjælp.Den enkelte lærers indsats målrettes mere når holdene er sammensat ud fra bestemtekriterierSide 6 af 22

3: Oplever I at holddeling har givet anledning til nye organisationsformer i

undervisningen?

Ja:

Vi har blandt andet udnyttet CL i større grad.Der er flere muligheder. Niveaudeling anvendte vi også tidligere, men vi har ogsåmulighed for læringsstilopdeling, kønsopdelte hold samt nye spændende og sjoveperspektiver på undervisningen.Når holddelingen er dynamisk kræver det konstant overvejelser omkringundervisningens indhold og form, hvilke kriterier der holddeles efter og hvilke lærereder skal arbejde med hvilke hold. Det kræver at lærerne samarbejder og brugerhinanden på en helt anden måde end tidligere og på den måde opstår der lettere heltnye måder at arbejde med undervisningen på.Der er tale om et grænsetilfælde. Lærerne oplever det ikke som væsentligt anderledesfra tidligere praksis på stedet, da vi længe har forsøgt at holddanne der hvor det varmuligt.

4: Har I under forsøget med storklasser og holddeling fået øje på nye muligheder, I

ikke havde tænkte på i første omgang?

Ja:

Elever med særlige udfordringer har en fast plads i klassen og går ikke ud tilsupplerende undervisning - det er de fagligt dygtige der går, hvis der skal deles i hold.Vi har oplevet at eleverne sætter stor pris på at blive den store klasse.De mange relationelle muligheder for eleverne.Klart tættere lærersamarbejde med deraf øget faglighed.Cooperative learning og i det hele taget andre organiseringsmuligheder.Der er en uventet oplevelse af, at der er meget få konflikter på årgangen.

5: I hvilken grad oplever I at forsøget har medvirket til at styrke fagligheden hos det

pædagogiske personale?

Ingen kommentarer, se graf.

6: I hvilken grad oplever I at forsøget har medvirket til nye former for

holddannelser?

Ingen kommentarer, se graf.

7: I hvilken grad oplever I at forsøget med fleksible holddannelser har haft en positiv

effekt i forhold til børnenes trivsel?

Ingen kommentarer, se graf.

8: Hvilke klasser er der givet dispensation til på skolen?

Alle klassetrin fra 0. til 9. klasse, men flest på 4. og 7. klassetrin.

9. Er storholdene organiseret forskelligt på de enkelte årgange?

Ingen kommentarer, se graf.Side 7 af 22

10. Hvad er størrelserne på storklasserne?

Storklasserne ligger på 29 til 36 elever. Der er et enkelt eksempel på en storklasse med 50elever, men der er altid to lærere på.

11. Hvor mange timer pr. uge undervises der gennemsnitligt i storhold pr. klasse?

Der er stor variation både for den enkelte skole og hen over året, afhængigt af om deropstartes nye aktiviteter og emner i klassen mm. Skolerne har indgivet timetal fra 6 til 26lektioner om ugen.Kort beskrivelse af, hvordan undervisningen i storklasser kan organiseres:Hele årgangen er samlet og i de fleste lektioner er der 2 lærere. Lærerne vurderer selvhvornår de kan være en enkelt lærer (f.eks. ved diktat).Vi bruger holddeling og 2-lærer.Vi bruger instruktion, CL, makkerpar og individuelt arbejde.

12. I hvilke fora evaluerer skolen forsøget?

Lærerteam, MED udvalg, elever, forældre, skolebestyrelse, pædagogisk råd.

13. Hvis der er foretaget tilfredshedsundersøgelse hos forældre, har den så

overvejende været positiv?

Ja:

Forslaget var forældrenes eget, de ønskede ikke klassen delt.Forældrene har hidtil foretrukket to store klasser frem for tre små, og den generelletrivsel vurderes overvejende positivt. Der er dog også ind imellem bekymringer.Forældrene er vant til store klasser, så de er fortrolig med formen.Forældrene oplever 1) at deres børn trives (eleverne kender hinanden på en helt andenmåde på tværs af årgangen) 2) at deres børn udvikler sig fagligt 3) at der er en godkontakt til elevens og hjemmets kontaktperson.

Note:

der er to skoler som ikke har svaret på dette spørgsmål. Ud af de 6 skoler som harsvaret på spørgsmålet, er der 1 skole, som har svaret nej til at tilfredshedsundersøgelsen varovervejende positiv, der er ingen kommentarer tilknyttet. Herud over er der 1 skole, som harskrevet, at tilfredshedsundersøgelsen vil ske senere på året.

14. Er minimumstallet fastholdt i forhold til enkeltfag og faggrupper?

Alle de deltagende skoler har svaret ja.

samt børnenes svar på trivselsundersøgelsen.Der er pr. 19. marts 2013 tilføjet bilag vedr.spørgeskemaundersøgelse om forældrenes erfaringer og oplevelser.Der er i forbindelse med feltstudiet lavet deltager-observation i to dage på skolen, med ad hocinterviews med børn og lærere tilknyttet de pågældende storklasser. Herudover er der lavet tosemistrukturerede interviews af 1-1.5 times varighed med to af lærerne og indhentet data frade øvrige lærere via et spørgeskema. Undersøgelsen af børnenes trivsel er lavet via enspørgeskemaundersøgelse, hvor 70 børn, i alderen fra 10-12 år, har svaret på spørgsmålomkring venskaber, trivsel og undervisningsmiljø.Undervisningen af børnene i de to storklasser, på henholdsvis 36 og 35 elever, foregårstørstedelen af tiden på mindre hold sammensat på forskellig vis. I det følgende refereres dertil ’delehold’ eller ’holddeling’ når klassen er delt i to hold med hver sin faglærer på og til’storklasse’ når børnene er samlet og modtager undervisning af en faglærer. Børnene har ca.5-7 lektioner om ugen i storklassen.

Hvad har fokusområderne været?

Fokus for feltstudiet har været at undersøge, om der har været sammenfald mellem dettilsigtede og det faktiske udbytte med forsøget. Der er i interviewene og spørgeskemaernederfor spurgt ind til lærernes hverdagserfaringer og oplevelser i forhold til de forventninger,som skolen selv havde til forsøget, inden man gik i gang. På baggrund af skolens ansøgning ogbegrundelse for dispensationen, er der lagt vægt på at undersøge følgende fokusområder:Forventningen om at øge trivslen blandt børnene ved at skabe nye muligheder forkammeratskaber.Forventningen om at øge muligheden for at arbejde med fleksible holddannelser.Forventningen om at styrke fagligheden hos det pædagogiske personale.Der er i feltstudiet desuden lagt vægt på at være undersøgende og nysgerrig overfor lærernesoplevelser og erfaringer med storklasser og fleksible holddannelser i det hele taget, oghvordan det har påvirket deres hverdag som lærer.I forhold til at undersøge børnenes oplevelser og erfaringer med storklasser, er der valgt tofokusområder:1) Barnets oplevelse af venskaber og sociale relationer efter at to klasser er blevet lagtsammen til en storklasse.2) Barnets oplevelse af undervisningsmiljø og egen trivsel i storklassen og på delehold.Spørgsmålene er formuleret ens omkring storklasse og delehold, med henblik på at afklare omder er væsentlige forskelle at spore her. Børnene er blevet bedt om at vurdere konkreteforhold, såsom om man kan se, hvad der står på tavlen, om man kan høre, hvad lærerenfortæller, koncentrationsevne mm.Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen i de to storklasser ligger forholdsvist tæt op adhinanden, der er altså ikke væsentlige forskelle at spore på de to klasser. Piger og drengefordeler sig stort set ens i undersøgelsen.

Opsamling på lærernes erfaringer

Det indsamlede materiale viser, at lærerne er meget reflekterede omkring deres arbejde medstorklasser, og at de oplever tingene fra forskellige sider. Det har derfor ikke været muligt atpege på entydige ’fordele’ eller ’ulemper’ ved storklasser. Til gengæld viser feltstudiet, atSide 9 af 22

tingene ofte hænger sammen, og at det, der i nogle sammenhænge opleves som en ’ulempe’, iandre sammenhænge viser sig at have en ’positiv effekt’ eller ’konsekvens’.Et eksempel herpå kunne være den arbejdsbyrde, lærerne oplever i forhold til den ekstraplanlægning og koordinering, som er forbundet med at være flere lærere koblet på enstorklasse. Her giver lærerne udtryk for, at der er mange detaljer at blive enige om og megetviden, der skal kommunikeres videre til de andre lærere og til forældrene, og at dette kræveren særlig indsats. Omvendt oplever lærerne også, at der er en gevinst ved denne ’særlige’arbejdsindsats: man står ikke alene med de ting, som sker i klassen, man finder løsningersammen, og man lærer af hinanden og udvikler sit personlige og faglige ståsted via det tættesamarbejde.Det samme gør sig gældende i forhold til holddeling. Her oplever lærerne på den ene sidetilfredsstillelse ved at kunne følge børnene tættere rent fagligt og give dem den hjælp, de harbrug for. På den anden side kan det at undervise på små hold give en oplevelse af, at mansom lærer ’mister føling’ med klassen.Også i forhold til børnenes kammeratskaber og trivsel oplever lærerne, at der er tale om bådepositive og negative sider ved storklasserne. Sammenlægningen af to klasser til en storbørnegruppe betyder på den ene side, at børnene får flere forskellige legekammerater, og atdet enkelte barn får større mulighed for at finde nogen, han/hun fungerer godt med fagligt.Omvendt betyder sammenlægningen af klasser også, at klassens fælles værdier ogadfærdskodeks ændres, hvilket kan skabe uro og utryghed for nogle af børnene i en periode.Lærerne påpeger således vigtigheden i at se ’ulemper’ og ’fordele’ i en større sammenhæng ogikke som adskilte elementer i forhold til storklasser. I forhold til forventningerne om at øgetrivslen blandt børnene ved at skabe nye muligheder for kammeratskaber, øge muligheden forat arbejde med fleksible holddannelser, samt styrke fagligheden blandt det pædagogiskepersonale, er der flere tilkendegivelser fra lærerne, som peger i retningen af, at der er sket enpositiv udvikling i forhold til disse områder.

Opsamling på børnenes erfaringer

Spørgeskemaundersøgelsen tegner et positivt billede af børnenes sociale liv, med flere og ogsånye venskaber på tværs af de gamle klasseskel. 61 ud af 70 børn oplever, at de har fået eneller flere nye venner, efter at klasserne er blevet lagt sammen, og over halvdelen af børnene(44 ud af 70) svarer, at det er blevet nemmere at finde nogle fra klassen at lege med, når deer i skole. 20 børn har svaret, at de er i tvivl, mens 6 børn har svaret, at det ikke er blevetnemmere.Over halvdelen af børnene, nemlig 46 ud af 70, har svaret, at de ikke har mistet venner iforbindelse med sammenlægningen, 16 børn har svaret, at de er i tvivl om, hvorvidt de harmistet en eller flere venner, og 8 børn har svaret, at de har mistet en eller flere venner iforbindelse med sammenlægningen. Undersøgelsen viser også, at børnenes nye venskaber ogsociale relationer rækker ud over skoletiden og ind i børnenes fritid. Der er altså ikke blot taleom ’tvungne’ relationer i skolen, men om relationer og venskaber som børnene selv er med tilat vælge i deres fritid.I forhold til undervisningsmiljø og egen trivsel i storklassen og på delehold viserspørgeskemaundersøgelsen, at langt de fleste børn vurderer deres egen trivsel som værendegod eller OK, både når de får undervisning i storklassen og på delehold. Det er tydeligt, at selvom børnene generelt er tilfredse med storklassen og delehold, får storklassen en mere middelvurdering af børnene. Der er nogle få børn, som giver udtryk for, at de føler sig mindre godttilpas (4), har svært ved at koncentrere sig (11), høre hvad læreren siger (2) og/eller se hvadder står på tavlen (3), når de får undervisning i storklassen. Det er vigtigt at bemærke, atSide 10 af 22

børnene giver udtryk for nogle af de samme problemer i forbindelse med delehold, dog imindre grad. Man kan altså ikke betragte storklassen alene som ’årsag’ til eventuelletrivselsproblemer i klassen.

På besøg i en ’storklasse’

Følgende beskrivelse er baseret på feltnoter fra min første dag på besøg i en ’storklasse’.Formålet er kort at vise, hvordan praksiseksempler fra hverdagen kan hjælpe til at nuancerebegrebet ’storklasse’. Alene begrebet ’storklasse’ vækker særlige forestillinger, når man hørerdet. Selv forestillede jeg mig ’en masse børn i et klasselokale’, men jeg fandt hurtigt ud af, atdet billede ikke passede helt til den virkelighed, jeg mødte på skolen. Jeg fandt også ud af, atdet er meget vanskeligt at sige noget generelt om storklasser, og hvordan de fungerer ipraksis. Det er de specifikke forhold på den enkelte skole og i den enkelte klasse, som er medtil at udforme ’modellen’ eller ’måden man gør det på’.Det er første dag på feltarbejde. Efter at have hilst på enkelte af lærerne og børnene i den eneklasse, sidder jeg forventningsfuldt på min stol og ser frem til at følge børnene og lærernegennem dagen.Morgenen starter med ’læsebånd’. Ved et af bordene sidder 4 drenge, de har taget deres bøgerfrem og læser, allerede inden læreren kommer ind i lokalet og beder alle børnene om at sættesig og finde deres bøger frem. Børnene sidder i grupper på 4, på nær et større bord i midten,hvor der sidder 6 børn. Læreren åbner døren ind til ’naboklassen’, her er børnene også gået igang med at læse. Det ser ud til at børnene i begge klasser kender denne start på dagen retgodt og falder til ro med det. Der bliver læst i 20 minutter, og imens går læreren rundt blandtde ca. 70 børn. Ind i mellem bliver der hvisket lidt med kammeraten ved siden af, og lærerentaler lavmælt med enkelte af børnene.Efter læsebånd lukkes døren mellem de to klasselokaler igen, og der kommer en ekstra lærerind i klassen, hvor jeg sidder. Nogle af børnene bryder op, og en mindre gruppe på ca. 9 børngår med den nyankomne lærer. Jeg bliver i klasselokalet, hvor de resterende børn får et kortoplæg fra læreren, hvorefter børnene arbejder selv. Jeg forlader klasselokalet og går hen tilden lille gruppe længere ned af gangen.I den lille gruppe arbejder børnene med den samme bog som resten af klassen. Der er skrevet4 punkter op på tavlen, som børnene skal omkring i løbet af dobbeltlektionen. Nogle afbørnene sidder uroligt, men der er hele tiden en tæt dialog mellem læreren og børnene.Læreren stiller spørgsmål til børnene, og sammen bearbejder de forskellige problemstillinger itekstmaterialet.Bagefter fortæller læreren mig, at det har været rigtig godt at kunne arbejde tæt med de børn,som finder materialet lidt for svært. Den lille gruppe bruger tid på at læse sammen oggennemgå stoffet og kan på den måde følge det samme materiale og den samme tidsplan somresten af klassen. Holdet har kørt i ca. 6 uger, og når klassen går i gang med næste projekt,vil der blive dannet nye grupper.Senere på dagen fortæller læreren, som blev i klasselokalet med de andre børn, at det godeved holddelingen netop er, at ’man ved, at de elever, som går med ens kollega, får denundervisning de har brug for, det er betryggende, og det giver også ro på i forhold til ens egenundervisning, den tryghed har man ikke altid som klasselærer’.

De følgende lektioner foregår på delehold med ca. lige mange børn på hvert hold, det vil sige17-18 på hvert hold. Børnene finder automatisk hen til det undervisningslokale, hvor de skalvære, når frikvarteret er slut. Nogle af børnene kommer ind i klasselokalet og henter deresting og går igen. Det ser ud til at fungere fint.Sidst på dagen samles børnene til en fælles lektion i storklassen. Jeg er lidt spændt på,hvordan det skal foregå, nu hvor børnene har været på delehold hele dagen og ikke har væretsamlet siden læsebånd. Børnene skal arbejde videre med nogle opgaver, som de allerede er igang med og kender. Efter lidt ’tyssen’ på børnene og nogle korte instrukser fra læreren gårbørnene i gang. Imens går læreren rundt og har små samtaler med børnene. Ikke alle børn erlige fordybet i deres opgaver, men der er roligt i klassen.Efter undervisningstimen spørger jeg ind til, hvordan det er at undervise 35 børn? Lærerensiger med et smil: ’det er bedst at lave noget velkendt, så går det bedst, men man er lidt trætbagefter, for man er virkelig på og skal have styr på tingene’. Selv er jeg blevet lidt klogerepå, hvad en ’storklasse’ er, velvidende at der er mange måder at lave storklasser og holddelingpå.

En kvalitativ undersøgelse af de pædagogiske erfaringermed storklasserFølgende spørgsmål og udsagn er baseret på ad hoc interviews, semistrukturerede interviewssamt spørgeskemaer fra feltstudiet.

Har storklassen haft en positiv indvirkning i forhold til at øge børnenes trivsel og

muligheder for nye kammeratskaber?

Flere af lærerne giver i interviewene og i spørgeskemaet udtryk for, at sammenlægningen afklasserne har haft en positiv betydning i forhold til børnenes sociale relationer ogkammeratskaber:’Børnene kan vælge mellem flere legekammerater og der er flere man kan væresammen med i undervisningen’.’Nogle af drengene har fået nye relationer’.’I en stor børnegruppe er der flere forskellige børn og det bliver lettere at finde en mansvinger med og har samme interesse med’.’Det kan være svært at spørge en fra parallelklassen om han vil lege – men når man eri samme klasse, så bliver det lettere’.Lærerne er samtidigt opmærksomme på, at sammenlægningen af klasserne og det at ’blive enstor børnegruppe’ også har skabt uro og utryghed for flere af børnene:’Børnene har været meget fikseret på hierarkiet i den store gruppe. Det har tagetmeget af deres opmærksomhed’.’For de børn som ikke har det godt med at der bliver lavet for meget om på tingene hardet været en udfordring – nogen af dem er kommet på overarbejde’.

der har været til at begynde med, har haft en positiv indvirkning på børnene i forhold til det atskabe nye venskaber. Denne oplevelse blandt lærerne bekræftes af denspørgeskemaundersøgelse, som er foretaget blandt børnene. Her svarer 61 ud af 70 elever, atde har fået en eller flere nye venner, efter at klasserne er blevet lagt sammen.

Hvad har været svært for børnene?

På spørgsmålet om, hvad børnene har haft det sværest med under forløbet, nævner lærerneforhold som:’Ændring af klassens fælles værdier og adfærdskodeks i og med at to klasser blev lagtsammen.’’Usikkerhed forbundet med nye holddelinger i de forskellige fag.’’Flere voksne at forholde sig til’.’Mindre ensartethed i beskeder og kommunikation idet der er flere voksne til at levereundervisningen’.’Det er mange at sidde 36 elever sammen i et lokale, specielt for dem der sidderbagerst i klassen’.

Hvad har været positivt for børnene?

På spørgsmålet om, hvad der har været mest positivt for børnene under forløbet, nævnesforhold som:’Børnene har fået fokus på fælles regler og tager mere ansvar i forhold til at skabe ro iklassen’.’Børnene er blevet mere bevidste om gode vaner og dårlige vaner og egen adfærd’’Eleverne giver udtryk for at der ved delehold er mere ro og mulighed for at få hjælp ogkomme til orde’.’Der er flere legekammerater og flere at arbejde sammen med fagligt, det er også godtfor børnene’.’Der er flere muligheder for at dele klassen i et stort og lille hold, for at kunne hjælpede mest svage elever’.

Hvad kan lærerne og skolen gøre for at hjælpe børnene med de sociale forandringer,

når der dannes storklasser?

Der blev givet udtryk for, at det kunne have været godt, hvis man havde lavet et forløb op tilsommerferien, hvor man havde forberedt børnene på sammenlægningen. Der blev samtidigtgjort opmærksom på, at svingende elevtal ofte gør det svært at planlægge disse på forhånd,da man ikke altid ved om storklassen bliver en realitet, før man er ret tæt på sommerferien.Her kan det være en hjælp, hvis man allerede fra 0. klasse skaber en organisationsform og enkultur på skolen, hvor børnene ikke er delt op i parallelklasser, men ses som én børnegruppe.Det vil på mange måder hjælpe børnene til at søge venskaber i et større socialt fællesskab, ogvælger man senere at danne en storklasse, skal børnene ikke bruge så meget energi på atlære hinanden at kende.

Har storklasserne haft en positiv indvirkning i forhold til at øge muligheden for at

arbejde med fleksible holddannelser?

Ifølge lærernes besvarelser har en af de store gevinster ved forsøget netop været, at det hargivet dem flere muligheder for at arbejde med fleksible holddannelser:’Der er flere muligheder for at ændre på strukturen og opdele efter behov mht. emneog niveaudeling’.

Herudover nævnes gevinster/muligheder som:’Man har mulighed for at tage elever ud til en samtale, hvis der er behov for det’.’Rammen er bredere i en storklasse set i forhold til en almindelig klasse, hvor manmåske lettere kommer til at skille de få svage elever ud fra resten’.

Hvad har de største udfordringer/barrierer været?

Her nævner lærerne følgende forhold:’Ulempen er, at der er rigtig mange børn at forholde sig til og skabe en relation til. Deter sværere at få overblik og det kan tage lidt længere tid at få ’føling med hvor elevener’.’Hvis man er meget sammen med en lille gruppe børn i nogle uger, mister jegkontakten til hele klassen’.’Der er meget planlægning og koordinering hele tiden’.’Lærerne bruger meget tid på at orientere hinanden om undervisningen. Når en lærerhar været alene på klassen skal de andre orienteres så de kan tage over ved næsteundervisningsgang’.’Det er mange elever at stå alene med i de timer, hvor der ikke er to lærere på’.’Der er mange voksne der skal blive enige, mange detaljer som man jo førhen baregjorde uden at skulle aftale det med andre. Men det er vigtigt, for børnene bliverforvirrede, hvis der er for mange forskellige ’måder’ og forskellige beskeder i løbet afdagen. Det giver tryghed for eleverne og for de voksne, at der er en ensartethed i det’.

Hvilke positive forandringer har du oplevet i din hverdag som lærer?

Her nævner lærerne følgende forhold:’Når jeg har det lille hold kommer jeg tættere på eleverne fagligt’.’Selv om der er meget planlægning og koordinering så lærer jeg også meget ved athave det tætte samarbejde med de andre lærere. Vi er jo forskellige og gør tingeneforskelligt’.’Jeg har fået lejlighed til at drøfte daglige oplevelser og udfordringer med teamet. Vifinder frem til løsninger - modsat det at stå alene’.’Jeg får mere kollegial supervision når vi er to lærere knyttet på’.’Det har været rart at finde ud af at jeg faktisk godt kan lave god undervisning med 36elever’’Der er flere muligheder for at ændre på strukturen og opdele efter behov mht. emneog niveaudeling’.’Man kan lave undervisningsdifferentiering og niveaudeling fordi man har en storbørnegruppe som kan deles op på mange måder’.’Man har mulighed for at arbejde med en mindre elevgruppe og dermed kommeomkring flere og hjælpe flere elever i løbet af lektionen’.Herudover nævnes gevinster/muligheder som:’Man har mulighed for at tage elever ud til en samtale, hvis der er behov for det’.’Rammen er bredere i en storklasse set i forhold til en almindelig klasse, hvor man i enalmindelig klasse måske lettere kommer til at skille de få svage elever ud fra resten’Side 14 af 22

Spørgeskemaundersøgelse om børnenes trivsel i tostorklasser

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende venskaber og sociale relationer

Svarmuligheder: ja / nej / ved ikke

Spørgsmål 1: Har du fået en ny ven eller flere nye venner, efter at klasserne er blevet

lagt sammen?

Størstedelen af børnene, nemlig 61 ud af 70 børn, har svaret, at de har fået en eller flere nyevenner, efter at klasserne er blevet lagt sammen. 3 børn har svaret ’nej’ og 6 har svaret ’vedikke’. Drenge og piger fordeler sig ens.

Spørgsmål 2: Har du mistet en ven eller flere venner, efter at klasserne er blevet lagt

sammen?

Over halvdelen af børnene, nemlig 46 ud af 70, har svaret at de ikke har mistet venner, 16børn har svaret, at de er i tvivl om, hvorvidt de har mistet en eller flere venner, og 8 børn harsvaret, at de har mistet en eller flere venner. Drenge og piger fordeler sig stort set ens, dog erder i den ene klasse en del piger, som giver udtryk for, at de har mistet en eller flere venner iforbindelse med sammenlægningen.

Spørgsmål 3: Er det blevet nemmere at finde nogle fra klassen at lege med, når du er

i skole?

Over halvdelen af børnene, nemlig 44 ud af 70, har svaret, at det er blevet nemmere at findenogle fra klassen at lege med, når de er i skole. Der er 20 børn, som har svaret, at de er itvivl, mens 6 børn har svaret, at det ikke er blevet nemmere.

Spørgsmål 4: Er der nogle nye fra klassen, du er begyndt at være sammen med, når

du har fri fra skole?

Over halvdelen af børnene, nemlig 41 ud af 70, har svaret, at de er begyndt at være sammenmed nogle nye fra klassen i deres fritid. 14 børn har svaret ’nej’, og 15 har svaret ’ved ikke’.

Spørgsmål 5: Er du glad for din klasse?

55 ud af 70 børn har svaret, at de er glade for deres klasse, 13 børn har svaret, at de er OKmed deres klasse, og 2 har svaret, at de ikke er så glade for deres klasse.

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende børnenes trivsel i storklassen og på

delehold

Svarmuligheder:  

Spørgsmål 1:Hvordan føler du dig tilpas, når du får undervisning i storklassen/på

delehold?

Storklasse: 36 børn svarer, at de føler sig godt tilpas, og 30 børn svarer, at de føler sig OKtilpas, når de får undervisning i storklassen. 4 børn svarer, at de føler sig mindre godt tilpas.Delehold: 48 børn svarer, at de føler sig godt tilpas, og 21 børn svarer, at de føler sig OKtilpas, når de får undervisning på delehold. 1 barn svarer, at han/hun føler sig mindre godttilpas.Samlet set: Selv om de fleste børn føler sig enten godt tilpas eller bare OK tilpas, når de er pådelehold eller i storklassen, viser sammenligningen af svarene også, at storklassen får en meremiddel vurdering af børnene end delehold.Side 15 af 22

Spørgsmål 2: Er du god til at koncentrere dig, når du får undervisning i

storklassen/på delehold?

Storklasse: 28 børn vurderer, at de er gode til at koncentrere sig i storklassen, og 31 børnvurderer, at det går OK med at koncentrere sig, mens 11 børn mener, det går dårligt med atkoncentrere sig i storklassen.Delehold: 35 børn vurderer, at de er gode til at koncentrere sig på delehold, og 26 børnvurderer, at det går OK med at koncentrere sig, mens 3 børn mener, det går dårligt med atkoncentrere sig, når de er på delehold.Samlet set: Selv om de fleste børn vurderer, at det går enten godt eller OK med atkoncentrere sig, når de er på delehold eller i storklassen, viser sammenligningen, at der er lidtflere børn, der vurderer deres koncentration til at være decideret god, når de er på delehold,end når de er i storklassen. Der er 11 børn, som vurderer, at det står mindre godt til medderes koncentrationsevne, når de er i storklassen, og tilsvarende 3 når det gælder delehold.

Spørgsmål 3: Kan du høre, hvad din lærer fortæller, når der er undervisning i

storklassen?

Storklasse: 38 børn vurderer, at går godt med at høre, hvad læreren fortæller. 30 børnvurderer, at det går OK, og 2 børn vurderer, at det går mindre godt med at høre læreren itimerne på storklassen.Delehold: 50 børn vurderer, at det går godt med at høre, hvad læreren fortæller. 18 børnvurderer, at det går OK, og 0 børn vurderer, at det går mindre godt med at høre læreren itimerne.Samlet set: Igen kan man konstatere en gradsforskel i børnenes vurdering, i og med at der erflere positive tilkendegivelser, når det drejer sig om delehold. Det er værd at bemærke, at kun2 børn vurderer, at der er problemer med at høre, hvad læreren siger, når alle børn er samlet istorklassen.Manglende koncentrationsevne hos enkelte børn i storklassen ser ikke umiddelbart ud til atvære forbundet med at det er svært at høre læreren.

Spørgsmål 4: Kan du se, hvad der står på tavlen når du får undervisning i

storklassen/på delehold?

Storklasse: 41 børn vurderer, at det går godt med at se, hvad der står på tavlen, når der erundervisning i storklassen og 26 børn mener, det går OK. 3 børn vurderer, at det går mindregodt med at se, hvad der står på tavlen, når de er i storklassen.Delehold: 62 børn vurderer, at det går godt med at se, hvad der står på tavlen, når der erundervisning på delehold, og 6 børn mener, det går OK. 2 børn vurderer, at det går mindregodt med at se tavlen på delehold.Samlet set: Igen kan man konstatere en gradsforskel i børnenes vurdering, i og med attilkendegivelserne er overvejende positive frem for neutrale, når det drejer sig om delehold seti sammenligning med storklassen. Man kan også konstatere, at der er enkelte børn, som harproblemer med at følge med på tavlen både på delehold og i storklassen.

Det pædagogiske personale giver udtryk for, at det er tidskrævende at arbejde medstorklasser og fleksible holddannelser. Et eksempel herpå er den arbejdsbyrde, lærerneoplever, som er forbundet med at være flere lærere koblet på en storklasse. Det kræver megetplanlægning, samarbejde og kommunikation både i forhold til undervisningen og forældrene.Der følger imidlertid også mange positive ting med såsom mere sparring med kollegaer. Der ermange detaljer at blive enige om og meget viden, der skal kommunikeres videre til de andrelærere. Lærerne oplever også, at det kræver en særlig indsats overfor forældrene.Der er imidlertid en gevinst ved denne ”særlige indsats”: Lærerne står ikke alene med de ting,som sker i klassen, de finder løsninger sammen, og de lærer af hinanden.Det kan således ikke konkluderes, at tilrettelæggelsen af undervisningsarbejdet ”lettes”, menat der profiteres på forskellig vis af det tættere samarbejde.Det samme gør sig gældende i forhold til holddeling. Her oplever lærerne på den ene sidetilfredsstillelse ved at følge børnene tættere rent fagligt og give dem den hjælp, de har brugfor. På den anden side kan det at undervise på små hold give en oplevelse af at ”miste føling”med klassen.

Organisering af storklasser

Der er stor variation i måden, hvorpå storklasser organiseres. Der er forskel på, hvor mangetimer om ugen børnene modtager undervisning i storklassen, og i hvor høj grad skolerne laverholddeling. Både den kvantitative og kvalitative undersøgelse viser, at det pædagogiskepersonale arbejder fleksibelt, og at netop fleksibiliteten har nogle fordele i forhold til atimødekomme elevernes behov og sætte ind der, hvor det giver mest mening. Der nævnesogså fordele i forhold til at kunne arbejde med inkluderende fællesskaber og lave differentieretundervisning. 75 % af skolerne oplever således, at dispensationen har givet anledning til nyeorganisationsformer i undervisningen. 88 % af skolerne oplever, at lærerressourcerneanvendes mere rationelt nu end tidligere.Alle skolerne giver udtryk for, at forsøget har medvirket til at styrke fagligheden hos detpædagogiske personale enten i høj grad eller i nogen grad. Dette understøttes af denkvalitative undersøgelse.I interviewene siger lærerne bl.a.:”At der er flere muligheder for at ændre på strukturen og opdele efter behov mht. emneog niveaudeling.””Man kan lave undervisningsdifferentiering og niveaudeling, fordi man har en storbørnegruppe, som kan deles op på mange måder.””Man har mulighed for at arbejde med en mindre elevgruppe og dermed kommeomkring flere og hjælpe flere elever i løbet af lektionen.””Man har mulighed for at tage elever ud til en samtale, hvis der er behov for det.””Rammen er bredere i en storklasse set i forhold til en almindelig klasse, hvor man i enalmindelig klasse måske lettere kommer til at skille de få svage elever ud fra resten.”

Børnenes trivsel

Alle de skoler, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, oplever, at forsøget medfleksible holddannelser har haft en positiv effekt i forhold til børnenes trivsel enten i høj gradeller i nogen grad. Dette understøttes af børnenes svar i den enkeltstående kvalitativeundersøgelse. Her tegnes et positivt billede af børnenes sociale liv med flere og nye venskaberSide 17 af 22

både i og uden for skoletiden. Den kvalitative undersøgelse peger samtidigt på, at det ogsåkan være svært for enkelte børn og for klassen som helhed at ”blive en stor børnegruppe”.Spørgeskemaundersøgelsen, der omfatter 70 børn, viser, at langt de fleste børn vurdererderes egen trivsel som værende god eller OK, både når de får undervisning i storklassen og pådelehold. Det er tydeligt, at selv om børnene generelt er tilfredse med storklassen og delehold,får storklassen en lidt mere middel vurdering af børnene.Der er få børn, som giver udtryk for, at de føler sig mindre godt tilpas (4), har svært ved atkoncentrere sig (11), høre hvad læreren siger (2) og/eller se, hvad der står på tavlen (3), nårde får undervisning i storklassen. Det er vigtigt at bemærke, at børnene giver udtryk for nogleaf de samme udfordringer i forbindelse med delehold, dog i mindre grad. Man kan altså ikkebetragte storklassen alene som ”årsag” til eventuelle trivselsproblemer i klassen.Spørgeskemaundersøgelsen tegner et positivt billede af børnenes sociale liv med flere og ogsånye venskaber på tværs af de gamle klasseskel. 61 ud af 70 børn oplever, at de har fået eneller flere nye venner, efter at klasserne er blevet lagt sammen. Over halvdelen af børnene (44ud af 70) svarer, at det er blevet nemmere at finde nogle fra klassen at lege med, når de er iskole. Der er 20 børn, som har svaret, at de er i tvivl, mens 6 børn har svaret, at det ikke erblevet nemmere.I forhold til børnenes kammeratskaber og trivsel oplever lærerne ligeledes, at der er tale ombåde positive og negative konsekvenser. Sammenlægningen af to klasser til en storbørnegruppe betyder på den ene side, at børnene får flere forskellige legekammerater, og atde får større mulighed for at finde nogen, de fungerer godt med i det faglige samarbejde.Omvendt betyder sammenlægningen og den store børnegruppe også, at klassens fællesværdier og adfærdskodeks ændres, hvilket kan skabe usikkerhed for nogle af børnene i enperiode.

Forældreopbakning

83 % af skolerne oplever en overvejende tilfredshed og opbakning fra forældrene, men at dernaturligvis også er bekymringer. Der er ikke lavet interviews særskilt med forældregruppen. Iden kvantitative undersøgelse har flere af skolerne spurgt forældrene. Her nævnes det, atforældrene selv foretrækker to store klasser frem for 3 små. Andre nævner, at forældreneoplever, at deres børn trives og udvikler sig fagligt, og at der er en god kontakt med elevensog hjemmets kontaktperson. En enkelt skole har dog svaret, at forældretilfredsheds-undersøgelsen ikke var overvejende positiv. Der er ikke angivet årsag.Der er pr. 19. marts 2013 tilføjet bilag på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse omforældrenes erfaringer og oplevelser blandt forældre til børn i storklasser på en lokal skole.Skoleafdelingen v/Jane Vejen Boniface, den 29. januar 2013

Bilag: Forældrenes erfaringer og oplevelserBilag til: Evaluering af storklasser og holddeling, § 17 stk. 1 og § 25 stk. 6, SilkeborgKommune, januar 2013 – tilføjet marts 2013I januar 2013 blev der i Silkeborg Kommune lavet en evaluering af de foreløbige erfaringermed storklasser og fleksible holddannelser. Evalueringen bestod af enspørgeskemaundersøgelse blandt de 10 skoler, som har benyttet sig af dispensationen iskoleåret 2011/12 og 2012/13, samt feltstudier, hvor der blev indsamlet viden og erfaringerfra lærere og elever.Dette bilag er udfærdiget på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, foretaget blandtforældre til børn i storklasser på en lokal skole. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen erikkerepræsentativ for alle forældre, som er berørt af storklasser, men kan ses som et vigtigtbidrag til den kvalitative undersøgelse, som indgår i evalueringen. Formålet med denkvalitative undersøgelse var bl.a. ”at opnå større viden om, hvilke muligheder ogbegrænsninger det giver at arbejde med storklasser” og ”at generere en praksisnær viden omskolernes forsøg med at finde nye måder at organisere undervisningen på i henhold tildispensation fra klassestørrelse”.Spørgeskemaundersøgelsen, som indeholder en række udsagn og kommentarer, bidrager vedat eksemplificere og konkretisere, hvilke ”muligheder og begrænsninger” forældrene oplever,set fra deres specifikke synsvinkel. Spørgeskemaundersøgelsen medvirker hermed, omend i enbegrænset form, til at synliggøre nogle af de erfaringer, forestillinger, glæder og bekymringer,som forældre har og som knytter sig til deres situation.

Spørgeskemaundersøgelse

Der er i alt 50 forældre, som har svaret på spørgeskemaundersøgelsen.70 børn går i storklasser, dvs. 140 forældre er inviteret. Det vides ikke, om besvarelserne dækker 50 hjem.

Største fordel ved den nye arbejdsform?

(De fordele, som forældrene har nævnt, er blevet grupperet i forhold til temaer,fed kursiv)Sociale relationer og venskaberDejligt med én samlet flok, det giver stort udbytte for børnene i forhold til at skabe nye relationer.Børnene får flere kammerater at lege med.Børnene kommer til at kende mange flere.Børnene kommer til at lege mere med andre end dem de plejer.Der er opstået nye sociale muligheder, en "bredere" børneflok og dermed flere muligheder for at finde"legekammerater".Balance og udvikling for begge kønDet har været specielt godt for pigerne, fordi de var for få piger.Der er flere piger i klassen, det gør det nemmere at finde veninder.Giver flere muligheder for nye relationer for både piger og drenge.Der er mange drenge at vælge imellem og være sammen med.Der er opstået nye, gode vennerelationer pigerne imellem. Ingen drillerier fra drengene da de har haft travltmed at skulle lære hinanden at kende.Fleksibel holddeling/undervisningsdifferentieringMulighed for at dele klassen på forskellige måder, hvilket er blevet udnyttet.Godt med projektarbejde, det har børnene været meget optagede af.Nye muligheder for deling i grupper efter køn, interesser og faglig kunnen.Børnene arbejder på kryds og tværs af hinanden og kommer til at kende mange fra den anden årgang.Børnene har skullet arbejde sammen på tværs og med andre børn end de var vant til. Det har været med til atbryde gamle vaner og også medvirket til at skabe mere ro i klassen.Der er mulighed for at lave et mindre hold, som der kan tages speciel hensyn til, hvis der da allokereslærerresurser til det i fremtiden også.Bedre mulighed for inddeling i hold, når der er to undervisere.Bedre mulighed for at dele klassen efter behov, de børn der har lidt svært med nogle ting kan få ekstra hjælppå mindre hold.Bedre støtte til børn der kræver lidt ekstra opmærksomhed.De børn, der har behov for mere hjælp eller har det bedst i en mindre gruppe, har haft mulighed for det.Det er en fordel at der er sat to lærere på.Eleverne kan sættes sammen således at de gensidigt hjælper hinanden. Det kan være i forhold til læring ogsociale interaktioner.Der er flere forskellige tilgange til det at lære og der er flere mulige "samarbejdspartnere" for børnene.Dejligt at børnene bliver niveaudelt når de får undervisning.Der er mulighed for at lave forskellige sammensætninger af eleverne, til alles fordel.Undervisningen kan målrettes så lærerne fanger børnene i forhold til børnenes interesser og niveau.

Lærernes faglige kompetencerMed flere lærere på klassen opstår der ikke de samme svagheder i forhold til vikarer og sygdom.Det nye lærerteam har vist stor gejst.Det er et godt læreteam der byder på forskellighed og rummer bredt.Forskellighed i et godt læreteam der rummer bredt.Flere friske lærerøjne til at sikre god indlæring.Den største fordel ved den nye arbejdsform, er at der er flere lærere børnene kan have kontakt til og lære af.Der er tit flere voksne omkring børnene.Vi kan godt se fordelen i at der er flere lærere knyttet til klassen, og derved flere kompetencer, de er dogogså flere elever.Vi vil også sige lærerne gør et kæmpe arbejde for at få det til at lykkedes.

Største ulempe ved den nye arbejdsform?

(De ulemper, som forældrene har nævnt, er blevet grupperet i forhold til temaer,fed kursiv)Flere børnNogle gange oplever vores datter, at hun skal vente længere tid på hjælp end tidligere.Det kan tage længere tid at blive hjulpet, hvis der er spørgsmål.Mange børn på en gang. Lærerene har nok svært ved at komme rundt til alle eleverne.Mange i en klasse.For lidt tid til den enkelte elev. Man kan jo sidde med hånden oppe i næsten en hel time uden at blive spurgt.Der er mange, som børnene skal forholde sig til.Ikke alle læreres kompetencer er til at undervise store klasser.Jeg ved ikke om der er ulemper som sådan. Men det er en stor klasse, og mange at forholde sig til. Det kannogle børn nok have svært ved at rumme (tænker især i disse inklusionstider). Min søn snakker stadig omdengang, "vi var A og B". Men han trives og har og har altid haft gode relationer i begge klasser, så det skalnok ikke tillægges den store betydning.Barnet bliver ikke set og hørt, hvis man er den stille forsagte type.Det tager længere tid at give fælles beskeder til mange børn.Man skal vente længe på at få hjælp.Når man har svært ved at markerer i timerne bliver det ikke nemmere med mange elever i klassen.Vi har ikke oplevet noget i f t. vores barn - men det er nok ikke alle der kan finde "ro" til fordybelse når alle ersamlet.Uro og støjAt der er larm i klassen når hele klassen er sammen.Uro i klassen (men det var der nu også inden sammenlægningen).Der er mere uro.Jeg ved ikke om det fungerer optimalt. Er der nok ro og tid til at den enkelte bliver set, hørt og hjulpet? Erikke så let at vurdere ovenstående spørgsmål på den tid der er gået og med det informationsniveau vi harfået af vores barn. Er hverken enig eller uenig på alle spørgsmålene på det grundlag jeg har.Støj og uro, når der ikke er to eller flere lærere i klassen.For meget larm i timerne forstyrrer læringen. Det bør være et vedvarende fokusområde at få dette nedbragt.Den største ulempe er mere støj i timerne og det har betydet hovedpine og sværere betingelser atkoncentrere sig i.Det er svært at svare på om denne arbejdsform er at foretrække, for er det storklasserne der øgerstøjniveauet?At blive hørt og setAt elever bliver glemt, hvis fokus er på elever som kræver lidt ekstra.Om de bliver hørt i klassen.Min største bekymring er, hvis der en dag ikke er 2 lærere på, så det bliver svært at blive set/hørt som elev.Sociale relationer og venskaberDrengenes tone er blevet mere hård og drillende. Ved godt at det også er en aldersmæssig ting, men det erværd at tage fat på.Side 21 af 22

Drengene har fået en hårdere og mere drillende tone, håber der kan arbejdes med det.Ingen ulemper for eleven. Klassen som helhed, virker mere harmonisk end da de var 17. Der er flere at spejlesig i, hvilket er godt for både den personlige og faglige udvikling.Fællesskabet kan synes uoverskueligt.Struktur og lokalerSvært at holde styr på strukturen - hvad skal jeg hvornår og hvor?Tidspilde på grund af placering i andre lokaler.Meget ”bytten rundt” i grupper og måske lidt forvirring over, hvem man er på hold med fortiden.Uhensigtsmæssig opstilling af bordene i forhold til tavlen.IndkøringMener at indkøringen har taget meget tid.FaglighedLidt sværere at følge med i, hvor ens barn ligger rent fagligt - men det handler mere om at styrkekommunikationen mellem kontaktlærer og os som forældre.Det faglige niveau er ikke højt nok (Det var det dog heller ikke tidligere).Differentieringen ikke altid optimal, i hvert fald ikke for de elever der gerne vil og kan lidt mere.

Note:

Nye muligheder for venskaber og sociale relationer blandt børnene

Sammenligning af ovenstående spørgeskemaundersøgelse og data fra feltstudiet viser, at bådeforældre, børn og lærere i den konkrete kontekst oplever særlige fordele ved at have en storbørnegruppe, i forhold til at øge børnenes muligheder for at udvikle venskaber og socialekompetencer. For mere data, se ”Enkvalitativ undersøgelse af de pædagogiske erfaringer medstorklasser”og ”Spørgeskemaundersøgelseom børnenes trivsel i to storklasser”ievalueringsrapporten.

Bekymringer om støj og uro

Bekymring omkring støj og uro ser ud til at fylde en del for de fleste forældre ispørgeskemaundersøgelsen. For mere data om støj og uro i storklasser, se”Spørgeskemaundersøgelseom børnenes trivsel i to storklasser”i evalueringsrapporten. Her eren gruppe børn bl.a. blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad de er i stand til at høre, hvadderes lærer siger, hvordan deres koncentrationsevne er på delehold versus storklasse mv..

Øget fleksibilitet i forhold til holddannelser

Data fra spørgeskemaundersøgelsen blandt forældrene viser sammen med data fra feltstudiet,at både lærere og forældre generelt set oplever den øgede fleksibilitet i forhold til holddannelsesom en god ting, der på forskellig vis bidrager positivt til børnenes faglige og sociale udvikling.For mere data om dette se afsnittet ”Enkvalitativ undersøgelse af de pædagogiske erfaringermed storklasser”i evalueringsrapporten.I lighed med den kvalitative undersøgelse af lærernes oplevelser og erfaringer medstorklasser, viser spørgeskemaundersøgelsen blandt forældrene, at det er svært at pege påentydige ’fordele’ og ’ulemper’ ved storklasser. Det der i nogle sammenhænge opleves som en’ulempe’, viser sig i andre sammenhænge at have en ’positiv effekt’ eller ’konsekvens’. Foreksempel er der en del forældre, der giver udtryk for og glæder sig over den storebørnegruppe, som giver børnene bedre muligheder for at danne nye relationer og venskaberpå kryds og tværs, men de udtrykker samtidigt bekymring over, at der er så mange børn iklassen.Skoleafdelingen v/Jane Vejen Boniface, den 19. marts 2013

Formålet med forsøget

Hvilke metoder er anvendt i evalueringen?

Skoler der har deltaget i spørgeundersøgelsen:

1) Oplever I, at tilrettelæggelsen af undervisningsarbejdet på årgangen lettes i

forbindelse med max. elevtal pr. klasse?

2) Oplever I, at lærerressourcer anvendes mere rationelt nu end tidligere?

3) Oplever I, at holddeling giver anledning til nye organisationsformer i

undervisninger?

4) Har I under forsøget med storklasser/holddeling fået øje på muligheder, I ikke

havde tænkt på i første omgang?

5) I hvilken grad oplever I at forsøget har medvirket til at styrke fagligheden hos

det pædagogiske personale?

6) I hvilken grad oplever I at forsøget har medvirket til nye former for

holddannelser?

7) hvilken grad oplever I at forsøget med fleksible holddannelser har haft en

positiv effekt i forhold til børnenes trivsel?

8) Hvilke klasser er der givet dispensation til på skolen?

9) Er storholdene organiseret forskelligt på de enkelte årgange?

10) Hvad er størrelserne på storklasserne?

11) Hvor mange timer pr. uge undervises der gennemsnitlig i storhold pr. klasse?

12) I hvilke fora evaluerer skolen forsøget? Lærerteam, MED-udvalg, elever,

forældre, skolebestyrelse...

13) Hvis der er foretaget tilfredshedsundersøgelse hos forældre, har den så

overvejende været positiv?

14) Er minimumstallet fastholdt i forhold til enkeltfag og faggrupper?

1: Oplever I at tilrettelæggelsen af undervisningsarbejdet på årgangen lettes i

forbindelse med max. elevantal pr. klasse?

Ja:

Nej:

2: Oplever I at lærerressourcer anvendes mere rationelt nu end tidligere?

Ja:

Nej:

3: Oplever I at holddeling har givet anledning til nye organisationsformer i

undervisningen?

Ja:

4: Har I under forsøget med storklasser og holddeling fået øje på nye muligheder, I

ikke havde tænkte på i første omgang?

Ja:

5: I hvilken grad oplever I at forsøget har medvirket til at styrke fagligheden hos det

pædagogiske personale?

6: I hvilken grad oplever I at forsøget har medvirket til nye former for

holddannelser?

7: I hvilken grad oplever I at forsøget med fleksible holddannelser har haft en positiv

effekt i forhold til børnenes trivsel?

8: Hvilke klasser er der givet dispensation til på skolen?

9. Er storholdene organiseret forskelligt på de enkelte årgange?

10. Hvad er størrelserne på storklasserne?

11. Hvor mange timer pr. uge undervises der gennemsnitligt i storhold pr. klasse?

12. I hvilke fora evaluerer skolen forsøget?

13. Hvis der er foretaget tilfredshedsundersøgelse hos forældre, har den så

overvejende været positiv?

Ja:

Note:

14. Er minimumstallet fastholdt i forhold til enkeltfag og faggrupper?

Baggrund og metode

Hvad har fokusområderne været?

Opsamling på lærernes erfaringer

Opsamling på børnenes erfaringer

På besøg i en ’storklasse’

Har storklassen haft en positiv indvirkning i forhold til at øge børnenes trivsel og

muligheder for nye kammeratskaber?

Hvad har været svært for børnene?

Hvad har været positivt for børnene?

Hvad kan lærerne og skolen gøre for at hjælpe børnene med de sociale forandringer,

når der dannes storklasser?

Har storklasserne haft en positiv indvirkning i forhold til at øge muligheden for at

arbejde med fleksible holddannelser?

Hvad har de største udfordringer/barrierer været?

Hvilke positive forandringer har du oplevet i din hverdag som lærer?

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende venskaber og sociale relationer

Spørgsmål 1: Har du fået en ny ven eller flere nye venner, efter at klasserne er blevet

lagt sammen?

Spørgsmål 2: Har du mistet en ven eller flere venner, efter at klasserne er blevet lagt

sammen?

Spørgsmål 3: Er det blevet nemmere at finde nogle fra klassen at lege med, når du er

i skole?

Spørgsmål 4: Er der nogle nye fra klassen, du er begyndt at være sammen med, når

du har fri fra skole?

Spørgsmål 5: Er du glad for din klasse?

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende børnenes trivsel i storklassen og på